Veksø og Hagen Palnesen

Transkript

1 Veksø og Hagen Palnesen Forsidebilledet I slutningen af det 12. århundrede var der harmoni mellem kongemagten og kirken, som illustreret her, hvor billedet viser Valdemar den Store omgivet af kirkens mænd. En enighed der ikke mindst blev styrket af korstogene mod hedningene i Venden og Estland. Blot et par generationer senere var freden forbi og en opslidende strid brudt ud mellem kongemagten og især de bisper, der var rundet af Hvideslægten. Det skulle få om end indirekte indflydelse på ejerskabet af Veksø. Foto lånt fra denmark-pictures. 1

2 Veksø og Hagen Palnesen Af Steen Johansen I middelalderen var Veksø en del af Hvideslægtens anselige godsbesiddelser på Sjælland. Dette tilhørsforhold ophørte ved Sune Ebbesens [af Knardrup] død i 1186, idet en bestemmelse i hans testamente overdrog Veksø til Sorø Kloster, hvilket fremgår af klosterets Gavebog. Derefter var der skiftende ejerforhold til Veksø, indtil kong Frederik II i 1563 mageskiftede sig til landsbyen. I denne og efterfølgende artikler skal der på grundlag af Danmarks middelalderlige annaler, dokumenter i Danmarks Riges Breve og andre (kilde-)skrifter gives en beskrivelse af tiden og de omstændigheder, der førte frem til ejerskifterne, og som ikke mindst handler om godsejerne. Tiden I Ryd Kloster Årbog for året 1241 hedder det: Da døde, højlovlig erindring, Kong Valdemar II [Sejr] på skærtorsdag. Med hans død faldt i sandhed kronen af de danskes hoved, thi fra den dag er de, ved at hengive sig til indre krig og gensidig ødelæggelse, blevet til spot for vore nabofolk, men også de lande, som deres fædre glorværdigt havde vundet med deres sværd, faldt ikke bare fra deres herredømme, men påførte også riget de største byrder og stedte det i ynkeligt virvar, idet de fyrster, der gjorde oprør mod kongemagten, søndersled og hærgede hinanden. Kong Erik [Plovpenning], Valdemar IIs søn, fik magten i Danmark. Kong Valdemars to yngre sønner fik hertugtitler: Abel af Slesvig og Christoffer af Lolland-Falster. Sorø Kloster Gavebog Sorø Kloster Gavebog er et håndskrift, som omhandler klosterets gods- Nøgleårstal Sorø Kloster stiftes som benediktinerkloster 1151 Ebbe Skjalmsen, (med-) stifter af Sorø Kloster 1162 Sorø Kloster omdannes til cistercienserkloster af biskop Absalon 1186 Sune Ebbesen af Knardrup: Veksø testamenteres til Sorø Kloster 1201 biskop Absalon: testamenterer stor arv til Sorø Kloster 1241 Kong Valdemar Sejr giver Jyske Lov (dør kort tid efter) 1241 Hagen Palnesen kendes fra dokument udstedt af kong Erik Plovpenning 1247 Sorø Kloster brænder 1259 Christoffer I forgiftes af abbed Arnfast ved besøg på Ryd Kloster 2

3 Kort før sin død i 1241 gav Valdemar II Sejr Jyske Lov i Vordingborg. Loven imødekommer til en vis grad kirkens krav på området mandebod, idet overlagt drab ikke bare kan afsones med bøde. Dette forhold kan have betydet et endeligt for Hagen Palnesen, og hans jordiske rester kan være endt på Hjul og Stejle, som kunstneren så illustrativt har placeret i tegningens baggrund. Rasmus Christiansen, (Wikipedia) historie fra grundlæggelsen i 1142 frem til ca. år For den ældste tids vedkommende er det en afskrift af et ældre håndskrift fra ca. år 1210, som overlevede da Sorø Kloster brændte i Al øvrig dokumentation gik tabt; eksempelvis forsvandt adkomstdokumenter til klosterets godssamling i form af testamenter, skøder, mageskiftebreve etc. ved denne katastrofale begivenhed, og munkenes arbejde med bogen synes 3 derefter at have ligget stille frem til Sorø Kloster er grundlagt som et benediktinerkloster, og den ældre del af Gavebogen kan læses som en historisk skildring fra tiden, da biskop Absalon lod klosteret omdanne til et cistercienserkloster i år Men ikke mindst er skriftet en forherligelse af biskop Absalon og hele Hvideslægtens virksomhed for klosteret, som

4 Sorø Kloster Gavebog Gavebogen har haft en omtumlet tilværelse, men i 1736 fik Jacob Langebek til opgave at gøre en afskrift af dokumentets 52 håndskrevne sider. Da det 40 år senere skulle trykkes og offentliggøres i Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi (SRD), Tomus IV, ville Langebek læse en korrektur på sin afskrift, men da var Gavebogen forsvundet. Senere er den tilgået Det kongelige Bibliotek, hvor den fremdeles opbevares. Trods sin værdi som kildemateriale har bogen siden 1776 kun været tilgængelig på latin i SRD, men i 1986 udgav Svend Randvig et 2-binds værk SORØKRØNI- KEN. Den indeholder en dansk oversættelse af bogen, og hvor der i artiklen er citeret fra Gavebogen, er denne oversættelse benyttet. gennem gaver og testamenter blev sikret et solidt økonomisk fundament. Første afsnit af Gavebogen afsluttes med ordene:... alle disse ovennævnte jordejendomme kom i løbet af få år til klostret, meget af det har munkene skilt sig af med på en klog måde, når det var nødvendigt at skaffe sig penge, og de har byttet noget bort for noget bedre, men noget af det har de beholdt lige til nu." Det er da også i samme afsnit, at Veksø (- og Stenløse) for første gang nævnes i dokumentet:... Dernæst døde ganske kort efter [1186] hr. Sune Ebbesen [Knardrup], der var søn af klostrets første grundlægger Ebbe [Skjalmsen 1151] og fætter til biskop Absalon, og af halvdelen af hans hovedlod, som han havde testamenteret klostret, fik munkene i besiddelse, nemlig i Egby jord til 11 mark guld minus to øre, i Salby til 6 øre guld, i Ølshøgh (Ølse) til 12 mark guld, i Køghe til en fjerding guld, i Helseby til to mark guld, i Ørløse til en mark guld, i Athorp (Atterup) til 6 mark guld og to øre, i Wætle 4 [læs Wæthwetæ = Veksø] til en mark guld, i Stenløse til fem øre guld, alt dette tilsammen jord til 34 mark og fem øre guld. Det skal senere vise sig, at Veksø (- og Stenløse) er blandt det gods munkene har skilt sig af med og solgt, (måske) direkte til Hagen Palnesen, som var en af kong Erik Plovpennings mænd. Hagen Palnesen Det ynkelige virvar som munken i Ryd Kloster Årbog beskriver, at landet var gerådet ud i, åbnede også muligheder for driftige mænd, som i en kortere eller længere periode gjorde sig gældende blandt landets fremmeste. En sådan mand var Hagen Palnesen, og i Suhms Historie af Danmark bliver han omtalt som en anselig og rig mand. I Suhms Historie findes hans navn første - og eneste - gang som vidne på et dokument fra 2. juli 1241, hvor kongen, Erik Plovpenning... fritager alle Roskildekannikkernes jorder, landboer og gårdsæder for ethvert kongeligt krav, herunder leding

5 Erik Plovpenning blev konge ved sin faders død i marts 1241, men var allerede i maj 1232 blevet kronet i Lunds Domkirke af ærkebiskop Uffe. Han deltog derefter i landets styre ved faderens side. Kalkmaleri i Skt. Bendts Kirke, Ringsted Foto: Wikipedia og stud 1), og kundgør, at kannikkerne til gengæld har forpligtet sig til på egen bekostning at holde en messe for de afdøde ved et særligt alter. Når Hagen Palnesen var med som vidne på et dokument ret så tidligt i Erik Plovpennings regeringsperiode, skyldtes det formodentlig, at de har kendt hinanden fra tiden før Erik Plovpenning kom til magten. Måske har de været kampfæller på et eller flere af tidens mange hærtog. Han er tydeligvis kongens mand, men han får ikke lov 5 til at fremtræde som vidne på flere af kongens breve eller dokumenter. De etablerede adelsmænd omkring kongemagten har hurtigt taget over. Hagen Palnesen ejede Veksø, men man kender ikke noget dokument hvor Hagen Palnesen har skrevet sig til Veksø eller lignende, som nogle af de senere ejere har gjort. Omfanget af hans godser var da også betydeligt og omfattede langt mere end Veksø, idet godserne havde størst udstrækning omkring Kalundborg-Holbæk-egnen.

6 Kong Valdemar IIs Jordebog Kendskabet til Hagen Palnesens store godsmængde hidrører fra Kong Valdemar IIs Jordebog (latin: Liber Census Daniæ). Jordebogen er dateret til 1231 og betegnes som den første matrikulering af Danmarks jordejendom med henblik på beskatning. Jordebogen omfatter et antal separate håndskrifter, bl.a. et udateret dokument, hvor Hagen Palnesen skødede en stor og værdifuld mængde gods til kong Christoffer I ( ). Lige siden Jordebogen blev kendt har skødebrevets eksistens og placering i Jordebogen givet anledning til mange overvejelser blandt historikerne. At Hagen Palnesens gods er listet op med datidens navne på lokaliteterne og med skyldvurderingen i guld, har ikke gjort spekulationerne mindre. Kendskabet til Jordebogen skyldes i øvrigt historikeren Jacob Langebek, som på et studiebesøg ( ) i de svenske arkiver fandt dokumenterne og hjembragte en afskrift af dem. Formindsket faksimileudgave af side 63 i Liber Census Daniæ Kong Valdemar den andens Jordebog, der viser Håkon Palnesøns skøde til kong Kristoffer ( ). 6

7 Kallerup, Raklev sogn, Ars herred Istebjerg[?], Tømmerup sogn, Ars herred Rørby sogn og by, Ars herred Bjerre, Svallerup sogn, Ars herred Jordløse sogn og by, Skipping herred Øresø mølle, Jordløse sogn, Skipping herred Alleshave, Bregninge sogn, Skipping herred Kulby, Finderup sogn, Løve herred Odstrup by, Grevinge sogn, Odsherred Tornved, Jyderup sogn, Tudse herred Nidløse sogn og by, Merløse herred Vellerup, Vellerup sogn, Hornsherred Stenløse, Stenløse sogn, Jørlunde herred Veksø, Veksø sogn, Jørlunde herred Vridsløsemagle, Sengeløse sogn, Smørum herred Hagen Palnesens gods omtrentlige placering på et herredskort Udsnit af kort over Danmarks ældste inddeling udarbejdet af Johannes Steenstrup. De på kortet anførte tal angiver antallet af plove som et udtryk for det dyrkbare areal - og dermed beskatningsgrundlag - i hvert herred, opregnet efter Kong Valdemars Jordebog. Foto: Wikipedia 7

8 Det er Langebeks forslag til mere nutidige stedbetegnelser, der er anvendt i forbindelse med Johannes Steenstrups rekonstruerede historiske kort over Sjælland, dog med undtagelse af Wæthwetæ som, jævnfør artikel i Stenløse Historiske Forenings Blad nr. 81 Februar 2013, kan henføres til Veksø. Kongemagt og kirke Cisterciensermunken i Ryd Kloster skrev ligeledes om meget dystre fremtidsudsigter for danskerne, og han kunne have tilføjet, at striden mellem kongemagten og kirken ville blive lang og opslidende. Alliancen mellem kongehus og kirke var begyndt at slå revner. Kong Valdemar døde i 1241, og Erik Plovpenning havde, med overtagelsen af magten efter sin fader, nærmest arvet kong Valdemars kansler, nemlig Roskildebispen Niels Stigsen, som han også i de første år havde stor tillid til. Endnu i 1244 ses det, at Erik i en privilegiesag rettede sig efter sin elskede Kanslers bøn. Niels Stigsen, som i øvrigt var af Hvideslægten, havde dog ønsker og planer om en kirke, der var uafhængig af kongemagten. I 1245 blev der holdt et møde i Odense mellem landets biskopper, heriblandt Niels Stigsen. Man blev enig om at offentliggøre en erklæring fra mødet, der i korthed gik ud på, at alle der øvede overgreb mod kirkens gods eller rettigheder, skulle rammes af forbandelse. 8 Det følte kong Erik som et personligt angreb, og Niels Stigsen blev omgående afskediget som kansler med en beskyldning om, at han stræbte kongen efter livet. Trods støtte hos mægtige slægtninge (Hvideslægten) valgte Niels Stigsen at flygte til paven i Frankrig. Men inden han forlod landet lyste han hele Roskilde stift i band. Samme år indkaldte paven til et kirkemøde i Clairvaux. Kongen valgte at sende ærkeprovsten i Lund, Jacob Erlandsen, til Frankrig. Lige i armene på Niels Stigsen! Da Erlandsen kom tilbage fra opholdet i Frankrig havde han gjort Niels Stigsens meninger og holdninger til sine egne, og dermed blev striden mellem kongemagt og kirke virkelig tilspidset. Mordet på Erik Plovpenning I Rydårbogen berettes det, at der næppe var gået et år efter kong Valdemars død før uenigheden mellem sønnerne brød ud, og det udviklede sig til en regulær borgerkrig. En forsoning synes dog at være nået i 1244, da der blev planlagt et fælles hærtog til Estland. Men pausen i striden varede kort, og i de følgende år blev der hærget og plyndret mange steder i landet godt støttet af tyske tropper. Egentlig var Abel allerede nedkæmpet i 1250, men Rydårbogen beretter: Det Herrens år Med forræderi fangede hertug Abel sin broder i Slesvig Sankt Laurentii nat. Og en af hertug Abels riddere ved navn Lave Gudmundsen førte ham om bord på et skib. Og siden dræbte han ham og sænkede ham ud i Slien.

9 Under et besøg hos sin broder, hertug Abel den 10. august 1250 blev kong Erik Plovpenning halshugget og hans lig sænket i Slien. Ridderen Lave Gudmundsen blev udpeget som morderen. Hertug Abel nægtede ethvert kendskab til mordet, og han blev valgt som ny konge. Kalkmaleri i Skt. Bendts Kirke, Ringsted Foto: Wikipedia Erik Plovpenning efterlod sig en dronning og 4 døtre, altså ingen tronarving. Da Eriks broder, hertug Abel af Slesvig aflagde ed på, at han intet havde med mordet at gøre, blev han udråbt til konge på landstinget i Viborg samme år. Kong Abel fik dog ingen lang regeringsperiode, idet han efter blot 2 år 9 ved magten omkom under et slag ved Ejderstedt i Slesvig. Efter de på den tid gældende regler for arvefølgen var det derefter Abels søn Valdemar, der skulle arve kronen - men han var sendt på dannelsesreje til Frankrig. Under hjemrejsen blev han taget som gidsel af ærkebiskoppen af Køln, som forlangte en klækkelig løsesum.

10 Kong Christoffer I ( ) Ved Valdemar Sejrs død i 1241 havde hans yngste søn Christoffer fået tildelt titlen hertug af Lolland og Falster, og selvom han ikke var særlig tilfreds med denne status, havde han næppe forestillet sig muligheden for at opnå kongeværdigheden. Kong Christoffer I bliver myrdet i Ribe med forgiftet altervin skænket af abbed Arnfast fra Ryd Kloster. Maleri i Ribe Domkirke 10 Men han fik travlt, da han fik kendskab til Abels død og at hans søn Valdemar sad fanget som gidsel i Køln. Det lykkedes for Christoffer at komme frem til tinge og blive valgt til konge, før løsesummen for Valdemar blev betalt så han kunne vende tilbage til Danmark. Det var nu næppe nogen attråværdig stilling, Christoffer fik anbragt sig selv i. Jacob Erlandsen var i 1250 blevet udnævnt til biskop i Roskilde, og i 1254 udnævnte paven ham til ærkebiskop i Lund mod Christoffers vilje. Dette gjorde på ingen måde striden mellem kongemagten og kirken mindre ømtålelig. Der var dog sporadiske forsøg på mægling fra bl.a. pavens side. I 1257 blev der gjort et nyt forsøg på mægling efter princippet om at få alt lagt på bordet. Der blev skrevet side op og side ned med klage/anklagepunkter og tilsvarende svar/forsvar, Foto: Wikipedia om stort og småt, og interessant er i

11 denne sammenhæng et punkt i ærkebiskoppens opremsning af klage/anklagepunkter:... saaledes havde Hagen Palnesen efter Kongens Befaling ladet hænge Converter af Cistercienser-Ordenen, som kunde rimeligen sluttes af Kongens Breve og andre vidnes byrd... Kong Christoffer svarede ikke specifikt på denne anklage, men Hagen Palnesen var Erik Plovpennings mand, og De såkaldte landskabsloves funktionsområder Det er gennem tiderne hævdet, at den yngste af landskabslovene, Jyske Lov af 1241, ikke blot var gældende i Jylland, men gældende for hele Danmark. Senest har direktøren for Det kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, gjort sig til talsmand for dette synspunkt i det udmærkede tidsskrift Skalk. Det har han dog ikke høstet megen anerkendelse for. Kort efter Recht und Landschaft af Annette Hoff 11 kongen, der refereres til i anklagepunktet, kunne være afdøde kong Erik Plovpenning. De nævnte breve og vidnesbyrd er dog gået tabt, og anklagepunktet kan ikke eftervises. Veksø bliver krongods Noget tyder dog på, at kong Christoffer skred til handling over for Hagen Palnesen. Der mangler konkrete vidnesbyrd om, hvilke sanktioner kongen kan have taget, men i Hagen Palnesens godsliste i Kong Valdemar II s Jordebog er der måske et fingerpeg: Listen indledes med en note om, at Hagen Palnesen skøder en ret værdifuld godsmængde til kong Christoffer. Godset har en guldvurdering på i alt 114 mark guld, fordelt med 18 mark guld i Kalundborg, og resten spredt hen over Nordsjælland. Godset omfatter også Veksø og Stenløse med en guldvurdering på hver 6 mark guld. (Se kortet tidligere i artiklen.) I skødet er der ikke nævnt et ord om salg, endsige salgspris, så over-dragelsen kunne ligne en konfiskation. Men hvorom alting er:

12 Veksø og Stenløse var blevet krongods. mod Hagen Palnesen: Det indebar en mulighed for fredkøb, som var en afgift, der skulle betales direkte til kongen af en fredløs person, der var blevet tilstået benådning for fredløsheden. Beløbsstørrelsen var ikke fastsat i lovgivningen, men afhang af forhandling. Det kunne således være forklaringen på godslistens udformning som skødebrev uden at nævne et formelt salg. Hagen Palnesens dom I middelalderens strafferet skelnede man mellem to typer lovbrud: bødemål og orbodemål. Bødemål (bødesag) var betegnelsen for den forbrydelse, der kunne sones med bøder til de forurettede parter. Orbodemål (ubødesag) var betegnelsen for den forbrydelse, der blev betragtet som så alvorlig, at gerningsmanden ikke alene Kong Christoffer myrdes kunne slippe med bøder, men i stedet Forligsforhandlinger, proces, en mulig blev dømt fredløs. Det betød, at han domfældelse, så har det tilsynela- kunne dræbes straffrit af enhver. I dende ikke haft nogen effekt på ærkebiskop Kong Valdemar II Sejrs Jyske Lov fra Jacob Erlandsens misfornøjede 1241 bliver ethvert overlagt drab gjort opfattelse af kongemagten. Han arbejdede til orbodemål, således at et manddrab fremdeles målrettet på at få be- ikke, som hidtil, uden videre kunne grænset kongens indflydelse på kirkelige sones med mandebod (altså bøde). forhold. Dog opnåede han ikke Der kunne dog stadig skelnes mellem nogen entydig, men kun skiftende op- forskellige grader af manddrab af bakning fra de ligeledes skiftende pa- særlig forkastelig karakter, fx straffedes ver. uærligt drab og mord med fredløs- Endelig mistede kong Christoffer hed eller dødsstraf. Dette gjaldt også tålmodigheden, for Jacob Erlandsen drab for vindings skyld, drab begået nægtede at krone kongens søn Erik fra baghold og drab på værgeløse personer. som medkonge. Da lejlighed bød sig, Sidstnævnte kan vel karakteri- blev Jacob Erlandsen arresteret, endda sere den behandling, Hagen Palnesen på sin private ejendom i Skåne. Derefter havde givet cisterciensermunkene. blev han under ydmygende om- Har kong Christoffer indledt en stændigheder ført til Fyn og sat i proces mod Hagen Palnesen på dette fængsel der. grundlag, var udsigterne ikke lyse. Striden mellem kongemagten og Han kunne blive dømt fredløs, eller kirken nåede et højdepunkt med kong han kunne få en dødsdom, formodentlig Christoffers pludselige død. Under et døden med radbrækning og krop- besøg i Ribe (29. maj 1259) fik han pen efterfølgende lagt på hjul og serveret forgiftet vin. Rygtet ville stejle. vide, at han blev forgivet af abbed Den førstnævnte dom kunne tænkes Arnfast fra Ryd Kloster, som var den, at være udfaldet af kongens proces der havde skænket vinen for kongen. 12

13 Hun måtte arbejde hårdt og energisk for at beholde sin søn på tronen, for hun blev modarbejdet fra mange sider. Men hun fik også god støtte fra sin far, hertug Sambor af Pommern, og fra hertug Albrecht af Braunschweig. Ejerskab til Veksø I artiklen er Veksøs skiftende tilhørsforhold beskrevet for perioden 1186 til 1259: Sune Ebbesen af Knardrup, Sorø Kloster, Hagen Palnesen, kong Christoffer og senest dronning Margrete Sambiria, der måske ikke ligefrem har ejerskab, men så råderet over Veksø i kraft af sin status som regent. Det skal i en følgende artikel vurderes, om dronning Margrete har haft indflydelse på det videre ejerskab til eller forlening af Veksø. Margrete Sambiria (også kaldet Margrete Sprænghest) blev gift med Christoffer I i 1248 og kronet sammen med ham i Hun var datter af fyrst Sambor af Pommern. Foto: Wikipedia Tilbage sad dronning Margrete Sambiria (der også kaldes Margrete Sprænghest) med en mindreårig søn på ca. 10 år, Erik (Glipping). Sin unge alder til trods blev han hurtigt hyldet som konge, og ved dom blev det bestemt, at hans mor dronningen skulle regere landet på vegne af Erik til han blev myndig. 13 1) Stud, som egentlig betyder støtte, var navnet på en skat, der årlig skulle leveres i naturalier til kongens ombudsmænd. Stud var oprindeligt bøndernes pligt til at underholde kongen, når han drog rundt i landet på gæsteri. I kong Erik Glippings håndfæstning udstedt 29. juli 1282 bestemmes det, at vort studkorn betales ved St Andreas dag dvs. d. 30. november.

14 Kilde- og litteraturliste. Andersen, Nils Erik (redaktør) Om Hvideslægten her på egnen Arup, Erik Leding og ledingsskat i det 13. aarhundrede, Historisk Tidsskrift (1914) 8. række 5. bind side 141 ff Borgerkrig og Kalmarunion, Politikens Danmarks Historie Bunge, Friedrich Georg von Liv-estund-kurländisches Urkundenbuch, Bind 1; Bind Christensen, Bent (redaktør) Esrum Klosters Brevbog, Bind 2 Diplomatarium Danicum og Danmarks Riges Breve Erslev, Kr. Valdemars Jordebog og den nyere kritik, Historisk Tidsskrift (1877) 4. række 5. bind side (Nye Danske Magazin, 2. Række 5. Bind, Kiøbenhavn 1827) Erslev, Kr. Repertorium diplomaticum Regni danici mediaevalis. Fortegnelse over Danmarks breve fra middelalderen Hoff, Annette Lov og landskab, Århus 1997 Kroman, Erik (redaktør) Danmarks Middelalderlige Annaler Langebek, Jacob Scriptores rerum danicarum Medii Aevi, partim hactenus inediti, partim... TOMUS V Nielsen, O. (redaktør) Esrum Klosters brevbog, Bind 1 Nørlund, Poul De ældste Vidnesbyrd om Skyldtaxationen, Historisk Tidsskrift (1929) 9. række 6. bind side 54 ff Paludan-Müller, Caspar Studier til Danmarks historie i det 13de aarhundrede Randvig, Svend Sorøkrøniken Bind I og II Suhm, Peter Frederik Historie af Danmark, 14 bind fra år 803 til år 1448 Waßenhoven, Dominik Skandinavier unterwegs in Europa ( ) 14