Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 2. juni Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Transkript

1 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 2. juni 2014 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden SSÆ - Orienteringssager - juni SSÆ - Status på hjælpemiddelsområdet SSÆ - Evaluering af sygeplejeklinikker med høringssvar SSÆ - Revideret leverandørkontrakt for pesonlig pleje med høringssvar SSÆ - Kvalitetsstandard for de forebyggende hjemmebesøg i Lejre Kommune med høringssvar SSÆ - Revideret demenspolitik med høringssvar SSÆ - Frigivelse af anlægsmidler til Aktivitetscenteret Østergade SSÆ - Evalueringsrapport på velfærdsteknologiske hjælpemidler til Bøgebakken SSÆ - Ansøgninger til 2. ansøgningsrunde Frivilligt socialt arbejde SSÆ - Leverandørstrategi på voksen Specielområdet SSÆ - Revurdering af Kvalitetsstandarder i henhold til det specialicerede voksenområde JA - Oplæg til tværpolitisk ungestrategi 2014/ JA - Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune SSÆ - Budget , Teknisk-administrativt budget II SSÆ - Status på effektiviserings- og sparekatalog Person - SSÆ - Personsag SSÆ - Eventuelt...48

3 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 1 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Godkendt Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 2 2. SSÆ - Orienteringssager - juni Sagsnr.: 13/21877 Resumé: A. Status vedr. ventelister til plejeboliger Vedlagt oversigt på venteliste til plejeboliger for Lejre Kommune - opgjort 20. maj Den gennemsnitlige ventetid på en plejebolig er 122 dage. På garantien, er ventetiden 0 dage. B. Visiterede timer kommunal / privat leverandør i hjemmeplejen Oversigter vedlagt for marts/april 2014 C. Økonomi på pleje og Frit Valg området Oversigt vedlagt for april D. Referat fra Ældrerådet af 8. april 2014 Vedlagt E. Afrapportering status på økonomi på socialområdet F. Rapport vedr. Udpegning af velfærdsteknologi i Kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 Center for Velfærdsteknologi under Kommunernes Landsforening (KL) har udgivet en rapport om udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Rapporten kaldes en baselinemåling. Baselinemålingen forsøger at afdække det niveau de enkelte kommuner har inden for velfærdsteknologi. Konkret måles der på udbredelsen af forflytningsteknologi, på vasketoiletter, på spiserobotter og samtidig ses der på udbredelsen af det de kalder bedre brug af hjælpemidler. Grunden til at det netop er disse områder der fokuseres på er, at KL og regeringen har aftalt, at der iværksættes en samlet indsats på netop disse områder. Det skal rulles fuldt ud frem mod år Lejre Kommune har ikke bidraget til undersøgelsen, men vi er i gang med både forflytning og med vasketoiletter, mens vi endnu ikke har erfaringer med spiserobotter. Rapporten er vedlagt som bilag. G. Referater fra dialogmøderne med plejecentrene og institutionerne Referaterne vedlagt. H. Opfølgning på problematik vedrørende betaling for personaleledsagelse til ferie/aktiviteter for handicappede borgere. Spørgsmålet er blevet behandlet i Region Sjælland, sekretariatet for Rammeaftalen. Af referat fra møde primo maj 2014 anføres følgende: Økonomigruppen vurderer, at omkostninger til ferie ikke kan medregnes i taksten ud fra princippet om omkostningsægthed. Såfremt en borger deltager i ferie skal der ske særskilt opkrævning herfor, med mindre alle borgere deltager i ferie og ferien kan ses som en integreret del af det pågældende tilbud. Dette kan ses helt analogt til kørsel, som heller ikke kan indregnes i taksten med mindre alle benytter kørslen. Slagelse har pr. 7/4 fremsendt en orientering til økonomigruppen om at de arbejder med et forslag til serviceniveau for ledsagelse under ferie eller tilsvarende aktiviteter borgeren

5 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 3 måtte vælge som alternativ til en traditionel ferie. Perspektivet er at udgifterne indarbejdes i taksterne for Administrationen afventer Rammeaftale-sekretariatets bearbejdning af Slagelse kommunes forslag til model, hvorefter der igen vil blive forelagt sag til Udvalget for Social, Sundhed og Ældre. Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Taget til efterretning. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Økonomi på pleje og frit valgs området - april.xlsx 2. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje april 2014.xlsx 3. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje marts 2014.xls 4. Rapport af velfærdsteknologi i kommunerne - Baselinemåling 1. kvartal 2014.pdf 5. Referat af 8. april 2014 i Ældrerådet 6. Referat fra dialogmøde på Solvang den docx 7. Referat Dialogmøde Horseager 2014.docx 8. Referat fra dialogmøde med Bofællesskaberne 19. maj Referat dialogmøde på Bramsnæsvig docx 10. Referat Dialogmøde Ældrecentrene - bruger og pårørendemøde 10. marts 2014.dot 11. ny Venteliste til boliger 20 maj 2014.xlsx

6 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 4 3. SSÆ - Status på hjælpemiddelsområdet Sagsnr.: 14/2326 Resumé: I status 2013 for hjælpemiddelområdet præsenteres en sammensætning af de væsentligste omkostningsområder for hjælpemiddelområdet og de udfordringer og trusler der er for rammesætningen af hjælpemiddelsbudgettet. I Visitation & Bestiller har der i 2013 været fokus på forandringer og implementering af ændrede sagsbehandling, med formålet, at nedbringe den eksisterende venteliste på hjælpemiddelområdet. I 2013 har gennemsnittet været på over 100 sager, grundet en stigende tilgang af ansøgninger. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at status på hjælpemiddelområdet 2013 tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: I status er der regnskabstal for året 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 der synliggør tendenser af udgiftsudviklingen inden for hjælpemiddelområdet. Udviklingen i ansøgninger til genbrugelige hjælpemiddel for Tabel 2 viser udviklingen i ansøgninger til genbrugelige hjælpemidler for ovenstående periode. Antal af nye ansøgninger

7 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 5 Afsluttet sager Som det fremgår af tabel 1 er antallet af ansøgninger steget støt siden 2011 i samlet set en stigning på 13 %. Ny kontraktaftale om depotdrift i Lejre Kommune Pr. 1. januar 2013 indkørte Lejre Kommune en ny aftale med leverandør Zealand Care. Tabel 3 I Lejre Kommune havde vi en samlet udgift fra kr. i 2009 til 2012 på kr. hvor årsafgiften fra Zealand Care ikke er medindregnet. I 2013 er udgiften til Zealand Care kr. heri er ikke medregnet depotdrift og indkøb af hjælpemidler. Det er særligt genbrugelige hjælpemidler der er stigende. Disse hjælpemidler udlånes af Zealand Care, der administrerer og håndtere genbrugshjælpemidlerne, herunder reparation, udbringning, rengøring etc. Kontrakten med Zealand Care er udløbet i udgangen af Tilbagekøb af hjælpemidler fra privat leverandør, ny ordning med depotdrift af genbrugelige hjælpemidler og køb af disse giver også budgetmæssige udfordringer. Der er indlagt en besparelse på 2,5 mio. kr. fr budget 2012 til For kørselsområdet ville den fremtidige ordning bibringe væsentlige besparelser, idet Lejre Kommune varetager de fleste af kørselsopgaverne i eget regi. En ændring fra tidligere. Tabel 4. viser kørselsudgifter for afhentning og levering af hjælpemidler. Der ses en stigning i udgifterne i 2010 sammenlignet med I 2012 er der en besparelse på ca. 50 % i forhold til I 2013 ses effekten af egen bil, idet der er en besparelse på 77 % i forhold til 2010, dog er omkostningerne til bil, løn og drift af egen bil ikke indregnet. Tabel 4 og tabel 5 viser, hvorledes kørselsudgifterne fordeler sig over året / månedligt. Udgifter der betales af Lejre Kommune til Zealand Care, samt antal kørsel pr. måned. Tabel 4. Måned Kørsel 2009 Kørsel 2010 Kørsel 2011 Kørsel 2012 Kørsel 2013 Januar , , , , ,32 Februar , , , , ,61 Marts , , , , ,11 April , , , , ,12 Maj , , , , ,83

8 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 6 Juni , , , , ,87 Juli , , , , ,22 August , , , , ,10 September , , , , ,43 Oktober , , , , ,59 November , , , , ,52 December , , , , ,66 Tabel 5 Borgerbesøgene har særligt været stigende i 2013, hvor et borgerbesøg kan tage gennemsnitligt 2 3 timer. Disse besøg forekommer ofte ved mere komplicerede sager der kræver lang sagsbehandling før sagen kan afsluttes. Udfordringer for kropsbårne hjælpemidler Der ses en markant stigning i kropsbårne hjælpemidler, diabetesprodukter, inkontinensog stomihjælpemidler. Der er allerede en del kontraktaftaler med leverandører for området og Lejre Kommune har forsat planer om fremadrettet at gennemfører en række udbud, f.eks. kompressionsstrømper og brystproteser, der gerne skulle give nogle besparelser. Udgifterne til diabeteshjælpemidler er stigende fra 2010 til 2013 og vil i de kommende år i takt med større forekomst af diabetes i befolkningen - livstilssygdomme. Særligt for Inkontinens og stomiområdet er en stigning af udgifterne på 29 % fra 2010 til Bevillinger af høreapparater centraliseret i Regions-regi, hvilket har været gældende fra 1. januar For hjælpemiddelområdet var der i 2013 samlet set et underskud i budgettet på ca. 3 mio. kr. Det er særligt været bilområdet med en merudgift svarende til 252 % over de forløbne år, derudover indkøb til depot drift af genbrugelige hjælpemidler i Lejre Kommune. Der er opsat loftlift på samtlige midlertidige boliger, da borgernes problemstillinger er komplekse og det bedrer plejens arbejdsmiljø i forhold til håndtering af borgeren Indsatsområder fremadrettet for 2014; Der er sket et skift fra at tænke i passiv hjælp og pleje til, at tænke meget mere i hjælpemidler og træning, hvilket bidrager med andre udfordringer for både bevilling og visitering af hjælpemidler. Der er derfor lagt op til fremadrettet, at arbejde mere

9 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 7 tværgående i organisationen. Der er ansat en ekstra sagsbehandlende terapeut for, at sikre det tværgående samarbejde, hurtigere udskrivelser og nedbringelse af ventelisten. Desuden er tænkning omkring velfærdsteknologiske hjælpemidler for medarbejderne i hjemmeplejen i fokus med formålet, at frigive tid hos medarbejderne, opretholde bedre arbejdsmiljø og forbedre servicekvaliteten for borgerne, ex. bidet, loftlifte med en person betjening, hvilket tænkes ind i Frit Valgs området for Visitation & Bestiller har sideløbende med projekter der er rehabiliteringsorienterede iværksat en bredere bevægelse i retning mod et rehabiliterende perspektiv på borgeren. Status forsøger via gennemgang af områdets økonomiske, lovmæssige og demografiske betingelser, at give en indikation af hvordan effektiviseringer og budgetoverholdelse kan gennemføres. Dette ud fra de indsatsområder som administrationen vurderer i status. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at efter indgåelse af den nye kontraktordning fra den 1. januar 2013, med drift af hjælpemiddelsdepotet af leverandør Zealand Care, at der ved driften af afhentning og aflevering af hjælpemidler i Lejre Kommunes i eget regi, er vist forbedringer og bedre service for borgerne. Der ville fremadrettet være fokus på de muligheder velfærdsteknologien kan bidrage med i Lejre Kommune, og det vil bliver vurdere, hvorvidt bestemte former for hjælpemidler kan frigøre ressourcer samt styrke samarbejdet på tværs i Lejre Kommune og om hjælpemidlerne bredt set kan gøre borgerne mere selvhjulpen. Handicappolitik: Ingen relevans. Økonomi og finansiering: Ingen konsekvens i relation til status Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre

10 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 8 4. SSÆ - Evaluering af sygeplejeklinikker med høringssvar Sagsnr.: 11/3060 Resumé: Oprettelsen af en sygeplejeklinik på tre lokaliteter blev godkendt i marts 2011 og åbnet i efteråret Anvendelsen af sygeplejeklinikerne er evalueret i løbet af efteråret 2013, for at synliggøre resultaterne og for at påbegynde planlægning af videreførelse af klinikkerne. Udvalget bedes godkende evalueringsrapporten og tage høringssvarene til efterretning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget godkender evalueringsrapporten 2. at høringssvarene tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt med den præcisering, at de 3 sygeplejeklinikker fortsætter. Sagsfremstilling: I efteråret 2011 blev der oprettet en sygeplejeklinik, fordelt på tre lokaliteter; på Bøgebakken, Grønnehave og Hvalsø Ældrecenter. Hensigten med etableringen af sygeplejeklinikkerne var at tilbyde borgerne større fleksibilitet og samtidig forbedre arbejdsmiljøet for sygeplejerskerne, som udøver sygepleje. Anvendelsen af Sygeplejeklinikken har været genstand for evaluering i løbet af efteråret 2013, hvor der i evalueringsrapporten fokuseres både på kvantitative og kvalitative erfaringer med anvendelsen af sygeplejeklinikkerne fra de seneste 2 år. Den kvantitative evaluering er baseret på besøgsstatistik samt informationer fra den kommunale sygepleje. Et kort resume af den kvantitative evaluering viser, at fra juni til oktober 2013 har der været i alt 19 borgere, svarende til 361 konsultationer på sygeplejeklinikken der har været flest mandlige borgere i alt 68,4 % gennemsnitsalderen for besøgende er 70,7 år Den kvalitative evaluering er baseret på samtaler, observationer og interview med borgere og sygeplejersker. Et kort resume af den kvalitative evaluering viser, at sygeplejeklinikerne opleves som et godt initiativ, der giver fordele i relation til arbejdsmiljø. Det vil sige belysning, arbejdsstillinger, hygiejne, adgang til remedier og dermed højere kvalitet af sygepleje

11 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 9 borgerne oplever fleksibiliteten og muligheden for at planlægge egen sygeplejebehandling som et gode sygeplejeklinikken lever op til forventningerne, bortset fra, at det ikke er lykkedes at øge antallet af borgere til at benytte sygeplejeklinikken. Den samlede evaluering har synliggjort, at målene der blev fastlagt ved projektets start er nået, bortset fra antallet af borgere der benytter sig af sygeplejeydelser på klinikken. Anvendelsen af sygeplejeklinikken på Hvalsø Ældrecenter har igennem hele perioden været begrænset på grund af lugtgener fra det nedlagte køkken. Der er flere gange foretaget rensning af kloak og udluftningen. Dette har hjulpet i en kortere periode, men så er lugtgenerne vendt tilbage. Der er i 2013 behandlet et anlægsønske for ændring af køkkenet til andet formål, men dette er ikke prioriteret. Evalueringsrapporten indeholder anbefalinger til øget brug af sygeplejeklinikkerne: At indføre praksis, hvor borgere, som opfylder kriterierne for at møde op i sygeplejeklinikken, udelukkende vil få tilbudt sygepleje på klinik At øge informationen om tilbuddet i sygeplejeklinikken, transportmuligheder med flextrafik og busser At udvide anvendelsen af sygeplejeklinikken Genetablering af klinikken i Hvalsø, hvor mulighederne for at anvende et alternativt lokale undersøges At der i en 6 mdr. periode optimeres i forhold til henvisninger, information til borgerne om tilbuddet, øget information til praktiserende læger og andre som kan tænkes at anvende klinikken. Den kvalitative og den kvantitative evaluering har godtgjort, at målene fra projektets start er nået. Antallet af borgere der benytter sygeplejeklinikerne kan øges ved blandt andet at ændre praksis, således at de borgere der opfylder kriterierne for at møde op, udelukkende får tilbudt sygepleje på klinikkerne. Udtalelser: Ældrerådet har indgivet høringssvar på evalueringsrapporten, hvori de finder det beklageligt, at baggrundsmaterialet er begrænset, både i form af registrerede klienter og tidsperiode for evaluering. Ældrerådet mener ikke, at det er tilstrækkeligt grundlag til evaluering. Ældrerådet er skuffet over at deres forventninger til klinikkerne ikke er opfyldt, og at lugtgenerne i Hvalsø ikke har kunnet løses. Desuden påpeger Ældrerådet, at den administrative løsning af bookning bør kunne løses. Endelig udtaler Ældrerådet at evalueringsrapporten på grund af det begrænsede materiale ikke har den store værdi. Ældrerådet mener stadig, at ideen med 3 sygeplejeklinikker er rigtig god, og opfordrer til at problemerne bliver løst, samt opfordrer til at udviklingen af sygeplejeklinikkerne følges tættere fremover. Handicaprådet har i deres høringssvar taget rapporten til efterretning.

12 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 10 Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at evalueringsrapporten i sin helhed giver informationer der kan anvendes til at styrke anvendelsen af sygeplejeklinikkerne. Det kan oplyses at lugtgenerne på klinikken i Hvalsø er forsøgt udbedret flere gange. I forbindelse med at køkkenet nu bliver tømt for inventar, vil der ske en afpropning af afløb, som er den endelige løsning på lugtgener. I den oprindelige godkendelse af oprettelse af sygeplejeklinikker, blev det besluttet at borgerne skulle kunne vælge frit mellem klinik eller hjemmebesøg. Denne beslutning kan tages optil revision, når alle klinikker fungerer med det formål at borgere som er mobile kun får dette tilbud. Borgere som er meget syge/svage vil stadig få besøg i hjemmet og denne afgørelse er udelukkende et fagligt skøn. Handicappolitik: Tilbud om sygepleje på klinik og dermed frihed til at vælge sted og tidspunkt for denne ydelse er i overensstemmelse med handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Et prisoverslag på fjernelse af lugtgenerne beløber sig til ca kr. Prisoverslaget indeholder permanent afpropning af samtlige 23 afløb, og reetablering af gulv, permanet fjernelse af emhætter og afpropning af ventilationsskakter samt hovedrengøring. Udgiften kan finansieres af Aktiv & Sund-hele livet, således der kan tilbydes sygepleje på Hvalsø Ældrecenter. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Handicaprådet - høringssvar vedr. Evalueringsrapport vedr. sygeplejeklinikker.docx 2. Ældrerådet - Høringssvar - Evalueringsrapport, Sygeplejeklinikker.doc 3. Evalueringsrapport sygeplejepdf.pdf

13 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Revideret leverandørkontrakt for pesonlig pleje med høringssvar Sagsnr.: 14/3371 Resumé: Lejre Kommune har revideret de nuværende leverandørkontrakter til indgåelse med frit valgs leverandører på personlig pleje. Der fremlægges et beslutningsoplæg for den fremadrettede kontrakt både med de nuværende leverandører og nye leverandører i Lejre Kommune efter godkendelsesmodellen. Udvalget bedes godkende leverandørkontrakten og tage høringssvarene til efterretning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Lejre Kommune fortsætter med den nuværende udmøntning af det frie valg via godkendelsesmodellen 2. at den nye kontraktaftale godkendes 3. at høringssvarene tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Lejre Kommune har udarbejdet nye kontrakter til indgåelse med frit valgs leverandører på personlig pleje. Den 1. januar 2003 trådte loven om frit valg af personlig pleje og praktisk hjælp i kraft. Loven giver muligheden for, at ydelser der er tildelt efter Serviceloven 83 kan leveres af private leverandører. Formålet med ændringerne af kontrakterne har bl.a. været, at sikre kommunen bedst muligt fremover. Denne sikring dækker f.eks. at leverandørernes medarbejdere får løn, arbejdstid og andre vilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter er gældende for arbejde af samme art inden for vedkommendes fag. Et andet eksempel er firmaets økonomiske stabilitet, således at kommunen ikke pludselig skal overtage opgaverne efter et firma. Der stilles flere krav til ansøgerne om ansatte i virksomheden for levering af personlig pleje, og virksomheden skal beskrive de faglige kompetencer i firmaet. Tiltag der skal være med til at sikre, at borgerne får den hjælp og pleje, som de har krav på. Den hidtidige kontrakt har trængt til et gennemsyn og en opdatering i forhold til gældende praksis og sammenlignet med andre kommuners praksis på området. Forhøjelse af sikkerhedsstillelsen bibeholdes på samme nuværende kr. for kommunen. Garantien skal kunne dække den omkostning, som kommunen vil få, såfremt et privat firma går konkurs eller på anden måde ikke vedligeholder sin kontrakt og kommunen derfor skal overtage forpligtigelserne overfor borgerne. Der er indsat afsnit om beredskabskrav, arbejdsklausul, ændringer i ejerforhold, samt kvalitetssikring og kontrol af den leverede ydelse. Standardvilkårene er de samme for kommunale og private leverandører.

14 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 12 Social- og Integrationsministeriet har ændret Lov om social service ift. reglerne for frit valg og udbud for området. Lovforslaget trådte i kraft april 2013 og skal sikre borgerens frie valg på alle serviceområder ift. Serviceloven 83. I Lejre Kommune er der 2 leverandører til personlig pleje, hvoraf den ene er kommunal leverandør. Lejre Kommune afregner de private leverandører på lige vilkår med den kommunale leverandør. Generelt opleves et godt samarbejde mellem Lejre Kommune og de private leverandører. Vi har allerede en rigtig god kommunal hjemmepleje. Konkurrencen fra det private vil også være med til at holde den kommunale hjemmepleje på et konstant udviklingsspor, der fortsat sikre en høj kvalitet og god service til borgerne. Kommunen kan tilvejebringe det frie valg ved, at anvende fritvalgsbevis, hvor borgeren kan indgå aftale med en CVR-registreret virksomhed om levering af de ydelser, borgeren er visiteret til. Det er ikke et krav om, at Lejre Kommune skal anvende fritvalgsbevisordningen. Der knytter sig dog en række udfordringer af styringsmæssig og økonomisk karakter til brugen af fritvalgsbeviser ex. udvikling af ydelserne der tænkes ind i sammenhæng i forbindelse med rehabilitering, øget administration da borgerne kan vælge mellem et ubegrænset antal leverandører. Sagens bilag er følgende: Kontrakt og betingelser Kravspecifikationer for personlig pleje Lov om Socialservice 91 94a. Udtalelser: Ældrerådet tager revisionen af leverandørkontrakten for personlig pleje til efterretning. Handicaprådet har ingen bemærkninger til høringsmaterialet. DH Lejre har supplerende bemærkninger, der er vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der kan være en række udfordringer i forbindelse med brugen af fritvalgsbeviser. Fritvalgsbeviser kan betyde øget administration, øge kommunens tilsynsforpligtigelser og give udfordringer i samarbejdet. De private leverandører har ikke et incitament til at gøre borgerne mere selvhjulpen og afregningen sker efter kommunens timepris og dermed ikke et økonomisk potentiale. Erfaringer fra andre kommuner vedr. tidligere anvendelse af servicebeviser viser, at de ikke er særligt efterspurgt af borgerne. Administrationen vil fremadrettet have stor fokus på området og de markedstendenser der viser sig i andre kommuner, der har udbudt ydelser af både personlig og praktisk pleje. Handicappolitik: Kontrakten har været til høring i både Ældrerådet og Handicaprådet, således at relevante høringsberettigende er hørt i henhold til Handicappolitikken. Økonomi og finansiering: I forhold til andre kommuner er ressourceforbruget på frit-valgsområdet i Lejre Kommune effektivt.

15 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 13 På frit-valgs databasen sammenlignes Lejre Kommunes timepriser med alle 98 kommuner. På timeprisen for personlig pleje i dagtimerne ligger Lejre Kommune nummer 18, for aften og weekend tid for personlig pleje er Lejre Kommune nummer 37. For året 2013 er der således afregnet timer for den kommunale leverandør af personlig pleje, hvoraf de 726 timer udgøres af den private leverandør. Det lave tal skyldes frafald af Falck som leverandør ultimo 2012, hvor borgere i Lejre Kommune har valgt den kommunale leverandør. Den nuværende rehabiliterende indsats under Aktiv & Sund hele livet arbejder på (Nye veje) og har fokus på at sikre effektiviseringer og besparelser. Den rehabiliterende tilgang kræver tæt koordination på tværs af opgaver og faggrænser. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Høringssvar fra Ældrerådet - Revision af leverandørkontrakt, personlig pleje.doc 2. Udsnit af SEL Kontrakt - Frit-Valgs ordning 4. Kravsspecifikation - Personlig pleje - kontrakt endeligt udkast.docx 5. Handicaprådet - høringssvar vedr. revideret leverandørkontrakt for personlig pleje.docx 6. Supplerende høringssvar fra DH Lejre om personlig og praktisk hjælp 2014.docx

16 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Kvalitetsstandard for de forebyggende hjemmebesøg i Lejre Kommune med høringssvar Sagsnr.: 14/5401 Resumé: I henhold til Servicelovens 79a tilbydes borgere der er fyldt 75 år et forebyggende hjemmebesøg. Der er udarbejdet et forslag til ændring af nuværende kvalitetsstandart. Udvalget bedes godkende kvalitetsstandarden og tage høringssvaret til efterretning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget godkender kvalitetsstandard for de forebyggende hjemmebesøg 2. at udvalget tager Ældrerådets høringssvar til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Ifølge Servicelovens 79a, skal der tilbydes hjemmebesøg til borgere, der er fyldt 75 år. Formålet er at drøfte og understøtte den enkelte borger i en svær situation, hvor der kan være behov for ekstra støtte og hjælp. De forebyggende hjemmebesøg er i 2013 blevet tilbudt til 1382 borgere og der er gennemført besøg hos 872 borgere. Kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg blev ændret i Ændringen medfører, at det er muligt at udelade besøg hos borgere, der er visiteret til og modtager praktisk og personlig bistand mere end 2 gange i døgnet samt borgere, der er bosat på institutioner. I Lejre Kommune vil demografien være stigende de næste fem år med en årlig tilgang på ca. 280 nye 75-årige borgere, der skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Denne øgede tilgang kan håndteres ressourcemæssigt ved at tilnærme ny formulering af kvalitetsstandarten for forebyggende hjemmebesøg, med udgangspunkt i Ældrekommissionens oplæg og gældende lovgivning i Serviceloven 79a. Formålet med tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at opprioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats over for ældre, der har behov for råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel. I henhold til lovgivningen er kommunen forpligtet til én gang årligt, at tilbyde et uopfordret, men ikke uanmeldt, besøg i borgerens eget hjem. Tilbuddet om hjemmebesøg skal gives direkte til den enkelte borger f.eks. pr. brev eller pr. telefon. Proceduren for henvendelser vil kunne målrette ressourcerne til at øge fokus på udsatte borgere der, hvor der er størst behov for en forebyggende og sundhedsfremmende indsats.

17 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 15 Ændringen vil ske i nuværende procedure i målgruppen fra 76 år til 79 år, fra et tilbud om besøg i et brev med forslag til dato og klokkeslet, til et brev, hvor borgeren selv skal tage kontakt til den forebyggende medarbejder, hvis borgen ønsker et besøg. Fastholdelsen i det første tilbud til 75-årige og fra 80 år om et hjemmebesøg med dato og klokkeslæt for besøg, vil give mulighed for efterfølgende at kunne tilbyde fokuserede og opfølgende besøg f.eks. ved begyndende funktionsevnetab, ensomhed m.m. Der vil forsat være mulighed for at kunne tilbyde cafémøder med specifikke emner målrettet gruppen af ældre borgere. Udtalelser: Ældrerådet tager revisionen af kvalitetsstandarden til efterretning. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at en tilpasning af breve til borgerne og besøg, vil være i overensstemmelse med hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. Handicappolitik: Indsatser omkring forebyggende hjemmebesøg og forebyggelse generelt understøtter kommunens handicappolitik og værdier, såsom frihed til at træffe egne valg og uafhængighed af andre personer. Med udgangspunkt i borgerens individuelle behov, understøtter de forebyggende besøg også respekt for forskellighed og individuelle udviklingsmuligheder. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Høringssvar fra Ældrerådet - Kvalitetsstandard for Forebyggende hjemmebesøg.doc 2. kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg.

18 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Revideret demenspolitik med høringssvar Sagsnr.: 14/5071 Resumé: Demenspolitikken fra 2011 er revideret, både i form og indhold, således at politikken stemmer overens med de nationale og regionale indsatser på demensområdet. Der er tilføjet helt nye afsnit i politikken og det foreslås, at Udvalgsformanden indleder med forord. Udvalget bedes godkende den reviderede demenspolitik og tage høringssvarene til efterretning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at den reviderede demenspolitik godkendes 2. at høringssvar fra Ældrerådet og Alzheimerforeningen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Udkast til ny demenspolitik 2014, indeholder nye tiltag i forhold til Demenspolitikken fra Høringsvar vedhæftet Indholdsmæssigt er politikken tilpasset i forhold forløbsprogram for personer med demens vedtaget i region Sjælland i Lovgrundlaget er desuden mere detaljeret beskrevet med servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse over for voksne. De væsentlige ændringer og tilføjelser er: En indledning som indeholder viden om demens Lejre Kommunes vision for demensindsatsen Formålet er tydeligere defineret, og opstillet i punktform med efterfølgende uddybning af tilbud og muligheder. Lejre Kommune vil medvirke til, at viden om demens sygdomme bliver udbredt mest muligt. Jo større viden der generelt er om demens, jo lettere vil den enkelte borger med demensproblematik forholde sig til problemet. Større viden vil også forbedre støtten fra omgivelserne til borgeren med en demenssygdom. Offentlig oplysning og foredrag sker gennem samarbejde med private organisationer som f.eks. Ældresagen og Alzheimer foreningen. Lejre Kommunes tilbud: I Lejre Kommune er demenskoordinatoren omdrejningspunkt for alle interne og eksterne henvendelser vedr. borgere med demenssymptomer

19 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 17 Sundhedspersonalet skal sikres tilstrækkelig viden om demens, og samvær med demensramte borgere Demensindsatsen skal rumme særlige tilbud om støttegrupper for borgere med demens i tidlig fase, hvor de kan finde støtte og samvær med ligesindede. Støttegrupperne kan være udelukkende af social karakter med udveksling af oplevelser og erfaringer. Støttegrupperne kan også være en kombination af fysisk aktivitet og socialt samvær ud fra ideen om, at motion styrker hukommelsen Demensindsatsen bygger på en helhedsorienteret og individuel tilgang til borgerne Demensindsatsen skal ligeledes tilbyde rådgivning til pårørende såvel individuelt som i grupper Koblingen til det overordnede om at fremme aktivitet og sundhed i kommunen, er beskrevet således: I Lejre Kommune er det overordnede vision, at den enkelte borger længst muligt er aktiv og sund hele livet. Lejre Kommune yder en særlig målrettet indsats over for borgere med demens, så også disse borgere har samme muligheder for aktivitet hele livet. Udtalelser: Ældrerådet påskønner i høringssvaret, at kommunens politik på området føres Up to date og tager revisionen af demenspolitikken til efterretning. Alzheimer foreningen har ikke indgivet høringssvar Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at udkast til demenspolitik er i overensstemmelse med de nationale og regionale tendenser i demensindsatsen samt at demensindsatsen har undergået en dynamisk udvikling siden den første politik blev formuleret i 2007, og det afspejles i udkast til demenspolitik Handicappolitik: Den reviderede demenspolitik er i overensstemmelse med handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Høringssvar fra Ældrerådet - Demenspolitik 2014.doc 2. Revideret demenspolitik og læsevejledning 3. Læsevejledning

20 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Frigivelse af anlægsmidler til Aktivitetscenteret Østergade Sagsnr.: 14/6457 Resumé: Til budget 2013 blev der vedtaget en anlægsbevilling til opførelse af tilbygning ved Aktivitetscentret i Østergade 1, Hvalsø. Opførelsen har været udsat på grund af ekspropriering af dele af grunden ved Østergade 1, Hvalsø. Udvalget bedes indstille at midlerne frigives og administrationen bemyndiges til at gennemføre tiltag i forbindelse med nybygningen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der frigives en anlægsbevilling på 2,4 mio. kr., til nedrivning af eksisterende pavillon samt opførelse af ny tilbygning i Østergade 1., 4330 Hvalsø 2. at anlægsbevillingen finansiers af det i budgettet for 2013 afsatte rådighedsbeløb 3. at administrationen bemyndiges til at udbyde og gennemføre de nævnte tiltag 4. at administrationen bemyndiges til at vælge og kontrahere med entreprenører. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales. Carsten Rasmussen (A) deltog ikke under behandling af sagen. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Line Jacobsen (V) Carsten Helles Rasmussen (V) Sagsfremstilling: Til budget 2013 blev der vedtaget en anlægsbevilling til opførelse af en tilbygning ved aktivitetscentret i Østergade 1 i Hvalsø. I 2013 var dele af grunden eksproprieret til Bane Danmark, hvorfor opførelsen blev udsat. I løbet af 2013 blev alternativer og muligheder for at udvide tilbygningen med et grønt byrum undersøgt og drøftet med aktivitetscentrets repræsentanter. Ligeledes blev ved budget 2014 søgt tillægsbevilling, således at den eksisterende udtjente pavillon der

21 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 19 ligger i forbindelse med bygningen samt at den eksisterende sal i hovedbygningen kunne forlænges. Denne ansøgning blev dog ikke imødekommet, hvorfor projektet tilpasses disponerede midler. Brugerrådets ønske er, at eksisterende motionsfaciliteter (der huses i den gamle pavillon) flyttes til tilbygningen. Tilbygningen skal ligeledes indeholde toiletter med bad, rengøringsrum, depot og the køkken. Brugernes ønske om forlængelse af den eksisterende sal med ca. 5 meter, vurderes ikke at kunne indeholdes i budgettet og vil således ikke blive udbudt eller gennemført. Projektet udbydes i totalentreprise i omvendt indbudt licitation, hvor størst mulig imødekommenhed af brugernes ønsker bliver tildelingskriterier for udbuddet. Der er i forslaget ikke indeholdt renovering eller energioptimering af eksisterende bygning. Energiforbedringer og vedligeholdelse af klimaskærm i Lejre Kommunes ejendomme bliver udført ud fra en samlet plan og centrale puljer til dette formål. Der er i projektet ikke indeholdt inventar eller nye træningsmaskiner. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der kan opføres en tilbygning til træningsfaciliteter til de mange brugere i aktivitetscentret, og på den måde medvirker til at opfylde kerneopgaven som er Aktiv & Sund hele livet. Administrationen vurderer også at tilbygningen må tilpasses de afsatte midler. Handicappolitik: Der etableres handikaptoilet i tilbygningen. Der ændres ikke på forhold i eksisterende bygning. Adgang til tilbygning udføres niveaufrit efter BR10. Økonomi og finansiering: Projektet udbydes i totalentreprise i omvendt indbudt licitation. Totalentreprisen sættes til 1,7 mio. kr. Resterende kr. bruges til nedrivning af gammel pavillon, miljøscreening, intern byggestyring, byggesagsbehandling og usikkerhed i forbindelse med tilbygning. I dette byggeprojekt er der ingen midler til renovering eller reetablering af parkeringspladsen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

22 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Evalueringsrapport på velfærdsteknologiske hjælpemidler til Bøgebakken Sagsnr.: 12/1072 Resumé: Økonomiudvalget besluttede den 14. februar 2012 at bevillige kr. til indkøb og igangsættelse af ny velfærdsteknologi på Plejecenteret Bøgebakken under Center for Velfærd & Omsorg. Anvendelse af de indkøbte velfærdsteknologiske løsninger er evalueret løbende og der er udarbejdet en evalueringsrapport i foråret Udvalget skal drøfte sagen og videresende statusrapporten til høring i Ældreråd og Handicapråd. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at statusrapporten med anbefalinger drøftes 2. at rapporten sendes til høring i Ældreråd og Handicapråd. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Lejre Kommune påbegyndte i marts 2012 et projekt om afprøvning af velfærdsteknologiske hjælpemidler på Plejecenteret Bøgebakken. Det skete med afsæt i en beslutning i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre d. 06. februar 2012, som Kommunalbestyrelsen tilsluttede sig på mødet d Projektet er nu gennemført og der er udarbejdet en velfærdsteknologisk vurdering i form af en evalueringsrapport. Evalueringsrapporten er udarbejdet i perioden marts-april Evalueringen beskriver resultater og potentialer inden for de afprøvede velfærdsteknologier. Evalueringsrapporten beskriver teknologiernes konsekvenser vurderet i forhold til organisationen og de økonomiske potentialer. Desuden er derfor hver teknologi en opsamling på, hvad administrationen anbefaler fremadrettet. Formålet med projektet har været at udvælge, afprøve, evaluere og implementere velfærdsteknologiske løsninger indenfor rammerne af et plejecenter. Hensigten har været at udnytte personalets eksisterende ressourcer dér hvor det giver bedst mening og lade teknologien supplere indsatsen hvor det er hensigtsmæssigt. Ligeledes har det været hensigten med de testede velfærdsteknologiske hjælpemidler, at bidrage til at borgerne bliver mere selvhjulpne. Det er lykkes at gennemføre projektet. Alle de teknologiske hjælpemidler der skulle indgå i projektet, har nu været testet. De enkelte resultater beskrives nærmere i evalueringsrapporten. I evalueringsrapporten fremgår det, at løftepuder og madrasser allerede anvendes i driften. Parosælerne og demenslænestole er også indkøbt og testet i perioden. Begge teknologier benyttes, men kun i begrænset udstrækning. Det er ikke på det nuværende grundlag administrationens anbefaling at kommunen investerer yderligere i netop disse produkter.

23 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 21 Toiletter med vaskefunktion og loftlifte til forflytning, er endnu ikke udfoldet tilstrækkeligt til at blive en fast del af driften. Forventningerne er, at disse teknologier vil blive udbredt til flere områder i kommunen. Indenfor de kommende år, vil det blive et krav til alle kommuner, at vasketoiletter, forflytning og spiserobotter bliver yderligere udbredt. Robotstøvsugere og robotter til gulvvask, har man i projektet valgt ikke at gå videre med på nuværende tidspunkt. Forventningen er at kommunen på længere sigt vil gøre brug af robotstøvsugere, men på kort sigt anbefales det alene at følge udviklingen indenfor denne teknologi. Så kan Lejre Kommune på et senere tidspunkt genoptage brugen af robotter i rengøringen. Udtalelser: Evalueringsrapporten sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet efter udvalgets drøftelse af sagen. Administrationens vurdering: Velfærdsteknologi er ikke et entydigt begreb, men dækker over en række meget forskellige teknologier. Hver enkelt teknologi skal derfor undersøges nærmere både i forhold til hvad teknologien kan i sig selv og hvad det kræver af organisationen at implementere teknologien. Administrationen ser store potentialer for nogle teknologier, der kan bidrage til at give plejeområdet et kvalitativt løft. Administrationen vurderer, at kommunen med fordel kan fastholde eller udvide brugen af både madrasser og løftepuder. Ligeledes vurderes det, at der skal arbejdes videre med at udrulle forflytning og brug af vasketoiletter. Endelig vurderer administrationen, at vi følger teknologien indenfor robot-rengøring. Administrationen vurderer samlet, at Lejre Kommune fremover indretter sig på at fortsætte med at være skarpe i udvælgelsen af teknologier. For flertallet af nye teknologier, er det en fordel at være second mover, således at kommunen drager fordel af andre kommuners erfaringer. Enkelte strategiske udvalgte teknologier, kan vælges, så Lejre Kommune markerer sig i forhold til den overordnede vision, Lejre Strategien. Handicappolitik: Anvendelsen af de velfærdsteknologiske løsninger understøtter Lejre Kommunes Handicappolitik og værdier, såsom frihed til at træffe egne valg, planlægge egen tid og uafhængighed af andre personer. Økonomi og finansiering: Økonomiudvalget bevilgede den 14. februar 2012 en samlet ramme på kroner til udvælgelse, afprøvning og evaluering af relevante velfærdsteknologier centreret om plejecenteret Bøgebakken. Der har været afholdt udgifter til projektet i både 2012 og 2013 og udgifterne fordeler sig som det ses her: Pulje til velfærdsteknologi ,00 2 stk. ParoSæl ,00 Kursus i brug af ParoSæl ,40 Løn ifm ParoSæl 801,80 3 løftepuder ,00 Løn ifm løftepuder 368,00 4 ThevoVital madras + 2 ThevoChair ,50

24 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 22 6 ThevoVital madras ,00 Loftskinner og loftlifte ,00 Temadag om el-badestole 1.950,00 Welltec Coway toilet ,00 Samlet forbrug ,70 Resterende beløb ,30 Projektet har således ikke udnyttet den fulde ramme, men ønsker at videreføre de ubenyttede midler til at fortsætte afprøvning og test af velfærdsteknologi på Bøgebakken. Både inden for området bidet/vasketoilet og inden for loftlifte til forflytning, vil der være et behov for at indkøbe yderligere udstyr, hvis vi skal videre med at udbrede erfaringerne. Beslutningskompetence: Udvalget for Sundhed, Social & Ældre Bilag: 1. Velfærdsteknologi på Bøgebakken - Slutevalueringsrapport d docx 2. velfærdsteknologi -evalueringsrapport_forside.pdf 3. Velfærdsteknologi på Bøgebakken - Slutevalueringsrapport d pdf

25 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Ansøgninger til 2. ansøgningsrunde Frivilligt socialt arbejde Sagsnr.: 14/5319 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal iht. Servicelovens 18 hvert år afsætte et beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde med det formål, at styrke samarbejdet mellem kommunen og det frivillige sociale arbejde. Der er indkommet 7 ansøgninger til 2. ansøgningsrunde 2014 vedrørende tildeling af støtte iht. Serviceloven 18 Frivilligt Socialt Arbejde. Der skal i denne sag vurderes og godkendes fordeling af puljebeløb på kr. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget med baggrund i budgettet for 2014 vurderer og godkender de af administrationen anbefalede vurderinger om tilskud til de 7 foreninger der har søgt om 18 midler. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen har den 26. marts 2007 godkendt Retningslinjer for samarbejdet med frivillige sociale foreninger og organisationer i Lejre Kommune. Retningslinjerne er revideret af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 2. marts 2009 og den 1. september Af Retningslinjerne fremgår det, at: Lejre Kommune primært ønsker at yde støtte til sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Der vil derfor blive lagt vægt på, at aktiviteten har et konkret sundhedsfremmende og forebyggende mål og indhold, som kan skabe eller fastholde fysisk og psykisk sundhed hos en gruppe af borgere, og/eller at aktiviteten har netværksskabende formål Lejre Kommune først og fremmest ønsker at støtte aktiviteter, der retter sig mod personer, der bor i Lejre Kommune Der i henhold til de af Lejre Kommune vedtagne retningslinjer for støtte til frivilligt socialt arbejde, ikke ydes støtte til udflugter eller aktiviteter, der udelukkende har et underholdningsmæssigt eller selskabeligt indhold Tilskud til transport kan ydes, hvis aktiviteten i øvrigt har et sundhedsfremmende eller forebyggende indhold Der endvidere ikke ydes generelle tilskud til kontorhold eller anskaffelser, men at der kan ydes støtte til administrative omkostninger (porto, papir, annoncer o.l.) i forhold til den konkrete aktivitet. Herunder fremlægges administrationens forslag om prioritering af tildeling af midler til de 7 ansøgninger for 2. ansøgningsrunde 2014.

26 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side Ældre Sagen Bramsnæs søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til telefongodtgørelse og kurser for de frivillige vedrørende telefonstjerne, hjælp i husene til aktivering og social aktivitet, besøgs- og vennetjeneste (kørselsgodtgørelse til koordinator) og til PC-hjælp (kørselsgodtgørelse for frivillig). Målgruppe: Ældre borgere Bramsnæsområdet. Der er 1462 medlemmer i Lejre Kommune, Bramsnæsområdet. Foreningen modtog støtte i kr., kr., kr., kr., kr., kr. og kr. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Ved vurderingen anbefales det ikke, at foreningen modtager støtte i denne ansøgningsrunde med henvisning til kommunens fordelingsprincip vedr. budgetbeløb. Forslag til tilsagn om støtte: 0 kr. 2. DUT, Det udgående Team i Region Sjælland søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til afholdelse af kurser og erfaringsmøder for den frivillige medarbejder i Lejre Kommune. Målgruppe: Mennesker med alkoholproblemer. Der er 6 medlemmer og 1 frivillig i Lejre Kommune. Foreningen modtog støtte i kr., kr., kr., kr. og kr. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Ved vurderingen er der lagt vægt på det sundhedsfremmende både for den frivillige og de personer som den frivillige hjælper. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 3. Frivillignet for flygtninge - Lejre søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til cafe-møder, mande og kvindegrupper med fysiske aktiviteter, foredragsholdere, transporttilskud og mangfoldiggørelse af hvervefoldere og udsendelse af disse. Målgruppe: Alle kommunens flygtninge Der er 30 frivillige og flygtninge i Lejre Kommune. Foreningen modtog støtte i 2009 på kr., 2010 på kr., 2011 på kr., 2012 på kr. og kr. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Ved vurderingen anbefales det ikke, at foreningen modtager støtte i denne ansøgningsrunde med henvisning til kommunens fordelingsprincip vedr. budgetbeløb. Forslag til tilsagn om støtte: 0 kr.

27 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side Alzheimerforeningens lokalafdeling Østsjælland søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til honorar til Forumteater, pårørendegrupper (transport) og sociale aktiviteter. Målgruppe: Personer med demens og deres pårørende. Der er ca. 50 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen modtog støtte i 2008 på kr., 2010 på kr. og kr. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Der er ved vurderingen lagt vægt på arrangementer med foredragsholder eller evt. kommunens demenskoordinator om emnet; at belyse rehabilitering for personer med demens. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 5. Døveforeningen af 1866 søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til Værestedscafe, tirsdagsklub, debataftener, tegnsprogsfestival samt til sociale arrangementer fx teater, juletræsfest, fastelavn og Sct. Hans. Målgruppe: Døve, hørehæmmede og CI-tegnsprogsbrugere. Der er 2 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen har ikke tidligere modtaget støtte. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen ikke at være inden for rammerne, idet aktiviteterne alle er af underholdende karakter. Forslag til tilsagn om støtte: 0 kr. 6. Kræftens Bekæmpelse lokalafdeling Lejre søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til den landsdækkende oplysningskampagne Hold øje mand en kampagne der sætter fokus på mænd og tarmkræft. Foreningen har aftalt afholdelse af oplysningskampagne 1 til 2 lørdage i samarbejde med KARA Torkildstrup på pladsen. Der søges endvidere til en foredragsaften med Gert Rune. Målgruppe: Alle mænd i Lejre Kommune. Foreningen har ikke tidligere modtaget støtte. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 7. Brugerforeningen af 2003 søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til fitnesstræning for hhv. 3 unge og 3 voksne brugere. Målgruppe: Brugere af Værestedet Horseager. Der er 16 brugere i Lejre Kommune. Foreningen har tidligere modtaget støtte i kr., kr., kr., kr., kr. og kr.

28 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 26 Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Administrationen anbefaler ikke at give tilskud med den begrundelse, at foreningen modtog kr. i 1. ansøgningsrunde til 2014 til lignende aktiviteter samt med henvisning til puljens størrelse. Forslag til tilsagn om støtte: 0 kr. Administrationens vurdering: Ved vurderingen af ansøgningerne er der lagt særligt vægt på lokale initiativer målrettet kommunens borgere, og at aktiviteterne har et sundhedsfremmende og forebyggende indhold. Først derefter er aktiviteter, der ellers opfylder kommunens retningslinjer taget med. Ansøgninger med et underholdende/selskabeligt indhold er ikke kommet i betragtning, ligesom ansøgninger der modtog støtte i 1. ansøgningsrunde Der er indkommet 7 ansøgninger for i alt kr. For at kunne overholde budgettet følger administrationen nedenstående princip ved prioriteringen: Ansøgningerne behandles efter retningslinjerne, således at eventuelle ikkestøtteberettigede aktiviteter eller elementer i de enkelte ansøgninger sorteres fra. Dette kan for den enkelte ansøgning betyde, at beløbet, der efter retningslinjerne kan gives tilsagn om, vil være mindre end det beløb, der søges om. Dette er den praksis, som altid benyttes ved ansøgningsrunderne. Handicappolitik: Ved tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18 er de anbefalede tilskud fordelt ud fra de vedtagne kriterier i kommunens retningslinjer. Økonomi og finansiering: Puljen for 2014 er på kr. og der resterer efter fordeling i 1. ansøgningsrunde et beløb på kr. til fordeling. Der er givet forslag om tilsagn på kr. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Ældre Sagen Bramsnæs - Ansøgningsskema doc 2. DUT - Ansøgning 3. DUT - Bilag til ansøgning 4. Frivilligenet - Ansøgning- -18.doc 5. Frivilligenet - flygtven_folder_2013[1].doc 6. Alzheimerforeningen - Ansoegningsskema- -18 Lejre.doc 7. Alzheimerforeningen - Vedtægter.pdf 8. Alzheimerforeningen - J Roldsgaard - SV: Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde 9. Døveforeningen - Ansøgning - Lejre Kommune.pdf 10. Om Døveforeningen af 1866.pdf 11. Døveforeningen af Budget 2014.pdf

29 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side Døveforeningen - NYE VEDTÆGTER.pdf 13. Kræftens Bekæmpelse lokalafd. - Ansøgning om Paragraf 18 tilskud 14. Kræftens Bekæmpelse - Hold øje.docx 15. KræftensBekæmpelsevedtægter2011.pdf 16. Kræftens Bekæmpelse - sidste side i ansøgningsskemaet.jpg 17. Brugerforeningen af ansøgning 18. Kræftens Bekræmpelse - Ang. arrangement om Tarmkræft og foredrag med Gert Rune

30 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Leverandørstrategi på voksen Specielområdet Sagsnr.: 14/6525 Resumé: Forslag til igangsættelse af projektarbejde omhandlende Leverandørstrategi på voksenspecialområdet i forhold til brug af leverandører. Som det er udvalget bekendt, arbejdes der i Center Social & Familie med en handleplan der skal forbedre styring, ledelse, arbejdsforhold og samlet set den økonomiske situation. Arbejdet har udgangspunkt i alvorlige budgetoverskridelser inden for det specialiserede socialområde samt kvalitetsudfordringer i kerneopgaverne. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre har på fagudvalgsmødet i maj 2014 fået forelagt en status på handleplanen. I statusfremlæggelsen er oplistet forskellige arbejdsoverskrifter, bl.a. igangsættelse af arbejde omkring kommende leverandørstrategi. Leverandørstrategien er en del af en samlet strategi for det specialiserede socialområde. Som delstrategi retter leverandørstrategien sig mod at sikre administrationens adgang til kvalificerede tilbud, der matcher det lokale fokus og modsvarer de kvalitetskrav, der defineres fra myndigheden, herunder med hensyn til gennemskuelighed og markedsafprøvet balance på pris og kvalitet. Aktørerne i en kommende strategi vil være myndighedsområdet, Center Social & Families controllerfunktion, nuværende leverandører og kommende eksterne leverandører. Der vil sat fokus på optimering af Center Social & Families egen leverandørvirksomhed. Herudover vil der blive undersøgt muligheden for iværksættelse af partnermodeller og udviklingspartnerskaber i forhold til eksterne leverandører. Leverandørstrategien vil blive igangsat som et projektarbejde med centerchefen som projektejer efter politisk fremlæggelse for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre i juni Arbejdet med strategien defineres med tydelig sammenhæng til de øvrige indsatser i handleplanen. Det endelig produkt af projektarbejdet forslag til Leverandørstrategi forelægges Udvalget for Social, Sundhed & Ældre til endelig godkendelse i efteråret Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre træffer beslutning om, at administrationen igangsætter projekt om leverandørstrategi på det specialiserede voksenområde. 2. at endeligt forslag til Leverandørstrategi forelægges Udvalget for Social, Sundhed og Ældre til godkendelse i efteråret Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Leverandørstrategien er sammen med en borgerstrategi og en faglig strategi delelementer af en samlet strategi for det specialiserede socialområde. Som delstrategi retter leverandørstrategien sig mod at sikre administrationens adgang til kvalificerede tilbud, der matcher det lokale fokus og modsvarer de kvalitetskrav, der defineres fra myndigheden, herunder med hensyn til gennemskuelighed og markedsafprøvet balance

31 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 29 på pris og kvalitet. Leverandørstrategien skal afspejle de lokale politikker, servicestandarder og gældende lovgivning på området. Strategien skal sikre fleksibel og hurtig tilgængelighed til lokale løsninger og tilbud. Der skal sikres forsyningssikkerhed med hensyn til specialiserede behov. Der skal være et samspil mellem myndighed og leverandører, som viser stor fleksibilitet, der tager udgangspunkt i borgerens behov. Stor tillid mellem myndighed og leverandør. Der skal undersøges iværksættelse af etablering af partnerskaber og udviklingspartnerskaber, der skaber innovative, skræddersyede og prismæssigt konkurrencedygtige løsninger. Det skal undersøges om der kan ske en optimering af kommunens egne leverandørvirksomheder. Funktionelt sigtes mod, at leverandørstrategien sikrer forsyning af kvalificerede serviceydelser, der kan indkøbes via enkle og fleksible procedurer. Center Social & Families leverandørstrategi bør udarbejdes i et forløb, der tilrettelægges med medvirken fra relevante personer fra: Myndighedsafdeling (sagsbehandlerne) Center Social & Families controller funktion, der en del af økonomiteamet Egne leverandører (Bramsnæsvig, Solvang, Bofællesskaberne, Huset Horseager) Ekstern(e) med særlig erfaring myndighed/leverandør, eksempel på partnerskab vedlagt som bilag. (Partnermodel på Børn og ungeområdet). Leverandørstrategien udarbejdes som projekt med centerchefen som projekt ejer og en udpeget projektleder. Arbejdet defineres med tydelig sammenhæng til de øvrige indsatser fra handleplanen, herunder navnlig arbejdet med indførelse af VUM (Voksenudredningsmetode) samt konsolidering af myndighedsafdelingen. Projektarbejdet kommunikeres til Center Social & Familie efter politisk behandling ved junimødet 2014 ved kick off efter sommerferien og løbende undervejs i arbejdet via eksisterende kanaler. Arbejdet gennemføres af en nedsat projektgruppe. Den kommende leverandørstrategi foreslås implementeret via følgende indsatser: Fastlæggelse af produktkatalog, dvs. hvilke produkter (serviceydelser baseret på foranstaltning) der skal indkøbes Fastlæggelse af indkøbspraksis, dvs. modeller for hvorledes beslutning træffes om hvilke serviceydelser/produkter der indkøbes hos hvilke leverandører Etablering af konkrete leverandørmodeller for forskellige (større) grupper af serviceydelser/produkter Ordninger for serviceydelser/produkter uden for leverandørmodeller i form af rammeaftale, driftskontrakt eller lignende. Eksempler på leverandørmodeller:

32 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 30 Center Social & Familie kan opnå forenkling af indkøbet af ydelser ved at etablere leverandørmodeller, der sikrer, at der i langt hovedparten af indkøbssituationerne er kendte, afprøvede partnere til rådighed. Center Social & Familie har egne leverandørvirksomheder som en nuværende model. En anden mulighed er etablering af en partnermodel med en ekstern leverandør, hvor samarbejdsområde, opgaver og afregningsforhold fastlægges i en kontrakt. De to måder at organisere leverandørsamarbejdet på kan ligeledes anvendes i kombination, herunder også med henblik på at etablere et Udviklingspartnerskab, hvor der mellem myndigheden og leverandører foregår en struktureret indsats om udvikling at nye bedre og billigere løsninger. Center Social & Familie vil på voksenspecialområdet undersøge mulighederne i forhold til de forskellige modeller. Status på brug af nuværende leverandører: Center Social & Families egne leverandører omfatter: - Socialpsykiatrisk Center ( 85) (+aktivitetshus/værested) - Solvang ( 85, 107, 108) - Bramsnæsvig ( 107, 108) (+ dagcenter) - Bofællesskaberne ( 85, 107) Center Social & Familie bruger tilsvarende øvrige leverandører. Der er ikke systematisk fokus på udvikling af nye produkter og optimering af samspil på tværs af leverandører og i forhold til myndigheden. Center Social og Families brug af andre kommunale/regionale leverandører retter sig mod: - Voksne med fysisk/psykisk udviklingshæmning - Voksne med socialt udsathed, herunder misbrugsproblemer og/eller psykiatrisk diagnose - Misbrugsbehandling Center Social & Familie har en løbende aftale med Slagelse Kommune, hvor der på voksenområdet kan forespørges med hensyn til både almindelige og specielle løsninger. Såfremt Slagelse kommune kan tilbyde konkrete muligheder indgås aftale. Der er ikke tale om at Center Social & Familie får rabat/økonomisk fordel, men aftalen giver en bredere grad af forsyningsmulighed inden for relativ kort geografisk afstand. I projektarbejdet skal der i forhold til egne tilbud arbejdes med: Psykiatri og botilbud. Der skal igangsættes analyse af, hvorvidt det vil skabe mening, at de to virksomheder Solvang og Socialpsykiatrisk Center integreres. Formålet er optimering på følgende områder:

33 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 31 Styrket faglig dialog om indsatser, metoder og løbende opdatering af indsatser ift. ny viden/politikker/regelsæt på området Øget fleksibilitet i forhold til at skabe løsninger tilpasset borgeres konkrete behov og særlige omstændigheder herunder med en større kompetencemæssig spændvidde i medarbejderstaben Fokus på at skabe produkter/serviceydelser med optimal pris/kvalitet balance herunder også med et konstant fokus på at indsatser optimeres økonomisk Enkel koordinering og udvikling af områdets samarbejde med myndigheden samt andre relevante enheder Større fleksibilitet i virksomheden mht. medarbejdere, kompetenceudvikling, supervision m.v. Stordriftsfordele vedr. administration, økonomi og støttefunktioner, herunder ensartet kalkulation af priser og beskrivelse af serviceydelser. Bofællesskaber og Bramsnæsvig. Mellem Bofællesskaber og Bramsnæsvig er der et vist pædagogisk fagligt fællesskab. Ligeledes har Bramsnæsvig etableret et dagtilbud, som bruges af nogle af de borgere som Bofællesskaber servicerer. Det bør nærmere analyseres, hvilke potentialer, der yderligere kan identificeres via mere integrering eksempelvis i forhold til: Faglig udveksling og dialog om indsatser, metoder og løbende opdatering af indsatser ift. ny viden/politikker/regelsæt på området Udvikling af bedre/billigere tilbud til LK-borgere (og øvrige) Større fleksibilitet i virksomheden mht. medarbejdere, kompetenceudvikling, supervision m.v. Stordriftsfordele vedr. administration, økonomi og støttefunktioner, herunder ensartet kalkulation af priser og beskrivelse af serviceydelser. Arbejdet kan gennemføres under ledelse af virksomhedernes ledelse, som en del af projektorganiseringen. Aktuel viden på voksenspecialområdet, som det kommende projekt tager afsæt i: Task Force. Erfaringer fra Task Forcens arbejde peger i retning af, at Center Social & Families indkøbspraksis kan optimeres via mere præcise mål for foranstaltningen fastlagt i borgerens handleplan, der er besluttet i et samarbejde mellem borgeren og myndigheden, og som danner grundlag for bestilling af leverandørens serviceydelse samt opfølgning på, om der opnås de tilsigtede resultater. Kommunerne i regionen har udarbejdet fælles standardkontrakter til leverandører på voksenområdet. Disse kontrakter er under implementering i Center Social & Familie og repræsenterer et godt skridt i retning af en mere systematisk bestilling hos leverandøren. Standardkontrakterne kan med fordel anvendes ift. alle leverandører evt. med mindre modificeringer under hensyn til den konkrete sag.

34 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 32 Center Social & Familie bruger i dag (for borgere hvor Lejre kommune er såvel handlesom betalingskommune) Center Social & Families egne leverandører, andre kommunalt/regionalt ejede leverandører og private leverandører. Der er behov for systematisk fokus på udvikling af nye produkter og optimering af samspil på tværs af leverandører og i forhold til myndigheden. Udtalelser: Notat om strategi fra Hr7. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at der er i dag i Center Social & Familie er tale om et komplekst felt af mange forskellige leverandører, hvor der ikke er nogen samlet overordnet ramme om de konkrete leverancer. Der anvendes i dag et stort antal leverandører, hvilket gør det vanskeligt at etablere en sikker styring. Aftaler med de enkelte leverandører er som hovedregel indgået via yndighedsafdelingen/sagsbehandler. På nuværende tidspunkt har Center Social & Familie ikke fælles tværgående kvalitetskrav med videre i forhold til de anvendte leverandører, hvorfor der på feltet eksisterer en varieret praksis. Der er angiveligt mulighed for optimering af egne leverandører. Endvidere optimering ved brug af leverandører ved indgåelse af partnerskab og udviklingspartnerskab, som det kommende projektarbejde samlet skal tage udgangspunkt i. Arbejdet med leverandørstrategien organiseres som et projektarbejde igangsat med et kick off efter sommerferien. Det vurderes vigtigt, at der hurtigst muligt sker inddragelse af nuværende egne virksomheder og leverandører samt myndigheden i projektarbejdet. Administrationen vurderer, at iværksættelse af leverandørstrategi vil sikre Center Social & Familie en kvalitativ leveringssikkerhed inden for voksen-specialområdet. Endvidere må det forventes, at der på omkostningssiden vil ske et fald, når effekten af strategien slår igennem. Handicappolitik: Når forslag til Leverandørstrategi foreligger endeligt, vil den komme i høring i Handicaprådet. Økonomi og finansiering: Budgetoverskridelserne på det specialiserede socialområde har betydet, at der er igangsat en intensiv indsats for at forbedre styringen og nedbringe omkostningerne varigt. Leverandørstrategien er et delelement i den iværksatte handleplan for Center Social & Familie. Fremadrettet vil en endeligt vedtaget leverandørstrategi medføre omkostningsreduktioner i forhold til brug af leverandører til ydelser på voksenspecialområdet. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Notat om strategi.pdf

35 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Revurdering af Kvalitetsstandarder i henhold til det specialicerede voksenområde Sagsnr.: 11/1355 Resumé: Som led i handleplanen for Center Social & Familie fremlægges for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre revidering af kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde. Kvalitetsstandarderne revideres, idet der er behov for ændring af procedurer og opfølgning. Hermed fremlægges forslag til reviderede kvalitetsstandarder efter Servicelovens 85, 96, 97, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 109 og 110 med henblik på godkendelse af, at kvalitetsstandarderne sendes til høring i Handicaprådet. Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud, jf. Servicelovens 107 samt længerevarende botilbud jf. Servicelovens 108 blev reviderede og godkendt i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre på udvalgsmøde i december 2013, hvorfor de ikke fremlægges. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at forslag til kvalitetsstandarder jfr. Servicelovens 85, 96, 97, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 109 og 110 drøftes og sendes til høring i Handicaprådet. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Som led i handleplanen for Center Social & Familie fremlægges for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre revidering af kvalitetsstandarder på det specialiserede voksenområde. En kvalitetsstandard er Kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte niveau og de ydelser, som leveres til borgerne. Den angiver kravene til kvaliteten og definerer de kvalitetsmål, der som minimum skal opfyldes. I praksis er kvalitetsstandarderne sagsbehandlernes redskab. Sagsbehandlerne bruger kvalitetsstandarderne til at udføre visitationer, der lever op til det politisk besluttede serviceniveau. Det vil sige, at kvalitetsstandarderne bruges som et led i den sagsbehandling, der fører frem til myndighedsafgørelsen jf. lovgivningen. Derudover er formålet med at beskrive og informere om kvalitetsstandarder at give borgere et overordnet indtryk af indhold, omfang og udførsel af de ydelser, som Lejre Kommune tilbyder. Kvalitetsstandarderne revideres, idet der er behov for ændring af procedurer og opfølgning. Hermed fremlægges, vedlagt som bilag, forslag til reviderede kvalitetsstandarder efter Servicelovens 85, 96, 97, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 109 og 110 med henblik på godkendelse af, at kvalitetsstandarderne sendes til høring i Handicaprådet. Ændringer i standarderne er skrevet med rød skrift. Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud, jf. Servicelovens 107 samt længerevarende botilbud jfr. Servicelovens 108 blev reviderede og godkendte i

36 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 34 Udvalget for Social, Sundhed & Ældre på udvalgsmøde i december 2013, hvorfor de ikke fremlægges. Kvalitetsstandarterne opdateres en gang om året. Administrationens vurdering: Formålet med kvalitetsstandarderne er at give et præciseret, ensartet og politisk fastlagt serviceniveau på området. Kvalitetsstandarderne synliggør rammerne for tildeling af ydelserne, og giver sagsbehandlerne et godt grundlag at træffe beslutningerne ud fra. Handicappolitik: Med udgangspunkt i Lejre kommunes handicappolitik, hvor der arbejdes for at borgere med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udvikle og udnytte deres kompetencer, som alle andre borgere i Lejre kommune, udarbejdes der kvalitetsstandarder. Standarderne revideres løbende og fremlægges i den forbindelse til godkendelse i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre. I forbindelse med godkendelsen skal administrationens forslag til kvalitetsstandarderne i høring i Handicaprådet. Økonomi og finansiering: Revidering af kvalitetsstandarderne indgår som del af handleplanen for Center Social & Familie i forhold til faglig opkvalificering og omkostningsreduktioner. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed og Ældre. Bilag: 1. Bilag til Kvalitetsstandarder voksen

37 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side JA - Oplæg til tværpolitisk ungestrategi 2014/15 Sagsnr.: 14/2134 Resumé: Udvalgene for Job & Arbejdsmarked samt Børn & Unge besluttede på deres møde i marts 2014, at der skal udarbejdes en tværpolitisk ungestrategi 2014/15 i Lejre. Der forelægger nu et oplæg til tværpolitisk ungestrategi 2014/15 til politisk behandling i fagudvalg, der er omfattet af oplægget til strategien. Væsentlige elementer i strategien er, at unge, med særlige sociale og sundhedsmæssige problematikker får støtteforanstaltninger eller behandlingstilbud, der kan bidrage til, at de gennemfører en uddannelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter tværpolitisk ungestrategi og anbefaler. 2. at udvalget anbefaler, at tværpolitisk ungestrategi 2014/15 skal evalueres i september Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne tiltrådt. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales, idet udvalget ønsker at understrege at hele Kultur og Foreningslivet skal fremgå af bilaget som central aktør. Afbud: Sidsel Munch (F) Sagsfremstilling: Udvalgene for Job & Arbejdsmarked samt udvalget for Børn & Unge drøftede på deres møder i marts 2014 opsamlingsnotat fra Det Lokale Beskæftigelsesråds ungetemakonference, afholdt den 4. februar 2014, samt besluttede en tids- og handleplan for en tværpolitisk ungestrategi i Lejre Kommune. Temakonferencen blev afholdt for repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, uddannelsesinstitutioner, skoler, ungdommens uddannelsesvejledning, Det lokale beskæftigelsesråd samt administrationen fra relevante centre og arbejdsfunktioner og tog afsæt i detaljeret ungeanalyse over unge årige aktive kontanthjælpsmodtagere i efteråret 2013.

38 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 36 Opsamlingsnotatet fra ungekonferencen blev udarbejdet på baggrund af drøftelser om: Forebyggelse hos de unge årige, klargøring af unge til uddannelse og fastholdelse af unge i uddannelse. Der forelægger nu oplæg til tværpolitisk ungestrategi , som tager afsæt i ungeanalysen fra efteråret 2013 samt input fra aktørerne, der deltog i ungekonferencen. Oplægget fremsendes til drøftelse i udvalgene for Job & Arbejdsmarked, Børn & Unge Social, Sundhed og Ældre, Kultur og fritid samt Erhverv og Turisme. Udtalelser: Sendes til høring i Handicaprådet Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at en tværpolitisk ungestrategi i Lejre kommune vil skabe en god platform for de unge og understøtte, at de unge bliver i stand til at forsørge sig selv. Dette blandt andet gennem forebyggelse, tværfaglig indsats samt samarbejde med virksomheder og civilsamfundet. Den tværpolitiske ungestrategi skal sikres udmøntet i handlinger via en administrativ projektorganisation. Med udgangspunkt i jobcentrets lovgivningsmæssige pligt til at iværksætte uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger for unge ikke uddannelsesparate efter skolepligtige alder, er der nedsat et ungeforum med repræsentanter fra Center for skoler, Center for Social og familie, Ungdommens Uddannelsesvejledning samt Jobcentret. Der er yderligere nedsat en styregruppe for Ungeforum med repræsentation af centerchefer, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning samt udviklingsmedarbejder. Ungeforum samt styregruppe blev nedsat grundet behovet for en fælles platform på tværs af organisationen til styring og udvikling af mange udfordringer på ungeområdet. Den administrative tværgående organisation vil i forbindelse med behandling af den tværpolitiske ungestrategi blive revurderet og justeret med henblik på at skabe det bedste fundament for implementering af strategien. Handicappolitik: Målgruppen af handicappede vil være omfattet af en tværpolitisk ungestrategi og flere vil indgå i inkluderende miljøer inden for normalområdet. En mindre målgruppe af de unge, med forskellige handicaps, har svært ved at klare en uddannelse på almindelige vilkår trods specialpædagogisk støtte og andre former for hjælpeforanstaltninger. Økonomi og finansiering: Ingen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Udvalget for Job & Arbejdsmarked vedrørende godkendelse af fremsendelse til høring i handicapråd. Bilag: 1. JA - Bilag Ungestrategi maj 2. JA - Bilag til ungestrategi. Aktører

39 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side JA - Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune Sagsnr.: 14/4094 Resumé: Lejre Kommune har i december 2013 fået tilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje til metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats, til projektet Fælles tværfaglig strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune. Lejre Kommune har nedsat en tværfaglig projektorganisation, der med hjælp fra det eksterne konsulentfirma MPloy har udarbejdet et udkast til fælles strategi for, hvordan Lejre Kommune kan tilbyde indsatser til borgere i risiko for at overgå til førtidspension. Hermed forelægges strategien for ressourceforløb til politisk behandling i fagudvalg, der er omfattet af strategioplægget. Væsentlige strategielementer er sociale og sundhedsmæssige indsatser, der kan indgå i et ressourceforløb. Støttetilbud, hjælpemidler, træning og behandlingsindsatser vil være væsentlige elementer i et ressourceforløb for borgere, der grundet psykiske, fysiske eller sociale omstændigheder er berettiget til et længerevarende rehabiliterende forløb. Strategioplægget forelægges Udvalget for Social, Sundhed & Ældre til drøftelse og anbefaling. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at strategien for ressourceforløb drøftes og anbefales. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstillingen anbefales. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales. Afbud: Sidsel Munch (F) Sagsfremstilling: Med førtidspensionsreformen fra 1. januar 2013 og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014 og sygedagpengereformen der træder i kraft 1. juli 2014 er der krav til kommunerne om at tilbyde tværfaglige indsatser til en række borgergrupper, som står udenfor arbejdsmarkedet.

40 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 38 Den tværfaglige indsats skal ud over beskæftigelsesmæssige tilbud om nødvendigt ligeledes indeholde tilbud fra socialområdet og sundhedsområdet. Der er i Lejre Kommune en række borgere, som er i risiko for at overgå til fleksjob eller førtidspension, og som på grund af f.eks. sociale eller sundhedsmæssige udfordringer har behov for tværfaglig støtte til at komme ud af deres fastlåste beskæftigelsesmæssige situation. Borgerne vil uden denne tværgående indsats ikke kunne opnå en aktiv tilværelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Lejre Kommune ønsker at udmønte førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på kontanthjælps- og sygedagpengeområdet til konkrete indsatsmuligheder, som sammensættes efter behov på tværs af kommunens faglige centeropdeling. Lejre Kommune vil basere udviklingen af den samlede tværgående indsats på en fælles strategi for beskæftigelses-, social- og sundhedsområderne: Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune (se bilag). Strategien rækker dog ud i de øvrige udvalgs ressortområder, da indsatserne også skal tage afsæt i allerede eksisterende tilbud og i et samarbejde med frivillige organisationer, foreninger og virksomheder. Det overordnede formål med Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune er at skabe en fælles politisk platform og skabe synergi på tværs af fag- og serviceområder. Denne fælles strategi understreger betydningen af samarbejdet politisk og administrativt på tværs af udvalg og fagcentre, men betoner først og fremmest betydningen for den enkelte borger af et tværgående samarbejde, som kan støtte borgeren i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet enten gennem uddannelse eller job. Udtalelser: Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune sendes til høring i Handicaprådet. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at den fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune er et solidt fundament for at få skabt et tværgående fokus på og initiativer for borgere der er i risiko for førtidspension. Strategien skal følges op af en administrativ implementeringsplan, der vil sikre at strategiens mål og indsatser udmøntes i praksis og at strategien således er medvirkende til at færre borgere ryger ud af arbejdsmarkedet, men at flest mulige bevarer eller får et aktivt arbejdsliv. Ansvaret for den videre organisering og implementering af den fælles strategi ligger i Jobcentret, men vil aktivt blive understøttet af de øvrige relevante fagcentre i Lejre Kommune. Handicappolitik: Strategien vil understøtte at flere handicappede inkluderes på arbejdsmarkedet og fastholdes i job og uddannelsessystem. Økonomi og finansiering: I takt med, at antallet af borgere i ressourceforløb stiger med hvert år og unge vil modtage ressourceforløb igennem mange år, vil udgifter til henholdsvis ressourceforløbsydelse stige samt til indsatser, der bevilges med henblik på at understøtte en positiv ressourceudvikling. Førtidspensionister har også hidtil fået støtte og tilbud, men ikke målrettet støtte til genindtrædelse på arbejdsmarkedet. Der er således behov for investering i ressourceforløb med henblik på besparelser om 5 10 år, hvor nogen vil være selvforsørgende eller i fleksjob og derved ikke længere på varig overførselsindkomst.

41 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 39 I lovoplægget henvises til, at ressourceforløb skal finansieres af sparede udgifter til førtidspension. Staten finansierer 50% af udgifterne til ressourceforløb. Der er ikke afsat særskilte budgetmidler til ressourceforløbsindsatser i budget Ressourceforløbsudgifter vil blive finansieret på tværs af relevante centres budgetter ud fra den lovgivningsmæssige sammensætning af forløbene. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Udvalget for Job & Arbejdsmarked vedrørende fremsendelse til høring i handicaprådet Bilag: 1. Samarbejdsflader i den tværgående indsats.docx 2. Indsatsgrupper, delmål og indsatser Lejre.docx 3. Strategi.docx

42 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Budget , Teknisk-administrativt budget II Sagsnr.: 14/7513 Resumé: Som led i budgetproces skal administrationen på juni-møderækken forelægge de ændringer til grundbudgettet på omkostningssiden, som Koncerndirektionen foreslår indarbejdet i budget Ændringsforslagene er inddelt i 3 kategorier: Teknisk fremskrivning (bundlinje 1), hertil lægges Kendte udfordringer og råderum (bundlinje 2) og endelig tillægges Opmærksomhedspunkter (bundlinje 3). Med nærværende sag forelægges et foreløbigt oplæg til budget Der er dog fortsat udeståender på enkelte områder enten fordi nogle beløb ikke er udmeldt fra staten eller andre eksterne parter, eller fordi der i Lejre Kommune gennemføres analyser på udvalgte områder. Et endeligt budgetoplæg fra Koncerndirektionen vil blive præsenteret i juli-notatet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at de foreslåede budgetændringer indarbejdes på udvalgets område, således at budgetforslaget for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre forøges med 6,6 mio. kr. i 2015, 6,1 mio. kr. i 2016, 7,1 mio. kr. i 2017 og 9,0 mio. kr. i Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Sagsfremstilling: Af sagen Budgetproces mod en offensiv budgetlægning, vedtaget af Økonomiudvalget den 18. marts 2014, fremgår det, at administrationen på junimøderækken forelægger de ændringer til grundbudgettet på omkostningssiden, som Koncerndirektionen foreslår indarbejdet i budget Budgetoplæg : Metode Administrationen har i løbet af foråret arbejdet på at opnå mere retvisende driftsbudgetter i Lejre Kommune. Udgangspunktet for arbejdet har bl.a. været konklusionerne fra den gennemførte budgetvalidering. De her fremlagte ændringsforslag til budget er opdelt i tre kategorier (3 bundlinjer): 1. Teknisk fremskrivning (bundlinje 1) 2. Kendte udfordringer og råderum (bundlinje 2) 3. Opmærksomhedspunkter: Budgetændringer forventes, men et endeligt resultat afventer oplysninger fra eksterne parter eller nærmere budgetanalyse (bundlinje 3). Ad.1 Teknisk fremskrivning (bundlinje 1) Et nyt budgetgrundlag 2015 fremkommer ved, at der sker en pris- og lønfremskrivning af det oprindelige budget 2015 (som blev vedtaget ved budgetvedtagelsen for 2014). Herved tages der højde for den forventede pris- og lønudvikling siden budgetvedtagelsen for 2014.

43 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 41 For nogle poster i budgettet sker der dog en særlig fremskrivning (udover pris- og lønfremskrivning), hvilket følger de fremskrivningsprincipper, som Økonomiudvalget vedtog i marts Det drejer sig fx om abonnementer og forsikringspræmier, hvor den præcise udgift i 2015 er kendt på nuværende tidspunkt (fx KL-abonnement, arbejdsskadeforsikring), og om udgiftsområder hvor mængden, der ligger til grund for udgiften, kan variere betydeligt fra år til år og derfor genberegnes hvert år (fx tjenestemandspensioner, gebyrindtægter). Derudover sker der en særlig fremskrivning på de områder, hvor den demografiske udvikling antages at have betydning for udgiftsniveauet. I Lejre Kommune foretages der demografiregulering på områderne: Dagtilbud, skole og ældre. Demografireguleringen sker på baggrund af befolkningsprognosen, som udarbejdes hvert år i marts til brug for budgetprocessen. Prognosen er baseret på fertiliteten på landsplan som er stigende samt på forventninger til boligbyggeriet lokalt i Lejre Kommune. I 2015 er forventningen, at der vil blive bygget 109 nye boliger, hvilket følger lokalplanen for kommunen. Prognosen for budget 2015 viser et fald i antallet af 0-5-årige (91) og også et fald i de 6-15-årige (10), når sammenlignes med niveauet for Faldet i de to aldersgrupper er dog ikke så stort som forventet sidste år ved budgetvedtagelsen for Omvendt viser prognosen en stigning i antallet af +65-årige (172) sammenlignet med 2014, men denne stigning er ikke så stor som prognosen sidste år forudsagde. Derfor bliver budgettet reduceret på ældreområdet og forøget på børneområderne. Der pågår i øjeblikket en dialog om befolkningsprognosen med konsulentfirmaet Brøndum og Fliess, som står for projekt på dagtilbudsområdet. Som led i denne dialog gennemgås forudsætningerne for Lejre Kommunes befolkningsprognose en ekstra gang. Såfremt konklusionen på denne dialog er, at befolkningsprognosen for bør justeres, vil dette blive medtaget i juli-notatet. Ad. 2 Kendte udfordringer og råderum (bundlinje 2) Denne kategori dækker de budgetændringer administrationen vurderer, er nødvendige for at opnå retvisende budgetter og som den tekniske fremskrivning ikke tager højde for. Det kan være besparelser som er indarbejdet i budgettet, men hvor der efterfølgende er truffet anden politisk beslutning (fx antallet af udvalg, der i budget 2015 er forudsat til at være 5, men som reelt er 7), besparelseskrav som ikke er realistiske i det tempo som er forudsat (fx lukning af Lyndby Rådhus), udfordringer og råderum som følge af at budgettet tidligere ikke har været retvisende (fx manglende lederløn til støttepædagogkorpset). Disse problemer har været håndteret de seneste år, netop fordi budgettet andre steder har været for højt og dermed ikke retvisende. De fremlagte forslag til budgetændringer er fremkommet på bagrund af budgetvalideringens konklusioner og erfaringer fra de seneste år. Disse ændringer skal ses som første skridt i retningen mod at opnå mere retvisende budgetter. Administrationen vil fortsætte arbejdet med at gennemgå budgetter og budgetmodeller på de enkelte områder fremadrettet, og arbejdet med at opnå mere retvisende budgetter er derfor ikke afsluttet med budget Ad. 3 Opmærksomhedspunkter (bundlinje 3) Der udestår på nuværende tidspunkt en række poster, som ikke er endeligt beregnede i forhold til budget , men som forventes at medføre ændringer til budget , og som det derfor er væsentlig at være opmærksom på, på nuværende tidspunkt. Det drejer sig først og fremmest om det specialiserede socialområde, hvor der er igangsat en analyse med henblik på at kvalificere omkostningssiden i både 2014 og 2015, samt beskæftigelsesområdet, hvor der ligeledes pågår yderligere analyse af omkostningssiden. Derudover afventer Lejre Kommune udmelding fra Movia vedr. budgettet for 2015.

44 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 42 I det følgende beskrives de foreslåede ændringer på fagudvalgets område enkeltvis. Det samlede budgetoplæg for vil fremgå af juli-notatet, hvor beløb på såvel udgifts- som indtægtsside vil være kendte. Forslag om budgetændringer, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre I det følgende uddybes de konkrete ændringer inden for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Nedenstående tabel viser de samlede ændringer, der foreslås på udvalgets område. Tabel 1. Forslag til budgetændringer vedr. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Overskrift kr., 2015 p/l 2015 (2015 pl) 2016 (2015 pl) 2017 (2015 pl) 2018 (2015 pl) Oprindeligt budgetforslag Forslag til budgetændringer Ældre demografiregulering mv Akt. medfinansiering (FV KLudmelding) Sociale ydelser (føp) Teknisk fremskrivning (Bundlinje 1) Manglende realisering af rehabiliteringsbesparelse Aktivitetsbestemt medfinansiering Indtægtsbudget Socialpsyk. Center Kendte udfordringer og råderum (Bundlinje 2) Det specialiserede socialområde (voksne)???? Opmærksomhedspunkter (Bundlinje 3)???? Teknisk fremskrivning (bundlinje 1) Ældre demografiregulering mv. Befolkningsprognosen fra marts 2014 skønner, at antallet af +65-årige stiger med 172 personer fra 2014 til 2015, men at stigningen er knap så stor som estimeret i sidste års prognose. I alt skønnes der at være 12 personer færre, der er +65-årig i 2015 end skønnet i 2013 forudsagde. Det er dog ikke alene antallet af +65-årige, der er udslagsgivende for budgetændringer på ældreområdet også antallet af +18- årige samt antallet af visiterede timer spiller ind i det samlede budget på ældreområdet. I alt medfører fremskrivningen på ældreområdet, at budgettet reduceres med 1,2 mio. kr. i årige Befolkningsprognose Befolkningsprognose Forskel

45 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 43 Aktivitetsbestemt medfinansiering (Forventet KL-udmelding). Hvert år udmelder KL det forventede niveau for aktivitetsbestemt medfinansiering det kommende budgetår fordelt på kommunerne. Beregningen tager udgangspunkt i niveauet for senest kendte regnskabsår. For budget 2015 tages der således udgangspunkt i regnskab 2013, og på den baggrund forventer Lejre Kommune, at KL s udmelding for budget 2015 vil være 3,2 mio. kr. højere end det oprindelige budget Lejre Kommune har i budget 2013 og 2014 budgetlagt med KL s udmelding, hvilket har vist sig at være lavere end den faktiske udgift. Udfordringen på området er derfor også medtaget under kendte udfordringer og råderum, bundlinje 2 (jf. nedenfor). Sociale ydelser førtidspension. Antallet af førtidspensionister er beregnet, hvor der er taget højde for forventet til- og afgang. Beregningerne viser, at det oprindelige budgetforslag for 2015 bør forøges med 0,9 mio. kr. Det skal bemærkes, at der dog er tale om et forventet væsentligt fald i antallet af tilkendte førtidspensioner fra 2014 til Kendte udfordringer og råderum (bundlinje 2) Manglende realisering af besparelse ved rehabilitering. Ved budget 2011 blev der indarbejdet en besparelse vedr. rehabilitering på 2,4 mio. kr. årligt. Besparelsen har vist sig ikke at kunne gennemføres i det tempo, som var forudsat ved budget Der arbejdes fortsat for at opnå den fulde besparelse, men det foreslås, at tidshorisonten for realisering af besparelsen forlænges, således, at området tilføres kr. i 2015, faldende til kr. i 2016, kr. i 2017 og forventet realisering i Aktivitetsbestemt medfinansiering. På baggrund af forbruget de seneste år forventes det udmeldte niveau fra KL vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering i 2015 at være for lavt i forhold til Lejre Kommunes faktiske udgiftsniveau. For at opnå et retvisende budget bør området tilføres yderligere 2,9 mio. kr. årligt i perioden Indtægtsbudget Socialpsykiatrisk Center. Frem til 2013 modtog Lejre Kommune refusionsindtægt fra staten vedr. tilskud til et projekt på det specialiserede voksenområde. Projektet er nu afsluttet, og der modtages derfor ingen indtægt i 2015, hvorfor indtægtsbudgettet bør nulstilles. Opmærksomhedspunkter (bundlinje 3) Det specialiserede voksenområde. Der er på nuværende tidspunkt ikke indarbejdet forslag til budgetændringer på det specialiserede voksenområde. Der gennemføres i øjeblikket en analyse af det specialiserede socialområde (både børn og voksne) med det formål at forbedre økonomistyringen på området. Arbejdet tager afsæt i og bygger videre på de initiativer og aktiviteter, der er igangsat som følge af handleplanen på området, idet fokus dog er mere operationelt, således at resultatet af arbejdet kan anvendes direkte i kommunens økonomistyring i 2014 og frem. Som en del af analysen vil der blive udarbejdet et budgetforslag for 2015.

46 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 44 Analysens foreløbige resultater vil blive forelagt på budgetseminar 2 den 20. juni, og det endelige budgetforslag 2015 vil blive indarbejdet i juli-notatet. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at alle de foreslåede ændringer såvel de tekniske fremskrivninger som kendte udfordringer og råderum bør indarbejdes i budget for at opnå et så retvisende budget som muligt. Derudover er det væsentligt, at der i den videre proces tages højde for de nævnte opmærksomhedspunkter. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: De foreslåede budgetændringer vil forøge budgettet på Udvalget for Social, Sundhed & Ældres område med i alt 6,6 mio. kr. i 2015 stigende til 9,0 mio. kr. i Dertil kommer, at der på udvalgets område kan komme forslag om yderligere budgetændringer som følge af analysen på det specialiserede voksenområde. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

47 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Status på effektiviserings- og sparekatalog Sagsnr.: 14/5034 Resumé: Som led i budgetprocessen er det besluttet, at administrationen skal udarbejde et effektiviserings- og besparelseskatalog, som kan medvirke til at skabe et politisk råderum til omprioriteringer og til at reducere omkostningsniveauet for at opnå budgetoverholdelse. I samarbejde med eksterne konsulenter (Reflexio) har administrationen gennemført en proces, som har involveret hele kommunens administration med henblik på at udarbejde et effektiviserings- og sparekatalog. På mødet gives en mundtlig status på dette arbejde på udvalgets område. Indstilling: Administrationen indstiller: 1. at sagen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Som led i budgetprocessen har Økonomiudvalget besluttet, at administrationen skal udarbejde et effektiviserings- og sparekatalog. Kataloget skal medvirke til dels at skabe et økonomisk råderum, som giver mulighed for politiske omprioriteringer og investeringer fremadrettet samt tilpasse omkostningsniveauet i Lejre Kommune med henblik på budgetoverholdelse. Økonomiudvalget besluttede den 22. april principper og proces for kataloget. Af sagen fremgår det, at kataloget skal indeholde både effektiviseringer og besparelser. Førstnævnte dækker over, at samme serviceniveau kan leveres for færre ressourcer, mens sidstnævnte indebærer, at der sker en reduktion i serviceniveau. Sondringen mellem en effektivisering og en besparelse vil dog i mange tilfælde være teoretisk. I den virkelige verden vil det således være svært at kategorisere de enkelte forslag som enten en effektivisering eller en besparelse, men der vil være tale om en gråzone mellem de to. For at sikre en vis ensartet metode og for at sikre, at en bred en vifte af forslag overvejes på de forskellige områder, vil der i arbejdet med effektiviserings- og sparekataloget blive taget udgangspunkt i fem tværgående fokusområder, også kaldet løftestænger. De fem løftestænger er: Stordriftsfordele Intern og ekstern Løftestangen knytter sig til en antagelse om, at der i visse dele af den kommunale opgaveløsning vil kunne identificeres effektiviseringsgevinster gennem udnyttelse af skalafordele. Arbejdsgange og effektiv arbejdstid Med løftestangen sættes fokus på i hvilken grad kommunens medarbejdere og ledere anvender deres tid på områdets kerneopgaver, og i hvilken grad arbejdstilrettelæggelsen og arbejdsgangene understøtter dette. Nye service-, samarbejds- og driftsformer

48 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 46 Hensigten med løftestangen er at overveje mulighederne for mere grundlæggende at ændre rammerne for kommunens opgaveløsning via nye service-, samarbejds- og driftsformer. Det kan være gennem øget brug af offentlige-private-partnerskaber, men det kan også være i forhold til at inddrage civilsamfundet på en anderledes måde i opgaveløsningen. Organisering og strukturer Med løftestangen sættes fokus på den interne organisering i centrene, herunder antallet af organisatoriske enheder, antallet af ledere og mellemledere samt sammenhængene i opgaveløsningen indenfor centrene. Samtidig kigges på organisering og strukturer på tværs af centrene, herunder de effektiviseringsmuligheder der ligger i snitfladerne mellem centrene og serviceområderne. IT og digitalisering Nogle forslag her vil være rettet mod borgerne (digital post, selvbetjeningsløsninger, velfærdsteknologi mv.), mens andre vil handle om de interne arbejdsgange og mulighederne for effektivisere disse via digitale løsninger (elektroniske sagsgange mv.). Dels gennem implementering af nye IT-løsninger, men måske i ligeså høj grad gennem udnyttelse af potentialet i eksisterende løsninger. Administrationen har siden den politiske beslutning arbejdet med at frembringe effektiviserings- og spareforslag. Der er gennemført workshops på alle politikområder med deltagelse af medarbejdere og ledere fra såvel centralt som decentralt niveau for at bringe viden og ideer i spil fra den samlede organisation. Efterfølgende er der sket en kvalificering af forslagene, således at et samlet katalog kan fremlægges på budgetseminar 2 den 20. juni Kataloget vil indeholde en række forslag, som er blevet bearbejdet ud fra estimeret potentiale, investeringsbehov, tidshorisont og konsekvenser for borgere og administration. Det vil fremgå, at nogle af forslagene har konkrete beregninger på økonomiske gevinster, og andre kræver yderligere analyse, for at det er muligt at vurdere potentialet og konsekvenserne af forslaget. Nogle af forslagene vil administrationen derfor skulle arbejde videre med i løbet af efteråret 2014/foråret 2015, således at de kan indgå i budgetprocessen for På mødet gives en mundtlig status på administrationens arbejde med effektiviserings- og spareforslag på udvalgets område. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at arbejdet med udarbejdelse af effektviserings- og besparelsesforslag er kommet godt i gang i hele organisationen. Nogle forslag vil være ulige at beeregne potentiale af til budgetprocessen 2015, mens andre kræver nærmere analyse og derfor først vil kunne indgå i budgetproces Handicappolitik: Ingen indflydelse på handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Effektiviserings- og sparekataloget vil bidrage til at skabe et økonomisk råderum, som giver mulighed for politiske omprioriteringer og investeringer fremadrettet. Samtidig vil kataloget indeholde forslag til at tilpasse omkostningsniveauet i Lejre Kommune med henblik på budgetoverholdelse. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre

49 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side Person - SSÆ - Personsag Sagsnr.: 14/6857 Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt.

50 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Orientering om ny leder ansat for Visitation & Bestiller. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

51 Bilag: 2.1. Økonomi på pleje og frit valgs området - april.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43768/14

52 Kapitalmidler Samlet resultat Periodens forbrug JAN - APRIL 2014 Udgiftsbaseret DKK AMMERSHØJPARKEN Lønudgift, incl. ref. i alt Ammershøjparken ,08 Budget ,33 Overskud ,25 32,47% BØGEBAKKEN Lønudgif, incl. ref. i alt Bøgebakken ,47 Budget ,33 Underskud ,14 35,11% HVALSØ ÆLDRECENTER Lønudgift inc. ref. i alt Hvalsø Ældrecenter ,09 Budget ,67 Overskud ,58 33,10% HJEMMEPLEJEN FRIT VALG Lønudgift, incl. ref. i alt Frit valg ,00 Ovf. indt vis ovf. s.år og sundh.yd = ,08 Underskud ,92 36,82% NATTEVAGT Lønudgift, incl. ref. i alt Nat ,98 Budget ,00 Overskud ,02 28,99% HJEMMESYGEPLEJE Lønudgift, incl. ref. i alt hjemmesygepleje ,30 Budget ,00 Underskud ,30 33,86% AKTIVITET OG SAMVÆR Lønudgift, incl. ref. i alt aktivitet og samvær ,03 Budget ,33

53 Underskud ,70 33,90% Samlet budget ,00 Samlet Fast løn - vikarbureau - refusioner ,95 Samlet forburg i % 34,25% Hvad angår frit valg mangler lønudgift endelig afregning for sidste måned, idet det først sker i efterfølgende. Samtidig mangler der flexjob refusioner og forventet andel af den centrale vikarpulje på omkring kr.

54 Bilag: 2.2. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje april 2014.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43767/14

55 Bestiller - Privat leverandør 2014 Kursiv = ej afregnet pr. ajour-dato Ajourført den 05/05-14 Timeopgørelse Praktisk hjælp Personlig pleje Beløb Afregnede timer dag øvr.tid Egebjerg SIKA YRSA Top Trasbo Trygheds-Omsorg OmsorgTrygheds-OmsorgTrygheds Budget timer Afr. timer pleje plejen Sj. Sj. plejen Sj. plejen Opr. budgetregnskab Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Budget er baseret på historiske tal, hvor forventet andel af demografipulje er placeret på særskilt konto. Andel er kr. svarende til 4.75% af pulje, som altså er udover ovennævnte budgetterede timer og beløb. I de to første måneder er der afregnet 947 timer mod budgetteret 1.138, svarende til en mindreudgift på kr. Der mangler stadig afregning af to leverandører i marts Budget timer Afr. timer Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

56 Ajourført den 05/05-14 % af pulje, Diff g af to leverandører i marts. Budget timer Afr. timer

57 Bilag: 2.3. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje marts 2014.xls Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43766/14

58 timer timer timer Intern afregning af visiterede timer til kommunal leverandør I alt Personlig pleje, dag, hverdag Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budgetterede timer er inkl. beregnet andel af demografipulje, dvs timer Budget Udført Budget Udført Budget Udført Budget Udført + beregnet andel af demografipulje på timer = timer. Januar Februar Der er til og med marts afregnet for i alt timer mod budgetteret , svarende til en Marts mindreudgift på kr. på Bestillerbudget. Afregning for første kvartal svarer altså April nogenlunde til budget, dog ligger både januar og marts over månedligt budget, hvor januar Maj også hidtil har haft højere timetal end februar. Juni Juli Hidtil er personlig pleje i helligdage ved en fejl ikke afregnet som øvrig tid, hvorfor der i år ses August en stigning i forhold til det budgetterede. September Oktober På Udførerbudget ses en merudgift på kr. November December Budgetterede timer ift udførte timer, i alt Personlig pleje, dag, hverdag Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

59 Millions Udfører - faktiske udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk Kontrol timer lønudgifter Diff. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Udfører - opsummerede udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk timer lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kommunal leverandør - akkumulerede udgifter i ft.afregnede timer Afregnede timer Faktisk lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

60 Bilag: 2.4. Rapport af velfærdsteknologi i kommunerne - Baselinemåling 1. kvartal 2014.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43457/14

61 Center for Velfærdsteknologi Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 København den 7. maj 2014

62 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord Resumé Baggrund KL s Center for Velfærdsteknologi Fælleskommunale målsætninger for indsatsområderne Beskrivelse af indsatsområderne Forflytningsteknologi fra 2 til Spiserobotter Vasketoiletter Baselinerapportens repræsentativitet Analyse af de tre indsatsområder Forflytningsteknologi fra 2 til Vasketoiletter Spiserobotter De tre teknologier samlet set Koncept for baselinemåling Baselinemåling, 1. kvartal Fremgangsmåde Dataindsamlingen Databehandlingen Det videre forløb Statusmåling (baselinemåling) 1. kvartal Statusmåling 1. kvartal Statusmåling 1. kvartal Udbredelsesaktiviteter Bilag 1 - Styregruppe for Center for Velfærdsteknologi Bilag 2 Oversigt over kommunerne Bilag 3 Printvenlige skemaer Bilag 4 Faktaark Bilag 4.1. Forflytningsteknologi loftlift og elektrisk bad/toiletstol Bilag Vasketoilet Bilag Spiserobot

63 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal Forord Nye velfærdsløsninger giver mange borgere bedre mulighed for at klare og planlægge hverdagen. For mennesker med funktionsnedsættelser kan velfærdsteknologi i hjemmet give mere tryghed, personlig autonomi og mobilitet, så det i højere grad bliver muligt at deltage aktivt i hverdags- og samfundslivet. Samtidigt giver nye velfærdsløsninger mulighed for at skabe bedre velfærd ved at forny og effektivisere den kommunale sektor gennem smartere opgaveløsning med udgangspunkt i medarbejdernes og borgernes behov. Kommunerne skal sammen blive klogere på implementering af velfærdsteknologiske løsninger, og viden om velfærdsteknologi som en måde at udvikle den kommunale opgaveløsning på. I regi af Fællesoffentlig Strategi for Digital Velfærd samt Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi er det besluttet at sætte særligt fokus på digitalisering og velfærdsteknologi på de kommunale velfærdsområder. KL og regeringen har i aftale om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at der skal iværksættes en samlet indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologier. Aftalen er indgået med det formål at sikre, at modne velfærdsteknologier udbredes i kommunerne, og at kommunerne i fælleskommunalt regi samler og spreder viden om brug af velfærdsteknologi. Aftalen medfører, at der fra fokuseres på initiativer, der øger borgernes selvhjulpenhed og effektiviserer arbejdsgange på fire nationale indsatsområder: - Forflytningsteknologi fra 2 til 1 - Spiserobotter - Vasketoiletter - Bedre brug af hjælpemidler Indeværende statusmåling er i en teknisk forstand en baselinemåling, som henviser til en status for udbredelse af modne velfærdsteknologier i kommunerne, på det tidspunkt, hvor det nationale program for udbredelse iværksættes. I forlængelse af det nationale program for udbredelse henvises der desuden til Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Aktiviteter 2014, som beskriver de udbredelsesaktiviteter, som skal understøtte kommunernes arbejde med udbredelse af velfærdsteknologi. 3

64 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal Resumé Baselinerapporten udgør grundlaget for dokumentation for udbredelsen af forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter i de danske kommuner. Udbredelsen måles gennem tre indikatorer: status for udbredelse, mængden af velfærdsteknologi og de økonomiske gevinster. Herudover uddybes og nuanceres de kvantitative gevinster med kvalitative gevinster. Ud af 98 kommuner har 85 kommuner bidraget med data til baselinerapporten svarende til en svarprocent på 87 %. Indbyggerne i de 85 deltagende kommuner udgjorde per 1. januar % af den samlede befolkning i Danmark (kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal). Baselinerapporten giver således et godt grundlag for at kunne dokumentere en samlet status på udbredelsen. Af de tre indsatsområder er forflytningsteknologi længst i implementering s- processen, idet 70 % af de 85 kommuner der har svaret, enten oplyser at have implementeret løsningen fuldt eller at være i gang med implementeringen. 24 % af kommunerne har angivet at have opnået en økonomisk gevinst ved løsningen i 2013, 27 % af kommunerne har ikke opnået en økonomisk gevinst endnu og 48 % af kommunerne svarer ved ikke. Imidlertid har næsten alle kommuner angivet, at velfærdsteknologien effektiviserer opgaveløsningen, idet man kan gå fra to til en medarbejder ved mange forflytninger. Af kvalitative gevinster er det især tryghed og nærvær for borgeren, bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderen og en mere effektiv opgaveløsning, der anføres i besvarelserne. 11 % af de 85 kommuner angiver, at vasketoiletter er fuldt implementeret, mens 19 % af kommunerne har teknologien under implementering og hele 29 % har vasketoiletterne under afprøvning. 15 % angiver, at der i 2013 er opnået en økonomisk gevinst ved anvendelse af vasketoiletter, 42 % angiver, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 34 % af de 85 kommuner svarer ved ikke. Af kvalitative gevinster er det især værdighed, bedre hygiejne for borgerne og bedre arbejdsmiljø for medarbejderne der anføres i besvarelserne. Spiserobotten er den af de tre indsatser, der på nuværende tidspunkt er mindst udbredt. Langt færre kommuner har implementeret eller har igangsat en implementering af spiserobotter, sammenlignet med de to øvrige teknologier. 26 % af kommunerne planlægger at indkøbe teknologien og 35 % påtænker ikke en aktivitet på svartidspunktet. Kun en kommune angiver, at der i 2013 er opnået en økonomisk gevinst ved anvendelse af spiserobotter. 60 % angiver, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 7 % angiver ved ikke. Af kvalitative gevinster er de vigtigste værdighed og 4

65 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 selvbestemmelse for borgeren, samt bedre og mere roligt arbejdsmiljø for medarbejderen. Der er blandt de deltagende kommuner budgetteret med en økonomisk gevinst for de tre indsatsområder under ét på 43,9 mio.kr. i 2013 og 49,4 mio.kr. i Der tegner sig således et billede af et implementeringsarbejde med forflytningsteknologi, vasketoiletter og spiserobotter i kommunerne, som allerede er godt i gang. Der er forskel på de tre velfærdsteknologiers udformninger og forudsætninger, og det er sandsynligvis det, der afspejles i den varierende grad af udbredelse i kommunerne. 5

66 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal Baggrund Begrebet velfærdsteknologi blev første gang anvendt offentligt i foråret , og har siden slået sig fast som et nøglebegreb inden for både offentlige og private organisationer. Velfærdsteknologi er ikke et entydigt begreb, men et paraplybegreb, der dækker over en række forskellige teknologier. Der findes adskillige ekse m- pler på definitioner, som alle dækker begrebet fra hver deres udgangspunkt. På Wikipedia finder man følgende definition: Velfærdsteknologi er brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx. tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen. Velfærdsteknologien er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Fokus for velfærdsteknologierne er at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for deres bruger. ( Et andet eksempel på en definition er: Brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader (KL og IDA, 2008) Definitionerne er meget brede, og dækker både kendte teknologier og kommende nye teknologier, som vi endnu ikke har set eller har fantasi til at forestille os. KL og regeringen har i aftale om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at der skal iværksættes en samlet indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologier. Aftalen er indgået med det formål at sikre, at modne velfærdsteknologier udbredes i kommunerne, og at kommunerne i fælleskommunalt regi samler og spreder viden om brug af velfærdsteknologi. I økonomiaftalen for 2014 blev det aftalt, at der fra fokuseres på initiativer, der øger borgernes selvhjulpenhed og effektiviserer arbejdsgange på fire nationale indsatsområder: 1 Hansen, Jannie True (2007): Velfærdsteknologi til de svageste. Danske Kommuner, nr. 28, 2007, 36. 6

67 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Spiserobotter Vasketoiletter Bedre brug af hjælpemidler Der er de seneste år gennemført demonstrationsprojekter, og udarbejdet businesscases for de fire valgte indsatsområder. Denne baselinerapport omfatter de tre indsatsområder for forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter. Indsatsområdet for Bedre brug af hjælpemidler adskiller sig fra de tre øvrige indsatsområder ved ikke at indbefatte specifikke teknologiske løsninger. Indsatsområdet berør snarere det nødvendige tværfaglige samarbejde i den kommunale proces for visitation og bevilling af hjælpemidler. Baselinerapporten tjener i forlængelse af den allerede eksisterede viden på området, som en landsdækkende afdækning af, hvor mange kommuner, der har implementeret teknologierne, og i hvilket omfang implementeringen er blevet foretaget. Rapporten har det overordnede formål at agere grundlag for dokumentation for udbredelsen af teknologierne i de danske kommuner. Tilsvarende rapporter med status for udbredelse vil derfor blive udarbejdet i 2015 og i Som et supplement til rapporten har KL s Center for Velfærdsteknologi udarbejdet en oversigt over de planlagte aktiviteter, der udgør den implementeringsstøtte, som er blevet udarbejdet samt en introduktion til yderligere implementeringsstøtte, som vil blive udarbejdet og stillet kommunerne til rådighed under udbredelsesprocessen frem til 2017 Udbredelse af Velfærdsteknologi i kommunerne Aktiviteter KL s Center for Velfærdsteknologi I forlængelse af økonomiaftalen for 2014 oprettede KL i efteråret 2013 et 3- årigt center for velfærdsteknologi. Centeret er organisatorisk placeret under KL, og varetager det fælleskommunale program for udbredelse af viden om anvendelse og implementering af velfærdsteknologi. Centeret har en selvstændig styregruppe med kommunale repræsentanter, en repræsentant fra COK, repræsentanter fra KL og med Socialstyrelsen som observatør. Styregruppens medlemmer fremgår af bilag 1. Centerets aktiviteter er finansieret af de fælleskommunale midler afsat i bloktilskuddet til fælleskommunale digitaliseringsindsatser. Centerets opgave er at understøtte og rådgive kommunerne om indsatsen for udbredelse af modne velfærdsteknologier, og centerets opgaveportefølje indeholder bl.a., at: 7

68 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 understøtte udbredelsen af forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne bistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi. Yderligere information om KL s Center for Velfærdsteknologi kan findes på Fælleskommunale målsætninger for indsatsområderne Den fælleskommunale indsats handler om at understøtte, at kommunerne effektiviserer arbejdsgange og høster de mulige kvalitative og økonomiske gevinster forbundet til de enkelte indsatsområder. Programmet har her til formål at støtte op om kommunernes implementering af teknologier, ændringer i arbejdsgange mv., hvortil KL s Center for Velfærdsteknologi vil yde hjælp til viden om samt anvendelse og implementering af teknologierne. Det fælleskommunale program skal ved fuld indfasning i 2017 samlet set frigøre nettogevinster for mindst 0,5 mia. kr. 3.3 Beskrivelse af indsatsområderne Erfaringerne fra tidligere projekter for forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter viser, at det er muligt at gøre borgere mere selvhjulpne og spare ressourcer, hvis den enkelte kommune systematisk arbejder for ændring af arbejdsgange og anvendelse af de teknologiske løsninger i de situationer, hvor det er relevant for borgere og medarbejdere. I det følgende vil baselinerapportens tre indsatsområder kort blive belyst ud fra tidligere erfaringer fra demonstrationsprojekter og business cases Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Indsatsområdet Forflytningsteknologi fra 2 til 1 er rettet mod en ændring af arbejdsgangene i kommunerne, så medarbejderne, ved brug af forflytningsteknologier, på mere hensigtsmæssig vis kan flytte borgere med fysiske funktionsnedsættelser. Af evalueringsrapporten udarbejdet på baggrund af projektet fra Fonden for Velfærdsteknologi fremgår det, at anvendelse af 2 Evalueringsrapporterne for de tre demonstrationsprojekter er tilgængelige på Socialst y- relsens hjemmeside: 8

69 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 forflytningsteknologier kan frigøre medarbejderressourcer ved at gå fra to til én medarbejder i op til 75 % af forflytningerne, og på samme tid forbedre det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne. Borgeren oplever den samme tryghed i forflytning udført af en medarbejder og en bedre kontakt til medarbejderen i forbindelse med det samarbejde, der naturligt bliver omkring hele opgaveløsningen. For at kunne indfri forflytningsteknologiernes potentialer, er det en forudsætning, at medarbejderen uddannes i den rigtige forflytningsteknik. Den kommunale gevinstrealisering stiller krav om fokus hos ledelsen og meda r- bejdere på ændring af arbejdsgange i forbindelse med forflytning Spiserobotter Anvendelse af spiserobotter kan gøre borgere med funktionsnedsættelser i arme og hænder mere selvhjulpne i forbindelse med måltider, og derved øge kvaliteten for borgeren. Samtidig kan spiserobotter frigøre tid hos medarbejderen, som kan bruges på andre aktiviteter. Af evalueringsrapporten udarbejdet på baggrund af projektet fra Fonden for Velfærdsteknologi fremgår det, at borgere der kan anvende spiserobot, og dermed ikke mere skal mades af andre, føler større selvstændighed og tilfredsstillelse ved at kunne spise selv. Medarbejderens tidsforbrug til hjælp ved måltidet bliver gennemsnitligt reduceret med næsten 70 %, hvor borgeren bliver helt eller delvist selvhjulpen ved anvendelse af en spiserobot. Ikke alle borgere med behov for madning kan anvende en spiserobot. Erfaringer fra tidligere projekter viser, at tildelingen af en spiserobot forudsætter, at man har et godt kendskab til maskinens detaljerede funktioner og den enkelte beboers ressourcer og funktionsnedsættelser, for at kunne foretage en kvalificeret vurdering af, hvorvidt personen kan anvende og have glæde af en spiserobot. Der findes flere typer af spiserobotter, med hver deres design, så det er nødvendigt at have viden om forskellige typer af spiserobotter, deres funktion, design og særlige krav til borgeren, for at kunne matche borgeren med den optimale model Vasketoiletter Vasketoiletter kan i nogle tilfælde gøre borgere med behov for hjælp i forbindelse med toiletbesøg i stand til helt eller delvist at klare toiletbesøget ved egen hjælp. Anvendelsen af vasketoiletter kan på denne måde skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderne og medføre en økonomisk gevinst. Af evalueringsrapporten udarbejdet på baggrund af projektet fra Fonden for Velfærdsteknologi fremgår der et væsentligt kvalitetsmæssigt og økonomisk potentiale for de borgere, hvis behov er i overensstemmelse 9

70 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 med teknogiens muligheder. Vasketoilettet findes i flere modeller, ligesom toiletternes betjeningspanel kan have forskellig udformning. For at kunne indfri vasketoilettets potentialer forudsætter det en konkret og individuel visitation, hvor den enkelte borgers behov matches med teknologiens muligheder. Hvis borgeren kun opnår at blive delvis selvhjulpen med toiletbesøg, er det afgørende, at der fokuseres på en hensigtsmæssig omlægning af arbejdsgange. Sker dette ikke opnås ingen konkret tidsbesparelse for medarbejderen og dermed ingen ressource-gevinst Baselinerapportens repræsentativitet Alle kommuner har forud for udarbejdelsen af baselinerapporten haft mulighed for at indberette data og erfaringer inden for de tre indsatsområder. Dataindsamlingen er foregået via et e-survey, som er blevet sendt til de kommunale chefer på handikap- og ældreområdet med ansvar for velfærdsteknologi. E-surveyet har dels bestået af en række faste spørgsmål, og dels spørgsmål med mulighed for i fritekst at beskrive erfaringer. Ud af 98 kommuner har 85 kommuner bidraget med data til baselinerapporten svarende til en svarprocent på 87 %. Indbyggerne i de 85 deltagende kommuner udgjorde per 1. januar % af den samlede befolkning i Danmark (kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal). Baselinerapporten giver således et godt grundlag for at kunne dokumentere en samlet status på udbredelse inden for indsatsområderne forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter. I de sammenhænge, hvor det har en signifikans, fremgår det af figurer og tabeller, hvor mange kommuner, der har besvaret det enkelte spørgsmål. I kapitel 5 gennemgås en uddybende beskrivelse af metoden bag baselinemålingen for 1. kvartal

71 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal Analyse af de tre indsatsområder De adspurgte kommuner har i surveyet angivet, hvor mange teknologier de har hhv. indkøbt og opsat inden den 1. januar 2014 inden for de tre indsatsområder. Dette afsnit giver et billede af, hvor mange teknologier kommunerne har indkøbt og taget i brug på landsplan, og hvordan de fordeler sig på hhv. store, mellemstore og mindre kommuner. Kommunerne har desuden besvaret spørgsmål til implementeringsgraden af den enkelte teknologi, hvilket giver et billede af, hvor langt kommunerne er i selve implementeringsprocessen. Kommunerne er opdelt efter indbyggertal, således at de store kommuner har et indbyggertal på eller derover, de mellemstore kommuner har et indbyggetal mellem og de mindre kommuner har et indbyggertal på under Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Tabel 1 (side 12) viser fordelingen af indkøbte og opsatte forflytningsteknologier 3 på store, mellemstore og mindre kommuner, samt den procentvise fordeling mellem kommunerne. Her skal der tages højde for, at de mindre kommuner blot udgør 5 % af den samlede befolkningsgruppe, som denne rapport tager udgangspunkt i, de mellemstore udgør 64 % og de store udgør 31 %. Derfor vil de mindre kommuners indkøb af teknologier naturligvis ligeledes udgøre en mindre andel af det samlede indkøb. Forskellen på ældre og handicapområdet er for denne teknologi markant, hvilket ikke er overraskende idet volumen på ældreområdet er større. Kommunerne har taget 97 % af de indkøbte loftlifte og 94 % af de indkøbte elektriske bade/toiletstole taget i brug, hvilket i en driftssituation svarer til en anvendelsesgrad på 100 %. 3 Forflytningsteknologi dækker over loftlifte og elektriske bade- og toiletstole. 11

72 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Indkøbte loftlifte per 1. januar 2014 Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Kommunestørrelse Ældre Andel Handicap Andel I alt Store % % Mellemstore % % Mindre % 110 5% Samlet % % Opsatte loftlifte per 1. januar 2014 Kommunestørrelse Ældre Andel Handicap Andel I alt Store % % Mellemstore % % Mindre % 100 5% Samlet % % Indkøbte elektriske bade/toiletstole per 1. januar 2014 Kommunestørrelse Ældre Andel Handicap Andel I alt Store % % 985 Mellemstore % % Mindre 84 3% 12 3% 96 Samlet % % Ibrugtagne elektriske bade/toiletstole per 1. januar 2014 Kommunestørrelse Ældre Andel Handicap Andel I alt Store % % 923 Mellemstore % % Mindre 73 3% 12 3% 85 Samlet % % Tabel 1 Svar på antallet af indkøbte og opsatte/ibrugtagne forflytningsteknologier, fordelt mellem (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og små kommuner (indbyggertal < ). Ud over indkøbte og ibrugtagne teknologier, giver spørgsmål til implementeringsgrad, som tidligere nævnt, ligeledes et billede af, hvor langt kommunerne er med anvendelsen af velfærdsteknologi. Nedenstående figur 1 viser, at de store kommuner er overgået 100 % til implementeringsfasen og svarer, at de enten er i gang med implementering eller, at teknologien er fuldt ud implementeret. For de mellemstore og de små kommuner er disse tal lavere, dog er de små kommuner lidt længere fremme end de mellemstore. 70 % af de 85 deltagende kommuner har angivet forflytningsteknologi som enten fuldt implementeret eller under implementering, hvilket understreger en forholdsvis høj implementeringsgrad af denne teknologi. Dette stemmer overens med den høje grad af ibrugtagning af de indkøbte forflytningsteknologier. 12

73 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Forflytningsteknolgi fra 2 til 1 Store Mellem Små Figur 1 Svar på implementeringsgraden af forflytningsteknologier, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og små kommuner (indbyggertal < ) Økonomiske gevinster Ikke udfyldt spørgsmålet Påtænker ikke aktivitet Planlagt aktivitet Under afprøvning Under implementering Fuldt implementeret Af de 85 deltagende kommuner har 20 kommuner angivet, at der i 2013 er opnået en økonomisk gevinst ved anvendelse af forflytningsteknologier, hvilket svarer til 24 %, 23 kommuner (27 %) har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 41 kommuner (48 %) har angivet ved ikke. Af de 85 deltagende kommuner har 84 kommuner besvaret spørgsmålet om opnået økonomisk gevinst i 2013, hvilket svarer til 99 %. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Store kommuner Mellem kommuner Mindre kommuner Ikke udfyldt ved ikke Figur 2 Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2013, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i %. nej ja 13

74 Mio. kr. Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Af figur 2 fremgår det, at det er de store og mellemstore kommuner, som ved anvendelse af forflytningsteknologier, har budgetteret med økonomiske gevinster i Lidt over halvdelen af de store kommuner har således svaret ja, og tilsvarende har hver fjerde mellemstore kommune svaret ja. Ingen mindre kommuner har budgetteret med økonomiske gevinster i Kommunernes budgetterede gevinster i 2013 Den budgetterede økonomiske gevinst i 2013 for alle deltagende kommuner er angivet til at være 34,3 mio.kr. på ældreområdet og 0,03 mio.kr. på handicapområdet. Ud af de 20 kommuner, som har angivet at have opnået en budgetteret økonomisk gevinst ved brug af forflytningsteknologier i 2013, har 7 kommuner ikke angivet et faktisk beløb i surveyet, og beløbet angiver derfor alene de øvrige 13 kommuners gevinster. Dette forhold vil blive uddybet i afsnit Kommunernes budgetterede gevinster i kommuner har i surveyet angivet en budgetteret økonomisk gevinst i Den budgetterede økonomiske gevinst i 2014 for disse kommuner kan sammenlagt angives at være 32,7 mio.kr. på ældreområdet og 0,5 mio. kr. på handicapområdet. Figur 3 illustrerer fordelingen af kommunernes budgetterede gevinster for indsatsområdet forflytningsteknologi fra 2 til 1, for 2013 og 2014, fordelt på kommunestørrelse. 25,0 20,0 15,0 10,0 Store kommuner Mellem kommuner Mindre kommuner 5,0 0, Figur 3 Fordeling af budgetteret økonomisk gevinst i 2013 og 2014, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Angivet i kr. 14

75 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal Kvalitative gevinster 77 kommuner har angivet at have erfaringer med forflytningsteknologierne. Af disse har 72 kommuner angivet kvalitative gevinster. Kommunerne svarer i mange tilfælde ens, både i forhold til gevinster for medarbejdere, borgere og boligindretning. De hyppigst angivne gevinster er samlet i tabellen nedenfor. De kvalitative gevinster på ældreområdet og handicapområdet er de samme. Gevinster for Typen af gevinst Angivet af antal kommuner Borger Mere kontakt med medarbejderen 15 Større mulighed for inddragelse ved personlig 16 pleje Større sikkerhed og værdighed 16 Større tryghed og kvalitet for borgeren 22 Medarbejder Bedre arbejdsmiljø 41 Bedre arbejdsstillinger 19 Kan selv tilrettelægge arbejdet 10 Indretning Kræver mindre plads end andre løsninger kan anvendes i mindre rum 12 Tabel 2: Kvalitative gevinster ved forflytningsteknologi fra 2 til 1 Som de ses af tabel 2, er de hyppigste gevinster for borgeren, at vedkommende får mere kontakt med den medarbejder, der foretager forflytningen samt bedre mulighed for inddragelse i sin personlige pleje. Forflytningen er mere tryg og sikker for borgeren, og opleves som mere værdig. Dette skyldes muligvis, at forflytningen i højere grad bliver et samarbejde mellem borger og medarbejder, end en handling medarbejderen foretager med borgeren. De hyppigst angivne gevinster for medarbejderen er et bedre arbejdsmiljø. Bedre arbejdsstillinger og det at have mulighed for at kunne tilrettelægge arbejdet selv bidrager også til et forbedret arbejdsmiljø. Gevinsterne er formodentlig set i forhold til forflytning med mobil gulvlift. En mobil gulvlift kan være tung at manøvrere rundt med, når borgeren hænger i løftesejlet og kræver deltagelse af to medarbejdere under forflytningen. Nogle kommuner har nævnt det som en gevinst ikke at skulle koordinere med en kollega. Når medarbejderen selv kan foretage forflytningen kan vedkommende også bedre selv tilrettelægge arbejdet og skal ikke vente på hjælp fra en kollega under selve forflytningen. Loftliften stiller ikke de samme krav til pladsforhold som den mobile gulvlift, hvilket flere kommuner beskriver som en fordel, idet at den dermed kan anvendes i mindre rum. 15

76 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal Vasketoiletter Tabel 3 viser fordelingen af indkøbte og opsatte vasketoiletter 4 på store, mellemstore og mindre kommuner, samt den procentvise fordeling mellem kommunerne. Som ved ovenstående skal også her tages højde for, at de mindre kommuner dækker over en væsentlig mindre del af befolkningen end de øvrige. Her er som ved forflytningsteknologi fra 2 til 1 en skæv fordeling mellem ældre og handicapområdet. Ved 21 % af de opsatte vasketoiletter er der opsat toiletsædeløftere. 80 % af de indkøbte vasketoiletter og 93 % af de opsatte toiletsædeløftere er taget i brug. Vasketoiletter Indkøbte vasketoiletter per 1. januar 2014 Kommunestørrelse Ældre Andel Handicap Andel I alt Store % 81 32% Mellemstore % % Mindre 20 1% 7 3% 27 Samlet % % Opsatte vasketoiletter per 1. januar 2014 Kommunestørrelse Ældre Andel Handicap Andel I alt Store % 91 34% Mellemstore % % 882 Mindre 19 1% 6 2% 25 Samlet % % Indkøbte toiletsædeløftere per 1. januar 2014 Kommunestørrelse Ældre Andel Handicap Andel I alt Store % 7 18% 304 Mellemstore % 28 70% 208 Mindre 9 2% 5 13% 14 Samlet % % 526 Opsatte toiletsædeløftere per 1. januar 2014 Kommunestørrelse Ældre Andel Handicap Andel I alt Store % 7 23% 304 Mellemstore % 21 68% 176 Mindre 8 2% 3 10% 11 Samlet % % 491 Tabel 3 Svar på antallet af indkøbte og opsatte vasketoiletter, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). 4 Indsatsområdet vasketoiletter dækker over vaske/tørretoiletter og toiletsædeløftere. 16

77 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal % af det samlede antal kommuner har svaret, at de har fuldt implementeret vasketoiletterne i deres opgaveløsning, mens 19 % har angivet teknologien til at være under implementering og hele 29 % er under afprøvning. Som det fremgår af figur 4 er de store kommuner længst fremme, når det kommer til implementering og afprøvning af vasketoiletter. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vasketoiletter Store Mellem Små Ikke udfyldt spørgsmålet Påtænker ikke aktivitet Planlagt aktivitet Under afprøvning Under implementering Fuldt implementeret Figur 4 Svar på implementeringsgraden af vasketoiletter, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ) Økonomiske gevinster Af de 85 deltagende kommuner har 13 kommuner angivet, at der i 2013 er opnået en økonomisk gevinst ved anvendelse af vasketoiletter, hvilket svarer til 15 %, 36 kommuner (42 %) har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst mens 29 kommuner (34 %) har angivet ved ikke. Af de 85 deltagende kommuner har 78 kommuner besvaret spørgsmålet om opnået økonomisk gevinst i 2013, hvilket svarer til 92 %. 17

78 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Store kommuner Mellem kommuner Mindre kommuner ikke udfyldt ved ikke Figur 5 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2013, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i %. Af figur 5 fremgår det, at både store, mellemstore og mindre kommuner har budgetteret med økonomiske gevinster i arbejdet med vasketoiletter. Over halvdelen af de store kommuner, hver tiende af de mellemstore kommuner og hver syvende af de mindre kommuner har således svaret ja. Kommunernes budgetterede gevinster i 2013 Den budgetterede økonomiske gevinst i 2013 for de deltagende kommuner er angivet til at være 9,4 mio.kr. på ældreområdet og 0,08 mio.kr. på handicapområdet. Ud af de 13 kommuner, som har angivet at have opnået en budgetteret økonomisk gevinst ved brug af vasketoiletter i 2013, har 8 kommuner ikke angivet et faktisk beløb i surveyet, og beløbet angiver derfor alene de øvrige 5 kommuners gevinster. Dette forhold vil blive uddybet i afsnit Kommunernes budgetterede gevinster i 2014 Den budgetterede økonomiske gevinst i 2014 angives at være 16,3 mio.kr. på ældreområdet og 0,0 mio. kr. på handicapområdet. 6 kommuner har i surveyet angivet en budgetteret økonomisk gevinst i Figur 5 illustrerer fordelingen af kommunernes budgetterede gevinster, for indsatsområdet vasketoiletter, for 2013 og 2014, fordelt på kommunestørrelse. nej ja 18

79 Mio.kr. Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal ,0 14,0 12,0 10,0 8,0 Store kommuner Mellem kommuner 6,0 Mindre kommuner 4,0 2,0 0, Figur 6 - Fordeling af budgetteret økonomisk gevinst i 2013 og 2014, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Angivet i kr Kvalitative gevinster 67 kommuner har angivet at have erfaringer med indsatsområdet vasketoiletter. Af disse har 54 kommuner angivet kvalitative gevinster. Erfaringerne i kommunerne baserer sig på meget forskellige antal vasketoiletter i brug. Der er således 4 kommuner som har flere end 100 vasketoiletter i brug, 10 kommuner som har mellem 20 og 60 vasketoiletter i brug og 17 kommuner som har under 10 vasketoiletter i brug. Kommunerne svarer i mange tilfælde ens, både i forhold til gevinster for medarbejdere og for borgere. De hyppigst angivne gevinster er samlet i tabellen nedenfor. Der er ikke forskel på gevinsterne på ældreområdet og på handicapområdet. Gevinster for Typen af gevinst Angivet af antal kommuner Borger Borgeren bliver mere selvhjulpen 37 Større værdighed 9 Bedre hygiejne 10 Mindre risiko for urinvejsinfektion 7 Medarbejder Bedre arbejdsmiljø 10 Tabel 4: Kvalitative gevinster ved vasketoiletter Som det ses af tabel 4, knytter de fleste kvalitative gevinster sig til borgeren. Den hyppigst angivne gevinst er borgerens større grad af selvhjulpenhed, 19

80 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 men også bedre hygiejne og en nedsat risiko for urinvejsinfektion (måske to udtryk for det samme) forekommer hyppigt. For medarbejderen er det et bedre arbejdsmiljø, der hyppigst angives som gevinst. Når borgeren får hjælp til at sætte og rejse sig fra et almindeligt toilet, og også behøver hjælp til at blive tørret/vasket efter toiletbesøg, medfører det ofte lidt skæve arbejdsstillinger for medarbejderen. Når borgeren har toiletsædeløfter og bliver skyllet og tørret af toilettet, aflastes medarbejderen fra disse opgaver. 4.3 Spiserobotter Tabel 5 viser fordelingen af indkøbte og opsatte spiserobotter på store, mellemstore og mindre kommuner, samt den procentvise fordeling mellem kommunerne. Som ved de to øvrige indsatsområder skal der også her tages højde for, at de mindre kommuner dækker over en væsentlig mindre del af befolkningen end de øvrige. Det er handicapområdet, som står for størstedelen af det samlede antal indkøbte og ibrugtagne spiserobotter, mens disse ikke er nær så udbredte på ældreområdet. Blot 66 % af det samlede antal indkøbte spiserobotter er taget i brug. Spiserobotter Indkøbte spiserobotter per 1. januar 2014 Kommunestørrelse Ældre Andel Handicap Andel I alt Store 12 35% 33 52% 45 Mellemstore 21 62% 29 46% 50 Mindre 1 3% 1 2% 2 Samlet % % 97 Ibrugtagne spiserobotter per 1. januar 2014 Kommunestørrelse Ældre Andel Handicap Andel I alt Store 7 33% 20 47% 27 Mellemstore 13 62% 22 51% 35 Mindre 1 5% 1 2% 2 Samlet % % 64 Tabel 5 Svar på antallet af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Langt færre kommuner har implementeret eller har igangsat en implementering af spiserobotter, sammenlignet med de to øvrige teknologier. 26 % af kommunerne planlægger en aktivitet, hvorfor man må forvente, at antallet af de ibrugtagne spiserobotter, som minimum, på sigt vil stige. 35 % af det samlede antal kommuner påtænker ikke en aktivitet på svartidspunktet. De 20

81 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 mindre kommuner har ifølge besvarelserne hverken implementeret eller afprøvet spiserobotter, men 29 % af dem planlægger en aktivitet. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Store Mellem Små Figur 7 Svar på implementeringsgraden af spiserobotter, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ) Økonomiske gevinster Ikke udfyldt spørgsmålet Påtænker ikke aktivitet Planlagt aktivitet Under afprøvning Under implementering Fuldt implementeret Af de 85 deltagende kommuner har kun 1 kommune angivet, at der i 2013 er opnået en økonomisk gevinst ved anvendelse af spiserobotter. 51 kommuner har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 6 kommuner har angivet ved ikke. Af de 85 deltagende kommuner har 58 kommuner besvaret spørgsmål om opnået økonomisk gevinst i 2013, hvilket svarer til 68 %. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% ikke udfyldt ved ikke nej ja 10% 0% Store kommuner Mellem kommuner Mindre kommuner Figur 8 - Svar på om der er opnået budgetteret økonomisk gevinst i 2013, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i %. 21

82 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Af figur 8 fremgår den procentvise besvarelse om opnået økonomisk gevinst i 2013 fordelt på kommunestørrelse. Ingen af de 85 deltagende kommuner har i undersøgelsen angivet en budgetteret økonomisk gevinst i kr. i 2013 og De udeblivende økonomiske gevinster bør ses i sammenhæng med udbredelsesgraden af spiserobotter. Hos de 85 deltagende kommuner er der samlet set taget 64 spiserobotter i brug, hvoraf 3 kommuner har angivet teknologien som værende fuldt implementeret i målgruppen, 2 kommuner har teknologien under implementering, og 11 kommuner har teknologien i afprøvning hos en mindre gruppe borgere. Den relativt lille volumen af spiserobotter kombineret med, at størstedelen af kommunerne er inde i en afprøvningsfase af teknologien hos en mindre målgruppe, indikerer, at kommunerne endnu ikke har mulighed for at opnå en eventuel økonomisk gevinst ved brug af spiserobotter Kvalitative gevinster 21 kommuner har angivet at have erfaringer med spiserobotter samt angivet kvalitative gevinster. Erfaringerne i kommunerne baserer sig på et begrænset antal spiserobotter i brug. Af disse kommuner har 9 kommuner tilsammen 14 spiserobotter i brug på ældreområdet, mens 13 kommuner tilsammen har 36 spiserobotter i brug på handicapområdet. 5 kommuner har erfaringer fra både handicap- og ældreområdet. Kommunerne svarer i mange tilfælde ens, både i forhold til gevinster for medarbejdere og for borgere. De hyppigst angivne gevinster er samlet i tabellen nedenfor. Der er ikke forskel på gevinsterne på ældreområdet og på handicapområdet. Gevinster for Typen af gevinst Angivet af antal kommuner Borger Mere selvhjulpen øget værdighed 13 Mestring og selvbestemmelse 6 Medarbejder Bedre fysisk arbejdsmiljø/aflastning af personale 5 Tabel 6: Kvalitative gevinster ved spiserobotter De fleste gevinster angives for borgeren, som bliver mere selvhjulpen ved måltidet, får mere selvbestemmelse og derved en øget værdighed. For medarbejderen kan det, at borgeren nu ikke mere skal mades betyde, at vedkommende aflastes fra en anstrengende arbejdsstilling ved bordet. 22

83 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal De tre teknologier samlet set Økonomiske gevinster i 2013 og 2014 De adspurgte kommuner har i surveyet angivet om der, på de tre indsatsområder, er opnået en økonomisk gevinst i Kommunerne har derudover haft mulighed for i tal at angive gevinstens budgetterede størrelse i 2013 samt forventet budgetteret gevinst i De økonomiske gevinster på de tre indsatsområder under ét i hhv og 2014 fremgår af tabel 7. Budgetteret gevinst i 2013 Ældre Handicap Total Forflytningsteknologi - fra 2 til kr kr kr. Vasketoiletter kr kr kr. Spiserobotter 0 kr. 0 kr. 0 kr. De tre indsatsområder samlet kr kr kr. Budgetteret gevinst i 2014 Ældre Handicap Total Forflytningsteknologi - fra 2 til kr kr kr. Vasketoiletter kr. 0 kr kr. Spiserobotter 0 kr. 0 kr. 0 kr. De tre indsatsområder samlet kr kr kr. Tabel 7: Økonomiske gevinster på det tre indsatsområder i 2013 og Fordelt på indsatsområde. Da flere kommuner har arbejdet med indsatsområderne før 2013, var der i surveyet også mulighed for at beskrive om og hvordan, der er opnået økonomiske gevinster før Kommunernes økonomiske gevinster i årene før 2013 vil i det følgende blive beskrevet sammen med en gengivelse af kommunernes kommentarer til de økonomiske gevinster Økonomiske gevinster før 2013 og generelle kommentarer til tal Der er i surveyet for hver af de tre indsatsområder blevet spurgt ind til om kommunerne har hentet gevinster før 2013, og i så fald hvornår og hvor meget. De samlede økonomiske gevinster før 2013 på de tre indsatsområder, for de deltagende kommuner, er som følger: Indsatsområde Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Spiserobotter Vasketoiletter De tre indsatsområder samlet Beløb 15,3 mio.kr. 0,0 mio.kr. 9,1 mio.kr. 24,4 mio.kr. Tabel 8 Økonomiske gevinster før Fordelt på indsatsområde. 23

84 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Kommunerne har i forbindelse med indberetningen af gevinster før 2013 også haft mulighed for at kommentere deres øvrige indtastninger vedrørende økonomiske gevinster. Kommunernes kommentarer vil sammen med en række metodemæssige bemærkninger blive beskrevet i det følgende. Bemærkninger til kommunernes indberetninger vedr. økonomiske gevinster Den enkelte kommune har i surveyet besvaret en række spørgsmål angående udbredelsesgraden på de tre indsatsområder, og ligeledes besvaret spørgsmål om en eventuel økonomisk gevinst. Spørgsmålene i surveyet har ikke været gensidigt afhængige i den forstand, at det eksempelvis har været muligt for en kommune at angive, at der er opnået en økonomisk gevinst i 2013 uden (at være forpligtiget til) at angive gevinstens størrelse i kr. I dataindsamlingen er dette netop flere steder tilfældet. Flere kommuner har angivet en økonomisk besparelse uden et tilsvarende budgetteret beløb. Dette forhold kan der være flere årsager til, og i det følgende vil hovedårsagerne blive oplistet ud fra kommunernes øvrige kommentarer til de økonomiske forhold på indsatsområderne. Minimum 5 kommuner angiver at: Ikke-målbare økonomiske gevinster de har arbejdet med en given teknologi i mere end 10 år, og det er derfor er svært at opgøre den økonomiske gevinst før 2013, da gevinsterne allerede er en fast del af deres budgetramme. de arbejder med en samlet besparelse for brugen af al velfærdsteknologi, hvorfor det ikke er muligt at opgøre økonomiske besparelser på teknologi-niveau. det ikke er muligt at opgøre økonomiske gevinster på teknologier, som er bevilliget efter Servicelovens 112, 113 (personlige hjælpemidler og forbrugsgoder). de ikke har mulighed for at dokumentere gevinster forbundet til teknologier, som bliver implementeret i forbindelse med nybyggeri, da der ikke foreligger en lokal business case herfor (før- og efterberegning). teknologierne er blevet implementeret for at forbedre udnyttelsen af arbejdskraften og sikre overholdelse af budgetrammen. Gevinsten kommer således ikke til udtryk i en besparelse, men alene en øget produktivitet, som ikke har været mulig at opgøre. de ikke har de fornødne ressourcer til at dokumentere de økonomiske gevinster. de har arbejdet med en given teknologi for at højne arbejdsmiljøet for medarbejderne, og har i den forbindelse ikke opgjort gevinsterne økonomisk. 24

85 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Igangværende og planlagte projekter de har igangværende aktiviteter på indsatsområderne, men at aktiviteterne endnu ikke har en modenhed, som muliggør en konkretisering af eventuelle økonomiske gevinster. de aktuelt er i gang med at udvikle business cases og arbejde med modeller for gevinstrealisering på indsatsområderne. Redskaberne skal være med til at synliggøre nye samt allerede eksisterende økonomiske gevinster. Teknologiens målgrupper størrelsen på den målgruppe, som kan have gavn af teknologierne, er så lille, at det ikke er muligt at dokumentere de økonomiske gevinster. flere af de borgere, som bruger teknologierne, fortsat har brug for støtte fra medarbejderne. Der er derfor ikke tale om en økonomisk besparelse, men alene en økonomisk gevinst i form af en effektivisering af driften De kvalitative gevinster Som en vigtig del af implementering af velfærdsteknologi skal fokus ikke mindst være på de kvalitative effekter, som den teknologiske løsning har for borgere og medarbejdere. Der er i surveyen spurgt efter de tre vigtigste kvalitative gevinster, ved hver af de tre teknologier. Spørgsmålene er stillet åbent: Angiv de 3 vigtigste kvalitative gevinster ved brug af teknologi. Denne spørgeform er valgt for at give kommunerne mulighed for at svare med egne ord og formuleringer, fremfor en model, hvor man vælger mellem forud formulerede typer af gevinster. Ikke alle kommuner, som har erfaringer med de tre teknologier, har angivet kvalitative gevinster. Til trods for, at besvarelserne er kommunernes egne formuleringer, er svarene i mange tilfælde enslydende. Der er ikke forskel på gevinsterne på ældreområdet og handicapområdet. I forhold til indsatsområderne vasketoiletter og spiserobotter er der ofte tale om et antalsmæssigt lille grundlag for den enkelte kommunes erfaringer med gevinster for borger og medarbejder, hvilket ikke gør erfaringerne mindre relevante. Hvis man sammenligner de kvalitative gevinster fra baselinemålingen med kvalitative gevinster fundet i tidligere afprøvningsprojekter, stemmer de godt overens. Under rapportens dataindsamling er der udelukkende spurgt til kommunernes erfaringer med gevinster på de tre indsatsområder, om end der er fuld 25

86 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 opmærksomhed på, at både borgere og medarbejdere også oplever ulemper ved løsningerne. Nogle af disse kan findes i Kortlægning af udfordringer og barrierer, udarbejdet på baggrund af workshop med samme tema, med deltagelse af 18 kommuner i november 2013 hos KL. I flertallet af besvarelserne er der under de kvalitative gevinster nævnt eksempelvis tidsbesparelse, effektivitet og økonomi. Disse gevinster er ikke medtaget som kvalitative gevinster i dette afsnit, men er blevet omtalt i afsnittet om kommunernes besvarelser vedrørende økonomiske gevinster. For hver teknologi er de kvalitative gevinster grupperet efter de hyppigst forekommende værdier for henholdsvis borger og medarbejder. For forflytningsteknologi fra 2 til 1, er der hertil angivet gevinster i forhold til indretning af bolig. Ikke alle kommuner har angivet tre gevinster for den givne teknologi. Flere gevinster er kun nævnt af et par kommuner, og er ikke medtaget i oversigterne. 26

87 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal Koncept for baselinemåling Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne, 1. kvartal 2014 er den første nationale dokumentation for den fælleskommunale indsats for national udbredelse af forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter. Når rapporten betegnes som en baselinemåling, skal dette forstås inden for rammerne af den fælleskommunale indsats fra Der eksisterer allerede mange kommunale erfaringer på de tre indsatsområder - nogle kommuner har gennemført større udviklingsprojekter, hvor en teknologisk løsning er implementeret hos alle borgere i målgruppen, mens andre kommuner har bevilliget teknologierne efter samme arbejdsgange som ved bevilling af traditionelle hjælpemidler. Baseline er således en første status målt på udvalgte kvantitative og kvalitative indikatorer. Målingen omhandler alene data om status for udbredelse, og indeholder ikke en potentialevurdering af indsatsområderne. 5.1 Baselinemåling, 1. kvartal 2014 Center for Velfærdsteknologi har indsamlet udvalgte indikatorer på anskaffelse og ibrugtagning af teknologier på de tre indsatsområder. For hver teknologi har kommunerne skullet oplyse kvantitative og kvalitative data. Indledningsvist har kommunerne desuden oplyst, hvordan man arbejder med teknologien, dvs. er eks. spiserobotten fuldt implementeret, under implementering, under afprøvning, planlagt aktivitet eller påtænker ikke aktivitet. De kvantitative data indeholder indikatorer omhandlende de konkrete teknologier og de økonomiske gevinster. Data om kvalitative gevinster er kommunernes erfaringer med de tre gevinster for borgerne og medarbejderne, som man vurderer, er de vigtigste. 27

88 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal Fremgangsmåde Den 20. januar 2014 modtog kommunerne via hovedpostkasserne et varslingsbrev. Formålet var at gøre opmærksom på, at der i februar ville blive udsendt en dataindsamling for den første statusmåling på udbredelse af forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter. Den 6. februar 2014 modtog alle 98 kommuner selve dataundersøgelsen via mail. Både varslingsbrevet og dataundersøgelsen var stilet til ledere på ældre og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi. Kommunerne havde som udgangspunkt tre uger til at besvare skemaet, hvilket dog senere blev rykket en uge for at sikre, at flest mulig kommuner besvarede skemaet. 85 kommuner har indsendt data, hvilket svarer til en svarprocent på 87 %. For en oversigt over svarkommuner se bilag Dataindsamlingen Via det elektroniske spørgeskemasystem SurveyXact har kommunerne haft mulighed for i 4 uger at melde data ind om de tre teknologier. Som tillæg er samme spørgeskema blevet udsendt i en printvenlig version. Den kommunale kontaktperson har således haft mulighed for at uddele skemaer til de personer, der hver især lå inde med den nødvendige viden for herefter at samle data sammen i den elektroniske version. De printvenlige udgaver af dataindsamlingsskemaerne er at finde i rapportens bilag 3. Kommunerne har haft mulighed for at få tildelt to links, og derved to spørgeskemaer, således at ældreområdet og handicapområdet har kunnet udfylde hvert sit elektroniske spørgeskema i de tilfælde hvor, at data lå i to adskilte administrationer. Denne mulighed har otte kommuner benyttet sig af. Kommunerne har gennem hele dataindsamlingsperioden haft mulighed for at henvende sig til KL s Center for Velfærdsteknologi med eventuelle spørgsmål til dataindsamlingen. Centeret har i perioden modtaget spørgsmål fra omkring halvdelen af kommunerne. 6.2 Databehandlingen Efter dataindsamlingens afslutning er de kvantitative data (spørgsmål om teknologi og økonomi) gennemgået manuelt, for at sikre validitet og konsistens. Konkret er det gennemført ved telefonisk kontakt til en række kommuner. De kvalitative data (kvalitative gevinster ved brug af teknologierne), som kommunerne har oplyst, har vist sig forholdsvis sammenfaldende, hvorfor det har været muligt at samle de 72 besvarelser, der er givet vedr. 28

89 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 forflytningsteknologi fra to til en, de 23 besvarelser der er givet vedr. spiserobotter og de 54 besvarelser givet vedr. vasketoiletter i en række centrale gevinster. Formålet med rapporten er at agere som grundlag for dokumentation for udbredelsen af teknologierne i de danske kommuner. Udbredelsen måles gennem tre indikatorer, Status for udbredelse, mængden af velfærdsteknologi og de økonomiske gevinster. Herudover uddybes og nuanceres de kvantitative gevinster med kvalitative gevinster. De indkomne data er opstillet i store kommuner (> borgere), mellemstore kommuner ( borgere) og mindre kommuner (< borgere). 29

90 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal Det videre forløb Baselinerapporten indeholder ikke data på kommune-niveau. Der er dog mulighed for at hver enkelt kommune kan henvende sig til Center for Velfærdsteknologi, hvis kommunen ønsker egne data til videre brug, samt at indgå samarbejde i fx KKR-regi og her få udarbejdet sammenstillinger med flere kommuner. For at kunne følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne, gennemfører Center for Velfærdsteknologi tilsvarende årlige målinger i 2015 og Statusmåling (baselinemåling) 1. kvartal 2014 Den første måling er i en teknisk forstand en baseline-måling, som henviser til den status for udbredelse i kommunerne af de tre teknologier, på det tidspunkt hvor det nationale program for udbredelse iværksættes. I en a n- derkendelse af, at mange kommuner har arbejdet med teknologierne i flere år, bliver det mere retvisende at tale om en statusmåling for udbredelse af teknologierne, og en baselinemåling i forhold til det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne. Denne måling har desuden indeholdt spørgsmål om kendetegn for borgere i målgruppen for de konkrete teknologier. Dette til brug for Center for Velfærdsteknologis arbejde med at understøtte kommunernes identifikation af borgere i målgrupperne for de respektive teknologier. 7.2 Statusmåling 1. kvartal 2015 Målingen i 2015 er den anden planlagte måling, som giver mulighed for at følge udbredelsen. Denne måling vil indeholde de samme spørgsmål som den første del af 2014-målingen, dvs. spørgsmål om implementeringsgraden, antal og de økonomiske og de kvalitative gevinster for vasketoiletter, spiserobotter og forflytningsteknologi fra 2 til 1. Denne måling vil desuden indeholde spørgsmål om indsatsområdet bedre brug af hjælpemidler. I 2014 indeholder statusmålingen indsamlet viden om borgere i målgruppen for en given teknologi og grundlaget til udarbejdelse af et personas-værktøj. Værktøjet stilles kommunerne til rådighed i juni 2014, og kommunernes anvendelse af personas-konceptet vil, ud fra en løbende dialog mellem Center for Velfærdsteknologi og kommunerne, være afgørende for en tilpasning af 2015-målingen. 30

91 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Det er hensigten, at personas-værktøjet skal understøtte kommunerne arbejde med at lokalisere mulige borgere i målgruppen for de tre indsatsområder. Center for Velfærdsteknologi vil derfor kvalificere konceptet for 2015-målingen bl.a. med baggrund i kommunernes brug af personasværktøjet. 7.3 Statusmåling 1. kvartal 2016 Målingen i 2016 er den tredje og sidste planlagte måling, som giver mulighed for at følge udbredelsen. Denne måling vil indeholde de samme spørgsmål som den første del af og 2015-målingerne, dvs. spørgsmål om implementeringsgraden, antal af teknologier, de økonomiske og de kvalitative gevinster for vasketoiletter, spiserobotter og forflytningsteknologi fra 2 til 1, samt 2015-målingens spørgsmål om bedre brug af hjælpemidler. Hvorvidt og i hvilket omfang 2016-målingen vil indeholde yderligere temaer vil samarbejdet med kommunerne i 2014 og 2015 afgøre. 7.4 Udbredelsesaktiviteter Ud over at Center for Velfærdsteknologi skal kunne dokumentere den fælleskommunale udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne, skal centeret understøtte kommunerne i deres udbredelsesaktiviteter. Derfor har centeret udarbejdet en oversigt over de udarbejdede udbredelsesaktiviteter som et supplement til Baselinemåling 1. kvartal Udbredelsesaktiviteterne er beskrevet i Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Aktiviteter Udbredelsesaktiviteterne udarbejdes og tilpasses løbende i et samarbejde med kommunerne i hele centerets programperiode ( ). 31

92 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Bilag 1 - Styregruppe for Center for Velfærdsteknologi Medlem Direktør Jane Wiis Direktør Ib Oustrup Social- og Sundhedsdirektør Ulrik Schmidt-Hansen Adm. direktør Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Katja Kayser Kommunaldirektør Carsten Sand Nielsen, Direktør for Sundhed og Omsorg Arne Nikolajsen Kommunaldirektør Hans Søie Kontorchef - Social og Sundhed Tina Wahl Kontorchef - Digitalisering og Borgerbetjening Pia Færch Forhandlings- og Udviklingschef Ralf Klitgaard Jensen Vicedirektør Torben Buse Leder af Center for Velfærdsteknologi Gitte Duelund Jensen Organisation KL (formand) COK Herlev Kommune Københavns Kommune Thisted Kommune Esbjerg Kommune Holbæk Kommune KL KL KL Socialstyrelsen (observatør) KL 32

93 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Bilag 2 Oversigt over kommunerne 85 deltagende kommuner Albertslund Kommune Herning Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Allerød Kommune Hillerød Kommune Ringsted Kommune Assens Kommune Hjørring Kommune Roskilde Kommune Ballerup Kommune Holbæk Kommune Rudersdal Kommune Bornholms Kommune Holstebro Kommune Rødovre Kommune Dragør Kommune Horsens Kommune Silkeborg Kommune Egedal Kommune Hvidovre Kommune Skanderborg Kommune Esbjerg Kommune Høje-Taastrup Kommune Skive Kommune Fanø Kommune Hørsholm Kommune Slagelse Kommune Favrskov Kommune Ikast-Brande Kommune Sorø Kommune Faxe Kommune Ishøj Kommune Stevns Kommune Fredensborg Kommune Kalundborg Kommune Struer Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Syddjurs Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Sønderborg Kommune Frederikshavn Kommune Køge Kommune Thisted Kommune Frederikssund Kommune Lemvig Kommune Tønder Kommune Furesø Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Tårnby Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Læsø Kommune Vallensbæk Kommune Gentofte Kommune Mariagerfjord Kommune Varde Kommune Gladsaxe Kommune Middelfart Kommune Vejen Kommune Glostrup Kommune Morsø Kommune Vejle Kommune Greve Kommune Norddjurs Kommune Viborg Kommune Gribskov Kommune Nordfyns Kommune Vordingborg Kommune Guldborgsund Kommune Nyborg Kommune Ærø Kommune Haderslev Kommune Næstved Kommune Aabenraa Kommune Halsnæs Kommune Odder Kommune Aalborg Kommune Hedensted Kommune Odense Kommune Århus Kommune Helsingør Kommune Randers Kommune Herlev Kommune Rebild Kommune 13 ikke-deltagende kommuner Billund Kommune Langeland Kommune Solrød Kommune Brøndby Kommune Lejre Kommune Svendborg Kommune Brønderslev Kommune Lolland Kommune Vesthimmerlands Kommune Jammerbugt Kommune Odsherred Kommune Kerteminde Kommune Samsø Kommune 33

94 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Bilag 3 Printvenlige skemaer Loftlifte/bad- & toiletstole er: Fuldt implementeret i drift hos alle borgere i målgruppen Under implementering systematisk udbredelse til borgere i målgruppen Under afprøvning afprøves hos mindre gruppe borgere Planlagt aktivitet Påtænker ikke aktivitet Hvor mange loftlifte var indkøbt inden ? Hvor mange loftlifte var opsat inden ? Ældreområdet: Antal: Ældreområdet: Antal: Handicapområdet: Antal: Handicapområdet: Antal: Hvor mange bad- & toiletstole var indkøbt inden ? Hvor mange bad- & toiletstole var i brug inden ? Er der opnået en økonomisk gevinst 2013? Hvordan er denne økonomiske gevinst realiseret? Ældreområdet: Antal: Ældreområdet: Antal: Ja Nej Ved ikke Indarbejdet som reduktion i budgettet Indarbejdet som et øget råderum i budgettet på området Gevinstens størrelse i 2013 (budget)? Kr.: Kr.: Beskriv om der er hentet gevinster før 2013, og i så fald hvornår og hvor meget: Gevinstens størrelse i 2014 (budget)? Kr.: Kr.: Handicapområdet: Antal: Handicapområdet: Antal: Ja Nej Ved ikke Indarbejdet som reduktion i budgettet Indarbejdet som et øget råderum i budgettet på området Angiv de 3 vigtigste kvalitative gevinster ved brug af loftlifte/bad- og toiletstole: Ældreområdet: Handicapområdet:

95 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Vaske/tørretoilettet er: Fuldt implementeret i drift hos alle borgere i målgruppen Under implementering systematisk udbredelse til borgere i målgruppen Under afprøvning afprøves hos mindre gruppe borgere Planlagt aktivitet Påtænker ikke aktivitet Hvor mange vaske/tørretoiletter var indkøbt inden ? Hvor mange vaske/tørretoiletter var opsat inden ? Hvor mange toiletsædeløftere var indkøbt inden ? Hvor mange toiletsædeløftere var opsat inden ? Er der opnået en økonomisk gevinst i 2013? Ældreområdet: Antal: Ældreområdet: Antal: Ældreområdet: Antal: Ældreområdet: Antal: Ja Nej Ved ikke Handicapområdet: Antal: Handicapområdet: Antal: Handicapområdet: Antal: Handicapområdet: Antal: Ja Nej Ved ikke Hvordan er denne økonomiske gevinst realiseret? Indarbejdet som reduktion i budgettet Indarbejdet som reduktion i budgettet Indarbejdet som et øget råderum i budgettet på området Indarbejdet som et øget råderum i budgettet på området Gevinstens størrelse i 2013 (budget): Kr.: Kr.: Beskriv om der er hentet gevinster før 2013, og i så fald hvornår og hvor meget: Gevinstens størrelse i 2014 (budget): Kr.: Kr.: Angiv de 3 vigtigste kvalitative gevinster ved brug af vaske/tørretoilettet: Ældreområdet: Handicapområdet:

96 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Spiserobotter er: Fuldt implementeret i drift hos alle borgere i målgruppen Under implementering systematisk udbredelse til borgere i målgruppen Under afprøvning afprøves hos mindre gruppe borgere Planlagt aktivitet Påtænker ikke aktivitet Hvor mange spiserobotter var indkøbt inden ? Hvor mange spiserobotter var i brug inden ? Er der opnået en økonomisk gevinst i 2013? Hvordan er denne økonomiske gevinst realiseret? Gevinstens størrelse i 2013 (budget): Ældreområdet: Antal: Ældreområdet: Antal: Ja Nej Ved ikke Indarbejdet som reduktion i budgettet Indarbejdet som et øget råderum i budgettet på området Kr.: Handicapområdet: Antal: Handicapområdet: Antal: Ja Nej Ved ikke Indarbejdet som reduktion i budgettet Indarbejdet som et øget råderum i budgettet på området Kr.: Beskriv om der er hentet gevinster før 2013, og i så fald hvornår og hvor meget: Gevinstens størrelse i 2014 (budget): Kr.: Kr.: Angiv de 3 vigtigste kvalitative gevinster ved brug af spiserobot: Ældreområdet: 1. Handicapområdet:

97 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Bilag 4 Faktaark Bilag 4.1. Forflytningsteknologi loftlift og elektrisk bad/toiletstol Teknologierne: Stationære personløftere med rumdækkende skinnesystem, også benævnt loftlifte. Består af et rumdækkende skinnesystem i loftet, hvori selve den motoriserede lift kan køre rundt i boligen efter behovet for forflytning. Til liften får forskellige typer af sejl, som borgeren sidder/ligger i under forflytningen. Det er muligt at få en loftlift med gennemføring fra soveværelse til badeværelse, men er det ikke muligt at føre skinnerne igennem døråbninger, kan man benytte svingarm til at overføre borgeren i liften, fra rum til rum.. Hvor loftliften ikke kan dække alle rum i boligen, typisk ikke badeværelset, kan der i forflytningen indgå en elektrisk højdeindstillelige toilet- /badestole med elektrisk sædetilt. Som eksempel kan en model med El-løft på knap 40 cm gøre det muligt at klare toiletbesøg, badning og pleje uden belastning af hjælperens ryg. Stol og elektronik tåler brusebadning. Stolen kan passere smalle badeværelse s- døre. Elektrisk 2-vejs sæde-tilt kombineret med el-løft betyder at stolen kan hjælpe brugeren op at stå (katapultfunktion). Både loftlifte og elektriske toilet-/badestole forhandles af flere leverandører Bilag Vasketoilet Teknologi Den grundlæggende teknologi er selve vasketoilettet med dets indbyggede skylle- og tørrefunktion. Vasketoilettet er et toiletbræt med indbyggede vaskefunktioner, der rengør med vand og tørrer med luft. Det installeres oven på det eksisterende toilet og betjenes med en fjernbetjening. Vandtemperatur og varme i toiletsædet kan indstilles efter ønske. Der findes flere forskellige modeller og leverandører på markedet. 37

98 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 Vasketoilettet kan kombineres med toiletsædeløfter, et selvstændigt hjælpemiddel, der hjælper borgeren med at komme op og ned fra toilettet. Toiletsædeløfteren er i stand til at hæve toiletbrættet således, at borgeren løftes til en højde, hvor borgeren kan gå fra toilettet, eventuelt støttet af en rollator. Ligeledes er toiletsædeløfteren i stand til at sænke sig, således at borgeren som stående kan læne sig mod toiletsædet og dernæst forsigtigt blive sænket ned. Toiletsædeløfteren er lidt større end selve toilettets bredde. Der findes flere forskellige modeller og leverandører på markedet. Funktion Hvis borgeren har svært ved at sætte sig og rejse sig fra toilettet, kan den elektrisk toiletsædeløfter understøtte borgeren fra næsten stående stilling og tilbage igen. Når borgeren er færdig på toilettet, aktiveres skyllefunktionen ved et tryk på en knap på et betjeningspanel, og når skyllet er slut startes varmlufttørringen på samme måde ved at trykke på en knap. Selve betjeningspanelet findes i flere udformninger, som er mere eller mindre enkle. Vasketoilettet kan anvendes uden toiletsædeløfteren, hvis borgeren selv kan sætte sig og rejse sig fra toilettet. Bilag Spiserobot Teknologi Elektrisk model: Elektriske spiserobotter findes i flere modeller, som fungerer efter samme princip. 38

99 Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne/baselinemåling 1. kvartal 2014 En spiserobot består af en elektrisk metalarm, der holder en ske. Den kan betjenes på forskellig vis alt efter brugerens begrænsninger, med knapper placeret hensigtsmæssige steder, eller som en integreret del af en joystick til el-kørestol, hvis borgeren anvender sådan en. Skeen samler maden op fra en roterende tallerken og bringer den op foran borgerens mund. Hvor hurtigt og hvornår tallerkenen skal rotere kan enten indstilles til at køre fuldautomatisk eller kan knapbetjenes af borgeren under måltidet. Spiserobotten indstilles også individuelt til brugeren i forhold til borgerens siddehøjde ved bordet. Manuel model: I princippet samme konstruktion som en elektrisk spiserobot, men med manuel betjening af metalarmen som holder skeen, da den ikke har nogen motor. Maskinen kompenserer for borgerens lammelser, spasticitet eller nedsatte muskelkraft Funktion Borgeren har brug for hjælp til placering ved bordet/spiserobotten. Maden skæres ud og anrettes på spiserobottens drejetallerken. Borgeren kan nu selv spise den anrettede mad. Enkelte borgere har brug for en hjælpende hånd ind imellem til omplacering af fødeemner, efterindstilling af spiserobotten og lign. Typisk kan en medarbejder assistere ved et bord med flere borgere, hvor der før krævedes en medarbejder til hver borger under hele måltidet. Borgeren kan selv vælge i hvordan maden skal spises fra tallerkenen, hvor hurtigt og hvor længe måltidet skal vare. Efter måltidet tager medarbejderen af bordet og rydder op, som tidligere. 39

100 Bilag: 2.5. Referat af 8. april 2014 i Ældrerådet Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36403/14

101 Ældrerådet i Lejre Kommune Til Ældrerådet 12. april, 2014 Referat af møde i Ældrerådet Tirsdag den 8. April 2014 kl Deltagere: Keld Mortensen, Bjarne Hørlykke, Mogens Petersen, Bent W. Sørensen, Per Lerche Brasch, Arnold Backmann, Kirsten Kornval 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra mødet 11. marts 2014 Referatet blev godkendt. 3. Høringsmateriale / Høringssvar Evaluering af Sygeplejeklinikker i Lejre Kommune Årsrapport - Forebyggende hjemmebesøg Redegørelse om magtanvendelse Høringsmaterialet blev gennemgået og drøftet. På baggrund af oplæg til høringssvar og drøftelserne, udarbejder Keld M. høringssvar og rundsender til evt. kommentarer inden fremsendelse til kommunen. 4. SSÆs seneste møde - (7. april) Ældrerådet gennemgik dagsordenen for SSÆ's møde, bl.a.: Handleplan for de aktivitetsbaserede sundhedsudgifter Status over klagesager på hjælpemiddelområdet: Antallet af klagesager er tilsyneladende stigende - Kommunen får medhold i langt de fleste klagesager. Statusrapporten vedrørende velfærdsteknologiske løsninger for træningsområdet under Center for Velfærd & Omsorg, Statusrapport kommer i høring i ældrerådet 5. Status for Seniorguiden: Tilbagemelding fredag med de seneste rettelser Fotografen kommer den Tekst på billeder med angivelse af sted / motiv. Seniorguiden gennemgået endnu en gang med tilføjelser, og enkelte rettelser. ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

102 Ældrerådet i Lejre Kommune 6. Evalueringer Møde med Ældresagen: Konstruktivt møde med gensidig orientering om aktuelle emner, herunder prioritering af Lejre Kommunes andel af ældremilliarden, møder og aftale om nyt møde Mødet vedrørende Rejsekortet: Meget stort fremmøde i Kulturhuset, hvor Movia gennemgik de muligheder der er med rejsekortet, samt det praktiske omkring såvel bestillingen - som brugen af kortet. 7. Ældrerådets forretningsorden: Drøftet uden tilføjelser eller ændringer 8. Orientering 8.1 Nyt fra Danske Ældreråd Indkomne forslag til repræsentantskabsmødet drøftet. Ældrerådets 3 deltagere i Danske Ældreråds årsmøde er tilmeldt 6 forskellige seminarer på konferencen. 8.2 Nyt fra Regionsældrerådet Referat fra Regionsældrerådets møde udsendes Temaet er generelt synliggørelse af ældrerådene 8.3 Gensidig orientering i øvrigt Leif Nielsen undersøger fortsat muligheden for, at kommunalbestyrelsens "gamle" bærbare pc'er kan gå i arv til Ældrerådets medlemmer - LN vender tilbage, når mulighederne er undersøgt. 9. Eventuelt AB orienterede om, at et arrangement med Chris Mac Donald er ved at blive planlagt. Arrangementet, som skal afholdes i Hvalsø hallerne, forventes afholdt i efteråret BH foreslog, at Ældrerådet holder et pressemøde, når Seniorguiden er klar 10. Punkter til næste møde maj 2014 Drøftelse af forslag til evt. fremtidige møder med ældrerådet og pensionistforeninger seniorkluber i Lejre Kommune Kirsten Kornval Referent ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

103 Bilag: 2.6. Referat fra dialogmøde på Solvang den docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47296/14

104 Referat fra dialogmøde den Tilstede: Repræsentanter for udvalget for SSÆ Leif V. Nielsen, Henning Nielsen, Michael R. B. Larsen, centerchef Marianne Kruse samt ansatte og en stor del af beboere fra Solvang. Mødet var planlagt, som et åbent møde for alle interesserede på Solvang inkl. Dato: 22. maj 2014 buffet. Det var af hensyn til beboerne, så de kunne deltage i det omfang, J.nr.: de havde lyst og overskud. Dagsorden. 1. Velkommen v/ Anne Røder Anne Røder bød velkommen til alle fremmødte. Hun var glad for, at kunne forsætte den samme åbne mødeform, da det ville få flere beboere til at deltage, hvilket årets dialogmøde også bar præg af. Solvang Vintappervej Kirke Hyllinge T F H Anne Røder D E anro@lejre.dk 2. Præsentationsrunde fra alle deltagere bordet rundt. 3. Formålet med dialogmøder v/leif V. Nielsen, formand for Udvalget SSÆ. Leif V. Nielsen takkede for, at de måtte komme og fortalte kort om formålet med dialogmødet. Leif var ligeledes glad for den mødeform, der havde været de sidste 3 år på Solvang i forbindelse med deres besøg. 4. Det nye sociale tilsyn. Af hensyn til beboerne forklarede Anne Røder kort om formålet for de sociale tilsyn. Udover tilsynets egentlige formål, mente Anne Røder, at det er godt/sundt at få andres øjne på egne metoder og vaner og derved bidrage til, at være øjenåbnere for evt. oversete eller blinde områder i arbejdet. De hidtidige tilsyn har alle været i en god og konstruktiv dialog. Den 21. maj 2014 får Solvang besøg af Folketingets Ombudsmand. Deres udvalgte tema for dette år er forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg og forhold i psykiatrien. Juni/juli besøger det nye sociale tilsyn Solvang.

105 Arbejdstilsynet har anmeldt deres ankomst den 27. og 28. oktober 2014 med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det er deres udvalgte tema. 5. Dialog med udvalgsmedlemmerne. Spørgsmål fra borgere og personale. - - Orientering om Solvang v. Anne Røder Det har været et godt år for Solvang. Fuld belægning med en lille overbelægning. Udvider langsomt Aktivitetens tilbud til andre af kommunens borgere ( 104 dagcenter). Det skaber mere liv og inspiration fra andre borgere til Solvangs beboere om muligheder, meninger og aktiviteter. Tilsvarende er Solvangs tilbud udvidet til, at omfatte besøg hos andre borgere i eget hjem ( 85) med et udekørende team. Projektet med etablering af de 2 beboelsesvogne skrider fremad, selvom det går lidt langsomt. Der er givet landzonetilladelse, men mangler byggetilladelsen. Der er stadig en del udfordringer i den forbindelse, da der er mange krav/betingelser, der skal være på plads inden tilladelsen gives. Henning Nielsen spørger til, om vognene skal administreres af DAB eller af os selv. Umiddelbart mener vi, at vi selv administrerer. Leif V. Nielsen synes, det er et spændende projekt, som man meget gerne ser i Lejre Kommune. Han ser frem til, at de er etableret og indvielsesklare, da udvalget meget gerne vil deltage. - Orientering om Inkluderende partnerskaber. Da SSÆ- udvalget for nogle måneder siden blev orientering om projektet, var Anne Røders korte information om det overordnede mål med projektet mest af hensyn til beboerne. En af beboerne fra Solvang, som er fast medlem i arbejdsgruppen, fortalte, at han synes det er spændende og at han har i sinde at blive til projektet udløb om 3 år. Der er planlagt en udviklingsworkshop til den 4. juni 2014 og der ville snarest blive sendt invitationer ud. 2

106 - Status for økologien/madprojekt på Solvang v/ Anne Røder. Der har været besøg fra Madhuset, hvor de tilbød smagsprøver på diverse måltider inkl. mellemmåltider til alle beboerne. Rigtig flot og hovedparten af beboerne synes godt om maden. Næste trin er, at Madhuset besøger de enkelte grupper og planlægger sammen med dem det næste forløb. Da grupperne er meget forskellige, er det nødvendigt at planlægge med grupperne enkeltvis. Næste madspildsanalyse gennemføres maj/juni. Ifølge Madhusets beregning ligger Solvang samlet på 50,28 % af økologiske fødevarer. Det er fuldt tilfredsstilende, da det viser at beboerne er med i processen om indkøb af arten af deres fødevarer. - Orientering/debat vedr. 85. SSÆ-udvalget v. Leif V. Nielsen havde ikke en løsning på udfordringerne. Det er ikke udfordring, som blot kan løses kommunal, men at det skal løses på landsplan og derfor var man afventende fra bl.a. KL. Enkelte af beboerne blev bekymrede for, om deres ferie og andre aktiviteter blev aflyst. De blev forsikret om, at det i år ikke ville få indflydelse på det, som de havde planlagt. Hvad fremtiden ville vise, måtte vi afvente og se, men der var ingen grund til uro for det. Vi skulle nok finde løsninger. Beboerne ville få information så snart der var noget nyt. 6. Eventuelt. Der var ikke noget under pkt. Formand for SSÆ- udvalget Leif V. Nielsen og Solvang v. Anne Røder takkede for en hyggelig aften og god dialog. 3

107 4

108 Bilag: 2.7. Referat Dialogmøde Horseager 2014.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47282/14

109 Dialogmøde med Udvalget Social, Sundhed og ældre Dato: 26. marts 2014 Sted: Socialpsykiatrisk Center Tilsted: Fraværende: Leif V. Nielsen, Udvalgsformand Henning Nielsen, Udvalgsmedlem Flemming Damgaard, Udvalgsmedlem Ivan Mott, Udvalgsmedlem Marianne Kruuse, Centerchef Bodil Langkilde, Leder af Socialpsykiatrisk Center 8 personaler fra Socialpsykiatrisk Center 5 brugere af Værestedet, Huset Horseager Michael Ralf Larsen, Udvalgsmedlem 1. Velkomst ved Bodil Langkilde 2. Præsentation af alle deltagere 3. Leif fortæller formål med Dialogmøderne, formålet er at få en dialog ansigt til ansigt, ved møde en gang årligt, ved konkrete ting kan der være ekstra møder. Der er ikke noget nyt vedr. Socialpsykiatrisk centers overtagelse af Infocentret, ved bygning af børnehuset frigives der nogle bygninger og dermed mulighed for inddragelse af Infocentret. 4. Det nye sociale tilsyn, trådte i kraft 1. januar Det er ikke så relevant for os, da det er for bosteder. Bodil nævner at det kunne være godt med tilsyn på Væresteder, så der kom andre øjne på det arbejde der laves, det kunne være et positivt initiativ, tilsyn er ikke noget negativt, kan også bruges positivt. Status på Infocentret se under punkt 3.

110 5. Borgerne fortæller om brug af huset, hvad tilbuddet gør for dem f.eks. støtte til recovery, bryde isolation samt spejle sig i hinanden. Leif spørger ind til størrelsen af Værestedet, om det har en betydning brugerne af huset giver udtryk for at det er af en tilpas størrelse, det er mere trygt. Brugerne giver udtryk for at tilbuddet Værested og Støtte og kontaktperson, gør at der er færre indlæggelser på Fjorden. Lissi forespørger på ferieturer og betaling for personalet, Marianne er ved at undersøge det, det skal tages op politisk, det forventes at være klar til politisk møde til maj. Der blev talt om synliggørelsen af os, hvordan det kunne gøres, der kom følgende forslag foredrag på skolerne, kørende bus med information, Facebook, trailer i biografen samt deltage ved Hvalsønatten. Bodil forespørger på bruger kørsel af centerets bus, der er nye forsikringsaftaler, det ville have stor betydning for stedet, hvis brugerne må køre bussen, det ville give mulighed for større brugerinddragelse. Flemming Damgaard undersøger mulighed for kørsel af brugere, Marianne Kruuse undersøger det juridiske med kommunens jurist. Dette punkt er et haster punkt. Marianne Kruuse fortalte fremtiden for Socialpsykiatrisk center, Marianne fortæller om fusion mellem Socialpsykiatrisk center og Solvang, dette diskuteres mellem udvalgsmedlemmerne, Marianne Kruuse, personalet og brugere af Socialpsykiatrisk Center. Punkt, Hvordan ser udvalget snitfladen mellem Jobcentret og os, nåede vi ikke. 6. Eventuelt, ingen punkter Side 2 af 2

111 Bilag: 2.9. Referat dialogmøde på Bramsnæsvig docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43290/14

112 Bramsnæsvig Udvalget for Social, Sundhed og Ældre Centerchef Marianne Kruse Direktør Lone Feddersen Forstander Michael Jørgensen Referat fra Dialogmødet på Botilbuddet Bramsnæsvig den 10. april Velkomst Michael Jørgensen bød velkommen med særlig vægt på det nye Udvalg. Michael oplyste, at bestyrelsen for boligerne er repræsenteret ved 3 personer, da Bramsnæsvig har valgt at afholde pårørendemøder 2 gange årligt i stedet for et decideret pårørenderåd. Disse repræsentanter repræsenterer ligeledes beboerne på Bramsnæsvig. 2. Præsentationsrunde: Leif Nielsen, formand for USSÆ Flemming Damgård Larsen, USSÆ Michael Ralf Larsen, USSÆ Henning Nielsen, USSÆ Marianne Kruse, Centerchef Ib Nielsen, rep. for bestyrelsen for boligerne Barbara Giske, rep. for bestyrelsen for boligerne Lisbeth Clausen, rep. for bestyrelsen for boligerne Michael Jørgensen, forstander Kirsten Hagelund, stedfortræder Afbud: Ivan Mott, USSÆ Lone Feddersen, Direktør. 3. Formålet med dialogmøder Leif Nielsen orienterede om formålet med dialogmøderne. Udvalget består af 5 medlemmer. Traditionen med møderne føres som hidtil videre med 1 gang årligt på Bostederne og Plejecentrene. Leif N. udtrykte, at det altid er godt med den direkte kontakt, hvor der er plads til ris og ros. I dag vil mødet

113 omhandle Det nye sociale tilsyn, Dialog med borgere og personale, div. Spørgsmål fra pårørende, status på økologiprojektet m.m. Michael Jørgensen gav en orientering omkring Bramsnæsvig, hvordan man som borger kommer på Bramsnæsvig, hvad der går forud og hvordan hverdagen forløber på stedet. Michael orienterede ligeledes om, at der pt. er fuld belagt på alle pladser, og at der pt. er en venteliste på 4 5 borgere. Herefter en debat omkring kommunernes mulighed for selv at opføre nye tilbud til handicappede borgere. Det er dyrt for mange kommuner selv at bygge nyt, så derfor tilkøbes pladser ofte i andre kommuner. 4. Det nye sociale tilsyn Lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar Tilsynet foretages af Holbæk kommunes tilsynsenhed. De første spæde tilbagemeldinger på afholdt tilsyn er, at det er rart med specialister indenfor området, som ved hvad der skal kigges på. De melder ud hvad der skal gøres noget ved og kommer evt. med forslag til ændringer. Tilsynets kvalitetsmodel omhandler: Uddannelse og beskæftigelse. Selvstændighed og relationer. Målgrupper, metoder og resultater. Organisation og ledelse kompetencer Økonomi Fysiske rammer Bramsnæsvig fik allerede i 2013 besked på at vi levede op til godkendelse af tilbud for de 6 af 7 punkter. (økonomi var ikke en del af tilsynet på BV. i 2013). Den færdige kvalitetsvurdering fra de nye tilsyn, lægges fremover ind på Tilbudsportalen. 5. Dialog med udvalgsmedlemmerne Ændringer vedr. beboernes mulighed for betaling i forbindelse med 85 ydelser. Socialministeren og KL har præciseret, at borgere ikke længere må betale for ledsageres udgifter i forbindelse med 85 ydelser. Side 2 af 4

114 Marianne Kruse oplyste at ledelsesgruppen i CFS forbereder/beskriver konsekvenserne af ovenstående til USSÆ, dette tages op på det kommende udvalgsmøde i maj Det er Pt. aftalt i ledergruppen, at vi på tilbuddene fortsat yder ledsagelse i forbindelse med 85 ydelserne, dog med visse begrænsninger. Michael uddybede med en beskrivelse af hvad begrænsningerne på Bramsnæsvig umiddelbart medfører. o Det tilstræbes fortsat, at yde ledsagelse til restaurantbesøg, turer med entre mv. men med et stadig fokus på Botilbuddets nu ekstraordinære udgifter hertil. Beboerferier er af hensyn til udgiftsniveauet i 2014 begrænset til max 5 dage og der ydes kun ledsagelse til indlandsferier. Leif Nielsen mener, at det er en opgave at få inddraget regionen i denne problemstilling og måske har KL også et løsningsforslag. - Måske det kan blive et spørgsmål om, at der lægges på taksten fra kommunerne. Diverse spørgsmål fra de pårørende Kan ledsagere bruge institutionsbusserne? Nej det kan ikke lade sig gøre, da bussen er afgiftsfri og Skattelovgivningen kræver, at ledsageren er ansat på bilens registreringsadresse. Der var en generel snak omkring ledsagerordning og 85. hvor de pårørende udtrykte, at det er forkasteligt hvis deres pårørende ikke mere kan komme på tur, blot fordi de ikke længere selv må betale for ledsageren. Status på økologiprojektet. Bramsnæsvig er godt i gang med implementeringen af det økologiske kostprojekt, og er allerede oppe på en målt økologiprocent på ca. 71%. Mange medarbejdere har i efteråret og vinteren været på kursus i Københavns Madhus for at lære om omlægning. Vi har her på stedet drøftet det økologiske kostprojekt og omlægningen med de pårørende i et par omgange på Pårørendemøderne. Beboernes Kostbudgetter ser pt. ud til, at holde trods omlægningen, hvor disse typisk har været reguleret hvert 2. år, i forhold til prisudviklingen.. Side 3 af 4

115 Michael opsummerede, at Bramsnæsvig nu er kommet godt fra start, og beboerne har taget positivt imod den anderledes/økologiske mad. Den største barriere er stadig, det for nuværende begrænsede udvalg af leverandører, hvilket begrænser det mulige fødevaresortiment til den rigtige pris. Pt. handles der ind i de lokale butikker eller hos Hørkram. Henning Nielsen fortalte, at økologi kommer til at fylde mere fremtiden og det vil gavne kommunen hvis der kommer gang i et større salg. 6. Evt. Henning Nielsen spørger til om flisebelægningen på gangstierne er ordnet. - Det er ikke tilfældet, da Ok-Bolig bestyrelsen ikke har prioriteret dette endnu - Der har været andre vigtigere vedligeholdelser, som har måtte prioriteres. Vores havemand/pedel er ansat af Lejre kommune, hvor alt hvad der har med boligdelen at gøre, betales af Boligforeningen, som administreres af OK-Bolig - Hvad der skal laves i lejlighederne aftales individuelt med beboeren. Leif Nielsen takkede på udvalgets vegne for et godt møde. Referent Kirsten Hagelund Jensen Side 4 af 4

116 Bilag: Referat Dialogmøde Ældrecentrene - bruger og pårørendemøde 10. marts 2014.dot Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43042/14 Fusion ID: SSÆ Bilag Referat Dialogmøde Ældrecentrene - bruger og pårørendemøde 10. marts 2014.dot kunne desværre ikke findes.

117 Bilag: ny Venteliste til boliger 20 maj 2014.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47751/14

118 Venteliste til ældre og plejeboliger opgjort 20. maj 2014 Kommunen råder over er 154 plejeboliger, heraf 3 ægtepar boliger og 39 boliger tilegnet demente. Kommunen råder over 157 ældreboliger, heraf 7, 3 rums, og 2 tilegnet yngre pensionister med handicap. Den gennemsnitlig ventetid på plejeboliger i denne måned er 122 dage. På garantien, er ventetiden 0 dage. Plejebolig Hvalsø Ældrecenter Bøgebak ken Ammers høj Skærmet Under plejebolig garantien. Søgt ind i lejre Søgt ud af Lejre kommune afslag, døde udsat I alt Nye ansøgninger Lejre borgere Ventende fra sidste måned antal tilbudte boliger Ventende 20. maj Ældrebolige r Nye ansøgninger fra lejre, til Lejre Ventende fra sidste måned Antal Tilbudte boliger Ventende 20. maj Hvalsø område Lejre område Bramsnæ s området Hele kommun en Søgt ind i lejre Søgt ud af Lejre kommune Ansøgere på garantien, skal tilbydes en plejebolig inden 2 mdr. Ventetiden på specifikke plejeboliger variere meget. Nogle borgere dør mens de er på ventelisten, trækker sig eller takker ja til noget andet end det de søgte. Ansøgere, der vurderes at have det største behov for en plejebolig, bliver først tilbudt den første ledig bolig. Hvis der ikke skønnes at være væsentlige forskelle i akutte ansøgernes ventende behov, vil tilbud om bolig ske efter anciennitet på ventelisten. Såfremt en ansøger har et akut plejeboligbehov kan det forekomme, at kommunen ikke kan i møde gå ansøgerens ønske, og tilbydes en anden ledig plejebolig. Efterfølgende kan ansøgeren ansøge om den ønskede bolig.

119 Bilag: 2.8. Referat fra dialogmøde med Bofællesskaberne 19. maj 2014 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46100/14

120 Bofællesskaberne Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Direktør Lone Feddersen Centerchef Marianne Kruse Leder Helle Bjarn Christensen Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Dato: 20. maj 2014 J.nr.: 13/21863 Udvalget for Social, Sundhed & Ældre besluttede på sit møde den 3. marts 2014 at holde dialogmøde med Bofællesskaberne mandag den 19. maj Mødet holdes som et åbent møde, af hensyn til beboerne. Mødet begynder kl og holdes på Bofællesskabet Østbo, Præstegårdsvej 3 E, 4330 Hvalsø. Referat Deltagere på mødet: Leif V. Nielsen, Flemming Damgaard Larsen, Michael Ralf Larsen, Ivan Mott, Marianne Kruse, Henriette Lundbech, Sue Bo Andersen, Vivi Olsen Aryeetey, Pernille Pedersen, Karin Thers Justesen, Mads H. Steffensen, Henrik Duval Pedersen, Jan Hansen, Tania Salem Tatta, Marianne E. Kristiansen, Eva Jørgensen og Anette Jensen Dagsorden 1. Velkommen v/konstitueret leder Henriette Lundbech Henriette Lundbech byder velkommen og fortæller lidt generelt om Bofællesskaberne. 2. Præsentationsrunde blandt deltagerne på mødet Mødedeltagerne præsenterer sig 3. Formålet med dialogmøder - v/leif V. Nielsen, formand for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Leif Nielsen fortæller om formålet med dialogmøder og præsenterer medlemmerne af udvalget for Social, Sundhed og Ældre. Spisning 4. Det nye sociale tilsyn Lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014 og skal medvirke til at sikre en højere kvalitet i sociale tilbud, som fx plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge og botilbud og krisecentre for voksne. Læs mere om loven her samt i Håndbog til Socialtilsyn. Marianne fortæller kort om tilsynet og Henriette orienterer om tilsyn i forhold til Bofællesskaberne.

121 Marianne Kruse fortæller om, hvorfor der er kommet en ny lov på området pr. 1. januar Formålet med loven er at sikre højere kvalitet og sørge for at tilse, at et sted som Bofællesskaberne kører som det skal. Tilsynet kommer fra tilsynsenheden i Holbæk. Henriette Lundbech fortæller om Bofællesskaberne oplevelse af det Nye Sociale tilsyn som blev gennemført i Bofællesskaberne den 10. april i år. Der var interviews med konstitueret forstander samt koordinatorer, samt med personaler fra hvert bosted og til sidst med beboere fra hvert bosted. Foruden interviews runderne besøgte tilsynskonsulenten de 4 forskellige bosteder. Der var en rar atmosfære ved tilsynet og det var en positiv oplevelse. 5. Dialog med udvalgsmedlemmerne Spørgsmål fra borgere og personale Er der stemning blandt politikkerne i Lejre Kommune for at bygge en svømmehal i Hvalsø? Til Leif jeg regner med at du tager dette punkt J? Jan Hansen stiller spørgsmålet: Kan vi få bygget en svømmehal i Hvalsø? Svar: Det er ved at blive undersøgt om det er muligt? Økonomi, driften og sted? Der er nok mere viden om dette ved Dialogmødet til næste år. Vivi stiller på vegne at Lis Høst spørgsmålet: Kan vi få flere aktiviteter for handicappede i Lejre Kommune Svar: Sportsaktiviteterne burde kunne rumme de handicappede. Ret gerne henvendelse til os pr. brev, desangående og gør opmærksom på problemet, så skal vi se hvad vi kan gøre. NYT PUNKT, hvis de tilstedeværende er enige; Nnyt om kostprojektet. Hvordan går det i Bofællesskaberne? V/ Henriette og Marianne Henriette fortæller om hvor langt vi er kommet med indførelse af økologisk kost i Bofællesskaberne og oplyser om økologiprocenter for de 4 bosteder. I forhold til 85 ferie og aktiviteter vil min anbefaling være - som på Solvang at vi ikke drøfter det andet end overordnet, da det vil medføre unødig uro hos beboerne det kan være at nogle af de pårørende vil spørge og der tænker jeg at vi kan svare på samme måde som du gjorde på Solvang. At vi i Lejre kommune er ved at undersøge det med KL og Regionen. Leif Nielsen oplyser om, at der arbejdes på regler for dette område i kommunen, regionen, KL og regeringen og at SSÆ udvalget afventer en udmelding ovenfra. 6. Eventuelt Jan Hansen fortæller lidt omkring jernbaneudbygningen, som han har samlet i mapper, og Jan inviterer deltagerne til at kigge i mapperne. Side 2 af 3

122 Eva og Jan vil gerne vise sine lejligheder frem og dette takker SSÆ udvalget ja tak til. Referent: Sue Bo Andersen Side 3 af 3

123 Bilag: 4.1. Handicaprådet - høringssvar vedr. Evalueringsrapport vedr. sygeplejeklinikker.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37351/14

124 HØRINGSSVAR LEJRE KOMMUNES HANDICAPRÅD Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Roar Andersen Handicaprådet D E rlan@lejre.dk Dato: April 2014 Evalueringsrapport vedr. sygeplejeklinikker Handicaprådet har ingen bemærkninger til høringsmaterialet.

125 Bilag: 4.2. Ældrerådet - Høringssvar - Evalueringsrapport, Sygeplejeklinikker.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37121/14

126 Ældrerådet i Lejre Kommune Til kommunalbestyrelsen Gevninge den 18. april 2014 Høringssvar: Evaluering af sygeplejeklinikker i Lejre Kommune Ældrerådet har gennemgået evalueringsrapporten vedrørende sygeplejeklinikker i Lejre Kommune. I Ældrerådet synes vi det er beklageligt, at baggrundsmaterialet er så begrænset, at man kun er stand til at evaluere på aktiviteten over de seneste 5 måneder, selv om sygeplejeklinikkerne har eksisteret i 2 år. Kun 19 brugere fordelt på 3 klinikker, giver reelt ikke mulighed for at vurdere, hverken udviklingen i antallet af brugere, eller brugernes tilfredshed med klinikkerne. I betragtning af de forventninger vi i Ældrerådet havde, da det blev besluttet at oprette de tre klinikker, er evalueringsrapporten naturligvis skuffende læsning. Vi finder det uacceptabelt, at klinikken i Hvalsø, på grund af lugtgener, stort set aldrig har været i brug, samt at sygeplejerskerne med base på Bøgebakken, i de to år der er gået efter ibrugtagelsen af klinikken, i følge rapporten, tilsyneladende ikke har været i stand til at tilpasse arbejdskulturen, så klinikken har kunnet fungere optimalt. Synliggørelse af hvilke ydelser klinikken tilbyder, samt promovering af klinikken over for borgerne er derfor ikke sket nævneværdig grad. Det nævnes desuden i rapporten, at man på klinikken har oplevet nogle problemer ved ikke at have et optimalt bookingsystem "Da brugen af klinikken endnu ikke er blevet en del af den daglige rutine, har der været problemer med dobbelt-booking". Det er Ældrerådets opfattelse, at man med så få brugere ret hurtigt kunne have indarbejdet en rutine og løst bookingproblematikken. På baggrund af det begrænsede materiale evalueringen bygger på mener vi som nævnt ikke, at rapporten har den store værdi, som evalueringsredskab - mere som redskab til at bedømme årsagerne til, at forventningerne ikke er indfriet. Det er Ældrerådets mening, at problemerne med såvel lugtgener på klinikken i Hvalsø, som med arbejdskulturen på Bøgebakken, er udfordringer som for længst burde være klaret. Vi synes i Ældrerådet stadig, at ideen med de 3 sygeplejeklinikker er rigtig god, og opfordrer til at de problemer der nævnes i evalueringsrapporten bliver løst, og at man derefter giver de tre sygeplejeklinikker en ny start - og ikke mindst med det formål at sikre, at projektet fremadrettet lever op til de intentioner der var ved starten, foreslår vi, at sygeplejeklinikkerne fremover følges væsentligt tættere end det tilsyneladende har været tilfældet hidtil. Ældrerådet i Lejre Kommune Keld Mortensen Formand Ældrerådet i Lejre Kommune Skovager 19, Gevninge 4000 Roskilde Tlf.: mortensens@mail.dk

127 Bilag: 4.3. Evalueringsrapport sygeplejepdf.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

128 EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER LEJRE KOMMUNE december

129 Forord I efteråret 2011 blev der i Lejre kommune færdigetableret tre sygeplejeklinikker på henholdsvis Bøgebakken, Hvalsø og Grønnehave ældrecentre, ét i hvert af kommunens tre sygeplejedistrikter. Erfaringer fra andre kommuner havde vist, at sygeplejefaglig ekspertise kunne anvendes bedre i en klinik end som udekørende hjælp samt, at der er ressourcemæssige og arbejdsrelaterede fordele ved anvendelsen af sygeplejeklinikker. Da det nu er ca. 2 år siden man etablerede klinikkerne, ønsker man at få dokumenteret hvilken effekt sygeplejeklinikkerne har haft samt at evaluer hvorvidt de mål man satte ved projektets start er nået. Denne evalueringsrapport er bestilt i sommeren Evalueringen er gennemført i perioden september- december Formålet med rapporten er at opsamle og dele de erfaringer man har gjort sig. Det forventes, at evalueringen kan bruges til det fremadrettede arbejde med sygeplejeklinikker samt som inspiration til øvrige projekter. Sarah Marie Swanson Evaluator Center for velfærd og omsorg, Lejre kommune sasw@lejre.dk 2

130 Indhold FORORD RESUMÉ FORMÅL MÅL OG SUCCESKRITERIER DATAGRUNDLAG OG USIKKERHED KVANTITATIV EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER KVALITATIV EVALUERING AF SYGEPLEJEKLINIKKER OPSAMLING OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER ANBEFALINGER KONKLUSION

131 Resumé I efteråret 2011 blev der i Lejre kommune oprettet sygeplejeklinikker på henholdsvis Bøgebakken, Hvalsø og Grønnehave ældrecentre. Denne evaluering af sygeplejeklinikkerne i kommunen, belyser kvantitative og kvalitative erfaringer fra de seneste 2 år med sygeplejeklinikker i Lejre kommune. Den kvantitative evaluering er baseret på besøgsstatistik samt informationer fra den kommunale sygepleje. Den kvantitative evaluering har vist: At der i perioden juni oktober 2013 har været i alt 19 borgere (svarende til i alt 361 konsultation) på kommunens 3 sygeplejeklinikker. I den angivne periode har der været i alt 8 borgere på Bøgebakkens klinik, 10 på Grønnehave klinikken samt 1 borger der har modtaget sygepleje på parkeringspladsen ved Hvalsø klinikken. Der har været flest mandlige borgere på klinikkerne (68,42 %) og gennemsnitsalderen på de besøgende har været ca. 70,74 år. Udregnes den kilometer afstand og kørselstid der havde været, hvis sygeplejerskerne skulle være kørt tur- retur til de borgere der, i perioden juni oktober 2013, selv er kommet på klinikkerne udgør dette samlet en afstand på 5070,8 km (svarende til 126,8 timers kørsel). På grund af, at klinikkerne ikke bliver brugt lige så meget som forventet, kan man dog ikke konkludere at man har opnået en økonomisk effekt grundet besparelser i vejtid og omkostninger. Den kvalitative evaluering er baseret på samtaler, observationer og interview med sygeplejersker og borgere. Den kvalitative evaluering har vist: At sygeplejeklinikkerne opleves som et godt initiativ, der giver fordele for både sygeplejersker (arbejdsstillinger, belysning, hygiejne, adgang til remedier, overordnet kvalitet) og borgere (fleksibilitet, muligheder for selv at planlægge sin tid). At sygeplejeklinikkerne i en høj grad lever op til de forventninger, man havde ved projektets start, bortset fra det antal borgere der benytter klinikkerne. 4

132 At der kan være en række barriere for både sygeplejersker og borgere, der har medført at man ikke har benyttet klinkkerne i så høj grad som forventet. I Hvalsø har de fysiske forhold (voldsomme lugtgener) umuliggjort brugen af sygeplejeklinikken. At der blandt sygeplejerskerne, er et generelt ønske om at udvide mulighederne for brugen af sygeplejeklinikkerne. Både den kvantitative og kvalitative evaluering har synliggjort, at man i høj grad har nået de mål der blev fastlagt ved projekts start, bortset fra omfanget af borgere der modtager ydelser sygeplejeklinikkerne. Til det videre arbejde med sygeplejeklinikkerne i Lejre kommune anbefales det, at der implementeres en række tiltag for at øge antallet af borgere der modtager sygepleje i en klinik, frem for i eget hjem. Efter et prøveforløb på ca. 6 måneder med de nye tiltag, anbefales det, at man vurdere hvorvidt der er sket en stigning i antallet af besøg på sygeplejeklinikkerne, og hermed hvorvidt/hvordan man skal fortsætte med brugen af sygeplejeklinikker i kommunen. 5

133 Formål Hensigten med etableringen af sygeplejeklinikkerne var at tilbyde borgerne større fleksibilitet og samtidig forbedre arbejdsmiljøet for det personale der udøver sygepleje. Formålet var også, at den effektivisering, der kunne opnås ved mindre vejtid til sygeplejerskerne gav mulighed for at imødekomme det øgede behov for sygeplejeydelser, som følge af tidligere udskrivelse fra sygehuset. I efteråret 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af sygeplejersker og ledere, som havde til opgave at undersøge mulighederne of etablering af sygeplejeklinikker i Lejre kommune. Arbejdsgruppen indsamlede informationer og besøgte sygeplejeklinikker i andre kommuner. Ved etableringen af sygeplejeklinikker i Lejre kommune, blev der taget højde for arbejdsgruppens overvejelser vedrørende kommunens geografi, befolkningsmæssige sammensætning, infrastruktur samt det estimerede antal af borgere der med fordel ville kunne modtage ydelser på en sygeplejeklinik. Der blev, blandt andet, foretaget en vurdering af hvilke borgere, der kunne benytte et tilbud i en sygeplejeklinik, og som kunne transportere sig selv eller blive transporteret af en ægtefælle eller pårørende. Det blev vurderet, at der i Hvalsø- distriktet ville være 14 borgere der modtog sygepleje i eget hjem men som med fordel ville kunne modtage sygepleje i en sygeplejeklinik. I december 2010 modtog borgerne i Hvalsø distrikt sammenlagt 20 timers sygepleje i hjemmet, over en 14- dags periode. 1 I Bøgebakkens distrikt var der i december 2010, 15 borgere, der kunne modtage sygeplejeydelser på en sygeplejeklinik (svarende til 28,50 timer, over en 14- dags periode). I Ammershøjparkens distrikt var det vurderet, at 24 borgere kunne tilbydes sygepleje på en sygeplejeklinik (svarede til 32 timer over en 14- dags periode). I alle tre distrikter var der tale om borgere, der modtog sygeplejeydelser såsom sårpleje, medicinadministration og blodtryksmåling og som selv kunne varetage transporten til klinikkerne. I efteråret 2011, blev det oprettet en sygeplejeklinik i hvert af de tre sygeplejedistrikter i kommunen. En klinik på Bøgebakken ældrecenter i Bøgebakken- distriktet, en klinik på Grønnehave ældrecenter i Ammershøj- distriktet og en klinik på Hvalsø ældrecenter i Hvalsø- distriktet. 1 Sammentællingen af timer var foretaget over en 14 dages periode, fordi der var borgere der modtog besøg hver dag samt borgere der modtog besøg hver 14. dag. 6

134 Mål og succeskriterier Nedenstående mål og succeskriterier ved etableringen af sygeplejeklinikkerne, blev udarbejdet af arbejdsgruppen og godkendt af udvalget for Social, Sundhed & Ældre i Lejre kommune, i marts De borgerrettede formål var: At borgere har mest mulig indflydelse på, hvornår de får hjælp og dermed er uafhængig af ventetid i hjemmet. At skabe mulighed for at kombinere ydelser som træning og sygepleje. Formålet i relation til udøvere af sygeplejen og organisationen som helhed var: Mere effektiv udnyttelse af sygeplejeressourcer og ekspertise. At der kan skabes rum for synergi med andre servicetilbud, som f.eks. træning, ergoterapi og eventuelt andre. At skabe optimale arbejdsbetingelser, som f.eks. arbejdsstillinger, belysning samt bedre mulighed for at overholde hygiejniske standarder. 2 SSÆ Oprettelse af sygeplejeklinik i Lejre Kommune. Sagsnr.: 11/3060,

135 Datagrundlag og usikkerhed Den kvantitative del af evalueringen er baseret på statistik på besøgende i klinikkerne, i perioden juni oktober Grundet manglende tilgængeligt dokumentation, har det ikke været muligt at se på brugen af klinikkerne i hele perioden, fra de blev oprettet efteråret Der mangler derfor oplysninger om besøgende i klinikkerne i perioden fra efteråret 2011 til sommeren På grund af den manglede data, kan man ikke med sikkerhed konkludere præcis hvor mange besøgene der har været i klinikkerne siden projektets start. I Hvalsø vides det dog, at der i alt har været tre borgere i klinikken siden den blev oprettet. Det lave antal af besøgende i klinikken i Hvalsø begrundes yderligere senere i rapporten, men skyldes problemer med de fysiske forhold på klinikken i Hvalsø. På baggrund af information om de besøgende på klinikkerne i perioden juni 2013 oktober 2013, er der udregnet hvilke ydelser der oftest gives i klinikkerne samt fordeling på køn og alder blandt brugerne (side 10-11, 14). Dertil er der i den kvantitative evaluering, angivet informationer om etableringsomkostningerne samt beregninger om undgået transport som følge af brugen af sygeplejeklinikkerne (side 12, 15-17). Usikkerheden er relativt høj i den kvantitative del af evalueringen, grundet den begrænsede mængde eksisterende data om brugen af klinikkerne. Den kvalitative evaluering er lavet på baggrund af samtaler, observationer og interview. Der blev afholdt 3 interview med sygeplejersker; ét på hver af de tre klinikker, med en enkelt sygeplejerske hvert sted. Dertil blev der afholdt 2 interview med borgere. Interviewene med både borgere og sygeplejersker bestod af semi- strukturerede individuelle interview. Ligesom med den kvantitative del af evalueringen, skal der også med den kvalitative evaluering, tages højde for usikkerheder der kan påvirke resultaterne. Her indgår blandt andet risikoen for, at brugerne der valgte at stille op til interview er mere positive overfor projektet, end dem der ikke ønskede at deltage. Grundet den relativt lille gruppe af borgere der er kommet i klinikkerne, var det svært at finde deltagere til interview. Dette betød, at det ikke har været muligt at lave en dybdegående undersøgelse af brugernes oplevelser af klinikkerne. Alligevel kan den kvalitative del af evalueringen bruges til at belyse erfaringer, oplysninger og meninger omkring brugen af sygeplejeklinikkerne, blandt nogle af dem der har medvirket i projektet. 8

136 Kvantitativ evaluering af sygeplejeklinikker Den kvantitative del af evalueringen er baseret på statistik over besøgende i klinikkerne i perioden juni oktober På grund af manglede dokumentation har det kun været muligt at se på det antal borgere der er kommet på klinkkerne i perioden juni 2013 oktober I perioden juni 2013 oktober 2013, har der været i alt 8 forskellige borgere på klinikken på Bøgebakken og 10 forskellige borgere på klinikken på Grønnehave ældrecenter. I Hvalsø har der i samme periode kun været én borger ved klinikken. 3 Nedenstående afsnit viser fordelingen af borgere på klinikkerne på henholdsvis Bøgebakken, Grønnehave og Hvalsø ældrecentre. Bøgebakken På klinikken på Bøgebakken har der, i perioden juni 2013 oktober 2013, været i alt 8 forskellige borgere juni juli august september oktober Figur 1 Antal borgere på Bøgebakkens sygeplejeklinik I gennemsnit har der været 5 borgere per. måned på Bøgebakkens sygeplejeklinik (Figur 1). 3 Her bliver ydelserne givet i borgerens bil på parkeringspladsen, på grund af de dårlige fysiske forhold på selve klinikken. 9

137 I perioden juni 2013 oktober 2013 har der i alt været 207 konsultationer på klinikken, hvilket svarer til ca. 41,4 konsultationer per. måned (Figur 2) Juni Juli August September Oktober Figur 2 Antal konsultationer på Bøgebakkens sygeplejeklinik Følgende grafer viser fordelingen på køn og alder blandt de borgere der har benyttet Bøgebakkens sygeplejeklinik i den angivne periode. kvinder 25% mænd 75% Figur 3 Fordeling af køn blandt borgere på Bøgebakkens sygeplejeklinik 10

138 Figur 4 Fordeling af alder blandt borgere på Bøgebakkens sygeplejeklinik På Bøgebakkens klinik har der været flest mandlige borgere (75 %) (Figur 3). Der har været en bred fordeling på alder blandt borgerne der er kommet i klinikken (Figur 4). Gennemsnitsalderen på brugerne af klinikken er 67,88 år. Nedenstående tabel viser de ydelser der har været givet på Bøgebakkens sygeplejeklinik i perioden (Figur 5). Tabellen tager udgangspunkt i Lejre kommunens 10 kvalitetsstandarder for sygeplejen. 11

139 Ydelse Sårbehandling Medicinadministration Antal borgere 5 1 Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende Undersøgelse og behandling 2 Akut sygepleje Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold Inkontinens Omsorg for demente Figur 5 Ydelser givet på Bøgebakkens sygeplejeklinik Ét af formålene med etableringen af sygeplejeklinikkerne i Lejre kommune var en mulig reduktion i transport tid og omkostninger. Beregningerne i nedenstående tabel viser undgået transport afstand og tid fra Bøgebakken 1, 4320 Lejre (hvor sygeplejerskerne der kører i Lejre- distriktet, hører til) og til hjemmeadresserne på de borgere der har modtaget ydelser i klinikken på Bøgebakken, samt retur igen (Figur 6). Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem Tid Kilometer i alt 5128 min. 3578,8 km. Figur 6 Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem 12

140 Grønnehave På klinikken på Grønnehave har der, i perioden juni 2013 oktober 2013, været i alt 10 forskellige borgere juni juli august september oktober Figur 7 Antal borgere på Grønnehaves sygeplejeklinik I gennemsnit har der været 6,8 borgere per. måned på Grønnehaves sygeplejeklinik (Figur 7). I perioden juni 2013 oktober 2013 har der i alt været 110 konsultationer på klinikken, hvilket svarer til ca. 22 konsultationer per. måned (Figur 8) Juni Juli August September Oktober Figur 8 Antal konsultationer på Grønnehaves sygeplejeklinik. 13

141 Følgende grafer viser fordelingen på køn og alder blandt de borgere der har benyttet sygeplejeklinikken på Grønnehave, i perioden juni 2013 oktober kvinder 30% mænd 70% Figur 9 Fordeling af køn blandt borgere på Grønnehaves sygeplejeklinik Figur 10 Fordeling af alder blandt borgere på Grønnehaves sygeplejeklinik På Grønnehaves sygeplejeklinik har der været flest mandlige borgere (70%) (Figur 9). Aldersfordelingen blandt borgere der har været på klinikken vises i ovenstående graf (Figur 10). Aldersgennemsnittet er 74 år. 14

142 Nedenstående tabel viser de ydelser der har været givet på klinikken på Grønnehave i den angivende periode (Figur 11). Ydelse Sårbehandling Medicinadministration Antal borgere 3 5 Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende Undersøgelse og behandling 2 Akut sygepleje Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold Inkontinens Omsorg for demente Figur 11 Ydelser givet på Grønnehave sygeplejeklinik Nedenstående tabel viser undgået transport (i tid og kilometer), beregnet fra adressen Ammershøjparken 51, 4070 Kirke Hyllinge (hvor sygeplejerskerne der driver klinikken på Grønnehave og kører i hele Ammershøj- distriktet, hører til) og til hjemmeadresserne på de borgere der har modtaget ydelser i klinikken på Grønnehave, samt retur igen (Figur 12). Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem Tid Kilometer i alt 1864 min. 1043,2 km. Figur 12 Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem 15

143 Hvalsø I perioden juni 2013 oktober 2013, har der i Hvalsø kun været 1 borger som har modtaget sygeplejeydelser fra klinikken. Denne borger har modtaget ydelserne i egen bil udenfor klinikken, på grund af de dårlige fysiske forhold på selve klinikken. Nedenstående tabel, viser antallet af konsultationer givet ved Hvalsø sygeplejeklinik i den angivne periode (44 konsultationer i alt) (Figur 13). I gennemsnittet har de været 8,8 konsultationer per. måned ved klinikken Juni Juli August September Oktober Figur 13 Antal konsultationer ved Hvalsø sygeplejeklinik. 4 Nedenstående tabel viser undgået transport (i tid og kilometer), beregnet fra adressen Roskildevej 11, 4330 Hvalsø (hvor sygeplejerskerne der kører i Hvalsø- distriktet, hører til) og til hjemmeadressen på den borger der har modtaget ydelser ved klinikken i Hvalsø, samt retur igen (Figur 14). Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem Tid Kilometer i alt 616 min. 448,8 km. Figur 14 Undgået transport, tur- retur til borgernes hjem. 4 I borgerens bil, uden for klinikken. 16

144 Økonomi Ved projektets start, afsatte man en investering på ca kr. til oprettelse af de 3 sygeplejeklinikker. I praksis er der brugt ca kr. i alt ( kr. på hvert af de tre steder). Disse etableringsudgifter omfattede klinikinventar, lys, og istandsættelse af lokaler. Her er ikke medtaget driftsudgifter (husleje, vand, varme, el, personale), da disse udgifter allerede eksisterede før etableringen af klinikkerne. Ét af målene ved etableringen af klinikkerne var mere effektiv udnyttelse af sygeplejeressourcer blandt andet idet sygeplejen, ved brug af sygeplejeklinikker, kunne undgå at bruge lige så meget tid på transport. Udregnes kilometer afstand og køretid til/fra klinikkerne og hjemmeadresserne på de borgere der i perioden juni 2013 oktober 2013 er kommet på en sygeplejeklinik, svare det samlet set til 5070,8 km (hvilket udgør ca. 126,8 timers kørsel). Da der kun er relativt få der har benyttet sig af klinikken kan man dog ikke på nuværende tidspunkt konkludere, at der er opnået en besparelse i forhold til transport omkostninger. Dette er blandt andet fordi, at det relativt lille antal af borgere der kommer på klinikkerne betyder, at sygeplejeklinikken ofte blot kommer til at udgøre et andet stop på ruten, frem for en sparret tur. Hvis man som sygeplejerske kan planlægge et klinikbesøg i forlængelse af, at man allerede er på centeret, har man derimod sparret en kørselstur. Men det afhænger af sygeplejerskens planlægning og af borgernes muligheder for at komme på tidspunkter der passer med sygeplejerskernes ophold på centrene. Dette gælder dog ikke for Grønnehave klinikken, da sygeplejerskerne ikke har tilholdssted her, men derimod på Ammershøj ældrecenter, der er placeret ca. 4,8 km væk. Her skal sygeplejerskerne planlæge flere klinikbesøg lige efter hinanden for reelt at have sparret tid på kørsel, hvilket kan være svært da der ikke endnu har været så mange borgere i klinikken. Hvis man øger antallet af borgere der modtog sygepleje på en af kommunens 3 klinikker, frem for i eget hjem, kan der være en potentiel økonomisk effekt, som følge af, at man ville kunne spare tid og udgifter på transport. Men på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt at sige hvorvidt der er en økonomisk effekt som følge af brugen af sygeplejeklinikker. 17

145 Kvalitativ evaluering af sygeplejeklinikker Den kvalitative evaluering er lavet på baggrund af samtaler, observationer og interview. Der blev afholdt interview med tre sygeplejersker; en fra hvert af kommunens tre sygeplejeklinikker. Dertil blev der afholdt interview med 2 borgere. Interviewene med både borgere og sygeplejersker bestod af semi- strukturerede individuelle interview. Erfaringerne fra sygeplejersker og borgere er samlet i følgende afsnit. Sygeplejeklinikken på Bøgebakken ældrecenter Sygeplejeklinikken på Bøgebakken åbnede i efteråret I forbindelse med implementeringen af klinikkerne, vurderede man, at der var ca. 15 borgere i Bøgebakken- distriktet der var egnet til at modtage ydelser i sygeplejeklinikken, frem for i eget hjem, og som selv kunne transporter sig til klinikken. 5 Alle sygeplejerskerne der arbejder i Bøgebakkens distrikt er tilknyttet klinikken. Dermed er der ikke én medarbejder der er specielt tilknyttet klinikken. Det er op til den enkelte sygeplejerske at vurdere, hvorvidt en borger kan komme til klinikken. På Bøgebakken havde man forinden oprettelsen af klinikken, benyttet sygeplejerskernes kontor til, blandt andet, at dryppe øjne for borgere der hellere ville komme op på centeret end at vente på, at sygeplejerskerne kom til borgerens hjem. Dermed oplevede man oprettelsen af sygeplejerklinikken som et godt initiativ. Alligevel er der udtryk for, at det har taget tid at få klinikken taget i brug, både fordi der i starten manglede enkelte praktiske ting og fordi det har krævet en ændring i sygeplejerskernes arbejdskultur at tage klinikken i brug. I Bøgebakken- distriktet, har de fleste borgere der er kommet i klinikken, været personerne der tidligere har modtaget sygeplejeydelser i eget hjem. Sygeplejerskerne giver udtryk for, at spørgsmålet om hvorvidt borgeren kan komme i klinikken ikke er det første der bliver tænkt på. Derimod er førsteprioriteten vurdering af borgerens problematik og hvordan ydelsen skal leveres, og ikke nødvendigvis hvor det skal foregå. Dette er blandt andet fordi, at klinikken fortsat opleves som et nyt tiltag, man som medarbejder først efterhånden er blevet mere opmærksom på. Men med tiden menes det, at sygeplejerskerne selv er blevet mere opmærksom på at bruge klinikken. Alligevel kan det være svært at stille krav til borgerne om, at de skal komme i klinikken hvis borgerne i flere år har modtaget sygeplejeydelser i eget hjem (på trods af at de godt ville kunne transportere sig selv til sygeplejeklinikken). Der er også en hvis usikkerhed blandt medarbejderne om hvorvidt man som 5 Sygeplejeklinik beregning, Bilag 1 til SSÆ- Oprettelse af sygeplejeklinik i Lejre Kommune, Sagsnr.: 11/3060,

146 sygeplejerske har mandat til at sige, at borgere skal komme i klinikken såfremt de kan. For nogle sygeplejersker gælder det, at man undlader at fortælle om klinikken af frygt for, at man møder modstand fra borgere. Blandt sygeplejerskerne er der et generelt ønske om at bevare den gode relation med borgerne og ikke risikere at skabe konflikter ved at ændre på den eksisterende praksis. Derimod er tanken om hvorvidt en borger kan komme på klinikken, mere nærliggende når det gælder yngre borgere, der ville have glæde af at kunne køre indenom klinikken på vej til eller fra arbejde. Det påpeges, at det er nærmere at indbyde borgere til klinikken hvis man er klar med de gode argumenter til hvorfor det kan være en fordel for begge partere. Sygeplejerskerne oplever, at der er konkrete fordele ved at benytte klinikken, både for sygeplejersker og borgere. For sygeplejerskerne gælder det markant bedre arbejderstillinger og forhold (særligt hvad angår belysning, hygiejne og adgang til remedier). For borgerne er fordelene også en højere kvalitet, samt en frihed ved ikke at skulle vente på sygeplejersken i hjemmet, med derimod selv kunne møde op til et aftalt tidspunkt. Sygeplejerskerne beretter også om borgere, der nyder at køre ud til klinikken, fordi det hyggeligt at komme lidt ud. Ikke desto mindre, har man ikke haft lige så mange borgere i klinikken som var ønsket fra start. Det har betydet, at det har været noget ufleksibelt for sygeplejerskerne at bruge klinikken, fordi det at køre ind på klinikken til en bestemt tid, bliver et afbræk fra køreruten ude blandt borgerne. Når man kører ud til borgere i eget hjem, giver man ikke et præcist tidspunkt, modsat i klinikken. Man har erfaret, at det er mest hensigtsmæssigt at bruge klinikken på tidspunkter hvor man alligevel er på centeret. Man har på Bøgebakkens sygeplejeklinik, oplevet nogle problemer ved ikke at have et optimalt fælles booking system. Da brugen af klinikken endnu ikke er blevet en del af den daglige rutine, har der været problemer med double- booking af klinikken, hvilket i nogle tilfælde har medført ventetid for borgere og sygeplejersker. På Bøgebakken påpeges det også, at der er fordele i at se borgerne i eget hjem, både fordi, at borgere ofte er mere trygge i eget hjem og fordi man dermed kan tage borgerens hjemmeliv i betrækning når man laver en sygeplejefaglig vurdering. Men nogle af sygeplejerskerne fortæller også, at der kan være en fordel i at se borgerne bruge deres egne ressourcer til at komme i klinikken da dette kan være med til, at borgerne tager mere ansvar for deres egen situation. Nogle sygeplejersker er dog bekymret for at egen omsorg kan gå hen og betyde pas dig selv. Det påpeges, at det er vigtigt at finde en balance, så det at komme i klinikken er til gavn for begge partere. Der et generelt ønske, blandt mange af sygeplejerskerne, om at øge antallet af borgere der kommer på klinikken, særligt af hensyn til bedre arbejdsstillinger samt øget kvalitet af sygeplejen. Men spørgsmålet om 19

147 hvordan man får flere borgere til at komme i klinikken opleves som vanskeligt. Det stilles spørgsmålstegn ved, hvor mange flere borgere der fysisk og psykisk ville kunne komme i klinikken. Dog anerkender man, at der er borgere hvor man ikke har spurgt til hvorvidt de ville have mulighed for transport til sygeplejeklinikken, fordi man ønsker at undgå potentiel modstand eller konflikt. Alt i alt mener man, at sygeplejeklinikken har levet op til de forventninger man havde ved projektets start, med bortset fra det antal af borgere der benytter klinikken. Sygeplejeklinikken på Grønnehaveældrecenter Sygeplejeklinikken på Grønnehave ældrecenter blev etableret i I forbindelse med implementeringen af klinikkerne, vurderede man, at der var ca. 24 borgere i Ammershøj- distriktet der var egnet til at kunne modtage ydelser i sygeplejeklinikken og som kunne transporter sig selv til klinikken. 6 På Grønnehave har alle sygeplejersker adgang til klinikken. Det er dog primært den gruppe der har ansvaret for den sydlige del af Ammershøj- distriktet der benytter klinikken. Klinikken er også fysisk er placeret i den sydlige del af området. Klinikken bliver primært brugt i dagstimerne, i hverdagene. I weekenderne bliver klinikken dog brugt i forbindelse med de ydelser der gives dagligt. Aftenvagten bruger ikke klinikken så meget som man gør i dagstimerne. Dette skyldes bland andet, at der er færre sygeplejersker til rådighed om aftenen, hvilket kan gøre det svært at fastsætte tidspunkter til at modtage borgere i sygeplejeklinikken. Sygeplejerskerne tilknyttet Grønnehave klinikken, ønsker selv at bruge den så meget som muligt på grund af de gode fysiske rammer der er på sygeplejeklinikken (i forhold til hygiejne, arbejdsstillinger og kvaliteten i arbejdet) og fordi der er en klar fordel for borgerne i at kunne få en specifik tid, modsat når de modtager sygeplejeydelser i eget hjem. På Grønnehave klinikken, har man ikke haft problemer med double- booking på klinikken. Dog kan det for sygeplejerskerne være noget ufleksibelt at skulle møde på klinikken til et specifikt tidspunkt, modsat når de kommer i borgernes egne hjem. Sygeplejerskerne har dog god erfaring med at ringe til borgerne fra morgenstunden og ændre tiden i klinikken, når det har været nødvendigt (for eksemplet hvis der er opstået noget akut). På den måde opleves det, at der en god relation med borgere der benytter klinikken, samt gode muligheder for fleksibilitet fra begge sider. 6 Sygeplejeklinik beregning, Bilag 1 til SSÆ- Oprettelse af sygeplejeklinik i Lejre Kommune, Sagsnr.: 11/3060,

148 På Grønnehave klinikken mener sygeplejerskerne ikke, at det er en ulempe ikke at have set borgeren i eget hjem, i forhold til at skulle lave en sygeplejefaglig vurdering af borgeren. Dette er fordi, at borgere der har mulighed for at transportere sig selv til klinikken også kognitivt regnes for at have styr på deres forhold der hjemme. At borgerne er mobile er udtryk for, at de i høj grad er i stand til at tage vare på sig selv i hjemmet. Dog vurdere man, at der er nogle opgaver som bedre kan løses i borgernes eget hjem som, for eksempel, samtaleterapi i forbindelse med borgere ramt af svær sygdom. Her kan klinikken blive for klinisk et miljø, modsat i borgernes eget hjem (hvor borgerne kan være mere trygge og ofte åbner mere op). I enkelte tilfælde har sygeplejerskerne oplevet borgere der med fordel kunne komme i klinikken, men som har strittet lidt imod ideen om klinikken. For disse borgere opleves det som nemmere og mere hyggeligt, at sygeplejerskerne kommer i hjemmet. Dog har der ikke været tilfælde hvor borgere direkte har sagt nej til at komme i klinikken efter, at man har forklaret fordelene ved klinikken. Den indledende modstand til klinikken har dermed ikke varet ved når først sygeplejerskerne har talt med borgerne om hvad det indebærer at komme i en sygeplejerklinik. For eksempel, har man haft én borger, som før synes det var hyggeligt, at sygeplejersken kom i hjemmet men som nu er blevet rigtig glad for at gå turen ned til sygeplejeklinikken. En anden fordel man har opdaget for borgerne ved at komme i sygeplejeklinikker er, at det er mere diskret for borgerne at modtage sygepleje på en klinik. Borgeren undgår dermed, at der holder en kommunebil hjemme i indkørselen. Dette gælder specielt ved sygeplejeydelser der for borgere kan opleves som særligt stigmatiserende. Andre borgere fortæller, at der kan være fordele ved selv at kunne planlægge sin dag i forhold til at få en fast tid på klinikken. Én borger fortæller, at vedkommende havde hørt om klinikken fra sin kontaktsygeplejerske og siden har været meget glad for at komme til sygeplejeklinikken på Grønnehave. 7 Denne borger synes ikke der er den store forskel i, om man skal komme til klinikken eller om sygeplejerskerne kommer hjem til en, så længe man er mobil og kan tage enten bil eller bus til klinikken. På trods af de gode forhold forbundet med klinikken, oplever sygeplejerskerne, at klinikken ikke bliver brugt nok på daglig basis. Her menes problemet primært at være et begrænset antal borgere i området der har mulighed for at transportere sig selv. Dog anerkender man, at der stadig er nogle borgere der ville være i stand til komme i klinikken, men som fortsat modtager sygepleje i hjemmet. På Grønnehave klinikken påpeger sygeplejerskerne også, at der kunne opstå situationer hvor man med fordel ville kunne samarbejde med Grønnehaves træningsafdeling. Sygeplejerskerne har ikke oplevet 7 Interview med borger, d. 22/11/13 21

149 behovet for dette endnu men forstiller sig, at det kunne være en mulighed at bruge i fremtiden. Samarbejde mellem sygeplejersker og træningsafdelingerne ved hver af de 3 klinikker var ét af målene med sygeplejeklinikkerne. Dog har man ikke konkret benytte sig af dette på nogle af klinikkerne, på nuværende tidspunkt. Derimod samarbejder sygeplejen fortsat med træningen som man gjorde før oprettelsen af klinikkerne. Sygeplejerskerne påpeger også, at man kunne samarbejde mere med hjemmeplejen, som også har en gruppe tilknyttet Grønnehave. Social- og sundhedsassistenterne kunne, for eksempel, varetage mindre opgaver på klinikken såsom medicindosering eller drypning af øjne. Dette har man benyttet sig af i enkelte tilfælde på Grønnehave hvor hjemmeplejen, såvel som træningsafdelingen, har adgang til sygeplejeklinikken (via en fælles nøgle). Der er et ønske på Grønnehave klinikken om at øge antallet af besøg i klinikken samt at udvide de funktioner man varetager i klinikken. For eksempel, er der et ønske om at benytte sygeplejeklinikken mere til udredning af inkontinens. I takt med, at patienter bliver sent hurtigere hjem fra hospitalerne oplever sygeplejerskerne også, at der bliver flere og flere opgaver der ville kunne varetages i klinikken. Sygeplejerskerne oplever også i høj grad, at borgerne gerne vil komme i sygeplejeklinikken når de er blevet foreslået det. Sygeplejeklinikken på Hvalsø ældrecenter På Hvalsø ældrecenter er der oprettet en sygeplejeklinik med det formål, at man i området vurderede, at der var en relativt stor gruppe borgere (ca. 14 personer) der ville have glæde af den tidsmæssige fleksibilitet samt de hygiejniske vilkår der opnås ved at modtage sygeplejeydelser i en klinik, frem for i eget hjem. I Hvalsø vurderede man, at der var en del borgere der ville være i stand til at transportere sig selv til klinikken. Klinikken åbnede i efteråret 2011, men blev kun brugt kortvarigt da man blev påvirket af lugtgener fra rør og afløb i rummet ved siden af klinikken. Det vurderes, at lugtgenerne stammer fra kloakforbindelsen til ældrecentrets tidligere køkken. Én borger beretter, at lugtgenerne var så slemme, at det var nødvendigt at holde alle vinduerne åbne for at opholde sig i lokalet. 8 Dette medførte, at lokallet blev så koldt, at det ikke var muligt at udfører den planlagte sygepleje. Borgeren ville ellers gerne være kommet i klinikken af hensyn til sygeplejerskernes arbejdsstillinger. 8 Interview med borger, d.13/11/13 22

150 Forsøg med rengøring og gennemskylning af lokaler og rør har ikke udbederet problemet med lugtgenerne i klinikken. Sygeplejerskerne stoppede derfor hurtigt med brugen af lokalet, da lugtgenerne forhindrede ophold i klinikken for sygeplejersker såvel som borgere. Alligevel modtager man fortsat én borger, som ikke kommer i klinikken, men modtager hjælp til medicindosering i egen bil, på centrets parkeringsplads. Denne borgere var, i starten, meget skeptisk over for at skulle komme i klinikken, men blev senere så glad for muligheden, at sygeplejerskerne valgte at forsat imødekomme borgerens ønske om at komme på centret, efter klinikken blev lukket. Ligesom i klinikken på Grønnehave, mener man heller ikke i Hvalsø, at man mister viden ved ikke at give sygeplejeydelser til mobile borgere i klinikker. Derimod ville man kunne få bedre arbejdsstillinger og hygiejnemæssige forhold ved at kunne benytte klinikken. Siden sygeplejeklinikken i Hvalsø lukkede, har den lokale læge måtte overtage enkelte ydelser. For eksempel, modtager lægen nu en borger til kateterskifte i lægepraksissen, da sygeplejeklinikken ikke kan bruges og arbejdsbetingelserne i borgerens hjem ikke er optimale. Da man oprettede sygeplejeklinikkerne var håbet, at man i samarbejde med lokale læger kunne varetage nogle af lægernes opgaver. Ved lukningen af klinikken i Hvalsø, er det nu gået den modsatte vej. Sygeplejerskerne ser også en fordel i, at man ville kunne modtage borgere i klinikken der kommer i ældrecenteret til andre formål, for eksempel, i forbindelse med aktiviteter i dagscenteret eller i træningen. Sygeplejerskerne i Hvalsø giver udtryk for, at de forhold der har været gældende på de øvrige klinikker, også ville have været gældende i Hvalsø, havde det ikke været for de lugtgener der her udelukker brugen af klinikken. Her mener man, at en udbedring af de fysiske forhold på klinikken ville medføre, at man kunne bruge den til modtagelse af en del borgere fra området. Dog påpeges det, at der skal udarbejdes information om transport muligheder, inklusiv information om Flextrafik og busser så den nødvendige information serveres for borgerne samtidig med, at man indkalder dem til klinikken. Ligesom på de øvrige klinikker, er der en hvis usikkerhed omkring hvor mange borgere der ville kunne transportere sig selv og dermed komme i klinikken hvis den blev taget i brug. Den gode historie omkring den borger, der fortsat modtager ydelser på parkeringspladsen, er dog med til at støtte op om ideen med, at man må forsøge at få så mange som muligt ind i klinikken, når de fysiske forhold er blevet udbedret. Samlet set mener sygeplejerskerne, at det er synd, at klinikken ikke kan benyttes som det er i dag. 23

151 Opsamling og opmærksomhedspunkter Sygeplejefaglige ydelser på klinikkerne Erfaringer fra Lejre kommune har vist, at sygeplejeklinikkerne giver god mulighed for at levere en højere kvalitet af sygeplejeydelser, særligt i forhold til hygiejne og arbejdsstillinger. I Lejre kommune, levers der sygeplejeydelser ud fra 10 standarder (Figur 15). Sårbehandling Medicinadministration Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende Undersøgelse og behandling Akut sygepleje Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold Inkontinens Omsorg for demente Figur 15 Oversigt over Lejre kommunes kvalitetsstandarder for sygepleje I perioden juni 2013 oktober 2013, har man i sygeplejeklinikkerne leveret ydelser i form af Sårbehandling, Medicinadministration samt Undersøgelse og behandling. Dertil vurderes det af ledelsen, at ydelser i forhold til Inkontinens samt Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje med fordel ville kunne leveres i klinikken. Terminal pleje, Akut sygepleje, Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge, Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold samt Omsorg for demente vil derimod normalt ikke være passende at udøve i klinikken. 24

152 Hvis man ønsker at gøre en ekstra indsats for at få flere borgere til at benytte klinikkerne, vil det være relevant at fokusere på de borgere der modtager de 5 ud af 10 ydelsestyper, der med fordel ville kunne gives i klinikken (Figur 16). Det vil dog fortsat kræve, at de borgere som modtager de relevante ydelser har mulighed for at transportere sig selv til sygeplejeklinikkerne. Sårbehandling Medicinadministration I klinikken Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje Undersøgelse og behandling Inkontinens Terminal pleje. Pleje af uhelbredeligt syge og døende Akut sygepleje I hjemmet Kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge Kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold Omsorg for demente Figur 16 Oversigt over sygeplejeydelser og hvor de kan leveres Booking og indkaldelse til klinikken. Tilrettelæggelse af booking varierer en smule mellem klinikkerne i Lejre kommune. På Grønnehave klinikken har der ikke været problemer med booking af klinikken. Der har dog på Bøgebakkens klinik været problemer med, at flere borgere er blevet booket på samme tid, hvilket har resulteret i ventetid for borgerne. Dette er en ulempe da en af fordelene ved brugen af klinikken netop skulle være, at borgerne 25

153 ikke ville opleve ventetid. I Hvalsø har man en begrænset erfaring med anvendelse af klinikken og dermed også med booking. Det ville være oplagt at optimere fremgangsmåden for booking til sygeplejeklinikkerne og få systematiserede processen, ved blandt andet at dele erfaringer mellem de tre klinikker. Indkaldelsen af borgere til klinikken er i høj grad afhængig af sygeplejerskernes individuelle initiativer samt vurderinger af borgerne. Det er op til sygeplejerskerne at huske på at bruge klinikken, samt at undersøge borgernes mulighed for at transportere sig selv til en klinik. At sygeplejerskerne selv skal tage initiativ til at indkalde borgerne kan være en hindring, særligt når der er tale om borgere, hvor sygeplejerskerne er kommet i deres hjem gennem længere tid. Sygeplejerskerne skal selv stille krav til borgerne om, at de skal møde ind i klinikken. Dette kan være vanskeligt for sygeplejerskerne. Ønsket om at bevare den gode relation til borgeren, samt frygten for borgerens reaktion på en meddeling om at skulle møde op i klinikken, kan være med til at afholde sygeplejerskerne fra at bruge klinikken. Hvis man vil øge antallet af borgere, der kommer i klinikkerne, er det derfor vigtigt, at alle sygeplejersker i fællesskab gør en indsats for stille krav til, at borgere der modtager de relevante ydelser, og som kan transportere sig selv, som udgangspunkt skal komme i sygeplejeklinikkerne, frem for at få sygeplejerydelser i hjemmet. Det er vigtigt, at sygeplejerskerne gør dette i fællesskab således, at sygeplejerskerne ikke underminerer hinandens beslutninger om, hvorvidt en borger skal komme i klinikken. For nye borgere, der ikke tidligere har modtaget sygeplejeydelser i hjemmet, er det derimod mindre vanskeligt for sygeplejerskerne at stille krav til, at borgerne skal komme i klinikken, såfremt de kan transportere sig selv. Da brugen af klinikkerne endnu ikke er blevet en daglig vane, er spørgsmålet om transportmuligheder ikke en selvfølelig del af opstarten af nye borgere for alle sygeplejersker. Her ville det være relevant at fastlægge en procedure til vurdering af nye borgere ved opstart, som inkluderer spørgsmål om borgernes muligheder for transport til en klinik. Både for eksisterende og nye borgere der modtager sygepleje, gælder det, at det er den kommunale sygeplejerskes ansvar at vurdere, hvorvidt den enkelte borger skal henvises til klinikken, samt at motivere borgeren hertil. Hvorvidt den enkelte borger modtager sygepleje på sygeplejeklink eller i eget hjem bygger på et frivillighedsprincip. Frivillighedsprincippet betyder, at en del af de borgere, der kunne komme i klinikkerne, fortsat modtager sygepleje i eget hjem. Erfaringer både fra Lejre kommune samt øvrige kommuner har påvist, at frivillighedsprincippet betyder, at en del af de borgere, der er i målgruppen for sygeplejerklinikkerne, fortsat modtager sygepleje i eget hjem. 9 Derfor har man i nogle andre kommuner 9 Anvendelse af sygeplejeklinikker ( ), Københavns kommune s. 2 26

154 gjort op med frivillighedsprincippet og godkendt, at borgere, der fysisk og psykisk er i stand til at møde op på sygeplejeklinik, kun kan modtage sygepleje på klinik og ikke i eget hjem. 10 Rum og praktisk indretning Klinikkerne på Grønnehave og Bøgebakken ældrecenter er praktisk indrettet i forhold til de sygeplejeydelser, der leveres på klinikkerne. På Bøgebakken meldes der om manglende ting i form af en knagerække og en vask, men både her og på Grønnehave er det essentielle inventar tilstede i forhold til sygeplejerklinikkerne. Hvis sygeplejerskerne skulle gøre brug af klinikkerne til øvrige opgaver, kunne der dog opstå behov for nye remedier. For eksempel er der på klinikken i Grønnehave et ønske om at kunne benytte klinikken til urologiske udredninger, og i den forbindelse kunne der være behov for en blærescanner. I henhold til de ydelser der leveres på klinikkerne på nuværende tidspunkt, er lokalernes praktiske indretninger dog ikke en barriere for at bruge klinikkerne på Grønnehave og Bøgebakken. I Hvalsø derimod er der et stort problem med den lugt, der opleves i lokalet. I enkelte tilfælde hvor klinikken er blevet benyttet, har det været nødvendigt at åbne vinduer for at mindske lugten. Dette har resulteret i en manglende diskretion for borgerne, samt uacceptable forhold for både borgere og sygeplejersker i forhold til temperaturen i rummet. Dette resulterede i, at man valgte ikke at benytte klinikken. Såfremt sygeplejerklinikken i Hvalsø tages i brug, kræves det en professionel indsats for at udbedre problemet med lugtgenerne. Egne forsøg med at spule og rengøre rørene har ikke forbedret situationen. Sygeplejerskerne i Hvalsø- distriktet ser meget gerne problemet løst, da de gerne vil kunne tage klinikken i brug igen. De vurderer selv, at det er værd at forsøge at fjerne lugten, og at det er synd, at der er remedier og inventar, som ikke kan tages i brug på grund af klinikkens fysiske forhold. Dokumentation Processen med at evaluere sygeplejeklinikkerne har synliggjort problemer med manglende dokumentation af klinikkernes brug siden implementeringen i Dette skyldes, at borgerne ikke visiteres til sygeplejeklinikken, men til de ydelser der modtages, uafhængigt af om den leveres i klinikken eller i eget 10 Anvendelse af sygeplejeklinikker ( ), Københavns kommune s. 1 27

155 hjem. Dermed er det ikke muligt at danne et statistik overblik over de borgere, der har benyttet sig af klinikken. Hvis man skal forsøge at forøge antallet af brugere, er det vigtigt at registrere brugen af klinikkerne separat således, at det er muligt at monitorere omfanget og indholdene af besøgene på sygeplejerklinikkerne. Denne dokumentation skal ydermere registers på en måde, der gør den kvantificerbar og sammenlignelig med den dokumentation, der er fortaget fra perioden juni oktober Prøveforløb og videre evaluering Det vurderes, at klinikkerne på nuværende tidspunkt ikke fungerer optimalt i forhold til omfanget af brugere. Hvis man vil fastholde klinikkerne, vil det kræve en aktiv indsats for at øge antallet at brugere samt antal besøg i klinikkerne. Det kunne være en fordel at implementere nogle ændringer og derefter lave et tidsbegrænset prøveforløb. Herved ville det være muligt at evaluere prøveforløbet og vurdere, hvorvidt ændringerne har medført et øget antal borgere, der modtager sygepleje på kommunens klinikker. I forbindelse med en evaluering efter et prøveforløb, er det vigtigt at indsamle information om sygeplejerskernes og borgernes tilfredshed med klinikkerne. 28

156 Anbefalinger Den største udfordring ved brugen af sygeplejeklinikkerne i Lejre kommune er, at der skal ske en markant vækst i antallet af borgere der modtager sygepleje på klinik hvis man ønsker, at sygeplejeklinikkerne skal være en integreret del af sygeplejerskernes daglige arbejde. Følgende anbefalinger forudsætter, at man ønsker at gøre en aktiv indsats for at øge andelen af borgere der modtager sygepleje på kommunens sygeplejeklinikker. Henvisning til sygeplejeklinik: I dag, leveres sygeplejeydelser som udgangspunkt i borgerens eget hjem. Såfremt man ønsker at øge antallet af borgere der kommer i en af kommunens klinikker, må man gøre op med dette og i stedet indføre en praksis, hvor borgere, som opfylder kriterierne for at møde op i en sygeplejeklinik, udelukkende vil få tilbudt sygepleje på en klinik. Dette betyder, at sygeplejersken, i forbindelse med opstart eller revurdering af en borger, foretager en faglig vurdering af borgerens samlede helbredsituation og på basis heraf afgør, hvorvidt sygeplejen skal gives på klinik eller i borgerens eget hjem. Vurderes det, at borgeren fysisk og psykisk er i stand til ved egen hjælp at transportere sig til en sygeplejeklinik, gives der kun tilbud om sygepleje på sygeplejeklinik. I forbindelse med denne ændring i praksis er det vigtigt, at der fastlægges en fremgangsmåde til vurderingen af hvorvidt borgere kan komme i klinikken. Denne vurdering skal tage højde for borgernes muligheder for transport samt de ydelser der med fordel kan gives i klinikken; Sårbehandling, Medicinadministration, Undersøgelse og behandling, Inkontinens samt Forebyggelse og sundhedsfremmende sygepleje (side 24). Dertil skal klinikkernes booking systemer optimeres. Sygeplejerskernes brug af klinikken: Hvis man ikke ønsker at bryde med den nuværende primærsygepleje model i Lejre kommune (hvori den enkelte sygeplejerske varetager den totale pleje af patienten) er det vigtigt, at alle sygeplejersker er tilknyttet og benytter klinikken. Dog skal klinikkerne kun benyttes i dag- og aftenvagten. Det ville ikke være relevant at benytte klinikkerne i nattevagten. 29

157 Hvis antallet af borgere der modtager ydelser i klinikken stiger markant, kan det være relevant at vurdere om der er behov for faste kliniksygeplejersker. Information til borgere: Såfremt man indfører en ændret praksis, vedrørende brugen af sygeplejeklinikkerne, skal der være klar og tilgængelig information herom til borgerne. Dertil skal der udarbejdes information om muligheder for transport til klinikkerne, inklusiv information om Flextrafik og busser, så den nødvendige information kan gives til borgerne, når man henviser til klinikkerne. Muligheder for samarbejde og varetagelse af øvrige funktioner i klinikkerne: Målet om samarbejde mellem sygeplejerskerne på klinikkerne og træningsafdelingerne, har man ikke på nuværende tidspunkt nået. Det vurderes, at dette primært er fordi der ikke har været behov for et øget samarbejde mellem sygeplejersker og terapeuter i forbindelse med klinikkerne. Samarbejdet fortsætter som det gjorde før efteråret 2011, udenom klinikkerne. I takt med, at antallet af borgere der kommer i klinikken øges, kan der opstå nye behov for samarbejde med træningsafdelingen. Derfor er det vigtigt at oplyse medarbejderne i sygeplejen og træningen om mulighederne for tværfaglig samarbejde med udgangspunkt i sygeplejeklinikkerne. Det kan være relevant at øge samarbejdet med hjemmeplejegrupperne idet social- og sundhedsassistenterne kan være med til at varetage mindre opgaver i klinikkerne, sådan som man har gjort det i klinikken på Grønnehave. Såfremt det er relevant at udvide funktionerne der varetages i klinikkerne, kan der være behov for mere samarbejde med øvrige medarbejder. Ønsker man at benytte klinikkerne til andre ydelser en dem der i dag gives på klinikken, kan der være behov for nye remedier end dem der findes i klinikkerne på nuværende tidspunkt. Genetablering af klinikken i Hvalsø: Vedrørende sygeplejeklinikken i Hvalsø anbefales det, at man laver en professionel og varige udbedring af problemet med lugtgenerne i klinikken. 30

158 Ønskes det, at man fastholder initiativet med sygeplejeklinikker i Lejre kommune er det vigtigt, at klinikkerne er lokaliseret i lokalområderne, tæt på offentlig transport muligheder. Da Hvalsø også er kommunens største by, er Hvalsø ældrecenter en oplagt lokalisation for sygeplejeklinikken. Den nu lukkede sygeplejerklinik i Hvalsø, er ligesom de øvrige klinikker, placeret så der tages hensyn til nem og diskret adgang til sygeplejeklinikken. Diskretion med hensyn til placeringen af klinikkerne, var en prioritering ved oprettelsen af sygeplejeklinikkerne og derfor ville en omplacering af klinikken til ét af centrets øvrige lokaler, ikke være en optimal løsning. Afprøvning af nye initiativer: Det anbefales, at man forsøger at implementere ovenstående initiativer og, at der laves et prøveforløb af ca. 6 måneders varighed hvor man forsøger at øge antallet af borgere der modtager sygepleje i en af kommunens sygeplejeklinikker. Under hele prøveforløbet, er det vigtigt at dokumenter brugen af klinikkerne, så man efterfølgende kan vurdere hvorvidt det har medført en ændring i omfanget af besøg i klinikkerne. Vurderingen efter de ca. 6 måneder med de nye tiltage, skal tage udgangspunkt i statistik omkring brugen af klinkkerne, såvel som sygeplejerskernes og borgernes erfaringer. Har man efter 6 måneder ikke oplevet en betydelig ændring i omfanget af borgere der modtager ydelser i sygeplejeklinik frem for i eget hjem, må man vurdere hvorvidt/hvordan klinikkerne skal bruges fremadrettet. 31

159 Konklusion Denne evaluering har synliggjort erfaringer fra Lejre kommunes sygeplejeklinikker. Den kvantitative evaluering har vist, at relativt få borgere har benyttet klinikkerne. Samtidig har den kvalitative evaluering vist, at der for både borgere og sygeplejersker er klare fordele ved klinikkerne af hensyn til bland andet arbejdsstillinger, belysning, hygiejne, adgang til remedier, overordnet kvalitet, fleksibilitet samt muligheden for, at borgerne selv kan planlægge sin tid i forhold til sygeplejen. Blandt sygeplejerskerne er der også et generelt ønske om at øge antallet af borgere der modtager sygepleje i en klinik, frem for i eget hjem. Både den kvantitative og kvalitative evaluering har synliggjort, at man i høj grad har nået de mål der blev fastlagt ved projekts start, bortset fra omfanget af borgere der modtager ydelser sygeplejeklinikkerne. Til det videre arbejde med sygeplejeklinikkerne i Lejre kommune anbefales det, at der implementeres en række tiltag for at øge antallet af borgere der modtager sygepleje i en klinik, frem for i eget hjem. Blandt andet er der behov for at ændre praksis til, at borgere som opfylder kriterierne for at møde op i en sygeplejeklinik, udelukkende vil få tilbudt sygepleje på en klinik. Efter et prøveforløb på ca. 6 måneder med de nye tiltag anbefales det, at man vurdere hvorvidt der er sket en ændring og hermed hvorvidt/hvordan man skal fortsætte med brugen af sygeplejeklinikker i kommunen. 32

160 Bilag: 5.1. Høringssvar fra Ældrerådet - Revision af leverandørkontrakt, personlig pleje.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44864/14

161 Ældrerådet i Lejre Kommune Til: Kommunalbestyrelsen Gevninge den 17. maj 2014 Høringssvar vedrørende: Revideret leverandørkontrakt for personlig pleje Ældrerådet tager revisionen af leverandørkontrakten for personlig pleje til efterretning. Ældrerådet Lejre Kommune Keld Mortensen Formand ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

162 Bilag: 5.2. Udsnit af SEL Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36996/14

163 Tilrettelæggelse og levering af hjælpen 91. Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal for at opfylde forpligtelsen i medfør af stk. 1 som minimum 1) indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller 2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter 83, adgang til, at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter stk. 2, nr. 2. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal vejlede de borgere, der modtager et fritvalgsbevis efter stk. 2, nr. 2, om ordningen. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter værdien af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, for hver af de ydelseskategorier efter 83, som kommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde i ordningen. Kommunalbestyrelsen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, jf. stk. 2, nr. 2, til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi, jf. stk. 6. Stk. 6. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om leverandørernes tilbagemeldingspligt, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, og regler om beregningsgrundlaget for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi. 92. (Ophævet). 93. Bestemmelserne i 91 og 94 omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf. 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte persongrupper, jf Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver. Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler for opgørelse og offentliggørelse m.v. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav efter stk En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf. 90, og om betaling m.v. 94 a. Personer, der modtager hjælp efter 83, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, jf. 88 og 89. En tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter b. (Ophævet).

164 Bilag: 5.3. Kontrakt - Frit-Valgs ordning Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34804/14

165 1 Lejre Kommunes fritvalgsordning Kontrakt Mellem og Lejre Kommune Visitation & Bestiller Hvalsø Rådhus Møllebjergvej Hvalsø (i det følgende kaldet kommunen) XXX XXX XXX CVR-nummer: XXX (i det følgende kaldet leverandøren) er der indgået følgende kontrakt om levering af XXX inden for Lejre Kommunes fritvalgsordning.

166 2 Indhold 1. Formål med kontrakten Kontraktens omfang Borgerens leverandørvalg Kontraktgrundlag Revidering af dokumenter omfattet af kontraktgrundlag Pris, prisregulering og fakturering Pris og prisregulering Fakturering og betalingsbetingelser Parternes forpligtelser IT Sikkerhedsstillelse Forsikring Offentlig regulering Underleverandører Overdragelse af kontrakt Force Majeure Misligholdelse af kontrakt mv Misligholdelse Væsentlig misligholdelse Skriftlighed Ændringer i aftaleperioden Tvister Indgåelse og opsigelse af kontrakt Underskrift...12 Bilag (områdespecifikke) Personlig pleje Frit leverandørvalg på ældreområdet i Lejre Kommune...13

167 3 1. Formål med kontrakten Ifølge lov om Socialservice er der frit leverandørvalg på ældreområdet indenfor personlig pleje og praktisk hjælp jf. Servicelovens Lejre Kommune har i overensstemmelse med de rammer, som er fastlagt i loven, fastsat vilkårene for godkendelse som frit-valgsleverandør inden for områderne personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet, tøjvask og madservice. 2. Kontraktens omfang Kontrakten omfatter levering af praktisk hjælp til de brugere i Lejre Kommune, der vælger leverandøren som frit-valgsleverandør. Det er alene Lejre Kommune der, som visiterende myndighed, fastsætter omfanget af de visiterede opgaver. Det vil sige, at det alene er Lejre Kommunes afgørelsesbrev samt advis er i CSC omsorgssystem, der fastsætter omfanget af de visiterede opgaver. Lejre Kommune er til en hver tid berettiget til at foretage ændringer i de omfattede ydelser, herunder eksempelvis ændringer i det politiske fastsatte kvalitets- eller serviceniveau, jfr. kontraktens punkt Borgerens leverandørvalg Mængden af opgaver der tilfalder leverandøren, afhænger udelukkende af, hvor mange af de visiterede borgere der benytter deres frie valg til at vælge leverandøren. Lejre Kommune indestår derfor ikke for omfanget af henvendelser fra borgere Borgeren kan frit skifte leverandør med en uges varsel. Det er således ikke muligt for leverandøren at træffe aftale med borgeren om længere fastholdelsesperioder Hvis særlige forhold taler herfor kan borgeren skifte leverandør med kortere varsel end det i punkt anførte Leverandørskifte kan kun ske ved borgernes direkte henvendelse til Lejre Kommunes visitatorer. Ved borgerens direkte henvendelse til leverandøren om leverandørskifte skal der henvises til visitatorerne. 3. Kontraktgrundlag Det samlede godkendelsesmateriale omfatter i prioriteret rækkefølge følgende dokumenter: 1. Nærværende kontrakt 2. Ansøgning om godkendelse som leverandør af praktisk hjælp og personlig hjælp og pleje i Lejre Kommune, samt medsendte bilag 3. Personlig pleje Frit Leverandørvalg på ældreområdet i Lejre Kommune

168 4 Derudover indgår følgende dokumenter i det samlede godkendelsesmateriale: 1. Prisbilag (revideres minimum én gang årligt) 2. Kvalitetsstandarder (revideres minimum én gang årligt) Det samlede godkendelsesmateriale udgør kontraktgrundlaget. 3.1 Revidering af dokumenter omfattet af kontraktgrundlag Lejre Kommune reviderer som udgangspunkt kvalitetsstandarder og leverandørkrav én gang årligt Ændring af prisbilag, kvalitetsstandarder eller kvalitetshåndbogen skal meddeles leverandøren straks efter vedtagelsen, og har tidligst virkning en måned efter vedtagelsen til den 1. i en måned. Dog indeholder et 3 måneders varsel af Leverandøren, ved væsentlige ændringer af betydning for rekruttering/fastholdelse af medarbejdere i leverandørens virksomhed Ændringer som følge af lovændringer er kun omfattet af varslingsfristen jf. pkt , såfremt dette er muligt inden for lovgivningens rammer De oplysninger som leverandøren opgiver i forbindelse med Ansøgning om godkendelse som leverandør af praktisk hjælp og personlig hjælp og pleje i Lejre Kommune betragtes som en del af kontraktgrundlaget jf. afsnit 3. Leverandøren er derfor forpligtiget til at oplyse Lejre Kommune om eventuelle ændringer heraf. Ved væsentlige ændringer kan Lejre Kommune, i den forbindelse kræve, at leverandøren ansøger om godkendelse som leverandør i kommunen på ny. 4. Pris, prisregulering og fakturering 4.1 Pris og prisregulering Prisen reguleres i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning Lejre Kommune skal mindst én gang om året fastsætte priskrav, men kan undtagelsesvis revidere priskravene inden der er gået et år, f.eks., hvis der ekstraordinært ændres i kvalitetskravene, eller hvis det konstateres, at de stillede priskrav ikke er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger ved leverancen. De reviderede priser har kun virkning fra ikrafttrædelsesdatoen og fremefter. Priserne vil fremgå af det senest reviderede prisbilag.

169 Lejre Kommune beregner mindst én gang årligt nye frit-valgspriser på baggrund af de senest foreliggende regnskabstal. Ved for lav afregningspris udregnes tilbagebetalingen ved at fratrække afregningspriserne for året med de genberegnede priser, baseret på regnskabet Ændring af priskrav skal meddeles leverandøren straks efter vedtagelsen, og har tidligst virkning en måned efter vedtagelsen til den 1. i en måned Ændringer, som følge af lovændringer, er kun omfattet af varslingsfristen jf. pkt såfremt dette er muligt inden for lovgivningens rammer. 4.2 Fakturering og betalingsbetingelser Der kan maksimalt faktureres svarende til antallet af visiterede timer, og der afregnes kun for timer, der faktisk er leveret hos borgeren. Det betyder, at der kun afregnes med leverandøren for de leverede ydelser I tilfælde, hvor det viser sig, at der er opkrævet for timer der ikke er blevet visiteret eller leveret, vil Lejre Kommune fremsende en kreditnota på beløbet. Opkrævning af timer, der ikke er visiterede eller leveret, er at betragte som misligholdelse af kontrakten, jf. afsnit 14 om misligholdelse af kontrakt Der afregnes månedligt bagud. Der afregnes for hele uger, og fakturaen skal omfatte uger, der er afsluttet i den pågældende måned. Der skal anføres start- og slutdato (begge dage inkl.) på fakturaen. Kommunens betalingsbetingelse er løbende måned + 30 dage netto. Såfremt der er uoverensstemmelser i borgerregistreringerne, prisen eller andet på fakturaen, ønsker kommunen en god dialog omkring disse, hvor uoverensstemmelser og evt. aftaler omkring kreditering, kan klares per telefon eller mail Leverandøren skal registrere alle ydelser som borgeren tildeles. Følgende skal fremgå af fakturaen eller et bilag med borgerregistreringer: Borgers navn og cpr.nr. Hvilken ydelse der er tale om Om ydelsen er udført eller aflyst Om aflysningen kan faktureres eller ej dvs. om aflysningen er sket inden for den nævnte tidsmargin i kravspecifikation En angivelse af tidsforbruget hos borger der faktureres kun for leveret tid. Leverandøren skal hver måned sende faktura og bilag med borgerregistreringer senest den 10. i måneden for forudgående måned.

170 Fakturaen skal sendes elektronisk og som sikker mail til Leverandøren sender fakturaen til Visitation & Bestillers EAN nr.: Der afregnes for moms efter gældende regler. Der afregnes dog ikke moms af hjemmehjælpsydelser, som er visiteret efter Servicelovens 83, 84 og 86 stk Parternes forpligtelser 5.1 Leverandøren er forpligtiget til at betjene alle visiterede borgere i kommunen, som vælger leverandøren. 5.2 Lejre Kommune er forpligtet til at betale for de leverede timer, som borgerne er visiteret til. 5.2 IT Leverandøren er forpligtet til at være i besiddelse af udstyr der muliggør elektronisk udveksling af informationer med kommunen Leverandøren er forpligtiget til at kommunikere med Lejre Kommune via CSC omsorgssystem. Det skal dokumenteres i CSC omsorgssystem således, at der disponeres for hver enkelt borger jf. kvalitetsstandarderne og den visiterede tid. Der skal også registreres i CSC omsorgssystem i de tilfælde, hvor borgeren er fraværende, fx indlagt, ikke hjemme, etc Der er følgende krav til leverandøren i forhold til omsorgssystemet: Leverandøren skal dagligt orientere sig om leverandørmeddelelser/adviser på egne borgere Leverandøren skal dokumenterer besøg og ændringer i borgerens tilstand og sende advis til relevante samarbejdspartnere med information efter behov Det forventes endvidere, at leverandøren hver dag indtil minimum kl tjekker om, der er sendt adviser på leverandørens borgere Det forventes, at leverandøren registrerer i omsorgssystemet, når borgeren er indlagt eller på ferie så ydelsen er inaktiv og ikke faktureres Det forventes, at leverandøren selv er opmærksom på besked fra sygehuet om borger er indlagt eller bliver udskrevet Ved evt. skift af omsorgssystem skal leverandøren selv betale for evt. udgifter forbundet hermed.

171 Det koster kr. at oprette CSC omsorgssystem pr. medarbejder, og derefter er der et årligt gebyr på 500 kr. for at benytte systemet. Det årlige gebyr kan fremskrives efter gældende betingelser. Leverandøren afholder selv disse udgifter For at kunne benytte CSC omsorgssystem skal leverandøren være i besiddelse af følgende udstyr: En PC, en internetforbindelse på mindst 2 Mbit, en browser og en mobiltelefon. Det kræver en mobiltelefon, som skal bruges til at logge på systemet via et Citrix system Lejre Kommune stiller ikke noget fysisk udstyr til rådighed I Lejre Kommune arrangeres der kurser i CSC om sorgsystem. Leverandøren kan frit tilmelde sig disse kurser. Der vil ikke, for leverandøren, være nogen udgift forbundet med deltagelse i disse kurser udover den tid, leverandøren skal afsætte til deltagelse i disse kurser Lejre Kommune stiller support til rådighed i forbindelse med brugen af CSC omsorgssystem. 6. Sikkerhedsstillelse 6.1 Leverandøren skal stille en bankgaranti på kr. til dækning af leverancer, der ikke kan opfyldes som følge af sygdom, konkurs mm. Garantien skal stilles senest 14 dage efter, at Lejre Kommune endeligt har godkendt aftalen, og garantien skal indestå indtil 3 måneder efter kontraktens udløb. 6.2 Garantien, som skal udstedes af et anerkendt pengeinstitut eller kautionsforsikringsselskab, skal være Lejre Kommune i hænde senest samme dato som leverandøren påbegynder leveringen af ydelser. 6.3 Garantien skal stilles som en anfordringsgaranti. 6.4 Det skal fremgå af garantien, at den er stillet i overensstemmelse med nærværende aftale, og at garantistilleren med hensyn til forhold vedrørende garantien accepterer behandling af eventuelle tvister jf. pkt. 16 i aftalen. 7. Forsikring 7.1 Leverandøren er forpligtet til at tegne og betale sædvanlig arbejdsskadeforsikring, sædvanlig

172 8 tingsforsikring samt sædvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring, herunder driftstabsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Dækningen skal som minimum andrage 2 mio. kr. pr. forsikringsbegivenhed. Ligeledes må leverandøren påregne forsikringsansvar for følgeskader, hvor primærskaden er dækket efter ovenstående policer. Leverandøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringerne er i kraft og overgive kommunen en kopi af forsikringspolicer samt kvittering for præmiens betaling. Leverandøren må ikke ændre på omfanget af forsikringen i kontraktperioden. 8. Tavshedspligt 8.1 Leverandøren og dennes medarbejdere har tavshedspligt vedrørende den enkelte borgers personlige forhold, som leverandøren i medfør af opgaveløsningen bliver bekendt med jf. principperne i Forvaltningslovens 27. Forpligtelsen til at underskrive tavshedserklæringen gælder såvel medarbejdere hos leverandøren som hos eventuelle underleverandører, der i forbindelse med opgaveløsningen bliver bekendt med fortrolige oplysninger. Forpligtelsen omfatter ligeledes andre medarbejdere, der har adgang til fortrolige oplysninger, f.eks. via leverandørens eller underleverandørens IT-system. Tavshedspligten gælder alle forhold omhandlende den enkelte borger. Tavshedspligten er livslang og ophører ikke ved kontraktperiodens ophør. 9. Offentlig regulering 9.1 Leverandøren er forpligtet til at overholde alle direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav og regler/påbud såvel på tidspunktet for indgåelse af kontrakten som i kontrakt perioden. 9.2 Opgaverne udføres på vegne af kommunen, og leverandøren er forpligtet til at acceptere, at arbejdet udføres i overensstemmelse med principperne i den offentlige forvaltning og i henhold til dansk lovgivning. Herunder fremhæves specielt Serviceloven, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Lov om offentlighed i forvaltningen samt Forvaltningsloven. Opgaven er omfattet af de almindelige regler (i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) om klageadgang til Ankestyrelsen, hvorfor leverandøren er forpligtet til at videregive oplysninger i overensstemmelse hermed. 10. Etik og socialt ansvar 10.1 Lejre Kommune har et ansvar for at modtage medarbejdere i fleksjob, jobtræning, aktiveringsjob og arbejdsprøvning. Leverandørerne skal således kunne ansætte disse medarbejdere i deres virksomhed efter

173 9 en konkret aftale med kommunen. Kommunen kan stille krav om, at leverandøren stiller pladser til rådighed for praktikpladser Leverandøren skal udvise vilje til et positivt samarbejde i forhold til principperne om Et rummeligt arbejdsmarked Lejre Kommune forventer, at de private leverandørers andel af den samlede opgaveportefølje vil vokse i de kommende år. Leverandøren skal derfor være villig til at overtage medarbejdere fra Lejre Kommune proportionalt med opgaveporteføljen, hvis det skulle komme til en situation, hvor kommunen skal afskedige folk på grund af nedgang i arbejdsopgaver, og leverandøren skal ansætte flere medarbejdere. Det samme vil forventes af kommunen, hvis udviklingen går den anden vej. 11. Underleverandører 11.1 Det er tilladt leverandøren at anvende underleverandører. Der stilles samme betingelser til en evt. underleverandør, som til leverandøren. Leverandøren er i alle forhold sammen med underleverandøren ansvarlig over for kommunen uanset, om opgaven udføres af underleverandører eller af leverandøren selv. Leverandøren er desuden ansvarlig for at sikre, at en evt. underleverandør overholder alle bestemmelser i kontrakten, og at de er i stand til at leve op til de krav, som kontrakten angiver. Såfremt leverandøren efter kontraktens indgåelse ønsker at benytte eller udskifte underleverandører, skal dette meddeles skriftligt til kommunen, som herefter tager stilling til, om dette kan godkendes. Underleverandøren skal udfylde Oplysninger om underleverandører i forbindelse med ansøgning om godkendelse som leverandør af XXX til hjemmeboende i Lejre Kommune Selvom Lejre Kommune godkender anvendelsen af en underleverandør til opfyldelsen af kontrakten, garanterer kontraktshaver for den fulde opfyldelse af kontakten Det skal fremgå af leverandørens informationsmateriale til brugeren, om der er indgået aftaler med underleverandører. 12. Overdragelse af kontrakt 12.1 Kontrakten kan ikke overdrages uden Lejre kommunens skriftlige samtykke Såfremt den bestemmende indflydelse i leverandørens virksomhed overgår til en ny ejer, skal leverandøren igennem en ny godkendelsesprocedure.

174 Force Majeure 13.1 I tilfælde af force majeure, hertil regnes kun generalstrejke, naturkatastrofer, krig og lign., som forhindrer opfyldelse af parternes forpligtelser, bortfalder disse i det omfang og så længe force majeure er til stede Som force majeure regnes ikke vejrlig, strejke og lockout (opremsningen er ikke udtømmende) Såfremt en af parterne ønsker at påberåbe sig force majeure skal den anden part underrettes straks Er force majeure isoleret til leverandørens virksomhed, eller områder leverandøren bærer risikoen for, kan kommunen vælge at løse opgaven på anden måde, så længe force majeure er til stede. 14. Misligholdelse af kontrakt mv. Der sondres mellem misligholdelse og væsentlig misligholdelse. Ved væsentlig misligholdelse kan begge parter opsige kontrakten uden yderligere varsel. I udførslen af kontrakten, forventes det, i henhold til afsnit 2 i Frit valg på ældreområdet, at leverandøren løser den pågældende opgave med respekt for borgeren og borgerens ejendom Misligholdelse Følgende vil blive betragtet som misligholdelse af kontrakten: - Manglende betaling for leverede ydelser; parterne undlader at følge op på klager; mangelfuld registrering i CSC omsorgssystem; opkrævning for ikke visiterede eller leverede ydelser; mangler ved den leverede ydelse; borgernes ejendom ødelægges; medarbejderen optræder ikke respektfuldt i mødet med borgeren; den leverede ydelse lever ikke op til kvalitetsstandarderne. - Der er alene tale om eksempler, hvorfor oplistning ikke kan anses for udtømmende Væsentlig misligholdelse Gentagne misligholdelser af kontrakten betragtes som væsentlig misligholdelse. Følgende vil endvidere betragtes som væsentlig misligholdelse: - Overtrædelser af offentlige påbud, gensidige bebyrdende udtalelser og handlinger; brud på tavshedspligten; ulovlig magtanvendelse; manglende eller forkert medicinering med konsekvenser for borgerens helbred; vold mod borgeren; bedrageri; ansatte stjæler fra borgeren eller Lejre Kommune. Der er alene tale om eksempler, hvorfor oplistning ikke kan anses for udtømmende.

175 Lejre Kommune har krav på økonomisk kompensation for merudgifter i tilfælde af misligholdelse af kontrakten Skriftlighed Parterne forpligter sig til at reklamere skriftligt i tilfælde af den anden parts misligholdelse af kontrakten Leverandørens økonomiske forhold Såfremt leverandøren standser betalinger, tages under konkursbehandling, indleder forhandlinger om tvangsakkord eller træder i likvidation, er Lejre Kommune berettiget til at hæve aftalen Såfremt leverandøren under udførelse af sine pligter i henhold til kontrakten ved handlinger eller undladelser forårsager skade på personer, fast ejendom eller løsøre, er leverandøren ansvarlig for sådanne skader overfor Lejre Kommune i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler. Såfremt skadelidte rejser krav mod Lejre Kommune i anledning af skadeforvoldelse, skal leverandøren friholde kommunen for ethvert krav og enhver udgift, herunder tillige sagsomkostninger og renter mv. som et sådant krav måtte påføre Lejre Kommune i det omfang, at leverandøren er endeligt ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsansvarsregler. 15. Ændringer i aftaleperioden 15.1 Såfremt der i aftalens løbetid gennemføres lovændringer, der medfører væsentlige ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for aftalen, har hver af parterne ret til at kræve genforhandling af aftalens vilkår samt om nødvendigt forhandling om ophør af aftalen i utide Genforhandling af aftalens vilkår indgås under hensyntagen til nærværende aftales pkt. 1 og de almindelige konkurrenceretlige regler om ligebehandling af kommunens leverandører. Dette betyder bl.a., at det ikke er muligt for Lejre Kommune at indgå individuelle og forskellige kontrakter med de enkelte leverandører om levering af praktisk hjælp og personlig pleje på ældreområdet, uden forudgående udbud. 16. Tvister 16.1 Eventuelle tvister skal så vidt muligt søges løst i mindelighed via dialog mellem parterne Kan der på trods af forudgående dialog ikke opnås enighed, er det aftalt, at tvisten afklares ved civilt søgsmål hos domstolene.

176 Værneting er aftalt til Retten i Roskilde. 17. Indgåelse og opsigelse af kontrakt 17.1 Kontrakten træder i kraft ved begge parters underskrift af nærværende kontrakt Begge parter kan til enhver tid opsige kontrakten med 3 måneders varsel til den 1. i en måned Leverandøren kan træde ud af kontrakten i tilfælde af ændringer i leverandørkrav, priskrav eller kvalitetsstandarder jf. nærværende aftale afsnit 3.1 og afsnit 4. Leverandøren kan træde ud af kontrakten fra den dato, hvor ændringen har virkning, dog med mindst 1 måneds varsel til den 1. i en måned. Opsigelsen på denne baggrund skal være Lejre Kommune i hænde senest 3 uger efter ændringerne er meddelt leverandøren Lejre Kommune forbeholder sig ret til én gang årligt at vurdere, hvorvidt kontrakten skal konkurrenceudsættes herunder eventuel gennemførelse af udbud. Vælger kommunen på baggrund af en konkurrenceudsættelse af opgaven at opsige kontrakten, vil dette ske med det sædvanlige opsigelsesvarsel af kontrakten, jf. punkt Ved kontraktens ophør skal leverandøren aflevere følgende til kommunen, med mindre andet aftales mellem parterne i forbindelse med en eventuel genforhandling af kontrakten: Notater udarbejdet i forbindelse med opgaveløsningen Oplysninger vedrørende den enkelte bruger, som er indhentet i forbindelse med opgaveløsningen Evt. nøgler, lånt materiale mm. Kontrakten er gældende fra XX.XX.20XX til den Underskrift Nærværende kontrakt underskrives i to eksemplarer, hver part modtager et eksemplar. Lejre, den / 2014 Lejre, den / 2014 Leder af Visitation & Bestiller Lejre Kommune Leverandør

177 13 Bilag (områdespecifikke) - Personlig pleje Frit leverandørvalg på ældreområdet i Lejre Kommune - Kvalitetsstandarder - Prisbilag - Ansøgning om godkendelse som leverandør af praktisk hjælp og personlig hjælp og pleje i Lejre Kommune (frit-valgsblanket) samt medsendte bilag - Tro og love-erklæring - Arbejdsgangsbeskrivelse for voksenområdet ved registrering og indberetning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter

178 Bilag: 5.4. Kravsspecifikation - Personlig pleje - kontrakt endeli gt udkast.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34796/14

179 1 Lejre Kommune Kravspecifikation Personlig pleje Frit leverandørvalg på ældreområdet i Lejre Kommune

180 2 Indhold 1. Ansøgning, godkendelse og generelle oplysninger Ansøgning om godkendelse Hvem kan godkendes? Generelle oplysninger Mål og værdier for ældreområdet i Lejre Kommune Værdier og kvalitet i service overfor borgerne Visitation og kvalitetsstandarder Visitation Revisitation Kvalitetsstandarder Ændringer, opdateringer mv. af serviceniveau og gældende lovgivning på området Opgavens tilrettelæggelse og udførelse Personlig pleje i Lejre Kommune Opgavens omfang og udførelse Leveringstid og telefontid Personale og samarbejde Personale Kontakt mellem parterne Informations- og underretningspligt Tavshedspligt, gave politik og miljø Tavshedspligt Gaver Arbejdsmiljø Miljø Magtanvendelse Utilsigtede hændelser...12

181 3 Indledning Private virksomheder har ifølge serviceloven mulighed for at søge om at blive godkendt som leverandører på Frit-Valgsområdet. Frit-Valgsområderne omfatter, efter serviceloven; personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet, tøjvask og madservice. Borgere får efter kommunal visitation mulighed for frit at vælge blandt de leverandører, der er godkendt af Lejre Kommune som frit-valgsleverandører. Lejre anvender godkendelsesmodellen på personlig pleje for frit-valgsområdet. Det betyder, at leverandører af den omfattede ydelse kan søge om at blive godkendt som fritvalgsleverandør i Lejre Kommune. Private leverandører kan søge om godkendelse til de områder, som fritvalgsområdet omfatter. Dette dokument beskriver leverandørkravene for levering af personlig pleje. 1. Ansøgning, godkendelse og generelle oplysninger 1.1 Ansøgning om godkendelse Leverandører, der ønsker at ansøge om godkendelse som frit-valgsleverandør, kan rekvirere det samlede godkendelsesmateriale på Ansøgning om godkendelse sendes elektronisk til fritvalg@lejre.dk Lejre Kommune godkender leverandører én gang i kvartalet; ultimo marts, juni, september og december. Fristen for at få en ansøgning behandlet er henholdsvis 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Ansøgningen skal være Lejre Kommune i hænde senest kl på datoen for ansøgningsfristen. For yderligere oplysninger kontaktes Visitator Marianne Birkmose og/eller Ulla Rasmussen i Visitation & Bestiller på eller alternativt til Leder af Visitation & Bestiller på Aftalen træder først i kraft, når Lejre Kommune har godkendt en ansøgning, og kontrakten er underskrevet af begge parter. 1.2 Hvem kan godkendes? Alle leverandører der opfylder de af Lejre Kommune fastsatte kvalitets- og priskrav på området, kan blive godkendt som private leverandører i Lejre Kommune.

182 4 Godkendelsesproceduren gælder også for de leverandører, der er godkendt i en anden kommune. 1.3 Generelle oplysninger Den nye Lejre Kommune har et areal på 240 km2 og et befolkningstal på ca Prognosen for udviklingen i antallet af ældre over 65 år forventes at stige frem til Særligt antallet af 80+årige forventes at være stige. Antal visiterede borgere pr. 1. januar 2014 til personlig pleje er: Personlig Pleje: 680 borgere 1.4 Mål og værdier for ældreområdet i Lejre Kommune Lejre Kommune har fastlagt 3 grundlæggende værdier, som gælder for kommunen, dens medarbejdere og som rammeangivende i Lejre Kommunes eksterne partnerskaber. Kommunen lægger vægt på, at hjælp til borgerne altid udføres af et engageret og ansvarligt personale, der respekterer borgerens livsværdier, holdninger og erfaringer. Borgerne skal have tillid til, at den ansatte er nærværende i den enkelte situation, og at den ansatte gennem dialog med borgeren udfører omsorgen med omtanke, så borgerens værdighed, selvbestemmelse og ansvar for egen tilværelse bevares og respekteres. Udgangspunktet for kommunens indsats er sundhedsfremme og forebyggelse. Det er afgørende, at der er sammenhæng og koordinering i den samlede sociale og sundhedsmæssige indsats overfor borgerne. Dette forpligtiger gensidigt alle leverandører, private som kommunale. Disse værdier skal danne grundlag for den måde vi servicerer borgere og for den måde, vi samarbejder på i organisationen og i forhold til det politiske niveau. Lejre Kommune ønsker, at de partnere vi samarbejder med, også efterlever de værdier. Dette gælder både de værdier, der retter sig mod den service, der leveres til borgerne i Lejre Kommune, samt i relationerne til de medarbejdere i den kommunale administration, som udgør samarbejdspartnere i den daglige drift. Lejre Kommune forventer at leverandørerne leverer ydelser efter følgende værdier: Lejre Kommunes værdier: Værdi 1 - Vi møder borgeren med respekt Værdi 2 - Vi yder service i dialog og samarbejde med borgeren Værdi 3 - Vi yder service ud fra den enkelte borgers ressourcer Værdi 4 - Vi er fleksible i levering af ydelserne Værdi 5 - Vi inddrager borgeren i opgaveløsningen Værdi 6 - Vi ser helhed og omsorg i opgaveløsningen Værdi 7 - Vi yder service så borgeren bevarer ansvar og selvbestemmelse for eget liv

183 5 2. Værdier og kvalitet i service overfor borgerne Lejre Kommune har tillid til, at leverandører, der er godkendt til at levere hjælp i Lejre Kommune, er fagligt kompetente og bruger deres faglige dømmekraft. I tilgangen til opgaveudførslen og i kontakten til borgeren har Lejre Kommune ligeledes tillid til, at det sker med respekt for borgeren og dennes ejendom. Der er derfor ikke behov for at udspecificere alle forventninger i de enkelte kvalitetsstandarder, ligesom det ikke er alle forventninger, der er udtrykt i visiterede pakker/ydelser. Hjælp der bevilliges med afsæt i serviceloven skal: 1. Sigte mod at fremme borgerens muligheder for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten 2. Bygge på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie 3. Gives efter principperne om hjælp til selvhjælp Det forventes, at indsatsen leveres i overensstemmelse med servicelovens formål og hensigt. Det vil sige, at borgerens ressourcer inddrages og nyttiggøres i opgaveløsningen, så hjælpen er aktiverende og leveres efter hjælp til selvhjælpsprincippet. Herved sikres det, at borgeren bevarer sin funktionsevne og dermed har mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt. Videre er udgangspunktet i serviceloven, at borgeren har ansvar for sig selv og sin egen familie. Det betyder bl.a., at borgeren ikke kan få praktisk hjælp til opgaver, som andre i husstanden kan udføre Forefaldende arbejdsopgaver i form af situationsbestemt rengøring, grov oprydning, opvask (efter eget forbrug, det vil sige ikke efter sammenkomster og lign.) m.v. forventes altid løst, uanset hvilken omsorgskategori, der er årsagen til at medarbejderen er i borgerens hjem. Hvis en medarbejder f.eks. er ude for at løse en personlig plejeopgave, så skal en opvask ordnes, hvis denne kan være til gene for den ældre/handicappede, en væltet sodavand tørres op osv. Generelt gælder det, at der ryddes op efter eget besøg I ydelserne er inkluderet tid til samtale og nærvær med borgeren. Observation af borgerens almene tilstand indgår i alle ydelser. Ved levering af personlig hjælp, træning og sygepleje forventes det, at leverandøren er opmærksom på, om der sker ændringer i borgerens almene tilstand, funktionsevne og deraf følgende behov. Leverandøren har pligt til at dokumentere ændringerne og til at kontakte visitator, hvis der sker ændringer i borgerens funktionsevne, der betyder, at den visiterede hjælp ikke svarer til borgerens behov. 3. Visitation og kvalitetsstandarder 3.1 Visitation Visitation & Bestiller og øvrige myndighedsfunktioner varetages af Lejre Kommunes visitationsenhed. Visitatorerne laver en konkret individuel vurdering af den enkelte borger. Vurderingen og Lejre Kommunes serviceniveau, afgør hvilken hjælp borgeren er berettiget til.

184 I det frie leverandørvalg får borgerne mulighed for frit at vælge, hvorvidt denne opgave skal udføres af den kommunale enhed eller af én af de godkendte private leverandører. Visitatorerne har pjecer og materiale fra samtlige leverandører med ud til borgerne ved besøg. Ringer borger om eksempelvis ændring af leverandør sender visitator pjecer fra samtlige leverandører ud til borger Opstart af daglig personlig pleje sker samme dag visitationen finder sted, ikke daglig hjælp starter hurtigst muligt og senest 7 dage efter bevilliget hjælp. 3.2 Revisitation Lejre Kommunes visitation gennemfører løbende revurderinger af borgerens behov for hjælp. Revisitationer gennemføres endvidere i det omfang modtagernes behov ændres. Leverandøren er forpligtet til at anerkende resultatet af en revisitation, også i forhold til økonomiske konsekvenser. 3.3 Kvalitetsstandarder Udvalget for Social, Sundhed & Ældre fastsætter årligt kvalitetsstandarderne for personlig pleje og praktisk hjælp, 83, 84 og 86 stk. 2, og dermed serviceniveauet for Lejre Kommune. Det er denne kvalitetsstandard, sammenholdt med Kvalitetshåndbogen, der danner grundlaget for kravet til levering og udførsel af ydelserne. 3.4 Ændringer, opdateringer mv. af serviceniveau og gældende lovgivning på området Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i pris- og kvalitetskravene til leverandørerne i kontrakt perioden, hvis Kommunalbestyrelsen beslutter at foretage ændringer i det eksisterende serviceniveau, eller der kommer nye lovkrav. Leverandøren skal implementere ændringer i kravene med de tidsfrister, som er beskrevet i kontrakten og/eller fastsættes af Kommunalbestyrelsen, som følge af en lovgivning. Leverandørerne er ved ændringer i serviceniveauet og dermed kravene til ydelserne berettiget til at opsige kontrakten med kommunen med 90 dages varsel i overensstemmelse med opsigelsesbestemmelserne i afsnit Opgavens tilrettelæggelse og udførelse 4.1 Personlig pleje i Lejre Kommune Kommunen kan give hjælpen til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

185 7 Personlig pleje kan ydes som midlertidig eller varig hjælp Formålet er at sikre, at borgeren får den fornødne hjælp til at varetage personlige opgaver som denne ikke selv kan varetage Jf. serviceloven, er formålet med hjælpen at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Den hjælp som ydes fra Lejre Kommune har et primær mål, at gøre borgerne selvhjulpen. Er det ikke muligt, ville indsatsen have sigte mod at gøre borgeren i stand til, at klare så mange opgaver som muligt. I Lejre Kommune er der fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i forhold til den hjælp der ydes. Lejre Kommune stiller derfor som krav til enhver leverandør, at borgernes egne ressourcer inddrages, både de fysiske, sociale og mentale. Det betyder, at når borgeren søger om hjælp til støtte til opgaver, som borgeren kun vanskeligt eller ikke selv kan klare, vil sagsbehandleren vurdere, om borgeren gennem træning eller med et hjælpemiddel kan blive helt eller delvist selvhjulpen igen og deltage i dele af opgaveløsningen. Vurdere sagsbehandleren, at borgeren har muligheden for at blive selvhjulpen vil hjælpen indledningsvist blive givet som træning efter Servicelovens 86 kommunal træning. Et træningsforløb kan i udgangspunkt tage op til 12 uger eller efter konkret og individuelt behov. Efter træningsforløb vil borgeren, hvis personlig pleje stadig er nødvendig efter SL 83, kunne vælge mellem en privat eller kommunal leverandør. Borgeren skal i videst mulig omfang medvirke aktivt i funktionerne, med henblik på, at borgeren bliver i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt Personlig pleje er en særskilt ydelse under personlig og praktisk hjælp, som leverandører kan søge om godkendelse til. Der kan søges om godkendelse til at levere personlig pleje på følgende tidsintervaller: dag og aften alle årets dage mellem 7:00 23:30. Personlig pleje kan iværksættes samme dag efter behov. Akut behov for personlig pleje iværksættes altid samme dag. 4.2 Opgavens omfang og udførelse Opgaven udføres i henhold til den konkrete afgørelse (visitation) og Lejre Kommunes serviceniveau for den omfattede frit-valgsydelse Det til enhver tid gældende serviceniveau fremgår af kvalitetsstandarderne Med udgangspunkt i visitators afgørelse, tilrettelægger udfører i samarbejde med borgeren opgaverne inden for ydelsens ramme. Handleplan dokumenteres i CSC omsorgssystem af udfører.

186 8 4.3 Leveringstid og telefontid Personlig pleje ydes dag og aften alle ugens dage. Der skal til borger oplyses navn, telefonnummer og i hvilket tidsrum de kan kontakte jer. Leverandøren af personlig pleje skal kunne træffes telefonisk af borgeren og kommunen i tidsrummet kl.7:00 23:30 alle årets dage. Hvis en planlagt ydelse skal leveres på en helligdag eller anden officiel fridag, skal leverandøren aftale et alternativt besøg med borgeren. Det alternative besøg, skal leveres snarest. Lejre Kommunes Brandstation monterer nødkaldeanlægget og informerer borgeren om brugen af dette og afprøver det. Sygeplejersken kan kontakte leverandøren og bede denne om, at besvare nødkalde eller tilse borger oftere efter vurderet behov. 5. Personale og samarbejde 5.1 Personale Leverandøren antager selv personale og skaffer fornødent udstyr til varetagelsen af opgaven ex. handsker, overtrækssko Leverandøren sørger selv for, at personalet har den fornødne uddannelse til at løse opgaven. Følgende gennemgås med alle medarbejdere, der beskæftiges med opgaver inden for personlig pleje; o o o o o o o o o o o o o Lejre Kommunes kvalitetsstandard, værdier og etik Oplysningers og tilbagemeldingspligt Undervisning i forflytning samt hjælpemidler Registrerings og notat pligt Hygiejniske principper Principper for udførelse af personlig pleje, herunder for principper for hjælp til selvhjælp Kost og ernæring God kommunikation med borgeren Observationer af ændringer i borgerens sundhedstilstand og aktivitetsniveau At arbejde sygdomsforebyggende og tidlig opsporing, ex. faldforebyggelse m.m. Tværfaglige samarbejde med andre faggrupper Dokumentation og regler for området Arbejdsmiljø

187 Personalet skal bære synlig legitimation og eventuelt uniform Legitimationskort skal som minimum indeholde firmanavn, foto, navn, udstedelsesdato samt en gældende underskrift enten en leders underskrift eller anden relevans fra leverandøren Personalet skal tale dansk, og hvis det er nødvendigt for at løse arbejdsopgaven, skal personalet også kunne skrive dansk Leverandøren skal indhente straffeattest på personale inden nyansættelser og vurdere om evt. strafforhold er uforenelige med at levere ydelser i borgernes hjem Leverandøren skal sørge for at få en kopi af kørekort ved nyansættelser af ansatte, hvor det er relevant Der forventes en høflig og serviceorienteret optræden fra personalets side Kontakt mellem parterne Leverandøren udpeger en eller flere kontaktpersoner, der er ansvarlige for kontakten til kommunen. Kontaktperson(erne) forudsættes at have kendskab til den del af den kommunale opgaveløsning, som overtages, og skal i øvrigt have gode forudsætninger for at kommunikere og samarbejde med kommunen Det skal være muligt for kommunen at komme i kontakt med en kontaktperson inden for det tidsrum, hvor der leveres ydelser. Leverandøren og kommunen skal aftale et tidsrum. Leverandør skal udpege en kontaktperson for hver borger. Navnet på kontaktpersonen og leverandørens hovednummer skal udleveres til borgeren Leverandøren skal vederlagsfrit afsætte tid til aktiv deltagelse i det forsatte samarbejde med kvalitetsudvikling, kvalitetskontrol og evalueringer med kommunen. Leverandøren og Lejre Kommune stiller vederlagsfrit erfaring og viden til rådighed for hinanden Der skal som minimum afholdes ét årligt møde mellem den kommunale ledelse og den private leverandørs ledelse med henblik på drøftelse af overordnede spørgsmål f.eks. evaluering af ordningen, fastlæggelse af strategiske mål mv Der skal til brug for den daglige opgaveløsning etableres retningslinjer for informationsudveksling, der tilgodeser en effektiv daglig drift. Der skal indlægges tid til samarbejde på det daglige ledelsesniveau mellem kommunen og leverandøren.

188 10 Såfremt der kommer flere leverandører hos samme borger er leverandøren gensidigt forpligtiget til, at informere hinanden og planlægge, så borgeren oplever, at få kontinuitet i de leveret ydelser. Leverandørens medarbejdere skal samarbejde med eventuelle tværfaglige samarbejdspartner fra ex. hjemmesygeplejersker, ergo og fysioterapeuter, socialpædagoger samt psykiatri-, demens og handicap konsulenter m.m Samarbejde med pårørende skal altid foregå sammen med borgeren eller efter tilladelse fra borgeren. 5.3 Informations- og underretningspligt Der er gensidig informations- og orienteringspligt mellem kommunen og leverandøren om forhold, der har relation til udførelsen af de aftalte ydelser Leverandøren er forpligtet til at observere og øjeblikkelig meddele om ændrede funktionstilstande mv. hos borgere tilknyttet leverandøren. Leverandøren skal af egen drift hurtigst muligt pr. telefon meddele eller pr. mail kommunen om: Samtlige forhold der kan hindre, forstyrre eller true leverandørens opfyldelse af sin leverance Driftsuregelmæssigheder, forsinkelser og lignende, der har betydning for opgavens planmæssige udførelse Større uheld eller ulykker med henblik på at sikre at forespørgsler fra pårørende, presse mv. kan besvares af kommunen Svigt, hvor borgerens grundlæggende behov for omsorg, pleje eller praktisk hjælp ikke tilgodeses, eller hvor en borger er udsat for fysisk eller psykisk overgreb Kommunen kan til enhver tid afkræve leverandøren det senest reviderede årsregnskab Lejre Kommune er forpligtet til at orientere borgerne om hvilke godkendte leverandører, der er tilknyttet Lejre Kommunes frit-valgsordning. Leverandøren er selv ansvarlig for at udarbejde og fremsende orienteringsbrochurer til Visitation & Bestiller Det forventes, at leverandøren er opmærksom på, om der sker ændringer i borgerens almene tilstand, funktionsevne og deraf følgende behov. Leverandøren har pligt til at ændringerne dokumenteres og til at kontakte kommunens visitatorer, hvis der sker ændringer i borgerens funktionsevne, der betyder, at den visiterede hjælp ikke svarer til borgerens behov. Hvis kontakten omhandler borgeren dokumenteres i CSC omsorgssystem og der sendes advis i samme system til Visitation & Bestiller.

189 11 Omhandler kontakten andet, træffes Visitation & Bestiller i Rådshusets åbningstider mandag tirsdag og fredag kl 9:00-13:00 og torsdag i kl.9:00-15:00 og onsdag er telefon henvendelser lukket. Der er muligheden for anvendelse af elektronisk henvendelse alle dage i tidsrummet 8 15 på alle hverdage. 6. Tavshedspligt, gave politik og miljø 6.1 Tavshedspligt Leverandøren og dennes ansatte har tavshedspligt vedrørende den enkelte borgers personlige forhold, som leverandøren i medfør af opgaveløsningen bliver bekendt med jfr. principperne i Forvaltningslovens 27. Tavshedspligten gælder også efter ophør af kontrakten. 6.2 Gaver Leverandøren og dennes medarbejdere må ikke modtage gaver, penge o.l. fra borgerne, ligesom leverandøren og dennes medarbejdere ikke må låne penge af borgerne. 6.3 Arbejdsmiljø Leverandøren skal medvirke til at fastholde og udbygge et sikkert og sundt fysisk, psykisk og socialt arbejdsmiljø Leverandøren skal, såfremt antallet af medarbejdere berettiger dertil, have et fungerende samarbejds- og sikkerhedsudvalg Leverandøren er ansvarlig for gennemførelse af arbejdspladsvurderinger i borgernes hjem ved opstart og skal i henhold til arbejdsgiveransvar sikre at opgaverne udføres inden for de til enhver tid gældende miljø- og arbejdsmiljøregler Leverandøren er forpligtet til at levere relevante redskaber og værnemidler, der sikrer det fysiske arbejdsmiljø, i det omfang borgeren ikke kan stille disse til rådighed Lejre Kommune stiller de nødvendige plejehjælpemidler eksempelvis plejesenge, lifte, drejeskiver, badebænk mv. til rådighed ved personlig pleje, efter visitation af kommunens hjælpemiddelkontor Miljø Leverandørens medarbejdere må ikke ryge i borgernes hjem.

190 12 4. Magtanvendelse 7.1 Der må ikke anvendes magt i forbindelse med udøvelsen af plejen på området. Magtanvendelse skal altid være undtagelsen, og må aldrig erstatte omsorg, pleje og social pædagogisk bistand. Modsætter borgeren sig den nødvendige hjælp, skal der først prøves med pædagogiske tiltag inden der undtagelsesvis anvendes magt efter reglerne herom. 7.2 Leverandøren kan i særlige akutte tilfælde fastholde eller føre en person til et andet opholdsrum (udøvelse af magt), hvis det er absolut påkrævet for at undgå personskade. Foretages et sådant indgreb skal leverandøren registrere og indberette dette til Koncernsekretariat & Udvikling, Roar Andersen i henhold til de gældende regler herom. 7.3 Hvor borgeren modsætter sig personlig pleje i en sådan grad, at den manglende gennemførelse af plejen kan betyde omsorgssvigt, skal leverandøren handle efter kommunens gældende retningslinjer, der er vedlagt som bilag. 8. Utilsigtede hændelser Ifølge L82, lov nr. 288 af 15. april 2009 har autoriserede sundhedspersoner, eller personer der er delegeret af en sundhedsperson, rapporteringspligt i forbindelse med medicinering, fald, ulykker og ved sektorovergange (udskrivninger). Utilsigtede hændelser, som opstår i forbindelse med personlig pleje eller ADL (Almindelig Daglig Levevis, dvs. praktisk hjælp), er, ifl. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 67 af 14/7 2010, pkt dog ikke som udgangspunkt rapporteringspligtige. Utilsigtede hændelser skal indrapporteres til myndighedsfunktionen, det vil sige kommunens visitation. Visitationen vil herefter indrapportere hændelsen til Dansk Patient Sikkerheds-Databasen.

191 Bilag: 5.5. Handicaprådet - høringssvar vedr. revideret leverandørkontrakt for personlig pleje.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48423/14

192 HØRINGSSVAR LEJRE KOMMUNES HANDICAPRÅD Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Roar Andersen Handicaprådet D E rlan@lejre.dk Dato: Maj 2014 Revideret leverandørkontrakt for personlig pleje Handicaprådet har ingen bemærkninger til høringsmaterialet. Supplerende kommentarer fra DH-Lejre er vedlagt rådets høringssvar.

193 Bilag: 5.6. Supplerende høringssvar fra DH Lejre om personlig og praktisk hjælp 2014.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48425/14

194 Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Ulla Wæber, Kamillehaven 6, 4330 Hvalsø Telefon: Hjemmeside: HØRINGSSVAR FRA DH LEJRE. Vedrørende Praktisk og personlig hjælp fra Lejre kommune. Det fremgår af materialet, at der kun er tale om standarder for praktisk og personlig hjælp til ældre? Er der andre for mennesker med handicap? Eller er det gældende for begge grupper? Der fremgår at man som borger kan skifte mellem frit valg leverandører med en uges varsel, men hvordan kan man det, når kommunen kun har entreret med en frit valg leverandør? DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap.

195 Bilag: 6.1. Høringssvar fra Ældrerådet - Kvalitetsstandard for Forebyggende hjemmebesøg.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44857/14

196 Ældrerådet i Lejre Kommune Til: Kommunalbestyrelsen Gevninge den 11. maj 2014 Høringssvar vedrørende: Kvalitetsstandard for de forebyggende hjemmebesøg Ældrerådet tager revisionen af kvalitetsstandarden vedrørende de forebyggende hjemmebesøg til efterretning. Ældrerådet Lejre Kommune Keld Mortensen Formand ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

197 Bilag: 6.2. kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg. Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34777/14

198 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Godkendt af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 4. april 2011 Lovgrundlag 79a i Lov om Social Service. Målgruppe Borgere der er fyldt 75 år og som er bosiddende i Lejre Kommune. Undtaget er borgere på institutionerne Solvang, Bramsnæsvig og på kommunens plejecentre; Ammershøjparken, Hvalsø og Bøgebakken samt særligt plejekrævende borgere i hjemmeplejen. For disse borgere gælder, at borgerne allerede er i tæt kontakt med personalet på de pågældende institutioner. Undtaget er borgere, der er visiteret til og modtager praktisk bistand mere end 2 gange i døgnet. Formål Forebyggende og sundhedsfremmende indsats til borgere over 75 år At styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for borgere over 75 år At skabe tryghed og trivsel, samt yde råd og vejledning vedrørende aktiviteter i Lejre Kommune At bidrage til at vedligeholde og styrke borgerens helbred og funktionsniveau. Ydelsens indhold Tilbud om mindst et årligt besøg af en forebyggende medarbejder Der ydes råd og vejledning Der motiveres til sundhedsfremmende og forebyggende initiativer med udgangspunkt i borgerens egne ønsker og ressourcer Der følges op på emner fra tidligere besøg. Der er gennemsnitligt afsat 1 time til selve besøget. Dertil kommer tid til administrative opgaver og kørsel mv. Besøget tager udgangspunkt i den +75 åriges aktuelle livssituation, fremtidsplaner, dagligdag, trivsel, socialt netværk m.m. med fokus på: At styrke borgerens lyst og handlekraft til at klare dagligdagens udfordringer At støtte borgeren i at bevare og styrke sit sociale netværk At styrke borgeren helbred og forebygge sygdom At orientere om offentlige og frivillige tilbud og aktiviteter, der kan medvirke til ovenstående.

199 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Godkendt af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 4. april 2011 Aktiviteter der indgår i ydelsen Borgere modtager ved det fyldte 75. år et brev med forslag til dato og klokkeslæt for et forebyggende hjemme besøg. Nye borgere fra 75 år modtager brev med forslag til dato og klokkeslæt for besøg. Borgere, der tidligere har afvist tilbud om besøg, modtager årligt et brev med forslag til dato og klokkeslæt for besøg. Brevene sendes ud ca. 14 dage før det foreslåede besøg. Borgere i målgruppen år vil årligt modtage et brev med tilbud om et forebyggende hjemme besøg. Ønskes besøg, skal borgeren selv henvende sig til den forebyggende medarbejder. Borgere modtager fra det fyldte 80. år et brev med forslag til dato og klokkeslæt for et forebyggende hjemmebesøg. I samtalen med borgeren aftales, hvorledes den fremtidige henvendelse om besøg skal foregå. Borgere, der modtager besøg, får under besøget tilbud om næste års besøg. Her aftales, hvorledes den fremtidige henvendelse om hjemmebesøg skal foregå. Endvidere vurderes behovet Under besøget vurderes endvidere behov for et eventuelt opfølgningsbesøg på baggrund af f.eks.: motivation til ændringer i hverdagen, der kan fremme borgerens sundhed og forebygge sygdom begyndende funktionstab tab af ægtefælle / samlever varetagelse af omsorg for plejekrævende ægtefælle i eget hjem eller på plejecenter særligt behov for forebyggelse af faldulykker. Ægtefæller til borgere i målgruppen, men som er yngre end 75 år, kan efter behov tilbydes vejledning og rådgivning under besøget. Aktiviteter der ikke indgår i ydelsen Behandling Visitering til ydelser. Ved længerevarende behov for hyppige besøg, vil borgeren blive henvist til anden relevant faglig instans. Kompetencekrav til medarbejderne Sundhedsfaglig uddannelse som f.eks. ergoterapeut, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske samt relevant uddannelse inden for forebyggende hjemmebesøg. Kommunens kvalitetsmål At alle borgere i målgruppen modtager tilbud om mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg At de forebyggende hjemmebesøg bidrager til at styrke borgerne i målgruppen i muligheden for så vidt muligt selv at kunne håndtere dagligdagens udfordringer. Side 2 af 3

200 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Godkendt af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 4. april 2011 Opfølgning på kvalitetsmålene Tilbagemeldinger fra borgere der har modtaget tilbud om besøg Tilbagemelding fra borgere der har modtaget besøg Dokumentation i fagsystem / statistiske udtræk. Side 3 af 3

201 Bilag: 7.1. Høringssvar fra Ældrerådet - Demenspolitik 2014.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44860/14

202 Ældrerådet i Lejre Kommune Til: Kommunalbestyrelsen Gevninge den 11. maj 2014 Høringssvar: Demenspolitik Ældrerådet har gennemgået Lejre Kommunes Demenspolitik 2014, vi påskønner, at kommunens politik på området føres up to date. Ældrerådet tager revisionen af demenspolitikken i Lejre kommune til efterretning. Ældrerådet Lejre Kommune Keld Mortensen Formand ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

203 Bilag: 7.2. Revideret demenspolitik og læsevejledning Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32967/14

204 Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem danskere er ramt af demens og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af borgere med demenssygdomme fra cirka 400 i 2014 til 480 personer i løbet af de næste fire år. Det er en meget alvorlig stigning, og derfor er der naturligvis behov for at sætte særligt fokus på demensområdet. Det er baggrunden for at Kommunalbestyrelsen har godkendt en ny demenspolitik den????2014. Den skal med udgangspunkt i Forløbsprogrammet for personer med demens sætte fokus på tidlig opsporing og diagnose, forebyggelse af problemer og understøtte mulighederne for den enkelte demensramte gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet og omsorg- og pleje. Der er ligeledes fokus på støtte til og aflastning af de pårørende, da disse er en betydelig ressource i omsorgen og samarbejdet om demensramte. Demenspolitikken er en vigtig milepæl i kommunens arbejde med demensramte medborgere. Den afdækker de målsætninger og visioner kommunen vil arbejde ud fra. Med demenspolitikken får alle et fælles udgangspunkt i det daglige arbejde, Det er mit håb, at demenspolitikken vil skabe fokus på området og sikre et godt udgangspunkt for det kommende arbejde med at videreudvikle ældreområdet i Lejre Kommune. SSÆ Evt Leif Nielsen Indledning. Demens er den overordnede betegnelse for en række symptomer på forskellige hjernesygdomme, hvor der sker en degeneration af nerveceller, som medfører betydelig svækkelse af de kognitive funktioner. Symptomerne viser sig oftest ved svækket hukommelse, nedsatte sproglige evner, nedsat opmærksomhed og koncentration, manglende Initiativ og handlekraft og nedsat evne til at orientere sig såvel inde som ude (stedsans). Derudover har den demensramte ofte ingen sygdomsindsigt, hvilket kan medføre manglende erkendelse af hjælp behov. Demens er en fremadskridende og en stærkt invaliderende kronisk hjernesygdom. 1 1

205 Den nationale Handlingsplan for Demens blev tiltrådt af folketinget i Den pålægger kommunerne at udarbejde en særskilt politik på demensområdet. Lejre Kommune har siden 2011 haft en formel demenspolitik. Indsatsområderne i demenspolitikken, er udviklet ud fra retningslinjerne i Forløbsprogram for personer med demens, vedtaget i region Sjælland i Forløbsprogrammet beskriver fordelingen af ansvar mellem den sekundære sundhedssektor, de praktiserende læger og kommunen. Programmet er med til at sikre koordinationen og information mellem de forskellige aktører, så der kan skabes et sammenhængende forløb for udredning, behandling og opfølgning, for borgere med en demensdiagnose.. Derudover beskrives retningslinjer for niveauet af kommunale tilbud og støtteforanstaltninger til de demensramte og deres pårørende. Lovgrundlag Demenspolitikken tager udgangspunkt i Serviceloven i Serviceloven kapitel 15 og, og 82 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer og som ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang.. Endvidere i kapitel 24, som angiver anvendelsesområdet for magtanvendelse og anden indgriben i selvbestemmelsesretten overfor voksne. Kommunen har udarbejdet kvalitetsstandarder, som beskriver ydelser og serviceniveau. Vision - at den enkelte borger længst muligt er aktive og sunde hele livet. Lejre Kommune yder en særlig målrettet indsats overfor borgere med demens, så også disse borgere har samme muligheder for aktivitet hele livet. - at støtte borgerens muligheder for livsudfoldelse ved at yde en særlig indsats overfor borgere med en demenssygdom. - at støtte borgerens praktiske livssituation og familiære netværk, så borger og familie fungerer bedst muligt. - at medvirke til, at viden om demens sygdomme bliver udbredt mest muligt. Jo større viden, der generelt er om demens, jo lettere vil den enkelte borger med demensproblematik forholde sig til problemet. Større viden vil også forbedre støtten fra omgivelserne til borgeren med en demenssygdom. Demenskoordinatoren er omdrejningspunkt for interne og eksterne henvendelser vedr. borgere med demenssymptomer. 2

206 Demenspolitikken beskriver fem overordnede områder, med målsætninger for arbejdet og behandlingen af demensramte borgere i Lejre kommune. Formålet med demens politikken er: 1. At forebygge problemer, og støtte den enkelte og familien i hverdagen 2. At forbedre og understøtte mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet og omsorg- og pleje. 3. At forbedre eller fastholde den enkeltes sociale og personlige funktioner og understøtte ressourcer og identitet 4. At der ydes en helhedsorienteret indsats, som involverer borgerens netværk, hvor servicetilbuddene afpasses den enkeltes individuelle behov, uanset boligtype, og at være med til at sikre borgerens ret til selvbestemmelse. 5. At personalet omkring borgere med demenssygdomme sikres viden om demenssygdomme, 1. At forebygge problemer Lejre Kommune har fokus på tidlig opsporing og diagnosticering af personer med demens sygdomme, for dermed at kunne målrette tilbud og omsorg på den rette måde og i god tid., Borgere skal, fra den tidligste opsporing til de sene stadier af demens sikres en sammenhængende og koordineret indsats mellem sygehusene, egen læge og Lejre Kommune i henhold til Forløbsprogrammet for personer med demens Borgere med demens og deres pårørende skal sikres tilgængelig oplysning og rådgivning om demens symptomer og sygdomsforløb. Desuden skal de sikres viden om Lejre Kommunes specifikke tilbud om kontakt til demenskoordinator, mulighed for aktivitetstilbud, aflastning og tilbud om personlig og praktiskhjælp m.m.. 2. At forbedre og understøtte mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, omsorg og pleje. I Lejre Kommune skal tilbuddene til borgere med demens samt til deres pårørende/netværket, tilpasses den enkeltes og familiens behov. Disse tilbud omfatter bl.a. socialt samvær i grupper, ophold i daghjem og på aktivitetscenter, aflastningsmulighed i hjemmet, og gæsteophold i døgnplads på plejecenter desuden personlig pleje og praktisk hjælp. 3

207 Pårørende skal have mulighed for individuel rådgivning, og deltagelse i grupper for pårørende. De skal desuden tilbydes støtte, opbakning og evt., aflastning i eget hjem eller på et plejecenter. Disse tilbud skal være med til at forebygge sammenbrud i familien og en akut og traumatisk boligændring eller flytning for borgeren. 3. At forbedre eller fastholde den enkeltes sociale og personlige funktioner og understøtte ressourcer og identitet Sundhedspersonalet tilegner sig viden om den enkelte borgers baggrund og livshistorie, således at hverdagsaktiviteter kan tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens interesser og ressourcer og samtidigt er med til at bevare dennes identitet og færdigheder. Tilbud om hjælpemidler og pejlesystemer, skal være med til at understøtte borgerens selvstændighed og frihed. 4. At der ydes en helhedsorienteret indsats med servicetilbud, afpasset efter den enkeltes behov. Borgere med demens skal i særlig grad sikres få og kendte personalekontakter, med demensfaglig viden, da dette giver tryghed og genkendelighed, og er med til at øge muligheden for at borgeren kan forblive i den nuværende kendte bolig. For borgere med svær demens og ændret adfærd kræves en særlig indsats for at opretholde livskvalitet, værdighed og med mindst mulig indgriben i selvbestemmelsesretten og den personlige frihed Denne gruppe borgere kræver målrettede tværfaglige socialpædagogiske handleplaner, der løbende justeres i tværfagligt samarbejde. 5. At personalet omkring borgere med demenssygdomme sikres viden om demenssygdomme, Medarbejderne skal sikres videreuddannelse og udvikling omkring demens sygdomme, Niveauet skal være afhængigt af oprindelig grunduddannelse og funktion i forhold til borgeren med demenssygdomme. Dette skal være med til at ruste den enkelte medarbejder til at kunne yde den optimale pleje hos borgeren med demens. Hvor der er særligt behov eksempelvis i de skærmede enheder, er der fokus på den socialpædagogiske indsats og udarbejdelse af handleplaner i den forbindelse. Personalet sikres herved at blive bedst muligt kvalificeret, til at hjælpe den enkelte demensramte borger til at opleve højest mulig livskvalitet og velbefindende. Gennem uddannelse og faglig vejledning skal personalet ligeledes blive i stand til at forebygge anvendelse af magt. Afslutning. 4

208 Demensindsatsen i Lejre Kommune skal løbende evalueres og udvikles, således at indsatsen matcher behovet, og sikrer høj kvalitet og udnyttelse af ressourcerne. Hvis denne evaluering ændrer væsentligt i politikken på området skal materialet forelægges til politisk behandling. Marts 2014 Nedenstående er fra den tidligere demenspolitik og erstattes af siderne ovenover Lejre Kommune tilbyder kontakt til Demenskoordinator, aktivitet og samvær, omsorg- og pleje m.m. Tilbuddene er en helhedsorienteret indsats, som involverer borgeren samt borgerens netværk, med servicetilbud afpasset efter den enkeltes behov. Borgeren skal fra den tidligste opsporing til de sene stadier af demens sikres en sammenhængende og koordineret indsats i Lejre Kommune. Borgeren skal også opleve en koordineret indsats mellem 5

209 kommunen, egen læge samt sygehus. Indsatsen sker i tråd med National Handlingsplan for Demens fra dec og Sundhedsaftalen. Offentlig oplysning og foredrag sker gennem samarbejde med private organisationer som f.eks. Ældresagen og Alzheimerforeningen. Medarbejdere i Lejre Kommune skal sikres uddannelse og udvikling omkring demenssygdom, med særlig vægt på socialpædagogisk indsats. Personalet bliver herved bedst muligt kvalificeret til at hjælpe den enkelte borger med demens til at opleve højest mulig livskvalitet. Gennem uddannelse og faglig vejledning skal personalet ligeledes blive i stand til at forebygge magtanvendelse. Lejre Kommunes tilbud: Borgere med demens og deres pårørende skal sikres information og rådgivning om demenssygdom og særligt om Lejres tilbud om støtte fra demenskoordinator, hjemmepleje, dagcenter, plejebolig m.m. Tilbuddene til borgere med demens samt deres pårørende/netværk skal tilpasses den enkeltes og familiens behov. Kommunen skal kunne yde fleksible tilbud, f.eks. dagcenter hele eller halve dage, aflastningsmulighed i hjemmet, døgnaflastningsplads på Plejecenter. Demensindsatsen skal rumme særlige tilbud om Støttegrupper for borgere med demens i tidlig fase, hvor de kan finde støttet og samvær med ligesindede. Støttegrupperne kan være udelukkende af social karakter med udveksling af oplevelser og erfaringer. Støttegrupperne kan også være en kombination af fysisk aktivitet og socialt samvær ud fra ideen om, at motion styrker hukommelsen. Demensindsatsen skal ligeledes tilbyde pårørendegrupper. Fremtidsudsigter i forhold til f.eks. plejebolig skal snakkes igennem i god tid med både borgeren med demens og dennes pårørende. Hermed kan forebygges mere akut og traumatisk boligændring for borgeren. Lejre Kommune støtter i at finde den mest optimale bolig i forhold til borgerens fremadskridende sygdom. 6

210 Borgere med demens skal i særlig grad sikres få og kendte personalekontakter, da dette vil kunne give længere perioder med tryghed, og øge muligheden for at borgeren kan forblive i nuværende og trygge bolig. For borgere med svær demens og ændret adfærd kræves en særlig indsats for at opretholde livskvalitet, værdighed og selvbestemmelse med mindst mulig indgriben 7

211 Bilag: 7.3. Læsevejledning Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32968/14

212 Demenspolitik 2014 Læse vejledning I det vedhæftede dokument forslag til revideret demenspolitik er der følgende vejledning i forbindelse med læsningen.. 1. Alt skrevet med fed og kursiv er enten på en ny form eller er har helt nye formuleringer. 2. Det som er skrevet med alm. Skrift er det oprindelige fra Side 5 og 6 overstreget med gult er passager fra politikken af 2011, disse passager er omskrevet og foreslås slettet VH Kristine Bojsen-Møller

213 Bilag: 9.1. Velfærdsteknologi på Bøgebakken - Slutevalueringsrapport d docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44108/14

214 i) Baggrund- og rapportens opbygning Projektet Velfærdsteknologi på Bøgebakken er et led i kommunens satsning på at støtte borgerne i at være Aktiv & Sund hele livet. Projektet skal ses som en konkret udmøntning af de tiltag arbejdsgruppen for velfærdsteknologi på ældreområdet satte i værk i For at gøre dette, vedtog Udvalget for Social, Sundhed & Ældre d. 06. februar 2012, at der indenfor en tidsafgrænset periode skulle udvælges og afprøves et antal velfærdsteknologier, som forventes at kunne bidrage til at skabe et bedre ressourceforbrug og bidrage til et bedre arbejdsmiljø indenfor rammerne af et plejecenter. Projektet velfærdsteknologiske hjælpemidler til Bøgebakken, blev endeligt godkendt i Kommunalbestyrelsen d , hvor der blev afsat en ramme på i alt kroner. Projektets delelementer er meget forskellige og resultaterne er tilsvarende vanskelige at drage fælles konklusioner af. Derfor vil denne evaluering primært være centreret om de enkelte elementer. Vore anbefalinger vil tage afsæt i en vurdering af hvad vi har lært både indenfor dette projekts rammer, men også skelne til hvad andre har opnået af erfaringer, så vi ikke misser vigtige pointer og potentialer, blot fordi vi ikke selv har været rundt i alle afkroge af anvendelser. Projekt velfærdsteknologi på Bøgebakken har ikke været tilrettelagt som et stringent videnskabeligt studie og det sætter derfor en naturlig begrænsning på hvor meget erfaringerne kan bakkes op af data. Det er værd at bemærke, at projektet i stedet har udviklet sig på den måde, at de mest interessante og perspektivrige elementer i projektet har haft størst fokus og prioritet. Evalueringen vil derfor bære præg af at nogle delelementer er mere grundigt beskrevne end andre. I evalueringen vil der være en gennemgang af de enkelte delelementer med en beskrivelse af teknologien, vore erfaringer med den, de konsekvenser teknologien har på organisationen og de forventede økonomiske effekter. Endelig vil der for hver teknologi være en kort beskrivelse af administrationens anbefalinger. Til slut i rapporten vil der være en opsamling med et bud på hvordan vi fremover på en simpel måde kan foretage en velfærdsteknologisk vurdering. God læselyst 1

215 ii) Konklusion Der er en række beboere på Bøgebakken der har oplevet helt konkrete, positive forandringer af at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre i 2011 bevilgede ½ million kroner til afprøvning af velfærdsteknologi. De nye madrasser der bruges flittigt i demensafsnittet, har påvirket døgnrytmen mod det mere normale og dermed øget humøret drastisk for mange demente. Ligeledes oplever nogle demente at de i dagtimerne kan finde indre ro og øget glæde både fra de nye gyngestole og fra robotsælerne. Der er ligeledes enkelte beboere der har glæde af vasketoilettet. Beboerne på Bøgebakken vil derimod ikke have oplevet forandringer som følge af vore test af robotstøvsugere og gulvvaskere. Der bliver gjort rent som der plejer og skal, men det er ikke robotter der klare arbejdet. De etablerede loftlifte til forflytning har heller ikke udfoldet dets potentiale endnu. Projektet med løftepuder er et tillæg til det samlede projekt. Puderne er godt nok fysisk placeret på Bøgebakken, men også på Grønnehave og Hvalsø Ældrecenter. Og puderne anvendes faktisk ikke på centrene, hvor der findes permanente lifte, men derimod ude i private hjem under Frit Valg. Da løftepuder har været finansieret af Projekt Velfærdsteknologi på Bøgebakken, beskrives resultaterne alligevel i denne rapport. Personale på Bøgebakken har ligesom nogle af beboerne oplevet forbedringer som en direkte konsekvens af dette projekt. Det er først og fremmest madrasserne, der har spillet en positiv rolle. Stemningen i demensafdelingerne er mærkbart forbedret og konfrontationsniveauet er faldet, hvilket giver mere tid til det faglige arbejde. Personalet har dog også oplevet at nogle af de nye teknologier har udfordret den måde arbejdet skal varetages på og projektet har gjort det klart, at nogle teknologier har større organisatoriske konsekvenser og kan medføre ændrede arbejdsgange for den enkelte. Projektet har ikke haft et klart fokus på at foretage en økonomisk vurdering og afdækning af potentialerne for gevinstrealisering. Formålet har i stedet været at undersøge forskellige teknologier og se om vi kunne få dem til at passe sammen med dagligdagen på et plejecenter på en måde så de styrker kvaliteten i hverdagen. Derfor kan vi ikke lave en samlet konklusion på de økonomiske aspekter, men fremhæve at der er et solidt økonomisk potentiale i at udvide brugen af ThevoVital demensmadrasserne til de rette borgere. Ligeledes kan der findes store økonomiske potentialer i at visitere til vasketoiletter, hvis visitationen er meget præcis.

216 Løftepuder ser ud til at kunne finansiere sig selv allerede efter 5-6 fald i hjemmet og vil derefter repræsentere en direkte besparelse i udgifter til brandvæsnet. De økonomiske potentialer i ThevoChair er vanskelige at afdække, men der er andre modeller på markedet, der har en mere direkte og mærkbar effekt. Parosælerne indeholder en række potentialer for at udvikle den faglige praksis, men udfordre også organisationen til at skulle ændre praksis for at bruge dem fuldt ud. Tilsvarende har brugen af loftlifte vist sig at kræve en grundig implementering, der indeholder et stort fokus på at benytte de rette arbejdsmetoder og uddanne personalet til korrekt brug. Endelig viser erfaringerne med robotstøvsugere og gulvvaskere, at Bøgebakken ikke på nuværende tidspunkt kan pege på solide gevinster, men at der nok - særligt i gangarealerne - er muligheder for at supplere den normale rengøring med robotter. Vi tager mange erfaringer med os fra projektet, som drøftes i rapportens afsluttende kapitler. Det væsentligste er, at vi i fremtiden skal blive endnu dygtigere til at udvælge den rette teknologi. Vi skal bruge de teknologier, der har stor effekt og en lille betydning for organisationen. Og vi skal være meget omhyggelige, når vi tester teknologier, der udfordre organisationen, så det er kommunen og vores faglighed der styre retningen og ikke den tilfældige teknologi vi måtte falde over. Når teknologi og kommunens målsætninger går hånd i hånd er vi dog ikke i tvivl om at også de vanskeligere projekter som kræver meget af organisationen, skal afprøves og løbende implementeres fremover. I praksis har løftepuder med det samme spredt sig fra testområdet på Bøgebakken, til hele kommunen og på tilsvarende måde er det administrationens anbefaling, at vi straks går videre med at udbrede brugen af madrasser til alle demensafsnit og får testet det på helt andre grupper af borgere, mens vi går mere forsigtigt til værks med en velovervejet udbredelse af vasketoiletter og brug af loftlifte.

217 Indhold i) Baggrund og rapportens opbygning...1 ii) Konklusion...2 1) Kort beskrivelse af projektforløbet hvad blev gennemført...5 2) ThevoVital madrasser...6 3) ThevoChair lænestole...8 4) Parosæler ) Løftepuder ) Robotstøvsuger ) Robotgulvvasker ) Vasketoilet ) Loftlifte til forflytning ) Samlede erfaringer fra hele projektet ) Projektets økonomi...26 Bilag 1 Andre erfaringer med robotstøvsuger...27

218 1) Kort beskrivelse af projektforløbet hvad blev gennemført Projektet Velfærdsteknologi på Bøgebakken blev påbegyndt i marts Fra starten var der et ønske om som minimum at teste brugen af robot-støvsugere, to såkaldte Parosæler (en robotsæl der kan respondere på stemmer og berøring) og en teknologi til at løfte og flytte beboere ind og ud af deres senge. Dette element viste sig undervejs at være mere hensigtsmæssigt at placere som et selvstændigt projekt, da der parallelt med Velfærdsteknologi på Bøgebakken blev etableret et tværkommunalt projekt om området Forflytning. Løbende blev der dog koblet andre teknologier på projektrammen, så det samlede billede for projektets elementer i dag ser således ud: 10 ThevoVital madrasser til demente; 2 ThevoChair lænestole til demente; 2 Parosæler; et antal Robot-gulvvaskere; et antal Robotstøvsugere; et enkelt skylle/tørretoilet; 3 løftepuder. Desuden er der indkøbt og etableret loftskinner og loftlifte til forflytning.1 De enkelte elementer er alle blevet indfaset og afprøvet på forskellige tidspunkter i projektforløbet. Det har givet anledning til en række korrigerende beslutninger undervejs i projektet efterhånden som teknologierne blev taget i anvendelse. I starten var det således tanken at teste 4 madrasser, men det blev hurtigt udvidet med yderligere 6 madrasser. Omvendt blev testen af robot-gulvvaskerne hurtigt udfaset da det viste sig at plejecenteret netop havde investeret i store maskiner til gulvvask, så robotterne ikke var relevante2. Projektet har organisatorisk været forankret i ledelsen af CVO og de enkelte delelementer har været styret af forskellige projektledere på Bøgebakken. Der har undervejs været knyttet yderligere projektledelse på dele af projektet, for at sikre fremdrift og fokus i forhold til Organiseringen af projektet har været noget atypisk i forhold til mere almindelige projekter, fordi der har været et stort fokus på at lære undervejs og tilpasse de enkelte bestanddele hen ad vejen frem for i en samlet plan inden projektstart. Der er nogle meget spændende fordele ved at gå til værks på denne måde, ligesom der er nogle klare ulemper. Helt kort kan man sige at rammerne har skabt en større risikovillighed end man normalt oplever. Der har været nogle gode muligheder for at finde uventede gevinster, men samtidig en større risiko for at investeringerne alene bliver lærerpenge. I dette projekt kan man hævde at vi både har oplevet en meget flot, uventet gevinst i form af de nye madrasser, men også måtte erkende at vi ikke har formået at få mest muligt ud af de øvrige løsninger, der har været afprøvet. 2) ThevoVital madrasser Figur 1 ThevoVital Madras - modelfoto Kort inde i projektet opstod der en kontakt til den danske importør Projektet om Forflytning beskrives kort i denne evaluering, men vil blive slutevalueret selvstændigt ved en senere lejlighed. 2 Det bemærkes at dette ikke har været en investering, da kommunen testede maskinerne vederlagsfrit. 1

219 Meyland-Smith, der har licens på den tyskproducerede madras ThevoVital fra firmaet Thomashilfen. Madrassen indeholder en form for vinger, der vibrerer i takt med den sovendes åndedræt. Meyland-Smidt var interesseret i at få afprøvet madrassen på det danske marked og der blev Eksempel Herdis etableret et testforløb i samarbejde med forskere Før: Herdis står op 4-5 gange hver nat og når hun bliver korregeret bliver hun meget vred på personalet. fra Teknologisk Institut. Af grunde som Lejre Kommune ikke har haft indflydelse på, blev dette projekt aldrig gennemført som planlagt og i dag har vi en del ubearbejdet data som skulle bruges til at dokumenterer madrassernes effekt på forskellige demente brugere. De resultater Lejre Kommune har opnået ved brug af denne madras er ikke desto mindre meget overbevisende. Madrassen har primært været benyttet på Efter: Allerede efter første overnatning er Herdis begyndt højest at stå op én gang om natten for toiletbesøg og hun søger selv tilbage i seng. Den gennerelle adfærd er rolig og hun kan korregeres uden at blive vred. Det siger pårørende: Vi oplever at Herdis er mere rolig og vi får ikke nær så mange forvirrende telefonopkald fra hende. Den vredladne adfærd er væk. Det siger personalet: Herdis hviler godt i sig selv nu. Nu er hun smilende og imødekommende og møder personalet med humor demente beboere som inden de begyndte at bruge madrassen havde en udadreagerende adfærd med vrede, selvdestruktiv adfærd eller depression og led af stor kropslig uro og søvnbesvær med flere opvågninger i løbet af natten. I 8 ud af 10 tilfælde Note: Herdis er et opdigtet navn, men udsagnene refererer til en rigtig person. Bemærk at ikke alle reagere lige så positivt med ThevoVital som Herdis. har der (baseret på timeobservationer i flere døgn) været en umiddelbar og tydelig effekt ved brugen af Figur 2 Modelfoto fra producenten madrassen. Beboerne har oplevet en helt anden ro med uafbrudt søvn til følge efter få overnatninger og dette har medført adfærdsændringer i dagtimerne hvor uro, tristes og sørgmodighed i flere tilfælde er blevet erstattet med ro, større koncentrationsevne og mere glæde. Det har således givet en klar forbedring i livskvaliteten for de beboere hvor madrassen har virket. I de tilfælde hvor der er en effekt betyder det samtidig markant mindre belastning af plejebehovet og forventningen er desuden at det har en gunstig indvirkning på forbruget af medicin. Det er dog værd at bemærke at madrassen ikke har nogen konstaterbar effekt på visse personer og derfor giver det bedst mening at teste virkningen på den enkelte, inden man foretager en permanent investering i madrassen. Madrassens fulde potentiale er endnu ikke afdækket. Der er god grund til at antage at der er store potentialer også på specialområdet, hvor andre typer uro-prægede diagnoser (eksempelvis børn med ADHD) også kan få en gavnlig effekt ved at benytte madrassen.

220 De organisatoriske belastninger ved at benytte TheoVital er minimale, idet man blot skal erstatte en tidligere benyttet madras med den nye. Eneste organisatoriske ekstrabelastning ved at bruge TheoVital er, at man i visitationen fremover skal være opmærksom på hvem der potentielt set kan være egnet til at afprøve madrassen og at man derefter skal teste om madrassen har en gavnlig effekt på den specifikke borger. Den øgede søvn og gennerelle forbedring på livskvaliteten har en direkte gavnlige effekt for personalet i form af mindre arbejdsbelastning, hvor nattevagterne aflastes betydeligt og hvor dagvagterne skal bruge mindre tid på konfrontation med beboerne og derfor har mere tid til at arbejde fagligt fremadrettet. Også indirekte har det en stor betydning, idet det psykiske arbejdsmiljø og stemningen på arbejdspladsen forbedres for alle, hvilket forventes at have en gavnlig effekt på både sygefravær og på fastholdelsen af de gode medarbejdere. De økonomiske konsekvenser ved at benytte TheoVital er ikke afdækket. Madrassen koster lige under kr. eks moms ved nyindkøb. I mange tilfælde vil gevinsten dog være betragtelig. Den økonomiske belastning for kommunen ved urolige og udadfarende demente er betydelig (Pia har vi et tal?). For at anskueliggøre beløbsstørrelsen, så svarer prisen på indkøb af en madras til at plejebehovet nedsættes med 2 timer dagligt for en dement i 1½ måned3. Administrationens anbefaling er, at brugen af TheoVital udvides til at omfatte flere visiterede demente og at TheoVital afprøves også udenfor demensområdet. Administrationen ønsker at indkøbe en testmadras, som kan afprøves i en kortere periode i forbindelse med visitation, så effekten på forhånd kendes inden der investeres i madrasser. Administrationen anbefaler ovenstående, først og fremmest på grund af den gode effekt af at fremme livskvaliteten blandt demente. Økonomien i dette virker overbevisende, selv uden at indregne mulige besparelser på medicinforbrug og dele af vikardækningen af sygdomsramt personale. 3) ThevoChair lænestole ThevoChair er ligesom ThevoVital-madrassen et produkt den danske importør Meyland-Smith har importeret fra den tyske producent Thomashilfen. Lænestolen kan vippe og er opbygget af nogle vinger, der følger åndedrætsrytmen hos den der sidder i stolen. Der er indkøbt og opstillet to lænestole til Bøgebakken med det formål at give beboere med kropslig uro mere ro i dagtimerne. Lænestolene står 3Eksempel I det tænkte regnestykke Alfred forudsættes at en plejer tjener kr. på en halv måneds arbejde, svarende til 74 timer. En dement der formindsker plejebehovet med 2 timer i døgnet vil efterfigur 37 døgn have sparet plejenfrafor de 74 3 ThevoChair - Modelfoto producenten timer. Før: Alfred har en selvdestruktiv adfærd som viser sig ved at han trækker sig selv i håret, har uro i kroppen og kan ikke slappe af i de vågne timer. Han kan højest koncentrere sig i 2-3 min ad gangen. Hans kommunikation er hovedsageligt sort snak. Alfred sover om

221 frit fremme og kan frivilligt benyttes af beboerne eller plejerne kan hjælpe en beboer til at sætte sig i stolen, hvis det skønnes gavnligt. I modsætning til madrassen, hvor det er mere enkelt at konstatere effekten, har det med lænestolen vist sig ganske vanskeligt måle virkningen. De beboere der potentielt set kan have mest glæde af lænestolen er også de beboere, der har benyttet madrassen i testperioden og derfor er det vanskeligt at isolere effekten til lænestolen. Lænestolene har nu stået på Bøgebakken i næsten to år og personalet fortæller at lænestolen bruges af alle beboere (ikke blot de udadreagerende demente) på linje med andre lænestole man har til rådighed. Personalet fortæller, at de fortsat ikke har set klare eksempler på personer, der har oplevet mærkbare forandringer gennem af brug af ThevoChair. Stolen er dog behagelig og opsøges fortsat af beboerne og på den måde er den med til at øge livskvaliteten for nogle beboere. Parallelt med kommunens forsøg med at bruge ThevoChair, har en gruppe beboere på egent initiativ investeret i en elektronisk gyngestol fra firmaet Wellness Nordic. Stolen er ligeledes beregnet på at demente med uro i kroppen skal opleve forøget livskvalitet gennem såkaldt gyngeterapi. Stolen gynger blidt og afspiller samtidigt noget specielt komponeret afslapningsmusik gennem de indbyggede højtalere. Ned langs ryggen på stolen er der desuden en basvibrator der stimulerer lænden i takt til musikken. Når den fremhæves her, skyldes det at personalet Bøgebakken oplever at denne stol giver en klarere og øjeblikkelig effekt på en del urolige demente, som hurtigt opnår en større kropslig erfaret, at 20 nogenlunde Figur 4 Stol fra Wellness Nordic - eget foto fra Bøgebakken balance. Ifølge producenten selv, har svensk personale minutters gyngning i stolen fra Wellness Nordic modsvarer 5 mg Sobril. En samlet vurdering af ThevoChair er, at den falder ind mellem to kategorier, hvor den er en hybrid mellem et hjælpemiddel og almindeligt inventar. Det er en rigtig god stol og beboerne benytter den gerne, men som hjælpemiddel kan vi ikke på grundlag af forsøget med stolen entydigt pege på at den har den ønskede effekt. Her vil vi i stedet fremhæve gyngestolen fra Wellness Nordic, der ser ud til at have en direkte og konstaterbar virkning på nogle af de demente beboere. De organisatoriske konsekvenser ved at benytte ThevoChair er begrænsede, både i forhold til den indsats der skal ydes og i forhold til de gevinster den giver organisationen. Man skal være opmærksom på at demente ikke nødvendigvis selv opsøger gyngestole og derfor skal alt personalet have viden om og forståelse for hvordan gyngestole virker og initiere at de bliver brugt efter hensigten. Der ligger således en informationsopgave i at få

222 bredt viden ud i hele organisationen og samtidig få oplyst pårørende om de nye muligheder, som brug af f.eks ThevoChair betyder. De økonomiske konsekvenser ved at benytte ThevoChair er ikke mulige at gøre op. Stolen koster kroner, mens det ikke giver nogen mening at identificere forventede besparelser på personaletid som en direkte konsekvens af øget brug af denne stol. Administrationens anbefaling er, at vi fortsætter med at benytte de to ThevoChair stiole der er indkøbt. De gør ingen skade og de fungerer godt som supplement til andre stole i fællesarealerne. Så de kan betragtes som godt indkøbt inventar. Det er væsentligt at der er et varieret udbud af stole og aktiviteter i fællesrum og derfor spiller stolen en positiv rolle også fremadrettet. Men administrationen vil samtidig gøre opmærksom på, at området er inde i en spændende udvikling, som gyngestolen fra Wellness Nordic fint illustrerer. Derfor er det administrationens anbefaling at vi følger udviklingen og hvis der indenfor den nærmeste fremtid viser sig en stol på markedet der både i pris og effekt virker fordelagtig, vil administrationen søge midler til at afprøve en eller flere stole, så Lejre Kommune kan tilbyde gyngeterapi i fremtiden. 4) Parosæler Parosælen er en terapeutisk robot formet som en sød babysæl. Dens formål er at knytte følelsesmæssig kontakt til mennesker og på den måde opnå en beroligende effekt, på linje med den effekt levende dyr kan have. Den japanske sæl har vagt stor opmærksomhed i hele verden, siden den første gang blev fremvist til offentligheden i Det er dog først indenfor de seneste år at sælen for Figur 5 Parosæl får og giver opmærksomhed foto fra Kristeligt dagblad alvor har gjort sin entré på markedet efter en lang udviklingsperiode, hvor man man fra producenten har udviklet særlige lyde og responssystemer, der reagere på berøring, lys, lyd, temperatur og hvordan sælen er placeret. Sælen kan genkende forskellige lyde, så den over tid kan lærer at genkende særlige personer på deres stemme og lære at genkende egent navn. Sælen har udviklet et sæt reaktionsmønstre som glæde, overraskelse eller vrede, så den kan reagere passende i forskellige situationer og den har en indkodet døgnrytme som primært gør den aktiv i dagtimerne.

223 Eksempel Frida Før: Frida er ramt af en massiv udgave af demens. Hun har til tider en meget råbende og urolig adfærd. Efter: Når Frida er urolig og råbende reagere hun spontant positivt på parosælen Puk. Den fanger straks hendes opmærksomhed, hun bliver fokuseret og holder øjenkontakt og når hun får den i hænderne falder hun til ro og bliver afslappet. Det blev tidligt i projektperioden besluttet at indkøbe 2 sæler og to Figur 6 Tidl. Gruppeleder Tina Kjeldsen med Parosælen "Puk" der sover en god del af dagen eget foto. medarbejdere samt en gruppeleder har været på et kursus, så de nu er certificerede brugere af teknologien. I forbindelse med certificeringsforløbet erkendte de involverede deltagere, at sælen har en række potentialer som led i det faglige arbejde med demente og at der derfor var behov at tage aktiv stilling til hvad sælen skal bruges til i hvilke specifikke situationer. Inden Parosælen blev introduceret på plejecenteret blev Note: Frida er et opdigtet navn, men udsagnene refererer til en rigtig person. Modelfoto. der aktivt taget stilling til hvordan sælen skulle introduceres for beboerne og pårørende (hvilket skete d. 4. september 2012) og der blev lagt en strategi for hvordan personalet skulle tolke og reagere på den umiddelbare adfærd den enkelte beboer viste robotten. Paro-sælen har potentialer til at bidrage indenfor områderne hygiejne, afasi, overfor depressiv adfærd, selvdestruktiv adfærd og i forbindelse med psykiske adfærdsmønstre forbundet med demens (Note: BPSD: Behavioral and Psycological Symptoms of Dementia). Det certificerede personale lavede en plan for hvordan reaktioner indenfor de enkelte effektområder skulle registreres, dokumenteres og løbende evalueres. Intentionerne med Parosælen var som det fremgår ganske store og set i bakspejlet også større end der på daværende tidspunkt var kapacitet til at realisere. Det viste sig således vanskeligt at gennemføre de ønskede målinger i praksis og med hverdagens øvrige væsentlige gøremål, blev det klart at ambitionerne måtte tilpasses virkeligheden på Bøgebakken. I dag bruges de to sæler derfor mere efter behov på beboere hvor man har erfaret at sælerne har en gavnlig effekt. I et enkelt tilfælde er der en beboer, der selv opsøger sælen og taler til den, når han kommer forbi, men i de fleste tilfælde benyttes sælerne kun hvis personalet bedømmer at situationen er passende og hvis de husker at bruge sælerne. De to ansatte der er certificeret i at bruge sælerne bruger dem en god del og arbejder på at få deres kollegaer til at huske at inddrage sælerne, når behovet opstår. Paro-sælen har en række potentialer, der ikke systematisk har været anvendt på nuværende tidspunkt. De enkle anvendelsesområder som at konstatere hvordan de enkelte beboere reagere på sælen og inddrage sælen når personalet vurderer at der er et konkret kortsigtet behov hvor sælen kan have en gavnlig effekt, er blevet gennemført og sælen bruges på denne måde i praksis. De mere avancerede anvendelser, hvor man skal arbejde meget bevist med den enkelte beboer i en række forskelligartede situationer, mangler fortsat at blive udfoldet.

224 Denne erkendelse har været en væsentlig erfaring at tage med fremover, både i forhold til arbejdet videre med Paro-sælen og i det hele taget i arbejdet med velfærdteknologi. Parosælen har vist, at teknologien i dette tilfælde ikke blot er et supplement i pasning og pleje af demente, men faktisk går direkte ind og bliver et fagligt redskab i behandlingen. I dette tilfælde er det væsentligt, at det er den faglige tilgang til de demente, der styrer den måde vi tilrettelægger arbejdet på, frem for at det er de teknologiske potentialer, der bestemmer den faglige retning. Særlig de certificerede medarbejdere har stor opmærksomhed på hvad sælerne kan bidrage til, men har samtidig erkendt at disse potentialer skal inddrages hvor de er relevante og når de i øvrigt passer ind i den faglige udvikling der sker på området. Da det fra starten i projektet blev slået fast, at sælen alene er et supplement, der ikke erstatter kontakten mellem personale og beboerne, har det været relevant ikke at blive revet med at sælens mange anvendelsesmuligheder, men snarere bruge den afmålt og bygge på anvendelsen hen ad vejen. De organisatoriske konsekvenser ved at benytte Parosæler kom noget bag på projektet og i starten kom projektet til at vokse sig mere ambitiøst end organisationen havde kræfter til at løfte. Heldigvis opstod erkendelsen hurtigt, at projektet var ved at blive for stort sat op og derfor kom til at gå ud over kerneopgaverne. Den slags erfaringer har det med at tage luften lidt ud af projekter, men heldigvis formåede det engagerede personale at holde fast i at sælerne har en umiddelbar og positiv effekt på visse demente og i dag ser det ud til at sælerne indgår naturligt i arbejdet uden at påføre organisationen de store ændringer. Fremover vil anvendelsesområdet langsomt blive udvidet og indskrænket i forhold til en faglig vurdering af om beboerne kan opleve direkte positive effekter. De økonomiske konsekvenser ved at benytte Parosæler er behersket. Sælen koster kroner at indkøbe og den forudsætter uddannet personale og sidemandsoplæring. De afledte effekter af at benytte sælen kan ikke gøres direkte op i sparet tid, men i de tilfælde hvor sælen har en afdæmpende funktion, bidrager den til bedre oplevet kvalitet hos den demente og det bidrager positivt til forbedret arbejdsmiljø for alle. Dette frigiver tid for personalet til at arbejde fagligt. Administrationens anbefaling er, at Bøgebakken holder fast i de to sæler der er investeret i og at det certificerede personale arbejder videre med at benytte dem i det socialpædagogiske arbejde. I stedet for at betragte den afdæmpede brug af sælerne som en negativ erfaring, anbefaler administrationen at fokuserer på at det er lykkes at få integreret sælerne i det daglige arbejde og at der er gode muligheder for at udvide brugen i et tempo som organisationen kan holde til. Da projektet startede blev det konstateret, at selv den mindste positive påvirkning til øgning af livskvalitet er en succes. Efter denne målestok er projektet en stor succes.

225 er faldet - modelfoto 5) Løftepuder Løftepuder er et hjælpemiddel til at løfte personer der ligger ned. Puden lægges ind under personen og der pumpes luft ind i puden via en kompressor så pudens luftkamre fyldes op, et efter et. Man kan på den måde styre hvor højt personen skal løftes op. Løftepuder blev en del af teknologiprojektet tidligt i forløbet, da projektet startede på et tidspunkt, hvor der var meget fokus på netop løftepuder og hvordan teknikken gør det enkelt for personalet at assistere en borger der er faldet i eget hjem. Derfor blev en leverandør kontaktet og en konsulent fra firmaet Borringia kom forbi og demonstrerede deres model ELK. Inden indkøb af løftepuder var praksis i forbindelse med fald i eget hjem4, at vores personale kontaktede brandvæsnet, som sendte brandmænd til hjemmet som hjalp borgeren op at sidde. Nogle gange kunne brandvæsnet komme relativt hurtigt, men oftest betød det at borgeren skulle ligge mellem en halv og en hel time og vente på at hjælpen nåede frem. I dag henter personalet løftepuden fra ældrecenteret eller tilkalder ekstra hjælp fra en kollega eller leder der henter udstyret i distriktets plejecenter. Indenfor meget kort tid, kommer en hjælper med erfaring i at bruge løftepude ud til hjemmet og i fællesskab kan to personer på meget kort tid få borgeren op at sidde, hvor den ene plejer støtter borgeren, mens den anden betjener udstyret. Plejerne Figur 7 Aino Lybæk sikre sig løbende at udstyret virker og er klar til brug. Eget foto oplever at borgerne i eget hjem der er faldet, har taget meget godt imod det nye udstyr. Det virker både spændende og meget trygt, da det bliver håndteret af folk borgeren i forvejen kender og det foregår under rolige og udramatiske omstændigheder. Samtidig er det en stor lettelse at udstyret kan komme meget hurtigt frem uden unødig ventetid, der ellers bidrager til ængstelse og mere smerte på den del af kroppen der har taget imod faldet. Løftepuder er nu en fuldt integreret del af det udstyr plejerne har til rådighed. De organisatoriske konsekvenser ved at benytte løftepuder er meget begrænsede. Hjælpemidlet forudsætter en kort indføring i hvordan teknikken fungerer og forudsætter Eksempel Verner Både før og i dag håndteres alene fald som vores eget personale kan håndtere. Hvis der er sket større skade, Verner erhvis faldet gange både før række og efter vi er fik ikke løftepuder. kontaktes først sygepleje og siden ambulance, deten er del nødvendigt. Men en fald så alvorlige og kan håndteres af plejepersonalet. Før: Verner var faldet om natten, da han skulle op for at gå på toilettet. Vores plejepersonale fandt ham liggende på gulvet i soveværelset midt på formiddagen, hvor han havde ligget i 5 timer. Han havde smerte, men ikke brækket noget. Derfor blev Hvalsø Brandvæsen tilkaldt. Sammen med plejeren 4

226 derudover, at personalet ude hos borgerne er opmærksomme på at vi har udstyret, så de ikke skal kontakte brandvæsnet, men blot ringe til det nærmeste plejecenter. De økonomiske konsekvenser ved at benytte løftepuder er heldigvis ikke meget store. Det skyldes at der trods alt ikke er så mange fald i eget hjem. Men for hver gang der er et fald, spare man en engangsudgift på ca kr., som Brandvæsnet skal have for at hjælpe. Derudover bruger man meget ekstra tid på at vente på hjælpen, når man er afhængig af hjælp udefra. Så udstyret har tjent sig selv ind igen allerede efter 5-6 fald og giver samtidig en både hurtigere respons og en bedre samlet oplevelse for borgeren der er faldet. Administrationens anbefalinger er, at vi fortsætter med at benytte løftepuder på alle plejecentre i kommunen fremover. Løftepuderne findes på Hvalsø Ældrecenter, på Bøgebakken og på Grønnehave og bruges herfra til at servicere kommunens distrikter. Personalet peger på at også Ammershøj med fordel kunne indkøbe og have en løftepude stående, så kommunen er bedst muligt dækket ind. Derudover anbefaler administrationen, at vi betragter løftepuder som et blivende støtteredskab, så vi har mulighed for at supplere beholdningen op, efterhånden som de nuværende løftepuder bliver slidt op.

227 6) Robotstøvsuger Robotstøvsugeren er måske den mest kendte velfærdsteknologiske løsning på markedet i dag, fordi teknologien både appellere til private forbrugere og indgår som velfærdsteknologi indenfor ældreomsorgen. Som teknologi er robotstøvsugeren svær at komme udenom, fordi det er lykkes at få et kommercielt gennembrud og skabe et stort marked med flere konkurrerende produkter, faldende priser og stigende kvalitet i løsningerne. Derfor var det oplagt at også Figur 9 Robotstøvsuger i aktion - modelfoto projektet på Bøgebakken lod robotstøvsugeren teste, for at se om robotstøvsugere på nuværende tidspunkt er relevante at bruge i et plejecenter. Da projektet startede valgte kommune at teste to forskellige modeller (iclebo Smart og Indream Neato XV-15) med hver deres egenskaber. Kommunen lavede en aftale med en leverandør om, at vi kunne låne et antal robotstøvsugere i testperioden, uden at vi forpligtede os til at indkøbe dem. I forbindelse med testen blev der formuleret en række forventninger til hvad effekten ville være. De oprindelige succeskriterier for testen af robotstøvsugere var, at det ville være muligt at nedbringe mængden af manuel støvsugning, at det ville være enkelt at betjene, rengøre og vedligeholde robotterne, at de ville være egnede i både fællesrum og i beboernes lejligheder og endeligt, at robotstøvsugerne efter en indkøringsperiode, ville indgå som naturlig og fast del af den daglige rengøring. Den mindre model iclebo Smart har både været testet på fællesarealer (i fællesstuer, mødelokaler, indgangsparti, aktivitetsrum og på gangarealer) og været afprøvet gennem længere tid i en enkelt lejlighed. Samlet set har oplevelsen været, at iclebo ikke har opfyldt Figur 10 iclebo Smart - modelfoto forventningerne. I fællesrum har erfaringen været, at personalet måtte bruge længere tid på at finde nogle permanente løsninger for ledninger og dagligt måtte bruge tid på at fjerne eller flytte inventar for overhovedet at kunne støvsuge. Alene dette har taget lige så lang tid som det normalt tager at støvsuge lokalet med en konventionel støvsuger. Rensningen og rengøring af iclebo Smart tager desværre en hel del længere tid end at skifte støvsugerposer på konventionelle støvsugere og har vist sig at være et beskidt job, da man kommer i direkte kontakt med støvpartiklerne under rensning. Desuden er der nogle typer forhindringer i fællesrum som robotten ikke magter tilfredsstilende, eksempelvis ben på motionscykler, borde med skinner, eller lister langs terrassedøre. Så vores erfaringer med

228 iclebo på fællesarealer er, at denne model ikke lever op til forventningen og ikke er brugbar til aflastning eller direkte erstatning af rengøringspersonale. På de lange gangarealer, hvor der ikke er så mange forstyrrende møbler og andre forhindringer, klare robotten sig dog bedre. iclebo har ligeledes været testet i en lejlighed og konklusionen er at den testede robot ikke egner sig i en normal lejlighed i plejecentret. Først og fremmest falder det tilbage på kvaliteten af den støvsugning, der er gennemført, hvor der er flere eksempler på at støvsugeren overser nullermænd flere dage i træk og i stedet for at suge det op, har det skubbet rundt på snavset. Vedligeholdelsen viste sig også at være kritisk. Man skal både rengøre lejer Figur 11 Indream Neato på arbejde Modelfoto på hjul og fejebørster og man skal hyppigt tømme maskinen, hvilket spreder støv og snavs i processen. Projektet testede ligeledes en modellen Indream Neato, der er baseret på laserteknologi. Robotten scanner et rum inden den starter og danner et billede over hvor der er forhindringer, så den kan lave en effektiv støvsugningsrute. Motoren er kraftig og teknikken er god til at få både det løse snavs og snavs der har sat sig fast suget op. Resultaterne med denne model er derfor tilfredsstillende. Det største problem med denne støvsuger og det der gør at den ikke har vundet indpas er, at modellen har et uacceptabelt støjniveau der gør den ganske uegnet til at være i brug, mens mennesker opholder sig i samme lokale. Støjniveauet gør samtidig, at robotten ikke kan køre i fællesarealer tæt ved lejlighederne, da de vil forstyrre nattesøvnen. Indream Neato vurderes dog at være et godt supplement til rengøring af de lange gangarealer, hvor det kan erstatte daglig mobning på dage hvor vejrliget ikke nødvendiggøre ekstra rengøring. Når vi således skal se tilbage på hvad vore egne erfaringer fra Bøgebakken fortæller os, så er hovedpointen, at de testede modeller under de omstændigheder vi testede det på, ikke gav en umiddelbar gevinst. Vi er dog opmærksomme på, at teknologien udvikler sig hastigt på dette område og forventningen til fremtiden er, at der fremover vil komme bedre løsninger på markedet samtidig med at vi vil blive mere klare på, hvor vi kan have forventninger til at finde brugbare gevinster ved at bruge robotstøvsugere. Vi har med andre ord ikke konkluderet at robotstøvsugere ikke vil være en gevinst, men alene kommet frem til at vi ikke indenfor dette projekt endnu har fundet den rette blanding af modeller og anvendelsesområder. De organisatoriske konsekvenser ved at benytte robotstøvsugeren afhænger af hvordan omfanget af opgaven defineres. I bilag 1 beskrives dette aspekt nærmere. Vurderingen tager sit afsæt i, at robotstøvsugning på plejecentre først og fremmest tænkes ind på fællesarealer, mens der ikke tænkes i de individuelle boliger i plejecentrene, ligesom der

229 ikke ses på robotstøvsugere i private hjem. Indførelse af robotstøvsugning i fællesarealer på plejecentrene vil hovedsageligt have betydning for centrenes ledelse, der skal definere opgaven mere konkret. De personalegrupper der i dag varetager støvsugning i fællesarealer og de personalegrupper der forventes at have ansvaret i fremtiden, skal involveres og de kommende rutiner skal tilrettelægges. Det er således vigtigt at tænke indførelsen af robotstøvsugere som en lille organisationsjustering, frem for at tro at ændringerne sker af sig selv. De økonomiske konsekvenser ved at benytte robotstøvsugere i et større omfang er ikke tilstrækkeligt afdækket på nuværende tidspunkt. I bilag 1 beskrives det, at der er et potentiale for i bedste fald indenfor ca. 1½ år at opnå en gevinstrealisering svarende til beløbet på det investerede udstyr, hvilket således skulle give en direkte besparelse i de efterfølgende år. I værste fald vil investeringen først blive realiseret efter ca. 5 år, hvilket svare til den tid udstyret forventes at være afskrevet på under alle omstændigheder. Administrationens anbefaling er, at vi følger teknologiens udvikling de næste år og afstår fra at indkøbe robotstøvsugere på nuværende tidspunkt. Administrationen mener ikke vi på nuværende tidspunkt skal satse på at gennemføre større investeringer indenfor robotstøvsugning, men at vi skal afvente at teknologien er blevet lidt mere moden og at prisen er faldet yderligere. I mellemtiden vil administrationen gå tættere på at få afdækket hvordan vore udgifter til rengøring fordeler sig over de relevante områder og på den måde skaffe os et klart overblik over potentialet for at realisere en gevinst.

230 lvvasker fra delfoto 7) Robotgulvvasker Der er i forbindelse med det samlede projekt også indkøbt en robot gulvvasker. Tanken var at den på linje med robotstøvsugeren skulle afprøves med henblik på at vurdere dens potentiale for kommunen. Desværre viste det sig at denne test faldt sammen med nogle investeringer i store industrigulvvaskere som nu bruges til gulvvask på Bøgebakken. I stedet for at indkøbe flere robotter og teste dem videre, valgte projektet derfor at standse testningen af robotgulvvaskere. De organisatoriske konsekvenser ved at teste robotgulvvasker har været, at organisationen er blevet mindet om at man inden test af ny teknologi indenfor specifikke arbejdsområder, skal sikre sig at det ikke kollidere med andre investeringer foretaget i andre dele af organisationen. Da problemet blev erkendt blev der heldigvis straks truffet den beslutning, at indeværende projekt og dets minimale investering ikke skulle spænde ben for den større investering i bedre arbejdsredskaber til gulvvask. De økonomiske konsekvenser ved at benytte robotgulvvasker har været minimale, da Lejre Kommune på forhånd havde sikret sig, at udstyret i første omgang blev stillet gratis til rådighed for projektet i en kortere testperiode. Da kommunen valgte ikke at gå videre med projektet, har det derfor ikke kostet projektet noget. Administrationens anbefaling er, at afvente udviklingen på markedet for robot gulvvaskere og indtil da ikke foretage os yderligere på dette område.

231 Figur 13 Velfærdsteknologisk badeværelse med hæve/sænke modul til toilet, fuldautomatisk vasketoilet og hæve/sænke håndvask - modelfoto 8) Vasketoilet Indenfor projektrammen, har Bøgebakken også gjort sig de første erfaringer med afprøvning af et bidet/vasketoilet. Ideen med den slags toiletter er, at brugeren ved hjælp af en fjernbetjening kan styre at man bliver spulet ren og derefter tørret automatisk, når man har besørget sig. Vasketoilettet kan samtidig suge lugt væk og levere en meget hygiejnisk rengøring. Lejre Kommune valgte at afprøve vasketoiletter, først og fremmest fordi det passer ind i Figur 14 Bidet fra Coway, monteres på eksisterende toilet - modelfoto kommunens syn på at borgerne skal hjælpes til at være selvhjulpne. Vasketoilettet er et væsentligt hjælpemiddel for personer, der alternativt skal have hjælp til at vaske sig efter toilette, da det er en værdig løsning for alle parter. Samtidig betyder det også, at der frigives tid til personalet. Da Lejre Kommune skulle i gang med projektet blev der i første omgang researchet på hvad der i forvejen er af erfaringer og viden om området. Det var væsentligt at få indsnævret hvad det er for en målgruppe der er relevant og hvilke teknologier og specifikke modeller der er velegnede på markedet. I grove træk kan vasketoiletterne inddeles i vasketoiletter der sættes direkte på eksisterende toiletter og modeller der erstatter konventionelle toiletter. Indenfor begge typer toiletter kan man så yderligere tilføje hæve/sænkefunktion, så borgere der har gangbesvær også har mulighed for at blive selvhjulpne. Kommunen har behov for at have en bred viden om hvad der findes på markedet, for at sikre at man

232 to visiterer på det rette niveau og matcher borgerens behov med de fysiske omstændigheder i det badeværelse borgeren benytter i forhold til den eksisterende teknologi. I projektet oplevede vi således at den sit-on-top model vi havde foretrukket ikke passede til de fysiske dimensioner på de indkøbte toiletter der er på Bøgebakken og derfor skulle vi vælge om vi skulle udskifte alle toiletter til en standardmodel eller skifte til et nyt integreret toilet. Derudover skal man forholde sig både til baderummets fysiske dimensioner (er der i det hele taget plads, er afstanden mellem bad og toilet som loven foreskriver, kan der installeres el-førende ledninger osv) og til borgernes vægt, som kan være en begrænsning. Vasketoiletter er en del af regeringens og regionernes udrulningsplaner for de kommende år og det betyder at alle kommuner inden 2017 skal have planen fuldt indfaset. Dette gør dels at vi i Lejre Kommune skal bygge videre på de erfaringer vi hidtil har gjort os, men det betyder også at det er muligt at få hjælp til at samle viden om området. Eksempelvis har Teknologisk Institut fokus på vasketoiletter og tilbyder kurser i teknologien og erfaringsopsamling om visitation og implementering. Lejre Kommune deltog derfor i et af instituttets kurser, inden vi gik videre med projektet. Af praktiske årsager er projektet ikke kommet så langt som vi kunne ønske os. Det var tanken at det skulle være afprøvet i 2 huse på Bøgebakken, men hidtil har vi alene opnået erfaringer i et enkelt hus benyttet på en enkelt testperson. Derfor skal der arbejdes videre med at få dette delprojekt udrullet. De organisatoriske konsekvenser ved at udrulle vasketoiletter til at indgå på linje med andre hjælpemidler i visitationen involvere en faglig funderet visitation, der kan spotte om borgeren med stor sandsynlighed vil kunne få glæde og gavn af vasketoilet. Samtidig kræver det en faglig vurdering af den fysiske lokalitet hvor vasketoilettet skal benyttes, så installationen er lovlig. Og endelig skal kommunen holde sig opdateret på hvad der er af modeller og mulige støtteanordninger (eksempelvis hæve/sænke toiletter) for at få mest mulig effekt ud af visiteringen. Det betyder at kommunens visitatorer skal klædes fagligt på og at der skal laves en ordning med eksempelvis en leverandør om at gennemføre den fysiske vurdering, inden en endelig visitation kan gennemføres og sagen kan påbegyndes. De økonomiske konsekvenser ved at benytte vasketoilet afhænger entydigt af i hvilken udstrækning de udrulles, altså hvad det er for borgere der visiteres til vasketoiletterne. Socialstyrelsen5 lavede i 2012 en afdækning af konsekvenserne ved udrulning af Demonstrationsprojekt Ældre- og handikapvenlige toiletter, Socialstyrelsen, juni Kan downloades på: 5

233 vasketoiletter blandt borgere i eget hjem. Rapporten kan fremvise eksempler hvor en investering på kroner i vasketoilet allerede indenfor ca. 8 uger er tilbagebetalt i form af sparede timer til personale. Rapporten kan dog også vise mere moderate eksempler på tilbagebetalingsrater, gående fra ca. 16 måneder og op til 3 år. Og endelig er der eksempler, hvor vasketoiletter faktisk forlænger den tid der skal bruges på hjælp. Så udgangspunktet er at screeningen i visitationen er helt afgørende for om man kan få en optimal eller acceptabel tilbagebetaling. Hvis Lejre Kommune kan være dygtige til at spotte de rette borgere, er der solide besparelser at hente også hvis teknologien bredes ud fra plejecentre til private hjem. Administrationens anbefaling er, at brugen af vasketoilet fremover indgår på linje med andre visiterede hjælpemidler, som en fast del af det sortiment visitationen kan trække på. Dette gælder både på plejecentrene og i eget hjem. I eget hjem skal man være opmærksomme på om det er muligt at montere en "sit-on-top"-model. Hvis det ikke er muligt anbefales det, at supplere med brugerbetaling for udskiftning af toilettype, hvorefter kommunen betaler for det påmonterede vasketoilet. Desuden anbefales det, at vasketoiletter kun tildeles borgere, der magter og er motiveret for at benytte hjælpemidlet. Dette kræver en grundig visitation og en individuel vurdering. Erfaringerne fra andre kommuner viser at der er store potentialer i at benytte vasketoiletter for de rette personer, hvorimod der ingen gevinst er, hvis borgerne ikke kan eller vil udnytte vasketoiletterne fuldt ud. For at forankre vores viden om vasketoiletter, anbefales det at den ressourceperson som hidtil har arbejdet med projektet fortsætter med at udrulle projektet indenfor udvalgte områder i Bøgebakken og at dette arbejde støttes af en udviklingskonsulent fra CVO, så der er den fornødne faglige opbakning til at komme videre med dette element.

234 oftliften kører på så man kan flytte ksempelvis fra en et toilet - 9) Loftlifte til forflytning Loftlifte til forflytning er et hjælpemiddel til at støtte og løfte besværede personer mellem faste positioner. Loftliften er monteret på en skinne og liften kan hejses op og ned. På liften er der monteret et forflytningsåg, hvorpå der sættes et sejl. Forflytning har både et stærkt potentiale for at støtte borgeren på en god måde og støtte personalet i at løfte korrekt. Forflytning med loftlift kan føre til at man går fra at være to personer der hjælper borgeren med at blive flyttet, til at man kun behøver en enkelt hjælper. Det kan også betyde at den direkte kontakt mellem borger og hjælper i forflytningssituationen bliver styrket, da borgerne ikke vil opleve at to hjælpere taler hen over hovedet på borgeren. Lejre Kommune har indgået i et tværkommunalt samarbejde med 7 andre kommuner i regionen, hvor Lejre Kommune fik lov til at deltage som observatør, for at kunne drage nytte af de øvrige kommuners erfaringer indenfor området forflytning. Dette arbejde er afsluttet og de erfaringer samarbejdet gav, har været drøftet internt i CVO i december Op til denne drøftelse har der været udarbejdet et forslag til et nyt kommissorium for et projekt om at udbrede brugen af forflytning større dele af kommunens plejecentre. Kommissoriet tager afsæt i at der med tiden bliver behov for at lave en konkret forflytningspolitik for kommunen og at der herefter skal laves en konkret handlingsplan, der sikre den organisatoriske forankring og opkvalificering af det personale, der skal arbejde med forflytning fremover. Grunden til at det skønnes nødvendigt at lave et nyt kommissorium er, at den gode forflytning i Lejre Kommune, kan være et meget omfattende projekt der indeholder en større økonomisk investering i både fysisk udstyr og i en stor uddannelsesindsats med efterfølgende vedligeholdelse for en lang række ansatte i kommunen. Forventningen til ambitionen om den gode forflytning er fortsat positiv, selvom de økonomiske aspekter ikke er tilstrækkeligt afdækket. De organisatoriske konsekvenser ved at benytte forflytning i større udstrækning er, at der skal udarbejdes en samlet forflytningspolitik i kommunen og at der for hver borger, der skal forflyttes, skal udarbejdes en konkret beskrivelse af hvordan netop denne person skal

235 forflyttes. Den individuelle forflytningsplan skal være kendt af de hjælpere der foretager forflytningen, så forflytningen bliver foretaget korrekt og ikke leder til arbejdsrelaterede skader. Derfor vil der være en hel del uddannelse og efterfølgende vedligeholdelse af kompetencer og plejecentrene skal have en plan for hvordan arbejdet og ansvaret organiseres hensigtsmæssigt. Erfaringerne fra de øvrige kommuner i regionen der har arbejdet med forflytning viser, at forflytning hvor man går fra 2:1 har gode potentialer, både i forhold til kvaliteten for borgerne og i forhold til anvendelsen af personaleressourcer i plejecentrene. De økonomiske konsekvenser ved at udbrede den gode forflytning ved hjælp af loftlifte er endnu ikke udfoldet, men indeholder på den ene side investering i fysisk udstyr, i uddannelse (suppleret med vikardækning) og i udarbejdelsen af individuelle planer for den enkelte forflytning, samt i at definere og fastholde arbejdets organisering. De direkte økonomiske gevinster vil skulle findes på den tid som personalet samlet set kan spare ved at gå fra 2:1 person ved forflytning. Derudover vil der være en gevinst i at kvaliteten for borgeren øges, når man går fra to plejere til en plejer i forflytningen, fordi borgeren i højere grad vil være i centrum. Administrationens anbefalinger er, at vi arbejder videre med forflytning indenfor de rammer der allerede er etableret. CVO anbefaler, at der afsættes midler til at uddanne plejepersonalet i basal forflytningsteknik. Endvidere bør plejepersonalet uddannes i at kunne vurdere, samt forflytte en borger via loftlift af én enkelt person i overensstemmelse med den korrekte arbejdsstilling.

236 10) Samlede erfaringer fra hele projektet Projektet har været godt til at illustrere hvor bredt feltet velfærdsteknologi rent faktisk er. De løsninger vi har afprøvet indenfor dette samlede projekt indeholder teknologi, der er beregnet på at have en terapeutisk effekt og derfor indgår som en støtte i et fagligt arbejde, mens andre teknologier byder ind i forhold til hverdagsrehabiliteringen og hjælp til selvhjælp, men andet igen først og fremmest sigter på at skabe effektiviseringer ved at aflaste personalet. Derfor er det væsentligt at de enkelte teknologier bedømmes ud fra hvilken funktion de tjener og at deres succes ikke alene betragtes ud fra potentialet for at opnå en økonomisk gevinst. Projektet har også vist os, at man på forhånd bør gøre sig tanker om hvad indførelsen af ny teknologi kan have i forhold til personalets arbejdsgange og faglige arbejde. Madrassen var et godt eksempel på at nogle teknologier, brugt i den rette sammenhæng kan have en stor positiv effekt uden at belaste eller presse organisationen på nogen nævneværdig måde. Omvendt har Parosælen vist os, at anden teknologi kan have store konsekvenser for organisationen, mens de vedvarende positive effekter ikke er så synlige. I nedenstående model har vi forsøgt at illustrere hvordan forskellige velfærdsteknologier vi har testet indenfor de seneste år falder ud i forhold til effekt og organisatorisk konsekvens. Stor effekt Litegait Madras Loft lift Ultralyd Løftepud er Gyngestol El stimulering Parosæl Vippestol Lille effekt Lille org forandring Robot støvsug er Robot gulvvask Stor org forandring Figur 17 Effekt vs. konsekvens. Egen model

237 I den udstrækning Lejre Kommune formår at identificere teknologier, der som madrasserne eller løftepuderne kan tilbyde en stor effekt og en overskuelig betydning for administrationen, vil dette være at betragte som lavt hængende frugter i den velfærdsteknologiske have. Derfor vil kommunen være meget indstillet på at afprøve teknologier indenfor denne kategori. Ligeledes vil kommunen være opmærksom på teknologier, der måske ikke har den helt store effekt, men hvor indsatsen heller ikke er særligt indgribende. Den slags projekter er lette at teste og hvis det viser sig at effekterne er realiserbare, vil det være enkelt at gå videre af den vej. Omvendt vil vi også være meget opmærksomme på teknologier, som kræver store organisatoriske tiltag og hvor effekten ikke entydigt peger på at vi kan hente en gevinst. Det vil typisk være projekter vi afstår fra at teste og vor vi vil anbefale at vi blot følger udviklingen på området for at se om teknologien modnes så den bliver mere interessant. De områder hvor vi fremover skal bruge mest energi, vil være på projekter der både indeholder større organisatoriske forandringer og samtidig indeholder store potentialer for positive effekter. I administrationen er vi meget opmærksomme på at det er indenfor dette område at vi på den ene side kan forvente at finde store besparelser og give kvalitetsløft. Men det er også indenfor dette område, at vi for alvor kan gøre skade på basisorganisationen og hvor vi skal tænke os godt om, før vi påbegynder en organisationstilpasning efter de krav teknologien byder. Selvom der er gode potentialer, er der klare grænser for hvor mange samtidige organisatoriske ændringer eksempelvis et plejecenter kan overkomme og samtidig levere en høj kvalitet og et sundt arbejdsklima. Når det så er sagt, er det dog samtidig administrationens opfattelse, at situationen de næste mange år fremover vil udfordre os på det organisatoriske og at forandringer er en permanet tilstand. Derfor skal vi blive dygtige til at håndtere ændringsprocesser og sikre at vi fokusere på de vigtigste elementer. I nogle projekter har vi været mere fokuseret på at registrere og dokumentere end vi har på at skabe tydelig ledelse og sætte rammerne for hvad vi ville med projektet, så medarbejdere opnåede klarhed over hvad projektet er til for og hvad vi har af forventninger til medarbejderne, når projektet køre og efterfølgende, hvis teknologien skal implementeres bredt. Endelig har vi af projekterne lært, at vi i højere grad må basere nogle af vore beslutninger om velfærdsteknologi på andre kommuners erfaringer og anbefalinger fra styrelser og institutter, frem for selv at teste samtlige teknologiske langvindinger, for at finde ud af om de vil fungere i vores kommune. Vores kapacitet til at teste og behandle data på en struktureret måde er begrænset og det ligger langt ud over kommunens kernekompetence.

238 11) Projektets økonomi Projektet med afprøvning af velfærdsteknologi på Bøgebakken blev i 2011 bevilget en samlet ramme på kroner og det stod projektet frit for at udvælge og teste passende velfærdteknologier i løbet af projektperioden. Der har været afholdt udgifter til projektet i både 2012 og 2013 og udgifterne fordeler sig på følgende: Pulje til velfærdsteknologi ,00 2 stk. ParoSæl ,00 Kursus i brug af ParoSæl ,40 Løn ifm ParoSæl 3 løftepuder Løn ifm løftepuder 801, ,00 368,00 4 ThevoVital madras + 2 ThevoChair ,50 6 ThevoVital madras ,00 Loftskinner og loftlifte ,00 Temadag om el-badestole Welltec Coway toilet Samlet forbrug Resterende beløb 1.950, , , ,30 Projektet har således ikke udnyttet den fulde ramme, men ønsker at videreføre de ubenyttede midler til at fortsætte afprøvning og test af velfærdsteknologi på Bøgebakken. Både indenfor området bidet/vasketoilet og indenfor loftlifte til forflytning, vil der være et behov for at indkøbe yderligere udstyr, hvis vi skal videre med at udbrede erfaringerne.

239 Bilag 1 Andre erfaringer med robotstøvsuger Servicestyrelsen lavede en business case for anvendelsen af robotstøvsugere på plejecentre i oktober og baserede analysen på to andre modeller testet i 4 forskellige kommuner (Aarhus, Norddjurs, Høje-Taastrup og Horsens Kommune). Det omfattende materiale peger overordnet set i samme retning, som vore egne erfaringer, nemlig at potentialerne på plejecentrene først og fremmest skal findes i anvendelsen på fællesarealer, mens det i de individuelle lejligheder er vanskeligt at finde større gevinster på nuværende tidspunkt. Undersøgelsen leverer nogle væsentlige pointer i forhold til hvad man skal være opmærksom på, inden man går videre med at introducere robotstøvsugere. Hvis man har et ønske om at realisere en økonomisk gevinst ved at frigive tid fra rengøring, er det essentielt at gennemføre en førmåling og en slutmåling på den tid der er anvendt på rengøring, for at kende besparelsen. Ved at lave førmålingen, kan man allerede inden man beslutter sig for om robotstøvsugning skal implementeres og i hvilken udstrækning det skal indføres, foretage en pejling på om kommunens og det enkelte plejecenters rengøringsmønstre ligner andres erfaringer, så man kan lave en konkret afstemning af forventninger til effekter. Desuden anbefales det, at man går helt ind i projektet, hvis først man beslutter sig for at indføre robotstøvsugning i kommunens plejecentre. Det indbefatter at ledelsen går ind og sikre at hjælpemidlet bliver en klart defineret skal-opgave i stedet for blot at være en mulighed. Lejre Kommunen har været i kontakt med plejecentret Symfonien i Næstved Kommune. Næsteved kommune har valgt at investere omfattende i robotstøvsugere, men kun i fællesrum, ikke i de individuelle lejligheder. Symfonien oplever at robotstøvsugerne har en god effekt på fællesarealerne som supplement til konventionel støvsugning. Det har øget kvaliteten af rengøringen, men ikke frigivet ressourcer til at løse andre opgaver. Erfaringerne vi selv har gjort os kombineret med erfaringerne fra Næstved og fra Servicestyrelsen7 peger således klart på, at det først og fremmest er indenfor området fællesarealer at teknologien er relevant på nuværende tidspunkt. Derfor vurderes anvendeligheden især på en situation, hvor der indføres robotstøvsugning i et større omfang i fællesarealer i plejecentre, mens der ikke tænkes i de individuelle boliger i plejecentrene, ligesom der ikke ses på robotstøvsugere i private hjem. Indførelse af robotstøvsugning i fællesarealer på plejecentrene vil hovedsageligt have organisatoriske konsekvenser for centrenes ledelse, der på forhånd skal opstille deres forventninger til hvilken effekt udbredelsen af teknologien vil have. Dette skal ske i form af en før-måling, hvor man måler indsatsen på rengøring af de arealer man påtænker at robotterne skal benyttes på. Desuden skal ledelsen lægge sig fast på et ønsket niveau af rengøring disse steder, altså bestemme 6 Business case for Robotstøvsugere på Plejecentre udarbejdet af Rambøll for Servicestyrelsen. Rapporten ligger på gratis download på 7 Se bilag 1

240 om robotstøvsugning skal overtage al støvsugning, være et fast tilrettelagt supplement eller om det skal blandes på anden måde. Desuden skal ledelsen beslutte hvilke supplerende rengøringsmetoder der skal indgå for at opnå den ønskede kvalitet i rengøringen8. Ledelsen skal desuden sikre, at de arealer der skal benyttes forberedes, så støvsugningen kan foregå mest hensigtsmæssigt eksempelvis ved at fjerne løse ledninger og stille løsdele hensigtsmæssigt. Ledelsen bør også overveje hvad det overordnede formål med introduktionen af robotstøvsugere er og sikre at dette bliver meldt ud til berørte personalegrupper, så der ikke opstår usikkerhed i organisationen. De personalegrupper der i dag varetager støvsugning i fællesarealer og de personalegrupper der forventes at have ansvaret i fremtiden, skal involveres og de kommende rutiner skal tilrettelægges. Teknikken er forholdsvis enkel og instruktion i brugen og daglig vedligeholdelse er en overskuelig opgave. Det er dog vigtigt at roller og ansvar er fordelt, så der ikke opstår tvivl om hvem der sørger for at robotterne er opladet, programmeret, bliver tømt og vedligeholdt og hvordan procedure er ved større vedligehold og ved fejl. Det er således vigtigt at tænke indførelsen af robotstøvsugere som en lille organisationsjustering, frem for at tro at ændringerne sker af sig selv.de økonomiske konsekvenser ved at benytte robotstøvsugere i et større omfang er ikke tilstrækkeligt afdækket på nuværende tidspunkt. I stedet kan vi læne os op af andres erfaringer. Hvis vi sammenligner os med Norddjurs kommune9, som efter en test i 2 plejecentre har gennemført en økonomisk analyse af før og eftersituationen, viser det sig at de potentielle økonomiske gevinster primært er knyttet til anvendelsen i fællesarealer. Gennem en række antagelser om at kommunens øvrige plejecentre ligner de testede, kommer rapporten10 frem til at man forventer en indledende investering på kroner11 i robotstøvsugere suppleret med håndholdte støvsugere og en driftsudgift på under kroner årligt. Gevinsten for denne investering forventes at være kroner første år og kroner de følgende år, beregnet på de udgifter der kan spares på løn og overhead12. Hvis man ser på en best case fremskrivning vil gevinsten være op til 3 gange så høj, mens det i en worst case ser ud til at gevinsten og investeringen udligner hinanden over en 5-årig afskrivningsperiode. De øvrige kommuner i testen udviser nogenlunde samme mønster for potentialerne. 8 I andre kommuner benyttes lette, håndholdte støvsugere til at støvsuge karme og andre områder robotterne ikke kan dække. 9 Norddjurs er en landkommune et stykke nord for Aarhus. Kommunen havde i 2013 ca indbyggere fordelt på Grenå by og en række småbyer. Norddjurs er således ca. 1,4 gane større end Lejre Kommune. 10 Se tidligere note: Business case for Robotstøvsugere på Plejecentre 11 Antagelsen er at man ved at foretage ét samlet indkøb kan opnå rabatter på 40% af listepriserne på robotstøvsugere og 30% rabat på håndholdte støvsugere. 12 Forventningen er, at man med brug af robotstøvsugere kan halvere den samlede tid der bruges på støvsugning.

241 Bilag: 9.2. velfærdsteknologi -evalueringsrapport_forside.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44107/14

242 Velfærdsteknologi på Bøgebakken Slutevalueringsrapport Center for Velfærd & Omsorg Maj 2014

243 Bilag: 9.3. Velfærdsteknologi på Bøgebakken - Slutevalueringsrapport d pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47750/14

244 Velfærdsteknologi på Bøgebakken Slutevalueringsrapport Center for Velfærd & Omsorg Maj 2014

245 i) Baggrund- og rapportens opbygning Projektet Velfærdsteknologi på Bøgebakken er et led i kommunens satsning på at støtte borgerne i at være Aktiv & Sund hele livet. Projektet skal ses som en konkret udmøntning af de tiltag arbejdsgruppen for velfærdsteknologi på ældreområdet satte i værk i For at gøre dette, vedtog Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 6. februar 2012, at der inden for en tidsafgrænset periode skulle udvælges og afprøves et antal velfærdsteknologier, som forventes at kunne bidrage til at skabe et bedre ressourceforbrug og bidrage til et bedre arbejdsmiljø indenfor rammerne af et plejecenter. Projektet velfærdsteknologiske hjælpemidler til Bøgebakken, blev endeligt godkendt i Kommunalbestyrelsen den 27. februar 2012, hvor der blev afsat en ramme på i alt kroner. Projektets delelementer er meget forskellige og resultaterne er tilsvarende vanskelige at drage fælles konklusioner af. Derfor vil denne evaluering primært være centreret om de enkelte elementer. Vore anbefalinger vil tage afsæt i en vurdering af hvad vi har lært både inden for dette projekts rammer, men også skelne til hvad andre har opnået af erfaringer, så vi ikke misser vigtige pointer og potentialer, blot fordi vi ikke selv har været rundt i alle afkroge af anvendelser. Projekt velfærdsteknologi på Bøgebakken har ikke været tilrettelagt som et stringent videnskabeligt studie og det sætter derfor en naturlig begrænsning på hvor meget erfaringerne kan bakkes op af data. Det er værd at bemærke, at projektet i stedet har udviklet sig på den måde, at de mest interessante og perspektivrige elementer i projektet har haft størst fokus og prioritet. Evalueringen vil derfor bære præg af at nogle delelementer er mere grundigt beskrevne end andre. I evalueringen vil der være en gennemgang af de enkelte delelementer med en beskrivelse af teknologien, vore erfaringer med den, de konsekvenser teknologien har på organisationen og de forventede økonomiske effekter. Endelig vil der for hver teknologi være en kort beskrivelse af administrationens anbefalinger. Til slut i rapporten vil der være en opsamling med et bud på, hvordan vi fremover på en simpel måde kan foretage en velfærdsteknologisk vurdering. God læselyst 1

246 ii) Konklusion Der er en række beboere på Bøgebakken der har oplevet helt konkrete, positive forandringer af, at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre i 2011 bevilgede ½ million kroner til afprøvning af velfærdsteknologi. De nye madrasser der bruges flittigt i demensafsnittet, har påvirket døgnrytmen mod det mere normale og dermed øget humøret drastisk for mange demente. Ligeledes oplever nogle demente at de i dagtimerne kan finde indre ro og øget glæde både fra de nye gyngestole og fra robotsælerne. Der er ligeledes enkelte beboere der har glæde af vasketoilettet. Beboerne på Bøgebakken vil derimod ikke have oplevet forandringer som følge af vore test af robotstøvsugere og gulvvaskere. Der bliver gjort rent som der plejer og skal, men det er ikke robotter der klare arbejdet. De etablerede loftlifte til forflytning har heller ikke udfoldet dets potentiale endnu. Projektet med løftepuder er et tillæg til det samlede projekt. Puderne er godt nok fysisk placeret på Bøgebakken, men også på Grønnehave og Hvalsø Ældrecenter. Og puderne anvendes faktisk ikke på centrene, hvor der findes permanente lifte, men derimod ude i private hjem under Frit Valg. Da løftepuder har været finansieret af Projekt Velfærdsteknologi på Bøgebakken, beskrives resultaterne alligevel i denne rapport. Personale på Bøgebakken har ligesom nogle af beboerne oplevet forbedringer som en direkte konsekvens af dette projekt. Det er først og fremmest madrasserne, der har spillet en positiv rolle. Stemningen i demensafdelingerne er mærkbart forbedret og konfrontationsniveauet er faldet, hvilket giver mere tid til det faglige arbejde. Personalet har dog også oplevet, at nogle af de nye teknologier har udfordret den måde arbejdet skal varetages på og projektet har gjort det klart, at nogle teknologier har større organisatoriske konsekvenser og kan medføre ændrede arbejdsgange for den enkelte. Projektet har ikke haft et klart fokus på at foretage en økonomisk vurdering og afdækning af potentialerne for gevinstrealisering. Formålet har i stedet været at undersøge forskellige teknologier og se om vi kunne få dem til at passe sammen med dagligdagen på et plejecenter på en måde så de styrker kvaliteten i hverdagen. Derfor kan vi ikke lave en samlet konklusion på de økonomiske aspekter, men fremhæve at der er et solidt økonomisk potentiale i at udvide brugen af ThevoVital demensmadrasserne til de rette borgere. Ligeledes kan der findes store økonomiske potentialer i at visitere til vasketoiletter, hvis visitationen er meget præcis. 2

247 Løftepuder ser ud til at kunne finansiere sig selv allerede efter 5-6 fald i hjemmet og vil derefter repræsentere en direkte besparelse i udgifter til brandvæsnet. De økonomiske potentialer i ThevoChair er vanskelige at afdække, men der er andre modeller på markedet, der har en mere direkte og mærkbar effekt. Paro-sælerne indeholder en række potentialer for at udvikle den faglige praksis, men udfordre også organisationen til at skulle ændre praksis for at bruge dem fuldt ud. Tilsvarende har brugen af loftlifte vist sig at kræve en grundig implementering, der indeholder et stort fokus på at benytte de rette arbejdsmetoder og uddanne personalet til korrekt brug. Endelig viser erfaringerne med robotstøvsugere og gulvvaskere, at Bøgebakken ikke på nuværende tidspunkt kan pege på solide gevinster, men at der nok - særligt i gangarealerne - er muligheder for at supplere den normale rengøring med robotter. Vi tager mange erfaringer med os fra projektet, som drøftes i rapportens afsluttende kapitler. Det væsentligste er, at vi i fremtiden skal blive endnu dygtigere til at udvælge den rette teknologi. Vi skal bruge de teknologier, der har stor effekt og en lille betydning for organisationen. Og vi skal være meget omhyggelige, når vi tester teknologier, der udfordre organisationen, så det er kommunen og vores faglighed der styre retningen og ikke den tilfældige teknologi vi måtte falde over. Når teknologi og kommunens målsætninger går hånd i hånd er vi dog ikke i tvivl om, at også de vanskeligere projekter som kræver meget af organisationen, skal afprøves og løbende implementeres fremover. I praksis har løftepuder med det samme spredt sig fra testområdet på Bøgebakken, til hele kommunen og på tilsvarende måde er det administrationens anbefaling, at vi straks går videre med at udbrede brugen af madrasser til alle demensafsnit og får testet det på helt andre grupper af borgere, mens vi går mere forsigtigt til værks med en velovervejet udbredelse af vasketoiletter og brug af loftlifte. 3

248 Indhold i) Baggrund og rapportens opbygning... 1 ii) Konklusion ) Kort beskrivelse af projektforløbet hvad blev gennemført ) ThevoVital madrasser ) ThevoChair lænestole ) Parosæler ) Løftepuder ) Robotstøvsuger ) Robotgulvvasker ) Vasketoilet ) Loftlifte til forflytning ) Samlede erfaringer fra hele projektet ) Projektets økonomi Bilag 1 Andre erfaringer med robotstøvsuger

249 1) Kort beskrivelse af projektforløbet hvad blev gennemført Projektet Velfærdsteknologi på Bøgebakken blev påbegyndt i marts Fra starten var der et ønske om som minimum at teste brugen af robot-støvsugere, to såkaldte Paro-sæler (en robotsæl der kan respondere på stemmer og berøring) og en teknologi til at løfte og flytte beboere ind og ud af deres senge. Dette element viste sig undervejs at være mere hensigtsmæssigt at placere som et selvstændigt projekt, da der parallelt med Velfærdsteknologi på Bøgebakken blev etableret et tværkommunalt projekt om området Forflytning. Løbende blev der dog koblet andre teknologier på projektrammen, så det samlede billede for projektets elementer i dag ser således ud: 10 ThevoVital madrasser til demente; 2 ThevoChair lænestole til demente; 2 Paro-sæler; et antal Robot-gulvvaskere; et antal Robotstøvsugere; et enkelt skylle/tørretoilet; 3 løftepuder. Desuden er der indkøbt og etableret loftskinner og loftlifte til forflytning. 1 De enkelte elementer er alle blevet indfaset og afprøvet på forskellige tidspunkter i projektforløbet. Det har givet anledning til en række korrigerende beslutninger undervejs i projektet efterhånden som teknologierne blev taget i anvendelse. I starten var det således tanken at teste 4 madrasser, men det blev hurtigt udvidet med yderligere 6 madrasser. Omvendt blev testen af robot-gulvvaskerne hurtigt udfaset da det viste sig at plejecenteret netop havde investeret i store maskiner til gulvvask, så robotterne ikke var relevante 2. Projektet har organisatorisk været forankret i ledelsen af Center for Velfærd & Omsorg og de enkelte delelementer har været styret af forskellige projektledere på Bøgebakken. Der har undervejs været knyttet yderligere projektledelse på dele af projektet, for at sikre fremdrift og fokus i forhold til Organiseringen af projektet har været noget atypisk i forhold til mere almindelige projekter, fordi der har været et stort fokus på at lære undervejs og tilpasse de enkelte bestanddele hen ad vejen frem for i en samlet plan inden projektstart. Der er nogle meget spændende fordele ved at gå til værks på denne måde, ligesom der er nogle klare ulemper. Helt kort kan man sige, at rammerne har skabt en større risikovillighed end man normalt oplever. Der har været nogle gode muligheder for at finde uventede gevinster, men samtidig en større risiko for at investeringerne alene bliver lærerpenge. I dette projekt kan man hævde, at vi både har oplevet en meget flot, uventet gevinst i form af de nye madrasser, men også har måtte erkende at vi ikke har formået at få mest muligt ud af de øvrige løsninger, der har været afprøvet. 1 Projektet om Forflytning beskrives kort i denne evaluering, men vil blive slutevalueret selvstændigt ved en senere lejlighed. 2 Det bemærkes at dette ikke har været en investering, da kommunen testede maskinerne vederlagsfrit. 5

250 2) ThevoVital madrasser Kort inde i projektet opstod der en Figur 1 ThevoVital Madras - modelfoto kontakt til den danske importør Meyland-Smith, der har licens på den tyskproducerede madras ThevoVital fra firmaet Thomashilfen. Madrassen indeholder en form for vinger, der vibrerer i takt med den sovendes åndedræt. Meyland-Smidt var interesseret i at få afprøvet madrassen på det danske marked og der blev etableret et testforløb i samarbejde med forskere fra Teknologisk Institut. Af grunde som Lejre Kommune ikke har haft indflydelse på, blev dette projekt aldrig gennemført som planlagt og i dag har vi en del ubearbejdet data som skulle bruges til at dokumenterer madrassernes effekt på forskellige demente brugere. De resultater Lejre Kommune har opnået ved brug af denne madras er ikke desto mindre meget overbevisende. Madrassen har primært været benyttet på demente beboere som inden de begyndte at bruge madrassen havde en udadreagerende adfærd med vrede, selvdestruktiv adfærd eller depression og led af stor kropslig uro og søvnbesvær med flere opvågninger i løbet af natten. I 8 ud af 10 tilfælde har der (baseret på timeobservationer i flere døgn) været en umiddelbar og tydelig effekt ved brugen af madrassen. Eksempel Herdis Før: Herdis står op 4-5 gange hver nat og når hun bliver korregeret bliver hun meget vred på personalet. Efter: Allerede efter første overnatning er Herdis begyndt højest at stå op én gang om natten for toiletbesøg og hun søger selv tilbage i seng. Den gennerelle adfærd er rolig og hun kan korregeres uden at blive vred. Det siger pårørende: Vi oplever at Herdis er mere rolig og vi får ikke nær så mange forvirrende telefonopkald fra hende. Den vredladne adfærd er væk. Det siger personalet: Herdis hviler godt i sig selv nu. Nu er hun smilende og imødekommende og møder personalet med humor Note: Herdis er et opdigtet navn, men udsagnene refererer til en rigtig person. Bemærk at ikke alle reagere lige så positivt med ThevoVital som Herdis. Figur 2 Modelfoto fra producenten Beboerne har oplevet en helt anden ro med uafbrudt søvn til følge efter få overnatninger og dette har medført adfærdsændringer i dagtimerne, hvor uro, tristes og sørgmodighed i flere tilfælde er blevet erstattet med ro, større koncentrationsevne og mere glæde. Det har således givet en klar forbedring i livskvaliteten for de beboere, hvor madrassen har virket. I de tilfælde hvor der er en effekt betyder det samtidig markant mindre belastning af plejebehovet og forventningen er desuden at det har en gunstig indvirkning på forbruget af medicin. Det er dog værd at bemærke, at madrassen ikke har nogen konstaterbar effekt på visse personer og derfor giver det bedst mening at teste virkningen på den enkelte, inden man foretager en permanent investering i madrassen. 6

251 Madrassens fulde potentiale er endnu ikke afdækket. Der er god grund til at antage, at der er store potentialer også på specialområdet, hvor andre typer uro-prægede diagnoser (eksempelvis børn med ADHD) også kan få en gavnlig effekt ved at benytte madrassen. De organisatoriske belastninger ved at benytte TheoVital er minimale, idet man blot skal erstatte en tidligere benyttet madras med den nye. Eneste organisatoriske ekstrabelastning ved at bruge TheoVital er, at man i visitationen fremover skal være opmærksom på hvem der potentielt set kan være egnet til at afprøve madrassen og at man derefter skal teste om madrassen har en gavnlig effekt på den specifikke borger. Den øgede søvn og gennerelle forbedring på livskvaliteten har en direkte gavnlige effekt for personalet i form af mindre arbejdsbelastning, hvor nattevagterne aflastes betydeligt og hvor dagvagterne skal bruge mindre tid på konfrontation med beboerne og derfor har mere tid til at arbejde fagligt fremadrettet. Også indirekte har det en stor betydning, idet det psykiske arbejdsmiljø og stemningen på arbejdspladsen forbedres for alle, hvilket forventes at have en gavnlig effekt på både sygefravær og på fastholdelsen af de gode medarbejdere. De økonomiske konsekvenser ved at benytte TheoVital er ikke afdækket. Madrassen koster lige under kr. excl. moms ved nyindkøb. I mange tilfælde vil gevinsten dog være betragtelig. Den økonomiske belastning for kommunen ved urolige og udadfarende demente er betydelig. For at anskueliggøre beløbsstørrelsen, så svarer prisen på indkøb af en madras til at plejebehovet nedsættes med 2 timer dagligt for en dement i 1½ måned 3. Administrationens anbefaling er, at brugen af TheoVital udvides til at omfatte flere visiterede demente og at TheoVital afprøves også uden for demensområdet. Administrationen ønsker at indkøbe en testmadras, som kan afprøves i en kortere periode i forbindelse med visitation, så effekten på forhånd kendes inden der investeres i madrasser. Administrationen anbefaler ovenstående, først og fremmest på grund af den gode effekt af at fremme livskvaliteten blandt demente. Økonomien i dette virker overbevisende, selv uden at indregne mulige besparelser på medicinforbrug og dele af vikardækningen af sygdomsramt personale. 3 I det tænkte regnestykke forudsættes at en plejer tjener kr. på en halv måneds arbejde, svarende til 74 timer. En dement der formindsker plejebehovet med 2 timer i døgnet vil efter 37 døgn have sparet plejen for de 74 timer. 7

252 3) ThevoChair lænestole ThevoChair er ligesom ThevoVital-madrassen et produkt den danske importør Meyland-Smith har importeret fra den tyske producent Thomashilfen. Lænestolen kan vippe og er opbygget af nogle vinger, der følger åndedrætsrytmen hos den der sidder i stolen. Der er indkøbt og opstillet to lænestole til Bøgebakken med det formål at give beboere med kropslig uro mere ro i dagtimerne. Lænestolene står frit fremme og kan frivilligt benyttes af beboerne eller plejerne Eksempel Alfred Før: Alfred har en selvdestruktiv adfærd som viser sig ved at han trækker sig selv i håret, har uro i kroppen og kan ikke slappe af i de vågne timer. Han kan højest koncentrere sig i 2-3 min ad gangen. Hans kommunikation er hovedsageligt sort snak. Alfred sover om natten. Efter: Alfred er glad for lænestolen og bruger den i starten op til 6 timer ad gangen, så man har indført stoletid, så andre også kan komme til. Nu bruges den i gennemsnit 2 timer dagligt af Alfred. Figur 3 ThevoChair - Modelfoto fra producenten kan hjælpe en beboer til at sætte sig i stolen, hvis det skønnes gavnligt. Det siger personalet: Alfred er mindre selvdestruktiv nu. Han har længere perioder med ro i kroppen og hans koncentrationsevne svarer nu til varigheden af en gammel dansk film (ca. 1½ time). Hans tale er også blevet sammenhængende og forståelig. Figur 4 Modelfoto fra producenten Note: Alfred er et opdigtet navn, men udsagnene refererer til en rigtig person. Modelfoto. I modsætning til madrassen, hvor det er mere enkelt at konstatere effekten, har det med lænestolen vist sig ganske vanskeligt måle virkningen. De beboere der potentielt set kan have mest glæde af lænestolen er også de beboere, der har benyttet madrassen i testperioden og derfor er det vanskeligt at isolere effekten til lænestolen. Lænestolene har nu stået på Bøgebakken i næsten to år og personalet fortæller, at lænestolen bruges af alle beboere (ikke blot de udadreagerende demente) på linje med andre lænestole man har til rådighed. Personalet fortæller, at de fortsat ikke har set klare eksempler på personer, der har oplevet mærkbare forandringer gennem af brug af ThevoChair. Stolen er dog behagelig og opsøges fortsat af beboerne og på den måde er den med til at øge livskvaliteten for nogle beboere. Parallelt med kommunens forsøg med at bruge ThevoChair, har en gruppe beboere på egent initiativ investeret i en elektronisk gyngestol fra firmaet Wellness Nordic. Stolen er ligeledes beregnet på at demente med uro i kroppen skal opleve forøget livskvalitet gennem såkaldt gyngeterapi. Stolen gynger blidt og afspiller samtidigt noget specielt komponeret Figur 4 Stol fra Wellness Nordic - eget foto fra Bøgebakken 8

253 afslapningsmusik gennem de indbyggede højtalere. Ned langs ryggen på stolen er der desuden en basvibrator der stimulerer lænden i takt til musikken. Når den fremhæves her, skyldes det at personalet Bøgebakken oplever at denne stol giver en klarere og øjeblikkelig effekt på en del urolige demente, som hurtigt opnår en større kropslig balance. Ifølge producenten selv, har svensk personale erfaret, at 20 minutters gyngning i stolen fra Wellness Nordic nogenlunde modsvarer 5 mg Sobril. En samlet vurdering af ThevoChair er, at den falder ind mellem to kategorier, hvor den er en hybrid mellem et hjælpemiddel og almindeligt inventar. Det er en rigtig god stol og beboerne benytter den gerne, men som hjælpemiddel kan vi ikke på grundlag af forsøget med stolen entydigt pege på at den har den ønskede effekt. Her vil vi i stedet fremhæve gyngestolen fra Wellness Nordic, der ser ud til at have en direkte og konstaterbar virkning på nogle af de demente beboere. De organisatoriske konsekvenser ved at benytte ThevoChair er begrænsede, både i forhold til den indsats der skal ydes og i forhold til de gevinster den giver organisationen. Man skal være opmærksom på at demente ikke nødvendigvis selv opsøger gyngestole og derfor skal alt personalet have viden om og forståelse for hvordan gyngestole virker og initiere at de bliver brugt efter hensigten. Der ligger således en informationsopgave i at få bredt viden ud i hele organisationen og samtidig få oplyst pårørende om de nye muligheder, som brug af f.eks. ThevoChair betyder. De økonomiske konsekvenser ved at benytte ThevoChair er ikke mulige at gøre op. Stolen koster kroner, mens det ikke giver nogen mening at identificere forventede besparelser på personaletid som en direkte konsekvens af øget brug af denne stol. Administrationens anbefaling er, at vi fortsætter med at benytte de to ThevoChair stole der er indkøbt. De gør ingen skade og de fungerer godt som supplement til andre stole i fællesarealerne. Så de kan betragtes som godt indkøbt inventar. Det er væsentligt at der er et varieret udbud af stole og aktiviteter i fællesrum og derfor spiller stolen en positiv rolle også fremadrettet. Men administrationen vil samtidig gøre opmærksom på, at området er inde i en spændende udvikling, som gyngestolen fra Wellness Nordic fint illustrerer. Derfor er det administrationens anbefaling at vi følger udviklingen og hvis der inden for den nærmeste fremtid viser sig en stol på markedet der både i pris og effekt virker fordelagtig, vil administrationen søge midler til at afprøve en eller flere stole, så Lejre Kommune kan tilbyde gyngeterapi i fremtiden. 9

254 4) Paro-sæler Figur 5 Paro-sæl får og giver opmærksomhed - foto fra Kristeligt dagblad Paro-sælen er en terapeutisk robot formet som en sød babysæl. Dens formål er at knytte følelsesmæssig kontakt til mennesker og på den måde opnå en beroligende effekt, på linje med den effekt levende dyr kan have. Den japanske sæl har vagt stor opmærksomhed i hele verden, siden den første gang blev fremvist til offentligheden i Det er dog først inden for de seneste år at sælen for alvor har gjort sin entré på markedet efter en lang udviklingsperiode, hvor man fra producenten har udviklet særlige lyde og responssystemer, der reagere på berøring, lys, lyd, temperatur og hvordan sælen er placeret. Sælen kan genkende forskellige lyde, så den over tid kan lærer at genkende særlige personer på deres stemme og lære at genkende eget navn. Sælen har udviklet et sæt reaktionsmønstre som glæde, overraskelse eller vrede, så den kan reagere passende i forskellige situationer og den har en indkodet døgnrytme som primært gør den aktiv i dagtimerne. Eksempel Frida Før: Frida er ramt af en massiv udgave af demens. Hun har til tider en meget råbende og urolig adfærd. Efter: Når Frida er urolig og råbende reagere hun spontant positivt på parsælen Puk. Den fanger straks hendes opmærksomhed, hun bliver fokuseret og holder øjenkontakt og når hun får den i hænderne falder hun til ro og bliver afslappet. Note: Frida er et opdigtet navn, men udsagnene refererer til en rigtig person. Modelfoto. Det blev tidligt i projektperioden besluttet at indkøbe 2 sæler og to medarbejdere Figur 6 Tidl. Gruppeleder Tina Kjeldsen med Paro-sælen "Puk" der sover en god del af dagen eget foto. samt en gruppeleder har været på et kursus, så de nu er certificerede brugere af teknologien. I forbindelse med certificeringsforløbet erkendte de involverede deltagere, at sælen har en række potentialer som led i det faglige arbejde med demente og at der derfor var behov at tage aktiv stilling til hvad sælen skal bruges til i hvilke specifikke situationer. Inden Paro-sælen blev introduceret på plejecenteret blev der aktivt taget stilling til, hvordan sælen skulle introduceres for beboerne og pårørende (hvilket skete d. 4. september 2012) og der blev lagt en strategi for hvordan personalet skulle tolke og reagere på den umiddelbare adfærd den enkelte beboer viste robotten. Paro-sælen har potentialer til at bidrage inden for områderne hygiejne, afasi, overfor depressiv adfærd, selvdestruktiv adfærd og i forbindelse med psykiske adfærdsmønstre forbundet med demens (Note: BPSD: Behavioral and Psycological Symptoms of Dementia). Det certificerede personale lavede en plan for hvordan re- 10

255 aktioner inden for de enkelte effektområder skulle registreres, dokumenteres og løbende evalueres. Intentionerne med Paro-sælen var som det fremgår ganske store og set i bakspejlet også større end der på daværende tidspunkt var kapacitet til at realisere. Det viste sig således vanskeligt at gennemføre de ønskede målinger i praksis og med hverdagens øvrige væsentlige gøremål, blev det klart at ambitionerne måtte tilpasses virkeligheden på Bøgebakken. I dag bruges de to sæler derfor mere efter behov på beboere, hvor man har erfaret at sælerne har en gavnlig effekt. I et enkelt tilfælde er der en beboer, der selv opsøger sælen og taler til den, når han kommer forbi, men i de fleste tilfælde benyttes sælerne kun hvis personalet bedømmer at situationen er passende og hvis de husker at bruge sælerne. De to ansatte der er certificeret i at bruge sælerne bruger dem en god del og arbejder på at få deres kollegaer til at huske at inddrage sælerne, når behovet opstår. Paro-sælen har en række potentialer, der ikke systematisk har været anvendt på nuværende tidspunkt. De enkle anvendelsesområder som at konstatere hvordan de enkelte beboere reagere på sælen og inddrage sælen når personalet vurderer, at der er et konkret kortsigtet behov, hvor sælen kan have en gavnlig effekt, er blevet gennemført og sælen bruges på denne måde i praksis. De mere avancerede anvendelser, hvor man skal arbejde meget bevist med den enkelte beboer i en række forskelligartede situationer, mangler fortsat at blive udfoldet. Denne erkendelse har været en væsentlig erfaring at tage med fremover, både i forhold til arbejdet videre med Paro-sælen og i det hele taget i arbejdet med velfærdteknologi. Parosælen har vist, at teknologien i dette tilfælde ikke blot er et supplement i pasning og pleje af demente, men faktisk går direkte ind og bliver et fagligt redskab i behandlingen. I dette tilfælde er det væsentligt, at det er den faglige tilgang til de demente, der styrer den måde vi tilrettelægger arbejdet på, frem for at det er de teknologiske potentialer, der bestemmer den faglige retning. Særligt de certificerede medarbejdere har stor opmærksomhed på hvad sælerne kan bidrage til, men har samtidig erkendt, at disse potentialer skal inddrages hvor de er relevante og når de i øvrigt passer ind i den faglige udvikling der sker på området. Da det fra starten i projektet blev slået fast, at sælen alene er et supplement der ikke erstatter kontakten mellem personale og beboerne, har det været relevant ikke at blive revet med at sælens mange anvendelsesmuligheder, men snarere bruge den afmålt og bygge på anvendelsen hen ad vejen. De organisatoriske konsekvenser ved at benytte Paro-sæler kom noget bag på projektet og i starten kom projektet til at vokse sig mere ambitiøst end organisationen havde kræfter til at løfte. Heldigvis opstod erkendelsen hurtigt, at projektet var ved at blive for stort sat op og derfor kom til at gå ud over kerneopgaverne. Den slags erfaringer har det med at tage luften lidt ud af projekter, men heldigvis formåede det engagerede personale at holde fast i 11

256 at sælerne har en umiddelbar og positiv effekt på visse demente og i dag ser det ud til at sælerne indgår naturligt i arbejdet uden at påføre organisationen de store ændringer. Fremover vil anvendelsesområdet langsomt blive udvidet og indskrænket i forhold til en faglig vurdering af om beboerne kan opleve direkte positive effekter. De økonomiske konsekvenser ved at benytte Paro-sæler er behersket. Sælen koster kroner at indkøbe og den forudsætter uddannet personale og sidemandsoplæring. De afledte effekter af at benytte sælen kan ikke gøres direkte op i sparet tid, men i de tilfælde hvor sælen har en afdæmpende funktion, bidrager den til bedre oplevet kvalitet hos den demente og det bidrager positivt til forbedret arbejdsmiljø for alle. Dette frigiver tid for personalet til at arbejde fagligt. Administrationens anbefaling er, at Bøgebakken holder fast i de to sæler der er investeret i og at det certificerede personale arbejder videre med at benytte dem i det socialpædagogiske arbejde. I stedet for at betragte den afdæmpede brug af sælerne som en negativ erfaring, anbefaler administrationen at fokuserer på at det er lykkes at få integreret sælerne i det daglige arbejde og at der er gode muligheder for at udvide brugen i et tempo som organisationen kan holde til. Da projektet startede, blev det konstateret at selv den mindste positive påvirkning til øgning af livskvalitet er en succes. Efter denne målestok er projektet en stor succes. 12

257 5) Løftepuder Løftepuder er et hjælpemiddel til at løfte personer der ligger ned. Puden lægges ind under personen og der pumpes luft ind i puden via en kompressor så pudens luftkamre fyldes Figur 8 Løftepuder pumpes op med luft og løfter en person der er faldet - modelfoto op, et efter et. Man kan på den måde styre hvor højt personen skal løftes op. Løftepuder blev en del af teknologiprojektet tidligt i forløbet, da projektet startede på et tidspunkt, hvor der var meget fokus på netop løftepuder og hvordan teknikken gør det enkelt for personalet at assistere en borger der er faldet i eget hjem. Derfor blev en leverandør kontaktet og en konsulent fra firmaet Borringia kom forbi og demonstrerede deres model ELK. Inden indkøb af løftepuder var praksis i forbindelse med fald i eget hjem 4, at vores personale kontaktede brandvæsnet, som sendte brandmænd til hjemmet som hjalp borgeren op at sidde. Nogle gange kunne brandvæsnet komme relativt hurtigt, men oftest betød det at borgeren skulle ligge mellem en halv og en hel time og vente på at hjælpen nåede frem. I dag henter personalet løftepuden fra ældrecenteret eller tilkalder ekstra hjælp fra en kollega eller leder, der henter udstyret i distriktets plejecenter. Inden for meget kort tid, kommer en hjælper med erfaring i at bruge løftepude ud til hjemmet og i fællesskab kan to personer på meget kort tid få borgeren op at sidde, hvor den ene plejer støtter borgeren, mens den anden betjener udstyret. Plejerne oplever, at borgerne i eget hjem der er fal- Eget foto Figur 7 Aino Lybæk sikre sig løbende at udstyret virker og er klar til brug. det, har taget meget godt imod det nye udstyr. Det virker både spændende og meget trygt, da det bliver håndteret af folk borgeren i forvejen kender og det foregår under rolige og udramatiske omstændigheder. Samtidig er det en stor lettelse at udstyret kan komme meget hurtigt frem uden unødig ventetid, der ellers bidrager til ængstelse og mere smerte på den 4 Både før og i dag håndteres alene fald som vores eget personale kan håndtere. Hvis der er sket større skade, kontaktes først sygepleje og siden ambulance, hvis det er nødvendigt. Men en række fald er ikke så alvorlige og kan håndteres af plejepersonalet. 13

258 del af kroppen der har taget imod faldet. Løftepuder er nu en fuldt integreret del af det udstyr plejerne har til rådighed. De organisatoriske konsekvenser ved at benytte løftepuder er meget begrænsede. Hjælpemidlet forudsætter en kort indføring i hvordan teknikken fungerer og forudsætter derudover, at personalet ude hos borgerne er opmærksomme på at vi har udstyret, så de ikke skal kontakte brandvæsnet, men blot ringe til det nærmeste plejecenter. De økonomiske konsekvenser ved at benytte løftepuder er heldigvis ikke meget store. Det skyldes, at der trods alt ikke er så mange fald i eget hjem. Men for hver gang der er et fald, spare man en engangsudgift på ca kr., som Brandvæsnet skal have for at hjælpe. Derudover bruger man meget ekstra tid på at vente på Eksempel Verner Verner er faldet en del gange både før og efter vi fik løftepuder. Før: Verner var faldet om natten, da han skulle op for at gå på toilettet. Vores plejepersonale fandt ham liggende på gulvet i soveværelset midt på formiddagen, hvor han havde ligget i 5 timer. Han havde smerte, men ikke brækket noget. Derfor blev Hvalsø Brandvæsen tilkaldt. Sammen med plejeren ventede Verner nu yderligere 2½ time, før to store mænd kom til og i løbet af ganske få øjeblikke havde fået ham op at sidde i en stol, hvorefter brandmændene forsvandt igen. Verner husker oplevelsen som meget forvirrende og noget utrygt. Efter at have ventet i meget lang tid, kom der pludselig to fremmede ind i hans hus og før han nåede at opdage så meget sad han i sin stol og så var de væk. Efter: Verner faldt kort efter at vi fik løftepuden, igen om natten i forbindelse med toiletbesøg. Også denne gang lå han på gulvet om morgenen, da han fik besøg af sin normale plejer. Hun ringede straks til Aino, der allerede 8 minutter senere var fremme med løftepuden. Mens Verner fik en kort snak med plejeren, fil Aino udstyret frem og ved fælles hjælp kom Verner ind under den tomme pude. Plejeren støttede Verner imens Aino i løbet af under et minut fik pumpet de første tre kamre op, så Verner sad solidt og godt. Det gik meget stærkt, men Verner var meget optaget af hvad der skete omkring ham og han var tydeligt imponeret af udstyret. Mens han blev løftet op fik han en livlig snak med plejeren om det smarte nye udstyr og hvor meget hurtigere det var, end dengang han selv pumpede luftmadrassen op som spejder. Verner var i det hele taget meget med på hvad der skete og det foregik i meget trygge rammer, med folk han i forvejen kendte. Note: Verner er et opdigtet navn. På billedet ses Aino Lybæk, der netop har fortalt historien om Verner. hjælpen, når man er afhængig af hjælp udefra. Så udstyret har tjent sig selv ind igen allerede efter 5-6 fald og giver samtidig en både hurtigere respons og en bedre samlet oplevelse for borgeren der er faldet. Administrationens anbefalinger er, at vi fortsætter med at benytte løftepuder på alle plejecentre i kommunen fremover. Løftepuderne findes på Hvalsø Ældrecenter, på Bøgebakken og på Grønnehave og bruges herfra til at servicere kommunens distrikter. Personalet peger på, at også Ammershøj med fordel kunne indkøbe og have en løftepude stående, så kommunen er bedst muligt dækket ind. Derudover anbefaler administrationen, at vi betragter løftepuder som et blivende støtteredskab, så vi har mulighed for at supplere beholdningen op, efterhånden som de nuværende løftepuder bliver slidt op. 14

259 6) Robotstøvsuger Robotstøvsugeren er måske den mest kendte velfærdsteknologiske løsning på markedet i dag, fordi teknologien både appellere til private forbrugere og indgår som velfærdsteknologi inden for ældreomsorgen. Som teknologi er robotstøvsugeren svær at komme udenom, fordi det er lykkes at få et kommercielt gennembrud og skabe et stort marked med flere konkurrerende produkter, faldende priser og stigende kvalitet i løsningerne. Derfor var det oplagt, at teste robotstøvsugere i projektet på Bøgebakken, for at se om robotstøvsugere på nuvæ- Figur 9 Robotstøvsuger i aktion - modelfoto rende tidspunkt er relevante at bruge i et plejecenter. Da projektet startede valgte kommune at teste to forskellige modeller (iclebo Smart og Indream Neato XV-15) med hver deres egenskaber. Kommunen lavede en aftale med en leverandør om, at vi kunne låne et antal robotstøvsugere i testperioden, uden at vi forpligtede os til at indkøbe dem. I forbindelse med testen blev der formuleret en række forventninger til hvad effekten ville være. De oprindelige succeskriterier for testen af robotstøvsugere var, at det ville være muligt at nedbringe mængden af manuel støvsugning, at det ville være enkelt at betjene, rengøre og vedligeholde robotterne, at de ville være egnede i både fællesrum og i beboernes lejligheder og endeligt, at robotstøvsugerne efter en indkøringsperiode, ville indgå som naturlig og fast del af den daglige rengøring. Den mindre model iclebo Smart har både været testet på fællesarealer (i fællesstuer, mødelokaler, indgangsparti, aktivitetsrum og på gangarealer) og været afprøvet gennem længere tid i en enkelt lejlighed. Samlet set har oplevelsen været, at iclebo ikke Figur 10 iclebo Smart - modelfoto har opfyldt forventningerne. I fællesrum har erfaringen været, at personalet måtte bruge længere tid på at finde nogle permanente løsninger for ledninger og dagligt måtte bruge tid på at fjerne eller flytte inventar for overhovedet at kunne støvsuge. Alene dette har taget lige så lang tid som det normalt tager at støvsuge lokalet med en konventionel støvsuger. Rensningen og rengøring af iclebo Smart tager desværre en hel del længere tid end at skifte støvsugerposer på konventionelle støvsugere og har vist sig at være et beskidt job, da man kommer i direkte kontakt med støvpartiklerne under rensning. Desuden er der nogle typer forhindringer i fællesrum som robotten ikke magter tilfredsstilende, eksempelvis ben på motionscykler, borde med skinner, eller lister langs terrassedøre. Så vores erfaringer 15

260 med iclebo på fællesarealer er, at denne model ikke lever op til forventningen og ikke er brugbar til aflastning eller direkte erstatning af rengøringspersonale. På de lange gangarealer, hvor der ikke er så mange forstyrrende møbler og andre forhindringer, klare robotten sig dog bedre. iclebo har ligeledes været testet i en lejlighed og konklusionen er, at den testede robot ikke Figur 11 Indream Neato på arbejde - Modelfoto egner sig i en normal lejlighed i plejecentret. Først og fremmest falder det tilbage på kvaliteten af den støvsugning, der er gennemført, hvor der er flere eksempler på at støvsugeren overser nullermænd flere dage i træk og i stedet for at suge det op, har det skubbet rundt på snavset. Vedligeholdelsen viste sig også at være kritisk. Man skal både rengøre lejer på hjul og fejebørster og man skal hyppigt tømme maskinen, hvilket spreder støv og snavs i processen. Projektet testede ligeledes en modellen Indream Neato, der er baseret på laserteknologi. Robotten scanner et rum inden den starter og danner et billede over hvor der er forhindringer, så den kan lave en effektiv støvsugningsrute. Motoren er kraftig og teknikken er god til at få både det løse snavs og snavs der har sat sig fast suget op. Resultaterne med denne model er derfor tilfredsstillende. Det største problem med denne støvsuger og det der gør at den ikke har vundet indpas er, at modellen har et uacceptabelt støjniveau der gør den ganske uegnet til at være i brug, mens mennesker opholder sig i samme lokale. Støjniveauet gør samtidig, at robotten ikke kan køre i fællesarealer tæt ved lejlighederne, da de vil forstyrre nattesøvnen. Indream Neato vurderes dog at være et godt supplement til rengøring af de lange gangarealer, hvor det kan erstatte daglig mobning på dage hvor vejrliget ikke nødvendiggøre ekstra rengøring. Når vi således skal se tilbage på hvad vore egne erfaringer fra Bøgebakken fortæller os, så er hovedpointen, at de testede modeller under de omstændigheder vi testede det på, ikke gav en umiddelbar gevinst. Vi er dog opmærksomme på, at teknologien udvikler sig hastigt på dette område og forventningen til fremtiden er, at der fremover vil komme bedre løsninger på markedet samtidig med at vi vil blive mere klare på, hvor vi kan have forventninger til at finde brugbare gevinster ved at bruge robotstøvsugere. Vi har med andre ord ikke konkluderet at robotstøvsugere ikke vil være en gevinst, men alene er kommet frem til at vi ikke inden for dette projekt endnu har fundet den rette blanding af modeller og anvendelsesområder. De organisatoriske konsekvenser ved at benytte robotstøvsugeren afhænger af hvordan omfanget af opgaven defineres. I bilag 1 beskrives dette aspekt nærmere. Vurderingen tager sit afsæt i, at robotstøvsugning på plejecentre først og fremmest tænkes ind på fællesarealer, mens der ikke tænkes i de individuelle boliger i plejecentrene, ligesom der ikke ses 16

261 på robotstøvsugere i private hjem. Indførelse af robotstøvsugning i fællesarealer på plejecentrene vil hovedsageligt have betydning for centrenes ledelse, der skal definere opgaven mere konkret. De personalegrupper der i dag varetager støvsugning i fællesarealer og de personalegrupper der forventes at have ansvaret i fremtiden, skal involveres og de kommende rutiner skal tilrettelægges. Det er således vigtigt at tænke indførelsen af robotstøvsugere som en lille organisationsjustering, frem for at tro at ændringerne sker af sig selv. De økonomiske konsekvenser ved at benytte robotstøvsugere i et større omfang er ikke tilstrækkeligt afdækket på nuværende tidspunkt. I bilag 1 beskrives det, at der er et potentiale for i bedste fald inden for ca. 1½ år at opnå en gevinstrealisering svarende til beløbet på det investerede udstyr, hvilket således skulle give en direkte besparelse i de efterfølgende år. I værste fald vil investeringen først blive realiseret efter ca. 5 år, hvilket svare til den tid udstyret forventes at være afskrevet på under alle omstændigheder. Administrationens anbefaling er, at vi følger teknologiens udvikling de næste år og afstår fra at indkøbe robotstøvsugere på nuværende tidspunkt. Administrationen mener ikke vi på nuværende tidspunkt skal satse på at gennemføre større investeringer inden for robotstøvsugning, men at vi skal afvente at teknologien er blevet lidt mere moden og at prisen er faldet yderligere. I mellemtiden vil administrationen gå tættere på at få afdækket, hvordan vore udgifter til rengøring fordeler sig over de relevante områder og på den måde skaffe os et klart overblik over potentialet for at realisere en gevinst. 17

262 7) Robotgulvvasker Figur 12 Gulvvasker fra irobot - modelfoto Der er i forbindelse med det samlede projekt også indkøbt en robot gulvvasker. Tanken var at den på linje med robotstøvsugeren skulle afprøves med henblik på at vurdere dens potentiale for kommunen. Desværre viste det sig at denne test faldt sammen med nogle investeringer i store industri-gulvvaskere som nu bruges til gulvvask på Bøgebakken. I stedet for at indkøbe flere robotter og teste dem videre, valgte projektet derfor at standse testningen af robotgulvvaskere. De organisatoriske konsekvenser ved at teste robotgulvvasker har været, at organisationen er blevet mindet om, at man inden test af ny teknologi inden for specifikke arbejdsområder, skal sikre sig at det ikke kollidere med andre investeringer foretaget i andre dele af organisationen. Da problemet blev erkendt blev der heldigvis straks truffet den beslutning, at indeværende projekt og dets minimale investering ikke skulle spænde ben for den større investering i bedre arbejdsredskaber til gulvvask. De økonomiske konsekvenser ved at benytte robotgulvvasker har været minimale, da Lejre Kommune på forhånd havde sikret sig, at udstyret i første omgang blev stillet gratis til rådighed for projektet i en kortere testperiode. Da kommunen valgte ikke at gå videre med projektet, har det derfor ikke kostet projektet noget. Administrationens anbefaling er, at afvente udviklingen på markedet for robot gulvvaskere og indtil da ikke foretage os yderligere på dette område. 18

263 8) Vasketoilet Figur 13 Velfærdsteknologisk badeværelse med hæve/sænke modul til toilet, fuldautomatisk vasketoilet og hæve/sænke håndvask - modelfoto Indenfor projektrammen, har Bøgebakken også gjort sig de første erfaringer med afprøvning af et bidet/vasketoilet. Ideen med den slags toiletter er, at brugeren ved hjælp af en fjernbetjening kan styre, at man bliver spulet ren og derefter tørret automatisk, når man har besørget sig. Vasketoilettet kan samtidig suge lugt væk og levere en meget hygiejnisk rengøring. Lejre Kommune valgte Figur 14 Bidet fra Coway, monteres på eksisterende toilet - modelfoto at afprøve vasketoiletter, først og fremmest fordi det passer ind i kommunens syn på, at borgerne skal hjælpes til at være selvhjulpne. Vasketoilettet er et væsentligt hjælpemiddel for personer, der alternativt skal have hjælp til at vaske sig efter toilette, da det er en værdig løsning for alle parter. Samtidig betyder det også, at der frigives tid til personalet. Da Lejre Kommune skulle i gang med projektet blev der i første omgang researchet på hvad der i forvejen er af erfaringer og viden om området. Det var væsentligt at få indsnævret hvad det er for en målgruppe der er relevant og hvilke teknologier og specifikke modeller der er velegnede på markedet. I grove træk kan vasketoiletterne inddeles i vasketoiletter der sættes direkte på eksisterende toiletter og modeller der erstatter konventionelle toiletter. Inden for begge typer toiletter kan man så yderligere tilføje hæve/sænkefunktion, så borgere der har gangbesvær også har mulighed for at blive selvhjulpne. Kommunen har behov for at have en bred viden om hvad der findes på markedet, for at sikre at man visiterer på det rette niveau og matcher borgerens behov med de fysiske omstændigheder i det badeværelse borgeren benytter i forhold til den eksisterende teknologi. 19

264 I projektet oplevede vi således, at den sit-on-top model vi havde foretrukket ikke passede til de fysiske dimensioner på de indkøbte toiletter der er på Bøgebakken og derfor skulle vi vælge om vi skulle udskifte alle toiletter til en standardmodel eller skifte til et nyt integreret toilet. Derudover skal man forholde sig både til baderummets fysiske dimensioner (er der i det hele taget plads, er afstanden mellem bad og toilet som loven foreskriver, kan der installeres el-førende ledninger osv.) og til borgernes vægt, som kan være en begrænsning. Figur 15 Integreret vasketoilet - modelfoto Vasketoiletter er en del af regeringens og regionernes udrulningsplaner for de kommende år og det betyder, at alle kommuner inden 2017 skal have planen fuldt indfaset. Dette gør dels at vi i Lejre Kommune skal bygge videre på de erfaringer vi hidtil har gjort os, men det betyder også at det er muligt at få hjælp til at samle viden om området. Eksempelvis har Teknologisk Institut fokus på vasketoiletter og tilbyder kurser i teknologien og erfaringsopsamling om visitation og implementering. Lejre Kommune deltog derfor i et af instituttets kurser, inden vi gik videre med projektet. Af praktiske årsager er projektet ikke kommet så langt som vi kunne ønske os. Det var tanken at det skulle være afprøvet i 2 huse på Bøgebakken, men hidtil har vi alene opnået erfaringer i et enkelt hus benyttet på en enkelt testperson. Derfor skal der arbejdes videre med at få dette delprojekt udrullet. De organisatoriske konsekvenser ved at udrulle vasketoiletter til at indgå på linje med andre hjælpemidler i visitationen involvere en faglig funderet visitation, der kan spotte om borgeren med stor sandsynlighed vil kunne få glæde og gavn af vasketoilet. Samtidig kræver det en faglig vurdering af den fysiske lokalitet hvor vasketoilettet skal benyttes, så installationen er lovlig. Og endelig skal kommunen holde sig opdateret på hvad der er af modeller og mulige støtteanordninger (eksempelvis hæve/sænke toiletter) for at få mest mulig effekt ud af visiteringen. Det betyder, at kommunens visitatorer skal klædes fagligt på og at der skal laves en ordning med eksempelvis en leverandør om at gennemføre den fysiske vurdering, inden en endelig visitation kan gennemføres og sagen kan påbegyndes. De økonomiske konsekvenser ved at benytte vasketoilet afhænger entydigt af i hvilken udstrækning de udrulles, altså hvad det er for borgere der visiteres til vasketoiletterne. So- 20

265 cialstyrelsen 5 lavede i 2012 en afdækning af konsekvenserne ved udrulning af vasketoiletter blandt borgere i eget hjem. Rapporten kan fremvise eksempler hvor en investering på kroner i vasketoilet allerede inden for ca. 8 uger er tilbagebetalt i form af sparede timer til personale. Rapporten kan dog også vise mere moderate eksempler på tilbagebetalingsrater, gående fra ca. 16 måneder og op til 3 år. Og endelig er der eksempler, hvor vasketoiletter faktisk forlænger den tid der skal bruges på hjælp. Så udgangspunktet er, at screeningen i visitationen er helt afgørende for om man kan få en optimal eller acceptabel tilbagebetaling. Hvis Lejre Kommune kan være dygtige til at spotte de rette borgere, er der solide besparelser at hente også hvis teknologien bredes ud fra plejecentre til private hjem. Administrationens anbefaling er, at brugen af vasketoilet fremover indgår på linje med andre visiterede hjælpemidler, som en fast del af det sortiment visitationen kan trække på. Dette gælder både på plejecentrene og i eget hjem. I eget hjem skal man være opmærksomme på om det er muligt at montere en "sit-on-top"-model. Hvis det ikke er muligt anbefales det, at supplere med brugerbetaling for udskiftning af toilettype, hvorefter kommunen betaler for det påmonterede vasketoilet. Desuden anbefales det, at vasketoiletter kun tildeles borgere, der magter og er motiveret for at benytte hjælpemidlet. Dette kræver en grundig visitation og en individuel vurdering. Erfaringerne fra andre kommuner viser, at der er store potentialer i at benytte vasketoiletter for de rette personer, hvorimod der ingen gevinst er, hvis borgerne ikke kan eller vil udnytte vasketoiletterne fuldt ud. For at forankre vores viden om vasketoiletter, anbefales det at den ressourceperson som hidtil har arbejdet med projektet fortsætter med at udrulle projektet indenfor udvalgte områder i Bøgebakken og at dette arbejde støttes af en udviklingskonsulent fra CVO, så der er den fornødne faglige opbakning til at komme videre med dette element. 5 Demonstrationsprojekt Ældre- og handikapvenlige toiletter, Socialstyrelsen, juni Kan downloades på: 21

266 9) Loftlifte til forflytning Figur 16 Loftliften kører på en skinne, så man kan flytte personer eksempelvis fra en kørestol til et toilet - modelfoto Loftlifte til forflytning er et hjælpemiddel til at støtte og løfte besværede personer mellem faste positioner. Loftliften er monteret på en skinne og liften kan hejses op og ned. På liften er der monteret et forflytningsåg, hvorpå der sættes et sejl. Forflytning har både et stærkt potentiale for at støtte borgeren på en god måde og støtte personalet i at løfte korrekt. Forflytning med loftlift kan føre til at man går fra at være to personer der hjælper borgeren med at blive flyttet, til at man kun behøver en enkelt hjælper. Det kan også betyde, at den direkte kontakt mellem borger og hjælper i forflytningssituationen bliver styrket, da borgerne ikke vil opleve at to hjælpere taler hen over hovedet på borgeren. Lejre Kommune har indgået i et tværkommunalt samarbejde med 7 andre kommuner i regionen, hvor Lejre Kommune fik lov til at deltage som observatør, for at kunne drage nytte af de øvrige kommuners erfaringer inden for området forflytning. Dette arbejde er afsluttet og de erfaringer samarbejdet gav, har været drøftet internt i Center for Velfærd & Omsorg i december Op til denne drøftelse har der været udarbejdet et forslag til et nyt kommissorium for et projekt om at udbrede brugen af forflytning større dele af kommunens plejecentre. Kommissoriet tager afsæt i, at der med tiden bliver behov for at lave en konkret forflytningspolitik for kommunen, og at der herefter skal laves en konkret handlingsplan der sikre den organisatoriske forankring og opkvalificering af det personale, der skal arbejde med forflytning fremover. Grunden til at det skønnes nødvendigt at lave et nyt kommissorium er, at den gode forflytning i Lejre Kommune, kan være et meget omfattende projekt der indeholder en større økonomisk investering i både fysisk udstyr og i en stor uddannelsesindsats med efterfølgende vedligeholdelse for en lang række ansatte i kommunen. Forventningen til ambitionen om den gode forflytning er fortsat positiv, selvom de økonomiske aspekter ikke er tilstrækkeligt afdækket. De organisatoriske konsekvenser ved at benytte forflytning i større udstrækning er, at der skal udarbejdes en samlet forflytningspolitik i kommunen og at der for hver borger, der skal forflyttes, skal udarbejdes en konkret beskrivelse af hvordan netop denne person skal forflyttes. Den individuelle forflytningsplan skal være kendt af de hjælpere der foretager forflytningen, så forflytningen bliver foretaget korrekt og ikke leder til arbejdsrelaterede ska- 22

267 der. Derfor vil der være en hel del uddannelse og efterfølgende vedligeholdelse af kompetencer og plejecentrene skal have en plan for hvordan arbejdet og ansvaret organiseres hensigtsmæssigt. Erfaringerne fra de øvrige kommuner i regionen der har arbejdet med forflytning viser, at forflytning, hvor man går fra 2:1 har gode potentialer, både i forhold til kvaliteten for borgerne og i forhold til anvendelsen af personaleressourcer i plejecentrene. De økonomiske konsekvenser ved at udbrede den gode forflytning ved hjælp af loftlifte er endnu ikke udfoldet, men indeholder på den ene side investering i fysisk udstyr, i uddannelse (suppleret med vikardækning) og i udarbejdelsen af individuelle planer for den enkelte forflytning, samt i at definere og fastholde arbejdets organisering. De direkte økonomiske gevinster vil skulle findes på den tid som personalet samlet set kan spare ved at gå fra 2:1 person ved forflytning. Derudover vil der være en gevinst i at kvaliteten for borgeren øges, når man går fra to plejere til en plejer i forflytningen, fordi borgeren i højere grad vil være i centrum. Administrationens anbefalinger er, at vi arbejder videre med forflytning inden for de rammer der allerede er etableret. Center for Velfærd & Omsorg anbefaler, at der afsættes midler til at uddanne plejepersonalet i basal forflytningsteknik. Endvidere bør plejepersonalet uddannes i at kunne vurdere, samt forflytte en borger via loftlift af én enkelt person i overensstemmelse med den korrekte arbejdsstilling. 23

268 10) Samlede erfaringer fra hele projektet Projektet har været godt til at illustrere hvor bredt feltet velfærdsteknologi rent faktisk er. De løsninger vi har afprøvet inden for dette samlede projekt indeholder teknologi, der er beregnet på at have en terapeutisk effekt og derfor indgår som en støtte i et fagligt arbejde, mens andre teknologier byder ind i forhold til hverdagsrehabiliteringen og hjælp til selvhjælp, men andet igen først og fremmest sigter på at skabe effektiviseringer ved at aflaste personalet. Derfor er det væsentligt at de enkelte teknologier bedømmes ud fra hvilken funktion de tjener og at deres succes ikke alene betragtes ud fra potentialet for at opnå en økonomisk gevinst. Projektet har også vist os, at man på forhånd bør gøre sig tanker om hvad indførelsen af ny teknologi kan have i forhold til personalets arbejdsgange og faglige arbejde. Madrassen var et godt eksempel på at nogle teknologier, brugt i den rette sammenhæng kan have en stor positiv effekt uden at belaste eller presse organisationen på nogen nævneværdig måde. Omvendt har Paro-sælen vist os, at anden teknologi kan have store konsekvenser for organisationen, mens de vedvarende positive effekter ikke er så synlige. I nedenstående model har vi forsøgt at illustrere hvordan forskellige velfærdsteknologier vi har testet inden for de seneste år falder ud i forhold til effekt og organisatorisk konsekvens. Figur 17 Effekt vs. konsekvens. Egen model 24

269 I den udstrækning Lejre Kommune formår at identificere teknologier, der som madrasserne eller løftepuderne kan tilbyde en stor effekt og en overskuelig betydning for administrationen, vil dette være at betragte som lavt hængende frugter i den velfærdsteknologiske have. Derfor vil kommunen være meget indstillet på at afprøve teknologier inden for denne kategori. Ligeledes vil kommunen være opmærksom på teknologier, der måske ikke har den helt store effekt, men hvor indsatsen heller ikke er særligt indgribende. Den slags projekter er lette at teste og hvis det viser sig at effekterne er realiserbare, vil det være enkelt at gå videre af den vej. Omvendt vil vi også være meget opmærksomme på teknologier, som kræver store organisatoriske tiltag og hvor effekten ikke entydigt peger på at vi kan hente en gevinst. Det vil typisk være projekter vi afstår fra at teste og hvor vi vil anbefale, at vi blot følger udviklingen på området for at se om teknologien modnes så den bliver mere interessant. De områder hvor vi fremover skal bruge mest energi, vil være på projekter der både indeholder større organisatoriske forandringer og samtidig indeholder store potentialer for positive effekter. I administrationen er vi meget opmærksomme på at det er inden for dette område, at vi på den ene side kan forvente at finde store besparelser og give kvalitetsløft, men at det også er inden for dette område, at vi for alvor kan gøre skade på basisorganisationen og hvor vi skal tænke os godt om, før vi påbegynder en organisationstilpasning efter de krav teknologien byder. Selvom der er gode potentialer, er der klare grænser for hvor mange samtidige organisatoriske ændringer eksempelvis et plejecenter kan overkomme og samtidig levere en høj kvalitet og et sundt arbejdsklima. Når det så er sagt, er det dog samtidig administrationens opfattelse, at situationen de næste mange år fremover vil udfordre os på det organisatoriske og at forandringer er en permanet tilstand. Derfor skal vi blive dygtige til at håndtere ændringsprocesser og sikre at vi fokusere på de vigtigste elementer. I nogle projekter har vi været mere fokuseret på at registrere og dokumentere end vi har på at skabe tydelig ledelse og sætte rammerne for hvad vi ville med projektet, så medarbejdere opnåede klarhed over hvad projektet er til for og hvad vi har af forventninger til medarbejderne, når projektet køre og efterfølgende, hvis teknologien skal implementeres bredt. Endelig har vi af projekterne lært, at vi i højere grad må basere nogle af vore beslutninger om velfærdsteknologi på andre kommuners erfaringer og anbefalinger fra styrelser og institutter, frem for selv at teste samtlige teknologiske langvindinger, for at finde ud af om de vil fungere i vores kommune. Vores kapacitet til at teste og behandle data på en struktureret måde er begrænset og det ligger langt ud over kommunens kernekompetence. 25

270 11) Projektets økonomi Projektet med afprøvning af velfærdsteknologi på Bøgebakken blev i 2011 bevilget en samlet ramme på kroner og det stod projektet frit for at udvælge og teste passende velfærdteknologier i løbet af projektperioden. Der har været afholdt udgifter til projektet i både 2012 og 2013 og udgifterne fordeler sig på følgende: Pulje til velfærdsteknologi ,00 2 stk. Paro-sæler ,00 Kursus i brug af Paro-Sæl ,40 Løn ifm. Paro-Sæl 801,80 3 løftepuder ,00 Løn ifm. løftepuder 368,00 4 ThevoVital madras + 2 ThevoChair ,50 6 ThevoVital madras ,00 Loftskinner og loftlifte ,00 Temadag om el-badestole 1.950,00 Welltec Coway toilet ,00 Samlet forbrug ,70 Resterende beløb ,30 Projektet har således ikke udnyttet den fulde ramme, men ønsker at videreføre de ubenyttede midler til at fortsætte afprøvning og test af velfærdsteknologi på Bøgebakken. Både inden for området bidet/vasketoilet og inden for loftlifte til forflytning, vil der være et behov for at indkøbe yderligere udstyr, hvis vi skal videre med at udbrede erfaringerne. 26

271 Bilag 1 Andre erfaringer med robotstøvsuger Servicestyrelsen lavede en business case for anvendelsen af robotstøvsugere på plejecentre i oktober og baserede analysen på to andre modeller testet i 4 forskellige kommuner (Aarhus, Norddjurs, Høje-Taastrup og Horsens Kommune). Det omfattende materiale peger overordnet set i samme retning, som vore egne erfaringer, nemlig at potentialerne på plejecentrene først og fremmest skal findes i anvendelsen på fællesarealer, mens det i de individuelle lejligheder er vanskeligt at finde større gevinster på nuværende tidspunkt. Undersøgelsen leverer nogle væsentlige pointer i forhold til hvad man skal være opmærksom på, inden man går videre med at introducere robotstøvsugere. Hvis man har et ønske om at realisere en økonomisk gevinst ved at frigive tid fra rengøring, er det essentielt at gennemføre en før måling og en slutmåling på den tid der er anvendt på rengøring, for at kende besparelsen. Ved at lave før målingen, kan man allerede inden man beslutter sig for om robotstøvsugning skal implementeres og i hvilken udstrækning det skal indføres, foretage en pejling på om kommunens og det enkelte plejecenters rengøringsmønstre ligner andres erfaringer, så man kan lave en konkret afstemning af forventninger til effekter. Desuden anbefales det, at man går helt ind i projektet, hvis man først beslutter sig for at indføre robotstøvsugning i kommunens plejecentre. Det indbefatter at ledelsen går ind og sikre, at hjælpemidlet bliver en klart defineret skal-opgave i stedet for blot at være en mulighed. Lejre Kommunen har været i kontakt med plejecentret Symfonien i Næstved Kommune. Næsteved Kommune har valgt at investere omfattende i robotstøvsugere, men kun i fællesrum, ikke i de individuelle lejligheder. Symfonien oplever, at robotstøvsugerne har en god effekt på fællesarealerne som supplement til konventionel støvsugning. Det har øget kvaliteten af rengøringen, men ikke frigivet ressourcer til at løse andre opgaver. Erfaringerne vi selv har gjort os kombineret med erfaringerne fra Næstved og fra Servicestyrelsen 7 peger således klart på, at det først og fremmest er inden for området fællesarealer at teknologien er relevant på nuværende tidspunkt. Derfor vurderes anvendeligheden især på en situation, hvor der indføres robotstøvsugning i et større omfang i fællesarealer i plejecentre, mens der ikke tænkes i de individuelle boliger i plejecentrene, ligesom der ikke ses på robotstøvsugere i private hjem. Indførelse af robotstøvsugning i fællesarealer på plejecentrene vil hovedsageligt have organisatoriske konsekvenser for centrenes ledelse, der på forhånd skal opstille deres forventninger til hvilken effekt udbredelsen af teknologien vil have. Dette skal ske i form af en før-måling, hvor man måler indsatsen på rengøring af de 6 Business case for Robotstøvsugere på Plejecentre udarbejdet af Rambøll for Servicestyrelsen. Rapporten ligger på gratis download på 7 Se bilag 1 27

272 arealer man påtænker at robotterne skal benyttes på. Desuden skal ledelsen lægge sig fast på et ønsket niveau af rengøring disse steder, altså bestemme om robotstøvsugning skal overtage al støvsugning, være et fast tilrettelagt supplement eller om det skal blandes på anden måde. Desuden skal ledelsen beslutte hvilke supplerende rengøringsmetoder der skal indgå for at opnå den ønskede kvalitet i rengøringen 8. Ledelsen skal desuden sikre, at de arealer der skal benyttes, forberedes så støvsugningen kan foregå mest hensigtsmæssigt eksempelvis ved at fjerne løse ledninger og stille løsdele hensigtsmæssigt. Ledelsen bør også overveje hvad det overordnede formål med introduktionen af robotstøvsugere er og sikre at dette bliver meldt ud til berørte personalegrupper, så der ikke opstår usikkerhed i organisationen. De personalegrupper der i dag varetager støvsugning i fællesarealer og de personalegrupper der forventes at have ansvaret i fremtiden, skal involveres og de kommende rutiner skal tilrettelægges. Teknikken er forholdsvis enkel og instruktion i brugen og daglig vedligeholdelse er en overskuelig opgave. Det er dog vigtigt at roller og ansvar er fordelt, så der ikke opstår tvivl om hvem der sørger for at robotterne er opladet, programmeret, bliver tømt og vedligeholdt og hvordan procedure er ved større vedligehold og ved fejl. Det er således vigtigt at tænke indførelsen af robotstøvsugere som en lille organisationsjustering, frem for at tro at ændringerne sker af sig selv. De økonomiske konsekvenser ved at benytte robotstøvsugere i et større omfang er ikke tilstrækkeligt afdækket på nuværende tidspunkt. I stedet kan vi læne os op af andres erfaringer. Hvis vi sammenligner os med Norddjurs Kommune 9, som efter en test i 2 plejecentre har gennemført en økonomisk analyse af før og eftersituationen, viser det sig at de potentielle økonomiske gevinster primært er knyttet til anvendelsen i fællesarealer. Gennem en række antagelser om at kommunens øvrige plejecentre ligner de testede, kommer rapporten 10 frem til, at man forventer en indledende investering på kroner 11 i robotstøvsugere suppleret med håndholdte støvsugere og en driftsudgift på under kroner årligt. Gevinsten for denne investering forventes at være kroner første år og kroner de følgende år, beregnet på de udgifter der kan spares på løn og overhead 12. Hvis man ser på en best case fremskrivning vil gevinsten være op til 3 gange så høj, mens det i en worst case ser ud til at gevinsten og investeringen udligner hinanden over en 5-årig afskrivningsperiode. De øvrige kommuner i testen udviser nogenlunde samme mønster for potentialerne. 8 I andre kommuner benyttes lette, håndholdte støvsugere til at støvsuge karme og andre områder robotterne ikke kan dække. 9 Norddjurs er en landkommune et stykke nord for Aarhus. Kommunen havde i 2013 ca indbyggere fordelt på Grenå by og en række småbyer. Norddjurs er således ca. 1,4 gane større end Lejre Kommune. 10 Se tidligere note: Business case for Robotstøvsugere på Plejecentre 11 Antagelsen er at man ved at foretage ét samlet indkøb kan opnå rabatter på 40 % af listepriserne på robotstøvsugere og 30 % rabat på håndholdte støvsugere. 12 Forventningen er, at man med brug af robotstøvsugere kan halvere den samlede tid der bruges på støvsugning. 28

273 Bilag: Ældre Sagen Bramsnæs - Ansøgningsskema doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

274 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer af foreningen eller antal deltagere i aktiviteten fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Ældre Sagen Bramsnæs 1462 medlemmer (Bramsnæs området) Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Jytte Mosebo Hansen Drosselvej 4, Gershøj, 4070 Kirke Hyllinge Tlf.nr /mobil: olrak@mail.dk Budget for aktiviteten Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Fortsat drift af Ældre Sagens Telefonstjerne, Telefongodtgørelse- kurser Ammershøjparken, hjælp i husene til aktivering og social aktivitet Besøgs-og demensvenner, kørselsgodtgørelse, koordinators Kr ,00 Kr ,00 Kr ,00 PC-hjælp kørselsgodtgørelse Kr ,00 I alt excl. moms Kr ,00 Indtægter Heraf brugerbetaling Kr.0,00 Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Kr.0.00 Der søges om et beløb på i alt: Kr ,00 Se Retningslinjer for tildeling af midler på og vejledning for udfyldelse af ansøgningen

275 Aktivitet Støtten søges til: Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt Ældre Borgere i Bramsnæs området, Lejre Kommune Telefonstjerne; tryghedsskabende opringning til borgere hver morgen, socialt samvær med ringere og brugere 2 g årligt. Møde med nye brugere og værter. Der køres ud, hvis kontakt ikke opnås ved opkald. - Sundhedsfremmende I Bramsnæs-området har vi omkring 30 frivillige besøgs- og demensvenner, som besøger ældre, ensomme borgere i området, ligesom pårørende til demente borgere aflastes. Suppeaftener/fællesspisninger i løbet af vinterhalvåret. Denne frivillige hjælp har til formål at give borgerne mulighed for socialt samvær samtidig med at de får en kost der gør dem i stand til at deltage i flere fælles arrangementer og aktiviteter til forebyggelse af isolation og ensomhed. - Forebyggende En frivillig er fast tilknyttet hvert hus i Ammershøjparken. Sørger sammen med 1-2 øvrige Æ.S. frivillige ca. 1 gang om måneden for aktivering af borgerne med stolegymnastik og musik, gåture, sang/hygge eftermiddage med banko- og kortspil og socialt samvær/aktivering. Der arrangeres fælles kørsel ud i naturen. - Netværksskabende Frivillige PC-hjælpere kommer til borgernes eget hjem, hvis borgeren ikke har mulighed for at komme frem til vores frivillige IT- undervisning/hjælp på undervisningssted eller datastue. Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter Side 2 af 3

276 9. december 2013 Dato Jytte Mosebo Hansen Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på jabi@lejre.dk Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 3 af 3

277 Bilag: DUT - Ansøgning Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

278

279

280

281 Bilag: DUT - Bilag til ansøgning Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

282

283

284 Bilag: Frivilligenet - Ansøgning- -18.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40859/14

285 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer af foreningen eller antal deltagere i aktiviteten fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Frivillignet for flygtninge Lejre, er et netværk for frivillige og flygtninge bosiddende i Lejre kommune. Vi er cirka 30 frivillige, unge som ældre og flygtninge. Evt. formål (vedtægt vedlægges) Vi giver flygtningene mulighed for at finde nye fællesskaber blandt ligestillede og blandt øvrige medborgere i Lejre kommune. Vi matcher frivillige og flygtninge. Vi laver aktiviteter for at skabe fællesskab og hjælper flygtningene med at føle sig velkomne og falde til i kommunen. Derudover bisidder vi ved møder på f.eks. kommunen, hvis dette ønskes og hjælper med brevlæsning og tekstforståelse. Vi arbejder ud fra respekt og forståelse for den enkelte flygtnings situation og lægger vægt på menneskelig samvær, lighed og medbestemmelse. Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Lennart Skov-Hansen Tlf.nr Pilevej 73, 4340 Tølløse lennart.skov.hansen@gmail.com Budget for aktiviteten Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: 1. Cafe møder hver måned, dvs. 6 møder i 2. halvår Ca deltagere per gang. Formål: Samvær, rådgivning, spil og fælles madlavning Kr

286 2. Mandegruppe sport & motion, herunder fodbold, bowling, svømning, terrænløb. 2-3 arrangementer 3. Kvindegruppe sport & motion, herunder traveture, terrænløb, svømning, wellness. 2 3 arrangementer Kr Kr Kr. Foredragsholdere Emner som har særlig relevans for indblik i dansk kultur og integration 5. Kr. Transporttilskud i forbindelse kørsel til arrangementer Kr. Mangfoldiggørelse af hvervefoldere (nye frivillige) samt udsendelse af disse. I alt excl. moms 0 Indtægter 0 Heraf brugerbetaling 0 Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering 0 Der søges om et beløb på i alt: Kr. Se Retningslinjer for tildeling af midler på og vejledning for udfyldelse af ansøgningen Aktivitet Støtten søges til: Ovennævnte Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt Alle kommunens flygtninge Formål at fremme integrationen og gøre det lettere for flygtningene at begå sig i det danske samfund. - Sundhedsfremmende Kostvejledning i forbindelse med fælles madlavning - Forebyggende Masser af motion - Netværksskabende Frivillignet for flygtninge hjælper flygtningene med at skabe netværk blandt ligestillede og blandt øvrige medborgere i kommunen Side 2 af 3

287 Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) 2. halvår 2014 Vi påtænker evt. at søge udvalg for henholdsvis folkeoplysning og kultur om støtte til afholdelse af et større arrangement i et samarbejde med andre frivillige organisationer i kommunen Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter Dato: 20. januar 2014 Underskrift Sign. Lennart Skov-Hansen Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på jabi@lejre.dk Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 3 af 3

288 Bilag: Frivilligenet - flygtven_folder_2013[1].doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40860/14

289 Flygtningevennerne i Lejre Vil du være frivillig? Vi er et frivilligt netværk under Dansk Flygtningehjælp. I Lejre er vi i øjeblikket ca. 30 frivillige. Vi har stort behov for flere frivillige, både mænd og kvinder og meget gerne familier. Kontakt os og hør mere Kontaktperson i Lejre Kommune Vibeke Buciek, tlf Find os på facebook: Frivillignet for flygtninge - Lejre

290 Hvad laver en flygtningeven? Flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark og skal i gang med at etablere en tilværelse i et nyt lokalsamfund, står ofte på bar bund på en række områder, alt afhængigt af, hvor længe de allerede har været i Danmark, og hvor i verden de kommer fra. Nogle flygtninge kommer direkte fra flygtningelejre i f.eks. Afrika eller Asien. Disse flygtninge har meget lidt kendskab til Danmark og det danske sprog. Andre har opholdt sig i en kortere eller længere periode på et asylcenter i Danmark, og mange har dér haft lejlighed til at lære lidt dansk og tilegne sig viden om, hvordan det danske samfund fungerer. Fælles for dem er, at de nu skal stable en ny tilværelse på benene i omgivelser som, for de fleste, er meget forskellige fra dem, de kommer fra. De skal lære et nyt lokalområde at kende, de skal lære at tale dansk, og de skal tilegne sig viden om det danske samfund, kende deres rettigheder og pligter. En flygtningeven kan være med til at støtte en flygtning i denne proces og dermed bidrage til et positivt integrationsforløb til glæde for flygtningen og lokalsamfundet som helhed. Da der er stor forskel på de flygtninge, der kommer til Danmark, er der ingen endelig opskrift på, hvordan man griber opgaven an. Som netværksfamilie er din opgave overordnet set at støtte flygtningefamilien både på det praktiske og det sociale plan. Det kan f.eks. være, at du skal vise, hvordan vaskemaskinen fungerer, og hvad køleskabstemperaturen skal indstilles på. Det kan være, at du tilbyder at

291 sidde med, der er møder med sagsbehandleren på kommunen eller ved forældremøder og være med til at sikre, at informationerne bliver forstået korrekt. Endelig kan det være at du støtter flygtningen i at skabe netværk lokalt, enten ved at stille dit eget netværk til rådighed, eller introducere flygtningen til det lokale foreningsliv. Til at begynde med kan det være svært at vide, hvad flygtningen har brug for. Men efterhånden som I lærer hinanden bedre at kende, bliver det mere klart for dig, hvornår de har glæde af, at du som frivillig træder hjælpende til. Hvad forpligter jeg mig til? Som frivillig forpligter du dig til at støtte en flygtning praktisk og socialt. Hvor ofte I vil mødes aftaler I indbyrdes, men du skal regne med at afsætte tid af én gang om måneden og derudover løbende hjælpe dem med oplysninger og informationer pr. mail eller telefon. Hvis der er tale om en nyankommen flygtning skal du regne med at afsætte ekstra tid, da der typisk vil have mere brug for hjælp i denne periode. Derudover forpligter du dig til at arbejde inden for Frivillignets retningslinjer for frivilligt arbejde. Retningslinjerne skal sikre, at relationen bygger på almindeligt menneskeligt samvær, gensidig respekt, ligeværd og forståelse for andres situation, og at det frivillige arbejde foregår inden for lovens rammer.

292 Hvad får jeg ud af det? Du får glæden ved at være noget for et andet menneske og får erfaring og oplevelser med andre kulturer. Indsatsen er ulønnet. Dansk Flygtningehjælp tilbyder løbende gratis kurser for frivillige. Lokal erfaringsgruppe i Lejre Mulighed for at være med til fællesaktiviteter, som f.eks. bowling, skovtur m.v. Principperne for vores arbejde er: At arbejdet bygger på almindeligt menneskeligt samvær, respekt, ligeværd og forståelse for andres situation. At arbejdet foregår uafhængigt af partipolitiske, religiøse og lignende interesser. At arbejdet udføres ud fra demokratiske beslutninger. At oplysninger om personlige og private forhold behandles fortroligt. At frivillige undgår økonomiske mellemværender med brugere. At der arbejdes ud fra en forståelse af, hvornår frivilligt arbejde er gavnligt, og hvornår der bør henvises til professionel rådgivning. At kontakte Dansk Flygtningehjælps regionskonsulent, hvis der opstår problemer i forholdet til brugere, samarbejdspartnere eller internt blandt frivillige. At man til pressen kun udtaler sig på vegne af det frivillige arbejde, som man står for, og ikke Dansk Flygtningehjælps øvrige politik. At man giver tilladelse til evt. indhentning af børneattest, hvis flygtningen har børn.

293 Bilag: Alzheimerforeningen - Ansoegningsskema- -18 Lejre.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22844/14

294 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer af foreningen eller antal deltagere i aktiviteten fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Alzheimerforeningens Lokalafdeling Østsjælland Ca. 50 At støtte demensramte og deres pårørende Vedtægter på vedhæftet fil Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Tlf.nr Formand Birthe Rasmussen Vindspinderivej 3, 4671 Strøby Elseogjohs@mail.dk Budget for aktiviteten Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Honorar til Forumteater Kr ,00 Pårørendegrupper/transport Kr ,00 Sociale aktiviteter for personer med demens og deres pårørende Kr ,00 I alt excl. moms Kr ,00 Indtægter Heraf brugerbetaling Kr. Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering til Kr ,00 teaterstykket: Der søges om et beløb på i alt: Kr ,00

295 Se Retningslinjer for tildeling af midler på og vejledning for udfyldelse af ansøgningen Aktivitet Støtten søges til: Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt Personer med demens og deres pårøende At oplyse om demens og anskueliggøre de problemer, der opstår i forbindelse med denne sygdom vha debatteater At støtte til at netværke via pårørendegrupper At støtte socialt samvær og sociale aktiviteter for især hjemmeboende personer med demens At udvide tilbuddet af aktiviteter for personer med demens i samarbejde med kommunens demenskoordinator. - Sundhedsfremmende Erfaringer viser, at livskvaliteten øges hvilket både er sundhedsfremmende - Forebyggende Forebyggende - Netværksskabende Og netværksskabende. Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Ja, 18 midler i de kommuner, som Lokalforeningen servicerer dvs Stevns, Køge, Roskilde, Solrød og Greve Hvornår (periode) Efteråret 2014 opføres teaterstykket. De øvrige tiltag løbende afhængig af økonomi m.v. Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter 5. marts 2014 Dato f. formand Birthe Rasmussen Else Berg Hansen, medlem af bestyrelsen. Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Side 2 af 3

296 Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på jabi@lejre.dk Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 3 af 3

297 Bilag: Alzheimerforeningen - Vedtægter.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22845/14

298

299

300

301

302 Bilag: Alzheimerforeningen - J Roldsgaard - SV: Ansøgning om midler ti l frivilligt socialt arbejde Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31007/14

303 From:J Roldsgaard To:Janie Karin Bitsch Subject:SV: Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Kære Janie Karin Bitsch Hermed mere uddybende omkring dine spørgsmål. Ad 1 Honorar til Forumteater: vil evt. tilskud være en økonomisk støtte til afvikling af teaterstykket, som for blot en forestilling beløber sig til kr , således at vi kan minimere billetprisen for de personer med demens og deres pårørende, som forventes at ville overvære teaterforestillingen. Ad 2 Sociale aktiviteter for personer med demens og deres pårørende: Her vil vi, i lighed med tidligere, arrangere bl.a. ferieture for personer med demens og deres pårørende. Der er p.t. allerede planlagt 2 ferieture til efteråret (4 dage på Musholm Bugt feriecenter). Evt. tilskud vil kunne sænke deltagerprisen. Herudover vil vi løbende i vores cafemiljø invitere foredragsholdere, musikere eller andre, der kan bidrage med viden og interesse for personer med demens samt deres pårørende. Disse arrangementer foregår oftest på Asterscentret i Roskilde, men kunne også i samarbejde med Lejre Kommunes demenskoordinator foregå i Lejre. Vi har lige nu i tankerne at invitere en foredragsholder til at belyse Rehabilitering for personer med demens, evt. en psykolog og endelig en læge/neurolog, der vil kunne bibringe med den nyeste forskning indenfor demensområdet. Jeg kan nævne at torsdag den 6. marts havde vi i cafeen i Asterscentret besøg af Niels Eje som satte fokus på musik i demensomsorgen. Jeg håber ovenstående er uddybende nok og håber naturligvis på lidt støtte fra Lejre til Lokalforeningens arbejde. Med venlig hilsen Else Berg Hansen Bestyrelsesmedlem Lokalforening Østsjælland Fra: Janie Karin Bitsch [mailto:jabi@lejre.dk] Sendt: 5. marts :57

304 Til: 'J Roldsgaard' Emne: SV: Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Kære Else Berg Hansen Tak for din ansøgning om tilskud til frivilligt socialt arbejde iht. Servicelovens 18. Ansøgningen vil blive behandlet på møde i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre i juni måned. Jeg vil gerne bede om yderligere information, herunder mere specifikt emner og indhold vedr. 2 aktiviteter 1)Honorar til Forumteater og 2) Sociale aktiviteter for personer med demens og deres pårørende. Med venlig hilsen Janie Bitsch Overassistent Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjervej Hvalsø Tlf Mail: jabi@lejre.dk Fra: J Roldsgaard [mailto:elseogjohs@mail.dk] Sendt: 5. marts :09

305 Til: Janie Karin Bitsch Emne: Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Att. Janie Bitsch Vedhæftet ansøgning samt vedtægter fra Alzheimerforeningens Lokalforening Østsjælland om støtte fra 18- midler. Håber på et positivt svar. Med venlig hilsen Else Berg Ha<nsen, Bestyrelsesmedlem i Alzheimerforeningens Lokalforening Østsjælland.

306 Bilag: Døveforeningen - Ansøgning - Lejre Kommune.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40890/14

307 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Døveforeningen af 1866 Antal medlemmer af foreningen eller antal deltagere i aktiviteten fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Pr. 1. januar 2014 har vi 812 medlemmer, hvoraf 2 har bopæl i Lejre Kommune. Frivillighed, social forebyggelse og kultur af og for døve Julie Hejndorf Tlf.nr Brohusgade 17, 2200 København N juh@deaf1866.dk Budget for aktiviteten Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Se venligst det vedlagte budget. Vi søger tilskud på kr pr. medlem * * * * * I alt excl. moms Indtægter Heraf brugerbetaling Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Der søges om et beløb på i alt: 3516 kr. Kr. Kr. Kr Kr. Se Retningslinjer for tildeling af midler på og vejledning for udfyldelse af ansøgningen Aktivitet Støtten søges til: Frivillighed, social forebyggelse og kultur af og for døve der søges tilskud til løbende aktiviteter for døve i alder år.

308 Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt Foreningens primære målgruppe er døve, hørehæmmede og CI-tegnsprogsbrugere, der er en handicap, sproglig og kulturel minoritet. De adskiller sig på en række punkter fra andre handicapgrupper, ved at være ramt primært på kommunikationen. Foreningens formål er, at skabe et tilbud til døve borgere i Sjællands region som ikke findes andre steder. Vores opgave er at sikre relevante aktiviteter der er særligt tilrettelagt for medlemmerne. Disse kulturelle aktiviteter må betegnes som essentielle for foreningens medlemmer, der ellers vil være i fare for social isolation og manglende generelle informationer. Effekten vil vare løbende. Uddybende beskrivelse er vedlagt. - Sundhedsfremmende * - Forebyggende Vores aktiviteter forebygger mod social isolation og manglende generelle informationer. At kunne mødes med ligesindede er vigtigt at have et åndehul, hvor man ligner de andre og ikke behøver føle sig unormal og her kommer foreningen også ind og dækker netop dette behov hos medlemmer. - Netværksskabende Foreningen er ikke blot et mødested for hygge og samvær her og nu, men i ligeså høj grad et forum for netværksdannelse, interaktion og social trivsel. Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Hos kommunerne i Region Hovedstaden for løbende aktiviteter. Hvornår (periode) 1. januar 31. december Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter 30. april 2014 Dato Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Side 2 af 3

309 Eller på Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 3 af 3

310 Bilag: Om Døveforeningen af 1866.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 02. juni Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40891/14

311 DØVEFORENINGEN AF 1866 Døveforeningen af 1866 Frivillighed, social forebyggelse og kultur af og for døve Døveforeningen af 1866 danner ramme om en bred vifte af aktiviteter for døve, hørehæmmede og CI-tegnsprogsbrugere. Siden 1898 har foreningen været primus motor i forhold til netværksdannelse døve imellem og har fungeret som hele Sjællands kulturhus for samme gruppe borgere. Foreningen bliver af mange, både ældre og yngre medlemmer, betragtet som en art andet hjem. Formål Foreningens formål er, at skabe et tilbud til døve borgere i Sjællands region som ikke findes andre steder. Vores opgave er at sikre relevante aktiviteter der er særligt tilrettelagt for medlemmerne. Disse kulturelle aktiviteter må betegnes som essentielle for foreningens medlemmer, der ellers vil være i fare for social isolation og manglende generelle informationer. At kunne mødes med ligesindede er dobbelt vigtigt at have et åndehul, hvor man ligner de andre og ikke behøver føle sig unormal og her kommer foreningen også ind og dækker netop dette behov hos medlemmer. Målgruppe Foreningens primære målgruppe er døve, hørehæmmede og CI-tegnsprogsbrugere, der er en handicap, sproglig og kulturel minoritet. De adskiller sig på en række punkter fra andre handicapgrupper, ved at være ramt primært på kommunikationen. Deres sprog, tegnsprog, gør dem til en minoritet. Kommunikationshandicappet betyder blandt andet også en overrepræsentation af døve i statistikker over ledighed samt psykiske og andre sociale problemer. Handicappet opstår i mødet med omverden, idet døve ikke er handicappede blandt ligesindede da de i fællesskabet kan kommunikere uhindret. Døv har en række udfordringer, de møder dagligt, blandt andet tilgængelighed i omverden. Når døve taler om tilgængelighed, handler det oftest mere om kommunikative barrierer, de møder dagligt. Hvad døve har brug for, er tegnsprog, samt en øget forståelse for og mulighed for opretholdelse af deres egne kultur og sprog. Kommunikationshandicap hvad er det? En kommunikationshandicappet person er ramt på sin evne eller mulighed for at kommunikere på lige fod med andre her majoriteten i samfundet omkring døve. De fleste døve kan ikke 1

312 DØVEFORENINGEN AF 1866 kommunikere på talt dansk uden støtte fra tegnsprogstolk. Det betyder også en udelukkelse fra fællesskabet og manglende adgang til en lang række informationer og kulturelle tilbud, der for andre kan syntes naturlige. Her spiller foreningen en stor rolle, idet vi tilbyder sociale og kulturelle aktiviteter på tegnsprog, der kan øge følelsen af ligeværd og livsglæde hos den enkelte, hvilket er et meget vigtigt mål for foreningen. Frivillige også vores målgruppe Foreningen retter ikke sig kun mod døve brugere, men også mod døve frivillige. Hos os er det som regel de mere ressourcestærke, der hjælper dem med færre ressourcer. Vi oplever ofte, at de svagere brugere vokser med opgaven gennem samarbejde med frivillige, og på den måde kan de også give noget tilbage til fællesskabet. Vi ved, at foreningens arbejde gør en forskel for rigtigt mange og virker forebyggende ift. at afhjælpe sociale problemer hos døve. Vi skaber ligeværd for alle. Vores indsats supplerer kommunens arbejde ift. døve børgere Foreningen fungerer altså som et centralt samlingspunkt og supplerer samtlige sjællandske kommuners indsats over for denne gruppe borgere. Foreningen formår, hvad langt de færreste kommuner selv kan at skabe tilbud som virker forebyggende og styrkende ift. udsatte døve. Foreningen er ikke blot et mødested for hygge og samvær her og nu, men i ligeså høj grad et forum for netværksdannelse, interaktion og social trivsel. Uden foreningens tilbud, ville mange ressourcesvage døve blive yderligere stigmatiserede og isolerede i en kontekst, hvor de kun kan fungere ved mellemkomst af tolk. De bevilligede midler går ubeskåret at arrangere aktiviteter og tiltag gennem den frivillige indsats samt til en løbende udvikling og forbedring af samme aktiviteter til glæde for medlemmerne og i pagt med tiden. Evaluering og regnskab for midler anvendt i projektåret forventes færdigt primo april året efter og fremsendes derefter. 2

313 DØVEFORENINGEN AF 1866 Organisation, aktiviteter og målsætninger Alle aktiviteter i Døveforeningen af 1866 planlægges og udføres ved en frivillig indsats gennem de forskellige udvalg som hvert år vælges på generalforsamlingen. Disse udvalg rekrutterer så løbende medhjælpere blandt medlemmerne til de pågældende aktiviteter. Ansatte Det 21. århundredes samfunds krav til blandt andet rapportering, søgning af midler og andet administrativt klares ikke ved frivillige kræfter alene. Her er brug for løbende overblik og centralt ansvar, særligt da huset som foreningen residerer i er af en vis størrelse. Foreningen har således en pedel ansat til at varetage den daglige drift og vedligeholdelse, samt serviceringen af de mange frivillige. Derudover har foreningen to medarbejdere som sørger for den økonomiske og overordnede drift af foreningen og dens mindre fraktioner. Derudover råder foreningen også over en cafemedarbejder, der sørger for at cafeen/værestedet kører optimalt. Medlemstal Foreningen har pr. januar 2014 i alt 812 medlemmer fordelt på 42 kommuner i Sjællands region. Det forventes at hvert medlem som minimum frekventerer foreningen 1 gang årligt, men for en stor dels vedkommende er der tale om fremmøde flere gange ugentlig. Organisatoriske rammer og samarbejdsparter Døveforeningen af 1866 er verdens ældste, stadig eksisterende døveforening. Foreningen har alle dage været brugerstyret med en medlemsvalgt bestyrelse og egne vedtægter. Foreningen er en lokal forening under DDL (Danske Døves Landsforbund) og samarbejder med denne i politiske sager. Kontingent Alle medlemmer betaler 200 kr. om året i kontingent og foreningen samarbejder med DDL omkring opkrævning af denne således at der opkræves i alt 300 kr. hvor de 100 af disse så går til DDL. Og 200 til døveforeningen. 3

314 DØVEFORENINGEN AF 1866 Øvrig finansiering Samtlige kommuner hvor foreningen har medlemmer bosiddende søges om støtte via de forskellige puljer til frivilligt arbejde. Der søges støtte ift. hvor mange medlemmer foreningen har i de pågældende kommuner. Pr søges der om 1758 kr. per medlem. Det skal her bemærkes, at der ikke kræves kontingent for at benytte foreningens værested, samt for deltagelses i besøgsvennetjenesten. Åbningstider Foreningen har åbent hver dag mellem Hver tirsdag tillige mellem Hver anden mandag aften holder foreningen åbent for klubber mellem og en gang månedlig holdes fredagsåbent mellem Ud over dette er der en bred vifte af forskellige arrangementer både på hverdage og i weekender, ligesom de forskellige udvalg, frivillige og klubberne har adgang alle ugens dage. Løbende aktiviteter De mange tilbud i foreningen gennemføres som nævnt ved en frivillig indsats. Af tilbud kan blandt andet nævnes: Værestedet cafe 17 - Åbent i ugens løb for alle medlemmer uanset medlemsstatus. Her er det også muligt at benytte stedets cafe og får en kop kaffe og dagens brød/kager. Tirsdagsklubben - Arrangerer aktiviteter for de svagere døve hver uge. Her spilles banko eller hygges med de andre fremmødte, enten i festsalen eller i cafeen. Debataftener/oplysende foredrag Her er blandt andet fyraftensforedrag, rejseskildringer, politiske foredrag op til valg, tematiske debataftener mv. Tegnsprogsfestivaler/andre større arrangementer Der holes løbende større arrangementer i huset, blandt andet Døves Kulturuge. Der holdes også løbende forskellige teaterarrangementer og kabaretter i husets regi, samt juletræsfest for børn, fastelavns- og Skt. Hans arrangementer og meget mere. 4