Analyse af overskudsvarme i kølevandsanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af overskudsvarme i kølevandsanlæg"

Transkript

1 Analyse af overskudsvarme i kølevandsanlæg Ved Daka Proteins Martin Falkenberg Larsen

2 Analyse af overskudsvarme i kølevandssystem - Ved Daka Proteins Bachelor projekt Af Martin Falkenberg Larsen (Studie nr.: A09526) Maskinmester uddannelsens, 6. semester (modul 31) Aarhus Maskinmesterskole Borggade Aarhus C Vejleder: Marc Bæk Nielsen Sider: 25 (á 2400 tegn inkl. mellemrum) Afleverings dato: Martin Falkenberg Larsen 2

3 Abstract This bachelor project is based upon my internship at Daka Proteins. The project deals with the company s water- cooling system, which is an important part of the many processes in the production. Daka Proteins has a high interest in the effectiveness of energy. The main objective is to expose the amount of heat waste converted within the water- cooling system and to discuss the different ways of handling this. To achieve the objective, the analysis is based upon the collected data of the flow and the temperatures of a weeks production. It has been calculated with the raw materials that have been processed in that period. There are aspects that influenced the results, for example: uncertainties according to the raw materials consistency in relation to their contents of water. A sizable amount of heat waste is found based on the analysis that is a dealing part of the discussion. Focus is centred on responsibilities towards the charges surrounding heat waste usage. The objective of this report is creating a foundation for possible further analysis of the water- cooling systems heat waste regarding saving initiatives. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord Læsevejledning Indledning Projekt analyse Projekt afgrænsning Metodevalg og teori Empiri Kildekritik Rapportens opbygning Introduktion til Daka Virksomhedsbeskrivelse Produktlinje Forretningsgrundlag Processer Overskudsvarme i kølevandsanlægget Systembeskrivelse Kølevandspumper Vandbehandling Målinger Måleudstyr Forsøgsbeskrivelse Komplikationer ved forsøgsopstillingen Præsentation og analyse af data Usikkerheder Metodekritik og fejlkilder Udnyttelse af overskudsvarme Konklusion Perspektivering Litteraturliste

5 Indhold på bilags cd Bilag 1 Datablad FLUXUS ADM 6725 Bilag 2 Datablad Godstykkelses måler Bilag 3 PI- diagram over kølevandssystem Bilag 4 Måleresultater Bilag 5 Daka energiskema Bilag 6 Daka råvarelevering Bilag 7 Report Plus kølevands data Bilag 8 Regneark til analyse Bilag 9 Screen print fra SCADA inddamper Bilag 10 Screen print fra SCADA RTO Bilag 11 Daka procesbeskrivelser - kedelcentral Bilag 12 Daka procesbeskrivelser - kogeri Bilag 13 Kvoteliste Bilag 14 Daka historie Bilag 15 Screen print fra SCADA inddamper temperatur 5

6 1. Forord Projektet er udsprunget i min bachelor praktik hos DAKA Proteins i Løsning. En periode, der er forløbet fra start september og frem til jul. Der har jeg fået som opgave at undersøge og kortlægge overskudsvarme på fabrikken. Det er netop dette, der har været grundlag for mit senere arbejde med bachelor projektet, og hele vejen under udarbejdelsen af rapporten har der været samarbejde med Daka. I den forbindelse vil jeg gerne takke medarbejderen hos Daka, som har været meget imødekommende og altid har taget sig tid til mine spørgsmål. Jeg vil specielt gerne takke energi- og projekt ingeniør Erik Skjøth Sørensen, der har været min kontaktperson i virksomheden Læsevejledning Afsnit starter med kursiv til beskrivelse af formål eller indhold. Ligeledes gør citater og problemformuleringen. Påstande i rapporten henvises til ved brug af Harvard stilen. Bagerst i rapporten er der en litteraturliste. Der følger en cd- rom med, som findes i en plastlomme bagerst i rapporten. Herpå findes de bilag, der henvises til i løbet af rapporten og en oversigt over disse vises efter indholdsfortegnelsen. Bilagene indeholder de data som rapporten bygger på, men er ikke nødvendige at bruge ved læsning, for at opnå forståelse for rapportens indhold. 6

