Kreativt arbejde i projektsamfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreativt arbejde i projektsamfundet"

Transkript

1 Kreativt arbejde i projektsamfundet - organisering og forventninger - En projektrapport af: Gitte Hass Nielsen Jakob Hedegaard Vejleder: Michael Christensen Modul: SV-K1 Forår 2010

2 Kreativtarbejdeiprojektsamfundet organiseringogforventninger Projektrapport RoskildeUniversitet Socialvidenskab 1.kandidatmodul Forår2010 1

3 Indledning...5 Abstract...5 Motivation...5 Problemfelt...7 Problemformulering...8 Metode...8 Designafinterviewundersøgelse Afgrænsning Frivilligtarbejde FærdiguddannedePerformance designere Teoretiskforståelsesramme Generellesamfundstendenser Projektsamfundet Projektsamfundetsomvilkår Kulturproduktioniprojektsamfundet Netværkogforbindelser Kapitalformer Bourdieuskapitalformer Økonomiskkapital KulturelKapital Socialkapital SocialkapitalifølgePutnam Kapitalformeriforholdtilempiri Selfexploitation Oplevelsesøkonomi Baggrundforoplevelsesøkonomi Regeringenogoplevelsesøkonomi Vorestankeromoplevelsesøkonomi

4 Cases ProjektFox ProjektFox rammerne Reklamebranchenogundergrunden Reklamebranchensudvikling ProjektFoxogundergrunden Etiskøkonomi Kreativeentreprenører Arbejdsvilkårforfilmarbejdere Detkreativearbejde Detsocialeogdetsociomaterielle Egenempiri Culturalintermediaries UddannelsenPerformance design Analyseafinterviewundersøgelse Præsentationafinterviewpersonerne Interviewpersonerneiforholdtilkapitalformerne Vilkårforarbejdet Opsummering Opsummeringafcases Kulturellemellemled Rekrutteringognetværk Ry,prestigeogomdømme Detsociomaterielle Selvrealisering Diskussion Oplevelsesøkonomi Socialkapital Selvudnyttelse Karriereforløb

5 Passageproblematikken Arbejdsforhold Konklusion Perspektivering Litteraturliste Primærreference oglitteraturliste: Sekundærlitteratur Bilag Bilag1 Interviewguide Bilag2 Interviewlydfiler Interview1 Heidi Interview2 Niels Interview3 Signe Interview4 Susanne Interview5 Markus

6 Indledning Abstract Projektrapporten beskæftiger sig med arbejdslivet indenfor kreative brancher. Der gives indblik i, hvordan arbejdsmarkedet har ændret sig i retning af mere projektorientering, og hvordan usikre vilkår hersker for personer, der arbejder indenfor kreative brancher. Der sættesfokuspå,hvordantiltrækningskraftenidetkreativearbejdebaserersigpåenblanding af selvrealiseringsmuligheder, udfordrende arbejdsopgaver, personlig interesse og sociomaterielleforhold,mensamtidigerdertaleometarbejdsmarked,dererusikkert,hvad angår fastansættelser og karrieremuligheder. Desuden suppleres dette med indblik i forståelsenafarbejdsmarkedetgennemstuderendeveduddannelsenperformance designpå RoskildeUniversitet.Arbejdsvilkåreneindenfordekreativebrancherdiskuteresiforholdtil samfundetsindretning,desudenanskuesadgangentiljobindenforkreativebranchergennem kapitalformer,medfokuspåkulturelogsocialkapital,forståetsomuddannelseognetværks indvirkningpåjobmuligheder. Motivation Interessen for projektrapportens problemstilling udspringer af egne erfaringer med kulturproduktioner samt kombinationsuddannelsen i Socialvidenskab og Performancedesign. Vi synes at have observeret nogle problematikker i forhold til struktureringen af arbejdet indenfor kulturproduktioner, nogle problematikker, der synes en anelse overset i litteraturenomkringkulturproduktioner. Viharselvstorerfaringmedatarbejdepåkulturproduktioner,bådesomfrivilligeellersom lønnede, primært i tilknytning til konkrete events. Ofte arbejder man gratis, fordi arrangørerneafdenenkeltebegivenhedernogle,mangernevilhjælpeogkenderpåetmere personligt plan. De fleste events har enten et ideologisk grundlag eller bygger på idéer om, hvordanbestemteformerforbegivenhederkankanaliserebudskaberellerstemninger.ofte kommer de økonomiske midler til events fra fundraising, hvor pengene kommer fra private fondeelleroffentligepuljer,dettestilleroftenoglekravtil,hvilketværdigrundlageventenbør hvile på, og at der ikke må være nogen form for personlig eller kommerciel økonomisk 5

7 vindingpåeventen.deøkonomiskeforudsætningerermedtilatskabedetgrundlag,dergør, atmanervilligtilatarbejdegratissamtlæggemegettidogengagementiprojektet.detbliver projektet, der er styrende for, hvor meget engagement, der kræves, fordi det hele tiden afhængerafambitionenforprojektetoghvisdeøkonomiskerammerikkeslårtil,kræverdet endnu mere arbejde af arrangører og medhjælpere, fordi projektresultatet gerne skal blive det bedst mulige. Hvis man ikke lægger det store engagement i projektet, bliver det også derefterogdetarbejde,dererlagtiprojektet,giverikkeafkast iformafsocialanerkendelse ellerøkonomiskgodtgørelse. Etordsomoplevelsesøkonomiervundetfremindenfordeseneste10årogdetteharmedført, atdererkommetetstigendefokuspåmulighederindenforkreativebrancher.oplevelsener blevetcentraliforholdtildenmåde,hvorpåvifylderindholdivoresliv.dermederderogså kommet en tendens til at forsøge at professionalisere oplevelsen, uddanne personer til at administrere i de kreative brancher. Men er der overhovedet behov for alle disse administrativtkreative? Oghvilkenformforarbejdsmarkederdertaleom,nårprojektetbliverdetstyrende?Hvadgør det ved de, der arbejder under projektstyringen? Hvordan forholder studerende på en uddannelse som Performance design sig til de udfordringer, der står foran dem, når de kommerudpåarbejdsmarkedet?kanprojektstyringenføretiletarbejdsforhold,hvormaner villigtilatudnyttesigselvmedhenblikpåatopnådetbedstmuligeresultat?nårgrænserne mellemarbejdeogfritidsinteresserbliverflydende,ermansåoverhovedetistandtilatsætte fodenijordenogforlangebetalingforsitarbejde? Vi mener, der er en manglende fokusering på de arbejdsforhold, der gør sig gældende i det projektstyrede arbejdsliv. Vores hovedinteresse ligger indenfor kulturproduktioner og branche, hvor vi vil argumentere for, at projektstyringen er et herskende vilkår for organiseringen af arbejdet. Vi mener, at projektstyringens vilkår fører til et stigende engagementideprojekter,maninvolverersigi,hvilketgør,atdetkanværesværtatsigefra overforprojektet.dettemedfører,atarbejdeogfritidbliverflydendestørrelser,derheletiden overlapper hinanden. Vi frygter, at der er grænser for, hvor længe man kan opretholde sin arbejdsglæde,nårarbejdskraveneeruklareogusikre.detteanserviforproblematisk,nårdet 6

8 i høj grad er interesse og lyst, der driver værket indenfor arbejde i kreative brancher og på kulturproduktioner. Problemfelt Nedenfor vil projektrapportens udgangspunkt blive illustreret og suppleret med en række arbejdsspørgsmål,derførerfremtilenkonkretproblemformulering. Detnuværendesamfundogdermedarbejdslivbæres,ihenholdtilAndersFoghJensen,oppe afprojekter,disseprojektererprægetafmidlertidighedsomvilkår.ikulturproduktionerhar projektetogdetmidlertidigealtidværetbaggrundforarbejdslivet,menhvilkearbejdsvilkår opstår på grund af denne projektorientering? Og på hvilken måde er arbejdet indenfor kulturproduktionerudtrykfortendenseriprojektsamfundet? Oplevelsesøkonomi blev introduceret i 1999 af Joseph Pine og James Gilmore, som en mulighed for, at virksomheder kunne sælge produkter gennem oplevelse. Denne tankegang hargrebetomsigogerblevetenvæsentligdelafmådenidetheletagetattænkeoplevelser på.regeringharblandtandetpåbaggrundafoplevelsesøkonomieni2003fremlagtetforslag om, at Danmark skal markedsføres gennem et rigt kulturliv. Dette fører til et forsøg på at professionalisere arbejderne i de kreative brancher, der ellers tidligere har været autodidakte.ønsketomprofessionaliseringafspejlesiuddannelsersomperformance design på RUC, Oplevelsesøkonomi og Begivenhedskultur på Aarhus Universitet og Management of CreativeBusinessProcessespåCBS,hvilketbareeretpareksempler.Pådenbaggrundønsker viatfindeudaf,hvordanstuderendepåenuddannelsesomperformance designitalesætter deresforholdtilarbejdsmarkedet? I projektsamfundet lægges der vægt på, hvordan netværk vægter højere end uddannelse i forhold til muligheden for arbejde. Der opstår et spørgsmål om, hvordan de studerende på Performance designanskuerdennevægtning?hvilkenværditillæggerdedenuddannelse,de erigangmediforholdtilmulighederpåarbejdsmarkedet? Der rejses en forundring over, hvorfor det kreative arbejde er tiltrækkende, når det midlertidige er et grundvilkår i denne form for arbejde? Midlertidigheden i projekterne 7

9 skaber et usikkert arbejdsmarked, fordi et ansættelsesforhold kun gælder indtil projektet ender,hvorefterarbejderenmåfindeetnytprojektatkoblesigpå.dermedvilderofteopstå nogle pauser mellem projekter, som kan betegnes som en midlertidig arbejdsløshed, indtil arbejderen kobler sig på det næste projekt. Når projektet og det midlertidige er en realitet, der skaber usikkerhed for individet, hvilke strategier og begrundelser gør personer beskæftigetindenforkulturproduktionerbrugafforatskabesigetkarriereforløb? Problemformulering Menudgangspunktiovenståendesøgerviatbesvarefølgendeproblemformulering: Hvordan er arbejdet indenfor kulturproduktioner i projektsamfundet organiseret, og hvilke forventninger har Performance design studerende til vilkårenepådenneformforarbejdsmarked? Metode Sombaggrundfordenmetodisketilgangtilprojektetliggerenhermeneutiskforståelse,hvor visøgeratbrydemedegneforforståelser,foratopnånyerkendelse.voresegetståstederet væsentligtgrundlagforvoresforståelseafarbejdsforholdeneikreativebrancher.voresegne erfaringer og forforståelser skaber vores egen forståelseshorisont (Højberg 2007:323). Vi sætteregenforståelseshorisontispilgennemteoriogforskelligecases,hvoreftervigennem egen empiri søger at vende tilbage til udgangspunktets forståelseshorisont, dog med erkendelseafdenyeperspektiver,someropståetpåbaggrundafteoriogcases.visøgerat vende tilbage til udgangspunktets forståelseshorisont gennem en interviewundersøgelse af studerendepåperformance design,forderefteratdiskuteredennyeforståelseshorisontien brederekontekst. Vi tager udgangspunkt i Anders Fogh Jensens bog, Projektsamfundet (2009). Vi mener at kunne se Jensens teori om det projektstyrede menneske ekspliciteret indenfor kreative brancher, hvor det, at arbejde i projekter, er organiserende for hele arbejdsformen. Projektsamfundet bruger vi til at forstå, hvordan det at strukturere samfundet og arbejdet i projekter er en tendens, der er stigende i nutidens samfund, desuden kan det give en 8

10 forståelseafarbejdslivetindenforkulturproduktioner,somvikanbrugetilatopnåforståelse for,hvordande,derarbejderindenforkulturproduktioner,organiserersig. Arbejdsvilkårene for kulturproduktioner i projektsamfundet uddybes ved hjælp Angela McRobbiestekstFromHollowaytoHollywood:HappinessatworkintheNewCulturalEconomy (2002), der kan hjælpe med at belyse, hvilken betydning det har for arbejdslivet i kreative brancher,atfleksibilitetbliveretgrundvilkår. Forståelsen af kulturproduktioner i projektsamfundet sætter vi i forhold til oplevelsesøkonomiensindtogpådetdanskearbejdsmarkedvedhjælpafjacobmichaellund etal.følelsesfabrikken(2005)ogregeringstekstendanmarkikultur ogoplevelsesøkonomien 5nyeskridtpåvejen(2003).Vivilredegørefor,hvordanoplevelsesøkonomienkanforstås sommedvirkendetilprojektsystemetindenforkulturproduktioner.desudenvilviundersøge, hvilken betydning oplevelsesøkonomien har i forhold til uddannelse indenfor de kreative brancher.vimener,atprojektsamfundetogoplevelsesøkonomienvinderfremsideløbende. Tilatbelysearbejdsforholdeneforpersonerbeskæftigetindenforkulturproduktioner,harvi inddragettocases. Adam Arvidsson undersøger i teksten Creative Class or Administrative Class? On Advertising and the Underground (2007), reklamebranchens udvikling og måden, hvorpå branchen brugerundergrundenellermodernesubkulturertilatskabeoplevelseromkringprodukter. SaraMalouStrandvadharundersøgtarbejdsvilkåreneforfilminstruktørerogproducereiden danske filmbranche. Artiklen Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje (2009a) sætter fokus på, hvad der ligger til baggrund for tiltrækningskraften i det kreative arbejde. Grundentil,viharvalgtdissetocases,eratdegiveretindbliki,hvorPerformance designere kan komme til at arbejde. En anden vigtig grund er, at de begge er danske eksempler på, hvordankreativeproduktionerforegår.indenforfilmbranchen,erderkommetfokuspånye talenter, og hvordan man kan udnytte disse talenter i en branche i udvikling. Desuden har reklamebranchensudviklinggjort,atdererkommetstørrefokuspåeventsogevent magere. Meddetgiverbeggecasesetgodtindbliki,hvordandensocialeorganiseringharændretsig. 9

11 Vi vil foretage interview, hvorigennem vi får en forståelse for, hvordan vores interviewpersoner som er studerende ved Performance design på RUC italersætter forholdetmellemuddannelseogarbejde.dereftervilvigennemanalyseogfortolkningfinde udaf,hvordaninterviewpersonerneforholdersigtildetprojektstyredearbejdsliv,derventer forude.somværktøjtilatforståforholdetmellemuddannelseognetværk,vilvigørebrugaf begrebernesocialogkulturelkapital.dennetilgangerinspireretafpierrebourdieu.desuden vil vi supplere forståelsen af social kapital med Robert Putnams definition, herunder hans begreber brobyggende og afgrænsende social kapital. Vi ønsker at undersøge, hvordan interviewpersonerne vægter henholdsvis social og kulturel kapital i forhold til projektsystemet. For at få en forståelse af, hvilken form for uddannelse Performance design er, har vi undersøgt uddannelsens hjemmeside for information om, hvad uddannelsen sigter imod. I forholdtildetteønskerviatklarlæggebegrebetculturalintermediaries,tildettegørvibrugaf Sara Malou Strandvads Inspirations for a new sociology of art a sociomaterial study of developmentprocessesinthedanishfilmindustry(2009b). Vi tager udgangspunkt i Gadamers filosofiske hermeneutik. Det vil sige, vi forstår hermeneutik som et filosofisk ståsted, hvor vores metode er interview for at forstå interviewpersonernes livsverden og menneskelige handlinger i deres sociale virkelighed (Højberg 2007:344). Det er vigtigt at nævne, at vores forståelser er skabt på baggrund af voresegetforholdtilogerfaringmedkreativebrancher.viharbrugtstrandvad,arvidssonog McRobbietilatfåetindblikiarbejdsforholdeneindenforkreativebrancher.Desudenharviet overordnet samfundssyn, der er baseret på projektsamfundet og andre teorier, der som udgangspunkt forholder sig til individualisme og senmodernitet. Som nævnt antager vi, at netværk mellem mennesker i stigende grad er dominerende og for at få en forståelse for netværk, inddrager vi Bourdieu. Alt ovenstående er med til at skabe vores forforståelser og fordomme. Gennem interview har vi sat disse forforståelser i spil og vi har fået et indblik i, hvordan vores interviewpersoner handler og danner mening. Det er især interviewpersonernesmådeatitalesætteogdannemeningom,hvadderesforventningerer til arbejdsforholdene. Interviewpersonernes udtalelser og meninger fortolker vi og prøver 10

12 derved at få ekspliciteret fordommene. Fordommene bliver sat på prøve gennem vores forforståelse.ogforforståelsenprøvesgenneminterviewundersøgelsen.(højberg2007:322) Designafinterviewundersøgelse Til designet for vores interviewundersøgelse, henter vi inspiration fra Steinar Kvales InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (1997). Herunder vil vi redegørefor,hvilkeovervejelservihargjortosomkringdemetodiskevalgiforbindelsemed interviewundersøgelsen, dette vil føre frem til den konkrete interviewguide 1, som følges i udførelsenafselveinterviewene. Baggrunden for interviewene er at undersøge projektrapportens opstillede tese om, at mulighedenforbeskæftigelseindenforkreativebrancherihøjgradafhængerafnetværkfrem for uddannelse. Desuden har vi en interesse for, hvordan de studerende på Performancedesignitalesætterforholdettildetarbejdsmarked,derventerforude. Interviewpersonerne er alle Performance design studerende på RUC, som kombinerer faget med et andet fag. Rekrutteringsprocessen har fundet sted gennem studiets e postliste, hvor de5interviewpersonerharmeldtsig.mailenvarformuleretsåledes,atdervarlagtvægtpå, at interviewpersonerne arbejdede frivilligt med projekter udenfor studiet, fordi vi på den måde antager, at de har et bredere kendskab til den branche, der venter efter endt uddannelse.interviewpersonerneharpåforhåndfåetafvide,atprojektrapportenhandlerom samspilletmellemfrivilligt/gratisoglønnetarbejdeindenforkulturproduktioner. Rammerneforinterviewetharværetstilletopsåledes,atintervieweneerudførtafgruppens tomedlemmerifællesskab,hvorinterviewpersonenogdetointerviewereharværetfordelt med omtrent lige stor afstand omkring bordet for at undgå en opsplitning mellem os som interviewere på den ene side og dem som interviewpersoner på den anden. Interviewpersonerne har været informeret om, at vi som de er studerende på Performance designvedsidenafsocialvidenskab.herskaldetnævnes,atsprogetkanblive enkendeindforstået,eftersominterviewpersonerogosselverendelafdensammehverdag. 1Forinterviewguide,sebilag1. 11

13 Mellem os, som forskere, og vores interviewpersoner, kan der ske en horisontsammensmeltning for at gøre os en hermeneutisk erfaring, kræver det en overskridelse af tidligere forståelseshorisont for at kunne flytte horisonten (Højberg 2007:325).Ivorestilfældekandetvære,atvoresfordommeihøjgradbekræftesogmeddet kan det ske, at vi ikke får en ny erfaring udover, at vores antagelse og forforståelser var sammenfaldendemedvoresinterviewpersonersopfattelser.etandetaspekter,atvigennem horisontsammensmeltning opnår mulighed for at forstå vores egne forforståelser på en ny måde, hvilket vi prøver i vores diskussion. Dog skal det nævnes, at det ikke er en afsluttet proces, og fremtidige undersøgelser kan påvise andre interessante aspekter af vores problemstilling,idetvoresundersøgelsesbloterenmindredelafetstørreområde. Fordi vi ønsker at undersøge en tese, har vi valgt at arbejde med en relativt struktureret interviewform, hvor de fleste af spørgsmålene på forhånd er fastlagt, for at skabe mulighed for at kunne sammenligne de forskellige interview. Under selve interviewet har rollerne mellem de to interviewere været fordelt således, at den ene har været den primære interviewer,hvordenandenharfulgtopmeduddybendespørgsmål. 2 Herskaldettilføjes,at vi har været åbne for, at interviewet kunne tage drejninger, der var værd at forfølge og inkorporere i efterfølgende interview. Dermed kunne interviewguiden løbende redigeres, efterhånden som interviewrækken skred frem, men dog med udgangspunkt i de samme spørgsmålhvergang,sådeforskelligeinterviewkansammenlignes.pådenmådelæggervios opadkvaleshalvstruktureredelivsverdensinterview,hvorvitolkerpåinterviewpersonernes beskrivelseafegenlivsverden(kvale1997:19). Interviewene er ikke blevet transskriberet, men vedlagt i auditiv form 3. Dette gøres for at undgå at komme for langt væk fra selve interviewsituationen forudgående for analysen. Derudovervilletransskriberingværetidskrævendeudennødvendigvisatførenogetmedsig, daviisærsøgeratfåindblikiinterviewpersonernesudsagnoglivsverdenogikkeharbehov foratanalyserepauser,brugaffyldordellerlignende. 2Forinterviewguide,sebilag1. 3Sebilag2. 12

14 Vierbevidsteom,atvimed5interviewpersonerikkeeristandtilattegneetgenereltbillede af studerende på Performance design, dog vil vi undersøge om der er sammenfald mellem interviewpersonernes italesættelse, eller om disse ligger langt fra hinanden. Vi er interesseredeideindividuellerefleksioneromkringderesfremtidigearbejdsmarked. Udgangspunktetforanalysenerinterviewpersonernesudsagn,gestikuleren,ansigtsudtrykog lignende vil ikke blive medtaget, medmindre det findes relevant og bemærkelsesværdigt i forhold til udtalelser. Analysetilgangen er i høj grad meningskondenserende, hvor vi søger kort at redegøre for, hvad interviewpersonerne udtrykker, desuden fortolker vi samtidig på interviewpersonernes udsagn i et forsøg på at forstå dem i en større kontekst (Kvale 1997: ). Vi er bevidste om, at meningskondensering kan føre til, at vi lægger egne forforståelser ind i interviewpersonernes udsagn, dette søger vi at tage højde for ved at se interviewpersonernesudsagnilysetafdetteoretiskegrundlagogdeøvrigecases.analysenaf intervieweneharforskelligenedslagspunkteriforholdtilde,iprojektet,fremlagteforståelser afdetkreativearbejde.somtidligerenævntlæggesdervægtpåudsagn,somgiverudtrykfor, hvorvidtdeterenforventningom,atdeternetværk,hermedmentsocialkapital,dertælleri forholdtiljobmulighederelleromdetererfaringoguddannelse,forståetsomkulturelkapital. Vi vil undersøge, om der er udtryk for en holdning til, at jobmuligheder især afhænger af kulturel eller social kapital, gennem fokus på henholdsvis udtryk omkring uddannelse og netværk samt vægtning af disse to ting. Desuden har vi en interesse i, hvilken form for frivilligtarbejdeinterviewpersonerneerinvolvereti,davimenerdettekanfortællenogetom, i hvilken retning deres interesser går, og hvordan dette kan relateres til mulige fremtidige jobønsker. Analysen vil ydermere fokusere på, hvordan interviewpersonernes interesse for detkreativearbejdekommertiludtryk,dettevilbliverstilletoverforstrandvadsovervejelser omkring, hvori tiltrækningskraften i det kreative arbejde består og suppleres desuden af McRobbies karakteristik af arbejdsvilkår for det kreative arbejde. Her ønsker vi at se på, hvordan de, der uddanner sig indenfor det kreative arbejde, italesætter forståelsen af det kreativearbejdsmarked.desudensøgerviogsåenforståelseafinterviewpersonernesforhold til spørgsmålet om økonomi og usikkerhed på det kreative arbejdsmarked. Analysens resultatervilblivestilletiforholdtildeøvrigecases ArvidssonogStrandvad foratfåen forståelse af, hvordan det kreative arbejdsmarked kan ses i relation til uddannelse indenfor denkreativebranche. 13

15 Interviewpersonerneshandlingerskalforståssommeningsudtryk,vifortolkerpå.Detvilsige, atvitolkerenmeningivoresinterviewpersonershandling ivorestilfældeerdetderesegen udlægning af deres handling. Det er aktørernes forståelse af sociale fænomener, vi undersøger.deterforatforståinterviewpersonernesegenpraktiskeforståelseforderesegne handlinger. Gennem vores tolkning og meningskondensering får vi indblik i, hvordan interviewpersonernes sociale virkelighed kommer til udtryk. Det er gennem vores, som forskere, egen tilgang til genstandsfeltet, vi søger interviewpersonernes praktiske tilgang til deresforståelseafderesegensocialehandling.(højberg2007: ) Afgrænsning Fordivifokusererpådekreativebranchersarbejdsforholdogmåden,manorganiserersigpå, harvivalgtatafgrænseprojektrapporten.nedenståendeskalforståssomenafgrænsningfra områder, vi på nuværende tidspunkt ikke mener, har den store indflydelse på vores problemstilling.dogskaldetnævnes,atdetkanvisesigikommendeundersøgelser,atnogle afdisseemnerkanfåenstorbetydning. Vierklarover,atfrivilligtarbejdekanhavemangeaspekteriforskelligekontekster.Ivores tilfælde kan der selvfølgelig være andre måder at betale frivilligt arbejdende på, men betalingenerikkeimonetærforstand,mengennemtingsommad,kaffeellerindgangsbillettil detgivnearrangement.vimenerikke,detforholdhardenstorebetydningfor,hvordanman organiserersigidekreativebrancherogforventningentilatfålønipengemæssigforstand. Frivilligtarbejde Førstskaldetnævnes,atvisætterlighedstegnmellemfrivilligtoggratisarbejde.Hvadangår frivilligt arbejde, sætter vi fokus på et lille område indenfor den frivillige sektor, under kategorien betegnet som kultur og fritid. Her kan det indskydes, at der i FrivillighedsundersøgelseniDanmarkopereresmed12forskelligekategorier(Boje2006).Her skaldetydermeretilføjes,atkategorienkulturogfritiddækkeroverbådeforskelligeformer forkulturarrangementersamtsportogøvrigefritidsaktiviteter.herharviudelukkendefokus påkulturarrangementer.nogetafdet,vifinderinteressantiforholdtilkulturproduktioner,er 14

16 denhøjeandelafgratisarbejdendepersoner.indenforkulturogfritiderdenbetalteandelaf den samlede arbejdsstyrke på 15,2% (Henriksen 2008:tabel 5.5). Det vil sige, at det er et områdederprimærtbrugerfrivillighed.det,viundersøgeriforholdtildetfrivilligearbejde, handler netop om balancen mellem betalt og frivilligt arbejde og det bliver på baggrund af ovenståendetydeligt,atområdetkulturogfritidikkevillehavedenstørrelsedethar,hvisder ikke var villighed til at arbejde frivilligt. Her skal det samtidig nævnes, at kultur og fritid i Danmark er det område, hvor der er flest frivillige tilknyttet i det hele taget, sammenlignet med de 11 øvrige kategorier (Boje 2006:tabel 5.9). Desværre er tallene ikke splittet op mellem frivilligt arbejde indenfor sport og fritid i forhold til kulturarrangementer. Men det vidner om en stor interesse for frivilligt arbejde til kulturarrangementer, når eksempelvis Roskildefestivalkanskaffe25.000frivilligetilfestivalenhvertår(OmRoskildefestival).Vier klarover,atdererfleremåderatforståfrivillighedogderdiskuterestilstadighed,hvordan frivilligt arbejde er organiseret og har ændret sig med moderniteten. (Hustinx 2005) Men vores spor i forhold til forståelsen af det frivillige arbejde er, at personer arbejder ulønnet/gratisiforholdtilorganisationerbredtforstået,herundereksempelvisforeninger. FærdiguddannedePerformance designere Viharvalgtikkeatundersøge,hvadde,dererblevetfærdigemeduddannelsenPerformancedesignbeskæftigersigmed.Dettekunnehaveværetetrelevantperspektivatinddrage,men grundet den tidsmæssige dimension af projektet, er dette fravalgt. Det eneste kendskab vi derfor har til, hvad Performance designere arbejder med, er i forhold til egen bekendtskabskreds. Her er det et bredt spektrum lige fra administrationsarbejde i et festivalsekretariat, over planlægning og udførelse af eventkampagner til jobkonsulent. Desuden har vi valgt at fokusere på Performance design studerende for at undersøge, hvordan de forholder sig til arbejdsmarkedet, dette skyldes, at vi mener, det er igennem de studerendesforestillingerforholdenepåarbejdsmarkedetbliverreproduceret. 15

17 Teoretiskforståelsesramme Generellesamfundstendenser Som indledning til forståelsen af projektsamfundet som en samfundstendens, vi mener, ekspliciteres i forhold til arbejdet med kulturproduktioner, vil vi påpege, at flere forskellige teorierpegeriretningaf,atindividerneisamfundeterblevetmereindividualiseret. Forestillingenometsenmodernesamfunderblevetfremlagtiforskelligevarianterogunder forskellige overskrifter såsom det refleksivt moderne, det andet moderne, det flydende moderne med mange flere. (Jævnfør Bauman, Beck, Giddens, Ziehe m.fl.) Vi mener, at de tendenser,derklarlæggesiforholdtilforestillingeromdetsenmodernesamfundkanforstås pålinjemedprojektsamfundet. I det senmoderne samfund er modernitetens samfundsinstitutioner i forfald, familien er eksempelvis blevet en truet struktur, fordi mange skilsmisser har opløst den traditionelle familiestruktur med mor, far og børn. (Katznelson 2004:65) Moderniteten som samfundsstrukturminderomdet,jensenkalderdisciplinsamfundet. Idetsenmodernesamfunderderenstigendetendenstilindividualisering,hvordeteroptil detenkelteindividatdefineresigselv.dermederdetogsåoptildenenkelteatskabesigsin egen gør det selv biografi,hvorindividetsættersigselvicentrumogskabersigudfradet. (Katznelson2004:71)Individualiseringsprocessenførertilenøgetusikkerhed,fordimetoder til succesfuld individualisering og herunder selvrealisering som også er et af senmodernitetenskernebegreber eruklare.individettvingestilindividualisering,menuden at kende et mål for denne proces, hvilket kan betegnes som en institutionaliseret form for individualisering.(beck2002)selvrealiseringerenproces,hvorindividetsøgeratbliveden bedst mulige version af sit selv. I forbindelse med, at individualisering og selvrealisering underlæggeseninstitutionaliseringerselvrealiseringikkelængereetfrivilligtfritidsprojekt, mennoget,derimangetilfældeskaludvikleseksempelvisviaarbejde(brinkmann2005:42). Selvrealisering beskriver en proces, hvor man, som individ, søger en konstant udvikling af selvet for at kunne opnå en bedre position i samfundet. Eksempelvis kan den enkelte søge selvrealisering gennem arbejdet, ved at vælge et arbejdsspor, der fortæller noget om, hvem 16

18 man er som person. Selvrealisering gælder om at fremstå som og blive den, man gerne vil være. En anden tendens, der er fremherskende, som kan stilles i forhold til projektsamfundet og indretningenafdetkreativearbejdsmarked,erfleksibilitet.ejrnæsanskuerfleksibilitetsom drivkraft bag ændringer i beskæftigelsesmønstre og virksomhedernes måde at organisere arbejdetpå.fleksibiliteteretforsøgpåatklaresigpåetkonkurrencemarked,derharændret siggennemglobalisering,fremkomstenafnyteknologi isærpåkommunikationsområdet ogmereindividualiseredeforbrugsmønstre.dettestillerkravtilvirksomhederneomatværei stand til hurtigt at kunne udvide, indskrænke eller omlægge produktionen i henhold til efterspørgsel på markedet. For virksomheder handler fleksibilitet om evnen til hurtigt og smidigtatkunnetilpassepersonaleogproduktiontilefterspørgselsændringer.fleksibiliteten kædes ofte sammen med overgangen fra masseproduktion til fleksibel og kundetilpasset produktion, outsourcing, decentralisering af ledelsen, netværksorganisering og teamwork. (Ejrnæs2008:9 10) Projektsamfundet For at få en forståelse af de mennesker, der arbejder eller stræber mod at arbejde indenfor kultursektoren,harviladetosinspirereafjensenskarakteristikafprojektsamfundet(2009a). Projektsamfundetsomvilkår Jensen hævder, at projektet er en form for styresystem, som gør sig gældende i nutidens samfund. Projektet er kendetegnet ved midlertidighed og mangel på gentagelse. Fordi der ikkeergentagelse,kanprojektetikkefastsættesgennemetregelsæt.midlertidighedensætter sig igennem ved, at projektet hele tiden søger at skabe mulighed for passage for de involveredepersoner.passagenervæsentlignetoppågrundafdetmidlertidige,dergør,det umuligtatbliveiprojektet,projekterafsluttesognyekommertil,forindivideterdetvigtigtat haveskabtmulighedforpassagevideretildetnæsteprojekt.(jensen2009a) Atskulleopfindeetnytprojektellergøresigtiltrækkendefornyeprojekter eretvilkår,dervirkerstrukturerendepåaktiviteten.passagen,deridegamle samfund spillede en rolle som den sjældne, men farlige overgang mellem 17

19 forskellige positioner f.eks. overgangen fra pige til kvinde eller fra dreng til mand, er nu rykket ind i selve systemet, således at det bliver et genkommende vilkår for enhver pige, dreng, kvinde og mand at måtte håndterepassager.(jensen2009a:17) Nårpassagenerblevetnoget,derheletidenmågennemleves,erdetvigtigtatværeistandtil athåndterepassagen,foratkunnepasserefradeteneprojekttildetnæste.detteminderom, hvadderogsåisamfundetkaldesomstillingsparathed.selvommanerinvolveretiétprojekt, måmankonstanthaveøjefordetnæste endnuukendte projekt.mendetersvært,forikke atsigeumuligt,atvide,hvaddergørdenenkelteistandtilatindtrædeidetnæsteprojekt, fordi det ikke vides, hvordan det næste projekt udspiller sig. Der må opfindes en ny fremgangmådeforprojektethvergang,fordiprojektetikkebyggerpågentagelse.iprojektet findesingenmanualer.(jensen2009a:17)itraditionelforstandvarpassagen forståetsom den passage, der finder sted i overgangsritualet noget, der blev afsluttet og førte til noget nyt 4,mennårpassagenerevigttilbagevendende,erdet,dererpådenandensideafpassagen godt nok nyt, men ikke nødvendigvis bedre end det tidligere. Passagen er en passage fra et projekt til et andet, men det nye projekt er præget af samme usikkerhed som det gamle og dette projekt efterfølges ligeledes af en passage til det næste projekt og så videre. (Jensen 2009a,Strandvad2009a) Projekter adskiller sig fra opgaver ved, at målet, vejen og holdet ikke er defineret,menafgøresafaktiviteterneiprojektet.(jensen2009a:18) Dette er endnu et væsentligt element, at det er aktiviteterne, der afgør projektet. Jensen udlægger, hvordan aktiviteten udspænder tiden, rummet og måden, hvorpå forbindelser opstår. Det, at det er aktiviteten, der udspænder projektet understreger det midlertidige, kontrakter er ophævet, fordi man kun er med i projektet, så længe aktiviteten i projektet kræverensdeltagelse.omfangetafensdeltagelseogtilknytningerusikkerindtil,projekteter endt og på det tidspunkt, bør man allerede være på vej ind i eller i gang med det næste projekt. 4Eksempelvisennyogoftehøjereplaceringisamfundshierarkiet. 18

20 IJensenseksempelmeddans,somenmådeatseprojektsamfundetsudviklingpå,viserhan firepunkter,dererblevetuskelnelige:1)tid,hvornårdansenbegynderogender,2)rum,hvor dansen foregår, 3) handling, hvilke bevægelser, der er dans og hvilke, der ikke er og 4) konneksion, hvordan man kobler sig på en dans, og hvordan man træder ud af dansen igen. (Jensen 2009a:61) På den måde bliver dansen gjort til projekt, fordi projektets vilkår er de samme som de ovenfor beskrevne for dansen. Der sker en forandring i selve den måde, hverdagen organiseres på, fordi projektsystemet vinder ind på flere og flere områder af hverdagslivet. Det formaliserede systems betydning er aftagende, dvs. at titler og eksamensbeviserermindrevigtige.(jensen2009a:131) Sådanskerdernetopenbevægelsevækfraværdienidetskolede,iprojektsamfundethandler detomnetværkogdermedsocialkapital.hermedikkement,aterfaringindenforetområde ikkelængeretæller,blotatdeiførsteomgangermerevæsentligt,hvemmankenderoghar forbindelsetil.fordiforbindelserervigtige ijensenstermerbeskrevetsomkonneksioner erdetogsåvæsentligatgøresigtilenattraktivpersonatforbindesigtil.enpersonstidligere kontakter udgør et kontaktnet, som man kan trække på i forskellige projekter. (Jensen 2009a:131) Den dalende betydning af eksamensbeviser bringer det forhold i spil, at den enkeltes erfaringer og sociale netværk er den væsentligste baggrund for adgang til nye projekter,derforgælderdetomatvælgederigtigeprojekteratinvolveresigi,desudenogså projekter, der gerne skulle kunne skabe nye kontakter. I projektsamfundet bliver en fastansættelse uattraktiv, fordi man nødig skulle give indtryk af at være fastgroet. Desuden opnårmanindenforenfastansættelseofteenspecialiseringpåetbestemtområde,hvilketkan værerisikabelt,fordimansåikkeharmulighedforatindgåimangeforskelligartedeprojekter medforskelligearbejdsopgaver.detgælderomattilegnesigenbredvifteaferfaringer,som kan sættes i spil i forskellige projekter. Desuden bør projekter vælges med omhu, fordi resultatetafetprojektgerneskalværesynligtogspektakulært.hererdetvæsentligt,atnår projekterkanskabeadgangtilnyeprojekter,såkandetatværemedietprojektværelønneni sigselv.(jensen2009a:132) 19

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

På Sporet af Grøn Aktivering

På Sporet af Grøn Aktivering ROSKILDE UNIVERSITET På Sporet af Grøn Aktivering Vejleder: Rolf Czeskleba-Dupont Skrevet af: Signe Gerdøe-Kristensen, Sandra May Sørensen, Morten Truelsen Søndergaard og André Rostrup Rasmussen 4. Semester,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

CV Simon Lambrecht Finne

CV Simon Lambrecht Finne CV Simon Lambrecht Finne Dedikeret, socialt bevidst og ansvarsfuld projektleder med akademisk baggrund og projektlederuddannelse. TITEL CAND. COMM. med speciale i PÆDAGOGIK OG UDDANNELSESSTUDIER & PERFORMANCE

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Litteraturliste... 57 Litteratur... 57 Artikler... 59 Internetsider... 59

Litteraturliste... 57 Litteratur... 57 Artikler... 59 Internetsider... 59 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Indledende afsnit... 4 Problemformulering... 6 Uddybning af problemformulering... 6 Grafisk fremstilling af problemstillingen... 8 Kapitlernes form og funktion... 9 Metode...

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus,

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere

Gode råd. til jobsøgning. - til medlemmer over 50 år

Gode råd. til jobsøgning. - til medlemmer over 50 år Gode råd til jobsøgning - til medlemmer over 50 år Hvorfor denne pjece? Denne pjece har til formål at formidle en række gode råd om jobsøgning til medlemmer over 50 år. Disse råd er opstået i forbindelse

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

man en lønpolitik på sin arbejdsplads? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt.

man en lønpolitik på sin arbejdsplads? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. Psykologløn Af Lars Michaelsen Lønpolitik p å arbejdspladsen Det kan lade sig gøre at udfærdige en praktisk, anvendelig lønpolitik, der virker mere retfærdig og gennemsigtig og som kan forklares for medarbejderne

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Skrevet af. Jens Budtz-Jørgensen Julie Linette Witt-Nielsen Morten Boesen Christian Kofod. Vejleder. Annette Bilfeldt

Skrevet af. Jens Budtz-Jørgensen Julie Linette Witt-Nielsen Morten Boesen Christian Kofod. Vejleder. Annette Bilfeldt Skrevet af Jens Budtz-Jørgensen Julie Linette Witt-Nielsen Morten Boesen Christian Kofod Vejleder Annette Bilfeldt De Samfundsvidenskabelige Basisstudier, RUC, 2. semester 2006 1 1. INDLEDNING... 4 1.1

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere