Gadehavegårds boligsociale helhedsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gadehavegårds boligsociale helhedsplan 2014-2017"

Transkript

1 Gadehavegårds boligsociale helhedsplan

2 Indhold: 1. Forord 3 2. Resumé 3 3. Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde 4 4. Indsatserne 7 Vision og overordnede mål Indsatsområde 1: Børn, unge og familier Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, deltagelse og demokrati Organisering og evaluering 46 2

3 1. Forord Denne helhedsplan er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem DFB s afdeling Gadehavegårds afdelingsbestyrelse, boligselskabet Domea, Høje Taastrup kommune og det nuværende boligsociale sekretariat Mennesker Mødes i Gadehavegård. Undervejs har mange flere samarbejdspartnere, ansatte og beboere været involveret i udformningen af helhedsplanen via et Visionsseminar og fire workshops og i mange samtaler om, hvordan vi sammen kan gøre Gadehavegård til et bedre sted at bo. I helhedsplanen indgår tre indsatsområder; Børn, unge og familier, Uddannelse, beskæftigelse og erhverv og Beboernetværk, deltagelse og demokrati. Indsatsområdet Image og kommunikation er udgået som særligt indsatsområde, men alligevel skal der sættes ekstra fokus på dette område. Det vil vi gøre, ved at vi i alle helhedsplanens aktiviteter har fokus på Gadehavegårds image og fokus på at styrke den interne og eksterne kommunikation i afdelingen. Derudover sætter sekretariatet mindre projekter og kampagner i gang, som har som formål at styrke image og kommunikation. Der skal blandt andet laves en fælles hjemmeside med afdelingsbestyrelse og drift, der skal uddannes borgerjournalister blandt beboerne, og der skal laves mindre kampagner med viden om beboernes handlemuligheder i afdelingen. 2. Resumé Helhedsplanen for Gadehavegård fra følger op på de erfaringer og resultater, som er opnået i den første helhedsplans fire år fra 2010 til Parterne i helhedsplanen er foruden Høje Taastrup kommune Boligafdelingen Gadehavegård i Danske Funktionærers boligselskab. Den nye helhedsplan dækker indsatsområderne: Børn, unge og familier, Uddannelse, beskæftigelse og erhverv og Beboernetværk, deltagelse og demokrati, og målet er at aktiviteterne tilsammen skal medvirke til at gøre Gadehavegård til et bedre sted at bo, et kvarter præget af tryghed, engagement og fællesskab. Den overordnede vision for området er skrevet i et samarbejde mellem ansatte, frivillige og beboere: Gadehavegård skal kendes som et bæredygtigt kvarter - et attraktivt sted at bo med gode, mangfoldige fællesskaber, engagerede beboere og et stærkt internt og eksternt samarbejde. Forandringerne skal løftes i et samarbejde mellem beboere, drift og lokale institutioner, og Gadehavegård skal være en boligafdeling i positiv udvikling. 3

4 Aktiviteterne i helhedsplanen har fokus på at børn og unge skal være mere aktive i deres fritid i foreningslivet og på arbejdsmarkedet via lommepenge- og fritidsjobs. De voksne beboere skal udfordres til at blive mere engagerede i deres børns fritids- og skoleliv, og være aktive i forhold til uddannelse, job og frivillighed i kvarteret. En del aktiviteter arbejder på, at beboerne skal løfte ansvaret for kvarterets sociale liv og interne og eksterne image. Der er mange gode samarbejdspartnere til helhedsplanens sekretariat; den lokale fritidsklub, folkeskole og bibliotek, frivilligcentret og mange andre kommunale samarbejdspartnere, afdelingsbestyrelsen og driften samt mange lokale foreninger og beboerklubber samt NGO er. Sekretariatet består af en projektleder samt fire projektmedarbejdere og nogle ungemedarbejdere. I et værested for unge udsatte ansætter kommunen to medarbejdere den ene betales med kommunens medfinansiering til helhedsplanen. Helhedsplanens styregruppen består af repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen, kommunen og boligorganisationen, og der nedsættes arbejdsgrupper for hvert af de tre indsatsområder. 3. Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde DFB s boligafdeling Gadehavegård ligger tæt ved Høje Taastrup Station og består af 987 lejemål fordelt på 19 blokke. Der bor mennesker i afdelingen. Bebyggelsen er omkranset af velholdte grønne plæner, og størstedelen af lejlighederne i stuen har egne haver. Afdelingen er bygget fra 1976 til 1981 og fremstår pæn men en smule nedslidt. Langs stien mod syd ligger der forskellige daginstitutioner og for enden af stien ligger den lokale folkeskole Gadehaveskolen, biblioteket, en fritids- og ungdomsklub samt en helt ny multibane. På den nordlige side ligger afdelingens tre store parkeringspladser, en genbrugsplads, en nedslidt skaterrampe og en multibane. Yderst i det nordøstlige hjørne ligger afdelingens beboerhus, som indeholder selskabslokaler, café, bestyrelsens kontor samt lokaler til aktiviteter. Øvrige fælleslokaler, som kan bruges af beboerne til aktiviteter, ligger i kældrene i forskellige dele af bebyggelsen. På trods af at bebyggelsen fremstår grøn og velholdt, så viser KÅS-tallene et andet billede, og Gadehavegård kom for første gang på listen over særligt udsatte boligområder d. 1. oktober Det har blandt andet betydet, at det er blevet sværere at tiltrække nye ressourcestærke beboere til afdelingen, ventelisten til Gadehavegård er i øjeblikket meget kort, og der er risiko for, at der kan opstå udlejnings-vanskeligheder. I forhold til kriterierne for listen over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013, så bor der i afdelingen 348 beboere pr , som er dømt for kriminalitet, 55,5 % af beboerne 1 Tal fra 1. januar 2013: 2 4

