Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 013/ Dato: 3. april 013 Titel: Kvalitativ evaluering af den håndholdte indsats Sagsbehandler: Maja Roesen Projektkoordinator Den kvalitative evaluering af den håndholdte indsats Jeg kan meget godt lide det der ord håndholdt, fordi det er egentlig sådan med processen. At nogen gange går man lidt forrest og trækker i dem. Og andre gange går man ved siden af hinanden. Og nogen gange så trækker de en af sted for at vise: Det her vil jeg gerne. Det her har jeg nået. Her er jeg. (UU-vejleder) Fokus i den kvalitative evaluering er på, hvilke effekter den håndholdte indsats har haft på tilmelding og fastholdelse, samt hvilke aspekter af indsatsen, der fungerer godt, og hvilke aspekter der kan forbedres. Den kvalitative undersøgelse er ikke statistisk målbar, men giver et indblik i de individuelle oplevelser af forløbet som udtrykt af fokusunge og UU-vejlederne. Alle tre grupper af håndholdte fokusunge er repræsenteret i den kvalitative undersøgelse, hvor der er blevet udført interviews med 9 fokusunge, endvidere er der foretaget fokusgruppe interview med alle de tilknyttede UU-vejledere. Interviewede grupper Interviewform Antal interviewede Fokusunge i grundskolen Elever der i grundskolen har særlige udfordringer og som skønnes at få vanskeligheder i forbindelse med deres videre uddannelse. Fokusgruppe interview 5 Fokusunge på en ungdomsuddannelse Unge, der vurderes, at få det særligt vanskeligt i forhold til at kunne fastholdes i og gennemføre en påbegyndt ungdomsuddannelse. Fokusunge udenfor en ungdomsuddannelse Unge, der efter grundskolen ikke er uddannelsesparate og derfor skal tilbydes særlige aktiviteter der kan gøre dem uddannelsesparate samt unge der dropper ud af deres ungdomsuddannelse og derfor skal hjælpes tilbage i uddannelsessystemet. UU-vejledere Individuelt interview Individuelt interview Fokusgruppe interview 6

2 Som supplement til interviewene har de unge udfyldt et spørgeskema, hvor de skulle vurderer deres (u)hed med en række udsagn om forløbet. Se hele spørgeskemaoversigten på s. 14 Da citatmaterialet er omfattende, ar citaterne blev skåret ned til repræsentative holdninger, og de mere uddybende forklaringer. For at sikre pålideligheden af svarene vedrørende forløbene blev interviewene med de unge udført af projektleder uden den enkelte UU-vejleders tilstedeværelse. For læsevenligheden er udtryk som Øh, og begyndende sætninger, der ikke afsluttes, fjernet fra citaterne. [] er tekst tilføjet af interviewer. Navne på personer er blevet taget ud af interviewet, og erstattet med et XX, det fremgår af [] om XX er UU-vejlederen, en ung, eller en anden person. Den håndholdte indsats effekt på tilmelding Alle de adspurgte unge udtrykker, at de føler sig hjulpet i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse gennem den håndholdte indsats. Dem af de unge, der allerede har et uddannelsesmæssigt mål, oplever de, at de får den relevante hjælp til at nå målet, samt bliver vist alternative uddannelsesmuligheder : Jeg vidste godt, at jeg ville være politimand, men jeg vidste ikke det der med erhvervsskolen. Det var lettere end jeg troede. Jeg havde tænkt på at tage Hf, men jeg tror ikke, at jeg kan komme ind, så fandt jeg ud af det med erhvervsskolen og tænkte, OK, jeg har en chance alligevel. [Vejleder havde informeret om, at man i stedet kan tage to års erhvervsskole]. (Fokusung i grundskolen) Flere af de unge beskriver det håndholdte forløb, som en afklarende proces i forhold til deres videre valg af uddannelse: Jeg vidste bare ikke, hvad jeg ville. Og det der med at sætte sig ned og undersøge det. Det var ikke lige noget jeg gad, på det tidspunkt Det har XX [UU-vejleder ] ligesom hjulpet mig igennem. Hvad har hun gjort for at hjælpe dig? Jamen vi har snakket om drømme, og hvad jeg laver i min fritid, hvad jeg godt kunne tænke mig og sådan nogle ting, og så kom det bare. Puf. Hvad var det så du ønskede dig? Enten noget med fotograf, og det er mere eller mindre umuligt, når jeg er under 18 år og ikke har læreplads. Og så noget med dyr. Jeg har haft dyr, det meste af mit liv Jeg så en reklame på Facebook, så gik jeg ind på den og sad og læste om den Det blev jeg nødt til at prøve. Jeg var dernede til en rundvisning, med en af deres UU-vejledere der sidder dernede. Var det noget som UU-vejlederen i Halsnæs Kommune arrangerede? Ja. (Fokusung i uddannelse) Hvis det ikke havde været for XX [UU-vejleder], så havde jeg nok ikke valgt at gå på uddannelse overhovedet [Har valgt en uddannelse, som han skal starte op på]. Fordi, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle? Og jeg vidste ikke, hvad jeg ville? Og jeg vidste ikke, hvad jeg ku? Altså, jeg har været ude i noget rigtig skidt, stoffer osv., men det er jeg kommet ud af igen, fordi jeg har valgt at sortere de mennesker fra, der fik mig ud i det. Via du får nye mennesker, så lærer du også nogle nye ting om dig selv. Du lærer dine stærke sider at kende og dine svage sider at kende, ikk. Og det har måske også været med til at hjælpe mig på vej sammen med XX [UU-vejleder]. Hvis man kan sige det sådan. Du lærer bare nogle nye ting om dig selv, og lige pludselig ved du, hvad du vil. (Fokusung udenfor uddannelsessystemet)

3 Hun [UU-vejlederen] har mest kontaktet mig, men jeg har også skrevet til hende en gang i mellem. Hvis der var et eller andet, hvor jeg følte, at jeg havde brug for at snakke uddannelse, fremtid og sådan noget [ ] Jamen, jeg var usikker på et tidspunkt, hvad jeg helt præcis ville, om jeg bare ville droppe alt, og så bare arbejde eller skulle tage mig sammen og finde et eller andet uddannelsesmæssigt at starte på. (Fokusung i uddannelse) En af de adspurgte fokusunge udtrykte, at han forsat ikke har valgt hvilken uddannelse, han skal påbegynde: Har du gjort dig tanker om, hvilken uddannelse du skal vælge? Ja. Men så er jeg kommet lidt fra det igen. Jeg har fået prøvet en masse ting af - struktør i et entreprenørfirma [i praktik]. Og så har jeg været i praktik hos min far. Han har sit eget trykkerfirma, eller grafiske firma. Det er sådan, at jeg går og hjælper nogle gange, når jeg ikke ved, hvad jeg skal lave om lørdagen. (Fokusung udenfor uddannelsessystemet) UU- vejlederne giver udtryk for, at de ser en udvikling hos de fokusunge, men at det er lange seje træk : Han [den unge] er måske en af dem, der i sidste ende har rykket sig mest. Fordi han er gået fra at være den, som altid bare siger en sjov bemærkning, til pludselig at begynde seriøst at overveje at, noget kan jeg måske. Han har sat overlæggerne virkelig lavt for sig selv: Her kan jeg lige hoppe over. Og det gør han anderledes nu: Måske kan jeg også, og så kan jeg bygge ovenpå. (UU-vejleder) Der er nogen, der er lopper, når de er på det hold [gruppeforløb for fokusunge i grundskolen]. Ligesom de muligvis også er i undervisningen. Så er det for eksempel, at én af de lopper der, pludselig begynder at tænke, at han gerne vil noget. (UU-vejleder) Det der med overgangen fra grundskole, der har jeg oplevet, at det, at vi har været ude og besøge nogle af de nye 10.klasses tilbud. Det har faktisk betydet, at der er nogen, der har valgt det, som måske ellers ville have valgt noget andet. (UU-vejleder) Det er lange seje træk. Jeg kan da godt se, at nogen af mine de kommer ikke i gang med en ungdomsuddannelse indenfor det her projekt. Dermed slipper jeg dem jo ikke alligevel. (UU-vejleder) Den håndholdte indsats effekt på fastholdelse Flere af de adspurgte fokusunge, der er på en ungdomsuddannelse eller i grundskolen, udtrykker i interviewene, at de oplever, at de bliver fastholdt. UU-vejlederne giver udtryk for at den ekstra tid, der er afsat til den enkelte fokusunge, hjælper dem i fastholdelsesarbejdet: De [UU-vejlederne] hjælper jo med at fortælle mig, at jeg skal have det her, før jeg kan komme videre. Og jeg vil virkelig gerne videre. Så det [forløbet] har hjulpet, bestemt. (Fokusung i grundskolen) Vi har fået snakket ud om, at hvis det skal blive godt, så er jeg nødt til at stå op om morgenen. Det har jeg også haft rigtigt svært ved siden 7. klasse. Men så har jeg ligesom bare holdt fast i, jeg skal blive. Jeg skal stå op [ ] Der er, de der morgener. Man tænker bare: Nej, jeg gider ikke, og dynen holder på en. Der er jeg blevet bedre til at sparke mig selv ud af sengen, selvom min dyne er dejlig varm, og det sner udenfor. Jeg skal af sted. (Fokusung i uddannelse)

4 Især det med lektierne. Jeg laver dem. Husker mere på det. (Fokusung i grundskolen) Det [forløbet] har ændret mit syn på det [at gennemføre en uddannelse]. Jeg var så skoletræt før i tiden, jeg gad ikke. [Nu] Jamen, jeg gider at stå op om morgenen og tage i skole, selvom jeg står op kl. 5 om morgenen. (Fokus ung i uddannelse) Det eksempel, jeg ville gi, er med en dreng, som der lige var kommet ind i sådan en periode, hvor han ikke kom i skole. Der havde jeg ligesom den tid til at være vedholdende og forsøge at kontakte ham, sms til ham og så tage nogle samtaler med ham ret intensivt i en periode. Og så endte det ligesom med, at han kom i skole igen. (UU-vejleder) Hjælp til at håndtere tunge problematikker Nogle af de interviewede unge har fået hjælp fra UU-vejlederen til at håndtere tungere problematikker med henblik på at fastholde den fokusunge på en uddannelse, eller i overgangen til en uddannelse: Hun har hjulpet mig med at komme derind på Misbrugscenteret. Og hvad hedder det, hun har hjulpet mig med at sende de der breve ud [ansøgningsbreve] Og så har hun holdt øje med, hvordan det går, og sådan noget. Tror du, du var kommet på misbrugscenteret, hvis hun ikke havde hjulpet dig? Jeg havde nok ikke taget derover alene. (Fokusung i uddannelse) Jeg har et eksempel med en ung, som er gået ud af folkeskolen, som er tilmeldt Erhvervsskolen. [Den unge] har brug for støtte i forhold til at komme af med sit misbrug, og han har forsøgt rigtig mange gange. Der har vi den aftale, at det er mig, der følger op sammen med misbrugskonsulenten, og er den der siger til den unge mand: Jamen, nu er det nu. Og så siger han: Jamen, jeg kan ikke!. Så har vi en aftale om, at jeg henter ham og køre ham derhen. Hvis han aflyser, så sørger jeg for, at vi får lavet en ny aftale, og det havde jeg ikke haft tid til [uden den håndholdte indsats]. (UU-vejleder) Altså, jeg har været ude og køre meget bus og tog sammen med XX [UU-vejlederen], også i København, fordi at jeg var meget angst for tog i starten. Jeg kan ikke lide overbefolkede busser og toge, og jeg hader i det hele taget offentlig transport. Men det har jeg også vendt mig lidt af med, efter at man er blevet lidt mere vant til det, ikk?[skal starte op på en uddannelse der ligger udenfor kommunegrænserne] (Fokusung udenfor uddannelsessystemet) Hvilke aspekter i den håndholdte indsats der fungerer godt Der er en generel tilfredshed med de forskellige aspekter af den håndholdte indsats. Men fokus for de adspurgte unge i grundskolen er forskelligt fra de andre lidt ældre adspurgte unge. De unge i grundskolen lægger meget vægt på ren viden om uddannelsesmuligheder, hvor de ældre unge også udtrykker, at de får hjælp fra UU-vejleder til udfordringer som misbrug, eller at det at blive hørt er en vigtig motivationsfaktor. Turer til uddannelsessteder fungerer godt

5 Når der skal formidles viden om uddannelser, er de adspurgte fokusunge i grundskolen ikke i tvivl om, at turene ud på uddannelsesstederne er det bedste. De ældre elever er også glade for besøg på uddannelsessteder, men det er ikke det aspekt, de fremhæver som det væsentligste: Turene. Det er altså meget fedt at se, hvordan det er på andre skoler. Og jeg synes bestemt ikke, at folkeskolen lige er det bedste, så det er meget godt at komme ud og se. For eksempel sidste gang var vi ude på Teknisk Skole og se rigtig mange spændende ting, og sådan noget. Det var meget anderledes i forhold til folkeskolen, hvor man bare sidder. Så det er helt klart en fordel at komme ud og se. Det er meget fedt. Så hvis jeg ikke havde lyst til at tage en ungdomsuddannelse, så kunne jeg sagtens tage derover. Det synes jeg er meget spændende. (Fokusung i grundskolen) På grundskoleforløbet har det været godt, at de har været ude og se uddannelser. Det giver de i hvert fald udtryk for, både sammen og hver i sær. De har også været på introkurser i 8. klasse, men det her er noget andet. Her kommer de med af egen interesse. (UU-vejleder) Den nære relation mellem fokusung og vejleder At have en nær relation til sin UU-vejleder er vigtigt for de adspurgte fokusunge, og de oplever at den, fungerer godt i den håndholdte indsats: Jeg synes, at jeg skal åbne mig op for en, jeg gerne vil. At hun [vejlederen] er sådan lidt personlig omkring det, det er helt fint. Det er meget godt. Det er lidt bedre, end en person man lige har mødt. Det virker bare ikke så personligt og betryggende, i forhold til, hvis man har kendt hende. (Fokusung i grundskolen) Jeg vil sige, ud fra det som jeg ved, så unge mennesker stoler ikke på en, de ikke kender. Og det er bare sådan det er. (Fokusung udenfor uddannelsessystemet) En af UU-vejlederne udtrykker relationens værdi på følgende måde: Hvis det er nogen, man har en tæt relation til og godt kan lide og respektere, så føler man også et større ansvar. Altså, det er meget nemmere, at blive væk fra et eller andet med nogen, man ikke har noget med, fordi at man ikke har nogen følelser i klemme. Der er ikke noget på spil, så man kan jo agere, som man vil. (UU-vejleder) God tid til at uddannelsesvalg At få tid med UU-vejlederen og tid til uddannelsesvalg, er et andet væsentligt aspekt for de adspurgte unge. Det er også et aspekt som både de adspurgte fokusunge og UU-vejledere oplever fungere i den håndholdte indsats: XX [UU-vejleder] er bare god til at give en ro til at tænke, hun får dig til at tænke over de ting I snakker om. Fordi hun siger ikke: Nu skal du gøre sådan og sådan. Hun lader dig tænke over det i stedet for, og [du] kommer med din egen mening. Det er det, jeg godt kan lide. [ ] Før var det sådan noget med, at så snakker man måske to gange om året med UU vejlederen. Men nu her var der mere tid til en. Altså, man følte bare i det hele taget, at det drejede sig om dig og ikke bare Du skal bare ud i uddannelse. Det

6 kunne jeg godt lide [ ] Jeg havde lang tid til at beslutte mig over. [ ]Hvis jeg bliver presset til noget, så stiller jeg mig på bagbenene så gider jeg ikke. (Fokusung udenfor uddannelsessystemet) XX [UU-vejleder] har sat sig ned og spurgt ind til: Hvad har du lyst til? Hvad forventer du? Hvad vil du?. [Hvordan den unge oplevede vejledning før den håndholdte indsats] Vi skal have lavet uddannelsesplan. Vi skal have lavet det og det. Man fik nærmest proppet i hovedet, du skal finde ud af, hvad du skal resten af dit liv. Det kunne jeg ikke i 9. klasse. (Fokusung i uddannelse) Det er det der med, at de unge har ret til at være i en proces. De kan udvikle sig løbende, det er ikke noget med, at: Nu kommer du op, og så laver vi den her aftale. Og så i næste uge skal du have truffet en beslutning. De har lov til at reflektere, at føle at man selv er med. Og de her unge, for mange af dem, er bare det at træffe et valg afsindigt svært for dem. Så hvis de får at vide, nu skal du have fundet ud af det her d. 15. marts, så lukker de fuldstændigt ned: Hvad skal jeg vælge? (UU-vejleder) Jeg er slet ikke i tvivl om, det der med, at man har tid til den enkelte unge, at det er alfa-omega [ ] Jamen, jeg kan ikke se, hvordan man skal kunne løfte noget med to samtaler på et år. Det kan jeg simpelthen ikke. (UU-vejleder) Det tværfaglige samarbejde er styrket UU-vejlederne oplever at den håndholdte indsats, har styrket det tværfaglige samarbejdet omkring den enkelte fokusunge: [Man kan] helt klart mærke forandring, at der er mere tid og større tid til tværfagligt samarbejde med kommunen, sagsbehandler, jobcenter Nu [er] der tid til noget kvalitet, der er tid til den enkelte, som der har et behov. Vi har tid til at følge op, når erhvervsskolen ringer og siger, den er helt gal med ham her, hvor vi så har tid til at mødes, og arbejde videre med den plan. Ja, hvad gjorde vi før? Der var ikke tid til den der fordybelse. (UU-vejleder) For eksempel har [man] tid til at køre ned på Erhvervsskolen med dem, og snakke med læreren og vejlederen. At få dem meldt til på fornuftig vis, få overgivet dem med disse sværheder de måske har. Så den lærer, der skal overtage dem, også ved, hvad der her drejer sig om. (UU-vejleder) Jeg tænker også samarbejde. Og jeg synes, at vi er rigtigt godt i gang. Nu skal vi til møde i familieafdelingen, og jeg tænker Jobcentret, har vi også lært at kende. Det er bare så nemt at ringe til nogen man kender, og det er så svært at lade være med at reagere på i den anden ende. (UU-vejleder) Jeg oplever et specielt samarbejde med Produktionsskolen med vejlederne og lærerne, og vi har virkelig fået et fantastisk tæt samarbejde. Der er virkelig opfølgning, når der er en ung, der ikke kommer. Så ringer de, og så kommer vi derop. Så har vi samtale med den unge eller lærerene og finder ud af, hvad gør vi så. Vi laver en fælles plan. Vi har gjort det [før], men ikke i samme grad. (UU-vejleder) Unge der hjælper unge UU-vejlederne oplever, at de unge hjælper hinanden med fastholdelse og overgange. De unge hjælper hinanden både gennem gruppevejledning og i de unges privatliv i forhold til omgangskredsen:

7 En 8.klasse har siddet og lyttet med store øjne til en 9.klasse, der fortæller, hvor vigtig det er at gå i skole og forskellige andre ting. De belærer hinanden under sådan nogle gruppesamtaler, hvor det ikke altid er den voksne, der sidder og belærer. Det har rigtig godt effekt, når det er nogen andre unge, der sidder og fortæller, hvordan de har haft det, og hvad de skal gøre og ikke skal gøre. Så er det ikke os der sidder med en pegefinger. (UU-vejleder) Jeg har oplevet nogen, som har sagt: Jamen, jeg ringer fordi, at den og den har sagt, at jeg skulle ringe til dig. På en eller anden måde må de [unge] jo lytte til hinanden. Og jeg tror, at det faktisk er noget af det allerbedste, hvis vi kan få det til at sprede sig som ringe i vandet. At vi kan få et ry, der hedder Prøv at ringe til din vejleder. (UU-vejleder) Aspekter af den håndholdte indsats der kan forbedres De unge kommer ikke med mange forbedringsforslag, de er generelt tilfredse med forløbene: Du bliver hjulpet på vej til at vælge en uddannelse efter dit eget valg. Og du kommer til at tænke tingene igennem, fordi de vælger ikke for dig. Jeg kan sådan set ikke sige noget dårligt om det, fordi det har hjulpet mig. (Fokusung udenfor uddannelsessystemet) Selvfølgelig, man ville gerne have snakket noget mere med XX [UU-vejleder] og måske lidt oftere. (Fokusung udenfor uddannelsessystemet) Men der var en af de adspurgte unge, der ikke forstod, hvorfor han var blevet udvalgt til forløbet. Og hvor de andre på grundskoleholdet udtrykte en glæde over at blive udvalgt til forløbet, var han ikke særlig begejstret: Jeg er ligeglad for at være ærlig. Jeg synes bare, at der er nogen fra klassen, der har mere brug for det end mig, ikk. Har du selv valgt at være med, eller føler du dig lidt skubbet ind? Lidt skubbet ind, forstår du? Jeg ved ikke hvorfor, jeg blev spurgt og ikke en anden. Så tænkte jeg, hvad er det. Jeg må lige se, hvad det er, ikk. Jeg blev tilbudt det, så sagde jeg ja og kom herop, stille og roligt. Men der er nogen fra klassen, som har mere brug for det end mig. (Fokusung i grundskolen) Specialvejledningen har været en udfordring for UU-vejlederne Den håndholdte vejledning er funderet i den etablerede skolestruktur samt vejledning, hvor det er grundskolevejleder og ungevejleder, der udover den normale vejledning også varetager den håndholdte vejledning. Organiseringen skal sikre et fælles ansvar for de håndholdte unge, men nogle af UU-vejlederne udtrykker, at det har været en udfordring at være ansvarlig for dem af de fokusunge, der har en special overbygning: Jeg vil gerne tage fat i den med specialvejledningen, det er da noget, vi har diskuteret her os... For det første fordi vi bruger rigtig meget tid på det [specialområdet]. For det andet, fordi vi ikke aner en dyt om det Vi bruger meget tid, på de der specialelever. (UU-vejleder) Det der er problemet, det er fagligheden omkring det her. At vi ikke er udrustet som specialvejleder. [Vi] har ingen forstand på det, plus det tager meget lang tid. (UU-vejleder) UU opgav at oprette gruppeforløb på Erhvervsskolen UU forsøgte forgæves at oprette et gruppeforløb på Erhvervsskolen, men kunne ikke motiverer de fokusunge til at møde op til holdvejledning uden for skoletiden:

8 Af barriere, der har vi jo oplevet i forhold til samarbejdet med Erhvervsskolen om vores gruppeforløb, at det er ikke lykkedes. Der var en barriere. Vi prøvede at have møder med de unge derude, men fordi de var på forskellige hold, og havde forskellige indgange, kunne vi ikke få det til at gå op. (UU-vejleder) Det tværfaglige samarbejde skal forsat styrkes Selvom det tværfaglige samarbejde er blevet styrket, udtrykker UU-vejlederne, at samarbejdet forsat er en udfordring, der skal arbejdes med: Hvis det skal ordentligt ud, så er vi nødt til også at inddrage lærerene. Og det ved jeg godt, kan virke umiddelbart uoverskueligt, for der er jo mange, og hvem er det så, der skal samarbejdes med? (UUvejleder) Jeg synes, at en af de største barrierer, er det der med, at der er så mange forskellige afdelinger indover de unge, som har det svært. Jeg kunne godt tænke mig, at man lavede nogle teams omkring de unge. Jeg ved godt, man prøver lidt i det tværfaglige, men det her er temaet omkring den unge. Så havde vi hinanden, og vi satte os ned og lavede en fælles handleplan. Fordi lige nu der bliver lavet handleplaner i øst og vest. Eller os bliver der ikke lavet nogen med. Måske er der en, der gør det, men ingen ved det rigtig. (UU-vejleder) Behov for at finjusterer formen på holdvejledning Grundskolevejlederne, der har arbejdet med holdforløb efter WATCH-modellen, peger på at formen på holdvejledning skal justeres: Det kan godt være, det bare er en fornemmelse, men de har i hvert fald været glade for de der uddannelsesbesøg, som vi har været på. Men jeg tror, de der samtaler, vi har med dem, skal være mere koncentreret. Og følge dem enkeltvis. (UU-vejleder) Stjerner fra de unge til den håndholdte indsats Afslutningsvis i hvert interview gav de fokusunge stjerner til deres håndholdte forløb. Ligesom i en filmanmeldelse kunne de give mellem 1 til 5 stjerner, hvor 5 var bedst: 5 stjerner. Jamen jeg synes bare, det er et fedt sted. Det er et rart sted at gå. (Fokusung i grundskolen) Også 5 stjerner her. Det har været hyggeligt, det har været en øjenåbner. Det har givet en masse viden om de forskellige uddannelser. (Fokusung i grundskolen) Jeg giver 4 ½. (Fokusung i grundskolen) 3 [stjerner]. (Fokusung i grundskolen) Jeg lyder som alle de andre. Jeg synes 5 lyder meget mainstream nu, men 5 for det er virkelig fedt at få så meget viden. Altså, jeg er meget mere tryg om hvad jeg skal gøre nu. Og at det ikke bare lige er så nemt at nå sit mål. Så det har helt klart givet mig et indblik på virkeligheden. Så ja, 5. (Fokusung i grundskolen) 4. Fordi det har hjulpet mig meget. Det har været alt, altså. Hvis jeg har været i tvivl om noget, eller har skulle bruge et nummer til et eller andet, så har jeg altid kunne ringe til XX [UU-vejleder]. Det har bare generelt hjulpet mig meget. (Fokusung udenfor uddannelsessystemet)

9 4. det er på grund af at næsten alt har været perfekt. Selvfølgelig, man ville gerne have snakket noget mere med XX [UU-vejleder] og måske lidt oftere. Det er derfor, den ikke lige får den sidste. Men altså, alt har stort set været perfekt. (Fokusung udenfor uddannelsessystemet) Den samlede spørgeskemaoversigt Spørgsmål til elever i grundskolen Enig Hverken eller U Jeg kunne godt lide forløbet. 3 Forløbet har bidraget til, at jeg føler mig bedre tilpas i skolen. Forløbet har gjort det lettere for mig at sætte uddannelsesmæssige mål. Forløbet har hjulpet mig med at organisere mit skolearbejde. Forløbet har gjort det lettere for mig at arbejde mere effektivt med mine lektier. Jeg er blevet gladere for at gå i skole, efter at jeg har deltaget i forløbet. Forløbet har gjort det lettere for mig at anerkende mine stærke og svage sider. Ved at deltage i forløbet har jeg lært mig selv bedre at kende. Ved at deltage i forløbet er mit fremmøde i skolen blevet bedre

10 Forløbet har motiveret mig til at forsætte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Forløbet har gjort det lettere for mig at træffe gode valg i hverdagen. Forløbet har givet mig et større kendskab til uddannelsesmuligheder i mit område? Forløbet har givet mig en større indsigt i hvilken ungdomsuddannelse jeg vil vælge. Jeg har bidraget med gode råd til de andre unge på holdet? De andre unge på holdet har bidraget med gode råd til mit forløb? Spørgsmål til elever i starten på deres ungdomsuddannelse Enig Hverken eller U Jeg kunne godt lide forløbet. Forløbet har bidraget til, at jeg føler mig bedre tilpas på min skole/uddannelse. Forløbet har gjort det lettere for mig at sætte uddannelsesmæssige mål. Forløbet har hjulpet mig med at organisere mit skolearbejde. Forløbet har gjort det lettere for mig at arbejde mere effektivt med mine lektier. Jeg er blevet gladere for at gå i skole, efter at jeg har deltaget i forløbet. Forløbet har gjort det lettere for mig at anerkende mine stærke og svage sider. Ved at deltage i forløbet har jeg lært mig selv bedre at kende.

11 Ved at deltage i forløbet er mit fremmøde i skolen blevet bedre Forløbet har motiveret mig til at forsætte på min ungdomsuddannelse Forløbet har gjort det lettere for mig at træffe gode valg i hverdagen. Spørgsmål til unge der ikke er i uddannelse, og unge der dropper ud af deres ungdomsuddannelse Enig Hverken eller U Jeg kunne godt lide forløbet. Forløbet har gjort det lettere for mig at sætte uddannelsesmæssige mål. Forløbet har gjort det lettere for mig at anerkende mine stærke og svage sider. Ved at deltage i forløbet har jeg lært mig selv bedre at kende. Forløbet har motiveret mig til at starte på en ungdomsuddannelse Forløbet har gjort det lettere for mig at træffe gode valg i hverdagen. Forløbet har givet mig et større kendskab til uddannelsesmuligheder i mit område?