X:IT - Hvad, hvem og hvordan
|
|
- Anna Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne. Indholdet bygger på forskning fra både Danmark og udlandet og samler de succesfulde dele fra indsatserne i én samlet indsatspakke, der er tilpasset danske kommuner. Et af succeskriterierne for X:IT er at gøre det nemt og billigt for kommunerne at nedbringe antallet af rygere, der i gennemsnit koster en kommune med indbyggere 23 millioner kr. om året 1. Baggrund I modsætning til Danmark har Norge og Sverige gode resultater med indsatser mod rygning blandt unge. Norge har udviklet et nationalt skolebaseret program, FRI, der bruges i størstedelen af landets grundskoler 2. I Sverige findes i mange områder indsatser, hvor skole, forældre, erhvervsliv og foreninger arbejder sammen om at holde unge røgfri 3. Både i Norge og Sverige har indsatserne fået antallet af unge rygere til at falde med procent. Derudover har indsatserne haft positive sideeffekter i form af lavere alkoholforbrug blandt unge og flere forældre, der stopper med at ryge. Den kommunale strukturreform i 2007 gav kommunerne ansvar for borgerrettet forebyggelse. Siden er Kræftens Bekæmpelse ofte blevet kontaktet af kommuner, som ønsker at nedbringe antallet af unge, der begynder at ryge. X:IT er Kræftens Bekæmpelses svar på et effektivt program til dette. Målgruppe X:IT er rettet mod elever i klasse, da det oftest er på dette tidspunkt, unge gør deres første erfaringer med tobak, og nogle udvikler et regelmæssigt forbrug og afhængighed, der kan være svær at komme ud af igen. Pakkens indhold Vil man forebygge rygning blandt unge, kræver det både en national og en lokal indsats. Regler for markedsføring, aldersgrænser for salg, røgfri miljøer og prispolitik er nogle af de instrumenter, som politikere kan benytte sig af. Kommunen kan derudover gøre en lokal indsats for, at unge ikke ryger. Men det kræver en indsats på flere niveauer, hvis indsatsen skal have en effekt. Kræftens Bekæmpelse har udviklet X:IT som en model for en sådan indsats VÆR røykfri fra forsøk til nasjonal implementerung.lund KE, Lühr E, Jøsendal O. Tidsskr Nor Lægeforen nr. 4, 2002;122: It takes two: reducing adolescent smoking uptake through sustainable adolescent-adult partnership. Nilsson M, Stenlund H, Bergström E et.al. Journal of Adolescent Health 2006 Dec;39(6):
2 At sætte ind i skolen alene med undervisning får ikke unge til at holde sig fra cigaretter 4. Det kræver et samarbejde mellem skolen og voksne udenfor skolen voksne, som de unge betragter som rollemodeller. Derfor inddrager X:IT både skolen og forældre/andre voksne. Synergien mellem de enkelte aktører og elementer er med til at sikre en succesfuld indsats jo bredere indsats, jo større effekt. X:IT inddrager tre hovedaktører: Kommunen koordinering af systematisk indsats på alle interesserede skoler Skolen - undervisning om rygning og etablering af røgfri miljøer Forældre forældreinformation og Røgfri Kontrakter mellem de unge og deres forældre Det er den samlede indsats, der forventes at nedbringe antallet af unge, der starter med at ryge. Kommunen Står som afsender af den lokale X:IT indsats Kommunens X:IT ansvarlige deltager på opstartsworkshop arrangerer årligt X:IT møder for kommunale skoler Udtrækker i samarbejde med skolerne hvert år en vinder blandt de røgfri elever på hver deltagerskole Stiller lodtrækningspræmie til rådighed til X:IT skoler Varetager lokal pressekontakt Koordinering Det er vigtigt med koordinerede og systematiske indsatser, hvis lokale rygeforebyggelsesinitiativer skal lykkes. X:IT indebærer, at kommunens X:IT-koordinator kontakter lokale folkeskoler med henblik på deltagelse i X:IT. Interesserede skoler udpeger en X:IT koordinator, og kommunen har løbende kontakt med skoleledelsen og koordinatoren om implementeringen af undervisningsmaterialet, praktiske spørgsmål, udtrækning af vindere i forbindelse med konkurrencer etc. For at motivere eleverne til at deltage aktivt i X:IT trækkes der hvert år lod om en præmie blandt alle elever med røgfri kontrakter på hver skole. Kommunen er i samarbejde med den enkelte skole ansvarlig for præmier, selve udtrækningen og kontakten til den lokale presse. Organisering Forslag til organisering af X:IT i den enkelte kommune Forvaltning: kommunal X:IT koordinator er tovholder for kommunens X:IT-skoler og er bindeled til Kræftens Bekæmpelse. Styregruppe: Repræsentant fra skolens ledelse og skolekoordinatorer 4 Dalum P, Jensen PD. Hvordan forebygges børns og unges rygestart? Kræftens Bekæmpelse,
3 Følgegruppe: Styregruppe + forældre- og elevrepræsentanter fra skolebestyrelserne, klasselærere og faglærere involveret i X:IT og evt. andre aktører (sundhedsplejerske, SSPmedarbejdere etc.) Den kommunale koordinator indkalder løbende og efter behov til møder med styre- og følgegruppe. Oplagte mødetidspunkter er fx projektopstart, årligt ved skolestart, årlig midtvejsevaluering og ved skoleårets afslutning, når der skal trækkes lod om en præmie blandt elever med røgfri kontrakter. Skoler melder sig på eget initiativ En anden model er, at en interesseret skole starter X:IT op alene, uden om den kommunale forvaltning. I denne situation er det skolens ledelse og X:IT-koordinatorer, der er overordnede tovholdere for projektet og sørger for lodtrækningspræmier, pressekontakt etc. Skolen Udpeger skolens X:IT-koordinatorer (vi anbefaler to koordinatorer) Underviser elever på klassetrin i emnet rygning efter materialet Gå op i røg Sikrer at skolen er røgfri for alle i skoletiden og at elever ikke oplever synlig rygning Orienterer forældre på forældremøde om X:IT, uddeler X:IT forældrematerialer og administrerer Røgfri Kontrakter Undervisning Skolen er en vigtig aktør i forebyggelse af rygning, fordi alle børn og unge er i kontakt med skolesystemet. Skolen har mulighed for at påvirke eleverne, dels gennem undervisningen, dels ved røgfri miljøer. X:IT indebærer, at alle involverede skoler underviser minimum 8 lektioner årligt i rygning i klasse efter Kræftens Bekæmpelses materiale Gå op i røg 5. Materialet består af en naturvidenskabelig og en humanistisk/samfundsvidenskabelig del og har fokus på både fakta og kompetencer. Ved systematisk undervisning i både sociale kompetencer og viden, giver skolen eleverne et godt grundlag for at træffe kvalificerede valg, sige fra og forholde sig kritiske til problemstillinger omkring rygning og tobak. Kræftens Bekæmpelse er i gang med at udvikle nogle temaforløb til Gå op i røg, som vil blive præsenteret i efteråret X:IT- koordinator fra hver skole vil på en opstartsworkshop, som Kræftens Bekæmpelse tilbyder, blive introduceret til at bruge undervisningsmaterialet. På den måde vil der på hver 5 3
4 skole være ressourcepersoner, der kender Gå op i røg, og som kan vejlede de øvrige lærere, der arbejder med materialet. Rygeregler Rygeregler viser eleverne, hvilke normer i forhold til rygning, der gælder på skolen. De ydre rammer er et signal til de unge om, at rygning ikke bliver accepteret. Når unge ser andre ryge, er der større risiko for, at de selv begynder. Kravet til skoler, der er med i X:IT, er derfor, at skolen ikke kun overholder lovgivningens krav om røgfri matrikel, men også sikrer, at eventuel rygning blandt elever eller ansatte ikke foregår synligt for andre. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at ledelsen eller de kommunale politikere beslutter, at skolen er 100 procent røgfri i skoletiden. Det vil sige, at hverken ansatte eller elever ryger i løbet af skoledagen. Forældreinddragelse Skolen kan være rammen for en indsats rettet mod forældre, der giver dem viden og redskaber til at tale med de unge om rygning, og gør dem bevidste om forældres betydning som rollemodeller. Skolerne orienterer på forældremøder om klassernes deltagelse i X:IT, hvad projektet indebærer og er ansvarlig for uddeling af forældrematerialer til forældre og Røgfri Kontrakter til elever (se næste afsnit). Forældre Modtager pjecer og henvisning til hjemmesiden der fortæller, hvordan de kan støtte deres barn i at leve et røgfrit liv Kan indgå Røgfri Kontrakter med deres barn om, at barnet holder sig røgfrit og at de vil støtte barnet i denne beslutning Er sparringspartner og rollemodel for barnet under hele forløbet Forældrenes rolle Forældre og andre voksne, der er tæt knyttet til de unge, har stor indflydelse på udviklingen af de unges værdier, vaner og adfærd. Det gælder også i forhold til rygning. Ikke kun det, de voksne siger med ord påvirker de unge, men også de voksnes egen rygeadfærd. Derfor er det vigtigt ikke mindst for forældre at kende deres betydning som rollemodeller for deres barn, og hvordan de bedst støtter den unge i at leve et røgfrit liv. Også selv om en eller begge forældre ryger. Forældrematerialet består af to grundelementer: informationsmateriale og Røgfri Kontrakter til både 7., 8. og 9. klasse. 4
5 Informationsmateriale Materialet til forældrene inspirerer til, hvordan man som mor eller far til en teenager snakker med barnet om tobak. Forældrematerialet giver forslag til rygeregler i hjemmet og forældres kommunikation med deres barn om rygning. Foruden pjecer i 7., 8. og 9. klasse findes en forældrehjemmeside, der ved hjælp af fif om effektiv kommunikation, øvelser og inspirerende filmklip giver forældre brugbare råd med på vejen. Forældrepjecerne uddeles på forældremøder. Forældre som ikke deltager på forældremødet kan få udleveret pjecen gennem eleven. Røgfri Kontrakter En central del af X:IT er Røgfri Kontrakter. Ideen med en Røgfri Kontrakt er, at de unge indgår en kontrakt, hvor de forpligter sig til ikke at ryge. Den unge indgår kontrakten med en forælder, der under hele forløbet fungerer som rollemodel og sparringspartner med ansvar for at tale om rygning med den unge. Kontrakterne fornys årligt, hvilket giver anledning til en tilbagevendende snak om, hvilke tanker den unge gør sig om rygning. Alle skoler trækker hvert år lod om en præmie blandt de elever, som har underskrevet og overholdt Røgfri Kontrakter. De Røgfri Kontrakter uddeles til eleverne. Evaluering af X:IT Fra har næsten 100 skoler fra 17 kommuner i hele landet deltaget i en videnskabelig evaluering af X:IT. Skolerne blev randomiseret til interventions- og sammenligningsskoler og spørgeskemadata blev samlet ind fire gange i perioden. Center for Interventionsforskning under Syddansk Universitet står for indsamling, bearbejdning og analyser af data. Resultaterne viser, at X:IT-skolerne har omkring en fjerdedel færre rygere end andre skoler. Og på de skoler, der er mest engagerede i X:IT, er effekten endnu større. Samtidig har Kræftens Bekæmpelse foretaget procesevalueringer af de forskellige elementer i X:IT, fx kontrakter, undervisning og forældremateriale. Procesevalueringen giver et billede af, hvordan de forskellige aktører har oplevet projektet og hvilke succeser og udfordringer der har været. Procesevalueringen anvendes til videreudvikling af X:IT og til at belyse resultater fra spørgeskemadata. 5
6 Rollefordeling og opgaver i X:IT Område Udfører Opgave Ansvar Styring Kræftens Bekæmpelse, Børn, Unge & Rygning Overordnet projektstyring Konsulent for kommuner Opstartsworkshop og temadage/erfaringsudvekslinger for deltagere (deltagerbetaling) Udvikler materialer til skole og forældre Procesevaluering Kræftens Bekæmpelse, Børn, Unge & Rygning Center for Interventionsforskning v/ Syddansk Universitet Kommunen Kommunal X:IT koordinator fra sundheds- eller skoleforvaltning Skoler Skolernes ledelse gør skolerne røgfri i overensstemmelse med retningslinjerne for X:IT Effekt- og procesevaluering af X:IT Center for Interventionsforskning Projektstyring i kommunen, herunder blandt andet Kommunen kontakt til skolerne Sørge for præmier til årlig lodtrækning på hver skole Kommunen (i samarbejde med skolerne) Udtrækning af X:IT vinder og offentliggørelse i lokalpressen Røgfri skoler Kommunen/Skolens ledelse Lærerne i klasse Undervisning om rygning Skolens ledelse/lærere for overbygningstrin Klasseansvarlige lærere Kontraktskrivning Uddele forældrepjecer på forældremøder Information til forældre på skoleårets første forældremøde Registrere elever med Røgfri Kontrakter Skolens X:IT koordinatorer Ressourcepersoner og drivkraft for X:IT på den enkelte skole Deltage i workshop/erfaringsudvekslinger etc. Indsamling af bekræftelser på Røgfri Kontrakter til senere lodtrækning Skolens ledelse/klasseansvarlig Skolens ledelse/x:it-koordinatorer 6
7 Udgifter til X:IT Kræftens Bekæmpelses bidrag: Workshop En obligatoriske 3-timers workshop for kommunens X:IT ansvarlige, skoleledere og skolernes X:IT koordinatorer. Hvis muligt vil workshoppen finde sted i hver deltagerkommune eller i en kommune tæt på. Pris 2014: 7500 kr. inkl. transport og materialer. Regional X:IT temadag mellem X:IT kommuner Årlig temadag for nøglepersoner i kommunerne. På temadagen udveksles erfaringer kommunerne imellem. Afholdes regionalt hos en kommune i regionen eller et centralt sted i landet. Undervisningsmaterialer Gå op i røg elevhæfte x 2 Gå op i røg lærervejledning x 2 25,00 kr./stk. 87,50 kr./stk. Andre materialer Forældrepjece til 7., 8. eller 9. klasse 1,25 kr./stk. Røgfri Kontrakt 1,25 kr./stk. Ressourcer arbejdstid Forvaltning Den kommunale X:IT koordinator er ofte en tobakskoordinator, sundhedskonsulent, rygestopkoordinator e.l., der har rollen som X:IT-koordinator som en mindre arbejdsopgave. Arbejdsbelastningen ligger primært omkring projektstart, hvert år omkring skolestart og når lodtrækningen skal finde sted i slutningen af skoleåret. I forbindelse med møder og workshops skal kommunen evt. sørge for lokaler og bestilling af forplejning (deltagerbetalt). Årlig erfaringsudveksling mellem X:IT skoler Alle kommuner stiller lokaler til rådighed for en årlig erfaringsudvekslingsdag, hvor nøglepersoner fra kommunens X:IT skoler deltager. Kommunen står for afholdelse af dagen og for udgifter til evt. forplejning og transport. Skolens X:IT koordinator Alle X:IT skoler skal vælge to X:IT koordinatorer på skolen (små skoler evt. kun én). Koordinatorernes opgave er at rådgive og informere undervisere om undervisning, kontrakter, elev- og forældreinformation og spørgeskemaer. Koordinatorer kan frikøbes af forvaltningen til opgaven med omkring timer årligt, men det er ikke et krav - arbejdet kan også lægges inden for den normale arbejdstidsaftale. Lodtrækningspræmier 7
8 Kommunen har ansvar for præmier til den lodtrækning, der hvert år finder sted på hver X:IT skole blandt elever med Røgfri Kontrakter. Præmierne kan skaffes ved køb, sponsorering eller aftaler med erhvervspartnere. Kontant værdi omkring 2000 kr. pr. skole. Udgifter for min kommune/skole Du kan bruge skemaet nedenfor til at regne ud, hvad X:IT kommer til at koste din kommune/skole: Udgifter til Antal stk. vi har brug for Beløb I alt i min kommune regn selv ud Undervisningsmaterialer: Elevhæfter og lærervejledninger Forældrepjecer Røgfri Kontrakter Lodtrækningspræmie Opstartsworkshop Årlig erfaringsudvekslingsdag for X:IT skoler I alt Lønudgifter til X:IT koordinatoren i forvaltningen: Vores oprindelige anbefaling er, at der afsættes ca. 7 arbejdsuger/år til X:IT. Nogle kommuner har dog erfaret, at det var passende med enten flere eller færre timer. Det må derfor vurderes i hver enkelt kommune, hvor meget tid, der skal afsættes til projektet. NB: Alle materialer kan gratis hentes på 8
X:IT. Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018
X:IT Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018 Hvad er X:IT? Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse 18. juni 2018 Hvad kan holde unge røgfri? Pris Håndhævelse af aldersgrænser
Læs mereKære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.
Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer
Læs mereProgram dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse
Forebyggerkursus Kræftens Bekæmpelse 3.-4. februar 2016, KB, København Undervisere: Louise Wohllebe Program dag 2 08.30 09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00 10.30 Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereTil skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG
Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG RØGFRI SKOLETID DEFINITION RØGFRI SKOLETID betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Røgfri skoletid omfatter både
Læs mereRøgfri Skoletid i Syddjurs Kommune
Røgfri Skoletid i Syddjurs Kommune Dagsorden - Tids- og proceslinje - Politisk sagsfremstilling - Året der gik 2017/18 - Anbefalinger - Spørgsmål til Odense og København Tids- og proceslinje Røgfrit Syddjurs
Læs mereHVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?
HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Københavns Universitet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse DET GÅR BEDRE I FOLKESKOLEN
Læs mereNYT om skoleåret Nyhedsbrev. Juni /2020
NYT om skoleåret Nyhedsbrev Juni 2019 2019/2020 Ny forvaltningschef Den 3 juni tiltrådte Henriette Krag som ny forvaltningschef for Børneog Kulturforvaltningen. Hun får således ansvaret for kernevelfærdsområder
Læs mere1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse
1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse Erfaringer 4. Røgfri Fritid Visionen er, at vores by i
Læs mereUdkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund
Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund 1. Røgfri skoletid - Folkeskoler To elever fra hver skoleklasse vil senere i livet dø på grund af rygning, hvis vi ikke handler.
Læs mereX:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen
Lotus Sofie Bast Pernille Due Anette Andersen X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen X:IT en rygeforebyggende indsats
Læs mereINSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter
INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter Dagens program 10:00 10.10 Velkomst og introduktion til dagens program v/ Sundhedsstyrelsen 10:10-10:30 Forebyggelse af rygning hos udsatte
Læs mereResultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
Læs mereTobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup
Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,
Læs mere- vi søger langsigtede resultater
Hedensted chat amfetamin forældre ssp hash butikstyveri alkohol børn ansvar unge fuld stoffer Skoleår 11-12 ungdomskultur mobning lærer SSP - vi søger langsigtede resultater I Hedensted Kommune er SSP
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereForebyg rygning i klasse
Forebyg rygning i 7.-9. klasse Indhold i X:IT mappen: Velkommen til X:IT Hvad indebærer X:IT? Kom godt i gang Videnskabelig baggrund Forskningsprojektet X:IT Tjekliste: Samarbejde og information Tjekliste:
Læs mereMålgruppen er folkeskoleelever fra O.- 8. klasse. Indsatsen rettes mod hele skolen, mens evalueringen af effekten kun gennemføres
Projekt Hi Five ser på hygiejne og dårlige toiletforhold på folkeskoler, og hvorvidt det påvirker elevernes trivsel og sygefravær. Baggrund Undersøgelser viser, at hvert tiende skolebarn bliver syg som
Læs mereVELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN
VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, OKTOBER 2018 FORMÅL Formålet med dagen er at gøre status, give input og dele erfaringer
Læs mereLISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK
VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereRØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17
RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:
Læs mereHvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010
Læs mereViden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier
Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Gratis & uafhængig platform Hvad er SoMe-Right, og hvordan arbejder vi? HVAD ER SOME-RIGHT? SoMe-Right
Læs mereLøsning Skoles antimobbestrategi
Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,
Læs mereFAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018
WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko
Læs mereEt tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden
Et tilbageblik De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig KL Forebyggelse for fremtiden FT Forespørgselsdebat F18 Lægeforeningen Fjern røg fra børn og unges hverdag og hjælp flere
Læs mereAntimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. maj 2018 Revideret d. Formål Hvad er formålet med antimobbestrategien? Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning. - Forebygge
Læs mereNyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding
Nyt fra Kræftens Bekæmpelse Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Røgfri Fremtid Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerer i 2017 partnerskabet Røgfri Fremtid, som skal bidrage
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereUng uden røg EVALUERINGSRAPPORT. - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning. i Randers Kommune 2012-15
Ung uden røg - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning i Randers Kommune 2012-15 EVALUERINGSRAPPORT Udarbejdet af Inger Kruse Andersen & Jannie Martensen Randers Sundhedscenter November 2015
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereNår forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09
Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereHvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det
Læs mereVarm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid
Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon Røgfri Fremtid En umulig opgave? De unge går på tværs af kommunegrænser Ungdomsuddannelserne har nok at se til Kommunale forebyggere har nok at se til
Læs mereProcesevaluering af Røgfri Dialog. en undersøgelse af forældres oplevelse af og holdninger til interventionen
Procesevaluering af Røgfri Dialog en undersøgelse af forældres oplevelse af og holdninger til interventionen Udarbejdet af Emilie Paldrup Børn, Unge og Rygning April 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..5
Læs mereBOOST : Frugt og grønt til 7. klasse
BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs merePartnerskaber Niels Them Kjær
Partnerskaber Niels Them Kjær Indsæt Tiden flyver kampagnefilm her Hvorfor partnere? Folkelig bevægelse Vi kan mere sammen Fælles vision Antal & kvalitet Inspiration Røgfri Fremtids vision og mål Visionen
Læs mereAntimobbestrategi. Katrinedalsskolen April 2017
Antimobbestrategi Katrinedalsskolen April 2017 Antimobbestrategi Q2-2017 2. halvår - 2017 1. halvår - 2018 2. halvår - 2018 Sikre klare retningslinjer Fokus på forskellighed Synliggøre Antimobbestrategien
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG
LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet
Læs mereProjektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole
Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende
Læs mereOrientering om status på forebyggelsesseminarerne
Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,
Læs mereKommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis
Læs mereVELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED
VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i
Læs merePå vej mod Røgfri Skoletid
Rammer På vej mod Røgfri Skoletid 1 Røgfri Skoletid Røgfri Skoletid er for jer, der gerne vil sætte røgfrihed på dagsordenen i udskolingen på jeres skole. I dette katalog kan I finde inspiration til tobaksforebyggende
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereKære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.
Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange
Læs mereSpace. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole
ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereRevitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af MinUddannelse
Notat 5. maj 2017 Sagsbeh.:GBA J.nr.: 17.00.00-G01-31-16 Skoleafdelingen Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af evaluering, Organisatorisk ramme Planen tager udgangspunkt
Læs mereBliv en vinder uden tobak. Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager
Bliv en vinder uden tobak Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager Færre 15-årige ryger 15-årige, der ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere,
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereSkolen i Sydhavnens Antimobbestrategi
Antimobbestrategi godkendt på SB mødet d. 21. august 2017 Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi Skolen i Sydhavnen er en skole, hvor den enkelte elevs, og klassens, trivsel er tydelig i hverdagen (skoledag
Læs mereRøgfri Skoletid i Københavns Kommune
Røgfri Skoletid i Københavns Kommune Røgfri Skoletid som eksempel på en strukturel og flerstrenget indsats Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Center for Sundhed, Afdeling for Folkesundhed i København Sundhedskonsulent
Læs mereTrafikpolitik på skoler 10 gode grunde
Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereTryg i Rudersdal MMXI. Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot
Tryg i Rudersdal MMXI Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot Risikoadfærd blandt unge i Rudersdal Risikoadfærd blandt 9. klasser 2009-2010 62% 69% Rudersdal 7 kommuner 26%
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereAlle for én mod mobning på ungdomsuddannelser
Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling
Læs mereAlle for én mod mobning på ungdomsuddannelser
Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser 1 Alle for én mod mobning på ungdomsuddannelser Alle unge skal have en god start på livet og en ungdom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling
Læs mereKriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.
1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereUNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING
UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Formålet med forløbet er, at eleverne
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereÅrsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter
Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet
Læs mereSkolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation
Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereSkole/hjem samarbejde og kommunikationspolitik på Nyager Skole
R Ø D O V R E K O M M U N E Nyager Skole Skole/hjem samarbejde og kommunikationspolitik på Nyager Skole Skole/hjem samarbejdet og kommunikationspolitikken er formuleret for alle involverede skolens parter.
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereOrientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel Mødetidspunkt 23-10-2019 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereUNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund
UNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund Projekt X:IT det videnskabelige udgangspunkt Mange rygeforebyggende indsatser bygger på gode intentioner og gode ideer. Desværre er det ikke altid
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereUngdomsuddannelser og arbejdet med rygning
Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning - Tilbud og materialer fra Kræftens Bekæmpelse Temadag om unge og tobak, København og Kolding, 19.-20. januar 2016 Lene Winther Ringgaard (lener@cancer.dk), Projektleder,
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereTrafikpolitik for Firkløverskolen Give
Trafikpolitik for Firkløverskolen Give Indhold: På vej - skolevejen, afsætning, cykling, ekskursioner Undervisning - færdselskontaktpersonens rolle, materialer til brug i undervisningen Rollemodeller -
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs merePERSPEKTIVER PÅ PARTNERSKABER
PERSPEKTIVER PÅ PARTNERSKABER V/ LISBETH HOLM OLSEN, CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS Partnerskaber Et partnerskab er en tillidsbaseret aftale af en hvis varighed mellem to eller flere organisationer,
Læs mereVelkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?
Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mere