Nakorsanut. TEMA: Er der en vej videre for SHV?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nakorsanut. TEMA: Er der en vej videre for SHV?"

Transkript

1 Nakorsanut Meddelelser fra Grønlands Lægekredsforening Nummer Årgang TEMA: Er der en vej videre for SHV? Rekruttering der virker!!!, side 3 Nye veje, side 4-12 Lægeklinikken i Nuuk, side 13 Egenbetaling, side 14

2 Nakorsanut Lægeklinikken Box Nuuk Fax: Er der en vej videre for SHV? Temaredaktør: Thomas Stensgaard Er der en vej videre for SHV? Rekruttering der virker!!!! Uddannelseslæger ansat på kontrakter af 5 års varighed Redaktion: Thomas Stensgaard, (Ansvh.) Lay-out: Tegnestuen Tita Oplag: 700 Tryk: Nuuk Offset Aps Nuuk ISSN Nøgletitel: Nakorsanut Udgivet af Grønlands Lægekredsforening Bladet kan på et tidspunkt læses på forenings hjemmeside: Forside billede: Thomas Stensgaard Grønlands Lægekredsforenings bestyrelse Formand: Chefdistriktslæge Jesper Olesen, Lægeklinikken, Nuuk, peqqik,gl Kasserer: Overlæge Torben Myrhøj, kir. afd., DIH, Nuuk, Distriktslæge: Hans Christian Florian, Tasilaq, Reservelæge: Alice Juhl Nielsen, Aasiaat, Overlæge: Ole Lind, gyn. afd., DIH, Nuuk, Reservelæge: Rasmus G. Madsen, Lægeklinikken, Nuuk, Nakorsanut skal tjene til oplysning, reflektion og debat. Vi prøver - hvis vi opdager det - at begrænse de værste udslag af paranoia, polarkuller og usaglighed. Under alle omstændigheder: artikler i Nakorsanut udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger. Nakorsanut er hermed på banen med et nyt nr. Titlen er denne gang Er der en vej videre for SHV og den er selvfølgelig ment lidt provokerende. Derudover er det for resten også næsten et Bob Dylan-citat. Jeg lagde ud med at bede en række mennesker, både læger og ikke-læger, og også folk uden direkte tilknytning til SHV om at skrive et eller flere, gerne provokerende og meget gerne utraditionelle, forslag til, hvordan man kunne gøre tingene anderledes i SHV. Jeg fik ikke helt så mange tilbagemeldinger, som jeg havde håbet på, så jeg udvi dede kredsen og spurgte nogle mere målrettet. Og resultatet blev det nr af Nakorsanut, som du nu sidder med i hånden, idet det skal understreges, at redaktionen ikke har pillet ved de enkelte indlæg - og iø heller ikke har undladt at bringe nogle af de indsendte. Min ide var at få mobiliseret noget energi og fantasi og få folk til at nedskrive nogle af de strøtanker, som man ind imellem hører til konferencer, kaffeborde, rundt på gangene og hvor man nu ellers falder i snak med folk. Og det hele kunne så komme til at fungere som et idekatalog, som man kunne øse af. Det kunne have været rigtigt sjovt, hvis det var blevet et nummer på 48 tætskrevne sider. Hvad det altså ikke blev. Jeg håber virkeligt ikke, at der nu sidder nogle og brænder inde med noget, som de ikke fik afleveret, fordi det ikke lige passede med tiden, eller fordi jeg ikke havde fantasi nok til at spørge lige netop dem. Grønland har gennem snart mange år haft speciallægeuddannelser eller dele heraf - som en del af tilbuddet til yngre læger. Efter endt universitetseksamen, tilbydes nu 1 års basisuddannelse, hvor der er så stor søgning til dette uddannelsestilbud på DIH i Nuuk, at der kan vælges de bedst egnede ansøgere. Læger ansat i en blokuddannelse til almen medicin, altså en kontrakt på 5 år, er et relativt nyt fænomen, men allerede nu er der ansat op mod 10 i disse stillinger med ansættelse vekslende mellem Lægeklinikken, afdelingerne på DIH og Kystsygehusene. Der arbejdes på at inkludere Diplomuddannelse i Arktisk Medicin, så læger i blokuddannelse til almén medicin også tilegner sig de specielle kompetencer som kræves af distriktslæger i Grønland, bl.a. kompetencer til at varetage akutte kirurgiske indgreb, deltage i fødselsberedskab, akut pædiatri m.m. Denne proces vil med en fornuftig landsdækkende planlægning varetage et akut lægerekrutteringsproblem. Det vil fremtidssikre en lægedækning, med høj kvalitet, i et sammenhængende sundhedsvæsen. En lægedækning af høj kvalitet på kystsygehusene og Landshospitalet. Det kræver et fortsat tæt samarbejde mellem uddannelsesansvarlige på DIH og Lægeklinikken samt Kystsygehusene. Fortsat højt fagligt niveau i uddannelsestilbuddet er nødvendigt, samt samarbejde med Danske Regioner omkring kurser, evaluering af uddannelsen, samt opdatering af tutorlæger m.m. Fortsat samarbejde med universiteterne, som er fødekæden til nye læger, er også af stor betydning. De øvrige speciallægeuddannelser skal også fortsat formaliseres. Her skal vi fra Grønlands side styrke et formelt samarbejde med Danske Regioner og speciallægeselskaberne, samt se mulighederne i samarbejde med andre lande bl.a. Norge. Uddannelsestilbuddet i det Grønlandske Sundhedsvæsen kan også være rekrutteringsattraktivt for de øvrige faggrupper. Den nye sygeplejerskeuddannelse, som er en forskningsbaseret bacheloruddannelse, kan med gode arktiske videreuddannelsestilbud gøres meget attraktiv i rekrutteringssammenhæng. Allerede nu foreligger en række arktiske masteruddannelsestilbud, hvor dele kan tages online, et velegnet tilbud netop til grønlandske sygeplejersker. Planlægning og højt fagligt niveau på uddannelsen er en nødvendig og rigtig prioritering for at bevare og udvikle et grønlandsk sundhedsvæsen med den kvalitet vi ø n- sker. Gert Mulvad, Distriktslæge Og jeg håber selvfølgelig, at det som blev til Nakorsanut denne gang, bliver fornøjelig læsning - og at i hvert fald mindst et af forslagene bliver omsat til virkelighed. Der er mange af dem, der fortjener det. Thomas Stensgaard 2 3

3 nye veje... Et velfungerende sundhedsvæsen er en af hjørnestenene i et velfærdssamfund. Adgangen til medicinsk behandling skaber en grundlæggende tryghed blandt befolkningen og alle har en mening om - og en personlig erfaring med - landets sundhedsvæsen. Og netop dette er en af de største udfordringer, hvis der skal skabes udvikling og nye veje indenfor sundhedsvæsenet. Den saglige analyse risikerer at ryge i baggrunden når de mange interessegrupper strides om retten til sandheden om sundhedsvæsenet og løsningen på sundhedsvæsenets problemer. Men løsningen på sundhedsvæsenets problemer kræver netop, at personlige interesser lægges væk og der breder sig en forståelse af at der er tale om et løbende projekt, uden en klar slutdato. Der findes ikke én sandhed og én løsningsmodel og tidsperspektivet er længere end en enkelt valgperiode. Det grønlandske sundhedsvæsen er ofte i mediernes søgelys og sjældent for det gode. Oftest handler historierne om lange ventelister, rekrutteringsproblemer og dårlig økonomistyring. Historier som dette betyder ikke blot at borgerne og patienterne får et dårligt indtryk af sundhedsvæsenet, men de er også med til at presse og stresse ansatte i sundhedsvæsenet. Kreativitet og motivation har dårlige vilkår hvis man hele tiden er bagud og konstant mødes med utilfredshed over tingenes tilstand. Det er en negativ spiral der skal brydes. Når vi taler om forbedringer og forandringer tænkes der typisk på nye tiltag. Men jeg mener at man kan skabe hurtige og positive ændringer ved at tage udgangspunkt i hverdagen og bygge på det, der allerede eksisterer. Ledelse i nyt lys Man ser igen og igen, at dygtige fagfolk ofte er dem, der rekrutteres som ledere. Men en god lærer eller læge er ikke nødvendigvis en god leder. Der eksisterer ofte en overdreven frygt for, at ledere der ikke har en særlig faglig indsigt ikke ved hvor skoen trykker. Mit modargument er at dette lige så godt kunne gælde for en fagligt dygtig leder. Ledelse handler om utroligt meget andet end fagspecifikke spørgsmål. Det handler om styring og udvikling af overordnede rammer. Ledelse er i dag gået hen og blevet et særligt fagområde. Spørgsmålet er om det ikke er på tide at vinke farvel til den struktur, der kræver en sundhedsfaglig uddannelse for at blive leder i sundhedsvæsenet. Jeg foreslår at man arbejder hen imod at besætte lederstillinger med personer der har interesse for ledelse. Det vil betyde at man af og til skal ansætte eksempelvis en HK er, DJØF er som leder, hvor man normalt har ansat en sygeplejerske eller læge. Jeg tror at de nye typer ansatte kan være med til at inspirere et system og udvikle det, men det vil kræve grundig forberedelse, da det vil kræve at man ændrer nogle strukturer og flytter arbejdsopgaver. Man skal helt grundlæggende være helt klar over, hvilke kompetencer man efterlyser hos en leder, sikre dialogen med det faglige personale og være klar til at bryde med vanetænkning. Fokus på udvikling i hverdagen I en travl hverdag er det ofte svært at finde tid til udviklingsprojekter. Men hvis man ønsker at skabe forandringer på alle niveauer i organisationen er det nødvendigt at iværksætte nye tiltag og udbrede kendskabet til de gode erfaringer der allerede eksisterer. Jeg foreslår, at man opretter en decideret udviklingsafdeling. Afdelingen skal have til opgave at grave gode ideer frem fra de enkelte afdelinger og hjælpe dem med at omsætte dem til projekter. Udviklingsafdelingen skal løbende evaluere de forskellige projekter for at sikre at kunne tilrette dem og sikre at de giver den ønskede effekt. En anden opgave for afdelingen bør være at sætte fokus på best practices i systemet, d.v.s.. hvad fungerer godt og hvordan kan andre lære af det? Udviklingsafdelingen skal også kunne tage nogle mere generelle problematikker op, der har relevans for hele organisationen, såsom fastholdelse af viden ved udskiftning af medarbejdere. Det er essentielt at en sådan afdeling organisatorisk er tæt på den øverste ledelse, så den får reel mulighed for at påvirke systemet og ikke skal igennem for mange ledelseslag for at iværksætte projekter. Det er en pointe at de ansatte i afdelingen ikke har en bestemt faglig baggrund, men snarere er en bredt sammensat gruppe med forskellige kompetencer og med flair for projektstyring. Det kunne eksempelvis være læreruddannede eller personer med speciale i kommunikation eller organisationspsykologi. Færre patienter og færre gengangere Endeligt mener jeg det er oplagt at arbejde målrettet med begrebet kundeservice i det grønlandske sundhedsvæsen. Rekrutteringsproblemerne betyder at patienten ofte møder skiftende ansatte undervejs i et forløb og disse vil ofte have en anden sproglig og kulturel baggrund end patienten. Derudover er der ofte tale om lange ventetider, både ved akutte henvendelser og ved operationer. Disse forhold, der opleves som irriterende for patienten, vil næppe ændre sig. Jeg kan ikke forestille mig at Grønland på noget tidspunkt vil få et sundhedsvæsen hvor alle normerede stillinger er besat med fuldt dobbeltsprogede hjemmehørende og hvor ventetiderne nedsættes drastisk. Der må derfor skabes nogle procedurer der forholder sig til ovenstående vilkår og forsøger at sænke frustrationsniveauet blandt patienter og ansatte og mellem patienter og ansatte. Historier cirkulerer i medier og blandt venner og familie om det elendige sundhedsvæsen og det bliver efterhånden en ensidig sandhed. Ved at cirkulere flere positive historier om sundhedsvæsenet mener jeg at man kan øge tolerancen i patientgruppen og skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø for den ansatte. Den øverste ledelse skal være bedre til at plante de positive historier i pressen. Spin er kommet for at blive og jeg ser ingen som helst grund til at de gode historier der hver eneste dag opstår i sundhedsvæsenet ikke kommer andre for øre. Derudover skal der skabes endnu flere gode historier. Det offentlige kan lære meget af det private omkring kundeservice, selvom målet med kunderservicen er lige omvendt. I det private behandler man kunden med høflighed, interesse og velvillighed, for at sikre at kunden kommer igen. I det offentlige skal vi gøre det samme, men for at sikre at kunden ikke kommer igen. I sundhedsvæsenet handler kundeservice om at give patienten en oplevelse af at blive hørt og taget alvorligt. Det er ikke det samme som at give patienten ret eller imødekomme alle deres ønsker. Men det giver ganske enkelt mening at bruge 20 minutter på en patient og sikre at vedkommende føler sig hørt og behandlet, fremfor kun at bruge 5 minutter og dernæst se den samme patient i venteværelset ugen efter. At behandle 30 patienter på en dag er ikke nødvendigvis et succeskriterium hvis de 10 kommer igen og/eller fortæller alle de kender at sundhedsvæsenet er elendigt og lægen har jord i hovedet. En god kundeservice handler også om damagecontrol. Som sagt vil de hårde vilkår for patienter og ansatte næppe ændre sig foreløbigt. Men man kan som ansat forsøge at minimere skaden ved at imødekomme patientens frustration. Omkring ventetider kan meget for eksempel vindes ved at undskylde overfor patienten, hvis denne har ventet mere end 15 minutter og ved løbende at orientere om den forventede ventetid. Hvis der ovenikøbet er sørget for adgang til vand, kaffe og the er den gode oplevelse næsten hjemme. Ventetiden er fortsat et irritationsmoment, men rammerne omkring ventetiden er venlige og imødekommende. Kundeservice handler ikke (kun) om at lefle for patienter, men vil medføre en positiv effekt på arbejdsklimaet i sundhedsvæsenet: Færre mopsede kunder i butikken giver en bedre hverdag og en bedre hverdag vil skabe gladere medarbejdere og i sidste ende et bedre (og mere korrekt) image omkring sundhedsvæsenet. Disse forslag er ikke revolutionerende. Men de er realiserbare, forholdsvist billige og tager udgangspunkt i den virkelighed vi lever i. God arbejdslyst. Naaja H. Nathanielsen Psykolog, medlem af landstinget, fagchef for Meeqqanik Inuusuttunillu Siunersuisarfik (misi) (tidligere Pædagogisk Psykologisk Rådgivning/PPR). 4 5

4 Nye veje... Nye veje... Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta har en fremtrædende plads i Landsstyrekoalitionens s amarbejdsaftale. Min vision er, at alle inden for sundhedsvæsenet bidrager til at synliggøre og videreudvikle Inuuneritta. Alle sygehuse og sundhedscentre har fået programmet tilsendt. Giv det til alle nyansatte, sikr at det tages op ved introduktion. På PAARISA s hjemmeside HYPERLINK ligger Årsrapport om Inuuneritta , Årsrapport 2008 er på trapperne. PAARISA kommer gerne og deltager i et gå-hjem-møde med Inuuneritta på dagsorden, hvor vi kan. Send os en mail til HYPERLINK mailto: elevernes sundhed og trivsel. I Sundhed på Toppen vises landsgennemsnit og spredningen mellem skolerne, men hver skole har fået en direkte tilbagemelding. F.eks. på spørgsmålet: spiser morgenmad mindst 4 af ugens 5 hverdage. Landsgennemsnittet er 62%, spredningen mellem skolerne er på 21% - 77%. Sunde børn - Hvad kan sundhedsvæsenet gøre ved det? I kan, som faste medlemmer af de lokale forebyggelsesudvalg sikre, at emnet drøftes. Sæt skolelevernes trivsel og sundhed på dagsorden og få skolen til at fremlægge resultaterne for netop denne skole/by. Få derved synliggjort problemets omfang netop i din by og pres på for en handlingsplan. Undersøgelsen gentages i 2010, så der er gode muligheder for opfølgning. Bodil Karlshøj Poulsen Afdelingschef PAARISA Forslag til ændringer i det grønlandske sundhedsvæsen, med det formål at sikre rekrutteringen samt at højne kvaliteten i ydelser. Der skal udarbejdes funktionsbeskrivelser for det enkelte distrikt, region samt landsdelsfunktion. Når der opslås ledig stilling skal ansøgers ønskede kvalifikationer opgives i henhold til ovenstående. Der skal etableres en koordinerende funktion, der har til formål at etablere et tilbud til den enkelte ansatte således at distriktets funktion så vidt muligt optimeres. Tidlig Indsats for den gravide Familie Projektet er nu implementeret i 6 sundhedsdistrikter og omfatter godt 100 gravide og der er behov for den e kstra opmærksomhed, som modellen beskriver. Mit store ønske er, at sundhedsvæsenet prioriterer det tværfaglige s amarbejde omkring de svage gravide meget højt. Vi konstaterer flere steder, at det er svært for socialforvaltningerne at bidrage optimalt. Det kan være begrundet i mangel på faguddannet personale, personaleudskiftning, prioritering af brandslukningsopgaver o.s.v. Udformning af handleplaner må ikke gå i stå, selv om der mangler en uddannet socialrådgiver PAARISA har udsendt et Ide- Katalog, som kan inspirere både auditgrupper og indsatsgrupper. Min opfordring lyder derfor: prioriter denne opgave, som vil få afgørende betydning for mange børns fremtidige sundhed og trivsel. WHO s Commission on Social Determinants of Health anbefaler: Health equity though action on the social determinants of health. Sund mad til alle børn Undersøgelsen af skolelevers trivsel fra 2006, der udkom som en Inussuk-rapport Sundhed på Toppen, påviser, at 1 ud af 6 skoleelever ofte går sultne i seng eller i skole. Eleverne blev spurgt: Nogle mennesker går i skole eller i seng sultne, fordi der ikke er nok mad hjemme. Hvor ofte sker det for dig?. Svarkategorier var aldrig, ofte, somme tider eller aldrig. Der blev fundet et fald i forhold til tidligere på andelen, der aldrig gik sultne i seng eller i skole, idet denne andel var 59% ved undersøgelsen i 2006 mod 69% i Ligeledes var andelen af elever, der a ngav at det altid eller ofte skete for dem, steget fra cirka 1 0% i 2002 til 17% i Spørgeskemaundersøgelsen giver oplysninger på en række parametre, der vedrører Dette skal ske ved at tilbyde løbende: Efteruddannelse og kurser På PI ( institut for arktisk medicin) Ophold på specialafdeling DIH Etablering af faste kursuspladser: (ALSO/ATLS/ultralyd/forsvaret(SAR/ traumekirurgi) Kongresdeltagelse Ophold ved Rural Health departementer (Skotland/Canada) Funktionen skal ligeledes koordinere ægtefælles jobsøgning og sikre boligtilbud Øget uddannelse og forskning Turnusstillinger ved alle større kyst sygehuse Ph. D. studerende Midler til forskningsledighed projekter Forskningsprojektbank under professoratet for arktisk medicin Kvalitetsikringsprojekter/audit Øget udveksling af læger fra lignende organisationer Forsvarets turnuslæger/udsendte til Afganistan/MSF/Danida/intern udveksling i Grønland og øvrige arktiske områder. Lars Klenow Chefdistriktslæge 6 7

5 Nye veje... Nye veje Startpakke: Baggrunden for dette forslag er en kaotisk ankomst til Nuuk og DIH i Måske og forhåbentlig er en del af tingene omkring ansættelse og ankomst bedret siden dengang. (I disse rekrutterings- og fastholdelsestider). Forslaget indeholder en pakke indeholdende beskrivelse af afdeling, arbejdstider og vagtbelastning. Beskrivelse af bolig, billeder og plantegning, så flytning og evt. indkøb af møbler kan forberedes. Børnepasning (vuggestue, børnehave og fritidshjem) og skole skal være på plads før ankomst. Vi tror at en del læger opgiver drømmen om Grønland pga. mangel på informationer omkring ovenstående. Holdningen her er at det nok skal løse sig med tiden (hvilket det som regel også gør). Hvis man er familie med børn kan det virke uoverskueligt ikke at vide hvor og hvordan man skal bo og hvor børnene skal passes. ( Vi kan sætte en annonce i Nuuk Ugeavis mhp. børnepasning er selvfølgelig venlig ment, men virker altså ikke attraktivt når man sidder 4000 km væk i DK ). Lige nu har SANA vist kun 7 børnehavepladser i Air Greenlands børnehave og ingen vuggestuepladser, og det er alt for få. Det virker attraktivt at bygge institution i forbindelse med udbygningen af SANA. Selv ved kortere vikariater (f.eks. 3-6 mdr) er det vigtigt og vil formentlig både kunne rekruttere og fastholde en del medarbejdere i længere tid. Ovenstående er selvfølgelig også relevant på kysten. 2. Kystinstrukser for de forskellige specialer: Baggrunden for dette forslag er ansættelser på DIH s forskellige kliniske afdelinger og ansættelse på et velfungerende kystsygehus. Ud over faglige instrukser som det ses på mange danske hospitalsafdelinger er det vigtigt at vejledningerne er skræddersyet til grønlandske forhold. Specielt er det vigtigt, at der er konsensus mellem de faste distriktslæger og overlægerne om hvad der kan forventes diagnosticeret og behandlet lokalt og hvad der rimeligtvis bør overflyttes til DIH. Selvfølgelig er der stor forskel på kompetencerne på forskellige tidspunkter og lokaliteter, men det vil kunne give nogle retningslinjer og vil gøre det lettere at være distriktslæge. (både fast og vikar). Distriktslægerne vil også være bedre forberedt inden telefonisk kontakt til DIH. Det vil også lette arbejdet for vikarierende overlæger på DIH som ikke kender forholdene på kysten. Vi mener at behandlingen lokalt på kysten kunne gøres bedre, og at flere patienter kan både udredes og behandles lokalt. Desuden vil det højne og ensarte kvaliteten og styrke uddannelsesniveauet på kysten. En rimelig velfungerende instruks findes indenfor gyn/ obs. Instrukserne skal selvfølgelig forefindes elektronisk, så vikarer uden grønlandserfaring kan forberede og danne sig et indtryk inden ankomst. Det var to forslag til forbedring af det grønlandske sundhedsvæsen, som vi tror ville gøre ankomsten og hverdagen endnu mere tilfredsstillende, når man som alle os har valgt at arbejde i Grønland. Signe og Lars Vindfeldt Yngre læger til almén medicinske blokstilinger Det grønlandske sundhedsvæsen har ledelsesmæssigt gennemgået en turbulent tid siden den overordnede driftledelse, Sundhedsledelsen, blev etableret. Det har været en tid med store beslutninger i driften med implementering af ny generalplan samt store ombygninger/nybygninger på Dronning Ingrids Hospital og på kysten regionalisering med sammenlægning af sundhedsdistrikter. Det klinisk arbejdende personale oplever processen som vedvarende ustadigt dårligt vejr. Vi er kronisk underbemandede med ubesatte stillinger og nedlagte senge til den samme patientmasse, som karakteriseres ved stadigt mere komplicerede lidelser, og en sundhedsøkonomi, der ikke passer til de basale behov. For at sundhedsvæsenet overhovedet skal overleve og komme igennem uden alt for mange mén, kræver det overordnet en professionel ledelse, som tager ansvar og følger op på de problemer, som opstår hen ad vejen. Ud over at kigge frem skal man til stadighed være lydhør overfor det klinisk arbejdende personale og overordnet sikre forudsætningerne for, at de daglige patientforløb er effektive. Sundhedsledelsen har godt nok ansvaret for at efterleve Selvstyrets økonomiske krav, men ledelsen skal også sikre ligelig adgang til tilstrækkelig behandling for flest mulige patienter. De ansvarlige for de kliniske afdelinger på Landshospitalet og kystens Sundhedscentre mangler en personlig ansvarlig kontakt til Sundhedsledelsen, som kan løse de akutte overordnede problemstillinger, der opstår. Der savnes den løbende dialog. Sundhedsledelsen består af 5 personer, men opgave- og ansvarsfordeling synes uklar. Forslag: Entydighed i opgave- og ansvarsfordeling i Sundhedsledelsen og direkte kontaktforum mellem disse og de klinisk overordnede ansvarlige chefdistriktslæger og administrerende overlæger, oversygeplejersker og forstandere. Landshospitalet mangler på enkelte specialer konstant speciallæger, og det er dyrt og ineffektivt i patientbehandlingen. Forslag: Etablere økonomisk formaliseret samarbejde med klinisk afdeling i udlandet, som løbende dækker de vakante overlægestillinger i vedkommende speciale. Lægene kan være speciallæger og læger langt henne i deres hoveduddannelse. På røntgenområdet også etablere beskrivelse af CT-skanninger og røntgenbilleder på denne afdeling. Det grønlandske sundhedsvæsen betjener en befolkning på mennesker. Dronning Ingris Hospital dækker alle specialer, omend mange patienter henvises til videre undersøgelse og behandling i udlandet. I Danmark kræves, for at de enkelte specialer lever op til almindelige kvali tetskrav, sædvanligvis et befolkningsunderlag på mindst mennesker. På sigt vil det grønlandske sundhedsvæsen få meget svært ved at rekruttere speciallæger, som dækker alle områderne, og det er kostbart at følge med i den nye teknologi og de nye og stadigt dyrere behandlinger. Hvis vi i dag skulle planlægge det grønlandske sundhedsvæsen fra bunden af, ville vi (nok) overveje/vælge, at lægge Landshospitalet for Grønland i det islandske Landsspitalet ligesom vi (nok) i debatten om den grønlandske infrastruktur ville have overvejet at lægge Kangerlussuaq i Island! Allerede i dag har vi et vist samarbejde om behandling af patienter fra Grønlands Østkyst og alvorligt syge patienter, der evakueres til Island istedet for Danmark på grund af nærheden. Forslag: Indlede formaliseret økonomisk samarbejde med det islandske sundhedsvæsen - i første omgang om behandling af de helt akutte svære sygdomme og skader, så elektiv undersøgelse og behandling af udvalgte patientgrupper for på sigt at udvide samarbejdet til andre områder. Ovenstående problemstillinger og forslag er ikke nye og diskuteres jævnligt. En gang i mellem er det sundt at stoppe op og tænke på, hvad det egentlig er, vi gør og hvorfor. Det grønlandske sundhedsvæsen skal sikre, at flest mulige patienter får lige adgang til kvalificeret og tilstrækkelig ydelse indenfor sundhedsvæsenets faglige muligheder og økonomiske rammer. Imidlertid kan vi ikke det hele selv og ej heller har råd til at tilbyde alle behandlinger. Derfor skal vi prioritere. Forslag: Politisk og faglig prioritering af sundhedsvæsenets opgaver. Knud Erik Kleist 8 9

6 Nye veje... Nye veje... Nye veje... Sundhedsvæsnets risikovillige kapital. Der afsættes årligt 1% af Sundhedsvæsnets budget min. 10 millioner - til en fond. Ansatte og institutioner i SHV kan søge financiering i denne fond til tiltag, som har til hensigt at afprøve for slag til forbedringer i SHV. Det eksisterende diabetesprojekt - som er financieret af udefra kommende midler - kunne have søgt fra en sådan fond. Et årsværk til at gennemføre en rationalisering af medicinforbruget i Grønland, kunne søges herfra. En minituøs monitorering og evaluering af igangværende projekter, såsom telemedicin og EPJ kunne være søgt herfra. Osv osv osv Baggrunden for forslaget er, at det oftest - altid? - er uhyre svært at finde midler i den enkelte institutions daglige drift til den slags tiltag. Og i SHV s overordnede budget vil den slags tiltag altid skulle konkurrere med sikre tiltag såsom afvikling af ventelister. Sundhedsvæsenets risikovillige kapital skal, som titlen lyder, bruges til noget, hvor resultatet ikke nødvendigvis kan forudses 100%, og hvor resultatet også kan vise sig at være, at det ikke var nogen god ide, pengene blev brugt på. Alternative ansættelsesformer - platformmodellen. I de eksisterende overenskomster gemmer der sig en del penge, som er udgifter for arbejdsgiveren, men ikke d irekte opfattes som indtægt af arbejdstageren. Der tænkes her på frirejser, kursusmidler mv. mv. Der etableres en alternativ ansættelsesform, hvor disse midler omregnes til cool cash og udbetales som løn; der må i sagens natur nok være tale om fastansættelse eller tidsbegrænset ansættelse for en længere periode for at det giver nogen mening - for arbejdsgiveren i hvert fald. Tanken er ikke ny, og stammer iø ikke fra undertegnede men en tidligere kollega; sammen forsøgte vi os for små 10 år siden med en gennemregning af lægeoverenskomsten og det var ganske artige lønmidler, som blev synliggjort på den måde. Navnet platformmodellen valgtes for at give associationer til ansættelse på olieplatforme, d.v.s. en fast ansættelsesform med on-and-off arbejdsindsats. Den seniorordning nedsættelse af arbejdstid - som er etableret for et par kolleger gennem de sidste år, kunne godt opfattes som et skridt på vej i retning af noget af det, jeg har forsøgt at beskrive ovenfor. Den er i hvert fald et udtryk for en vilje til fleksibilitet omkring brug af overenskomsterne. Mere af det, kære arbejdsgiver. Så kan I jo også med god samvittighed trække i den anden retning, den dag hvor der går 13 på dusinet af sundhedsfagligt uddannede. Thomas Stensgaard, Distriktslæge Skærpede alkoholrestriktioner Et af de allerstørste problemer for sundhedsvæsenet skyldes alkohol, og dette problem kan ikke løses internt i sundhedsvæsenet. Hvis antallet af direkte alkoholbetingede henvendelser til sundhedsvæsenet blev reduceret drastisk, ville der frigøres ressourcer i betydeligt omfang. Hvis endvidere omfanget af indirekte alkoholbetingede opgaver blev reduceret, ville sundhedsvæsenet med den nuværende bemanding være i stand til at løse samtlige øvrige opgaver. Naalakkersuisut bør derfor opfordres til at træde i karakter og tage nogle upopulære beslutninger. Landets alkoholpolitik bør skærpes ved anvendelse af velkendte og effektive metoder som f.eks. øgede afgifter, restriktioner på salg og udskænkning, og rationering. Kortlægning af arbejdsbyrden i sundhedsvæsenet Hvad er det, der gør at sundhedsvæsenets personale ikke kan nå deres opgaver? Hvorfor synes vikarierende, praktiserende læger at arbejdsbyrden er ganske overkommelig, mens de faste distriktslæger er ved at drukne i opgaver? Vi tror, at vi kender i hvert fald nogle af svarene, men før jeg kaster mig ud i forslag til at forbedre situationen og løse problemerne, synes jeg at en grundig analyse af arbejdsbyrden er nødvendig. Med resultaterne fra et sådant tidsstudie i hånden kan vi udregne behovet for arbejdskraft og prioritere den eksisterende arbejdskrafts indsats. Peter Bjerregaard Professor i Arktisk Sundhed Rygestopstilbud i Sundhedsvæsenet Rygning er fortsat et hyppigt og meget alvorligt sundhedsproblem i Grønland, som bidrager væsentligt til de kroniske sygdomme i såvel omfang som sværhedsgrad i Grønland. WHO har ligefrem klassificeret rygning som en sygdom (ICD 10). Der er både samfundsmæssige og individuelle interesser i at nedbringe antallet af rygere i Grønland. Sundhedsvæsenet i Grønland har mulighed for at bidrage hertil. Rygestops behandling er således et omkostningseffektivt tiltag, som består af en kombination af rådgivning og farmakologisk behandling. Det vil derfor være hensigtsmæssigt med et systematisk rygestop tilbud i alle primære sundhedsenheder i Grønland. Med udgangspunkt i det dygtige sundhedspersonale i Grønland kunne der uddannes 1-2 rygestop instruktører per klinik, som kunne varetage rygestop rådgivning, som en del af deres arbejdsopgaver. Kompetencen til at uddanne rygestop instruktører findes allerede i Grønland. Som supplement til rådgivningsforløb omkring rygestop findes også effektive farmakologiske midler herunder nikotinsubstitution, varenicilin (champix) m.fl. som må gøres tilpas tilgængelige i Grønland. Sundhedsvæsenet kan dog ikke stå alene med opgaven. Forebyggelseskommissionen (nedsat af den danske regering), som repræsenterer de bedst dokumenterede forebyggelses anbefalinger for øjeblikket, fremhæver således også behov for regulering af tobakken, herunder høje afgifter, forbud mod rygning indendørs (fraset eget hjem) og på uddannelsesinstitutioners område, forbud mod synlige tobaksvarer på salgssteder, forbud mod og håndhævelse af tobakssalg til unge under 18 år samt billedadvarsler på tobakspakker. 1. Anvendelse af farmaka til rygeafvænning ved Phillip Tønnesen, Institut for Rationel Farmakoterapi. 2. Bredesen H, Lous J. Rygeafvænning. Ugeskr Læger 2009: 171; Tønnesen P. Evidensbaseret rygeafvænning hvordan? Ugeskr Læger 2009: 171; Forebyggelseskommisionens Rapport (http://www.forebyggelseskommissionen.dk/) Michael Lynge Pedersen Distriktslæge 10 11

7 Nye veje... Lægeklinikken i Nuuk ny organisation af patienttilbuddet 1) Der skal hurtigst muligt udarbejdes en samlet plan for den fremtidige struktur af sundhedsvæsenet, inklusive en tidsplan. Den gamle struktur dur ikke mere, der er små tiltag til nye samarbejdsformer, men det går ikke stærkt nok, og det er en nødvendighed med en samlet plan der er accepteret politisk, af borgeren og i sundhedsvæsenet, så der i de kommende år er et fælles styrepunkt. 2) Der må indledes en drøftelse med det politiske niveau omkring prioritering i sundhedsvæsenet. Mange sundhedsydelser er på et niveau, som fagligt ikke er til freds- stillende og som ikke lever op til hvad borgeren burde have krav på. Det bør primært sikres, at de basale dele af sundhedsvæsenet fungerer tilfredsstillende, og de resterende ressourcer kan så anvendes til mere specialiserede funktioner. Det der ikke er ressourcer til (fagligt eller personalemæssigt) må købes andet sted. Heri ligger også muligheden for drøftelse af ventetidsgaranti, hvilket både er i borgerens og samfundets interesse. Flemming Stenz Landslæge Midt i strømmen af forslag til initiativer, som kan tages, skal der også beskrives et tiltag, som er taget - og som ind til videre ser ud som en succes. Lægeklinikken i Nuuk betjener med 9-10 læger (3 speciallæger og 6-7 uddannelseslæger) og et samlet personale på 60 de godt indbyggere i Nuuk og har i mere end 18 år forfatterens tidshorisont- organiseret patienttilgangen efter et princip, hvor en lidt forenklet beskrivelse vil lyde hen i retning af, at der var en begrænset tilgang på tider til rådighed for tidsbestilling, hvor p atienterne kunne ringe og få tid uden egtl visitation. De, der ikke kunne få tid, blev henvist til at opsøge klinikken om morgenen, hvor de så af sygeplejerske i en åben og ganske lydt reception blev visiteret til læge/sygeplejerske. Det var et system som gav nogle imponerende venteværelser og tilsvarende ventetider i samme værelse. Ikke sjovt for patienterne, som sad og ventede, og mindst lige så utilfredsstillende for læger og øvrige personale, som knoklede på og frem til sidst på eftermiddagen dårligt havde indtryk af, at deres indsats mindskede antallet af ventende borgere. I løbet af vinteren/foråret 2009 blev situationen grundigt analyseret igennem, diskuteret og forskellige forslag til forandring vejet og målt. klinikken i dag via telefonen; for dem som alligevel møder op uden at have ringet i forvejen, står der en telefon til rådighed i venteværelset. Samtlige læger starter nu dagen med at sidde i telefonen og visitere dem, der ringer ind til det, der nu er Lægeklinikkens behandlingstilbud(mere om det nedenfor) I løbet af denne tid taler hver læge med mellem 30 og 40 personer. Efter 9.30 vil en ikke-sundhedsfaglig person tage telefonen og henvise rigtigt mange til at ringe næste dag mellem 8 og 9.30; ved sundhedsfaglige problemstillinger vil henvendelsen blive viderestillet til en sygeplejerske og egtl akutte patienter vil naturligvis komme til samme dag. Derudover er der så også tidsbestilling til venerea, børneundersøgelser mv. på andre tidspunkter gennem r eceptionen. Det nye og helt afgørende er, at langt den væsentligste del af visitationen foretages af lægerne. Og til hvad? Der er hver dag akutte lægetider, som der kan visiteres til. Et forslag til forandring begyndte at tage form og det skulle jo så i sagens natur endnu engang igennem en nu mere detaljeret - diskussion, ikke mindst med henblik på at få den forankret i relevante personalegrupper. Undertegnede deltog pga. min ansættelsesform i meget lidt af dette arbejde, men fik et klart indtryk af kompleksiteten og tidsforbruget i det faktum, at jeg forlod Lægeklinikken 20. marts og der snakkede man om start primo maj; da jeg kom tilbage 20. juli, var man lige gået i gang ugen før!! Det er en helt anden klinik i dag! Med det forbehold, at skadestuefunktionen stadig ligger i Lægeklinikken, så går vejen ind til behandling på Læge- Der er i løbet af en uge forskellige moduler, hvor lægerne fokuserer på gynækologi, hud, kirurgi, ØNH og resten. Og der er ikke mindst 3 stuer bemandet med sundhedsfaglige personer, hvor man tager sig af en række ret skarpt definerede patientgrupper, hvor der foreligger nedskrevne behandlingsvejledninger og hvor vagthavende læge hele tiden kan tilkaldes som back-up. Det er i sagens natur ikke sådan lige til at beskrive, hvordan det glider hverdagen i sundhedsvæsenet er faktisk ret kompleks, hvad man nogle gange glemmer, når man har travet rundt i den i en år. Men det virker og det virker meget bedre end tidligere. Patienterne venter slet ikke de 4-6 timer, som de kunne 12 13

8 Egenbetaling gøre tidligere og vi ansatte har en betydeligt bedre tilrettelagt arbejdsdag uden frustrationerne over hele tiden at halse bagefter. Løseligt beregnet har vi sparet samfundet for mere end 5 årsværk i sparet ventetid i vores venteværelse. Indrømmet, patienterne venter i telefonen og det er ikke sjovt - men de venter altså ikke i timer, og vi arbejder på tekniske og personelle forbedringer af det problem. Man kan også være ængstelig for, hvad der sker til efteråret, når det rigtigt bliver sæson for luftvejsinfektioner A-influenza!! - og de personelle ressurser bliver presset mere end nu, hvor det jo stadig er lidt sommer. Men ingen har indtil nu ytret ønske om at vende tilbage til tidligere tiders overfyldte venteværelser. Det er givetvis ganske afgørende, at vi ikke falder til ro i alt for stor og selvfed tilfredshed over hvor succesfyldt det har været indtil nu. Tværtimod bør læren være, at der kan komme noget rigtigt godt ud af at have modet til og bruge energien på forandring, og derfor skal der naturligvis også løbende justeres. Godt gået af Lægeklinikken. Skal det lyde fra undertegnede, som i den forbindelse har haft rollen som glad medløber. Thomas Stensgaard Distriktslæge Et af de helt grundlæggende principper i Grønlands Sundhedsvæsenet er, at ydelserne er gratis, hvilket i sagens natur betyder, at de er finansierede over de offentlige budgetter, d.v.s. financierede via skatten og bloktilskudet. Dette princip stammer tilbage fra kolonitiden og er vel grundlæggende udtryk for et ønske om, at adgang til d iagnose og behandling ikke skal være afhængig af den enkeltes økonomiske formåen, altså en form for lighedsprincip, som vi også kender det fra andre steder i verden. Ja vel egentlig overvejende i de nordiske og en del af de europæiske lande, og, skal vi nok ikke glemme, i de tidligere kommunistiske lande. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at der er mange andre samfundsområder, hvor der ikke hersker lighed, både her i Grønland og i de øvrige lande, som blev nævnt ovenfor. Og det er ligeledes vigtigt at understrege, at der findes e ksempler på afvigelser fra dette lighedsprincip her i Grønland, både rent formelt, nedskrevet på papir, og også mindre klart udtalt, men som en del af daglig praksis i sundhedsvæsenet. Eks: I en årrække har det været et tilbud, at man kunne få behandlingen betalt, hvis man ønskede kunstig befrugtning foretaget i Danmark, men man måtte selv betale for rejse og ophold. Eks: truet erhvervsudygtighed er et argument for at rykke frem i køen til behandling. Dertil har vi også udvidet håndkøbssortimentet, hvilket har gjort det lettere for folk at få fat i diverse lægemidler, men det har jo også betydet, at de skulle købe og betale for dem. Vi har strammet en del op omkring patienttransporter, læs: det må folk selv sørge for, og der er også andre eksempler på, at folk må mere til lommerne end de måtte tidligere. Egenbetaling er et tilbagevendende samtaleemne blandt personalet i sundhedsvæsenet, og det er vist ikke nogen hemmelighed, at meningerne er delte. Hvad der derimod ikke hersker nogen uenighed om er, at vi godt kunne bruge nogle flere penge i sundhedsvæsenet, hvor vi slås med lange ventetider til en række behandlinger, og derudover er der en række undersøgelser og behandlinger, som slet ikke er et tilbud i Grønland. Så når man nu kan få betalt for sin kunstige befrugtning, men ikke for rejse og ophold, hvorfor kan man så ikke få betalt behandllingsomkostningerne ved at få et nyt knæ, hvis man selv er villig til at betale for rejse og opholdet? Hvorfor kan man i en række andre sammenhæng ikke få lov til at komme frem i køen, hvis man er villig til at betale nogle af omkostningerne selv? Hvorfor skal man med en årsindkomst på den gode side af have udleveret gratis medicin og gratis prævention? Betalingsviljen eksisterer givetvis hos en del, det er ikke småting der sælges af alternative produkter til behandling af sygdom. tilfælde af sygdom, og at vi har en offentligt finansieret sundhedssektor, som er tilgængelig for alle. Det handler derimod om, at vi i vort nuværende system har et element af egenbetaling og at der ikke altid er tale om lige adgang; og den måde vi har indrettet os på her i Grønland, det der ligesom er blevet gældende praksis, det er altså ikke nogen naturlov. Det er for nogle af aspekternes vedkommende ikke engang noget vi har stemt om/vedtaget; det er bare en praksis, der har udviklet sig, og jeg er oven i købet overbevist om, at man kan finde eksempler på, at det er en enkelt persons helt individuelle beslutning. Så hvorfor hulen tager vi ikke fat i det og ser om der er et potentiale for at skabe større muligheder for aktivitet/ bedre tilbud i sundhedsvæsenet ved at fokusere på mulighederne for at få (nogle af) borgerne til at betale direkte for visse ydelser. Hvert eneste land på jorden har sin egen model til løs ning af dette; måske kunne vi hente inspiration rundt omkring. Omvendt er vort system måske det allerbedste, når det kommer til stykket. Man kan spørge sig selv, om det med egenbetaling var noget vi skulle tage og dyrke lidt mere i sundhedsvæsenet. En af vore politikere fremkom for et par uger siden med et forslag om egenbetaling for provokerede aborter. Når jeg med dette indlæg forsøger at sætte fokus på egenbetaling er det bestemt ikke fordi jeg hælder i retning af et samfund, hvor enhver sørger for sig selv (og fanden tager de sidste); tværtimod sætter jeg stor pris på, at vi har et fælles ansvar for, at alle har et anstændigt tilbud i Men når man går rundt i det til hverdag, virker det nu som om, der er plads til forbedringer. Thomas Stensgaard Distriktslæge 14 15

9 Er der en vej videre for SHV?

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

V I K A R I N S T R U K S

V I K A R I N S T R U K S V I K A R I N S T R U K S 1 Kære Vikar Velkommen som vikar i Amesto CareHouse. Vi er glade for, at du har valgt os som dit personlige vikarbureau. Du har nu fået friheden til at bestemme over din vagtplanlægning

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud.

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. Referat bestyrelsesmøde i UDDU 06.05.2011 1/6 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. 2.0 Godkendelse af referat fra mødet d. 25.03.2011

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen Telemedicin i Grønland Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen 3 Hovedbudskaber 1. Telemedicin kan sikre at sundhedsydelserne når ud til borgeren i de yderste distrikter

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere