byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Sygehusprojekt i 3D POINT brugere ved en skillevej bips nyt 4 / 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Sygehusprojekt i 3D POINT brugere ved en skillevej bips nyt 4 / 2004"

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Sygehusprojekt i 3D POINT brugere ved en skillevej bips nyt 4 / 2004 bips 4 /

2 POINT bruger Hvad nu Abb og ibb var op gennem 90 erne med til at udvikle det faglige indhold af POINT værktøjerne. I 2001 blev POINT købt af Autodesk, som nu udfaser POINT værktøjerne. Bygningstegninger i hundredtusindvis rundt om i Danmark er tegnet med POINT objekter, og CAD-kompetencen hos et stort antal rådgivere har POINT som omdrejningspunkt. Bedømt ud fra dagens CAD-marked har de hidtidige POINT brugere følgende muligheder som deres nye CAD arbejdsplatform: 1. De kan blive i AutoCAD-miljøet og overgå til ADT (Autodesk Architectural Desktop) ABS (Autodesk Building systems) 2. De kan blive i ren AutoCAD evt. med en applikation til optimering af tegningsproduktion. 3. Stadig i AutoCAD miljøet kan POINT VVS brugerne vælge at gå over til CADvent eller MagiCAD. 4. De kan også vælge at bevæge sig helt udenfor AutoCAD platformen og vælge ArchiCAD eller Bentley Architecture (i stedet for POINT ARK) eller Bentley Structural eller X-engineer mv. i stedet for POINT konstruktion. 5. Endelig kan de vælge en kombination af ovenstående valg. Resultatet af disse valg vil være vidt forskellig bedømt ud fra: Om og på hvilken måde, man med det nye CAD værktøj kan optimere CAD arbejdsflowet internt, herunder standardisere sit tegningsopsæt, udnytte modelbaseret arbejdsmetode, integrere statiske og andre beregninger, udtrække mængder digitalt mv. Om de satser objektorienteret (mulighed 1, 3 eller 4) eller tegningsorienteret (2). Om og med hvilken værdi, man fortsat kan bruge gamle POINT tegninger. Omfanget af behovet for at videreuddanne sine CAD medarbejdere. Hvor strømlinet man kan udveksle med samarbejdsparterne via DWG- eller IFC format. Se også bips publikation C101, CAD udveksling. Det er derfor ikke så mærkeligt, at det hyppigste spørgsmål fra bips CAD-medlemmer er: Hvad stiller vi op, når vi nu om lidt ikke længere kan bruge POINT Der er god grund for POINT brugeren til at holde tungen lige i munden og træffe sit opgraderingsvalg med omhu og omtanke. Som led i en vurdering af de kandiderende værktøjers evne til at afløse POINT vil bips se dem nærmere an. I en række workshops i starten af 2005 vil vi samle et lille fagpanel, som på baggrund af en gennemgang af CAD værktøjerne giver en vurdering til brug for medlemmerne af hvor godt CAD værktøjerne lever op til bips standard og især lagstruktur og tegningsstandard. Vi vil også undersøge deres evne til at læse gamle POINT tegninger, dels om geometri gengives korrekt, dels om de kan læse POINT objekterne. Det var Autodesk, som for godt 3 år siden købte og nu nedlægger POINT. Derfor har vi i et interview til dette nummer bedt Michael Schwartz og Trude Berg fra Autodesk forklare baggrunden og give deres bud på, hvad de mener, de hidtidige POINT brugere skal gøre. Vi vil tage et lignende hurtigt overblik over andre mulige CAD-platforme, der kandiderer til at afløse POINT. Disse overblik vil være tilgængelige fra bips hjemmeside, så snart de foreligger. Godt nytår og tak til læsere og aktive i bips projekter og udvalg i Lars Coling, formand bips 2 bips 4 / 2004

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 / 2004 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Jens Martin Eiberg Gunnar Friborg Svend Erik Jensen René Olsen Helle Petersen Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Layout Gitte Pedersen, Byggecentrum Tryk: Quickly Tryk A/S IT/CAD-værktøjer 4 Objektorienteret projektering af Akershus Sygehus Oslo Beskrivelsesværktøj 8 Nu kan bips basisbeskrivelser hentes på nettet Basisbeskrivelse for bygningsinstallationer 9 Midtersiderne er et nyhedsbrev om Det Digitale Byggeri, indrykket af Erhvervs- og Boligstyrelsen IT/CAD-værktøjer 13 Fra POINT til ADT og ABS 15 Tilløb til CAD i Odense Congres Center Almene emner 18 Ordinær generalforsamling 2005 og fagligt medlemsmøde ISSN Boganmeldelse Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Peter Henningsen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Statens forsknings- og uddannelsesbygninger Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Lone Wiggers, Arkitektfirmaet C.F. Møller Hans-Henrik Lang, NIRAS Jørn Kristoffersen, Ernst Nielsen og Co A/S Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Carsten Sletbjerg, Danogips A/S Sten Bonke, DTU BYG bips 4 /

4 Objektorienteret projektering af Akershus Sygehus Oslo Arkitektfirmaet C. F. Møller har valgt at projektere Akershus Sygehus objektorienteret og i 3D. Det var ikke et bygherrekrav, og valget er truffet af egen fri vilje, dels i forventning om, at 3D indenfor overskuelig fremtid bliver et bygherrekrav, men især fordi tegnestuen ser det som en vej til at opnå en række fordele, som er udenfor rækkevidde, når man tegner i streger og i 2D. Svend Erik Jensen, bips interviewer sivilarkitekt Kjell Ivar Bakkmoen (foto), Arkitektfirmaet C.F. Møller, Oslo. Grundlaget for tegnestuens modelbaserede metode er beskrevet i artiklen Få og enkle CAD regler interview med Kaja Hansen gengivet i bips nyt 1 / juni Det anvendte CAD værktøj er Architectural Desktop, fra start i version 2000, men siden opdateret til version Sygehuset omfatter m 2 etageareal, og ca. 60 medarbejdere projekterer på sagen. Af praktiske grunde er projektet delt op i et stort antal delmodeller, fx en etage i en sygehusfløj, som en bestemt medarbejder har ansvaret for. Men delmodellerne kan stykkes sammen til en totalmodel. I denne artikel følges der op på, om resultatet har stået mål med forventningerne. Hvilke andre af projektets parter udveksler I modeldata med De andre parter får i praksis vores model, men der er foreløbig ingen af dem som har værktøj til at udnytte intelligensen i den, men det er helt bestemt vores vision på sigt at udveksle 3Dmodellen via IFC formatet. Visionen bygger på en forventning om, at vi i betydeligt omfang kan skabe gevinster for det samlede byggeri, dels fordi vi kan rationalisere arbejdet og undgå geninddatering af data, dels fordi vi kan effektivisere kvalitetskontrollen. Men i dag bruger vi kun vores model internt. Det ville være meget nyttigt for os at have Multiconsults (konstruktionsingeniøren) 3D model, men de tegner alt i 2D. Konstruktionsmodellen er så nødvendig for os for at få genereret rigtige facader og snit, at vi selv har udviklet en eksakt model i ADT af dæk, søjler, bærende vægge mv. I fremtiden må vi forvente at få denne fra ingeniøren. Modelfoto fra sydøst. VVS ingeniøren er Sweco Grøner. De arbejder i 3D i MagiCAD, og det ville være særdeles nyttigt for dem at kunne udnytte vores model i 3D. Så ville de kunne give os et hurtigt bud fx på behov for lofthøjde. ADT kan udlæse vores model i IFC format med de objekter vi arbejder med (døre, ikke-bærende vægge, vinduer, facader, beklædninger, gulv, loft, glas etc.), men problemet er, at MagiCAD nok er IFC kompatibelt, men har ikke har fuld funktionalitet for arkitektens objekter. MagiCAD arbejder på en version, der kan læse an- 4 bips 4 / 2004

5 Behandlingsbygningen fra sydvest. dre fags objekter via IFC, men indtil da er der ikke særlige fordele i at udveksle 3D modeller mellem ADT og MagiCAD. Men udveksling af modellen på tværs at projektets parter er klart vores store vision. Indtil da bliver mange ting tegnet flere gange. Kan du uddybe, hvordan I opnår bedre kontrol med designet ved hjælp af objekterne Der er flere eksempler, det ene er modelchech. Når man arbejder modelbaseret, er det vigtigt, fx at 2 vægge støder nøjagtigt op til hinanden. Den ene må ikke lappe ind i den anden, og der må heller ikke være 1½ cm. tomrum imellem, selvom det er så lidt, at det ikke kan ses på plantegningerne. Hvis der en sådan fejl, kan modelchecker en opdage og udbedre det, og vi får eksakte mængder. Modelcheckeren sikrer, at vores model er konsistent. En anden kontrol ligger i vores snit og opstalter. Alle 2D tegningerne (planer, snit og opstalt) er udtræk fra modellen. Udtrækket er forhåndsdefineret, så vi når som helst kan bede ADT om at udtrække et eller alle snit. Snittene kan også afsløre fejl i modellen, som nemt kan rettes, fx om alle objekter er lagt ind i de rigtige højder. Ethvert byggeri indeholder en række komplicerede detaljer, som kan være meget vanskelige at gennemskue i 2D tegninger, selv for fagfolk. Her er muligheden for at se sit design i 3D i forskellige vinkler tæt på meget værdifuld. På hvilken måde opnår I bedre kontrol med egen produktion Alle de objekter, vi arbejder med, hentes fra et centralt firmaspecifikt bibliotek (over klimavægge, ikke bærende indervægge, facader, glas, gulve, lofter, fast inventar). De mange medarbejdere på sagen skal ikke selv opfinde nye tekniske løsninger rundt om i projektet, men vælge egnede objekter ud fra vores arkiv over allerede veldefinerede og velafprøvede løsninger. Biblioteker over objekterne styres centralt og er baseret på mange års best practice. Alle vores objekter er produktneutrale, men i standard mål. Her ville byggeforskningen kunne forcere udviklingen ved at udvikle flere objektbiblioteker, så vores muligheder blev mere mangfoldige. I Norge ville det være en oplagt opgave for byggeforskningen at modellere sådanne kvalitetsdetaljer i 3D, det kunne fx være inder- og ydervægge, i Danmark er det måske bips Men også byggevareproducenterne kunne bidrage til større effektivitet. Nogle af dem stiller allerede deres objekter til rådighed i simple 3D modeller i neutraludgave. Når entreprenøren overtager modellen kan de neutrale objekter veksles til specifikke produkter med typenummer og pris. Det vil give en strømlinet proces over langs af projektet. Du fremhæver, at modellen giver jer bedre kontrol med økonomien, kan du give eksempler I norsk byggepraksis skal rådgiveren lave beskrivelser med mængdefortegnelser. > bips 4 /

6 Akershus Universitetssygehus, perspektiv af indgangsparti. Derfor er det så nødvendigt, at vi til enhver tid ved, hvilke bygningsdele og i hvilke eksakte mængder, der indgår i projektet. Så længe vi interagerer med ingeniørerne, kommer der hele tiden ændringer, mål bliver løbende justeret samtidig med at fx statikken bringes på plads. Mængdebeskrivelsen er lige som 2D tegningerne et udtræk fra modellen. Med en model ved vi derfor altid, hvor mange vinduer i hvilke mål, hvor megen facadebeklædning, hvor meget gulvareal af hvilken type osv. der indgår i projektet i den aktuelle situation. I starten af projektet sker kontrollen med økonomien primært ved arealforbruget. Blandt de automatiske udtræk fra ADT er opdaterede rumskemaer, så vi hele tiden har fuld kontrol over alle bygningens arealer. På hvilken måde forenkler modellen jeres tegningsproduktion Til sygehuset hører f.eks. i størrelsesorden 400 plantegninger i 1:50. Forestil dig, hvor mange tegninger, du skal ind og tilrette bare med en enkelt projektændring. På et tidspunkt fandt vores bygherre ud af, at vi havde for høje vinduer. For at optimere energiforholdene skulle vi reducere vindueshøjden på et par tusinde vinduer. Forestil dig, hvilket hestearbejde det er at gå ind i et traditionelt tegningssæt og finde de tegninger, som blev påvirket af ændringen og rette dem til. Med vores metode har vi en grundmodel af hver type vindue. Vi går ind og tilretter grundtypen til en reduceret højde. Derefter tilretter modellen automatisk samtlige forekomster og ikke bare vinduerne, men også konsekvensrettelsen i vægge og facader. Næste gang, vi bestiller et sæt af de forud definerede snit, er snittegningerne automatisk tilrettet efter ændringen. Selv om der er noget tegningsmæssig finish på alle snit og facader, er det da en forenkling, der vil noget. Og næste gang vi udskriver styklister, er mængderne automatisk rettet til (samme antal vinduer men i mindre udgave, flere m 2 vægge, flere m 2 facadebeklædning). I Danmark ville det måske være en anden part end rådgiveren, som fik gavn af de automatiske mængdeudtræk. 6 bips 4 / 2004

7 Tværfagligt behøver man jo bare forestille sig samme udskiftning af et objekt senere i projektet, når entreprenøren har overtaget modellen. Arkitektens neutrale vindue kunne lige så simpelt erstattes med et Velfac vindue type nn., hvis data (og måske pris) ville fremgå af næste mængdeudtræk. Hvad er perspektivet i en mere parallel proces, hvor I deler 3D model med ingeniørerne Det er jo her, vi for alvor skal hæve gevinsten, ikke bare for os, men for hele byggeriet. Nok har vi opnået fordele, men noget af det bliver spist ved, at vi selv skulle modellere søjler og dæk i eksakte mål, det er jo ikke vores opgave. Og kunne vi få tidlig 3D information fra VVS-ingeniøren om størrelsen på ventilationskorridoren, ville det da være mere optimalt. Eller hvis VVS ingeniørens CAD værktøj kunne give os et bud på, hvor vores udsparinger skal være. Der er så store perspektiver i det, at vi ikke er i tvivl om, at projektsamarbejde om en fælles model er fremtidens krav. Det er det, vi forbereder os på. Og det er tanken, at det siden hen skal prøves. Hvad er de nye krav til aftaleforhold, når det ikke er papir, men en digital model, der udveksles Hele vores kontrakt koncept er bygget op om, at vi udveksler og byder ud efter papir. Al ansvar er knyttet til tegningen, ikke til en digital model. Den store ændring sker, når vi går fra udbud på papir til udbud på model. For at få fuld bonus af digitale modeller er vi nødt til at redefinere aftalegrundlaget, definere hvem har ansvar for hvad, når alle arbejder på samme model hvem har ophavsret til hvad hvem har ansvaret for, at hver part er i besiddelse af de relevante data Hvordan administrerer vi den fælles model Operationsstue, visualisering. Fra konkurrenceprojektet. Så længe den ny kontrakttype ikke er beskrevet, er vi nødt til at danne partnerskaber, som fra gang til gang aftaler imellem sig, hvordan gevinsterne skal fordeles mellem deltagerne. Vi er langt fra færdig med denne opgave endnu udtaler Kjell Ivar Bakkmoen, men mønstret er klart, der er ingen tvivl om, at det er fremtidens arbejdsmetode, vi er på sporet af. Vægge, vinduer, døre, indretning udstyr mv. er objekter i arkitektens 3D-model. Det samme er dæk og søjler i mangel af KON-ingeniørens 3Dmodel. Modelcheck: Visualisering i 3D afslører hurtigt, hvis et objekt er indsat i forkert højde. bips 4 /

8 Nu kan bips basisbeskrivelser hentes på nettet Jens Martin Eiberg, bips Flere af abonnenterne på bips beskrivelsesværktøj (der er i dag over 170 abonnenter) har udtrykt ønske om, at kunne downloade bips basisbeskrivelser fra bips beskrivelsesværktøjs hjemmeside det kan man nu! Indtil næste abonnementsperiode, der starter 1.maj 2005 er denne service en del af abonnentet. Næste års abonnementspris vil blive reguleret under hensyntagen til dels denne nye service, og dels er det planlagt at vejledningerne i beskrivelsesanvisningerne også skal kunne downloades fra beskrivelsesværktøjets hjemmesiden. Abonnenterne kan finder basisbeskrivelserne i menusøjlen til venstre på bips beskrivelsesværktøj s hjemmeside. Når man har afgivet en ip adresse eller navn/ password kan man downloade relevante basisbeskrivelser i ubegrænset antal. Såfremt man ikke har et abonnement på bips beskrivelsesværktøj og ikke ønsker dette, men har et medlemskab af bips, kan der tegnes et særskilt abonnement på nedtagning af de elektroniske basisbeskrivelser. Abonnement tegnes ved henvendelse til bips. Basisbeskrivelse for bygningsinstallationer Jens Martin Eiberg, bips Dagens bygningsinstallationer, der for få år siden kun omfattede vand, afløb og el, og i særlige tilfælde mekanisk ventilation, er blevet en omfattende del af et byggeris pris. I dag indeholder en tidssvarende bygning, udover ovennævnte bygningsinstallationer, installationer for CTS, IBI, Sikring, køling, sprinkling, teknisk isolering, ITinstallationer, gasser, trykluft, reserveforsyning, elevatorer m.m. I rækken af bips beskrivelsesværktøjer er turen nu kommet til disse områder, som der i ingeniørkredse er stor efterspørgsel efter. Til at drøfte et sådant initiativ har visse af KASER s medlemmer (Kredsen Af Store El-Rådgivere) og RIVVS medlemmer (Rådgivende Ingeniører på VVS- området) deltaget i et indledende projektsamarbejde. Dette arbejde har vist at der er en lang række specifikationer, der går igen fra arbejde til arbejde altså er der tale om en fællesmængde, der ikke skal fremgå af de enkelte arbejdsbeskrivelse for de forskellige typer bygningsinstallationer men samles i en fælles såkaldt fælles basisbeskrivelse, som der fra de enkelte arbejdsbeskrivelser kan henvises til med de nødvendige projektspecifike fravigelser og tilføjelser. Projektet, der drives af en projektgruppe bestående af medarbejdere fra COWI, Erik K.Jørgensen, Niras og Rambøll er igangsat med medarbejdere fra Carl Bro og Birch & Krogboe som faglige redaktører og resultatet forventes at foreligge i løbet af bips 4 / 2004

9 Nyhedsbrev 4 / december 2004 Nu kommer testbyggerierne Bygherrekravene til digitalt udbud, projektweb og 3D er alle undervejs mod de første afprøvninger. HER FINDER DU MERE Forsvarets Bygningstjeneste med bl.a. udbudet af prækvalifikation til den digitale licitation Statens Forsknings og Uddannelsesbygninger Bygherrekravene til digitale udbud, 3D og projektweb med tilhørende vejledninger og manualer finder du på under Indsatsområderne. Forsvarets Bygningstjeneste har nu sendt det første af testbyggerierne i Det Digitale Byggeri i prækvalifikation. Det gælder afprøvningen af de kommende bygherrekrav til digitalt udbud i forbindelse med byggeriet af en kursusejendom ved Flyvestation Karup. Hele udbudsmaterialet leveres til entreprenørerne i digital form. Tegningsmaterialet udføres i 3D med mulighed for at udtrække mængder direkte fra tegninger til tilbudslisterne. Selve licitationen, der er berammet til marts, gennemføres elektronisk over internettet. Arkitektfirmaet C. F. Møller og Rambøll i Århus er i fuld gang med at projektere og forberede udbudsprojektet til det digitale udbud. Det er lidt af en pionerindsats, rådgiverne er ude i, men omstændighederne taget i betragtning går det utrolig godt, siger projektleder Eva Hancock i Forsvarets Bygningstjeneste: Det var jo ganske heldigt, at det lige var de to, der vandt rådgiverudbudet, for de har nok bedre forudsætninger end de fleste. C.F. Møller projekterer et stort sygehus i Oslo i 3D, og Rambøll er projektleder på 3D-konsortiet i Det Digitale Byggeri. Alligevel har det krævet en kæmpe indsats af rådgiverne at forberede dette udbud. Vi har holdt et par møder med rådgivergruppen og BANK-konsortiet for at sikre os, at vi får så validt et testresultat som muligt, og at rådgiverne samtidig får opfyldt deres krav til at kvalitetssikre de data, de overfører til tilbudslisterne. Det ser ud til, at vi når frem til en helt tilfredsstillende afprøvning, selv om der jo stadig er forudsætninger, der ikke rigtig er på plads. Vi savner klassifikationssystemet, og der mangler også noget softwareudvikling i forbindelse med det automatiske mængdeudtræk, fortæller Eva Hancock. Projektweb Forsvarets Bygningstjeneste er også bygherre ved afprøvningen af bygherrekravene til projektweb. Her er det ombygningen af et hundetræningscenter i Karup, der lægger til testen. Projekteringen har allerede været i udbud, hvor A2 Arkitekter i Holstebro sammen med Rambøll i Viborg i tillæg vandt retten til at afprøve de foreslåede bygherrekrav sammen med den entreprenør, som siden vælges til opgaven. PWK-konsortiets bygherrekrav, vejledning og ikke mindst den digitale manual har på de helt indledende stadier vist sig som udmærkede redskaber, fortæller projektleder Peter Ottosen i Forsvarets Bygningstjeneste: Både ved valg af projektweb-udbyder, ved udbud af projekteringen og den efterfølgende opstart har vi nøje fulgt de paradigmer, Projektweb-konsortiet har stillet op, og de har været en god støtte for alle parter i processen. Vi kan pege på nogle detaljer, hvor tingene kan forbedres fx savner vi en vejledning i valgene af de forskellige moduler. Men grundlæggende har det fungeret glimrende, fortæller Peter Ottosen. 3D i Aalborg Også Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (S-FoU) er i gang med at forberede sin første test af bygherrekravene til 3D-projektering, sådan som de er foreslået af B3D-konsortiet. Det sker i forbindelse med en idékonkurrence om en ombygning på Aalborg Universitet. Fem arkitektfirmaer er indbudt til at give hver deres bud på den fremtidige udnyttelse af de pågældende bygningsafsnit. Til grund for konkurrencen har S-FoU ladet udarbejde en 3D digital bygningsmodel på rumniveau i overensstemmelse med B3Dkonsortiets forslag til differentierede bygningsmodeller. Arkitekterne skal tilsvarende levere deres besvarelse af idékonkurrencen i en 3D bygningsmodel. To af de indkomne ideer vil efterfølgende blive udvalgt til yderligere bearbejdelse og modelsimulering af relevante forhold fx brand- eller klimastudier. Det er herefter op til bygherren at beslutte, om nogle af ideerne i sidste ende vil blive bragt i udførelse. Vi har hen ad vejen haft nogle drøftelser med B3D-konsortiet om, hvordan kravene skulle formuleres i den konkrete sammenhæng. Det har på nogle punkter afstedkommet nogle præciseringer. Nu er vi spændte på at se, om kravene fungerer, så de deltagende arkitektfirmaer forstår og kan leve op til dem, siger Kikki Nielsen hos S-FoU, som regner med at få svar på det spørgsmål i løbet af januarfebruar, hvor idekonkurrencen løber af stabelen. Vær med i debatten på

10 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri Byggeriet klar til projektweb De foreløbige erfaringer tyder på, at Projektwebkonsortiet med sin digitale manual og bygherrekrav til projektweb har fundet en løsning, som kan bane vej for hurtig udbredelse af projektweb. HER FINDER DU MERE Fra 2007 bliver brugen af projektweb obligatorisk ved alle statslige byggearbejder. Opgaven med at udvikle den fælles brancheløsning for projektweb er overladt PWKkonsortiet, som i juli fremlagde forslag til bygherrekrav, vejledning samt et notat om potentialer og barrierer ved projektweb. Se dokumenterne på under indsatsområdet Projektweb eller i Dokumentationsbasen. PWK har efterfølgende udarbejdet en digital manual, hvor man hurtigt kan overskue, hvilke bygherrekrav der alt efter udbudsform stilles til de enkelte parter i projektet. Se Byggesektoren er parat til projektwebben. Mange har allerede gjort sig gode erfaringer med at dele dokumenter med deres samarbejdspartnere på en fælles projektserver. Især projekterende og producenter men også de udførende er parate: Det er jo ikke, fordi teknologien er specielt avanceret, og vi kan som entreprenører se store fordele ved projektweb. Det eneste, der skal til, er at man begynder at bruge den og at de store bygherrer stiller krav om det, mener KMA-chef Børge Lind, NCC. Kommentaren faldt, da Projektwebkonsortiet på en workshop med læringsnetværket 25. november lagde sit bud på de kommende bygherrekrav til projektweb frem til debat. Efter workshoppen at dømme kan Børge Linds forudsætninger hurtigt være til stede. Kritikken og de allerførste erfaringer (fra et testprojekt hos Forsvarets Bygningstjeneste) tyder på, at PWK har ramt rigtigt med sin udformning af bygherrekravene. Samtidig har konsortiet gjort dem nemme at anvende med en digital manual, som fra alle sider fik ros for sin simple måde at målrette kravene til de enkelte parter og den konkrete anvendelse. Køreplan for opstart med projektweb Vi har bestræbt os på at fokusere på de umiddelbare fordele for alle parter ved at anvende projektweb, forklarede projektleder Andreas Foldager på workshoppen. Den gode projektweb kan hjælpe hver enkelt deltager i processen med at skabe overblik. Den skal levere målrettet, filtreret information, men samtidig også binde processen og parterne sammen i en gennemskuelig struktur. Det helt afgørende er, at man kommer rigtigt i gang. Derfor har vi gjort meget ud af at sikre, at man fra begyndelsen får håndteret de væsentlige problemstillinger, opstillet en klar målsætning og truffet faste aftaler om, hvordan man griber tingene an. PWK har udformet paradigmer for hele processen. Fra det indledende opstartsmøde over de aftaler, parterne skal indgå til fordelingen af opgaver og roller. Med projektwebben opstår der nemlig en række nye ansvarsområder, som parterne skal fordele mellem sig: Tegningskoordinator, distributør, administrator og en række andre. At samarbejde og dele dokumenter via projektwebben kræver nemlig, at parterne anerkender en vis struktur og en fælles disciplin, understreger PWK. Til gengæld vil denne orden, når den først er tilvejebragt, i sig selv bringe digitaliseringen af byggeprocessen et stort skridt nærmere og gøre det nemmere for parterne at tilegne sig den objektorienterede tankegang. Fordele for alle parter Rigtigt anvendt medfører projektwebben fordele for alle parter også bygherren, vurderer PWK, i sin analyse af potentialer og barrierer i forbindelse med et bygherrekrav om projektweb. Bedre opstart, bedre og hurtigere adgang for alle til den rigtige information og entydig identifikation af projektdokumenter vil alt sammen medvirke til en bedre og hurtigere byggeproces, hvor der bliver begået færre fejl. Samtidig vil den øgede konkurrence blandt projektwebudbyderne føre til bedre og billigere løsninger. Barriererne er færre og mindre, vurderer konsortiet, men peger dog på, at introduktionen af projektweb stiller krav om uddannelse, tilpasning af strukturer og en almen anerkendelse af digitale dokumenter som lige så gyldige som printede. Operativ og pragmatisk Et igangværende test-projekt i forbindelse med et byggeprojekt hos Forsvarets Bygningstjeneste skal nu være med til at belyse, om konsortiets vurderinger og løsninger er rigtige. Foreløbig tegner det godt, fortalte projektleder Peter Ottosen ved workshoppen: Den partsopdelte vejledning har vist sig operativ og velegnet til udbud. Kravspecifikationen er omfattende, men udmærket til opslag. Vi har savnet en vejledning til bygherren i valg af manualer, men til gengæld fået god støtte i de udarbejdede paradigmaer. Ved det konkrete testprojekt er GlobepPoint valgt som leverandør af projektwebben. Og direktør Steen Læssøe deler vurderingen: Det er en fortræffelig ide at standardisere kravformuleringer og kontrakt. Løsningen er operativ og pragmatisk. Den digitale vejledning er en god ide, omend jeg savner lidt større klarhed over konsekvenserne af de valg, man træffer undervejs. Alt i alt er det dog et godt stykke arbejde, og jeg er ret sikker på, at det vil fremme anvendelsen af projektweb. Keep it simple! Som udpegede opponenter kunne også Jens Ole Laursen, Birch & Svenning i Horsens, og Per Christiansen, Hundsbæk & Henriksen, Vejle, pege på flere områder, hvor tingene kunne forbedres. De savnede en enkel introduktion til selve det at arbejde med projektweb, og opponenterne mente også, at PWK var sprunget rigeligt nemt over de udfordringer, som den objektorienterede arbejdsform stillede til projektwebben. Opponenternes overordnede konklusion var dog vist så positiv, som den kan blive på jysk: Den digitale manual fungerer ligetil og overskueligt. Det er et fint redskab til bygherrens opstilling af krav. Det bagvedliggende materiale til gengæld meget omfattende og umiddelbart svært at overskue. Men når man trænger ned i det, er der faktisk præsteret et rimelig godt stykke arbejde, mente de to opponenter og opfordrede PWK til at forsøge at forenkle deres kravværktøj endnu mere: Keep it simple! Det er først, når projektwebben står i den digitale skurvogn ude på byggepladserne, at det for alvor rykker! Følg med i nyhederne på

11 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri Bedre beslutningsgrundlag for virksomhedernes IT-investeringer 15 konkrete og veldokumenterede eksempler fra det virkelige liv skal stimulere byggevirksomhederne til digitale spring. Danmarks tre største rådgivere og fire af de største entreprenører skal sammen med tre af byggeriets vigtigste videncentre bane vej for, at den digitale byggeproces breder sig i alle dele af dansk byggeri. BIT-konsortiet vandt i november kontrakten på det sjette og sidste indsatsområde i Det Digitale Byggeri: Bedst i Byggeriet, som skal hjælpe de mange forskellige virksomheder i hele byggeriets værdikæde med at gennemskue IT-junglen. Ved at beskrive, hvordan andre sammenlignelige virksomheder konkret har effektiviseret deres processer ved hjælp af forskellige it-værktøjer, vil BIT inspirere den enkelte virksomhed til selv at tage de nye digitale løsninger til sig. Og ved at lægge erfaringerne nøgternt frem det sure med det søde i 15 veldokumenterede cases, vil konsortiet give virksomhederne det bedst mulige grundlag for at beslutte og planlægge: Hvad de skal regne med at investere (i isenkram såvel som i uddannelse), hvordan de bedst griber det an - og hvad de kan regne med at få ud af det. BiB-koncepter Det er BIT-konsortiets opfattelse, at byggebranchen som helhed har et fornuftigt udgangspunkt, fordi relevante IKT-standarder langt hen ad vejen er udviklet. Vejen til øget effektivitet i branchen går gennem praktisk implementering af veldefinerede standarder og af tilhørende IK-teknologi til støtte for informationsudvekslingen, skriver konsortiet selv om sin opgave. Netop koblingen mellem de konkrete IKTværktøjer på den ene side og relevante standarder og arbejdsmetoder på den anden bliver kernen i de såkaldte BiBkoncepter afprøvet og dokumenterede ved konkrete byggeprojekter gennem hvilke BIT-konsortiet vil formidle best practice udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologierne i centrale delprocesser i hele byggeriets værdikæde. Produkterne, som BIT vil levere, bliver først og fremmest de 15 nævnte best practice cases, målrettet ledelsesniveauet i byggeriets små og mellemstore virksomheder. Men det metodeværktøj, som BIT vil udvikle til at identificere og beskrive BiB-koncepterne, bliver også i sig selv et output, som efterfølgende vil kunne anvendes af IT-leverandører og andre, som ønsker at fremlægge troværdig dokumentation om nye IT-løsninger. Endelig skal BIT anvise, hvordan BiB organisatorisk kan forankres og leve videre efter afslutningen af Det Digitale Byggeri. Med tilføjelse af videncentrene er BIT identisk med Digital Konvergens initiativet, hvor de syv store samarbejder om at implementere fælles IKT-standarder internt i virksomhederne og i deres indbyrdes samarbejde også med Erik Arnbak som projektleder FAKTA OM BEDST I BYGGERIET BIT konsortiet består af: Carl Bro COWI Rambøll Hoffmann MT Højgaard NCC Skanska Arkitektskolen Aarhus DTU.BYG Statens Byggeforskningsinstitut Projektleder: Erik Arnbak BIB = Bedst i Byggeriet BIT = Byggeri Innovation Teknologi Nu laves tabellerne til Dansk Bygge Klassifikation Byggeriets nye klassifikationssystem på vej til at blive virkeliggjort Erhvervs- og Byggestyrelsen har godkendt metamodellen for det kommende Dansk Bygge Klassifikation. Dermed kan det egentlige arbejde med at udarbejde tabellerne gå i gang. I løbet af det næste halve år skal alle de forskellige tabeltyper defineres præcist med hensyn til formål og indhold. De fem væsentligste tabeller gennemarbejdes under skelen til de tilsvarende norske, svenske, finske og amerikanske men ud fra det udgangspunkt der nu er skabt i Danmark. Engang i løbet af foråret formentlig i april-maj forventer bips at kunne fremlægge det første udkast til de fem centrale tabeller. Det gælder Bygningstyper, Rumtyper, Bygningsdele (efter funktion, produkt og placering), Faglig ekspertise samt Dokumenter. Efterfølgende og frem til sommer skal der udarbejdes vejledninger og eksempler for tabellernes anvendelse. Specialistgrupper deles om bygningsdelstabellen Der er med andre ord lagt i ovnen til nogle travle måneder ikke mindst for den lille kernegruppe, bestående af Gunnar Friborg, Knud Bindslev og Henrik Balslev, som får hovedansvaret for den overordnede koordinering og samtidig at udarbejde fire af de centrale tabeller. Opgaven med at udvikle bygningsdelstabellen bliver lagt i hænderne på tre specialistgrupper, som skal identificere de relevante bygningsdele og udarbejde tabellens relevante indhold i relation til henholdsvis konstruktioner, installationer samt komplettering, aptering og overflader. Resultaterne vil blive forelagt en bredt sammensat høringsgruppe, hvor alle dele af byggesektoren og byggeriets leverancekæde er repræsenteret. Men også læringsnetværket under Det Digitale Byggeri vil få lejlighed til at kommentere på tabellerne, forsikrer Gunnar Friborg, der har den overordnede projektledelse af klassifikationsarbejdet: Solidt grundlag Med metamodellen har vi fået skabt et rigtig godt grundlag for det videre arbejde. Samtidig har vi nu fået opbygget en stærk organisation med alle de nødvendige kompetencer repræsenteret. Jeg føler mig overbevist om, at vi nok skal få skabt et solidt resultat, som kan imødekomme de behov, der er rejst med bygherrekravene, siger Gunnar Friborg. Dansk Bygge Klassifikation bliver en hjørnesten i Det Digitale Fundament. Det nye fælles klassifikationssystem vil afløse SfBsystemet og danne rygrad i den digitale informationshåndtering gennem hele byggeriets fødekæde fra bygherrens program til driftsherrens vedligeholdelse. Den overordnede styring af projektet varetages af den af bips nedsatte styregruppe for Det Digitale Fundament. Styregruppen består af Lars Coling, Peter Henningsen og Bent Feddersen i samarbejde med bips sekretariat. Læs mere på under Det Digitale Fundament, i Forum og i Dokumentationsbanken, hvor alle hidtidige rapporteringer fra projektet er tilgængelige. Læs mere om indsatsområderne på

12 Det Digitale Byggeri bliver til i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden Realdania Eet år med Det Digitale Byggeri Det Digitale Byggeri har passeret sin første fødselsdag. Det er nu et år siden, at læringsnetværket blev dannet og det første konsortium gik i gang med at udvikle de bygherrekrav, der skal lægge grunden for byggeriets digitale brancheløsninger. Et passende tidspunkt at gøre status: Er Det Digitale Byggeri på rette spor Og er byggebrancen parat til at gribe udfordringen Vi har spurgt en af programmets bagmænd og en som kan vurdere det udefra: Hans Peter Svendler-Nielsen, Fonden Realdania: Jeg må sige, at fremdriften i Det Digitale Byggeri tegner lovende. Det er lykkedes både at skabe en solid opbakning til målene og at få alle de rigtige aktører til at involvere sig i at realisere dem. Alene den måde, vi har set branchens førende virksomheder konkurrere om at vinde opgaverne med de forskellige indsatsområder vidner om branchens vilje til at være med i dette her. Når det gælder implementeringen, er de Syv Stores fælles initiativ et vigtigt signal. I det hele taget skal de store i branchen nok vide at tage resultaterne til sig. Det er de mange mindre virksomheder, man måske kan være bekymret for. Der ligger en stor opgave i at få dem til at tage de nødvendige initiativer med hensyn til at tilpasse deres organisationer, uddanne deres medarbejdere osv. Her har organisationerne et vigtigt ansvar. Det er i høj grad dem, som må løfte den opgave. Jens Heldgaard lektor ved Vitus Bering i Horsens og projektleder for IT på byggepladsen : Det ser ud til, at der nu endelig sker noget ved mange af de ting, vi har talt om i rigtig mange år: De fælles digitale brancheløsninger, den objektorienterede projektering og et mere intelligent projektmateriale, som kan lette tilbudsgivningen for entreprenørerne. Det er rigtig godt! Men det er meget vigtigt, at de, som arbejder med tingene, hele tiden holder sig for øje, at løsningerne skal være enkle og nemme at gå til. Også for dem ude i det yderste led! Hvis de er det, skal det nok komme hvis der samtidig er nogle umiddelbare fordele ved at bruge de nye redskaber. For det er det, der bliver drivkraften: At det for den enkelte, bygherre eller virksomhed, bliver helt tydeligt, at der er nogle gevinster at hente ved at gøre tingene digitalt. Alligevel må man nok regne med, at der går nogle år, inden det for alvor breder sig, for der er meget der skal lægges om i forhold til den måde, man plejer at gøre tingene på, og det er nok den største barriere ikke teknologien. Uddannelsesstederne har en vigtig rolle. Den skal vi nok løfte. Jeg kan godt love, at de afgangsstuderende, vi snart sender ud i byggebranchen, er helt parate til at være med til at gøre byggeriet digitalt ude i virksomhederne. KORT NYT KORT NYT Fundamentet udvikler mere end aftalt Foreningen bips lægger sammen med de involverede parter flere timer i Det Digitale Fundament end forudsat i aftalen med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det viser en opgørelse over forbrug og egenfinansiering af forårets intensive idefase og klassifikationsprojektets fase 1 og 2. Det er oprindeligt aftalt, at Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden Realdania samlet finansierer 7/12 af udgifterne, mens bips og de deltagende parter lægger de resterende 5/12. Regnskabet viser, at det er gået lige omvendt. bips og de involverede parter har foreløbig leveret en egenfinanisiering på godt 1,6 mio. kr. Branchens egenfinasiering nærmer sig dermed de 60%. Opgørelsen viser, at bips og især de deltagende parter leverer en langt større indsats i Det Digitale Fundament, end vi har forpligtet os til, siger Gunnar Friborg fra bips. Det hænger selvfølgelig sammen med, at de afstukne rammer for at løse opgaven var givet på forhånd. Tidsforbruget er et udtryk for, at opgaven er stor, helt svarende til de erfaringer, der er gjort i udlandet. Men opgørelsen viser også, at vi er indstillede på at investere den indsats, der skal til for at få de rigtige løsninger. Bryd barriererne Der er fordele til alle parter, når byggeprocessen bliver digital. De projekterende får langt bedre mulighed for at udforske ideer og kvalitetssikre deres projekt. Entreprenørerne får nemmere ved at afgive tilbud og tilrettelægge deres udførelse. Og bygherren vil i sidste ende få et bedre, hurtigere og måske billigere byggeri med alle driftsrelevante data oven i hatten. Alligevel kommer den nye byggeproces næppe af sig selv. En bred vifte af barrierer vil umiddelbart stille sig i vejen for en hurtig implementering. Og det er ikke teknologien, der bliver problemet. Barrierne spænder fra konkrete, juridiske over den nødvendige kompetanceudvikling til de langt mere uhåndgribelige kulturelle og historiske barrierer, vi kender som plejer, sådan som det er fremhævet i flere af de rapporter om potentialer og barrierer, som hvert af konsortierne har udarbejdet sammen med deres bygherrekrav og vejledninger. At bryde disse barrierer bliver de kommende års største udfordring for byggesektoren, nu hvor alle indsatsområderne i Det Digitale Byggeri er sat på skinner. Og den opgave bliver sat på dagsordenen ved den første workshop i det nye år. På workshoppen vil konsortiernes Potentiale/Barriere-rapporter blive anmeldt af en række fagkapaciteter med hver deres indfaldsvinkel til barriererne. Workshoppen er programsat til 13. januar i Ballerup. Tilmelding til bips og program via Vær med i debatten på

13 Fra POINT til ADT og ABS Kim Jacobsen, Rambøll og formand for bips IT/CAD-udvalg og Svend Erik Jensen, bips sekretariat har bedt Trude Berg og Michael Schwartz om gennem en belysning af 5 spørgsmål give deres syn på udviklingen fra POINT værktøjerne og videre til afløserne for disse. Endvidere om at forklare, hvad Autodesk mener, POINT brugerne skal stille op med den situation, at POINT værktøjerne nu nedlægges. bips vil i næste ombæring se på de andre alternativer til POINT. Afvikling af POINT Fra 15. januar 2005 ophører muligheden for opgradering af AutoCAD 2001i (en af de POINT bærende AutoCAD platforme). Fra samme dato kan man ikke længere købe, opdatere eller få serviceret POINT. Frem til 31. januar 2006 har man, såfremt man er på seneste version af POINT 2004 og har tegnet Autodek subscription, fortsat mulighed for at få genereret en ny kode, ved f.eks. server nedbrud o.lign. modsvarende den konfiguration man havde den 15. januar Autodesk s subscription program giver brugerne mulighed for at anvende tidligere versioner man har haft. Dette er for at tilgodese byggebranchens lange projekt forløb, og samtidig kunne holde sin projekteringplatform ajour. Har du f.eks. haft kombinationen Auto- CAD 2004 med POINT, og samtidig tegnet subscribtion aftale på AutoCAD 2005, kan du fortsat anvende AutoCAD 2004 og POINT, indtil dit projekt er færdigt. > Opgraderingspriser Fra Til Normalpris Kampagnepris 1. års subscription pr licens frem til 15. jan. (påkrævet) POINT på AutoCAD ADT kr kr kr. 2000i/2002/2004/2005 POINT på AutoCAD ABS kr kr kr. 2000i/2002/2004/2005 ADT = Autodesk Architectural Desktop ABS = Autodesk Building Systems Tv. Michael Schwartz, Business Unit Manager BSD (Business Solutions Division) ansvarlig for Autodesk produkter (herunder lokalisering) til byggesektoren i Norden og Baltikum. Th. Trude Berg, Country Manager, ansvarlig for salg og marketing på alle Autodesk Produkter i DK Autodesk indgår sammen med andre software udviklere i en teknikgruppe i Det digitale Fundament, som i 2005 skal afgive et bud på fremtidig 3D CAD arbejdsmetode. bips 4 /

14 Interview 5 spørgsmål og svar Interview sammenfattet af Svend Erik Jensen, bips I 2001 købte Autodesk POINT, Hvorfor Vi købte ikke bare 4-5 CAD applikationer, vi købte også 24 meget kompetente CAD udviklere, som både var eksperter i AutoCAD kernen, og dertil havde byggefaglig høje kompetencer, som havde indgående kendskab til byggebranchens behov. Vi købte POINT for at sikre den styrke, der lå indbygget i produktet og bevare den ekspertise samlet et sted på en måde, som kunne garantere at den bagvedliggende viden kunne bæres videre ind i næste generation af CAD værktøjer, den modelbaserede generation. En af de personer, ibb arbejdede sammen med i 90 erne var Søren Abildgaard, Cadpoint. Han sidder i dag på en af de centrale nøgleposter for Autodesk i USA og videreudvikler ADT og ABS. Der er masser af hjerteblod fra bips kernemedlemmer i POINT. I har netop annonceret, at man ikke længere kan købe POINT og efter en afviklingsperiode nedlægger I reelt POINT. Hvorfor POINT var et fremragende tegneværktøj, men kildekoden var efterhånden blevet så gammel, at det ikke gav mening at bygge videre på den, og slet ikke med de skærpede krave til modelbaseret arbejdsmetode. Et andet af de krav, vi skal tilgodese og som Autodesk prioriterer højt er IFC operabilitet, hvilket var helt urealistisk i POINT. Sammenholdt med, at Autodesk har 2 platforme, ADT og REVIT, som begge er på langt højere niveau, struktureringsmæssigt og med evne til at tilpasse sig fremtidens krav, var det naturligt, at vi i størst muligt omfang fik alle POINT s kvaliteter bygget ind i disse produkter. Den proces er nu afsluttet. ADT og ABS kan implementere overgangen fra tegningsbaseret til modelbaseret metode, det kunne POINT ikke. Et stort antal bygningsejere med bugnende tegningsarkiver med POINT objekter står med et problem. Hvis Autodesk skal råde dem, hvad skal de så gøre Autodesk anbefaler danske POINT brugere at gøre som de svenske. Ved årsskiftet afslutter fx Regionsfastigheter Skåne skiftet fra POINT til ADT og ABS, som nu begge er lokaliseret til det danske marked. Autodesk tager problemet seriøst. For at lette overgangen har Autodesk valgt at lade DWG formatet være uændret både i 2004, 2005 og næste version igen, hvilket vil sige en periode på mere end 3 år. Et andet eksempel er at Autodesk for øjeblikket arbejder med en facilitet i ADT til at arbejde med arealdata og håndtere brutto/netto/brugsarealer, som vi kender det fra POINT. POINT brugere bør iflg. Autodesk benytte sig af tilbuddet om at opgradere til ADT og ABS således: Fra POINT Arkitektur til ADT 2005 Fra POINT Konstruktion til ADT 2005 med K-pack Fra POINT VVS og POINT EL til ABS 2005 Se beskrivelse nedenfor af mulighed for at genanvende POINT data. Da POINT blev udviklet op gennem 90 erne, skete det på baggrund af fagligt sammensatte referencegrupper, som Abb/ibb dannede, og som formulerede brugerkrav til POINT. Hvordan er Muligheder iflg. Autodesk for at genanvende POINT data: Med ADT og ABS i 2005 version kan POINT objekterne konverteres til ADT- eller ABS objekter på forskellige måder: 1. POINT konvertering Een mulighed er at anvende den konverterings rutine som følger med seneste version af POINT, som konverterer alle primære bygningsdele, som vægge, døre, vinduer osv. til ADT objekter. 2. Manuel konvertering Konvertering kan også foregå manuelt, hvor en POINT tegning anvendes direkte i ADT og hvor man ved udpegning manuelt konverterer sine objekter. Tegningen anvendes som DWG og der arbejdes videre med ADT funktionalitet. 3. Videre med ADT uden konvertering Ingen konvertering, brugeren anvender POINT tegningen som tegning uden objektdata og fortsætter direkte med ADT eller AutoCAD funktionalitet. 4. Videre med POINT 2004 uden konvertering Ingen konvertering, kunden fortsætter med POINT 2004 på ADT, og gør færdigt sit projekt, eller tilføjer de forandringer, projektet kræver. 5. Konsulent opgave Ekstern konsulent opgave. Brugeren betaler et vikarbureau e. lign. for at konvertere POINT tegningen. 6. PlanTracer PlanTracer konverterer hel- eller halvautomatisk tegningsgrundlaget baseret på såvel scannede tegninger, AutoCAD/LT tegninger og POINT tegninger. PlanTracer konverterer plan- og bygningstegninger til objekter i ADT modellen. Resultatet bliver f.eks. en plantegning i ADT, som indeholder objekter som vægge, døre, vinduer, trapper osv. 14 bips 4 / 2004

15 Autodesks faglige relationer til kunderne, og hvad gør I for at tilpasse jer praksis Det er vores forhandlere, som er frontkontakt til slutkunderne, ikke Autodesk. Vores udviklere i USA har direkte brugerkontakt via AUGI (Autodesk User Group International). Bortset fra lokaliseringer har vi ikke udvikling i Norden, men når det er relevant, tager vi kontakt til den pågældende brugergruppe, det er senest sket med bygningsejere. Lokaliseringen består for en stor del i at få modellen til at opføre sig i overensstemmelse med den praksis, man arbejder efter i Danmark, Norge, Sverige osv. Der er store lokale forskelle på, hvordan en plantegning, en VVS tegning osv. skal tages ud. Her allierer vi os med den faglige ekspertise, ligesom Cadpoint i sin tid gjorde. Hvordan vil I implementere bips standard i ADT og ABS, og hvor meget er der med nu Seneste udgave af bips lagstruktur er implementeret på samme måde, som den var i POINT. En meget vigtig ting er, at der fra modellen kan udtrækkes tegninger i overensstemmelse med tegningsstandarderne og med korrekt grafisk repræsentation, fx med korrekt tekstning, dimensionering osv. Et stort antal symboler fra ibb tegningsstandarder er indlagt, der kan være dele af tegningsstandarderne, som ikke er implementeret endnu. Det er relativt nyt, at Autodesk har egen lokal udviklingsekspertise. Derfor vil vi meget gerne invitere til et samarbejde med byggefaglig CAD ekspertise fra bips med det formål, at CAD værktøjerne i de næste versioner i videst muligt omfang stemmer overens med bips standarder. Tilløb til CAD i Odense Congres Center bips 1. årlige CAD konference 22. oktober i Odense Congres Center trak fulde huse. Selvom tilmeldingen truede med at sprænge alle rammer, lykkedes det at få plads til alle omend med stor trængsel. Ved detailplanlægning af konferencen i forsommeren 2004 faldt valget hurtigt på Odense, fordi vi ville mødes med vores medlemmer på det sted i landet, som er midtpunkt for alle. Vi har ofte fået kritik for, at det meste holdes i København og omegn. Det var vores opfattelse, at der var emner til at tiltrække mindst 100 deltagere, og der skulle være noget at komme efter både for de, som ville se resultaterne af 2004 CAD-projekterne, for de, som ville danne sig et overblik over de aktuelle CAD værktøjer såvel som for de, som har interesse for den fremtidige 3D modelleringsmetode. Det stod hurtig klart, at vi i CAD forhandlerne havde en række aktører, som gerne bidrog aktivt til en faglig og seriøs gennemførelse af arrangementet, der var efterspørgsel på udstillingsstandene. Det er vores klare opfattelse, at konferencen var en stor succes. Dels oplevede vi en søgning, som truede med, at vi måtte lave ventelister, dels har et stort antal deltagere afgivet særdeles positive evalueringer. Som nogle af de mest positive ting ved konferencen fremhævede deltagerne: at der hele tiden var 3 tilbud at vælge imellem, som samlet sikrede et godt fagligt udbytte at indlæggene generelt bar præg af en høj faglig standard at programmet blev gennemført med stor punktlighed Som kritikpunkter blev der gjort opmærksom på: at der var for lidt tid til diskussion med tovholderne for bips CAD projekter at der var for lidt plads omkring standene til at alle interesserede kunne komme til Se flere detaljer om evalueringen på Formanden for bips CAD-udvalg, Kim Jacobsen, Rambøll åbner konferencen > bips 4 /

16 220 deltagere var på plads, da konferencen satte igang Det er første gang bips (og ibb og BPS) binder an med en konference af den kaliber. Vi har selv en ambition om at gøre det igen, men stillede spørgsmålet videre til deltagerne. Blandt dem var der overvældende tilslutning til, at bips skal gå efter en årlig en-dages bips konference af denne kaliber (dog ikke fredag) og med mulighed for at tilvælge eget programindhold. Vi er så småt gået i gang med at planlægge næste CAD-konference, som også bliver i Odense, mandag den 31. oktober 2005 kl Ved planlægningen vil vi tage højde for de kommentarer, vi fik sidst, og vi satser måske næste gang på et antal mellem 250 og 300 deltagere. Et af de emner, der bliver behandlet her, vil blive resultaterne af Det Digitale Fundaments 3D metodeprojekt. Det vil blive præsenteret høringsmateriale til 3D CAD manual 3D CAD projektmanual 3D objekt- og lagstruktur Kort om konferencens udstillere: Athena Just R Autoriseret Autodesk forhandler med adresser i Horsens, Haderslev og Hvalsø. På standen vistes Autodesk produkter bl.a. ADT, Autodesk Architectural Desktop og ABS, Autodesk Building Systems. CAD-Solutions Autoriseret Autodesk forhandler og erfaring inden for EDM, CAD, og IT. Adresse i Glostrup. På standen vistes Tegnings- og dokumenthåndteringssystemet AM TeamWork, Autodesk Building Systems, og Autodesk Architectural Desktop. IT-forum CAD Autoriseret Autodesk forhandler med adresse i Risskov. Kursusudbyder for byggebranchen og industrien. På standen vistes Autodesk produkter bl.a. ADT, Autodesk Architectural Desktop. Lasercad.dk Autoriseret center i Danmark for CAD værktøjet ArchiCAD og med adresse i København På standen vistes ArchiCAD og 3D modelbaseret arbejdsmetode. Lindab Producent af komponenter til byggeri, miljø og ventilation. Hovedkontor i Haderslev.. På standen vistes CADvent, som er et 3D baseret CAD værktøj, der indeholder Lindabs produkter. NTI-Cadcenter A/S Autoriseret Autodesk forhandler med adresser i 5 danske byer. På 2 stande vistes eksempler på nogle få af de produkter, firmaet tilbyder, bl.a. AutoCAD, Autodesk Architectural Desktop, ABS, 3D+, Navisworks, MagiCAD og Mdoc bips 4 / 2004

17 Arkitekt Alvise Simondetti fra ARUP R+D London demonstrerede brug af 3D modeller på utallige emner. Direktør Jacob W.Knudsen fra Tingelev Element efterlyste standarder for 3D projekter I basaren kunne man se CAD værktøjer demonstreret fra 7 stande Trængsel og netværking i pauserne bips 4 /

18 Ordinær generalforsamling 2005 og fagligt medlemsmøde Foreningen afholder sin årlige generalforsamling og medlemsmøde Torsdag, den 17. marts 2005 kl hos bips Ballerup Medlemmerne vil blive varslet skriftligt senest 3 uger forud, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Ordinær generalforsamling kl Dagsorden skal iflg. vedtægterne omfatte: a) Valg af dirigent b) Beretning c) Regnskab d) Indkomne forslag e) Handlingsplan f) Budget g) Kontingent h) Valg af bestyrelsesmedlemmer i) Valg af revisor j) Eventuelt Det vil af indkaldelsen fremgå, om der bliver yderligere punkter på dagsordenen. Medlemsmøde kl Der vil blive givet frem- og tilbageblik på CAD- og beskrivelses verdenen og på Det digitale Byggeri. Hvor langt er vi med byggeriets digitalisering i praksis, og hvad er perspektiverne for de nærmeste år Boganmeldelse CAD-projektet 2D Kursus i AutoCAD, forlaget Vektor 1. udgave 2004, ca 250 sider, rigt illustreret Pris ca. 485,- inkl. moms. Forfatter: Keld Ølgaard Bogen er et fyldigt opslagsværk for den, der vil bruge AutoCAD til at tegne projekter i plan, snit og opstalt i traditionel 2D. Glem alt om objektorientering, her handler det om ren tegningsproduktion. Bogen er delt op i 13 overskuelige afsnit i et format, der gør den særdeles hensigtsmæssig at have som opslag ved siden af CAD arbejdspladsen. Indholdet er afsnitsopdelt i stueplan, komplettering, snit, projektændringer osv. så står man med en opgave foran sig, er det bare at slå op, så bliver man ret hurtigt ledt frem til de anvendelige AutoCAD faciliteter. Plus er: Bogen er meget anvendelsesorienteret i modsætning til de opslagsværker, der gennemgår AutoCADs kommandoer fra en ende, hvorefter læseren selv må finde ud af, hvad de bruges til. Bogen har et overskueligt layout i tekst og billeder, teksten er grundig, uden at man drukner. Minus er: Begrebet CAD disciplin dækkes af et afsnit om lag, man sidder som læser med en fornemmelse af, der kan komme en tegning ud af det, men ikke nødvendigvis en CADfil, andre kan arbejde videre på, og ikke en garanti mod de unoder, en CAD operatør kan tillægge sig. Bogen er et godt supplement til et AutoCAD kursus, men bør ikke forlede nogen til at tro, at den kan erstatte struktureret CAD-undervisning. Undervejs er der en kort introduktion til lag, hvori der henvises til bips standard. Tegningseksemplerne ser meget overskuelige ud, men for den, der skal arbejde med bygningstegninger, ville det have været en fordel, hvis de også havde fulgt bips tegningsstandard. Dette er måske største mangel. 18 bips 4 / 2004

19 bips organisation Med Gunnar Fribergs ansættelse i bips sekretariatet er projektorganisationen justeret og sekretariatets projektsupport fordelt som vist her på figuren. bips projektleder Vi søger en projektleder til bl.a. at arbejde med at udvikle beskrivelser og fælles CAD-retningslinier til byggebranchen. Vi forventer du er arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør og har 6-10 års erfaring fra en rådgivende eller projekterende virksomhed. Vi forventer desuden at du har: Interesse for og kendskab til byggesektorens udviklingsbehov IT og CAD -viden, -interesse og -erfaring Erfaring i udarbejdelse af beskrivelser Byggeteknisk indsigt Evne til at strukturere informationsmateriale God formuleringsevne også skriftligt Møde- og projektleder erfaring bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tel: Vi tilbyder dig: Et job hvor du er med til at påvirke fremtidens byggeproces Bred kontakt med byggesektorens udviklingsmiljøer Et inspirerede arbejdsmiljø Personlig udvikling Løn og arbejdsvilkår efter kvalifikationer Er du den rigtige person, er der store udfordringer og lang-sigtede perspektiver. Tiltrædelse snarest. Send din ansøgning, gerne på mail, til Jens Martin Eiberg (jme@bips.dk). bips 4 /

20 Postbesørget blad 0900 KHC Magasinpost B ID bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup 20 bips 4 / 2004

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter Deltagelse i STARTprojekter bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr 27109489 Intro bips har i regi af cuneco udviklet en række standarder og services, som danner

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

bips nyt Konsensus om Fundamentet Over 160 beskrivelsesabonnenter 3D bliver hverdag 2 / 2004 ERFA virksomhed byggeri informationsteknologi

bips nyt Konsensus om Fundamentet Over 160 beskrivelsesabonnenter 3D bliver hverdag 2 / 2004 ERFA virksomhed byggeri informationsteknologi byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Konsensus om Fundamentet Over 160 beskrivelsesabonnenter 3D bliver hverdag ERFA virksomhed bips nyt 2 / 2004 bips 2 / 2004 1 Klar til at støbe fundamentet

Læs mere

CAD 1 Tegne og modellere med Autocad. Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005. CAD 1 5. kursusgang

CAD 1 Tegne og modellere med Autocad. Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005. CAD 1 5. kursusgang CAD 1 Tegne og modellere med Autocad 5. kursusgang Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005 Dagsorden Opsamling fra sidst Udveksling af tegninger og modeller i byggebranchen Hvilken vej går udviklingen Introduktion

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

VIBEKE AFDELINGSLEDEREN

VIBEKE AFDELINGSLEDEREN VIBEKE AFDELINGSLEDEREN Vibeke er leder af en større arkitekttegnestues afdeling for bæredygtighed. Hun brænder for emnet og går op i at sikre, at det bliver en væsentlig del af virksomhedens brand og

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 16. november 2015 + 17. november 2015 + 18. november 2015 2. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms. 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.

Læs mere

DACaPo. Digital aflevering

DACaPo. Digital aflevering DACaPo Digital aflevering 02/03 Indhold 05 Baggrund og formål 06 08 Hvorfor vælge 08 Krav 10 Brug af kravspecifikation 10 Datamodel og format 12 Forberedelse 15 Mere information eller feed-back 04/05 Baggrund

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

lundhilds tegnestue OMBYGNING

lundhilds tegnestue OMBYGNING lundhilds tegnestue OMBYGNING lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds tegnestue realiserer

Læs mere

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet.

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Tilbudslistens XML-struktur Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode F111b F110 F110a F111 F111a F111b 2008-12-01 byggeri informationsteknologi

Læs mere

3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it

3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it 3D-modeller i byggeproduktionen Søren Spile Bygteq it Præsentation af Bygteq it a s Ejet af Dansk Byggeri og Tekniq. Leverandører af IT-løsninger til ca. 6.000 fortrinsvis udførende virksomheder. Primært

Læs mere

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv

Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Digitale produkt- og procesmodeller i byggeriet 4. semester kursusgang

Digitale produkt- og procesmodeller i byggeriet 4. semester kursusgang Digitale produkt- og procesmodeller i byggeriet 4. semester 2008 1. kursusgang Kjeld Svidt Institut for Byggeri og Anlæg ks@civil.aau.dk /ks/ Kjeld Svidt Slide nr. 1 Dagens program Introduktion til kurset

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet

Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Kick-Off Torsdag den 24. marts 2011 Dansk Design Center Hvordan arbejder videncentret? Udgangspunktet Indsatsområderne Byggeriets Digitale

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd 2008 Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd Projekt regnskab til deltidslandmænd har til formål at undersøge, hvordan man i Dansk Landbrugsrådgivnings regi kan tilbyde rådgivningscentrene

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Bygningsinformatik - anvendelse af IT i byggeprocessen

Bygningsinformatik - anvendelse af IT i byggeprocessen Bygningsinformatik - anvendelse af IT i byggeprocessen Kjeld Svidt Per Christiansson Aalborg Universitet, november 2008 Fagområdet Bygningsinformatik Alle aspekter af kommunikation mellem mennesker, organisationer,

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

BIM Shark brugervejledning v1 Februar 2016

BIM Shark brugervejledning v1 Februar 2016 Indholdsfortegnelse 1 BIM Shark's mission... 2 2 Kom godt i gang... 2 2.1 Oprettelse af bruger... 2 2.2 Oprettelse af virksomhed... 3 2.3 Inviter medlemmer/accepter invitation/sende invitationer... 3 2.3.1

Læs mere

Digitale produkt- og procesmodeller i byggeriet 4. semester kursusgang

Digitale produkt- og procesmodeller i byggeriet 4. semester kursusgang Digitale produkt- og procesmodeller i byggeriet 4. semester 2007 1. kursusgang Kjeld Svidt Institut for Byggeri og Anlæg ks@civil.aau.dk /ks/ Kjeld Svidt Slide nr. 1 Dagens program Introduktion til kurset

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

ISO 45001 Ledelsesstandard om arbejdsmiljø - historien bag

ISO 45001 Ledelsesstandard om arbejdsmiljø - historien bag ISO 45001 Ledelsesstandard om arbejdsmiljø - historien bag Af ledende auditor Jacob Erik Holmblad, TAPCERT 1 Ny international standard for arbejdsmiljø på trapperne Vi skal snart til at vænne os til et

Læs mere

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DATO KONTAKTPERSON MAIL VERSION 22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk 1.00 DET DIGITALE ANLÆG SAMARBEJDE I ANLÆGSBRANCHEN STYRINGSDOKUMENT INDLEDNING Styringsdokumentet er et supplement til handlingsplanen

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

IKT specifikationer. Bilag nr.: 12

IKT specifikationer. Bilag nr.: 12 Bilag nr.: 12 IKT specifikationer Byggesag: Navn: Tingløkkeskolen, Nyt Ungdomscenter /SFO2 Adresse: Bergendals Alle 25, 5250 Odense SV Rev: 21.09.2017 Bygherre: Navn Odense kommune Adresse Nørregade 36,

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

-Dag 2010. 3. juni kl. 9.00-15.00. inspiration & networking

-Dag 2010. 3. juni kl. 9.00-15.00. inspiration & networking -Dag 2010 3. juni kl. 9.00-15.00 inspiration & networking I-Dag 2010: Invitation IntraNote inviterer alle kunder til I-Dag 2010 Torsdag den 3. juni i Odense På I-Dag vil vi inspirere, inddrage, lytte,

Læs mere

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter CTS-guide Om CTS-guide Hvorfor CTS-guide Modellen Kontakter Kommunale bygherrer, der skal udarbejde en CTS-strategi, eller skal etablere eller renovere CTS, kan hente hjælp i CTS-guidens anbefalinger om

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Sammendrag af seminaret

Sammendrag af seminaret Sammendrag af seminaret Metier inviterede til seminar om innovation og porteføljestyring 3 centrale statements fra seminaret: Poor Coordination and control of multiple initiatives in organisation er en

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT KONFERENCE 2 0. S E P T E M B E R 2 0 1 6 ÅRHUS Konferencen er udviklet i samarbejde med VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT BYGGERIETS NYE VÆRDIKÆDE BYGGEBRANCHEN VERSION 2.0 * Branchens bud på hvordan man

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Hvad er en Teknisk Designer? Tekniske Designere kan k. f.eks. arbejde som:

Hvad er en Teknisk Designer? Tekniske Designere kan k. f.eks. arbejde som: Hvad er en Teknisk Designer? Teknisk designer er en moderne udgave af teknisk assistent betegnelsen, som længe har været anset for forældet til tekniske assistenters funktionsområder. Det er den tidligere

Læs mere

Drømmen om et kulturhus på landet

Drømmen om et kulturhus på landet Huset på Næsset Drømmen om et kulturhus på landet I Udby fik lokale ildsjæle idéen om at lave et gammelt elværk om til kulturhus og med et stort og langvarigt engagement er drømmen nu gjort til virkelighed.

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,

Læs mere

Guide til opsætning af Google Analytics Nye kunder Visiolab introduktion

Guide til opsætning af Google Analytics Nye kunder Visiolab introduktion Guide til opsætning af Google Analytics Nye kunder Visiolab introduktion Denne guide vil gøre dig i stand til at opstille din Google Analytics konto. Ydermere vil den være en hjælp til at forstå, hvordan

Læs mere

Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde

Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Juni 2006 Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde Nyt projekt om dokumentation af frivilligt socialt arbejde Nyt netværk for brugerorganisationer

Læs mere

(BEMÆRK fremrykket mødetidspunkt!)

(BEMÆRK fremrykket mødetidspunkt!) Referat Mødeforum: Projektgruppen for projekt Styr på styringen Sagsnr.: 2010-23412 Dokumentnr. Mødedato: Fredag d. 15. oktober 2010 Tid: Kl. 8.30 12.00 (BEMÆRK fremrykket mødetidspunkt!) Sted: Mødelokale

Læs mere

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem

Læs mere

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT Den 6. februar 2011 Tidspunkt : Fredag den 6. januar kl. 15.00 17.00. Sted : Arne Ennegaard Jørgensens kontor Tilstede : Bestyrelsen Fraværende/Afbud : Sekretærer : Arne Ennegaard

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

A. Baggrundsspørgsmål

A. Baggrundsspørgsmål Videncenter for energibesparelser i Bygninger Spørgeskema Introtekst: Goddag, mit navn er Jeg ringer fra NIRAS Konsulenterne. Vi er ved at gennemføre en undersøgelse for Go Energi om energibesparelser

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Notat PROGRAMBESKRIVELSE

Notat PROGRAMBESKRIVELSE IT OG DIGITALISERING Dato: 1. december 2015 E-mail: nami@balk.dk Kontakt: Nanna A. Milthers Sagsid: 85.11.08-P05-3-15 Notat PROGRAMBESKRIVELSE Baggrund Ballerup Kommune har konstateret, at kommunens borgere

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Effektivitet med kunden i fokus

Effektivitet med kunden i fokus Effektivitet med kunden i fokus Hvordan en moderniseringsproces i organisationen har skabt øget effektivitet, bedre service og en mere inspirerende arbejdsplads i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Casebeskrivelse

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling Totalt digitalt udbud Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling En analyse af De udførende virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud. En anbefaling til byggebranchen

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere. C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør. BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Projekt Nye Samarbejdsformer

Projekt Nye Samarbejdsformer Projekt Nye Samarbejdsformer arbejdspapir om brug af workshops ved partnering INFORMATION Erhvervs- og Boligstyrelsen Oktober 2001 1 Indhold 3 Forord 4 Nye samarbejdsformer - partnering 5 Workshops Hvorfor

Læs mere

Organisatorisk forankring og proces

Organisatorisk forankring og proces Organisatorisk forankring og proces Effektivisering gennem digitalisering E2012-projektet Odense Kommune 4 strategi forretning teknik Vandfaldsmodel udrulning S P O R Parallelspor strategisk spor forretningsspor

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk De nationale test - status for udviklingen

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere