Kreativt arbejde i projektsamfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreativt arbejde i projektsamfundet"

Transkript

1 Kreativt arbejde i projektsamfundet - organisering og forventninger - En projektrapport af: Gitte Hass Nielsen Jakob Hedegaard Vejleder: Michael Christensen Modul: SV-K1 Forår 2010

2 Kreativtarbejdeiprojektsamfundet organiseringogforventninger Projektrapport RoskildeUniversitet Socialvidenskab 1.kandidatmodul Forår2010 1

3 Indledning...5 Abstract...5 Motivation...5 Problemfelt...7 Problemformulering...8 Metode...8 Designafinterviewundersøgelse Afgrænsning Frivilligtarbejde FærdiguddannedePerformance designere Teoretiskforståelsesramme Generellesamfundstendenser Projektsamfundet Projektsamfundetsomvilkår Kulturproduktioniprojektsamfundet Netværkogforbindelser Kapitalformer Bourdieuskapitalformer Økonomiskkapital KulturelKapital Socialkapital SocialkapitalifølgePutnam Kapitalformeriforholdtilempiri Selfexploitation Oplevelsesøkonomi Baggrundforoplevelsesøkonomi Regeringenogoplevelsesøkonomi Vorestankeromoplevelsesøkonomi

4 Cases ProjektFox ProjektFox rammerne Reklamebranchenogundergrunden Reklamebranchensudvikling ProjektFoxogundergrunden Etiskøkonomi Kreativeentreprenører Arbejdsvilkårforfilmarbejdere Detkreativearbejde Detsocialeogdetsociomaterielle Egenempiri Culturalintermediaries UddannelsenPerformance design Analyseafinterviewundersøgelse Præsentationafinterviewpersonerne Interviewpersonerneiforholdtilkapitalformerne Vilkårforarbejdet Opsummering Opsummeringafcases Kulturellemellemled Rekrutteringognetværk Ry,prestigeogomdømme Detsociomaterielle Selvrealisering Diskussion Oplevelsesøkonomi Socialkapital Selvudnyttelse Karriereforløb

5 Passageproblematikken Arbejdsforhold Konklusion Perspektivering Litteraturliste Primærreference oglitteraturliste: Sekundærlitteratur Bilag Bilag1 Interviewguide Bilag2 Interviewlydfiler Interview1 Heidi Interview2 Niels Interview3 Signe Interview4 Susanne Interview5 Markus

6 Indledning Abstract Projektrapporten beskæftiger sig med arbejdslivet indenfor kreative brancher. Der gives indblik i, hvordan arbejdsmarkedet har ændret sig i retning af mere projektorientering, og hvordan usikre vilkår hersker for personer, der arbejder indenfor kreative brancher. Der sættesfokuspå,hvordantiltrækningskraftenidetkreativearbejdebaserersigpåenblanding af selvrealiseringsmuligheder, udfordrende arbejdsopgaver, personlig interesse og sociomaterielleforhold,mensamtidigerdertaleometarbejdsmarked,dererusikkert,hvad angår fastansættelser og karrieremuligheder. Desuden suppleres dette med indblik i forståelsenafarbejdsmarkedetgennemstuderendeveduddannelsenperformance designpå RoskildeUniversitet.Arbejdsvilkåreneindenfordekreativebrancherdiskuteresiforholdtil samfundetsindretning,desudenanskuesadgangentiljobindenforkreativebranchergennem kapitalformer,medfokuspåkulturelogsocialkapital,forståetsomuddannelseognetværks indvirkningpåjobmuligheder. Motivation Interessen for projektrapportens problemstilling udspringer af egne erfaringer med kulturproduktioner samt kombinationsuddannelsen i Socialvidenskab og Performancedesign. Vi synes at have observeret nogle problematikker i forhold til struktureringen af arbejdet indenfor kulturproduktioner, nogle problematikker, der synes en anelse overset i litteraturenomkringkulturproduktioner. Viharselvstorerfaringmedatarbejdepåkulturproduktioner,bådesomfrivilligeellersom lønnede, primært i tilknytning til konkrete events. Ofte arbejder man gratis, fordi arrangørerneafdenenkeltebegivenhedernogle,mangernevilhjælpeogkenderpåetmere personligt plan. De fleste events har enten et ideologisk grundlag eller bygger på idéer om, hvordanbestemteformerforbegivenhederkankanaliserebudskaberellerstemninger.ofte kommer de økonomiske midler til events fra fundraising, hvor pengene kommer fra private fondeelleroffentligepuljer,dettestilleroftenoglekravtil,hvilketværdigrundlageventenbør hvile på, og at der ikke må være nogen form for personlig eller kommerciel økonomisk 5

7 vindingpåeventen.deøkonomiskeforudsætningerermedtilatskabedetgrundlag,dergør, atmanervilligtilatarbejdegratissamtlæggemegettidogengagementiprojektet.detbliver projektet, der er styrende for, hvor meget engagement, der kræves, fordi det hele tiden afhængerafambitionenforprojektetoghvisdeøkonomiskerammerikkeslårtil,kræverdet endnu mere arbejde af arrangører og medhjælpere, fordi projektresultatet gerne skal blive det bedst mulige. Hvis man ikke lægger det store engagement i projektet, bliver det også derefterogdetarbejde,dererlagtiprojektet,giverikkeafkast iformafsocialanerkendelse ellerøkonomiskgodtgørelse. Etordsomoplevelsesøkonomiervundetfremindenfordeseneste10årogdetteharmedført, atdererkommetetstigendefokuspåmulighederindenforkreativebrancher.oplevelsener blevetcentraliforholdtildenmåde,hvorpåvifylderindholdivoresliv.dermederderogså kommet en tendens til at forsøge at professionalisere oplevelsen, uddanne personer til at administrere i de kreative brancher. Men er der overhovedet behov for alle disse administrativtkreative? Oghvilkenformforarbejdsmarkederdertaleom,nårprojektetbliverdetstyrende?Hvadgør det ved de, der arbejder under projektstyringen? Hvordan forholder studerende på en uddannelse som Performance design sig til de udfordringer, der står foran dem, når de kommerudpåarbejdsmarkedet?kanprojektstyringenføretiletarbejdsforhold,hvormaner villigtilatudnyttesigselvmedhenblikpåatopnådetbedstmuligeresultat?nårgrænserne mellemarbejdeogfritidsinteresserbliverflydende,ermansåoverhovedetistandtilatsætte fodenijordenogforlangebetalingforsitarbejde? Vi mener, der er en manglende fokusering på de arbejdsforhold, der gør sig gældende i det projektstyrede arbejdsliv. Vores hovedinteresse ligger indenfor kulturproduktioner og branche, hvor vi vil argumentere for, at projektstyringen er et herskende vilkår for organiseringen af arbejdet. Vi mener, at projektstyringens vilkår fører til et stigende engagementideprojekter,maninvolverersigi,hvilketgør,atdetkanværesværtatsigefra overforprojektet.dettemedfører,atarbejdeogfritidbliverflydendestørrelser,derheletiden overlapper hinanden. Vi frygter, at der er grænser for, hvor længe man kan opretholde sin arbejdsglæde,nårarbejdskraveneeruklareogusikre.detteanserviforproblematisk,nårdet 6

8 i høj grad er interesse og lyst, der driver værket indenfor arbejde i kreative brancher og på kulturproduktioner. Problemfelt Nedenfor vil projektrapportens udgangspunkt blive illustreret og suppleret med en række arbejdsspørgsmål,derførerfremtilenkonkretproblemformulering. Detnuværendesamfundogdermedarbejdslivbæres,ihenholdtilAndersFoghJensen,oppe afprojekter,disseprojektererprægetafmidlertidighedsomvilkår.ikulturproduktionerhar projektetogdetmidlertidigealtidværetbaggrundforarbejdslivet,menhvilkearbejdsvilkår opstår på grund af denne projektorientering? Og på hvilken måde er arbejdet indenfor kulturproduktionerudtrykfortendenseriprojektsamfundet? Oplevelsesøkonomi blev introduceret i 1999 af Joseph Pine og James Gilmore, som en mulighed for, at virksomheder kunne sælge produkter gennem oplevelse. Denne tankegang hargrebetomsigogerblevetenvæsentligdelafmådenidetheletagetattænkeoplevelser på.regeringharblandtandetpåbaggrundafoplevelsesøkonomieni2003fremlagtetforslag om, at Danmark skal markedsføres gennem et rigt kulturliv. Dette fører til et forsøg på at professionalisere arbejderne i de kreative brancher, der ellers tidligere har været autodidakte.ønsketomprofessionaliseringafspejlesiuddannelsersomperformance design på RUC, Oplevelsesøkonomi og Begivenhedskultur på Aarhus Universitet og Management of CreativeBusinessProcessespåCBS,hvilketbareeretpareksempler.Pådenbaggrundønsker viatfindeudaf,hvordanstuderendepåenuddannelsesomperformance designitalesætter deresforholdtilarbejdsmarkedet? I projektsamfundet lægges der vægt på, hvordan netværk vægter højere end uddannelse i forhold til muligheden for arbejde. Der opstår et spørgsmål om, hvordan de studerende på Performance designanskuerdennevægtning?hvilkenværditillæggerdedenuddannelse,de erigangmediforholdtilmulighederpåarbejdsmarkedet? Der rejses en forundring over, hvorfor det kreative arbejde er tiltrækkende, når det midlertidige er et grundvilkår i denne form for arbejde? Midlertidigheden i projekterne 7

9 skaber et usikkert arbejdsmarked, fordi et ansættelsesforhold kun gælder indtil projektet ender,hvorefterarbejderenmåfindeetnytprojektatkoblesigpå.dermedvilderofteopstå nogle pauser mellem projekter, som kan betegnes som en midlertidig arbejdsløshed, indtil arbejderen kobler sig på det næste projekt. Når projektet og det midlertidige er en realitet, der skaber usikkerhed for individet, hvilke strategier og begrundelser gør personer beskæftigetindenforkulturproduktionerbrugafforatskabesigetkarriereforløb? Problemformulering Menudgangspunktiovenståendesøgerviatbesvarefølgendeproblemformulering: Hvordan er arbejdet indenfor kulturproduktioner i projektsamfundet organiseret, og hvilke forventninger har Performance design studerende til vilkårenepådenneformforarbejdsmarked? Metode Sombaggrundfordenmetodisketilgangtilprojektetliggerenhermeneutiskforståelse,hvor visøgeratbrydemedegneforforståelser,foratopnånyerkendelse.voresegetståstederet væsentligtgrundlagforvoresforståelseafarbejdsforholdeneikreativebrancher.voresegne erfaringer og forforståelser skaber vores egen forståelseshorisont (Højberg 2007:323). Vi sætteregenforståelseshorisontispilgennemteoriogforskelligecases,hvoreftervigennem egen empiri søger at vende tilbage til udgangspunktets forståelseshorisont, dog med erkendelseafdenyeperspektiver,someropståetpåbaggrundafteoriogcases.visøgerat vende tilbage til udgangspunktets forståelseshorisont gennem en interviewundersøgelse af studerendepåperformance design,forderefteratdiskuteredennyeforståelseshorisontien brederekontekst. Vi tager udgangspunkt i Anders Fogh Jensens bog, Projektsamfundet (2009). Vi mener at kunne se Jensens teori om det projektstyrede menneske ekspliciteret indenfor kreative brancher, hvor det, at arbejde i projekter, er organiserende for hele arbejdsformen. Projektsamfundet bruger vi til at forstå, hvordan det at strukturere samfundet og arbejdet i projekter er en tendens, der er stigende i nutidens samfund, desuden kan det give en 8

10 forståelseafarbejdslivetindenforkulturproduktioner,somvikanbrugetilatopnåforståelse for,hvordande,derarbejderindenforkulturproduktioner,organiserersig. Arbejdsvilkårene for kulturproduktioner i projektsamfundet uddybes ved hjælp Angela McRobbiestekstFromHollowaytoHollywood:HappinessatworkintheNewCulturalEconomy (2002), der kan hjælpe med at belyse, hvilken betydning det har for arbejdslivet i kreative brancher,atfleksibilitetbliveretgrundvilkår. Forståelsen af kulturproduktioner i projektsamfundet sætter vi i forhold til oplevelsesøkonomiensindtogpådetdanskearbejdsmarkedvedhjælpafjacobmichaellund etal.følelsesfabrikken(2005)ogregeringstekstendanmarkikultur ogoplevelsesøkonomien 5nyeskridtpåvejen(2003).Vivilredegørefor,hvordanoplevelsesøkonomienkanforstås sommedvirkendetilprojektsystemetindenforkulturproduktioner.desudenvilviundersøge, hvilken betydning oplevelsesøkonomien har i forhold til uddannelse indenfor de kreative brancher.vimener,atprojektsamfundetogoplevelsesøkonomienvinderfremsideløbende. Tilatbelysearbejdsforholdeneforpersonerbeskæftigetindenforkulturproduktioner,harvi inddragettocases. Adam Arvidsson undersøger i teksten Creative Class or Administrative Class? On Advertising and the Underground (2007), reklamebranchens udvikling og måden, hvorpå branchen brugerundergrundenellermodernesubkulturertilatskabeoplevelseromkringprodukter. SaraMalouStrandvadharundersøgtarbejdsvilkåreneforfilminstruktørerogproducereiden danske filmbranche. Artiklen Kreativt arbejde tiltrækkende opgaver og usikre karriereveje (2009a) sætter fokus på, hvad der ligger til baggrund for tiltrækningskraften i det kreative arbejde. Grundentil,viharvalgtdissetocases,eratdegiveretindbliki,hvorPerformance designere kan komme til at arbejde. En anden vigtig grund er, at de begge er danske eksempler på, hvordankreativeproduktionerforegår.indenforfilmbranchen,erderkommetfokuspånye talenter, og hvordan man kan udnytte disse talenter i en branche i udvikling. Desuden har reklamebranchensudviklinggjort,atdererkommetstørrefokuspåeventsogevent magere. Meddetgiverbeggecasesetgodtindbliki,hvordandensocialeorganiseringharændretsig. 9

11 Vi vil foretage interview, hvorigennem vi får en forståelse for, hvordan vores interviewpersoner som er studerende ved Performance design på RUC italersætter forholdetmellemuddannelseogarbejde.dereftervilvigennemanalyseogfortolkningfinde udaf,hvordaninterviewpersonerneforholdersigtildetprojektstyredearbejdsliv,derventer forude.somværktøjtilatforståforholdetmellemuddannelseognetværk,vilvigørebrugaf begrebernesocialogkulturelkapital.dennetilgangerinspireretafpierrebourdieu.desuden vil vi supplere forståelsen af social kapital med Robert Putnams definition, herunder hans begreber brobyggende og afgrænsende social kapital. Vi ønsker at undersøge, hvordan interviewpersonerne vægter henholdsvis social og kulturel kapital i forhold til projektsystemet. For at få en forståelse af, hvilken form for uddannelse Performance design er, har vi undersøgt uddannelsens hjemmeside for information om, hvad uddannelsen sigter imod. I forholdtildetteønskerviatklarlæggebegrebetculturalintermediaries,tildettegørvibrugaf Sara Malou Strandvads Inspirations for a new sociology of art a sociomaterial study of developmentprocessesinthedanishfilmindustry(2009b). Vi tager udgangspunkt i Gadamers filosofiske hermeneutik. Det vil sige, vi forstår hermeneutik som et filosofisk ståsted, hvor vores metode er interview for at forstå interviewpersonernes livsverden og menneskelige handlinger i deres sociale virkelighed (Højberg 2007:344). Det er vigtigt at nævne, at vores forståelser er skabt på baggrund af voresegetforholdtilogerfaringmedkreativebrancher.viharbrugtstrandvad,arvidssonog McRobbietilatfåetindblikiarbejdsforholdeneindenforkreativebrancher.Desudenharviet overordnet samfundssyn, der er baseret på projektsamfundet og andre teorier, der som udgangspunkt forholder sig til individualisme og senmodernitet. Som nævnt antager vi, at netværk mellem mennesker i stigende grad er dominerende og for at få en forståelse for netværk, inddrager vi Bourdieu. Alt ovenstående er med til at skabe vores forforståelser og fordomme. Gennem interview har vi sat disse forforståelser i spil og vi har fået et indblik i, hvordan vores interviewpersoner handler og danner mening. Det er især interviewpersonernesmådeatitalesætteogdannemeningom,hvadderesforventningerer til arbejdsforholdene. Interviewpersonernes udtalelser og meninger fortolker vi og prøver 10

12 derved at få ekspliciteret fordommene. Fordommene bliver sat på prøve gennem vores forforståelse.ogforforståelsenprøvesgenneminterviewundersøgelsen.(højberg2007:322) Designafinterviewundersøgelse Til designet for vores interviewundersøgelse, henter vi inspiration fra Steinar Kvales InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (1997). Herunder vil vi redegørefor,hvilkeovervejelservihargjortosomkringdemetodiskevalgiforbindelsemed interviewundersøgelsen, dette vil føre frem til den konkrete interviewguide 1, som følges i udførelsenafselveinterviewene. Baggrunden for interviewene er at undersøge projektrapportens opstillede tese om, at mulighedenforbeskæftigelseindenforkreativebrancherihøjgradafhængerafnetværkfrem for uddannelse. Desuden har vi en interesse for, hvordan de studerende på Performancedesignitalesætterforholdettildetarbejdsmarked,derventerforude. Interviewpersonerne er alle Performance design studerende på RUC, som kombinerer faget med et andet fag. Rekrutteringsprocessen har fundet sted gennem studiets e postliste, hvor de5interviewpersonerharmeldtsig.mailenvarformuleretsåledes,atdervarlagtvægtpå, at interviewpersonerne arbejdede frivilligt med projekter udenfor studiet, fordi vi på den måde antager, at de har et bredere kendskab til den branche, der venter efter endt uddannelse.interviewpersonerneharpåforhåndfåetafvide,atprojektrapportenhandlerom samspilletmellemfrivilligt/gratisoglønnetarbejdeindenforkulturproduktioner. Rammerneforinterviewetharværetstilletopsåledes,atintervieweneerudførtafgruppens tomedlemmerifællesskab,hvorinterviewpersonenogdetointerviewereharværetfordelt med omtrent lige stor afstand omkring bordet for at undgå en opsplitning mellem os som interviewere på den ene side og dem som interviewpersoner på den anden. Interviewpersonerne har været informeret om, at vi som de er studerende på Performance designvedsidenafsocialvidenskab.herskaldetnævnes,atsprogetkanblive enkendeindforstået,eftersominterviewpersonerogosselverendelafdensammehverdag. 1Forinterviewguide,sebilag1. 11

13 Mellem os, som forskere, og vores interviewpersoner, kan der ske en horisontsammensmeltning for at gøre os en hermeneutisk erfaring, kræver det en overskridelse af tidligere forståelseshorisont for at kunne flytte horisonten (Højberg 2007:325).Ivorestilfældekandetvære,atvoresfordommeihøjgradbekræftesogmeddet kan det ske, at vi ikke får en ny erfaring udover, at vores antagelse og forforståelser var sammenfaldendemedvoresinterviewpersonersopfattelser.etandetaspekter,atvigennem horisontsammensmeltning opnår mulighed for at forstå vores egne forforståelser på en ny måde, hvilket vi prøver i vores diskussion. Dog skal det nævnes, at det ikke er en afsluttet proces, og fremtidige undersøgelser kan påvise andre interessante aspekter af vores problemstilling,idetvoresundersøgelsesbloterenmindredelafetstørreområde. Fordi vi ønsker at undersøge en tese, har vi valgt at arbejde med en relativt struktureret interviewform, hvor de fleste af spørgsmålene på forhånd er fastlagt, for at skabe mulighed for at kunne sammenligne de forskellige interview. Under selve interviewet har rollerne mellem de to interviewere været fordelt således, at den ene har været den primære interviewer,hvordenandenharfulgtopmeduddybendespørgsmål. 2 Herskaldettilføjes,at vi har været åbne for, at interviewet kunne tage drejninger, der var værd at forfølge og inkorporere i efterfølgende interview. Dermed kunne interviewguiden løbende redigeres, efterhånden som interviewrækken skred frem, men dog med udgangspunkt i de samme spørgsmålhvergang,sådeforskelligeinterviewkansammenlignes.pådenmådelæggervios opadkvaleshalvstruktureredelivsverdensinterview,hvorvitolkerpåinterviewpersonernes beskrivelseafegenlivsverden(kvale1997:19). Interviewene er ikke blevet transskriberet, men vedlagt i auditiv form 3. Dette gøres for at undgå at komme for langt væk fra selve interviewsituationen forudgående for analysen. Derudovervilletransskriberingværetidskrævendeudennødvendigvisatførenogetmedsig, daviisærsøgeratfåindblikiinterviewpersonernesudsagnoglivsverdenogikkeharbehov foratanalyserepauser,brugaffyldordellerlignende. 2Forinterviewguide,sebilag1. 3Sebilag2. 12

14 Vierbevidsteom,atvimed5interviewpersonerikkeeristandtilattegneetgenereltbillede af studerende på Performance design, dog vil vi undersøge om der er sammenfald mellem interviewpersonernes italesættelse, eller om disse ligger langt fra hinanden. Vi er interesseredeideindividuellerefleksioneromkringderesfremtidigearbejdsmarked. Udgangspunktetforanalysenerinterviewpersonernesudsagn,gestikuleren,ansigtsudtrykog lignende vil ikke blive medtaget, medmindre det findes relevant og bemærkelsesværdigt i forhold til udtalelser. Analysetilgangen er i høj grad meningskondenserende, hvor vi søger kort at redegøre for, hvad interviewpersonerne udtrykker, desuden fortolker vi samtidig på interviewpersonernes udsagn i et forsøg på at forstå dem i en større kontekst (Kvale 1997: ). Vi er bevidste om, at meningskondensering kan føre til, at vi lægger egne forforståelser ind i interviewpersonernes udsagn, dette søger vi at tage højde for ved at se interviewpersonernesudsagnilysetafdetteoretiskegrundlagogdeøvrigecases.analysenaf intervieweneharforskelligenedslagspunkteriforholdtilde,iprojektet,fremlagteforståelser afdetkreativearbejde.somtidligerenævntlæggesdervægtpåudsagn,somgiverudtrykfor, hvorvidtdeterenforventningom,atdeternetværk,hermedmentsocialkapital,dertælleri forholdtiljobmulighederelleromdetererfaringoguddannelse,forståetsomkulturelkapital. Vi vil undersøge, om der er udtryk for en holdning til, at jobmuligheder især afhænger af kulturel eller social kapital, gennem fokus på henholdsvis udtryk omkring uddannelse og netværk samt vægtning af disse to ting. Desuden har vi en interesse i, hvilken form for frivilligtarbejdeinterviewpersonerneerinvolvereti,davimenerdettekanfortællenogetom, i hvilken retning deres interesser går, og hvordan dette kan relateres til mulige fremtidige jobønsker. Analysen vil ydermere fokusere på, hvordan interviewpersonernes interesse for detkreativearbejdekommertiludtryk,dettevilbliverstilletoverforstrandvadsovervejelser omkring, hvori tiltrækningskraften i det kreative arbejde består og suppleres desuden af McRobbies karakteristik af arbejdsvilkår for det kreative arbejde. Her ønsker vi at se på, hvordan de, der uddanner sig indenfor det kreative arbejde, italesætter forståelsen af det kreativearbejdsmarked.desudensøgerviogsåenforståelseafinterviewpersonernesforhold til spørgsmålet om økonomi og usikkerhed på det kreative arbejdsmarked. Analysens resultatervilblivestilletiforholdtildeøvrigecases ArvidssonogStrandvad foratfåen forståelse af, hvordan det kreative arbejdsmarked kan ses i relation til uddannelse indenfor denkreativebranche. 13

15 Interviewpersonerneshandlingerskalforståssommeningsudtryk,vifortolkerpå.Detvilsige, atvitolkerenmeningivoresinterviewpersonershandling ivorestilfældeerdetderesegen udlægning af deres handling. Det er aktørernes forståelse af sociale fænomener, vi undersøger.deterforatforståinterviewpersonernesegenpraktiskeforståelseforderesegne handlinger. Gennem vores tolkning og meningskondensering får vi indblik i, hvordan interviewpersonernes sociale virkelighed kommer til udtryk. Det er gennem vores, som forskere, egen tilgang til genstandsfeltet, vi søger interviewpersonernes praktiske tilgang til deresforståelseafderesegensocialehandling.(højberg2007: ) Afgrænsning Fordivifokusererpådekreativebranchersarbejdsforholdogmåden,manorganiserersigpå, harvivalgtatafgrænseprojektrapporten.nedenståendeskalforståssomenafgrænsningfra områder, vi på nuværende tidspunkt ikke mener, har den store indflydelse på vores problemstilling.dogskaldetnævnes,atdetkanvisesigikommendeundersøgelser,atnogle afdisseemnerkanfåenstorbetydning. Vierklarover,atfrivilligtarbejdekanhavemangeaspekteriforskelligekontekster.Ivores tilfælde kan der selvfølgelig være andre måder at betale frivilligt arbejdende på, men betalingenerikkeimonetærforstand,mengennemtingsommad,kaffeellerindgangsbillettil detgivnearrangement.vimenerikke,detforholdhardenstorebetydningfor,hvordanman organiserersigidekreativebrancherogforventningentilatfålønipengemæssigforstand. Frivilligtarbejde Førstskaldetnævnes,atvisætterlighedstegnmellemfrivilligtoggratisarbejde.Hvadangår frivilligt arbejde, sætter vi fokus på et lille område indenfor den frivillige sektor, under kategorien betegnet som kultur og fritid. Her kan det indskydes, at der i FrivillighedsundersøgelseniDanmarkopereresmed12forskelligekategorier(Boje2006).Her skaldetydermeretilføjes,atkategorienkulturogfritiddækkeroverbådeforskelligeformer forkulturarrangementersamtsportogøvrigefritidsaktiviteter.herharviudelukkendefokus påkulturarrangementer.nogetafdet,vifinderinteressantiforholdtilkulturproduktioner,er 14

16 denhøjeandelafgratisarbejdendepersoner.indenforkulturogfritiderdenbetalteandelaf den samlede arbejdsstyrke på 15,2% (Henriksen 2008:tabel 5.5). Det vil sige, at det er et områdederprimærtbrugerfrivillighed.det,viundersøgeriforholdtildetfrivilligearbejde, handler netop om balancen mellem betalt og frivilligt arbejde og det bliver på baggrund af ovenståendetydeligt,atområdetkulturogfritidikkevillehavedenstørrelsedethar,hvisder ikke var villighed til at arbejde frivilligt. Her skal det samtidig nævnes, at kultur og fritid i Danmark er det område, hvor der er flest frivillige tilknyttet i det hele taget, sammenlignet med de 11 øvrige kategorier (Boje 2006:tabel 5.9). Desværre er tallene ikke splittet op mellem frivilligt arbejde indenfor sport og fritid i forhold til kulturarrangementer. Men det vidner om en stor interesse for frivilligt arbejde til kulturarrangementer, når eksempelvis Roskildefestivalkanskaffe25.000frivilligetilfestivalenhvertår(OmRoskildefestival).Vier klarover,atdererfleremåderatforståfrivillighedogderdiskuterestilstadighed,hvordan frivilligt arbejde er organiseret og har ændret sig med moderniteten. (Hustinx 2005) Men vores spor i forhold til forståelsen af det frivillige arbejde er, at personer arbejder ulønnet/gratisiforholdtilorganisationerbredtforstået,herundereksempelvisforeninger. FærdiguddannedePerformance designere Viharvalgtikkeatundersøge,hvadde,dererblevetfærdigemeduddannelsenPerformancedesignbeskæftigersigmed.Dettekunnehaveværetetrelevantperspektivatinddrage,men grundet den tidsmæssige dimension af projektet, er dette fravalgt. Det eneste kendskab vi derfor har til, hvad Performance designere arbejder med, er i forhold til egen bekendtskabskreds. Her er det et bredt spektrum lige fra administrationsarbejde i et festivalsekretariat, over planlægning og udførelse af eventkampagner til jobkonsulent. Desuden har vi valgt at fokusere på Performance design studerende for at undersøge, hvordan de forholder sig til arbejdsmarkedet, dette skyldes, at vi mener, det er igennem de studerendesforestillingerforholdenepåarbejdsmarkedetbliverreproduceret. 15

17 Teoretiskforståelsesramme Generellesamfundstendenser Som indledning til forståelsen af projektsamfundet som en samfundstendens, vi mener, ekspliciteres i forhold til arbejdet med kulturproduktioner, vil vi påpege, at flere forskellige teorierpegeriretningaf,atindividerneisamfundeterblevetmereindividualiseret. Forestillingenometsenmodernesamfunderblevetfremlagtiforskelligevarianterogunder forskellige overskrifter såsom det refleksivt moderne, det andet moderne, det flydende moderne med mange flere. (Jævnfør Bauman, Beck, Giddens, Ziehe m.fl.) Vi mener, at de tendenser,derklarlæggesiforholdtilforestillingeromdetsenmodernesamfundkanforstås pålinjemedprojektsamfundet. I det senmoderne samfund er modernitetens samfundsinstitutioner i forfald, familien er eksempelvis blevet en truet struktur, fordi mange skilsmisser har opløst den traditionelle familiestruktur med mor, far og børn. (Katznelson 2004:65) Moderniteten som samfundsstrukturminderomdet,jensenkalderdisciplinsamfundet. Idetsenmodernesamfunderderenstigendetendenstilindividualisering,hvordeteroptil detenkelteindividatdefineresigselv.dermederdetogsåoptildenenkelteatskabesigsin egen gør det selv biografi,hvorindividetsættersigselvicentrumogskabersigudfradet. (Katznelson2004:71)Individualiseringsprocessenførertilenøgetusikkerhed,fordimetoder til succesfuld individualisering og herunder selvrealisering som også er et af senmodernitetenskernebegreber eruklare.individettvingestilindividualisering,menuden at kende et mål for denne proces, hvilket kan betegnes som en institutionaliseret form for individualisering.(beck2002)selvrealiseringerenproces,hvorindividetsøgeratbliveden bedst mulige version af sit selv. I forbindelse med, at individualisering og selvrealisering underlæggeseninstitutionaliseringerselvrealiseringikkelængereetfrivilligtfritidsprojekt, mennoget,derimangetilfældeskaludvikleseksempelvisviaarbejde(brinkmann2005:42). Selvrealisering beskriver en proces, hvor man, som individ, søger en konstant udvikling af selvet for at kunne opnå en bedre position i samfundet. Eksempelvis kan den enkelte søge selvrealisering gennem arbejdet, ved at vælge et arbejdsspor, der fortæller noget om, hvem 16

18 man er som person. Selvrealisering gælder om at fremstå som og blive den, man gerne vil være. En anden tendens, der er fremherskende, som kan stilles i forhold til projektsamfundet og indretningenafdetkreativearbejdsmarked,erfleksibilitet.ejrnæsanskuerfleksibilitetsom drivkraft bag ændringer i beskæftigelsesmønstre og virksomhedernes måde at organisere arbejdetpå.fleksibiliteteretforsøgpåatklaresigpåetkonkurrencemarked,derharændret siggennemglobalisering,fremkomstenafnyteknologi isærpåkommunikationsområdet ogmereindividualiseredeforbrugsmønstre.dettestillerkravtilvirksomhederneomatværei stand til hurtigt at kunne udvide, indskrænke eller omlægge produktionen i henhold til efterspørgsel på markedet. For virksomheder handler fleksibilitet om evnen til hurtigt og smidigtatkunnetilpassepersonaleogproduktiontilefterspørgselsændringer.fleksibiliteten kædes ofte sammen med overgangen fra masseproduktion til fleksibel og kundetilpasset produktion, outsourcing, decentralisering af ledelsen, netværksorganisering og teamwork. (Ejrnæs2008:9 10) Projektsamfundet For at få en forståelse af de mennesker, der arbejder eller stræber mod at arbejde indenfor kultursektoren,harviladetosinspirereafjensenskarakteristikafprojektsamfundet(2009a). Projektsamfundetsomvilkår Jensen hævder, at projektet er en form for styresystem, som gør sig gældende i nutidens samfund. Projektet er kendetegnet ved midlertidighed og mangel på gentagelse. Fordi der ikkeergentagelse,kanprojektetikkefastsættesgennemetregelsæt.midlertidighedensætter sig igennem ved, at projektet hele tiden søger at skabe mulighed for passage for de involveredepersoner.passagenervæsentlignetoppågrundafdetmidlertidige,dergør,det umuligtatbliveiprojektet,projekterafsluttesognyekommertil,forindivideterdetvigtigtat haveskabtmulighedforpassagevideretildetnæsteprojekt.(jensen2009a) Atskulleopfindeetnytprojektellergøresigtiltrækkendefornyeprojekter eretvilkår,dervirkerstrukturerendepåaktiviteten.passagen,deridegamle samfund spillede en rolle som den sjældne, men farlige overgang mellem 17

19 forskellige positioner f.eks. overgangen fra pige til kvinde eller fra dreng til mand, er nu rykket ind i selve systemet, således at det bliver et genkommende vilkår for enhver pige, dreng, kvinde og mand at måtte håndterepassager.(jensen2009a:17) Nårpassagenerblevetnoget,derheletidenmågennemleves,erdetvigtigtatværeistandtil athåndterepassagen,foratkunnepasserefradeteneprojekttildetnæste.detteminderom, hvadderogsåisamfundetkaldesomstillingsparathed.selvommanerinvolveretiétprojekt, måmankonstanthaveøjefordetnæste endnuukendte projekt.mendetersvært,forikke atsigeumuligt,atvide,hvaddergørdenenkelteistandtilatindtrædeidetnæsteprojekt, fordi det ikke vides, hvordan det næste projekt udspiller sig. Der må opfindes en ny fremgangmådeforprojektethvergang,fordiprojektetikkebyggerpågentagelse.iprojektet findesingenmanualer.(jensen2009a:17)itraditionelforstandvarpassagen forståetsom den passage, der finder sted i overgangsritualet noget, der blev afsluttet og førte til noget nyt 4,mennårpassagenerevigttilbagevendende,erdet,dererpådenandensideafpassagen godt nok nyt, men ikke nødvendigvis bedre end det tidligere. Passagen er en passage fra et projekt til et andet, men det nye projekt er præget af samme usikkerhed som det gamle og dette projekt efterfølges ligeledes af en passage til det næste projekt og så videre. (Jensen 2009a,Strandvad2009a) Projekter adskiller sig fra opgaver ved, at målet, vejen og holdet ikke er defineret,menafgøresafaktiviteterneiprojektet.(jensen2009a:18) Dette er endnu et væsentligt element, at det er aktiviteterne, der afgør projektet. Jensen udlægger, hvordan aktiviteten udspænder tiden, rummet og måden, hvorpå forbindelser opstår. Det, at det er aktiviteten, der udspænder projektet understreger det midlertidige, kontrakter er ophævet, fordi man kun er med i projektet, så længe aktiviteten i projektet kræverensdeltagelse.omfangetafensdeltagelseogtilknytningerusikkerindtil,projekteter endt og på det tidspunkt, bør man allerede være på vej ind i eller i gang med det næste projekt. 4Eksempelvisennyogoftehøjereplaceringisamfundshierarkiet. 18

20 IJensenseksempelmeddans,somenmådeatseprojektsamfundetsudviklingpå,viserhan firepunkter,dererblevetuskelnelige:1)tid,hvornårdansenbegynderogender,2)rum,hvor dansen foregår, 3) handling, hvilke bevægelser, der er dans og hvilke, der ikke er og 4) konneksion, hvordan man kobler sig på en dans, og hvordan man træder ud af dansen igen. (Jensen 2009a:61) På den måde bliver dansen gjort til projekt, fordi projektets vilkår er de samme som de ovenfor beskrevne for dansen. Der sker en forandring i selve den måde, hverdagen organiseres på, fordi projektsystemet vinder ind på flere og flere områder af hverdagslivet. Det formaliserede systems betydning er aftagende, dvs. at titler og eksamensbeviserermindrevigtige.(jensen2009a:131) Sådanskerdernetopenbevægelsevækfraværdienidetskolede,iprojektsamfundethandler detomnetværkogdermedsocialkapital.hermedikkement,aterfaringindenforetområde ikkelængeretæller,blotatdeiførsteomgangermerevæsentligt,hvemmankenderoghar forbindelsetil.fordiforbindelserervigtige ijensenstermerbeskrevetsomkonneksioner erdetogsåvæsentligatgøresigtilenattraktivpersonatforbindesigtil.enpersonstidligere kontakter udgør et kontaktnet, som man kan trække på i forskellige projekter. (Jensen 2009a:131) Den dalende betydning af eksamensbeviser bringer det forhold i spil, at den enkeltes erfaringer og sociale netværk er den væsentligste baggrund for adgang til nye projekter,derforgælderdetomatvælgederigtigeprojekteratinvolveresigi,desudenogså projekter, der gerne skulle kunne skabe nye kontakter. I projektsamfundet bliver en fastansættelse uattraktiv, fordi man nødig skulle give indtryk af at være fastgroet. Desuden opnårmanindenforenfastansættelseofteenspecialiseringpåetbestemtområde,hvilketkan værerisikabelt,fordimansåikkeharmulighedforatindgåimangeforskelligartedeprojekter medforskelligearbejdsopgaver.detgælderomattilegnesigenbredvifteaferfaringer,som kan sættes i spil i forskellige projekter. Desuden bør projekter vælges med omhu, fordi resultatetafetprojektgerneskalværesynligtogspektakulært.hererdetvæsentligt,atnår projekterkanskabeadgangtilnyeprojekter,såkandetatværemedietprojektværelønneni sigselv.(jensen2009a:132) 19

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Sel(v)skab i brugergenerede reklamer

Sel(v)skab i brugergenerede reklamer Sel(v)skab i brugergenerede reklamer Af Stine Josefine Hedemann Hansen og Louise Nørgaard Glud En tendens i forhold til den moderne (for)bruger er, at denne i højere grad er begyndt at forholde sig kritisk

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Når frivillige og professionelle mødes Perspektiver fra Trivselspiloterne i Fredericia Kommune - en nysgerrighed på det tværsektorielle samarbejde

Når frivillige og professionelle mødes Perspektiver fra Trivselspiloterne i Fredericia Kommune - en nysgerrighed på det tværsektorielle samarbejde Når frivillige og professionelle mødes Perspektiver fra Trivselspiloterne i Fredericia Kommune - en nysgerrighed på det tværsektorielle samarbejde masterprojekt, RUC, MSE (2014) Tina Nør Langager, ergoterapeut,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på IUP/Aarhus Universitet. Er fagligheden i vinkel, når kompetencemålene er nået? 18. april 2012

Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på IUP/Aarhus Universitet. Er fagligheden i vinkel, når kompetencemålene er nået? 18. april 2012 Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på IUP/Aarhus Universitet Er fagligheden i vinkel, når kompetencemålene er nået? 18. april 2012 Disposition/Program for workshoppen Præsentation af workshopoplægsholdere,

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Iden%tet i forandring

Iden%tet i forandring 3.Lek&on: Iden&tet 3.Lek&on i undervisningsforløbet Iden%tet i forandring, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3. lek&on: Iden&tet Lek$e $l 3.lek$on: s.43 48 i

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen. Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Uddannelse og job - obligatorisk emne

Uddannelse og job - obligatorisk emne Uddannelse - obligatorisk emne Fagformål for faget uddannelse Eleverne skal i emnet uddannelse opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. !

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. ! Projektledelse 1 Indhold! Projektorganisation, uformel/formel! Projektledelse, hvorfor og hvad?! Ledelsesopgaver! Ledelsesformer! Ledelsesroller! Opgave 2 1 Organisering og projektledelse De uformelle

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Karrierelæringsmodellen

Karrierelæringsmodellen Karrierelæringsmodellen Dimensioner af karrierelæring VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB VIDEN OM OG ERFARING MED MIG Forstå Fokusere Ordne Opdage Forstå Fokusere Ordne Opdage Opdage Ordne

Læs mere