Årsrapport Statens Luftfartsvæsen

Transkript

1 Årsrapport 2004 Statens Luftfartsvæsen

2 Årsrapport 2004 Statens Luftfartsvæsen

3 Indholdsfortegnelse 1. BERETNING PRÆSENTATION AF SLV FINANSIELLE OG FAGLIGE RESULTATER FOR FINANSIELLE RESULTATER FAGLIGE RESULTATER FORVENTNINGER TIL MÅLRAPPORTERING OVERSIGT OVER MÅLOPFYLDELSE UDDYBENDE ANALYSER OG VURDERINGER FLYVESIKKERHED EASA BRUGERTILFREDSHED EFFEKTIVISERING GEBYRPOLITIK ETABLERING AF KVALITETSSTYRING REKRUTTERINGSSTRATEGI OG KOMPETENCEUDVIKLING 9 3. REGNSKAB DRIFTSREGNSKAB BEVILLINGSAFREGNING OG AKKUMULERET RESULTAT GEBYRORDNINGER ANLÆGSREGNSKAB PERSONALE PÅTEGNING 14 BILAG 15 BILAG 1: OMKOSTNINGSBASERET AFRAPPORTERING AF SLVS VIRKSOMHEDSOMRÅDER 15 BILAG 2: FAKTABLAD 17 BILAG 3: GRØNT REGNSKAB 18 1

4 1. Beretning 1.1 Præsentation af SLV Statens Luftfartsvæsen (SLV) er en statsvirksomhed under Transport- og Energiministeriet 1. SLVs strategiske grundlag er bygget op omkring en mission og en vision. Hertil kommer en række understøttende målsætninger samt et værdigrundlag. Mission SLV skaber grundlag for sikker civil luftfart. Vision SLV har fokus på og analyserer alle aspekter af civil luftfart. Vi udvikler og fastsætter regler. Vi udvikler og udfører tiltrædelseskontrol, funktionstilsyn og kommunikationsvirksomhed. Vi varetager vores opgaver under hensyntagen til den danske luftfartssektor og dens brugere, til luftfartens rolle som en integreret del af samfundets infrastruktur, til den overordnede trafikpolitik og til øvrige samfundsmæssige interesser. Såvel mission som vision tager udgangspunkt i Transport- og Energiministeriets overordnede koncernstrategi: Mobilitet der skaber værdi. Dermed understøtter SLV som luftfartsmyndighed koncernstrategiens elementer og offentlighedens interesser vedrørende fremkommelighed, sikkerhed, omdømme samt bruger- og medarbejdertilfredshed. SLVs væsentligste opgave er at udføre myndighedsopgaver i relation til civil luftfart. Desuden varetager SLV driften af de to statslufthavne, Bornholms Lufthavn og Vagar Lufthavn på Færøerne. SLV udøver sin myndighed gennem følgende aktiviteter: Regelfastsættelse, Tiltrædelseskontrol, Funktionstilsyn, Analyse og Kommunikation. SLVs myndighedsudøvelse finder primært sted inden for følgende områder: Flyvesikkerhed, Security, ATMregulering og Økonomi og Performance. Myndighedsområdet Flyvesikkerhed omhandler sikkerheden inden for alle aspekter af luftfart, og dette område er derfor helt centralt i SLVs myndighedsudøvelse med henblik på, at der opretholdes et tilfredsstillende sikkerhedsniveau for luftfart i Danmark og for dansk luftfart i udlandet, således at offentlighedens tillid til luftfarten opretholdes. Formålet med myndighedsområdet Security er i samarbejde med politiet at forebygge ulovlige handlinger rettet mod den civile luftfart i Danmark (dansk og udenlandsk luftfart), således at luftfartens brugere sikres mod forbrydelser mod luftfartens sikkerhed. ATM 2 regulering samt Økonomi og Performance er myndighedsområder, som primært vedrører ATM-systemet. Disse myndighedsområder, der er under udvikling, har til formål at sikre den nødvendige kapacitet og det krævede serviceniveau på en flyvesikkerhedsmæssig og omkostningseffektiv måde, og således at alle brugere behandles lige. Ud over de nævnte 4 myndighedsområder og driften af statslufthavnene varetager SLV en række øvrige opgaver i forhold til miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø, eftersøgnings- og redningstjeneste, facilitation, registrering af rettigheder over luftfartøjer, offentlig planlægning, registrering af private flyvepladser, frekvensadministration og groundhandling. 1 SLVs driftsmidler fremgår af og på Finansloven. Virksomhedens anlægsmidler fremgår af og Endelig har SLV det budget- og regnskabsmæssige ansvar for driftsbevillingen på hovedkonto Lufttrafikstyring. 2

5 1.2 Finansielle og faglige resultater for Finansielle resultater Årsrapporten dækker hele SLVs virksomhed. På Finansloven er SLVs virksomhed dækket af følgende hovedkonti: Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart og ATM-regulering, fuldt brugerfinansierede aktiviteter, drift (Statsvirksomhed) Investeringer vedr. Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart og ATM-regulering (Anlægsbevilling) Lufthavnsdrift og obligatorisk virksomhed, ikke fuldt brugerfinansierede aktiviteter (Statsvirksomhed) Investeringer vedr. lufthavnsdrift, ikke fuldt brugerfinansierede aktiviteter (Anlægsbevilling) Antallet af passagerer, der i 2004 rejste til og fra danske lufthavne, er på et højere niveau end før 11. september 2001, mens luftfartssektorens kapacitetstilpasninger omvendt betyder, at antallet af flyvninger (operationer) til og fra danske lufthavne fortsat falder og har gjort det siden Selvom luftfartsselskaberne samlet set i 2004 således har kunnet fremvise vækst, er der ikke tale om en tilbagevenden til tidligere tiders vilkår. Ændringerne i markedsforholdene indebærer en fortsat stor international konkurrence bl.a. på priser, opkøb og fusioner. Luftfartsselskaberne her i landet har med enkelte undtagelser ikke haft overskud, og sektoren er derfor under økonomisk pres, hvorfor der gennemføres omfattende omstillinger med henblik på at opnå omkostningsreduktioner. Dette har haft betydning for omfanget af SLVs arbejdsopgaver. SLV har i efter at indtægterne på tilsynsområdet i 2003 var faldende oplevet en mindre stigning i aktiviteterne på gebyrområdet. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere, om denne udvikling vil fortsætte. Derfor har SLV for 2005 budgetteret forsigtigt for så vidt angår indtægterne fra det gebyrfinansierede virksomhedsområde. Tabel 1 Oversigt over SLVs finansielle resultat (hovedkonto og ) Regnskab Mio. kr Udgifter 221,5 Indtægter 191,6 Resultat, brutto -30,0 Bevilling (tilskud) 38,7 Resultat, netto 8,7 Resultat til videreførsel 8,7 Årets resultat udviser et overskud på 8,7 mio. kr. Resultatet er en konsekvens af, at hovedkonto udviser et overskud på 9,0 mio. kr. Overskuddets størrelse er ikke mindst resultatet af, at SLV i en situation med megen usikkerhed om aktivitetsniveauet vedrørende det gebyrfinansierede tilsyn med civil luftfart og dermed med gebyrindtægterne herfra løbende har tilpasset de interne budgetter for at sikre økonomisk balance på området. Overskuddet på hovedkonto anvendes dels til i 2005 at afholde forrentning og afskrivning samt ikkefradragsberettiget købsmoms vedrørende 2004 til staten. Det dækker desuden via en N+2 ordning et i 2002 realiseret underskud vedrørende ATM-regulering og vil videre via N+2 ordningen indgå i fastsættelsen af tilsynsgebyrer og en route afgifter i Til trods for, at antallet af afrejsende passagerer på Statslufthavnene faldt i forhold til 2003, har det været muligt at forbedre nettoudgiften pr. passager fra en nettoudgift på 140,52 kr./passager i 2003 til 137,68 kr./passager i 2004 svarende til 2 pct Faglige resultater SLVs resultatkontrakt for er opbygget som et Balanced Scorecard med indsatsområderne: Ydelser, økonomi, interne processer og udvikling. 17 af i alt 19 mål i SLVs resultatkontrakt indgået med Transport- og Energiministeriets departement er helt opfyldt, mens 1 resultatmål er delvist opfyldt, og 1 resultatmål ikke er opfyldt. For en mere uddybende gennemgang af SLVs resultater og opgavevaretagelse henvises til afsnit 2 og 3 samt SLVs Årsberetning 2004, men blandt resultaterne kan nævnes følgende: SLV har i forbindelse med oprettelsen i 2003 af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) gennemført et omfattende arbejde med udstedelser af autorisationer, konvertering af dokumentation vedrørende konstruktions- og fremstillingsvirksomheder samt værksteder, således at disse opererer i fuld overensstemmelse med de nye regelsæt. 3

6 I EU blev forordningerne om et fælles europæisk luftrum, hvorom der blev opnået enighed under det danske formandskab, vedtaget, og der er herefter påbegyndt et omfattende arbejde med at udforme gennemførelsesbestemmelserne, ligesom der er foretaget en række organisatoriske ændringer som følge af de nye regler. Der er vedtaget en ændring af luftfartsloven, der har dannet grundlag for udformning af et nyt gebyrreglement, hvori er fastsat betalingen for SLVs tilsynsvirksomhed, der er fuldt brugerfinansieret. SLV har indgået en ny aftale om militær træningsflyvning og luftrumsstyring som indebærer, at Flyvevåbnet får mere hensigtsmæssige områder og vilkår for deres træningsflyvning. Certifikatreglerne for flyveledere har gennemgået en omfattende revision, hvorved de er bragt i overensstemmelse med Eurocontrols standard på området. Udstedelse af nye regler og regelsanering på andre områder er foretaget som tidligere år. Danmark blev tilsluttet den europæiske database for luftfartsinformationer, og alle flyveoperationelle oplysninger for Danmark, Grønland og Færøerne er gjort tilgængelige i ét fælles internetbaseret system. Som følge af faldende bevillinger og trafik på Bornholms Lufthavn, er der i 2004 iværksat en nødvendig omstillingsproces, der bl.a. har medført afskedigelse af et antal medarbejdere. 1.3 Forventninger til 2005 Den statslige bevilling til SLV reduceres også i 2005, og det nødvendiggør, også henset til udviklingen i de to statslufthavne på Bornholm og Færøerne, en fortsat stram ressourcestyring og omkostningsbevidsthed. På det gebyrfinansierede område vil der være usikkerhed om det samlede aktivitetsomfang som følge af den skærpede konkurrence i luftfartssektoren, men også i 2005 vil EASA og de nye regelsæt nødvendiggøre en stor indsats, så danske virksomheder og ansatte i sektoren vil få udstedt de nye certifikater og godkendelser. Der påregnes også et højt aktivitetsniveau på andre områder i EU, herunder i relation til arbejdet med det fælles europæiske luftrum og det tekniske område, og en central udfordring er at medvirke til at sikre et fortsat højt sikkerhedsmæssigt niveau. I SLVs resultatkontrakt for er angivet de strategiske udfordringer, der vil blive arbejdet med. Der er opstillet mål for tilsynsarbejdet i 2005 og for de særlige indsatsområder, der iværksættes på baggrund af det obligatoriske indberetningssystem, som gælder for luftfartssektoren. Arbejdet med regelfastsættelse og regelsanering vil blive videreført på mindst samme niveau som tidligere år. Kvalitetstyringssystemet for myndighedsområderne flyvesikkerhed, security, ATM-regulering samt økonomi og performance vil blive videreudviklet. For uddybning af SLVs forventninger til 2005 henvises til SLVs reviderede resultatkontrakt , på SLVs hjemmeside. 4

7 2. Målrapportering 2.1 Oversigt over målopfyldelse I figur 2 er opstillet en oversigt over mål og resultater i 2004 i relation til SLVs resultatkontrakt. De i alt 19 mål omhandler 13 temaer og fordeler sig på SLVs 4 overordnede indsatsområder: Ydelser, økonomi, interne processer og udvikling. De 4 indsatsområder er relateret til perspektiverne i Balanced Scorecard, der er valgt som styringsgrundlag for Transport- og Energiministeriets koncernledelsesstrategi. Figur 2. Oversigt over SLVs faglige resultat Resultatmål Målopfyldelse YDELSER ØKONOMI INTERNE PROCESSER Flyvesikkerhed 1.1 Havarier og hændelser med danske luftfartøjer og i dansk ansvarsområde skal ved et løbende 10- års gennemsnit udvise en faldende tendens. Ved opgørelsen af målet skal det fremgå, hvordan statistikken fordeler sig på hhv. havarier og hændelser, samt hvilken operationstype der er tale om. 1.2 SLV skal hvert år gennemføre de planlagte funktionstilsyn efter en fastlagt tilsynsplan, der skal omfatte særlige indsatsområder. Der skal redegøres for den samlede tilsynsvirksomhed efter udløbet af hvert år i kontraktperioden. 1.3 For de særlige indsatsområder (BL 8-10 indberetninger) skal der gennemføres foranstaltninger i samarbejde med interessenter, og efterfølgende skal erfaringerne evalueres. Der redegøres for indsatsen og effekten én gang årligt fra Det er målet, at der i kontraktperioden sker et fald i antallet af indberetninger på de identificerede særlige indsatsområder. EASA 2.1 SLV skal i 2004 udarbejde en rapport, der kortlægger konsekvenserne for SLVs fremtidige opgaveløsning i forbindelse med den videre implementering af EU's EASA forordning. 2.2 SLV skal i kontraktperioden foretage en løbende regelsanering og -opdatering, efterhånden som EASA forordningerne skal implementeres indenfor myndighedsområdet flyvesikkerhed. Arbejdet påbegyndes i 2004, hvor reglerne vedrørende luftdygtighed saneres og opdateres til fastsat tid. Single European Sky 3.1 SLV skal i 2004 udarbejde en rapport, der kortlægger konsekvenserne af SES-forordningerne for SLVs fremtidige opgaveløsning. De nødvendige foranstaltninger gennemføres løbende i kontraktperioden. Brugertilfredshed 4.1 SLV gennemfører i 2004 brugerundersøgelser blandt repræsentanter for luftfartserhvervet. 4.2 På baggrund af resultatet fra brugerundersøgelsen i 2003 defineres indsatsområder med relation til SLVs myndigheds- og kommunikationsstrategi med henblik på øget brugertilfredshed, -inddragelse og -dialog. Det er målet, at brugertilfredsheden hos de forskellige brugergrupper forbedres over tid. Produktivitet 5.1 Der skal ske en forøgelse af produktiviteten på min. 1 pct. om året målt som omkostninger pr. produceret enhed. Sagsbehandlingstider 6.1 Der skal i kontraktperioden udvises en faldende tendens i såvel de maksimale -, som de gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Effektivisering 7.1 SLV skal fremvise effektiviseringer således, at gebyrerne maksimalt må stige med summen af 1) 70 pct. af den årlige aftrapning af den ekstraordinære bevilling, 2) over- eller underskud fra år N-2 og 3) almindelig pris- og lønudvikling. Gebyrpolitik 8.1 De fremtidige principper for SLVs prisstruktur og -niveau skal fastsættes i dialog med Gebyrudvalget, og således at der den 1. januar 2005 foreligger et nyt og revideret gebyrreglement. SLVs myndighedsudøvelse 9.1 På baggrund af myndighedsstrategien gennemføres der i 2004 organisationsændringer og opgaveomlægninger, og der ændres - i fornødent omfang - i procedurer og arbejdsgange. Ikke opfyldt (se uddybning i næste afsnit) (se uddybning i næste afsnit) (se uddybning i næste afsnit) Delvist opfyldt (se uddybning i næste afsnit) (se uddybning i næste afsnit) (se uddybning i næste afsnit) (se uddybning i næste afsnit) (se uddybning i næste afsnit) 9.2 Der udarbejdes handlingsplaner for aktiviteterne på myndighedsområderne. 9.3 Der udarbejdes for 2005 og efterfølgende år tilsynsplaner baseret på nye metoder. Etablering af kvalitetsstyring 10.1 SLV skal i 2004 udarbejde plan for implementering af kvalitetsstyring og så vidt muligt implementere planen ved udarbejdelse af en samlet kvalitetshåndbog og fastsættelse af procedurer og instrukser på de 4 myndighedsområder vedr. flyvesikkerhed, security, ATM-regulering samt økonomi og performance. Digitalisering 11.1 SLV vil i 2004 udarbejde en revideret strategi og prioriteret handlingsplan for Tilsynssystemet, som er grundlaget for IT-støtten til myndighedsaktiviteterne, og for modernisering og effektivisering af de interne forretningsgange. (se uddybning i næste afsnit) 5

8 UDVIKLING Ledelsesudvikling 12.1 Der skal i 2004 gennemføres lederevalueringer og ledelsesudvikling. Det er målet, at resultatet af lederevalueringerne skal indgå i cheflønkontrakterne fra 2005 med fastlæggelse af udviklingsmål og udviklingsaktiviteter. Rekrutteringsstrategi og kompetenceudvikling 13.1 SLV skal i 2004 udarbejde en redegørelse med fokus på at afklare SLVs demografiske udvikling og opstille foranstaltninger til afhjælpning af konsekvenserne af den aldersbetingede afgang fra SLV og gennemførelse af kompetenceudvikling. (se uddybning i næste afsnit) 2.2 Uddybende analyser og vurderinger Nedenfor er der en uddybende målrapportering om SLVs arbejde med de strategiske mål i resultatkontrakten, der omhandler flyvesikkerhed, EASA, brugertilfredshed, effektiviseringer, gebyrpolitik, kvalitetsstyring og rekrutteringsstrategi og kompetenceudvikling Flyvesikkerhed Mål ikke opfyldt. Målet baserer sig på den internationale målsætning, vedtaget af ICAO, hvorefter det absolutte antal havarier på verdensplan ikke må stige. SLV måles på en opgørelse af, om antallet af havarier og hændelser med danske luftfartøjer og i dansk ansvarsområde ved et løbende 10-års gennemsnit, udviser en faldende tendens. Ved opgørelsen af målet skal det fremgå, hvordan statistikken fordeler sig på hhv. havarier og hændelser, samt hvilke typer flyvninger (operationstyper) der er tale om var et godt år for den kommercielle, civile luftfart set på verdensplan. Således ser året ifølge internationale statistikker ud til at være det år med færrest omkomne siden Antallet af havarier såvel som hændelser i dansk luftfart med motorfly og/eller helikoptere er steget i 2004 i forhold til Det løbende 10-års gennemsnit for havarier er ligeledes stigende (fra 27,1 i 2003 til 27,3 i 2004) mens det for hændelser fortsat udviser en faldende tendens (fra 25,5 i 2003 til 25,3 i 2004). For havarier indenfor erhvervsmæssig luftfart er antallet steget fra 3 til 9. Ved disse 9 var der 4 omkomne i forbindelse med et havari ud for Solrød Strand, mens der i de øvrige 8 ikke var omkomne eller alvorlig personskade. For havarier indenfor den ikke-erhvervsmæssige luftfart med motorfly og helikoptere er antallet steget fra 12 i 2003 til 20 i Ved disse 20 har der været 4 omkomne ved 4 havarier, heraf 1 på Grønland, mens der har været alvorlig tilskadekomst i forbindelse med 2 havarier. Indenfor flyvning med ultralette fly er der i 2004 registreret 4 omkomne i forbindelse med 3 havarier. Det står således klart, at det især er havarier og hændelser indenfor den ikke-erhvervsmæssige luftfart, og nærmere bestemt privatflyvningen, der er steget i Analyser viser samtidig, at der ikke er noget egentligt mønster bag den markante stigning for denne gruppe, men det er en udvikling SLV ser på med stor alvor, og en udvikling som vil blive fulgt op i forbindelse med en række initiativer for privatflyvningen og i regi af Safety Committee, der er SLVs forum for en koordineret og proaktiv indsats for styrkelse af flyvesikkerheden 3. Af initiativer rettet mod privatflyvningen kan nævnes udgivelse af OY-SIK, som er et tidsskrift, der retter sig særskilt mod privatflyvningen og gennemførelsen af FLY-SIK træf på Ærø i 2004 og igen i 2005 på Sindal Flyveplads. Begreberne Havarier og Hændelser er bredt definerede i lovgivningen. Derfor indeholder tallene for alle årene såvel alvorlige havarier, hvor der har været tale om dræbte eller alvorligt tilskadekomne, som øvrige havarier, for eksempel påkørsel af en hangarport eller en afmærkning. Nogen alvorlighedsklassificering af de enkelte havarier og hændelser gennem årene er ikke foretaget, men vil blive søgt implementeret gennem arbejdet i Safety Committee. Mål 1.2 opfyldt. Målet omhandler SLVs tilsynsvirksomhed, tiltrædelseskontrol og funktionstilsyn. Målsætningen er, at alle relevante regler skal overholdes, samt at kontrol- og tilsynsvirksomheden fokuserer på de områder, hvor risiko og effekt er størst. SLVs målopfyldelse er afhængig af hvorvidt der hvert år gennemføres de planlagte funktionstilsyn efter en fastlagt tilsynsplan, der også omfatter et antal særlige indsatsområder. Desuden skal der redegøres for den samlede tilsynsvirksomhed efter udløbet af hvert år i kontraktperioden. Af SLVs Tilsynsrapport 2004 fremgår det, at der i 2004 er foretaget tilsyn i overensstemmelse med den fastlagte plan. Planen er i relevant omfang revideret i årets løb for at blive tilpasset de faktuelle forhold i luftfartserhvervet og i de enkelte tilsynsenheder. Yderligere har væsentlige ændringer i det internationale regelsæt (implementering af EU forordninger) for visse tilsynsområder medført justeringer i tilsynsplanen. Funktionstilsynene er udført som det er opgjort i tabel 3. 3 Se SLV Opgaver og målsætninger. 6

9 Tabel 3. Oversigt over udførte funktionstilsyn i 2004 Tilsynsområde Antal funktionstilsyn/inspektioner Lufttrafiktjenester, ATM enheder 12 Flyveskoler, FTO og TRTO 9 Skoler, lufttrafiktjenester ATS 22 IMC lufthavne, VMC flyvepladser, helikopterdæk, havanlæg, en-route anlæg 66 Kontrolflyvningsorganisationer 3 Luftfartsselskaber, operationelt 34 Luftfartsselskaber, teknisk 29 Arbejdsmiljø ombord på luftfartøjer 12 Ikke-erhvervsmæssig flyvning 30 Ulovlig erhvervsmæssig flyvning 2 Flyværksteder mv. 91 Tekniske skoler 8 Security, lufthavne, luftfartsselskaber, fragtagenter, transportselskaber 62 SAFA inspektioner 50 Fornyelse af luftdygtighedsbeviser 495 EU-licenser 20 Derudover føres der tilsyn med certifikatindehaveres helbredsgodkendelser, hvor Certifikatkontoret varetager den løbende evaluering af certifikater for ATS 4 og FCL 5 personale, herunder evaluering og godkendelse af helbredskrav. Der har i 2004 været særligt fokus på implementeringen af Safety Management Systemer, uautoriseret indtrængen i luftrum (kommunikation), verificering af kvalitetsstyringssystemer, vedligeholdelsen af de teletekniske anlæg på Grønland, Flight Operations Manuals 6, Minimum Equipment Lists 7, arbejdsmiljø både i selskaberne og om bord, SAFA-inspektioner og ulovlig erhvervsmæssig flyvning (sort taxaflyvning). De erfaringer, der indhentes ved tilsynene, samt de observationer (findings), der gøres, følges op både i de enkelte tilsynsenheder i SLV og på tværs af SLVs organisation, og danner grundlag for prioriteringerne i tilsynsplanen det følgende år. Mål 1.3 opfyldt. Målet vedrører de særlige indsatsområder, som en analyse af BL 8-10 indberetningerne 8 har medført. SLV måles på om der for de særlige indsatsområder er gennemført foranstaltninger i samarbejde med interessenter, og om SLV efterfølgende har evalueret erfaringerne. Der skal desuden redegøres for indsatsen og effekten én gang årligt fra 2005, og det er målet, at der i kontraktperioden sker et fald i antallet af indberetninger på de identificerede særlige indsatsområder. De særlige indsatsområder i 2004 er: Runway Incursions: Indrapporteringerne vedrørende ulovlig indtrængen på bane- eller rullevej i brug foretaget af køretøjer, personer eller luftfartøjer, viser, at det i overvejende grad er et problem, der relaterer sig til privatflyvningen. En analyse af indberetningerne fra 2004 viser, at privatflyvningen tegner sig for mere end 70 pct. af de fly-relaterede indrapporteringer, dog med en svagt faldende tendens fra 2003 til Totalt set er indberetningerne dog faldet med godt 23 pct. fra 2003 til 2004, også når der korrigeres for et fald i antallet af operationer. Uautoriseret indtrængen i luftrummet: For uautoriseret indtrængen i luftrummet er tendensen den samme, som for ulovlig baneindtrængen. Også her er det hovedsageligt et problem i forbindelse med privatflyvning og det samlede antal af indberetninger viser et fald fra 2003 til 2004 på 21 pct. SLVs initiativer på områderne har i 2004 primært været en fortsættelse af aktiviteter bl.a. ved brug af et særligt udviklet planspil for træning af ind- og udflyvning og færdsel på lufthavnens manøvreområde og en udvidelse af SLVs krav fra 2003 om etablering af såkaldte Runway Safety Teams på alle større lufthavne, således at det nu fungerer på 11 lufthavne. Desuden har ovenstående områder været behandlet i Flyvesikkerhedsmagasinet OY-SIK der udgives af SLV. OY-SIK udkommer 4 gange om året og distribueres vederlagsfrit til flyveklubber, unioner, 4 ATS personale er en fællsbetegnelse for personale der udfører ydelser med relation til lufttrafikledelse, herunder flyveledere, skoler mv. 5 FCL personale er en fællesbetegnelse for personale der udfører ydelser med relation til luftfartøjer, herunder piloter, kabinepersonale, flymekanikere mv. 6 Flight Operations Manual er en del af grundlaget for at opnå godkendelse til erhvervsmæssig luftfartsvirksomhed, og indeholder bl.a. specificeringer af driftsmæssige forhold på luftfartøjet. 7 Minimum Equipment List er en specifikation fra producentens side af de minimumskrav vedrørende omfang af udstyr, der skal være installeret i luftfartøjet. 8 SLV indførte i 2001 et obligatorisk indberetningssystem, der har til formål at forbedre forebyggelse af havarier og hændelser. Der er pålagt indberetningspligt for piloter, luftfartsselskaber, værksteder, lufthavne, flyveledere og luftfartstjenester i forbindelse med flyvesikkerhedsmæssige begivenheder (driftsforstyrrelser og andre uregelmæssigheder). Indrapporteringerne analyseres og sammenholdes med erfaringer indhentet ved tiltrædelseskontroller og funktionstilsyn mv. For yderligere beskrivelser og analyser af SLVs arbejde med flyvesikkerheden henvises i øvrigt til BL 8-10 Rapporteringer. 7

10 skoler, flyvepladser og flyvelæger og varetager i vidt omfang emner med relation til flyvesikkerheden blandt privatpiloter. Faldet i BL 8-10 indberetninger for begge indsatsområder indikerer, at indsatsen i 2004 har haft en gunstig effekt EASA Mål 2.2 delvist opfyldt. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) blev oprettet i slutningen af 2003, og det varetager i første omgang opgaverne vedrørende typecertificering og vedligeholdelse af fly. De mere detaljerede bestemmelser gennemførelsesforordningerne blev udstedt meget sent, og samtidig var der ikke en egentlig organisation på plads, hvilket har medført, at starten på agenturets virksomhed ikke var uden problemer, og der er stadig problemer, herunder i relation til rollefordelingen mellem agenturet og de nationale myndigheder. I takt med at de nye regler finder anvendelse og erstatter nationale regler, skal der gennemføres en regelsanering, hvilket vil ske frem til SLV har påbegyndt dette arbejde, hvilket i 2004 medførte ophævelse af større regelsæt, men regelsanering blev ikke gennemført i fuldt påregnet omfang, hvorfor målet kun er delvist opfyldt. Arbejdet videreføres i 2005 og efterfølgende år Brugertilfredshed Mål 4.1 opfyldt. SLV har i 2003 og igen i 2004 foretaget en brugerundersøgelse, hvor et bredt udvalg af repræsentanter fra luftfartserhvervet blev inviteret til at fremkomme med synspunkter om deres tilfredshed med SLVs opgaveløsning. SLVs brugere tæller bl.a. flyvepladser, luftfartsselskaber, flyværksteder, flyveskoler og de enkelte certificerede personalegrupper, f.eks. piloter, og mange af disse tog imod opfordringen til at vurdere SLVs arbejde. Resultatet af deres synspunkter har givet SLV et godt billede af luftfartserhvervets opfattelse af SLVs arbejde, og dermed også et godt grundlag for at arbejde med yderligere forbedringer af service og kvalitet på en række områder. Mål 4.2 opfyldt. Tilfredsheden med SLVs arbejde har vist sig stigende fra 2003 til 2004, men er i øvrigt ganske høj i begge undersøgelser. Erhvervet er samtidig kommet med mange forslag til ændringer. SLV har i 2004 som en direkte konsekvens af resultaterne fra brugerundersøgelsen i 2003 gennemført en række initiativer for at skabe forbedringer i service og kvalitet. Det drejer sig bl.a. om en omstrukturering af SLVs website samt indførelse af ny funktionalitet på Internettet. Desuden har SLV, som en følge af brugernes synspunkter ændret sine åbningstider og foretaget en sanering i bestående regler samt en revision og opdatering af vejledningen for afholdelse af teoretiske flyveprøver. Hertil har SLV skitseret yderligere forbedringer, der planlægges gennemført i 2005 og de følgende år. Der vil ske en opdatering af hjemmesiden således, at bl.a. søgninger på portalerne bliver nemmere, relevante ICAOdokumenter, der indgår som en del af danske retsakter, gøres tilgængelige via Internettet, og der vil ske en stigende anvendelse af digitale nyhedsbreve og abonnementer. Desuden er der udarbejdet en handlingsplan for regelsanering. SLV arbejder endvidere med en opgørelse af behovet for en styrkelse og strømlining af tilsynsinspektørernes kompetencer og vil udarbejde planer for efter- og videreuddannelse; jf. også analysen vedr. resultatmål Endelig har SLV taget skridt til at informere brugerne om SLVs klare mål for service og kvalitet i sagsbehandlingen, idet målene for bl.a. sagsbehandlingstider og serviceniveauer er offentliggjort på SLVs hjemmeside. Fremover foretager SLV en brugerundersøgelse hver andet år med henblik på fortsat dialog med luftfartserhvervet. På baggrund af undersøgelsernes resultater vil SLV fortsat søge at identificere indsatsområder og følge op på, om der opnås den ønskede effekt. SLV vil i 2005 introducere en ny undersøgelse, der søger at afdække offentlighedens (flypassagerernes) opfattelse af flyvesikkerhedsniveauet Effektivisering Mål 7.1 opfyldt. SLV har i 2004 fastholdt en stram omkostningsstyring med henblik på at kunne imødekomme dels de virkninger, de ændrede vilkår for luftfarten får for SLV, dels indrette sig på den gradvise aftrapning af den statslige bevilling. Ved fortsat tilbageholdenhed for såvel løn- som driftsomkostninger har det i 2004 været muligt at nedsætte den samlede brugerbetaling (gebyrerne for 2005) med 0,54 pct. til t.kr., hvilket er 1,91 pct. under indtægtsloftet eller den maksimale stigning i henhold til SLVs effektiviseringsmål. Beregningen af loftet fremgår af nedenstående tabel: 8

11 Tabel 4: Beregning af indtægtsloftet. I kr. Gebyrindtægter i forbindelse med gebyrbudget PL-regulering, 2,3 pct pct. af aftrapning af bevillingen N+2 vedr Indtægtsloft jf. SLVs resultatkontrakt Bemærk: Gebyrindtægterne i forbindelse med gebyrbudget 2004 er reguleret for indtægter, der ikke hidrører fra gebyrreglementet (herunder bl.a. lejeindtægter) Gebyrpolitik Mål 8.1 opfyldt. SLV har i 2004 udarbejdet et nyt og revideret gebyrreglement gældende for 2005 i form af BL9-10. Efter Rigsrevisionens beretning nr. 4/01 om SLVs gebyrer indførte SLV et detaljeret tidsregistreringssystem, der gjorde det muligt at beregne omkostningerne for den enkelte gebyrtype. Beregningerne gjorde det samtidig klart, at metoden ville indebære store konsekvenser for det danske luftfartserhverv, hvorefter Folketinget i juni 2004 vedtog en ændring af Luftfartsloven, der skaber den fornødne hjemmel til at løse de i Rigsrevisionens beretning nævnte problemer vedrørende fastsættelse og opkrævning af gebyrer. Lovændringen medfører, at de gebyrer som efter de hidtidige gebyrreglementer har givet væsentlige overskud og hvor provenuet primært er betalt af den store kommercielle luftfart fastsættes i selve Luftfartsloven som afgifter. Inden fastsættelsen af gebyrreglementet blev dette drøftet i Gebyrudvalget. 9 principper som konkrete beløbsstørrelser på enkeltgebyrer. Det gælder såvel de generelle Etablering af kvalitetsstyring Mål 10.1 opfyldt. Med baggrund i en overordnet plan for gennemførelsen af et IT-baseret kvalitetsstyringssystem, har SLV i december 2004 afsluttet udarbejdelsen af procedurer for de 4 myndighedsområder, Flyvesikkerhed, Security, ATM-regulering og Økonomi og Performance, der afløser den hidtidige kvalitetshåndbog og kontorhåndbøger. SLV uddanner i løbet af 2005 et antal interne auditorer, som efterfølgende vil gennemføre et antal interne audits for ved årets udgang at kunne revidere kvalitetshåndbogen og de tilknyttede dokumenter, baseret bl.a. på erfaringerne fra de interne audits. Kvalitetsstyringssystemet vil således fremover indgå som en styrende del af SLVs myndighedsarbejde, og vil bl.a. medvirke til prioriteringen af indsatsen overfor markedet og til den løbende forbedring af SLVs organisation og forvaltning generelt. Desuden er det web-baserede kvalitetstyringssystem en del af SLVs videndeling Rekrutteringsstrategi og kompetenceudvikling Mål 13.1 opfyldt. SLV står i de kommende år overfor en betydelig naturlig afgang af medarbejdere pga. alder, og det kan være vanskeligt at erstatte disse medarbejdere med personer med tilsvarende erfaringer, viden og kompetencer. SLV har på den baggrund i 2004 udarbejdet en redegørelse, der konkluderer, at den største udskiftning af medarbejdere på grund af alder inden for en ganske kort årrække vil ske i Tilsynsafdelingen. På baggrund heraf vil den fremtidige udfordring være tiltag, der bl.a. indebærer, at SLV i højere grad skal fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække kvalificerede ansøgere. SLVs image og omdømme skal primært styrkes gennem en professionalisering af ansøgnings- og rekrutteringsprocessen fra stillingsopslag over udvælgelse og interview med kandidater til den endelige ansættelse. Desuden vil SLV anvende en mere proaktiv personaleplanlægning, således at der rekrutteres nye medarbejdere med relevante kompetencer til opfyldelse af SLVs fremtidige personalebehov på baggrund af analyser af behov for kompetencer for de enkelte stillingstyper. 9 Gebyrudvalget er et rådgivende organ nedsat af SLV bestående af repræsentanter fra alle dele af dansk luftfart såvel kommerciel som ikke-kommerciel. 9

12 3. Regnskab Regnskabet er opstillet efter de almindelige regnskabsprincipper i staten og er således opgjort udgiftsbaseret. For at sikre genkendelighed i forhold til de regnskaber, der udarbejdes til SLVs brugere, bl.a. i forbindelse med gebyrfastsættelsen, er regnskaberne for SLVs virksomhedsområder i bilag 1 opstillet omkostningsbaseret. I bilaget er redegjort for differencerne i forhold til det her opstillede driftsregnskab. Alle regnskaber er opstillet i løbende priser. 3.1 Driftsregnskab Tabel 5. Driftsregnskab for Statens Luftfartsvæsen ( og ) Mio. kr. Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter 135,9 141,2 165,6-24,4 177,2 Indtægter 132,3 137,0 170,4-33,4 178,2 Resultat, brutto -3,6-4,2 4,8-9,0 1,0 Bevilling (tilskud/tilsvar) 7,2 4,2 4,2 0,0-1,0 Resultat, netto 3,6 0,0 9,0-9,0 0, Udgifter 60,9 58,0 55,9 2,1 57,0 Indtægter 20,8 23,5 21,1 2,4 22,5 Resultat, brutto -40,1-34,5-34,8 0,3-34,5 Bevilling (tilskud) 35,7 34,5 34,5 0,0 34,5 Resultat, netto -4,4 0,0-0,3 0,3 0,0 Bemærk: Ud over de i tabellen anførte hovedkonti har SLV det budget- og regnskabsmæssige ansvar for driftsbevillingen på Denne hovedkonto anvendes udelukkende til kontering af lønudgifter til tjenestemænd, der er udlånt til Aalborg og Odense lufthavne. SLV afholder lønudgifterne, hvorefter disse refunderes af lufthavnene. Såvel indtægter som udgifter og dermed resultatet går således hvert år i nul. Hovedkonto indeholder virksomhedsområderne Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart (overvejende finansieret via gebyrer), ATM-regulering (overvejende finansieret via en route afgifter) samt SLVs udgifter til fællesfunktioner (generel ledelse, administration og hjælpefunktioner). Årets resultat på hovedkontoen udviser et overskud på 9,0 mio. kr. mod et budgetteret resultat, der går i nul. Resultatet er sammensat af et overskud på virksomhedsområdet ATM-regulering på 8,4 mio. kr. og et overskud på virksomhedsområdet Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart på 0,6 mio.kr. Disse overskud skal anvendes dels på TB 2005 til at afholde differencen mellem de kalkulatoriske poster vedr (i form af forrentning og afskrivning samt ikke-refusionsberettiget købsmoms) mellem TB 2004 og det endelige regnskab for 2004 og dels til dækning af et underskud fra 2002 vedrørende virksomhedsområdet ATM-regulering. De resultater, der herefter fremkommer, og som fremgår af bilag 1, indgår via N+2 ordninger i fastsættelsen af gebyrer og afgifter i Som det fremgår af bilag 1, udviser disse resultater overskud, der via N+2 ordninger videreføres til 2006 for både Gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart og ATM-regulering. Udgifterne på hovedkontoen er 24,4 mio. kr. højere end budgetteret. Denne afvigelse kan overvejende tilskrives et skift i regnskabsprincipperne vedrørende indtægterne i forbindelse med ATM-regulering i forhold til regnskabsprincipperne på tidspunktet for udarbejdelsen af FL Ved regnskabsføringen i 2004 har SLV modtaget såvel egne som DMIs indtægter fra EUROCONTROL. EUROCONTROL opkræver en route afgifterne på vegne af den danske stat, hvorefter SLV via interne statslige overførsler har videreført DMIs andel til DMI. Dette skift i regnskabsprincipper påvirker derfor både udgifts- og indtægtssiden af SLVs driftsregnskaber med 31,6 mio. kr. Væksten i udgifterne modvirkes til dels af, at en række IT-projekter og udgifter i forbindelse med driften af Luftfartshuset i højere grad end forventet på tidspunktet for udarbejdelsen af FL 2004 er blevet finansieret via opsparingen på Ligeledes er budgetterede udgifter til tjenestemænds rådighedsløn udgiftsført og hensat på regnskabet for 2003 og påvirker derfor ikke regnskabet for For så vidt angår indtægterne på hovedkontoen, budgetteres disse i finanslovssammenhæng således, at nettotallet bliver identisk med bevillingen fratrukket SLVs betalinger til statskassen af forretning og afskrivning, ikkefradragsberettiget købsmoms mv. De budgetterede indtægter følger således de budgetterede udgifter. Resultatet på hovedkonto , der indeholder virksomhedsområderne lufthavnsdrift og obligatorisk virksomhed, udviser et underskud på 0,3 mio. kr. Underskuddet kan tilskrives obligatorisk virksomhed, der udviser et resultat på -0,6 mio. kr. Underskuddet fremkommer som følge af, at SLV har valgt at gøre brug af hovedkontoens opsparing til at finansiere nødvendige investeringer på IT-området samt forhold i forbindelse med driften af Luftfartshuset. Udgifterne på hovedkontoen er 2,1 mio. kr. lavere end budgetteret. Dette er først og fremmest en 10

13 konsekvens af, at der i budgettet er afsat 2,7 mio. kr. til rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd. Denne post blev imidlertid udgiftsført og hensat på regnskabet for Dette forhold har endvidere betydning for indtægterne, idet rådighedslønnen ligeledes er budgetteret som en indtægt i form af forbrug af videreført opsparing på konto Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Nedenstående tabeller indeholder bevillingsafregning og opsparingsoversigt for de hovedkonti på finansloven, som SLV har det budget- og regnskabsmæssige ansvar for. Tabel 6. Bevillingsafregning for Statens Luftfartsvæsen Mio. kr. Bevilling (B+TB) Regnskab Årets overskud Disposition, overskud der bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2004 Statsvirksomhed ,2-4,8 9,0 0,0 6, ,5 34,8-0,3 0,0 7,2 Anlæg Indtægter 0,0 0, Udgifter 0,0 0,6-0,6 0,0-0, Indtægter 0,0 0, Udgifter 12,8 5,3 7,5 0,0 8,8 På hovedkonto er der foretaget en korrektion til primosaldiene på henholdsvis 0,6 mio. kr. i debet og på hovedkonto på 0,6 mio. kr. i kredit. Primokorrektionen vedrører en forkert fordeling af åbningsbalancen mellem de to hovedkonti ved udskillelsen af Flyvesikringstjenesten. Efter primokorrektionen er der ikke længere nogen saldo på hovedkonto , der således kan udgå. Årets resultat for hovedkonto , der indeholder anlægsbevillingen til de to statslufthavne, Bornholm og Vagar, udviser et overskud på 6,9 mio. kr. Overskuddet vedrører helt overvejende midler til etablering af et sikkerhedshegn på Vagar Lufthavn. Midlerne hertil, i alt 6,8 mio. kr., blev bevilliget ved Akt 23 8/ Projektet fortsætter i Tabel 7: Akkumuleret resultat for Statens Luftfartsvæsen Ultimo Ultimo Ultimo Årets Ultimo Mio. kr resultat 2004 Statsvirksomhed ,9-5,9-2,4 9,0 6, ,0 11,9 7,5-0,3 7,2 Anlæg ,0 0,0 0,0-0,6-0, ,9 4,4 1,3 7,5 8,8 På hovedkonto videreføres ultimo 2004 et akkumuleret overskud på 7,2 mio. kr., hvoraf 1,6 mio. kr. forventes at skulle anvendes som medfinansieringsbidrag til koncernrelaterede opgaver i Transport- og Energiministeriets departement i perioden 2005 til Udgiftsniveauet til obligatorisk virksomhed er opretholdt i perioden ved at forbruge 1,6 mio. kr. af den videreførte opsparing jf. FL Herudover forventer SLV i de kommende år at anvende 2,5 mio. kr. til diverse nødvendige IT-investeringer herunder bl.a. digital forvaltning. Af videreførselsbeløbet på 3,1 mio. kr. i relation til lufthavnsområdet forventer SLV i 2005 at udgiftsføre ca. 3,0 mio. kr. til rådighedsløn til de medarbejdere på Bornholms Lufthavn, der som følge af faldende bevillinger og trafik til lufthavnen er blevet afskediget ved den nødvendige omstillingsproces. SLV forventer endvidere på TB 2005 at overføre 0,9 mio. kr. fra den akkumulerede opsparing på hovedkonto vedrørende Vagar Lufthavn til hovedkonto til brug for nødvendige asfaltarbejder på Vagar Lufthavn. Den akkumulerede opsparing på hovedkonto forventes at blive anvendt til anlægs- og vedligeholdelsesarbejder på de to lufthavne, helt overvejende til opsætning af sikkerhedshegn på Vagar Lufthavn. 3.3 Gebyrordninger SLV oppebærer indtægter for gebyrordninger på områderne gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart, ATM-regulering samt drift af statslufthavnene. 11

14 Tabel 8: Resultater for tilsyn med civil luftfart Resultater i mio. kr. (udgiftsbaseret), løbende priser Tilsyn med civil luftfart -10,5-17,5-5,9-6,0 Tilsyn med civil luftfart -10,5-17,5-5,9-6,0 Gebyrordningen for området gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart består af flere gebyrgrupper. Det er ikke muligt, at opgøre resultaterne inden for de enkelte gebyrgrupper men kun på området som helhed, men det vil være tilfældet fra og med Tabel 9: Resultater for ATM-regulering Resultater i mio. kr. (udgiftsbaseret), løbende priser Lufttrafikmyndighed 3,4 0,5 2,3 10,8 Lufttrafikmyndighed 3,4 0,5 2,3 10,8 For gebyrordningen vedrørende ATM-regulering oppebærer SLV primært indtægter fra en route afgifterne til dækning af SLVs og DMIs andel af den samlede danske en route cost base. Herudover oppebærer SLV indtægter i forbindelse med salg af publikationer vedrørende luftfartsinformationstjeneste. Tabel 10: Resultater for statslufthavne Resultater i mio. kr. (udgiftsbaseret), Løbende priser Bornholms Lufthavn Passagertjeneste -8,0-8,3-7,6-8,1 Start og landingstjeneste -8,7-9,1-10,6-9,7 Kommercielle aktiviteter 1,0 1,0 1,0 0,7 Bornholms Lufthavn i alt -15,7-16,5-17,2-17,1 Vagar Lufthavn Passagertjeneste 0,6-0,1-0,3 1,4 Start og landingstjeneste -3,2-3,0-2,7-4,8 Kommercielle aktiviteter 0,8 0,7-0,1 0,7 Vagar Lufthavn i alt -1,9-2,4-3,0-2,6 For statslufthavnene oppebærer SLV indtægter, der primært opkræves via lufthavnsafgifter i forbindelse med levering af tjenesteydelser på statslufthavnene samt lejeindtægter (kommercielle aktiviteter). 3.4 Anlægsregnskab Anlægsbevillingen på består alene af en rådighedspulje, som anvendes til mindre anlægs- og vedligeholdelsesarbejder på lufthavnsområdet. I 2004 er hovedkontoen ved Akt 23 8/ forhøjet med 6,8 mio. kr. i forhold til den oprindelige bevilling, hvorefter den samlede anlægsbevilling på hovedkonto i 2004 udgjorde 12,8 mio. kr. De 6,8 mio. kr. skal anvendes til etablering af et sikkerhedshegn på Vagar Lufthavn. I 2004 er der foretaget anlægsinvesteringer for 5,9 mio. kr. Mindreforbruget i forhold til bevillingen vedrører helt overvejende bygningen af et sikkerhedshegn på Vagar Lufthavn. Etableringen af hegnet fortsættes og færdiggøres i Tabel 11: Afsluttede anlægsprojekter Tallene er opgjort ekskl. moms i mio. kr. Starttidspunkt Forventet afsluttet Faktisk afslutningstidspunkt Budgetteret totaludgift Totaludgift Sweeper, Bornholms Lufthavn ,3 1,4 Nødgenerator, Bornholms Lufthavn ,4 1,3 Ventilationsanlæg, Bornholms Lufthavn ,4 0,4 Opsætning af sikkerhedshegn, Bornholms Lufthavn ,3 0,3 Tegpap på terminal, Bornholms Lufthavn ,7 0,7 VW-transporter, Vagar Lufthavn ,3 0,2 Nyt tag på fragthal, Vagar lufthavn ,5 0,2 Alle de afsluttede anlægsprojekter er enten vedligeholdelse eller nødvendige udskiftninger af maskiner eller biler på lufthavnene. I forhold til de igangværende projekter ultimo 2003 har Bornholms Lufthavn i 2004 overtaget sweeperen og efterfølgende betalt hele anskaffelsesprisen. 12

15 Tabel 12: Igangværende anlægsprojekter Tallene er opgjort ekskl. moms i mio. kr. Starttidspunkt Forventet afsluttet Årets udgift Forventet totaludgift Garagebygning, Vagar Lufthavn ,7 2,2 Asfaltering, Vagar Lufthavn ,1 0,2 Ventilation og støjisolering, Vagar Lufthavn ,6 0,9 Dræn langs taxivej, Vagar Lufthavn ,3 0,4 Glasdøre og facader tårn, Vagar Lufthavn ,2 0,2 Indgangsparti, Vagar Lufthavn ,1 0,3 Sikkerhedshegn, Vagar lufthavn ,2 6,8 Alle igangværende projekter vedrører også vedligeholdelse af statslufthavnene. Garagebygningen på Vagar Lufthavn er endnu ikke færdiggjort. Det skyldes, at projektet er udvidet i forhold til den oprindelige plan. I forbindelse med sikkerhedshegnet på Vagar Lufthavn er der i 2004 foretaget forundersøgelser og projektet er klar til udbud som afholdes primo De øvrige igangværende projekter på Vagar Lufthavn forventes alle færdiggjort i Personale Tabel 13: Udvikling i antal årsværk Årsværk, Statens Luftfartsvæsen 186,0 175,3 156,4 147,7 Årsværk, Lufthavnsområdet 59,0 60,6 60,6 62,2 I alt 245,0 235,9 217,0 209,9 Bemærk: I 2001 blev Flyvesikringstjenesten udskilt fra SLV; formelt set fra 1. januar, men fysisk endeligt pr. 1. august. Tallene fra 2001 er ikke antal årsværk, men antal ansatte, som også angivet i Virksomhedsregnskab Årsværksforbruget i SLV har været faldende de seneste fire år. Det største fald er sket i 2003, hvor der fandt omfattende besparelser sted i SLV 10. Faldet i 2004 skyldes hovedsageligt perioder med ubesatte stillinger i Luftfartshuset. For 2005 budgetteres der med i alt 214,4 årsværk fordelt med 154,7 årsværk i myndigheds- og de fælles administrative funktioner placeret i Luftfartshuset og 59,7 årsværk på statslufthavnene. Af tabel 14 fremgår SLVs til- og afgang af personale i Tabel 14: Til- og afgang af personale Tilgang Afgang I opgørelsen er ikke medregnet årsværk, der vedrører de såkaldte eksterne kontrollanter. Eksterne kontrollanter benyttes i forbindelse med afholdelse af såvel teoretiske som praktiske pilotcertifikatprøver. Antallet af årsværk, der anvendes på eksterne kontrollanter, varierer år for år, men i 2002 var forbruget på 16,0 årsværk, i 2003 på 12,5 årsværk og i 2004 på 12,7 årsværk. Bemærk at antallet af årsværk ikke svarer til det faktiske antal timer, de aflønnes for, idet omregningsfaktoren fra lønudgift til årsværk er forholdsvis stor. 13

16 4. Påtegning Årsrapporten giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af virksomhedens økonomi og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2004 (regnskabsbekendtgørelsen). For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsen 39 opfyldt. 14

17 Bilag Bilag 1: Omkostningsbaseret afrapportering af SLVs virksomhedsområder Nedenstående tabel viser de regnskabsmæssige resultater for SLVs udadvendte virksomhedsområder: Løbende priser (1.000 kr.) Regnskab Regnskab Tilsyn med civil luftfart Udgifter heraf fordelte fællesudgifter Indtægter Over-/underskud Afskrivning og forrentning Kalkulatorisk moms Restultat før N+2 ordning Over-/underskud fra tidligere år Resultat Bevilling Endeligt resultat ATM-regulering Udgifter heraf interne overførsler til DMI heraf fordelte fællesudgifter Indtægter heraf DMI's andel Over-/underskud Kalkulatoriske poster Restultat før N+2 ordning Over-/underskud fra tidligere år Resultat Lufthavnsdrift Udgifter heraf fordelte fællesudgifter Indtægter Over-/underskud Bevilling Endeligt resultat Obligatorisk virksomhed Udgifter heraf fordelte fællesudgifter Indtægter 0 2 Over-/underskud Bevilling Endeligt resultat Bemærk: I ovenstående tabel er standardkonti 1570 og 1580 henført til indtægterne, mens de i driftsregnskabet i denne årsrapport i overensstemmelse med SCR er henført til udgifterne. Resultatet for fællesudgifter (generel ledelse, administration og hjælpefunktioner) er ikke medtaget i ovenstående tabel. Udgifterne hertil føres på og fordeles ved intern mellemregning ud til de udadrettede virksomhedsområder (posterne heraf fordelte fællesudgifter ). I forbindelse med ATM- regulering vil SLV fra 2004 og frem modtage SLVs og DMIs andel af de danske en route afgifter direkte fra EUROCONTROL. SLV viderefører via konti for interne statslige overførsler DMIs andel af indtægterne til DMI. Tabellen er for tilsyn med civil luftfart og ATM-regulering opstillet omkostningsbaseret, således at resultatet indeholder de fulde omkostninger, herunder ikke-fradragsberettiget købsmoms samt forrentning og afskrivning. Endvidere er medtaget resultaterne for de to virksomhedsområder for 2002, idet SLV i grundlaget for prisfastsættelsen i 2004 via N+2 ordninger indregner resultaterne fra Den i tabellen angivne bevilling for tilsyn med civil luftfart er jf. B+TB 2004 ikke bevillingen for 2004, men derimod identisk med den ekstraordinære bevilling for 2004, som blev tilført hovedkontoen i forbindelse med udskillelsen af Flyvesikringstjenesten i Akt.199, 7. maj Årsagen er forskydninger over år mellem opsparingen på og opsparingen over for brugerne via N+2 ordninger. 15

18 B+TB 2004 for hovedkontoen indeholder jf. hjemlen i anmærkningerne til på FL 2004 korrektioner på TB 2004 både vedr (afvigelse mellem kalkulatoriske poster vedr på TB 2003 og regnskabsresultatet for 2003) og 2004 (afvigelse mellem kalkulatoriske poster vedr på FL 2004 og forventningerne til de kalkulatoriske poster ved TB 2004). 16

19 Bilag 2: Faktablad Brugerfinansiering Fuld brugerfinansiering betyder, at brugerbetalingen dækker 100 pct. af de samlede omkostninger, hvilket vil sige alle driftsomkostninger og alle kalkulatoriske poster i form af forrentning og afskrivning af anlæg, ikke fradragsberettiget købsmoms samt poster, der betales ved bevillingsoverførsel. Gebyrområdet er i princippet fuldt brugerfinansieret ved tilsynsgebyrer. Dog indgår den ekstraordinære bevilling, SLV i 2001 fik i forbindelse med udskillelsen af Naviair. Bevillingen er fuld aftrappet i ATM-regulering er fuldt brugerfinansieret af en-route afgifter og salg af publikationer. Lufthavnsområdet er delvist brugerfinansieret ved lufthavnsafgifter og kommercielle indtægter. SLVs obligatoriske virksomhed er fuldt ud bevillingsfinansieret. N+2-ordning Årsresultatet i et år (N) på et brugerfinansieret område indregnes i prisberegningen for området 2 år efter (N+2). Afskrivning af anlæg Afskrivning på anlægsinvesteringer foretages efter saldometoden. Bygninger afskrives med 10 pct. svarende til en økonomisk levetid på 30 år. Bane, vej- og terrænanlæg, tekniske anlæg og øvrige anlæg afskrives med 20 pct. svarende til en økonomisk levetid på 15 år. Administrativt edb-udstyr, transportmateriel og inventar afskrives med 40 pct. svarende til en økonomisk levetid på 7 år. Der fortages restafskrivning, når et anlæg tages ud af drift eller er nedskrevet til 5 pct. af anskaffelsesværdien. Afskrivningsprincipperne vil blive korrigeret fra 2005 i forbindelse med overgang til omkostningsbaseret regnskab. Forrentning af anlæg Anlæg forrentes med den forrentningsfaktor Finansministeriet fastsætter for forrentning af anlægsaktiver. Selvstændig likviditet SLV er omfattet af ordning om selvstændig likviditet. Dette gælder dog ikke anlægsinvesteringer og aflønning af tjenestemænd på Aalborg og Odense Lufthavne. Moms SLV er momsregistreret og er omfattet af regler om delvis fradragsret. Ændring af regnskabsprincipper I forhold til regnskabsprincipperne i 2003 og forventningerne til regnskabsprincipperne på FL 2004-tidspunktet er der ved regnskabsføringen i 2004 ændret princip omkring indtægterne fra en route afgifterne på ATM-regulering. I 2003 modtog SLV sin andel af en route indtægterne fra Naviair, og SLV fik fuld dækning for samtlige omkostninger på området. Fra 2004 og frem modtager SLV indtægter i 12 rater fra EUROCONTROL, svarende til de budgetterede omkostninger hos SLV og DMI. SLVs og DMIs indtægter er dermed ikke afhængig af aktivitetsniveauet i det danske luftrum. SLV viderefører via kontiene for interne statslige overførsler DMIs andel af indtægterne til DMI, således at DMI får fuld omkostningsdækning i det enkelte år. SLV administrerer derfor en samlet N+2 ordning for SLV og DMI. Indholdet af N+2 ordningen er forskellen mellem de budgetterede omkostninger og de faktiske omkostninger i SLV og DMI. Særlige hensættelser SLV foretager hensættelser jf. Finansministeriets Bekendtgørelse nr af 13. december 2004 om statens regnskabsvæsen. Afskrivning af debitorer Der foretages afskrivning af fordringer i forbindelse med overgivelse af inkassosager til Den Centrale Inddrivelsesenhed, Told&Skat. Afskrivning af fordringer uden samtidig overgivelse kan forekomme, når kravet er af en sådan størrelse, at inddrivelse ikke står mål med omkostningerne ved inddrivelse, eller når kravet må anses for uerholdeligt af andre årsager f.eks. konkurs. Stempelmærker SLV udfærdiger stempelmærker i forbindelse med optagelse og omregistrering af fly på dansk register på baggrund af Lov nr. 382 af 2. juni 1999, Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. 17

20 Bilag 3: Grønt regnskab SLV er, med undtagelse af statslufthavnene, en typisk kontorvirksomhed, der primært belaster miljøet gennem energiforbrug og indkøb og forbrug af varer, der indgår i den daglige drift. Lokalemæssigt er SLV fordelt på fire steder; nemlig Luftfartshuset (Valby), Bornholms Lufthavn, Vagar Lufthavn på Færøerne samt et kontor i Billund Lufthavn. Data, der indgår i det grønne regnskab dækker SLVs egen virksomhed. Afledte virkninger af SLVs virksomhed, som forbrug af f.eks. flybrændstof og flystøj, er ikke omfattet af dette grønne regnskab. SLV har formuleret en overordnet indkøbspolitik, der i høj grad tager sigte på at vægte miljøhensyn. Generelt vurderes miljø-, energi-, og arbejdsmiljøforhold på linie med pris, kvalitet, service, osv. SLV følger den generelle miljøpolitik for den offentlige sektor, og bidrager således bedst muligt til at nedbringe miljøbelastningen, herunder energiforbruget. I nedenstående tabeller er ressourceforbruget for SLVs tre primære tjenestesteder opgjort. Luftfartshuset Fjernvarme (kwh pr. m 2 ) 85,0 97,0 82,8 84,5 76,1 El (kwh pr. m 2 ) 55,5 54,1 55,7 52,7 52,0 Vand (m 3 ) Papirindkøb (1.000 sider) Bornholms Lufthavn Olieforbrug (ltr. pr. m 2 ) 11,5 12,4 11,2 13,6 12,4 El (mwh) Vand (m 3 ) Ureaforbrug (ton) 3,2 34,1 19,0 20,0 6,2 De-icer bane (liter) De-icer fly (liter) Antændings og slukningsmidler ved brandøvelser (liter) Forbrug af sprøjtemidler (kg) ,0 0 0 Vagar Lufthavn Olieforbrug (liter pr. m2) 26,9 26,7 26,3 32,4 27,0 El (mwh) Ureaforbrug (ton) 44,0 24,0 41,0 76,0 42,0 De-icer bane (kg.) De-icer fly (liter) Antændings og slukningsmidler ved brandøvelser (liter) Forbrug af sprøjtemidler (liter) Tabellen viser en opgørelse af udviklingen i ressourceforbruget i perioden Nedgangen i elforbruget på Bornholms Lufthavn skyldes udskiftning af belysningsarmaturer i terminalen og en generel optimering af de tekniske anlæg. Mindreforbruget af De-icer på både Bornholms Lufthavn og Vagar Lufthavn skyldes begge steder en mild vinter. Forklaringen på det markant lavere tal for brug af antændings- og slukningsmidler ved brandøvelser på Vagar er den, at lufthavnen ikke har miljøgodkendelse på øvelsespladsen, og derfor i stedet foretager øvelser på brandskolen på Østerø. 18