DanAvl Magasinet. SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler i maven Læs mere side 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DanAvl Magasinet. SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler i maven Læs mere side 3"

Transkript

1 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter AUGUST 2004 LÆS BLANDT ANDET... SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler i maven Læs mere side 3 SÅ LYKKEDES DET ENDELIGT 4 fynske svineproducenter har valgt at smittebeskytte hinanden Læs mere side 5 DET GODE SYSTEM KAN GØRES ENDNU BEDRE Hvad konsulenter mener om DanAvl Læs mere side 10 FRIHED UNDER ANSVAR En SPF-chauffør skal ikke bare køre lastbil og tælle grise Læs mere side 12 ORNEN SAT PÅ HJUL Endnu intet overskud, men tro på fremtiden Læs mere side 17 -frugtbar økonomi...

2 2 Unik markedsposition INDHOLD Fra slagtesvineproducent til avler Én for alle og alle for én Pris og kvalitet følges ad Når beslutningen er truffet Større lydhørhed, tak Der sker hele tiden noget nyt Fra ornestation til blandet landhandel Siger fra, hvis der er grund til det Hvilket indeks har din orne? DanAvl Magasinet udgives af: DanAvl Niels Finsensvej Vejle Tlf.: Fax: Se DanAvl Magasinet på: (/ Videncenter / Det danske avlssystem / DanAvl Magasinet) Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. LEDER Unik markedsposition Af seniorkonsulent Hans Holmegaard, DANSKE SLAGTERIER (tlf.: , Danske svineproducenter udviser en kolossal tillid og kundeloyalitet over for DanAvl. Det giver DanAvl en helt unik markedsposition, men pålægger også avlsledelsen, besætningsejerne, omsætterne og KS-stationerne i DanAvl et enormt stort ansvar. Tillid og forventning»hvordan ser du på DanAvl, og hvilke krav stiller du til systemet?«, er et spørgsmål jeg efterhånden har stillet til mange svineproducenter under interviews til DanAvl Magasinet. De fleste bliver tomme i blikket, og efter lidt betænkningstid kommer svaret:»det har jeg egentligt aldrig spekuleret nærmere over. Jeg regner med, at avlssystemet fungerer godt, og at leverandøren / salgskonsulenten / KSstationen sørger for, at kvaliteten af avlsdyr, sæd og levering til mig er i orden.«umiddelbart kan det undre, at dygtige og professionelle svineproducenter, der i alle andre sammenhænge stiller krav til deres leverandører om dokumentation og produktsikkerhed, på dette område blot trygt stoler på DanAvl. Men ved nærmere eftertanke, tror jeg, det skyldes tre forhold. Kompliceret system For det første er teknikkerne i moderne svineavl blevet så avancerede og komplicerede, at vi som lægmænd længe har følt os tvunget til at overlade opgaven til specialisterne og til de folkevalgte beslutningstagere i Landsudvalget for Svin. Vi må bare stole på, at de ved, hvad de gør. Sådan er det jo også, når vi f.eks. køber ny bil eller ny PC er, hvor vi heller ikke forstår»mekanikken«. Producenternes eget system For det andet har det danske avlssystem fra starten i slutningen af 1800-tallet været styret af svineproducenterne selv gennem fællesorganisationen i slagteribranchen, og avlsmålet har hele tiden været at udvikle avlsmateriale: - som giver mulighed for en optimal dansk svineproduktion under de givne produktionsvilkår, - som imødekommer slagteriernes og forbrugernes skiftende krav til svinekød - på eksport- og hjemmemarkedet. Producenternes interesser For det tredje har avlsdyromsætningen og senere KS-systemet i al overvejende grad været ejet eller styret af svineproducenternes egne organisationer og selskaber, hvor handelsvilkårene og økonomien afspejler besætningsejerenes interesser. Ingen udenforstående privatpersoner eller organisationer har skullet lukrere på systemet. Salget dokumenterer tilliden Under alle omstændigheder viser det stadig stigende salg af avlsdyr og sæd fra DanAvl, at danske og efterhånden også mange udenlandske - svineproducenter nærer en uhørt stor tillid til DanAvl. Det må være udtryk for, at producenterne i større eller mindre omfang genfinder avlsfremgangen i deres besætninger og har fordel af at benytte DanAvls produkter og service. Naturligvis forekommer der kritik af DanAvl. Men det er som regel spontan kritik over helt konkrete tilfælde af mangler ved produkter eller service og ikke en generel kritik af avlssystemet. Det hører også til sjældenhederne, at producenterne reagerer på ændringer af avlsmålene i DanAvl, eller at de selv stiller krav om ændringer. Ideelt set burde sådanne krav jo komme fra slutbrugeren (slagtesvineproducenten) via smågriseproducenten og opformeringsbesætningen til avlsbesætningen og avlsledelsen. DanAvl lever op til ansvaret Alle virksomheder drømmer om at opnå en markedsposition på linie med DanAvl s. Men den forpligter, og den pålægger alle personer, organisationer og selskaber i DanAvl et meget stort ansvar, ellers kan den møjsommeligt og gennem mere end 100 år opbyggede tillid hurtigt sættes over styr. Moderne svineproducenter har»kort lunte«over for leverandører, der ikke leverer den forventede vare. Derfor er det glædeligt at konstatere, at trods rekordsalget af avlsdyr og sæd i de senere år, er omfanget af kritik, klager og reklamationer ikke steget. Det viser, at DanAvl lever op til sit ansvar og ikke lader sig friste til at svække på kvaliteten, selv om avlsdyr og sæd går som»varmt brød«. 2 DanAvl Magasinet - August 2004

3 Fra slagtesvineproducent til avler»det er utroligt spændende og udfordrende at være produktudvikler til dansk svineproduktion«, siger Niels Petersen, Møllevang ved Holsted med glød i øjnene.»men der skal gode nerver til at åbne den ugentlige post fra Avlsafdelingen og SPF-sundhedskontrollen, som pludselig kan trække tæppet væk under én«. Derfor er DanAvl bedst»det, der gør DanAvl til verdens bedste avlssystem, er, at avlen er baseret på objektive, målbare resultater, og at avlsmålet fastsættes ud fra økonomiske kriterier i forhold til danske produktionsforhold og afsætningsmulighederne for svinekød«, mener Niels.»Når det kombineres med en indædt konkurrence mellem privatejede avlsbesætninger, får vi en løbende avlsfremgang, som vil holde os foran alle andre avlssystemer. Jeg sammenligner det ofte med en oplevelse, jeg havde som ung, hvor jeg blev sendt på det lokale dyrskue med en enkelt ko, der skulle konkurrere med 7 køer fra en anerkendt kvægavler. Min ko blev nr. 7. Kort efter deltog koen og jeg i Landsskuet i Herning, hvor vi blev nr. 2 i vores klasse, mens de 7 andre fik en lavere placering. Den slags tilfældigheder er vi dejligt fri for i DanAvl«. Formidabel infrastruktur»vi har en formidabel infrastruktur i DanAvl med et nært og velfungerende samspil mellem alle involverede parter fra avlsledelsen via avl og opformering til avlsdyromsættere og KS-stationer«, fortsætter Niels.»Det giver avlssystemet en enorm styrke, som i sidste ende er til gavn for producenterne. Det betyder nemlig, at producenterne nemt og hurtigt kan udnytte avlsfremgangen i deres besætninger. Omvendt betyder det også, at producenternes ønsker til avlssystemet hurtigt kan inddrages i avlsmålet. Dansk svineproduktion er vant til at konkurrere, men jeg forventer, vi vil blive udsat for et stigende produktionsmæssigt pres fra landene øst og syd for os i de kommende år. Derfor skal vi avlsmæssigt fortsat være oppe på mærkerne. Her tror jeg, at vi vil få stor hjælp af bioteknologien til at skabe yderligere fremskridt«.»efter min opfattelse er vores største aktiv nu, at vi holder vore fire racer rene og opretholder passende store populationer i hver race«, siger avlskonsulent Torben Vendelbo, som deltager i besøget på Møllevang.»Det giver os mange kombinationsmuligheder og stor fleksibilitet, når vi skal ændre avlsmål. Den mulighed har avlsselskaberne ikke«. Avlskonsulent Torben Vendelbo Der skal et godt bryst til»der skal i det hele taget et godt bryst til at være dansk svineavler«, fortsætter Niels.»Ud over de avlsmæssige risici, lever vi også hele tiden med en sundhedsmæssig risiko. Men har man først vænnet sig til det, bliver det nærmest Gitte og Niels Pedersen foran stuehuset på Møllevang en slags narkotika. Jeg går i hvert faldt og venter på det ugentlige»kick«, når Avlsrapporten kommer. Moderne svineavl er meget kompliceret, og det betyder, at svineproducenterne har meget svært ved at forstå avlssystemet. Ofte kan det også være svært for os avlere, der arbejder og lever med systemet i det daglige«.»producenterne beskæftiger sig ikke ret meget med»maskineriet«i avlssystemet«, siger Torben,»de forventer blot, at deres avlssystem fungerer, som det skal. De har en meget stor tillid til DanAvl«. Kærlighed til erhvervet Niels, der er 37 år og gift med Gitte, stammer fra landet, er kontoruddannet og har læst HD i økonomi. Gitte har tidligere arbejdet i SPF-Selskabet og med eksport af kvæg. Nu tager hun sig af de administrative opgaver på Møllevang, herunder registrering og indberetning til Databanken. Niels blev selvstændig landmand i 1991, hvor han købte Møllevang, primært for at bo der. Jorden blev lejet 3

4 Driftsleder Jacob Johansen, Møllevang deltog i samtalen ud. Men hans kærlighed til landbruget gjorde, at han fik mere og mere lyst til at blive aktiv landmand, og i 1994 blev der sat SPF-slagtesvin ind på gården, mens Niels fortsatte med at arbejde ude.»men jeg har nok gået med en lille avler i maven, siden jeg var helt ung, hvor jeg var med til at forberede køer til dyrskue«, fortæller Niels.»Derfor byggede vi i 1999 ny stald og etablerede en opformeringsbesætning på 500 søer. Inden da havde jeg undersøgt mulighederne for samarbejde med et privat avlsselskab, men fravalgte det, da jeg ville blive bundet for hårdt op til selskabet og miste min selvstændighed«. Arbejdede i døgndrift i et år Allerede da opformeringsbesætningen blev etableret, gik Niels med tanken om at gå videre til avl i baghovedet, men der gik et års tid, før det blev officielt. I 2001 overtog han avlsrettighederne fra Rolundgaard ved Middelfart og med henblik på at starte en Durocavlsbesætning. Han købte samtidig 110 kejsersnitkuld fra Rolundgaard som grundlag for den nye avlsbesætning. SPF-primærgrisene blev opdrættet hos ammesøer på en lejet ejendom. Ammesøerne blev i takt med kejsersnittene hentet blandt nyfarede søer på Møllevang. Opdrætningen af primærgrisene fungerede godt. Men hele projektet var et særdeles hårdt arbejde, som krævede megen styring og logistik, og især dygtige og engagerede medarbejdere. I godt et år arbejdede hele familien og alle medarbejderne stort set i døgndrift med dette projekt, der på et tidspunkt involverede 4 ejendomme.»vi gør det aldrig igen«, siger ejere og medarbejdere i munden på hinanden. Glæden varede kun kort Projektet blev yderligere kompliceret af, at de som de første forsøgte at fjerne PRRS via kejsersnitmetoden. Det så virkelig også ud til at lykkes. Besætningen og primærgrisene blev erklæret PRRSfri en fredag morgen, og umiddelbart efter blev alle Duroc-dyrene i løbet af få timer flyttet hjem til Møllevang. Men blot 6 timer senere kom der meddelelsen om, at der var mistanke om PRRS i dyrene, og den blev kort efter bekræftet. Smittegangen blev aldrig afklaret. Men Niels har sammen med distriktsdyrlæge Peter Nielsen, Vejen, der var ansvarlig for forsøget, siden ærgret sig over, at de ikke testede alle søer for PRRS-antistoffer før kejsersnit. De første Duroc-faringer kom i august Avlsresultaterne har været tilfredsstillende. Besætningen på ca. 115 hundyr ligger nu som nr. 8 ud af 22 på rangeringslisten med et besætningsindeks på 121,2. Der er opbygget en fornuftig leverance af D-orner til KS og et fornuftigt salg af HD-orner. L-avlssøer fra egen opformering For et års tid siden kunne Niels realisere sin plan om også at blive Landraceavler, da han fik mulighed for at overtage avlsrettighederne fra Karl Barslund, som ønskede at stoppe som avler på Hennebjerg. Her blev der kun købt 6 kejsersnitkuld, mens resten af søerne til avlsbesætningen blev udtaget blandt opformeringssøerne på Møllevang.»Det kunne lade sig gøre, fordi avlsindeksene på Møllevang var lige så høje, som dem, Niels havde mulighed for at købe udefra«, oplyser Torben.»Indtil da havde vi ofte advaret Niels om, at han arbejdede med en alt for stor kernebesætning i opformeringen. Vi syntes, det var for stor en omkostning for at ligge højt på rangeringslisten for opformeringsbesætningen. Men set i bakspejlet viste hans disposition sig nu at have været rigtig.«landrace-besætningen på ca. 180 hundyr ligger i dag som nr. 10 ud af 21 på rangeringslisten med et besætningsindeks på 131,1. Du kan ikke gøre det alene»men man gør det ikke alene. At være avler kræver, at både familien og medarbejderne bakker projektet op. Jeg er så heldig, at jeg altid har haft og fortsat har gode og engagerede medarbejdere og en kone, der er dybt interesseret og involveret i avlsarbejdet. Pga. disse dygtige medarbejdere med ansvar, lyst og vilje i arbejdet, er dagligdagen som avler en spændende oplevelse,«slutter Niels. Niels forsøgte at fjerne PRRS ved kimfri kejsersnit 4 DanAvl Magasinet - August 2004

5 Én for alle og alle for én På initiativ fra deres fælles dyrlæge, har fire svineproducenter ved Kværndrup på Fyn besluttet at gennemføre en områdesanering. DanAvl Magasinet har mødt de involverede parter og fortæller historien nedenfor. Hans Bundgaard, Ringe Dyrehospital Oplagte fordele ved områdesanering»da de fire besætninger ligger tæt på hinanden, men har langt til andre besætninger, var det oplagt at foreslå en koordineret SPF-sanering af besætningerne,«indleder svinefagdyrlæge Hans Bundgaard, Ringe Dyrehospital.»Det ville minimere risikoen for senere reinfektioner, reducerere smittetrykket i området og dermed fremtidssikre produktionen for alle fire besætninger. Jeg kendte jo besætningerne på forhånd og vidste, at tre af besætningsejerne overvejede at sanere. Derfor indbød jeg dem til et uforpligtende møde den 1. marts 2004, hvor jeg ville præsentere ideen og diskutere mulighederne med dem. Det var dog ikke en helt ny tanke for dem, da vi i forvejen havde snakket om det på tomandshånd hjemme på staldgangene. Det vigtigste var at forsøge at lave en langsigtet, koordineret sundhedsstrategi. Da leveringen af avlsdyr og omsætningen af smågrise var vigtige elementer i projektet, havde jeg også indbudt salgskonsulent Thorben Jørgensen fra SPF-Selskabet«. Enighed trods ulige fordele Mødet startede med, at besætningsejerne hver især fortalte om deres situation og deres planer. Den korte afstand mellem besætningerne betyder, at de let kommer til at bytte smitstoffer via luften. I deres nuværende besætninger har de f.eks. samme type PRRS, og tre af dem har Ap2. Til gengæld er der langt til andre svinebesætninger, hvor den nærmeste ligger 2 km mod øst. Besætningsejerne var hurtigt med på tanken om en områdesanering, der dog kun skulle omfatte totalsanering af tre af besætningerne, idet den fjerde allerede har SPF-status. Der var enighed om, at alle ville opnå det bedste resultat, hvis saneringerne blev koordineret og gennemført i den rigtige rækkefølge, selvom den økonomiske fordel ikke ville være lige stor for dem alle. Ved at samarbejde og handle smågrisene indbyrdes kan de desuden sikre, at de sunde grise bliver i området, og at transportomkostningerne minimeres. Jens Erik Hansen, Tisselhave Saneringen tjenes ind på et år Jens Erik Hansen, Tisselhave startede med SPF-slagtesvin, men etablerede i 1996 en SPFsobesætning på 140 søer, som siden er udvidet til 630 søer. Besætningen er i årenes løb blevet smittet med Mycoplasma-lungesyge, Ap2, PRRS og Ødemsyge. Han opdrætter selv ca svin til slagtning og sælger resten som 30-kg grise.»jeg gik med en opfattelse af, at en SPF-sanering ville være dyrere end at forsætte med udgifterne til dødsfald, medicin og dyrlæge i min gamle besætning. Men da jeg fik sat mig ordentligt ind i tingene og regnet på projektet, viste det sig at forholde sig omvendt. Derfor havde jeg allerede inden mødet den 1. marts besluttet at sanere,«oplyser Jens Erik.»Jeg forventer at have tjent investeringen ind løbet af det første år. Dertil kommer, at saneringen giver mig sikkerhed for afsætningen af smågrise, og endelig er det da meget sjovere at arbejde med sunde end med syge dyr. Kvalitet for kundernes skyld Hidtil har jeg selv produceret mine sopolte, og jeg har anvendt sæd fra PIC, da de garanterede frihed for Ødemsyge. 5

6 SPF-salgskonsulent Thorben Jørgensen Derfra fik jeg også et økonomisk godt tilbud på avlsdyr til den nye besætning, som jeg dog afslog. Jeg valgte DanAvldyr for at få andel i den store avlsfremgang i kuldstørrelse, der foregår i DanAvl, og for at være sikker på en høj kødprocent, som i fremtiden vil være afgørende for mit salg af smågrise«. Den gamle besætning på Tisselhave var sat ud lige før interview et, og i uge 34 indsættes sopolte til den nye besætning fra Bernhard Mortensen, opformeringsbesætningen Grindsted Hedegaard. I forlængelse heraf er der indgået rullende leveringsaftale med samme leverandør om suppleringssopolte.»jeg har ikke stillet specielle kvalitetskrav til sopoltene, idet jeg regner med automatisk at få leveret et kvalitetsprodukt fra DanAvl,«siger Jens Erik. Salgskonsulent Thorben Jørgensen tilføjer, at det med samme begrundelse er yderst sjældent, der stilles særlige krav til sopoltenes avlsværdi i leveringsaftalerne om nye besætninger. Det finder han i øvrigt meget naturligt, da der ikke er den store spredning på avlsværdien mellem opformeringsbesætningerne. Heller ikke i griseringsaftalerne om Jens Eriks smågrise er der stillet kvalitetskrav, ud over at der kun må anvendes DanAvl-orner som fædre. Skifter til slagtesvineproduktion Flemming Møldrup Jensen oprettede i 1979 en sobesætning på 170 søer på en lejet ejendom med opdræt Flemming Møldrup Jensen, af alle smågrise til Dyrebjerggaard slagtning. I 1985 købte han Dyrebjerggaard i Kværndrup, hvortil han i 1989 overførte sin sobesætning, der da havde MS-status. I årenes løb blev besætningen smittet med flere sygdomme, hvorfor Flemming kort efter jul 2003 besluttede at SPF-sanere.»Samtidig går jeg over til ren slagtesvineproduktion (6.000 stk. pr. år.), da en fortsat smågriseproduktion ville kræve en del investeringer,«oplyser Flemming. Sobesætningen var blevet udsat fjorten dage før interview et, og i første omgang vil han købe smågrise fra SPF-Selskabet for at holde staldene fyldte. Som led i områdesaneringen vil Flemming senere totalsanere besætningen, således at han er klar til at modtage de første smågrise fra Jens Erik, formentlig omkring uge 6-7, Der er indgået griseringsaftale om levering af kg grise og ca kg grise hver tredje uge.»jeg ville gerne have haft dem alle som 7-kg grise,«siger Flemming.»Men Jens Erik vil indtil videre udnytte sine fravænningsfaciliteter, da de endnu mangler noget i at være nedslidte«. Dårlig sundhed i nuværende besætning Jens Vistup, Grønnebjerggaard etablerede en SPF-sobesætning Jens Vistrup, med Landracesøer Grønnebjerggaard i 1979, men fik året efter PPV og satte besætningen ud. Derefter blev der indsat en ny SPF-LYsobesætning på 320 søer med opdræt af slagtesvin. I 1989 valgte Jens at sætte søerne ud og fortsætte med slagtesvineproduktion, som nu foregår på tre ejendomme.»sundhedstilstanden i besætningen på Grønnebjerggaard er generelt dårlig,«oplyser Jens.»Derfor har jeg valgt at gå med i områdesaneringen ved at indgå en griseringsaftale med Jens Erik om levering af kg grise om året. Men det tæller også med, at jeg samtidig får en bedre avlskvalitet hos mine slagtesvin. Betydningen af det gik for alvor op for mig, da kødprocentbetalingen blev ændret for godt et års tid siden. Ligesom Flemming indsætter jeg i første omgang smågrise fra SPF-Selskabet i det bestående anlæg. Når Jens Erik er klar til at levere smågrise, gennemfører jeg en totalsanering. På de to andre ejendomme forsætter jeg med smågrise fra mine nuværende leverandører«. For mange avlsdyrleverandører Jacob Hessellund, Munkebogaard, blev selvstændig i 2001, og etablerede et halvt år senere en SPFsobesætning. Efter Jacob Hessellund, yderligere et halvt Munkebogaard år fik besætningen konstateret PRRS-DK og har i dag status af: Blå SPF + Myc. + PRRS-DK. Der anvendes PRRS-vaccinationsprogram i soholdet, og smågrisene er PRRS-negative. Jacob forventer derfor, at PRRSsmitten i besætningen hen ad vejen vil dø ud af sig selv. Alle smågrise flyttes ved fravænning til en anden ejendom, hvor de opdrættes til salg ved 30 kg. Dog beholdes ukurante grise samt et antal sogrise, hvoraf de bedste senere tilbageføres til Munkebogaard som sopolte. Poltene vaccineres mod Mycoplasma-lungesyge i forventning om på den måde at kunne holde smitteudskillelsen på et lavt niveau. Ingen totalsanering»sopoltene til besætningen kom i sin tid fra flere forskellige leverandørbesætninger, og det samme gælder de sopolte, jeg siden indkøbte til udskiftning i besætningen,«oplyser Jacob.»På den måde indkøbte jeg desværre også nye smitstoffer, efterhånden som leverandørbesætningerne skiftede status. To gange har jeg indkøbt Salmonella DT 104, men fik det begge gange stoppet i karantænerummet. Derfor gik jeg for et år siden over til hjemmeavl (Zig-Zag), og det går rimeligt godt. Jeg bruger ikke Kernestyring ved udvælgelse af 6 DanAvl Magasinet - August 2004

7 3 ud af 4 besætninger totalsaneres nye sopolte, men går primært efter god benstyrke, som er nødvendig til cafeteria-systemet i drægtighedsstalden.«pga. besætningens aktuelle sundhedsstatus, vil der ikke ske nogen totalsanering af besætningen på Munkebogaard. Jacob vil derfor ikke umiddelbart opnå nogen fordel af områdesaneringen. Men på længere sigt vil han have fordel af, at de tre andre besætninger saneres, da hans ejendom er placeret øst for dem. Desuden vil han ligesom de tre andre nyde godt af, at smittetrykket i området generelt bliver mindre. Indkøb / hjemmeavl»selv om jeg som dyrlæge fokuserer på den sundhedsmæssige sikkerhed, mener jeg, at hjemmeavl af avlsdyr i de fleste tilfælde er en dårlig idé,«siger Hans.»Teoretisk set er det lige så godt som indkøb, også økonomisk, men i praksis er det de færreste, der har den fornødne interesse og samtidig kan og vil yde den styring og indsats, der skal til. Desuden er der kun meget lav risiko ved indkøb, når det blot sker via karantænerum. Til gengæld tillader jeg mig at blande mig i, hvilken avlsdyrleverandør mine klienter skal vælge. Handel via tredjemand giver tryghed»trods de gode indbyrdes relationer og de korte afstande, var vi fra starten enige om, at omsætningen af smågrise skulle ske via trediemand, SPF- Selskabet,«lyder det bordet rundt.»så er der nemlig ingen tvivl om ansvarsplaceringen, der er orden i tingene, smittebeskyttelsen er i top, flytningen sker til tiden også ved spidsbelastninger hos os, afregningen er sikret, og vi får en uvildig afklaring af fejl og reklamationer. I realiteten er der heller ingen økonomisk fordel ved ejertransport, når alt tælles med.«ingen skjulte dagsordener De fire besætningsejere er fulde af ros til Hans Bundgaard for hans initiativ til områdesaneringen, og for hans måde at gribe sagen an på over for dem.»stille og roligt fik han gjort os interesserede og overbevist om ideens holdbarhed og fordele,«siger de samstemmende.»vi endte med at kunne diskutere vores forskellige forhold og projekter helt åbent og i fællesskab. Selv vore griseringsaftaler blev indgået på den måde med Thorben Jørgensen som uvildig mellemmand. Vi føler ikke, at nogen har haft en»skjult dagsorden«. Pris og kvalitet følges ad Hatting-KS har med succes indført et nyt prissystem for Specialsæd, hvor prisen pr. sæddose varierer efter ornens avlsindeks. For at imødegå dette problem har vi indført et system, hvor prisen for en Specialsædsdose bliver beregnet ud fra en basispris og en pris pr. indekspoint. Slut med lotteriet»pris og kvalitet følges ad!«. - Sådan siger mange virksomheder, men for Specialsæd til producenter, er det rigtigt. Hatting-KS har indført betaling efter index for både Specialsæd og Navnesæd. Dette lyder umiddelbart som ny vin på gamle flasker, men for Specialsæd er det noget helt nyt. Tidligere har købet af Specialsæd til produktion af krydsningssopolte været et lotteri, hvor indexet kunne variere en del. Det var naturligvis et problem, men hvad værre var, så kostede sæden det samme, uanset om indexet var 112 eller 140. Producenterne efterspørger kvalitet Vi har nu haft denne ordning i 3 måneder, og vi kan se, at stort set alle gerne vil have Specialsæd af den bedste kvalitet. Dette er en dejlig konstatering, for vi vil gerne sælge den bedste kvalitet af alle vores produkter til gavn for svineproducenterne. Det betyder med andre ord også, at vi - som minimum skal holde fast ved den udskiftning på 130 procent, vi har på Landrace- og Yorkshireorner. Herved kan vi sikre vores kunder de bedste orner. Desværre er der ikke orner nok til rådighed med et højt index, så nogle af producenterne må nøjes med et lavere index end ønsket. For at få den bedste rådgivning om køb af sæd og de forskellige muligheder, der er, anbefales det at kontakte vores kundeservice. Af salgs- og indkøbschef Per Granly Hansen, Hatting-KS, (tlf.: , 7

8 TEMA: HJÆLP TIL SELVHJÆLP Når beslutningen er truffet Af seniorkonsulent Hans Holmegaard, DANSKE SLAGTERIER (tlf.: , Når beslutningen om en SPF-etablering eller SPF-sanering er truffet, begynder detailplanlægningen af projektet. Jo bedre planlægningen er, desto lettere bliver gennemførelsen, og desto større er chancen for succes med den nye besætning. Der skal fuld damp på fra starten Mål: Fuld damp på fra starten Som omtalt i DanAvl Magasinet, februar 2004 er SPF-Selskabet i gang med at udarbejde en vejledning om optimal SPF-etablering og sanering, hvorfra vi vil bringe nogle uddrag i magasinet. I samme nummer beskrev vi de vigtigste elementer, der bør indgå i overvejelserne, før beslutningen om etablering hhv. sanering træffes. Når beslutningen så er truffet, går planlægningen af projektet og selve processen i gang, og det er en meget afgørende fase. Udgangspunktet for planen bør være, at der så hurtigt som muligt kommer fuld damp på produktionen i den nye besætning, og det forudsætter en grundig og detaljeret planlægning, som kan minimere risikoen for fejl, forglemmelser og forsinkelser i etablerings-/saneringsprocessen, og som på tilsvarende måde kan øge chancerne for succes fra starten. Tidsakse som skelet Som»skelet«for planlægningen bør der udarbejdes en tidsakse, hvorpå alle de vigtigste elementer og begivenheder i processen plottes ind i forhold til et fikspunkt,»dag O«, som passende kan være datoen, hvor de første faringer forventes at finde sted. Men selv en nok så god planlægning kan ikke gardere mod uforudsigelige eller ikke forudsete - hændelser som f.eks. statusændringer i leverandørbesætningen, uheldige vejrforhold for byggeri, forsinkelser i myndighedsbehandlingen, fejl eller svigt hos diverse leverandører o. lign. Derfor skal tidsaksen være fleksibel, ligesom leverandøraftalerne bør indeholde klausuler vedr. fejl og svigt. Myndighedsbehandling Myndighedsbehandlingen af det nye projekt kan udgøre en betydelig usikkerhedsfaktor ikke mindst mht. tidsaksen. Derfor bør det være det første element, du tager fat på. Her kan dine rådgivere være til stor hjælp med deres erfaringer fra andre projekter mht.: - hvor længe myndighedsbehandlingen kan forventes at tage, - hvilke ansøgninger der skal til for netop dit projekt, - hvilken dokumentation der skal følge med ansøgningerne; jo bedre dokumentationen er, desto hurtigere sker myndighedsbehandlingen. - udfyldelsen af ansøgninger og formulering af dokumentationen. Valg af leverandør Næste element i planlægningen bør være at sikre sig de ønskede dyr til det ønskede tidspunkt. Derfor skal du så tidligt som muligt undersøge markedet, bl.a. ved at besøge Dan- Avls hjemmeside, hvor alle avls- og opformeringsbesætninger i DanAvl er registreret med besætningsstørrelse, race, krydsningskombination, sundhedsstatus, avlsindeks mv. Desuden bør du kontakte en SPF-omsætter, som kan fortælle dig om leveringsmulighederne fra de besætninger, du er interesseret i. 8 DanAvl Magasinet - August 2004

9 Før endeligt valg af leverandør, er det er en god ide at mødes med kandidaterne og omsætteren: - for at finde ud af, om I vil kunne samarbejde, - for at diskutere leveringsmulighederne i forhold til dine ønsker og krav, - for at diskutere de nærmere betingelser for handelen, herunder prisen, - for evt. at besigtige leverandørens besætning. Leveringsaftalen»Et ord, er et ord!«men løse, mundtlige aftaler»holder ikke i retten«. Ved køb af en ny besætning er der mange penge på spil, og derfor skal leveringsaftalen foreligge på skrift. Leveringsaftalen skal indeholde alle de vilkår, der gælder for handelen. Ved samarbejde med SPF- Selskabet er alle de generelle vilkår for handelen samlet i et sæt forretningsbetingelser, som gælder, hvis ikke andet er aftalt. De nødvendige grunddata for den enkelte handel skrives ind i en leveringsaftale, herunder: - antal, alder, race, kategori af dyr, - sundhedsstatus, leveringsterminer, - pris. Leveringsaftalen indeholder desuden de specialaftaler, du har indgået med leverandøren og omsætteren, herunder eventuelle afvigelser fra de generelle forretningsbetingelser. Du har lov til at forvente, at omsætterens salgskonsulent hjælper dig med at få diskuteret alle relevante vilkår, før aftalen afsluttes. Husk: Alle dine ønsker og krav skal fremsættes og forhandles med leverandøren og omsætteren, før leveringsaftalen udarbejdes og underskrives. Det hjælper ikke, at du bagefter påstår, at dine krav var underforståede. Vælg din leverandør og dine avlsdyr i god tid Suppleringsdyr Afhængig af, hvilken strategi for rekruttering af avlsdyr til udskiftning i besætningen du vælger, er det fornuftigt allerede i planlægningsfasen at indgå leveringsaftale om de suppleringsdyr, du senere skal bruge. Aftalen bør af sundhedsmæssige grunde så vidt muligt indgås med samme leverandør, som skal levere den nye besætning, - og med samme grundighed. Salg af smågrise Afsætningen af smågrise til tiden og til den rette pris er afgørende for produktionsøkonomien, - især ved multisite-produktion med salg af 7-kg grise. Derfor bør dine griseringsaftaler også på plads tidligt i planlægningsfasen. Her gælder det i lige så høj grad om at finde en aftager og en smågriseomsætter, du kan samarbejde med, og som du har tillid til. Hvis du ikke selv stiller med en aftager, vil din smågriseomsætter i de fleste tilfælde kunne tilbyde nogle muligheder enten herhjemme eller i Tyskland. Griseringsaftalen skal på samme måde som leveringsaftalen om avlsdyr indeholde alle de vilkår, du ønsker opfyldt. Sikkerhedsventiler Da leverings- og griseringsaftaler ikke drejer sig om»søm og skruer«, men om levende organismer, er der altid en risiko for, at naturen forhindrer aftalen i at kunne opfyldes i fuldt omfang, uden at nogen af parterne er ansvarlige for afvigelsen. Det skyldes i de fleste tilfælde ændringer i sundhedsstatus eller udsving i produktionsresultaterne. Der kan naturligvis også ske afvigelser, som én af parterne selv er ansvarlige for. I SPF-Selskabets Forretningsbetingelser er der langt hen ad vejen taget højde for sådanne afvigelser. Derfor er det en god idé, at læse disse betingelser igennem og evt. gennemgå dem med salgskonsulenten, før aftalen gøres færdig. Hvis der ikke foreligger generelle forretningsbetingelser, eller hvis parterne aftaler andre vilkår ved afvigelser, skal det tages med i leverings- hhv. griseringsaftalen. I næste nummer af DanAvl Magasinet berøres planlægningen vedr. staldanlæg, medarbejdere, og projektstyring. En tidlig griseringsaftale sikrer afsætning og pris 9

10 Større lydhørhed, tak! Svinekonsulenterne har stor indflydelse på, hvilken avlsstrategi producenterne vælger. Derfor har DanAvl Magasinet bedt chefkonsulent Per Knudsen og konsulent Niels Hegelund, LRØ i Horsens fortælle om deres holdning til avlsarbejdet i DanAvl og deres rådgivning om emnet over for svineproducenterne. Økonomisk baseret avlsmål Grundlæggende er konsulenterne godt tilfredse med avlssystemet i DanAvl. Derfor har de kritiske bemærkninger i artiklen alene til formål at bidrage til at gøre et godt system endnu bedre, understreger Per og Niels indledningsvis.»det er en stor fordel, at DanAvl er i stand til at ændre avlsmål meget hurtigt, og at avlsmålene fastsættes ud fra økonomiske kriterier - med skyldigt hensyn til både producenternes, slagteriernes og forbrugernes interesser. Vi konsulenter er meget optagede af, at producentinteresserne ikke nedprioriteres i avlsmålet,«påpeger de. Per Knudsen: Det er en fordel, at avlsmålene fastsættes ud fra økonomiske kriterier»den nylige ændring af avlsmålet, hvor LG 5 afløser FGK-tallet, som mål for kuldstørrelse (omtalt i DanAvl Magasinet, maj 2004), er et godt eksempel på, at der tages hensyn til producenternes interesser,«mener Per.»Der gik bare for lang tid, før avlssystemet reagerede på producenternes og vores kritik af, at den store fremgang på antal levendefødte grise pr. kuld (som følge af FGK-effekten) delvis gik tabt, fordi mange af de ekstra grise ikke kunne overleve.«større lydhørhed efterlyses»ind imellem burde avlsledelsen i DanAvl være mere lydhør over for kritik og spørgsmål fra»græsrødderne,«mener Per og Niels.»De skal passe på ikke at blive for selvtilstrækkelige og dermed skabe afstand til og modvilje hos dem, de arbejder for. Der er behov for, at avlsledelsen lytter til og reagerer på de mere rå ideer udefra, baseret på konkrete oplevelser og erfaringer fra praksis. I mange tilfælde er det bare et spørgsmål om en saglig forklaring af sammenhængene på en måde, almindelige mennesker kan forstå. I andre tilfælde kan der være behov for, at avlsledelsen forklarer, hvorfor en»rå«idé ikke er nogen god idé. Men det allervigtigste er naturligvis, at avlsledelsen ikke fejer reelt gode forslag af bordet uden at overveje dem til bunds eller uden at begrunde afvisningen. I alle tilfælde er det vigtigt, at avlsledelsen også prøver at se tingene fra producenternes synsvinkel og niveau, det er jo dem, der skal bære konsekvenserne af de avlsmæssige beslutninger og betale regningen.«konsulenternes medansvar»måske har vi som konsulenter selv et medansvar på dette område,«tilføjer Niels.»Vi bruger ikke meget tid på at diskutere avlsspørgmål ved vore faglige møder i konsulentkredsen. Vi har vænnet os til at læne os tilbage i stolen og afvente udspillene fra»borgen«, idet vi går ud fra, at de er i orden. Vi blander os ikke i det teoretiske vedr. avlsmål Niels Hegelund: Avlsledelsen bør lytte lidt mere til græsrødderne mv., men vi kunne godt i højere grad være med til at korrigere den overordnede kurs. Vi burde være dem, der samlede, systematiserede og formulerede ideerne og kritikken som en kvalitetssikring af systemet. Dertil kunne vi bruge vore møder, bl.a. i Temagruppen vedr. Avl. Vi kunne desuden afprøve initiativerne hos producenterne via Internettet. Endelig var Landsudvalgets årlige svinekongres i oktober jo et oplagt forum til at efterlyse og diskutere ideer og kritik direkte mellem producenterne og avlsledelsen. Det ville måske være mere frugtbart end den traditionelle envejskommunikation på kongressen.«vigtigt med konkurrence I lyset af bemærkningerne ovenfor finder konsulenterne det heldigt, at et privat avlsselskab (PIC) er til stede på det danske marked til at lægge konkurrencemæssigt pres på DanAvl. I øjeblikket føler de imidlertid, at dette pres er for lille. De konstaterer en vigende interesse for PIC blandt producenterne og mener, det bl.a. skyldes, at deres avlsprogram ikke er målrettet efter det danske marked. I de fleste tilfælde køber producenterne avlsdyr fra PIC, fordi de ikke kan skaffe dyrene hos DanAvl, eller fordi de finder PIC s avlsmateriale velegnet til produktion af slagtesvin, der skal leveres til udlandet. Konsulenterne kørt af banen»vi menige konsulenter er for længst kørt af banen mht. modellerne til 10 DanAvl Magasinet - August 2004

11 beregning af avlsværdien,«konstaterer Per.»Her kan vi ikke længere følge med, som vi kan på de øvrige fagområder inden for svineproduktionen. Moderne svineavl er meget kompliceret og opererer på et højt teoretisk plan. Det har vi erkendt, og vi må stole på, at eksperterne ved, hvad de gør, og at politikerne er klar over, hvad de siger»ja«til. Udviklingen og avlsfremgangen i DanAvl har indtil nu vist, at det gør de«. Kernestyring har dog igen gjort avlen synlig for konsulenterne, og de konstaterer en positiv effekt af kernestyringen i de besætninger, som bruger systemet rigtigt.»kernestyring er et godt redskab,«tilføjer Niels.»Men vi savner en videreudvikling af programmet, så det i højere grad bliver målrettet til produktionsbesætninger. Som det er nu, er det mere indrettet på avls- og opformeringsbesætninger. Der er trods alt 300 brugere af systemet på landsplan, og alene i LRØ s område er der løbende ca. 30 besætninger med i programmet«. Per Knudsen: Avlsfremgangen er et potentiale, som producenterne kan udnytte Avlens gennemslagskraft igen»blandt producenter og konsulenter går diskussionen jævnligt på, om vi kan genfinde den store avlsfremgang ude i staldene i den udstrækning, som Landsudvalget for Svin påstår,«fortsætter han.»det er naturligvis afgørende for brugernes tillid til systemet. Vi erkender fuldt ud, at avlsfremgangen er et potentiale, som producenterne har mulighed for at udnytte. Gennemslagskraften afhænger jo af mange forhold, først og fremmest besætningens sundhedstilstand, men også besætningsejerens og medarbejdernes viden, interesse, evner og management. Alle statistikker viser, at der hele tiden sker fremgang i produktionsbesætningerne. Men det er umuligt at afgøre, hvor meget der skyldes avlsfremgangen, og hvor meget der skyldes andre forbedringstiltag. Derfor oplever vi, at mange producenter er skeptiske over for avlssystemet, og efterlyser derfor nogle bedre rådgivningsværktøjer til at demonstrere nytten af avlsfremgangen - i praksis og ikke kun»på papiret«. I dag kan vi blot opfordre de skeptiske producenter til at optimere deres drift på alle områder og derefter tilføje: Så skal avlsfremgangen nok slå igennem!«tillid til DanAvl Det er Per s og Niels erfaring, at trods en vis skepsis, nærer danske svineproducenter en enorm tiltro og tillid til DanAvl. Det ses af, at producenterne sjældent stiller spørgsmål vedr. avlssystemet eller stiller særlige kvalitetskrav, når de indkøber avlsdyr eller sæd derfra, - ikke engang ved etablering af en helt ny besætning. Men derudover forlanger de dokumentation bag konsulentens råd og økonomiske beregninger. Denne tillid hersker også hos de producenter, der vælger hjemmeavl frem for løbende indkøb af sopolte, primært for at undgå risikoen for smitte med de indkøbte dyr, og fordi de interesserer sig for avlsarbejde. Men en del hjemmeavlere går glip af avlsfremgangen, fordi de ikke har noget holdbart grundlag for udvælgelsen af de bedste sopolte. Her er det eneste reelle hjælpemiddel Kernestyring. I den forbindelse er konsulenterne glade for Landsudvalgets beslutning om, at hjemmeavlere af sopolte nu Niels Hegelund: Måske har vi konsulenter et medansvar for at græsrødderne bliver hørt ligestilles med opformeringsbesætningerne mht. bestilling af Navnesæd fra de bedste KS-orner. Slutbrugeren fokuserer på sundhed Heller ikke»slutbrugerne«, slagtesvineproducenterne stiller krav til smågrisenes avlsværdi, den forventes at være i orden. Her drejer det sig primært om sundhedsmæssige krav. Per og Niels tilbyder ofte slagtesvineproducenterne at beregne avlsværdien i form af et Smågriseindeks for de sobesætninger, der er på tale som smågriseleverandører. Men kun de færreste benytter sig af det. Det ærgrer dem, da smågriseindekset er et godt redskab. Forklaringen er formentlig, at slagtesvineproducenterne finder de genetiske forskelle på sobesætningerne små og mindre synlige end de kontante dyrlæge- og medicinregninger. Godt samspil med DanAvl»Generelt har vi et særdeles godt samspil med avlsdyromsætterne og KS-stationerne i Dan-Avl,«konstaterer Per og Niels,»Vi føler ikke, de bevidst går os i bedene på de faglige områder. Vi mener dog, at konsulenterne i højere grad burde inddrages som svineproducentens advokat, når der skal indgås leverings- og griseringsaftaler. Salgskonsulenterne kan ikke være advokat for begge parter og varetager efter vores opfattelse mest sælgerinteresser. Ved køb af dyr og især ved løbende samhandel er kemien mellem parterne meget vigtig. Her kunne vi med vores kendskab til de pågældende producenter og deres produktionsforhold ofte være med til at sikre en optimal løsning. Men det er producenternes valg, og vi kan ikke medvirke gratis.«11

12 TEMA: DANAVL I KØD OG BLOD Henriette Bregendorf, Hatting-KS, (tlf.: / Der sker hele tiden noget nyt»at være SPF-chauffør er meget mere end at køre lastvogn og tælle grise«, siger Kristian Hinnerup.»Efter mere end 10 års ansættelse, synes jeg stadig, det er spændende at gå på arbejde hver dag, for der sker hele tiden noget nyt«. SPF-Selskabets forsøgskanin SPF-chauffør Kristian Hinnerup har det sidste par år været inddraget i forskellige udviklingsprojekter og været SPF- Selskabets forsøgskanin i afprøvningen af nye teknikker og metoder vedr. SPFtransport. For øjeblikket er han med til at udvikle og afprøve et klimastyringsanlæg til Selskabets transportvogne. I dag kan chaufførerne under transporten kun følge rumtemperaturen i transportkassen fra førerhuset, hvorefter de manuelt kan øge eller reducere mængden af ventilationsluft, tilsætte varme til luften via et lille oliefyr og overbruse grisene i varme perioder. Det er ikke optimalt, hverken for grisene eller for transportøkonomien, når Selskabet kører med grise af vidt forskellig størrelse og under forskellige ydre klimaforhold. Klokken er 06.00, og Kristian er i gang med dagens første pålæsning Flere målinger i transportkassen Derfor blev Kristian i efteråret 2003 involveret i et forsøg med en mere avanceret klimastyring. Forsøget foregår i samarbejde med firmaet Veng System i Roslev, som har installeret en prototype til et nyt anlæg i Kristians SPF-vogn. Anlægget måler ud over rumtemperaturen i transportkassen også overfladetemperaturen på grisene ved hjælp af infrarøde temperaturfølere samt mængden af CO 2 i luften. Målingerne kan løbende aflæses på en PC er placeret i førerhuset, hvorefter Kristian manuelt kan regulere mængden af ventilationsluft, tilsætning af varme og overbrusning i transportrummet. Målingerne bliver løbende samlet i oversigter og statistikker, som derefter sammenlignes med de praktiske observationer, Kristian noterer under de enkelte transporter. Med jævne mellemrum har Kristian direkte kontakt med leverandøren for at diskutere resultaterne, drage konklusioner og evt. justere på anlægget. Bedre dyrevelfærd og billigere»forsøget viser allerede helt klart, at der er betydelige fordele ved en mere nuanceret klimastyring både mht. dyrenes velbefindende under transporten og mht. driftsomkostningerne,«konstaterer Kristian.»F.eks. kan ventilationen ved transport af 7-kg grise reduceres væsentligt, og dermed reduceres også risikoen for træk på de små grise. Det vil samtidig mindske olieforbruget til opvarmning af ventilationsluften om vinteren og give mindre slitage på anlægget. Kristian Hinnerup har netop haft 10 års jubilæum i SPF-Selskabet Optimeringen af klimastyringen har en klar og tydelig effekt på grisene. De lægger sig hurtigt efter pålæsningen, de forholder sig roligt under transporten, og der er mindre slagsmål. Det ses tydeligt på dyrene, når de skal læsses af.«forsøget forventes afsluttet i efteråret 2004, hvorefter den færdige model skal udformes. På baggrund af de løbende målinger i transportkassen skal den automatisk, dvs. uden chaufførens indblanding, kunne regulere luftmængden og tilførsel af varme eller kulde til grisene. Den første, færdige model forventes installeret i en ny SPF-vogn, som Kristian overtager omkring årsskiftet. PC i SPF-vognen Vognen vil blive udstyret med en fastmonteret PC er, således at chaufføren kan kommunikere dataene direkte til SPF-kontoret online. Det er tanken, at SPF-Selskabet i løbet af de kommende år vil udstyre alle SPF-vogne med PC er. En direkte opkobling medfører, at kommunikationen mellem kontoret og chaufførerne om de enkelte transporter og leverancer kan ske uden forsinkelse og med større sikkerhed end i dag, hvor kommunikationen sker via telefon og telefax. Der findes telefax i Selskabets eksportvogne, men ellers 12 DanAvl Magasinet - August 2004

13 foregår kommunikationen til en telefax i chaufførerens hjem.»når PC erne er installeret, vil vi chauffører kunne hente en masse oplysninger direkte fra Selskabets interne database og registre, når vi har brug for dem«, tilføjer Kristian,»så kan vi undgå at få tilsendt og skulle holde styr på de mange lister i bilerne om aktuelle noteringer, transportpriser, regler og andre nødvendige data. Bagsiden af medaljen er, at vi får mindre personlig kontakt med kollegerne på kontorer«. Næste step: Automatisk vaskeanlæg Sideløbende med projektet om klimastyring gennemføres et udviklingsprojekt på samme vogn med automatisk vaskeanlæg. Det sker i samarbejde med firmaet Egatec i Odense. Anlægget forventes ligeledes færdigt omkring årsskiftet, hvorefter det vil blive installeret til afprøvning hos»forsøgskaninen«kristian i hans nye SPF-vogn. Vaskeanlægget vil fjerne et tidkrævende og monotont arbejde for chaufførerne. Kun»midlertidig«ansættelse Kristian er 34 år, gift og har 4 børn fra 17 år til 8 mdr., og familien bor i Skive. Oprindeligt var han eksportchauffør og kørte med fisk til Spanien, men efter at have stiftet familie ønskede han at være mere hjemme.»en dag ringede min kone til mig i Spanien og fortalte om SPF-Selskabets annonce,«fortæller han.»jeg havde aldrig kørt med svin før, men valgte alligevel at søge stillingen, - så kunne jeg jo altid finde noget mere passende. Men nu har jeg altså lige haft 10 års jubilæum som SPF-chauffør, og jeg har ingen planer om at skifte. Grundig oplæring Som ny chauffør i Selskabet får man en grundig uddannelse, først en praktisk oplæring som føl i 3 uger hos en erfaren chauffør. Derefter får vi en mere teoretisk indføring i alle de ting, der følger med at være SPF-chauffør. Den omfatter viden om svineproduktion generelt, avlssystemet, dyrenes eksteriør, sundhed, smittebeskyttelse, hygiejne, Selskabets forretningsbetingelser samt alle de administrative opgaver, vi skal klare. Det tager lang tid, før alle detaljer sidder på rygmarven, men indtil da er der altid kolleger, vi kan spørge og støtte os til«. Klar til aflæsning af sopolte til en Levedyrsvogn Elektronisk planlægning SPF-transporterne planlægges i Selskabets Transportafdeling ved hjælp af et elektronisk planlægningssystem (TPS), som sikrer, at der for hver enkelt læs tages højde for antal og vægt af dyr, sundhedsstatus, transportrækkefølge, rengøring, desinfektion, karantænetid, særlige kundeønsker til leverancen og transportøkonomien. Med de mange variable, der skal tages hensyn til ved hvert eneste læs, er manuel planlægning ikke længere mulig. Derefter udskriver TPS automatisk en»transportmeddelelse«til besætningsejeren og et»transportsæt«til chaufføren med alle relevante oplysninger. Chaufføren modtager transportsættet to dage, før transporteren skal udføres. Prisen på sopoltene regnes ud 13

14 Derefter skal han selv sætte konkrete tidspunkter på og ringe dem ud til leverandør og modtager senest dagen før planlagt transport. Tidligere omfattede transportsættet en hel uges transporter. Men det resulterede i, at ca. 20% af de planlagte transporter senere måtte ændres igen, primært pga. statusændringer. Nu er antallet af ændringer reduceret til et minimum. Frihed under ansvar»det giver en dejlig frihed og følelse af selvstændighed, at vi selv kan fastsætte de konkrete klokkeslæt i løbet af dagen,«tilføjer Kristian.»Det giver os inden for visse rammer - mulighed for at tilrettelægge arbejdet efter besætningsejernes og vore egne ønsker. Selskabet er altid imødekommende, hvis en chauffør har brug for en halv fridag til private gøremål. Men det er naturligvis en frihed under ansvar. Vi har også et særdeles godt samarbejde med besætningsejerne, der som regel er villige til at stå tidligt op, hvis vi har behov for at starte tidligt med første pålæsning«. Rengøring efter endt aflæsning Det gode samspil med besætningsejerne kan DanAvl Magasinet bekræfte, idet interview et med Kristian foregik i førerhuset på hans SPF-vogn på en ganske almindelig arbejdsdag. Kontakten med besætningsejerne er meget direkte og foregår i en venlig atmosfære. Det fremgår klart, at der er respekt mellem parterne og en vilje til at få tingene til at glide til begge parters tilfredshed. Den telefoniske kontakt om næste dags transporter tager ikke lang tid. Begge parter ved, hvad det drejer sig om, så overflødige ord er unødvendige. Effektivitet i arbejdet På- og aflæsning foregår stille og roligt og under hensyntagen til den uvante situation for dyrene. Men ingen tid går til spilde, fra chaufføren ankommer og gør klar til modtagelse af dyrene, til transportkassen lukkes efter endt vask og desinfektion. Undervejs bliver grisene kontrolleret for fejl, hvilket kræver et skarpt og trænet øje, når de udleveres i bundter. Chaufføren skal vide, hvordan en gris skal se ud, og have mod til at afvise dem, der ikke lever op til normen. Det emne kan godt afføde lidt diskussion med sælger og køber, men de fleste respekterer chaufførens afgørelse uden indvendinger. Dertil kommer papirarbejdet med kontrol af, at følgesedlen nu også passer med de udleverede dyr, og beregning af prisen hos de få købere, der ikke betaler via PBS. Af hensyn til SPF-Selskabets statistik og kalkulationer skal chaufføren dagen igennem registrere de forskellige arbejdsprocesser i bilens TourMaster. Dataene overføres én gang dagligt via telefonen til Selskabets computer. Selv om SPF-besætningerne udgør en stadig større andel af svinebesætningerne i DK, og der bliver flere biler, bliver den gennemsnitlige transportafstand ikke mindre. Det skyldes, at svineproducenterne også de konventionelle - stiller stadig større krav om, hvilke sygdomme der skal tages hensyn til ved transportplanlægningen, og at der er kommet flere svinesygdomme til landet. Det bevirker, at chaufførens arbejdstid varierer en del fra dag til dag, da arbejdet nødvendigvis omfatter et helt læs ad gangen - fra pålæsning til vask og desinfektion efter sidste aflæsning er afsluttet. Kristian kontrollerer smågrise under pålæsning God arbejdsplads Kristian synes, der er et særdeles godt klima i SPF-Selskabet med et godt kammeratskab og et stærkt kollegialt sammenhold mellem alle kategorier af medarbejdere.»der hersker en god tone i Selskabet, sammenlignet med, hvad jeg oplever andre steder,«konstaterer han.»alle hjælper med at få tingene til at glide, og som chauffør ringer jeg aldrig forgæves til kontoret med forslag, spørgsmål eller kritik. Jeg er også imponeret over den efteruddannelse, der løbende gennemføres for alle medarbejdergrupper. Det er sammen med de mere sociale personalearrangementer med til at styrke korpsånden og engagementet. Endelig er det naturligvis en stor tilfredsstillelse for os chauffører, at transportmateriellet altid er i orden og løbende bliver videreudviklet. I øvrigt har den enkelte chauffør langt hen ad vejen selv ansvaret for vedligeholdelsen af materiellet, og det er en ekstra udfordring. Da vi skilles, skal Kristian til at gøre sig klar til en tur med 450 avlssvin til Rusland for SEA. Transporten vil vare ca. 14 dage og omfatter 6 chauffører og 3 store trailere.»det glæder jeg mig til,«slutter han. 14 DanAvl Magasinet - August 2004

15 Fra ornecentral til blandet landhandel Det var tilfældigheder, som førte til, at Kurt Bremer etablerede sin egen KSstation,Vestsjællands Ornestation, og at den siden blev til en del af en»blandet landhandel«. DanAvl Magasinet har besøgt ham og fået en snak om at være selvstændig serviceudbyder i DanAvl. Startede med planter Kurt Bremer, der i dag er 58 år, er søn af en handelsgartner. Han fik ingen formel uddannelse, men startede på et tidspunkt sin egen forretning i Slagelse med frugt og grønt. Siden købte han en ejendom ved Høng på Vestsjælland og etablerede et frilandsgartneri. Naboen drev en lille ornecentral, hvor han flyttede sine orner rundt mellem landmænd på egnen, der havde søer, som skulle løbes. Kurt havde behov for at tjene lidt ekstra og syntes, at ornecentral og handelsgartneri godt kunne kombineres. Derfor købte han ornerne af naboen og fortsatte ornecentralen. Men allerede efter et års tid indså han, at der ikke var nogen fremtid for ornecentraler, primært pga. risikoen for smittespredning ved flytningen af ornerne fra den ene besætning til den anden. KS var fremtiden Kurt erkendte, at fremtiden i den»branche«lå i kunstig sædoverføring, så derfor gennemførte han i 1977 uddannelsen til svineinseminør. Umiddelbart efter startede han som selvstændig inseminør med ornesæd fra en lille ornestation ved Vig, som var ejet af Den Sjællandske Fællesesledelse for Svin, og som dengang var den eneste KS-station på Sjælland. Da DANSKE SLAGTERIER byggede en ny KS-station ved Ringsted (Hatting-KS, Ringsted afd.), blev stationen ved Vig nedlagt. Kurt forsatte som kunde hos Hatting- KS, ligesom alle de andre inseminører på Sjælland. Efterhånden begyndte svineproducenterne selv at inseminere deres søer (ejerinseminering), fordi: - de undgik risikoen for smitte via en fremmed inseminør, der kom lige fra en anden besætning, - det var forholdsvis enkelt at lære. Det var de selvstændige inseminører naturligvis ikke begejstrede for, da det undergravede deres forretning. Hatting-KS støttede udviklingen af ejerinseminering pga. den smittebeskyttelse, metoden gav, og det medførte bl.a., at Hatting-KS begyndte at tilbyde inseminørerne ansættelse, hvor de dels kunne bringe sæd ud til svineproducenterne til ejerinseminering og dels kunne fortsætte med at inseminere hos dem, der ønskede det. Selvstændigheden vigtigst De sjællandske inseminører ønskede imidlertid ikke at opgive deres selvstændighed. De havde indtil da købt En Y-orne venter på at komme på arbejde på Vestsjællands Ornestation Kurt Bremer på kontoret på Vestsjællands Ornestation ornesæden på samme vilkår og til samme pris, som svineproducenterne. Nu krævede de i stedet at få en særaftale med Hatting-KS, hvor vilkår og sædpris stod i forhold til deres rolle som faste og store kunder. Men det ville Hatting-KS ikke være med til. Derfor oprettede Kurt med opbakning fra de fleste selvstændige inseminører på Sjælland i 1987 sin egen KS-station ved Høng under navnet»vestsjællands Ornestation«. De valgte dog allerede fra starten at tage konkurrencen op med Hatting-KS ved også at tilbyde distribution af sæd til ejerinseminering. Stationen havde plads til 35 orner, men er siden gradvist blevet udbygget til 115 orner fordelt på 2 afdelinger. 5% af sædsalget i Danmark Der er 4 faste medarbejdere på Vestsjællands Ornestation, og Kurt supplerer, når der er behov for det. Disse medarbejdere klarer desuden den direkte udbringning af sæd til svineproducenterne med 3-4 biler. Ved spidsbelastninger og i ferier træder et par afløsere til. KS-stationen solgte sidste år sædportioner, hvilket udgør ca. 5% af det samlede sædsalg i Danmark, og den markedsandel har været uændret i mange år trods det stigende sædsalg. Langt den overvejende del af salget 15

16 Kurt viser stolt sin nye maskine til automatisk påfyldning af sædposer sker på Sjælland, men der leveres hver uge sæd til avlere over hele landet, fordi de nødvendigvis skal bruge sæd fra landets bedste orner uanset, hvor de befinder sig. Det samme gælder i et vist omfang for opformeringsbesætningerne. Kurt er lidt skuffet over, at han aldrig har fået henvendelse fra SEA om sæd til eksport. Det har han til gengæld fra én af de andre eksportører, der er kommet til inden for de senere år. Det er blevet til en ganske pæn eksport til primært Tyskland, og den forventer Kurt vil stige i de kommende år. Kunderne bestemmer»hvis man vil drive forretning, er man nødt til at følge udviklingen og kundernes krav,«lyder Kurts enkle men logiske forretningskoncept.»f.eks. er vi gået over til at tappe sæd om søndagen til udbringningen mandag morgen, da mandagssalget omfatter 60% af ugesalget,«tilføjer han.»moderne svineproduktion er lagt i helt faste rammer og medarbejderne har faste arbejdstider, som alle andre. Derfor skal vi levere sæden på det tidspunkt, hvor kunden skal bruge den. Den omlægning var naturligvis ikke populær hos mine medarbejdere. Men her på stationen har vi tradition for at tale åbent om tingene og herunder, hvad der skal ske i fremtiden. Nødvendigheden og logikken fik hurtigt medarbejderne med på ideen. Det samme gjaldt for beslutningen om at investere i en maskine til automatisk påfyldning af sædportioner, som også medførte ændringer af stationens indretning og af arbejdsrutinerne«. Blandet landhandel For 15 år siden begyndte Kurt at tilbyde produkter og hjælpemidler til svineproducenterne sammen med leveringen af ornesæd. Det viste sig at være en særdeles god idé, og den forretning har udviklet sig gradvist gennem årene både i omfang og produkter. Derfor byggede Kurt for 5 år siden Høng Handelscenter, som i dag tilbyder mere end varenumre vedr. landbrug generelt, svin, heste, hunde, katte, fugle mm. Kurt ekspederer en kunde i sin blandede landhandel Der er i sandhed tale om en»blandet landhandel«fordelt over 650 m 2, hvor man skal være godt kendt for at finde rundt. Produktsalget udgør i dag en omsætning af samme størrelse som sædsalget, og det foregår både direkte over disken i forretningen og ved udbringning sammen med sædpakkerne. Administrationen af sædsalg og produktsalg sker elektronisk på Høng Handelscenter, hvor kunderne i øvrigt også selv kan hente forudbestilt ornesæd. Forretningen passes af tre faste medarbejdere. Ros til DanAvl Kurt er generelt tilfreds med at være en del af DanAvl.» Som selvstændig og liberalist synes jeg af og til, systemet er blevet rigeligt topstyret og ensrettet«, siger han.»der er ikke plads til selvstændige initiativer og eksperimenter mere. Men jeg erkender, at DanAvl præsterer en flot avlsfremgang, og at den giver det kvalitetsniveau, vi alle i systemet lever af. Jeg sætter pris på selve systemet, selv om der da kan forekomme knaster i samarbejdet med Landsudvalget og de andre KS-stationer. Samarbejdet sikrer: - fælles retningslinier for hygiejne, sædkontrol og kontrol af stationerne, hvilket er vores kvalitetsstempel, - en retfærdig ornefordeling mellem KS-stationerne, uanset om de er fælles- eller privatejede, - en nem, løbende udskiftning af KS-orner, som Landsudvalget tager sig af. I»gamle dage«skulle jeg selv ud og finde og købe ornerne hos avlerne, hvilket på den anden side også var spændende og udfordrende, - en hurtig udskiftning til nye og bedre orner, fordi de indsættes på lejebasis, - alle KS-stationer har en udskiftningsprocent på om året. - en aftale om gensidig hjælp med sædleverancer, hvis en KS-station lukkes af sundhedsmæssige eller andre uforskyldte årsager«. Fortsættes side 19 Vestsjællands Ornestation bruger som andre DanAvl-KS-stationer den nyeste teknik for at sikre kunderne kvalitetsprodukter, her en NucleoCounter SP-100 til tælling af sædceller 16 DanAvl Magasinet - August 2004

17 Siger fra, hvis der er grund til det Der aflæsses sopolte til den nye stald på Holmegaard»Jeg går ud fra at tingene er i orden i DanAvl. Hvis jeg er utilfreds med noget, gør jeg noget ved det«, siger Torben Farum, Holmegaard ved Sæby. Levede op til forventningerne»da jeg skulle skaffe avlsdyr til min nye sobesætning, var det naturligt for mig at vælge DanAvl, selv om jeg da fik da tilbud fra anden side«, oplyser Torben Farum.»Desuden har mine smågriseaftagere krævet, at jeg anvender DanAvlorner til smågriseproduktionen. Jeg mente på forhånd, at DanAvl fungerede godt, og gjorde mig ingen dybere overvejelser om avlssystemet, før jeg traf beslutningen. Jeg forventer som udgangspunkt, at aftaler overholdes, og at mine leverandører, sørger for, at kvalitet og service er i orden. Det viste sig også at være tilfældet, og jeg er godt tilfreds med dyrene og den måde, de blev leveret på. Derfor har jeg også fortsat samarbejdet med avlsdyrsælgeren og SPF-Selskabet. I øvrigt hører jeg ikke til dem, der går og mukker i krogene. Hvis jeg er utilfreds med noget, gør jeg noget ved det«. Køer og skibe før svin Torben er 36 år, gift med Betinna, far til 3 børn fra 1 til 4 år, og uddannet landmand. Som helt ung fattede han interesse for kvæg, fordi han kom til at arbejde på ejendomme, der satsede på den produktionsgren. Senere fik han lyst til at prøve noget helt andet og blev ansat på skibsværftet i Frederikshavn. Men efter tre år kedede industriarbejdet ham, og han søgte tilbage til landbruget og denne gang på ejendomme med svin, hvor han arbejdede frem til sommeren I mellemtiden gjorde han sin landbrugsuddannelse færdig med Modul 4, blev gift og planlagde køb af egen ejendom. Alt under ét tag I august 2001 købte parret hans svigerforældres ejendom, Holmegaard ved Sæby, som var indrettet til kvægproduktion. I december samme år købte de naboejendommen med slagtesvinestipladser og lagde de to ejendomme sammen under navnet Holmegaard med i alt 92 ha + 50 forpagtet. Torben Farum, Holmegaard ved Sæby Først blev de slagtesvinestipladser gjort klar til SPF-produktion, hvor sopoltene til den nye besætning skulle modtages i marts/april Samtidig gik byggeriet af et helt nyt anlæg til 850 søer i gang med løbestald, hvor søerne fikseres i de første 4 uger efter løbning, med drægtighedsstald til løsdrift og en ædeboks pr. so samt 4 fareafdelinger under samme tag. Tredie gang lykkedes det Der blev i god tid indgået en leveringsaftale om dyrene. Men uheldigvis faldt både den første og anden leveringsaftale på gulvet pga. statusændringer i leverandørbesætningerne. Alligevel lykkedes det i allersidste øjeblik, dvs. 14 dage før planlagt levering, SPF-salgskonsulent Peter Bak at skaffe sopoltene fra Mogens B. Christensen, opformeringsbesætningen Bøgesminde ved Nibe (SPF + Ap12).»Sopoltene var faktisk delvis reserveret til en anden køber, der ligesom jeg ventede på en VVM-godkendelse«, oplyser Torben.»Men da min godkendelse kom først, og Bøgesminde var ved at drukne i grise, blev det mig, der fik aftalen og løb med dyrene. Jeg var udmærket tilfreds med sopoltene og havde kun ganske få reklamationer. Dyrene blev leveret ad 3-4 gange, men det viste sig alligevel at være rigeligt mange dyr til de slagtesvinestipladser, især da gyltene nærmede sig faring. Det medførte en del benproblemer.«sopolte blev løbet, da de var 8-8½ måned gamle, og det fungerede uden problemer lige fra starten. Frugtbarheden har været god og i 17

18 overensstemmelse med forventningerne (se faktaboksen). Torben oplyser, at et enkelt hold (86 søer) har leveret 17 totalfødte pr. kuld, og at gyltekuldene ligger over 15 grise/kuld. Der anvendes ammesøer og kuldudjævning til 14 grise pr. kuld. Kunstige ammesøer har været forsøgt, men de to eksemplarer er nu parkeret i laden, da metoden var langt mere besværlig end brugen af naturlige ammesøer. Kombinerer med Intern-KS Der anvendes KS med Duroc-sæd til næsten alle løbninger.»vi valgte at købe sæden hos Ornestation Mors, fordi de kunne levere sæden ved stalddøren inden kl «, oplyser Torben. Vi bestiller sæd til alle forventede løbninger mandag og tirsdag. Løbninger senere på ugen klarer vi ved Intern-KS med sæd fra de to bedste orner i stalden, ligesom vi om nødvendigt supplerer med Intern-KS mandag/tirsdag. Egentlig ville vi helst udelukkende bruge Intern-KS, men det ville kræve mange flere orner for at klare løbningerne i ugens begyndelse. Desuden har mine smågriseaftagere betinget sig, at produktionen spredes på mange orner. Ornerne sat på hjul»kan dine orner ikke gå selv?«, spørger besøgende, når de ser lugteornen placeret i en boks på hjul foran søerne i løbestalden, mens søerne insemineres. Når ornen skal flyttes frem til de næste Torben Farum, tv., og SPF-salgskonsulent Peter Bak, diskuterer næste leverance af sopolte søer, sker det ved hjælp af fjernbetjening fra staldgangen bag søerne.»jo, der er ikke noget i vejen med mine orner«, svarer Torben.»Men på denne måde har vi helt styr på, at ornekontakten og brunststimuleringen er optimal under insemineringen. Jeg var én af de første i Danmark, der købte sådan en boks. Som ægte vendelbo forsøgte jeg selvfølgelig at få et pænt afslag i listeprisen på kr., men forgæves. Alligevel har det været en god investering til min besætning på ca. 900 søer. Holddrift, der fungerer Smågrisene skulle sælges som 7-kggrise direkte fra soen. Derfor valgte Torben at anvende 14-dages holddrift med 5 ugers fravænning. Det skulle give passende store smågriseleverancer (900 stk. hver anden uge), og gøre det lettere at fordele grisene til de tre smågriseaftagere. Men i starten svingede antal søer pr. hold en del, hvilket gav problemer med denne fordeling. Efter stabilisering af holdstørrelsen fungerer systemet godt. Klausuler om sundhed Holdbarheden i griseringene blev afprøvet, da der i december 2003 blev konstateret Ap2 i besætningen. Griseringsaftalerne indeholdt ingen klausuler for den situation. Den ene aftager sprang omgående fra, som der er mulighed for jf. SPF-Selskabets Forretningsbetingelser. De to andre valgte efter nærmere overvejelse at fortsætte samarbejdet. Til gengæld indeholder griseringsaftalerne en klausul vedr. PMWS som anbefalet af LU og SPF-Selskabet. Ap2 blev formentlig tilført via luft-smitte fra en nabo. Det var en risiko, Torben kalkulerede med før etableringen, idet nærmeste besætning er placeret ca. 850 m mod sydvest. I dag er der ingen kliniske problemer med Ap2 heller ikke hos aftagerne, og der foretages ingen vaccination eller behandling mod sygdommen. Nej til hjemmeavl»jeg har ingen planer om at blive hjemmeavler, bl.a. for at undgå problemer med afsætning af LY-galtgrisene. En anden grund til at indkøbe sopoltene er, at jeg så altid kan få de sopolte, der er brug for«, oplyser Torben. Derfor har han indgået en rullende leveringsaftale med Bøgesminde. Sopoltene indsættes i karantænestald på en lejet ejendom i nærheden. Efter karantænetiden flyttes de til de gamle stalde på Holmegaard, hvor løbningerne finder sted. Disse stalde bruges desuden til gylte, til bufferstald for drægtige søer og til opdrætning af ukurante smågrise. Det giver en vis immunisering af de nye sopolte. Lugteornen i sin fjernstyrede boks på hjul foran søerne under insemineringen Optimismen i top»konjunkturerne og slagtenoteringen efter etableringen har medført, at jeg endnu ikke har haft overskud på min nye besætning«, konstaterer Torben.»Men nu lysner det, og jeg ser optimistisk på fremtiden. Mine planer 18 DanAvl Magasinet - August 2004

19 og ønsker for den videre udvikling af bedriften er: - En udvidelse af besætningen på Holmegaard med ca. 100 søer til 270 DE, inkl. ekstra farestier og klimastalde. Ansøgningen om godkendelse er indsendt og den forventes at foreligge til foråret. Derefter har jeg to år til at realisere projektet. Projektet lød oprindeligt på godt 400 DE svarende til en udvidelse af soholdet til ca søer kombineret med afsætning til et biogas-anlæg, men det faldt på gulvet. - Etablering af en fravænningsstald. Der vil give mig mulighed for at opdrætte en større del af smågrisene til 30 kg, og samtidig skabe en bufferkapacitet, som kan opfange produktionsudsvingene. Derved kan jeg lettere garantere mine smågriseaftagere et fast antal grise, og jeg kan undgå at skulle sælge eventuelle overskudsgrise til puljen til lavere pris. - På længere sigt etablering af endnu et anlæg af samme størrelse som dette, men på en anden ejendom. Produktionsresultater på Holmegaard Periode Kuld/årsso + gylt 2,25 2,19 2,20 2,17 Levendefødte/kuld, stk. 13,7 14,1 13,9 13,3 Fravænnede/kuld, stk. 11,9 11,9 11,6 11,7 Frav. grise/årsso + gylt, stk. 26,8 26,1 25,7 25,4 Førstelægskuld, % Fravænningsalder, dage Fravænningsvægt, kg 9,6 9,3 9,7 10,1 Fra ornestation til blandet landhandel (fortsat fra side 16) Ris til DanAvl Kurt har også kritiske bemærkninger om avlssystemet.»det er forkert, at der er begrænsninger på, hvor mange KSorner, der må indsættes efter samme forældrepar,«mener han.»resultatet er, at vi arbejder med dårligere KSorner, end vi behøvede at gøre. Begrænsningen burde kun gælde de orner, som bruges i det egentlige avlsarbejde, mens der burde være mulighed for at anvende flere toporner af samme afstamning i opformerings- og produktionsbesætninger. Den hurtige udskiftning vil i sig selv fjerne risikoen for indavl. Desuden finder jeg det forkert at ændre avlsmål»over natten«, som det for nylig skete, da det nye mål for kuldstørrelse, LG 5, blev taget i brug. Det medførte store indeksmæssige omvæltninger både for avlsbesætningerne og for KS-stationerne. På KSområdet betød det, at en masse unge orner, der var på vej gennem karantænesystemet nu bare kunne sendes ud af systemet igen, og det kostede mange penge. I stedet burde avlsledelsen have givet os og avlerne - et praj om situationen et par måneder tidligere, så vi havde undgået at udvælge så mange»forkerte«avlsdyr.«aldrig holdt ferie Alt i alt synes jeg dog, det er spændende at arbejde i DanAvl-systemet. Jeg har forsøgt at følge med tiden og udviklingen og har i dag en topmoderne og fremtidssikret KS-station. Faktisk har jeg aldrig holdt rigtig ferie, men har alligevel ingen aktuelle planer om at stoppe. Men når det sker, er jeg overbevist om, at der vil være købere til forretningen«, slutter han. Du skal være godt kendt for at finde, hvad du søger på Slagelse Handelscenter 19

20 danavl magasinet DanAvl Niels Finsensvej Vejle Tel Fax RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING Magasinpost B B ISSN: Bladnr Hvilket indeks har din orne? Af avlskonsulent Heine Kristensen, Landsudvalget for Svin, DS (tlf.: , På DanAvls hjemmeside kan man følge indeksudviklingen på indkøbte renracede avlsdyr og krydsningsorner. Det er blot nødvendigt at kende dyrets ID-nummer. Det er et unikt nummer, svarende til vores cpr-nummer. IDnummeret er sikkerhed for, at det er det rigtige dyr, der søges oplysninger på. ID-nummeret kan let findes ud fra dyrets gule øremærke og følgeseddel. Med ID-nummeret ved hånden er fremgangsmåden følgende: 1. Klik ind på 2. Vælg: Enkeltdyr 3. Vælg: So-/ornekort 4. Indtast ID og tryk Start Herefter fremkommer et skærmbillede med en række oplysninger om det valgte dyr; blandt andet dets aktuelle indeksniveau (se de to tabeller). Et klik på det aktuelle indekstal genererer en oversigt over indeksudviklingen de seneste 18 måneder. Indeks nyberegnes hver torsdag. Det vil i nær fremtid også blive muligt at checke indeks for indkøbte LY-polte på samme måde. Opbygning af 9 cifret ID hos Danavl BAG DANAVL MAGASINET Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med SPF-SELSKABET DANSK AVLSDYRSALG FOR SVIN SALGS- & EKSPORT FORENING FOR AVLSSVIN DANSK SVINEAVL frugtbar økonomi... Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning HATTING-KS ORNESTATION MORS VESTSJÆLLANDS ORNESTATION DANSK OPFORMERING AF AVLSSVIN

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 20 FEBRUAR 2006 LÆS BLANDT ANDET... SNYD IKKE DIG SELV OMKRING PRRS Risikoen for sædsmitte ubetydelig. Sådan skaffer du højere avlsindeks. Sådan indsluser du nye

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 # 38 SUCCES MED DANAVL GENNEM 25 ÅR Samme polteleverandør i alle årene - samt tillidsfuldt samarbejde mellem opformeringsejer, smågrise-

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 INDHOLD DANAVL MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 # 40 VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet.

Læs mere

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger.

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger. Beretning 2015 Marlene Sparre Ibsen Jeg vil også gerne byde Jer alle velkommen. Vi er utrolig glade for at vi kan samle så mange svineproducenter, medarbejdere, ægtefæller og elever til vores årsmøde.

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010 # 37 DEN BEDSTE INVESTERING Sådan betegner formanden for Tican, Jens Jørgen Henriksen, dansk svineproduktions investering i DanAvl...

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig?

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Indlæg Danske Slagtekalveproducenter 4. Januar 2012 v. Kurt Skovsted, Cand. Agro (M.Sc.) SVAR Ved at være forberedt, virksomhedsorienteret og professionel.

Læs mere

MAGASINET. DanAvl. De nye genafgifter vil reducere produktionsafgifterne. maj 2009 #33

MAGASINET. DanAvl. De nye genafgifter vil reducere produktionsafgifterne. maj 2009 #33 DanAvl MAGASINET maj 2009 #33 De nye genafgifter vil reducere produktionsafgifterne DANAVL: OMSÆTNINGEN AF AVLSDYR SPILLER EN VIGTIG ROLLE FOR UDNYTTELSEN AF INVESTERINGERNE i AVLSARBEJDET magasinet for

Læs mere

Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S

Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S 1 Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S gældende for al samhandel med Porc-Ex Breeding A/S vedrørende avlssvin, transport m.v., med mindre andet er skriftligt aftalt før levering henholdsvis

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

MAGASINET. DanAvl. Genteknologien banker på. 35 grise pr. årsso er ikke utopi, men det kommer ikke af sig selv. juli 2009 #34

MAGASINET. DanAvl. Genteknologien banker på. 35 grise pr. årsso er ikke utopi, men det kommer ikke af sig selv. juli 2009 #34 returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32 ISSN: 1601-8400 Magasinpost B ID-nr. 46327 DanAvl MAGASINET juli 2009

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

Fynsk svineproducent holder sin strategi

Fynsk svineproducent holder sin strategi Hvis ejendommen skal udvides, skal det være inden for det nuværende medarbejderantal. Fynsk svineproducent holder sin strategi Efter mange år er strategien på ejendommen fortsat gældende, og svineproducent

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

SPF-Selskabets Forretningsbetingelser 2011. Avlssvin. Køb, salg og transport mv. i Danmark og ved eksport

SPF-Selskabets Forretningsbetingelser 2011. Avlssvin. Køb, salg og transport mv. i Danmark og ved eksport SPF-Selskabets Forretningsbetingelser 2011 Avlssvin Køb, salg og transport mv. i Danmark og ved eksport Gældende fra 20. juli 2011 SPF-Selskabet P/S Side 2 af 39 Baggrund og formål SPF-Selskabet SPF-Danmark

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Mission. Mission: We supply the world with pure DanAvl genetics

Mission. Mission: We supply the world with pure DanAvl genetics DK-UK We supply the world with pure DanAvl genetics Per Kring - Mads Kring - Birgitte Kring Vision Vision: Gennem udnyttelse af den innovative avlsforskning i regi af Videncenter for Svineproduktion samt

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde:

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde: Skattereglernes ABC I april 2011 lykkedes det at få Skatteministeriet til at erkende, at skattereglerne for væddeløbsstalde og stutterier var for stramt administreret af SKAT. Det resulterede i et ministerielt

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Velkommen til KVM-Conheat A/S.

Velkommen til KVM-Conheat A/S. Vi er til for Dem! En dedikeret historik KVM-Conheat Vi laver kun det, vi er bedst til. Og intet andet. Derfor har vi fokuseret på fjernvarmeløsninger og -stationer i mere end 30 år. Lige siden starten

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

07 ÅRSBERETNING 2007

07 ÅRSBERETNING 2007 07 ÅRSBERETNING 2007 1. udgave, oktober 2007 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Tafdrup&co Foto forside: Mads Armgaard, GAB ISBN 87-91460-09-3 Året der gik... Økonomi og foderpriser. Året 2007 vil blive

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre DAN-CORN A/S Mimersvej 5 DK-8722 Hedensted Tel +45 75 68 53 11 Fax +45 75 68 54 70 www.dancorn.com Dan-Corn giver dig: Sund Investering:

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven.

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven. Forord Omkostninger og image Året 1999 vil blive husket for den katastrofalt dårlige økonomi og for en væsentlig forbedring af svineproduktionens image. Måske er der sammenhæng mellem indtjening og samfundets

Læs mere

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret Medarbejder udvikling og øget effektivitet i Borgerservice centret God borgerservice er god forretning! Undersøgelse viser en direkte sammenhæng mellem oplevelsen af jeres Borgerservice, og borgernes vilje

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Kortgivning 2 3. De to typer spil 3 4. Meldeforløbet 3 5. Meldingernes rækkefølge 4 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 7. De enkelte meldingers

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Når min påstand går på, at transportkøberne kan gøre det bedre, så er det udfra de erfaringer og oplevelser, jeg selv har haft.

Når min påstand går på, at transportkøberne kan gøre det bedre, så er det udfra de erfaringer og oplevelser, jeg selv har haft. Kan transportkøbere gøre det bedre? Hertil vil jeg helt klart sige, at det kan de ganske sikkert! Selvom vi lige har hørt på ITD s undersøgelse, at transportørerne generelt er godt tilfredse, så er det

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

26-02-2015 BERETNING 2015. Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen

26-02-2015 BERETNING 2015. Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen BERETNING 2015 Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen 3 1 Ove Korsgaard Information den 17. december 2014 2 OMRÅDEGENNEMSNIT 2015 Hvad er muligt

Læs mere

Kære kollega. Du og din familie ønskes en glædelig jul, samt et godt nytår.

Kære kollega. Du og din familie ønskes en glædelig jul, samt et godt nytår. Kære kollega Du og din familie ønskes en glædelig jul, samt et godt nytår. Her ved årets slutning, er der mange ting man skal huske, bl.a. bør man tjekke op på om man har huske, at få indberettet alle

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere