Nedfiring ved klatring. 1. Nedfiring af effekter fra træer

Transkript

1 Nedfiring ved klatring 1. Nedfiring af effekter fra træer

2 1. Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: Nedfiring af effekter fra træer. Copyright december 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Ole Sejr Jakobsen, Skov & Landskab, Skovskolen. Materialet kan frit kopieres. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMU-uddannelsen: Nedfiring af effekter fra træer, december 2008 for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Ole Sejr Jakobsen, Skov & Landskab, Skovskolen. Fotografier m.m. Ole Sejr Jakobsen Skov & Landskab, Skovskolen En særlig tak skal lyde til Mads Lauritsen fra S & H Teknik der velvilligt har udlånt udstyr til brug for billedmaterialet til dette kompendium. Redaktion Ole Sejr Jakobsen Skov & Landskab, Skovskolen December

3 2. Indholdsfortegnelse 1. Registreringsblad Indholdsfortegnelse Hvorfor og hvad er nedfiring? Inden du går i gang...4 a. Vurdering af træet...5 b. Hvad skal jeg se efter?...6 c. Roden...6 d. Stammen...7 e. Kronen Udstyr...9 a. Reb...10 b. Reb typer:...11 c. Blokke og hjul...12 d. Slynger...15 e. Karabiner og andre forbindelses led...17 f. Bremser...19 g. Øvrigt udstyr Knob og stik...23 a. Tømmerstik...24 b. Løbe pælestik...25 c. Dobbelt halvstik...26 d. HMS-knob...26 e. Sommerfugl...27 f. Trompetstik Arbejdsmetoder...29 a. Simpel nedfiring...29 b. Bundbinding...30 c. Topbinding...31 d. Balance (et reb)...32 e. Balance (to reb)...33 f. Snatching...34 g. Indbinding...34 h. Snittene Kompleks nedfiring...35 a. Fiskestangsprincippet...36 b. Speed-line...37 c. Flydende forankring...38 d. Travers...39 e. Edderkop opbinding Kræfter i nedfiring...42 a. Belastningen på en blok afhængig af vinklen i rebet Ordliste Litteratur og nyttige hjemmesider

4 3. Hvorfor og hvad er nedfiring? Rigtigt mange træer i haver og parker kan ikke umiddelbart fældes i fuld længde derfor vælger mange at skære dem ned oppe fra ved klatring. Selv under klatring er der situationer hvor man ikke bare kan lade grene og stammestykker falde direkte til jorden. Måske står der et drivhus, en carport eller en anden genstand i vejen for denne mulighed. I disse tilfælde vil nedfiring eller fældning med brug af autokran være de eneste løsninger, der kan anvendes. Det er derfor vigtigt at de træklatrere, der påtager sig et sådant job behersker disse arbejdsmetoder og forstår deres fordele og begrænsninger. 4. Inden du går i gang Som ved et hvilket som helst andet job er det vigtigt at gå systematisk til værks. Af hensyn til egen og andres sikkerhed er det vigtigt at man forbereder sig grundigt. Det følgende er ment som en huskeliste inden du går i gang: 1. Vurder træets tilstand kan man overhovedet klatre i det og lave nedfiring! 2. Bedøm eventuelle risici på forhånd; vejrlig, omgivelser mm. 3. Sørg for det nødvendige beredskab, hvis noget skulle gå galt ved alle hvor de er og hvad de skal gøre, hvor er førstehjælpskassen, er der dækning på mobiltelefonen osv. 4. Kontakt evt. elselskab og relevante myndigheder samt berørte naboer. 5. Kontroller at du råder over det nødvendige udstyr og at det fungerer efter hensigten. 6. Lav en arbejdsplan og informer de øvrige på arbejdsstedet om hvad de skal gøre. 7. Udfør arbejdet ved brug af velkendte arbejdsmetoder. Alle de ovenstående punkter bygger på principperne i at lave en risikovurdering for det arbejde der skal udføres. 4

5 a. Vurdering af træet Da al træklatring bygger på et system, hvor den der udfører arbejdet er forbundet med reb til det træ der arbejdes i er det overordentligt vigtigt at træet er solidt og stabilt. De kræfter vi påvirker træet med er stor og ikke til umiddelbart til at bestemme. Derfor er det meget afgørende for træklatrerens og jordmandens sikkerhed at træet kan holde til disse belastninger. En systematisk inspektion af træet er derfor en absolut nødvendighed før arbejdet kan påbegyndes. Det er vigtigt at gå grundigt til værks og bruge sine øjne. Går rundt om træet flere gange. Inden man påbegynder arbejdet bør man stille sig følgende spørgsmål: 1. Er det sikket at klatre i træet? 2. Udgør træet nogen øjeblikkelig fare for personer eller konstruktioner (huse, hegn, biler o. lig.) i umiddelbar nær hed af træet? 3. Kan træet holde til at vi laver nedfiring fra det? 4. Hvem er berørt af vores arbejde og skal advares omkring de farer det udgør? En god inspektion redder liv og laves ikke fra stor afstand eller inde fra bilen!! Al for mange går bare i gang uden at tænke på deres eller andres sikkerhed. 5

6 b. Hvad skal jeg se efter? Det er vigtigt at få gjort det til en rutine at undersøge træet før man begynder at klatre i det. Derfor er det godt at gå systematisk frem. Helt oplagt inddeler man træet i zoner: c. Roden Roden Stammen Kronen Roden udgør træet fundament og er derfor vigtig i forhold til dets stabilitet. Undersøgelse af forholdene omkring roden er derfor af afgørende betydning for klatrerens sikkerhed. Det er vigtigt at kunne læse træet og forstå den information der ligger i de signaler træet sender herfra. Omkring roden skal du være særlig opmærksom på: Se efter svampe på jorden omkring eller i nærheden af stammen. Det er vigtigt at forstå at der ikke nødvendigvis er frugtlegemer hvert år og at svampen ikke er forsvundet bare fordi den springer et år over!! Lær de vigtigste vednedbrydende svampe at kende!! Revner i jorden omkring stammebasis kan være tegn på at træet allerede har givet sig i roden og derfor ikke er stabilt længere. Rødder der revet over eller er kommet op af jorden. Er der tegn på opgravning? Foto 1 På billedet ses Kæmpeknippeporesvamp på bøg 6

7 d. Stammen Stammen er den del at konstruktionen i træet der bærer vægten af kronen. Det er vigtigt at kunne vurdere om den udgør en sikkerhedsrisiko. Mange skader i stammen kan ses udefra men kan sidde højt over jorden og derfor være svære at få øje på. Andre er skjult i veddet eller under barken og udgør måske en større sikkerhedsrisiko end de synlige. Det kan være en god hjælp at slå på stammen med en gummihammer for lyden kan afsløre skjulte skader eller nedbrud. I stammen skal du være opmærksom på: Synlig eller skjult hulhed og nedbrud. Frugtlegemer fra svampe. Misfarvning og ændringer i barken kan være tegn på nedbrud inden under. Væske der flyder ud af barken er ofte tegn på et nedbrud er ved at trænge igennem barken. Revner i særdeleshed vandrette revner udgør en stor sikkerhedsrisiko. Spidstveger. Foto 2 Stor spidstvege flækket af Hestekastanje 7

8 e. Kronen Kronen er træets produktionsapparat. Vægtfordelingen ændre sig meget over året og det er vigtigt at kronedele og grene kan holde til denne belastning. Derudover er det også her at klatreren fastgøre sit klatrereb med øget belastning til følge. Grundet højden kan det være meget svært at inspicere fra jorden uden brug af kikkert. Undervejs op i træet kan man bedre se de enkelte dele af kronen og derfor foretage en yderlig inspektion. I kronen skal du være særlig opmærksom på: Spidstveger og grengafler Døde grene Flæk og revner Insekter der bor i stammen Foto 3 Tørre grene i kronen på Asketræ Det er vigtigt at forstå at inspektionen ikke på noget tidspunkt er overstået men er en løbende proces der forsætter under hele arbejdet træklatreren undersøger grentveger og eventuelle sår man ser på sin vej rundt i træet. Jordmanden bør også have et vågent øje på, hvordan træet opfører sig under hele arbejdets udførsel, balancen i træet, er der pludselige jordløsning omkring stammebasis osv. 8

9 5. Udstyr Når man har valgt at bruge nedfiring ved beskærer eller træfældning står man over for en række valg med hensyn til udstyr. Udbuddet er stort og løsningerne mange. Oftest er det ikke udstyret der sætter begrænsningerne men træets holdbarhed og ikke mindst træklatrerens forståelse for dets brug og ikke mindst dets begrænsninger. Meget af det udstyr der er tilgængeligt kan løse flere opgaver men brugt forkert kan det få fatale følger for træklatrere og jordmand. Det er vigtigt at sætte sig ind i, hvordan enkeltdele fungerer, muligheder og begrænsninger. Når man vælger udstyr er det vigtigt at kende dets sikker arbejdsbelastning (SWL el. WLL), brudstyrke og hvordan det opbevares og serviceres. Man kan inddele udstyret i følgende hoved kategorier: Reb Blokke og Hjul Slynger Karabiner og andre forbindelsesled Bremser Øvrigt Vælg udstyr du er bekendt med. Husk: KISS Keep It Simpel Stupid 9

10 a. Reb I dag finders der mange typer af reb med forskellige egenskaber, laver af forskellige materialer, bygget op på forskellig måde og til hver sit formål. Det vigtigt at have en indgående kendskab til disse faktorer og forstå deres styrker og begrænsninger så man kan vælge det eller de reb der er mest anvendeligt til den opgave man står overfor. Overordnet set kan man inddele red i slået eller flettede reb, det til kommer at nogle reb er dynamiske og virker som en elastik andre er mere statiske og minder tilnærmelsesvis om wire. I det følgende skema er listet forskellige reb materialer og deres egenskaber: Nylon - er et meget stærkt materiale - med en høj elasticitet - i våd tilstand mister det mellem 5 25 % af sin styrke - meget slidstærkt Polyester - et stærkt materiale der minder om nylon - ikke lige så elastisk som nylon - i våd tilstand mister det nogen styrke - slidstærkt Polypropylen - stærkt - medium elasticitet - prisbilligt slides let mod ru overflader - tåler ikke sollys Kevlar - høj styrke - ringe elasticitet - kan ikke smelte - tåler ikke sollys Technora - høj styrke - højt smeltepunkt - dyrt Spectra - høj styrke - højt smeltepunkt - dyrt 10

11 b. Reb typer: 3-slået reb Gammeldags slået af 3 kordeler. Når men slår reb mister man noget af styrken i fibrene. Dette reb har den fordel at man kan splejse i det. Gennemflettet Denne type er et massivt reb, hvor der ingen kerne er det gennemflettet. Hulflettet Rebet er egentligt bare en tube/ rør eller en sok uden kerne. Anvendes meget til moderne stropper. Dobbelt Fletter Her har man to flettede liner trukket uden på hinanden. Herved opnår høj styrke i en lille diameter. Kernmantle Denne opbygning betyder at rebet har en kraftig kerne der har hele styrken og sokken fungerer kun som et beskyttende lag. Det er vigtigt at forstå, hvor det enkelte reb har sin styrke. Nogle er opbygget med en sok og en kerne, disse reb kan enten have hele styrken i kernen eller både i sokken og i kernen. Andre reb har massiv opbygning, disse reb har styrken fordelt i hele tværsnittet. Knob, stik eller bugt på reb ændre på rebet brudstyrke da kun fibre under træk kan give rebet styrke Bøjer man reb mister det noget af sin styrke afhængig af bøjeradius. Figuren viser at reb har en Trækside (grøn) og en Trykside (rød). Det er kun fiberen på træksiden der er med til at give rebet styrke. 11

12 c. Blokke og hjul I mange tilfælde under nedfiring vil vi gerne have styr på friktionen i den samlede oprigning. Hvis vi kan bestemme mængden af friktion eller kender den på forhånd kan vi bedre udføre arbejdet sikkert og uden større gener for klatreren. Ved at bruge hjul eller blokke kan vi skåne rebet og flytte friktionen ned til en eller anden form for friktionsbremse evt. et 8- tal eller kapstans. Ved altid at bruge det samme udstyr i systemet kender vi også friktionen fra gang til gang og kan arbejde mere sikkert og effektivt. Hjul og blokke findes i mange udgaver og størrelser fælles for dem er at rebet skal bøjes over selve spolen, herved opstår der igen et tryk/træk forhold så det er ikke lige meget hvor stor bøjeradius der i forhold til rebet diameter derfor er det vigtigt at bruge de rigtige dimensioner af hjul og blikke til den anviste reb diameter. Aluminiums blokke (Nedfiringsblok) Denne type spilt-blokke er specielt lavet til nedfiring af grene og stammestykker. De er meget stærke, rammen er af aluminium og blokken kan modstå kraftige slag og stød. En god detalje er at det lille hjul til stroppen er fikseret til blokken også når den åbnes. Sikkerhedsfaktor: 5 WLL: 2,4 3,0 tons 12

13 Tandem-hjul Bruges når man benytter sig af en Speed-line. Her vil tandemhjulet fungere som løbekat på selve tovbanen og bære byrden oven på rebet. Også her er det vigtigt at bruge den rigtige størrelse reb sammen med hjulet max. 13 mm. Brudstyrke: 24 kn Dobbelt hjul Der findes mange forskellige dobbelt hjul, den viste slags er splithjul med en svirvel så de ikke laver kinker på rebet. Dobbelt hjul bruges primært til taljetræk til at spænde speedlinen op med eller hvis man skal hæve en byrde inden den kan nedfires. Sikkerhedsfaktor: 10 WLL: 4 kn Split hjul Der findes mange forskellige split hjul. Der er vigtigt at forstå deres begrænsninger som tophjul til nedfiring. Der er som tidligere nævnt ikke lavet til chokbelastninger. Derfor skal man 13

14 være meget forsigtig og kun anvende hjul til lettere nedfiring. Man bør altid anvende karabiner til at koble hjul sammen med stropper pga. de skarpe kanter der måske kan skære rebet over. Sikkerhedsfaktor: 10 WLL: 4 15 kn Forskellen på hjul og blokke er at blokke er designet til at modstå den påvirkning der kommer ved et fangryk, hvor hjul er lavet til en statisk og blokke til dynamisk påvirkning af forankringspunktet. Derfor er blokke også større og mere robuste i deres opbygning. 14

15 d. Slynger Når man laver nedfiring er der mange steder i rigningen, hvor det kan være meget anvendeligt at bruge slynger. De kan bruges til at montere blokke og hjul i træet, til at montere et friktionsbremse omkring nedfiringstræet eller til at lave et flydende ankerpunkt til en speed-line. Slynger kan inddeles i forskellige kategorier; tape-slynger som dem man kender fra alpinklatring, rundsling som dem man bruger ved indtrækning og juster bare slynger såsom Whoopie- og Loopie-slings der typisk er lavet af hulflettet polyester med høj styrke. Syede slynger Syet tape slynger er meget anvendelige til at fastgøre til byrden man skal nedfirer. Det kan være slynger af typen som dem man bruger i alpin klatring som er meget prisbillige eller som her en speciel syet slynge med to øjer. Fordelen med slynger med to øjer er at de ikke så nemt hænger fast i andet end det de skal. WLL 5 22 kn Ved at anvende denne type af slynger til at fastgøre byrden til nedfiringsrebet kan man få lavet sig et system der er meget effektivt. Dette kræver kun 2 slynger en der anvendes i træet og en i reserve hos jordmanden. Når byrden er på jorden frigøres byrden fra rebet med karabinen. Herefter sendes den anden slynge op til klatreren i træet. Klatreren kan nu gøre den næste byrde klar mens jordmanden arbejder færdig med den første. Effektivt og rationelt men også sikkert. Det er bedst at fastgøre stroppen med et slyngestik og et halvstik til at støtte op med. 15

16 Rundsling Dette er den almindelige slynge der typisk bruges ved indtrækning og tunge træk eller løft. Disse slynger findes i mange styrker og længder. Udover at være farvekodet viser de indvævede streger hvor stærk en strop er. En streg pr. 1 tons. Sikkerhedsfaktor: 10 WLL kn Justerbare slynger ( Whoopie el. Loopie slings ) Fælles for alle justerbare slynger er, at de er lavet af hulflettet polyester med høj brudstyrke. Disse slynger er meget handy at arbejde med men også dyre. Fordelen ved at de er justerbare er, at man lettere kan tilpasse længden i forhold til den sammenhæng man ønsker at bruge dem i. De findes i mange længder og styrker. WLL 5 25 kn Fælles for alle slynger er at de er lavet af et nylon-produkt og skal derfor opbevares tørt, tempereret og ude af sollys når de ikke bruges. Det er muligt at for mange forskellige længder og brudstyrker. NB. Husk at når man ved at lave et slyngestik med en strop svækker den 20 % og at knob også her reducerer deres WLL. 16

17 e. Karabiner og andre forbindelses led Ved nedfiring har man ofte behov for nogle forbindelsesled enten for de det gør arbejdet lettere eller fordi det ikke er muligt uden. Ofte bruges man karabiner, sjækler eller P-led. Alle har de deres fordele og ulemper. Vi vil herefter se på disse. Karabiner Der findes mange forskellige slags karabiner men hvis de skal bruges til nedfiring skal de være lavet af stål. Stål er både stærkere og mere robust end aluminium og desværre også dyre. Karabinen har først sin styrke når låsen er gået helt i lås. Det er vigtigt at belaste den på den rigtige led da det er op/ned den har sin styrke. Typisk WLL kn ~ 3 5 tons. Sjækler Sjækler kan i mange tilfælde med fordel erstatte karabiner. De er ofte både billigere og stærkere. En meget stor forskel er at sjæklen der er lukket korrekt, er lige stærk lige i alle retninger. Sjækler findes i mange størrelser og dermed også mange styrker. Sikkerhedsfaktor 6-1 WLL kg. HUSK at skrue bolten helt fast!!! 17

18 P-led/Delta-led Disse forskellige forbindelses led er alle bygget op på samme måde. Man kan sige det er både en sjækel og skrue-karabin i et. De har sammen egenskaber m.h.t. styrke som sjækler når de er lukkede har de samme styrke i alle retninger. Låsesystemet er det sammen som på en skruekarabin. De er lavet af stål og meget handy da de er mindre end sjækler. Sikkerhedsfaktor: 10 WLL: kg 18

19 f. Bremser For at kunne udføre nedfiring kontrolleret har man brug for at kunne fire af sikkert og uden større kraftanstrengelse. Mange bruger en metode hvor de snor nedfiringsrebet omkring nedfiringstræet eller et andet træ i haven. Denne metode giver en forskellig friktion fra gang til gang og stort slid på barken af træet og på rebet. For at skåne andre træer og udstyret vil en friktionsbremse være en fordel. Der findes flere forskellige typer fra det mest simple et 8-tal til The Good Rigging Control System GRCS (se dette afsnit), der er at sammenligne med et kapstanspil på en sejlbåd. Ved at anvende friktionsbremse sammen med en topblok og det samme reb hver gang man laver nedfiring kender man altid den friktion der i rigningen og kender den energi der skal til at udføre arbejdet sikkert og effektivt. 8-tal 8-tallet er den simpleste og letteste form for friktionsbremse men meget anvendeligt i nedfiringssammenhæng. Man skal være opmærksom på at det skal bør være så stort som muligt, dels fordi vi ofte arbejder med reb på Ø 13 mm., men også fordi det bedre kan komme af med varmen. Endelig bør det være af stål da det er stærkere end aluminium. Det er vigtigt at forstå hvordan et 8-tal skal trådes og virker. 19

20 Port-a-wrap Port-a-Wrap findes i forskellig størrelse afhængigt af byrdens størrelse og rebets diameter. Den findes i både stål og aluminium. Man øger eller formindsker mængden af friktion ved at tage flere eller færre tørn omkring den store del af ankret. Den monteres på det træ man arbejder i med en strop så rebet kommer lige ned til den. Endelig er der mulighed for at montere et spil i toppe af den i tilfældet af man skal hæve noget inden man fire det ned. Den helt store fordel ved Port-a-Wrap en er dens ringe størrelse i for hold til hvor effektiv den er. Den vejer g. WLL 1000g Friktionstromle Friktionstromlen virker som en pullert på et skib. Antallet af tørn omkring tromlen, afgøre mængden af friktion. Der findes mange typer på marked, nogle af stål andre af aluminium. Det er klart at aluminium gør tromlen mere handy. Det er vigtigt at sørge for at trækket fra rebet kommer lige ned til tromlen, hvis trækket kommer i en vinkel udefra giver det et stort bræk i tromlen og monteringsstropperne. WLL: 1000 kg 20

21 Kapstanspil I særligt ekstreme tilfælde kan det være nødvendigt at løfte dele af træet inden de kan fires ned. I disse situationer er et kapstanspil der er spændt på træet en god løsning. The Good Rigging Control System GRCS eller Hobbs Device fungerer begge som kapstanspillet på en sejlbåd. Man kan hæve eller løfte byrden for bagefter at fire den ned på tromlen. Når kapstanen spændes på nedfiringstræet kan det være nødvendigt at skære en hylde til spillet da det er vigtigt at det sidder så rebet kommer lige ned (90 på tromlen) for at undgå et skævt træk. WLL: kg afhængig af produkt og monterings måde. NB. Det er vigtigt at forstå de kræfter kapstanen har nu er det træet og topblokken der er svageste led. Der stor fare for at trække toppen af træet nedover træklatreren hvis man ikke passer på!! 21

22 g. Øvrigt udstyr Ankerplader Ankerpladen (Rigging-plat) er et nyttigt hjælpeværktøj når man arbejder med speed-line. Nogle gange ønsker man måske at sende flere grene ned på en gang og her er det nyttigt at der er plads til flere karabiner til stropperne. Endelig giver den også lidt vægt i tandemblokken så den ikke så nemt flipper omkring selve speed-linen. Violin-blokke Blokkene er dobbelte og sammen giver de et 5 til 1 trækkapacitet. Man skal huske at man udover at få 5 gange så meget styrke også nedsætter hastigheden til en 1/5. Den ene blok er forsynet med en rebklemme så det slæk man har halet hjem ikke løber tilbage. I nedfirings sammenhang kan de bruges til at trække i nedfiringsrebet, hvis man har behov for at løfte mindre byrder. Man kan også med fordel bruge dem til at stramme speed-linen op med. NB: Det er vigtigt at man totter rebet op på en friktionsbremse såsom Port-a- Wrap da det ikke er violinblokkene der skal holde byrden eller speedlinen. 22

23 6. Knob og stik Ligesom ved selve klatredelen knytter der sig nogle særlige knob til nedfiring i det følgende er de kort beskrevet deres anvendelse, styrke tab samt hvordan man binder dem. Det er meget vigtigt for at kunne udføre sikker nedfiring at man er bekendt med og behersker de følgende: Tømmerstik Løbe pælestik Dobbelt halvstik Baghåndsknob Sommerfugl HMS-knob Friktionsknob/glideknuder Trompetstik Ved binding af et knob er det vigtig at huske Tie, Dress and Set hvilket betyder bind knobet(tie), ordne knobet så det ligger rigtigt og ser rigtigt ud(dress) og til sidst stram knobet til(set). For at kunne binde gode og anvendelige knob er det vigtigt at forstå de elementer man arbejder med inden for tovværkslærer. Herunder ses en illustration med disse begreber. Figur 1 Viser de almindeligste begreber inden for tovværkslærer 23

24 a. Tømmerstik Tømmerstik bruges primært til at tilbinde eller forankring noget. Enten hvis man skal forankre noget blok eller bremse, fastgøre nedfirings- eller trækrebet til grene eller stammestykker eller hvis man skal etablerer et kunstigt ankerpunkt i træet. Tømmerstikket virker kun under belastning og det skal være i den rigtige retning. Jo mere det belastes det hårde bider det. Det er vigtigt at tampen vikles mindst 3 gange omkring sig selv når den har lavet en bugt omkring enden med øjet. Trin 1 Efter at have ført tampen omkring grenen eller stammen laves en bugt rundt langtove. Trin 2 Tampen snoges tilbage rundt om sig selv mindst 3 gange Trin 3 Knobet strammes til. NB. Husk at det kun holder ved konstant belastning i langtovet. 24

25 b. Løbe pælestik Løbe pælestikket kan i mange tilfælde erstatte tømmerstikket. Det kan i nogle tilfælde være nemmere at binde. Efter at have slået rebet rundt stammen eller stamme stykket laver man et line bugt omkring langtovet. Herefter bindes pælestikket så det danner et kvæler-stik som strammer når man sætter belastning på langtovet se herunder Trin 1 Man fører rebet omkring stammen og laver en linebugt omkring langtovet Trin 2 Herefter laves en halvtørn på den del af langtovet der løber parallelt med tampen. Trin 3 - Nu bindes der et pælestik Trin 4 - Efter at have "Dresset" knobet strammes der til. Hvis man vælger at benytte løbe pælestikket til tilbinding kan det mange gange være en fordel at støtte op med et eller flere halvstik. 25

26 c. Dobbelt halvstik Dobbelt halvstik bruges ved nedfiring udelukkende som støtteknob dels for at fastholde belastningen på andre knob såsom tømmerstik og løbe pælestik og så for at få mere reb ind i den rigning man laver for at have mere der kan være med til absorbere energien fra et evt. fangryk. Det er vigtigt at kunne binde det hvor som helst på en gren eller et stammestykke Trin 1 Rebet slås to gange omkring stammen Trin 2 Anden tørn krydser ind over første Trin 3 Rebet føres omkring stammen en tredje gang Trin 4 Tamp enden stikkes under det kryds der er dannet af de to første tørn Trin 5 Knobet tottes til d. HMS-knob HMS-knuden er et knob er der kan skabe simpel friktion på en karabin. Det er let at binde og kan gøres midt på et reb uden større besvær. Trin 1 først laves et øje Trin 2 Man former nu et linebugt omkring langtovet Trin 4 Karabinen klipses i de to line-bugter der omkring langtovet 26

27 e. Sommerfugl Skal man bruge et fast øje midt på rebet er sommerfuglen det rigtige valg. Det er let at binde, man kan gøre det midt på et tov uden at skulle bruge enderne og så sørger det for at styrkeretningen i rebet ikke ændre sig. Særdeles anvendeligt hvis man har brug for at lave et hurtigt og simpelt taljetræk eller flytte sit ankerpunkt. Styrke tab: 25 % Trin 1 Lav 3 rundtørn omkring hånden Trin 2 Det tørn der ligger tættes fingerspidserne placeres i mellem de 2 andre Trin 3 Den der ligger ved fingerspidserne nu føres hele vejen forbi de to andre. Trin 4 Den skubbes under de andre inde i håndfladen Trin 5 Den trækkes frem i en bugt Trin 6 Tag fat i bugtet med den ene hånd og tov enderne med den anden og stram til Trin 7 Herefter slippes bugtet og der trækkes i reb enderne. Knobet skal nu kun "dresses" 27

28 f. Trompetstik Har man behov for at korte et reb op midt på kan man anvende et trompetstik. 28

29 7. Arbejdsmetoder Når man står over for et job hvor man har besluttet sig for at bruge nedfiring er det vigtigt at forstå at hver situation er unik. Der er derfor ikke muligt at gennemtænke alle scenarier og beskrive dem her. I det følgende afsnit er forskellige forekommende rigninger gennemgået fra det simple med et reb og en topblok til meget komplekse opgaver med meget forskelligt udstyr. Det skal endnu en gang understreges at nedfiring generelt stiller store krav til kendskab til det valgte udstyrs fordele og begrænsninger af alle personer der involveret i disse opgaver. Vi har valgt at inddele opgaverne i Simpel og Kompleks nedfiring. Efterhånden som man bliver fortrolig med udstyr og metoder kan man påtage sig mere komplekse og komplicerede opgaver. a. Simpel nedfiring Ved simpel nedfiring forstås alle de opgaver der kan klares med et enkelt reb og evt. en topblok og et friktionsanker. I det følgende vil vi se på topog bundbinding, balance opbinding og Snatching 29

30 b. Bundbinding Bundbinding bruges ved opgaver, hvor du er så højt oppe, at grenen ikke rammer noget, selv om den hænger lodret ned. Rebet bindes med et tømmerstik fast til grenen, cm længere ude end du har planlagt at kappe grenen. Er du i tvivl om, hvorvidt tømmerstikket holder, kan du yderligere slå et halvstik (et såkaldt mulestik) mellem snittet og tømmerstikket. Snittet kan evt. udføres med drejet forhug, således at grenen drejer skråt til siden og nedad. Dette mindsker risikoen for, at saven rammer nedfiringsrebet. Er du i tvivl om, hvorvidt grenen rammer noget nedenunder, kan jordmanden korte en pind af, så den holdt ud i strakt arm dækker nedfiringsgrenen. Pinden drejes nedad med drejepunkt i snittet; herved har du en retningslinie for, hvor langt grenen når ud og når ned, når den er kappet. Læg ca. 10 % til for elasticiteten i rebet. 30

31 c. Topbinding Er der risiko for, at grenen undervejs vil ramme noget, eller er du bare ikke højt nok oppe i træet, har du mulighed for at anvende en topbinding. Denne anbringes i den yderste del af grenen, igen med et tømmerstik, evt. med aflastning. Vær sikker på, at du er over grenens balancepunkt, da resultatet ellers er uforudsigeligt. Dette balancepunkt ligger længere ude, end de fleste regner med; dette betyder, at du skal langt ud på grenen. Vær også her opmærksom på, at grenen, når den bryder, kan slå mod stammen med stor kraft; vær derfor forberedt på at skulle flytte dig! 31

32 d. Balance (et reb) Er du nødt til at fire grenen ned i vandret stilling, er Balancen " at foretrække. Den kræver to fastgørelsespunkter, et på hver side af grenens vippepunkt. Jo længere du kommer på hver side af dette, jo mere stabil bliver balancen". Vær også her opmærksom på, at grenen kan slå imod træet med stor kraft. Metoden, hvor du prøver at vurdere grenens vippepunkt, og så kun gør øjet fast med rebets ene ende i nærheden af dette, bør absolut undgås, da resultatet er uforudsigeligt. 32

33 e. Balance (to reb) Er grenen stor, eller er det nødvendigt, at grenen ikke giver sig, kan du anvende to reb til nedfiringen. De fastgøres som henholdsvis top- og bundbinding, ledes over hver sit kranpunkt, men kan evt. sikres i samme ankertræ. Brug gerne reb med forskellig farve eller udseende, det gør det nemmere at håndtere situationer, hvor linerne skal fires en ad gangen. Glideline m/blok Er der problemer med at fire de afskårne grene ned langs med træet, er glidelinen måske løsningen: Her spændes et reb op mellem toppen af arbejdstræet og jorden; rebet skal strammes godt op. Det skal desuden sidde over arbejdspunktet. Grenen, som skal fires ned, fastgøres inden afskæring til en blok, som kører på glidelinen. Den lange ende af rebet lægges omkring en gren, hvor den fungerer som nedhalerline. Ved afskæring glider grenen ned af glidelinen; farten styres med nedhalerlinen evt. ved brug af spil. 33

34 f. Snatching Skal træet fældes, og er der ikke plads til stammen, kan det også blive aktuelt at fire denne ned i mindre dele. Du far her brug for at have kranpunktet i umiddelbar nærhed af savsnittet; denne metode kaldes for snatching. Snatching kan udføres enten ved at bruge stammen og en tilbageværende grenstab som anker, eller du kan anvende en såkaldt topstrop. Vælger du at anvende en grenstab, skal den være i stand til at bære vægten, da der i modsat fald er stor risiko for, at nedfirings-rebet med belastning havner enten på armene eller nede på fødderne. Begge dele er risikable. g. Indbinding Ofte vælger man at skære forhugget, inden man fastgør nedfiringsrebet. Som ved de andre typer nedfiring anvendes tømmerstikket, men her er det klogt altid at bruge det sammen med mulestikket. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan tippe stykket over, kan du gøre en tynd nedhalerline fast i toppen af klodsen. Du kan også bruge et lille fældejern; brug kun saven som fældejern i nødstilfælde, da det går meget hårdt ud over ophængene. 34

35 h. Snittene Forhug bør bruges ved snatching, det letter arbejdet med at tippe klodsen 58 over. Husk også sidesnit, især ved store klodser, hvor der er risiko for flæk ned i stammen. Af samme årsag kan du gøre din mastegjord fast i siddeselens D-ringe, så bliver du ikke klemt, hvis det alligevel skulle ske. 8. Kompleks nedfiring Ved større nedfirings opgaver hvor der indgår meget udstyr der er stærkt og kan tage tunge byrder er det vigtigt at tænke sig godt om det udstyr der er på markedet i dag er langt stærkere end træet man forankre det i. Det er derfor vigtigt at forstå at denne slags nedfiring og udstyr kun bør anvendes af meget kyndige folk med et højt kendskab til udstyrets muligheder og begrænsninger, veddets styrke i de forskellige træer samt at man er meget grundig med sin inspektion af træet inden man går i gang. Det er vigtigt at begrænse påvirkningen af kranpunkter og grene så meget som muligt se afsnittet om kræfter ved nedfiring. I det følgende vil en række mere eller mindre komplicerede rigninger blive gennemgået og fordele og ulemper beskrevet. Ingen af de følgende rigninger bør laves af ikke kompetente personer da det kan få fatale følger for personer og ting!! 35

36 a. Fiskestangsprincippet Har man ingen mulighed for at etablere et nedfiringspunkt over det man ønsker at fire ned må man gøre det under byrden ligesom når man snatcher stammestykker ned. I den situation er den kraft der påvirker punktet meget stor specielt hvis man har et langt fald og så et fangryk. For at begrænse den kraft der påvirker nedfiringspunktet kan man etablerer flere blokke langs undersiden og herved sprede kraften ud over flere punkter se afsnittet om kræfter ved nedfiring. 36

37 b. Speed-line Speed-line er en tovbane hvor man kan flytte byrden væk fra det træ der skal laves nedfiring i. Man etablerer et nedfiringsreb, bremse og topblok i træet der skal fjernes. Herefter opsættes selve tovbanen ved at fastgøre et langt reb højt i træet eller i et træ bagved. Speed-linen fastgøres i den anden ende til et ankertræ med et eller anden form for taljetræk så man kan spænde den op og slække af igen. Man fælder så ved hjælp af nedfiringsrebet og herefter spændes speed-linen op og byrden kan nu køre ned af linene til et punkt, hvor det kan håndteres. NB. Man bør vælge at betragte nedfiringsrebet og blok som et element og speedlinen som et andet element der ikke arbejder samtidigt. Det kan være nødvendigt at bruge en nedhaler-line for at trække byrden ned af speed-linen. Undervejs i arbejdet kan det blive nødvendigt at flytte speed-linen ned i træet efterhånden som man for arbejdet sig ned i hovedstammen. Figur 2 Speed-line spændt op med Port-a-Wrap og taljetræk. BEMÆRK at grenstykket er opbundet i balance i en lang strop og en prussik-slynge. Dette gør det nemmere at finde balancen. 37

38 Nogle gange når man skal lave nedfiring er der ikke mulighed for at droppe grenene umiddelbart under træet, andre gange skal man flytte grenene over en forhindring i disse tilfælde er speed-line måske løsningen. Speed-line er en meget kompleks rigning der kræver meget udstyr og et godt overblik. Det kan laves på mange måder billedet viser bare en løsning. Det er vigtigt at klatreren i træet kan bringe sig i en sikker position efter at man har skåret grenen eller stammestykket fri, der skal sendes ned af speed-linen. Sørg for at klatrerrebet, nedfiringsrebet og speed-linerebet ikke krydser eller slider på hinanden c. Flydende forankring Når man arbejder med speed-line har man brug for et ankertræ. Det er ikke altid lige ved hånden eller også står det et forkert sted. For at afhjælpe denne situation kan det være nødvendigt at etablere det som en flydende forankring som vist herunder. Ved at monterer en blok i en strop omkring et træ, der står strategisk godt i forhold til den retning man ønsker speed-linen, og skære speed-linerebet herigennem kan man justerer det så det passe i forhold til den ønskede retning. Figur 3 Ved at bruge et simpelt taljetræk kan man nemt spænde speedlinen op. Bemærk at der trækkes i en glideknude der griber omkring rebet. 38

39 I den viste situation har man valgt at lave et simpelt taljetræk til at spænde speed-linen op med. Det er vigtigt at det ikke er taljetrækket der holder trækket under nedfiringen men selve speed-linerebet, derfor skal man totte op på Port-a-Wrap en og binde rebet af. d. Travers En anden måde at undgå forhindringer under nedfiringstræet er ved at lave en travers. Efter at have rigget selve kranrebet og topblokken til i det træ der skal arbejdes i (primære nedfiringssystem) opsættes et lignende system i et, strategisk udvalgt, nabo træ der skal fungerer som en ekstra kran (sekundært nedfiringssystem). På dette træ monteres et eller andet 39

40 løftesystem (violin talje, Hops Device el. lig.). Nu skære man den byrde af der skal fjernes, dette sker i det primære system. Når byrden er fri strammes der ind på det sekundære system medens der slækkes af på det primære system. Herved kan man få byrden til at vandre mellem de to træer og til sidst lande der hvor man vil have den. NB: det er vigtigt at det arbejdes stille, roligt og kontrolleret. Denne metode bygger på nogle meget simple teknikker. Begge rigninger er næsten ens og ikke komplicerede. Man kan flytte byrden der hen hvor der er plads, under forudsætning at der er et træ man kan bruge til det sekundære system. 40

41 e. Edderkop opbinding Nogle gange kan det blive nødvendigt at fjerne større grensystemer af gange. Her kan det være svært at forudsige, hvad der vil ske hvis man bare skære dem fri hængende i en top eller bundbinding måske er der slet ikke plads til at det kan være der. Her kan man med fordel binde grenen op i 3 punkts balance efter princippet om at en trebenet stol ikke vipper. Tegningen viser hvordan man efter at have etableret et kranpunkt over grenen man ønsker at fjerne har man bundet enden af kranrebet fast evt. med et tømmerstik. Herefter har man fastgjort 2 lange stropper til kranrebet med hver sin prusik så de kan justeres i længden. Stropperne er herefter bundet til grenen hver sit sted, der hvor man vurderer at de vil kunne holde grenen i balance. Endelig har man skubbet prusik-knobene op ad kranrebet for yderlig at sikre balancen. Man har her valgt at bruge 2 styreliner for at yderlig kontrol. NB. Bemærk at for hver reb er der et behov for en friktionsbremse. Også her er det vigtigt at forstå fordele og ulemper ved denne form for rigning. Fordelene er at man har fuld kontrol over byrden, specielt m.h.t. balancen. Man har mulighed for at kombinere det med andre metoder eks. Speed-line. Ulemperne er at det tager lang tid at rigge til og kræver 41

42 meget udstyr. Endelig kræver det at man har nogle gode jordmænd, der behersker teknikken gerne 2-3 stykker. 9. Kræfter i nedfiring a. Belastningen på en blok afhængig af vinklen i rebet Når man anvender blokke til nedfiring er det vigtigt at forstå de kræfter der er involveret i denne proces. Det er vigtigt at forstå at vinklen på de to parter af reb, der løber gennem blokken, er afgørende for den kraft, hvormed den påvirker den gren, den er bundet til. Jo mindre vinkel des større kraft jo større vinkel des mindre kraft. Vi kan altså styre kraften der påvirker grenen og ved bare at anvende flere blokke ændre dette til vores fordel. Dette taler også for at anvende Fiskestangs-metoden. Vi har i det følgende valgt, for nemheds skyld, at sætte vægten af den byrde der skal nedfires til 100 Kg. Situation 1: Normal anvendelse af blok. Rebet er kun ført gennem en blok og derved danner de to parter af rebet en vinkel på 0 - kraften på stroppen er 200 kg. Situation 2: Rebet løber ud af blokken i en vinkel på over kraften er nu under 100 kg (se billedet herover). 42

43 10. Ordliste B Brudstyrke Kraften hvorved udstyret bryder sammen. Byrde Det emne stamme eller grenstykke der fires ned. F Fangryk Den energi der opstår når en byrde fra frit fald bremses op i tovet. L Løbekat Talje på udspændt tov, wire eller stål skinne. Den talje der bærer byrden på en speed-line. N Nedbrudt ved Ved er enten er råddent, angrebet af svamp eller på anden måde har ændret egenskaber i forhold til normalt. P Part En rebende. R Rigning Den samlede opstilling med reb S Sikkerhedsfaktor Den faktor man har divideret op i brudstyrken for at få WLL eller SWL. Speed-line Tovbane til at flytte grene og stammestykker væk fra træet med. SWL Safe Work Load sikker arbejdsbelastning, udstyr der SWL-mærket garanterer laveste arbejdsbelastning det kan sagtens være stærkere. W WLL Work Load Level arbejdsbelastning, udstyr der er mærket med WLL garanterer højeste arbejdsbelastning. 43

44 11. Litteratur og nyttige hjemmesider Bøger Forfatter Udgivelses år Titel Udgave Forlag Donzelli, Peter S. Lilly, Sharon J The Art and Science of Practical Rigging 1. udg. International Society of Arboriculture Pawson, Des 1998 Knob & Knuder 1. udg. Høst & Søn Web-sider Ansvarlig Citerings dato Titel Tilgængelig Danrope 1/ Carl Stahl, Hovedkatalog CSD_large.pdf 44