23.48 Han kastede et hurtigt blik på sit ur. Andre end han selv var grebet af rastløshed i sommernatten. På trods af det sene tidspunkt herskede der

Transkript

1 Han kastede et hurtigt blik på sit ur. Andre end han selv var grebet af rastløshed i sommernatten. På trods af det sene tidspunkt herskede der en livlig stemning i Vestbyen. Med jævne mellemrum passerede en bil; og større eller mindre grupper af unge, såvel som enkelte par, sås på vej ind til byen og enkelte på vej i modsat retning. Bag et åbent vindue var en firserfest i gang. Datidens toner pumpede ud i sommernatten. Efter en balje bajere lød alting vel godt, forekom det ham, når han tænkte tilbage, og det havde vist ikke ændret sig. Han var ikke i sit nostalgiske hjørne, og hvis det endelig skulle være, så måtte det blive et andet årti, han valgte. Atmosfæren var adstadigt letbenet, og en blid og varm nattebrise puslede i bøgetræernes kroner længere nede ad Kastetvej, hvor den lokale pyramide knejsede over den tidligere svømmehal, der nu havde skiftet navn til Vandog Kulturhuset Haraldslund. Søvnløsheden havde holdt ham oppe i flere nætter nu. Han drev halvt bevidstløst med strømmen og vinkede høfligt igen til en animeret flok, der i muntert lag passerede på den anden side af gaden. Et øjebliks indskydelse drev ham til højre, væk fra firserpop og gadelarm. Han 7

2 ville skyde genvej forbi stadion, som lå bagved Haraldslund, og gå hjem via Annebergvej, tænkte han, uden at det afspejlede en dybere overvejelse. Almindeligvis nød han at slentre en tur og tænke, men de sidste par dage havde han været ukoncentreret. Væk fra vejen var der tyst og mennesketomt. Et godt sted at koble af. Spredte gadelygter lyste den mennesketomme parkeringsplads nødtørftigt op. 8 "Hej spasser!" Han blev brat revet ud af sine tanker af en ung fyr og hans kammerat, som måtte have stået rundt om hjørnet bag svømmehallen. "Hej spasser!" gentog fyren, som om han ikke havde hørt det i første omgang. "Du går på vores parkeringsplads! Ska du ha en omgang tæsk?" Ja, hvad troede han selv. Han fortsatte uden at svare. "Hej du, svar når man taler til dig, ikk?" Fyren kom hen imod ham med sin kammerat i hælene. De var begge af middelhøjde, den ene iført de snart obligatoriske overbroderede hættetrøjer, og et par løse joggingbukser, den anden en slidt t-shirt og nogle forvaskede jeans, og for begges vedkommende suppleret med et par udtrådte sneakers. Det eneste, som skilte dem ud fra tilfældige jævnaldrende var en let strikhue med huller, som var trukket ned over ansigtet. "Ha' en god aften! Jeg er på vej videre." Han var ingen kujon og kunne måske have haft en nogenlunde lige kamp med den ene. Men to mod en var altid dårlige odds, og desuden var et par lokale bøller ikke blandt hans prioriteter. Slet ikke nu. Han kastede et flygtigt blik på dem, vendte ryggen til dem og fortsatte hen over parkeringspladsen.

3 Hastige skridt og så var de henne foran ham. Det var stadig den første, som førte ordet. "Ha, sådan et sølle borgerdyr," sagde han henvendt til den anden. "Du er sikkert skolelærer? Eller sagsbehandler?" fortsatte han rettet imod den fremmede og puffede ham i brystet. "Ingen af delene." I en verden, hvor narkohandlere og seriemordere sikkert toppede hitlisten, måtte skolelærere og andet godtfolk vel tilhøre samfundets bund. Ikke at han havde meget til overs for skolelærere som sådan, men det her var for latterligt. Han trak afvisende på skuldrene. "Hey, ingen er kommet til skade endnu. Skal vi ikke lade det blive ved det?" Uden at vente på svar maste han sig gennem deres rækker. Han burde have været forberedt på slaget. En knytnæve ramte ham i baghovedet, og han tumlede forover. Fyren sparkede benene væk under ham, og han faldt om på asfalten. "Fik du det på kameraet?" råbte psykopaten til sin kammerat, som åbenbart havde til opgave at forevige showet på sin mobiltelefon. "Ja ja, det er cool," grinede han tilbage. "Tag den, din spasser," råbte den første, mens han hamrede et spark ind i siden på den liggende fremmede. "Så kan du lære at opføre sig ordentligt!" Endnu et spark, og så endnu et. Et par ribben bøjede sig. Han undertrykte en ed, mens smerterne jog gennem ham. "Årh se, han prøver at komme op." Psykopaten så, at den fremmede havde drejet sig om på siden og støttede 9

4 sig på albuen, men han var ikke til sinds at give op lige med det samme, og et nyt spark ramte. Den fremmede ignorerede sparket. Han knyttede næverne, følte adrenalinen suse gennem blodet og mærkede ikke smerten længere. Psykopaten bøjede sig ned over ham. Med et hurtigt greb rev den fremmede huen af den foroverbøjede skikkelse og afslørede et bumset ansigt, som bar præg af enten hans unge alder eller et begyndende misbrug af anabolske steroider. Med al sandsynlighed en uheldig kombination. Et spark i brystet sendte ham ned på ryggen igen. "Svinet har set os," sagde psykopaten henvendt til den anden. "Det må vi gøre noget ved." "Vil du slå ham ihjel," mumlede kammeraten, mens hans stemme virkede en smule rystet over den drejning, som tingene tilsyneladende var ved at tage. "Njarh," psykopaten gjorde en pause og sagde koldt, "jeg stikker sgu øjnene ud på ham i stedet. Har du kameraet klar?" Han satte sig på knæ ved siden af den fremmede og løftede hånden i vejret med to fingre strittende frem. "Klar?" Så fór hånden nedad mod den fremmedes ansigt, men stoppede fem cm før målet, hvor den fremmede nu holdt hans håndled i et jerngreb. "Dét der skulle du ikke have gjort " Et øjebliks forbløffelse blev kort efter afløst af rendyrket rædsel. Psykopaten hørte knoglerne i håndleddene knuses i samme øjeblik, som smerten jog igennem ham. Kammeraten reagerede endelig og sprang frem. Et spark blev rettet mod den fremmedes tinding, men med 10

5 en hurtig bevægelse rullede han rundt og kom på benene. Endnu en hurtig bevægelse og han havde med et hårdt spark på siden af benet knækket den andens knæ som en tændstik. Det var som at være med i en dårlig b-film, men smerterne gjorde det pinligt klart for kammeraten, at dette ikke var en ond drøm. Den fremmede bøjede sig ned over ham. "Hvis du har en smule omløb i hovedet, så ligger du stille. Du stod og så på, mens han forsøgte at tage mine øjne. Et smadret knæ er billigt sluppet, hvis du spørger mig. Er du med?" Det rædselsslagne nik, som fulgte, var ikke til at tage fejl af. Den fremmede vendte sig igen mod den første, som han havde efterladt stønnende på asfalten. Endnu var ingen blevet tilkaldt af råbene. Men hvilken bysyg ungdom ville besvære sig på grund af lidt tilfældigt skrigeri? Lige så lidt som de ville være kommet ham til hjælp, hvis de havde set overfaldet, ræsonnerede han for sig selv. "Well, well " "Helt ærligt mand, det var jo bare for sjov, okay?" Fra brovtende voldsmand til klynkede offer i løbet af nogle få millisekunder. Nemesis sad på den fremmedes skulder og lo hjerteligt. "Sjov?" "Jeg var sgu bare ude efter en lille slåskamp, ikke?" En trækning viste sig i den fremmedes ansigt. Og i psykopatens ansigt så han minder om en tid, han helst ville glemme, hvis han kunne. Gamle og onde minder. Så rakte han ud efter kammeratens kniv. 11

6 "Hey, altså " Et glimt af rædsel sås i psykopatens øjne, men hans protester var tynde og opgivende. "Du får lov at gå, når du har svaret på et enkelt spørgsmål." Den fremmede holdt psykopatens arme nede og lænede sig ind over ham med et bistert smil på læberne. "Du har ti sekunder " Han holdt en kort pause "Pikken eller øjnene?" sekunder Psykopatens øjne flakkede i et øjebliks tvivl. 4 5 "Bestem dig, eller begge ryger!" 6 7 Al tvivl blæst væk. Kun rædslen var tilbage Psykopaten græd. 12