Nakorsanut. TEMA: Er der en vej videre for SHV?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nakorsanut. TEMA: Er der en vej videre for SHV?"

Transkript

1 Nakorsanut Meddelelser fra Grønlands Lægekredsforening Nummer Årgang TEMA: Er der en vej videre for SHV? Rekruttering der virker!!!, side 3 Nye veje, side 4-12 Lægeklinikken i Nuuk, side 13 Egenbetaling, side 14

2 Nakorsanut Lægeklinikken Box Nuuk Fax: Er der en vej videre for SHV? Temaredaktør: Thomas Stensgaard Er der en vej videre for SHV? Rekruttering der virker!!!! Uddannelseslæger ansat på kontrakter af 5 års varighed Redaktion: Thomas Stensgaard, (Ansvh.) Lay-out: Tegnestuen Tita Oplag: 700 Tryk: Nuuk Offset Aps Nuuk ISSN Nøgletitel: Nakorsanut Udgivet af Grønlands Lægekredsforening Bladet kan på et tidspunkt læses på forenings hjemmeside: Forside billede: Thomas Stensgaard Grønlands Lægekredsforenings bestyrelse Formand: Chefdistriktslæge Jesper Olesen, Lægeklinikken, Nuuk, peqqik,gl Kasserer: Overlæge Torben Myrhøj, kir. afd., DIH, Nuuk, Distriktslæge: Hans Christian Florian, Tasilaq, Reservelæge: Alice Juhl Nielsen, Aasiaat, Overlæge: Ole Lind, gyn. afd., DIH, Nuuk, Reservelæge: Rasmus G. Madsen, Lægeklinikken, Nuuk, Nakorsanut skal tjene til oplysning, reflektion og debat. Vi prøver - hvis vi opdager det - at begrænse de værste udslag af paranoia, polarkuller og usaglighed. Under alle omstændigheder: artikler i Nakorsanut udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger. Nakorsanut er hermed på banen med et nyt nr. Titlen er denne gang Er der en vej videre for SHV og den er selvfølgelig ment lidt provokerende. Derudover er det for resten også næsten et Bob Dylan-citat. Jeg lagde ud med at bede en række mennesker, både læger og ikke-læger, og også folk uden direkte tilknytning til SHV om at skrive et eller flere, gerne provokerende og meget gerne utraditionelle, forslag til, hvordan man kunne gøre tingene anderledes i SHV. Jeg fik ikke helt så mange tilbagemeldinger, som jeg havde håbet på, så jeg udvi dede kredsen og spurgte nogle mere målrettet. Og resultatet blev det nr af Nakorsanut, som du nu sidder med i hånden, idet det skal understreges, at redaktionen ikke har pillet ved de enkelte indlæg - og iø heller ikke har undladt at bringe nogle af de indsendte. Min ide var at få mobiliseret noget energi og fantasi og få folk til at nedskrive nogle af de strøtanker, som man ind imellem hører til konferencer, kaffeborde, rundt på gangene og hvor man nu ellers falder i snak med folk. Og det hele kunne så komme til at fungere som et idekatalog, som man kunne øse af. Det kunne have været rigtigt sjovt, hvis det var blevet et nummer på 48 tætskrevne sider. Hvad det altså ikke blev. Jeg håber virkeligt ikke, at der nu sidder nogle og brænder inde med noget, som de ikke fik afleveret, fordi det ikke lige passede med tiden, eller fordi jeg ikke havde fantasi nok til at spørge lige netop dem. Grønland har gennem snart mange år haft speciallægeuddannelser eller dele heraf - som en del af tilbuddet til yngre læger. Efter endt universitetseksamen, tilbydes nu 1 års basisuddannelse, hvor der er så stor søgning til dette uddannelsestilbud på DIH i Nuuk, at der kan vælges de bedst egnede ansøgere. Læger ansat i en blokuddannelse til almen medicin, altså en kontrakt på 5 år, er et relativt nyt fænomen, men allerede nu er der ansat op mod 10 i disse stillinger med ansættelse vekslende mellem Lægeklinikken, afdelingerne på DIH og Kystsygehusene. Der arbejdes på at inkludere Diplomuddannelse i Arktisk Medicin, så læger i blokuddannelse til almén medicin også tilegner sig de specielle kompetencer som kræves af distriktslæger i Grønland, bl.a. kompetencer til at varetage akutte kirurgiske indgreb, deltage i fødselsberedskab, akut pædiatri m.m. Denne proces vil med en fornuftig landsdækkende planlægning varetage et akut lægerekrutteringsproblem. Det vil fremtidssikre en lægedækning, med høj kvalitet, i et sammenhængende sundhedsvæsen. En lægedækning af høj kvalitet på kystsygehusene og Landshospitalet. Det kræver et fortsat tæt samarbejde mellem uddannelsesansvarlige på DIH og Lægeklinikken samt Kystsygehusene. Fortsat højt fagligt niveau i uddannelsestilbuddet er nødvendigt, samt samarbejde med Danske Regioner omkring kurser, evaluering af uddannelsen, samt opdatering af tutorlæger m.m. Fortsat samarbejde med universiteterne, som er fødekæden til nye læger, er også af stor betydning. De øvrige speciallægeuddannelser skal også fortsat formaliseres. Her skal vi fra Grønlands side styrke et formelt samarbejde med Danske Regioner og speciallægeselskaberne, samt se mulighederne i samarbejde med andre lande bl.a. Norge. Uddannelsestilbuddet i det Grønlandske Sundhedsvæsen kan også være rekrutteringsattraktivt for de øvrige faggrupper. Den nye sygeplejerskeuddannelse, som er en forskningsbaseret bacheloruddannelse, kan med gode arktiske videreuddannelsestilbud gøres meget attraktiv i rekrutteringssammenhæng. Allerede nu foreligger en række arktiske masteruddannelsestilbud, hvor dele kan tages online, et velegnet tilbud netop til grønlandske sygeplejersker. Planlægning og højt fagligt niveau på uddannelsen er en nødvendig og rigtig prioritering for at bevare og udvikle et grønlandsk sundhedsvæsen med den kvalitet vi ø n- sker. Gert Mulvad, Distriktslæge Og jeg håber selvfølgelig, at det som blev til Nakorsanut denne gang, bliver fornøjelig læsning - og at i hvert fald mindst et af forslagene bliver omsat til virkelighed. Der er mange af dem, der fortjener det. Thomas Stensgaard 2 3

3 nye veje... Et velfungerende sundhedsvæsen er en af hjørnestenene i et velfærdssamfund. Adgangen til medicinsk behandling skaber en grundlæggende tryghed blandt befolkningen og alle har en mening om - og en personlig erfaring med - landets sundhedsvæsen. Og netop dette er en af de største udfordringer, hvis der skal skabes udvikling og nye veje indenfor sundhedsvæsenet. Den saglige analyse risikerer at ryge i baggrunden når de mange interessegrupper strides om retten til sandheden om sundhedsvæsenet og løsningen på sundhedsvæsenets problemer. Men løsningen på sundhedsvæsenets problemer kræver netop, at personlige interesser lægges væk og der breder sig en forståelse af at der er tale om et løbende projekt, uden en klar slutdato. Der findes ikke én sandhed og én løsningsmodel og tidsperspektivet er længere end en enkelt valgperiode. Det grønlandske sundhedsvæsen er ofte i mediernes søgelys og sjældent for det gode. Oftest handler historierne om lange ventelister, rekrutteringsproblemer og dårlig økonomistyring. Historier som dette betyder ikke blot at borgerne og patienterne får et dårligt indtryk af sundhedsvæsenet, men de er også med til at presse og stresse ansatte i sundhedsvæsenet. Kreativitet og motivation har dårlige vilkår hvis man hele tiden er bagud og konstant mødes med utilfredshed over tingenes tilstand. Det er en negativ spiral der skal brydes. Når vi taler om forbedringer og forandringer tænkes der typisk på nye tiltag. Men jeg mener at man kan skabe hurtige og positive ændringer ved at tage udgangspunkt i hverdagen og bygge på det, der allerede eksisterer. Ledelse i nyt lys Man ser igen og igen, at dygtige fagfolk ofte er dem, der rekrutteres som ledere. Men en god lærer eller læge er ikke nødvendigvis en god leder. Der eksisterer ofte en overdreven frygt for, at ledere der ikke har en særlig faglig indsigt ikke ved hvor skoen trykker. Mit modargument er at dette lige så godt kunne gælde for en fagligt dygtig leder. Ledelse handler om utroligt meget andet end fagspecifikke spørgsmål. Det handler om styring og udvikling af overordnede rammer. Ledelse er i dag gået hen og blevet et særligt fagområde. Spørgsmålet er om det ikke er på tide at vinke farvel til den struktur, der kræver en sundhedsfaglig uddannelse for at blive leder i sundhedsvæsenet. Jeg foreslår at man arbejder hen imod at besætte lederstillinger med personer der har interesse for ledelse. Det vil betyde at man af og til skal ansætte eksempelvis en HK er, DJØF er som leder, hvor man normalt har ansat en sygeplejerske eller læge. Jeg tror at de nye typer ansatte kan være med til at inspirere et system og udvikle det, men det vil kræve grundig forberedelse, da det vil kræve at man ændrer nogle strukturer og flytter arbejdsopgaver. Man skal helt grundlæggende være helt klar over, hvilke kompetencer man efterlyser hos en leder, sikre dialogen med det faglige personale og være klar til at bryde med vanetænkning. Fokus på udvikling i hverdagen I en travl hverdag er det ofte svært at finde tid til udviklingsprojekter. Men hvis man ønsker at skabe forandringer på alle niveauer i organisationen er det nødvendigt at iværksætte nye tiltag og udbrede kendskabet til de gode erfaringer der allerede eksisterer. Jeg foreslår, at man opretter en decideret udviklingsafdeling. Afdelingen skal have til opgave at grave gode ideer frem fra de enkelte afdelinger og hjælpe dem med at omsætte dem til projekter. Udviklingsafdelingen skal løbende evaluere de forskellige projekter for at sikre at kunne tilrette dem og sikre at de giver den ønskede effekt. En anden opgave for afdelingen bør være at sætte fokus på best practices i systemet, d.v.s.. hvad fungerer godt og hvordan kan andre lære af det? Udviklingsafdelingen skal også kunne tage nogle mere generelle problematikker op, der har relevans for hele organisationen, såsom fastholdelse af viden ved udskiftning af medarbejdere. Det er essentielt at en sådan afdeling organisatorisk er tæt på den øverste ledelse, så den får reel mulighed for at påvirke systemet og ikke skal igennem for mange ledelseslag for at iværksætte projekter. Det er en pointe at de ansatte i afdelingen ikke har en bestemt faglig baggrund, men snarere er en bredt sammensat gruppe med forskellige kompetencer og med flair for projektstyring. Det kunne eksempelvis være læreruddannede eller personer med speciale i kommunikation eller organisationspsykologi. Færre patienter og færre gengangere Endeligt mener jeg det er oplagt at arbejde målrettet med begrebet kundeservice i det grønlandske sundhedsvæsen. Rekrutteringsproblemerne betyder at patienten ofte møder skiftende ansatte undervejs i et forløb og disse vil ofte have en anden sproglig og kulturel baggrund end patienten. Derudover er der ofte tale om lange ventetider, både ved akutte henvendelser og ved operationer. Disse forhold, der opleves som irriterende for patienten, vil næppe ændre sig. Jeg kan ikke forestille mig at Grønland på noget tidspunkt vil få et sundhedsvæsen hvor alle normerede stillinger er besat med fuldt dobbeltsprogede hjemmehørende og hvor ventetiderne nedsættes drastisk. Der må derfor skabes nogle procedurer der forholder sig til ovenstående vilkår og forsøger at sænke frustrationsniveauet blandt patienter og ansatte og mellem patienter og ansatte. Historier cirkulerer i medier og blandt venner og familie om det elendige sundhedsvæsen og det bliver efterhånden en ensidig sandhed. Ved at cirkulere flere positive historier om sundhedsvæsenet mener jeg at man kan øge tolerancen i patientgruppen og skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø for den ansatte. Den øverste ledelse skal være bedre til at plante de positive historier i pressen. Spin er kommet for at blive og jeg ser ingen som helst grund til at de gode historier der hver eneste dag opstår i sundhedsvæsenet ikke kommer andre for øre. Derudover skal der skabes endnu flere gode historier. Det offentlige kan lære meget af det private omkring kundeservice, selvom målet med kunderservicen er lige omvendt. I det private behandler man kunden med høflighed, interesse og velvillighed, for at sikre at kunden kommer igen. I det offentlige skal vi gøre det samme, men for at sikre at kunden ikke kommer igen. I sundhedsvæsenet handler kundeservice om at give patienten en oplevelse af at blive hørt og taget alvorligt. Det er ikke det samme som at give patienten ret eller imødekomme alle deres ønsker. Men det giver ganske enkelt mening at bruge 20 minutter på en patient og sikre at vedkommende føler sig hørt og behandlet, fremfor kun at bruge 5 minutter og dernæst se den samme patient i venteværelset ugen efter. At behandle 30 patienter på en dag er ikke nødvendigvis et succeskriterium hvis de 10 kommer igen og/eller fortæller alle de kender at sundhedsvæsenet er elendigt og lægen har jord i hovedet. En god kundeservice handler også om damagecontrol. Som sagt vil de hårde vilkår for patienter og ansatte næppe ændre sig foreløbigt. Men man kan som ansat forsøge at minimere skaden ved at imødekomme patientens frustration. Omkring ventetider kan meget for eksempel vindes ved at undskylde overfor patienten, hvis denne har ventet mere end 15 minutter og ved løbende at orientere om den forventede ventetid. Hvis der ovenikøbet er sørget for adgang til vand, kaffe og the er den gode oplevelse næsten hjemme. Ventetiden er fortsat et irritationsmoment, men rammerne omkring ventetiden er venlige og imødekommende. Kundeservice handler ikke (kun) om at lefle for patienter, men vil medføre en positiv effekt på arbejdsklimaet i sundhedsvæsenet: Færre mopsede kunder i butikken giver en bedre hverdag og en bedre hverdag vil skabe gladere medarbejdere og i sidste ende et bedre (og mere korrekt) image omkring sundhedsvæsenet. Disse forslag er ikke revolutionerende. Men de er realiserbare, forholdsvist billige og tager udgangspunkt i den virkelighed vi lever i. God arbejdslyst. Naaja H. Nathanielsen Psykolog, medlem af landstinget, fagchef for Meeqqanik Inuusuttunillu Siunersuisarfik (misi) (tidligere Pædagogisk Psykologisk Rådgivning/PPR). 4 5

4 Nye veje... Nye veje... Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta har en fremtrædende plads i Landsstyrekoalitionens s amarbejdsaftale. Min vision er, at alle inden for sundhedsvæsenet bidrager til at synliggøre og videreudvikle Inuuneritta. Alle sygehuse og sundhedscentre har fået programmet tilsendt. Giv det til alle nyansatte, sikr at det tages op ved introduktion. På PAARISA s hjemmeside HYPERLINK ligger Årsrapport om Inuuneritta , Årsrapport 2008 er på trapperne. PAARISA kommer gerne og deltager i et gå-hjem-møde med Inuuneritta på dagsorden, hvor vi kan. Send os en mail til HYPERLINK mailto: elevernes sundhed og trivsel. I Sundhed på Toppen vises landsgennemsnit og spredningen mellem skolerne, men hver skole har fået en direkte tilbagemelding. F.eks. på spørgsmålet: spiser morgenmad mindst 4 af ugens 5 hverdage. Landsgennemsnittet er 62%, spredningen mellem skolerne er på 21% - 77%. Sunde børn - Hvad kan sundhedsvæsenet gøre ved det? I kan, som faste medlemmer af de lokale forebyggelsesudvalg sikre, at emnet drøftes. Sæt skolelevernes trivsel og sundhed på dagsorden og få skolen til at fremlægge resultaterne for netop denne skole/by. Få derved synliggjort problemets omfang netop i din by og pres på for en handlingsplan. Undersøgelsen gentages i 2010, så der er gode muligheder for opfølgning. Bodil Karlshøj Poulsen Afdelingschef PAARISA Forslag til ændringer i det grønlandske sundhedsvæsen, med det formål at sikre rekrutteringen samt at højne kvaliteten i ydelser. Der skal udarbejdes funktionsbeskrivelser for det enkelte distrikt, region samt landsdelsfunktion. Når der opslås ledig stilling skal ansøgers ønskede kvalifikationer opgives i henhold til ovenstående. Der skal etableres en koordinerende funktion, der har til formål at etablere et tilbud til den enkelte ansatte således at distriktets funktion så vidt muligt optimeres. Tidlig Indsats for den gravide Familie Projektet er nu implementeret i 6 sundhedsdistrikter og omfatter godt 100 gravide og der er behov for den e kstra opmærksomhed, som modellen beskriver. Mit store ønske er, at sundhedsvæsenet prioriterer det tværfaglige s amarbejde omkring de svage gravide meget højt. Vi konstaterer flere steder, at det er svært for socialforvaltningerne at bidrage optimalt. Det kan være begrundet i mangel på faguddannet personale, personaleudskiftning, prioritering af brandslukningsopgaver o.s.v. Udformning af handleplaner må ikke gå i stå, selv om der mangler en uddannet socialrådgiver PAARISA har udsendt et Ide- Katalog, som kan inspirere både auditgrupper og indsatsgrupper. Min opfordring lyder derfor: prioriter denne opgave, som vil få afgørende betydning for mange børns fremtidige sundhed og trivsel. WHO s Commission on Social Determinants of Health anbefaler: Health equity though action on the social determinants of health. Sund mad til alle børn Undersøgelsen af skolelevers trivsel fra 2006, der udkom som en Inussuk-rapport Sundhed på Toppen, påviser, at 1 ud af 6 skoleelever ofte går sultne i seng eller i skole. Eleverne blev spurgt: Nogle mennesker går i skole eller i seng sultne, fordi der ikke er nok mad hjemme. Hvor ofte sker det for dig?. Svarkategorier var aldrig, ofte, somme tider eller aldrig. Der blev fundet et fald i forhold til tidligere på andelen, der aldrig gik sultne i seng eller i skole, idet denne andel var 59% ved undersøgelsen i 2006 mod 69% i Ligeledes var andelen af elever, der a ngav at det altid eller ofte skete for dem, steget fra cirka 1 0% i 2002 til 17% i Spørgeskemaundersøgelsen giver oplysninger på en række parametre, der vedrører Dette skal ske ved at tilbyde løbende: Efteruddannelse og kurser På PI ( institut for arktisk medicin) Ophold på specialafdeling DIH Etablering af faste kursuspladser: (ALSO/ATLS/ultralyd/forsvaret(SAR/ traumekirurgi) Kongresdeltagelse Ophold ved Rural Health departementer (Skotland/Canada) Funktionen skal ligeledes koordinere ægtefælles jobsøgning og sikre boligtilbud Øget uddannelse og forskning Turnusstillinger ved alle større kyst sygehuse Ph. D. studerende Midler til forskningsledighed projekter Forskningsprojektbank under professoratet for arktisk medicin Kvalitetsikringsprojekter/audit Øget udveksling af læger fra lignende organisationer Forsvarets turnuslæger/udsendte til Afganistan/MSF/Danida/intern udveksling i Grønland og øvrige arktiske områder. Lars Klenow Chefdistriktslæge 6 7

5 Nye veje... Nye veje Startpakke: Baggrunden for dette forslag er en kaotisk ankomst til Nuuk og DIH i Måske og forhåbentlig er en del af tingene omkring ansættelse og ankomst bedret siden dengang. (I disse rekrutterings- og fastholdelsestider). Forslaget indeholder en pakke indeholdende beskrivelse af afdeling, arbejdstider og vagtbelastning. Beskrivelse af bolig, billeder og plantegning, så flytning og evt. indkøb af møbler kan forberedes. Børnepasning (vuggestue, børnehave og fritidshjem) og skole skal være på plads før ankomst. Vi tror at en del læger opgiver drømmen om Grønland pga. mangel på informationer omkring ovenstående. Holdningen her er at det nok skal løse sig med tiden (hvilket det som regel også gør). Hvis man er familie med børn kan det virke uoverskueligt ikke at vide hvor og hvordan man skal bo og hvor børnene skal passes. ( Vi kan sætte en annonce i Nuuk Ugeavis mhp. børnepasning er selvfølgelig venlig ment, men virker altså ikke attraktivt når man sidder 4000 km væk i DK ). Lige nu har SANA vist kun 7 børnehavepladser i Air Greenlands børnehave og ingen vuggestuepladser, og det er alt for få. Det virker attraktivt at bygge institution i forbindelse med udbygningen af SANA. Selv ved kortere vikariater (f.eks. 3-6 mdr) er det vigtigt og vil formentlig både kunne rekruttere og fastholde en del medarbejdere i længere tid. Ovenstående er selvfølgelig også relevant på kysten. 2. Kystinstrukser for de forskellige specialer: Baggrunden for dette forslag er ansættelser på DIH s forskellige kliniske afdelinger og ansættelse på et velfungerende kystsygehus. Ud over faglige instrukser som det ses på mange danske hospitalsafdelinger er det vigtigt at vejledningerne er skræddersyet til grønlandske forhold. Specielt er det vigtigt, at der er konsensus mellem de faste distriktslæger og overlægerne om hvad der kan forventes diagnosticeret og behandlet lokalt og hvad der rimeligtvis bør overflyttes til DIH. Selvfølgelig er der stor forskel på kompetencerne på forskellige tidspunkter og lokaliteter, men det vil kunne give nogle retningslinjer og vil gøre det lettere at være distriktslæge. (både fast og vikar). Distriktslægerne vil også være bedre forberedt inden telefonisk kontakt til DIH. Det vil også lette arbejdet for vikarierende overlæger på DIH som ikke kender forholdene på kysten. Vi mener at behandlingen lokalt på kysten kunne gøres bedre, og at flere patienter kan både udredes og behandles lokalt. Desuden vil det højne og ensarte kvaliteten og styrke uddannelsesniveauet på kysten. En rimelig velfungerende instruks findes indenfor gyn/ obs. Instrukserne skal selvfølgelig forefindes elektronisk, så vikarer uden grønlandserfaring kan forberede og danne sig et indtryk inden ankomst. Det var to forslag til forbedring af det grønlandske sundhedsvæsen, som vi tror ville gøre ankomsten og hverdagen endnu mere tilfredsstillende, når man som alle os har valgt at arbejde i Grønland. Signe og Lars Vindfeldt Yngre læger til almén medicinske blokstilinger Det grønlandske sundhedsvæsen har ledelsesmæssigt gennemgået en turbulent tid siden den overordnede driftledelse, Sundhedsledelsen, blev etableret. Det har været en tid med store beslutninger i driften med implementering af ny generalplan samt store ombygninger/nybygninger på Dronning Ingrids Hospital og på kysten regionalisering med sammenlægning af sundhedsdistrikter. Det klinisk arbejdende personale oplever processen som vedvarende ustadigt dårligt vejr. Vi er kronisk underbemandede med ubesatte stillinger og nedlagte senge til den samme patientmasse, som karakteriseres ved stadigt mere komplicerede lidelser, og en sundhedsøkonomi, der ikke passer til de basale behov. For at sundhedsvæsenet overhovedet skal overleve og komme igennem uden alt for mange mén, kræver det overordnet en professionel ledelse, som tager ansvar og følger op på de problemer, som opstår hen ad vejen. Ud over at kigge frem skal man til stadighed være lydhør overfor det klinisk arbejdende personale og overordnet sikre forudsætningerne for, at de daglige patientforløb er effektive. Sundhedsledelsen har godt nok ansvaret for at efterleve Selvstyrets økonomiske krav, men ledelsen skal også sikre ligelig adgang til tilstrækkelig behandling for flest mulige patienter. De ansvarlige for de kliniske afdelinger på Landshospitalet og kystens Sundhedscentre mangler en personlig ansvarlig kontakt til Sundhedsledelsen, som kan løse de akutte overordnede problemstillinger, der opstår. Der savnes den løbende dialog. Sundhedsledelsen består af 5 personer, men opgave- og ansvarsfordeling synes uklar. Forslag: Entydighed i opgave- og ansvarsfordeling i Sundhedsledelsen og direkte kontaktforum mellem disse og de klinisk overordnede ansvarlige chefdistriktslæger og administrerende overlæger, oversygeplejersker og forstandere. Landshospitalet mangler på enkelte specialer konstant speciallæger, og det er dyrt og ineffektivt i patientbehandlingen. Forslag: Etablere økonomisk formaliseret samarbejde med klinisk afdeling i udlandet, som løbende dækker de vakante overlægestillinger i vedkommende speciale. Lægene kan være speciallæger og læger langt henne i deres hoveduddannelse. På røntgenområdet også etablere beskrivelse af CT-skanninger og røntgenbilleder på denne afdeling. Det grønlandske sundhedsvæsen betjener en befolkning på mennesker. Dronning Ingris Hospital dækker alle specialer, omend mange patienter henvises til videre undersøgelse og behandling i udlandet. I Danmark kræves, for at de enkelte specialer lever op til almindelige kvali tetskrav, sædvanligvis et befolkningsunderlag på mindst mennesker. På sigt vil det grønlandske sundhedsvæsen få meget svært ved at rekruttere speciallæger, som dækker alle områderne, og det er kostbart at følge med i den nye teknologi og de nye og stadigt dyrere behandlinger. Hvis vi i dag skulle planlægge det grønlandske sundhedsvæsen fra bunden af, ville vi (nok) overveje/vælge, at lægge Landshospitalet for Grønland i det islandske Landsspitalet ligesom vi (nok) i debatten om den grønlandske infrastruktur ville have overvejet at lægge Kangerlussuaq i Island! Allerede i dag har vi et vist samarbejde om behandling af patienter fra Grønlands Østkyst og alvorligt syge patienter, der evakueres til Island istedet for Danmark på grund af nærheden. Forslag: Indlede formaliseret økonomisk samarbejde med det islandske sundhedsvæsen - i første omgang om behandling af de helt akutte svære sygdomme og skader, så elektiv undersøgelse og behandling af udvalgte patientgrupper for på sigt at udvide samarbejdet til andre områder. Ovenstående problemstillinger og forslag er ikke nye og diskuteres jævnligt. En gang i mellem er det sundt at stoppe op og tænke på, hvad det egentlig er, vi gør og hvorfor. Det grønlandske sundhedsvæsen skal sikre, at flest mulige patienter får lige adgang til kvalificeret og tilstrækkelig ydelse indenfor sundhedsvæsenets faglige muligheder og økonomiske rammer. Imidlertid kan vi ikke det hele selv og ej heller har råd til at tilbyde alle behandlinger. Derfor skal vi prioritere. Forslag: Politisk og faglig prioritering af sundhedsvæsenets opgaver. Knud Erik Kleist 8 9

6 Nye veje... Nye veje... Nye veje... Sundhedsvæsnets risikovillige kapital. Der afsættes årligt 1% af Sundhedsvæsnets budget min. 10 millioner - til en fond. Ansatte og institutioner i SHV kan søge financiering i denne fond til tiltag, som har til hensigt at afprøve for slag til forbedringer i SHV. Det eksisterende diabetesprojekt - som er financieret af udefra kommende midler - kunne have søgt fra en sådan fond. Et årsværk til at gennemføre en rationalisering af medicinforbruget i Grønland, kunne søges herfra. En minituøs monitorering og evaluering af igangværende projekter, såsom telemedicin og EPJ kunne være søgt herfra. Osv osv osv Baggrunden for forslaget er, at det oftest - altid? - er uhyre svært at finde midler i den enkelte institutions daglige drift til den slags tiltag. Og i SHV s overordnede budget vil den slags tiltag altid skulle konkurrere med sikre tiltag såsom afvikling af ventelister. Sundhedsvæsenets risikovillige kapital skal, som titlen lyder, bruges til noget, hvor resultatet ikke nødvendigvis kan forudses 100%, og hvor resultatet også kan vise sig at være, at det ikke var nogen god ide, pengene blev brugt på. Alternative ansættelsesformer - platformmodellen. I de eksisterende overenskomster gemmer der sig en del penge, som er udgifter for arbejdsgiveren, men ikke d irekte opfattes som indtægt af arbejdstageren. Der tænkes her på frirejser, kursusmidler mv. mv. Der etableres en alternativ ansættelsesform, hvor disse midler omregnes til cool cash og udbetales som løn; der må i sagens natur nok være tale om fastansættelse eller tidsbegrænset ansættelse for en længere periode for at det giver nogen mening - for arbejdsgiveren i hvert fald. Tanken er ikke ny, og stammer iø ikke fra undertegnede men en tidligere kollega; sammen forsøgte vi os for små 10 år siden med en gennemregning af lægeoverenskomsten og det var ganske artige lønmidler, som blev synliggjort på den måde. Navnet platformmodellen valgtes for at give associationer til ansættelse på olieplatforme, d.v.s. en fast ansættelsesform med on-and-off arbejdsindsats. Den seniorordning nedsættelse af arbejdstid - som er etableret for et par kolleger gennem de sidste år, kunne godt opfattes som et skridt på vej i retning af noget af det, jeg har forsøgt at beskrive ovenfor. Den er i hvert fald et udtryk for en vilje til fleksibilitet omkring brug af overenskomsterne. Mere af det, kære arbejdsgiver. Så kan I jo også med god samvittighed trække i den anden retning, den dag hvor der går 13 på dusinet af sundhedsfagligt uddannede. Thomas Stensgaard, Distriktslæge Skærpede alkoholrestriktioner Et af de allerstørste problemer for sundhedsvæsenet skyldes alkohol, og dette problem kan ikke løses internt i sundhedsvæsenet. Hvis antallet af direkte alkoholbetingede henvendelser til sundhedsvæsenet blev reduceret drastisk, ville der frigøres ressourcer i betydeligt omfang. Hvis endvidere omfanget af indirekte alkoholbetingede opgaver blev reduceret, ville sundhedsvæsenet med den nuværende bemanding være i stand til at løse samtlige øvrige opgaver. Naalakkersuisut bør derfor opfordres til at træde i karakter og tage nogle upopulære beslutninger. Landets alkoholpolitik bør skærpes ved anvendelse af velkendte og effektive metoder som f.eks. øgede afgifter, restriktioner på salg og udskænkning, og rationering. Kortlægning af arbejdsbyrden i sundhedsvæsenet Hvad er det, der gør at sundhedsvæsenets personale ikke kan nå deres opgaver? Hvorfor synes vikarierende, praktiserende læger at arbejdsbyrden er ganske overkommelig, mens de faste distriktslæger er ved at drukne i opgaver? Vi tror, at vi kender i hvert fald nogle af svarene, men før jeg kaster mig ud i forslag til at forbedre situationen og løse problemerne, synes jeg at en grundig analyse af arbejdsbyrden er nødvendig. Med resultaterne fra et sådant tidsstudie i hånden kan vi udregne behovet for arbejdskraft og prioritere den eksisterende arbejdskrafts indsats. Peter Bjerregaard Professor i Arktisk Sundhed Rygestopstilbud i Sundhedsvæsenet Rygning er fortsat et hyppigt og meget alvorligt sundhedsproblem i Grønland, som bidrager væsentligt til de kroniske sygdomme i såvel omfang som sværhedsgrad i Grønland. WHO har ligefrem klassificeret rygning som en sygdom (ICD 10). Der er både samfundsmæssige og individuelle interesser i at nedbringe antallet af rygere i Grønland. Sundhedsvæsenet i Grønland har mulighed for at bidrage hertil. Rygestops behandling er således et omkostningseffektivt tiltag, som består af en kombination af rådgivning og farmakologisk behandling. Det vil derfor være hensigtsmæssigt med et systematisk rygestop tilbud i alle primære sundhedsenheder i Grønland. Med udgangspunkt i det dygtige sundhedspersonale i Grønland kunne der uddannes 1-2 rygestop instruktører per klinik, som kunne varetage rygestop rådgivning, som en del af deres arbejdsopgaver. Kompetencen til at uddanne rygestop instruktører findes allerede i Grønland. Som supplement til rådgivningsforløb omkring rygestop findes også effektive farmakologiske midler herunder nikotinsubstitution, varenicilin (champix) m.fl. som må gøres tilpas tilgængelige i Grønland. Sundhedsvæsenet kan dog ikke stå alene med opgaven. Forebyggelseskommissionen (nedsat af den danske regering), som repræsenterer de bedst dokumenterede forebyggelses anbefalinger for øjeblikket, fremhæver således også behov for regulering af tobakken, herunder høje afgifter, forbud mod rygning indendørs (fraset eget hjem) og på uddannelsesinstitutioners område, forbud mod synlige tobaksvarer på salgssteder, forbud mod og håndhævelse af tobakssalg til unge under 18 år samt billedadvarsler på tobakspakker. 1. Anvendelse af farmaka til rygeafvænning ved Phillip Tønnesen, Institut for Rationel Farmakoterapi. 2. Bredesen H, Lous J. Rygeafvænning. Ugeskr Læger 2009: 171; Tønnesen P. Evidensbaseret rygeafvænning hvordan? Ugeskr Læger 2009: 171; Forebyggelseskommisionens Rapport (http://www.forebyggelseskommissionen.dk/) Michael Lynge Pedersen Distriktslæge 10 11

7 Nye veje... Lægeklinikken i Nuuk ny organisation af patienttilbuddet 1) Der skal hurtigst muligt udarbejdes en samlet plan for den fremtidige struktur af sundhedsvæsenet, inklusive en tidsplan. Den gamle struktur dur ikke mere, der er små tiltag til nye samarbejdsformer, men det går ikke stærkt nok, og det er en nødvendighed med en samlet plan der er accepteret politisk, af borgeren og i sundhedsvæsenet, så der i de kommende år er et fælles styrepunkt. 2) Der må indledes en drøftelse med det politiske niveau omkring prioritering i sundhedsvæsenet. Mange sundhedsydelser er på et niveau, som fagligt ikke er til freds- stillende og som ikke lever op til hvad borgeren burde have krav på. Det bør primært sikres, at de basale dele af sundhedsvæsenet fungerer tilfredsstillende, og de resterende ressourcer kan så anvendes til mere specialiserede funktioner. Det der ikke er ressourcer til (fagligt eller personalemæssigt) må købes andet sted. Heri ligger også muligheden for drøftelse af ventetidsgaranti, hvilket både er i borgerens og samfundets interesse. Flemming Stenz Landslæge Midt i strømmen af forslag til initiativer, som kan tages, skal der også beskrives et tiltag, som er taget - og som ind til videre ser ud som en succes. Lægeklinikken i Nuuk betjener med 9-10 læger (3 speciallæger og 6-7 uddannelseslæger) og et samlet personale på 60 de godt indbyggere i Nuuk og har i mere end 18 år forfatterens tidshorisont- organiseret patienttilgangen efter et princip, hvor en lidt forenklet beskrivelse vil lyde hen i retning af, at der var en begrænset tilgang på tider til rådighed for tidsbestilling, hvor p atienterne kunne ringe og få tid uden egtl visitation. De, der ikke kunne få tid, blev henvist til at opsøge klinikken om morgenen, hvor de så af sygeplejerske i en åben og ganske lydt reception blev visiteret til læge/sygeplejerske. Det var et system som gav nogle imponerende venteværelser og tilsvarende ventetider i samme værelse. Ikke sjovt for patienterne, som sad og ventede, og mindst lige så utilfredsstillende for læger og øvrige personale, som knoklede på og frem til sidst på eftermiddagen dårligt havde indtryk af, at deres indsats mindskede antallet af ventende borgere. I løbet af vinteren/foråret 2009 blev situationen grundigt analyseret igennem, diskuteret og forskellige forslag til forandring vejet og målt. klinikken i dag via telefonen; for dem som alligevel møder op uden at have ringet i forvejen, står der en telefon til rådighed i venteværelset. Samtlige læger starter nu dagen med at sidde i telefonen og visitere dem, der ringer ind til det, der nu er Lægeklinikkens behandlingstilbud(mere om det nedenfor) I løbet af denne tid taler hver læge med mellem 30 og 40 personer. Efter 9.30 vil en ikke-sundhedsfaglig person tage telefonen og henvise rigtigt mange til at ringe næste dag mellem 8 og 9.30; ved sundhedsfaglige problemstillinger vil henvendelsen blive viderestillet til en sygeplejerske og egtl akutte patienter vil naturligvis komme til samme dag. Derudover er der så også tidsbestilling til venerea, børneundersøgelser mv. på andre tidspunkter gennem r eceptionen. Det nye og helt afgørende er, at langt den væsentligste del af visitationen foretages af lægerne. Og til hvad? Der er hver dag akutte lægetider, som der kan visiteres til. Et forslag til forandring begyndte at tage form og det skulle jo så i sagens natur endnu engang igennem en nu mere detaljeret - diskussion, ikke mindst med henblik på at få den forankret i relevante personalegrupper. Undertegnede deltog pga. min ansættelsesform i meget lidt af dette arbejde, men fik et klart indtryk af kompleksiteten og tidsforbruget i det faktum, at jeg forlod Lægeklinikken 20. marts og der snakkede man om start primo maj; da jeg kom tilbage 20. juli, var man lige gået i gang ugen før!! Det er en helt anden klinik i dag! Med det forbehold, at skadestuefunktionen stadig ligger i Lægeklinikken, så går vejen ind til behandling på Læge- Der er i løbet af en uge forskellige moduler, hvor lægerne fokuserer på gynækologi, hud, kirurgi, ØNH og resten. Og der er ikke mindst 3 stuer bemandet med sundhedsfaglige personer, hvor man tager sig af en række ret skarpt definerede patientgrupper, hvor der foreligger nedskrevne behandlingsvejledninger og hvor vagthavende læge hele tiden kan tilkaldes som back-up. Det er i sagens natur ikke sådan lige til at beskrive, hvordan det glider hverdagen i sundhedsvæsenet er faktisk ret kompleks, hvad man nogle gange glemmer, når man har travet rundt i den i en år. Men det virker og det virker meget bedre end tidligere. Patienterne venter slet ikke de 4-6 timer, som de kunne 12 13

8 Egenbetaling gøre tidligere og vi ansatte har en betydeligt bedre tilrettelagt arbejdsdag uden frustrationerne over hele tiden at halse bagefter. Løseligt beregnet har vi sparet samfundet for mere end 5 årsværk i sparet ventetid i vores venteværelse. Indrømmet, patienterne venter i telefonen og det er ikke sjovt - men de venter altså ikke i timer, og vi arbejder på tekniske og personelle forbedringer af det problem. Man kan også være ængstelig for, hvad der sker til efteråret, når det rigtigt bliver sæson for luftvejsinfektioner A-influenza!! - og de personelle ressurser bliver presset mere end nu, hvor det jo stadig er lidt sommer. Men ingen har indtil nu ytret ønske om at vende tilbage til tidligere tiders overfyldte venteværelser. Det er givetvis ganske afgørende, at vi ikke falder til ro i alt for stor og selvfed tilfredshed over hvor succesfyldt det har været indtil nu. Tværtimod bør læren være, at der kan komme noget rigtigt godt ud af at have modet til og bruge energien på forandring, og derfor skal der naturligvis også løbende justeres. Godt gået af Lægeklinikken. Skal det lyde fra undertegnede, som i den forbindelse har haft rollen som glad medløber. Thomas Stensgaard Distriktslæge Et af de helt grundlæggende principper i Grønlands Sundhedsvæsenet er, at ydelserne er gratis, hvilket i sagens natur betyder, at de er finansierede over de offentlige budgetter, d.v.s. financierede via skatten og bloktilskudet. Dette princip stammer tilbage fra kolonitiden og er vel grundlæggende udtryk for et ønske om, at adgang til d iagnose og behandling ikke skal være afhængig af den enkeltes økonomiske formåen, altså en form for lighedsprincip, som vi også kender det fra andre steder i verden. Ja vel egentlig overvejende i de nordiske og en del af de europæiske lande, og, skal vi nok ikke glemme, i de tidligere kommunistiske lande. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at der er mange andre samfundsområder, hvor der ikke hersker lighed, både her i Grønland og i de øvrige lande, som blev nævnt ovenfor. Og det er ligeledes vigtigt at understrege, at der findes e ksempler på afvigelser fra dette lighedsprincip her i Grønland, både rent formelt, nedskrevet på papir, og også mindre klart udtalt, men som en del af daglig praksis i sundhedsvæsenet. Eks: I en årrække har det været et tilbud, at man kunne få behandlingen betalt, hvis man ønskede kunstig befrugtning foretaget i Danmark, men man måtte selv betale for rejse og ophold. Eks: truet erhvervsudygtighed er et argument for at rykke frem i køen til behandling. Dertil har vi også udvidet håndkøbssortimentet, hvilket har gjort det lettere for folk at få fat i diverse lægemidler, men det har jo også betydet, at de skulle købe og betale for dem. Vi har strammet en del op omkring patienttransporter, læs: det må folk selv sørge for, og der er også andre eksempler på, at folk må mere til lommerne end de måtte tidligere. Egenbetaling er et tilbagevendende samtaleemne blandt personalet i sundhedsvæsenet, og det er vist ikke nogen hemmelighed, at meningerne er delte. Hvad der derimod ikke hersker nogen uenighed om er, at vi godt kunne bruge nogle flere penge i sundhedsvæsenet, hvor vi slås med lange ventetider til en række behandlinger, og derudover er der en række undersøgelser og behandlinger, som slet ikke er et tilbud i Grønland. Så når man nu kan få betalt for sin kunstige befrugtning, men ikke for rejse og ophold, hvorfor kan man så ikke få betalt behandllingsomkostningerne ved at få et nyt knæ, hvis man selv er villig til at betale for rejse og opholdet? Hvorfor kan man i en række andre sammenhæng ikke få lov til at komme frem i køen, hvis man er villig til at betale nogle af omkostningerne selv? Hvorfor skal man med en årsindkomst på den gode side af have udleveret gratis medicin og gratis prævention? Betalingsviljen eksisterer givetvis hos en del, det er ikke småting der sælges af alternative produkter til behandling af sygdom. tilfælde af sygdom, og at vi har en offentligt finansieret sundhedssektor, som er tilgængelig for alle. Det handler derimod om, at vi i vort nuværende system har et element af egenbetaling og at der ikke altid er tale om lige adgang; og den måde vi har indrettet os på her i Grønland, det der ligesom er blevet gældende praksis, det er altså ikke nogen naturlov. Det er for nogle af aspekternes vedkommende ikke engang noget vi har stemt om/vedtaget; det er bare en praksis, der har udviklet sig, og jeg er oven i købet overbevist om, at man kan finde eksempler på, at det er en enkelt persons helt individuelle beslutning. Så hvorfor hulen tager vi ikke fat i det og ser om der er et potentiale for at skabe større muligheder for aktivitet/ bedre tilbud i sundhedsvæsenet ved at fokusere på mulighederne for at få (nogle af) borgerne til at betale direkte for visse ydelser. Hvert eneste land på jorden har sin egen model til løs ning af dette; måske kunne vi hente inspiration rundt omkring. Omvendt er vort system måske det allerbedste, når det kommer til stykket. Man kan spørge sig selv, om det med egenbetaling var noget vi skulle tage og dyrke lidt mere i sundhedsvæsenet. En af vore politikere fremkom for et par uger siden med et forslag om egenbetaling for provokerede aborter. Når jeg med dette indlæg forsøger at sætte fokus på egenbetaling er det bestemt ikke fordi jeg hælder i retning af et samfund, hvor enhver sørger for sig selv (og fanden tager de sidste); tværtimod sætter jeg stor pris på, at vi har et fælles ansvar for, at alle har et anstændigt tilbud i Men når man går rundt i det til hverdag, virker det nu som om, der er plads til forbedringer. Thomas Stensgaard Distriktslæge 14 15

9 Er der en vej videre for SHV?

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Besparelser Lighed i sundhed er for os ikke blot et spørgsmål lom, at der skal være lighed socialt og geografisk. Det handler også om, at psykiatrien skal ligestilles med somatikken. SF mener, at vi skal

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

Lægeforeningen. Notat. Baggrund. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt

Lægeforeningen. Notat. Baggrund. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 102 Offentligt Lægeforeningen 27. november 2008 Notat Jr. 2006-154/204867 JAS Emne: Til: Fra: Rekrutteringsproblemer i sundhedsvæsenet Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Andreas Balslev-Clausen. 1.0 Formalia Dagsorden kunne godkendes uden yderligere kommentarer. NWP blev valgt som mødeleder.

Andreas Balslev-Clausen. 1.0 Formalia Dagsorden kunne godkendes uden yderligere kommentarer. NWP blev valgt som mødeleder. Referat af møde i UDDU 1/5 1.0 Formalia Dagsorden kunne godkendes uden yderligere kommentarer. NWP blev valgt som mødeleder. 2.0 Godkendelse af referat. Referatet godkendes uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Klinikchef. Klinikchefen er garant for:

Klinikchef. Klinikchefen er garant for: Funktionsbeskrivelse Klinikchef Stillingsbetegnelse: Klinikchef Målsætning: Klinikchefen er øverste ansvarlig for klinikken, og er dermed ansvarlig for den samlede kvalitet og drift i klinikken. Klinikchefen

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6. Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med #1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Beretning og fremtid. Ballerup Kommune. ommune. mmune Ballerup Kom. Kommune Ballerup. e Ballerup Kommune B

Beretning og fremtid. Ballerup Kommune. ommune. mmune Ballerup Kom. Kommune Ballerup. e Ballerup Kommune B PMF AFDELING 1 Beretning og fremtid p Kommune Ballerup une Ballerup Kommun rup Kommune Balleru mune Ballerup Kommu allerup Kommune Ball mmune Ballerup Komm Ballerup Kommune Ba mmune Ballerup Kom e Ballerup

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Initiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien

Initiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien Psykiatri og Social Administrationen Til Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Forældretilfredshed 2012

Forældretilfredshed 2012 Forældretilfredshed 2012 Antal svar: 34, svarprocent: 81% LÆSEVEJLEDNING TIL SIDER MED FREKVENSOVERSIGT Tema / Fokus Spørgsmål fra det givne tema Benchmark / sammenligning med alle institutioner i undersøgelsen

Læs mere

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

BYG BRO MELLEM SILOERNE

BYG BRO MELLEM SILOERNE Bo Vestergaard BYG BRO MELLEM SILOERNE Ledelsesprocesser, der skaber sammenhængende borger- og patientforløb* Forskningsbaseret og praktisk tilgang med høj succesrate Byg bro mellem siloerne Ledelsesprocesser,

Læs mere

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra

Læs mere

Se dette nyhedsbrev i en browser

Se dette nyhedsbrev i en browser Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000371 Afdelingsnavn øre næse hals afdeling Hospitalsnavn Ålborg universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby Besøgsdato Særdeles god

Inspektorrapport. Temaer. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby Besøgsdato Særdeles god Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001260 Afdelingsnavn Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Hospitalsnavn Århus Universitetshospital Skejby

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002338 Afdelingsnavn Geriatrisk Klinik, COM,SHS Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato 06-06-2016

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

FÆLLESTILLIDSMANDEN. Udover samlægningen har arbejdsopgaverne været:

FÆLLESTILLIDSMANDEN. Udover samlægningen har arbejdsopgaverne været: FÆLLESTILLIDSMANDEN Mange ting er sket siden sidste generalforsamling og den ekstraordinære generalforsamling, der er blevet ro om det, det drejer sig om, det faglige arbejde, ordentlige arbejdsforhold

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Notat. Sagsnr.: 2017/ Dato: 13. februar Notat om Fleksibel arbejdstid. Sagsbehandler: Kirstine Stenz HR-konsulent

Notat. Sagsnr.: 2017/ Dato: 13. februar Notat om Fleksibel arbejdstid. Sagsbehandler: Kirstine Stenz HR-konsulent Notat Sagsnr.: 2017/0002228 Dato: 13. februar 2017 Titel: Notat om Fleksibel arbejdstid Sagsbehandler: Kirstine Stenz HR-konsulent Borgmester Steen Hasselriis har bedt administrationen i Halsnæs Kommune

Læs mere

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland 22. maj 2015 Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland Bilag til aftalen: Aftale om professorer og akademiske koordinatorer

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Afdelingsnavn. Besøgsdato 31-10-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer.

Inspektorrapport. Temaer. Afdelingsnavn. Besøgsdato 31-10-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002330 Afdelingsnavn FAM Hospitalsnavn Sydvestsjysk sygehus Besøgsdato 31-10-2014 Temaer Introduktion

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere