Notat AARHUS UNIVERSITET. Modtager(e): Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Forslag til FORSK2025 fra Aarhus Universitet

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Modtager(e): Forsknings- og sstyrelsen Notat Forslag til FORSK2025 fra Aarhus Universitet Hermed fremsendes forslag til temaer til det kommende FORSK2025-katalog fra Aarhus Universitet. Temaerne er blevet indsamlet via en omfattende proces, hvor alle institutter er blevet indbudt til at komme med forslag. Forslagene er herefter, via processer på fakulteterne og i universitetets udvalg for forskning og eksternt samarbejde, blevet prioriteret og samlet under seks overordnede temaer. De seks temaer er taget fra OECD-rapporten An OECD horizon scan of megatrends in the context of future research policy. Søren Klit Lindegaard Specialkonsulent Dato: 1. juni 2016 Side 1/4 Aarhus Universitet ser meget frem til at bidrage til den kommende proces ved at deltage aktivt i skrivegrupperne og den efterfølgende høring. Under hvert tema tillader vi os at foreslå én eller flere mulige kandidater til skrivegrupperne. Vi ser frem til den kommende dialog med Forsknings- og sstyrelsen og de øvrige interessenter omkring udarbejdelsen af FORSK 2025-kataloget. Nedenfor opstilles i alt 32 forslag, som vedlægges dette brev. Under hvert tema er indspillene opdelt i første- og andenprioriteter. Under første- og andenprioriteterne er forslagene ikke opstillet i prioriteret rækkefølge. Forslag til temaer fra Aarhus Universitet 1. Growing, migrating, and ageing: The 21st century human population Dette tema adresserer de befolkningsmæssige følgevirkninger som de globale udfordringer medfører. Under temaet fremsendes forslag, der beskriver den presserende nødvendighed for yderligere forskning indenfor emnerne radikalisering, migration, medborgerskab, bæredygtig udvikling og nye forretningsmodeller. Fælles for disse emner er et løsningsorienteret fokus på de vilkår, som udfordrer mennesker og dermed opretholdelsen af trygge, resiliente samfund i det 21. århundrede. Temaet forholder sig desuden til de samfundsmæssige udfordringer, som følger af at mennesker i omfattende omfang flytter sig over store afstande og flygter fra såvel politiske som miljømæssige katastrofer. Temaet forholder sig til de modtagende sam- Universitetsledelsens Stab Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C Tlf.: Fax: unistab@au.dk medarbejdere.au.dk/administrati on/administration/universitetsled elsens-stab/

2 AARHUS UNIVERSITET fund, deres egen aldrende befolkning, deres befolkningers modstandsdygtighed og det digitaliserede samfunds påvirkning af medborgerskab. De samfundsmæssige udfordringer indenfor temaet medfører behov for innovative løsninger for at sikre fortsat robuste samfund. De store befolkningsmæssige udfordringer til vækst, sikkerhed og velfærd gør viden om samfundsbevægelser og fremtidig menneskelig adfærd til en væsentlig forudsætning for udtænkningen og implementeringen af bæredygtige og innovative løsninger. Side 2/4 Forslag til deltager i skrivegruppe inden for dette tema: - Lektor Lasse Lindekilde, Institut for Statskundskab - Professor MSO Nils Bubandt, Institut for Kultur og Samfund, Antropologi Førsteprioriteter 1a. Radikalisering, voldsfremmende miljøer og modstandskraft 1b. Migration (udarbejdet sammen med KU-HUM) Andenprioriteter 1c. Medborgerskab 1d. Bæredygtig udvikling 1e. Markedet, den offentlige sektor og nye forretningsmodeller 2. The water, energy, food and climate nexus: Time for joined-up thinking Fremtidens udfordringer er kendetegnet ved, at de er sammenkædet; knaphed på vand er tæt forbundet med tilgængeligheden af vedvarende energikilder og en bæredygtig fødevareproduktion. Nedenfor er beskrevet en række specifikke udfordringer og retninger for løsninger. Som med udfordringerne vil løsningerne kræve en bred vidensbase, som omfatter grundforskningsdiscipliner og stærke anvendelsesorienterede videnskabelige miljøer. Forslag til deltager i skrivegruppe inden for dette tema: - Prodekan Kurt Nielsen, Science and Technology Førsteprioriteter 2a. Vand 2b. Fødevarer 2c. Climate mitigation and adaption 2d. Arktis 2e. Cirkulær økonomi Andenprioriteter 2f. Biodiversitets-monitorering 2g. Den overfladenære undergrund

3 AARHUS UNIVERSITET 3. The changing geo-economic and geopolitical landscape Her fremsender universitetet ikke forslag til undertemaer, men Aarhus Universitet bidrager meget gerne til arbejdet i en skrivegruppe under dette tema. Side 3/4 Forslag til deltager i skrivegruppe inden for dette tema: - Prodekan Per Baltzer Overgaard, Aarhus BSS 4. A moving frontier: How digitalisation will drive economies and shape the ways we work Big data er et allestedsnærværende nøgleord i strategiske prognoser og indgår i alt fra personaliseret medicin via finansmarkeder til smart jordbrug. Det er dog vigtigt at forstå, at driveren for en udstrakt brug af big data er den underliggende software big data algoritmer som er nødvendig for effektivt at kunne udtrække informationer og værdier fra big data. Sikkerhed og beskyttelse af privatliv udgør en stor betænkelighed og begrænsning for økonomiske og personaliserede big data applikationer. Blockchains indeholder både store muligheder og udfordringer for samfundet, ligesom der er behov for forskning i mulige regulative tiltag i forlængelse af det 21. århundredes robotrevolution. Forslag til deltager i skrivegruppe inden for dette tema: - Institutleder Lars Birkedal, Institut for Datalogi - Professor Lars Arge, Institut for Datalogi Førsteprioriteter 4a. Big data 4b. Blockchains mødet mellem kryptografi og informationsøkonomi, der kommer til at ændre verden ved at overflødiggøre mellemmænd 4c. Ansvarlig robotteknologi Andenprioriteter 4d. Cybersecurity 4e. Computational Biology 5. Wealth, health and knowledge: The great global divide? Dette tema omfatter initiativer, som kan udnytte den forventede forbedrede verdens økonomi indenfor velfærd, sundhed og uddannelse, herunder tiltag som reducerer de stigende uligheder nationalt og globalt. Aarhus Universitets forslag omfatter sundhed, økonomi og uddannelse og vil på sundhedsområdet blandt andet sikre fokuseret befolkningsscreening, målrettet patientudredning samt relevant understøttelse ved valg af behandlinger og derved optimal udnyttelse af samfundets ressourcer. Forslagene indenfor økonomi og uddannelse omfatter bl.a. uddannelsestiltag for den stigende indvandregruppe, konsekvenser af den stigende økonomiske ulighed samt fremtidige skatte- og afgiftssystemer, som en langsigtet opretholdelse af samfundsøkonomien.

4 AARHUS UNIVERSITET Side 4/4 Forslag til deltager i skrivegruppe inden for dette tema: - Professor Torben Ørntoft, Institut for Klinisk Medicin - Prodekan Ole Steen Nielsen, Health Førsteprioriteter 5a. Individualiseret medicin i en genom tid en multidisciplinær udfordring med vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser 5b. Neurobiologi og neuroteknologi 5c. Individuelle sundhedsstrategier 5d. Rollen af det medfødte immunsystem i allergi og allergibehandlinger 5e. Uddannelsesforskning (udarbejdet med SDU, AAU, KU) Andenprioriteter 5f. Sjældne sygdomme 5g. Molekylære produkter 5h. Nanomedicin 5i. Microbiom 5j. Ulighed 5k. Fremtidens skattesystem 6. Udvalgte teknologitrends, hvor AU har forslag: I et forsøg på at fremsætte løsninger på udfordringer skabt af megatrends er nedenfor foreslået mulige nøgleteknologier. De angiver ikke blot en retning mod mulige løsninger men tilvejebringer også en forskningsinfrastruktur, som er væsentlig for dansk forskning, vores deltagelse i og bidrag til ESS/MAX IV faciliteterne i Lund, og de udgør den base, fra hvilken fremtidige generationer af danske forskere kan blive uddannet. Forslag til deltager i skrivegruppe inden for teknologirends: - Prodekan Søren Keiding, Science and Technology Teknologitrends (opstillet i prioriteret rækkefølge under hver overskrift): Neurotechnologies 6a. Strukturbiologi (ESS fyrtårnsmiljø) Nanomaterials 6b. Hårde materialers atomare struktur (ESS fyrtårnsmiljø) 6c. Mikro- og nanosatellitter Quantum computing: 6d. Kvanteteknologi

5 Indspil til forskningstemaer til FORSK2025 om Radikalisering, voldsfremmende miljøer og modstandskraft 1. Resumé Dette indspil fokuserer på de samfundsmæssige udfordringer som er forbundet med radikalisering og politisk vold, herunder særligt tre elementer: (a) eksistensen af voldsfremmende miljøer i udsatte boligområder med lav modstandskraft mod ekstremisme, (b) politisk og religiøs radikalisering i kriminelle miljøer og (3) online-radikalisering. 2. Samfundsudfordringer Den seneste bølge af terrorangreb i Europa i bl.a. Paris, København og Bruxelles vidner om en reel og vedvarende terrortrussel mod europæiske samfund. En trussel som er forbundet med betragtelige omkostninger - økonomisk, socialt, og politisk. Samtidig med disse angreb, og delvist forbundet hermed, er hen imod 3500 europæere, herunder godt 150 danskere, udrejst til konfliktzonen i Syrien for at deltage i kamphandlinger. Denne trafik vurderes af sikkerhedsmyndigheder som den største sikkerhedstrussel mod Danmark. Afledt af bl.a. krigen i Syrien har Europa parallelt hermed oplevet massive flygtningestrømme, som udfordrer Europæisk solidaritet, og på lidt længere sigt nationale integrationsmodeller og sammenhængskraft. Flygtningestrømmene har været fulgt af en markant vækst i højreekstremisme i en række europæiske lande. I lyset af ovenstående står Danmark overfor en række udfordringer forbundet med radikalisering til politisk vold og eksistensen af voldsfremmende miljøer i Danmark. Der er således behov for effektiv forebyggelse af radikalisering samt styrkelsen af lokal og samfundsmæssig modstandskraft i forhold til ekstremisme. Konkret vurderes de største udfordringer at være forbundet med; a. Eksistensen af og væksten i voldsfremmende politiske og religiøse miljøer særligt i udsatte boligområder, såkaldte hotzones boligområder med lav modstadskraft mod ekstremisme (høj grad af social kontrol, lav social kapital og lav grad af tillid til myndigheder). b. Politisk og religiøs radikalisering i kriminelle miljøer det såkaldte cross-over - fænomen - hvor fx bandekriminelle radikaliseres til udrejse til Syrien eller homegrown terrorisme (herunder den rolle fængslerne kan spille som radikaliserende miljøer). c. Online radikalisering via eksponering til radikalt materiale på nettet samt egentlige rekruttering og grooming af individer. En særlig bekymring er den rolle online konsumption af voldelig propaganda i form af tekst, billeder og symboler kan spille i etableringen af handlingsparathed hos fx såkaldte soloterrorister. 3. Forskningsbehov For at kunne adressere de ovenfor beskrevne samfundsmæssige udfordringer er der behov for langt mere viden om, hvorfor individer radikaliseres, hvem som er sårbare for radikalisering, hvordan radikalisering foregår og hvor radikalisering udspiller sig. Den eksisterende forskningsmæssige viden om radikalisering er karakteriseret ved en række begrænsninger. For det første er der en udpræget mangel på tværdisciplinær, teoretisk integration. For det andet er vores viden om radikalisering funderet på sparsomt empirisk materiale og altovervejende drevet af casestudier. For det tredje er vores viden om, hvordan radikalisering forebygges og imødegås karakteriseret ved best practices fremfor evidens. Antiradikaliseringsindsatsen bør i stigende grad sætte ind med en meget bred indsats (socialt, kulturelt, politisk, infrastrukturelt) ift disse hot zones. I det følgende præsenteres en forskningsdagsorden, fordelt på en række konkrete forskningsområder, som samlet kan bevæge vores viden om radikalisering udover det nuværende, mangelfulde stadium, og dermed forbedre forudsætningerne for at kunne bekæmpe radikalisering og fremme samfundsmæssig modstandskraft mod ekstremisme. Man

6 kunne forestille sig et bredt samarbejde, alternativt et nationalt forskningscenter som i det hele taget samler forskningsindsatsen omkring forebyggende antiradikalisering såvel som exitprogrammer, sådan som vi blandt andet ser det i Oslo og Göteborg. Individuel sårbarhed for radikalisering Ny forskning om radikalisering af Syrienskrigere i Danmark, Holland og Belgien peger på, hvordan et fællesstræk for mange af de som tager af sted, er oplevelser af marginalisering, manglende fremtidsudsigter, frustration over tilværelsens udvikling, identitetsmæssig selvusikkerhed m.m. Søgen efter tilværelsesforankring og reduktion af selvusikkerhed bliver et ledemotiv for mange som ender i Syrien. Der er behov for at udforske nærmere hvordan manglende tilværelsesforankring og selvusikkerhed konstituerer sårbarhed for radikalisering, og under hvilke omstændigheder reduktion af selvusikkerhed søges i radikale miljøer snarere end via normale, fredelige kanaler (fx religiøse og kulturelle fællesskaber, fritidsaktiviteter, politisk aktivisme m.m.). Dette kalder på mere systematiske sammenligninger af fx de som drager af sted til Syrien eller på anden vis bliver engagerede i voldsfremmende miljøer og de som under lignende sårbare omstændigheder, ikke gør. Eksponering til radikaliserende materiale, aktører og miljøer Det er åbenlyst at ikke alle, som af den ene eller anden grund oplever en manglende tilværelsesforankring, bliver radikaliserede. Det kræver eksponering til radikaliserende miljøer, materiale eller aktører. Her er der behov for forskning i, hvordan denne eksponering foregår offline såvel som online. Hvilke selektionsmekanismer er på spil? Hvilken betydning spiller fx sociale relationer som adgangsmekanisme, og hvordan spiller online konsumption af radikalt materiale sammen med offline interaktioner og eksponering til radikaliserende miljøer? Nogle individer synes selv at opsøge radikale miljøer (selv-selektion). Hvad adskiller dem fra andre i radikale miljøer er de fx drevet mere af spænding og ideologi? Hertil kommer et behov for at forstå, hvordan radikale narrativer og symboler skaber resonans og indoptages af individer som radikaliseres. Interaktionen i radikaliserende miljøer; Ekkorum og gruppepolarisering Radikaliserende miljøer er kendetegnede ved en moralsk kontekst som fremmer politisk vold, ofte et klart hierarki, klare grænser for rigtig og forkert, entydige handlingsanvisninger m.m. Typisk er radikaliserende miljøer også karakteriseret ved intens interaktion og socialisering. Her er der behov for mere forskning i gruppedynamikker, som bidrager til radikalisering, herunder hvordan polarisering af holdninger og udvikling af voldsparathed foregår i ekkorum hvor argumentpuljen er begrænset (fx af religiøse dogmer). Her kan indsigter fra socialpsykologien om gruppepolarisering og betydningen af handlingsopfordringer fra indgruppe autoriteter/høj-status personer være med til at fremme forskningen i radikalisering. Der er behov for mere forskning som kan belyse hvordan interaktionen i radikaliserende miljøer bidrager til at frisætte voldelige handlinger fra de moralske begrænsninger og tabuer som vold normalt er forbundet med. Fremvæksten af radikaliserende miljøer og lokal modstandskraft Radikalisering er ikke jævnt fordelt på tværs af fx boligkvarterer i danske byer. Radikaliserende miljøer opstår i nogle lokaliteter og ikke i andre. Senest har der eksempelvis været megen omtale af bydelen Molenbeek i Bruxelles, og undersøgelser viser at danske Syrienskrigere primært kommer fra bestemte områder i København og Aarhus. Hvad karakteriserer boligområder og lokaliteter hvor radikaliserende miljøer opstår og opretholdes? Og omvendt: Hvori består lokal modstandskraft mod radikalisering og ekstremisme? Her kan forskningen i radikalisering lade sig inspirere af kriminologien, og undersøge betydningen af socio-økologiske faktorer som social tillid, social kontrol, organisations-tæthed, tillid til myndigheder, kollektive forestillinger om nytten af at intervenere og handle og afvigende moralsk kontekst for fremvæksten af radikaliserende miljøer. Ligeledes er der behov for mere systematisk viden om hvordan negativ omtale og stigmatisering af befolkningsgrupper og lokaliteter bidrager til fremvæksten af radikaliserende miljøer samt individuel sårbarhed. 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Som antydet kan denne forskningsindsat kun løftes via en højere grad af tværdisciplinært samarbejde. Radikaliseringsforskningen bør således inddrage indsigter fra bl.a. sociologien og

7 statskundskaben (studier af mobilisering til højrisiko aktivisme, politisk vold, terrorisme og holdningsdannelse), psykologien (personlighedspsykologi; tilværelsespsykologi; inter- og intra-gruppe psykologi), etnografien og religionsvidenskab (studier af socialisering, afvigende kulturelle normer, religiøs fundamentalisme m.m.), informations- og medievidenskab (studier af online vaner, netværk, mediekonsumption, reception af propaganda m.m.) og kriminologien (studier af kontekstuelle faktorers betydning for kriminalitetsrater). Samtidig bør forskningen i radikalisering og modstandskraft mod ekstremisme udspille sig i tæt kontakt og dialog med de interessenter udenfor forskningsinstitutionerne, som er involveret i praktisk radikaliseringsforebyggelse. En ufuldstændig liste over interessenter indeholder; Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)); kommunale forebyggelsesenheder; SSP; politi (kriminalpræventive enheder); PET (afdelingen for forebyggende sikkerhed samt den nationale alliance mod online-radikalisering); kriminalforsorgen; folkeskoler/privat skoler/gymnasier; forældre-netværk; kulturelle og religiøse foreninger m.fl. Implementeringen af den ovenfor beskrevne forskningsdagsorden vil desuden fremmes af internationalt forskningssamarbejde (fx relevante miljøer ved University College London, King s College London, Bielefeldt Universitet, Det Europæiske Universitets Institut, University of California m.fl.). Hertil kommer samarbejde med eksisterende, internationale interessent-netværk, eksempelvis Radicalization Awareness Network (sponseret af den Europæiske Kommission) og Nordic Safe Cities Network (sponseret af Nordisk Råd). 5. Danske forudsætninger Danmark har en række forskningsmiljøer, som beskæftiger sig med radikalisering, antiradikalisering og terrorisme, og som er internationalt førende (bl.a. Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DIIS). En række større interdisciplinære og internationale forskningsprojekter (bevillinger fra EU, danske forskningsfonde, USA m.m.) om radikalisering koordineres således i Danmark eller har danske partnere. Hertil kommer at Danmark er foregangsland i forhold til radikaliseringsforebyggelse og individuelle interventioner. Ikke mindst har den såkaldte Aarhus model (hvoraf kerneelementer med regeringens handlingsplan for radikaliseringsforebyggelse fra 2014 er blevet gjort landsdækkende) fået megen international opmærksomhed. Danmark har således spillet en central rolle i udviklingen på dette relativt nye policy-område. Samtidig giver politiske indsatser i Danmark i disse år i forhold til integrationsfremme, helhedsplaner for udsatte boligområder m.m. gode muligheder for at lave følgeforskning om radikalisering og lokal modstandskraft mod ekstremisme. Ligeledes kan eksisterende indsatser i forhold til radikaliseringsforebyggelse (fx mentorordninger, exitprogrammer og dialogbaserede workshops om radikalisering på ungdomsuddannelser) udnyttes langt bedre til at generere evidensbaseret viden via følgeforskning og systematiske evalueringer. 6. Mål, effekt og perspektiver Implementering af den skitserede forskningsdagsorden vil bidrage direkte til at gøre Danmark til et mere sikkert, trygt og modstandsdygtigt samfund i forhold til radikalisering og ekstremisme. Indirekte vil implementeringen kunne fremme den sociale sammenhængskraft og tolerancen i samfundet. Gennemførelsen af en sådan forskningsmæssig satsning vil desuden cementere Danmark som et foregangsland i forhold til radikaliseringsforebyggelse og radikaliseringsforskning. 7. Kontaktperson Lasse Lindekilde

8 Lektor, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Tlf.:

9 Notat Tema: Migration Skabelon for indspil til temaer til FORSK Resumé Migration og mobilitet er blevet et uomgængeligt vilkår ved det globaliserede 21. århundrede. Migration og mobilitet er i dag og i årene fremover et felt med mange praktiske, politiske, økonomiske, teknologiske, sikkerhedsmæssige og etiske udfordringer, der vil kræve forskning på nationalt og europæisk niveau for at finde varige, innovative og bæredygtige løsninger. En række udfordringer kalder således på målrettet forskning. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder De senere år har internationale begivenheder som det arabiske forår og efterfølgende krige i Mellemøsten og Afrika, den globale økonomiske krise samt naturkatastrofer sendt hidtil usete flygtningestrømme mod Europa og udfordret ikke blot EU-landenes interne samarbejde og de nationalstatslige grænser, men også rejst spørgsmål ved selve ideen og rækkevidden af den fælles europæisk identitet og humanistiske tradition, der har skabt og formet liberale rettigheder, værdier og ideer om det moderne menneske. Internt i Europa har bl.a. Schengen-aftalen bevirket, at stadigt flere virksomheder og arbejdsstyrker flyttes rundt mellem medlemslandende. Den økonomiske krise i har resulteret i, at store ungdomsårgange i Sydeuropa søger mod nord i håb om at finde arbejde. Samtidig betyder stigende internationalisering af vidensarbejdere og studerende, at den danske og europæiske middelklasse (og elite) er blevet ekstremt mobil. Økonomisk fremgang i mange nationalstater betyder, at international turisme og udenlandsrejser i stigende grad er normen snarere end undtagelsen. Migration og flygtningestrømme som følge af klimaforandringer og naturkatastrofer, krig og forfølgelse vil næppe blive mindre i årene fremover. 6. kontor - Forskningspolitisk kontor Bredgade København K Tel Fax Mail fi@fi.dk Web CVR-nr Forskningsbehov Vi ser behov for forskning på tre niveauer: 1) nationalt, 2) europæisk og 3) globalt plan. 1) Nationalt Bosætning og lokal forankring af flygtninge og migranter i Danmark inkl. spørgsmål om arbejdsmarked, udkants-danmark, ghettodannelser mm. Side 1/5

10 Stadigt flere flygtninge ankommer til Danmark fra konflikter i Mellemøsten og Afrika. Dette skaber en række akutte udfordringer for landets kommuner. Der vil i de kommende år blive stadigt større behov for at forske i og udvikle innovative og bæredygtige løsninger for at bringe nyankommne flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Dette kræver anvendt forskning i nye løsninger og partnerskaber samt forskning, der afdækker hvilke barrierer, der evt. hindrer arbejdsmarkedsdeltagelse. Dette kan dels være barrierer knyttet til flygtningegruppers sproglige, religiøse eller kulturelle baggrund samt evt. traumatiske oplevelser med krig, forfølgelse og flugt. Dels barrierer på det danske arbejdsmarked i både virksomheder og offentlig sektor som måske bevirker, at jobsøgende flygtninge har svære vilkår. Dette vil kræve forskning i interkulturel dialog, sameksistens og forståelse, inklusions-/eksklusionsmekanismer samt racisme. Spredning: Den aktuelle spredningspolitik betyder, at flygtninge får anvist den bopælskommune, hvor de skal bo de første tre år. Dette kalder på forskning i de lokalområder, hvor flygtninge placeres: dels i hvordan stadigt flere asylcentre indvirker på og modtages i deres lokalområder, dels i hvordan flygtninge bidrager til liv og hverdag, økonomisk vækst over hele landet, særligt måske i nogle af de udkantskommuner, der ellers er udfordret grundet fraflytning af unge borgere samt forfaldne huse. Dette er en forskning i flygtningenes integration, men sigter også mod en bredere forståelse af lokalt liv, fælleskaber, mobilitet og økonomi i udkants-danmark. Fortætning: Et andet relateret emne er fortætning af flygtninge og indvandrere i såkaldte ghettoer. Vi har brug for grund- og anvendt forskning i forståelse af netværker, identitet og relationer i disse områder og hvordan disse forhold indvirker på forhold som fx radikalisering og integration. Dette bør suppleres med bredere forskningsinitiativer omkring i grupper, segregering og klassedannelse i Danmark i aktuelt og historisk perspektiv. Der bør endvidere forskes i, hvordan frivillighed, aktivt medborgerskab, NGOaktivisme er med til at ændre den danske integrationsindustri nedefra og hvordan der etableres fælleskaber, relationer på kryds og tværs men også hvordan disse initiativer er udtryk for en ny form for polarisering af danske befolkningen og tegner konturerne af nye politiske og ideologiske landskaber. Etablerede migranter: transitioner og alderdom: Flygtningekrisen bør ikke skygge for vigtig forskning i andre problematikker knyttet til migration i de kommende år. De store kohorter af arbejdsmigranter (gæstearbejdere), der kom til Danmark i 1960 og 1970erne, står over for nogle radikale demografiske ændringer i de kommende år, der også vil udfordre kommunale omsorgssystem og ældrepleje. Stadigt flere indvandrere bliver ældre, omsorgs- og plejekrævende. De anvender imidlertid sjældent kommunale plejetilbud, men passes i stedet ofte i hjemmene af familiemedlemmer, der følgelig ikke er aktive på arbejdsmarkedet. For at kunne yde hjælp til denne gruppe ældre medborgere, og få deres børn/ svigerbørn i arbejde, må der forskes mere i familiedynamik i indvandrerfamilier. Vi har brug for viden om livscyklusser og transitioner i indvandrerfamilier, herunder empirisk forskning i kønsrelationer, generation, familieformer, opdragelse, autoritet, og generelt i kontinuitet og forandringsprocesser, når det handler om overlevering og ny fortolkninger af kultur, religion, identitet og tilhørsforhold. Side 2/5

11 Internationalisering af uddannelse Der bør forskes mere i internationalisering, dels i betydningen af danske unge rejser ud, dels i at stadigt flere udenlandske studerende har ophold i Danmark. Hvad er det for en læring, hvad er det for udfordringer, hvordan kan Danmark udvikle langsigtede strategier for at tiltrække de bedste hoveder og samtidigt sikre at mange af de danske unge, der rejser ud for at uddanne sig rent faktisk vender hjem igen, når de skal til at i gang med deres arbejdsliv. 2) EU's udfordringer: migrationskontrol og den frie bevægelighed Mixed flows og migrant-ruter: De seneste års pres på asyl- og migrationssystemet betyder, at man må gentænke, hvorledes man håndterer migration i Danmark og Europa. Giver det længere mening at skelne skarpt mellem migranter og flygtninge, når de følger de samme ruter og deres motiver ofte er blandede? Kan man blot placere ansvaret hos såkaldte menneskesmuglere? Forlader flygtninge deres hjem uden en plan? Spekuleres der i velfærdsydelser, eller søger man mod sikkerhed og familienetværk? Der er behov for systematisk forskning af både kvantitativ og kvalitativ art for at kortlægge og forstå ruter, motiver og valg af destinationer. Så længe man ikke har et grundigt kendskab til disse forhold vil politikere, aktivister og hjælpeorganisationer handle i blinde, når de forsøger at løse udfordringerne for såvel modtagerlandene som for migranterne. Kontrol af grænser: Der vil være behov for øget forskning i grænse- og sikkerhedsteknologier samt migration management. Dels skal der udvikles et kritisk blik på eksisterende tiltag men samtidigt også på udvikling af nye teknologiske løsninger, der kan adressere paradokset med at man gerne vil opretholde rejse- og bevægelsesfrihed for Europæiske borgere, men ikke nødvendigvis for andre grupper. Dels skal der udvikles øget samarbejde og partnerskaber mellem nationalstater, NGO, virksomheder for at udvikle nye måder at håndtere det aktuelle flygtningepres. Der behøves i den forbindelse mere viden om konkret virkelighed og hverdagsliv i grænseregioner, udkanter og marginer i relation til politiske beslutningsprocesser, medier og magthavere. Illegalitet og illegalisering: Der er stadigt flere migranter, der ankommer til Europa som illegale. Igen er her brug for at afdække ruter og netværker, men også forske i konsekvenserne af at en stigende del af den Europæiske befolkning faktisk lever som illegale. Her er komparative studier af forskellige europæiske lande relevant. I samme moment bør der forskes mere i konsekvenserne af deportation og hjemsendelse. Hvad er det konkret migranter sendes tilbage til? Hvilke muligheder har de fremover efter en deportation? Der bør endvidere forskes yderligere i de menneskeretslige, juridiske, etiske og moralske implikationer af de redskaber og virkemidler, som EU og dets medlemslande tager i brug overfor uønskede migranter. Ligesom der bør forskes i det komplekse forhold mellem flygtningekrisen, islamistisk terror og krig mod terror og fremkomsten af højreradikale, ultranationalistiske (og til tider voldelige) grupper over hele Europa. Nyt politisk landskab er ved at vinde frem, der vil ændre på demokratiske deltagelse, medborgerskab og nationale fælleskaber i en række EU-lande. Igen vil større komparative og tværfaglige projekter kunne afdække nogle af disse dynamikker og mønstre. Side 3/5

12 3) Globalisering, sociale medier og radikalisering De seneste års terror-angreb i Europa og i høj grad i de muslimske lande vidner om transnationale politiske bevægelser, der ofte har forbindelser til migration. Adgang til internettet og de sociale medier spiller en vigtig rolle i disse globale bevægelser. Andre transnationale bevægelser og identiteter er af mere fredelig karakter som vi så det med det arabiske forår eller, når diasporaer engagerer sig i humanitært arbejde i forbindelse med krig og naturkatastrofer. Diaspora, religion og konflikt: Der bør forskes mere i betydningen af religion i og mellem diverse diaspora-grupper, herunder hvordan religiøse traditioner formers handlinger og identiteter, samt hvordan betydningen og udførelsen af religiøse traditioner og ritualer selv tolkes, genfortolkes og transformeres i diaspora grupper. Der bør endvidere forskes mere i hvordan religiøse konflikter i sig selv er mobile og udspilles forskelligt i forskellige migrationsdestinationer. I dette felt hvilke være relevant at udforske hvilken rolle nye teknologier, som internet, sociale medier eller mobiltelefoner spiller i et sprede, mobilisere og eskalere konflikter. Der bør ligeledes ses mere på transnational mobilisering og tilknytning til mennesker og steder i det første hjemland knyttes ligeledes til mobilisering af migranter og flygtninge til væbnet kamp og krigsdeltagelse i deres hjemlande i korte eller længere perioder, som det fx såkaldte feriekrigere blandt kurdere, syrere, osv. Transnationale netværker og nye teknologier: Vi har brug for viden om transnationale netværker i forhold til cirkulation af kommunikation, værdi og økonomi: Hvordan de etableres, opretholdes, hvad de bruges til af hvem og hvorfor. Herunder skal der forskes mere i hvordan nye sociale medier og kommunikationsteknologi gør verden mindre. Hvad betyder det at man kan være syrisk flygtning i Danmark og stadigt være en sms eller skype call væk fra familiemedlemmer tilbage i konfliktområder i Mellemøsten. Vi har brug for empirisk forskning i og viden om diverse teknologiers betydning og formning af flygtninge og migranters liv og mobilitet. 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Selvom vi har peget på forskning på tre niveauer nationalt, europæisk og globalt vil det i praksis give mest mening at forholde sig til alle niveauer på samme tid. Migrationsforskning har for længe været delt mellem forskning i integration i værtslandet og forskning i migrationens årsager. De nuværende udfordringer med transnational terror og sammenbruddet i EU s migrationskontrol bevidner, at det giver ikke længere mening at forske i integration/migration på nationalt niveau uden at inddrage globale dimensioner. 5. Danske forudsætninger I Danmark er der allerede en del ekspertise på følgende områder: Diaspora og konflikt Religiøse praksisser i migrantsamfund i Danmark EU s migrationspolitik Integration Transnationalisme og returmigration Side 4/5

13 Generation og familier Denne viden ligger på KU, AU, RUC, AAU, DIIS, SFI, DPU (AU) og MESU. 6. Mål, effekt og perspektiver Da forskningsindsatserne dækker mange områder kan specifikke mål og effekter ikke opstilles her. Dog kan man overordnet pege på, at alle de foreslåede forskningsområder vil bidrage til at kunne sikre samfundsmæssig sikkerhed og udvikling uden at give køb på frihedsrettigheder både hvad angår migranter og andre. 7. Kontaktperson AU: Anne Marie Pahuus, KU: Julie Sommerlund, 8. Forslagets prioritering Side 5/5

14 Notat Tema: Demokratisk medborgerskab/participatory Citizenship Skabelon for indspil til temaer til FORSK Resumé Strategiske investeringer i forskningen i participatory citizenship eller deltagende medborgerskab skal bidrage til at forstå, hvordan og hvornår borgers og brugeres deltagelse mobiliseres og får karakter af medborgerskab. Forskningen undersøger muligheder, udfordringer og sammenhænge mellem hverdagslig, kollektiv og institutionel deltagelse og udvikler metoder, der understøtter private og offentlige institutioner i at facilitere og evaluere demokratisk medborgerskab. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder I en tid præget af store sociale og politiske udfordringer udgør deltagende medborgerskab både et problem og en mulighed. Undersøgelser viser, hvordan borgernes (og især unges) tillid til og deltagelse i traditionelle samfundsmæssige institutioner er dalende. På tværs af nationalstater og regioner viser dette sig forskelligt, eksempelvis i protestbevægelser og -partier, i private borgerværn eller i apati. I Danmark er tendensen, at stemmedeltagelsen fortsat er høj, men at borgernes tillid til politiske og samfundsmæssige institutioner er faldende. Både private og offentlige institutioners svar på dette er et voksende fokus på at gøre borgere til deltagere og på derigennem at sikre demokratisering, brugerdreven innovation og social integration. Dette viser sig eksempelvis i byplanlægning og produktudvikling, i sundhedsog socialsektoren og i undervisning og kulturinstitutioner. Stadigt mere synes således at afhænge af civile borgeres og organisationers aktive deltagelse. 6. kontor - Forskningspolitisk kontor Bredgade København K Tel Fax Mail fi@fi.dk Web CVR-nr Deltagelseskravet kommer imidlertid også nedefra, hvor borgere ofte forventer, at de bliver inddraget i beslutningsprocesser, og at deres bidrag gør en synlig forskel. Institutioner og myndigheder, der ignorerer dette, fravælges ofte til fordel for alternative DIY (Do-It-Yourself) organiseringer og civile forsøg på at løse aktuelle udfordringer. Et eksempel på dette er den Facebook-organiserede sammenslutning af Venligboere, der tager imod flygtninge, et andet er nye former for socialøkonomiske virksomheder. Størstedelen af disse borgerdrevne initiativer er muliggjort af digitale medieteknologier, som har ændret produktions-, transformations- og cirkulationsvilkårene. Borgere og forbrugere er i stigende grad blevet til producenter, til produsers og prosumers. Men den digitale udvikling er også en del af en ny infrastruktur og en global centralisering af medieindustrien, hvor institutionelle og ikkeinstitutionelle deltagelsesformer fortsat er tæt sammenvævede. Deltagelsen tager mange former. Nogle har fokus på ressourceoptimering og brugerdreven innovation, mens andre har den demokratiske myndiggørelse i centrum. Side 1/4

15 Borgere kan inddrages, uden at det medfører engagement i samfundets demokratiske udvikling, men deltagende medborgerskab fordrer, at individet har agens og mulighed for at påvirke og forme de fællesskaber, som vedkommende indgår eller vil indgå i. Den samfundsmæssige udfordring og mulighed er at forstå, hvornår og hvordan forskellige deltagelsesformer interagerer, og hvornår og hvordan deltagelse fremmer medborgerskab forstået som de måder, hvorpå vi interagerer med mennesker, vi ikke kender, og aktivt indgår i fællesskaber og i samfundet. At forstå, hvornår deltagelse manifesterer sig som medborgerskab, er dermed en forudsætning for at revitalisere engagementet i det samfundsmæssige liv. 3. Forskningsbehov Spørgsmålet om, hvornår nye deltagelsesformer og -fællesskaber mobiliseres og manifesterer sig som medborgerskab, lader sig ikke afgrænse til enkelte fagdiscipliner eller institutioner. Vil man fx forstå, hvordan patienter oplever et sygdomsog behandlingsforløb, er det nødvendigt at undersøge, hvordan de deltager i fællesskaber på de sociale medier. Og vil man forstå, deltagelse i politiske partier, må man undersøge samspillet mellem institutionel politik og potentielt konkurrerende fællesskaber. Der er derfor brug for en forskning, der fokuserer på samspillet mellem hverdagslige, kollektive og institutionelle deltagelsesformer. Mennesker tager altid del i forskellige fællesskaber i deres hverdagsliv, og det er nødvendigt at udforske, hvordan den vitalitet og interesse, der er i mange ikkeinstitutionelle og hverdagslige deltagelsespraksisser, manifesterer sig i demokratisk deltagelse fx i globale protestbevægelser eller bevægelser for lokalsamfundenes bæredygtighed. Der er behov for forskning i, hvordan hverdagslige og kollektive praksisser både kan udfordre og revitalisere deltagelse og medborgerskab, og hvordan private og offentlige institutioner kan facilitere nye former for demokratisk deltagelse, fx i hospitaler, kommuner, museer, biblioteker og på arbejdspladser. Der er nødvendigt at undersøge muligheder og udfordringer i institutionelt faciliteret deltagelse og at udvikle metoder, der gør det muligt for offentlige og private institutioner at facilitere deltagelse og medborgerskab. Forskningen i, hvordan borgere deltager i demokratiske beslutningsprocesser i og uden for de samfundsmæssige institutioner er af afgørende betydning for at forstå, hvordan deltagelsesbaseret medborgerskab kan praktiseres og styrkes. Der er behov for forskning, der undersøger deltagelse og medborgerskab i forhold til: 1. adgang og agens i forskellige former for deltagelse på tværs af hverdagsliv, institutioner og sektorer samt sociale og politiske niveauer (lokalt, nationalt, internationalt), 2. muligheder og begrænsninger i den digitale forbundethed (centralisering og demokratisering), 3. ændrede hierarkier mellem professionelle og amatører (fx sundhedsprofessionelle og patienter, kunstnere og publikum), 4. nye anvendelser og delinger af byrum og ressourcer (fx deleøkonomi i byhaver, boliger og transport) Endelig er der behov for forskning, der: 5. undersøger og udvikler produktive samarbejdsrum mellem forskellige deltagere, der ofte har forskellige interesser, positioner, værdier og sprog, 6. skaber og afprøver nye metoder for facilitering og evaluering af medborgerskab. Side 2/4

16 Empirisk kan forskningen undersøge deltagende medborgerskab i ikkeinstitutionelle rum (fx kreative og legende rum, hvor fællesskaber skabes, vitaliseres og vedligeholdes), i den hverdagslige omgang med medier og tekster (hvordan den former adgangen og villigheden til deltagelse), og i sociale bevægelser og protestformer (hvordan disse ofte højlydte og medierede deltagelsesformer mobiliseres). Forskningen kan også undersøge, hvordan deltagelsespraksisser kan udvikle sig i samspil med det lokale miljø og dermed skabe nye former for mikrodemokrati, hvor både byliv, -rum og -kultur udfordres og forandres. Den kan rette sig mod muligheder og udfordringer for deltagende medborgerskab i offentlige og private institutioner: fx hvordan kulturinstitutionernes forsøg på at facilitere deltagelsen også har socialøkonomiske implikationer, og hvordan deltagelseskultur i forhold til sundhed og kroppe rejser nye agendaer for såvel patienter som sundhedsprofessionelle. Forskningen kan også beskæftige sig med uddannelsessystemet, hvor elever og studerende ofte føler sig som passive modtagere af viden, og hvor det er nødvendigt at udvikle undervisningsformater, der øger deltagelsen og oplevelsen af at have agens i relation til uddannelsen og dermed også ens egen fremtid, institutionen og dermed potentielt også samfundet i bredere forstand. 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Forskningsindsatsen og implementeringen kræver fokus på tre overordnede fokusområder: A) Deltagende medborgerskab finder sted i og imellem forskellige deltagere, institutioner og sociale felter. Implementeringen fordrer derfor transdisciplinær forskning, der har blik for, hvordan deltagelse udspiller sig mellem hverdagslivets praksisser, etablerede og sociale medier samt politiske og kommercielle, offentlige og private institutioner. B) Forskningen bør inddrage samfundet, institutionerne og borgerne i nye former for deltagelsesbaseret forskning. Deltagerne kan eksempelvis inddrages som citizen scientists i dataindsamlingen, men også som deltagere i udformningen af centrale forskningsspørgsmål. Dette kan skabe agens og viden om forskningsprocesserne og resultaterne. C) Det er afgørende, at forskningen er tilgængelig i open acces publikationer for at skabe adgang til videre implementering og anvendelse. Forskningen kan udarbejdes i alternative formidlingsformer, hvor peer reviewede publikationer suppleres med formidlende artikler og artikler, der er skrevet i samarbejde med de deltagende medborgere. 5. Danske forudsætninger Danmark har gode forudsætninger for at bidrage til forskningen i og faciliteringen af deltagende medborgerskab. Danmark har en lang og stærk tradition for foreningsliv. Det gør, at deltagende medborgerskab ikke er fremmed for befolkningen. Dermed vil implementeringen af forskningen og engagementet af deltagere som eksempelvis citizen scientists også være en mulighed, der ikke er fremmed for de potentielle deltagere. En række danske universiteter har gennem en årrække oparbejdet stærke forskningskompetencer inden for deltagelseskultur og brugerinvolvering, bl.a. gennem forskning i deltagelse og digitalisering, patientinvolvering, brugerinvolvering i kulturinstitutioner, DIY, kunst, byrum og sociale bevægelser. Flere forskningscentre og -enheder beskæftiger sig således med forskellige aspekter af feltet. Endvidere har forskere fra danske universiteter startet det internationale open Side 3/4

17 access tidsskrift Conjunctions, der arbejder med deltagelseskultur og med at skabe nye formidlingsformer og samarbejder mellem forskere, praktikere og citizen scientists. Danmark har altså en globalt orienteret, forskningsbaseret tradition for arbejdet med deltagelseskultur, og strategiske investeringer i forskningen vil kunne bidrage til at udvikle forskningsbaserede metoder og redskaber til at facilitere medborgerskab på tværs af offentlige og private institutioner. 6. Mål, effekt og perspektiver Strategiske investeringer i forskningen i deltagende medborgerskab skal bidrage til at skabe nye muligheder for demokratisk deltagelse. Forskningen tjener et erkendelsesmæssigt perspektiv, der skaber viden om, hvordan og hvorfor individer deltager i hverdagslige, kollektive og institutionelle fællesskaber, og hvornår disse fællesskaber bidrager til at skabe medborgerskab. Men forskningen har også et anvendelsesorienteret perspektiv, der skal skabe metoder og udvikle de nødvendige kompetencer, der gør det muligt for danske offentlige og private institutioner at arbejde med medborgerskab. Forskningen vil derudover skabe deltagelsesbaserede forskningsmetoder, der aktivt engagerer deltagere som citizen scientists og udvikler nye metoder til at evaluere deltagende medborgerskab. Endelig skal forskningen skabe tværdisciplinære og -institutionelle netværk og adgang til forskning, der kan skabe effektiv problemløsning for såvel civilsamfundets fællesskaber som offentlige og private institutioner. 7. Kontaktperson Anne Marie Pahuus, amp@au.dk 8. Forslagets prioritering Side 4/4

18 Notat Temaindspil Titel: Environmental Change, Fairness, Sustainable Development and Social Resilience Skabelon for indspil til temaer til FORSK Resumé Klima- og miljøændringer vil i fremtiden fordre en stor samfundsmæssig indsats, som bl.a. vil kræve en nytænkning af ikke kun økonomien, men også af individuel adfærd, etik og relationerne mellem mennesker og miljøet. En af vor tids helt store dilemmaer er, at faldende vækst kan føre til social uro, mens stigende vækst truer det miljø, som vor fælles overlevelse bygger på. Vi har brug for nye tværfaglige tiltag, der sætter os i stand til bedre at forstå miljøets politiske og sociale arkitektur i en global verden, og som kan give innovative bud på måder at overkomme unfairnes på, dvs. hvordan bæredygtighed og social velfærd, biodiversitet og global lighed kan sameksistere. 6. kontor - Forskningspolitisk kontor Bredgade København K Tel Fax Mail fi@fi.dk Web CVR-nr Samfundsudfordringer og/eller muligheder De menneskeskabte forandringer af jordens atmosfæriske, hydrologiske og økosystemiske processer stiller verden i en paradoksal situation: i takt med at vi erkender effekten af det moderne samfunds produktions- og forbrugsformer på kloden, må vi også erkende vanskelighederne ved at ændre dem. I det antropocæne - det foreslåede navn for tidsalderen, hvor mennesket er blevet en naturkraft - er der behov for en integreret tilgang, hvor økosystemiske og økonomiske processer, natur og politik, forstås i en samlet sammenhæng. Dette gælder i klodens skrøbelige egne, som for eksempel det arktiske område, hvor tilstedeværelsen af ressourcer i kombination med klimaforandringer skaber både store økonomiske muligheder og miljømæssige risici. Det gælder på samme måde i Europa, hvor politiske hensyn til landbrug og industri og hensyn til naturbevarelse ofte står skarpt over for hinanden. Der er i begge tilfælde et akut behov for bæredygtige politiske løsninger, der samtidigt bidrager til resiliente lokalsamfund, et behov der er udmøntet i FNs Sustainable Development Goals for klodens fremtid. Grundlaget for demokratiske løsninger, der både sikrer velfærd og bæredygtighed, er interdisciplinær forskning, der integrerer indsigt i socio-politiske og økosystemiske forhold og som samtænker naturvidenskabelige, humanvidenskabelige, og samfundsvidenskabelige indsigter i en fælles forståelsesramme. 3. Forskningsbehov Den institutionelle adskillelse mellem discipliner optaget af naturen (geologi, biologi, osv.) og det menneskelige samfund (historie, antropologi, sociologi, filosofi, arkæologi, osv.) har skabt en arbejdsdeling på universiteterne, men gør også en sådan sammentænkning sjælden. I det antropocæne er vores udfordringer både kulturelle og naturlige og kræver derfor interdisciplinære løsninger. Megen nyere Side 1/3

19 forskning viser desuden, at de store klimarapporter ikke på trods af deres solide videnskab har kunnet føre til markante adfærdsændringer. Her kan og bør human- og samfundsvidenskaberne levere en befolkningsmæssig involvering både nationalt og internationalt. Der opstår i øjeblikket tværfaglige synergier inden for en række centrale problemfelter, som danske universiteter er velplacerede til at være toneangivende i forhold til: Studies of the Anthropocene Disaster Studies Arctic Studies Fragile Ecologies and Extractive Industries Environmental Humanities The Politics of Epidemics Coastal Management and Sustainable Fisheries Post-Industrial Agriculture Post-Carbon Societies Sustainable Heritage Management 4. Forhold vedrørende udmøntning og implementering af forskningsindsatsen Der findes stærke miljøer indenfor mange forskellige fagområder i Danmark (og udlandet) som kan bidrage positivt til forskningen indenfor menneskers samspil og indflydelse af/på miljømæssige påvirkninger. Der findes i dag forskellige strukturelle udfordringer ift. primært finansiering af tværfaglig forskning. Disse udfordringer bør adresseres således at alle relevante forskningsmiljøer inddrages ligeværdigt. Derudover kræver indsatsen nye eller forbedrede interfaces med andre offentlige (fx skoler, museer, Kommuner, Regioner) såsom private (virksomheder, NGO er) aktører. 5. Danske forudsætninger På AU, KU, AAU, DIIS samt SDU findes der internationalt profilerede forskningskapaciteter inden for fx arktisk samfundsforskning, Environmental Humanities, Disaster Studies, social epidemics og studies of the Anthropocene. 6. Mål, effekt og perspektiver Implementeringen af fx tilpasningsstrategier på nationalt, regionalt og kommunalt plan (fx Region Midts Coast 2 Coast Climate Challenge tiv forudsætter mere viden om menneskelig tilpasning og organisering. Humanvidenskabelige fagområder som historie og arkæologi men også deres naturvidenskabelige pendant geologi og biologi har oplagte og velfungerende formidlingssnitflader (fx museer og skoler), der når ud til mange relevante aktører. Ligesom disse fag er adsklit institutionelt, så er også formidlingskanelerne traditionelt afkoblede. Her kunne der skabes synergieffekter ved at tænke problemgeneration, problem-solving og dissemination som en tværfaglig helhed. Vedvarende adfærdsændringer er oftest bedst sæt i gang via små justeringer (såkaldt nudging), som flettes ind i fx uddannelse og daglig liv, men som kan på sigt skabe markant justerede kollektive adfærsmønstrer (fx Farrell, K.N. & A. Thiel 2013: Nudging Evolution? Ecology and Society 18: Men en grøn omstilling er også en mulighed for at skabe økonomisk vækst: Danmark kan her bruge sin foregangsstatus ift. den grønne omstilling som branding og dermed sikre en klima- Side 2/3

20 turisme og en innovationstransfer i hele Rigsfællesskabet, samtidig med at disse løsningsorienterede tiltag kan eksporteres. 7. Kontaktperson Anne Marie Pahuus amp@au.dk 8. Forslagets prioritering Side 3/3

21 Market, public sector and new business models Redefining and transposing the role of municipalities and public services in the society of today and tomorrow 1. Resumé: Green transition, extension of the market logic, circular economy, competitive neutrality etc. are all societal objectives or trends which challenge the role of municipalities in our society today. In order to meet these important challenges, municipalities have to redefine their role in the economy, and it is needed to rethink the legal, economic and organisational framework under which local governments operate. There is a distinct need to develop new and innovative approaches in the realm of public services which in turn will increase the capacity of local governments to answer local challenges. Emphasis should in particular be placed on 1) how sharing economy models can be used to innovate public services and to change relationships between government and citizens, ensuring a higher degree of inclusion, and 2) how to deal with political, economic and legal challenges in relation to State aid issues, public procurement demands and general competition law deriving from the lack of clarity inbetween public and private commercial activities and public non-commercial activities, including the ambition to promote competitive neutrality which challenges the entire conceptual understanding of the public sector. 2. Samfundsudfordringer og/eller muligheder: For decades there has been a clash between the public and the private sector. The 1980s and 1990s growth of policies favouring privatisation of the public sector encouraged the view that public services were a market that could be opened up much more for private businesses. This was further reinforced by the growth of corporatisation, creating arm s length public sector companies to replace previous in-house or special entities. These corporatised entities could be identified as organisations separate from the public authorities, which owned them, and thus in receipt of finance from the public sector itself. This trend of market liberalisation has on the one hand resulted in the extension of market logic to areas which were previously sheltered from it and on the other hand in new forms of public service provision, including new public-private partnerships, with the consequence that the public sector has to redefine its role in the economy. In the light of this development, many municipalities have seen a significant change in the content, structure and organisation of their tasks. Moreover, recent circumstances and dynamics stemming from economic, social and environmental developments have intensified the necessity to further rethink traditional local government models. Municipalities are increasingly interested in the sharing economy, i.a. the public-privatepeople solutions. The sharing movement encourages citizens to play the role of provider, innovator, creator, and even financer. Integrating the sharing economy into local government structures may deliver new and innovative public services with decreased budgets, as well as having environmental and community based benefits. In these processes technology is seen as an enabler rather than a driver. However, adopting sharing paradigms within local 1