Ubundne bærelag af knust tegl

Transkript

1 - efter europæiske standarder Vejteknisk Institut Rapport Vejledning - Almindelig arbejdsbeskrivelse - Paradigmaer

2 Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postbox Roskilde Tlf.: Fax.: Titel - efter europæiske standarder Dato Juli 2004 Forfatter Knud A. Pihl, Flemming Berg og Ole Milvang-Jensen Foto Lise Bjulf Udgiver Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ISSN net ISBN ISBN net Tryk Vejdirektoratet Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse. Trykte publikationer kan købes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund schultz@schultz.dk Telefon Fax

3 - efter europæiske standarder Knud A. Pihl Flemming Berg Ole Milvang-Jensen Vejteknisk Institut Rapport Vejledning - Almindelig arbejdsbeskrivelse - Paradigmaer

4

5 SAB-P af knust beton Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Vejledning Tilblivelse Alment Indhold Normative referencer Ændringer Hvor kan knust tegl anvendes? Knust tegls anvendelse som ubundne bærelag Hvilke miljømæssige regler er der for anvendelse? Materialer Funktionskrav og specifikationer Tekniske forklaringer Gradering Modstandsevne mod knusning Sandækvivalent (SE) Renhed Udførelse Vandindhold Komprimeringsmateriel Kontrol Produktionsstyring Komprimeringskontrol Referencedensitet Markdensitet Kontrolbestemmelser...13 Almindelig arbejdsbeskrivelse Alment Materialer Gradering Renhed Udførelse Levering Udlægning Komprimering Overflade Kontrol Generelt Materialer Komprimering Overflade

6 Vejledning 4

7 SAB-P af knust beton Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) Alment Materialer Gradering og modstandsevne mod knusning Renhed Udførelse Levering Udlægning Komprimering Overflade Forsegling Kontrol Generelt Materialer Komprimering Overflade...25 Paradigma for udbudskontrolplan (UKP-P)...26 Paradigma for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P)...28 Paradigma for tilbudsliste (TBL-P)

8 Vejledning 6

9 Vejledning Vejledning 0. Tilblivelse Nærværende rapport fra Vejteknisk Institut (VI) indeholder vejtekniske forskrifter for anvendelse af knust beton som ubundne bærelag i vejbygning. Rapporten erstatter Statens Vejlaboratoriums rapport 71, idet der er foretaget tilpasning til gældende europæiske standarder. Hvad angår miljømæssige forhold henvises til Miljøministeriets regler. Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø er ikke omtalt. De vejtekniske forskrifter er opbygget svarende til eksisterende forskrifter på området, Udbuds- og anlægsforskrifter for stabilt grus, november Det har været nødvendigt at udarbejde disse forskrifter, idet knust tegl som ubundne bærelag har egenskaber, der afviger fra de traditionelt anvendte naturlige materialer af sand og grus. 1. Alment 1.1 Indhold Rapporten af knust beton indeholder: - Vejledning - Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) - Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) - Paradigma for udbudskontrolplan (UKP-P) - Paradigma for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P) - Paradigma for tilbudsliste (TBL-P). 1.2 Normative referencer Udbuds- og anlægsforskrifterne indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol. De anførte materialekrav og -egenskaber for knust beton er i overensstemmelse med: DS/EN Vejmaterialer - Ubundne blandinger - Specifikationer DS/EN Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder med tilhørende prøvningsmetoder: DS/EN Sigteanalyse DS/EN Modstandsevne mod knusning (Los Angeles) DS/EN Vandindhold ved tørring i ventileret ovn DS/EN Vibrationsbord samt Vejteknisk Instituts prøvningsmetoder: SV LP 16 Komprimeringskontrol efter isotopmetoden 7

10 Vejledning 1.3 Ændringer I forhold til Statens Vejlaboratoriums rapport 71, 1993, er der foretaget omfattende ændringer, specielt i forbindelse med indførelse af europæiske standarder jf. afsnit 1.2. Disse standarder erstatter bl.a. DS 405 Prøvningsmetoder. CE-mærkning, produktionsstyring og kontrol er endvidere inddraget i forskrifterne. 1.4 Hvor kan knust tegl anvendes? Denne publikation behandler alene brug til vejtekniske formål. Knust tegl kan anvendes til ubundne bærelag for vejkategorier 0-trafik og let trafik. Nærværende rapport udgør det tekniske grundlag for genanvendelse til dette formål. Knust tegl kan anvendes som fyldmateriale, ligesom knust, tør tegl kan lette indbygningen af råjord (f.eks. moræneler) med for stort vandindhold, idet knust tegl lagvis indbygget eller iblandet jorden kan absorbere en del af det overskydende vand. Betingelserne og beskrivelser for evt. anvendelse på denne måde må vurderes i den konkrete situation. Knust tegl - som det typisk produceres med en kornkurve, der minder om stabilt grus, kan pga. den meget ringe permeabilitet ikke anbefales som bundsikringsmateriale. 1.5 Knust tegls anvendelse som ubundne bærelag Knust tegl kan anvendes som ubundne bærelag i befæstelser for veje, stier og pladser ved vejkategorierne 0-trafik og let trafik i henhold til Vejregler for dimensionering af vejbefæstelser, Vejdirektoratet, Vejregeludvalget, marts Knust tegl kan ikke anvendes ved vejkategorierne middel og tung trafik i henhold til Vejregler for dimensionering af vejbefæstelser, Vejdirektoratet, Vejregeludvalget, marts 1984, på grund af risiko for deformationer ved store trafikbelastninger. Hvis man ikke ved målinger har kendskab til elasticitetsegenskaberne for det ubundne bærelag anbefales det, at der ved dimensionering anvendes en E-værdi på 250 MPa. 1.6 Hvilke miljømæssige regler er der for anvendelse? Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det faktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes. Medio 2004 er genanvendelse af tegl bl.a. reguleret ved Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. marts Af denne fremgår, at rene byggematerialer, herunder beton, kan anvendes til bygge- og anlægsarbejder uden forudgående godkendelse af de lokale miljømyndigheder. 8

11 Vejledning 2. Materialer 2.1 Funktionskrav og specifikationer Materialerne skal ved en rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæreevne, frostsikkerhed, frostbestandighed og slidstyrke. De krævene specifikationer er angivet i afsnit 2 i almindelige arbejdsbeskrivelse (AAB). Omfanget, i hvilket disse specifikationer sikrer opfyldelse af funktionskravene, fremgår tabel 3, idet x i kolonnen supplerende krav betyder, at de anførte specifikationer ikke dækker det pågældende funktionskrav fuldt ud. Funktionskrav og specifikationer Specifikationer Funktionskrav Filler Kornkurve Renhed Los Angeles slid% Suppl. krav Komprimerbarhed X Bæreevne ved indbygning X X X Bevarelse af bæreevne X X X X X Frostsikkerhed ved indbygning Bevarelse af frostsikkerhed X X X X X Frostbestandighed X X X Slidstyrke X X X Tabel 3. Knust tegl, sammenhæng mellem funktionskrav og specifikationer. 2.2 Tekniske forklaringer Gradering Prøvningsmetoden for sigteanalyse DS/EN erstatter den tidligere anvendte prøvningsmetode DS Af forskelle mellem disse prøvningsmetoder skal her fremhæves følgende væsentlige forhold: 9

12 Vejledning De anvendte sigter fremgår af DS/EN 933-2, hvor det kræves at sigter med en maskevidde på 4 mm og derover skal være pladesigter. Ifølge note i DS/EN kan metaltrådsigter på 4 mm fortsat anvendes, men det vil være fordelagtigt at anvende pladesigter med en sigtediameter på 300 mm, grundet forøget prøvestørrelse og lempede krav til kalibreringshyppighed for pladesigter i forhold til trådsigter. Sigte 0,063 mm erstatter 0,075 mm sigten. Krav til prøvestørrelse er hævet, ved maksimalstørrelse på 31,5 mm kræves 10 kg i stedet for 5 kg og ved 16 mm kræves 2,6 kg i stedet for 0,7 kg. Maksimalkornstørrelse er i EN-terminologien øvre grænse (D) og har derfor overkorn. Den hidtil anvendte metode med opdeling i grovsigtning med børstning og udvaskning af det fugtige gennemfald på 16 mm kan fortsat anvendes. Ved rapportering afrundes gennemfaldsprocenterne til hele tal på nær gennemfaldet på 0,063 mm sigten der opgives med én decimal. I henhold til DS/EN er for knust tegl: Fraktionsbetegnelse (d/d): 0/31,5 mm Overstørrelse: Alt materiale skal være mindre end 63 mm og højst 25 masseprocent større end 31,5 mm, svarende til DS/EN kategori OC 75. Maksimum fillerindhold - defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent) - må højst være 5, svarende til DS/EN kategori UF 5. Minimum fillerindhold - defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent) - må mindst være 2, svarende til DS/EN kategori LF Modstandsevne mod knusning Til bedømmelse af modstandsevne mod knusning anvendes Los Angeles-forsøget beskrevet i prøvningsmetode DS/EN Ifølge prøvningsmetoden udføres forsøget på fastlagte delfraktioner: 10/14 mm og i Annex A desuden 4/8, 6,3/10, 8/11,2 og 11,2/16 mm. For knust tegl stilles ikke krav til modstandsevne mod knusning. Der kan stiles supplerende krav i særlig arbejdsbeskrivelse afsnit 2 (se SAB-P) Forsøg, som Vejteknisk Institut har udført på forskellige produktioner, viser Los Angeles værdier mellem 42 % og 58 %. Til sammenligning kan anføres, at traditionelle danske stabilt grus materialer har Los Angeles værdier på ca. 25 %. I det europæiske standardiseringsarbejder er udgivet flere prøvningsmetoder til vurdering af materialers kornstyrke og dermed modstand mod nedknusning/nedslidning under indbygning og trafikbelastning. Ud over Los Angeles prøvningsmetoden er udgiver Micro-Deval prøvningsmetoden som europæisk standard DS/EN

13 Vejledning Det er Vejteknisk Instituts vurdering, at Los Angeles metoden er bedst egnet til at vurdere korns resistens mod slag (som ubundne bærelagsmaterialer typisk udsættes for i forbindelse med indbygningen), mens Micro Deval metoden er bedst egnet til at vurdere kornresistens mod slid (som ubundne bærelagsmaterialer typisk udsættes for i medfør af trafikbelastningen efter indbygning) Sandækvivalent (SE) Sandækvivalent (SE) anvendes ikke til vurdering. Almindelig arbejdsbeskrivelse angiver krav til Sandækvivalent SE for traditionelle bærematerialer af stabilt grus. Sandækvivalenten er ikke relevant for knust tegl Renhed Renhedskriterierne er uændrede i forhold til rapport 71. Prøvningsmetoden er beskrevet i DS/EN Annex A, og i AAB afsnit 2.2 er angivet de gældende kriterier. I produktet knust tegl kan der efter kravene i AAB være op til 45 masseprocent af andre materialer, herunder knust beton. Det skader ikke funktionen ved anvendelse som ubundet bærelag 3. Udførelse 3.1 Vandindhold Vandindholdet i knust tegl har meget stor betydning for komprimerbarheden, idet vandet under komprimeringen tjener som smøremiddel mellem kornene. Knust tegl er ved optimale vandindhold forholdsvis let at komprimere. Materialet er i komrimeringsmæssig henseende ikke så følsomt over for variationer i vandindhold som traditionelt stabilt grus. Det optimale vandindhold er væsentlig større (2-3 gange) end for traditionelt stabilt grus på grund af materialets høje absorption. Eventuel vanding skal derfor, af hensyn til absorption, foretages i god tid inden komprimeringsarbejdet, for at sikre tilstrækkeligt frit vand i materialet som forudsætning for komprimeringsarbejdet. Retningsgivende kan anføres, at en forøgelse af vandindholdet på 1%-point kræver tilsætning af ca. 20 l vand pr. m 3 materiale. Der advares mod at indbygge for tørt materiale (mere end 5-6 %-point under det optimale vandindhold) selv om komprimeringskravene herved evt. kan opfyldes, idet tørt tegl knuses lettere end tilpas vådt tegl under komprimeringsarbejdet. 3.2 Komprimeringsmateriel Komprimeringsmaterialet bør tilpasses således, at man ved indbygning af et ca. 20 cm tykt lag opnår komprimeringskravene ved højst 6 overkørsler. Flere overkørsler kan medføre nedknusning af materialet, således at fillerindholdet vokser med tab af bl.a. bæreevne til følge. 11

14 Vejledning 4. Kontrol 4.1 Produktionsstyring De europæiske produktstandarder stiller krav om at alle indvindingsvirksomheder skal have et system til produktionsstyring. Formålet er at sikre materialernes overensstemmelse med kravene i standarderne. Systemet skal etableres og dokumenteres uanset om virksomheden ønsker at være tredjeparts certificeret eller ej. Standarden DS/EN er harmoniseret, hvorfor tilslag (delkomponenter til fremstilling ), som eventuelt handles på et marked skal være CE-mærkede og overensstemmelsesattesteringen skal være foretaget efter system 4 (producenten selv, dvs. ingen krav om tredjepart). Det gælder ikke tilslag, som ikke handles på et marked, dvs. tilslag der produceres som led i egen knust tegl produktion. Kravene er en delmængde af de krav, der er beskrevet i Vejreglen Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning seneste udgave, som anvendes ved bl.a. produktcertificering af virksomheder. På den baggrund kan alle entreprenører og/eller bygherrer til enhver tid og uden særskilt beskrivelse i udbudsmaterialet forlange dokumentation for leverandørens produktionsstyringssystem. Produktionsstyringsystemet omfatter f.eks.: ledelsens evaluering dokumentstyring ledelse af produktion, herunder procedure for håndtering af lager omfang og resultat af inspektion og prøvning styring af afvigende produkter og gennemførelse af korrigerende handlinger transport og levering Hvis producenter i deres virksomhed har indført produktcertificering af vejbygningsmaterialer under medvirken af et akkrediteret certificeringsorgan, kan entreprenøren/bygherren reducere sin modtagekontrol betydeligt ved leverancer fra disse producenter. 4.2 Komprimeringskontrol Referencedensitet Vibrationsbord er eneste referencemetode, dels fordi metoden baserer prøvningen på totalmaterialet, og dels fordi prøvningen simulerer den egentlige komprimering i marken bedre end proctorforsøgets hammerpåvirkning. Prøvningsmetode for bestemmelse af reference tørdensitet ved vibration DS/EN erstatter den tidligere anvendte prøvningsmetode VI rap. 74 (Vibrationsforsøg). De væsentligste ændringer er, at amplituden er ændret til 0,4 mm i stedet for 0,6 mm, og vibrationstiden er sat op fra 8 min til 12 min. Tørdensiteten angives i Mg/m 3. 12

15 Vejledning Markdensitet Isotopmetoden er en hurtig metode, hvor resultatet foreligger med det samme. Isotopmetoden er baseret på måling af våddensiteten af totalmaterialet samt måling af vandindholdet ved hver sin målemetode. Tørdensiteten beregnes herefter automatisk ud fra disse to målinger. Man skal være opmærksom på, at vandindholdsbestemmelsen typisk kun er repræsentativ for de øverste mm. Er den øverste zone opblødt eller udtørret, kan det derfor være nødvendigt at foretage en traditionel vandindholdsbestemmelse til brug for beregning af komprimeringsgraden. Ved anvendelse af isotopmetoden skal man være opmærksom på, at knust tegl indeholder vand, der er bundet til kornene (krystalvand) i evt. forekommende knust beton i materialet. Dette har betydning for beregning af komprimeringsgraden, idet isotopsondens vandindholdsbestemmelser skal korrigeres for indholdet af bundet vand ved udførelse af traditionelle vandindholdsbestemmelser, hvorved en evt. korrektionsfaktor kan fastlægges Kontrolbestemmelser De i AAB fastsatte komprimeringskrav er baseret på markdensitetsbestemmelser ved isotopmetoden i forhold til laboratoriereferenceværdier bestemt ved vibrationsforsøg. Komprimeringskontrollen bygger på stikprøvekontrol i et antal tilfældigt valgte punkter. I almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) angives en kontrolregel baseret på gennemsnit og mindsteværdi af 5 tilfældigt udvalgte målinger i et kontrolafsnit. I særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) er forslag til krav ved anvendelse af kontrolregel baseret på statistisk bedømmelse. Ved statistisk bedømmelse indgår antallet af målinger og spredningen på målingerne på en sådan måde, at jo flere målinger der udføres i et kontrolafsnit, jo mindre er sandsynligheden for, at et konditionsmæssigt udført komprimeringsarbejde kasseres. 13

16 Vejledning 14

17 AAB Almindelig arbejdsbeskrivelse 1. Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for ubundne bærelag indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol. De anførte materialekrav og egenskaber er i overensstemmelse med: DS/EN Vejmaterialer Ubundne blandinger - Specifikationer DS/EN Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder med tilhørende prøvningsmetoder: DS/EN Sigteanalyse DS/EN Vandindhold ved tørring i ventileret ovn DS/EN Vibrationsbord samt Vejteknisk Instituts Prøvningsmetode: SV LP 16 Komprimeringskontrol efter isotopmetoden 2. Materialer Materialerne skal være knust tegl, der er blevet behandlet (knust og sorteret) på oparbejdsningsanlæg. Materialer skal ved en rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæreevne, frostsikkerhed, frostbestandighed samt slidstyrke. 2.1 Gradering Knust tegl specificeres således: Materialet må ikke indeholde skadelige mængder af planterester, muld, ler- og siltklumper. Tilsætning af filler, der ikke hidrører fra stenmel, må kun ske efter aftale. 15

18 AAB Knust tegl 0/31,5 Graderingen skal overalt være inden for de i nedenstående tabel angivne værdier (jf. DS/EN 13285, kategori OC 75, G E, UF 5, og LF 2 ). Knust tegl Gennemfald % Sigte mm Min. Max. Deklarationsværdier , Ingen krav , Fraktionsindhold i % Sigte Min. Max Renhed Renhedsgraden bestemmes jf. DS/EN Annex A således: En repræsentativ prøve på min g af materialet udvaskes på en 8 mm sigte (brug proceduren i DS/EN 933-1) uden at overbelaste sigten. Sigteresten tørres til konstant masse og vejes (M). Sortér ved visuel bestemmelse den vaskede, tørre sigterest i de grupper, der er angivet i tabel Knust tegl, krav til renhed. Bestem massen af de enkelte grupper, (m i ) og udregn procenten ved hjælp af formlen. m 100 i M Enheden er i masse - % 16

19 AAB Knust tegl, krav til renhed Fraktion mm Gruppe Indhold Betegnelse Bestandele Kvalitet A masse-% Tegl Beton Tegl, murværk, kalkmørtel samt letbeton, ekspanderet ler Beton og andre hydraulisk bundne materialer, knust klippe og grusmaterialer Asfalt Knust asfalt 2,0 > 8 Andet, ikke skadeligt Andet, skadeligt Porcelæn, glas, og andre hårde silikater, slagge, hård plast og metaller Træ, papir, isoleringsmateriale*, blød plast, slagge o. lign. *Lette isolationsmaterialer - styropor, - polyurethan og lign. 3,0 0,5 0,02 3. Udførelse 3.1 Levering Samtidig levering fra mere end ét produktionssted må kun finde sted efter forudgående aftale med bygherren. Materialerne skal læsses, transporteres og aflæsses på en sådan måde, at forurening og skadelig afblanding undgås. 3.2 Udlægning Udlægningen skal foregå ved metoder, der hindrer skadelig afblanding og sikrer en ensartet fordeling af materialerne. 3.3 Komprimering Komprimeringen skal udføres med materiel, der giver en ensartet komprimering i hele bærelagets tykkelse. Komprimeringen skal udføres umiddelbart efter udlægningen og med tilstræbt optimalt vandindhold. Eventuel vanding skal af hensyn til materialets absorption foretages i god tid inden komprimeringsarbejdet for at sikre, at der er tilstrækkeligt frit vand i materialet som forudsætning for komprimeringsarbejdet. Knust tegl skal indbygges således, at den færdigkomprimerede tykkelse af de enkelte lag ikke overstiger 20 cm. 17

20 AAB Komprimeringskravet er, at bærelaget komprimeres således, at komprimeringsgraden bliver større end 94 % vibration i mindst 90 % af laget. Sandsynligheden for at godkende et komprimeringsarbejde, der ikke opfylder kravet, må ikke overstige 25 %. Komprimeringen anses for tilfredsstillende, når kontrolbestemmelserne i afsnit 4.3 er opfyldt. 3.4 Overflade Profilet reguleres, således at den færdige overflade bliver som foreskrevet med tolerancen ± 10 mm. Regulering i et fastkomprimeret bærelag må kun finde sted efter forudgående oprivning. Ved opretning af lunker med bituminøse materialer kan oprivning udelades. Overfladen af det færdige bærelag skal have et ensartet præg og være jævn og fast. Hvor disse krav ikke er opfyldt, kan materialerne forlanges udskiftet. 4. Kontrol 4.1 Generelt Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med de leverede materialer, med bærelagets komprimering og med dets færdige overflade. Gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 1. Kopier af samtlige kontrolskemaer afleveres til bygherren umiddelbart efter resultaterne foreligger. 4.2 Materialer Materialernes kvalitet kontrolleres fortløbende. Der skal udføres mindst én materialeanalyse omfattende sigteanalyse pr. påbegyndt ca. 500 m 3 og en renhedsanalyse pr. påbegyndt ca m 3 leverance. Under arbejdets gang skal ny prøvning finde sted hvis: a. materiale fra nyt produktionssted anvendes b. der er større variation i de anvendte materialer eller i materialernes sammensætning, som kan påvirke materialeegenskaberne. Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan, kan frekvensen for den ovennævnte modtagekontrol nedsættes til én sigteanalyse pr. påbegyndt 2500 m 3 og en renhedsanalyse pr. påbegyndt 5000 m 3. Produktcertifikater og analyseresultater af færdigvarekontrollen udleveres fortløbende til bygherren. 18

21 AAB 4.3 Komprimering Komprimeringsarbejdet kontrolleres ved bestemmelse af komprimeringsgraden i kontrolafsnit, som kan være af varierende størrelse. Ved et kontrolafsnit forstås en strækning, hvor knust tegl fra samme produktion fremtræder homogent og ensartet komprimeret. Hvert lag, dog maks. 500 m³, udgør et kontrolafsnit for sig. Komprimeringskontrollen baseres på en stikprøve bestående af flere enkeltmålinger af tørdensiteten. Målingerne fordeles tilfældigt i kontrolafsnittet. Målingerne identificeres ved kontrolafsnit, station, sideværts placering og ved udlægning i flere lag tillige lagnummer. Tørdensiteten i marken bestemmes ved isotopmetoden kombineret med vandindholdsbestemmelse ved ovntørring, idet isotopmetodens vandindholdsbestemmelse skal korrigeres for bundet vand i materialerne. Referenceværdier for tørdensitet bestemmes ved vibrationsforsøg i laboratoriet på en repræsentativ prøve af materialet udtaget inden indbygning. Referenceværdien kan være gældende for flere kontrolafsnit, såfremt materialeanalyserne viser, at materialet er ensartet. Der skal dog som minimum bestemmes en referenceværdi pr. påbegyndt 2500 m 3. Komprimeringsgraden udregnes for hver måling som forholdet mellem tørdensiteten i marken og referenceværdien. Komprimeringsgraden udtrykkes i procent og benævnes % - vibration. Som kontrolregel anvendes gennemsnit/mindsteværdi kriterier. Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når gennemsnit og mindsteværdi for 5 tilfældigt udtagne prøver overholder følgende krav: gennemsnit > 97 % mindsteværdi 94 % 4.4 Overflade Bærelagets færdige overflade kontrolleres ved nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet i alle 20 m stationer og bedømmelse af forløbet mellem disse. Hvor det under afsnit 3.4 anførte krav til profilet ikke er opfyldt, skal bærelagets overflade efterreguleres og komprimeres. 19

22 AAB 20

23 SAB-P Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) Særlig arbejdsbeskrivelse for ubundne bærelag er supplerende, særlig beskrivelse til Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for ubundne bærelag af knust tegl. 1. Alment Supplerende særlige krav til AAB skal være i overensstemmelse med DS/EN Vejmateriale - Ubundne blandinger - Specifikationer og DS/EN Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbyging og andre anlægsarbejder. Her anføres de prøvningsmetoder, som udover de i AAB afsnit 1 nævnte, er gældende. (Supplerende krav). Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetoder gældende: - DS/EN Modstandsevne mod knusning (Los Angeles) Beskrivelse af arbejdet skal omfatte angivelse af, hvor der skal udføres bærelag: Vejens kørespor, kantbaner og andre veje som udføres i forbindelse med vejanlægget, cykelstier, gangstier mv. 21

24 SAB-P Underlagets eller underlagenes art skal anføres med så veldefinerede betegnelser som muligt. Hvis der er forskellige typer underlag, kan arten evt. oplyses under afsnit 1 for at undgå gentagelser. For alle typer underlag skal meddeles indbygningskrav m.m.: - For underlag som skal udføres under entreprisen, henvises til de relevante afsnit i arbejdsbeskrivelserne - For underlag, som er udført i forudgående entreprise, skal oplyses tidspunkt for udførelse og aflevering samt godkendelses kriterier for komprimering og overflade. Sluttelig skal anføres, at de meddelte oplysninger ikke fritager entreprenøren for de forpligtelser, der fremgår af den almindelige arbejdsbeskrivelse. 22

25 SAB-P 2. Materialer 2.1 Gradering og modstandsevne mod knusning Her anføres eventuelt supplerende materialekrav. 2.2 Renhed 3. Udførelse 3.1 Levering 3.2 Udlægning 3.3 Komprimering Hvis bærelaget skal henligge i længere tid, navnlig om vinteren, kan det være nødven-digt at kræve efterkomprimering inden udlægning af næste lag. 3.4 Overflade 3.5 Forsegling Hvis bærelagets overflade skal henligge uafdækket i længere tid, eller at andre årsager vil blive udsat for kraftig vejrligspåvirkning (opblødning eller udtørring), kan forsegling komme på tale. Retningsgivende kan regnes med udspredning at 1-2 kg bitumenemulsion pr. m 2. Forsegling med bitumenemulsion udføres umiddelbart efter afslutning af regulering og komprimering. Forseglingen skal danne en tæt, ensartet og vejrbestandig hinde. Der udspredes xx kg/m2. Forseglingen skal afstrøes med et tyndt lag sand. 23

26 SAB-P 4. Kontrol 4.1 Generelt 4.2 Materialer Her anføres evt. andre end de i AAB afsnit 4.2 nævnte, som foreksempel: - Hyppighed at materialekontrol - Ændring at omfang / hyppighed at modtagekontrollen, idet denne evt. helt kan udelades for materialer med produktcertifikat fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan - Specifikation af, hvornår prøveudtagning finder sted ved mellemdeponering. 24

27 SAB-P 4.3 Komprimering Her kan fastlægges alternativkontrolregel for komprimeringskontrollen. Ved valg af statistisk bedømmelse tilføjes: Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedømmelse. Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når følgende ulighed er tilfredsstillet: g - k x s K K = 94 % g = gennemsnittet, Σ x / n s = standardafvigelsen, Σ (x - g)2 / (n -1) x = enkeltmålingerne, n = antallet af målinger, minimum 5, k = en konstant, der findes af følgende tabel: n k 1,96 1,86 1,79 1,74 1,70 1,67 1,58 1,53 1,50 1,47 1,44 1, Overflade Her anføres eventuelle supplerende krav til kontrol af tværprofil: - Ændring af stationsinterval ved nivellement - Placering af nivellementspunkter. 25

28 UKP-P Paradigma for udbudskontrolplan (UKP-P) 26

29 UKP-P Udbudskontrolplan Acceptkriterium Løbenr. Emne Reference vedr. krav Kontrolmetode og grundlag Tidspunkt, omfang Dokument / dokumentation Mødereferat Godkendt referat. Byggemøde ved entreprisens start. Hele entrepriseaftalen. 1 Projektgennemgang Entrepriseaftale Projektgennemgangsmøde Opklaring af om projekt og informationer er forstået Overensstemmelse med godkendt varedeklaration eller lign. Fejlfri varer. Ved enhver leverance. Køresedler o. lign., der kan sikre identifikation af materialer og komponenter SAB/AAB Visuel. Identifikationskontrol. Leverandøroplysninger/ varedeklarationer. 2 Leverancer af materialer, udstyr m.v. SAB/AAB 4.2 Materialespecifikation Kontrolskema Køresedler Pr. leverandør ved påbegyndelse af leverancer samt SAB/AAB 4.2 DS/EN Sigteanalyse. DS/EN Modstandsevne mod knusning (Los Angeles). 3 Knust tegl SAB/AAB 4.2 Materialespec. / varedeklaration Kontrolskema SAB/AAB 4.3 Løbende. SAB/AAB 4.3 DS/EN Vibrationsbord. SV LP 16 Isotopmetoden 4 Knust tegl SAB/AAB 4.3 Komprimering Kontrolskema SAB/AAB 4.4 Koter Lagtykkelser Løbende. SAB/AAB UKP-P af knust tegl Visuelt Retskede Nivellement 5 Knust tegl SAB/AAB 4.4 Overflade 27

30 (TAG-P) Paradigma for tilbuds og afregningsgrundlag (TAG-P) Det forudsættes, at knust beton indgår som poster under hovedpost 06. BELÆGNING. Tilbudslistens mængde er beregnet på grundlag af projektplaner og bærelagets teoretiske bredde i lagets overside (nettoarealet), således som den er målsat på normal tværsnitstegningerne. Afregningsmængden beregnes som indbygget nettoareal. Hvis der ikke udarbejdes SAB, beskrives her arbejdets omfang for de enkelte underposter i TBL. Enhedsprisen skal omfatte alle ydelser ved levering og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation. Enhedsprisen i TBL angives som en pris pr. m 2 for hver bærelagstype / 28

31 (TAG-P) tykkelse. Endvidere anføres, om udgifter til krævet forsegling skal være indregnet i tilbudssummen, eller om denne medtages som en særlig underpost. 29

32 TBL-P Paradigma for tilbudsliste (TBL-P) Entreprise Postnummer Betegnelse Enhed Antal enheder Enhedspris kr. I alt kr. HP PO UP 06 Belægningsarbejder 06 xx Knust tegl 15 Knust tegl at levere og indbygge, t = 0,15 m 20 Knust tegl at levere og indbygge, t = 0,20 m m 2 m 2 Post xx i alt => 30

33 Rapport / Report Nr. No. Titel/Title/Shortcut 120 Clogging of porous bituminous surfacings an investigation in Copenhagen Verification of Flexible Pavement Response From a Field Test The Effects of Freeze Thaw Periods on a Test Pavement Selection of Pavement Maintenance by use f Accelerated Load Teksturdata til beregning af friktionsværdier - anvendelse på vejoverflader? Viden om kommuneveje Viden om de store veje Viden om anlæg af veje Viden om drift af veje Crushed concrete from building demolition is a high quality material for road construction af knust beton - efter europæiske standarder efter europæiske standarder af knust asfalt - efter europæiske standarder Bundsikring af forbrændingsslagge - efter europæiske standarder For fatter/ Author Carsten B. Nielsen, Jørn Raaberg, Robin A. Macdonald Gregers Hildebrand Wei Zhang Robin Macdonald Carsten B. Nielsen Jeanne Rosenberg Jørn Raaberg Henrik Aalborg Nielsen, Henrik Madsen Susanne Baltzer Marianne Wür tz Bente Kloster Knud Rossen Jørgense Carsten Nielsen Finn Thøgersen H.J. Ertman Larsen Vibeke Wegan Flemming Berg, Finn Thøgersen Susanne Baltzer, Bo Wamsler H.J. Ertman Larsen Poul Panduro Gregers Hildebrand Per Ahrentzen Ole Milvang-Jensen Knud A. Pihl, Erik Nielsen Gregers Hildebrand Charles Lykke Hansen SvendKold Johansen Birger Roland Jensen Bjarne Schmidt, Jørn Raaberg Knud A. Pihl Ole Milvang-Jensen Flemming Berg Knud A. Pihl Flemming Berg Ole Milvang-Jensen Knud A. Pihl Flemming Berg Ole Milvang-Jensen Knud A. Pihl Flemming Berg Ole Milvang-Jensen Knud A. Pihl Flemming Berg Ole Milvang-Jensen

34 Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Elisagårdsvej 5 Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 9018 Postboks 235 Postboks København K 4000 Roskilde 8660 Skanderborg Telefon Telefon Telefon vd@vd.dk Telefax Telefax Telefax