Skriveproces ved større opgaver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriveproces ved større opgaver"

Transkript

1 Skriveproces ved større opgaver Indhold Tillykke!... 2 Tilpas ambitionerne... 3 Emne og problemformulering... 4 Projektledelse er en nødvendighed... 5 Skriv, skriv, skriv... 8 Hvordan kommer man i gang med at skrive?... 9 Revision af tekst Arbejde med strukturen Brug din vejleder Samarbejde med medstuderende Hvad hvis jeg går i stå? Litteratur Hjælpemidler Af Christina Juul Jensen og Julie Marie Isager Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet 1

2 Tillykke! Det er heldigvis givende og interessant at skrive store opgaver, uanset om det er BA-projektet, større opgaver på kandidatuddannelsen eller specialet. Selvstændige opgaver, hvor man selv kan definere emne, problemstilling, struktur og indhold giver mulighed for koncentration og fordybelse i netop det, der er fagligt interessant for den studerende. De store opgaver er med til at opbygge den faglige identitet og træner arbejdsformer, der ligner forskning. Specialet er en vigtig milepæl, hverken mere eller mindre, og de kortere selvstændige opgaver lægger grunden for specialeskrivning. Formålet med denne pjece er at videregive erfaringer med den proces, der går forud for den printede opgave, til kommende opgaveskrivere. Erfaringerne med skriveprocesser er indsamlet på kurser og i individuel- og gruppevejledning af alle typer samfundsfaglige studerende gennem en lang årrække, og pjecen har generel karakter. Det vil sige, at råd og forslag ikke nødvendigvis virker lige godt for alle studerende uanset opgavetype. En stor portion af pjecens indhold vil virke selvindlysende, og det vil under alle omstændigheder være svært at producere en pjece fuld af nyheder på dette felt. Når vi alligevel har skrevet den, skyldes det, at vi møder masser af studerende, som enten ikke får gjort disse ting i praksis, eller som ikke har hørt om disse procesredskaber. Omfanget af opgaverne har betydning for skriveprocesser. Det er vores erfaring, at en del studerende godt kan have alle dele og pointer i opgaver på ca. 20 sider i hovedet, og så først efter, overblikket er opnået, få skrevet dem ned forholdsvis hurtigt og smertefrit men det betyder ikke, at de kan gøre det samme med specialets fx 80 sider. Det er vores holdning, at arbejdet med opgaver i løbet af uddannelsen bør ses som anledning til at tillægge sig gode vaner og grundige faglige arbejdsmetoder, som vil komme studerende til gode i specialeskrivningen. Bevidst arbejde med skriveprocesser i kortere opgaver kan betyde mindre frustration senere hen og formentlig vil også kvaliteten af de korte opgaver blive bedre. Alle større opgaver er underlagt en tidsmæssig ramme og fx specialekontraktens tidsfrist gør, at det bliver særlig vigtigt at skitsere en skrivbar opgave relativt tidligt i processen. Det skal være muligt at producere en opgave, inden tidsfristen udløber. Det betyder ikke nødvendigvis fagligt ringere opgaver, men det understreger nødvendigheden af at have en realistisk plan, som faktisk bliver overholdt. Vores tilgang til opgaveskrivning er, at den skal være effektiv og professionel. Det gælder om at få produceret et fagligt stærkt produkt, bid for bid, inden for de fastsatte tidsrammer. Opgaver bliver ikke til udelukkende ved inspiration og lyst. Der skal arbejdes, og nogen gange arbejdes hårdt. Som studerende giver man sig selv gode betingelser for at få en god og interessant skriveproces, hvis man ser studiet og 2

3 skrivningen som sin profession i en vis periode med de faglige og processuelle valg, det indebærer; hvis opgavens enkelte dele bliver konkrete og håndterbare for skribenten. Det vil være en fordel også at læse Pædagogisk Center Samfundsvidenskabs pjece Byggesten i samfundsvidenskabelige opgaver, da den fokuserer på generelle råd om genrekonventionerne for den færdigproducerede opgave. Også pjecen Brug din specialevejleder supplerer denne pjece med forslag og gode råd til, hvordan opgaveskrivere kan samarbejde med vejledere uanset om det drejer sig om specialet eller andre større opgaver med vejledning. Pjecens struktur afspejler ikke kronologiske skridt i opgaveskriveprocessen. Skriveprocesser er aldrig ens, og vi opfordrer til, at du løbende forholder dig til, om forslagene er brugbare for dig. Tilpas ambitionerne Et centralt sted at starte opgaveskriveprocessen er at overveje ambitionsniveauet gerne inden det endelige emnevalg er truffet. Afklaringen handler om, hvad opgaveskrivningen kan bibringe den studerende: Hvilke mål er der for processen og med selve opgaven? Ambitionsniveau er ikke nødvendigvis tanken eller drømmen om en særlig karakter. Det kan være, at det vigtigste er at få en dyb faglig viden på et snævert område, at færdiggøre uddannelsen, at skaffe det rigtige job, at få mulighed for at skrive ph.d. Ambitioner for skriveprocessen kan også være at give sig selv en god oplevelse med at producere et ret omfattende stykke sammenhængende tekst, overholde deadlines eller finde svaret på et helt centralt fagligt spørgsmål på en metodisk velfunderet måde. Vi anbefaler at klargøre ambitionerne, fordi det har betydning for emne- og materialevalg, for tidsforbrug og for tilværelsen under selve skriveprocessen. Ambitionsniveau kan fungere som kriterium for valg undervejs i processen. Det er vores indtryk, at skriveprocesser bliver mest givende og tilfredsstillende (og at produktet bliver bedre!), hvis den studerende har realistiske ambitioner. The four channel model of flow (Csikszentmihalyi, 1993) kan bruges til at vise en sammenhæng mellem, hvor udfordrende projektet er i forhold til de evner og ressourcer, skribenten har til rådighed i form af viden, talent og ikke mindst tid til at lægge en passende indsats. Et veltilpasset udfordringsniveau giver formentlig oftere flow en inspirerende oplevelse af at være så opslugt af sit projekt, at man glemmer tiden og omgivelserne. En for stor udfordring i forhold til evner eller ressourcer risikerer at ende med angst, bekymring eller apati. For lidt udfordring kan ende i kedsomhed, og det er ikke meningen. Ambitioner, ressourcer og emnevalg bør altså harmoniseres for at skabe de bedste betingelser for en givende proces. Men husk, ingen er i flow gennem en hel skriveproces! 3

4 (Inspireret af Csikszentmihalyi, 1993) Emne og problemformulering Afklarede ambitioner og ressourcer danner et solidt grundlag for at vurdere potentielle emner og vælge et frem for de andre. Emner tager ofte udgangspunkt i et praktikophold, feltarbejde eller erhvervsarbejde eller i interesser for bestemte påstande, teorier, empiri eller metoder. Det kan være udmærket at arbejde videre med kendte emner eller teorier, metoder eller datasæt - særligt i specialeskrivning. Det er helt fint at have flere mulige emner at vælge imellem. Det giver anledning til at afveje hvilket projekt, der bedst kan forløse ambitionerne. En idé er at skrive et par sider om hvert muligt emne: Hvorfor netop det emne? Hvilket materiale, hvilken problemstilling er interessant? Skrivningen kan give indtryk af styrker og svagheder ved projekterne, da det giver anledning til at tænke noget mere over dem hver især. Vi anbefaler at indsnævre det valgte emne til en problemstilling eller problemformulering tidligt i processen. Et emne er et enkelt ord, et tema. Et emne kan bearbejdes til en problemstilling ved at spørge: Hvad med det? sætningen, der kommer efter, er formentlig på vej til at blive en hypotese, en påstand, 4

5 et spørgsmål. Emner er svære at arbejde ud fra, da de kan være meget omfangsrige og ikke naturligt afgrænsede. Problemstillinger eller problemformuleringer har som oftest en mere konkret og indsnævrende formulering, hvilket er afgrænsende. Processen i at arbejde med problemformulering handler mest af alt om at indsnævre og præcisere, hvad det interessante består i, hvad der må komme med. Jo skarpere fokus er i opgaven, jo bedre bliver det formentlig og det er en fordel for litteratursøgning og læsning. Det kan være svært at træffe beslutninger om at udelade pointer eller stofområder, men det gavner produktet at træffe sådanne valg. Det er i øvrigt vores erfaring, at det giver ro og afklaring at træffe disse vigtige beslutninger om opgavens fokus ret tidligt i processen, fordi der bliver bedre tid til at fordybe sig i de centrale spørgsmål og producere skarp og velfunderet tekst. De fleste vejledere vil forvente, at studerende selv har ideer til deres opgavers emne og problemstilling. Også derfor er det en god ide at skrive tankerne om projekter ned tidligt. Husk, at problemformuleringer særligt ved specialet kan justeres til undervejs i processen. Men når du har valgt et emne og dernæst fundet den problemstilling eller problemformulering, som skal være styrende for din opgaveskrivningsproces, skal du til at planlægge resten af den skrevne opgave. Projektledelse er en nødvendighed Det at skrive opgaver er en øvelse i faglig præstation, og en del af denne faglighed er at producere professionel tekst. Det er ikke hensigtsmæssigt for det faglige udtryk, hvis en del af teksten stikker ud som langt mindre bearbejdet end resten, og det giver ikke noget godt indtryk, at der ikke var tid til at læse korrektur. Argumentation, der ikke hænger sammen, fordi der ikke var tid til gennemlæsning og revision, yder ikke retfærdighed over for det store stykke arbejde med faglig analyse og læsning, der formentlig er gået forud for den færdige opgave. Projektstyring har til formål at sikre, at der til slut er så god overensstemmelse mellem den studerendes tanker og den afleverede opgave som muligt. Det handler om at disponere tid og ressourcer. Der er mange forskellige arbejdsopgaver forbundet med specialeskrivning, f.eks.: Brainstorming og beslutninger om problemformuleringer Undersøgelse af kriterierne for netop denne opgave Litteratursøgning Læsning både grundig af centrale tekster og hurtigere af periferitekster Empiribearbejdning Notatskrivning Strukturering af afsnit Skrivning af første udkast til alle opgavens dele 5

6 Gennemlæsning af egen tekst Revision både på sætningsniveau og strukturelt niveau Som beskrevet i indledningen kan nogle studerende sagtens overskue en 20 siders opgaver i hovedet. Jo større omfanget af opgaven er, jo mere brug for projektstyring er der formentlig. Arbejdsplaner giver bedst mening, hvis der er nogenlunde overblik over, hvilke dele opgaven består af, hvilke arbejdsopgaver der skal løses, og hvilke ressourcer der er til rådighed i form af tid. Der vil være arbejdsopgaver, f.eks. skrivning af førsteudkast til et bestemt afsnit, der er mere krævende end andre, og vi foreslår at lave en tidsplan med udgangspunkt i opgavernes sværhedsgrad i stedet for blot at regne et gennemsnitligt sidetal ud pr. dag. Vores erfaring siger desuden, at det kan være noget af en mundfuld at skulle skrive opgave i dag hvorimod det er langt mere overskueligt at skrive på et mindre afsnit med en bestemt funktion i opgaven. Man kan lave planer på et overordnet månedsplan og på dagsplan. At skabe både den overordnede og den detaljeorienterede plan hjælper med at få overblik over hele processen og giver en struktur for de enkelte dage og dermed deadlines, som rigtig mange studerende er glade for og afhængige af for at få produceret tekst. Planlæg så detaljeorienteret som muligt, så arbejdsopgaverne og målene for de enkelte dage og uger er klare. Når du skal lave detaljerne i tidsplanlægningen kan det være en god ide at have en tentativ disposition over opgaven klar. Ved at have en overordnet plan for, hvad opgaven skal indeholde, kan opgavens enkeltdele bedre planlægges. En måde at lave en overordnet plan over hele forløbet er den følgende: 1. Find en kalender eller print en fra med overblik over de relevante måneder 2. Start med at finde ud af, hvornår du skal eller gerne vil aflevere opgaven 3. Træk 2 uger fra til korrektur, smårevision og uforudsete begivenheder ved specialeskrivning kortere opgaver kræver sikkert ikke helt så lang tid 4. Slet alle de dage, hvor du ikke kan arbejde med opgaven pga. lønarbejde, ferie, fødselsdage osv. 5. Beslut deadlines for hvert enkelt element i processen, jo flere deadlines jo bedre. Hvor lang tid skal der sættes af til at skrive konklusionen, indsamle empirien mv.? 6. Skriv gerne datoer for møder med vejledere og andre feedbackgivere En anden mulighed er et Gantdiagram som vist nedenfor. I Gantdiagrammet er de primære arbejdsopgaver markeret med mørkt, mens de sekundære arbejdsopgaver er markeret med lysere. At graduere ens arbejdsopgaver er en god ide, da det giver mulighed for at have arbejdsopgaver at veksle imellem. 6

7 Planer for de enkelte dage handler om koncentration. Det er fornuftigt at arbejde med de sværeste dele, når man er friskest. Det er godt for koncentrationen at skifte arbejdsopgave af og til og at holde små pauser løbende igennem dagen, når man ikke kan samle sig længere. En pause varer ca. 10 minutter, hvor du rejser dig fra din arbejdsplads og går en lille tur eller bruger kroppen på anden måde. Koncentration og produktion kan styrkes ved, at de fysiske rammer lægger op til seriøst arbejde. Hvis erfaringen siger, at det er lettere at koncentrere sig på biblioteket, så tag konsekvensen og beslut gerne faste arbejdstider. Måske er det muligt at lave aftaler med andre, der gør det lettere at overholde arbejdsplanen. Den overordnede plan over hele forløbet skulle gerne have jævnet arbejdsopgaverne ud, så arbejdsdagene får en fornuftig længde gennem hele opgaveskrivningen, og der er tid til en fridag af og til. At arbejde 12 timer i døgnet i længere tid uden pauser er ikke godt for hverken processen eller produktet. At skrive gode opgaver særligt specialer - er et fuldtidsarbejde! At planlægge sin arbejdstid betyder også, at man kan planlægge sin fritid og dermed holde fri med god samvittighed. Og hvordan overholder man så tidsplanen? Til at starte med må man respektere, at det virkelig er nødvendigt at overholde sine egne planer og undgå tidsoptimisme. For mange bufferdage i planerne kan give falsk indtryk af, at man har masser af tid. I stedet for at lade oplevelsen af tekstens kvalitet styre deadlines, er det deadline, der bestemmer, hvor god teksten kan ende med at blive. Mange studerende har langt lettere ved at overholde deadlines og tidsplaner, hvis der er nogen at stå til ansvar overfor. Alle tricks gælder her, og vi anbefaler at finde personer, der er villige til at agere chefer og holde opgaveskrivende studerende fast på deres beslutninger ved at indgå aftaler om bestemte afleveringstidspunkter for dele af opgaven. Det er disse personers opgave ikke at lade studerende flytte deadline igen og igen. 7

8 Skriv, skriv, skriv Når problemformuleringen er på plads og du har lagt en tidsplan, så skal opgaven skrives. Der skal produceres tekst og helst tekst, der til slut kan leve op til egne ambitioner og de faglige krav. De bedste specialer og de sjoveste processer er forbundet med løbende skrivning. Skrivning er den eneste arbejdsopgave, der er relevant gennem hele processen. I starten skriver man fx for at indkredse sit emne, sine problemstillinger og materiale og give grove rids af argumentationen. Det er en god ide at skrive sine antagelser ned tidligt, inden de er blevet slebet til af litteraturstudier. Oplagt er det at skrive de dele af opgaven, der har med litteraturen at gøre, mens man læser den eller reaktioner på data og empiri undervejs i indsamling og analyse. Læsningen bør toppe i starten af opgaveprocessen og aftage undervejs i processen. Det skyldes, at antallet af tekster, det er muligt at inddrage i de fleste emner, er overvældende, hvis man bliver ved at med at søge litteratur indtil kort tid inden aflevering. Det tager tid at skabe sammenhæng mellem projektet, teksternes bidrag og ens egen argumentation. For omfattende og ufokuseret læsning kan betyde, at studerende føler sig forpligtede til at forcere mange kilder ind i projektet, og det kan forvirre fokus og er ikke nødvendigvis god disponering af tid. Samtidigt er et godt råd også, at det sjældent er en god ide at afsætte den første (lange) periode af opgaveskrivningen til læsning af al den litteratur, man påtænker at inddrage i opgaven. Nok skal man have et overblik over relevant litteratur, men noget af litteraturen bør læses undervejs og dermed inddrages i skriftligheden kontinuerligt. Med al den skrivning, får jeg da hurtigt skrevet nok, kunne en indvending lyde. Det er selvfølgelig rigtigt, men der er ingen garanti for, at første udkast er den bedste og mest præcise måde at formidle de faglige pointer på. Der findes andre mere kvalitative kriterier for specialer, end at de opfylder omfangskravet. Professionelle skribenter arbejder med flere faser af skrivning, de skriver flere udkast, lader dem hvile, læser deres tekst igen med friske øje, skriver om på dem. Det gør de for at være sikker på, at deres intentioner bliver tydelige i teksten, at argumentationen holder, at detaljerne er på plads, og at der ikke er overflødige gentagelser, overdrivelser eller uklarheder. Og de får gerne potentielle læsere til at give dem feedback. Det forholder sig ikke altid sådan, at teksten rummer de pointer for læseren, som skribenten tror, den gør. Professionelle skribenter behøver ikke nødvendigvis at føle sig inspirerede for at skrive. Skrivning er at betragte som helt almindeligt arbejde, særligt for akademikere. Skrivning er en måde at komme i gang med at tænke på. 8

9 Hvordan kommer man i gang med at skrive? I første omgang kan det hjælpe at sætte kravene til tekstens umiddelbare kvalitet ned ved at acceptere at producere noget ufærdigt; udkasttekst som under alle omstændigheder skal skrives om. I de tidlige skriverier gælder det om at glemme, at teksten skal læses af nogen. Det handler om at skrive indsigter og argumenter ned uden at tage så mange hensyn til læsere og deres forventninger. Overlad roligt at afbalancere og justere teksten til senere. En måde at komme i gang med at skrive på er nonstop-skrivning. Nonstop-skrivning går ud på at blive ved med at skrive i 7-10 min ud fra en given sætning, et afsnit eller et spørgsmål. Man må ikke redigere i teksten og allerhelst ikke engang læse, hvad der står på computerskærmen i de 7-10 minutter. Det kan sikres ved at lægge stof eller papir over computerskærmen. Forsøget består i at forbinde tanke og fingre at skrive det, man tænker. Formålet er at producere tekst frem for at kredse om kvaliteten, da det er modsatrettede funktioner at kræve af sig selv, at man skal kunne opfinde argumenter og udtænke endelige formfuldendte sætninger og korrekt grammatik samtidig. En nonstop skriveøvelse kunne indledes med en sætning som denne: Lige nu er mit bedste bud på en konklusion på mit speciale, hvorefter et ur med alarm hjælper til med, at tiden bliver overholdt. Nonstop-skrivning kan bruges gennem hele skriveprocessen og rummer mange muligheder. Vi indrømmer gerne, at det kræver træning, så vi anbefaler at afprøve nonstop-skrivning i flere omgange for at vænne sig til det. Øvelsen kan bruges under hvert kapitel i dispositionen for at træffe beslutninger om, hvad kapitlet eller afsnittet skal indeholde, og få indtryk af, hvad der allerede er styr på, eller til at generere de spørgsmål, som kommende læsning skal besvare. Når nonstop-skrivningen er overstået, kan teksten revideres, enten ved simpelthen at slette de irrelevante dele, ved at skrive om på sætningerne, eller ved at klippe og klistre den rigtige rækkefølge sammen. Det kan være en fordel at lave flere nonstop-skrivninger, inden redigeringsfasen går i gang. En anden mulighed er at skrive ret udførlige notater, som senere kan blive til rigtig brødtekst. I så fald er det vigtigt hele tiden at forholde sig til, hvad litteraturen har med opgavens problemformulering at gøre. Omfattende notatskrivning indebærer en risiko for, at den endelige projekttekst bliver for refererende. Det kan undgås ved løbende at svare på spørgsmål som: Hvorfor er netop denne teksts pointe vigtig for mit projekt?, Hvad er det nye ved denne tekst frem for andre? eller Teksten kan hjælpe mit projekt videre ved at 9

10 Opgaver skrives sjældent lineært, og det betyder, at man kan gå i gang med at skrive alle opgavens dele som det første. Det er fint at starte med den del, der forekommer nemmest. Jo mere, der er skrevet, jo lettere vil det som regel være at se, hvordan resten skal se ud for at passe ind. Revision af tekst Efter at man har produceret en mængde råtekst, kan denne råtekst undergå revision. Revision er en almindelig, nødvendig del af enhver god skriveproces, og det er kun naturligt at skulle skrive sin tekst igennem for at forbedre den. Almengyldige kriterier er et fejlfrit, klart og præcist sprog, der benytter sig af en passende mængde veldefineret fagsprog anvendt rigtigt. Det er som regel lettest at revidere sin egen tekst, hvis den har ligget nogle dage i skuffen siden sidst. Det er almindeligt at blive blind for sine egne formuleringer og forestillinger om, hvad man rent faktisk har skrevet. Hvis man ikke er tilfreds med det første udkast, så lad endelig være med at slette det og prøve igen. Erfaringer siger, at det er langt lettere at revidere teksten end at skrive helt forfra. Revision af tekst kan foregå på et utal af måder, og her er nogle muligheder: Læs teksten højt. Det bliver som regel tydeligere, hvilke sætninger der er knudrede eller upræcise, hvis de bliver læst op. Ører og vejrtrækning sender signaler, hvis der bør revideres. Delete-revision går ud på at læse teksten igennem udelukkende for slette. Det kan være unødvendige ord, talesproglige udtryk, gentagelser eller uunderbyggelige meninger, der kan snige sig ind i første udkast. Det kan også være hele afsnit, som ikke har noget med opgavens egentlige fokus at gøre. Skriv til i teksten. Begrebsafklaringer, uddybning af uudfoldede argumenter og indforståetheder kan kræve, at der skrives til i teksten. Metatekst er sætninger, der markerer overgange mellem tekstens dele og forklarer læseren, hvordan det kommende afsnit hænger sammen med det forrige og med problemformuleringen. Som regel mangler første udkast metatekst til at guide en læser af teksten rundt i teksten. Nogle gange kan det også være en hjælp for en selv som skribent at skulle forholde sig til, hvad hvert afsnit egentlig indeholder. Ret stave- og formuleringsfejl. Retstavning, korrekt brug af forholdsord og bøjninger og kommatering skal være i orden for at give teksten et professionelt udtryk. Det lyder som en selvfølge, men det er det ikke i praksis. 10

11 Når man reviderer i teksten kan det være en ide også at inddrage kompetente fagfolk til at give feedback på opgaveteksten fx andre specialeskrivere, der respekterer, at formålet med at læse tekst og give feedback er, at teksten skal blive bedre af det. Teksten er klar til at blive læst, når den består af hele sætninger, er nogenlunde sammenhængende, men ikke færdig. Læsere vil sandsynligvis kunne foreslå forbedringer, og hvis teksten betragtes som færdig, er det ubelejligt eller irriterende for skribenten at få forbedringsforslag. Det er ofte en fordel at bede læsere svare på specifikke, relevante spørgsmål, så de ved, hvad de skal læse efter. De vil sikkert kunne be- eller afkræfte den studerendes antagelser om sprog, argumentation eller sammenhænge og kunne forslå mere præcise formuleringer eller markere indforståetheder. Endelig vil vi anbefale alle skribenter at lytte, tænke sig om og tage stilling til de kommentarer, feedbackgivere har man behøver ikke rette sig betingelsesløst efter læseres reaktioner. Arbejde med strukturen Rækkefølgen af oplysninger, argumenter og udsagn betyder meget for en teksts troværdighed. Det er vores erfaring, at nogle studerende er meget afhængige af at kunne se en logisk rækkefølge af tekstens dele for at kunne producere. Andre kan have svært ved at tage stilling til strukturen på forhånd, fordi de endnu ikke har overblik over indholdet i en grad, der muliggør beslutninger om rækkefølge, og har det bedre med at producere klumper af tekst først. Begge dele er fint strukturarbejde kan laves på mange forskellige tidspunkter i skriveprocessen. Struktur i teksten handler om opgavens store linjer, den røde tråd, som gerne skal bringe læseren ubesværet frem til konklusionen. Og den overordnede røde tråd er afhængig af, at strukturen i kapitler og mindre afsnit giver mening. Her er et par øvelser, som kan bruges til at strukturere tekst på både overordnet og mere lokalt niveau: Post-it-øvelse: Skriv en lille seddel med opgavens konklusion i kortform (stikord eller små sætninger). Skriv derefter flere små sedler med de elementer, som er nødvendige for, at en læser vil være tilbøjelig til at lade sig overbevise om, at konklusionen er sandsynlig. Det kan være fakta, centrale teorier, metodiske iagttagelser eller analytisk empiri, indvendinger, modargumentation Herefter består strukturarbejdet i at beslutte, hvilken rækkefølge, der er mest logisk. Det centrale spørgsmål bliver: Hvorfor skal den seddel placeres netop der i forhold til de andre? Øvelsen kan også sagtens laves for enkelte afsnit. Den vil kunne bruges tidligt i processen som redskab til at dele opgaven op i mindre dele. Fordelen ved de små sedler er, at det bliver lettere at holde overblikket over den begrænsede plads, der trods alt er til at skrive på uanset om der er 20 eller 80 sider at strukturere. Og 11

12 de kan flyttes i forhold til hinanden nu og senere, kan let skiftes ud og kan hænges op ved computeren. Det kan give større udbytte at lave øvelsen med en anden, f.eks. en medstuderende, som kan stille spørgsmål undervejs. Klippe-klistre-øvelse: Print den skrevne tekst og begynd at læse den langsomt igennem med en saks ved hånden. Hver gang der sker et spring i teksten, fx et nyt argument, en ny pointe eller et nyt emne, klipper man afsnittet ud, så teksten består af en masse små sedler. Herefter skal delene sorteres i små bundter med tekstbidder, der passer sammen. Det kan gøres efter emne, pointe eller tekstfunktion, fx indledende tekst, redegørelser, analytiske pointer. Det giver mulighed for at samle stof, der hører sammen, og udrydde gentagelser, der var svære i den oprindelige version. Når bunkerne er sorteret, overvejer man, hvilken rækkefølge bunkerne skal komme i. Hvis der er dele, der helt mangler for at få bunkerne til at hænge godt sammen, opretter man en lille seddel til at fylde hullet ud. Herefter kan de enkelte bunker gås efter skal alle små afsnit beholdes, eller skal nogle slettes eller sammenskrives? Hvilken rækkefølge skal sedlerne have i forhold til hinanden? Se mere om struktur og argumentation i akademiske tekster i hæftet Akademisk argumentation, Hegelund (2000). Brug din vejleder Til langt de fleste større skriftlige opgaver har du mulighed for at få faglig vejledning fra en ansat fra dit fag. Vejledningens form, omfang og indhold varierer afhængigt af fag og opgavetype. Vejleders funktion er at tilbyde en faglig ressource, som har erfaring med de akademiske genrer. Samarbejdet med vejleder kan have stor indflydelse på den studerendes skriveproces. Der er forskel på studerendes behov undervejs i forløbet, nogle vil gerne have hjælp til at generere ideer, til litteratur og centrale faglige spørgsmål, andre vil gerne have hjælp til struktur eller kriterier for opgaven. Nogle opgaveskrivere vil gerne have meget tekstnær feedback, andre overordnet. Uanset hvad, kan vejleder bedst hjælpe, hvis det er klart, hvilke forventninger studerende og vejleder har til hinanden. Der findes ikke standardvejledning, og vejleder kan ikke kende den enkelte studerendes reaktioner på fx feedback. Det er bedre at være åben og ærlig om tidligere erfaringer med opgaveskrivning end at holde sig tilbage, fordi vejleder nok ved bedre. Specialeskrivere skal tidligt i vejledningsforløbet samarbejde med vejleder om at skrive en specialekontrakt. Det bør ses som en fordel for den studerende, da vejleders underskrift giver anledning til at vurdere, om 12

13 projektet ser skrivbart ud inden for tidsfristens rammer. Sådan et afklaringsarbejde kan studerende, der skriver andre typer opgaver, sagtens lade sig inspirere af i deres samarbejde med vejledere. Et par hurtige råd til en god skriveproces med vejleder: Afklar vejledningsbehov og hvordan vejledningsforløbet skal foregå ved første møde Aftal en møderække, der fungerer som deadlines i skriveprocessen Send tekst i god tid, respekter omfanget af tekst og send altid et følgebrev om opgavens status, ønsker til vejledningen og evt. noget om, hvordan det går med skriveprocessen Feedback vil influere på den skriveproces, der ligger efter mødet. Sørg for at have en klar fornemmelse af, hvad der skal gøres ved teksten, inden vejledningen er overstået Hold fast i egne reaktioner. Hvis vejleder forstyrrer skriveprocessen i uhensigtsmæssig retning, så sig til Pjecen Brug din specialevejleder uddyber samarbejde mellem vejledere og opgaveskrivere. Samarbejde med medstuderende Et samarbejde med en faglig vejleder er på mange måder givtigt for skriveprocessen. Men det er ikke kun en faglig vejleder, der kan være kilde til feedback og sparring undervejs i processen. Erfaringer siger, at det kan opleves som ensomt at skrive opgaver, særligt specialer. Det kan være givende for både proces og produkt at have flere samarbejdspartnere undervejs, og vi vil anbefale alle skribenter at få en eller anden form for feedback. Samarbejde mellem medstuderende er en oplagt mulighed og kan foregå på et væld af måder fra forpligtende gruppeopgaver til uformelle feedbackrunder. Pædagogisk Center Samfundsvidenskabs pjece om Skrivegrupper skitserer konkrete rammer for tidseffektivt samarbejde mellem studerende, der arbejder på hver deres produkt. I en skrivegruppe mødes 4-6 studerende, der skriver på hvert deres projekt, løbende til korte møder for at give feedback på begrænsede tekstmængder. Nogle studerende overvejer at finde en medstuderende at skrive opgave sammen med, og det kan der være klare fordele og ulemper ved. Helt firkantet foreslår vi, at beslutningen om enten at skrive alene eller sammen med medstuderende bør tage udgangspunkt i, hvilke kompetencer den enkelte studerende trænger til at få udviklet. Valget bør ikke træffes ud fra, hvad der er lettest, eller hvad man plejer at gøre. Et drømmescenarium for en opgaveskriveproces, hvor flere studerende skriver opgaver sammen, kunne beskrives sådan: Udbyttet er en mere givende og lærerig proces, der kan udmønte sig i et fagligt stærkere projekt, end hvis man havde skrevet alene. Gruppemedlemmer udfordrer hinandens faglighed og hjælpes ad med at finde holdbare, faglige svar på problemstillinger, der kan være mere gennemtænkte og velargumenterede end projekter skrevet alene. Deadlines er mere naturlige, da man står til ansvar over for nogen, og det er muligt at trække på flere kontakter og faglige styrker. Samarbejdet er præget af gensidig 13

14 respekt for de enkelte gruppemedlemmers faglige og processuelle kompetencer, og der er plads til at hver enkelt kan forløse sine ambitioner for egen og gruppens indsats og resultat. Et skrækscenarium for en gruppeskriveproces kunne beskrives sådan: Enkelte gruppemedlemmer laver al arbejdet, og der er grundlæggende uenighed om ambitionsniveauer og genreforståelse. Man bliver irriterede på hinanden, fordi aftaler og deadlines ikke overholdes, eller fordi udefrakommende påvirkninger ændrer arbejdsfordelingen, eller måske ligefrem betyder, at et medlem må trække sig helt ud af fællesskabet. Man tør ikke stille krav til hinanden eller sige fra af frygt for faglige eller personlige omkostninger. Alle står så hårdt på deres faglige eller processuelle krav til gruppen, at det bliver svært at finde et kompromis, og møderne bliver så frustrerende, at fokus flyttes fra produktet til gemytterne. Arbejdsdeling kan betyde, at enkelte gruppemedlemmer ikke får anledning til at træne de faglige kompetencer, som de egentlig gerne ville have ud af opgaveskrivningsprocessen nogle får kun lov at løse de kedelige arbejdsopgaver. Begge disse scenarier er karikerede, og intentionen er udelukkende at vise, at der ikke kan gives noget godt svar på, om det er bedre at skrive flere sammen end alene, eller omvendt. Under alle omstændigheder kræver det grundig og modig forventningsafstemning mellem gruppedeltagerne, inden det egentlige arbejde går i gang. Gode råd til, hvordan man kan øge sine chancer for at få en konstruktiv og udbytterig gruppeskriveproces: Start med at afklare individuelle ambitioner og forestillinger om indsats så har alle et bedre grundlag for at vurdere, om gruppen kan blive enig nok til at finde en fornuftig model for samarbejdet, hvor alle får mulighed for at blive dygtige af forløbet. Der er ligeledes vigtigt at være ærlig omkring hvilke styrker og svagheder, de enkelte gruppemedlemmer har, da det kan være vigtigt for arbejdsdeling, tidsdisponering, feedback og omgangstone. Det kan være lettere at forhandle og opretholde professionelle relationer til medstuderende, hvis man ikke skriver sammen med ens bedste venner. Risikoen for konflikter og omkostninger af personlig art bliver større, hvis man er tætte venner, inden processen starter. Det er i sig selv nyttigt at kunne samarbejde med mennesker, som man ikke nødvendigvis har lyst til at kende privat. Del arbejdsopgaverne, så alle får mulighed for at arbejde med interessante opgaver. Det er afgørende for enkelte gruppemedlemmers læringsudbytte, karaktergivning og motivation til at arbejde grundigt. Tjekliste til indledende forventningsafklaring om muligt samarbejde: Faglige vinkler, interesser, metoder og afgrænsninger Ambitioner og mulig indsats Personlige styrker og svagheder Tidligere erfaringer med hvordan de enkelte medlemmer producerer tekst Arbejdsplan med deadlines og pauser 14

15 Hvordan måles arbejdsindsats i timetal eller sider? Hvad nu hvis: En går i stå i skrivningen? At tidsplanen skrider? En synes, at der er skævvridning i arbejdsindsats? En bliver længerevarende syg? Hvem må bruge hvilke dele af projektet? At man bliver nødt til at stoppe samarbejdet? Det kan være en fordel tidligt at tale om, hvilke projekter der kan defineres som selvstændige opgaver, hvis der sker noget uventet, fx længerevarende sygdom, så det er muligt at forsætte individuelt. Det er også muligt at indgå samarbejde om data, empiri, metoder osv. uden decideret at skrive projekt sammen. Ofte kan det samme materiale bearbejdes på flere interessante måder, og samarbejdet handler i så fald om analyse, diskussion eller fortolkning på tværs af enkelte projekter. Hvad hvis jeg går i stå? Nogle studerende kan have svært ved at få produceret tekst hele tiden. Det behøver ikke nødvendigvis være et problem at gå lidt i stå, så længe det kun er mindre afbræk fra skrivningen. I sin forskning i skriveprocesser viser Sarah Haas almindelige skriveprocessers delelementer. Hendes Wheel of life viser faser, som de fleste specialeskrivere vil befinde sig i og skifte imellem undervejs i processen mod det færdige speciale: 15

16 Disse faser er ikke overraskende i sig selv. Skribenter undersøger deres emner og problemstillinger (exploring), skriver rå udkast (unloading), strukturerer stof og tekst (structuring), finjusterer (polishing). Men derudover har Haas en fase kaldet incubating, hvor skribenten ruger over et emne eller en beslutning. Denne fase er ofte ikke direkte tekstligt produktiv, men det er naturligt at stoppe op for at vælge retninger og linjer for teksten. Det kan kræve tilløb at producere nye ideer til den fremtidige skrivning eller at få taget konsekvensen af vigtige indvendinger. Men det er vigtigt, at denne fase ikke bliver en undskyldning for ikke at få skrevet noget. Det er ikke meningen, at der skal gå uger med incubating. Nogle studerende går i stå mod slutningen af deres skrivning, fordi de har arbejdet så længe og grundigt med stoffet, at de pludselig selv synes, at deres pointer, analyser og argumenter er selvindlysende og dermed uinteressante. Det er ofte tegn på, at det er tid til bare at få skrevet disse selvfølgeligheder ned og få afleveret. Det er sjældent, at læseren af sådanne studerendes opgaver, som ser tankerne for første gang, synes, at det er så selvindlysende; så i denne situation vil vi ikke anbefale, at man sletter i teksten eller gør stoffet mere kompliceret få hellere noget feedback. Sidder man fast i skrivningen, kan det sikkert ordnes der er hjælp at hente. Lad være med at vente for længe med at søge hjælp, det er hverken godt for tidsfrist eller frustrationsniveau. Der kan være mange årsager; nogle ordnes bedst hos vejleder eller hos bibliotekaren, måske kan studievejledningen eller medstuderende hjælpe. Studerende på det Samfundsvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet kan få individuel vejledning i Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, hvis de går i stå for længe. 16

17 Litteratur Pædagogisk Center Samfundsvidenskabs pjecer kan findes på centrets hjemmeside Byggesten i samfundsvidenskabelige opgaver Brug din specialevejleder Skrivegrupper hvorfor og hvordan Ankersborg, Vibeke (2011): Specialeprocessen, Tag magten over dit speciale!, Samfundslitteratur Csikszentmihalyi, Mihaly (1997): Finding Flow, Basic Books Haas, Sarah (2010): Writer s Groups for MA TESOL students: A collaboratively constructed model of the writing process. ELTED. Hegelund, Signe (2000): Akademisk argumentation skriv overbevisende opgaver på de videregående uddannelser, hæfte fra Samfundslitteratur Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen (2012): Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4.ed., Samfundslitteratur Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen (2003): Specielt om specialer, 2.ed., hæfte fra Samfundslitteratur Hjælpemidler Arbejdspladser kan muligvis stilles til rådighed af universitetet eller måske kan studiejobbet eller andre samarbejdspartnere overtales til at udlåne skrivebord? Referencer og litteraturlister kan laves let med referencehåndteringsprogrammer som f.eks. EndNote, Reference Manager, RefWorks, Zotero osv. De hjælper med at overføre referencer fra forskellige artikeldatabaser og fra bibliotekskataloger og integrere det i Word. Tavler, tegninger eller andre visuelle fremstillinger af opgaver kan hjælpe med at holde overblik over større opgaver. Æggeur, timer eller i internetsammenhæng Pomodoro det er muligt at downloade gratis programmer, der kan hjælpe med at holde styr på, hvornår man skal holde pause. Uret kan lægges enten inde i skriveprogrammet eller på computerens skrivebord. Tidsintervallet er typisk 25 minutter. Fordelen er, at man kan tvinge sig selv til at koncentrere sig mens uret tikker og bagefter holde pause med god samvittighed. Det er vores erfaring, at det hjælper nogle skrivere med at styre overspringshandlinger. 17

18 At skrive en større opgave er en proces. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, at en proces indeholder både gode og mindre gode dage. Det er sjældent at hver dag præges af optimisme og inspireret skrivelyst undervejs i skriveprocessen. Mange dage kan være præget af, at opgaveprocessen virker svær eller går trægt. Bare rolig. Det er helt normalt. Håndter det professionelt, og gå til opgaven med faglighed og planlægning. God skriveproces 18

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi

5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi 5 råd til Effektiv specialeskrivning v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Institut for Psykologi Fredag 16. december 2011 Kl. 13:15-16:00 KU, CSS Dias 1 Effektiviser din søgning

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

Vejledning til strukturering af specialet

Vejledning til strukturering af specialet Vejledning til strukturering af specialet Skal du i gang med dit speciale, kan du herunder finde gode redskaber til at styre og planlægge din tid. Nedenstående er tænkt som en måde, hvorpå du kan holde

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &

Læs mere

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Forslag til vejlederen vedrørende Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Formål At rådgive og informere om gældende formelle regler samt krav

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Kompetencelogbog trin for trin

Kompetencelogbog trin for trin Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Planlægning og træning

Planlægning og træning Processkrivning Planlægning og træning Undersøgelser har vist, at gode skribenter ikke kun bruger tid på at skrive. De planlægger, hvad de vil skrive, omskriver deres første udkast, går tilbage og finder

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Specialeskrivning. Når det er svært. Studenterrådgivningen

Specialeskrivning. Når det er svært. Studenterrådgivningen Specialeskrivning Når det er svært Studenterrådgivningen Indhold Forord... 2 Specialeproblemer... 3 Tal med andre om dine besværligheder med specialet... 3... 4 Vejledere... 4... 5 Struktur og rammer...

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Skrivegrupper - hvorfor og hvordan?

Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Denne pjece uddeles gratis til interesserede studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Workshop om problemformulering

Workshop om problemformulering EFTERÅR 2016 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.)

Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) Oktober 2014 Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) På 6. semester på HA(jur.)-studiet skal I skrive bachelorafhandling. Det er den største opgave, I skal skrive på jeres bachelorstudie,

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Kom godt i mål med masteropgaven

Kom godt i mål med masteropgaven Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund

Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund Agenda intro til specialeskrivning: Formalia Specialeskrivning jf. Studieordningen Specialekontrakten aftalen for specialeskrivning Specialehåndbogen en

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Arbejdsprocessen ved artikelskrivning

Forskningsprojekt og akademisk formidling Arbejdsprocessen ved artikelskrivning + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 19 Arbejdsprocessen ved artikelskrivning + Læringsmål Tilrettelægge arbejdsprocesen omkring skrivning af en videnskabelig artikel Forskningsprojekt og akademisk

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

DDK Specialeworkshop #3, november 2015

DDK Specialeworkshop #3, november 2015 Gruppe 1: Jer der har en problemformulering Materiale: de medbragte problemformuleringer (papir x 4) og blyanter. Husk at få blyanterne med retur. Del jer op i grupper på fire personer. Specialemakkere

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Specialeskrivning på 6 måneder; vip-erfaringer

Specialeskrivning på 6 måneder; vip-erfaringer Specialeskrivning på 6 måneder; vip-erfaringer Hanne Nexø Jensen & Henrik Jensen Institut for Statskundskab, KU VIP er, tidligere studieledere, har arbejdet med specialeseminarer Dias 1 Struktur 1. IFS

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Brug din specialevejleder

Brug din specialevejleder Brug din specialevejleder Denne pjece er udarbejdet i dialog med fakultetets studieledere og er godkendt af fakultetets dekan. Pjecen er således udtryk for fakultetets politik på vejledningsområdet, og

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011 APRIL2011 Teori og metode Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk

Læs mere

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst?

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst? 1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? Ingen eller næsten ingen (0-20 %) 1 6,7% Få (21-40 %) 0 0,0% En del (41-60 %) 1 6,7% En stor del (61-80 %) 2 13,3% Alle eller næsten

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission FRIVILLIGHEDS POLITIK Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission Dette er KFUMs Soldatermissions overordnede frivillighedspolitik. Lokalt kan der udarbejdes mere præcise retningslinjer. 1. Formålet med

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?...

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?... INDHOLD Brug bogen godt forord til 2. udgave... 5 DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15 Studiestart... 17 Det er fedt at studere!... 17 Fra gymnasiet til videregående uddannelser profession studerende...

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Skrivegrupper - hvorfor og hvordan?

Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Denne pjece uddeles gratis til interesserede studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere