X:IT - Hvad, hvem og hvordan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "X:IT - Hvad, hvem og hvordan"

Transkript

1 X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne. Indholdet bygger på forskning fra både Danmark og udlandet og samler de succesfulde dele fra indsatserne i én samlet indsatspakke, der er tilpasset danske kommuner. Et af succeskriterierne for X:IT er at gøre det nemt og billigt for kommunerne at nedbringe antallet af rygere, der i gennemsnit koster en kommune med indbyggere 23 millioner kr. om året 1. Baggrund I modsætning til Danmark har Norge og Sverige gode resultater med indsatser mod rygning blandt unge. Norge har udviklet et nationalt skolebaseret program, FRI, der bruges i størstedelen af landets grundskoler 2. I Sverige findes i mange områder indsatser, hvor skole, forældre, erhvervsliv og foreninger arbejder sammen om at holde unge røgfri 3. Både i Norge og Sverige har indsatserne fået antallet af unge rygere til at falde med procent. Derudover har indsatserne haft positive sideeffekter i form af lavere alkoholforbrug blandt unge og flere forældre, der stopper med at ryge. Den kommunale strukturreform i 2007 gav kommunerne ansvar for borgerrettet forebyggelse. Siden er Kræftens Bekæmpelse ofte blevet kontaktet af kommuner, som ønsker at nedbringe antallet af unge, der begynder at ryge. X:IT er Kræftens Bekæmpelses svar på et effektivt program til dette. Målgruppe X:IT er rettet mod elever i klasse, da det oftest er på dette tidspunkt, unge gør deres første erfaringer med tobak, og nogle udvikler et regelmæssigt forbrug og afhængighed, der kan være svær at komme ud af igen. Pakkens indhold Vil man forebygge rygning blandt unge, kræver det både en national og en lokal indsats. Regler for markedsføring, aldersgrænser for salg, røgfri miljøer og prispolitik er nogle af de instrumenter, som politikere kan benytte sig af. Kommunen kan derudover gøre en lokal indsats for, at unge ikke ryger. Men det kræver en indsats på flere niveauer, hvis indsatsen skal have en effekt. Kræftens Bekæmpelse har udviklet X:IT som en model for en sådan indsats VÆR røykfri fra forsøk til nasjonal implementerung.lund KE, Lühr E, Jøsendal O. Tidsskr Nor Lægeforen nr. 4, 2002;122: It takes two: reducing adolescent smoking uptake through sustainable adolescent-adult partnership. Nilsson M, Stenlund H, Bergström E et.al. Journal of Adolescent Health 2006 Dec;39(6):

2 At sætte ind i skolen alene med undervisning får ikke unge til at holde sig fra cigaretter 4. Det kræver et samarbejde mellem skolen og voksne udenfor skolen voksne, som de unge betragter som rollemodeller. Derfor inddrager X:IT både skolen og forældre/andre voksne. Synergien mellem de enkelte aktører og elementer er med til at sikre en succesfuld indsats jo bredere indsats, jo større effekt. X:IT inddrager tre hovedaktører: Kommunen koordinering af systematisk indsats på alle interesserede skoler Skolen - undervisning om rygning og etablering af røgfri miljøer Forældre forældreinformation og Røgfri Kontrakter mellem de unge og deres forældre Det er den samlede indsats, der forventes at nedbringe antallet af unge, der starter med at ryge. Kommunen Står som afsender af den lokale X:IT indsats Kommunens X:IT ansvarlige deltager på opstartsworkshop arrangerer årligt X:IT møder for kommunale skoler Udtrækker i samarbejde med skolerne hvert år en vinder blandt de røgfri elever på hver deltagerskole Stiller lodtrækningspræmie til rådighed til X:IT skoler Varetager lokal pressekontakt Koordinering Det er vigtigt med koordinerede og systematiske indsatser, hvis lokale rygeforebyggelsesinitiativer skal lykkes. X:IT indebærer, at kommunens X:IT-koordinator kontakter lokale folkeskoler med henblik på deltagelse i X:IT. Interesserede skoler udpeger en X:IT koordinator, og kommunen har løbende kontakt med skoleledelsen og koordinatoren om implementeringen af undervisningsmaterialet, praktiske spørgsmål, udtrækning af vindere i forbindelse med konkurrencer etc. For at motivere eleverne til at deltage aktivt i X:IT trækkes der hvert år lod om en præmie blandt alle elever med røgfri kontrakter på hver skole. Kommunen er i samarbejde med den enkelte skole ansvarlig for præmier, selve udtrækningen og kontakten til den lokale presse. Organisering Forslag til organisering af X:IT i den enkelte kommune Forvaltning: kommunal X:IT koordinator er tovholder for kommunens X:IT-skoler og er bindeled til Kræftens Bekæmpelse. Styregruppe: Repræsentant fra skolens ledelse og skolekoordinatorer 4 Dalum P, Jensen PD. Hvordan forebygges børns og unges rygestart? Kræftens Bekæmpelse,

3 Følgegruppe: Styregruppe + forældre- og elevrepræsentanter fra skolebestyrelserne, klasselærere og faglærere involveret i X:IT og evt. andre aktører (sundhedsplejerske, SSPmedarbejdere etc.) Den kommunale koordinator indkalder løbende og efter behov til møder med styre- og følgegruppe. Oplagte mødetidspunkter er fx projektopstart, årligt ved skolestart, årlig midtvejsevaluering og ved skoleårets afslutning, når der skal trækkes lod om en præmie blandt elever med røgfri kontrakter. Skoler melder sig på eget initiativ En anden model er, at en interesseret skole starter X:IT op alene, uden om den kommunale forvaltning. I denne situation er det skolens ledelse og X:IT-koordinatorer, der er overordnede tovholdere for projektet og sørger for lodtrækningspræmier, pressekontakt etc. Skolen Udpeger skolens X:IT-koordinatorer (vi anbefaler to koordinatorer) Underviser elever på klassetrin i emnet rygning efter materialet Gå op i røg Sikrer at skolen er røgfri for alle i skoletiden og at elever ikke oplever synlig rygning Orienterer forældre på forældremøde om X:IT, uddeler X:IT forældrematerialer og administrerer Røgfri Kontrakter Undervisning Skolen er en vigtig aktør i forebyggelse af rygning, fordi alle børn og unge er i kontakt med skolesystemet. Skolen har mulighed for at påvirke eleverne, dels gennem undervisningen, dels ved røgfri miljøer. X:IT indebærer, at alle involverede skoler underviser minimum 8 lektioner årligt i rygning i klasse efter Kræftens Bekæmpelses materiale Gå op i røg 5. Materialet består af en naturvidenskabelig og en humanistisk/samfundsvidenskabelig del og har fokus på både fakta og kompetencer. Ved systematisk undervisning i både sociale kompetencer og viden, giver skolen eleverne et godt grundlag for at træffe kvalificerede valg, sige fra og forholde sig kritiske til problemstillinger omkring rygning og tobak. Kræftens Bekæmpelse er i gang med at udvikle nogle temaforløb til Gå op i røg, som vil blive præsenteret i efteråret X:IT- koordinator fra hver skole vil på en opstartsworkshop, som Kræftens Bekæmpelse tilbyder, blive introduceret til at bruge undervisningsmaterialet. På den måde vil der på hver 5 3

4 skole være ressourcepersoner, der kender Gå op i røg, og som kan vejlede de øvrige lærere, der arbejder med materialet. Rygeregler Rygeregler viser eleverne, hvilke normer i forhold til rygning, der gælder på skolen. De ydre rammer er et signal til de unge om, at rygning ikke bliver accepteret. Når unge ser andre ryge, er der større risiko for, at de selv begynder. Kravet til skoler, der er med i X:IT, er derfor, at skolen ikke kun overholder lovgivningens krav om røgfri matrikel, men også sikrer, at eventuel rygning blandt elever eller ansatte ikke foregår synligt for andre. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at ledelsen eller de kommunale politikere beslutter, at skolen er 100 procent røgfri i skoletiden. Det vil sige, at hverken ansatte eller elever ryger i løbet af skoledagen. Forældreinddragelse Skolen kan være rammen for en indsats rettet mod forældre, der giver dem viden og redskaber til at tale med de unge om rygning, og gør dem bevidste om forældres betydning som rollemodeller. Skolerne orienterer på forældremøder om klassernes deltagelse i X:IT, hvad projektet indebærer og er ansvarlig for uddeling af forældrematerialer til forældre og Røgfri Kontrakter til elever (se næste afsnit). Forældre Modtager pjecer og henvisning til hjemmesiden der fortæller, hvordan de kan støtte deres barn i at leve et røgfrit liv Kan indgå Røgfri Kontrakter med deres barn om, at barnet holder sig røgfrit og at de vil støtte barnet i denne beslutning Er sparringspartner og rollemodel for barnet under hele forløbet Forældrenes rolle Forældre og andre voksne, der er tæt knyttet til de unge, har stor indflydelse på udviklingen af de unges værdier, vaner og adfærd. Det gælder også i forhold til rygning. Ikke kun det, de voksne siger med ord påvirker de unge, men også de voksnes egen rygeadfærd. Derfor er det vigtigt ikke mindst for forældre at kende deres betydning som rollemodeller for deres barn, og hvordan de bedst støtter den unge i at leve et røgfrit liv. Også selv om en eller begge forældre ryger. Forældrematerialet består af to grundelementer: informationsmateriale og Røgfri Kontrakter til både 7., 8. og 9. klasse. 4

5 Informationsmateriale Materialet til forældrene inspirerer til, hvordan man som mor eller far til en teenager snakker med barnet om tobak. Forældrematerialet giver forslag til rygeregler i hjemmet og forældres kommunikation med deres barn om rygning. Foruden pjecer i 7., 8. og 9. klasse findes en forældrehjemmeside, der ved hjælp af fif om effektiv kommunikation, øvelser og inspirerende filmklip giver forældre brugbare råd med på vejen. Forældrepjecerne uddeles på forældremøder. Forældre som ikke deltager på forældremødet kan få udleveret pjecen gennem eleven. Røgfri Kontrakter En central del af X:IT er Røgfri Kontrakter. Ideen med en Røgfri Kontrakt er, at de unge indgår en kontrakt, hvor de forpligter sig til ikke at ryge. Den unge indgår kontrakten med en forælder, der under hele forløbet fungerer som rollemodel og sparringspartner med ansvar for at tale om rygning med den unge. Kontrakterne fornys årligt, hvilket giver anledning til en tilbagevendende snak om, hvilke tanker den unge gør sig om rygning. Alle skoler trækker hvert år lod om en præmie blandt de elever, som har underskrevet og overholdt Røgfri Kontrakter. De Røgfri Kontrakter uddeles til eleverne. Evaluering af X:IT Fra har næsten 100 skoler fra 17 kommuner i hele landet deltaget i en videnskabelig evaluering af X:IT. Skolerne blev randomiseret til interventions- og sammenligningsskoler og spørgeskemadata blev samlet ind fire gange i perioden. Center for Interventionsforskning under Syddansk Universitet står for indsamling, bearbejdning og analyser af data. Resultaterne viser, at X:IT-skolerne har omkring en fjerdedel færre rygere end andre skoler. Og på de skoler, der er mest engagerede i X:IT, er effekten endnu større. Samtidig har Kræftens Bekæmpelse foretaget procesevalueringer af de forskellige elementer i X:IT, fx kontrakter, undervisning og forældremateriale. Procesevalueringen giver et billede af, hvordan de forskellige aktører har oplevet projektet og hvilke succeser og udfordringer der har været. Procesevalueringen anvendes til videreudvikling af X:IT og til at belyse resultater fra spørgeskemadata. 5

6 Rollefordeling og opgaver i X:IT Område Udfører Opgave Ansvar Styring Kræftens Bekæmpelse, Børn, Unge & Rygning Overordnet projektstyring Konsulent for kommuner Opstartsworkshop og temadage/erfaringsudvekslinger for deltagere (deltagerbetaling) Udvikler materialer til skole og forældre Procesevaluering Kræftens Bekæmpelse, Børn, Unge & Rygning Center for Interventionsforskning v/ Syddansk Universitet Kommunen Kommunal X:IT koordinator fra sundheds- eller skoleforvaltning Skoler Skolernes ledelse gør skolerne røgfri i overensstemmelse med retningslinjerne for X:IT Effekt- og procesevaluering af X:IT Center for Interventionsforskning Projektstyring i kommunen, herunder blandt andet Kommunen kontakt til skolerne Sørge for præmier til årlig lodtrækning på hver skole Kommunen (i samarbejde med skolerne) Udtrækning af X:IT vinder og offentliggørelse i lokalpressen Røgfri skoler Kommunen/Skolens ledelse Lærerne i klasse Undervisning om rygning Skolens ledelse/lærere for overbygningstrin Klasseansvarlige lærere Kontraktskrivning Uddele forældrepjecer på forældremøder Information til forældre på skoleårets første forældremøde Registrere elever med Røgfri Kontrakter Skolens X:IT koordinatorer Ressourcepersoner og drivkraft for X:IT på den enkelte skole Deltage i workshop/erfaringsudvekslinger etc. Indsamling af bekræftelser på Røgfri Kontrakter til senere lodtrækning Skolens ledelse/klasseansvarlig Skolens ledelse/x:it-koordinatorer 6

7 Udgifter til X:IT Kræftens Bekæmpelses bidrag: Workshop En obligatoriske 3-timers workshop for kommunens X:IT ansvarlige, skoleledere og skolernes X:IT koordinatorer. Hvis muligt vil workshoppen finde sted i hver deltagerkommune eller i en kommune tæt på. Pris 2014: 7500 kr. inkl. transport og materialer. Regional X:IT temadag mellem X:IT kommuner Årlig temadag for nøglepersoner i kommunerne. På temadagen udveksles erfaringer kommunerne imellem. Afholdes regionalt hos en kommune i regionen eller et centralt sted i landet. Undervisningsmaterialer Gå op i røg elevhæfte x 2 Gå op i røg lærervejledning x 2 25,00 kr./stk. 87,50 kr./stk. Andre materialer Forældrepjece til 7., 8. eller 9. klasse 1,25 kr./stk. Røgfri Kontrakt 1,25 kr./stk. Ressourcer arbejdstid Forvaltning Den kommunale X:IT koordinator er ofte en tobakskoordinator, sundhedskonsulent, rygestopkoordinator e.l., der har rollen som X:IT-koordinator som en mindre arbejdsopgave. Arbejdsbelastningen ligger primært omkring projektstart, hvert år omkring skolestart og når lodtrækningen skal finde sted i slutningen af skoleåret. I forbindelse med møder og workshops skal kommunen evt. sørge for lokaler og bestilling af forplejning (deltagerbetalt). Årlig erfaringsudveksling mellem X:IT skoler Alle kommuner stiller lokaler til rådighed for en årlig erfaringsudvekslingsdag, hvor nøglepersoner fra kommunens X:IT skoler deltager. Kommunen står for afholdelse af dagen og for udgifter til evt. forplejning og transport. Skolens X:IT koordinator Alle X:IT skoler skal vælge to X:IT koordinatorer på skolen (små skoler evt. kun én). Koordinatorernes opgave er at rådgive og informere undervisere om undervisning, kontrakter, elev- og forældreinformation og spørgeskemaer. Koordinatorer kan frikøbes af forvaltningen til opgaven med omkring timer årligt, men det er ikke et krav - arbejdet kan også lægges inden for den normale arbejdstidsaftale. Lodtrækningspræmier 7

8 Kommunen har ansvar for præmier til den lodtrækning, der hvert år finder sted på hver X:IT skole blandt elever med Røgfri Kontrakter. Præmierne kan skaffes ved køb, sponsorering eller aftaler med erhvervspartnere. Kontant værdi omkring 2000 kr. pr. skole. Udgifter for min kommune/skole Du kan bruge skemaet nedenfor til at regne ud, hvad X:IT kommer til at koste din kommune/skole: Udgifter til Antal stk. vi har brug for Beløb I alt i min kommune regn selv ud Undervisningsmaterialer: Elevhæfter og lærervejledninger Forældrepjecer Røgfri Kontrakter Lodtrækningspræmie Opstartsworkshop Årlig erfaringsudvekslingsdag for X:IT skoler I alt Lønudgifter til X:IT koordinatoren i forvaltningen: Vores oprindelige anbefaling er, at der afsættes ca. 7 arbejdsuger/år til X:IT. Nogle kommuner har dog erfaret, at det var passende med enten flere eller færre timer. Det må derfor vurderes i hver enkelt kommune, hvor meget tid, der skal afsættes til projektet. NB: Alle materialer kan gratis hentes på 8

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT. Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer

Læs mere

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse Forebyggerkursus Kræftens Bekæmpelse 3.-4. februar 2016, KB, København Undervisere: Louise Wohllebe Program dag 2 08.30 09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00 10.30 Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg

Læs mere

X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen

X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen Lotus Sofie Bast Pernille Due Anette Andersen X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen X:IT en rygeforebyggende indsats

Læs mere

INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter

INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter Dagens program 10:00 10.10 Velkomst og introduktion til dagens program v/ Sundhedsstyrelsen 10:10-10:30 Forebyggelse af rygning hos udsatte

Læs mere

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse 1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse Erfaringer 4. Røgfri Fritid Visionen er, at vores by i

Læs mere

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret

Læs mere

- vi søger langsigtede resultater

- vi søger langsigtede resultater Hedensted chat amfetamin forældre ssp hash butikstyveri alkohol børn ansvar unge fuld stoffer Skoleår 11-12 ungdomskultur mobning lærer SSP - vi søger langsigtede resultater I Hedensted Kommune er SSP

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Procesevaluering af Røgfri Dialog. en undersøgelse af forældres oplevelse af og holdninger til interventionen

Procesevaluering af Røgfri Dialog. en undersøgelse af forældres oplevelse af og holdninger til interventionen Procesevaluering af Røgfri Dialog en undersøgelse af forældres oplevelse af og holdninger til interventionen Udarbejdet af Emilie Paldrup Børn, Unge og Rygning April 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..5

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Nyt fra Kræftens Bekæmpelse Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Røgfri Fremtid Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerer i 2017 partnerskabet Røgfri Fremtid, som skal bidrage

Læs mere

Ung uden røg EVALUERINGSRAPPORT. - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning. i Randers Kommune 2012-15

Ung uden røg EVALUERINGSRAPPORT. - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning. i Randers Kommune 2012-15 Ung uden røg - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning i Randers Kommune 2012-15 EVALUERINGSRAPPORT Udarbejdet af Inger Kruse Andersen & Jannie Martensen Randers Sundhedscenter November 2015

Læs mere

Evaluering af Sund Uddannelse

Evaluering af Sund Uddannelse Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke

Læs mere

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17 RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

UNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund

UNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund UNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund Projekt X:IT det videnskabelige udgangspunkt Mange rygeforebyggende indsatser bygger på gode intentioner og gode ideer. Desværre er det ikke altid

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet

Læs mere

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Gratis & uafhængig platform Hvad er SoMe-Right, og hvordan arbejder vi? HVAD ER SOME-RIGHT? SoMe-Right

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af MinUddannelse

Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af MinUddannelse Notat 5. maj 2017 Sagsbeh.:GBA J.nr.: 17.00.00-G01-31-16 Skoleafdelingen Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af evaluering, Organisatorisk ramme Planen tager udgangspunkt

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

På vej mod Røgfri Skoletid

På vej mod Røgfri Skoletid Rammer På vej mod Røgfri Skoletid 1 Røgfri Skoletid Røgfri Skoletid er for jer, der gerne vil sætte røgfrihed på dagsordenen i udskolingen på jeres skole. I dette katalog kan I finde inspiration til tobaksforebyggende

Læs mere

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Formålet med forløbet er, at eleverne

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid

Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon Røgfri Fremtid En umulig opgave? De unge går på tværs af kommunegrænser Ungdomsuddannelserne har nok at se til Kommunale forebyggere har nok at se til

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Bliv en vinder uden tobak. Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager

Bliv en vinder uden tobak. Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager Bliv en vinder uden tobak Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager Færre 15-årige ryger 15-årige, der ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere,

Læs mere

Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning

Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning - Tilbud og materialer fra Kræftens Bekæmpelse Temadag om unge og tobak, København og Kolding, 19.-20. januar 2016 Lene Winther Ringgaard (lener@cancer.dk), Projektleder,

Læs mere

Involvering af kortuddannede forældre i skolebaserede forebyggelsesindsatser

Involvering af kortuddannede forældre i skolebaserede forebyggelsesindsatser Involvering af kortuddannede forældre i skolebaserede forebyggelsesindsatser - Erfaringer og anbefalinger fra tobaksforebyggelsesprogrammet X:IT Nanna C. Hollensen & Sofie K. Nielsen Børn, Unge & Rygning

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Hvornår (tidsramme/milepælsplan)?: Vi fortsætter samarbejdet med sundhedsplejersken omkring det generelle forebyggende arbejde.

Hvornår (tidsramme/milepælsplan)?: Vi fortsætter samarbejdet med sundhedsplejersken omkring det generelle forebyggende arbejde. TEMA/MÅLSÆTNING TIL OPFYLDELSE AF HANDLEPLAN Når vi taler om institutioner tænker vi bl.a.: dagpleje, vuggestue, børnehuse, skoler, klubber m.m. Målsætning 0-6 år Rusmidler, rygning og alkohol Vi vil arbejde

Læs mere

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder. Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Anne Kristine Aarestrup Ph.d.-studerende Forskningsprogrammet for Børns sundhed/ TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

TACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale. Center for forebyggelse, Anne-Marie Sindballe

TACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale. Center for forebyggelse, Anne-Marie Sindballe TACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale Center for forebyggelse, AnneMarie Sindballe Indhold Baggrund for Tacklingprojektet Undervisningsprogram og materiale Evalueringsmetode

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse.

Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Formål: Projektet skal medvirke til at opnå regeringens og regionernes målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. I øjeblikket er tallet for Region Syddanmark 77 %, og for Region

Læs mere

Kom godt i gang med skolesundhed.dk

Kom godt i gang med skolesundhed.dk Kom godt i gang med skolesundhed.dk Workshop ved Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Indhold Hvad er skolesundhed.dk? Implementering Anvendelse Hvad har det bidraget Bl i andre kommuner? Skolesundhed.dk

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Historisk tilbageblik og visionært

Historisk tilbageblik og visionært 10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejde

Principper for skolehjemsamarbejde Principper for skolehjemsamarbejde Kommende børnehaveklasse Principper for skolehjemsamarbejde Forældremøde i november måned (året før). - information og gensidige forventninger (forældre/skole og fritidsordning).

Læs mere

Organisering af SSP-samarbejdet i Silkeborg

Organisering af SSP-samarbejdet i Silkeborg Organisering af SSP-samarbejdet i Silkeborg Centrale aktører i SSP-samarbejdet SSP-styregruppen...1 SSP-konsulenten...1 Ungemedarbejderen på Silkeborg Ungdomsskole...2 Politiets forebyggelsesgruppe...3

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

OPSLAG AF SATSPULJE UDMØNTNING AF TILSKUDSPULJEMIDLER TIL IVÆRK- SÆTTELSE AF ET NYT NATIONALT KONCEPT IFT. UNGE OG RYGNING

OPSLAG AF SATSPULJE UDMØNTNING AF TILSKUDSPULJEMIDLER TIL IVÆRK- SÆTTELSE AF ET NYT NATIONALT KONCEPT IFT. UNGE OG RYGNING OPSLAG AF SATSPULJE UDMØNTNING AF TILSKUDSPULJEMIDLER TIL IVÆRK- SÆTTELSE AF ET NYT NATIONALT KONCEPT IFT. UNGE OG RYGNING udmønter nu 12,5 mio. kr. til lokale projekter med det overordnede formål at begrænse

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres

Læs mere

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

Hvordan spiller folkeskoleevalueringen ind, og selvfølgelig evaluering af Ilinniarfissuaq vil også spille en rolle. Hvordan skal dette medtages?

Hvordan spiller folkeskoleevalueringen ind, og selvfølgelig evaluering af Ilinniarfissuaq vil også spille en rolle. Hvordan skal dette medtages? Mundtligt spørgsmål Mht udbud kikket på om dette følger årsplanerne på skolerne, om man har tænkt på om dette indarbejdes i årsplaner? Svar Vores plan er, at vi kontakter forvaltningerne og snakker med

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere