Sygeplejerskers holdning til at snakke seksualitet i retspsykiatrien

Transkript

1 Bachelorprojekt Anne Marie Toustrup Marianne Rydberg Hold S09S Sygeplejerskers holdning til at snakke seksualitet i retspsykiatrien Nurses attitude to talk about sexuality in Forensic Psychiatry Sygeplejerskeuddannelsen 7. semester - Modul 14 University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Jette Cortnum Dato for aflevering: den 20. december 2012 Opgavens omfang: tegn inkl. mellemrum Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatters tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af

2 Resume: Baggrund: Vi har en antagelse om at seksualitet er et emne som mange sygeplejersker finder det svært at snakke om, selvom det er en stor del af det at være menneske. Formålet med projektet er at undersøge sygeplejerskers holdning til at tage seksuelle emner op med patienterne. Fokus er på den retspsykiatriske patient, da vi vil undersøge om den kriminelle historie kan have indvirkning på sygeplejerskers holdning til at tage disse emner op. Metode: Med en fænomenologisk-hermeneutisk videnskabelig tilgang tages udgangspunkt i 3 interviews med sygeplejersker fra et retspsykiatrisk afsnit. Steinar Kvales bog Interview guider os gennem interviewets 7 faser. Resultater: Ud fra interviewenes fund kan vi konkludere, at for dette afsnit havde patientens kriminelle historie ingen indvirkning på sygeplejerskernes holdning til at tage seksuelle emner op, men det var seksualitetens synlige værdier de havde fokus på. De fandt det svært at integrere seksualitetens bløde værdier i sygeplejen. Abstract: Background: We have an assumption that sexuality is a subject which a lot of nurses find difficult to talk about, even though it is a big part of being human. The purpose of this project is to investigate nurses attitude to bring up sexual topics with the patients. The focus is on the patient in the forensic psychiatry, as we want to investigate if the criminal history may influence on the nurses attitude to bring up these topics. Method: With a phenomenological-hermeneutical point of view we will ground this project in 3 interviews with nurses from a forensic psychiatric ward. Stinar Kvales book Interview will guide us through the 7 stages of the interview. Results: From the results of the interviews we can conclude that for this ward the patients criminal history did not influence on the nurses attitude to bring up sexual topics, but they focused on the visible values of the sexuality. They found it difficult to integrade the soft values of the sexuality in the care. Side 1

3 Indholdsfortegnelse Ansvarsliste Indledning Problembeskrivelse Hvad er seksualitet? Samfundets syn på seksualitet og dets betydning for sygeplejen Sygeplejerskers holdning og barriere ift. at snakke seksualitet Hvorfor er det vigtigt at snakke seksualitet med den psykiatriske patient Kort beskrivelse af retspsykiatrien Sygeplejerske patient relationen på retspsykiatrisk afsnit Problemafgrænsning Problemformulering Metode Videnskabsteoretisk perspektiv Hvad er fænomenologi? Hvad er hermeneutik og hvordan skabes hermeneutisk forståelse? Begrundelse for valg af et fænomenologisk og hermeneutisk perspektiv Begrundelse for valg af empiri og kilder samt beskrivelse af litteratursøgning Det kvalitative interviews syv faser Tematisering Design Interview Transskripering Analyse Verifikation Rapportering Problembearbejdelse Analyse og fortolkning af interviewenes fund Tema 1: Hvad vil det sige at udføre professionel sygepleje? Tema 2: Er seksualitet tabu blandt sygeplejersker? Tema 3: Hvordan er relationen mellem sygeplejersken og den retspsykiatriske patient? Diskussion Tema 1- Hvad vil det sige at udføre professionel sygepleje? Tema 2- Er seksualitet tabu blandt sygeplejersker? Side 2

4 4.2.3 Tema 3- Hvordan er relationen mellem sygeplejersken og den retspsykiatriske patient? Diskussion af metode Videnskabsteoretisk perspektiv Design Interview Transskripering Analyse Verifikation Konklusion Perspektivering Referencer Bilagsfortegnelse Side 3

5 Ansvarsliste I henhold til kravene til det skriftlige bachelorprojekt på sygeplejerskeuddannelsen ved UCN, skal hvert medlem i en gruppe stå til ansvar for minimum tegn inkl. mellemrum. Anne Marie Toustrup samlet antal tegn Metode: 3.1 Videnskabsteoretisk perspektiv Hvad er fænomenologi? Hvad er hermeneutik og hvordan skabes hermeneutisk forståelse? Begrundelse for valg af et fænomenologisk og hermeneutisk perspektiv Diskussion: Tema 2- Er seksualitet tabu blandt sygeplejersker? Diskussion af metode: Videnskabsteoretisk perspektiv Marianne Rydberg samlet antal tegn Metode: Design Interview Diskussion: Tema 1- Hvad vil det sige at udføre professionel sygepleje? Diskussion af metode: Design Interview Side 4

6 1. Indledning I vores kliniske praktikker har vi erfaret, at seksualitet er et emne som mange sygeplejersker finder det svært at snakke om. Denne mangel på italesættelse sker selvom det fx af valgfaget seksualitet fremgik, at seksualitet er en stor del af det at være et helt menneske, og at et velfungerende intimt liv bedrer patientens behandlingsmotivation, livskvalitet og evne til at mestre sin sygdom (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006, s. 32). Dette finder vi interessant og formålet med projektet er at undersøge sygeplejerskers holdning til at tage seksuelle emner op med patienterne. Vi ønsker at beskrive sygeplejerskens livsverden og herved lade hendes oplevelse af fænomenerne komme til udtryk. Vi har valgt at have fokus på plejen af den retspsykiatriske patient, da patienten her, udover at være sindslidende, også er kriminel og dømt til anbringelse eller behandling på et lukket afsnit. Vi undre os over, om disse faktorer kan have yderligere indvirkning på sygeplejerskers holdning til at tage seksuelle emner op. Selv om sygeplejersker og patienter kan være af begge køn refereres for nemheds skyld i dette projekt til sygeplejersken som hun og patienten som han. Henvisninger til webadresser vil skrives i parentes som Web 1, Web 2 osv. 2. Problembeskrivelse Følgende afsnit indeholder en problembeskrivelse der afgrænses til en konkret problemstilling. Problembeskrivelsen bygger på vores forforståelse og understøttes af relevant litteratur Hvad er seksualitet? Alle mennesker er seksuelle og præges livet igennem af erotiske farvede følelser og oplevelser. Det seksuelle indgår på forskellig måde i vores livsverden og sociale forhandlinger fra vi fødes til vi dør. Seksualitet er mere end det at have samleje. Kærlighed, varme og intimitet er i lige så høj grad knyttet dertil. Seksualiteten involverer jævnbyrdig biologiske, psykologiske og sociale aspekter, og er i høj grad et kulturelt anliggende. Det vil næppe være Side 5

7 muligt at begribe et menneskes seksuelle adfærd og selvopfattelse uden samtidig at inddrage dets sociale og samfundsmæssige kontekst (Graugaard, Møhl & Hertoft 2006, s. 9-10). Ovenstående beskrivelse af seksualitet tager udgangspunkt i World Health Organizations (WHO) definition af seksualitet, hvoraf det også fremgår, at seksualitet er et basalt behov og en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet har if. WHO endvidere indflydelse på vor mentale og fysiske helse. Da helse er en fundamental menneskeret må seksuel helse også være det (Johansen, Thyness & Holm 2001, s ). Når seksualitet er en integreret del af det at være menneske, vil det være aktuelt at se på, hvilken betydning seksualitet tillægges i samfundet og dermed også i sygeplejen. 2.2 Samfundets syn på seksualitet og dets betydning for sygeplejen Samfundets opfattelse af hvad der er normal og acceptabel seksualitet er ikke statisk men under konstant forandring og diskussion (Johansen, Thyness & Holm 2001, s. 33). Sygeplejen befinder sig i dag i et spændingsfelt mellem tidligere tiders naturvidenskabelige paradigme og nutidens mere humanistiske tilgang. Professor Chr. Graugaard taler om to tendenser inden for sexologien. Tidligere tiders tradition for kategorisering, regulering og normalisering af seksualitet og nutidens frigørelsestradition, hvor vægten lægges på viden, aftabuisering og diversitet (Web 1). Den vestlige kultur har en lang tradition for at undertrykke og fornægte seksualitet (Johansen, Thyness & Holm 2001, s. 33). Men de sidste årtier er der sket en opblødning, bl.a. blev landets første sexologiske klinik åbnet på rigshospitalet i Det, at diverse minoritetsgrupper er blevet mere tydelige i hverdagsbilledet, indikerer også en holdningsændring i samfundet. Astrid Højgaard, ledende overlæge på sexologisk klinik i Aalborg, gør dog opmærksom på et felt, hvor seksualitet endnu ikke har opnået samme status som sygepleje. Der findes nemlig ingen autorisation for mennesker der arbejder med seksualitet og dermed intet der garanterer for behandlingen (Web 2). Da sygeplejen i dag bygger på et holistisk menneskesyn, burde seksualitet indgå som en naturlig del heraf. Samfundet signalerer i dag den humanistiske tilgang til seksualitet, men hvor langt er sygeplejersker reelt nået ift. at snakke seksualitet med deres patienter? Side 6

8 2.3. Sygeplejerskers holdning og barriere ift. at snakke seksualitet Et litteraturstudie med udgangspunkt i 72 videnskabelige artikler viser, at sygeplejersker er af den holdning, at det at snakke seksualitet med patienterne er en del af deres ansvar. Men undersøgelsen viser samtidig, at hovedparten af sygeplejerskerne ikke lever op til dette. Mange sygeplejersker har den holdning, at det er op til patienten at tage initiativet til at snakke om seksualitet, og at patienten vil gøre dette såfremt der er et behov. Holdningen er også, at patienter ofte er for syge til at interessere sig for sex (Quinn & Browne 2009, s ). Andre årsager til at sygeplejersker ikke tager emnet seksualitet op fremgår af figur 1. Reasons for not discussing sexuality-related issues with patients. (208 nurses asked) Reason % Lack of training 24,2 Difficult subject to 20,9 discuss Lack of time 19,2 Lack of privacy 16,3 Other reason 13,3 Not necessary 3,3 Figur 1 - Hautamäki, K et al s. 403 If. Secher er sygeplejerskers holdninger til seksualitet sandsynligvis det der betyder mest for om patienter får mulighed for at udleve og udtrykke deres seksualitet (2006, s. 37). Vi ser det som problematisk, at sygeplejersker siger et men reelt gør noget andet når det drejer sig om at snakke seksualitet med patienterne. Årsagerne til at emnet ikke tages op er mangfoldige til trods for, at 92 % af sygeplejerskerne i et svensk studie gav udtryk for, at de var klar over, at sygdom og behandling kan påvirke patienters seksualitet (Saunamäki, Andersson & Engström 2010, s. 1311). Det er tankevækkende, at så få sygeplejersker tager emnet seksualitet op, da seksuelle problemer som følge af sygdomsforløb langtfra er ualmindelige. If. Graugaard, Møhl & Hertoft vil alle dimensioner af et menneskes tilværelse, herunder også seksualitet, blive påvirket når et menneske rammes af svær eller kronisk sygdom (2006, s. 10). Det fører os videre til at se på vigtigheden af at snakke med den psykiatriske patient om seksualitet. Side 7

9 2.4 Hvorfor er det vigtigt at snakke seksualitet med den psykiatriske patient At problemer med seksuallivet er blandt de mest almindelige problemer hos mennesker med psykiske lidelse fremgår af Center for evaluering, som i flere år har lavet undersøgelse om, hvorvidt den psykiatriske patient har problemer med seksuallivet (Secher 2006, s. 4). Seksuallivet rummer andre aspekter end sex, bl.a. kærlighed, omsorg og berøring. Desværre har mange sindslidende problemer med medmenneskelige relationer, både de venskabelige og seksuelle. Mange sindslidende er forvirrede omkring eget køn, kønsidentitet og seksualmål (Web 3, s. 20). If. Secher er seksualitet en evig kilde til glæde og varme - noget de sindslidende i høj grad har brug for. Endorfiner der frigøres i orgasmen mindsker stress og angst, afspænder os og gør det nemmere at falde til ro og evt. falde i søvn. I modsat fald kan de give os energi og overskud og mindske vores smerter (2006, s. 8). Seksualiteten påvirkes også af det psykofarmaka som mange indtager. Hele % oplever seksuelle dysfunktioner afhængig af diagnose og type af psykofarmaka (Web 3, s. 20). De sindslidende er oftest mest bekymrede over de medicinske bivirkninger der har indflydelse på seksualiteten frem for øvrige bivirkninger. At informere patienterne om bivirkninger, der har indflydelse på de seksuelle funktioner, kan føre til non-compliance. Som sygeplejerske er vi forpligtede til at informere om virkninger og bivirkninger ved den ordinerede behandling, men hvis dette kan føre til, at patienten stopper med at tage medicinen, understreger det vigtigheden af at sætte fokus på emnet (Quinn & Brown 2009, s ). 2.5 Kort beskrivelse af retspsykiatrien På retspsykiatrisk afsnit findes psykiatriske patienter med dom til psykiatrisk behandling eller anbringelse samt patienter som indlægges til mentalobservation. I mange tilfælde indebærer dommene udgangsforbud i kortere eller længere perioder. Gennem målrettede aktiviteter trænes patienten i hverdagens gøremål og socialt samvær. Der arbejdes miljøterapeutisk, relationsorienteret, kognitivt samt jeg-støttende. Derudover er patienten i medicinsk behandling (Web 4). Side 8

10 If. Bedre Psykiatri var antallet af retspsykiatriske patienter i Mænd udgjorde 82 % og var typisk i alderen år. Den kriminalitet der lå til grund for dommene var i 60 % af tilfældene voldsforbrydelser. Den hyppigste diagnose blandt patienterne var skizofreni som udgjorde 55 %. Den gennemsnitlige indlæggelse på retspsykiatrisk afsnit var 222 dage, hvor den i almenpsykiatrien var 22 dage (Web 5). Med den lange indlæggelsestid samt evt. udgangsforbud for øje, er det interessant at se på, hvad der kendetegner sygeplejerske patient relationen på et retspsykiatrisk afsnit. 2.6 Sygeplejerske patient relationen på retspsykiatrisk afsnit Selvom samfundet i dag har et mere nuanceret syn på den psykisk syge patient, hænger tidligere tiders stigmatisering stadig ved. Sensationspressen og medierne holder liv i billedet af monsteret, psykopaten eller sågar dyret, der skal ekskluderes fra samfundet. Sygeplejersker i retspsykiatrien er i dag ikke immune overfor denne historiske og kulturelle påvirkning. Det betyder, at sygeplejersken i sit arbejde i retspsykiatrien vil møde patienter der udover empati også vil få hende til at føle afsky, frastødning og frygt. Da grundlaget for plejen i retspsykiatrien er relationen er det vigtigt, at sygeplejersken anerkender disse følelser og prøver at forstå, hvorledes de udfolder sig gennem den terapeutiske proces (Jacob, Gagnon & Holmes 2009, s. 154). Sygeplejersker på retspsykiatrisk afsnit står dagligt i et dilemma mellem det at passe på sin egen sikkerhed samtidig med, at hun skal bestræbe sig på at give den bedst mulige sygepleje. 60 % af de retspsykiatriske patienter er dømt for voldsforbrydelser (Web 5) og det er derfor nødvendigt at sikre de ansattes og patienternes sikkerhed. Men if. Jacob & Holmes har retspsykiatriske afsnit en tendens til at opbygge en paranoid opfattelse. Det sikrede afsnit bliver et miljø, hvor talen om farer er allestedsnærværende, hvilket vil begrænse de terapeutiske muligheder (2011a, s ). Angsten for at blive offer for patienternes voldelige adfærd kan føre til, at sygeplejersker tillægger sig en mere kontrollerende, mindre forstående og mere passiv pleje (ibid, s. 107). Side 9

11 Det kan forekomme problematisk at komme tæt på sine patienter i retspsykiatrien, når man tager de følelser patienten kan fremkalde i betragtning. Hele sikkerhedsproblematikken på afsnittet kunne også tænkes at have indflydelse på intensiteten af relationen. 2.7 Problemafgrænsning Seksualitet er et basalt behov og en integreret del af det at være menneske. Det at have et velfungerende seksualliv bedre patientens livskvalitet og evne til at mestre sin sygdom. Når vi ved at alle dimensioner af et menneskes tilværelse, herunder seksualitet, bliver påvirket når et menneske rammes af svær eller kronisk sygdom er det vigtigt, at sygeplejersker formår at snakke seksualitet med patienterne. Hos mennesker med psykiske lidelser fylder problemer med seksuallivet ofte meget. Er patienten ud over at være sindslidende også dømt for kriminalitet og indlagt på et retspsykiatrisk afsnit vanskeliggøres problematikken yderligere. Her er indlæggelsestiden ofte lang og forbundet med udgangsforbud. Dette medfører, at sygeplejerskens relation til patienten har stor betydning. Fra somatikken har vi kendskab til, at mange sygeplejersker finder det svært at snakke om seksualitet med deres patienter. Vi finder, at det kunne være interessant at få af- eller bekræftet om det samme gør sig gældende for sygeplejersker inden for den retspsykiatriske kontekst. Vi har valgt at sætte fokus på den mandlige patient, da han udgør den største del af patientgruppen. Dette fører os frem til nedenstående problemformulering. 2.8 Problemformulering Vi har den antagelse, at sygeplejersker finder det svært at snakke om seksualitet med patienterne. Hvilken holdning har sygeplejersker i retspsykiatrien til at tage seksuelle emner op, og påvirkes dette af den retspsykiatriske patients kriminelle historie? 3. Metode De følgende afsnit vil indeholde en beskrivelse af vores videnskabsteoretiske perspektiv, begrundelse for valg af empiri og kilder samt beskrivelse af vores litteratursøgning. Dernæst Side 10

12 en gennemgang af det kvalitative interview som metode ud fra Steinar Kvales syv faser i en interviewundersøgelse. 3.1 Videnskabsteoretisk perspektiv Vi har valgt, at vores videnskabsteoretiske tilgang skal være en kombination af fænomenologi og hermeneutik. I det følgende redegøres kort for disse fortolkningsmetoder og hvorfor vi finder dem anvendelige Hvad er fænomenologi? Fænomenologi beskæftiger sig med livsverdenen som kan kendetegnes ved den levede verden, som vi alle udlever og erfarer, men som er særegen for hver enkelt af os. Dvs. hvordan opleves det for mig at være netop i den her situation (Birkler 2005, s.105). Det er ikke selve objektet der er interessant men derimod det relationelle forhold til verden, da vi altid er kastet ud i en sammenhæng og aldrig løsrevet derfra (ibid, s. 106). Situationen, sammenhængene og relationerne er det som fænomenologien skal være med til at indfange Hvad er hermeneutik og hvordan skabes hermeneutisk forståelse? Hermeneutik er en fortolkningskunst baseret på forståelse. Den kan ses som en refleksion over, hvordan et udtryk kan overføres fra en anden verden til ens egen, dvs. at skabe forståelse af personer og handlinger (Birkler 2005, s.95). Forud for forståelse ligger forforståelse som, if. filosoffen Hans-Georg Gardamer (Gardamer), er en altid tilstedeværende, men også nødvendig betingelse for forståelse. Vores forforståelse indeholder viden, erfaring og fordomme om den anden eller det andet og vil altid være i spil i det at forstå (Dahlager & Fredslund 2007, s. 161). If. Gardamer er situationen udgangspunktet for vores forståelse og horisonten, den rækkevidde udsynet har. Om horisonten er snæver eller vid bestemmes tilsammen af situation og forforståelse. Når vi møder andre horisonter, bør vi sætte vores forforståelsen på spil, hvorved vores horisont kan rykkes (ibid, s 162). Side 11

13 For overhovedet at forstå et andet menneske, er det vigtigt med en ydmyg indstilling, hvilket vil sige at stille sig åbent og modtagende an (Birkler 2005, s.99). Selve forståelsesprocessen sker via den hermeneutiske cirkel, hvor det at skabe forståelse sker mellem en vekselvirkning af hel og delforståelse. Delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (Birkler 2005, s. 98). Hver gang en ny delforståelse får lov til at revidere helhedsforståelsen, vil der være tale om en horisontsammensmeltning. Det skal ikke betragtes som enighed men blot det forhold, at man begriber det den anden meddeler. Det er via dialogen, hvor man ser sin samtalepartner som ligeværdig, at grundlaget for horisontsammensmeltning ligger (ibid, s ) Begrundelse for valg af et fænomenologisk og hermeneutisk perspektiv Vi har valgt det fænomenologiske og hermeneutiske perspektiv da vi mener, at disse videnskabsteorier er bedst egnet til at føre os frem til en besvarelse af vores problemformulering. Vores problembeskrivelse er et udtryk for den forforståelse, som vi har opnået via den kultur og det samfund vi er en del af. Sygeplejestudiet og undervisningen i valgfaget seksualitet danner også baggrund for vores forforståelse. Det er med baggrund i denne forforståelse, vi ønsker at besvare vores problemformulering. Det vi ønsker at opnå viden om skal ses ud fra den retspsykiatriske sygeplejerskes daglige livsverden. Derfor har vi valgt det kvalitative interview, da den fænomenologiske grundtanke vil komme frem i et interview. Her i er det netop muligt at indfange sygeplejerskens subjektive oplevelse af situationen, sammenhængene og relationerne. Det er i interviewsituationen vi sætter vores fordomme på spil og stiller os åbne og modtagende an. Gennem analyse, fortolkning og diskussion vil vi opnå delforståelser, som løbende vil være med til at revidere vores helhedsforståelse. Hver gang vi opnår en revideret helhedsforståelse, vil vi opnå en horisontsammensmeltning, hvilket betyder at vi begriber det den retspsykiatriske sygeplejerske meddeler os. Side 12

14 3.2 Begrundelse for valg af empiri og kilder samt beskrivelse af litteratursøgning Da vores indledende søgninger inden for emnet retspsykiatri i kombination med emnet seksualitet ikke gav noget resultat, fandt vi det nødvendigt at skabe vores egen empiri i form af interview af sygeplejersker på et retspsykiatrisk afsnit. For at finde en guide til at indføre og fastholde os i en interviewteknik søgte vi i UCN s biblioteksdatabase, hvor vi anvendte søgeordene interviewteknik og forskning.vi valgte InterView Introduktion til et håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann fra 2009 (fremover kaldet Kvale), som vi fandt relevant til vores metode. De giver en indføring i interviewet som en praktisk disciplin gennem en præsentation af dets 7 faser, hvor vi bliver klædt faglig på til at planlægge og foretage interview. Vi finder kilden valid, da Kvale er internationalt anerkendt som en autoritet inden for kvalitativ forskning. Brinkmann, som har været med til at gennemrevidere Kvales værk, er ph.d. og adjunkt ved Psykologisk Institut på Aarhus universitet. Til belysning af de fænomener der fremkom i analysen, valgte vi efterfølgende at inddrage nedenstående teori: Kari Martinsen, herefter kaldet KM, er en anerkendt sygeplejeteoretiker der repræsenterer omsorgstænkningen. Hun er bl.a. uddannet psykiatrisk sygeplejerske. KM s tanker omkring nærhed og afstand samt hendes inspiration af filosoffen Løgstrups suveræne livsytringer, finder vi anvendelige, når vi skal forsøge at forstå, hvad det vil sige at udføre professionel sygepleje i analysens punkt Bogen Når seksualitet tages alvorligt har vi fundet egnet til at hjælpe os med at forstå hvorfor det at snakke seksualitet blandt sygeplejersker, ser ud til at være et tabu analysens punkt Bogens forfattere Johansen, Thyness og Holm belyser seksualitet ud fra faglige, etiske og juridiske synspunkter. Den er skrevet med det formål at hjælpe sundhedspersonalet til, på en professionel måde, at tackle situationer hvori seksualitet indgår. Til at belyse relationen mellem sygeplejersken og den retspsykiatriske patient i analysens punkt valgte vi at søge efter en videnskabelig artikel. Side 13

15 Vi søgte i søgemaskinerne Cinahl og PsycINFO. Cinahl er en sundhedsfaglig database med fokus på sygeplejen. PsycINFO er en database der dækker alle discipliner indenfor psykologi og beslægtede områder incl. sygepleje. Vores søgetermer er valgt ud fra, hvad vi mener er relevant ift. at belyse relationen mellem sygeplejersken og den retspsykiatriske patient. Ordet frygt anvendes, da der var divergens omkring dette begreb i den tidligere læste litteratur og interviewene. Følgende søgetermer er anvendt: Cinahl: Forensic Psychiatry, Psychiatric Nursing, Professional-Patient Relations og Fear. PsycINFO: Forensic Psychiatry, Psychiatric Nurses og Fear Søgestrategien har været at kombinere synonyme ord med OR, hvorefter termerne en af gangen blev kombineret med et AND (bilag 1, s. 1-2). Søgningerne gav henholdsvis 10 artikler i Cinahl og 8 i PsycINFO. Artiklen Working under threat: Fear and nurse-patient interactions in a forensic psychiatric setting udgivet i tidskriftet Journal of Forensic Nursing, 2011 fremgik af begge søgninger og blev valgt, da vi fandt den relevant. Artiklen er skrevet af Jean Daniel Jacob og Dave Holmes, som begge er sygeplejersker og PhD. Vi havde følgende inklusions- og eksklusionskriterier: At artiklen skulle omhandle retspsykiatrien. Hovedvægten af deltagerne var sygeplejersker. At artiklen skal være så ny som mulig, max 10 år gammel. At artiklen er peer reviewed. Vi finder artiklen som er kvalitativ anvendelig, da dens formål er at beskrive og forstå, hvordan frygt påvirker sygeplejerske-patient interaktionen på et retspsykiatrisk afsnit. Ved at anvende skemaet til vurdering af kvalitative artikler har vi fundet artiklen troværdig (bilag 2, s. 3-8). Da diskussionens punkt i overvejende grad tager udgangspunkt i Kerstin Uvnäs Moberg s teori om afspænding, ro og berøring, præsenteres hun hermed kort. Moberg er Side 14

16 professor i fysiologi og har arbejdet med medicinsk forskning i 25 år. Teorien omhandler oxytocins helbredende virkning i kroppen. 3.3 Det kvalitative interviews syv faser Der er mange overvejelser forbundet med det at lave et kvalitativt interview. If. Kvale kan det se så let ud at interviewe, men reelt er det et job for eksperter (Kvale 2009, s. 17). Da vi er novicer på området, har vi valgt at følge Kvales 7 faser som på en struktureret måde guider os gennem planlægning, udførsel og bearbejdning af det kvalitative interview (ibid, s. 122). De 7 faser gennemgås nedenstående Tematisering If. Kvale hentyder tematisering til formuleringen af forskningsspørgsmål. Det fører til en afklaring af interviewundersøgelsens hvorfor, hvad og hvordan (2009, s. 125). Hvorfor er det samme som formålet med undersøgelsen. I vores tilfælde er formålet, på baggrund af problembeskrivelsen, at få af- eller bekræftet vores forforståelse af de 2 temaer der fremkommer i vores problemformulering. Tema 1: Hvilken holdning har sygeplejersker i retspsykiatrien til at tage seksuelle emner op. Tema 2: Påvirkes sygeplejerskers holdning til at snakke seksualitet af den retspsykiatriske patients kriminelle historie. Tematiseringens hvad er relateret til en forhåndsviden om emnet der skal undersøges. Denne forhåndsviden fremgår af vores problembeskrivelse. Hvordan henviser til valg af den metode, hvormed vi på bedste vis kan opnå den ønskede viden. Som tidligere nævnt har vi valgt den kvalitative metode repræsenteret ved Kvales 7 faser i en interviewundersøgelse, hvorunder vi vurdere det bedst egnede analyseredskab til at være den hermeneutiske analyse, se punkt Design Design henviser til undersøgelsens hvordan og omfatter planlægning af interviewundersøgelsens procedurer og teknikker (Kvale 2009, s. 129). Vi har valgt at Side 15

17 anvende et semistruktureret interview, som skal hjælpe os med at indhente den viden, der skal til for at besvare vores problemformulering. Det semistrukturerede interview er præget af åbenhed, hvilket giver plads til at ændre spørgsmålenes form og rækkefølge (ibid 2009, s. 144). Dette giver os mulighed for at forfølge interviewpersonens individuelle oplevelser. Med udgangspunkt i problemformuleringen vil vi udarbejde en interviewguide (bilag 3, s. 9). Vi vil formulere nogle relevante interviewspørgsmål med udgangspunkt i 2 forskningsspørgsmål som svarer til de 2 temaer nævnt under punkt På den måde får interviewpersonerne mulighed for at beskrive deres egen oplevelse af temaerne, hvorved vi får størst mulig indsigt i deres livsverden. Vi vil interviewe 3 sygeplejersker fra et lukket retspsykiatrisk afsnit. Vi har ladet afdelingssygeplejersken udvælge interviewpersonerne. Da vi har en begrænset tidsressource, har vi valgt kun at interviewe 3 sygeplejersker. Konsekvenserne af dette fremgår af vores diskussion af metode punkt og Vi har pr. mail til afdelingssygeplejersken opnået tilladelse til at gennemføre dataindsamling. Efterfølgende har vi personligt afleveret skriftligt materiale til hende som opfylder retningslinjer for dataindsamling (Web 6), hvorefter materialet fordeles til de 3 deltagere (bilag 4, s ) Interview Interviewet er en interpersonel situation, hvor det er afgørende, at intervieweren hurtigt er i stand til at skabe en atmosfære, hvor interviewpersonen føler sig sikker nok til at tale åbent om sine oplevelser og følelser (Kvale 2009, s ). Da seksualitet kan være et følsomt og tabu-belagt emne, har vi valgt at åbne interviewene på en skånsom måde. Det vil vi bl.a. gøre ved at spørge ind til sygeplejerskens baggrund, kort definerer hvad vi forstår ved seksualitet og give sygeplejersken mulighed for at stille evt. spørgsmål inden interviewet startes. Vi har gennemtænkt interviewspørgsmålene således, at vi ikke støder deres faglige stolthed ved at være kritiske eller fordømmende. Det kan medføre, at interviewpersonen føler sig stødt og derfor ikke ønsker at give et sandt billede af sin situation. Vi har valgt at interviewe sygeplejerskerne i deres vante rammer på afsnittet som endnu et tiltag i opnå trygge rammer. Side 16

18 Inspireret af Kvale har vi gjort os yderligere tanker omkring, hvad vi skal være opmærksomme på før, under og efter interviewet for at opnå et godt resultat (2009, s ). Dette fremgår af figur 2. Vi har valgt at udføre 3 enkeltstående interviews. Dette sker ud fra en antagelse af, at når seksualitet er et så svært emne at snakke om, kan kollegaers tilstedeværelse påvirke ens lyst til at tale frit fra leveren og udtrykke sine inderste følelser og tanker. For at supplere hinanden deltager vi begge i interviewene, en primær interviewer og en observant. Forud for interviewet har vi sat os godt ind i stoffet således at vi, som Kvale siger, er eksperter inden for interviewemnet (ibid, s ). Interviewene vil blive optaget på Ipad samt som sikkerhed 2 mobiltelefoner. Handlinger til at skabe en god atmosfære i interviewsituationen Før interview Under interview Efter interview Briefing: Være lyttende Debriefing: Formål Være bekræftende Evt. spørgsmål fra interviewperson Forklar formål med båndoptager og mobiltelefoner Evt. spørgsmål fra interviewperson Oplæsning af samtykkeerklæring Signalere interesse Noget sygeplejersken ønsker at få afklaret udenfor interview Udvise respekt Udvise forståelse Spørge ind til sygeplejerskens baggrund Figur 2 - En positiv atmosfære i interviewsituationen Ønsker interviewperson at se transskriptionen Primær interviewer og observant reflekterer over interviewet Transskripering At transskripere er if. Kvale at overføre interviewene fra talesprog til skriftsprog. Herved struktureres interviewsamtalerne i en form der er tilgængelig for nærmere analyse (2009, s. 202). Side 17

19 Af tidsmæssige årsager har vi valgt ikke at transskripere hele materialet. Vi vil sammen lytte til hele materialet flere gange og derefter udvælge de meningsbærende passager, som kan være med til at besvare vores problemformulering. Samtidig vil vi være åbne overfor uventede emner. Med fokus på at fastholde meningsindholdet i det sagte, transskriperede vi materialet sammen. Det endelige resultat sammenholdte vi flere gange med lydmaterialet for at sikre korrekt transskripering. På den måde mener vi at opnå den størst mulige reliabilitet. Mht. validitet finders der ikke nogen klar opskrift på at sikre denne. Men ved at lade interviewpersonerne gennemlæse det transskriperede styrkes validiteten. Interviewpersonerne vil under hele processen være anonymiserede og lydmaterialet slettes efter brug Analyse Der skal gøres overvejelser over, hvilken analysemetode der egner sig bedst til interviewene og dermed til at få besvaret problemformuleringen (Kvale 2009, s. 122). Vi har valgt at anvende Dahlager og Fredslunds udlægning af den hermeneutiske analyse, da vi finder den anvendelig. Dette begrunder vi med, at analysen er ret stringent og vil være med til at fastholde bestemte procedurer. Den stringente opbygning vil hjælpe os med at se ud over vores egen forforståelse og indgå i en dialog, hvor vi kan bidrage med vores egen horisont. Analysen vil dermed ikke blive en reproduktion af de interviewedes forforståelser, men en proces hvor noget tredje opstår en horisontsammensmeltning (Dahlager & Fredslund 2007, s. 175). Den hermeneutiske analyse består af 4 trin, hvor analyseformen kort kan defineres som en dekontekstualisering (trin 1-3) og rekontekstualisering (trin 4). Det vil henholdsvis sige at hive dele af materialet ud af helheden og betragte det nærmere samt at sætte materialet sammen igen på en ny måde. Begge dele vil være styret af vores problemformulering (ibid, s. 175). Allerede i vores transskripering har vi udført analysens 1. trin som går ud på at danne sig et helhedsindtryk af interviewene. Ligeledes har vi påbegyndt trin 2 ved at udvælge de meningsbærende enheder uden at tage stilling til den dybere mening med udsagnene. Analysen fortsætter med anden del af trin 2, hvor der skal udføres en meningskategorisering Side 18

20 som består i at tildele de udvalgte enheder et tema. Trin 3 er en gennemgang og strukturering af temaerne. I trin 4 opnås ny viden ved at knytte temaerne sammen på en ny måde. Her rettes fokus på relationerne mellem dem, hvor man altid skal se sagen i sin helhed og dens kontekst, som i vores tilfælde er retspsykiatrien. Ved at samle teksten bevæger vi os fra det specifikke til det mere generelle, fra del til helhed. I vores trin 3 fandt vi 9 temaer i interviewene, som siden i trin 4, ud fra de relationer der var i mellem dem, blev reduceret til 3 temaer. Under hvert af disse 3 temaer har vi pga. tidsnød været nødsaget til at udvælge enkelte emner, som ligger til grund for yderligere analyse. Trin 3 og 4 fremgår af bilag 5, s De fænomener der fremkommer i sygeplejerskernes livsverden under de 3 temaer søges forstået og fortolket via inddragelse af relevant litteratur. Dette kan give mulighed for at se fænomenerne inden for en bredere teoretisk ramme (ibid, s. 177) Verifikation Verifikation som dækker over reliabilitet, validitet og generaliserbarhed skal være med til at sikre sand viden. Det er et begreb man skal være sig bevidst igennem alle de 7 faser ( Kvale 2009, s. 275). Reliabilitet er et udtryk for konsistensen af resultaterne. Vi vil forsøge at sikre konsistens ved at skabe stringens og sammenhæng i hele forløbet. Vi vil gøre det, vi siger, vi vil gøre og bevare den røde tråd. Validitet henviser til, om vi i vores interviewundersøgelse har været i stand til at besvare vores problemformulering. Da vi begge er bevidste om, at vi er uerfarne indenfor forskningsprocessen, har vi valgt at anvende en metode, der efter vores overbevisning vil sikre, at vi undersøger det vi i vores problemformulering siger vi vil undersøge. Vi mener, at Kvales 7 faser i en interviewundersøgelse samt den hermeneutiske analyse er med til at sikre validiteten af resultaterne. Generaliserbarhed vedrører om resultaterne kan bruges generelt eller kun er af lokal interesse. Hvorvidt resultaterne er generaliserbare, vil blive behandlet under diskussion af metodens punkt (ibid, s ). Side 19

21 3.3.7 Rapportering Ved at benytte interviewformen skabes levende beskrivelser og spændende fortællinger tæt på det almindelige liv. Det gør en rapport potentielt spændende at læse for almindelige læsere (Kvale 2009, s.294). For at sikre dette potentiale vil vi udarbejde et letlæseligt projekt, som fremstår struktureret med mulighed for, at læseren hele tiden er informeret om, hvad vi gør og hvorfor. Vi vil bestræbe os på at gøre sproget levende, præsentationerne klare og diskussioner af resultaterne stringente. I analysen vil vi være bevidste om mængden af citater og kun udvælge de citater, der er nødvendige for at besvare vores problemformulering. 4. Problembearbejdelse I de nedenstående afsnit beskrives med udgangspunkt i problemformuleringen, analyse og fortolkning af interviewenes fund. Derefter diskussion af analysens resultater og diskussion af metode. 4.1 Analyse og fortolkning af interviewenes fund På baggrund af transkripering og meningskategorisering af interviewene samt med udgangspunkt i problemformuleringen, har vi fundet frem til 3 temaer, som vi i det følgende afsnit vil analysere og fortolke. Vi har udvalgt citater af de 3 interviews som repræsenterer essensen af de 3 temaer. De interviewede sygeplejersker er anonyme og vil fremstå som sygeplejerske 1 til 3. Strukturen i analysen vil være at temaerne fremgår som hovedoverskrifter. Under hver hovedoverskrift vil indgå en kort beskrivelse og citater, hvor fænomenet kommer til udtryk ud fra sygeplejerskernes livsverden. Herefter inddrages teori, der er med til at belyse fænomenet og som ligger til grund for den efterfølgende fortolkning Tema 1: Hvad vil det sige at udføre professionel sygepleje? Sygeplejerskernes livsverden: Side 20

22 Adspurgt til deres holdning til at give et knus fremgår af alle 3 interviews, at det at give et knus afhænger af den enkelte patient og situationen. Men overordnet bunder deres holdning i, hvorvidt det at give et knus kan opfattes som værende professionelt eller ikke professionelt. Det fremgår, at berøring ikke er en del af den daglige sygepleje. Sygeplejerske 3 synes, at det er svært at give et knus, da man kommer meget tæt på patienten. Det er lidt ømtåleligt fordi et eller andet sted synes jeg det er uprofessionelt. At man kommer så tæt på, men på den anden side så synes jeg at de er jo også bare mennesker der har følt det ene svigt efter det andet. Man behøver ikke at være professionel al den tid man er her. I et splitsekund har man lov til at gi dem bare noget helt almindelig omsorg som de aldrig nogensinde har fået. Sygeplejerske 1 kunne ikke finde på at give knuset spontant. Jeg gør det ikke spontant med vores patienter med at give dem et kram. Teori til belysning af fænomenet: Den gængse opfattelse i sundhedsvæsnet af hvad det vil sige at være en professionel sygeplejerske består af 3 faktorer. Der skal holdes tilstrækkelig afstand til patienten, man må ikke være overinvolveret (holde følelser tilbage) og man skal være objektiv og saglig i sin tale. Men det at være professionel står if. Martinsen ikke i modsætning til det at være personlig, involveret og vise følelser. KM er klar over, at det ikke er et uproblematisk standpunkt, da vi synes at være mere kritiske over for sansning, følelser og nærhed i vor professionalisme end over for distance og kølighed (Martinsen 2001, s ). At handle professionelt til patientens bedste i alle situationer fordrer, at sygeplejersken anvender et fagligt skøn. Et skøn som er en kombination af sansning, erfaring, faglig viden og dagligdagens fornuft. Det faglige skøn balancerer mellem nærhed og afstand i relationen ud fra den konkrete situations appel. Professionel sygepleje er en autoritetsstruktur med svag paternalisme. Sygeplejersken har en faglig viden i situationen, som patienten ikke har og må overordnes princippet om patientens autonomi (Martinsen 2006, ). Det er det faglige skøn, der skal sikre denne autoritetsstruktur, hvor sygeplejersken har mulighed for at være personlig og vise følelser uden at svinge over og blive privat. I modsat Side 21

23 fald kan det blive til føleri, sentimentalitet og kredsen om sygeplejersken selv (Martinsen 2001, s. 13). If. filosof og teolog K.E. Løgstrup, som KM er meget inspireret af, vil de suveræne livsytringer så som tillid, barmhjertighed, medfølelse og talens åbenhed normalvis opstå spontant i mødet med det andet menneske. I de tilfælde hvor de suveræne livsytringer udebliver, bør vi som professionelle sygeplejersker være opmærksom på dette og sætte den etiske fordring i stedet. Det vil sige at handle som om de suveræne livsytringer var til stede. Man må være oprigtig interesseret i den anden og ikke stå tilbage for den udleverthed, sensitivitet, sårbarhed og emotionel involvering som er nødvendig for at sætte sig i den andens situation (Martinsen 2006, s ). Fortolkning: Sygeplejerskernes holdning på retspsykiatrisk afsnit til at komme tæt på patienten bærer præg af sundhedsvæsnets gængse opfattelse af, hvad det vil sige at udføre professionel sygepleje. Sygeplejerskerne anser det som værende professionelt at holde en vis afstand til patienterne. Ved at anvende knus som en del af sygeplejen føler sygeplejerskerne, at de bliver for private. De føler ikke som KM siger, at der i den professionelle sygepleje er plads til at komme tæt på patienten uden at svinge over og blive privat. Sygeplejerskerne tør måske ikke stole på deres faglige skøn. Det skulle ellers være med til at hjælpe dem med at vurdere, hvornår det er på sin plads at anvende knuset i sygeplejen. Således undgås at det ikke bliver generelt, at der ikke gives knus i afsnittet. Det kan kræve meget af sygeplejerskerne at skulle give knuset. For at give knuset spontant skal de suveræne livsytringer if. KM være til stede. I relationen til den retspsykiatriske patient er det nødvendigvis ikke sikkert, at dette er tilfældet. Hvis sygeplejerskerne ikke er bevidste om dette og ikke formår at sætte den etiske fordring i stedet, undlader de knuset der ellers kunne være den rigtige sygeplejefaglige handling i situationen Tema 2: Er seksualitet tabu blandt sygeplejersker? Sygeplejerskernes livsverden: I interviewene fremgår, at sygeplejerskerne generelt er af den overbevisning, at de snakker seksualitet med patienterne og indbyrdes med kollegaer. Men samtidig fremgår det, at det ofte Side 22

24 er patienterne selv der tager initiativet til at bringe emnet op. Når sygeplejerskerne tager initiativet skyldes det oftest, at problemet er meget konkret og synligt i afsnittet. Dette medfører bl.a., at der er fokus på seksualiteten hos patienten der er i fast forhold. Den seksuelle snak mellem kollegaer begrænser sig til konkrete situationer fx tvivl om bivirkninger af psykofarmaka. Der hersker tvivl om, hvorledes forslag om foredrag omhandlende seksualitet vil blive modtaget af de andre kollegaer. Sygeplejerske 2 giver udtryk for, at det oftest er patienterne der tager initiativet til at tale seksualitet og hun ved, der er mest fokus på patienten i parforhold. De tager i de fleste tilfælde selv initiativ til at tale om seksualitet. I lægesamtale kan personalet godt tage det op og spørge mht. bivirkninger osv. Men i de situationer jeg har haft, er det patienterne der har spurgt. Også afhængig af hvad situationen er, er det en der har familie er det mere nærliggende og spørge end ved en der er single. Manglende rejsning så får de Viagra til når de skal have udgang sammen med kæresten så hjælper vi dem for vi ved det kan gi den bivirkning med manglende rejsning. Sygeplejerske 3 er sig bevidst om, at emner der omhandler seksualitet sjældent dokumenteres i sygeplejejournalen. Vi har jo den der i vores sygeplejejournal hvor seksualitet går ind under, det er pinligt at sidde og sige, men det er ikke særlig tit der står noget der. Hun er i tvivl om, hvorvidt kollegaerne synes det er en god idé, at der kommer en udefra og fortæller om seksualitet. Jeg ved ikke hvordan kollegaerne ville reagere hvis jeg foreslog, at en udefra kom og fortalte om seksualitet. Den er lidt svær. Tror halvdelen ville synes det var en god ide, så kunne vi også få det aspekt med, men den anden halvdel ville synes sikke noget pjat. Hvorfor skal vi nu også til det, vi har jo nok at lave. Teori til belysning af fænomenet: Ifølge Johansen, Thyness & Holm er seksualitet i store dele af sundhedssektoren stadig et tabubelagt emne og derfor ikke prioriteret ret højt. Mange sygeplejersker er bange for, hvad kollegaer vil sige, hvis de tager seksuelle spørgsmål op. Igennem tiderne har det vist sig, at medarbejdere som har engageret sig i emnet er blevet skudt forkerte motiver i skoene. Side 23

25 Dette kunne være undgået, hvis emnet seksualitet rutinemæssigt blev sat på dagordenen på de enkelte afdelinger (2001,s ). En anden grund til at emnet seksualitet er et tabubelagt emne blandt sygeplejersker er, at det er svært at snakke seksualitet uden at investere noget af sig selv i samtalen. Fra andre situationer i sygeplejen er sygeplejersker vant til at have en faglige forholden sig til de ting hun udfører. Men når snakken falder på seksualitet vil hendes egne holdninger, behov og oplevelse af seksualitet blive berørt, hvilket skræmmer mange sygeplejersker. Det er derfor vigtigt, at hun har et afklaret forhold til sin egen seksualitet. Er det ikke tilfældet, kan hun ikke tackle seksuelle spændinger og problemstillinger på en professionel måde (ibid, s. 59). At sætte seksualitet på dagsordenen på personalemødet vil give sygeplejersker træning i at tale om emnet. Denne træning vil efterfølgende gøre det lettere at snakke med patienten om seksuelle emner. Desværre er dette ikke særlig udbredt, hvilket medfører, at sygeplejersker har svært ved at tage initiativet til at åbne op for en sådan samtale (ibid, s. 67). Fortolkning: At sygeplejerskerne lader det være op til patienterne på retspsykiatrisk afsnit at tage initiativet til at bringe seksuelle emner på banen kan tyde på, at seksualitet her er et tabubelagt område lige som i den øvrige sundhedssektor. Sygeplejerskerne reagerer på den synlige seksualitet som fx manglende rejsning hos patienten ved at udlevere Viagra, en handling som falder i tråd med den normale medicinhåndtering i sygeplejen. Anderledes ser det ud, når det vedrører den ikke så konkrete seksualitet så som ømhed, nærhed og berøring. Her vil sygeplejersken være nødt til at investere noget af sig selv i samtalen, hvorved hendes egne holdninger, behov og oplevelse af seksualitet bliver berørt. Dette kan skræmme mange sygeplejersker. At udtrykke tvivl om kollegaernes reaktion på et forslag om at få sat seksualitet på dagsordenen via foredrag kan dække over, at det ikke er særlig udbredt at debattere seksualitet på personalemødet og kollegaerne imellem. Den manglende kommunikation og derved træning i at snakke om seksualitet kan være en årsag til, at der ikke dokumenteres seksualitet i journalen. Når sygeplejerskerne giver udtryk for, at de har nok at lave ift. den diagnostiske Side 24

26 behandling og måske derfor nedprioriterer seksualitet, kan vi få den tanke, at det skyldes tabuisering Tema 3: Hvordan er relationen mellem sygeplejersken og den retspsykiatriske patient? Sygeplejerskernes livsverden: Sygeplejerskerne er meget opmærksomme på ikke at lade sig berøre af patienternes kriminelle historie og er af den overbevisning, at det ikke påvirker sygeplejen. Derfor har de ikke tænkt på, om historien påvirker deres lyst til at tage seksuelle emner op med patienterne. Ved kun at være informeret om historien i grove træk mener de at kunne møde patienten uden fordomme. Sygeplejerskerne synes de formår, at se patienterne som mennesker med en psykisk sygdom og ikke som farlige kriminelle. Dette udmønter sig fx i, at der udvises respekt for og værnes om det privatliv patienterne har mulighed for på afsnittet. Sygeplejerskerne er bevidste om, at det at opbygge en tillidsfuld relation til de retspsykiatriske patienter er en langsigtet og udfordrende proces. Den påvirkes bl.a. af de sikkerhedsmæssige hensyn sygeplejerskerne er nødt til at tage. Frygt for patienten er ikke en dominerende følelse hos sygeplejerskerne men dog tilstedeværende. Sygeplejerske 2 er bevidst om, hvorledes hun undgår at få fordomme i relationen. Mentalundersøgelser dem læser jeg aldrig igennem. Jeg har ikke brug for detaljerne i deres forhistorie. Så kan jeg hurtig få fordomme og det skal jeg jo ikke have så kan jeg ikke hjælpe patienten. At det er mennesket der er i fokus i sygeplejen fremgår af sygeplejerske 3 s udtalelse. Jeg går ikke og tænker over at det også er nogen forfærdelige mennesker for det er mennesker, de er ikke forfærdelige de har en psykisk sygdom. Det er i den forbindelse de har lavet et eller andet. Sygeplejerske 1 udtrykker empati når hun beskriver, hvordan nye personaler introduceres til det at gå ind på patientens stue. Man banker på og venter giver tid. Også selvom man ikke hører noget der inde fra så giver man dem lige lidt tid så de kan lukke ned for uanset hvad det er de er i gang med. Selvom relationen mellem sygeplejerske og patient bærer præg af empati, lurer frygten for patientens kriminelle side i kulissen, hvilket sygeplejerske 3 giver udtryk for. Side 25

27 Det er lidt træls når man kommer ind til en computer og de sidder og googler en. Det er noget irriterende. Teori til belysning af fænomenet: At være opmærksom på sikkerheden bliver en del af sygeplejen på et retspsykiatrisk afsnit. Hvis man ikke føler sig sikker/tryg bliver det at udføre sygepleje vanskeligt eller umuligt. Sygeplejersker skal opfinde nye måder at interagere med patienterne på, mens de udfører opgaver som ikke normalt betegnes som sygepleje. Med den evige tanke på sikkerheden og den begrænsning det lægger på sygeplejerskerne, opstår der et miljø, hvor mulighederne for at interagere med patienterne beskrives som begrænsede (Jacob & Holmes 2011b, s ). Når sygeplejersker arbejder i et potentielt truende miljø, indgår frygt i hendes interventioner, men hun er ikke nødvendigvis bevidst om dette. At se den retspsykiatriske patient som menneske kan være svært for sygeplejerskerne. Dette skyldes ikke nødvendigvis kun patientens aktuelle voldelige opførsel, men kan også skyldes den kriminalitet han tidligere har begået. Kriminaliteten bliver en kilde til frygt og/eller afsky legemliggjort ved patienten. Som led i at se bort fra de følelser som patienten kan fremprovokere i en, kan der udvikles strategier. En af strategierne er at møde patienten først og læse journalen senere. Herved kan man tilstræbe at forblive objektiv. En anden strategi er at skille kriminaliteten og patienten ad ved at skabe en klinisk tilstand, hvor personlige meninger og værdier er sat til side og patienten behandles uden fordømmelse. Når en sygeplejerske har arbejdet længe på retspsykiatrisk afsnit, bliver hun mere eller mindre immun over for kriminalitetens påvirkning en ubevidst tredje strategi (ibid, s ). For at sygeplejersken har mulighed for at indgå i en terapeutisk relation med patienten, er hun etisk tvunget til at prøve at identificere sig med patienten, hvorved empati kan opnås. Sygeplejersken må prøve at sætte sig ind i patientens baggrund for herved at forstå, hvorfor han handlede som han gjorde. Ved at sygeplejersken ser på patienten som offer for sygdom og dårlig social opvækst i stedet for som gerningsmand skabes der empati. Men der kan være lovovertrædelser, der kan være sværere for sygeplejersken at begribe (ibid, s. 75). Side 26

28 Fortolkning: Sygeplejerskerne på retspsykiatrisk afsnit føler ikke umiddelbart, at den sygepleje de udføre bliver påvirket af patientens kriminelle historie. Dette kan skyldes, at de har været i stand til at integrere betryggende sikkerhedsforanstaltninger og strategier i sygeplejen. En af de strategier der anvendes på afsnittet er at møde mennesket fordomsfrit ved ikke at læse alle detaljerne i journalen. For at indgå i en terapeutisk relation med patienten, er de yderligere bevidste om at se patienten som et offer for en psykisk sygdom og ikke som en gerningsmand. Herved prøver de at skabe den empati for patienten som er nødvendig for at kunne udøve den bedste sygepleje. Sygeplejerskernes respekt for patienternes privatsfære, ved fx ikke bare at brase ind på deres stue, vidner måske om den empati de har formået at opnå. De retspsykiatriske sygeplejersker arbejder i et potentielt truende miljø, hvor frygt må forventes at være en del af hverdagen. De nævner aldrig selv interaktionen med patienten med ordet frygt, hvilket evt. kan skyldes, at de ikke er sig denne frygt bevidst. En af sygeplejerskerne anvender ordene træls og irriterende, når patienten sidder og googler hende. Ordene kan tænkes at være synonymer for frygt. 4.2 Diskussion. I det følgende afsnit præsenteres vores diskussion af interviewenes fund. Diskussionen vil være struktureret ift. de 3 temaer fra analyseafsnittet og være styret af problemformuleringen. Formålet med diskussionen er at nå frem til en konklusion Tema 1- Hvad vil det sige at udføre professionel sygepleje? Analysen viser, at sygeplejerskerne på retspsykiatrisk afsnit finder det uprofessionelt at anvende knuset i sygeplejen. De ønsker ikke at komme så tæt på patienten. Dette står i modsætning til Sechers opfattelse af, hvordan den professionelle psykiatriske sygeplejerske til tider må give noget af sig selv og virke som en ven i relationen. Det er ofte en betydningsfuld anden, fx en ven, der er medvirkende til et vendepunkt i patientens situation. Det kan i nogle tilfælde være den psykiatriske sygeplejerske, der må påtage sig denne rolle. Selvom hun er professionel, skal hun være i stand til at give nærhed, kærlighed og tillid, 3 vigtige begreber ift. seksualitet og kærlighedslivet (2006, s. 115). Side 27

29 Når det anses for uprofessionelt at give et knus medfører det, at berøring ikke er en integreret del af sygeplejen i afsnittet. Dette er tankevækkende, når professor i fysiologi Kerstin Uvnäs Moberg (KUM) beskriver, hvor stor betydning berøring har for både krop og sjæl. Signalstoffet og hormonet Oxytocin som indgår i kroppens ro-hvile system udskilles ved berøring (2006, s. 16). Oxytocin udløser bl.a. lavere blodtryk, lavere niveauer af stresshormoner, større tolerance for smerte og en adfærd præget af afspænding og social interaktion (ibid, s. 22). Berøring synes at være den stærkeste af alle de påvirkninger ro-hvile systemet kan blive udsat for. KUM siger endvidere, at det at lade berøring få en fremtrædende plads i pleje og behandling betyder, at man lader mennesket komme først. Hun går så vidt som til at sige, at berøring har betydning for hele samfundet, eftersom det skaber et positivt samspil mellem mennesker og mindsker fjendtlighed og forsvarsberedskab (ibid, s ). De fleste mennesker foretrækker fysisk kontakt med personer de kender godt, men når vi er syge eller lider nød, bliver vi beroliget af sygeplejerskens berøring, selvom vi aldrig har set hende før. At få et kram af nogen vi ikke tidligere har mødt, men som deltager i behandlingen af os, opleves oftest som helt naturligt når vi er syge eller på anden måde er udsatte. Meget tyder på, at vi skaber og vedligeholder vores relationer gennem forskellige former for berøring og andre sensoriske stimuli (ibid, s ). If KUM har en undersøgelse foretaget af Touch Research Institute i Miami, USA, på en ungdomspsykiatrisk klinik vist, at massage bevirkede, at de unge blev roligere, mindre deprimerede, mere samarbejdsvillige og mindre ængstelige (ibid, s. 131). Når man tager KUM s berøringsteori i betragtning, kan det undre, at sygeplejerskerne på retspsykiatrisk afsnit netop anser berøring for at være uprofessionel sygepleje. Man kan få den tanke, at når sygeplejeuddannelsen ikke lægger vægt på ro-hvile systemet, vil det ikke indgå som en del af sygeplejerskernes faglige skøn. En artikel i tidsskriftet Sykeplejen i Norge hævder, at brugen af berøring i psykiatrien hindres af sygeplejerskernes frygt for at gøre noget galt. Men ved at være professionel kan hun netop informere patienten om hensigten med berøringen. Sygeplejerskerne i studiet var meget Side 28

30 optaget af at skulle have patientens accept før berøring, men kan patienten ikke inderst inde ønske berøring selvom han siger nej? (Web 7). Psykiatrisk sygeplejerske J. K. Hummelvoll beskriver den dynamiske relation mellem nærhed og afstand som kernen i den professionelle holdning. Sygeplejersken skal have en tillidsfuld tro på patienten og møde ham med forståelse (Hummelvoll 2005, s. 382). Løgstrup udtrykker dette med de suveræne livsytringer, såsom tillid og respekt, som opstår i mødet med andre. Opstår disse ikke spontant i mødet med patienten, må sygeplejersken gøre brug af den etiske fordring og handle som var de tilstede i situationen (Martinsen 2006, ). Men er det muligt at overføre disse forventninger til sygeplejen i en retspsykiatrisk kontekst? Rose et. al har undersøgt, hvorledes respekt forstås og udleves af sygeplejersker i retspsykiatrisk regi. De kom frem til, at den respekt sygeplejerskerne udviste i deres praksis, var meget kompleks, dynamisk og begrænset af kontekstuelle faktorer. Sygeplejerskerne balancerede mellem de normale forventninger til sygeplejen og den reelle virkelighed og udfordringerne i deres praksis og indgik et praktisk kompromis. De lænede sig op af det fundamentale ideal om respekt for patientens autonomi, mens de hele tiden ledte efter egenskaber ved patienten, som ville gøre dem i stand til at udvise omsorgsfuld pleje ( 2011, s. 13). Måske burde dette felt undersøges yderligere, så sygeplejerskerne ikke er i tvivl om, hvorvidt de er professionelle eller ej, når de træffer beslutninger i den specielle retspsykiatriske kontekst Tema 2- Er seksualitet tabu blandt sygeplejersker? Sygeplejerskerne på retspsykiatrisk afsnit er generelt af den overbevisning, at de snakker seksualitet med patienterne og deres kollegaer. Men samtidig med fremgår det, at ift.patienterne er det ikke sygeplejerskerne der tager initiativet. Hvis sygeplejersker på retspsykiatrisk afsnit har den holdning, at det er op til patienten selv at tage seksuelle emner op, er der en risiko for, at patienterne går rundt med en masse uforløste seksuelle problematikker. Forsøg har if. Rikke Thor vist, at tør sygeplejersker ikke åbne samtalen om seksuelle emner og vise patienten, at der står en dør på klem, så vil 50 % af patienterne heller ikke selv tage initiativet og bringe det på banen (2012 s.95). Side 29

31 Det er god sygepleje, når sygeplejerskerne sørger for at give de mandlige patienter med manglende rejsning Viagra. Med udgangspunkt i Maslows behovspyramide er det fysiologiske behov for sex placeret nederst sammen med sult og tørst. Det er herved et behov som patienterne vil prøve at søge udlevelse for gang på gang. Men det er vigtigt ikke at glemme, at seksualitet er mere end blot det fysiske aspekt. Det indbefatter ligeledes ømhed, kærlighed og berøring (Secher 2006, s 74-75). Det ser ud til, at sygeplejerskerne på retspsykiatrisk afsnit er af den holdning, at seksualitet hovedsagligt indbefatter den fysiske del selve det at have samleje. Er sygeplejerskerne ikke i stand til også at rumme de mere bløde aspekter af seksualiteten og snakke med patienterne om længslen efter kærlighed, vil det uforløste seksuelle behov hele tiden blande sig i de andre behov som er placeret længere oppe i pyramiden, fx i den sociale kontakt som vil blive overseksualiserende (ibid, s. 75). Når sygeplejerskerne på retspsykiatrisk afsnit sjældent selv tager seksuelle emner op og kun reagerer på de synlige aspekter, kan det if. Graugaard, Møhl & Hertoft skyldes tvivl om egne kvalifikationer. Sygeplejerskerne tror måske, at det er nødvendigt med en stor faglig viden om seksualitet for at tage seksuelle emner op. Det er dog ikke nødvendigt. Det vigtigste er, at hun er i stand til at lytte og signalere overfor patienten, at det er ok at tage emnet op. PLISSIT- modellen, som er udarbejdet af sexologerne Annon og Robertson, er et eksempel på en guideline der kan hjælpe sygeplejersker med at tage initiativet til at åbne op for den seksuelle snak med patienterne (2006 s. 21). Det ser ikke ud til, at sygeplejerskerne på retspsykiatrisk afsnit har kendskab til PLISSITmodellen. En af de interviewede sygeplejersker giver uden for interviewet udtryk for, at hun ikke har kendskab til denne model. Vi tror, at havde sygeplejerskerne kendskab til modellen, ville de have lettere ved selv at åbne samtalen om seksualitet med patienterne. Manglende kendskab til guidelines samt usikkerheden over, hvorledes kollegaer vil modtage et forslag om at få sat seksualiteten på dagordenen via et foredrag, kan tænkes at være udtryk for den generelle holdning der eksisterer på retspsykiatrisk afsnit til det at snakke seksualitet. Side 30

32 En holdning der ser ud til at være præget af, at afsnittet ikke har en aktiv seksualpolitik. Var det tilfældet, skulle afsnittet if. Secher prioriterer undervisning, vejledning og oplæring i seksuelle spørgsmål langt højere end det er tilfældet nu (2006, s. 73). Sygeplejerske og mangeårig rådgiver i Hiv Danmark Solveig Roth giver i et interview med Sommer & Christensen udtryk for, at hun er enig med Secher. Skal det nogensinde blive en naturlig og integreret del af sygeplejen at snakke seksualitet, er det vigtigt at klæde personalet på. Det kan bl.a. ske ved at sætte seksualitet på som et tema på personalemødet og prioriterer, at sygeplejersker får træning i at snakke med hinanden indbyrdes om emnet. Hun pointerer, at dette i høj grad er et ledelsesansvar (2007, s. 1). Johansen, Thyness & Holm mener ligeledes, at det er lederen som skal sørge for at temaet drøftes med kollegaer og vejledere (2001, s. 67). Ovenstående er med til at understrege, at den enkelte sygeplejerskes holdning på retspsykiatrisk afsnit til at tage seksuelle emner op vil være præget af den generelle holdning og prioritering som emnet får på afsnittet. Afsnittets mangelfulde dokumentation af seksuelle emner kan være udtryk for, at det ikke prioriteres højt af ledelsen. Det kan samtidig også være udtryk for en holdning om, at det at snakke seksualitet ikke sættes lig med det at handle med omhu og samvittighedsfuldhed. Dette står i modsætning til Sundhedsstyrelsens (SST) mindstekrav til sygeplejefagligt personales journalføring. SST offentliggjorde i 2005 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Vejledningen tager udgangspunkt i SST s opfattelse af, hvad kravene til autorisationslovens paragraf 17 om omhu og samvittighedsfuldhed indebærer. SST er af den mening, at for at vise omhu og samvittighedsfuldhed, skal dokumentationen som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt patienten blandt andet har potentielle og/eller aktuelle problemer i forhold til seksualitet (Web 8) Tema 3- Hvordan er relationen mellem sygeplejersken og den retspsykiatriske patient? Sygeplejerskerne føler ikke umiddelbart, at den retspsykiatriske patients kriminelle historie Side 31

33 påvirker den sygepleje de udfører. De mener ikke, den kriminelle historie har betydning for om seksuelle emner tages op eller ej. Årsagen til at sygeplejerskerne ikke lader deres sygepleje blive hæmmet af den kriminelle historie skal måske findes i den bevidste tilgang de har til patienterne. I rammerne af adskillige sikkerhedsforanstaltninger og strategier er sygeplejerskerne muligvis i stand til at opbygge det, som den tyske professor i socialfilosofi Axel Honneth kalder den anerkendende tilgang til andre mennesker. Det kan tænkes, at sygeplejerskerne er i stand til at anerkender den retspsykiatriske patient via den respekt de udviser ved bl.a. ikke at brase ind på patientens stue og via den empati dette kan være udtryk for og på den måde se ind til mennesket. Hvis de derimod kun møder patienten med erkendelse vil mennesket i den retspsykiatriske patient blive usynligt for sygeplejerskerne og vi kan forestille os, at de herved lettere vil blive påvirket af selve kriminaliteten (Honneth 2003, s.104 ). I interaktionen med patienterne nævner sygeplejerskerne intet om, at frygt optræder i relationen. Dette kan undre os, da den undersøgte litteratur enslydende berører frygt-aspektet, som værende til stede og fylde meget i patient-sygeplejerske relationen. Når frygten ikke umiddelbart er til stede hos de retspsykiatriske sygeplejersker vi interviewede, kan det skyldes, at afsnittet er opmærksom på at bearbejde følelserne når de opstår. If. psykiatrisk sygeplejerske og dr. polit Bengt Karlsson er det vigtigt, at sygeplejerskerne erkender, at de kan få følelser af frygt, afsky og frastødning i relationen til patienten. Bearbejdes disse følelser ikke, vil de hele tiden være til stede og påvirke sygeplejerskernes syn på patienten. Der er hermed stor risiko for, at sygeplejen vil blive distanceret og uden indlevelse (2009, s. 161). At sygeplejerskerne ikke nævner frygten kan omvendt også skyldes, at der inden for retspsykiatrien ikke er tradition for at snakke om disse følelser inden for sygeplejen. At udtrykke og erkende følelser fx som afsky og frygt synes at være problematisk ift. de professionelle og etiske standarder (Jacob, Gagnon & Holmes 2009, s. 157). 4.3 Diskussion af metode I det følgende afsnit vil vi foretage en kritisk vurdering af vores metodeafsnit. Kun de punkter vi finder væsentlige vil fremgå. Side 32

34 4.3.1 Videnskabsteoretisk perspektiv Vi mener, at kombinationen af den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang var det rigtige valg, da det var sygeplejerskernes livsverden i retspsykiatrisk regi vi ønskede at forstå. Ved at arbejde med en hermeneutisk tilgang har vi fået udvidet vores forståelseshorisont løbende i processen. Vores interview blev lavet med et pr. dag, hvilket kan have betydet, at vores forståelseshorisont allerede var udvidet efter første interview. Ved at holde os til interviewguidens spørgsmål har vi efter bedste evne prøvet at leve op til fænomenologiens grundtanke, om ikke at lade forforståelsen påvirke situationen. Men muligheden for at nye delforståelser har påvirket intervieweren foreligger. Vi var i analysesituationen bevidste om at lade teksten tale til os, som man skal i en hermeneutisk videnskabelig tilgang. Men vores forforståelse kan have været medvirkende til, at vi ubevidst søgte efter bestemte temaer Design Det materiale vi udsendte til interviewpersonerne før interviewet kan have påvirket deres udsagn, da de her blev konfronteret med vores antagelse om, at sygeplejersker har svært ved at snakke seksualitet med deres patienter. Vores fordomme om, hvorvidt den retspsykiatriske patients kriminelle historie påvirkede sygeplejerskerne blev også nævnt. Det at sygeplejerskerne har haft tid til at gøre sig forberedende tanker om emnet kan bevirke, at resultaterne ikke afspejler den aktuelle virkelighed, men vi mener ikke dette kan undgås. Ved at lade afdelingssygeplejersken udvælge deltagerne kan resultatet være påvirket. Men vi mener, at det var 3 meget forskellige og repræsentative sygeplejersker af forskellige aldre og anciennitet. Det ligger i det semistrukturerede interview, at der er plads til åbenhed og ændringer undervejs, men vi fandt at interviewguiden var meget styrende. Det kan skyldes vores manglende erfaring med interviewteknik. Vi mener dog at resultaterne er retvisende Interview Af tidsmæssige årsager valgte vi kun at interviewe 3 sygeplejersker og kun fra et afsnit. Konsekvensen deraf ses i punkt Side 33

35 Vi valgte at interviewe deltagerne enkeltvis, da vi havde en antagelse om, at seksualitet er et tabubelagt emne inden for sygeplejen. For at sikre størst mulig indsigt i den enkeltes livsverden fandt vi enkeltinterviewet bedst egnet. Et fokusgruppeinterview havde måske bidraget med en diskussion, som havde været med til at brede emnet mere ud. Men da vi er novicer indenfor interviewteknik, var vi usikre på vores evner til at overskue sådan en situation. Det var vores oplevelse, at atmosfæren under interviewene var afslappet og indbød til fortrolighed. Men vi kan ikke være sikre på, at sygeplejerskerne var af samme opfattelse og derfor ikke fremkom med den sande viden Transskripering Vi er af den overbevisning, at det vi ikke transskriperede fra interviewene var urelevant og ikke havde haft nogen betydning for besvarelsen af problemformuleringen Analyse Stringentheden i den hermeneutiske analyse hjalp os med at fastholde de enkelte procedurer og sikre, at vi ikke lagde vores egen forforståelse ned over materialet. Den muliggjorde en dialog, hvor vi bidrog med vores egen horisont. Af plads og tidsmæssige årsager var vi nødsaget til at udvælge et enkelt emne inden for hvert af de 3 hovedtemaer. Det begrænsede os i at folde temaerne ud og belyse dem fra flere sider. Havde ressourcerne været større, havde opgaven måske set anderledes ud. Vores konklusion vil være et resultat af at, det kun var brudstykker af temaerne vi havde tid og plads til at belyse Verifikation På trods af vores uerfarenhed i at lave interview mener vi, at stringentheden i Kvales 7 faser bidrog til at skabe validitet og sikre, at vi opnåede resultater der kan besvare vores problemformulering. Side 34

36 Vi ønskede at styrke validiteten af transskriperingen ved at lade sygeplejerskerne gennemlæse materialet. Desværre var der ikke nogen af sygeplejerskerne der ønskede dette. Vi er bevidste om, at vi ikke har brugt triangulering i opgaven. Såfremt vi havde haft tid til at supplere interviewene med fx et spørgeskema til andre retspsykiatriske afsnit, kunne det have styrket validiteten. Via metatekster har vi løbende igennem opgaven bestræbt os på at forklare, hvad vi gjorde og hvorfor og hermed skabt stringens og sammenhæng. På den måde højnes reliabiliteten. Mht. generaliserbarhed af resultaterne er vi bevidste om, at 3 sygeplejersker og kun et retspsykiatrisk afsnit ikke giver datamætning og derfor ikke er nok til at opnå generaliserbare data. Dog kan resultaterne sige noget om tendensen til at snakke seksualitet i retspsykiatrisk regi. 5. Konklusion Gennem opgavens problembeskrivelse, analyse og diskussion er vi nu i stand til at drage en konklusion ift. problemformuleringen. Inden vi gik i gang med dette projekt, havde vi den antagelse, at sygeplejersker generelt finder det svært at snakke om seksualitet med patienterne. Vi ville undersøge, om dette også var tilfældet blandt sygeplejerskerne på et retspsykiatrisk afsnit og samtidig prøve at få svar på om patienternes kriminelle historie påvirkede sygeplejerskernes holdning til at tage seksuelle emner op. Overordnet fik vi bekræftet vores antagelse om, at også sygeplejerskerne på retspsykiatrisk afsnit havde svært ved at snakke om seksualitet. Men det var ikke patienternes kriminelle historie der var årsag der til. Generelt havde sygeplejerskerne på retspsykiatrisk afsnit selv den holdning, at de snakkede om seksualitet med deres patienter og hinanden og mente, at de havde et ret afslappet forhold til emnet. Vores undersøgelse har vist, at de på nogle områder levede op til dette, men at seksualitet stadig ikke var en integreret del af sygeplejen. Vi kan konkludere, at de havde en holdning til at tage hånd om den synlige og fysiske del af seksualiteten, det der havde med selve samlejet at gøre. Fx tog de bl.a. en snak med patienten Side 35

37 og udleverede Viagra, hvis han havde rejsningsproblemer og skulle hjem til kæresten på weekend. At det var rejsningsproblemer sygeplejerskerne hovedsagligt lagde vægt på medførte, at det var patienten i parforhold der kom i centrum. Det viste sig, at det kun var i sådanne sammenhænge, at sygeplejerskerne selv tog initiativet til at snakke om seksuelle problematikker, for ellers lod de det være op til patienterne at bringe seksuelle emner op. Patienter som var uden partner blev på den måde mere overladt til sig selv. Her var sygeplejerskerne ikke så opmærksomme på de mere bløde aspekter af seksualiteten, som fx at tage en snak med patienterne om længslen efter kærlighed. Set i lyset af WHO s definition på seksualitet, hvoraf det fremgår, at seksualitet ikke kun er synonymt med samleje, men også er hvad der driver os til at søge kærlighed, varme og intimitet, må vi konstatere at sygeplejerskerne havde vanskeligere ved at berøre definitionens blødere værdier. Det at give patienter et knus og hermed berøring anser vi som værende en del af de bløde værdier. Sygeplejerskerne på retspsykiatrisk afsnit havde den holdning, at det var uprofessionelt at give patienterne et knus. Ligeledes fremgik at berøring ikke var en del af den daglige sygepleje. De følte, at de kom for tæt på og at situationen blev for privat. Vi kom ikke i vores interview ind på, om sygeplejerskerne havde gjort sig tanker angående, hvorledes berøring kunne anvendes konstruktivt i sygeplejen og hvilken betydning berøring kunne have for patienternes seksuelle velvære. Sygeplejerskerne på retspsykiatrisk afsnit var selv af den holdning, at de snakkede seksualitet med deres kollegaer, men vi kan konkludere, at den seksuelle snak hovedsagligt var begrænset til konkrete tvivlspørgsmål fx ifm. bivirkninger af et psykofarmaka. Det så ikke ud til, at de på afsnittet havde en fælles og aktiv seksualpolitik, men det var op til den enkelte sygeplejerske at lave en vurdering i situationen. Havde de haft en aktiv seksualpolitik ville fx foredrag, undervisning, vejledning og oplæring i seksuelle spørgsmål have været en del af deres personalemøder og en del af dagsordenen. Side 36

38 Det manglende kendskab til hjælpeværktøjer som PLISSIT modellen kan ses som manglende faglig viden. Det kan være en af årsagerne til, at sygeplejerskerne ofte lod det være op til patienterne selv at bringe seksuelle emner op. Det er ledelsens ansvar at sætte seksualitet på dagsordenen. Sygeplejerskernes holdning vil i høj grad være præget af ledelsens holdning og prioritering. Sygeplejerskernes mangelfulde dokumentation kan være et udtryk for, at seksualitet blev nedprioriteret. Når der ikke konsekvent blev snakket om seksualitet på afsnittet forblev emnet et tabu. Vi kan konkludere, at sygeplejerskerne på afsnittet havde strategier og en bevidst tilgang til patienterne, hvormed de formåede at udøve en sygepleje som ikke var påvirket af patientens kriminelle historie. Selvom litteratur siger, at frygt er en stor del af relationen mellem sygeplejerske og patient, var det ikke noget sygeplejerskerne påpegede som værende et problem. Dog lå den måske og lurede et sted ved udtalelsen om, at det var træls og irriterende at blive googlet af patienterne. For os ser det ud til, at frygten ikke fyldte ret meget og ikke havde indvirkning på, om de snakkede seksualitet med patienterne. Sygeplejerskerne havde faktisk ikke tidligere tænkt over, hvorvidt patienternes kriminelle historie påvirkede deres holdning til at tage seksuelle emner op. Det dækkede måske over, at det ikke var noget de havde været bevidste om. 6. Perspektivering Vores konklusion er foretaget på grundlag af få interviews foretaget i et enkelt retspsykiatrisk afsnit og siger derfor ikke noget generelt om forholdene i retspsykiatrien. Men fundene kan være en øjenåbner i det aktuelle og andre retspsykiatriske afsnit. Projektet kan udleveres til personalet og ligge til grund for en diskussion om fx en aktiv seksualpolitik, seksualitetens forskellige værdier, berøringens betydning i sygeplejen og frygtens indvirkning på personalet. Diskussionerne vil sætte seksualitet på dagsordenen og derved forhindre, at den forbliver et tabu. Vi har med dette projekt konstateret, at så længe Side 37

39 seksualitet ikke er en integreret del af sygeplejen, vil emnet til stadighed være omgærdet af tabu. Vi vil i den forbindelse fremhæve nogle samfundsmæssige tiltag som vi mener kan gøre det lettere at få sat seksualitet på dagsordenen. Det er vigtigt, at se på hvilke forudsætninger sygeplejersker har for at snakke seksualitet med patienterne. Da seksualitet ikke hidtil har været et obligatorisk fag i sygeplejeuddannelsen, har sygeplejersker ikke nødvendigvis stiftet bekendtskab med begrebet seksualitet og dets betydning for patienters mestring ifm. sygdom. Der er sket skridt i den rigtige retning, da seksualitet i 2012 er kommet på skemaet med 3 lektioner på modul 9. Men vi tror ikke, at 3 lektioner kan ændre på situationen. Skal det bidrage til en holdningsændring, må undervisningsplanen ændres således, at seksualitet kommer på skemaet på lige fod med andre fag. Hvis de studerende får træning i at snakke om emnet, vil de senere have lettere ved at tage emnet op med patienterne i praksis. Et andet tiltag kan være at inddrage Mobergs ro-hvile teori i undervisningen. Der er i dag fokus på betydningen af stress (kamp-flugt-mekanismen) for organismens overlevelse, selvom ro-hvile-systemet er lige så vigtigt. Ved at lære om ro-hvile systemets betydning, kan det gøre det lettere at integrere berøring i sygeplejen. If. seksual- og samlivsrådgiver Lene Sigaard er der forskel på, hvor naturligt det falder for mænd og kvinder at inddrage seksualitet i plejen. Studier har vist, at mandlige sygeplejersker finder det mere naturligt at integrere seksualiteten i plejen (Sigaard 2003, s. 57). Når dette er tilfældet og sygeplejeuddannelsen er domineret af kvinder, ligger der en udfordring i at gøre de kvindelige studerende bevidste om, at de skal arbejde med denne side af sig selv. Hvis det at snakke seksualitet skal integreres i sygeplejen forudsætter det, at der forligger tilgængelige retningslinjer og vejledninger om emnet. Fx kunne PLISSIT-modellen omskrives og foreligge som et PRI dokument som hjælp til at åbne den seksuelle samtale. Vi er i projektet stødt på spørgsmålet om, hvorvidt der i retspsykiatrisk regi kan forekomme kontekstuelle faktorer som begrænser sygeplejerskernes muligheder for udføre en sygepleje der lever op til de normale forventninger til god sygepleje. Dette kan måske også tænkes at gælde indenfor det seksuelle område og kunne være interessant at lægge til grund for et senere studie. Side 38

40 7. Referencer Birkler, J., Videnskabsteori en grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark. Dahlager, L. & Fredslund, H., Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse. I S. Vallgårda & L. Koch red Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. Udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, s Graugaard, C., Møhl, B. & Hertoft, P., red Krop, Sygdom & Seksualitet. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Hautamäki, K et al., Opening communication with cancer patients about sexuality - related issues, Cancer Nursing, vol. 30, nr. 5, s Honneth, A., Behovet for anerkendelse. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Hummelvoll, J.K., Helt, ikke stykkevis og delt psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 3. udgave. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Jacob, J.D., Gagnon, M., & Holmes, D., Nursing so-called monsters: On the importance of abjection and fear in forensic psychiatric nursing. Journal of Forensic Nursing. nr. 5, s Jacob, J.D. & Holmes, D., 2011a. The culture of fear: expanding the concept of risk in forensic psychiatric nursing. International Journal of Culture and Mental Health, Vol. 4, nr. 2, s Jacob, J.D. & Holmes, D., 2011b. Working under threat: Fear and nurse-patient interactions in a forensic psychiatric setting. Journal of Forensic Nursing, nr. 7, s Johansen, M., Thyness, E.M. & Holm, J., Når seksualitet tages alvorligt. Kbh.: Gads Forlag. Karlsson, B., Pasienterfaringer som kunnskapsgrunnlag i psykiatrisk sykepleje. I N. Buus red Psykiatrisk sygepleje. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s Kvale, S. & Brinkmann, S., InterView Introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Martinsen, K., Øjet og kaldet. Kbh.: Munksgaard Danmark. Side 39

41 Martinsen, K., Samtalen, skønnet og evidensen. Kbh.: Gads Forlag Moberg, K. U., Afspænding, ro og berøring om oxytocins helbredende virkning i kroppen. Kbh.: Akademisk Forlag. Quinn, C. & Browne, G., Sexuality of people living with mental illness: A collaborative challenge for mental health nurses. International Journal of Mental Health Nursing. Nr. 18, s Rose et al., Respect in forensic psychiatric nurse-patient relationships: A practical compromise. Journal of Forensic Nursing, nr. 7, s Saunamäki, N., Andersson, M. & Engström, M., Discussing sexuality with patients: nurses attitudes and beliefs. Journal of advanced Nursing, vol. 66, nr. 6, s Secher, M.T., Sindslidelser og seksualitet. Secher.Info Sigaard, L., Seksualitet en omsorgsdimension. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. Sommer, C. & Christensen, K.B., Sæt seksualiteten på din professionelle dagsorden. Sygeplejersken, nr. 6, s Thor, R., Husk at tale seksualitet med patienterne. Sygeplejersken, årg. 112, nr. 1, s Web 1: Sex og samfund, Om danskernes seksualitet [Online] Sex og samfund. Tilgængelig fra: 29 [Lokaliseret ]. Web 2: Baden, C.B., Aalborg universitet satser mere på sex [Online] P4 Nordjylland. Tilgængelig fra: [Lokaliseret den ]. Side 40

42 Web 3: Hansen, S.Z., Sex, sindslidelse og psykofarmaka; en problematisk cocktail [Online], Outsideren, nr. 62, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Web 4: Region Nordjylland, Psykiatrien [Online] Aalborg: Region Nordjylland. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Web 5: Bedre Psykiatri, Retspsykiatri [Online]. Kbh.: Bedre Psykiatri Landsforeningen for pårørende. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Web 6: University College Nordjylland, Rammeaftale mellem sundhedsuddannelserne og Aalborg Sygehus vedr. indsamling af data til projekter [Online]. UCN. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. 69. Tilgængelig fra: Web 7: Johannesen, B., Bruk berøring bevisst [Online], Sykepleien, årg. 96, no. 5, s [Lokaliseret ]. Side 41

43 Web 8: Sundhedsstyrelsen., Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, VEJ. nr 9229 af 29/04/2005 [Online]. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Anvendt referencesystem: Harvard. Side 42

44 8. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Søgehistorie Cinahl og PsycINFO s. 1-2 Bilag 2: Vurdering af kvalitative artikler s. 3-8 Bilag 3: Interviewguide s. 9 Bilag 4: Materiale udsendt til sygeplejersker s Bilag 5: Temaer i analysen s Side 43

45 Bilag 1 Søgehistorie side 1/2 [Lokaliseret ] Side 1

46 Bilag 1 Søgehistorie side 2/2 [Lokaliseret ] Side 2