Gadehavegårds boligsociale helhedsplan

Transkript

1 Gadehavegårds boligsociale helhedsplan

2 Indhold: 1. Forord 3 2. Resumé 3 3. Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde 4 4. Indsatserne 7 Vision og overordnede mål Indsatsområde 1: Børn, unge og familier Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, deltagelse og demokrati Organisering og evaluering 46 2

3 1. Forord Denne helhedsplan er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem DFB s afdeling Gadehavegårds afdelingsbestyrelse, boligselskabet Domea, Høje Taastrup kommune og det nuværende boligsociale sekretariat Mennesker Mødes i Gadehavegård. Undervejs har mange flere samarbejdspartnere, ansatte og beboere været involveret i udformningen af helhedsplanen via et Visionsseminar og fire workshops og i mange samtaler om, hvordan vi sammen kan gøre Gadehavegård til et bedre sted at bo. I helhedsplanen indgår tre indsatsområder; Børn, unge og familier, Uddannelse, beskæftigelse og erhverv og Beboernetværk, deltagelse og demokrati. Indsatsområdet Image og kommunikation er udgået som særligt indsatsområde, men alligevel skal der sættes ekstra fokus på dette område. Det vil vi gøre, ved at vi i alle helhedsplanens aktiviteter har fokus på Gadehavegårds image og fokus på at styrke den interne og eksterne kommunikation i afdelingen. Derudover sætter sekretariatet mindre projekter og kampagner i gang, som har som formål at styrke image og kommunikation. Der skal blandt andet laves en fælles hjemmeside med afdelingsbestyrelse og drift, der skal uddannes borgerjournalister blandt beboerne, og der skal laves mindre kampagner med viden om beboernes handlemuligheder i afdelingen. 2. Resumé Helhedsplanen for Gadehavegård fra følger op på de erfaringer og resultater, som er opnået i den første helhedsplans fire år fra 2010 til Parterne i helhedsplanen er foruden Høje Taastrup kommune Boligafdelingen Gadehavegård i Danske Funktionærers boligselskab. Den nye helhedsplan dækker indsatsområderne: Børn, unge og familier, Uddannelse, beskæftigelse og erhverv og Beboernetværk, deltagelse og demokrati, og målet er at aktiviteterne tilsammen skal medvirke til at gøre Gadehavegård til et bedre sted at bo, et kvarter præget af tryghed, engagement og fællesskab. Den overordnede vision for området er skrevet i et samarbejde mellem ansatte, frivillige og beboere: Gadehavegård skal kendes som et bæredygtigt kvarter - et attraktivt sted at bo med gode, mangfoldige fællesskaber, engagerede beboere og et stærkt internt og eksternt samarbejde. Forandringerne skal løftes i et samarbejde mellem beboere, drift og lokale institutioner, og Gadehavegård skal være en boligafdeling i positiv udvikling. 3

4 Aktiviteterne i helhedsplanen har fokus på at børn og unge skal være mere aktive i deres fritid i foreningslivet og på arbejdsmarkedet via lommepenge- og fritidsjobs. De voksne beboere skal udfordres til at blive mere engagerede i deres børns fritids- og skoleliv, og være aktive i forhold til uddannelse, job og frivillighed i kvarteret. En del aktiviteter arbejder på, at beboerne skal løfte ansvaret for kvarterets sociale liv og interne og eksterne image. Der er mange gode samarbejdspartnere til helhedsplanens sekretariat; den lokale fritidsklub, folkeskole og bibliotek, frivilligcentret og mange andre kommunale samarbejdspartnere, afdelingsbestyrelsen og driften samt mange lokale foreninger og beboerklubber samt NGO er. Sekretariatet består af en projektleder samt fire projektmedarbejdere og nogle ungemedarbejdere. I et værested for unge udsatte ansætter kommunen to medarbejdere den ene betales med kommunens medfinansiering til helhedsplanen. Helhedsplanens styregruppen består af repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen, kommunen og boligorganisationen, og der nedsættes arbejdsgrupper for hvert af de tre indsatsområder. 3. Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde DFB s boligafdeling Gadehavegård ligger tæt ved Høje Taastrup Station og består af 987 lejemål fordelt på 19 blokke. Der bor mennesker i afdelingen. Bebyggelsen er omkranset af velholdte grønne plæner, og størstedelen af lejlighederne i stuen har egne haver. Afdelingen er bygget fra 1976 til 1981 og fremstår pæn men en smule nedslidt. Langs stien mod syd ligger der forskellige daginstitutioner og for enden af stien ligger den lokale folkeskole Gadehaveskolen, biblioteket, en fritids- og ungdomsklub samt en helt ny multibane. På den nordlige side ligger afdelingens tre store parkeringspladser, en genbrugsplads, en nedslidt skaterrampe og en multibane. Yderst i det nordøstlige hjørne ligger afdelingens beboerhus, som indeholder selskabslokaler, café, bestyrelsens kontor samt lokaler til aktiviteter. Øvrige fælleslokaler, som kan bruges af beboerne til aktiviteter, ligger i kældrene i forskellige dele af bebyggelsen. På trods af at bebyggelsen fremstår grøn og velholdt, så viser KÅS-tallene et andet billede, og Gadehavegård kom for første gang på listen over særligt udsatte boligområder d. 1. oktober Det har blandt andet betydet, at det er blevet sværere at tiltrække nye ressourcestærke beboere til afdelingen, ventelisten til Gadehavegård er i øjeblikket meget kort, og der er risiko for, at der kan opstå udlejnings-vanskeligheder. I forhold til kriterierne for listen over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013, så bor der i afdelingen 348 beboere pr , som er dømt for kriminalitet, 55,5 % af beboerne 1 Tal fra 1. januar 2013:

5 har etnisk minoritetsbaggrund, og 41,3% af beboere mellem år har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Børn og unge Børn og unge under 18 år udgør en forholdsvis stor andel af beboerne 3, og mange af disse vokser op hos enlige forsørgere 4 og/eller forældre, som står udenfor arbejdsmarkedet. Enlige forsørgere kan sagtens være ressourcestærke og bidrage til lokalsamfundet, men de har samtidig en tendens til at blive isolerede, da de løfter den daglige forældrebyrde selv. Enlige forsørgere har også generelt en dårligere økonomi, og det betyder blandt andet for en del børn og unge i kvarteret, at de ikke er så aktive i deres fritid som andre børn og unge. På trods af at andelen af børn med enlige forsørgere er faldet fra 35 % i 2008 til knap 31 % i 2012 er andelen stadig høj i Gadehavegård sammenlignet med resten af kommunen, hvor 18% af børnene bor sammen med en enlig forsørger. Tilknytning til arbejdsmarkedet Der er en relativt stor gruppe af beboere, som står mere eller mindre permanent udenfor arbejdsmarkedet; førtidspensionister, beboere med fysiske og psykiske lidelser og langtidsledige. Mange beboere har ingen eller kun en kort uddannelse, hvilket betyder øget sårbarhed i forhold til arbejdsløshed for den enkelte, samt børn der vokser op uden rollemodeller i forhold til uddannelse og job. 3 28% ifølge KÅS-tal for Gadehavegård, tabel 1, tal fra ,7% af børn i kvarteret bor sammen med en enlig forsørger. 5

6 Beboersammensætningen Beboersammensætningen i Gadehavegård har ændret sig meget igennem de sidste 15 år, og over halvdelen af beboerne har i dag minoritetsbaggrund. De sproglige og kulturelle forskelle mellem naboerne i kvarteret betyder blandt andet, at en del beboere føler sig mere utrygge, da de har svært ved at forstå og komme i kontakt med deres naboer. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde med at understøtte kvarterets sociale aktiviteter som f.eks. beboerklubber og fælles arrangementer, hvor beboerne mødes omkring noget positivt. 120,0 Husstande fordelt på oprindelse 1. januar Husstande i alt 100,0 80,0 Husstande bestående af kun personer af dansk oprindelse 60,0 40,0 Husstande bestående af kun indvandrere/efterkommere 20,0 0, Husstande med både personer af dansk oprindelse og indvandrere/efterkommere 6

7 Perspektiver for det boligsociale arbejde Den nuværende helhedsplan har nu i snart fire år arbejdet med at forbedre naboskabet og trygheden i området, og der er sat mange vigtige indsatser i gang. De ansatte i sekretariatet har mange gode kontakter blandt beboerne i området, og der er skabt et bredere beboerengagement, og mange nye frivillige har i perioden engageret sig og gjort en forskel for kvarteret. Der er samtidig skabt nye samarbejder med eksterne NGO er, således at kvarteret også får tilført eksterne frivilligressourcer og åbner sig for omverdenen. De aktiviteter, foreninger og udendørs projekter, som er startet op i perioden, er alle baseret helt eller delvist på frivillige kræfter, og den ressourcebaserede tilgang skal også være udgangspunktet for den nye helhedsplan. Gadehavegårds image og sociale liv skal løftes indefra i et samarbejde mellem det boligsociale sekretariat, beboerne og de mange lokale samarbejdspartnere. Der skal arbejdes tæt sammen med de kommunale indsatser for at løse de udfordringer med hærværk, nabokonflikter, kriminalitetstruede børn og unge og udsatte beboere, som afdelingen præges af. Der skal arbejdes med at nedbryde både interne fordomme og utryghed mellem beboerne, og med at nedbryde omverdenens triste billede af ghettoen Gadehavegård. Gadehavegård skal have et mere positivt image, og beboerne skal være stolte af deres kvarter eller sagt med formandens ord: Gadehavegård skal være Danmarks smukkeste ghetto. 4. Indsatserne Den kommende boligsociale helhedsplan sætter fokus på tre vigtige indsatsområder med særligt fokus på Børn, unge og familier. Fokus sættes på at styrke og forbedre vilkårene for børn og unge ved at arbejde med den samlede families trivsel og forældreinddragelse. Det ligger i tråd med de ovenstående tal og vores indgående kendskab til boligområdet som viser en overrepræsentation af børn og unge, hvoraf mange vokser op i en familie med en enlig forsørger, koblet med en underrepræsentation af børn og unge i det lokale forenings- og klubliv. Den nye helhedsplan sætter også fokus på et nyt indsatsområde Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, for at ændre ved et af de forhold; den stigende ledighed, som er medvirkende til at Gadehavegård i løbet af de sidste 15 år er blevet et mere ressourcesvagt sted, som i dag befinder sig på listen over særligt udsatte boligområder. I indsatsområdet Beboernetværk, deltagelse og demokrati skal der fortsat arbejdes med 7

8 at støtte og udvikle beboerklubber, aktiviteter og netværk, med henblik på at forebygge ensomhed, understøtte engagement og ejerskab til kvarteret samt nære det gode naboskab. Arbejdet med at forankre aktivitetsudvalget i afdelingen i samarbejde med afdelingsbestyrelsen skal afsluttes, og der skal arbejdes for at større arrangementer i afdelingen kan udføres alene af frivillige, hvorfor nogle beboere skal have styrket deres kompetencer via kurser i f.eks. fundraising og projektstyring. Den kommende helhedsplan skal også sætte øget fokus på de mest udsatte beboere til gavn for både den enkelte og for naboskabet i afdelingen generelt. Social-psykiatrien er allerede tilstede i Gadehavegård, og samarbejdet mellem dem og helhedsplanens sekretariat omkring de psykisk sårbare beboere skal styrkes. Samtidig skal der arbejdes med at udvikle nye metoder til at modtage og fastholde nye beboere i afdelingen. Vision og overordnede mål De nedenstående visioner er udarbejdet på baggrund af et visionsseminar, som blev afholdt i foråret Her deltog i alt ca. 70 personer, heraf var omkring 30 beboere og 40 var ansatte samarbejdspartnere fra både kommune, boligorganisation m. fl. I seminaret deltog også nogle politikere fra Høje Taastrup Byråd. Overordnet Vision Gadehavegård skal kendes som et bæredygtigt kvarter - et attraktivt sted at bo med gode, mangfoldige fællesskaber, engagerede beboere og et stærkt internt og eksternt samarbejde. Forandringerne skal løftes i et samarbejde mellem beboere, drift og lokale institutioner, og Gadehavegård skal være en boligafdeling i positiv udvikling. Børn, unge og familier: Gadehavegård skal være et trygt og inspirerende sted at vokse op, hvor børn og unge engageres i fællesskabet via lokale aktiviteter og foreningsliv. Et styrket tværfagligt samarbejde og fokus på forældreinddragelse og unges medindflydelse skal medvirke til et godt børn- og ungeliv i Gadehavegård. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv: Gadehavegård skal i samarbejde med den kommunale indsats være drivkraft til at hjælpe flest mulige beboere i uddannelse eller job, og der skal være fokus på både unge og voksne. Børn og unge skal vokse op i hjem med aktive voksne. Beboernetværk, inddragelse og demokrati: Kendskab, fællesskab og rummelighed skal styrke glæden ved at bo i Gadehavegård. Frivillighed og inddragelse i konkrete projekter i kvarteret skal øge beboernes 8

9 handlemuligheder og skabe øget ejerskab til boligområdet og de lokale institutioner, samt give de frivillige mulighed for at udfolde personlige kompetencer. Mål At flere forældre deltager aktivt og engagerer sig i deres børns skole- og fritidsliv. At flere børn får et aktivt fritidsliv. At færre unge er kriminalitetstruede. At flere unge 13-18årige får et fritidsjob. At flere voksne beboere i Gadehavegård kommer i uddannelse og job eller på anden vis kommer tættere på arbejdsmarkedet. At flere beboere engagerer sig i afdelingens sociale liv. At trygheden og kendskabet på tværs af etnisk baggrund, alder og andre skel øges så flere inkluderes i kvarterets fællesskaber At styrke de frivilliges kompetencer og netværk. Succeskriterier At mindst 50 forældre, som ikke tidligere har været aktive, deltager i deres børns skole- og fritidsliv: Dette måles ved en optælling af antallet af frivillige forældre i 2-3 lokale foreninger/institutioner samt ved optælling i egne aktiviteter. At flere børn og unge bliver aktive i deres fritid enten i foreninger, beboerklubber, fritidsjob, klub eller andet: Dette måles ved indsamling af viden om de deltagende børn og unges fritidsliv. De medarbejdere, som har den daglige kontakt med børn og unge i helhedsplanens aktiviteter, registrerer via et mindre spørgeskema, hvad de unge laver i deres fritid ved projektopstart og målingen gentages når den unge stopper i aktiviteten eller når aktiviteten stopper. 20% færre udgifter til hærværk i boligafdelingen: Dette måles ud fra afdelingens egen måling af udgifter til udbedringer efter hærværk. At 120 unge kommer i lommepenge- og/eller får et fritidsjob i helhedsplanens periode: Dette måles ved en årlig optælling. At 200 voksne tager imod tilbuddet om rådgivning, praktik eller anden hjælp til at komme videre i uddannelse eller job: Optælling via database/logbog. At 50% af de vejledte efterfølgende starter med frivilligt arbejde, uddannelse eller job: Optælling via database/logbog. At mindst 150 frivillige er engagerede og yder en indsats for Gadehavegårds sociale liv og aktiviteter/arrangementer: Helhedsplanens medarbejdere laver en optælling en gang årligt sidst på året. 9

10 At mindst 50 frivillige får opgraderet deres kompetencer via kurser og rådgivning: Dette måles ved løbende optælling af en medarbejder fra helhedsplanen. 10

11 5.1 Indsatsområde 1: Børn, unge og familier Problemkompleks Børn og unge under 18 år udgør en forholdsvis stor andel af beboerne 5, og mange af disse vokser op hos enlige forsørgere 6 og/eller forældre, som står udenfor arbejdsmarkedet. Både fra den nuværende helhedsplans og Gadehaveskolens erfaringer ved vi, at mange forældre i området har svært ved at leve op til deres forældreansvar, både når det gælder den basale omsorg med kost, søvn og nærvær, og når det gælder involvering i barnets liv og udvikling mht. skolegang og fritid. Mange børn og unge deltager ikke i fritidsaktiviteter enten på grund af manglende ressourcer eller kulturelle barrierer i familierne. 41% af Gadehaveskolens børn i klasse er ikke tilmeldt skolefritidsordningen, hvorfor en del i stedet opholder sig på stierne, i opgangene eller på det lokale bibliotek på Gadehaveskolen fra skoledagen slutter indtil om eftermiddagen. Kedsomhed, manglende voksenkontakt og mangel på gode rollemodeller giver problemer med normbrydende børn og unge, som laver kriminalitet og hærværk i kvarteret, og det skaber utryghed for de øvrige beboere. Der har i de seneste år været særlig meget ballade med en mindre gruppe af unge 13-16årige, som udøver hærværk og chikanerer de øvrige beboere. Der er i løbet af 2013 observeret, at enkelte unge har kontakt til kriminelle bander, og der er en stigende tendens til at de mest udsatte unge tiltrækkes af disse miljøer. Indsatser i kvarteret i 2013 Den nuværende helhedsplans indsats for børn, unge og familier består af mange gode aktiviteter, hvoraf flere er opstartet i samarbejde mellem boligafdeling, kommune og frivillige foreninger. Børnefamiliernes behov tilgodeses blandt andet af et ugentligt forældrenetværk i beboerhuset, af rådgivning fra bydelsmødrene, som er uddannet i 2012 og 2013 og af en madskole, som nu er forankret i SFO en på Gadehaveskolen. Derudover er Familiens Hus et samarbejdsprojekt mellem Mødrehjælpen og Høje Taastrup kommune i 2013 flyttet ind i området. For børn er der den kommunale fritids- og ungdomsklub Gadehaven, Idrætsforeningen HTI, helhedsplanens projekt Streetmasters, et cykelværksted og flere andre gratis aktiviteter på skolen samt en børneaktivtet for børn på 6. klassetrin, som arbejder med sundhed og motion. Der er gode legepladser i området, en multibane, en skaterrampe og en fodboldbane med mål. 5 28% ifølge KÅS-tal for Gadehavegård, tabel 1, tal fra ,7% af børn i kvarteret bor sammen med en enlig forsørger. 11

12 I forhold til de unge i Gadehavegård har helhedsplanen i 2011 opstartet en pigeklub i samarbejde med en gruppe unge fra kvarteret samt NGO en Ungdommens Røde Kors. Derudover har Klub Gadehaven særlige tilbud til pigerne med et pigerum samt en aften om ugen, som kun er for piger. I 2012 åbnede afdelingsbestyrelsen i et tæt samarbejde med Høje Taastrup kommune et bemandet værested for boligområdets unge kriminalitetstruede mænd. Værestedet er en satellit af Klub Gadehaven, og målgruppen er de 17-26årige, samt en mindre gruppe 13-16årige, som på grund af normbrydende adfærd ikke kan indgå i det almindelige klubtilbud. Mål Vision: Gadehavegård skal være et trygt og inspirerende sted at vokse op, hvor børn og unge engageres i fællesskabet via lokale aktiviteter og foreningsliv. Et styrket tværfagligt samarbejde og fokus på forældreinddragelse og unges medindflydelse skal medvirke til et godt børn og ungeliv i Gadehavegård. Succeskriterier At mindst 50 forældre, som ikke tidligere har været aktive, deltager i deres børns skole- og fritidsliv: Dette måles ved en optælling af antallet af frivillige forældre i 2-3 lokale foreninger/institutioner samt ved optælling i egne aktiviteter. At flere børn og unge bliver aktive i deres fritid enten i foreninger, beboerklubber, fritidsjob, klub eller andet: Dette måles ved indsamling af viden om de deltagende børn og unges fritidsliv. De medarbejdere, som har den daglige kontakt med børn og unge i helhedsplanens aktiviteter, registrerer via et mindre spørgeskema, hvad de unge laver i deres fritid ved projektopstart og målingen gentages når den unge stopper i aktiviteten eller når aktiviteten stopper. 20% færre udgifter til hærværk i boligafdelingen: Dette måles ud fra afdelingens egen måling af udgifter til udbedringer efter hærværk. Aktiviteter 1. Forældreskab til debat Forældrecafé og fyraftensmøder 2. Familienetværk 3. Bydelsmødre 4. Streetmasters kulturagenter i Gadehavegård 5. Værested for udsatte unge 12

13 5.1.1 Aktivitet 1: Forældreskab til debat Forældrecafé og fyraftensmøder Problemkompleks Gadehavegård og dermed også den lokale Gadehaveskole har mange socialt udsatte familier, som står udenfor arbejdsmarkedet, er enlige forsørgere og/eller har kulturelle og sproglige udfordringer. Det udfordrer både skole, klubber og foreninger i kvarteret på flere fronter især i forhold til forældresamarbejdet. Med aktiviteten Forældreskab til debat er det målet at gå i dialog med forældrene og opbygge et stærkere forældresamarbejde omkring både skolegang og fritidsliv, med en forældregruppe, som ellers kan være svær at nå, fordi de sjældent involverer sig i deres børns skolegang og fritidsaktiviteter. Mange ressourcestærke familier fra kvarteret vælger andre skoler til deres børn, blandt andet fordi de kun kender de dårlige historier om skolen. Ved at afholde spændende fyraftensmøder for nuværende og kommende skoleforældre, så håber vi på, at kunne medvirke til at vende denne udvikling, og samtidig skærpe bevidstheden om skolen, som endnu et lokalt sted, hvor man kan mødes. Målgruppe Primært mødre til børn i indskolingen dvs klasse, samt mødre med børn på mellemtrinnet klasse. Der vil også være plads til fædre i forældreskolen, hvis der er nogen som har behov og mulighed for at deltage. Vi vurderer at denne målgruppe består af forældre til ca. 150 børn. En sekundær målgruppe er ansatte og frivillige i klubber og foreninger, som kan styrke deres kontakt til målgruppen via cafeen. Til de to årlige fyraftensmøder på biblioteket vil der være åbent for alle interesserede. Målgruppen består således af forældrene til de ca. 500 børn i den relevante aldersgruppe. Mål At styrke forældrenes viden om og handlemuligheder i forhold til deres barn skole- og fritidsliv for at sikre større deltagelse og engagement. At flere af de deltagende forældre bliver aktive på skolen eller i kvarteret. At styrke samarbejdet mellem skole, forældre og lokale samarbejdspartnere som f.eks. klubber og foreninger. Succeskriterier Der deltager i gennemsnit 5-10 forældre i forældrecafeen pr. gang Der afholdes ca. 25 forældrecaféer på det første år. At der på 2 årlige fyraftensmøder på skolen deltager mindst 25 forældre pr. gang. Indholdet og praksis for Forældrecafeen Forældrene skal tilbydes viden og inspiration, som styrker dem i at indgå i et ligeværdigt og positivt skole/hjemsamarbejde. Omdrejningspunktet er hvordan man bedst støtter op 13

14 omkring sit barn generelt med fokus på børns skolegang og fritidsliv, opdragelse, omsorg og forældreroller. Forældrene tilbydes samtidig et mødested med plads til dialog og erfaringsudveksling, som kan styrke netværket blandt familierne i Gadehavegård. Praksis: Gadehaveskolen udpeger en tovholder, der i samarbejde med en medarbejder fra helhedsplanen står for at planlægge, koordinere og udføre aktiviteten. Forældrecaféen afholdes ugentligt. Der reserveres lokale, indgås aftaler med relevante fagpersoner og tilbuddet annonceres både internt og eksternt i klasserne og i kvarteret. Vi forventer, at der skal bruges en del tid og kræfter på rekruttering til aktiviteten, da der aldrig har eksisteret et lignende tilbud på skolen og da målgruppen er svær at nå pga. personlige, sociale og kulturelle barrierer. Forældre-cafeen skal være et trygt og uformelt mødested for forældrene, og derfor forsøger vi at skabe en cafélignende stemning, hvor man kan mødes og snakke over en kop kaffe/the ved mindre borde. SFO, klub og andre lokale institutioner og foreninger inddrages omkring rekruttering og undervisning, blandt andet inddrages Børn og ungerådgivningscentret i undervisningen og der henvises til deres forebyggende forældrekurser. Sideløbende med Forældrecaféen afholdes der to årlige fyraftensmøder på bibliotek/skole med udefrakommende oplægsholdere. Oplæggene tager udgangspunkt i emner, som er blevet bragt op i forældre-cafeen, eller emner, som er aktuelle og vigtige for kvarteret. Møderne planlægges af helhedsplanen, skolen og biblioteket. Medarbejderressourcer En medarbejder fra helhedsplanen har ansvaret for i samarbejde med skolens tovholder at planlægge og afholde begge aktiviteter. Medarbejderen bruger i 2014 i gennemsnit ca. 8 timer om ugen på aktiviteterne. I 2015 ca. 4 timer pr. uge, og aktiviteterne skal senest være forankret på skolen og/eller biblioteket i Samarbejdsrelationer Gadehaveskolen deler tovholderfunktionen med helhedsplanen og skole/bibliotek lægger lokaler til aktiviteten og bidrager evt. til planlægning af fyraftensmøderne. Projekt Sundhed i Gadehavegård deltager i opstarten af aktiviteten. Lokale foreninger fx Bydelsmødrene, SFO, Klub Gadehaven og Børn og Ungerådgivningscentret er andre vigtige aktører, som vi ønsker at involvere på sigt bl.a. som oplægsholdere til arrangementerne. Forankring Forældrecaféen skal forankres på Gadehaveskolen, som en del af skolens faste tilbud til nye forældre i indskolingen evt. med hjælp fra skolebestyrelsen. Fyraftensmøderne skal overordnet set forankres hos biblioteket, der i samarbejde med skolen og evt. Bydelsmødrene planlægger og afvikler de to årlige arrangementer. 14

15 5.1.2 Aktivitet 2: Familienetværk Problemkompleks Vi har fra den nuværende helhedsplans Forældrenetværk kendskab til en gruppe sårbare familier i Gadehavegård med problematikker som fx arbejdsløshed, fattigdom, psykisk sårbarhed, usund livsstil, ensomhed og dårlige sociale kompetencer. En stor del af disse forældre er eneforsørgere. Vi har erfaret, at pågældende familier har behov for dels mere støtte til deres forældreskab og dels mere viden om børn og forældrerollen. En del af disse familier har et mangelfuldt netværk og har ingen eller ringe kontakt til bedsteforældre og anden familie. Når familien har det svært rammer det især børnene. En svær opvækst påvirker børns generelle velfærd og trivsel. Fx er udsatte børn ofte mindre aktive i fritiden, har færre sociale relationer, en dårligere sundhed og er ringere stillet i forhold til skole og uddannelse. Målgruppe Socialt udsatte børnefamilier i Gadehavegård, som er berørte af én eller flere af de ovenfor beskrevne forhold. Der er plads til max. 10 familier i netværket ad gangen, og tilbuddet henvender sig til alle børnefamilier med et behov, der har børn under 18 år. Vi estimerer ud fra vores erfaringer samt KÅS-tal fra 2012, at gruppen består af mindst 50 familier. Mål At modvirke og forebygge social udsathed blandt børnefamilierne i Gadehavegård gennem netværk, viden om forældreskab og kendskab til relevante tilbud i lokalområdet. At tilbyde en fast aktivitet, hvor forældrene kan mødes i uforpligtigende rammer og erfaringsudveksle og komme i dialog med hinanden samt relevante fagpersoner omkring udfordringer i deres eget liv og hverdag. At give familierne nogle positive fælles oplevelser, der kan styrke relationerne mellem forældre og børn og styrke deres sociale netværk. Succeskriterier At mindst 6-8 familier er fast tilknyttet netværket. At de enkelte familier deltager i mindst 50 % af netværkets aktiviteter. At tilbuddet benyttes af både fædre og mødre med både dansk baggrund og minoritetsbaggrund. 15

16 Indholdet og praksis for Familienetværket Familienetværket består af en gruppe familier (både børn og voksne), som mødes hver 14. dag i 2-3 timer i beboerhuse til fælles madlavning/spisning, kompetenceudvikling fx oplæg og workshops om familierelaterede emner og øvrige aktiviteter for og med børnene. Der vil være mulighed for, at børnene kan lege og lave kreative aktiviteter i et tilstødende lokale imens forældrene fx har besøg af en oplægsholder eller drøfter emner, som børnene ikke skal være en del af. Til Familienetværket skal der knyttes en gruppe frivillige, som står for den praktiske gennemførelse af netværksmøderne. Alt efter frivilliggruppens størrelse og sammensætning vil der være mulighed for at frivillige kan knyttes personligt til de familier, som har særligt behov for støtte i en bisidder/mentor-funktion eller som fritidsguide for børnene og fx være behjælpelig med følgeskab og transport. Der kan arrangeres sommerlejre, julehjælp og familieture i tilknytning til netværket. Det er ikke hensigten, at familierne i netværket tilknyttes aktiviteten på ubestemt tid. Aktiviteten har en løbende udskiftning af familier og er tænkt som et afgrænset forløb (typisk ca.1 års varighed), hvorefter familierne sluses ud igen og opfordres til- og støttes i selv at fortsætte med et mødes og holde deres relationer ved lige. Familienetværket skal ses som et supplement og ikke en erstatning for - de kommunale tilbud til familier. Tilbuddet benyttes på frivillig basis og familierne inviteres til aktiviteten af bl.a. sundhedsplejerskerne, skole, SFO, helhedsplan, Familiens Hus, Sundhed i Gadehavegård, daginstitutioner samt familieafdelingen i Høje-Taastrup kommune for at sikre, at vi når den relevante målgruppe bedst muligt. Røde Kors har overordnet ansvar for at: Rekruttere en aktivitetsleder og øvrige frivillige Tilbyde løbende støtte og kompetenceudvikling til aktivitetslederen, frivillige samt familierne Yde økonomisk støtte til aktiviteten Helhedsplanen har ansvar for at: Sikre at relevante personalegrupper er bekendte med tilbuddet til familierne Synliggøre tilbuddet overfor familierne i Gadehavegård Motivere og følges med familierne til de første netværksmøder Støtte op om aktivitetslederen/ de frivillige og fungere som kontaktperson Medarbejderressourcer En medarbejder fra sekretariatet bruger ca. 5 timer pr. uge på at planlægge, rekruttere og koordinere samarbejdet omkring aktiviteten i 2014 og Vedkommende skal ligeledes deltage i aktiviteten efter behov. I 2016 og 2017 bruges ca. 2 timer pr. uge. 16

17 Samarbejdsrelationer Aktiviteten tilbydes i et samarbejde med Røde Kors, som har gode erfaringer med at etablere og drive lokale Familienetværk. Projekt sundhed i Gadehavegård bidrager med medarbejderressourcer indtil juni Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem helhedsplanen og Røde Kors, når de indledende opstartsmøder er afholdt og den frivillige aktivitetsleder er rekrutteret. Forankring Vi vurderer, at Familienetværket har gode chancer for at blive forankret lokalt, da vi samarbejder med den lokale Røde Kors afdeling om projektet og da frivillige fra start af er tænkt ind som drivkraft. Derudover arbejder projektet bevidst med inddragelse, ansvarsdeling og empowerment, hvilket på sigt skal ruste Familienetværkets brugere til selv eller delvist selv at køre en lignende netværksaktivitet videre som frivillige med støtte fra helhedsplanens Frivilligformidling. 17

18 5.1.4 Aktivitet 4: Bydelsmødre Problemkompleks Mange af Gadehavegårds børn vokser op i socialt udsatte familier, der er kendetegnet ved forældre, der er enlige forsørgere, har et begrænset netværk, mangler viden og kompetencer til at begå sig i det danske samfund, står udenfor arbejdsmarkedet, er sprogligt udfordrede og kæmper med fysiske og/eller psykiske problemstillinger, der gør det svært at overskue hverdagen og påtage sig et forældreansvar. Bydelsmødre er kvinder primært med etnisk minoritetsbaggrund, som frivilligt ønsker at hjælper andre kvinder i deres lokalområde med store og små udfordringer. Bydelsmødrene fungerer som rollemodeller for andre kvinder og kan noget særligt, fordi de selv har erfaring med, hvordan det er at være ny i Danmark. De taler selv både dansk og deres modersmål, så de kan nå ud til og skabe tillid til andre kvinder i lokalområdet som fx har sprogbarrierer, sociale problemer og lever meget isoleret. Målgruppe Den primære målgruppe er udsatte kvinder med behov for støtte - primært kvinder med minoritetsbaggrund, men også ressourcesvage etnisk danske kvinder. Vi estimerer ud fra KÅS-tallene samt vores kendskab til området, at der er mindst 75 kvinder i denne målgruppe. Den sekundære målgruppe er bydelsmødrene selv den nuværende gruppe er på 11 kvinder i alt, og dette tal skal ende på ca kvinder - som gennem uddannelsen styrkes i deres integration i det danske samfund, samt opnår stærkere selvtillid og et styrket lokalt netværk, som de kan udnytte som frivillige i området. Bydelsmødrene er samtidig stærke rollemodeller for andre kvinder i forhold til frivillighed og integration. Mål Bydelsmødrene skal bygge bro imellem lokale kvinder og lokalsamfundet ved at informere og introducere kvinderne til det danske samfund generelt herunder foreningslivet og kommunale tilbud. Aktiviteten har til formål at støtte udsatte kvinder til at opdage og anvende egne ressourcer. Det styrker ikke kun kvinderne, men også deres børn og familier. Succeskriterier Bydelsmødrene har besøgt mindst 5 relevante samarbejdspartnere for at synliggøre deres arbejde. Bydelsmødrene afholder selvstændigt mindst to møder som forening. Indholdet og praksis for Bydelsmødrene Bydelsmødrene skal lave en opsøgende indsats i nærområdet for at komme i dialog med kvinderne omkring emner, som de mangler viden om eller problemstillinger, som er svære 18

19 at tackle fx omkring kost, motion, seksualitet, børneopdragelse mv. De kan hjælpe med at tolke, oversætte breve og være bisiddere til møder i kommunen, daginstitutioner og skolen. Bydelsmødrene skal derudover arrangere forskellige aktiviteter i lokalområdet for de udsatte kvinder for at hjælpe dem med at styrke deres netværk. Koordinatorens opgaver: Fastholde og motivere bydelsmødrene til at udføre deres frivillige arbejde. Løse diverse organisatoriske og administrative opgaver Hjælpe med at synliggøre bydelsmødrenes aktiviteter til kvarteret. Etablere en ressourcegruppe. I 2015 uddannes og rekrutteres min. 5-7 nye bydelsmødre. Dette indebærer rekruttering samt planlægning og gennemførelse af det 14 uger lange uddannelsesforløb for nye bydelsmødre. Medarbejderressourcer Der afsættes 7 timer om ugen I 2015 forventes det, at der bruges ca. 10 timer pr. uge, da der skal uddannes nye bydelsmødre, og altså ikke alene støttes op omkring drift og forankring. I 2016 og 2017 bruges der ca. 5 timer pr. måned. Samarbejdsrelationer Den daglige leder af Gadehavebiblioteket har hidtil delt koordinatorfunktionen med en medarbejder fra helhedsplanen. Indtil sommeren 2014 afsætter biblioteket fortsat timer til koordinering, og vi håber, at biblioteket også efterfølgende kan afsætte timer til det koordinerende arbejde. Derudover stiller biblioteket lokaler til rådighed for bydelsmødrene i forbindelse med møder og øvrige aktiviteter. Projekt Sundhed i Gadehavegård vil i 2014 bidrage med hjælp til etablering af en ressourcegruppe med kommunale fagpersoner. Derudover tilknyttes nogle kommunale ressourcepersoner, som både kan bruges til gensidig henvisning, men som ligeledes kan kvalificere bydelsmødrenes arbejde og bruges til supervision. Sundhedsplejersken er vigtig, da hun kan hjælpe med at henvise kvinder til Bydelsmødrene. Derudover er det relevant, hvis hun ca. hver anden måned deltager i et foreningsmøde, hvor bydelsmødrene kan bruge hende som sparringspartner på aktuelle problemstillinger, de kommer i qua deres frivillige arbejde. Andre relevante fagpersoner er f.eks. en sagsbehandler fra kommunens familieafdeling. Forankring Bydelsmødrene i Høje-Taastrup er en nyetableret social forening, som officielt ledes af en bestyrelse bestående af udvalgte bydelsmødre. Reelt er det koordinatorerne som pt. varetager opgaven. I 2016 skal koordinatorfunktionen være overflødig og bestyrelsen + de øvrige frivillige klar til at overtager alle foreningens opgaver. Derfra fortsætter den nuværende koordinator udelukkende som foreningens kontaktperson i forhold til samarbejde i kvarteret. 19

20 5.1.5 Aktivitet 5: Streetmasters kulturagenter i Gadehavegård Problemkompleks Mange børn og unge i Gadehavegård deltager ikke i fritidsaktiviteter enten på grund af manglende ressourcer eller andre barrierer i familierne. De lokale foreninger for børn og unge fortæller, at kun meget få forældre engagerer sig i deres børns fritidsliv, og at det derfor er et problem at få aktiviteterne til at køre, da de er baserede på frivillige ressourcer. De fattigste af kvarterets familier har ikke råd til fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser i weekender og ferier, hvorfor en del børn er understimulerede og keder sig i deres fritid. Helhedsplanen har gode erfaringer med at engagere mange voksne og børn i frivillige aktiviteter, men forældrene er svære at få med. Målgruppe Den primære målgruppe for Streetmasters er piger og drenge fra år med fokus på de børn, som af forskellige årsager ikke er tilmeldt den lokale fritids- og ungdomsklub og /eller andre fritidsaktiviteter. Der er ca årige i kvarteret, heraf vurderer vi på baggrund af vores kendskab til kvarteret, at omkring halvdelen befinder sig i den beskrevne målgruppe. Sekundær målgruppe er de deltagende børns forældre. Mål Målet er, at flere børn og unge engagerer sig i at lave aktiviteter og events for andre børn og unge i Gadehavegård. De deltagende i streetmaster gruppen skal gennem projektet opnå bedre selvtillid og kompetencer, og de støttes i at udnytte deres fritid på en kreativ, lærende og sjov måde til gavn for alle kvarterets børn og unge. Deltagerne skal være gode rollemodeller, som via deres aktiviteter tager ansvar for deres kvarter og dermed bygger bro til kvarterets mange forskellige beboergrupper. Succeskriterier At streetmaster-gruppen arrangerer 3-4 events for børn og unge i kvarteret. At mindst børn og unge deltager i Streetmasters events. At mindst 5 forældre engageres i arbejdet som frivillige medhjælpere for gruppen. Indhold og praksis for Streetmasters 8-12 børn, som skal fungere som den stabile kerne i Streetmasters, rekrutteres via medarbejderens netværk i kvarteret samt via skolen og klubben. Der laves samtaler med forældre og børn, og der underskrives en kontrakt for hver enkelt deltager. Eventmager-kursus for de unge om; planlægning og udførsel af events, om fundraising til aktiviteter; f.eks. hvordan man bruger sin boligafdeling eller kommune og om frivillighed med besøg på større event eller NGO på Sjælland f.eks. Ungdommens Røde kors eller en festival. 20