0. Transportstatistikkens omfang. 1. Transportens infrastruktur. Investeringer i infrastruktur. Investeringer i infrastruktur i 1995-priser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "0. Transportstatistikkens omfang. 1. Transportens infrastruktur. Investeringer i infrastruktur. Investeringer i infrastruktur i 1995-priser"

Transkript

1 Dansk - 11 Transport 25. Transportstatistikkens omfang Transportstatistik Transportsektor Transportområdet dækker alle bevægelser af transportmidler, gods og passagerer på det offentligt tilgængelige netværk af veje, jernbaner, søveje, luftveje og rørledninger. Transportstatistikken belyser hovedsagelig transportens fysiske aktiviteter i form af trafikomfang, fragtmængder, personrejser og transportarbejde. I forbindelse hermed beskrives også infrastrukturen, dvs. transportnetværket, og de anvendte transportmidler. Herudover belyser transportstatistikken energiforbrug, miljøpåvirkninger og trafikuheld i forbindelse med trafik. I nærværende publikation er der også medtaget opgørelser fra den generelle erhvervsstatistik om transportsektorens økonomi og beskæftigelse. Transportområdet er bredere end transportsektoren i den økonomiske statistik, der afgrænses som salg af transportydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed. I nationalregnskabet og i den generelle økonomiske erhvervsstatistik indgår firmaernes transport for egen regning således ikke i transportsektoren. Det samme gælder husholdningernes transportaktiviteter. 1. Transportens infrastruktur Investeringer i infrastruktur Transportens infrastruktur udgøres af landets vejnet, jernbanenet, rørledninger, lufthavne og havne. Udgør 1 pct. af landets bruttoinvesteringer i bygninger og anlæg I 24 blev der investeret omkring 14 mia. kr. i transportnettets bygninger og anlæg. Det svarer til 1 pct. af landets samlede, faste bruttoinvesteringer i bygninger og anlæg. Investeringernes omfang svinger år for år, jf. figur 1. Omregnet til 1995-priser har der i perioden gennemsnitligt været investeret omkring 11,5 mia. kr. om året i transportens infrastruktur. I perioden blev omkring halvdelen af investeringsudgifterne til transportens infrastruktur anvendt på vejnettet, en sjettedel blev brugt på jernbaner inklusive Metroen, og en femtedel gik til investeringer i Storebælts- og Øresundsforbindelserne. Figur 1. Investeringer i infrastruktur i 1995-priser Mia. kr. Drift og vedligeholdelse, veje Anlægsudgifter, veje Jernbaner inkl. metro Havne og rørledninger

2 12 - Dansk Den markante stigning i investeringerne havne mv. i 1998 skyldes ombygning og udvidelse af Københavns Lufthavn samt øgede investeringer i den ny gasrørledning i Nordsøen fra Syd Arne feltet til Nybro. Bygningen af metroen i København er hovedårsagen til de øgede investeringer i jernbaner fra Vejnettet Vejnettet er øget med 2 pct. siden 199 Nettotilgang af kommuneveje Stor tilgang af motor- og motortrafikveje Figur 2. Pr. 1. januar 25 havde Danmark km offentlige veje. Heraf var 84 pct. kommuneveje, 13 pct. amtsveje og 2 pct. statsveje. De private fællesveje anslås til 15. km. Vejnettets fordeling mellem stat og amter er ændret pr. 1. januar 1998, hvor ca. 2.9 km statsveje overgik til amtslig bestyrelse. Det offentlige vejnet vokser langsomt. Siden 199 er længden øget med 2 pct. svarende til næsten 1.5 km. Forøgelsen er overvejende sket ved nettotilgang af kommuneveje, som er udvidet med over 1.7 km. Samtidig er det overordnede net af motorveje og motortrafikveje udvidet med 5 km ved nybygning eller udbygning af eksisterende veje. Længden af de resterende stats- og amtsveje er til gengæld over 7 km kortere end i 199. Motorvejsnettet er øget med 42 km eller 69 pct. fra 199 til 25. Det består nu af 1.31 km vej svarende til 1,5 pct. af vejnettet. Motortrafikvejene er i samme periode øget med 71 km eller 25 pct. til 352 km i januar 25. Vejnettets længde 1. januar = 1 Motorveje Motortrafikveje Øvrige veje pct. af det offentlige vejnet findes i hovedstadsområdet, 25 pct. på Øerne i øvrigt og de resterende 65 pct. i Jylland. Udvidelsen af vejnettet er jævnt fordelt over landet. Derimod er udbygningen af motorvejsnettet især foregået i Nordjyllands Amt, Ribe Amt, Århus Amt og Vejle Amt. 1,68 km vej pr. km 2 I Danmark var der 1. januar 25 1,68 km offentlig vej pr. km 2. Vejtætheden pr. km 2 var størst i Hovedstadsregionen, der havde 2,47 km vej pr. km 2, og lavest i Viborg Amt med 1,35 km vej pr. km 2. Opgøres vejlængden i stedet pr. indbygger, havde Sønderjyllands Amt den største vejdækning med 27 m pr. indbygger, mens Hovedstadsregionen havde den laveste med 4 m vej pr. indbygger. Jernbanenettet km jernbanenet Længden af det samlede jernbanenet var pr. 1. januar 25 på km. Hovedparten, km, forvaltes af Banedanmark, det tidligere Banestyrelsen.

3 Dansk - 13 Resten er overvejende regionalbanernes (tidligere privatbanerne) banenet på 495 km. Københavns Metro, der åbnede i 22, har 17 km banenet. Færre km godsbane 24 pct. af nettet elektrificeret 82 pct. af banenettet har strækningssikringsanlæg Siden 199 er jernbanenettet blevet næsten 2 km kortere, overvejende som følge af nedlæggelse af godsbanestrækninger på Banedanmarks net. Pr. 1. januar 25 var 636 km af jernbanenettet elektrificeret. Det svarer til 24 pct. af den samlede strækning. 82 pct. af det samlede jernbanenet er nu udstyret med strækningssikringsanlæg. 87 pct. af Banedanmarks net havde strækningssikringsanlæg. Regional- og S-baner var fuldt udstyret, mens 92 pct. af hovedbanerne og 79 pct. af lokalbanerne havde strækningssikringsanlæg. Af privatbanernes banestrækning var 61 pct. forsynet med strækningssikringsanlæg primo 25. Danmark har 61 km jernbane pr. 1. km 2. Sammenlignet med Sverige og Norge er jernbanetætheden for det danske, statsejede jernbanenet hhv. to og fire gange så stor, men i forhold til de fleste andre europæiske lande er det danske jernbanenet af noget mindre omfang. Havne 119 havne Figur 3. I 24 havde Danmark 119 havne inkl. separate færgelejer, som regelmæssigt blev anvendt til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer eller passagerer. Øvrige havne, som kun lejlighedsvis anvendes til ud- eller indskibning af gods eller passagerer eller som udelukkende anvendes som fiskerihavne eller lystbådehavne, indgår ikke i transportstatistikken. Havne efter størrelse. 24 Godsomsætning, mio. ton Passagerer, mio. Over 1, 21 pct. Under,1 27 pct. Over,5 2 pct.,5-1, 4 pct. Under,2 64 pct.,2 -,5 1 pct.,1 til,2 22 pct.,2 til,5 31 pct. Godsomsætningen er koncentreret på 25 havne Danske havne er forholdsvis små Passagertrafikken er koncentreret på 11 havne 118 havne havde ud- eller indskibning af gods. De fleste ekspederede dog mindre end,2 mio. ton om året, jf. figur 3. Godsomsætningen er koncentreret på de 25 største havne med en godsomsætning på mindst 1 mio. ton om året. I 24 foregik 89 pct. af havnenes samlede godsomsætning over disse havne. Efter europæisk målestok er de danske havne relativt små. Ifølge Eurostat har de 2 største europæiske havne hver en godsomsætning på over 3 mio. ton årligt, mens de to største danske havn, Fredericia Havn og Århus Havn, ekspederer hhv. 17 og 1 mio. ton gods om året (24). Der var 74 havne med skibspassagerer i rutefart. De fleste havde færre end,5 mio. passagerer om året, jf. figur havne, med hver mere end 1 mio. passagerer, dækkede 73 pct. af havnenes samlede antal passagerer.

4 14 - Dansk Lufthavne 23 betjente lufthavne Figur 4. I 24 var der 23 offentlige, betjente lufthavne i Danmark mod 28 i 199. Københavns og Roskilde Lufthavne er et statsejet aktieselskab. Bornholms Lufthavn drives af staten. De øvrige provinslufthavne drives i kommunalt regi. Primo 25 havde de 23 lufthavne i alt 36 landingsbaner, heraf 11 græsbaner. 9 af lufthavnene har primo 25 startbaner på mindst 1.8 meter og er dermed i stand til at modtage større fly. Lufthavne efter afrejsende passagerer. 24 1,6 mio. indenrigspassagerer 9,8 mio. udenrigspassagerer Øvrige Billund Øvrige København København Aalborg Århus Billund Udenrigstrafikken går over København Indenrigstrafikken går til og fra København Københavns Lufthavn er suverænt landets største internationale lufthavn. I 24 fløj 93 pct. af rutepassagererne i udenrigstrafik fra Københavns Lufthavn, og 59 pct. af charterpassagererne til udlandet rejste fra København. De øvrige rute- og charterpassagerer til udlandet anvendte hovedsagelig Billund Lufthavn. Indenrigstrafikken går praktisk taget kun til eller fra Københavns Lufthavn, der af samme grund har halvdelen af det samlede antal indenrigspassagerer. Aalborg og Århus var mht. indenrigstrafik de største provinslufthavne i 24 med tilsammen lidt over en fjerdedel af de indenlandske rutepassagerer. Målt efter antal passagerer var Københavns Lufthavn den 14. største lufthavn i EU i 23. Rørledninger DONG A/S ejer og driver rørledninger i Nordsøen GASTRA A/S ejer og driver de landbaserede gasrørsledninger 33 km olierørledninger DONG A/S, Dansk Olie- og Naturgas, ejer det system af højtryks-rørledninger, der transporterer størstedelen af den producerede olie fra Gorm-feltet i Nordsøen via Filsø pumpestation på den jyske vestkyst over Jylland til Fredericia Råolieterminal. DONG ejer og driver også det system af højtryks-rørledninger, som siden 1982 har transporteret gassen fra først Tyra feltet, og fra 1999 også fra Harald og Syd Arne felterne i Nordsøen via Nybro Gasbehandlingsanlæg ved den jyske vestkyst til trafikknudepunktet i Egtved, hvorfra den fordeles videre til regionerne. Herfra ledes gassen videre til de danske slutbrugere i et lavtryks-ledningsnet, der består af ca. 17. km distributionsledninger. Fra 23 ejer og driver det statsejede Gastra A/S det landbaserede transmissionsnet til gastransport, mens DONG A/S fortsat ejer og driver søledningerne i Nordsøen frem til Nybro. DONG ejer også halvdelen af den gasrørledning, som fra 24 forbinder Tyra feltet med Holland. Olierørledningen blev anlagt i 1982/83. Den er 33 km lang, heraf 22 km i Nordsøen.

5 Dansk km gasrørledninger Rørledningerne til transport af naturgas består dels af Nordsøledninger på 576 km, dels af transmissionsnettet på land på 862 km inkl. rørledningerne under Bælterne. Fra 24 medregnes også de 35 km af rørledningen til det hollandske ledningssystem, som er beliggende på den danske kontinentalsokkel. 2. Transportmidler Bestand af biler mv. Udviklingen i bestanden af køretøjer fra Bestanden af motorkøretøjer vokset med 3 pct. fra Bestanden af motorkøretøjer har i 25 passeret 2,5 mio. enheder. Det er 586. eller 3 pct. flere end i 199. Antallet af personbiler er vokset med 318. stk. (54 pct. af tilgangen af motorkøretøjer), mens der er kommet 141. flere varebiler til (24 pct. af tilgangen). Antallet af knallert-45 og motorcykler er vokset med 119. enheder (2 pct. af tilgangen). Bestanden af øvrige køretøjer har i 25 passeret 9. enheder. Det er 341. eller 6 pct. flere end i 199. Antallet af små påhængsvogne op til 2. kg totalvægt ( trailere ) er vokset med 352. stk., mens der er kommet 31. campingvogne til. Antallet af traktorer er faldet med 66. enheder siden 199. Oversigtstabel 1. Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar stk. pct. Alle køretøjer i alt 2 511,1 3 25, , , ,1 36,9 Motorkøretøjer i alt 1 943,3 2 32, 2 392, , ,6 3,2 Personbiler 1 598, 1 817, , , ,8 19,9 Busser 8, 13,9 14, 14, 14,2 76,7 Varebiler 247,6 38,9 335,7 353,6 388,8 57, Lastbiler kg 5,6 5,1 4,6 4, 3,6-35,9 Lastbiler over 6. kg 34,5 33,2 33, 31,7 3,7-11,1 Sættevognstrækkere 6,3 1,5 11,6 12,4 13, 18,1 Motorcykler 43,3 64, 73,7 82,7 94,8 119,2 Knallert-45 48,1 64,6 68,6 67,3 Brand- og redningskøretøjer 1 1,2 1,3 1,3 1,3 Øvrige køretøjer i alt 567,9 723,7 783,4 841,8 98,5 6, Sættevogne 14,5 23,2 24,2 25,6 28,1 93,5 Påhængsvogne 289,4 473,3 531,3 589,2 651,3 125, Traktorer 174, 122,3 119, 113,7 17,7-38,1 Campingvogne 89,9 14,9 18,9 113,3 121,4 35, 1 Kun vare- og lastbiler. Nyregistreringer af køretøjer i perioden Tilgang og afgang bestemmer bestandsudviklingen Nyregistreringerne tog fart i 1994 Udviklingen i bestandene af køretøjer over en periode er nettoresultatet af tilgangen af nye og importerede brugte biler fraregnet afgangen af skrottede eller eksporterede biler. I de første år i 199 erne var der stort set balance mellem tilgange og afgange bestandene voksede kun langsomt men i steg antallet af nyregistreringer kraftigt, og bestandene begyndte nu at vokse noget hurtigere.

6 16 - Dansk Figur 5. Nyregistrerede person-, vare- og lastbiler 199 til Indeks: 199= Personbiler Varebiler 1 Lastbiler og trækkere Personbiler Den mest markante udvikling skete for personbilerne, hvor salget fra et niveau på 8-9. biler om året i perioden 1988 til 1993 i 1994 steg til over 13. nye biler. Med et højeste salg i 1998 på lidt over 16. biler lå salget på dette niveau frem til Fra midten af 1999 bevægede personbilsalget sig ned på et niveau omkring biler om året, men fra starten af 23 har det igen bevæget sig opad, og vil i 25 nå biler. Siden 196 erne har salget af personbiler bevæget sig i bølger, hvor det har toppet med 1-12 års mellemrum, og holdt sig på et højt niveau i 3-5 år. Denne cykliske bevægelse afspejler til en vis grad den almindelige levetid for køretøjerne, men de økonomiske konjunkturer og forskellige politiske indgreb har også spillet ind i forhold til at forøge eller begrænse de private husholdningers forbrugsmuligheder og erhvervenes investeringslyst. Varebiler Lastbiler og sættevognstrækkere Salget af nye varebiler lå ligesom personbilernes lavt i perioden med biler om året, men fra 1994 steg salget i løbet af få år til omkring biler, som har været niveauet frem til 23. I 24 er salget steget yderligere bl.a. som følge af husholdningernes stigende køb af varebiler til privat anvendelse. Salget af lastbiler og sættevognstrækkerne dykkede i 1993 noget under niveauet i de foregående år for derefter i perioden at blive fordoblet til over 5. enheder. Fra 2 har salget været på enheder. Forløbene for de to lastbiltyper har dog været noget forskellige med en stigende andel af sættevognstrækkere og en faldende andel af lastbiler. Personbiler 2 pct. flere personbiler end i og de er blevet tungere 1 pct. kører på diesel Der er primo 25 registreret personbiler, hvilket er 2 pct. eller 318. biler flere end i 199, og de bliver stort set alle anvendt til privatkørsel. Mens 35 pct. af personbilerne havde en egenvægt på indtil 8 kg i 199, gælder det kun 8 pct. i 25. Omvendt udgør bilerne i vægtgruppen fra kg i dag 56 pct. af bilerne mod 22 pct. i 199. Dieselbilernes andel af bestanden er blevet mere end fordoblet siden 199, om end andelen endnu kun er kommet op på 1 pct. Hvis dieselbilernes øjeblikkelige andel på ca. 25 pct. af salget af nye biler fortsætter, vil dieselandelen stige yderligere i de kommende år. Resten af personbilerne kører på benzin.

7 Dansk - 17 Forskydning i alderssammensætning fra 199 til 25 Stigende relativ bilrådighed, men uændret geografisk fordeling Mens gennemsnitsalderen kun er steget en anelse, er alderssammensætningen af personbilbestanden i 25 noget anderledes end i 199. I 199 var 38 pct. af bilerne under 5 år, mens kun 27 pct. var det i 25. Til gengæld var 28 pct. 5-9 år i 199, mens 36 pct. var det i 25. Forskydningerne i alderssammensætningen hænger sammen med bølgebevægelser i nyregistreringerne, og her kommer 199 kun ca. to år efter en topperiode, mens 25 kommer otte til ni år efter. Bilbestanden svarer til 354 biler pr. 1. indbyggere i 25 mod 31 i 1993, og det er en stigning på 14 pct. Forskellene i bilrådighed antal biler pr. 1. indbyggere amter og kommuner imellem udspringer bl.a. af demografiske forskelle mht. alder, indkomst og familietyper, erhvervsstrukturelle forskelle mht. virksomhedslokalisering og pendlingsmønstre samt geografiske forskelle mht. bymæssighed og dækningen af kollektiv trafik. Tydeligst er den lave bilrådighed i Københavns og Frederiksberg kommuner. Selv om tilvæksten ikke har været helt ligelig i perioden, er fordelingen af personbiler på amter og landsdele stort set uforandret fra 1992 til 25. Busser Stor tilgang af busser siden 199 1/3 af busserne til rutekørsel, 2/3 til turistkørsel mv. Busser kører på diesel ½ mio passagerpladser i busserne Ældre busser i 25 end i 199 Der er primo 25 en bestand på 14.2 busser. Det er ca. 6.2 flere end i 199. Langt størstedelen af tilgangen er små busser med en totalvægt op til 5. kg og 12 eller færre passagerpladser, mens resten er de største busser med 6-79 pladser. Hele tilvæksten fra er registreret til turistkørsel, og derfor udgør denne anvendelse 2/3 af busserne i 25 mod 1/3 i 199. Omvendt er det gået med rutebusserne, hvis andel er faldet til 1/3 uanset, at antallet er uændret. 88 pct. af busserne kører på diesel i 25 mod 99 pct. i 199. Det er specielt tilgangen af de små busser i perioden, der har ændret dette forhold, idet en relativ stor del af disse kører på benzin. Under 25 busser kører på gas. 38 pct. af busserne har 5 eller flere passagerpladser, mens 54 pct. har færre end 2 passagerpladser. Den samlede kapacitet er på 51. passagerpladser primo 25, og det er 18 pct. eller 76. pladser flere end i 199. Bussernes gennemsnitsalder er i 25 9,3 år. Mens 34 pct. af busserne i 199 var under 5 år, gælder det kun 25 pct. i 25. Omvendt er bestanden af busser over 1 år steget fra 3 pct. i 199 til 48 pct. i 25. Varebiler Stor stigning i antallet af varebiler... Bestanden af varebiler er primo 25 på køretøjer. Det er 57 pct. flere end i 199. Udviklingen dækker over store fremgange for varebiler med en totalvægt på over 1.5 kg og tilbagegange for de lettere biler. 75 pct. af varebilerne kører på diesel.... og stor stigning i lastekapaciteten Uændret gennemsnitsalder Den samlede lastekapacitet er ton i 25. Det svarer det til en stigning på ca. 115 pct. siden 199. Gennemsnitsalderen for varebiler er på 7,1 år i 25. Lige som ved personbilerne var der en høj registreringsaktivitet sidst i 8'erne, en lav aktivitet først i 9'erne og en høj aktivitet sidst i 9'erne. De -4-årige varebiler udgjorde 54 pct. af bestanden i 199, 34 pct. i 1995 og 42 pct. i 25.

8 18 - Dansk Lastbiler og sættevognstrækkere Færre små lastbiler Bestanden af små lastbiler (totalvægt kg) er primo 25 på 3.6 køretøjer, og det er 36 pct. færre end i pct. af lastbilerne har en totalvægt på kg og 56 pct. har en totalvægt på kg. Der er stort set ingen køretøjer med en totalvægt på kg. De små lastbilers samlede lastekapacitet er 7.8 ton i 25. Det svarer til et fald på 31 pct. siden 199. Gennemsnitsalderen for de små lastbiler er 9,1 år i 25. Fornyelsen af bestanden er stort set sket fra 1998 til 2. I øvrigt ligner alderssammensætningen varebilernes. og også færre store lastbiler, men de er til gengæld blevet så meget større, at den samlede lastekapacitet er vokset Ældre køretøjer i 25 end i 199 Stor tilgang af sættevognstrækkere... Bestanden af store lastbiler over 6 ton totalvægt er primo 25 på 3.7 biler. Det er 11 pct. færre end i 199. Tilbagegangen i antal er blevet kompenseret ved større og tungere køretøjer med en større lasteevne. Fx er andelen af køretøjer med 3 eller flere aksler vokset til 43 pct. af bestanden i 25 mod 33 pct. i 199. Væksten i køretøjernes lasteevne har været tilstrækkelig til, at den samlede lastekapacitet er steget med 3 pct. fra 199 til 25 til i alt ton. Den mindre tilgang af nye lastbiler i perioden har forskudt aldersfordelingen opad. De nyeste køretøjer yngre end 5 år udgør således kun 33 pct. af bestanden i 25 mod 52 pct. i 199, mens køretøjerne ældre end 9 år udgør 3 pct. af bestanden i 25 mod 2 pct. i 199. Mens antallet af lastbiler er gået ned, er antallet af sættevognstrækkere mere end fordoblet fra 199 til 25, hvor bestanden har rundet 13. køretøjer. 9 pct. heraf anvendes til vognmandskørsel (kørsel for fremmed regning), mens resten anvendes til firmakørsel. giver en ganske lav gennemsnitsalder... og tungere og større biler Sættevognstrækkerne har vundet ind på lastbilerne Gennemsnitsalderen for sættevognstrækkerne er 4,2 år i 25. Det store antal nyregistreringer de senere år betyder, at 68 pct. af bestanden er under 5 år gammel. Også sættevognstrækkerne er blevet tungere og større. De højere tilladte totalvægte har muliggjort tilkobling af tungere sættevogne. Udviklingen for lastbiler og tunge påhængsvogne sammenholdt med udviklingen for trækkerne og sættevogne viser en klart større præference i transporterhvervene for den mere fleksible transportform, som sættevognskombinationen udgør. Sættevognstrækkerne udgør i 25 således 3 pct. af den samlede bestand af trækkere og tunge lastbiler mod 15 pct. i 199. Trailere, påhængsvogne og sættevogne Stor tilgang af små påhængsvogne,... men også mange flere store påhængsvogne og 95 pct. større lastekapacitet Bestanden af trailere (dvs. påhængsvogne op til 2. kg totalvægt) er mere end fordoblet fra 199 til 25 til 628. køretøjer, som samtidig udgør 96 pct. af alle påhængsvogne. Langt hovedparten af disse anvendes privat, og for landet som helhed er det så mange, at hver sjette familie har en trailer i 25. Bestanden af påhængsvogne med en totalvægt over 2. kg (anvendes primært erhvervsmæssigt) er i 25 på 23.5 køretøjer mod 13.3 i 199. De små og store påhængsvognes samlede lastekapacitet er primo 25 på 449. ton, og det er næsten en fordobling siden pct. af lastekapaciteten er på på-

9 Dansk - 19 hængsvogne indtil 2. kg totalvægt, mens 3 pct. er på påhængsvogne med en totalvægt på over 16. kg (lidt over 1 pct. af bestanden). Stor stigning i antallet af sættevogne... bl.a. som følge af standardisering Sættevognene er blevet yngre Bestanden af sættevogne er primo 25 på 28.1 køretøjer mod 14.5 i 199, og det svarer til en stigning på 93 pct. Hovedparten af køretøjerne (83 pct.) har en totalvægt over 35 ton. Den samlede lastekapacitet er fordoblet fra 199 til 23 til i alt ton. Væksten i antallet af sættevogne bl.a. til veksellad eller containertransport afspejler også den gennemgribende standardisering inden for transportkæderne, der sikrer en hurtig og sikker transport. Med 54 pct. af sættevognene under 5 år i 25 mod 43 pct. i 199, og 17 pct. over 1 år i dag mod 34 pct. i 199, er bestanden af sættevogne blevet noget yngre siden 199. Øvrige køretøjer Færre traktorer, men højere produktivitet Høj gennemsnitsalder Stigning i antallet af campingvogne, og de er blevet større og en anelse ældre Stor stigning i antallet af motorcykler og de gamle forsvinder ikke Nyt køretøj på de danske (lande-)veje Antallet af traktorer er primo 25 på 17.7 mod i pct. af traktorbestanden i 25 er ikke indregistreret, men alene godkendt til begrænset transport på offentlig vej. Den højere egenvægt 66 pct. af bestanden har i 25 en egenvægt over 3 ton mod 45 pct. i 1992 indikerer dog, at maskinerne er blevet kraftigere og mere effektive. Dvs. at nedgangen i bestanden er blevet kompenseret ved, at de enkelte maskiner er blevet mere produktive. Gennemsnitsalderen for traktorerne er 17,9 år i pct. af traktorerne er i dag 1 år eller derover. Bestanden af campingvogne er primo 25 på 121.4, og det er 31.5 eller 35 pct. flere end i pct. af campingvognene hører hjemme i Jylland. I 199 havde 81 pct. af campingvognene en totalvægt på op til 1. kg, men det gælder kun 45 pct. af bestanden i dag, hvor til gengæld 55 pct. har en totalvægt over 1. kg. Alderssammensætningerne i 199 og 25 viser, at campingvognene er blevet noget ældre. De -4-årige udgjorde 29 pct. af bestanden i 199 og 22 pct. i 25, mens de 1-årige og ældre er vokset fra 55 pct. til 59 pct. Bestanden af motorcykler er primo 25 på 94.8 mod 43.3 i 199, og det svarer til en tilgang på 119 pct. De små maskiner op til 15 kg udgør en noget mindre andel i dag end i 199, mens motorcyklerne med en egenvægt kg til gengæld udgør en større andel 72 pct. 58 pct. af motorcyklerne var ældre end 14 år i 25, mens det kun gjaldt 3 pct. i 199. Gennemsnitsmotorcyklen i 25 er en bedaget maskine på 21,2 år. Knallert-45 blev introduceret på det danske marked i De lette køretøjer, der stort set alle har en egenvægt på op til 1 kg og er billige i drift, er frem til omkring 21 registreret i stort tal, men bestanden har siden da stabiliseret sig på køretøjer. Knallert-45'erne har relativt set haft størst gennemslagskraft uden for de store byer og vest for Storebælt.

10 2 - Dansk Familiernes bilrådighed Rådighedsbegrebet En familie har bilrådighed, når et eller flere af følgende kriterier er opfyldt: Et eller flere familiemedlemmer er ejer af en eller flere personbiler Et eller flere familiemedlemmer er ejer af en varebil til privat godstransport. Et eller flere familiemedlemmer har firmabil til rådighed Hovedtræk af bilrådighedsforholdene i 2 og 25 Moderat stigning i antal familier med bilrådighed men lidt større stigning i antal familier med flere biler Antallet af nyregistreringer af person- og varebiler i perioden har været en del mindre end i de foregående år i 199 erne, og på samme vis har der også kun været en moderat udvikling i antallet af familier med bil i de seneste år. Mens der 1. januar 2 er 1,49 mio. familier med bil svarende til lidt under 52 pct. af alle familier, er der 1. januar 25 1,58 mio. familier svarende til lidt over 54 pct. af alle familier. Relativt set har udviklingen været lidt kraftigere for familier med flere biler. Mens der i 2 er 251. familier med flere biler svarende til lidt under 9 pct. af alle familier, er det i 25 steget til 273. familier eller lidt over 9 pct. af alle familier. Figur 6. Familiernes bilrådighed pr. 1. januar 25 Hele landet 54,4 pct. 25,9-57,9 pct. 58, - 63,9 pct. 64, - 66,9 pct. 67, - 69,9 pct. 7, - 75,8 pct. Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-) Højeste bilrådighed i Jylland, Bilrådigheden i Jylland og på Fyn er jf. kortet størst i omegnskommunerne til de større bysamfund (Odense, Århus, Aalborg, Randers, Esbjerg, Herning, Silkeborg, Vejle, Sønderborg mv.), mens den på Sjælland er størst i kommunerne omkring Roskilde, syd for Køge og i Vestsjælland. I disse kommuner har 7 pct. eller flere af familierne bilrådighed.

11 Dansk - 21 Figur 7. Stigning i familiernes bilrådighed pr. 1. januar fra 2 til 25 Hele landet 2,7 procentpoint,49-2,19 procentpoint 2,2-2,72 procentpoint 2,73-3,19 procentpoint 3,2-3,79 procentpoint 3,8-5,83 procentpoint Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-) men største vækst på Sjælland Selv om den generelle udvikling på 2,4 procentpoint fra 2 til 25 i andelen af familier med bilrådighed er moderat, er billedet meget forskelligartet kommunerne imellem. Den store vækst på Sjælland og i Øst-, Midt- og Sydvestjylland uden for de større bysamfund er karakteristisk, og den afspejler sandsynligvis en øget præference for at anvende bilen til pendling fra land til by. Familiekarakteristika og bilrådighed Forskellige år for familiernes baggrund Par- og børnefamilier har den højeste bilrådighed Familiernes karakteristika mht. familietype oplyst t.o.m. 1. januar 25, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse, boligforhold og uddannelse kun foreligger t.o.m. 1. januar 24. Der er markante forskelle i bilrådigheden imellem de forskellige familietyper. Mens 85 pct. af parfamilierne har bil i 25 (82 pct. i 2), gælder det kun 3 pct. af de enlige (26 pct. i 2). Forskellene er næsten lige så store for familier med børn i forhold til familier uden børn. Mens 8 pct. af børnefamilierne har bil i 25 (79 pct. i 2) gælder det kun 47 pct. af familierne uden børn (44 pct. i 2). De højeste indkomster har den højeste bilrådighed og vice versa Beskæftigede har højere bilrådighed end ikkebeskæftigede Der fremstår over hele perioden en klar sammenhæng mellem indkomst og bilrådighed; jo højere indkomst jo højere bilrådighed. Spredningen i bilrådigheden går i 2 fra 38 pct. for den fjerdedel af familierne, der har de laveste ækvivalensvægtede indkomster (under 69. kr.) til 74 pct. for den fjerdedel af familierne, der har de højeste ækvivalensvægtede indkomster (over 331. kr.). I 24 er bilrådigheden faldet til lidt under 37 pct. for den laveste fjerdedel (under 8. kr.), mens den for den øverste fjerdedel (over 391. kr.) er steget til 78 pct. Bilrådigheden i forhold til familiens beskæftigelse/socioøkonomiske klassificering udviser også en ret stor spredning. Der fremstår en klar skillelinie imellem de, der har beskæftigelse (og indtjening) og de, der ikke har. For de beskæftigede (selvstændige og lønmodtagere) er bilrådigheden i 2 mellem 64 og 74 pct., mens den i 24 er

12 22 - Dansk mellem 67 og 75 pct. For de ikke-beskæftigede er bilrådigheden 32 pct. i 2 og 33 pct. i 24. Størst bilrådighed i familier med ejerbolig (stue- og parcelhuse) Størst bilrådighed i familier med erhvervskompetencegivende uddannelser Bilrådigheden i forhold til familiens bolig varierer dels efter, om familien er ejer eller bor til leje, dels efter selve boligtypen. Ejerfamiliernes bilrådighed har udviklet sig fra 73 pct. i 2 til 76 pct. i 24, mens lejerfamiliernes har udviklet sig fra 31 pct. til 33 pct. Boligtypemæssigt har familierne i stue- og parcelhuse i 2 en bilrådighed på 72 pct. stigende til 75 pct. i 24. Familierne i række-, kæde- og dobbelthuse har en bilrådighed på 51 pct. i 2 stigende til 53 pct. i 24, mens familierne i etageboliger går fra 3 pct. i 2 til 32 pct. i 24. Bilrådigheden i forhold til familiens uddannelse varierer efter, om familien har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller en skoleuddannelse. Bilrådigheden i familier med en kompetencegivende uddannelse ligger omkring 7 pct., og har udviklet sig med 1-2 procentpoint fra 2 til 24. Bilrådigheden i familier med en skoleuddannelse ligger i begge årene på 34 pct. Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler Baggrund Oversigtstabel 2. Siden den 1. juli 1997 har der skullet betales afgift efter bilens brændstofforbrug for nyregistrerede personbiler. For personbiler nyregistreret før denne dato er vægtafgiftssystemet fortsat gældende. Gennemsnitlig energieffektivitet og egenvægt for nye personbiler 1. registreringsår halvår km/l pct. Personbiler i alt 13,3 13,8 14,2 14,5 14,8 15, 15,3 15,6 17,7 Priv. personbefordring 13,3 13,9 14,3 14,6 14,9 15,1 15,4 15,7 18,4 I husholdningerne 13,6 14,2 14,8 15,3 15,5 15,7 16, 16,1 18,7 I erhvervene 12,6 13, 13,5 13,8 14,1 14,4 14,5 15, 18,8 Taxakørsel 13, 13,7 13,6 13,6 13,6 13,6 13,5 13,5 4,3 Andre anvendelser 1 9, 9,5 1, 9,7 1, 1, 1,5 1,8 2,5 kg Personbiler i alt ,2 Priv. personbefordring ,8 I husholdningerne ,5 I erhvervene ,1 Taxakørsel , Andre anvendelser ,7 km/l ved 1. kg Personbiler i alt 14,7 15,5 16,3 17,2 17,7 18,2 18,7 18,8 27,3 Priv. personbefordring 14,6 15,4 16,1 17, 17,5 18, 18,4 18,5 26,4 I husholdningerne 14,5 15,3 15,9 17, 17,6 18, 18,4 18,4 26,5 I erhvervene 14,8 15,4 16,1 16,9 17,3 17,8 18,3 18,7 26,1 Taxakørsel 19,7 21, 21,4 21,6 21,9 22,4 22,8 22,8 15,7 Andre anvendelser 1 17,3 17,6 18,6 19,2 2,5 2,6 22,1 23,2 34,6 1 Bl.a. ambulancer, mandskabskørsel, beboelse og "særlig anvendelse". Det nye afgiftssystem blev indført for at begrænse luftforureningen fra bilernes udstødning, idet afgiften gradueres i forhold til bilens energieffektivitet. Ved at afgiften stiger eksponentielt med et stigende brændstofforbrug pr. kørt km (= en faldende energieffektivitet), tilskynder afgiftssystemet bilkøberne til at købe personbiler med et lavere brændstofforbrug.

13 Dansk - 23 En ny bil i 25 kører 2,3 km længere på literen end en ny bil i men teknisk set er det 3,7 km længere Den gennemsnitlige energieffektivitet er 15,6 km/l for nye personbiler i 25 mod 13,3 km/l for biler nyregistreret i 1998, når benzin og diesel og alle anvendelser ses under et. Den gennemsnitlige egenvægt er 1.23 kg i 25 mod kg i Den tekniske energieffektivitet, der udtrykker det kørselsarbejde, som en liter brændstof omsættes i, når der skal flyttes 1. kg, er steget fra 14,7 km/l til 18,8 km/l eller 27,3 pct. Når udviklingen i den tekniske energieffektivitet ikke slår fuldt igennem i tallene for de faktisk solgte biler er det et udtryk for, at en del af forbedringen er anvendt til at flytte biler af en højere vægt samt til drift af energikrævende ekstraudstyr som aircondition mv. Togbestanden Flere togsæt Færre lokomotiver Flere siddepladser Figur 8. Inden for de seneste 15 år er der sket en udvidelse og fornyelse af bestanden af såvel dieseldrevne som el-drevne togsæt. Der er kommet flere el-drevne togsæt, navnlig IR4-tog og Øresundstogsæt, og fjerde-generations S-tog har i stort omfang afløst de ældre S-tog. Desuden har DSB fortsat den tidligere udvidelse af bestanden af de dieseldrevne IC3-tog. Endelig har privatbanerne øget deres bestand af togsæt. Samtidig er der sket en halvering af antallet af lokomotiver. Der er navnlig blevet færre diesellokomotiver, mens der er sket en mindre udvidelse i bestanden af eldrevne lokomotiver. Som konsekvens heraf er der også blevet færre traditionelle personvogne, mens antal vogne i togsæt er vokset. Resultatet af omlægningen har bl.a. været, at der i januar 25 er 21 pct. flere siddepladser i togvogne end i 199. Lokomotiver, togsæt, siddepladser og lasteevne Togsæt Lokomotiver Siddepladser, 1 Lasteevne, 1 ton Færre godsvogne og lastekapacitet Bestanden af godsvogne, som hører til jernbaneselskaberne, faldt fra vogne i 199 til 514 i 25. Lastekapaciteten er i samme periode reduceret med 83 pct. Nedgangen hænger bl.a. sammen med frasalget i 2 af DSB Stykgods til Danske Fragtmænd, som herefter overflyttede stykgodset til lastbiler, samt af salget af resten af DSB Gods til Railion Danmark i 21. Danske skibe Skibsbestanden faldt i 199 erne... Bestanden af dansk registrerede skibe med en bruttotonnage (BT) på mindst 2 har været faldende i 199 erne, men efter 2 har bestanden ligget omkring 1.8 skibe. Pr. 1. januar 25 var der danske skibe mod i 199.

14 24 - Dansk... men bruttotonnagen er vokset markant Figur 9. Derimod har der været fortsat vækst i den dansk registrerede skibstonnage efter etableringen af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) i Pr. 1. januar 25 var de danske skibes samlede bruttotonnage på 7,7 mio. BT. Det er 2,9 mio. BT eller 59 pct. mere end i 199 og det højeste nogensinde. Antal danske skibe og den samlede tonnage pr. 1. januar 2 5 Antal 9 1. BT Fortsat mere bruttotonnage i containerskibe Figur 1. Tankskibenes bruttotonnage var i 25 på næsten 2, mio. BT, nogenlunde det samme som i 199. Tørlastskibenes bruttotonnage er derimod vokset med 2,4 mio. BT, overvejende som følge af flere og gennemsnitligt større containerskibe. Containerskibenes bruttotonnage var primo 25 på 4,4 mio. BT. Det er mere end en fordobling over de seneste 1 år. Containerskibene har nu over halvdelen af de danske skibes samlede bruttotonnage. De øvrige tørlastskibes tonnage var til sammen på,5 mio. BT i 25. Danske tankskibe pr. 1. januar 25 efter alder Antal skibe 25 år og derover 22 pct. -4 år 29 pct. Tonnage 1-14 år 18 pct år 5 pct. 25 år og derover 1 pct. -4 år 38 pct. 5-9 år 17 pct år 11 pct år 21 pct. 5-9 år 38 pct. 96 pct. af skibstonnagen var registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) og knap 1 pct. af tonnagen var hjemmehørende i Grønland. Aldersfordeling Handelsflåden var på 7,3 mio. BT Pr. 1. januar 25 lå 72 pct. af den samlede tonnage på skibe under 1 år, 12 pct. af tonnagen var mellem 1 og 14 år gammel og 9 pct. mellem 15 og 19. For tankskibene var 76 pct. af bruttotonnagen på skibe under 1 år og kun 1 pct. på skibe over 24 år. Handelsflåde opgøres som lastskibe, færger og passagerskibe på mindst 1 BT. Den danske handelsflåde var primo 25 på 457 skibe med tilsammen over 7,3 mio. BT. Den danske handelsflåde havde 1,3 pct. af den samlede verdenstonnage for handels-

15 Dansk - 25 skibe (24) og 6 pct. af EU(25) landenes tonnage i handelsskibe. Danmark har den sjette største handelsflåde i EU, kun overgået af Grækenland, Malta, Cypern, Storbritannien og Italien, jf. figur 11. Figur 11. Handelsflåden i EU-lande og Norge. 1. oktober 24 Grækenland Malta Cypern Norge Storbritannien Italien Danmark Tyskland Holland Sverige Belgien Øvrige EU-lande Frankrig Finland Kilde: Danmarks Rederiforening mio. BT Danske fly Figur 12. Danske fly og deres siddepladser efter flytype Antal fly Antal sæder Jet Propel Helikopter Jet Turbopropel Turbopropel Propel Helikopter Kilde: Statens Luftfartsvæsen Flere og større fly Pr. 1. januar 25 var der indregistreret næsten 1.1 danske, motordrevne trafikfly. Størstedelen var mindre propelfly, især 1-motors, med få siddepladser. Antallet af dansk registrerede fly har stort set været uændret siden 199, men der er kommet flere større jetfly til, således at det gennemsnitlige antal sæder pr. fly nu er 21 mod 16 i 199, jf. figur 12.

16 26 - Dansk 3. Trafik Trafik på veje Mest personbiltrafik Figur 13. I 23 udførte personbiler over 7 pct. af det samlede trafikarbejde på veje. Vare- og lastbiler dækkede 2 pct. Resten var stort set kørsel med cykel og knallert, jf. figur 13. Vejdirektoratet har indført en ny opgørelsesmetode, som viser, at man med den hidtidige metode har overvurderet det samlede trafikarbejde med 8 pct. Trafikarbejdet fordelt på transportmiddel. 23 Busser i alt 1 pct. Cykler 5 pct. Vare- og lastbiler 2 pct. Motorcykler mv. 1 pct. Hyrevogne 1 pct. Personbiler 71 pct. t Kilde: Vejdirektoratet Årlig trafikvækst på 2 pct. Trafikvæksten skyldes flere motorkøretøjer I 23 blev der udført i alt næsten 47 mia. køretøjkm på danske veje, når cykeltrafikken medregnes. Fastholdes stigningstakten for baseret på den tidligere opgørelsesmetode har der fra 199 til 23 været en vækst i trafikarbejdet på 33 pct., svarende til en gennemsnitlig årlig trafikvækst på 2 pct. Ses der bort fra cykeltrafikken, som er gået tilbage med 27 pct., blev der kørt i alt 45 mia. km af de motoriserede køretøjer i 23. Fastholdes den hidtil opgjorte stigningstakt fra 199 til 21, har motorkøretøjer fra 199 til 23 haft en gennemsnitlig årlig trafikvækst på lidt over 2 pct. For personbilkørsel er trafikarbejdet øget med 35 pct. fra 199 til 23, svarende til en årlig vækst på 2,3 pct. Udviklingen i trafikarbejdet skyldes overvejende væksten i bestanden af motorkøretøjer, som er vokset med næsten 2 pct. siden 199. Der er dog også sket en forøgelse af de kørte km pr. bil, jf. figur 14, som viser, at der navnlig i første halvdel af 9 erne var en forøgelse af personbilernes gennemsnitlige årskørsel som opgjort af Vejdirektoratet efter den tidligere opgørelsesmetode. Trafikarbejdet på motorveje og motortrafikveje er øget markant i de seneste år. Det skyldes især, at en del af statsvejene er blevet udbygget til motorveje og motortrafikveje, som har aflastet de øvrige veje. Ifølge den seneste opgørelse fra 23 foregik 3 pct. af trafikarbejdet med motorkøretøjer på statsveje.

17 Dansk - 27 Figur 14. Udviklingen i antal personbiler og kørte km pr. personbil =1 115 Personbiler 11 Km pr. personbil Anm.: Ny opgørelsesmetode for trafikarbejde fra 21. Tallene er foreløbige. Trafikintensiteten er steget Mest trafikerede strækninger Bilpassager ved grænsen Storebælt og Øresund Trafikintensiteten, opgjort som køretøjkilometer pr. km vejnet pr. døgn, er størst for motorveje, hvor der i 24 var næsten 3. biler pr. km pr. døgn. Det er 41 pct. mere end i 199. For de øvrige stats- og amtsveje var der gennemsnitligt næsten 5. køretøjkilometer pr. bil pr. døgn, 28 pct. mere end i 199. De øvrige veje, dvs. kommuneveje og private veje, havde derimod under 1. køretøjer pr. km pr. døgn, 16 pct. mere end i 199. Vejdirektoratets tællinger af årsdøgntrafikken på udvalgte danske europavejstrækninger mv. viser, at de mest befærdede målesteder er Køgebugtmotorvejen ved Ølby, Holbækmotorvejen ved Vallensbæk Mose, Motorring 3 ved Husum, Amagermotorvejen og Helsingørmotorvejen ved Nærum, der alle passeredes af mere end 7. biler i døgnet. Opgørelserne viser samtidig, at intensiteten på de pågældende motorvejsstrækninger er steget med næsten 4 pct. over de seneste 1 år. Ved landegrænsen ved Frøslev passerede gennemsnitligt 12.4 biler pr. døgn i 23, næsten dobbelt så mange som i 199. Storebæltsbroen åbnede d. 14. juni 1998 for vejtrafik. I 23 kørte der gennemsnitligt 22.7 biler over pr. døgn, 2 pct. mere end i Øresundsforbindelsen åbnede 1. juli 2. I 23 passerede 1.4 biler pr. døgn 2 pct. mere end i 2. Togtrafik Mere trafikarbejde især over Storebælt Privatbanerne udførte 8 mia. togkm Metroen udførte 3½ mia. togkm I 24 tilbagelagde persontogene 71 mio. togkm i Danmark. Ses der bort fra den i 22 etablerede Metro er togtrafikken steget med 29 pct. siden 199. Der har især været fremgang for fjerntog, dvs. tog mellem Øst- og Vestdanmark, hvor trafikken er fordoblet, samt i noget mindre omfang for S-tog, jf. figur 15. Stigningen har især været markant efter åbningen af den faste forbindelse for tog over Storebælt i Regionaltogene, dvs. tog der kører på Banedanmarks skinner enten øst eller vest for Storebælt, har kørt færre togkm i 9 erne, men siden 1999 er trafikken intensiveret, bl.a. på Kystbanen. Privatbanerne udførte et samlet trafikarbejde på næsten 8 mia. togkm i 24. Deres andel af det samlede trafikarbejde med persontog er på 11 pct. Metroen i København, der åbnede i 22, udførte 3½ mia. togkm i 24, svarende til 5 pct. af det samlede trafikarbejde med persontog.

18 28 - Dansk Faldende trafik med godstog Figur 15. For godstog har trafikarbejdet været faldende siden Trafikarbejdet med godstog udgjorde 6 pct. af det samlede trafikarbejde i 24 mod det dobbelte i Kørte togkm Mio. togkm 3 25 Regionaltog 2 Fjerntog 15 S-tog 1 5 Privatbanerne strækninger med over 2 tog i døgnet Iflg. forårskøreplanen for 24 var strækningen Hvidovre-Roskilde den mest befærdede banestrækning med 388 person- og godstog på et hverdagsdøgn, efterfulgt af København H-Østerport med 332 tog i døgnet. Den mest befærdede persontogstrækning var Hvidovre-Roskilde med 34 persontog i døgnet. Denne strækning havde også den største spidsbelastning med 16 person- og godstog i den mest travle time i døgnet. Mest befærdede godsstrækning var Taulov-Lunderskov med 54 godstog i døgnet. På 8 af de udvalgte banestrækninger kørte der mere end 2 tog i døgnet; heraf ligger de 6 i Københavnsområdet. Strækningen Nykøbing Falster-Gedser er fortsat den mindst befærdede med 2 tog i døgnet. På alle øvrige strækninger kørte mere end 2 tog i døgnet. Skibstrafik på danske havne 543. skibsanløb i 24 Fald efter åbningen af Storebæltsbroen Mange mindre skibe 27. anløb af fragtskibe De danske havne havde 543. anløb af skibe for ud- eller indskibning af gods eller passagerer i 24. Hovedparten var anløb af færger, der udgjorde 95 pct. af samtlige skibsanløb. Antal færgeanløb har været stigende gennem 199 erne fra 55. i 199 til 591. i 1997, men faldt herefter, overvejende som følge af Storebæltsruternes ophør i juni 1998 efter åbningen af bilbroen over Storebælt. Størstedelen af havneanløbene er af mindre skibe. I 24 var 43 pct. skibe med en bruttotonnage under 25 BT. Kun 1 pct. var skibe over 1. BT. Fragtskibe havde 27. anløb af danske havne i 24 mod 38. i 199. Der er navnlig blevet færre anløb af mindre skibe. I 24 var 53 pct. af skibene på 1.5 BT eller mere, mod 24 pct. i 199. Dette afspejles også af, at den gennemsnitligt ekspederede godsmængde pr. fragtskibsanløb er øget fra godt 1.7 ton i 199 til næsten 2.8 ton i 24. For industrihavnene, navnlig oliehavnene, er der relativt få anløb, men med forholdsvis store skibe.

19 Dansk - 29 Figur 16. Fragtskibsanløb efter bruttotonnage (BT) og skibstype Anløb 6. Anløb Under 1.5 BT BT BT 1. BT og over 1. Tankskib Bulkcarrier Containerskib Specialskib Stykgodsskib i øvrigt Pram/ lægter 7 pct. af anløbene var på 21 større havne I 24 modtog de 21 større danske havne med en årlig godsomsætning på omkring 1 mio. ton eller mere 7 pct. af fragtskibsanløbene. Målt efter godsomsætning dækkede disse havne dog 9 pct. af det ekspederede fragtskibsgods. Af fragtskibsanløbene på de 21 større havne i 24 udgjorde 21 pct. tankskibe, 16 pct. bulkcarriers, 9 pct. containerskibe, 19 pct. specialskibe, 3 pct. stykgodsskibe i øvrigt og 5 pct. pramme/lægtere, jf. figur pct. danske skibe men kun 19 pct. dansk bruttotonnage Figur 17. Størstedelen af fragtskibsanløbene var af skibe, som var indregistreret i et udenlandsk skibsregister. I 24 var bare 32 pct. af fragtskibsanløbene på de 21 større danske havne skibe med dansk flag, 49 pct. førte andet europæisk flag, mens 19 pct. var indregistreret i et ikke-europæisk skibsregister, de fleste i Antigua Barbuda, Bahamas og Panama. Målt efter bruttotonnage var den danske andel endnu mindre, nemlig 19 pct., mens ikke-europæiske skibe havde 25 pct., jf. figur 17. Fragtskibsanløb på 21 større danske havne efter skibets flagstat Pct Danmark Norge Sverige UK Tyskland Europa i øvrigt Bahamas Andre lande Antal anløb Tonnage Øget trafik gennem Øresund Mindre trafik gennem Storebælt I 199-erne har der været en markant stigning i skibstrafikken gennem Øresund. I 24 gik der næsten 35. skibe på 5 BT gennem Øresund ved den nordlige indsejling mod 24. i 199. Ved Øresunds sydlige indsejling observeredes der 39. skibe i 24 mod 21. i 199. Skibstrafikken gennem Storebælt er derimod faldet fra 21. skibe i 199 til 18. skibe i 24.

20 3 - Dansk Flytrafikken på betjente lufthavne,4 mio. flyoperationer med rute- og charterfly 1/4 mio. andre flyvninger Københavns Lufthavn havde halvdelen af flyoperationerne Rute- og charterflytrafikken på offentlige, betjente, danske lufthavne steg gennem første halvdel af 9-erne fra 266. starter og landinger i 199 til 393. i 1997, dvs. en fremgang på 48 pct. Fra 1998 faldt trafikken dog svagt til 369. i 24, men aktiviteten er dog fortsat 39 pct. højere end i 199. Bortset fra rute- og charterflyvninger blev der i 24 udført 221. andre private flyvninger, herunder lokale operationer såsom skoleflyvning, svæveflyvning og faldskærmsflyvning. Heraf var de 94. andre flyvninger på mindre, offentlige, betjente lufthavne, dvs. lufthavne uden rutetrafik og med færre end 5. flyoperationer om året. Andre flyvninger dækkede 37 pct. af samtlige flyoperationer på de offentlige, betjente danske lufthavne i 24 mod 49 pct. i 199. Københavns Lufthavn er landets største lufthavn. I 24 havde den næsten halvdelen af samtlige flyoperationer på de danske lufthavne, men 84 pct. af samtlige flypassagerer. Målt efter flyoperationer er Roskilde Lufthavn den næststørste lufthavn. Hver ottende flyoperation foregik her, de fleste i forbindelse med anden flyvning end ruteog charterflyvning. Billund Lufthavn, der med 8 pct. af samtlige passagerer er landets næststørste lufthavn, havde næsten en tiendedel af samtlige flyoperationer i Persontransport Persontransport efter transportmåde 37 km pr. dag pr. dansker 75 pct. var med bil Figur 18. Det samlede persontransportarbejde var i 23 på 73 mia. personkm svarende til, at hver dansker tilbagelagde 13.5 km om året eller 37 km om dagen. Persontransportarbejdet er steget med 18 pct. siden 199, hvor det lå omkring 13. km. pr. indbygger pr. år. Bil er det helt dominerende transportmiddel. I 23 blev 75 pct. af persontransportarbejdet udført med bil, mens 12 pct. var med bus, 7 pct. med tog og 3 pct. med cykel. Persontransportarbejde efter transportmidler. 23 Tog 8 pct. Andet 5 pct. Bus 12 pct. Bil inkl. varebil 74 pct km pr. indbygger t Siden 199 har der været en markant vækst i persontransportarbejdet med motorcykel og knallert45, hvilket hænger sammen med væksten i bestanden af disse køretøjer. For færger er persontransportarbejdet mere end halveret siden 199, og for indenrigsfly har der været en nedgang på 4 pct. siden 199. I begge tilfælde er årsagen åbningen af den faste forbindelse over Storebælt. Persontransportarbejdet med cykel inklusive knallert3 har været faldende frem til 21, hvor udviklingen vendte. I forhold til 199 er transport på cykel/knallert3 gået tilbage med 27 pct.

21 Dansk - 31 Transportmønster for personer på 1-84 år Persontransportmønstret i 23 belyses med udgangspunkt i rejsevaneundersøgelsen, som baserer sig på interview af personer i alderen 1-84 år. Figur 19. Fordeling af transportarbejdet på transportmåde. 23 Andet Bus og tog Cykel Til fods Bil som passager Bil som fører Pct. Hverdag Weekend Kilde: Danmarks Transportforskning Transportarbejdet næsten ens på hverdage og i weekenderne Turlængde og transportmåde Transportarbejdet pr. person pr. dag var i 23 næsten det samme på en gennemsnitlig hverdag som i en gennemsnitlig weekend, hhv. 37,3 km og 38,1 km. Forskellen på hverdag og weekend er, at der er færre men længere ture i weekenden i forhold til på hverdage. På hverdage er det gennemsnitlige antal ture pr. person 3, mod 2,3 i weekenden. Fordelingen af hverdagenes og weekendernes transportarbejde på transportmåder er ikke ens. Til hverdag udføres 63 pct. af transportarbejdet som fører af bil, mens transporten med bus og tog står for 16 pct., transporten som passager i bil står for 14 pct. og cykelturene for 4 pct. I weekenderne er der færre biler, men de er fyldt mere op. 52 pct. af transportarbejdet udføres som fører af bil, mens transporten som passager står for 3 pct. Tog og bus udfører 11 pct. af weekendernes transportarbejde. Figur 2. Transportarbejdet fordelt efter formål. 23 Erhverv 11% Bolig - arbejde mv. 23% Bolig - indkøb mv. 21% Kilde: Danmarks Transportforskning Bolig - fritid mv. 45%

Transport. Transport. 1. Vejtransport. Statistisk Årbog 2004 Transport 351

Transport. Transport. 1. Vejtransport. Statistisk Årbog 2004 Transport 351 Transport Transport 1. Vejtransport Figur 1 Vejnettet Der var 71.951 km offentlig vej i Danmark pr. 1. januar 2003, hvoraf 84 pct. var kommuneveje. Længden af det offentlige vejnet er steget med næsten

Læs mere

Nøgletal for Transport 2005 er også tilgængelig på Danmarks Statistiks (www.dst.dk) og Transport- og Energiministeriets (www.trm.dk) hjemmesider.

Nøgletal for Transport 2005 er også tilgængelig på Danmarks Statistiks (www.dst.dk) og Transport- og Energiministeriets (www.trm.dk) hjemmesider. Forord I samarbejde med Transport- og Energiministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2005. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet siden 1998. Formålet med publikationen er at

Læs mere

Transport. Transport. 1. Infrastruktur. Statistisk Årbog 2005 Transport 353

Transport. Transport. 1. Infrastruktur. Statistisk Årbog 2005 Transport 353 Transport Transport 1. Infrastruktur Figur 1 Flere km motorveje og motortrafikveje Der var 72.075 km offentlig vej i Danmark pr. 1. januar 2004, hvoraf 84 pct. var kommuneveje. Hovedparten af det offentlige

Læs mere

I samarbejde med Trafikministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2004. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet

I samarbejde med Trafikministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2004. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet Forord I samarbejde med Trafikministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2004. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet siden 1998. Formålet med publikationen er at give en summarisk

Læs mere

Transport 2005. Udarbejdet i samarbejde med Transport- og Energiministeriet

Transport 2005. Udarbejdet i samarbejde med Transport- og Energiministeriet Transport 25 Udarbejdet i samarbejde med Transport- og Energiministeriet Transport 25 Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 13 Danmarks Statistiks trykkeri, København ISBN: Trykt udgave 87-51-1491-3

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009 Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Trafikplanlægning - Intro

Trafikplanlægning - Intro Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende

Læs mere

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. 29. oktober 212 21-3373 Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen

Læs mere

For Transportministeriet. Potentiale for vækst i togtrafikken

For Transportministeriet. Potentiale for vækst i togtrafikken For Transportministeriet Potentiale for vækst i togtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Togets markedsandel og konkurrenceposition 4 2.1 Generelle tendenser 4 2.2 Turformål 7 2.3 Geografi 10

Læs mere

Definitioner vedrørende transportstatistik

Definitioner vedrørende transportstatistik Danmarks Statistik 26. oktober 2005 Transport EEG/- Akt.nr. 125140 Definitioner vedrørende transportstatistik Dokumentet giver en oversigt over definitioner, som anvendes i den danske transportstatistik.

Læs mere

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:13 15. juli 2010. Jernbanenet og transport med tog 2009. Jernbanenettet

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:13 15. juli 2010. Jernbanenet og transport med tog 2009. Jernbanenettet STATISTISKE EFTERRETNINGER TRANSPORT 2010:13 15. juli 2010 Jernbanenet og transport med tog 2009 Resumé: I 2009 var persontransportarbejdet med tog 6,4 mia. personkm. Det er 1 pct. mindre end året før.

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Transport. Transport. 1. Infrastruktur. Statistisk Årbog 2008 Transport 339

Transport. Transport. 1. Infrastruktur. Statistisk Årbog 2008 Transport 339 Transport Transport 1. Infrastruktur Flere km motorveje og motortrafikveje Der var 72.411 km offentlig vej i Danmark 1. januar 2007. Efter kommunalreformen i 2007 overtog de nye storkommuner administrationen

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:4 19. februar 2009. Luftfart 3. og 4. kvt. 2008. Udenrigstrafik. Se på www.dst.dk/se100

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:4 19. februar 2009. Luftfart 3. og 4. kvt. 2008. Udenrigstrafik. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER TRANSPORT 2009:4 19. februar 2009 9 pct. færre afrejsende i 4. kvt. Luftfart 3. og 4. kvt. 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Finanskrise og Sterlings konkurs vendte udviklingen

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

November 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år.

November 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år. November 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.475 boliger var til salg på internettet ved udgangen af november 2008, hvilket var 17 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med

Læs mere

Forord. I samarbejde med Transportministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport Tilsvarende årlige publikationer er udkommet

Forord. I samarbejde med Transportministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport Tilsvarende årlige publikationer er udkommet NØGLETAL FOR TRANSPORT 2008 Forord I samarbejde med Transportministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2008. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet siden 1998. Formålet med publikationen

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Forord. I samarbejde med Transportministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport Tilsvarende årlige publikationer er udkommet

Forord. I samarbejde med Transportministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport Tilsvarende årlige publikationer er udkommet NØGLETAL FOR TRANSPORT 2007 Forord I samarbejde med Transportministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2007. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet siden 1998. Formålet med publikationen

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends

Læs mere

Nøgletal for Transport 2006 er tilgængelig på Danmarks Statistiks ( og Transport- og Energiministeriets ( hjemmesider.

Nøgletal for Transport 2006 er tilgængelig på Danmarks Statistiks (  og Transport- og Energiministeriets (  hjemmesider. NØGLETAL FOR TRANSPORT 2006 Forord I samarbejde med Transport- og Energiministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2006. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet siden 1998. Formålet

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Forord. Yderligere information kan på en række områder findes i Statistiske Efterretninger, serien Transport.

Forord. Yderligere information kan på en række områder findes i Statistiske Efterretninger, serien Transport. 1 Forord I samarbejde med Trafikministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 1999. Publikationen er led i samarbejdsaftalen mellem Danmarks Statistik og Trafikministeriet om en øget statistisk

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

I samarbejde med Trafikministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport Tilsvarende årlige publikationer er udkommet

I samarbejde med Trafikministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport Tilsvarende årlige publikationer er udkommet Forord I samarbejde med Trafikministeriet udgiver Danmarks Statistik Nøgletal for Transport 2003. Tilsvarende årlige publikationer er udkommet siden 1998. Formålet med publikationen er at give en summarisk

Læs mere