5 har etnisk minoritetsbaggrund, og 41,3% af beboere mellem år har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Børn og unge Børn og unge under 18 år udgør en forholdsvis stor andel af beboerne 3, og mange af disse vokser op hos enlige forsørgere 4 og/eller forældre, som står udenfor arbejdsmarkedet. Enlige forsørgere kan sagtens være ressourcestærke og bidrage til lokalsamfundet, men de har samtidig en tendens til at blive isolerede, da de løfter den daglige forældrebyrde selv. Enlige forsørgere har også generelt en dårligere økonomi, og det betyder blandt andet for en del børn og unge i kvarteret, at de ikke er så aktive i deres fritid som andre børn og unge. På trods af at andelen af børn med enlige forsørgere er faldet fra 35 % i 2008 til knap 31 % i 2012 er andelen stadig høj i Gadehavegård sammenlignet med resten af kommunen, hvor 18% af børnene bor sammen med en enlig forsørger. Tilknytning til arbejdsmarkedet Der er en relativt stor gruppe af beboere, som står mere eller mindre permanent udenfor arbejdsmarkedet; førtidspensionister, beboere med fysiske og psykiske lidelser og langtidsledige. Mange beboere har ingen eller kun en kort uddannelse, hvilket betyder øget sårbarhed i forhold til arbejdsløshed for den enkelte, samt børn der vokser op uden rollemodeller i forhold til uddannelse og job. 3 28% ifølge KÅS-tal for Gadehavegård, tabel 1, tal fra ,7% af børn i kvarteret bor sammen med en enlig forsørger. 5

6 Beboersammensætningen Beboersammensætningen i Gadehavegård har ændret sig meget igennem de sidste 15 år, og over halvdelen af beboerne har i dag minoritetsbaggrund. De sproglige og kulturelle forskelle mellem naboerne i kvarteret betyder blandt andet, at en del beboere føler sig mere utrygge, da de har svært ved at forstå og komme i kontakt med deres naboer. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde med at understøtte kvarterets sociale aktiviteter som f.eks. beboerklubber og fælles arrangementer, hvor beboerne mødes omkring noget positivt. 120,0 Husstande fordelt på oprindelse 1. januar Husstande i alt 100,0 80,0 Husstande bestående af kun personer af dansk oprindelse 60,0 40,0 Husstande bestående af kun indvandrere/efterkommere 20,0 0, Husstande med både personer af dansk oprindelse og indvandrere/efterkommere 6

7 Perspektiver for det boligsociale arbejde Den nuværende helhedsplan har nu i snart fire år arbejdet med at forbedre naboskabet og trygheden i området, og der er sat mange vigtige indsatser i gang. De ansatte i sekretariatet har mange gode kontakter blandt beboerne i området, og der er skabt et bredere beboerengagement, og mange nye frivillige har i perioden engageret sig og gjort en forskel for kvarteret. Der er samtidig skabt nye samarbejder med eksterne NGO er, således at kvarteret også får tilført eksterne frivilligressourcer og åbner sig for omverdenen. De aktiviteter, foreninger og udendørs projekter, som er startet op i perioden, er alle baseret helt eller delvist på frivillige kræfter, og den ressourcebaserede tilgang skal også være udgangspunktet for den nye helhedsplan. Gadehavegårds image og sociale liv skal løftes indefra i et samarbejde mellem det boligsociale sekretariat, beboerne og de mange lokale samarbejdspartnere. Der skal arbejdes tæt sammen med de kommunale indsatser for at løse de udfordringer med hærværk, nabokonflikter, kriminalitetstruede børn og unge og udsatte beboere, som afdelingen præges af. Der skal arbejdes med at nedbryde både interne fordomme og utryghed mellem beboerne, og med at nedbryde omverdenens triste billede af ghettoen Gadehavegård. Gadehavegård skal have et mere positivt image, og beboerne skal være stolte af deres kvarter eller sagt med formandens ord: Gadehavegård skal være Danmarks smukkeste ghetto. 4. Indsatserne Den kommende boligsociale helhedsplan sætter fokus på tre vigtige indsatsområder med særligt fokus på Børn, unge og familier. Fokus sættes på at styrke og forbedre vilkårene for børn og unge ved at arbejde med den samlede families trivsel og forældreinddragelse. Det ligger i tråd med de ovenstående tal og vores indgående kendskab til boligområdet som viser en overrepræsentation af børn og unge, hvoraf mange vokser op i en familie med en enlig forsørger, koblet med en underrepræsentation af børn og unge i det lokale forenings- og klubliv. Den nye helhedsplan sætter også fokus på et nyt indsatsområde Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, for at ændre ved et af de forhold; den stigende ledighed, som er medvirkende til at Gadehavegård i løbet af de sidste 15 år er blevet et mere ressourcesvagt sted, som i dag befinder sig på listen over særligt udsatte boligområder. I indsatsområdet Beboernetværk, deltagelse og demokrati skal der fortsat arbejdes med 7

8 at støtte og udvikle beboerklubber, aktiviteter og netværk, med henblik på at forebygge ensomhed, understøtte engagement og ejerskab til kvarteret samt nære det gode naboskab. Arbejdet med at forankre aktivitetsudvalget i afdelingen i samarbejde med afdelingsbestyrelsen skal afsluttes, og der skal arbejdes for at større arrangementer i afdelingen kan udføres alene af frivillige, hvorfor nogle beboere skal have styrket deres kompetencer via kurser i f.eks. fundraising og projektstyring. Den kommende helhedsplan skal også sætte øget fokus på de mest udsatte beboere til gavn for både den enkelte og for naboskabet i afdelingen generelt. Social-psykiatrien er allerede tilstede i Gadehavegård, og samarbejdet mellem dem og helhedsplanens sekretariat omkring de psykisk sårbare beboere skal styrkes. Samtidig skal der arbejdes med at udvikle nye metoder til at modtage og fastholde nye beboere i afdelingen. Vision og overordnede mål De nedenstående visioner er udarbejdet på baggrund af et visionsseminar, som blev afholdt i foråret Her deltog i alt ca. 70 personer, heraf var omkring 30 beboere og 40 var ansatte samarbejdspartnere fra både kommune, boligorganisation m. fl. I seminaret deltog også nogle politikere fra Høje Taastrup Byråd. Overordnet Vision Gadehavegård skal kendes som et bæredygtigt kvarter - et attraktivt sted at bo med gode, mangfoldige fællesskaber, engagerede beboere og et stærkt internt og eksternt samarbejde. Forandringerne skal løftes i et samarbejde mellem beboere, drift og lokale institutioner, og Gadehavegård skal være en boligafdeling i positiv udvikling. Børn, unge og familier: Gadehavegård skal være et trygt og inspirerende sted at vokse op, hvor børn og unge engageres i fællesskabet via lokale aktiviteter og foreningsliv. Et styrket tværfagligt samarbejde og fokus på forældreinddragelse og unges medindflydelse skal medvirke til et godt børn- og ungeliv i Gadehavegård. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv: Gadehavegård skal i samarbejde med den kommunale indsats være drivkraft til at hjælpe flest mulige beboere i uddannelse eller job, og der skal være fokus på både unge og voksne. Børn og unge skal vokse op i hjem med aktive voksne. Beboernetværk, inddragelse og demokrati: Kendskab, fællesskab og rummelighed skal styrke glæden ved at bo i Gadehavegård. Frivillighed og inddragelse i konkrete projekter i kvarteret skal øge beboernes 8

9 handlemuligheder og skabe øget ejerskab til boligområdet og de lokale institutioner, samt give de frivillige mulighed for at udfolde personlige kompetencer. Mål At flere forældre deltager aktivt og engagerer sig i deres børns skole- og fritidsliv. At flere børn får et aktivt fritidsliv. At færre unge er kriminalitetstruede. At flere unge 13-18årige får et fritidsjob. At flere voksne beboere i Gadehavegård kommer i uddannelse og job eller på anden vis kommer tættere på arbejdsmarkedet. At flere beboere engagerer sig i afdelingens sociale liv. At trygheden og kendskabet på tværs af etnisk baggrund, alder og andre skel øges så flere inkluderes i kvarterets fællesskaber At styrke de frivilliges kompetencer og netværk. Succeskriterier At mindst 50 forældre, som ikke tidligere har været aktive, deltager i deres børns skole- og fritidsliv: Dette måles ved en optælling af antallet af frivillige forældre i 2-3 lokale foreninger/institutioner samt ved optælling i egne aktiviteter. At flere børn og unge bliver aktive i deres fritid enten i foreninger, beboerklubber, fritidsjob, klub eller andet: Dette måles ved indsamling af viden om de deltagende børn og unges fritidsliv. De medarbejdere, som har den daglige kontakt med børn og unge i helhedsplanens aktiviteter, registrerer via et mindre spørgeskema, hvad de unge laver i deres fritid ved projektopstart og målingen gentages når den unge stopper i aktiviteten eller når aktiviteten stopper. 20% færre udgifter til hærværk i boligafdelingen: Dette måles ud fra afdelingens egen måling af udgifter til udbedringer efter hærværk. At 120 unge kommer i lommepenge- og/eller får et fritidsjob i helhedsplanens periode: Dette måles ved en årlig optælling. At 200 voksne tager imod tilbuddet om rådgivning, praktik eller anden hjælp til at komme videre i uddannelse eller job: Optælling via database/logbog. At 50% af de vejledte efterfølgende starter med frivilligt arbejde, uddannelse eller job: Optælling via database/logbog. At mindst 150 frivillige er engagerede og yder en indsats for Gadehavegårds sociale liv og aktiviteter/arrangementer: Helhedsplanens medarbejdere laver en optælling en gang årligt sidst på året. 9

10 At mindst 50 frivillige får opgraderet deres kompetencer via kurser og rådgivning: Dette måles ved løbende optælling af en medarbejder fra helhedsplanen. 10

11 5.1 Indsatsområde 1: Børn, unge og familier Problemkompleks Børn og unge under 18 år udgør en forholdsvis stor andel af beboerne 5, og mange af disse vokser op hos enlige forsørgere 6 og/eller forældre, som står udenfor arbejdsmarkedet. Både fra den nuværende helhedsplans og Gadehaveskolens erfaringer ved vi, at mange forældre i området har svært ved at leve op til deres forældreansvar, både når det gælder den basale omsorg med kost, søvn og nærvær, og når det gælder involvering i barnets liv og udvikling mht. skolegang og fritid. Mange børn og unge deltager ikke i fritidsaktiviteter enten på grund af manglende ressourcer eller kulturelle barrierer i familierne. 41% af Gadehaveskolens børn i klasse er ikke tilmeldt skolefritidsordningen, hvorfor en del i stedet opholder sig på stierne, i opgangene eller på det lokale bibliotek på Gadehaveskolen fra skoledagen slutter indtil om eftermiddagen. Kedsomhed, manglende voksenkontakt og mangel på gode rollemodeller giver problemer med normbrydende børn og unge, som laver kriminalitet og hærværk i kvarteret, og det skaber utryghed for de øvrige beboere. Der har i de seneste år været særlig meget ballade med en mindre gruppe af unge 13-16årige, som udøver hærværk og chikanerer de øvrige beboere. Der er i løbet af 2013 observeret, at enkelte unge har kontakt til kriminelle bander, og der er en stigende tendens til at de mest udsatte unge tiltrækkes af disse miljøer. Indsatser i kvarteret i 2013 Den nuværende helhedsplans indsats for børn, unge og familier består af mange gode aktiviteter, hvoraf flere er opstartet i samarbejde mellem boligafdeling, kommune og frivillige foreninger. Børnefamiliernes behov tilgodeses blandt andet af et ugentligt forældrenetværk i beboerhuset, af rådgivning fra bydelsmødrene, som er uddannet i 2012 og 2013 og af en madskole, som nu er forankret i SFO en på Gadehaveskolen. Derudover er Familiens Hus et samarbejdsprojekt mellem Mødrehjælpen og Høje Taastrup kommune i 2013 flyttet ind i området. For børn er der den kommunale fritids- og ungdomsklub Gadehaven, Idrætsforeningen HTI, helhedsplanens projekt Streetmasters, et cykelværksted og flere andre gratis aktiviteter på skolen samt en børneaktivtet for børn på 6. klassetrin, som arbejder med sundhed og motion. Der er gode legepladser i området, en multibane, en skaterrampe og en fodboldbane med mål. 5 28% ifølge KÅS-tal for Gadehavegård, tabel 1, tal fra ,7% af børn i kvarteret bor sammen med en enlig forsørger. 11

12 I forhold til de unge i Gadehavegård har helhedsplanen i 2011 opstartet en pigeklub i samarbejde med en gruppe unge fra kvarteret samt NGO en Ungdommens Røde Kors. Derudover har Klub Gadehaven særlige tilbud til pigerne med et pigerum samt en aften om ugen, som kun er for piger. I 2012 åbnede afdelingsbestyrelsen i et tæt samarbejde med Høje Taastrup kommune et bemandet værested for boligområdets unge kriminalitetstruede mænd. Værestedet er en satellit af Klub Gadehaven, og målgruppen er de 17-26årige, samt en mindre gruppe 13-16årige, som på grund af normbrydende adfærd ikke kan indgå i det almindelige klubtilbud. Mål Vision: Gadehavegård skal være et trygt og inspirerende sted at vokse op, hvor børn og unge engageres i fællesskabet via lokale aktiviteter og foreningsliv. Et styrket tværfagligt samarbejde og fokus på forældreinddragelse og unges medindflydelse skal medvirke til et godt børn og ungeliv i Gadehavegård. Succeskriterier At mindst 50 forældre, som ikke tidligere har været aktive, deltager i deres børns skole- og fritidsliv: Dette måles ved en optælling af antallet af frivillige forældre i 2-3 lokale foreninger/institutioner samt ved optælling i egne aktiviteter. At flere børn og unge bliver aktive i deres fritid enten i foreninger, beboerklubber, fritidsjob, klub eller andet: Dette måles ved indsamling af viden om de deltagende børn og unges fritidsliv. De medarbejdere, som har den daglige kontakt med børn og unge i helhedsplanens aktiviteter, registrerer via et mindre spørgeskema, hvad de unge laver i deres fritid ved projektopstart og målingen gentages når den unge stopper i aktiviteten eller når aktiviteten stopper. 20% færre udgifter til hærværk i boligafdelingen: Dette måles ud fra afdelingens egen måling af udgifter til udbedringer efter hærværk. Aktiviteter 1. Forældreskab til debat Forældrecafé og fyraftensmøder 2. Familienetværk 3. Bydelsmødre 4. Streetmasters kulturagenter i Gadehavegård 5. Værested for udsatte unge 12

13 5.1.1 Aktivitet 1: Forældreskab til debat Forældrecafé og fyraftensmøder Problemkompleks Gadehavegård og dermed også den lokale Gadehaveskole har mange socialt udsatte familier, som står udenfor arbejdsmarkedet, er enlige forsørgere og/eller har kulturelle og sproglige udfordringer. Det udfordrer både skole, klubber og foreninger i kvarteret på flere fronter især i forhold til forældresamarbejdet. Med aktiviteten Forældreskab til debat er det målet at gå i dialog med forældrene og opbygge et stærkere forældresamarbejde omkring både skolegang og fritidsliv, med en forældregruppe, som ellers kan være svær at nå, fordi de sjældent involverer sig i deres børns skolegang og fritidsaktiviteter. Mange ressourcestærke familier fra kvarteret vælger andre skoler til deres børn, blandt andet fordi de kun kender de dårlige historier om skolen. Ved at afholde spændende fyraftensmøder for nuværende og kommende skoleforældre, så håber vi på, at kunne medvirke til at vende denne udvikling, og samtidig skærpe bevidstheden om skolen, som endnu et lokalt sted, hvor man kan mødes. Målgruppe Primært mødre til børn i indskolingen dvs klasse, samt mødre med børn på mellemtrinnet klasse. Der vil også være plads til fædre i forældreskolen, hvis der er nogen som har behov og mulighed for at deltage. Vi vurderer at denne målgruppe består af forældre til ca. 150 børn. En sekundær målgruppe er ansatte og frivillige i klubber og foreninger, som kan styrke deres kontakt til målgruppen via cafeen. Til de to årlige fyraftensmøder på biblioteket vil der være åbent for alle interesserede. Målgruppen består således af forældrene til de ca. 500 børn i den relevante aldersgruppe. Mål At styrke forældrenes viden om og handlemuligheder i forhold til deres barn skole- og fritidsliv for at sikre større deltagelse og engagement. At flere af de deltagende forældre bliver aktive på skolen eller i kvarteret. At styrke samarbejdet mellem skole, forældre og lokale samarbejdspartnere som f.eks. klubber og foreninger. Succeskriterier Der deltager i gennemsnit 5-10 forældre i forældrecafeen pr. gang Der afholdes ca. 25 forældrecaféer på det første år. At der på 2 årlige fyraftensmøder på skolen deltager mindst 25 forældre pr. gang. Indholdet og praksis for Forældrecafeen Forældrene skal tilbydes viden og inspiration, som styrker dem i at indgå i et ligeværdigt og positivt skole/hjemsamarbejde. Omdrejningspunktet er hvordan man bedst støtter op 13

14 omkring sit barn generelt med fokus på børns skolegang og fritidsliv, opdragelse, omsorg og forældreroller. Forældrene tilbydes samtidig et mødested med plads til dialog og erfaringsudveksling, som kan styrke netværket blandt familierne i Gadehavegård. Praksis: Gadehaveskolen udpeger en tovholder, der i samarbejde med en medarbejder fra helhedsplanen står for at planlægge, koordinere og udføre aktiviteten. Forældrecaféen afholdes ugentligt. Der reserveres lokale, indgås aftaler med relevante fagpersoner og tilbuddet annonceres både internt og eksternt i klasserne og i kvarteret. Vi forventer, at der skal bruges en del tid og kræfter på rekruttering til aktiviteten, da der aldrig har eksisteret et lignende tilbud på skolen og da målgruppen er svær at nå pga. personlige, sociale og kulturelle barrierer. Forældre-cafeen skal være et trygt og uformelt mødested for forældrene, og derfor forsøger vi at skabe en cafélignende stemning, hvor man kan mødes og snakke over en kop kaffe/the ved mindre borde. SFO, klub og andre lokale institutioner og foreninger inddrages omkring rekruttering og undervisning, blandt andet inddrages Børn og ungerådgivningscentret i undervisningen og der henvises til deres forebyggende forældrekurser. Sideløbende med Forældrecaféen afholdes der to årlige fyraftensmøder på bibliotek/skole med udefrakommende oplægsholdere. Oplæggene tager udgangspunkt i emner, som er blevet bragt op i forældre-cafeen, eller emner, som er aktuelle og vigtige for kvarteret. Møderne planlægges af helhedsplanen, skolen og biblioteket. Medarbejderressourcer En medarbejder fra helhedsplanen har ansvaret for i samarbejde med skolens tovholder at planlægge og afholde begge aktiviteter. Medarbejderen bruger i 2014 i gennemsnit ca. 8 timer om ugen på aktiviteterne. I 2015 ca. 4 timer pr. uge, og aktiviteterne skal senest være forankret på skolen og/eller biblioteket i Samarbejdsrelationer Gadehaveskolen deler tovholderfunktionen med helhedsplanen og skole/bibliotek lægger lokaler til aktiviteten og bidrager evt. til planlægning af fyraftensmøderne. Projekt Sundhed i Gadehavegård deltager i opstarten af aktiviteten. Lokale foreninger fx Bydelsmødrene, SFO, Klub Gadehaven og Børn og Ungerådgivningscentret er andre vigtige aktører, som vi ønsker at involvere på sigt bl.a. som oplægsholdere til arrangementerne. Forankring Forældrecaféen skal forankres på Gadehaveskolen, som en del af skolens faste tilbud til nye forældre i indskolingen evt. med hjælp fra skolebestyrelsen. Fyraftensmøderne skal overordnet set forankres hos biblioteket, der i samarbejde med skolen og evt. Bydelsmødrene planlægger og afvikler de to årlige arrangementer. 14

15 5.1.2 Aktivitet 2: Familienetværk Problemkompleks Vi har fra den nuværende helhedsplans Forældrenetværk kendskab til en gruppe sårbare familier i Gadehavegård med problematikker som fx arbejdsløshed, fattigdom, psykisk sårbarhed, usund livsstil, ensomhed og dårlige sociale kompetencer. En stor del af disse forældre er eneforsørgere. Vi har erfaret, at pågældende familier har behov for dels mere støtte til deres forældreskab og dels mere viden om børn og forældrerollen. En del af disse familier har et mangelfuldt netværk og har ingen eller ringe kontakt til bedsteforældre og anden familie. Når familien har det svært rammer det især børnene. En svær opvækst påvirker børns generelle velfærd og trivsel. Fx er udsatte børn ofte mindre aktive i fritiden, har færre sociale relationer, en dårligere sundhed og er ringere stillet i forhold til skole og uddannelse. Målgruppe Socialt udsatte børnefamilier i Gadehavegård, som er berørte af én eller flere af de ovenfor beskrevne forhold. Der er plads til max. 10 familier i netværket ad gangen, og tilbuddet henvender sig til alle børnefamilier med et behov, der har børn under 18 år. Vi estimerer ud fra vores erfaringer samt KÅS-tal fra 2012, at gruppen består af mindst 50 familier. Mål At modvirke og forebygge social udsathed blandt børnefamilierne i Gadehavegård gennem netværk, viden om forældreskab og kendskab til relevante tilbud i lokalområdet. At tilbyde en fast aktivitet, hvor forældrene kan mødes i uforpligtigende rammer og erfaringsudveksle og komme i dialog med hinanden samt relevante fagpersoner omkring udfordringer i deres eget liv og hverdag. At give familierne nogle positive fælles oplevelser, der kan styrke relationerne mellem forældre og børn og styrke deres sociale netværk. Succeskriterier At mindst 6-8 familier er fast tilknyttet netværket. At de enkelte familier deltager i mindst 50 % af netværkets aktiviteter. At tilbuddet benyttes af både fædre og mødre med både dansk baggrund og minoritetsbaggrund. 15

16 Indholdet og praksis for Familienetværket Familienetværket består af en gruppe familier (både børn og voksne), som mødes hver 14. dag i 2-3 timer i beboerhuse til fælles madlavning/spisning, kompetenceudvikling fx oplæg og workshops om familierelaterede emner og øvrige aktiviteter for og med børnene. Der vil være mulighed for, at børnene kan lege og lave kreative aktiviteter i et tilstødende lokale imens forældrene fx har besøg af en oplægsholder eller drøfter emner, som børnene ikke skal være en del af. Til Familienetværket skal der knyttes en gruppe frivillige, som står for den praktiske gennemførelse af netværksmøderne. Alt efter frivilliggruppens størrelse og sammensætning vil der være mulighed for at frivillige kan knyttes personligt til de familier, som har særligt behov for støtte i en bisidder/mentor-funktion eller som fritidsguide for børnene og fx være behjælpelig med følgeskab og transport. Der kan arrangeres sommerlejre, julehjælp og familieture i tilknytning til netværket. Det er ikke hensigten, at familierne i netværket tilknyttes aktiviteten på ubestemt tid. Aktiviteten har en løbende udskiftning af familier og er tænkt som et afgrænset forløb (typisk ca.1 års varighed), hvorefter familierne sluses ud igen og opfordres til- og støttes i selv at fortsætte med et mødes og holde deres relationer ved lige. Familienetværket skal ses som et supplement og ikke en erstatning for - de kommunale tilbud til familier. Tilbuddet benyttes på frivillig basis og familierne inviteres til aktiviteten af bl.a. sundhedsplejerskerne, skole, SFO, helhedsplan, Familiens Hus, Sundhed i Gadehavegård, daginstitutioner samt familieafdelingen i Høje-Taastrup kommune for at sikre, at vi når den relevante målgruppe bedst muligt. Røde Kors har overordnet ansvar for at: Rekruttere en aktivitetsleder og øvrige frivillige Tilbyde løbende støtte og kompetenceudvikling til aktivitetslederen, frivillige samt familierne Yde økonomisk støtte til aktiviteten Helhedsplanen har ansvar for at: Sikre at relevante personalegrupper er bekendte med tilbuddet til familierne Synliggøre tilbuddet overfor familierne i Gadehavegård Motivere og følges med familierne til de første netværksmøder Støtte op om aktivitetslederen/ de frivillige og fungere som kontaktperson Medarbejderressourcer En medarbejder fra sekretariatet bruger ca. 5 timer pr. uge på at planlægge, rekruttere og koordinere samarbejdet omkring aktiviteten i 2014 og Vedkommende skal ligeledes deltage i aktiviteten efter behov. I 2016 og 2017 bruges ca. 2 timer pr. uge. 16

17 Samarbejdsrelationer Aktiviteten tilbydes i et samarbejde med Røde Kors, som har gode erfaringer med at etablere og drive lokale Familienetværk. Projekt sundhed i Gadehavegård bidrager med medarbejderressourcer indtil juni Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem helhedsplanen og Røde Kors, når de indledende opstartsmøder er afholdt og den frivillige aktivitetsleder er rekrutteret. Forankring Vi vurderer, at Familienetværket har gode chancer for at blive forankret lokalt, da vi samarbejder med den lokale Røde Kors afdeling om projektet og da frivillige fra start af er tænkt ind som drivkraft. Derudover arbejder projektet bevidst med inddragelse, ansvarsdeling og empowerment, hvilket på sigt skal ruste Familienetværkets brugere til selv eller delvist selv at køre en lignende netværksaktivitet videre som frivillige med støtte fra helhedsplanens Frivilligformidling. 17

18 5.1.4 Aktivitet 4: Bydelsmødre Problemkompleks Mange af Gadehavegårds børn vokser op i socialt udsatte familier, der er kendetegnet ved forældre, der er enlige forsørgere, har et begrænset netværk, mangler viden og kompetencer til at begå sig i det danske samfund, står udenfor arbejdsmarkedet, er sprogligt udfordrede og kæmper med fysiske og/eller psykiske problemstillinger, der gør det svært at overskue hverdagen og påtage sig et forældreansvar. Bydelsmødre er kvinder primært med etnisk minoritetsbaggrund, som frivilligt ønsker at hjælper andre kvinder i deres lokalområde med store og små udfordringer. Bydelsmødrene fungerer som rollemodeller for andre kvinder og kan noget særligt, fordi de selv har erfaring med, hvordan det er at være ny i Danmark. De taler selv både dansk og deres modersmål, så de kan nå ud til og skabe tillid til andre kvinder i lokalområdet som fx har sprogbarrierer, sociale problemer og lever meget isoleret. Målgruppe Den primære målgruppe er udsatte kvinder med behov for støtte - primært kvinder med minoritetsbaggrund, men også ressourcesvage etnisk danske kvinder. Vi estimerer ud fra KÅS-tallene samt vores kendskab til området, at der er mindst 75 kvinder i denne målgruppe. Den sekundære målgruppe er bydelsmødrene selv den nuværende gruppe er på 11 kvinder i alt, og dette tal skal ende på ca kvinder - som gennem uddannelsen styrkes i deres integration i det danske samfund, samt opnår stærkere selvtillid og et styrket lokalt netværk, som de kan udnytte som frivillige i området. Bydelsmødrene er samtidig stærke rollemodeller for andre kvinder i forhold til frivillighed og integration. Mål Bydelsmødrene skal bygge bro imellem lokale kvinder og lokalsamfundet ved at informere og introducere kvinderne til det danske samfund generelt herunder foreningslivet og kommunale tilbud. Aktiviteten har til formål at støtte udsatte kvinder til at opdage og anvende egne ressourcer. Det styrker ikke kun kvinderne, men også deres børn og familier. Succeskriterier Bydelsmødrene har besøgt mindst 5 relevante samarbejdspartnere for at synliggøre deres arbejde. Bydelsmødrene afholder selvstændigt mindst to møder som forening. Indholdet og praksis for Bydelsmødrene Bydelsmødrene skal lave en opsøgende indsats i nærområdet for at komme i dialog med kvinderne omkring emner, som de mangler viden om eller problemstillinger, som er svære 18

19 at tackle fx omkring kost, motion, seksualitet, børneopdragelse mv. De kan hjælpe med at tolke, oversætte breve og være bisiddere til møder i kommunen, daginstitutioner og skolen. Bydelsmødrene skal derudover arrangere forskellige aktiviteter i lokalområdet for de udsatte kvinder for at hjælpe dem med at styrke deres netværk. Koordinatorens opgaver: Fastholde og motivere bydelsmødrene til at udføre deres frivillige arbejde. Løse diverse organisatoriske og administrative opgaver Hjælpe med at synliggøre bydelsmødrenes aktiviteter til kvarteret. Etablere en ressourcegruppe. I 2015 uddannes og rekrutteres min. 5-7 nye bydelsmødre. Dette indebærer rekruttering samt planlægning og gennemførelse af det 14 uger lange uddannelsesforløb for nye bydelsmødre. Medarbejderressourcer Der afsættes 7 timer om ugen I 2015 forventes det, at der bruges ca. 10 timer pr. uge, da der skal uddannes nye bydelsmødre, og altså ikke alene støttes op omkring drift og forankring. I 2016 og 2017 bruges der ca. 5 timer pr. måned. Samarbejdsrelationer Den daglige leder af Gadehavebiblioteket har hidtil delt koordinatorfunktionen med en medarbejder fra helhedsplanen. Indtil sommeren 2014 afsætter biblioteket fortsat timer til koordinering, og vi håber, at biblioteket også efterfølgende kan afsætte timer til det koordinerende arbejde. Derudover stiller biblioteket lokaler til rådighed for bydelsmødrene i forbindelse med møder og øvrige aktiviteter. Projekt Sundhed i Gadehavegård vil i 2014 bidrage med hjælp til etablering af en ressourcegruppe med kommunale fagpersoner. Derudover tilknyttes nogle kommunale ressourcepersoner, som både kan bruges til gensidig henvisning, men som ligeledes kan kvalificere bydelsmødrenes arbejde og bruges til supervision. Sundhedsplejersken er vigtig, da hun kan hjælpe med at henvise kvinder til Bydelsmødrene. Derudover er det relevant, hvis hun ca. hver anden måned deltager i et foreningsmøde, hvor bydelsmødrene kan bruge hende som sparringspartner på aktuelle problemstillinger, de kommer i qua deres frivillige arbejde. Andre relevante fagpersoner er f.eks. en sagsbehandler fra kommunens familieafdeling. Forankring Bydelsmødrene i Høje-Taastrup er en nyetableret social forening, som officielt ledes af en bestyrelse bestående af udvalgte bydelsmødre. Reelt er det koordinatorerne som pt. varetager opgaven. I 2016 skal koordinatorfunktionen være overflødig og bestyrelsen + de øvrige frivillige klar til at overtager alle foreningens opgaver. Derfra fortsætter den nuværende koordinator udelukkende som foreningens kontaktperson i forhold til samarbejde i kvarteret. 19

20 5.1.5 Aktivitet 5: Streetmasters kulturagenter i Gadehavegård Problemkompleks Mange børn og unge i Gadehavegård deltager ikke i fritidsaktiviteter enten på grund af manglende ressourcer eller andre barrierer i familierne. De lokale foreninger for børn og unge fortæller, at kun meget få forældre engagerer sig i deres børns fritidsliv, og at det derfor er et problem at få aktiviteterne til at køre, da de er baserede på frivillige ressourcer. De fattigste af kvarterets familier har ikke råd til fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser i weekender og ferier, hvorfor en del børn er understimulerede og keder sig i deres fritid. Helhedsplanen har gode erfaringer med at engagere mange voksne og børn i frivillige aktiviteter, men forældrene er svære at få med. Målgruppe Den primære målgruppe for Streetmasters er piger og drenge fra år med fokus på de børn, som af forskellige årsager ikke er tilmeldt den lokale fritids- og ungdomsklub og /eller andre fritidsaktiviteter. Der er ca årige i kvarteret, heraf vurderer vi på baggrund af vores kendskab til kvarteret, at omkring halvdelen befinder sig i den beskrevne målgruppe. Sekundær målgruppe er de deltagende børns forældre. Mål Målet er, at flere børn og unge engagerer sig i at lave aktiviteter og events for andre børn og unge i Gadehavegård. De deltagende i streetmaster gruppen skal gennem projektet opnå bedre selvtillid og kompetencer, og de støttes i at udnytte deres fritid på en kreativ, lærende og sjov måde til gavn for alle kvarterets børn og unge. Deltagerne skal være gode rollemodeller, som via deres aktiviteter tager ansvar for deres kvarter og dermed bygger bro til kvarterets mange forskellige beboergrupper. Succeskriterier At streetmaster-gruppen arrangerer 3-4 events for børn og unge i kvarteret. At mindst børn og unge deltager i Streetmasters events. At mindst 5 forældre engageres i arbejdet som frivillige medhjælpere for gruppen. Indhold og praksis for Streetmasters 8-12 børn, som skal fungere som den stabile kerne i Streetmasters, rekrutteres via medarbejderens netværk i kvarteret samt via skolen og klubben. Der laves samtaler med forældre og børn, og der underskrives en kontrakt for hver enkelt deltager. Eventmager-kursus for de unge om; planlægning og udførsel af events, om fundraising til aktiviteter; f.eks. hvordan man bruger sin boligafdeling eller kommune og om frivillighed med besøg på større event eller NGO på Sjælland f.eks. Ungdommens Røde kors eller en festival. 20

Det Spirer i Gadehavegård den boligsociale helhedsplan 2014-2017

Det Spirer i Gadehavegård den boligsociale helhedsplan 2014-2017 Det Spirer i Gadehavegård den boligsociale helhedsplan 2014-2017 Indhold Indledning...2 En ny vision for Gadehavegård...2 Det vigtige samarbejde...3 Indsatsområderne...5 Børn, unge og familier...6 Uddannelse,

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8 Indhold 1 Baggrund... 1 2 Formål... 2 3 Organisering... 3... 3 4 Indsatsområder... 4 5 Evaluering... 7 6 Budget... 8 1 Baggrund AABs afdeling 54 og Baldersbos afdeling 12 har siden 2008 samarbejdet med

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016. NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid

Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid Kom og deltag i afdelingsmøde om Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid Ekstraordinært afdelingsmøde søndag den 26. februar 2012, kl. 15.00 i hallen på Tingbjerg Heldagsskole Et trygt og attraktivt Tingbjerg

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Der søges om at fortsætte projektet With a little help from my friend som siden 2009 har fungeret

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

DET SPIRER I GADEHAVEGÅRD STATUS 2014

DET SPIRER I GADEHAVEGÅRD STATUS 2014 DET SPIRER I GADEHAVEGÅRD STATUS 2014 INDLEDNING Gadehavegårds boligsociale helhedsplan har nu kørt siden 1. januar 2014, og derfor får du nu en status på de resultater, som vi har opnået sammen med beboere

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Tibberupparken Journal nr.: Jnr: 100884 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 2014 2015 2016 2017 Landsbyggefonden Medfinans.

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Projektplan og milepæle for Mennesker mødes i Gadehavegård

Projektplan og milepæle for Mennesker mødes i Gadehavegård Projektplan og milepæle for Mennesker mødes i Gadehavegård Indhold: 1. Indledning 2. Projektets organisering 3. Præsentation af de fire projekter: 3.1 Hej Nabo. 3.2 Kvarteret ind i skolen skolen ud i kvarteret.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Ansøgning om videreførelse af Satellit 10A (Boligsocial indsats overfor børn og unge i alderen 7-23 år, deres familier og beboere i Husum)

Ansøgning om videreførelse af Satellit 10A (Boligsocial indsats overfor børn og unge i alderen 7-23 år, deres familier og beboere i Husum) 19. april 2010 Ansøgning om videreførelse af Satellit 10A (Boligsocial indsats overfor børn og unge i alderen 7-23 år, deres familier og beboere i Husum) Resumé af projektet Satellit 10A dækker fire almene

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

August 2014. Sammen kan vi mere

August 2014. Sammen kan vi mere August 2014 Sammen kan vi mere Boligsocial helhedsplan Vapnagaard 2015-2017 1.FORORD...2 2.RESUMÉ...2 3.BAGGRUND BESKRIVELSEAFBOLIGOMRÅDETOGDESOCIALEUDFORDRINGER...4 3.1BESKRIVELSEAFBOLIGOMRÅDET...4 Fællesfaciliteterogfællesområder...4

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

ForeningsMentor i Tilst

ForeningsMentor i Tilst ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører:

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan 2015-2018 Pixi - udgave

KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan 2015-2018 Pixi - udgave KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan 2015-2018 Pixi - udgave 1 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde. De

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk

Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan Vangkvarteret Holbæk Ansøgning om prækvalifikation Boligsocial Helhedsplan 2014-2018 Vangkvarteret Holbæk Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Boligområdets problemkompleks 3. Indsatsområder 4. Organisering 5. Koordinering

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012 Tilstede: Rikke Skovfoged, Nimet Topcu, Suzan Saygili, Tagharid Rahmah, Kirsten Fischer, Inger Frydendahl, Line Hillerup, Mai-Britt Haugaard Jeppesen Afbud: Gitte Larsen, Maja Langhorn, Jeppe Fisker Mødetid

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen

Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen Indhold 1. BAGGRUND FOR INDSATSEN...2 2. BESKRIVELSE AF INDSATSEN... 3 2.1 OVERORDNET METODIK... 3 2.2 LOKALER, PLACERING OG INDHOLD... 5 2.3 DEN DAGLIGE BEMANDING

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Handleplan for Hotspot på Løvvangen

Handleplan for Hotspot på Løvvangen på Løvvangen den 24.3.2011 Handleplan for Hotspot på Løvvangen Kort om Løvvangen Løvvangen er et boligområde i Nørresundby i Aalborg Kommune. Boligområdet består primært af alment boligbyggeri med 818

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Vision 2017 Esbjerg For den boligsociale indsats i Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Udgiver og redaktion Bydelsprojekt 3i1 Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 61 20 33 89 www.bydelsprojekt3i1.com

Læs mere

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet Indledning Landsbyggefonden gav i marts 2007 foreløbigt tilsagn om et tilskud på 1.988.000 kr. til projekt Job-holdet, et to-årigt udviklingsprojekt, der

Læs mere