DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DDER. spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER"

Transkript

1 DDER spildevand DDER spildevand LAR I MIN HAVE TRIN FOR TRIN GUIDE TIL FORSKELLIGE MINDRE LAR-ANLÆG I PRIVATE HAVER

2 LAR I MIN HAVE - trin for trin guide til forskellige mindre LAR-anlæg i private haver Juni 2015 Udarbejdet af Orbicon A/S for Odder Spildevand A/S Materialet må gengives efter forudgående aftale med Odder Spildevand og Orbicon A/S. Dette materiale kan udelukkende anvendes som inspiration, og må ikke anvendes til eller erstatte en egentlig dimensionering. Til dette formål findes henvisninger på Odder Spildevands hjemmeside.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Intro Fra ide til afkobling Regnbed Lavning Nedsivning på plæne Faskine Permeabel belægning Rende Grønt tag Genbrug af regnvand Separering på terræn Gode råd side 1

4 INTRO LAR I HUNDSLUND Det er politisk besluttet, at der i forbindelse med renovering af den eksisterende et-strengede kloaksystem i Hundslund, skal foretages en afkobling af regnvandet, der istedet skal håndteres på terræn og nedsives i vejen, eller i omkringliggende arealer. Det sikres at vandet altid kan komme videre, så det ikke skaber problemer. Odder Spildevand giver deres kunder i Hundslund mulighed for selv at håndtere regnvandet på egen grund og derved få tilbagebetalt 40% af tilslutningsbidraget, der svarer til regnvandsdelen. Tilbagebetalingen udgør kr inkl. moms. Når du som grundejer afkoble dit regnvand, reduceres mængden af det regnvand som Odder Spildevand skal håndtere. HVAD ER LAR? LAR er en forkortelse af Lokal Afledning af Regnvand, og betyder helt grundlæggende, at regnvandet ledes uden om kloakken og nedsives lokalt. Ved at anlægge LAR i sin have mindskes belastningen i det et-strengede kloaksystem, og derved mindskes risikoen for oversvømmelser af kældre. Desuden vil en øget nedsivning af regnvand være med til at sikre grundvandet og mindske udledningen af forurenet vand til naturområder. Vælges grønne løsninger er der mulighed for at forskønne sin have ved at lave LAR. TRIN-FOR-TRIN Denne guide gennemgår trinvis de enkelte skridt, du som grundejer skal eller kan følge ved en række forskellige LAR-anlæg. I foldere beskrives LAR-anlæggene kort. Dedsuden gennemgås nogle af de ting der skal overvejes ved anlæggelse, fordele/ulemper ved de enkelte anlæg, vedligeholdelse samt inspirationsbilleder af hvordan anlæggene kan se ud. De forskellige anlæg efter den primære funktion: Nedsivning af regnvand, hvilket dækker regnbede, lavninger, udledning til plæne, faskiner og permeable belægninger. Transport af regnvand, hvilket dækker over render og linjedræn. Tilbageholdelse af regnvand, hvilket dækker grønne tage og regnvandsbeholdere (genbrug af regnvand). LAR-anlæggene kan implementeres i haven, hvor nogle kan være gemt, mens andre kan skabe æstetisk værdi for området og forbedre naturværdien. VIL DU VIDE MERE Du kan læse meget mere om projektet i Hundslund på: Du kan finde mere information omkring LAR og inspirationsbilleder, diverse gennemgange af eksempelvis nedsivningstest og meget mere på: side 2

5 FRA IDE TIL AFKOBLING LAR kan være ganske enkelt, og meget af arbejdet kan man selv udføre. For at kunne tilbebagebetale tilslutningsbidraget på kr. er det vigtigt, at tingene bliver gjort i den rigtige rækkefølge. Husk at afkoblingen fra den eksisterende kloak skal udføres af en autoriseret kloakmester. Overordnet set er processen den samme ved de forskellige LAR-anlæg, og den er præsenteret nedenfor. Under hvert enkelt afsnit i denne folder er der en mere præcis beskrivelse af processen for anlæggelsen af den enkelte type LAR-anlæg. Alle de relevante dokumenter kan findes på PROCES FOR TILBAGEBETALING 1 AFTALE På hjemmesiden findes en aftale. Aftalen udfyldes og indsendes til Odder Spildevand. Ved underskrivning forpligtiger du dig til at afkoble regnvandet fra den offentlige kloak. Du accepterer også, at der tinglyses en deklaration på din ejendom, hvori det fremgår, at ejendommen ikke længere har afledningsret for regnvand. 2 FORARBEJDE Du kan alene med hjælp fra denne folder eller fra hjemmesiden undersøge de eksisterende forhold på grunden og udvælge den løsning, der passer bedst til dine ønsker og behov. Har du brug for sparring kan du kontakte en entreprenør eller en autoriseret kloakmester. Hjælp til dimensionering af LAR-anlæggene findes på hjemmesiden. 3 ANMELDELSE Senest 14 dage inden LAR-løsningen anlægges, skal abejdet anmeldes til Odder Kommune (Miljøafdelingen). Størrelsen af det valgte LAR-anlæg dimensioneres og indtegnes på et kort over matriklen (målfast). Kun nedsivningsanlæg skal anmeldes (regnbed, lavning, udledning til plæne, faskine og permeabel belægning). Anlægges flere nedsivningsanlæg, skal de anmeldes enkeltvis. Anmeldelsen findes på hjemmesiden. 4 ANLÆGGELSE Den samlede løsning anlægges på baggrund af den indsendte anmeldelse. Du kan finde trin-for-trin guides for de enkelte anlæg i denne folder eller på hjemmesiden. Som grundejer må du selv udføre en stor del af arbejdet selv, det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ansvaret følger den der udfører arbejdet. Desuden er du som grundejer ansvarlig for den fremtidige vedligeholdelse der er ved de enkelte anlæg. 5 AFKOBLING Efter anlæggelsen kobles regnvandet fra kloakken af en autoriseret kloakmester, som udfylder en færdigmelding, hvori han skriver under på, at arbejdet er udført korrekt. Du skal bede om en kopi, som du indsender til Odder Spildevand - det er din og vores garanti for, at du ikke længere afleder regnvand til kloakken. 6 UDBETALING Du kan nu fremsende en begæring til Odder Spildevand om udbetaling af tilslutningsbidraget. Begæringen skal vedlægges en kloakmestererklæring, som højst er 2 år gammel. Tilslutningsbiraget på kr inkl. moms tilbagebetales. Når pengene er udbetalt, tinglyses en deklaration på ejendommen, der fastslår, at ejendommen har afstået retten til at aflede regnvand til forsyningens afløbssystem og i stedet håndterer regnvandet på egen grund i et godkendt nedsivningsanlæg. side 3

6 REGNBED Et regnbed er en beplantet lavning, hvor regnvandet fra husets tag samles, og kortvarigt kan stå, indtil det siver ned. Planterne i regnbedet kan klare længere tørkeperioder samt at stå under vand i kortere perioder. Anlægger man en faskine under regnbedet øges det volumen, hvor regnvandet kan stå, inden det siver ned. Regnbedet ser ud som et helt almindeligt blomsterbed, der er smukt i haven og samtidig forbedrer vilkårene for dyr og insekter. Når regnvand nedsives i et regnbed, renses vandet, inden det siver ned til grundvandet. regnvand fra tagnedløb opstuvning filtermuld nedsivning overløb til terræn regnbed 1. UNDERSØG GRUNDEN OG JORDEN Opmål grundens samlede areal og det befæstede areal (tagflader, terasse, indkørsel o.lign.). Find ud af hvor nedløbsrørene er placeret. Find ud af om terrænet skråner mod eller væk fra bebyggelsen. Undersøg nedsivningsevnen ved at lave en simpel nedsivningstest, der er beskrevet på hjemmesiden. 2. FIND PLACERING FOR REGNBEDET En lavning er et naturligt sted at placere regnbedet, men ved at flytte jorden rundt i haven, kan den placeres andre steder. Når regnvandet nedsives bør afstandskravene på 5 meter fra bebyggelse med kælder, 2 meter fra bebyggelse uden kælder og 2 meter fra skel overholdes. 3. STØRRELSEN AF REGNBEDET UDREGNES Regnbedet størrelse udregnes ved, at grundens areal, det befæstede areal og nedsivningshastigheden indsættes i det regneark, der findes på hjemmesiden. 4. REGNBEDET ANMELDES Som grundejer anmeldes arbejdet til Odder Kommune senest 14 dage før opstart på anlægget. Er det af en eller anden grund nødvendigt at søge om dispensation for afstandskravene, gøres det i forbindelse med anmeldelsen. 5. VÆLG PLANTER TIL BEDET Vælg planter udfra hvordan regnbedet skal se ud og hvor megen vedligeholdelse der ønskes. Der kan findes inspiration fra en liste med anbefalede hårdføre planter, der tåler skiftende vandforhold. Listen findes på hjemmesiden. 6. ANLÆG REGNBED Regnbedet anlægges ved at grave et hul, hvorefter det fyldes med muld blandet med sand. Muldsammensætningen bør tilpasses plantevalget. De valgte planter sættes i jorden (planter der bedst tåler vand placeres hvor bedet er dybest, da der her vil stå i vand i længere tid). Beslut hvor vandet skal løbe over, når det regner rigtig meget. Overløbet kan eksempelvis være til græsplænen og kan sikres ved at anlægge en rende. Udløbstuden på tagnedløbet vendes, og regnvandet ledes til regnbedet i eks. en tæt rende, for at sikre afstanden fra huset. Størrelsen på et regnbed skal altid udregnes efter de lokale forhold, men for at få en fornemmelse af hvad et regnbed fylder, er en god tommelfingerregel, at overfladevandet fra et befæstet areal (tag, terrasse, indkørsel osv.) på 100 m 2, nedsives i et regnbed på 14 m 2 med en dybde over filtermulden på 0,25 m. (det volumen hvor regnvandet vil stå inden det siver ned). Eksempel: Et parcelhus med et tagareal på 120 m 2, en indkørsel på 15 m 2 og en terasse på 10 m 2, har et samlet befæstet areal på 145 m 2. Regnvandet fra det befæstede areal vil kunne nedsives i et regnbed på 20 m 2. side 4

7 FORDELE Regnbedet sikrer at regnvandet renses og forsinkes lokalt. Bedet er smukt at se på og kan give stor værdi for haven. Godt for grundvandet, da bedet har en god renseeffekt og danner nyt grundvand til fremtiden. Forbedrer og øger mangfoldigheden i dyre- og plantelivet i haven. Regnbedet kan være billigt at etablere. Nyplantet regnbed i forhaven. ULEMPER Regnbedet kræver, som et almindeligt bed, vedligeholdelse flere gange årligt. Regnbedet anlægges nemmest på relativt flade arealer. Ved større fald kan bedet udformes i flere niveauer. Bunden af regnbedet dækkes med sten for at mindske vedligeholdelse. VEDLIGEHOLDELSE Blade og affald fjernes, specielt hvor vandet løber ind i bedet (indløb) og hvor vandet løber over, hvis der regner rigtig meget (udløb). Fjerne ukrudt og løsne jordoverfladen for at sikre en optimal nedsivning. Erstatte syge eller døde planter med nye. Trimme og beskære beplantningen. Bedet vandes i meget tørre perioder - specielt vigtigt de første par år efter anlæggelse. Regnbed med siv og græs vil fremstå mere vildt og vil kræve mindre pasning. side 5

8 LAVNING En lavning i græsplænen giver regnvandet plads til at opholde sig, inden det siver ned, fordamper eller ledes videre til et andet nedsivningsanlæg. Anlægger man en faskine under lavningen øges det volumen hvor regnvandet kan stå, inden det siver ned. fordampning Lavningen integreres i haven og vil i tørre perioder kunne bruges som en hvilken som helst anden græsplæne. regnvand fra tagnedløb nedsivning 1. UNDERSØG GRUNDEN OG JORDEN Opmål grundens samlede areal og det befæstede areal (tagflader, terasse, indkørsel o.lign.). Find ud af hvor nedløbsrørene er placeret. Find ud af om terrænet skråner mod eller væk fra bebyggelsen. Undersøg hvad nedsivningsevnen ved at lave en simpel nedsivningstest, der er beskrevet på hjemmesiden. 2. FIND PLACERING FOR LAVNINGEN Er der ikke en natur lavning i græsplænen, kan jord flyttes rundt og derved skal en eller flere lavninger. Når regnvandet nedsives bør afstandskravene på 5 meter fra bebyggelse med kælder, 2 meter fra bebyggelse uden kælder og 2 meter fra skel overholdes. 3. STØRRELSEN AF LAVNINGEN UDREGNES Lavningens størrelse udregnes ved, at grundens areal, det befæstede areal og nedsivningshastigheden indsættes i det regneark, der findes på hjemmesiden (bemærk at lavningen dimensioneres som et regnbed). 4. LAVNINGEN ANMELDES Som grundejer anmeldes arbejdet til Odder Kommune senest 14 dage før opstart på anlægget. Er det af en eller anden grund nødvendigt at søge om dispensation for afstandskravene, gøres det i forbindelse med anmeldelsen. 5. ANLÆG LAVNINGEN Lavning anlægges ved at grave et hul, hvorefter det fyldes med muld blandet med sand. Arealet beplantes med rullegræs eller sås til med græs. Udløbstuden på tagnedløbet vendes, og regnvandet ledes til regnbedet i eks. en tæt rende, for at sikre afstanden fra huset. Størrelsen på en lavning skal altid udregnes efter de lokale forhold, men for at få en fornemmelse af hvor stor lavningen skal være, er en god tommelfingerregel, at overfladevandet fra et befæstet areal (tag, terrasse, indkørsel osv.) på 100 m 2, nedsives på 17 m 2 med en gennemsnitlig dybde på 0,2 m. (det volumen hvor regnvandet vil stå inden det siver ned). Eksempel: Et parcelhus med et tagareal på 120 m 2, en indkørsel på 15 m 2 og en terasse på 10 m 2, har et samlet befæstet areal på 145 m 2. Regnvandet fra det befæstede areal vil kunne nedsives i en lavning på ca. 25 m 2, med en gennemsnitlig dybde på 0,2 m. side 6

9 Lavningen kan let indpasses i beplantede områder. Regnvandet anvendes direkte til vanding af græsset. Det er tydeligt hvor vandet strømmer hen - også under skybrud. Lavningen kan være billig og er nem at anlægge. Arealet kan benyttes til andre aktiviteter, når det ikke regner. Kuperet græsplæne. En græsplæne med en lavning vil være våd i længere tid end normalt efter et regnskyl. Kan være pladskrævende ved grunde med store befæstede arealer (tag, terasse, indkørsel o.lign.). Der er risiko for, at vandet via overfladen løber ind mod naboer eller bygninger, hvis lavningen ikke holdes fri for blade mv. Lavningen har til hverdag en funktion som bålsted. Græsset i lavningen klippes jævnligt. Feje de befæstede arealer, hvor vandet strømmer over, inden det ledes til lavningen. Fjerne blade, sand mv. på græsplænen. Udbedre eventuelle skader fra erosion ved indløbet til lavningen. Oprense bundfældet materiale. Tjekke og oprense et eventuelt sandfang flere gange årligt. En aflang lavning skaber skel mellem bygninger. side 7

10 NEDSIVNING PÅ PLÆNE Direkte udledning af regnvand til græsplænen kan bruges i haver med god nedsivningsevne, og hvor terrænet skråner væk fra bebyggelsen. Der bør være minimum 1 meter til grundvandsspejlet, for at sikre optimal nedsivning. fordampning Nedsivning på græsplænen er en meget simpel løsning, hvis forholdene er til det, kan i mange situationer etableres ved at vende tagnedløbene, så tagvandet ledes ud på græsset i stedet for at løbe til kloak. regnvand fra tagnedløb nedsivning 1. UNDERSØG GRUNDEN OG JORDEN Opmål grundens samlede areal og det befæstede areal (tagflader, terasse, indkørsel o.lign.). Find ud af hvor nedløbsrørene er placeret. Find ud af om terrænet skråner mod eller væk fra bebyggelsen. Undersøg hvad nedsivningsevnen, ved at lave en simpel nedsivningstest, der er beskrevet på hjemmesiden. 2. FIND PLACERING FOR NEDSIVNINGSAREALET Nedsivningsarealet bør placeres der, hvor græsplænen falder jævnt og uden for meget fald, så regnvandet strømmer langsomt og har mulighed for at nedsive. Når regnvandet nedsives bør afstandskravene på 5 meter fra bebyggelse med kælder, 2 meter fra bebyggelse uden kælder og 2 meter fra skel overholdes. Nedsivningsarealet fungerer ofte som sidste del af en række af forskellige løsninger, og placeres i forlængelse af eksempelvis et regnbed, hvor det vil fungere som skybrudssikring (Plan B). 3. NEDSIVNINGSAREALET UDREGNES Nedsivningsarealet bør som udgangspunkt være halvanden gang så stor som det befæstede areal, dog bør man være meget opmærksom på de lokale nedsivningsforhold. Er man usikker er det altid bedst at kontakte en entreprenør. 4. NEDSIVNINGSAREALET ANMELDES Som grundejer anmeldes arbejdet til Odder Kommune senest 14 dage før opstart på anlægget. Er det af en eller anden grund nødvendigt at søge om dispensation for afstandskravene, gøres det i forbindelse med anmeldelsen. 5. NEDSIVNINGSAREALET ANLÆGGES En sandfangsbrønd etableres ved nedløbsrøret, for at sikre at det værste skidt filtreres fra, inden regnvandet strømmer ud på græsplænen. Udløbstuden på tagnedløbet vendes, og regnvandet ledes til nedsivningsarealet i eks. en tæt rende, for at sikre afstanden fra huset. Størrelsen på nedsivningsarealet skal altid udregnes efter de lokale forhold, men for at få en fornemmelse af hvor stort et areal der kræves, er en god tommelfingerregel, at overfladevandet fra et befæstet areal (tag, terrasse, indkørsel osv.) på 100 m 2, nedsives på et areal på ca. 150 m 2. Eksempel: Et parcelhus med et tagareal på 120 m 2, en indkørsel på 15 m 2 og en terasse på 10 m 2 har et samlet befæstet areal på 145 m 2. Regnvandet fra det befæstede areal vil kunne nedsives på et areal på ca. 218 m 2. side 8

11 Det sikres,at plænen og eventuelle planter vandes direkte. Det er tydeligt at se hvor vandet strømmer hen. Nemt at vedligeholde. Arealet kan benyttes til andre aktiviteter, når det ikke regner. En integreret rørunderføring fra tagnedløb leder regnvandet til plænen, hvor det nedsiver Græsplænen vil være våd længere end normalt efter et regnskyl. Skal løsningen stå alene, er den meget pladskrævende Risiko for at vandet via overfladen løber ind mod naboer eller bygninger. Risiko for erosion, specielt ved nysået græs, der endnu ikke er groet til. Der kan være et øget behov for, at supplere med kalk og/eller gødning. En fast rende integreret i indkørslen sikrer at vandet ledes til plænen, hvor det nedsiver Græsset på nedsivningsarealet klippes jævnligt, da det gror hurtigere end normalt. Feje de befæstede arealer, hvor vandet strømmer over inden det ledes til nedsivningsarealet. Fjerne blade, sand mv. på græsplænen for at sikre, at vandet kan nedsive. En fast rende sikrer at vandet ledes til plænen, hvor det nedsiver side 9

12 FASKINE En faskine er i princippet et hul i jorden, der fores med en fiberdug, hvorefter hullet fyldes med et porøst materiale, plastikkassetter eller stenuld blokke. Hulrummet skal være stort nok til at opmagasinere vandet, der ikke nedsiver med det samme. Faskinen bør være så lang og smal som muligt, da den største nedsivning sker gennem siderne, da bunden altid vil være det første, der stopper til. Faskinen kan med fordel anlægges under eksempelvis et regnbed, en lavning eller permeabel belægning, hvor det er ekstra vigtigt at der etableres en sandfangsbrønd ved indløbet. regnvand fra tagnedløb sandfangsbrønd nedsivning faskine udsivning 1. UNDERSØG GRUNDEN OG JORDEN Opmål grundens samlede areal og det befæstede areal (tagflader, terasse, indkørsel o.lign.). Find ud af hvor nedløbsrørene er placeret. Undersøg hvad nedsivningsevnen, ved at lave en simpel nedsivningstest, der er beskrevet på hjemmesiden. Find ud af hvor langt der er ned til grundvandsspejlet. Der bør være minimum 2 meter, for at sikre mod at grundvandet strømme op i faskinen (der skal være minimum 1 meter fra grundvandsspejlet til faskinens bund. 2. FIND PLACERING FOR FASKINEN Når regnvandet nedsives bør afstandskravene på 5 meter fra bebyggelse med kælder, 2 meter fra bebyggelse uden kælder og 2 meter fra skel overholdes. 3. VÆLG TYPE AF FASKINE Vælg den type faskine, der ønskes - der findes mange typer på markedet, hvor plastkassetter eller stenulds blokke oftest er lettest at anlægge og har en større kapacitet, men er dyrere end alternativerne (singles sten, leca nødder o.lign.). 4. STØRRELSEN AF FASKINEN UDREGNES Faskinens hulrumsprocent fastsættes ud fra den valgte type (grus:10-20%, sten:20-30%, letklinker:50% og plastkassetter: 75-95%). Faskinens størrelse udregnes ved, at grundens areal, det befæstede areal og nedsivningshastigheden indsættes i det regneark, der findes på hjemmesiden. Faskinen bør være lang og smal og gerne omkring 1 meter høj. 5. FASKINEN ANMELDES Som grundejer anmeldes arbejdet til Odder Kommune senest 14 dage før opstart på anlægget. Er det af en eller anden grund nødvendigt at søge om dispensation for afstandskravene, gøres det i forbindelse med anmeldelsen. 6. ANLÆG FASKINEN Grav hullet ud til faskinen efter den beregnede størrelse. Hulrummet fores med en fiberdug, for at sikre jord og småsten fra at fylde hulrummene i faskinen. Faskinen lægges i hullet og tildækkes med muld. Der etableres en sandfangsbrønd direkte under tagnedløbet. Udløbstuden på tagnedløbet vendes, og regnvandet ledes til faskinen i eks. en tæt rende, for at sikre afstanden fra huset. Størrelsen på en faskine skal altid udregnes efter de lokale forhold, men for at få en fornemmelse af hvad en faskine fylder, er en god tommelfingerregel, at overfladevandet fra et befæstet areal (tag, terrasse, indkørsel osv.) på 100 m 2, nedsives i en faskine af plastkassetter på 4 m 3 (det volumen hvor regnvandet vil stå inden det siver ned). Eksempel: Et parcelhus med et tagareal på 120 m 2, en indkørsel på 15 m 2 og en terasse på 10 m 2 har et samlet befæstet areal på 145 m 2. Regnvandet fra det befæstede areal vil kunne nedsives i en faskine på 6 m 3 (plastkassetter). side 10

13 Faskinen optager ikke plads, da den ligger under terræn. Kan kombineres med andre løsninger, så de kan rumme et større volumen, eksempelvis under et regnbed eller en permeabel belægning. En billig løsning er en naturlig faskine, der kan opbygges af sten. Plastkassetter eller faskiner af mineraluld er nemme at anlægge. Plastikkasseter pakkes ind i en fiberdug for at sikre mod at jorden ikke tilstopper hullerne. En faskine vil med tiden blive tilstoppet, så den skal renses eller omlægges. Et sandfang inden faskinen kan forlænge levetiden. En faskine renser ikke regnvandet i samme grad som eksempelvis et regnbed eller en lavning med filtermuld. En faskine kan være en dyr løsning med en levetid på op til år (kan genbruges, hvis de spules). Risiko for tilbagestuvning til eksempelvis lyskasser, kældernedgange mv. Faskine af mineraluld (på billedet er det stenuld), der ikke skal pakkes ind i Feje og renholde de befæstede arealer, der leder vand til faskinen. Rense tagrender og sandfangsbrønd. Kontrollere faskinens funktion ved, at fylde vand i faskinen, og måle synkehastigheden eller ved tv-inspektion. Anlægges plastkassetter, skal de spules ved manglende funktion, evt. ved opgravning (beskrives ved de enkelte producenters produktbeskrivelse). En naturlig faskine med sten. side 11

14 PERMEABEL BELÆGNING En permeabel belægning er en belægning, som vandet kan trænge igennem. Vandet strømmer ned i belægningens underbygning, hvor det forsinkes og nedsiver til grundvandet. Den permeable belægning fåes eksempelvis som græsarmering, flisebelægninger med brede porøse fuger, grus eller som permeabel asfalt. Belægningen kan anvendes på terrassen, i indkørslen eller lignende. permaeabel belægning Belægningen kan kombineres med en underliggende faskine, der vil sikre et større volumen. nedsivning 1. UNDERSØG GRUNDEN OG JORDEN Opmål grundens samlede areal og det befæstede areal (tagflader, terasse, indkørsel o.lign.). Find ud af hvor nedløbsrørene er placeret. Undersøg hvad nedsivningsevnen, ved at lave en simpel nedsivningstest, der er beskrevet på hjemmesiden. Sikre at terrænet skråner væk fra bebyggelsen. 2. FIND PLACERING FOR DEN PERMEABLE BELÆGNING Skal belægningen i indkørslen eller på terrassen udskiftes, kan der med fordel anlægges permeabelbelægning som alternativ. Når regnvandet nedsives bør afstandskravene på 5 meter fra bebyggelse med kælder, 2 meter fra bebyggelse uden kælder og 2 meter fra skel overholdes. 3. BELÆGNINGSTYPE VÆLGES Det ønskede materiale vælges. Der findes forskellige materialer på markedet, blandt andet porøst beton, belægningssten med afvanding via fuger, porøse belægningssten, græsarmeringssten, græsarmeringsnet og grus. 4. AREALET FOR DEN PERMEABLE BELÆGNING UDREGNES Arealet udregnes ved, at grundens areal, det befæstede areal og nedsivningshastigheden indsættes i det regneark, der findes på hjemmesiden. 5. DEN PERMEABLE BELÆGNING ANMELDES Som grundejer anmeldes arbejdet til Odder Kommune senest 14 dage før opstart på anlægget. Er det af en eller anden grund nødvendigt at søge om dispensation for afstandskravene, gøres det i forbindelse med anmeldelsen. 6. DEN PERMEABLE BELÆGNING ANLÆGGES Eksisterende belægning erstattes af permable belægning ved at erstatte den eksisterende bundsikring (eksempelvist sand) med ny og derefter lægge den permeable belægning efter producentens anvisninger. Anlægges den permeable belægning i en indkørsel, sikres stabiliteten med cm. stabilgrus. Belægningen lægges i et tyndt lag sand (afretningssand). Ved græsarmeringssten fyldes hullerne med muld, hvorefter der sås græs. Ved anlæggelse af sten eller fliser med brede fuger, fyldes fugerne med drængrus. Udløbstuden på tagnedløbet vendes, og regnvandet ledes til belægningen i eks. en tæt rende, for at sikre afstanden fra huset. Areal med permeabel belægning skal altid udregnes efter de lokale forhold, men for at få en fornemmelse af hvor stort et areal der kræves, er en god tommelfingerregel, at befæstet areal (tag, terrasse, indkørsel osv.) på 100 m 2, nedsives på et areal på 100 m 2, hvor der minimum skal være 25 cm stabilgrus under belægningen (det volumen hvor regnvandet vil stå inden det siver ned). Eksempel: Et parcelhus med et tagareal på 120 m 2, en indkørsel på 15 m 2 og en terasse på 10 m 2 har et samlet befæstet areal på 145 m 2. Regnvandet fra det befæstede areal vil kunne nedsives på et areal på 145 m 2. side 12

15 Gode fordampningsmuligheder. Belægningen kan anlægges med fald mod andet nedsivningsanlæg. Græsarmering giver et grønnere udtryk. Den permeable belægning fungerer som almindelig belægning. Nem at anlægge, da der er begrænsede krav til opbygningen (dog vil et kraftigt fald mindskes muligheden for at forsinke vandet, da det hurtigt strømmer videre. Armeringsnet til parkeringsområder. Risiko for at nedsivningsevne reduceres markant ved manglende renhold (fuger og porer tilstoppes). Der er ved permeabel belægning en større risiko for frostsprængninger, hvis vandet står i belægningen i perioder med frost, hvor vandet ikke når at nedsive. Det kan derfor være en fordel med et lille fald. Permeabel belægning er typisk dyrere at anlægge end almindelige belægningsløsninger. Fliser med brede fuger er ideel på terrassen. Feje/støvsuge og renholde belægningen. Grundigt oprensning af belægningen efter behov. Efterfugning ved fliser med brede fuger. Ved græsarmering skal græsset slåes og ukrudt fjernes. Græsarmeringssten kan give et smukt udtryk i eksempelvis indkørslen. side 13

16 RENDE En rende transporterer regnvandet fra eksempelvis nedløbsrøret til et regnbed. Renden kan anlægges enten som en naturlig lavning i græsplanen (grøn rende) eller som stenbelagt i plænen (tæt rende). Skal renden passere et befæstet areal kan den overdækkes med en rist (linjedræn). Renden kan indpasses i haven og vil kunne opdele en større have. Lægges der sten i bunden af renden, vil det strømmende vand risle. grøn rende tæt rende Den grønne rende skal så vidt muligt anlægges med en lav dybde for at lette græsslåning. linjedræn 1. UNDERSØG GRUNDEN OG JORDEN Find ud af hvor nedløbsrørene er placeret (hvis renden skal lede tagvand fra tegnedløbet til andet LAR-anlæg). Opmål grundens samlede areal og det befæstede areal (tagflader, terasse, indkørsel o.lign.). Find ud af om terrænet skråner mod eller væk fra bebyggelsen og undersøg hvor meget det falder. 2. FIND PLACERING FOR RENDEN Renden placeres fra nedløbsrøret til nedsivningsanlægget. En grøn rende placeres oftest mellem to LAR-anlæg, og giver samtidig vandet mulighed for at nedsive. 3. RENDETYPE VÆLGES Renden benyttes ofte for at sikre afstandskravene fra bebyggelse overholdes, i dette tilfælde skal renden være tæt. 4. STØRRELSEN AF RENDEN BESTEMMES Størrelsen af en rende afhænger af mange faktorer, det anbefales derfor at prøve sig frem, evt. i dialog med en entreprenør. Ved færdige elementer (fast rende eller linjedræn) følges producentens anvisninger. 5. DEN GRØNNE RENDE ANMELDES Som grundejer anmeldes arbejdet til Odder Kommune senest 14 dage før opstart på anlægget. Er det af en eller anden grund nødvendigt at søge om dispensation for afstandskravene, gøres det i forbindelse med anmeldelsen. 6. RENDEN ANLÆGGES Renden udgraves. Linjedræn og enkelte faste render købes som et færdigt element og etableres efter leverandørens anvisninger. En grøn rende anlægges ved at grave en dyb rende, hvorefter det fyldes med filtermuld (muld blandet med sand) og derover muld (for at sikre optimal nedsivning). Udløbstuden på tagnedløbet vendes. Anlægges en grøn rende skal der være en membran i det første stykke fra facaden for at sikre afstanden fra huset. Størrelsen på en rende skal altid udregnes efter de lokale forhold, men for at få en fornemmelse af hvad en rende fylder, er en god tommelfingerregel, at overfladevandet fra et befæstet areal (tag, terrasse, indkørsel osv.) på 100m 2, kan transporteres i en fast rende (hvor vandet ikke kan nedsive) med en dybde på 10 cm, en bredde i bunden af renden på 10 cm i bunden og en bredde ved terræn på 50 cm, såfremt terrænet falder gennemsnitligt 2 (et fald på 2 cm. pr. 100 meter). side 14

17 Nem og billig at anlægge. Bunden af renden kan anlægges med filtermuld og derved øge nedsivningsevnen. Kan anlægges med meget lavt fald. Let tilgængelig i forbindelse med drift og vedligeholdelse. God mulighed for at opdele en stor plæne og fremstå dekorativt i haven. Ideel til at forbinde forskellige LAR-anlæg. En grøn rende er næsten usynlig og sikrer at vandet ledes til det sted man ønsker. Græsslåning kan være et problem, hvis renden er for dyb og smal. Stort fald og nyt græs i grønne render, skaber risiko for erosion ved kraftig regn (skyllerender) Risiko for mudder i tætte render, hvis der ikke fejes ofte. En rende opbygget af sten er med til at opdele haven og giver en hyggelig rislende lyd. Græsset slåes i grønne render. Blade og sand fjernes. Ved grønne render sikres nedsivningsevnen ved grave det øverste lag af, for at fjerne slam mv., hvorefter der igen spredes et tyndt lag muld og såes til med græs. Det tætte rende fejes for at fjerne blade, sand og anden affald. Etableres en sandfangsbrønd under nedløbsrøret, skal den renses efter behov. Skal regnvandet passere en indkørsel, kan man med fordel anlægge et linjedræn. side15

18 GRØNT TAG Grønne tage er opbygget af tynde plantemåtter, der tilbageholder og fordamper en del af det regnvand, der falder på taget. Grønne tage kan etableres på eksisterende tage. fordampning Det er en forudsætning, at tagkonstruktionen kan bære plantemåtterne, og at taghældningen ikke er over 30 grader. Grønne tage bidrager positivt til byen og dens mikroklima med grønne arealer, der kan fordampe vand. Regnvandet, der strømmer af taget, forsinkes markant, inden det ledes til et nedsivningsanlæg. 1. GRUNDEN OG TAGET UNDERSØGES Registrer nedløbsrørenes placering. Tagets hældning opmåles (evt. med målebånd og vaterpas). Opbygningen af det eksisterende tag undersøges, gerne af en byggesagskyndig eller en specialist inden for grønne tage, der kan sikre, at kontruktionen kan bære det grønne tag. 2. VÆLG OVERLØBSLØSNING Det grønne tag har et begrænset volumen og det skal derfor altid anlægges med et overløb til et nedsivningsanlæg (regnbed, lavning, udledning til plæne eller faskine) eller udledes til det offentlige system (vælges dette, er det ikke muligt at søge om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag). 3. POLITISK BEHANDLING Undersøg om der er retningslinjer og krav for tagbelægning i en eventuel lokalplan. Er det tilfældet, kan der søges om dispensation ved Odder Kommune. Undersøg om der er begrænsninger, hvis huset er bevaringsværdigt eller fredet. Da det grønne tag anses som en ombygning, skal der søges byggetilladelse og anmeldelse ved Odder Kommune. 4. DET GRØNNE TAG BYGGES På det eksisterende eller nye tagdæk lægges en vandtæt membran og et rodbeskyttelsesfolie, der imellem lægges en beskyttelsesdug. På membranen lægges drænplanplader, der sikrer, at overskudsvandet ledes væk og at rødderne ventileres. Drænplanerne dækkes med en filterdug, der sikrer mod forrådnelse. På drænpladerne lægges vækstlaget, der er det egentlige magasin til regnvandet. Vækstlaget forstærkes af tørketålende planters rodnet. Planterne, der vælges til grønne tage, er ofte sedum, mos eller græs. Årligt falder derpå et tagareal på 100 m 2 omkring 45 m 3 ( liter), hvor cirka halvdelen af regnvandet fordampes fra det grønne tag (specielt forår og sommer). Det er derfor vigtigt, at der er overløb til andre LAR-anlæg (nedsivningsanlæg). side 16

19 Det grønne tag er støjreducerende. Det grønne tag absorberer støv. Forsinker en del af regnvandet, der falder på taget. Det grønne tag er isolerende. Forlænger levetiden på tagkonstruktionen under det grønne tag. Grønt tag på udestuen Det vand, der ikke fordamper fra taget, skal håndteres i eks. et regnbed eller faskine. Har en yderst begrænset effekt ved store og langvarige regnhændelser, da taget er mættet og vandet strømmer direkte til tagrenden. Tagfladen må højst hælde 30 grader. Grønne tage er relativt dyre i etablering og forsikring (grundet brandfare). Grønt tag med høje græsser vokser vildt på garagen Pleje og eventuel klipning af beplantning afhængigt af art. I tørre perioder bør beplantningen vandes (forskellige mos-arter kræver meget minimal vanding, da det holder godt på fugten). Grønt tag i forskellige grønne nuancer giver huset et naturligt udtryk. side 17

20 GENBRUG AF REGNVAND En regnvandsbeholder opsamler tagvandet, der kan genbruges til eksempelvis havevanding, vask af bil eller til toiletskyl og tøjvask. Der skelnes mellem to typer i denne folder; en regnvandstønde og en underjordisk regnvandstank. Opsamling og anvendelse af tagvand til havevanding, sker normalt i en regnvandstønde, der kobles på nedløbsrøret. Opsamling og anvendelse af tagvand i husholdningen, sker ved at samle vandet i en nedgravet tank. Ved denne løsning er der en række regler, der skal overholdes. regnvand fra tagnedløb regnvandstønde overløbsventil overløbsventil regnvand fra tagnedløb underjordisk regnvandstank 1. UNDERSØG GRUNDEN Find ud af hvor nedløbsrørene er placeret. 2. VÆLG DEN RIGTIGE LØSNING En regnvandstønde opsamler tagvand, der kan benyttes til vanding af planter. En regnvandstank opsamler tagvand, hvor det efter behov pumpes gennem et filter ind i huset og benyttes til toiletskyl og tøjvask. Vær opmærksom på, om der skal søges tilladelser efter de gældende regler i Odder Kommune. 3. FIND PLACERING FOR REGNVANDSBEHOLDEREN Regnvandstanken og regnvandstønden placeres ved et (eller flere) tagnedløb. 4. VÆLG OVERLØBSLØSNING Regnvandsbeholderen har et begrænset volumen, og skal derfor altid anlægges med et overløb til et nedsivningsanlæg (regnbed, lavning, udledning til plæne eller faskine) eller udledes til det offentlige system (vælges dette, er det ikke muligt at søge om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag). 5. ETABLERING AF REGNVANDSBEHOLDER Regnvandstønden tilsluttes nedløbsrøret. Regnvandstanken graves ned og tilsluttes nedløbsrøret via sandfangsbrønd. Arbejdet må udføres uden autorisation. En regnvandstønde og en regnvandstank har et begrænset volumen og anlægget skal derfor altid etableres med et overløb (overløbsventil) til et nedsivningsanlæg eller udledes til det offentlige system (vælges dette, er det ikke muligt at søge om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag). 6. ANSØG OM FRITAGELSE FRA VANDAFLEDNINGSBIDRAG Hvis regnvandet opsamles og anvendes til tøjvask og toiletskyl, kan der ansøge om at blive fritaget for at betale vandafledningsafgift af det vand, der genbruges (kontakt Odder Kommune for nærmere information). Størrelsen på en regnvandsbeholder afhænger af forbruget. Er der tale om en regnvandstank til toiletskyl og tøjvask er forbruget for en almindelig familie på 2-4 m 3 vand ( liter), der svarer til ca. 40% af det samlede vandforbrug. En regnvandstønde er normalt liter og sikrer rigeligt med vand til vanding af haven. Årligt falder der på et tagareal på 100 m 2 omkring 45 m 3 ( liter), det er derfor vigtigt, at der er overløb til andre nedsivningsanlæg. side 18

21 Stor økonomisk og miljømæssig besparelse, da haven ikke vandes med drikkevand. Regnvandet er kalkfrit og er ideelt til bilvask. Beholderen kan integreres i haven, enten ved slyngplanter eller ved eksempelvis at vælge en tønde af træ. Regnvandstønden kan være billig. Regnvandstønde hvor vandet opsamles, og kan anvendes til havevanding. En varm sommerdag kan resultere i en øget produktion af alger på grund af varme og lys, hvis beholderen ikke er nedgravet. Tag af eternit og tagpap samt nedløbsrør af zink og messing afgiver kemiske stoffer. Opsamlet regnvand bør derfor ikke benyttes til vanding af grøntsager mv., der skal spises. Anlæg til opsamling og anvendelse af tagvand inde i huset er relativt dyrt at etablere. Kombineret faskine og beholder til vanding af haven, og indbygget overløb. Rensning af tagrender for blade o.lign. Rengøring af regnvandstønde, der skal tømmes helt og skylles med rent vand, specielt hvis beholderen udsættes for lys (stor algeproduktion). Rensning af filter ved nedgravet vandtank. I tørre perioder bør en regnvandstønde af træ holdes fugtig, da træet kan trække sig sammen og gøre tønden utæt. Regelmæssigt eftersyn, da der er risiko for frostsprængninger. Regnvandstank hvor vandet opsamles, og kan anvendes til toiletskyl og tøjvask. side 19

22 SEPARERING PÅ TERRÆN KORT FORTALT Regnvandet samles på grunden og ledes til de offentlige vejarealer via en åben rende. Renden transporterer regnvandet fra nedløbsrøret til fortov eller til det anviste tilslutningspunkt. skel Renden kan anlægges som stenbelagt i plænen eller belægningen som en tæt rende, renden kan overdækkes med en rist (linjedræn) for at sikre fri passage. Tommelfingerregel er den samme som renden på side 14. afledning via rende til skel TRIN FOR TRIN GUIDE 1. UNDERSØG GRUNDEN OG JORDEN Opmål grundens samlede areal og det befæstede areal (tagflader, terasse, indkørsel o.lign.). Find ud af hvor nedløbsrørene er placeret. Find ud af om terrænet skråner mod eller væk fra bebyggelsen. 2. FIND PLACERING FOR RENDEN Renden vil sikre, at alt regnvandet samlet ledes til vejarealerne, hvor Odder Spildevand vil overtage ansvaret og håndtere det i vejarealer. Når regnvandet nedsives bør afstandskravene på 5 meter fra bebyggelse med kælder, 2 meter fra bebyggelse uden kælder og 2 meter fra skel overholdes. 3. STØRRELSEN AF RENDEN UDREGNES Størrelsen af en rende afhænger af mange faktorer, det anbefales derfor at prøve sig frem, evt. i dialog med en entreprenør. Ved færdige elementer (fast rende eller linjedræn) følges producentens anvisninger. 4. AFTALE OM TILSLUTNINGSPUNKT Aftale med Odder Spildevand om hvor på grunden regnvandet ledes til Odder Spildevands regnvandssystem. 5. RENDEN ANLÆGGES En tæt rende eller linjedræn etableres ved nedløbsrøret, hvorved regnvandet via renden ledes til skel, hvor Odder Spildevand overtager håndteringen (og ansvaret) af regnvandetvandet. Linjedræn og enkelte faste render købes som et færdigt element og etableres efter leverandørens anvisninger. side 20

23 En rende nem og billig at anlægge. Bunden af en rende kan anlægges med filtermuld og øge nedsivningsevnen. En rende kan anlægges med meget lavt fald. Let tilgængelig i forbindelse med drift og vedligeholdelse. En fast rende snoer sig i afgrænsningen mellem græsplænen og det belagte areal Græsslåning kan være et problem såfremt renden er for dyb og smal. Risiko for mudder i renden. Det er ikke muligt at få tilbagebetalt tilslutningsbidrag. En fast rende på tværs af græsplænen, leder vandet til vejen. Renden fejes jævnligt for at fjerne blade, sand og anden affald Rende og sandfangsbrønd oprenses såfremt de tilstoppes Anlægges renden som en grøn lavning skal græsset slåes regelmæssigt. En korrekt hældning og en fast rende langs kanten af belægningen, leder vandet til vejen. side 21

24 BONUSINFO ØKONOMI Afkobles regnvandet fra det offentlige kloaksystem kan der tilbagebetales 40% af tilslutningsbidraget, hvilket i Odder Kommune svarer til kr. Selve afpropningen af regnvandstilslutninger til det eksisterende kloaksystem skal udføres af en autoriseret kloakmester og koster alt efter de lokale forhold omkring kr. inkl. en kloakmestererklæring der giver mulighed for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag fra Odder Spildevand. Udledning til plæne 0 kr. pr. m 2 Grøn rende kr. pr. lbm Lavning kr. pr. m 2 Regnbed (afhængig af beplantningsvalg) kr. pr. m 2 Permeabel belægning kr. pr. m 2 Faskine 2000 kr. pr. m 3 Tæt rende Linjedræn kr. pr. lbm kr. pr. lbm Grønt tag Genbrug af regnvand til toiletskyl mv. (underjordisk tank) Opsamling af regnvand til havevanding mv kr. pr. m kr. (4000 l. tank) kr. ( l. tønde) inkl. overløbsventil Ønskes regnvandet stadig fortsat til det offentlige, skal regnvandet stadig afkobles af en autoriseret kloakmester, hvorefter det enten i et nyt kloakrør til regnvand ledes til skelbrønd eller på terræn til skel. Udgifterne afholdes af grundejeren. Ny kloakledning til regnvand (110 mm) koster ca. 300 kr. pr. lbm (er det den eksisterende kloak, der fremover skal fungere som spildevandskloak, i ringe stand skal den saneres/renoveres, hvilket koster yderligere 100 kr. pr. lbm, såfremt de ligger i samme tracé). En tæt rende koster kr. pr. lbm alt efter materialevalg. grønt tag rende regnbed side 22

25 GODE RÅD Det anbefales altid at etablere sandfang under nedløbsrøret inden et nedsivningsanlæg, men er specielt vigtigt ved faskiner hvis der er sandfang på det eksisterende tagnedløb kan dette muligvis genbruges. Hvis der er mulighed for det, kan man med fordel så f.eks. græs eller engfrø i en lavning inden regnvandet tilledes sådan at frøene får mulighed for at få etableret sig, og derfor ikke skylles væk når regnvandet tilledes. Hvis der ønskes en hurtig løsning der også ser færdig ud fra start kan der bruges vækst-måtter, disse fås med mange forskellige staude og engplanter. Måtterne fungere på samme måde som rullegræs. Test om det er muligt at nedsive på græsplænen, ved at vende udløbstuden på tagnedløbet. Lad LAR-løsningerne hænge sammen således at regnbedet får overløb til faskinen eller at faskinen får overløb til en lavning. Sikre at vandet ikke løber over til naboen eller over skel, og hvis det gør ved skybrud, så sørg for at oplyse naboen og kommunen om hvor det sker, så det er muligt at tage forholdsregler. Tænk regnvandet med ind, når der laves andre projekter eksempelvis: Den nye indkørsel her kan permeabel belægning eller en faskine under belægningen bruges. Nye tagrender kan bruges til at lede regnvandet hen til et sted, hvor der er bedre mulighed for at lave en billig, grøn løsning. Skal der laves ny VVS i huset, kan der med fordel trækkes en ekstra vandledning med rundt for eventuelt senere at kunne bruge regnvand til toiletskyl og lignende. Nedgrave børnenes trampolin her kan der nedsives rigtigt meget vand uden at grave ret meget dybere end man skulle gøre i forvejen. Både eksisterende og nyetablerede havedamme kan indrettes, så der opnås en god nedsivning for regnvand. Har haven brug for hyggekroge, kan et sænket bålsted være en fin løsning, der samtidigt kan håndtere store mængder regnvand. genbrug af regnvand sandfangsbrønd permeabel belægning faskine nedsivning på plæne lavning side 23

26 Udarbejdet af

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Notat Dato: 02. oktober 2013 Revision 07. juli 2014 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert

Læs mere

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. Ansøgningsskema:

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. Ansøgningsskema: RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER Ansøgningsskema: Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til tag og overfladevand Center for Teknik & Miljø maj 2017 Indhold

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND

SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND ANSØGNINGSSKEMA SKEMA TIL ANSØGNING OM TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. i en faskine) OG TILBAGEBETALING AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR REGNVAND Inden du laver et nedsivningsanlæg, skal du søge

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Anvendelse og afledning af

Anvendelse og afledning af Anvendelse og afledning af Undervisningsministeriet. 14-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING GRØFTER OG RABATTER BILAG 7.6 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet

Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Niels LützenLandskabsarkitekter MDL PLR Vimmelskaftet 42 A 1162 Kbh. KT: 33 11 66 73 M: 21 69 12 73 Lokal Afledning af Regnvand, forkortet LAR består

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg. LAR-inspirationskatalog

Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg. LAR-inspirationskatalog Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg LAR-inspirationskatalog Indholdsfortegnelse GENERELLE KRAV FRA MYNDIGHEDER VED ETABLERING AF LAR-ANLÆG. 3 1. INDLEDNING... 3 2. TILLADELSER EFTER

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR Rundgården Foto: Lars Thorsen A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR PROJEKTBESKRIVELSE Kinnekullerender fører vandet fra tagnedløb til de permeable

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Efter separeringen hvilke problemer står vi med? DANVA temadag 12. marts 2013. Morten Ø. Nielsen Aarhus Vand

Efter separeringen hvilke problemer står vi med? DANVA temadag 12. marts 2013. Morten Ø. Nielsen Aarhus Vand Efter separeringen hvilke problemer står vi med? DANVA temadag 12. marts 2013 Morten Ø. Nielsen Aarhus Vand Præsentation Morten Ø. Nielsen Projektleder Aarhus Vand Baggrund: Arbejder med separeringsprojekter

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Notat Dato: 02. oktober 2013, revision 14. januar 2016 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej

Læs mere

Separatkloakering og regnvandshåndtering i Lyndby Møde 13. juni 2017

Separatkloakering og regnvandshåndtering i Lyndby Møde 13. juni 2017 Separatkloakering og regnvandshåndtering i Lyndby Møde 13. juni 2017 1 Program Præsentation Baggrund for projektet Hvad kommer der til at ske - 2 løsninger Lokal regnvandshåndtering - økonomi, teknologi,

Læs mere

Tilbuddet sendes til Rebild Kommune, Fællescenter Sekretariat, Hobrovej 110, 9530 Støvring eller på mail til

Tilbuddet sendes til Rebild Kommune, Fællescenter Sekretariat, Hobrovej 110, 9530 Støvring eller på mail til Rebild Kommune Fællescenter Sekretariat Hobrovej 110 9530 Støvring CVR-nr. 29189463 Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk 09.03.17 Tilbudsskema og individuelle betingelser - Odderen - Støvring

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Ansøgning Etablering af pileanlæg

Ansøgning Etablering af pileanlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af pileanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres: Matr.

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Hvordan sikrer du dig mod oversvømmelser?

Hvordan sikrer du dig mod oversvømmelser? Hvordan sikrer du dig mod oversvømmelser? Morten K. Mathiasen Kontakt Bolius Bolius.dk/raadgivning Tlf: 7023 6313 Email: post@bolius.dk Et helejet Realdaniaselskab Et helejet Realdaniaselskab Årsager til

Læs mere

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD DEN GAMLE FÆLLESKLOAKLEDNING I VEJEN SKIFTES UD 2/3 EKSEMPLER PÅ SEPARATKLOAKERING Hvorfor skal regnvand og spildevand

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

Orientering om kloakering af SANDET. Præsentation af kloakeringsprojektet 3. etape

Orientering om kloakering af SANDET. Præsentation af kloakeringsprojektet 3. etape Orientering om kloakering af SANDET Præsentation af kloakeringsprojektet 3. etape 3. november 2010 # 1 Hvorfor kloakering af SANDET? Fordi: - Nedsivning ikke er mulig - Spildevandet forurener Arresø -

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune Vandbesparelser og afledning af regnvand Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune A) Er vandbesparelser vigtige generelt eller kun i de egne af landet, hvor vand er en meget begrænset

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Stiholmsvej i Birkerød - Forslag

Stiholmsvej i Birkerød - Forslag Stiholmsvej i Birkerød - Forslag Stiholmsvej i Birkerød I forbindelse med opførelsen af en ny Føtex ved Stiholmsvej i Birkerød ønsker Rudersdal Kommune at få Stiholmsvej omlagt til en gågade med pladsdannelse,

Læs mere