7 2. Indledning Fokus på energibesparelser er i dag højere end nogensinde. Sammenfald mellem klimaændringer og stigende CO! udledninger har fået bl.a. EU og den Danske regering til at tage problematikkerne seriøst. Det imødegås med en række tiltag, der pålægger et ansvar på de danske, såvel som de europæiske virksomheder, overfor brugen af fossile brændsler og udledning af CO!. Det er bl.a. ordningen om kvotevirksomheder, samt energi- og CO! afgifter, der har givet et incitament for investeringer i energieffektivitet i industrien. Således er optimeringer af processer mht. spildvarme og udnyttelse af overskudsvarme blevet et mere interessant emne for de enkelte virksomheder. Et engagement, der yderligere bidrages af de stigende olie- og gaspriser, samt muligheder for at sælge sine energibesparelser til forsyningsselskaberne. Daka Denmark A/S er en af de energitunge procesvirksomheder i Danmark, og her dette projekt tager sit udgangspunkt. Nærmere betegnet i deres afdeling i Løsning (Daka Proteins), hvoraf den forudgående bachelor praktik er gennemført. Her bruges bl.a. store mængder af mættet damp (procesdamp) til processer ved bearbejdelse af animalske biprodukter. Produktionen af procesdamp foregår i virksomhedens egen kedelcentral, og bliver i store dele leveret af fossile brændsler. Omtrent 2/3 af den indfyrede mængde stammer fra naturgas og resten fra biobrændsel (Bilag 5). Daka er også kategoriseret som en af de danske kvotevirksomheder (Bilag 13). På bagrund af det ovenstående, samt ændringer i forretningsgrundlaget, er der også hos Daka en højnet interesse i energieffektivitet. Man ønsker at kortlægge virksomhedernes energiforbrug, deriblandt overskudsvarmen, for hertil at finde bæredygtige energibesparende tiltag. Dette projekt bestræber sig på at imødegå virksomhedens ønske om en kortlægning af netop overskudsvarmen, samt at diskutere hvilke aspekter, der er gældende ved udnyttelse af denne. Overskudsvarme kan defineres som værende; energimæssigt set, den varme, som ikke kan anvendes yderligere i produktionsprocesserne, når en virksomhed har gjort alt for at energieffektivisere sine processer (Energistyrelsen, 2009). Rapportens overordnede formål er at skabe et beslutningsgrundlag for initiativtagen til udarbejdelse af konkrete løsninger til implementering og udnyttelse af overskudsvarmen. 7

8 Endvidere er det et formål at opfylde kravene for maskinmesteruddannelsens bachelor projekt (modul 31) iht. Århus Maskinmesterskoles (AAMS) kvalitetssystem. Rapporten er skrevet i forbindelse med afslutningen af maskinmesteruddannelsen. Den henviser til læsere med interesse i energieffektivitet, og det anbefales at have grundlæggende forståelse for termodynamik og energibalance Projekt analyse Den energi, der omsættes i processerne ved Daka Proteins, bliver ikke alt sammen udnyttet effektivt. Der er tab i form af spildvarme og overskudsvarme. Nedenfor er vist en illustration af energiens vej ved Daka Proteins, hvor de største kilder til tab er påtegnet. Det være sig f.eks. i fabrikkens klimaskærm i form af transmissionsvarme, og ligeledes i røggassen fra kedlerne. Illustration 1: Oversigt over energistrømning (Martin Falkenberg Larsen) Overskudsvarmen, som beskrevet, fokuseres på i denne rapport, forlader fabrikken ved forskellige hjælpeprocesser. Det sker bl.a. via spildevand som ledes til virksomhedens rensningsanlæg. Overskudsvarmen i spildevandet er dog som udgangspunkt ikke problematisk. Der kræves visse temperaturer i rensningsanlægget til de processer, som foregår ved rensningen. En varme, som ellers skulle leveres andesteds fra. 8

9 En anden hjælpeproces varetager lugtscener fra fabrikken odør. Det foregår delvist i et biofilter, samt et RTO- anlæg (Regenerative thermal oxidizer) som renser luften ved afbrænding af lugtpartikler, ved temperaturer omkring 900. Luften forlader RTO- anlægget ved omkring 100 til skorstenen (Bilag 10). Der vurderes dog behov for yderligere optimering af anlægget ved evt. en economizer, før en reel mængde overskudsvarme kan anslås mere præcist. Den største kilde til overskudsvarme ved Daka Proteins bedømmes dog forhåndsmæssigt til at være kølevandssystemet. Køling er en væsentlig del i nogle af de tungeste processer, som f.eks. køling af kondensatorer i inddamperene, vakuum pumper og gear i tørremaskiner (Bilag 3). Den overskydende termiske energi fra de respektive processer overføres, ved varmeveksling til kølevandet og samles i et rørsystem, hvor de videre pumpes ud i fabrikkens køleanlæg. Anlægget består af et åbent reservoir til kølevand med 4 våde køletårne, hver med en ventilator placeret i toppen. Kølevandet ledes ind over tårnene hvor det afdampes, afkøles og havner i reservoiret til videre cirkulation i fabrikken. Kølevandssystemet servicerer egentlig 2 fabrikker, som udover Daka Proteins, er sprayfabrikken Daka Blood Proteins, der ligger på samme matrikel. Sprayfabrikken er udstyret med en separat pumpe, der sender vandet til fabrikken, som så i returløbet bliver ført sammen med returstreng fra Proteins fabrikken. Der bruges en mængde energi via cirkulationspumper, ventilatorer og vandbehandling for at fjerne termisk energi fra processerne for blot at konvertere varmen til omgivelserne. I nutidens optik er det et overskud, der må kunne udnyttes bedre end blot at lade det gå til spilde. Det kræver naturligvis en række data på anlægget for at kunne danne sig et overblik over mængderne af energi der transporteres heri. Der er nogen data opsamling på kølevandssystemet i sin nuværende form. Der logges på flere værdier vha. virksomhedens SCADA system. Deriblandt fremløb- og returløbs temperaturen i kølestrengen samt udetemperaturen. Der er dog ingen måling eller logning på kølevandets flow, bortset fra en delstrøm ved en af inddamperenes kondensator. Det er essentielt at kende det samlede volumen flow i kølevandssystemet for der kan dannes et validt billede af energiomsætningen heri. 9

10 Kølevandssystemer er også et berørt emne, når der tales overskudsvarme og det gælder ligeledes for anlægget i Løsning. COWI A/S har i marts 2012 udgivet en foreløbig rapport med analyse af forsyning til Hedensted fjernvarme. Heri påpeges et potentiale ved udnyttelse af køleanlæggets overskudsvarme hos Daka Proteins, til yderligere forsyning af Løsning fjernvarme. Allerede nu bliver Løsning by næsten udelukkende forsynet fra Daka Proteins, både ved kedeldrift og spildvarme. Der påpeges i rapporten muligheder for yderligere tilførsel af fjernvarme i fremtiden i henhold til omlægninger af Hedensted kommunes fjernvarmesystem. Omtalte rapport frembringer ikke omfanget af overskudsvarme i kølevandssystemet og behandler kun det samlede potentiale ved overskudsvarme hos Daka Proteins. Der foreligger altså et fundament for nærmere undersøgelse af overskudsvarmen i kølevandssystemet. Det er også kølevandssystemet, der vælges at fokusere på i dette projekt mht. til imødegåelse af overskudsvarmens kortlægning. Grundet at der her forventes det største omfang af overskudvarme i fabrikken, og dertil også pga. de potentialer der figurerer for udnyttelse af denne til evt. fjernvarme. For at opsummere ovenstående må der først og fremmest laves en undersøgelse af det egentlige omfang af overskudsvarme i kølevandsanlægget. Det være sig via indhentning af de nødvendige data for videre analyse som dermed er hovedformålet i det følgende. Til opnåelse af det formuleres en endelig problemformulering, som bliver analysens ophav og mål. Det er denne, der igennem rapporten arbejdes på at løse og slutteligt konkludere på og lyder som følgende; Hvilket omfang har overskudsvarmen i kølevandssystemet? 10

11 2.2. Projekt afgrænsning Dette afsnit afgrænser den forudgående analyse i forhold til rapportens ønskede indhold samt de tidsmæssige begrænsninger på projektet. Med udspring i bachelor praktikken vil rapportens analyse udelukkende omhandle afdelingen i Løsning (Daka Proteins), dog foruden en beskrivelse af Daka Denmark A/S historie og forretningsgrundlag. Kølevandssystemet er, som nævnt i projekt analysen, både tilkoblet Proteins samt Spray fabrikken. Der vil i analysen kun blive fokuseret på den del, der har med Proteins fabrikken at gøre. Spray fabrikkens fortsatte aktiviteter er, i skrivende stund, under overvejelse og derfor er grundlaget for overskudsvarme der ikke fortsat sikker. Selve analysen vil dreje sig om indhentning og behandling af de data der er nødvendige for at frembringe resultater til besvarelse på problemformuleringen. Perioden målingerne foretages over, begrænses til en uges logning af hensyn til overholdelse af projektets tidsramme. Der vil ikke blive fokuseret på optimering af hverken kølevandssystemet selv eller processer der har indflydelse på denne Metodevalg og teori Dette afsnit afdækker de metoder jeg vil bruge, samt teorier jeg vil inddrage, til bedst muligt at besvare min problemformulering. Jeg vil arbejde hovedsageligt ud fra en empirisk- induktiv metode pga. de resultater jeg ønsker at frembringe, har oprindelse fra talværdier. Det giver for mig derfor størst mening at basere min analyse på kvantitative data. Jeg vil dog også bruge kvalitative data til at yderligere validere mine resultater. De indhentes ved en deduktiv metode ud fra egne erfaringer gjort i forbindelse med min praktik i virksomheden og bl.a. samtaler med medarbejdere. Jeg bruger altså både kvantitative og kvalitative data til at fremskaffe de mest valide data at konkludere på. 11

12 Min fremgangsmetode er baseret på eksperimentelt arbejde. Jeg vil til start indsamle empiri omkring kølevandssystemets opbygning og måleudstyret, jeg har til rådighed. Det gøres i et omfang, der inden for rammerne, skal bidrage med størst mulig reliabilitet af målingerne. Målingerne vil blive foretaget over en uges produktion og analyseret ud fra resultaterne deraf. Det praktiske arbejde med opsætning og logning af volumen flowet foretages med en clamp- on ultralyds flowmåler. Det er en metode, der gør det muligt at måle på ydersiden af rørsystemer, så indgriben i rørets konstruktion ikke er nødvendig. Efter registrering af måleværdier, efterbehandles og modelleres de i regneark, til analyserbare kvantitative data. Jeg vil behandle usikkerhederne ved målingerne for at belyse deres validitet. Jeg sætter også mine metoder under kritisk optik i et senere afsnit af rapporten. Som metode til analyse af dataene vil jeg bruge grafer som repræsentationsform. Det giver et godt overblik over store mængder af data og man kan derved uddybe tendenser. Til beregninger af den termiske energiomsætning i kølevandet bruger jeg formlen for varmeeffekt; Q = m c! T, hvoraf; m = Masse flow [kg/s] c! = Specifikke varmekapacitet for mediet [J/kg*s] T = Differencen ml. Fremløbs- og returløbstemperatur [ ] Efterbehandlingerne af resultaterne gøres ved en diskussion af udnyttelsesmuligheder, hvor jeg vil inddrage teknologier til udnyttelse af overskudvarme. Overordnet vil jeg behandle mulighederne ud fra en energiledelses optik. Det samlede vurdering af analysen og udnyttelsesmulighederne opsamles i konklusionen som endelig besvarelse på problemformuleringen. I forbindelse med dokumentation af projektet i rapporten, er jeg gået metodisk frem ved først at undersøge retningslinjerne for skriftlige opgaver ved Århus Maskinmesterskole (AAMS). Jeg har fulgt anbefalinger til projektstyring og rapportskrivning, samt overholdt krav til rapportens indhold. I rapporten henviser jeg mine påstande efter Harvard stilen i parentes efter endt sætning, eller afsnit og tilhørende litteraturliste til sidst i rapporten. 12

13 2.4. Empiri Kravende til indholdet i rapporten såsom antal tegn og anden information er fundet i undervisningsplan 0791 i AAMS kvalitetssystem. Omkring projektstyring har jeg indhentet empiri fra AAMS kompendium om projektstyring af Benny Dalgaard. Til at opbygge rapporten og dens forløb har jeg i høj grad fulgt Rapportskrivning af Henrik Kerstens og Søren Skøtt Andreasen, ligeledes fra AAMS. Til at supplere den empiri har jeg også hentet viden fra Den Gode Opgave af Lis Hedelund m.fl. til både til projektstyring, samt til strukturen af rapporten. Empiri omkring virksomheden, dens processer og specielt kølevandssystemet har jeg i store træk hentet ved egne erfaringer i praktikperioden. De erfaringer er et helhedsbillede kombineret af egne observationer, samtaler med medarbejdere samt studering af procesbeskrivelser fra Dakas eget bibliotek. Derfra har jeg også hentet PI- diagrammer samt opgørelser af råvaremængder og energifordeling. Yderligere bruger jeg undervisningsmateriale fra maskinmesterstudiet i form af bøgerne Termodynamik af Aage Birkkjær Lauritsen m.fl. og NOK I af Eigil Nielsen, samt kompendiet Kedelvand af Henrik Rønbjerg. Jeg bruger også energistyrelsens hjemmeside til at indhente viden som støtte til mine påstande. Det være sig bl.a. omkring afgiftsregler og CO2 kvoter. De kvantitative data på volumen flowet tilvejebringes ved egne målinger. Der hentes, i forvejen, loggede data på temperaturer af frem og returløb i kølevandet. Det er nødvendigt at opsætte et link fra SCADA systemet til Rapport Plus fra Novotech, som er Dakas rapporteringsprogram, til at eksportere data. Det er sket ved hjælp fra FH Automation, der servicere SCADA systemet Kildekritik Alt information indhentet fra AAMS egne skrifter, kvalitetssystem samt undervisningsmateriale, anses for at være valide i forbindelse med opfyldelse af projektets krav. Materialer fra Dakas eget bibliotek er også behandlet som valid information. Energistyrelsens hjemmeside findes også valid og indeholdende opdateret information. 13

14 2.6. Rapportens opbygning Rapporten forløber først og fremmest med en introduktion til Daka som organisation. Der vil kort blive præsenteret dens historie, forretningsgrundlag, samt overordnet beskrivelse af processerne i fabrikken. Det første afsnit er indsat som generel information til læseren. De bidrager ikke direkte til den egentlige analyse, men har til formål at give et billede af virksomheden og dens virke. Efterfølgende starter det egentlige analyseafsnit med en indledende beskrivelse af kølevandssystemet, for dernæst at beskrive målinger og resultater. Følgende afsnit diskuteres aspekter ved udnyttelse af overskudsvarmen fra kølevandet. Afslutningsvis bliver der, via analysen og diskussionen, konkluderet på problemformuleringen. 14

15 3. Introduktion til Daka Dette afsnit har til hensigt at bidrage til generel forståelse af virksomheden Virksomhedsbeskrivelse På bagrund af DAKA Denmark A/S egen skrift om deres historie (Bilag 14), bliver denne kortfattet gennemgået, som et indblik for læseren i branchens udvikling. Kødfoderindustrien kan dateres til mere end 300 år tilbage i tiden. Det er dog først i det 18. århundrede, at man mere systematisk udnyttede de døde dyr, ved at koge, tørre og knuse dem for derefter at sprede det på markerne som et fosfortilskud. I starten af det 19. århundrede blev industrien mere organiseret, ved at de enkelte slagterier havde deres egne destruktionsafdelinger. Senere blev det af veterinærer årsager forbudt for slagterierne at modtage selvdøde dyr på deres egne destruktionsafdelinger. Det medførte oprettelse af flere privatejede kødfoderfabrikker, men også mange med fortsat tilknytning til slagterierne. Op igennem tiden fusionerede flere og flere af de små fabrikker. Efter 2. verdenskrig var der 4 andelskødfoderfabrikker, der havde vokset sig store og udkonkurrere mange af de mindre fabrikker. Det drejede sig om hhv. Kambas, Kronjyden, Østjyden og Daka. I slutningen af 80 erne og op gennem 90 erne blev de 4 slået sammen til det der hed Daka a.m.b.a. der var ejet af de danske slagterier. Daka står for Danske Andelsejede Kødfoder- og Albuminfabrik. I sommeren 2012 fusionerede Daka a.m.b.a. med den tyske koncern Saria, og blev i den forbindelse et aktieselskab, med navnet Daka Denmark A/S. Saria købte aktiemajoriteten i Daka, men ejes fortsat også af de danske slagterier som f.eks. Danish Crown og Tican a.m.b.a. Daka Denmark A/S er i dag opdelt i en række underafdelinger, der inkludere Daka Proteins, Daka Blood Proteins og Daka Biodiesel Produktlinje Daka bearbejder råvaremateriale i form af selvdøde dyr, slagteriaffald, men også andet organisk materiale som f.eks. friture affald. Råvarerne er opdelt i kategorier efter risiko for sygdom eller smittefare. Der er 3 kategorier kaldet C1, C2 og C3, hvoraf C1 er den med højeste risiko og må ikke bruges til nogen former for fødemidler. Fedtet derfra kan dog bruges i forbindelse med produktionen af biodiesel, men resten skal destrueres. C2 fedt bruges ligeledes til biodiesel. Heller ikke C2 må anvendes til fødemidler, men her må kød- og benmelet bruges til bl.a. gødningsformål. C3 er af laveste risiko og kan bruges i fødemidler, 15

16 som f.eks. i hundefoder, fiskefoder, hvilket er en god forretning for DAKA Denmark A/S. Fedtet kan også sælges direkte videre til forbrugere. Man har også en række mindre produktlinjer som f.eks. svinepulp til minkfoder, hvilket ikke bliver behandlet yderligere. Ved Daka Proteins tager man sig kun af slagteriaffald fra svin i kategorierne C2 og C3. Her produceres hovedsageligt fedt, samt kød- og benmel hhv. 40 % og 58 % proteinindhold Forretningsgrundlag Daka Denmark A/S har, omvendt mange andre industrier, ingen problemer med at afsætte deres produkter. Der er efterspørgsel efter bl.a. fedt og biodiesel. Modsat har man ikke en leverance af råvarer, der kan besvare efterspørgslen. Råvare markedet er svundet over de seneste år af flere grunde. Først og fremmest er slagterierne blevet mere effektive og dermed overlader en mindre mængde biprodukter og dels er eksporten steget. Det er hovedsageligt Kina, der kan bruge flere dele af svin, som tidligere var blevet kasseret. Det har øget konkurrencen på markedet. Tidligere har man haft årlige råvaremængder på ca ton på landsplan, hvilket nu er faldet til ca ton. Spredningen af BSE (kogalskab) har også haft indflydelse på Dakas forretningsgrundlag. Megen af råvarerne fra køer kategoriseres som C1, men ville uden problemer kunne bruges som kategori C2 og C3. Frygten for en ny epidemi af kogalskab har resulteret i at reglerne fortsat er meget stramme, trods udbruddet stammer tilbage fra En af metoderne til igen at få forretningsgrundlaget til at stige, vil være at få godkendt netop biprodukterne fra køer til kategori C2 og C3. Det har ikke direkte indflydelse på Daka Proteins, der som nævnt, udelukkende bearbejder slagteriaffald fra svin. 16

17 3.4. Processer Råvarematerialerne gennemgår en række processer for at adskille bestanddelene af hhv. fedt, tørstof og vand. De gennemgås overordnet her. Processerne er naturligvis meget mere komplicerede end de forklares her, men rapportens formål er ikke detaljeret at gennemgå dem. Herunder på billedet illustreres processerne i Proteins fabrikken. Billede 1: Oversigt over processer (Daka) Råvarerne bliver leveret i råvarehaller, hvor indholdet bliver aflæsset i siloer efter deres karakteristik. Der skelnes mellem C2 og C3, samt blødt og hårdt materiale. Blødt materiale er hovedsageligt indvolde med et højere vandindhold end den hårde vare, som derimod i større grad består af knogler som f.eks. rygsøjler. Dertil er der svinebørster, som er hårene fra svin. I bunden af siloerne sidder en grov knuser, der bryder råvaren ned til stykker på 70mm, hvorefter det ledes videre gennem en metaldetektor. Den sidder som beskyttelse for resten af produktionsudstyret. Dernæst bliver råvarerne endnu en gang hakket, men til stykker på 17

18 maksimum 19 mm, og dermed er det blevet en blandet masse, som er klar til at blive transporteret frem til de første processer. Den sammenblandede masse, der kommer ind, ledes til kogeriet, hvor det først gennemgår en koagulering i en termoskrue. Her opvarmes massen til for at opnå en bedre separering af fedt og proteiner. Termoskruen drives af procesdamp. Løbende bliver overskydende væske aftappet og ledt til en opvarmningstank. Efter opnået koagulering ender massen i vådpressen, hvilken presser væske fra, så der opnås en masse med op mod 50 % tørstof. Pressevæsken ledes ligeledes til opvarmningstanken, som opretholder en passende viskositet. Dernæst er produktet tørt nok for at ledes til tørremaskinerne. Det er roterende tørre med en række ripper indeni, hvori der ledes procesdamp til. Ved roteringen opvarmes og afdampes yderligere væske fra produktet. Afdampe fra tørringen ledes dernæst til inddamperene. I mellemtiden ledes de aftappede væsker fra opvarmningstanken og til dekantere, som ved centrifugalkraften, separerer fedt fra vand, samt såkaldt grags (tørstof). Tørstoffet ledes tilbage i tørremaskinerne og vandet (limvand) ledes til inddamperene. I inddamperene koges vandindholdet af limvandet ved hjælp af mættet damp fra tørre processen. Dog bruger man også noget procesdamp som direkte sprøjtes ind, f.eks. ved opstart. Ud af det fås en koncentrat som i sidste ende har tørstof på ca. 50 % og derfor ledes tilbage i tørreprocessen. Afdampende kondenseres ved kølevand i inddamperenes kondensatorer. Den mættede afdamp suges igennem inddamperene vha. vakuum (Bilag 12). Der køres i døgndrift på fabrikken fra mandag eftermiddag, hvor de første forsendelser kommer ind og til lørdag eftermiddag/aften, hvor de sidste råvare er kørt igennem processen. Kedelcentralen producerer dog fortsat varme til forsyning af fjernvarme over weekenderne. Daka Proteins kedelcentral består af 3 kedler, hvoraf de 2 hovedsageligt er i drift og den sidste idriftsættes ved spidsbelastninger. De 2 kedler, der normalvis bruges til produktion af procesdamp, er benyttet til hhv. naturgas og biobrændsel i form af BHO (Biologic heavy oil) der produceres i Dakas Biodiesel fabrik. Fjernvarme leveringen sker så vidt muligt kun ved brug af BHO, grundet besparelser i afgift, hvilket ikke gennemgås yderligere her (Bilag 11). 18

19 4. Overskudsvarme i kølevandsanlægget Denne del er det egentlige analyseafsnit, hvor kølevandsanlæggets overskudsvarme bliver behandlet Systembeskrivelse Kølevandssystemet er, som nævnt i den indledende analyse (Se afsnit 2.1), et åbent system bestående af 4 våde køletårne, installeret ovenpå et reservoir til kølevandet. Det, der forstås ved våde køletårne frem for tørre, er, at vandet risler ud i tårnene, frem for at forblive i rørsystemer i et lukket kredsløb. Anlægget er placeret separat fra fabrikken, da den først senere blev etableret. Nedefor vises et billede af kølevandsanlægget taget fra SCADA systemet, som skal bidrage til forståelsen. Billede 2 : Screen print af køletårne fra SCADA system (Daka) Fra reservoiret pumpes kølevandet ud i systemet ved en setpunktstemperatur på 20 (nederst i midten af billede 2). Kølevandsstrengen føres i en hovedledning fra anlægget og til fabrikken, hvor der grenes ud til respektive processer. Den termiske energi transporteres væk fra processerne som f.eks. i kondensatorerne ved inddamperene samt vakuum pumper dertil (se afsnit 3.4). Returstrømmene samles efter kølingen, og det opvarmede vand ledes 19

20 tilbage til køleanlægget. Her grenes der ud til de 4 køletårne, hvor vandet fordeles og køles ned til igen at kunne cirkuleres. Princippet for afkølingen foregår ved både naturlig- samt tvungen konvektion til omgivende atmosfære. Ved trykket fra returløbet (på billedet er øjebliksværdien dog 0 bar), spredes vandet til væskedråber igennem rækker af dyser i hvert enkelt køletårn. Dyserne spreder vandet ud over nogle plastribber, der har hele tårnets indvendige højde og bredde. Vandet risler ned af ribberne og dermed skabes en overflade for varmeveksling ml. vand og den omgivne luft. Til at effektivere kølingen er der monteret en ventilator på toppen af hvert af de 4 køletårne, for at tvinge luften igennem ribberne og skabe en såkaldt tvungen konvektion. Dette giver mere effektiv overførsel af energien. De suger fra bunden af køletårnet og op for at skabe modstrøm ml. luft og vand, hvilket giver en yderligere forbedret varmeovergang (Lauritsen, Gundtoft og Eriksen, 2007). Ventilatorerne fungerer også som styring af kølevandets fremløbstemperatur. De er frekvensstyret med temperaturtransmitteren, på fremløbsstrengen, som reference. Behovet for tvungen konvektion til at holde fremløbstemperaturen til valgte setpunkt på 20 stiger naturligt med udetemperaturen. Om vinteren er temperaturdifferensen større ml. opvarmet kølevand og omgivende luft, og derfor en mere effektiv energioverførsel (Lauritsen, Gundtoft og Eriksen, 2007). I vinterperioder er der mulighed for manuelt, ved håndbetjente ventiler, at afspærre en eller flere af tårnene. Dertil skal den enkelte ventilator også manuelt slukkes, dog via SCADA systemet. I vinterperioden kan yderligere en manuel ventil bypasse alle 4 køletårne og dermed fungere som en frostsikring. Så bliver kølevandsystemet sat til at cirkulere weekenderne igennem, for ikke at kølevandet i reservoiret skal fryse til. Dog ved kun 50 % last og kun 1 bar effektiv tryk i fremløbsstrengen (Bilag 11). Før det nuværende kølevandssystem blev idriftsat, brugte man rest kondensatorer, i daglig tale kaldt Grisen, til at bortlede termisk energi fra kølevandet. Der cirkuleres stadig kølevand gennem disse men selve køleelementerne er fjernet, så der blot er tale om en gennemstrømning. 20

21 Kølevandspumper Pumpearrangementet til kølevandssystemet består af 2 cirkulationspumper. Kun én af dem er i brug af gangen, af driftsikkerhedsmæssige hensyn, så der er mulighed for køling i tilfælde af havari eller andre fejl vedrørende pumpearrangementet. Der skiftes mellem dem på ugentlig basis for ensartet slitage. Pumperne regulerer kølevands flowet ved trykket i fremløbsstrengen, hvor man holder et effektiv tryk på ml. 1,7-2.0 bar. En værdi kedelpasseren vurderer og indtaster på bagrund af belastningen i den daglige produktion (Bilag 11). Pumperne er cirkulationspumper af typen NPSH 300 fra Thrige, ikke at forveksle med kavitationsberegning NPSH. Pumperne drives af 2, 160 kw elmotorer, der frekvensstyres til at holde ønsket tryk i fremløbsstrengen. Motorens optagne effekt logges vha. SCADA systemet. Med pumpekurver kan en beregning af flowet i systemet foretages (Grundfos, 2006). Thrige pumper blev dog solgt videre til Desmi A/S i 1993 (Desmi, 2012). Det har været forsøgt at indhente pumpekurverne, men der foreligger ingen dokumentation på pumperne hos Daka. Der har været taget kontakt til DESMI, men uden held. Pumperne er af så gammel dato, at de ikke er overført til deres arkiv. Trods søgen har det foreløbigt måttes konkludere at pumpekurverne ikke længere forefindes. Der sidder yderligere cirkulationspumper i systemet ved enkle processer til at hjælpe kølevands flow frem. Disse bliver ikke gennemgået nærmere her Vandbehandling Tilhørende kølevandsanlægget er et vandbehandlingssystem, der skal forhindre kalkaflejringer og belægninger af forskellig slags i kølesystemet. De kan skabe flere problemer i rørsystemet. Først og fremmest forringe varmeovergangstallet i vekslere, der giver en forringet effektoverførsel. Dertil kan belægningerne og aflejringer også reducere den indre diameter på røret og give mindre areal til varmeoverførsel. Begge dele er med til at forringe varmevekslingen fra proces til kølevand og vil øge flowet for at opnå samme energitransport (Lauritsen, Gundtoft og Eriksen, 2007). Det vil give et større behov for vedligehold og samtidig en generel dårligere driftsøkonomi. 21

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning

Læs mere

Introduktion til Clamp-on flowmålere

Introduktion til Clamp-on flowmålere Introduktion til Clamp-on flowmålere Februar 2016 Notatforfatter: Pieter F. Nieman, Teknologisk Institut 1 Indledning Dette notat omhandler brugen af clamp-on flowmålere og beskriver i korte træk nogle

Læs mere

Lars Pedersen Januar 2013

Lars Pedersen Januar 2013 MAERSK SUPPLY SERVICE Bilagsrapport Energioptimering af kølevandssystem Lars Pedersen Januar 2013 Titelblad Forfatter: Rapportens Titel: Lars Pedersen Bachelor projekt 2012 - Optimering af kølevandssystem

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

Bilagshæfte. Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

Bilagshæfte. Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. Bilagshæfte Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. Emil Larsen & Søren Laursen Bachelorprojekt 27-05-2015 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Projektskabelon... 4 Bilag 2 - Systemredegørelse... 6 Bilag 3 Data over pumpeenheder...

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Bilagsmappe til projektet

Bilagsmappe til projektet Bilagsmappe til projektet 2015 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Data på fremdriftsmaskineriet/dieselgeneratorer... 2 Bilag 2 Skibets elektriske kedel... 3 Bilag 3 Tabel over timetal på motorer hos Stril Mariner

Læs mere

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner. www.frese.eu Side 1 af 13 Anvendelse anvendes i varme- og køleanlæg hvor der skal distribueres vand i forskellige områder af systemet. Den dynamiske strengreguleringsventil sikrer en let og stabil indregulering af

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk

Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng

Læs mere

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Danova kvalitet betaler sig

Danova kvalitet betaler sig Danova kvalitet betaler sig FLOW NIVEAU SERVICE KNOWHOW velkommen Seriøst samarbejde med klare mål Niveaumåling, flowmåling, teknisk rådgivning og stærk support. Velkommen hos Danova, hvor vi inviterer

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER Flowmåling i kloakker med TELELOG RADIOLOGGERE Har kommunen haft alvorlige oversvømmelser efter et heftigt regnskyl og har borgerne fået oversvømmet kælderen med spildevand er der behov for hurtigt at

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Nordisk innovation Porduktkatalog

Nordisk innovation Porduktkatalog Nordisk innovation Porduktkatalog ROTTESPÆR TX11 STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE VA-godkendt på Teknologisk Institut Fra Ø100 til Ø200mm, også til strømpeforet rør i ovenstående dimensioner Udført i

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Produktion. Forbrugsforskelle

Produktion. Forbrugsforskelle Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Besparelser på el og varme, reduktion af slid samt frigøre mandskab til andre opgaver. 100.000 kr. Besparelse direkte til bundlinjen

Besparelser på el og varme, reduktion af slid samt frigøre mandskab til andre opgaver. 100.000 kr. Besparelse direkte til bundlinjen 100.000 kr. Besparelse direkte til bundlinjen Foto: Finn Lauritsen Ingeniørfirma 100.000 kr. ned i lommen plus 30 % mere kapacitet Besparelsen på anlægget hos NOF udgjorde 100.409,- kr. Lignende forhold

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING EHSAN B. HAGHIGHI PhD, Thermal Specialist Dantherm Cooling AB CHRISTIAN SAKSTRUP SENIOR PROJECT MANAGER, ELECTRONICS DANTHERM

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S

Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S Bilagsfortegnelse Bilag 1: Samlet datasæt... 2 Bilag 2: Vinter datasæt... 3 Bilag 3: Sommer datasæt... 4 Bilag 4: Samtykkeerklæring for interview med sagkyndig... 5 Bilag 5: Interview med Silkeborg Kommune...

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Ventilationseftersynet består af en registrering af grundoplysninger, inspektion, målinger, rådgivning samt rapportering.

Ventilationseftersynet består af en registrering af grundoplysninger, inspektion, målinger, rådgivning samt rapportering. 25. november 2010 J.nr. 2501/1207-0002 Ref. jtl Side 1/6 Instruks for lovpligtigt ventilationseftersyn 19. februar 2007 rev. 1. november 2010 MJ 1. Indledning Ventilationseftersynet omfatter ventilationsanlæg

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Akvaheat AH26P-MC. Installations- og betjeningsvejledning INSTALLATION- OG BETJENINGSVEJLEDNING

Akvaheat AH26P-MC. Installations- og betjeningsvejledning INSTALLATION- OG BETJENINGSVEJLEDNING Akvaheat AH26P-MC Installations- og betjeningsvejledning 2 Sikkerhedsforskrifter For at undgå personskader eller skader på anlægget er det strengt nødvendigt at gennemlæse og overholde instruktionerne

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

GRØN lagring. Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE

GRØN lagring. Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE GRØN lagring Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE VERTIKALE / HORISONTALE TANKE KVM bitumen systemer Den miljørigtige måde at opbevare bitumen er i en KVM bitumen tank. I KVM`s produktprogram

Læs mere

EnwaMatic Vandbehandling i lukkede, vandbårne køle- og centralvarmeanlæg.

EnwaMatic Vandbehandling i lukkede, vandbårne køle- og centralvarmeanlæg. EnwaMatic Vandbehandling i lukkede, vandbårne køle- og centralvarmeanlæg. Udfordringer og problemer med lukkede vandkredsløb Løsningen o Hvorfor o Hvordan Hvem har vi løst problemer for? Udfordringerne

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

Lowara ecocirc PRO HØJ EFFEKTIVE VARMTVANDSPUMPER TIL HUSSTANDE MED AUTOMATISK UDLUFTNINGS FUNKTION OG VARMEISOLERINGS KAPSEL

Lowara ecocirc PRO HØJ EFFEKTIVE VARMTVANDSPUMPER TIL HUSSTANDE MED AUTOMATISK UDLUFTNINGS FUNKTION OG VARMEISOLERINGS KAPSEL Lowara ecocirc PRO HØJ EFFEKTIVE VARMTVANDSPUMPER TIL HUSSTANDE MED AUTOMATISK UDLUFTNINGS FUNKTION OG VARMEISOLERINGS KAPSEL ecocirc PRO varmtvandspumper til husstande. Brugs områder. De nye ecocirc PRO

Læs mere

Kildevangsparkens Varmelaug. Servicehåndbog. Note 2 af 4 MORTEN JUEL SKOVRUP FRANK GROTHE. Dokument version 1.04 Dato 2007-01-06

Kildevangsparkens Varmelaug. Servicehåndbog. Note 2 af 4 MORTEN JUEL SKOVRUP FRANK GROTHE. Dokument version 1.04 Dato 2007-01-06 Kildevangsparkens Varmelaug Note 2 af 4 Servicehåndbog MORTEN JUEL SKOVRUP FRANK GROTHE Dokument version 1.04 Dato 2007-01-06 Kontakt mjs@ipu.dk formand@kildevangsparken.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...2

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

FZ2011-8 BRUGSANVISNING

FZ2011-8 BRUGSANVISNING Personvægt Digital Body Analysis Model: FZ2011-8 BRUGSANVISNING Tak fordi De valgte denne digitale personvægt. For at sikre korrekt betjening og for at sikre, at vægten holder i mange år, bedes De venligst

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Bruger programmering

Bruger programmering Bruger programmering Indledning Brew4You systemerne kan programmeres, så selve brygprocessen foregår præcist og automatisk i henhold til de parametre, man som brygger ønsker at anvende. Der er dels såkaldte

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Frostsikringsanlæg Aqualine 6 Kw 400 V

Frostsikringsanlæg Aqualine 6 Kw 400 V Brugsanvisning Varenr.: 9043745 Frostsikringsanlæg Aqualine 6 Kw 400 V Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Frostsikringsanlæg Aqualine Varenr.: 9043745 Beskrivelse:

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere