104.BKF Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "104.BKF.805-300. Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse"

Transkript

1 AFR 104.BKF Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Burkina Faso: Landbrugssektorprogram, fase 3 - økonomisk vækst i landbrugssektoren Finansministeriet, Landbrug- og vandministeriet, og Maison de l Entreprise 380,0 mio. kr (60 måneder) Fase 1; 9. februar 2000, 384,4 mio. kr. Fase 2; 14. december 2005, 284,9 mio. kr. Retten til et bedre liv, Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, maj 2012 Afrikakommissionen: Realizing the Potential of Africa s Youth Udviklingslande i Afrika, Burkina Faso Programmets formål er at øge den økonomiske vækst og beskæftigelse i Burkina Faso gennem forbedret konkurrenceevne og produktivitet i den private sektor. Baseret på erfaringer fra tidligere landbrugssektorprogrammer fokuseres på små og mellemstore virksomheder og landbrugsorganisationer. Programmet består af 2 komponenter: 1) forbedring af vækstmuligheder for små- og mellemstore landbrugsvirksomheder ved styrkelse af rådgivningstjenester, professionalisering af brancheorganisationer og adgang til finansiering; 2) en forbedring af rammebetingelserne for udviklingen af små- og mellemstore landbrugsvirksomheder samt udbygning af infrastruktur. Programmet er baseret på udvikling af fem værdikæder med vækstpotentiale (majs, vignabønner, kødkvæg, sheanødder og gumme arabicum), der hver især er med til at diversificere landbrugsproduktionen og mindske sårbarheden overfor klimatiske variationer. 1

2 Program for Økonomisk Vækst i Landbrugssektoren i Burkina Faso (PCESA) udgør det tredje landbrugssektorprogram i Burkina Faso og har som overordnet formål at bidrage til øget produktivitet og skabelse af merværdi og indkomst i landbrugssektoren gennem en styrkelse af privatsektoren. Burkina Fasos regering har i sit nationale landbrugssektorprogram (PNSR) og sin seneste udviklingsstrategi (SCADD) peget på den private sektor og specielt landbruget som motor for øget økonomiske vækst. Baseret på disse og på Afrikakommissionens anbefalinger om jobskabelse og øget adgang til finansiering samt erfaringerne fra de tidligere landbrugssektorprogrammer, vil det nye landbrugssektorprogram have en øget fokus på udvikling af den private landbrugssektor gennem: a) en forbedring af vækstmuligheder for små- og mellemstore landbrugsvirksomheder ved styrkelse af teknisk og økonomisk rådgivning, en professionalisering af brancheorganisationer samt en forbedring af adgangen til finansiering; b) en forbedring af rammebetingelserne for udviklingen af små og mellemstore landbrugsvirksomheder ved forbedring af erhvervs- og investeringsklimaet (lovgivning, administrative procedurer, normer og standarder) samt ved støtte til offentlige investeringer (infrastruktur). Danmark har støttet landbrugssektoren i Burkina Faso siden 1992 og siden 2000 gennem egentlige landbrugssektorprogrammer - hidtil med en væsentlig offentlig sektor komponent og støtte til regionale fonde til finansiering af både private og offentlige investeringer. Den seneste fase har i tråd med den forrige nationale fattigdomsstrategi ( ) fokuseret på støtte til de svageste og fattige grupper i samfundet samt støtte til opbygningen af kapacitet i den offentlige sektor på både national og regionalt niveau. Regeringen er imidlertid ikke tilfreds med de resultater, der er opnået det seneste årti mht. øget vækst og indtægter i landområderne (selv om der faktisk har været gode resultater f.eks. indenfor bomuld) og har derfor i sin nye udviklingsstrategi, SCADD, lagt vægt på at styrke udviklingen i den private del af landbrugssektoren og dens bidrag til vækst. Manglende adgang til finansiering, specielt adgang til mellemlange og lange kreditter, samt adgang til finansiel og teknisk rådgivning er anset som de væsentligste hindringer for investeringer og dermed intensivering og vækst i landbrugssektoren. Endvidere er kompliceret og ugennemskuelig lovgivning og administrative procedurer, manglende normer og standarder mv. et stort problem for sektorens udvikling. For at forbedre investeringsklimaet er der behov for at skabe bedre rammevilkår for sektoren. Sektoren Burkina Faso er et af verdens mindst udviklede lande med et kronisk fødevareunderskud. Af landets 16 millioner indbyggere lever 46 pct. under fattigdomsgrænsen. Det er estimeret, at manglende fødevaresikkerhed påvirker 50 pct. af alle husstande i landet. Burkina Faso er nettoimportør af fødevarer og den seneste stigning i fødevarepriser på verdensplan har forværret denne situation. Burkina Faso er helt overvejende et landbrugsland og beskæftiger 86 pct. af landets befolk- 2

3 ning. Landbrugets andel af BNP ligger på ca. 30 pct. Bomuld og kvæg er de vigtigste eksportafgrøder. De senere år har indtægterne fra minedrift, specielt guld, reduceret landbrugets andel af landets eksportindtægter fra 75 pct. i 2007 til 20 pct. i Ud over sit betydelige bidrag til fødevaresikkerheden, bidrager landbruget med mere end 60 pct. af husholdningsindtægterne på landet. Mere end 70 pct. af den nationale landbrugsproduktion stammer fra subsistenslandbrug. Landbrugsproduktionen er stadig meget lidt mekaniseret og udbytterne er lave. Forarbejdning af landbrugsprodukter er fortsat marginal. Landbrugsudvikling (rural development) dækkes af tre sektorministerier; nemlig Landbrugs- og vandministeriet, som tager sig af vegetabilsk produktion, Ministeriet for dyrehold, som har ansvaret for animalsk produktion og Miljøministeriet, med ansvar for træafgrøder og skovprodukter. Dette komplicerer koordineringen af sektoren, både mht. harmonisering af donorbistand og koordineringen af de tre ministeriers aktiviteter. Udviklingen af et nationalt landbrugssektorprogram for de tre ministerier, er et vigtigt redskab til gennem en fælles programmerings- og budgetteringsramme at koordinere aktiviteter, definere sektorprioriteter og -mål og på lang sigt erstatte de mange ukoordinerede programmer og strategier, der findes indenfor sektoren. Den formelle sektor er lille og stort set koncentreret omkring de to største byer, Ouagadougou og Bobo-Dioulasso. En stor del af de økonomiske aktiviteter udføres af uformelle virksomheder selv større aktiviteter indenfor forarbejdning og handel. Det skønnes, at der vil være ca producenter, små forarbejdningsvirksomheder, og mindst 500 eksportører, som vil være berettigede til støtte under det nye program. Programmet bygger i høj grad på erfaringer fra tidligere faser af landbrugssektorprogrammet. Bl.a. har den nuværende fase gennem støtte til formuleringen af det nationale landbrugssektorprogram PNSR bidraget til øget koordinering af de tre sektorministerier, dialog omkring sektorens prioriteter og mål og donorharmonisering. Denne proces bliver fortsat støttet i det nye program. Den seneste fase støtter gennem oprettelse af udviklingsfonde i tre af Burkina Fasos 13 regioner landbrugsudvikling på regionalt niveau. Fondene yder støtte til alle led i regionalt udvalgte værdikæder og til offentlige infrastrukturinvesteringer. Erfaringer med den offentlige udviklingsfond er særdeles positive og har med etableringen af udvælgelseskomiteer bestående af repræsentanter for offentlige og private institutioner bidraget til kapacitetsopbygning i kommuner og regionsråd indenfor planlægning, forvaltning og prioritering af ressourcer. Den private udviklingsfond, hvor private har kunnet søge om midler til produktionsinvesteringer, har været yderst populær og har støttet mange småbønder som ikke ville kunne have fået støtte andetsteds. Imidlertid har det vist sig, at en del projekter ikke har været kommercielt bæredygtige. Tidligere faser af landbrugssektorprogrammet har ligeledes støttet udviklingen af mikrofinanssektoren gennem støtte til implementeringen af den nationale mikrofinansstrategi i samarbejde med Canada og UNDP. Støtten er blevet givet via Finansministeriet og har sigtet på at forstærke udvalgte pengeinstitutioner med udviklingen af deres kapacitet og finansielle produkter. Det har vist sig, at man med en generel støtte til mikrofinanssektoren ikke har fået den fornødne indvirkning på udviklingen og tilpasningen af landbrugssektoren. 3

4 Programmet Programmet vil bidrage til øget produktivitet og skabelse af merværdi og indkomst i landbrugssektoren gennem en styrkelse af den private landbrugssektor og vil dermed bidrage til opnåelsen af det nationale mål om en reduktion af fattigdommen i landdistrikterne fra 50 pct. i 2009 til 40 pct. i Programmet fokuserer på en forbedret adgang til rådgivning og finansiering for private virksomheder og en forbedring af rammebetingelser i form af strategier, politikker, lovgivning og værktøjer, private-offentlige partnerskaber samt en forbedring af offentlig infrastruktur 1. Programmet er baseret på udvikling af fem værdikæder med vækstpotentiale, der hver især er med til at diversificere landbrugsproduktionen og mindske sårbarheden overfor eksterne chok. Produktionen af vignabønner er i kraftig stigning og har de seneste år vist et stort potentiale som eksportafgrøde til nabolandende. Majs spiller en vigtig rolle for fødevaresikkerheden og produktionen er næsten 5-doblet underfor de sidste 10 år. Der er et stort potentiale for forarbejdning af majs på bryggerier, til semulje/mel og til fjerkræfoder. Kødkvæg sikrer den næststørste eksportindtægt i landbruget, kun overgået af bomuld. Efterspørgsel på hjemmemarkedet efter forarbejdede kødprodukter er i kraftig stigning, men der er praktisk talt ingen industrielle forarbejdningsfaciliteter. Gummi arabicum stammer fra akacietræer i det nordlige Burkina Faso og er en vigtig indtægt i de fattigste og ustabile nordlige regioner i Burkina Faso. Gummi arabicum har et stort vækstpotentiale og støtte til udvikling af denne værdikæde forventes at have en positiv indvirkning i de nordlige regioner. Befolkningen beskytter akacietræerne, og dette spiller en vigtig rolle i kampen med jorderosion. Sheanødderne er traditionelt blevet forarbejdet til smør, som anvendes i fødevarer, medicin og kosmetik. Kvinder spiller en dominerende rolle i indsamlingen og forarbejdningen af nødderne. Det dansk-svenske firma AAK er gået ind i et udviklingsarbejde for at øge produktion og kvalitet. Programmet arbejder med værdikæder som har et vækstpotentiale på nationalt plan, imidlertid vil det være nødvendigt at arbejde på regionalt og lokalt niveau med de enkelte værdikæder. For at skabe størst muligt effekt vil programmet tage udgangspunkt i et begrænset antal regioner. Det drejer sig om Sahel, Centre Est, Est, Nord og Centre-Ouest. Den seneste fase opererer i de tre første, mens de sidste to er nye. Disse regioner er udvalg dels på baggrund af deres betydning for de udvalgte værdikæder, dels for at bygge på den kapacitet som allerede er opbygget. Det har endvidere indgået i overvejelserne, at man ved at opbygge bæredygtige økonomiske aktiviteter kan være med til at reducere spændingerne i den ustabile nordlige region og bidrage til øget stabilitet. Programmet afspejler en relativt kompliceret struktur for gennemførelse af regeringens landbrugsstrategi. Det er baseret på etablerede institutioner og deres ansvarsområder og vil derfor involvere et betydeligt antal aktører. De fem udvalgte værdikæder hører under tre forskellige ministerier. Dertil kommer myndighederne i fem regioner og et antal partnere i den private sektor. De direkte partnere er Landbrugsministeriet, Finansministeriet og Maison de 1 De endelige overordnede mål for vækst i produktiviteten og skabelse af merværdi og indkomst gennem øget forarbejdning og kommercialisering vil blive fastlagt i forbindelse med færdiggørelsen af det nationale landbrugssektorprogram PNSR. Støtte til færdiggørelsen af PNSR er en del af programmet. 4

5 l Entreprise. Landbrugsministeriet vil som overordnet koordinator for landbrugsudvikling koordinere samarbejdet med de tre sektorministerier. Finansministeriet vil koordinere samarbejdet med de regionale myndigheder samt pengeinstitutterne, og Maison de l Entreprise vil være ansvarlig for koordineringen af private organisationer og virksomheder. Der vil med den givne struktur være behov for at støtte de fleste af disse aktører og opbygge deres kapacitet til at implementere den nye strategi. Programmet forudser derfor et betydeligt element af teknisk bistand til disse aktører. Komponent A - forbedret adgang til rådgivning og finansiering for private virksomheder Formålet med denne komponent er, at forbedre adgang til rådgivning og finansiering for små og mellemstore virksomheder mhp. at øge produktiviteten, skabe jobs og sikre økonomisk vækst. Maison de l Entreprise, som er en privat almennyttig organisation oprettet mhp. at organisere private virksomheder og bistå med etablering, finasiering og rådgivning, er ansvarlig for implementeringen af komponenten, der består af to underkomponenter: a) forbedring af teknisk og finansiel rådgivning til virksomheder i landdistrikterne, og b)en forbedring af private virksomheders adgang til finansiering. Maison de l Entreprise har en betydelig erfaring private virksomheder over hele landet og nyder stor respekt blandt både regeringen, den private sektor og internationale samarbejdspartnere. A.1 - Forbedring af teknisk og finansiel rådgivning til virksomheder i landdistrikterne Programmet vil i underkomponent A.1 i hver region støtte: a) adgangen til rådgivning af små og mellemstore virksomheder, specielt indenfor forarbejdning og afsætning, så som produktion og markedsføring af såsæd, kraftfoder, konserves, drikkevarer, landbrugsmateriel etc. Målet er at rådgive 500 meget små virksomheder og 150 små og mellemstore virksomheder 2 i hver region, for derigennem at sikre en 20 pct. stigning i enten produktiviteten, omsætningen eller antal ansatte; b) etableringen af nye eller styrkelse af eksisterende landbrugs- og brancheforeninger. Målet er at støtte syv organisationer i hver region, som er i stand til dels at repræsentere og tale for de private virksomheder, dels at yde rådgivning indenfor de fem værdikæder. c) investeringer i energibesparende foranstaltninger og initiativer med en gunstig virkning på miljøet, såkaldte grønne initiativer. Støtten gives dels i form af rådgivning, dels i form af finansiel støtte til selve investeringen. Målet er at finansiere mellem 50 og 60 grønne projekter. d) etableringen af et monitoreringssystem og database til opfølgning af støtten til privatsektoren. Programmet vil støtte Maison de l Entreprise med både langsigtet og kortsigtet rådgivning. Mai- 2 Programmet retter sig mod virksomheder i såvel den formelle som den uformelle sektor med permanent aktivitet året rundt. Meget små virksomheder er i programmet defineret som virksomheder med permanent aktivitet, en omsætning under 5 mio. FCFA (svarende til ca. DKK ) og ingen eller få ansatte (<5-10 ansatte). Små og mellemstore virksomheder er defineret som virksomheder med permanent aktivitet, en omsætning over 5 mio. FCFA og et større antal ansatte (>5-10 ansatte). 5

6 son de l Entreprise vil blive støttet af fire langtidsrådgivere (internationale og nationale) i management og grøn vækst, udvikling af landbrugsorganisationer og landbrugsrådgivning; monitering og privatsektorudvikling i landbruget. A.2 - Forbedring af private virksomheders adgang til finansiering Baseret på erfaringerne med støtte til mikrofinanssektoren i tidligere faser vil programmet i underkomponents A.2 arbejde direkte med udvalgte pengeinstitutter for at imødekomme landbrugssektorens behov for mellemlange og lange kreditter. Programmet vil tilskynde banker til at finansiere små og mellemstore landbrugsvirksomheders aktiviteter ved at stille lånekapital og teknisk assistance til rådighed. To banker vil i starten af programmet blive identificeret ved et åbent udbud. Flere banker herunder også solide filialer af internationale banker har allerede udtrykt ønske om og interesse i at udvide deres aktiviteter i landbrugssektoren og være med til at identificere finansielle produkter som passer til små, ofte uformelle virksomheder. De har imidlertid begrænset erfaring med at arbejde med sektoren og dens specielle behov og muligheder, og to internationale rådgivere vil derfor støtte bankerne med opbygning af kapacitet i finansiel rådgivning til landbrugsvirksomheder. Med henblik på yderligere at styrke bankernes villighed til at yde lån til små og mellemstore landbrugsvirksomheder, ydes der ligeledes støtte til den nationale lånegarantifond SOFIGIB. Komponent B - forbedrede rammebetingelser for landbrugssektoren Formålet med denne komponent er at forbedre rammebetingelser for landbrugssektoren og specifikt for de udvalgte værdikæder. Dette gøres gennem en videreudvikling af det nationale landbrugssektorprogram PNSR som et overordnet rammeværk for landbrugssektoren, en forbedring af de juridiske, politiske rammer og ved udbygning af infrastruktur. Denne komponent involverer hovedsageligt den offentlige sektor, både på statsligt og kommunalt/regionalt niveau. Landbrugs- og vandministeriet vil have det overordnede implementeringsansvar. De vigtigste partnere i udvikling af produktionsstandarder og det juridiske og administrative rammeværk samt identificering og afhjælpning af flaskehalse i de udvalgte værdikæder er de tre sektorministerier (nemlig Landbrugs- og vandministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for dyrehold), og de kommunale/regionale myndigheder i udbygning af infrastruktur. B.1 Færdigudvikling af det nationale landbrugssektorprogram Formuleringen af det nationale landbrugssektorprogram PNSR er et af de væsentligste resultater af den nuværende fase. PNSR har formået at skabe en overordnet strategisk og programmeringsramme for de tre ministerier, som tilsammen udgør landbrugssektoren og at skabe dialog omkring sektorens prioriteter og mål. Danmark har sammen med tyske GIZ og Østrig været drivkraft bag denne proces. Det nye program vil støtte færdiggørelsen af PNSR og den efterfølgende internalisering i relevante myndigheder og organisationer. Som en overordnet strategisk ramme for landbrugsudviklingen, vil den være et middel til sikre bedst mulig udnyttelse af ressourcer i landbruget, gennem klare prioriteter og mål og bedre koordinering af aktiviteter og donorinter- 6

7 ventioner. Specifikt vil programmet støtte udvikling af finansieringsmekanismer og modaliteter, programmerings-, budgetterings- og monitoreringsredskaber samt en revision/udarbejdelse af sektorpolitikker og -strategier. Det permanente sekretariat for koordinering af landbrugspolitikker (SP-CPSA) under landbrugs- og vandministeriet har det overordnede ansvar for koordinering af PNSR og vil være ansvarligt for implementeringen af denne underkomponent. SP-CPSA og Landbrugsministeriets planlægningskontor vil blive støttet af to langtidsrådgivere (international og national) i hhv. programledelse & monitering og offentlig økonomistyring. B.2 Forbedring af de juridiske og politiske rammebetingelser og udbygning af infrastruktur Programmet vil i underkomponent B.2 støtte udvikling af de politiske, juridiske og lovgivningsmæssige rammer for de udvalgte værdikæder, f.eks. udvikling af kvalitetsstandarder for de enkelte værdikæder, organisering af landbrugsmesser, vedtagelse af lovgivning relevant for de udvalgte værdikæder. Programmet vil støtte de tre sektorministerier med international teknisk rådgivning i udvikling af de politiske, juridiske og lovgivningsmæssige rammebetingelser. Endvidere vil komponenten finansiere realisering af offentlig infrastruktur til gavn for de udvalgte værdikæder. Programmet vil, med udgangspunk i de positive erfaringer fra den nuværende fase, støtte kommunerne og regionerne i planlægning, udbud og udførelsen af infrastrukturprojekter. Der er i alt afsat 125 mio. kr. til infrastruktur i programmet. Hver region vil fremsende en samlet plan for, hvilke infrastrukturarbejder der vurderes af have den største effekt på de udvalgte værdikæder i den pågældende region. Kommunerne vil være bygherrer for de infrastrukturprojekter, der vil blive finasieret under programmet. Som bygherrer er de ansvarlige for rekruttering af entreprenører, organisering af lokale høringer, udarbejdelsen af miljøkonsekvensanalyser, monitering af arbejdet samt udarbejdelse og implementering af en vedligeholdelsesplan. To nationale rådgivere i hhv. planlægning, tilsyn og vedligeholdelse af infrastruktur (rural engineering) og i finansielt tilsyn & regnskab vil blive rekrutteret i hver region til at bistå kommunerne i dette arbejde. Kommunerne sender deres projektforslag til det regionale råd. En udvælgelseskomité med repræsentanter fra involverede aktører tager stilling til forslagene, hvorefter det regionale råd udarbejder en samlet infrastrukturplan, der ligeledes afspejler eventuelle aktiviteter finansieret af andre donorer i området. Flere donorer støtter således etablering af infrastruktur i deres programmer. Komponenten vil også støtte udarbejdelse af procedurer for forvaltning og vedligeholdelse af den offentlige infrastruktur samt opbygning af vedligeholdelses- og monitoreringskapaciteten på decentralt niveau Programmet vil med rekrutteringen af en international langtidsrådgiver støtte Landbrugsministeriets planlægningskontor med opbygningen af kapacitet i planlægning, tilsyn og vedligeholdelse af infrastruktur. 7

8 Programmet ønsker at fremme grøn vækst og klimatilpasning. Burkina Faso ligger i en miljømæssigt skrøbelig region, som er hårdt ramt af klimaforandringer. Da landet samtidigt har en årlig befolkningstilvækst på mere end 3 pct., er der et stort behov for at fokusere på bæredygtig forvaltning af naturressourcer. Endvidere spiller høje produktionsomkostninger i form af høje priser på energi, brændstof og andre importerede produktionsinput en vigtig rolle for burkinske virksomheder manglende konkurrenceevne, både på hjemme- og eksportmarkedet. Programmet tilskynder gennem rådgivning og finansiering, at virksomheder og banker indtænker grøn vækst i deres aktiviteter. Der vil blive taget aktivt hensyn til at forbedre vilkår for kvindelige producenter og iværksættere. Der vil være en stor opmærksomhed på kvinders deltagelse i beslutningsprocessen såvel som kvinders adgang til rådgivning og finansiering. Over 32 pct. af de private landbrugsvirksomheder som har modtaget støtte til investeringer i indeværende fase er kvinder. Dette fokus vil blive fastholdt og søgt øget. Der vil i forbindelse med konstruktion, rehabiliterings og vedligeholdelses af infrastruktur blive gjort en aktiv indsats for, at kvinder får prioritet til de betalte arbejdsdage. Entreprenørerne er kontraktligt forpligtigede til at alliere sig med specialister til oplysningsarbejde om HIV/AIDS til deres medarbejdere og befolkningen langs vejene, de arbejder på. Miljøkonsekvensanalyser vil ligeledes indgå i ansøgningskriterier for virksomheder. Decentraliseringsprocessen og dermed delegering af beslutningsprocesserne til lokalområderne styrkes yderligere gennem regionernes og kommuneres direkte involvering i rekruttering af entreprenører, konstruktion, rehabiliterings og vedligeholdelses af infrastruktur. 8

9 Mio. kr. Komponent A - forbedret adgang til rådgivning og finansiering for landbrugsvirksomheder A1 - forbedring af adgang til teknisk og finansiel rådgivning A2 - forbedring af landbrugsvirksomheders adgang til kredit mdr mdr. I alt 41,3 52,2 20,8 17,9 11,7 8,0 152,1 3,4 12,4 15,5 15,4 9,3 6,0 62,0 32,8 32,8 0,0 0,0 0,0 0,0 65,6 Teknisk assistance A1 3,4 3,6 3,6 2,3 2,3 2,1 17,4 Teknisk assistance A2 1,7 3,4 1,7 0,2 0,2 0,0 7,2 Komponent B - forbedrede rammebetingelser for landbrugssektoren B1 - videreudvikling af det nationale landbrugssektorprogram B2 - forbedring af det strategiske, politiske og juridiske rammeværk og af offentlig infrastruktur 7,2 21,1 56,5 56,1 40,0 6,8 187,8 0,9 2,3 2,9 2,9 1,7 0,9 11,4 1,1 13,7 49,0 49,0 34,2 2,5 149,6 Teknisk assistance B1 0,9 1,5 1,0 0,6 0,5 0,6 5,1 Teknisk assistance B2 4,3 3,6 3,6 3,6 3,6 2,8 21,7 Revision 0,5 2,0 2,0 2,0 2,0 1,5 10,0 Reviews, evalueringer, m.m. 0,5 2,0 2,3 2,0 2,0 1,5 10,3 Uallokerede midler 0,0 0,0 8,0 8,0 3,9 0,0 19,9 Samlet bevilling 49,6 77,3 89,7 86,0 59,7 17,8 380,0 En programstyrekomité bestående af Landbrugsministeriet (formand), Finansministeriet, den danske ambassade, Miljøministeriet, Ministeriet for dyrehold og repræsentanter for hver af de fem værdikæder vil gennemgå programmets forløb, tilpasse bevillingerne til de to komponenter og godkende årlige budget- og arbejdsplaner. Hver komponent vil have sin egen koordineringsenhed. Det uallokerede beløb allokeres til de to komponenter efter behov. Eksempelvis vil bankerne eller lånegarantifonden kunne tilføres yderligere midler efter en vis periode baseret på en positiv vurdering af opnåede resultater. Endvidere kan de uallokerede midler bruges, hvis ændrede rammebetingelser vil skabe nye behov for finansiering. Overførsler til Maison de l Entreprise vil ske direkte fra ambassaden, baseret på de af styrekomiteens godkendte årsbudgetter. Maison de l Entreprise være ansvarlig for den finansielle forvaltning af underkomponent A.1. Midlerne til bankerne og SOFIGIB i underkomponent A.2 stilles til rådighed som lånekapital til en fast rente, som betales til Finansministeriet. Efter programmets ophør vil midlerne tilfalde Finansministeriet, til fortsat udlåning. Finansministeriet er ansvarlig for den finansielle forvaltning af denne underkomponent. Midler til de tre sektorministerier, SP-CPSA samt de decentrale myndigheder i komponent B overføres via Finansministeriet til de ansvarlige direktioner og myndigheder. Overførsler af 9

10 midler og finansiel rapportering følger nationale procedurer. Finansministeriet er ansvarlig for den finansielle forvaltning af komponent B. Maison de l Entreprise samt Finansministeriet vil blive underlagt årlig revision af eksterne revisionsfirmaer. Den eksterne revision vil omfatte alle niveauer. En væsentlig præmis for at sikre fuld udnyttelse af vækstpotentialet i landbruget er, at der sker en øget formalisering af sektoren for at styrke virksomhedernes markedsadgang. Der er risiko for, at ulemperne for virksomhederne for at lade sig registrere overstiger fordelene pga. de besværligheder og stigende produktionsomkostninger det medfører, i form af tilladelser, rigide ansættelsesforhold, regnskabskrav, besværlige beskatnings- og administrative procedurer etc. Regeringen har vist en vilje til at forbedre erhvervsklimaet i landet, men der er stadig meget der skal gøres. Programmet støtter regeringen i en forbedring af disse rammevilkår. Landbruget er stadig meget lidt organiseret, og den private landbrugssektor, landbrugs- og brancheorganisationer er i dag ikke fuldt ud i stand til at formulere fælles behov og stille krav om ændringer i rammebetingelserne, så som ændringer i skatte- og momsregler, administrative procedurer, osv. Programmet støtter opbygningen af kapacitet i landbrugs- og brancheorganisationer og den private landbrugssektor til at indgå i dialog med staten om disse. Støtten til både rådgivning og finasiering er i programmet baseret på efterspørgsel. Der er en risiko for begrænset efterspørgsel. Programmet vil arbejde for at udbrede kendskabet til de forskellige støttemuligheder og mekanismer. Der er ligeledes en risiko for, at bankerne forbliver tøvende med at give lån til private virksomheder i landbrugssektoren. Programmet vil afhjælpe dette ved at støtte bankerne ved at stille lånekapital og teknisk assistance til rådighed finansielt og ved at styrke den eksisterende lånegarantiordning. En stor af del programmets budget er målrettet etablering af infrastruktur, der skal støtte de fem udvalgte værdikæder. Der er en risiko for, at processen mht. udvælgelse af projekter, udvælgelse af entreprenører samt selve udførelsen af projektet bliver træg, pga. komplicerede national procedurer og beslutningsproces, et stor antal interessenter, korruption etc. Programmet vil sikre transparens i beslutningsprocessen, og gøre processen så simpel og gennemskueligt som muligt bl.a. ved at koncentrere finansieringen i tre blokke og ved at sikre den fornødne tekniske rådgivning til processen. Burkina Faso er beliggende i et område, som er påvirket af klimaændringer og -variationer, som de sidste par år har vist sig i form af både tørke og oversvømmelser. Der er risiko for naturkatastrofer, der vil påvirke landbruget negativt. En øget diversificering, en øget produktion og adgang til alternative indtægtskilder i forarbejdningsindustrien vil kunne reducere konsekvenserne af klimaudsving. Programmet vil med sin fokus på privatsektoren og udviklingen af fem værdikæder med vækstpotentiale, bidrage til en reduktion af sårbarheden overfor klimatiske variationer. En appraisal af programmet fandt sted i maj 2012, og appraisalmissionen formulerede en række anbefalinger vedrørende både programdokumentets indhold og form, og som der er 10

11 blevet taget højde for i den endelige version er programmet. Følgende anbefalinger kan fremhæves: a) En forenkling af det institutionelle set-up ved at fjerne styregruppen og begrænse styringen af programmet til de to koordinerings- og orienteringskomiteer. Dette er ikke muligt, da denne type programmer ifølge burkinsk lovgivning skal have en styregruppe; b) En forankring af komponent A.1 i Maison de l Entreprise og A.2 i Finansministeriet. Det oprindelige programdokument forudså etableringen af en programstyreenhed for hele komponent A. Appraisal-anbefalingen er inkorporeret i det reviderede programdokument, da det skønnes hensigtsmæssig at forankre støtten til privatsektoren i permanente strukturer til det formål og dermed sikre bæredygtighed. c) Finansiering af mindre veje (rural roads) under infrastrukturkomponenten. Veje er vigtig for landbrugsudvikling, idet de åbner for adgang af varer og handel, og programmet vil støtte småveje i det omfang, at det er direkte relevant for at sikre adgang til markeder eller andet infrastruktur støttet under programmet. Imidlertid er det ikke vurderet som hensigtsmæssigt at støtte generelle vejprojekter uden direkte relevans for de fem udvalgte værdikæder, idet: a) det vil være vanskeligt at vurdere de direkte påvirkninger på de fem udvalgte værdikæder; b) generelt vejbyggeri hører under Ministeriet for infrastruktur - i modsætning til småveje som hører under regionerne - og at inkludere endnu en partner ville gøre programmet yderligere komplekst; c) transportsektoren er en kompleks sektor med mange interesser og komplicerede procedurer, som erfaringer fra tidligere landbrugssektorprogrammer har vist. 11

12 Finans- og økonomiministeriet (MEF) har det overordnede ansvar for programmet og har implementeringsansvaret for underkomponent A.2 gennem aftaler med de to banker og den nationale lånegarantifond. MEF uddelegerer implementeringsansvaret for underkomponent A.1 til Maison de l Entreprise, og komponent B til landbrugs- og vandministeriet. Finansministeriet har ansvar for overførsel af midler til de tre sektorministerier, SP-CPSA samt de decentrale myndigheder. Landbrugs- og vandministeriet (MAH). Landbrugs- og vandministeriet har det overordnede koordineringsansvar for hele programmet og ministeriets departementschef er formand for styrekomiteen. Koordinering varetages af ministeriets planlægningskontor DEP (Département des études et de la planification) hvor programmets koordinator kommer fra. Den finansielle styring varetages af økonomikontoret DAF (Département de l administration et des finances). MAH har implementeringsansvaret for komponent B og samarbejder med de to andre sektorministerier. MAH er ansvarlig for konsolideringen af årsrapporter, årsplaner og -budgetter for hele komponent B. De tre sektorministeriers (Landbrugs- og vandministeriet, Miljøministeriet og Ministeriet for dyrehold) roller i programmet vil primært være som medvirkende til forbedring af det legale og regulerende rammeværk for etablering af en stærkere privatsektor indenfor de udvalgte værdikæder. Programmet vil især arbejde med de kontorer i hver ministerium der arbejder med udviklingen af værdikæder. Det drejer sig om hhv. majs og vignabønner for Landbrugs- og vandministeriet, Shea-nødder og gummi arabicum for Miljøministeriet og kødkvæg for Ministeriet for dyrehold. Maison de l Entreprise du Burkina Faso blev etableret i 2002 som en privat almennyttig struktur, oprettet mhp. at organisere private virksomheder og yde bistå med etablering, finasiering og rådgivning. Maison de l Entreprise ledes af en styregruppe bestående af det nationale handelskammer (Chambre de commerce), arbejdsgivere, brancheorganisationer og den private sektor. Maison de l Entreprise er ansvarlig for implementeringen af underkomponent A.1 og ansvarlig for konsolideringen af årsrapporter, årsplaner og -budgetter for hel komponent A. Det permanente sekretariat for koordinering af landbrugspolitikker (SP-CPSA) er en interministeriel struktur med ansvar for koordinering og monitering af det nationale landbrugssektorprogram PNSR. SP-CPSA er ansvarlig for implementeringen af underkomponent B.1. De decentrale myndigheder (regionsråd samt kommuner) er ansvarlige for udviklingen af regions- og kommuneplaner, forvaltning af naturressourcer og offentlige investeringer samt iværksættelse og vedligeholdelse af kommunale infrastrukturarbejder. De er dermed bygherrer for de infrastrukturarbejder vil blive finasieret under programmet. Som bygherrer er desuden ansvarlige for rekruttering af entreprenører, organisering af lokale høring, udarbejdelsen af miljøkonsekvensanalyser og monitering af arbejdet. 12

13 Befolkning Befolkningen i Burkina Faso anslås til 15,7 mio. i 2010 i henhold til sidste folketælling. Ca. 80 pct. af befolkningen bor i landdistrikterne. Befolkningsvæksten steg fra 2,7 pct. mellem 1975 og 1985 til 3,1 pct. mellem 1996 og 2006 og med en fødselsrate på 6,2 børn per kvinde i 2006 er den stadig stigende befolkningstilvækst et fænomen, som direkte påvirker landet. Økonomisk udvikling Væksten i Burkina Fasos økonomi faldt i 2011 til 4,2 pct. mod 7,9 pct. i Dette skyldes hovedsagelig en nedgang i kornproduktionen på grund af tørke i Inflationen er generelt under kontrol undtagen i slutningen af 2011 som følge af fødevaremangel. Burkina Faso har udvist en stabil makroøkonomisk udvikling og har gennemført strukturreformer under IMF-programmet. Trods regeringens bestræbelser, rangerede Burkina Faso i 2011 som nummer 181 ud af 187 i Human Development Index. Baseret på den nationale fattigdomsgrænse, anslås fattigdomsprocenten til 46 pct. ifølge UNDP Regeringen står over for betydelige politiske udfordringer med manglende finansiering af sit omfattende fødevarekriseberedskab, tilstrømning af flygtninge fra den seneste politiske ustabilitet i Mali, samt investeringer i den nye udviklingsstrategi SCADD. De planlagte parlaments-og lokalvalg vejer også på de offentlige finanser. Politisk udvikling Burkina Faso er et land med generel respekt for menneskerettigheder, pressefrihed og demokrati. Præsident-og parlamentsvalg afholdes regelmæssigt i Burkina Faso. Der blev i 2010 afholdt præsidentvalg. Kommunalvalget, som skulle have fundet sted i 2011 er dog blevet udskudt til 2012 på grund af den socialpolitiske krise. I følge forfatningen (artikel 37 i forfatningen af 2. juni 1991) kan en præsident ikke genvælges med end to gange. Der er stadig ingen afklaring om spørgsmålet på om hvorvidt det Rådgivende Forum for Politiske Reformer (CCRP) vil søge at få det ændret til tre gange. Til trods for fri presse og ytringsfrihed er adgangen til domstolene og en langsommelig sagsbehandlingstid vurderet som kritisk. I forbindelse med evalueringen af fattigdomsstrategien i 2010, gjorde donorene opmærksom på at på trods af et stigende antal retsinstanser og kapacitetsopbygning, er den langsommelige sagsbehandling i retssystemet, de høje omkostninger, dets afstand fra de tiltalte og dens kompleksitet fortsat en kilde til bekymring. Udvikling i landbrugssektoren Landbrugssektoren er den vigtigste sektor i Burkina Faso både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt. Mere end 80 pct. af den samlede befolkning er afhængig af landbrug for deres levebrød. Landbruget er karakteriseret af lave udbytter og en lav grad af mekanisering. Kvægopdræt praktiseres i vid udstrækning under ekstensive pastorale forhold, og lider ligeledes under lav produktivitet. Kvægproduktion er i dag den tredjestørste nationale indtægt efter guld og bomuld. Mindre end 15 pct. af arealet med potentiale for kunstvanding er kunstvandet, og støttefunktioner i form af f.eks. landbrugsrådgivning, maskinstationer, salg af foderstof, kunstgødning og såsæd er ofte fraværende og/eller af dårlig kvalitet. Adgang til kredit, markeder, vaccinationsposter varierer, men er lav de fleste steder. Forarbejdningen af 13

14 landbrugsprodukter er marginal. Produktionen af korn, specielt hirse og sorghum (78 pct. af det samlede dyrkede areal) og bomuld (10 pct.) udgør produktionsgrundlaget og mere end 70 pct. af landets kornproduktion er produceret af smålandbrug eller subsistensbrug. Det opdyrkede areal har været støt stigende, f.eks. er det opdyrkede areal steget med 150 pct. fra 1984 til 2004, hvilket i vid udstrækning skyldes en stigning i bomuldsarealer. Den kraftige udvidelse af det opdyrkede areal, har resulteret i kortere brakperioder og alvorlige problemer med udpining af jorden. Den animalske produktion(hovedsageligt kvæg, får og geder) er mere end fordoblet indenfor de seneste 10 år. Stigningen i dyr og dyrkede areal på samme tid, kombineret med øgede temperaturer og nedbør variabilitet, er medvirkende til et stigende antal konflikter om adgang til jord og vand mellem landmænd og kvægavlere og mellem landmænd indbyrdes. I gennemsnit har ca. 11 pct. af det nationale budget været afsat til landbrugssektoren i perioden Burkina Faso har således opfyldt de mål, der blev vedtaget på Maputo topmødet i 2008 om at mindst 10 pct. af de nationale budgetter skulle bruges i landbrugssektoren. Imidlertid, er mere end 80 pct. af alle sektorens investeringer finansieret af eksterne midler (2008). Det seneste studie af igangværende projekter og programmer i sektoren (2011) har identificeret 27 aktive donorer i sektoren og mere end 80 aktive multi-og bilaterale programmer i de tre ministerier, Landbrug- og vandministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for dyrehold, som sammen udgør sektorministerierne. Sektoren er fortsat stærkt domineret af traditionelle projekter, hver med deres særlige strategi og gennemførelsesbestemmelserne. Harmonisering og tilpasning forbliver således en stor udfordring, som i stigende grad rejst som et stort problem af donorerne. 14

15 Burkina Faso har modtaget dansk bistand siden 1973 og blev programsamarbejdsland i Bistanden fokuseres på 3 sektorer (vand, landbrug og uddannelse) og på 3 tematiske områder (god regeringsførelse, ligestilling og hiv/aids). Danmarks generelle budgetstøtte til Burkina Faso udgør godt 25 pct. af den årlige danske bistandsramme til Burkina Faso. General budget støtte Danmark har siden 2005 givet generel budgetstøtte til gennemførelsen af Burkina Fasos fattigdomsstrategi. Det nuværende program er på i alt 275 mio. kr. over 5 år ( ). Heraf er der afsat 225 mio. kr. til generel budgetstøtte og 30 mio. kr. til støtte til gennemførelsen af reformer af Burkina Fasos økonomiforvaltning. Dertil kommer midler til at støtte civilsamfundsorganisationer, der arbejder for gennemsigtighed i den offentlige økonomiforvaltning og kampen mod korruption. 80 pct. af den danske budgetstøtte er bundet til en positiv fremgang i gennemførelsen af fattigdomsstrategien. En matrix med indikatorer til måling af fremgangen og med særlige aktiviteter, udvælges hvert år i fællesskab mellem regeringen og udviklingspartnerne. 20 pct. af den danske budgetstøtte er bundet til særligt udvalgte målsætninger for kampen mod korruptionen, hvor der er fremskridt men også stadig behov for at se mange flere konkrete resultater. Danmark udvælger hvert år fra den overordnede matrix den eller de indikatorer, som 20 pct. tranchen skal bindes til. Et nyt program på 230 mio. kr. for blev d. 12. september 2012 indstillet af Styrelsen til udviklingsministerens godkendelse. Støtte til god regeringsførelse, rettigheder og ligestilling Danmark støtter med i alt 135 mio. kr. over 6 år ( ) tre væsentlige elementer af den gode regeringsførelse: a) decentraliseringen af beslutningsprocesser og administration ud til landets 13 regioner og 351 kommuner via støtte til decentraliseringsministeriets plan for kapacitetsopbygning af decentrale enheder; b) fremme af menneskerettigheder via støtte til ministeriet for menneskerettigheder, og via støtte til 3 centrale civilsamfundsorganisationer, der arbejder med henholdsvis menneskerettigheder, fremme af demokrati og pressefrihed, og c) fremme af ligestilling via støtte til kvindeministeriet og til den nationale koordinationsenhed for kampen mod kvindelig omskæring. Støtte til landbrugssektoren Danmark støtter landbrugsudviklingen i Burkina Faso med et program på i alt 279 mio. kr. over 7 år ( ). Hovedparten af midlerne (180 mio. kr.) går til udviklingsfonde i 3 af Burkina Fasos 13 regioner. Fondene har to ben - en privat og en offentlig - og yder støtte til alle led i regionalt udvalgte værdikæder og til offentlige infrastrukturinvesteringer. Udover støtten til de regionale fonde, støtter Danmark udviklingen af et nationalt landbrugssektorprogram (PNSR), der skal erstatte de mange ukoordinerede programmer og strategier, der pt. findes indenfor sektoren. Støtten til dette programme foregår siden 2010 i samarbejde med GIZ og Østrig. Endelig er der i programmet også støtte til mikrokreditinstitutioner med det formål at sikre, at de bliver bedre rustet til at låne penge ud til små bønder, der ikke kan stille sikkerhed for lån. Danmark har bl.a. støttet en garantifond for mikrokreditorganisationer. 15

16 Støtte til vand- og sanitetssektoren Vand og sanitetssektoren er den sektor i Burkina Faso, der får mest støtte fra Danmark. Bevillingen fra november 2009 er på 450 mio. kr. over 6 år ( ). Hovedparten af bevillingen (350 mio. kr.) er sektorbudgetstøtte til den burkinske regerings egen plan for vand og sanitet, suppleret med en fælles donorfond til kapacitetsopbygning samt midler til teknisk assistance. Dertil kommer 35 mio. kr. til integreret vandressourceforvaltning, primært til etablering af lokale vandkomiteer, der skal fordele vandressourcerne mellem de forskellige brugere i landets vandforsyningsbassiner (floder og oplande) og til monitorering af, hvordan klimaforandringer påvirker vandressourcerne. Danmark har støttet vandforsyning og sanitet i Burkina Faso med i alt 690 mio. DKK siden Dette har blandt andet sikret adgang til rent drikkevand for ca personer og til hygiejniske latriner for ca personer. Støtte til uddannelsessektoren Uddannelsessektoren har modtaget støtte fra Danmark siden 2004, primært til en fælles fond til gennemførelsen af Burkina Fasos grunduddannelsesplan, inklusiv til alfabetiseringskurser for unge og voksne, der aldrig kom i skole. Med udviklingspartnernes hjælp er det lykkedes at øge andelen af Burkina Fasos børn der starter i grundskolen fra 44 pct. i 2000 til 79 pct. i Der er dog stadig store problemer med kvaliteten af undervisningen, hvilket resulterer i, at kun 52 pct. af børnene gør grunduddannelsen til og med 6. klasse færdig. Danmark udfaser pt. sin bilaterale støtte til uddannelse med et program på 75 mio. kr. over 4 år ( ). Hovedparten af programmet går fortsat til fællesfonden for uddannelse, men der er også en programkomponent, der yder støtte til udvikling af innovative undervisningsmetoder for faglige uddannelser. De tekniske/faglige uddannelser er ofte meget boglige i Burkina Faso og der er tit ingen eller kun lidt forbindelse mellem de tekniske uddannelser og privatsektoraftagerne af de unge færdiguddannede hvilket formindsker relevansen af den uddannelse, der tilbydes de unge, og forringer deres muligheder for at få arbejde efter endt uddannelse. Danmark støtter udviklingen af nye metoder for tekniske uddannelser, hvor den private sektor indgår i et samarbejde med de tekniske skoler om uddannelsernes indhold. Anden Støtte Danmark støtter business to businesssamarbejder mellem danske og burkinske virksomheder gennem Danida Business Partnership program. Kulturprogrammer og kulturel udveksling mellem Burkina Faso og Danmark bliver også støttet. Danmark støtter ligeledes kampen mod HIV/aids i Burkina Faso i et program på 70 millioner kr. ( ). Gennem den lokale bevillingskompetence, er ambassaden i stand til at reagere hurtigt på nye behov - uanset om disse er behov i forbindelse med en krisesituation eller innovative aktiviteter. 16

17 Mere end 27 donorer er aktive i landbrugssektoren og en undersøgelse fra 2011 identificerede mere end 80 aktive multi-og bilaterale programmer, der gennemføres af de tre sektorministerier. Sektoren er fortsat stærkt domineret af traditionelle projekter, hver med deres særlige implementeringsstrategi og procedures. Harmonisering og tilpasning forbliver således en stor udfordring, som i stigende grad rejst som et stort problem af donorene. Etableringen i 2010 af en basket-fond, med deltagelse af GIZ, Østrig, Danmark og fra 2011 NEPAD, til udvikling af det nationale sektorprogram PNSR er et konkret svar på behovet for bedre donorharmonisering. En række donorer arbejde ligesom Danmark med værdikæder, og Danmarks vigtige samarbejdspartnere indenfor landbrug er: GIZ arbejder gennem deres «Programme de Développement de l Agriculture» med at fremme værdikædtilgang og privatsektoren specielt inden banan, cashewnødder og ris. Der har været et stærkt samarbejdet mellem GIZ og Danmark omkring udviklingen af det nationale landbrugssektorprogram og den burkinske minister har udtrykt ønske om at Danmark og GIZ fortsætter dette samarbejde i den næste fase med fokus på udviklingen af den private landbrugssektor. Østrig arbejder ligeledes med værdikædetilgang og en støtte til decentraliseringen og udviklingen af småvirksomheder i landdistrikterne efter en lignende fremgangsmåde som den nuværende fase i det danske landbrugssektorprogram. Østrig deltager også i den fælles fond til udvikling af det nationale sektorprogram. Verdensbanken finansierer aktiviteter, som fokuserer på kunstvanding og forbedring af rammebetingelser for sektoren, agribusiness og følgende værdikæder: kødkvæg, mango og løg. Burkina Faso har søgt om midler fra Global Agriculture and Food Security Programme (GAFSP) til finansiering af det nationale sektorprogram. GASFP-midler administreres af Verdensbanken som har udtrykt ønske om at bidrage til programmet gennem sektorbudgetstøtte. Canada arbejder dels med promovering af værdikæder, hvor de arbejder med mælk- og bananværdikæderne, og i en tidligere fase med sheanødder, dels med mikrofinansiering, hvor Danmark under den nuværende fase har samarbejdet med Canada og UNDP om finansieringen af handlingsplanen for den nationale mikrofinansstrategi, og teknisk uddannelse i landbruget. IFAD arbejder med en tilsvarende tilgang som den nuværende fase af dansk støtte med at udvikle små virksomheder. De har netop færdigformuleret deres næste fase hvor der er muligheder for samarbejde med den nye fase af dansk støtte. 17

18 Komponent / Output Indikator Mål Kontrolredskab Overordnet formål Programmet bidrager til øget produktivitet og skabelse af merværdi og indkomst i landbrugssektoren gennem en styrkelse af den private landbrugssektor Reduktion af fattigdom i landdistrikterne Forekomsten af fattigdom i landdistrikterne reduceret fra 50 pct. i 2009 til 40 pct. i 2015 SCADD og PNSR årsrapporter Komponent A - forbedret adgang til rådgivning og finansiering for private virksomheder OI A.1: Forbedring af adgang til teknisk og finansiel rådgivning for at sikre landbrugsvirksomheder mulighed for at udvide deres produktion og skabe arbejdspladser OI A.2: Udvikling af finansielle redskaber og produkter for at sikre landbrugsvirksomheder en bedre adgang til kredit Antal regionale rådgivningstjenester under Maison de l Entreprise, som har udformet et program for landbrugsrådgivning Antal private landbrugsvirksomheder der har modtaget rådgivning Antal private organisationer der har ydet rådgivning Antal ansatte i private landbrugsvirksomheder som har modtaget undervisning af Maison de l Entreprise eller andre udbydere Værdi af lån givet til private landbrugsvirksomheder Antal og værdi af garanti stillet af SOFI- GIB 1 regional rådgivningstjeneste i hver region støttet af Maison de l Entreprise 500 meget små virksomheder og 150 små og mellemstore virksomheder per region 2 i hver region Maison de l Entreprise: 10 ansatte i hver region Andre udbydere: 20 i hver region 5 mia. FCFA 100 garantier 3 mia. FCFA Aktivitets- og revisionsrapporter for de involverede strukturer Spørgeskemaundersøgelser Programdatabase Årsrapporter fra bankerne Årsrapporter fra SOFIGIB 18

19 Komponent / Output Indikator Mål Kontrolredskab Komponent B - forbedrede rammebetingelser for landbrugssektoren OI B.1: Udvikling af det nationale landbrugssektorprogram som strategisk rammeværk for programmering, monitorering og finansiering af landbrugsudvikling OI B.2: Forbedring af landbrugsproduktionen og - udbytter, samt kvaliteten og afsætning af landbrugsvarer indenfor de udvalgte værdikæder gennem en forbedring af det strategiske, politiske og juridiske rammeværk og offentlige anlæg Det nationale landbrugssektorprogram PNSR er færdigudviklet Der er generelt kendskab til PNSR og alle aktører har ejerskab til processen Stigningen i produktionen af de fem udvalgte værdikæder Stigningen i andelen af produktionen der er kommercialiseret Stigningen i andelen af produktionen der er forarbejdet infrastrukturprojekter projekteret og implementeret PNSR dokument PNSR udbredt til alle niveauer og aktører 10 pct. stigning (fastlægges endeligt i forbindelse med færdiggørelsen af PNSR) 10 pct. stigning (fastlægges endeligt i forbindelse med færdiggørelsen af PNSR) 10 pct. stigning (fastlægges endeligt i forbindelse med færdiggørelsen af PNSR) 3 infrastrukturpakker for hver region udviklet og implementeret PNSR moniteringssystem Landbrugsstatistiker Aktivitets- og revisionsrapporter for de involverede strukturer Udbudsmateriale og modtagelse af infrastrukturprojekter Programdatabase Programmet følger så vidt muligt nationale procedures og systemer, inklusiv indenfor monitering. Indtil et egentligt moniteringssystem for det nationale landbrugssektorprogram er færdigudviklet, vil der blive etableret et moniteringssystem specifikt for programmet. Der vil blive udarbejdet en moniteringsmanual, der beskriver: hvad, hvem og hvornår Maison de l Entreprise vil have et moniteringsansvar for Komponent A og Landbrugsministeriet for Komponent B. Der vil blive identificeret både aktivitets-, output- og impactindikatorer. Indikatorer for ligestilling vil blive integreret i systemet. Indikatorerne vil blive endeligt vedtaget i starten af programmet, i samarbejde med de involverede aktører. 19

20 /1/ Danida: Rural Growth and Employment in Burkina Faso : Concept Note, October 2011 /2/ Danida: Programme de Croissance et d Emploi en Milieu Rural (PCEMR) , Rapport de mission d appréciation préalable. Appraisal report, June 2012 /3/ Danida: Programme de Croissance Economique dans le Secteur Agricole (PCESA) , Programme document, Final Draft, September 2012 /4/ Danida: Programme de Croissance Economique dans le Secteur Agricole (PCESA) , Description de Composante A, Appui à l entrepreneuriat du secteur privé agricole, Final Draft, September 2012 /5/ Danida: Programme de Croissance Economique dans le Secteur Agricole (PCESA) , Description de Composante B, Appui à l amélioration des conditions «cadres» du secteur agricole, Final Draft, September 2012 /6/ Government of Burkina Faso: Programme National du Secteur agricole (PNSR) , Vol I et II, (Document de travail), September 2011 /7/ Government of Burkina Faso: Stratégie de croissance accélérée et de développement durable (SCADD) , 2010 /8/ World Bank: Burkina Faso Promotion de la croissance, de la compétitivité et de la diversification, Mémorandum économique sur le pays, Volume II : Les sources de la croissance Principaux secteurs d avenir, Rapport n BF, March 2010 /9/ OECD: Cadre d'action pour l'investissement agricole au Burkina Faso, April

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte

Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte Burkina FASO-danmark partnerskab strategi for udviklingssamarbejdet 2006-2010 Børn henter vand ved en pumpe i Dori-området. Foto: Jørgen Schytte burkina faso-danmark partnerskab STRATEGI FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Benin-Danmark Partnerskab

Benin-Danmark Partnerskab Benin-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2004-2008 Benin-Danmark Partnerskab Strategi for udviklingssamarbejdet 2004 2008 Danida Udenrigsministeriet 2004 Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere