ET TEATER I UDVIKLING

Transkript

1 ET TEATER I UDVIKLING 1

2 VISIONER UDDANNELSE Limfjordsteatret er livsnerven i Morsø Gymnasiums teater- og musiklinie. Det er samarbejdet med det professionelle teater, der sætter kød og blod på teorierne og skaber et unikt læringsrum for eleverne. Ved at placere de to institutioner under samme tag åbnes nye muligheder for innovation, hvor læringen virkelig kan bruges til noget. Kurt Sonne Thomsen, Rektor TEATER TEATER Idéen med at placere et professionelt teater i sammenhæng med 3 ungdomsuddannelser, Morsø Gymnasium Thy-Mors HF & VUC, Euc Nordvest, hvor 700 unge færdes hver dag, og hvor der udbydes en særlig linje for musik og teater, er et udtryk for at Limfjordsteatret ønsker at tage et kulturelt ansvar og være med til at udvikle de muligheder og ressourcer, der findes lokalt. Gitta Malling, Teaterleder UDDANNELSE STEDET UDDANNELSE STEDET For en forholdsvis lille kommune som Morsø er det vigtigt at samle de kulturelle tilbud på forholdsvis få adresser. Vi har i forvejen to meget velfungerende teatermiljøer: Limfjordsteatret og aktiviteterne omkring Morsø Gymnasium og Morsø Teater. Limfjordsteatret og den særlige teater- og musiklinje på gymnasiet vil kunne inspirere hinanden hver dag. Vi vil få et miljø med 700 unge og et professionelt teatermiljø, der kan være med til at skabe endnu mere udvikling på Mors. Kulturelle tilbud er desuden en vigtig faktor i forbindelse med bosætning. Lauge Larsen, Borgmester Limfjordsteatret har udviklet sig til at være en professionel og betydende kulturfaktor på Mors og ambassadør for Mors. Et stærkt og markant kulturliv er af den største betydning for virksomhedernes muligheder for at tiltrække den nødvendige uddannede arbejdskraft til øens virksomheder. Det er derfor af den største betydning at sådanne aktiviteter styrkes og udbygges. Det er imidlertid ikke bare teatrets forestillingsvirksomhed, der er af betydning for erhvervslivet på Mors. Teatret er desuden en spændende og udviklende samarbejdspartner for de enkelte virksomheder, som gør brug af teatrets mangesidige kompetencer i udviklingen af virksomhedernes strategier og produkter m.v. Morsø Erhvervsråd ser derfor hen til, at Limfjordsteatret får de faciliteter, der kan få denne kulturblomst til at folde sig ud i yderligere skønhed. Jesper Overgaard, Formand for Morsø Erhvervsråd, Adm. Direktør CEO TEATER Nykøbing Mors STEDET 2

3 INDHOLD LIMFJORDSTEATRET, ET TEATER I UDVIKLING BAGGRUND KOMMENDE PLACERING TEATERBYGNINGEN CRADLE TO CRADLE C2C BRUGERNE LANDSKABSPLANEN AFRUNDING AREALER

4 LIMFJORDSTEATRET, ET TEATER I UDVIKLING MORS OG TEATERKULTUREN Mors har et rigt kunst- og kulturliv, bl.a. en teaterkultur med nationale og internationale forbindelser, der rækker langt ud over øens naturlige afgrænsning. Der findes på Mors en ubrudt fødekæde indenfor teater/musikundervisning. Teaterskole for børn fra 8-13 år, ungdomsskolens teaterlinje for de årige og Teater og Musik- linjen på Morsø Gymnasium, hvor omkring 20 elever pr. år tilflytter fra andre områder for at følge gymnasiets teater- og musiklinje. Derudover findes der et 2-årigt undervisningsforløb: Teatertalent Nord, med professionelle skuespillere, scenefolk og musikere fra ikke mindre end tre teatre. På denne måde er der i de unges dagligdag et godt udgangspunkt for en rugekasse for nye unge talenter. Derved opfylder Limfjordsteatret en af målsætningerne i egnsteateraftalen, der påpeger, at teatret ser det som en særlig opgave at skabe teaterinteresse blandt børn og unge gennem deres aktive deltagelse i teateraktiviteter og som brugere af teatret. DET NYE FOLKELIGE TEATER Limfjordsteatret er det nye folkelige teater teater med en vigtig fortælling, teater der rører os, får os til at grine ikke mindst af os selv. Det er teater med dybde og bredde. Et teater der finder sin inspiration og sine samarbejdspartnere i hele Europa. Det nye folkelige teater eksperimenterer med publikumsinddragelse, åbne scenografier samt opsætninger på utraditionelle steder. Det stiller krav til det hus, der skal være rammen. De lukkede og de åbne rum i et traditionelt teater skal her tænkes anderledes. Huset skal afspejle teatrets vision om, at publikum kan komme tæt på hele produktionen af en forestilling, overvære åbne prøver og følge med i opbygning af scenografi og kostumer. En teateroplevelse på Mors skal være langt mere end selve forestillingen. TEATER LIMFJORDSTEATRET ET TEATER I UDVIKLING Limfjordsteatret producerer børne-, ungdoms- og voksenforestillinger af høj kvalitet, organiserer gæstespil fra andre teatre fra ind- og udland, tilrettelægger festivaler og indgår i en lang række samarbejdsprojekter med bl.a. uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv der, hvor teatret kan bidrage til udvikling. Teatrets egenproduktioner spilles stationært for publikum lokalt i Thy, på Mors og i Skive kommune, og tager derefter på turné i hele landet. Forestillingerne spilles oftest i flere sæsoner. CASA DA MUSICA, PORTO OPSÆTNING PÅ UTRADITIONELLE STEDER 4

5 BAGGRUND OM LIMFJORDSTEATRET Limfjordsteatret er et lokalt, producerende egnsteater. En selvejende institution, der blev grundlagt i Teatret opstod ved et lokalt initiativ og ønske om at få et professionelt teater på Mors. Viborg Amt gik med på idéen ud fra en vision om at få teater ud i enhver flække i amtet et professionelt forsamlingshusteater. Netop denne idé er Limfjordsteatret kendt og respekteret for i hele landet. Den lokale opbakning blandt politikere og befolkning er stadig kendetegnende for teatret. TEATRETS PRODUKTION Egnsteatret producerer som sin primære virksomhed 2-3 nye forestillinger om året og har samtidig 2-3 genopførelser eller videreførelser af forestillinger, der turnerer i hele landet samt i udlandet. Tallene omfatter både voksenforestillinger og børne- og ungdomsforestillinger. Udover de 9 fastansatte på teatret, er der mellem personer beskæftiget i længere eller kortere perioder. ET TEATER I EUROPA Limfjordsteatret ser sig selv som et europæisk teater. Teatrets egenproduktioner er ofte ordløse og tager udgangspunkt i en global kulturforståelse. Teatrets samarbejdspartnere er ofte internationale, ligesom mere end halvdelen af de gæstespil, der vises på teatret. SAMARBEJDET MED ANDRE REGIONALE TEATRE. For Limfjordsteatret er det afgørende at samarbejde med andre teatre. Med den eksisterende sal står teatret ofte uden for samarbejdsaftaler om turnerende forestillinger, da salen ikke lever op til de pågældende teatres scenekrav. Dette er et stigende problem, der kan bremse teatrets muligheder for at blive anerkendt som regionsteater i fremtiden. For at kunne tilbyde de bedste forestillinger fra ind- og udland må man kunne opfylde de scenekrav, der stilles for at indgå i samarbejde om turnéplaner med andre teatre. TEATRETS NUVÆRENDE PLACERING Limfjordsteatret ejer selv sin bygning, der ligger på en grund lejet af Morsø Kommune. Bygningen er en tidligere gymnastiksals og faglokalebygning beliggende i skolegården til den kommunale folkeskole MC Holms Skole. Efterfølgende til- og sammenbygninger på skolen har resulteret i at Limfjordsteatret er blevet yderligere isoleret inde i skolegården, og såvel synlighed som adgangsforhold til teatret er derfor meget ringe. Bygningen gennemgik i 1995 en omfattende ombygning til teaterbrug og blev hensigtsmæssigt indrettet til teatrets daværende aktivitetsniveau. Bygningen rummer: Stueetage: foyer med bar og toiletter samt teatersal. 1 sal: køkken og opholdsrum for personalet, administration og chefkontor /mødelokale. 2 sal: teknikkontor, værksted, malerum, systue, skuespillergarderobe, prøvesal, samt rum til opbevaring af kostumer og rekvisitter. Teatret ejer desuden en større villa til brug for indkvartering af tilrejsende kunstnere og lejer/låner derudover i alt 100 m2 depotplads til kulisser og sceneudstyr. De nuværende bygninger kan slet ikke rumme teatrets aktiviteter. Indretningen og placeringen af de forskellige funktioner medfører meget fysisk og tungt arbejde og mange tunge og skæve løft. Talentudviklingsuddannelse og dramaskole må planlægges uden for de perioder, hvor prøvesalen er i brug til teatrets egen produktion. Det betyder desværre, at nogle projektforløb er vanskelige at gennemføre tilfredsstillende. At teatret i dag omfatter 9 fastansatte betyder, at al plads bliver udnyttet til det maksimale på de i alt 45 m2, som indeholder kontor, administration, mødelokale, køkken og frokoststue. LIMFJORDSTEATRETS NUVÆRENDE BYGNING NUVÆRENDE PRØVESAL NUVÆRENDE SAL 5

6 BAGGRUND MORSØ GYMNASIUM, THY-MORS HF & VUC, EUC NORDVEST, MORSØ TEA- TER OG LIMFJORDSTEATRET Uddannelsesinstitutionerne og Morsø Teater er beliggende på Limfjordsvej, én af indfaldsvejene til Nykøbing. Bygningskomplekset der i dag rummer ikke mindre end tre uddannelsesinstitutioner samt en teatersal, er tegnet af Friis og Moltke og opført efter lokalt initiativ i årene Et par år forinden havde Friis og Moltke vundet og tegnet Morsø Kommunes markante og fint afbalancerede administrationsbygning sammen med landskabsarkitekt Svend Hansen, der også har stået for gymnasiets fine gårdhave. Friis og Moltkes byggeri rummer en snært af 70 ernes strukturalisme med uendelige udvidelsesmuligheder langs bygningens interne kommunikationsog trafikåre den dobbelthøje vandrehal. En struktur som har bevist sin tilpasningsduelighed i forhold til de store udvidelser, der er foretaget siden ibrugtagningen af bygningerne i 80 erne. Et så omfattende byggeri mangler et klassisk hierarki som f.eks. et sted, der signalerer daglig hovedindgang til skolerne. Gymnasiets fine nye runde science-center, der leder tankerne hen på astronomiens historiske bygninger og anlæg, er det første brud med strukturalismen i bygningskomplekset. LIMFJORDSTEATRET SOM LIVSNERVE Limfjordsteatret er livsnerven i Morsø Gymnasiums teater- og musiklinje. Det er samarbejdet med det professionelle teater, der sætter kød og blod på teorierne og skaber et unikt læringsrum for eleverne. Ved at placere de to institutioner under samme tag åbnes nye muligheder for innovation, hvor læringen virkelig kan bruges til noget. Morsø Gymnasium har en bredt funderet interesse i et styrket samarbejde med Limfjordsteatret. Gymnasiet har som indsatsområde at styrke elevernes innovative og entreprenante kompetencer. Skolen arbejder således med disse mål i forskellige sammenhænge, og er blandt andet engageret i et projekt under Region Nordjyllands uddannelsespulje, hvor lærerne klædes på til at arbejde med innovation og talentudvikling. Der arbejdes med innovative processer, hvor elevernes kompetence som idéudviklere trænes, og hvor samarbejdet med eksterne professionelle personer spiller en vigtig rolle i opgaveløsningen. I arbejdet fokuseres på KIE-modellen samt en kreativ platform udviklet af Aalborg Universitet. Limfjordsteatrets tilstedeværelse i bygningen vil styrke det kreative miljø og understøtte skolens målsætning om, at alle elever skal arbejde med kreativitet og innovation. Gymnasiet ønsker at styrke formidlingen indenfor de naturvidenskabelige fag, og har i flere sammenhænge arbejdet med naturvidenskabeligt teater som pædagogisk proces samt profilering af fagene. Fysikelever har flere gange optrådt med naturvidenskabeligt teater på en årlig energimesse, ligesom kreative formidlingsformer afprøves i undervisningen. Limfjordsteatret kan medvirke til, at denne praksis integreres som en naturlig del af gymnasiets arbejdsmetode. Morsø Gymnasium ønsker på samme måde at styrke den sproglige fagrække og kan i den sammenhæng se store fordele ved et udbygget samarbejde med Limfjordsteatret. Som vært for mange udenlandske forestillinger har Limfjordsteatret ofte skuespillere og musikere i huset, der i kraft af deres baggrund og sprog er interessante at inddrage i undervisningen. HOVEDINDGANG GÅRDRUM Teater- og musiklinjen tiltrækker elever fra andre dele af landet og medvirker til at fastholde og sikre gymnasiets elevgrundlag. Et tæt samarbejde med et producerende teater vil gøre teater- og musiklinjen yderligere attraktiv, hvilket vil styrke gymnasiet og dermed de unges uddannelsesmuligheder på Mors. Kurt Sonne, Rektor, Morsø Gymnasium GANGFORLØB 6

7 BAGGRUND MORSØ TEATER Morsø Teater er ejet og drives af Morsø Kommune. Morsø Teater blev bygget i 1980 og fremstår stadig som et smukt, moderne og funktionelt teaterrum, der såvel teknisk som bygningsmæssigt fremstår tidssvarende. Der er løbende foretaget tekniske forbedringer og der er foretaget investeringer i lyd- og videoudstyr, dæmpersystem og lysstyring i samarbejde med Morsø Gymnasium. Teatret kan lejes til arrangementer af forskellig art. I 2009 er prisen kr. Morsø Teater bruges bl.a. af Morsø Teaterkreds både til afviklingen af teaterrepertoire og musikarrangementer. Endvidere er der etableret trappelift således at gangbesværede kan komme ned i sceneniveau. Der afholdes professionelle arrangementer pr. sæson med teater, ballet, opera, rytmiske koncerter, foredrag, konferencer m.v. Desuden kan teatret anvendes af ungdomsuddannelserne til fællestimearrangementer, etc. Teatret anvendes endvidere af gymnasiets teater/musiklinje til undervisning og forestillinger/koncerter. Morsø Teaterkreds er en af provinsens mest aktive og succesrige teaterkredse. Teaterkredsen udbyder hvert år et stort og varieret repertoire af teater, der spænder fra det populære og traditionelle til det mere eksperimenterende og udfordrende. Der udbydes endvidere familie- og børneteaterforestillinger, ligesom teaterkredsen udbyder egentlige koncerter. Teaterkredsen organiserer også teaterforestillinger for eleverne i kommunens skoler. De større teaterforestillinger gennemføres i Morsø Teater, medens andre aktiviteter placeres på Musikværket og Limfjordsteatret samt i kirker og på skoler. Morsø Kommune yder et tilskud til teaterkredsen i 2008 på kr. til gruppeteaterforestillinger og kr. til musikaktiviteter. Endvidere modtager teaterkredsen kr. til indkøb af børneteater på øens skoler. Heraf refunderer staten 50 %. Fra 2010 bortfalder amtets ikke-lovbundne tilskud til Morsø Teaterkreds. Beløbet er hidtil blevet øremærket som tilskud til Teaterkredsen. Fra 2010 kommer beløbet som bloktilskud til Morsø Kommune og søges videreført som kommunalt tilskud. Ejendommen på limfjordvej 95 er ved kommunalreformen i 2007 opdelt i ejerlejligheder, hvoraf Morsø Kommune ejer og driver Morsø teater. Teatersalen er opbygget i en kraftigt stigende amfiteatralsk konstruktion, hvor der er god udsigt fra alle pladser. Der er 444 publikumspladser og gode akustiske og visuelle forhold i hele teatret. Morsø Teater har gode tilkørselsforhold (scene- port) og scenefaciliteter, der dækker alle behov til shows, teater, ballet, musicals, koncerter, foredrag, konferencer m.v. bl.a. 30 scenetræk og 3 salstræk samt soffitter, ben og bagtæpper. Teatret har Nordvestjyllands bedste og mest professionelle sceneforhold med mere end 200 m2 sceneareal. Teatrets Teknik er opdateret inden for de seneste år og kan uden vanskeligheder integreres med de tilrejsende teatres egen teknik, som de således næsten altid foretrækker at anvende. Der er 36 garderobepladser, skuespillerfoyer med køkkenfaciliteter samt vaske- maskine og tørretumbler. Parkeringsforholdene er gode mere end 300 gratis pladser uden for døren. TEATERSALEN FORAREAL TIL SALEN 7

8 KOMMENDE PLACERING N Morsø Gymnasium, Thy-Mors HF & VUC, EUC Nordvest Morsø Teater Ny bygning Cykelparkering N Bilparkering ADDERING AF NY FUNKTION DET NYE LIMFJORDSTEATER Limfjordsteatret ønsker at tage et kulturelt ansvar og være med til at udvikle de muligheder og ressourcer, der findes lokalt. Dette kan styrkes ved at placere Limfjordsteatret i sammenhæng med tre Ungdomsuddannelser: Morsø Gymnasium, Thy-Mors HF & VUC og EUC Nordvest, hvor 700 unge færdes hver dag, og hvor der udbydes en særlig linje for musik og teater. Samtidig vil den nye placering muliggøre nye synergier imellem Morsø Teater og Limfjordsteatret og et egentligt samarbejde om f.eks. drift. Området vil herefter pulsere af teaterliv, og være et sted hvor hele Mors mødes for at opleve og deltage i klassiske, nytænkende og visionære forestillinger. Et sted hvor der altid sker noget for børn, unge, voksne og ældre. For professionelle og amatører. Et sted og et teater i udvikling! Morsø Gymnasium, Thy-Mors HF & VUC, EUC Nordvest Ny bygning Morsø Teater Cykelparkering N Bilparkering FORBINDELSE TIL DET GRØNNE DEN NYE MULTIFUNKTIONELLE TEATERBYGNING Med Limfjordsteatrets tilbygning til det eksisterende bygningskompleks ønsker vi både at spille sammen med og at udfordre det eksisterende bygningsanlæg. Placeringen af den nye teaterbygning er inspireret af strukturalismetanken som et yderligere volumen, der placeres i forbindelse med vandrehallen og udformet som et samlende fixpunkt for alle bygninger på stedet. Den nye teaterbygning tænkes at rumme ejendommens fælles foyer og hovedindgang, der fungerer som et synligt fysisk og pragmatisk centrum for det samarbejde, der skal blomstre imellem Limfjordsteatret, de tre uddannelsesinstitutioner og Morsø Teater. Samtidig kiler den nye teaterbygning sig ind mellem det eksisterende studiemiljø og det eksisterende teatermiljø og bliver en oplagt formidler og spydspids for et fortsat levende og vitalt teatermiljø på Mors. Morsø Gymnasium, Thy-Mors HF & VUC, EUC Nordvest Morsø Teater Ny bygning NY FOYER / PUBLIKUMSAREAL / VENTEZONE Limfjordsteatrets nye teaterbygning skaber et nyt centrum for det samlede bygningskompleks, uden at Friis og Moltkes arkitektur lider overlast eller bliver skjult. Skolerne består især fra ankomstsiden af store tunge og forholdsvis lukkede teglvolumener. Her er ingen sentimentalitet og godt det samme anlægget er, set fra indgangssiden, et stærkt og markant akitektonisk udsagn! Cykelparkering Bilparkering 8

9 KOMMENDE PLACERING PLACERING Udover de kulturelle og undervisningsmæssige visioner og synergier, som den nye teaterbygning afstedkommer, vil tilføjelsen af Limfjordsteatret samtidig være en fysisk manifestation med den ny fælles foyer/hovedindgang til skolerne samt Morsø Teater og Limfjordsteatret. Vi går ind ad samme dør, fordi vi vil samarbejdet. Dette udsagn er det idémæssige fundament for det fysiske forslag. Placeringen af den nye teaterbygning er valgt for at understrege, at man både tilføjer nyt og samtidig tilfører symbolsk merværdi for alle på stedet. Morsø Gymnasium, Thy-Mors HF & VUC, EUC Nordvest Det eksisterende anlæg og bygningsstrukturen er udlagt omkring en åben gård, et åbent græsareal med modulært placerede frugttræer tegnet af landskabsarkitekt Svend Hansen. Gården er bebygget til tre sider, men har en helt åben side imod sydvest. Gården flankeres af de to store teglvolumener, der rummer henholdsvis Morsø Teater samt den store idrætshal. Begge volumener er forholdsvist lukkede på grund af funktionerne i bygningerne. Skolens vandrehal med opholdsarealer ud imod facaden og den åbne gårdhave bruges bl.a. som skolernes kantineområde. Terrassen uden for kantinen vender mod sydvest og er et populært opholdsareal i sommerhalvåret. Det resterende gårdrum græsarealet med frugtlunden synes umiddelbart mindre benyttet. Ved at placere den nye teaterbygning som den fjerde side i gårdrummet lukkes hullet mod sydvest og der opstår et mere vindbeskyttet miljø i gården bag bygningen. Gårdrummet kan samtidigt inddrages som et attraktivt udeophold før, under og efter teaterforestillinger og man kan forestille sig at teatersalen åbnes op, så der kan spilles teater inde i salen med publikum udendørs eller modsat med publikum i salen og scenen under de blomstrende frugttræer i gårdhaven. På den måde spiller den nye teaterbygning positivt ind på den funktion som gårdhaven har i dag, og nye anvendelsesmuligheder viser sig. Gården bliver det moderne teaters levende og skiftende bagtæppe, et lysende hul i the Black Box et ude-/inde rum med helt nye teaterkulturelle muligheder. Ole Rømers Vej Solsortevej Morsø Teater Cykelparkering Solsortevej Bilparkering 9 SITUATIONSPLAN 1:1000

10 TEATERBYGNINGEN N Forbindelse til Dueholmskolen Morsø Gymnasium, Thy-Mors HF & VUC, EUC Nordvest Ny bygning Cykelparkering N Bilparkering CYKLER OG KNALLERTER HOVEDANKOMST, FOYER Teateroplevelsen starter allerede ved ankomsten. Foyeren i den nye bygning er ikke kun et nødvendigt rum, hvor publikum kan vente indtil dørene til salen går op, men samtidigt et multirum for hele stedet. Et rum, der er et besøg værd i sig selv, og et rum der synliggør teatrets vision om at udvikle teateroplevelsen samt publikums møde med teatret. Det nye hovedankomststed til skolerne og til teatrene er et multirum, der skal rumme mange funktioner. Dels det helt pragmatiske vindfang og entré som 700 elever vil gå igennem morgen og eftermiddag. Dels er det et lyst, grønt, venligt, samt inspirerende vente- og lektierum efter skoletid, når eleverne venter på de lokale busser, der skal køre dem hjem her fungerer foyeren som en lokal café. Morsø Gymnasium, Thy-Mors HF & VUC, EUC Nordvest Ny bygning BILER OG BUSSER I løbet af dagen bruges rummet af Limfjordsteatrets medarbejdere og gæster. Salen kan åbnes mod foyeren og tilbyde åbne prøver. Foyeren er stedet, hvor pausen imellem prøverne kan foregå, hvor der afholdes korte interne møder, og hvor der kan indtages en sandwich eller en salat fra cafékøkkenet inden aften, hvor rummet igen skifter funktion og forvandles til en teaterfoyer med billetsalg, garderobe, café, bar og forventningsfulde gæster. Cykelparkering Morsø Gymnasium, Thy-Mors HF & VUC, EUC Nordvest N Bilparkering GÅENDE TRAFIK Denne foyer-funktion skal bruges af begge teatre både Limfjordsteatret og Morsø Teater. Morsø Teater har i høj grad brug for en mere imødekommende og åben foyer end det opholdet i vandrehallen i dag tilbyder. Vi forestiller os at store skydedøre rulles til side i sommerhalvåret, så gårdhaven og ankomstpladsen aktivt kan indgå i foyeren. Det betyder, at man på gode sommerdage og sommeraftener kan udvide foyerens areal til begge sider. Man kan trække ud i det beskyttede gårdrum før og imellem forestillingerne, og samtidig give det indre rum en udendørs rumkarakter. Under teaterfestivaler, hvor alle scener er i gang måske på én gang vil foyeren for alvor komme til sin ret. Fornemmelsen af samhørighed imellem den nye bygning og det eksisterende kompleks vil inspirere det omgivende studiemiljø positivt. Ny bygning Cykelparkering Bilparkering 10

11 TEATERBYGNINGEN EFTER SKOLETID 11

12 TEATERBYGNINGEN BLACK BOX TEATER Limfjordsteatrets scenerum etableres som såkaldt Black Box teater. Et Black Box teater er et teater med et meget enkelt rum, i et usminket design, der gør selve salen til et yderst fleksibelt rum. Disse teatre begyndte at opstå i 1960 erne. I dag kan Black Box teatre findes over hele verden, og rumme forestillingstyper fra meget eksperimenterende teater til Shakespeareforestillinger. Som navnet antyder, er et Black Box teater designet lidt ligesom en kasse. Som Black antyder, er salen typisk malet sort, fordi sort er en neutral farve, som ikke kolliderer med kostumer, sæt og belysning. I Black Box teatret er gulvet fladt og åbent, så man kan arrangere siddepladser som man ønsker. Derudover er mange Black Box teatre designet til at rumme platforme til at skabe en hævet scene, hvis det ønskes. I loftet etableres en såkaldt Rig der kan køre automatisk op og ned hvori belysning, gardiner mm. ophænges. Ideen med en Black Box er, at man i højere grad kan indrette forestillingerne, som man ønsker det. Andre teaterrum kan ændres, men deres grundlæggende karakter forbliver den samme. Et Black Box teater er i stand til at rumme endeløse nye konfigurationer, som kan være særligt værdifulde ved eksperimentelle forestillinger, hvor der er behov for usædvanlige arrangementer af siddepladser og scene. Disse rum er billige at konstruere, og nogle teatre har et Black Box teater i tillæg til et større teater, så de kan have to produktioner på én gang. Mange skoler har også et Black Box teater som de kan bruge til forskellige arrangementer. Det klassiske Black Box teater giver en meget intim fornemmelse. Dette appellerer til mange mennesker, især skuespillere, der laver forestillinger, hvor der ønskes en tættere forbindelse med publikum. LIMFJORDSTEATRETS BLACK BOX Limfjordsteatret ønsker at opføre et nyt modulært Black Box teater, der i højere grad end det eksisterende teaterrum lever op til vor tids krav om sceniske muligheder i samspil med nye teknologier. Teatrets ambition er at videreudvikle Limfjordsteatrets scenekunstneriske miljø med mulighederne for en øget inklusion af publikum på en sådan måde, at publikum i højere grad gøres til mulige, medbestemmende medskabere i et kunstnerisk miljø, hvor spillere og publikum kan være særlig lydhøre over for hinanden og et anderledes teater kan opstå. På Europas teatre er der i dag stort fokus på det, som man kalder audience development begrebet dækker over inklusionen af publikum, både før, under og efter forestillingen. En tendens, som Limfjordsteatret ønsker at skabe en kvalitativ ramme for herhjemme. Limfjordsteatret vil i dialog med sit publikum. Teatret skal være synligt. Teatret vil med Black Box åbne op og gå nye veje, tilsvarende vores digitale samtid. På den måde kan teatret synliggøre og forsvare sine værdier. Sin eksistensberettigelse. Gårdrum Eksisterende gymnasium Akustikken er typisk designet til at være så god at scenen kan placeres lige der, hvor man ønsker den. Også de tekniske installationer: riggen, nettet, catwalk eller bjælker er yderst fleksible, for at opfylde behovene hos teatrets brugere. Typisk er der så også fleksible siddepladser. Black Box teatret er et teaterrum for uafhængig, samtidsorienteret scenekunst! STUEPLAN Adgang til gymnasium 12

13 TEATERBYGNINGEN Prøvesal Vareindlevering Indgang til værksted Sal Multisal Ungerummet Køkken / Bar Mulighed for at åbne op til ungerummet STUEPLAN 13

14 TEATERBYGNINGEN TEATERBYGNINGEN, SALENE Limfjordsteatrets bygning er tænkt som et box-i-box princip. Her er de tre sale; store sal, prøvesal samt ungerummet/multirummet tænkt som én boks af sale under et stort tag. Under det store tag rummes samtidig øvrige funktioner, der alle, på den ene eller anden måde betjener salene, og placerer sig i forhold til disse. Det er tanken, at de store enheder salene både skal kunne fungere sammen som én boks, og hver for sig som bokse i bokse. Denne ambition løses med box-i-box princippet, da de to betydende sale kan ligge tæt op ad hinanden, være separate, men også kan slås sammen og fornemmes som en stor enhed. Dette giver en stor kunstnerisk og logistisk frihed, der giver mulighed for anderledes opsætninger eller anderledes prøveforløb. Den centrale placering af salene giver skuespillerne mulighed for at entrere scenerummet fra de samme tre sider i virkeligheden fire hvis scenen i visse situationer entreres ude fra gårdhaven. Samtidig etablerer en gangfunktion pause imellem to bokse og skaber det nødvendige mellemrum imellem de betjente og de betjenende rum. Mellemrummet har også her en meget praktisk funktion som korridor for alt, lige fra kulisser, catering, gæster, skoleelever og som sagt skuespillerne på vej til scenen. Salenes ikke-rektangulære geometri er med til at forbedre deres akustik. Parallelle vægge i teater- og koncertsale kan skabe flutter-ekko. Dette forhindres af salens skrå væg mod gårdhaven. På samme måde som foyeren tænkes integreret i gårdhaven, tænkes salen også at få et liv i forbindelse med gårdhavemiljøet. Store etagehøje skydeporte skal kunne åbne hele salens side op mod gårdhaven, så skuespillet enten kan foregå inde i boxen med publikum udendørs som et kæmpe dukketeater eller så skuespillerne optræder under havens blomstrende frugttræer med publikum under taget mulighederne er mange. Salene bliver betjent af mange forskellige funktioner i løbet af en forestillings tilblivelse, afspejlet i teaterbygningens hovedanslag i planlægningen af bygningen hvor salene frembringes som det areal, der bliver til overs, når de betjenende rum er strategisk placeret. Dette styrker det funktionelle og logistiske greb og giver salene en optimal placering og betjening. Salene er på tre sider flankeret af betjenende funktioner: depot, værksted, systue og malerum, kostumelager, lydstudie, skuespillergarderober, toiletter, foyer, m.v. Eksisterende gymnasium 1. SALSPLAN Adgang til gymnasium 14

15 TEATERBYGNINGEN Malerum / kostumelager Konference Kig fra lydstudie til salen Teaterleder Lydstudie Te-køkken Frokoststue Adminiatration Udsigt fra administration 1. SALSPLAN 15

16 TEATERBYGNINGEN Bygningens to store sale Salen og Prøvesalen er tænkt ud fra Black Box teatret nøgne rum, med det flade gulv og de mange muligheder. De to sale kan bruges hver for sig, på samme tid, eller slået sammen som et stort teaterrum. Sammenhængen og åbningen mod grønnegården giver mulighed for at forestillingen eller publikum eller begge dele rykker udenfor. Almindelig opbygning Scene i midten og tribuner på begge sider. Opstilling med tribune og hævet scene i prøvesalen Salen åbnes ud til gårdrummet og der kan spilles teater både inde og ude Cafeteater med forskellige bordopsætninger Der kan afholdes koncerter 16

17 TEATERBYGNINGEN, salene TEATER I GRØNNERUMMET 17

18 TEATERBYGNINGEN UNGERUMMET, MULTISALEN OG SAMARBEJDET MED DE UNGE Det er vigtigt for teatret, at de unge inddrages som samarbejdspartnere. Derfor skal der på det nye Limfjordsteater etableres et ungerum, et rum hvor de unge selv sætter dagsordenen. Med unge tænkes i denne sammenhæng aldersgruppen år. Det kan være unge fra hele regionen, men især de 700 elever på stedet. Samspillet med uddannelsesinstitutionerne på Limfjordsvej er væsentligt for teatrets fremtid. Limfjordsteatret skal være en del af deres hverdag. Et mødested i skoletiden og i fritiden. Et mødested for indtryk og udtryk fra verden og kulturen. Et ungerum giver mulighed for at der kan arrangeres koncerter, forestillinger og stand-up comedy med de unge som arrangører. Teatret vil bidrage økonomisk og tilbyde læring i projektstyring og markedsføring i forbindelse med afholdelse af arrangementer/projekter. Projekter som også kan indgå i deres uddannelsesforløb. Teatret har allerede nu tilknyttet unge til at vælge og indkøbe gæsteforestillinger til deres egen målgruppe. De Unges syn på og holdning til scenekunst er inspirerende og en vigtig ressource for teatret. Det er desuden de unges ønske at få mulighed for at indgå i nogle af produktionerne af forestillinger med scenografi, kostumer og meget andet. Ungerummet og multisalen er to multianvendelige rum, der ligger i stueplan med mulighed for direkte forbindelse til foyeren og med mulighed for interaktion med pladsen udenfor. Ungerummet og Multisalen kan, lige som storesalen og prøvesalen fungere separat eller som et stort sammenhængende rum. Og på samme måde som teatersalen kan åbne op mod frugthaven, kan unge- og multisalen skyde facaden til side og inddrage forpladsens mere urbane miljø i en evt. forestilling eller aktivitet. Det giver mulighed for god kontakt til den daglige trafik af unge til og fra uddannelsesinstitutionerne, og de unge udøvende kan bogstaveligt talt slå dørene op og invitere indenfor. Derudover skal Ungerum og Multisalen udgøre de primære undervisningsrum for gymnasiets teater- og musiklinjes teateraktiviteter for de øvrige ungdomsuddannelser på stedet. FORSKELLIGE AKTIVITETER Multirum MULIGHED FOR AT ÅBNE MED FOLDEDØR Ungerum Mulighed for at åbne ungerummet op så det hænger sammen med multirummet MULTIRUM MED FORSKELLIGE FUNKTIONER 18

19 TEATERBYGNINGEN ADMINISTRATIONEN Administrationen og dermed stedets daglige drift og ledelse er placeret i midten af teaterbygningen, men på bygningens 1. sal, da stueplan i bygningen er tilegnet publikum, teaterscenen samt de funktioner, der støtter disse aktiviteter. En trappe i forbindelse med indgangen og foyeren fører op til administrationen og giver et let og uhindret flow vertikalt i huset. Administrationsetagen rummer kontorer, mødelokale, et mindre the-køkken, diverse personalerum samt et mindre multirum med en amfiteatralsk opbygning til brug ved mindre konferencer, læseprøver eller andre aktiviteter. DE ØVRIGE BETJENENDE RUM De øvrige rum omkring salene er alle rum, der støtter produktionen og forestillingerne. Store og høje depot- og værkstedsrum, ligger begge mod salene og ud imod facaden med store skydeporte og gode tilkørselsmuligheder for af- og pålæsning af materiel til brug i forestillingerne. Der etableres vareelevator mellem værksted og malesal. På 1. salen mod den ene endevæg i salen placeres et lydstudie. Herfra kan lydog lysteknikere styre forestillingens tekniske udstyr. Skuespillergarderoberne placeres ud imod den lange korridor, der giver de optrædende mulighed for at entrere scenen fra forskellige indgange alt efter teaterstykkets karakter. FORSKELLIGE ARANGEMENTER FOYER / VENTEZONE Konferencerum CAFEMILJØ 19

20 CRADLE TO CRADLE C2C CRADLE TO CRADLE VUGGE TIL VUGGE Cradle to cradle (C2C) er filosofien om at handle rigtigt i forhold til de omgivelser og det miljø, vi uvægerligt påvirker med vores aktiviteter og blotte tilstedeværelse. Filosofien går ikke kun ud på at bygge så bæredygtigt som muligt. Det at materialer lever i cyklusser fra vugge igennem forædlingen og tilbage til vugge og en ny start, eller til et komposterbar endeligt er dele af filosofien, men C2C vil gerne mere. C2C vil tilføre merværdi igennem de handlinger og de produkter, vi producerer, hvor produkter og affald betragtes som næringsstoffer, og hvor biologiske- og tekniske næringsstoffer henholdsvis komposteres og recirkulerer i lukkede systemer. Derfor er vedvarende energitiltag, hvor bygningen producerer den energi, den selv bruger for at fungere, naturligvis også integreret i filosofien og i dette projekt. Visionen om Limfjordsteatrets nye tilstedeværelse i konglomeratet af uddannelsesinstitutioner er en ekstra social- og uddannelsesmæssig værdiskabelse gennem den nye teaterbygnings eksistens og væren. Merværdien er det unikke samarbejde imellem en kulturinstitution og et bredt uddannelsescenter dannelsen og uddannelsen af vore fremtidige verdensborgere. På bygningssiden er tankerne om C2C også mere end nærværende. Projektet ønskes opført i genbrugsmaterialer, og hvor genbrugsmaterialerne ikke slår til, eller ikke har de ønskede egenskaber med hensyn til recirkulering, vil projektet gøre brug af C2C-certificerede materialer. EN BÆREDYGTIG IDÉ MED LOKALT/REGIONALT POTENTIALE. Mors kan ikke sige sig fri af at tilhøre det nye geografiske -, økonomiske og demografiske begreb Udkants Danmark men et udkants-danmark på både godt og ondt. Godt fordi Mors har en række iboende kvaliteter og godt fordi beboerne på Mors vil Mors, er engagerede og lægger kræfter i samfundet. Men Mors er også en ø i Danmark som mange unge vælger at fraflytte efter endt skolegang, og det betyder at der på sigt står en række beboelses- og senere erhvervsejendomme tomme. Det forfald, der opstår når tomme ejendomme står ubenyttet hen, giver et forkert billede af et samfund med mange andre kvaliteter. Nedrivningspuljer og private initiativer er de seneste og effektive svar på fænomenet, hvilket giver en reel mulighed for at begynde et markant genbrug af materialer i et helt anderledes omfang end tidligere set. En lokal industri i håndtering og distribuering af genbrugsmaterialer kan i dag se dagens lys en slags urban mining med beskæftigelsesperspektiver og værdiskabelse for lokalområdet. GENBRUGSTEGL GENBRUGSTRÆ 20