HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne

Transkript

1 NOTAT HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne samlet set Miljøministeren fremlagde sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend mere - forbrænd mindre. Dette notat belyser strategiens konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne samlet set. Målsætninger rettet mod kommunerne Som ventet lægger strategien op til, at 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes, præcis som affaldsdirektivet kræver, men det gælder ifølge strategien også det organiske mad- og køkkenaffald og storskrald fra såvel genbrugspladser som indsamlingsordninger. Dette mål skal først nås i 2022, men det antages samtidig i strategien, at 50 % af papir-, plast-, glas- og metalaffaldet vil være genanvendt i Denne opgave skal løftes af kommunerne i samarbejde med AffaldPlus, og det berøres til slut i dette notat, hvilke udfordringer og muligheder, der ligger heri. Eftersom de fleste af ejerkommunerne allerede har en meget effektiv papirindsamling og Slagelse kommune allerede samler organisk mad- og køkkenaffald ind, lå kommunerne samlet set med en genanvendelsesprocent i 2011 på 24 %, og altså lidt over landsgennemsnittet på 22 %, men der henstår nogle udfordringer med hensyn til først og fremmest at få indført særskilt indsamling af organisk mad- og køkkenaffald samt at få øget genanvendelsen af stort og småt brændbart fra GBP er, men også at optimere indsamlingen af de tørre fokusmaterialer, hvis de sidste 26 % skal hentes ind. Alle øvrige målsætninger gælder fra 2018, og omfatter følgende: 75 % af elektronikaffaldet fra husholdninger skal samles ind, og beregnet efter den seneste statistik fra DPA-System (dækende 2012) ligger AffaldPlus-kommunerne samlet set i dag på 62,8 % (indsamler gennemsnitligt 16,3 kg/indb./år, og der markedsførtes gennemsnitligt 25,9 kg/indb./år over de foregående tre år på landsplan).(se Figur 1). 55 % af de bærbare batterier skal samles ind, og beregnet efter den seneste statistik fra DPA- System (dækende 2012) ligger AffaldPlus-kommunerne samlet set i dag på 37,7 % (indsamler gennemsnitligt 228 g/indb./år, og der markedsførtes 605 g/indb./år på landsplan).(se Figur 1) Figur 1: Genanvendelse af WEEE og batterier i procent af markedsførte mængder. Målsætningen i 2018 er for WEEE 75 % og for batterier 55 % 1

2 25 % af haveaffaldet (den tørre ved-del uden nævneværdigt indhold af næringsstoffer) skal energiudnyttes, hvilket skal løftes af kommunen i samarbejde med AffaldPlus, som allerede har en teknologisk løsning på vej, som vil kunne imødekomme kravet. Materialer i mindst 70 % af den samlede mængde bygge- og anlægsaffald skal anvendes til nye formål (materialenyttiggøres), og i AffaldPlus-kommunerne føres p.t. 87,6 % af det byggeog anlægsaffald, der kan henføres til husholdningerne, til anden endelig materialenyttiggørelse. Se Figur 2. Figur 2: Den procentvise andel af bygge- og anlægsaffald fra husholdninger, der er materialenyttiggjort i Målsætningen for 2018 for alt bygge- og anlægsaffald er 70 %. Endelig skal 80 % af fosforen i spildevandsslammet genanvendes i jordbruget, hvilket opfyldes allerede i dag, hvor stort set al spildevandsslam fra ejerkommunernes renseanlæg udbringes på landbrugsjord. Målsætninger rettet mod erhverv (med relevans også for kommunerne) Ligeledes i 2018 skal servicesektoren opnå 70 % genanvendelse af deres papir-, pap-, glas-, metal- og glasemballage, og restauranter og dagligvare skal sende 60 % af deres organiske affald til bioforgasning. Disse mål er principielt kommunen uvedkommende, da Kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke må indsamle kildesorteret erhvervsaffald, egnet til materialenyttiggørelse. MEN Kommunalbestyrelsen kan efter affaldsbekendtgørelsens 42 tilbyde erhvervsvirksomheder i blandede bolig- og erhvervsejendomme at blive tilsluttet indsamlingsordninger for husholdningernes genanvendelige materialer, ligesom Kommunalbestyrelsen efter 41 indtil den 1. januar 2016 kan tilbyde virksomheder i kommunen, at de omfattes af en eventuel indsamlingsordning for organisk affald fra husholdninger. Efter strategien kommer en plan Ressourcestrategien vil blive udmøntet i en egentlig ressourceplan, som er den, der skal lægges til grund for kommunernes affaldsplan. Et udkast til ressourceplan vil ifølge ministeren blive sendt i en 8 ugers høring i november 2013, og inden for et års tid følger så fortsat ifølge ministeren en forebyggelsesstrategi (den, der efter direktivet ellers skulle have været vedtaget ). 2

3 Ressourceplanen vil adskille sig noget fra det hidtil antagede På baggrund af den nu foreliggende strategi kan det udledes, at ressourceplanen vil komme til at adskille sig på en række punkter fra det, der har været forudsætningen for det arbejde, der hidtil er udført omkring ejerkommunernes affaldsplaner. Dog får ændringerne næppe væsentlige konsekvenser for de tiltag, som hidtil har været overvejet. I Bilag 1 til dette notat er oplistet de væsentligste forskelle på det hidtil forventede og det faktiske indhold af ressourcestrategien og den kommende ressourceplan. En af de væsentligste forskelle angår genanvendelsesmålene: For det første er husholdningsaffaldet defineret på en nye måde (omfatter nu både husstandsindsamlet dagrenovation + fokusmaterialer fra hente- og bringeordninger og storskrald fra såvel hente- som bringeordninger (GBP er)). For det andet er størrelsen på genanvendelsesmålet ændret (nu 50 % mod forventet 45, stigende til 55). For det tredje er fristen ændret (nu 2022, mens vi tidligere troede, at der ville være et 45 %-krav i 2018, et implicit krav efter affaldsdirektivet på 50 % i 2020 samt et krav på 55 % i 2024). Nedenfor belyses det, hvad det konkret betyder for AffaldPlus-kommunerne, idet der tages afsæt i kortlægningsdata fra 2011 (2012-data er p.t. ikke endeligt kvalitetssikret, men de foreløbige skøn antyder et fald i de samlede mængder på 7% i f.t og kun et fald på 6% i de genanvendte mængder, så altså et lidt mere positivt udgangspunkt). Konkrete konsekvenser for husholdningsaffaldet fra AffaldPlus-kommunerne Efter de hidtidige forudsætninger og den gennemførte kortlægning af affaldsmængder fra husholdningerne i ejerkommunerne i 2011 udgør den samlede mængde af dagrenovation incl. organisk mad-og køkkenaffald+ fokusmaterialerne pap, papir, plast og glas i størrelsesordenen ton/år, hvoraf godt ton indsamledes til genanvendelse, svarende til 27 %. Hertil kommer godt ton storskrald (eksklusive bygge- og anlægsaffald, jord og elektronikskrot/batterier), hvoraf knap godt ton eller 18 % materialenyttiggjordes. Efter den beregningsmetode, der må antages lagt til grund i ressourcestrategien, skal alt husholdningsaffaldet ses under ét, og i 2022 skal 50 % heraf genanvendes og/eller materialenyttiggøres. Af de sammenlagt ton husholdningsaffald om året genanvendtes/ materialenyttiggjordes i ton eller 24 % i ejer-kommunerne som gennemsnit (i Bilag II er optaget et oversigtsskema med nøgletal for alle kommunerne, hvoraf det fremgår, at dette gennemsnit dækker over en spredning mellem 18 og 31 % genanvendelse/materialenyttiggørelse). Der mangler således at blive overført yderligere 26 % eller godt ton affald fra forbrænding og deponering til genanvendelse/materialenyttiggørelse. Af Tabel 1 nedenfor ses det, hvor store mængder, der i 2011 indsamledes af fokusmaterialerne og organisk mad- og køkkenaffald, samt hvor stort det teoretiske indsamlingspotentiale antages at være for disse materialer ved de mest effektive indsamlingsmetoder. Indsamlingspotentialet er beregnet på basis af litteraturen og under iagttagelse af den sammensætning af beboelser, der er gældende i de seks ejerkommuner. Forudsætningerne fremgår af bilag III. På den måde kan det stadig teoretisk beregnes, hvor meget yderligere, det vil være muligt at samle ind af fokusmaterialer i ejerkommunerne gennem indførelse/optimering af indsamlingsordninger. Det ses, at summen af de yderligere mængder udgør knap ton (heraf knap ton organisk mad- og køkkenaffald), og at der derfor kommer til at mangle yderligere ton, som skal findes i storskraldets forbrændings- og deponeringsandel. 3

4 Tabel 1: Indsamlede mængder af fokusmaterialer i AffaldPlus ejerkommuner (2011) samt de teoretiske yderligere mængder, der vil kunne samles ind ved mest effektive indsamlingsmetoder Indsamlet Rest pot Papir Pap Plast Glas Metal Organisk I alt Note: For metals vedkommende haves alene potentialer for emballager, mens de faktiske mængder udgøres af alt jern og metal, også det, der er afleveret på GBP er, og potentialet herfor kendes ikke. Der regnes derfor ikke her med mulighed for at indsamle yderligere mængder. Hertil kommer, at der i dag udsorteres i størrelsesordenen 250 ton metaller fra den andel af forbrændingsslaggen, der må formodes at hidrøre fra husholdningsaffaldet en mængde, som for størstedelens vedkommende må antages at forsvinde over i en evt. henteordning for den tørre fraktion. Potentialer i storskrald først og fremmes stort og småt brændbart Der forbrændtes i 2011 godt ton sort og småt brændbart husholdningsaffald fra genbrugspladserne og storskraldsordningerne i ejer-kommunerne og deponeredes ton. Foreløbige analyser viser, at ca. 40 % af fraktionen småt brændbart på genbrugspladserne kunne have været genanvendt. Heraf 21 %-point træ, mens resten udgøres af de traditionelle fokusmaterialer. Forudsættes det, at også stort brændbart indeholder samme andele genanvendeligt materiale, ligger der i containerne til stort og småt brændbart et potentiale på i størrelsesordenen ton genanvendeligt materiale, som knap vil kunne dække mankoen på ton (ved mest effektive indsamlingsordninger i øvrigt). Hertil kommer, at det næppe er realistisk at trække hele potentialet ud af forbrændingscontainerne. Regnes med halvdelen, vil der kunne trækkes i størrelsesordenen ton ud, og der vil så mangle yderligere godt ton, der skal flyttes fra forbrænding og deponering, førend de 50 % genanvendelse er i hus. Konklusion vedr. mængder til genanvendelse Der henstår en ikke uvæsentlig udfordring med hensyn til husholdningsaffaldet, hvor det vil være nødvendigt at indføre indsamling og genanvendelse af det organiske mad- og køkkenaffald, samt at optimere indsamlingen af også de tørre fokusmaterialer, samt i at få genanvendt en større andel af storskraldet, herunder ikke mindst stort og småt brændbart affald fra genbrugspladserne. Selv om 40 % af stort og småt brændbart trækkes ud til genanvendelse, og indsamlingsordningerne for genanvendelige materialer i øvrigt optimeres, vil der fortsat mangle små 100 ton affald til genanvendelse. Af Figur 3 og Tabel 2 ses det, hvorledes genanvendelsesprocenten falder ud ved forskellige scenarier, sammenholdt med basis-scenariet. De viste scenarier dækker ud over basisscenariet følgende: Tør fokus : Indførelse af husstandsindsamling af kildesorteret eller kildeopdelt tør fraktion til genanvendelse. Vil kunne øge genanvendelsesprocenten til 28 %. 4

5 Fokus + org. : Som ovennævnte, men suppleret med husstandsindsamling af kildesorteret organisk mad- og køkkenaffald. Vil kunne hæve genanvendelsesprocenten til 41 %. 20% S&S BB : Som ovennævnte, men suppleret med, at 20 % af stort og småt brændbart på genbrugspladser og storskraldsordninger udsorteres til genanvendelse. Vil kunne hæve genanvendelsen til 45 %. 40% S&S BB : Som ovennævnte, men hvor der i stedet udsorteres 40 % af stort og småt brændbart til genanvendelse. Vil kunne hæve genanvendelses til de målsatte 50 %. Figur 3: Den procentvise fordeling på behandlingsformer af alt husholdningsaffald fra AffaldPlus-kommunerne ved forskellige scenarier (grønne nuancer er genanvendelse) Tabel 2: Genanvendelsesprocenter ved de forskellige scenarier Basis Tør fokus Fokus+org 20% BB 40%BB Genan I alt % genan Det fremgår, at de 50 % genanvendelse kun vil kunne opnås ved iværksættelse af alle initiativerne (idet dog effekterne ved eventuel centralsortering af også restaffaldet ikke er medtaget i scenarierne men som antages at villle kunne bidrage med i størrelsesordenen 3%-point til genanvendelsen). Hertil kommer, at gennemsnitstallene dækker over relativt store udsving, kommunerne imellem, og at nogle af kommunerne (dem med mange etageboliger) synes at have større udfordringer end andre i bestræbelserne på at nå genanvendelsesmålet i 2022 for husholdningsaffaldet. Genanvendelsesprocenten for det mest udfoldede scenarium svinger således mellem 48,0 og 52,5 % de seks kommuner imellem (tre ligger over, to ligger under og én direkte på måltallet på 50 %). Fordelingen er vist i Figur 4. 5

6 Figur 4: Den aktuelle (2011) og forventelige genanvendelsesprocent i de seks AffaldPlus-kommuner og i alle kommunerne tilsammen ved gennemførelse af det mest udfoldede scenarium, hvor også 40 % af stort og småt brændbart udsorteres til genanvendelse (målsætningen for 2022 er 50 %) Endelig vil der med de faldende mængder, der generelt indsamles til genanvendelse af elektronikskrot og batterier, ligge en udfordring i at nå ressourcestrategiens målsætninger på disse to områder også. (Se Figur 1). Energi- og klimakonsekvenser For AffaldPlus får de ændrede indsamlings- og genanvendelsesrutiner en væsentlig betydning for mængden af husholdningsaffald til forbrænding og ikke mindst for energi-indholdet i det tilbageværende affald. Af Figur 5 ses udviklingen i mængden af affald til forbrænding som konsekvens af de forskellige scenarier, hvoraf kun det mest udfoldede som nævnt vil kunne honorere den nye genanvendelsesmålsætning for husholdningsaffald under ét. Af Figur 6 fremgår den tilsvarende udvikling i energimængden i form af affald til forbrænding, og af Figur 7 fremgår den resulterende energiproduktion idet også energiproduktion på basis af biogas fra den organiske fraktion og på basis af de 25% af det tørre vedmateriale i haveaffaldet, som ifølge ressourcestrategien skal energiudnyttes, er medregnet for de relevante scenarier. Haveaffaldet vil ikke nødvendigvis blive energiudnyttet på affaldsforbrændingsanlæg, da det formodentlig kan oparbejdes til kvaliteter, der kan finde anvendelse på biomassefyrede kraftvarmeværker. Energiproduktionen ved forbrænding af husholdningsaffaldet tager afsæt i det beregnede energiindhold i det tilbageværende affald og i den gældende energieffektivitet (og medtager således ikke de øgede gevinster ved indførelse af den projekterede røggaskondensering. Af Figur 8 fremgår de tilsvarende konsekvenser for CO2-fortrængningen af de forskellige scenarier, og på Figur 9 er ændringerne i affaldsmængde, energiinput og CO2-gevinster indsat i samme figur. 6

7 På Figur 10 og 11 vises de tilsvarende ændringer (absolut og relativt), men kun for de godt ton husholdningsaffald, der trækkes ud af forbrændingen og genanvendes/ materialenyttiggøs i stedet for. Figur 5: Udviklingen i mængden af husholdningsaffald til forbrænding ved de forskellige scenarier Det ses, at mængden af husholdningsaffald fra AffaldPluskommunerne som helhed vil aftage fra t/år til ton pr. år ved det mest udfoldede scenarium eller et samlet fald på 37%. Figur 6: Udviklingen i energiindholdet i husholdningsaffald til forbrænding ved de forskellige scenarier Det ses, at energi-inputtet i form af husholdningsaffald til affaldsforbrædningen vil aftage fra 1,170 mio. GJ til 0,675 mio. GJ ved overgang til det mest udfoldede scenarium, svarende til et fald i energi-input på 42%. 7

8 Figur 7: Udviklingen i energi-outputtet fra forbrænding og bioforgasning af husholdningsaffald samt energiudnyttelse af 25% af haveaffaldet ved de forskellige scenarier Det ses, at energiproduktionen ved affaldsforbrænding vil falde fra GJ/år til GJ/år ved overgang til det mest udfoldede scenarium, svarende til et fald på 42%. Hertil kan lægges GJ fra biogas og GJ fra forbrænding af de 25 % af haveaffaldet, som fremover skal energiudnyttes (men ikke nødvendigvis på affaldsforbrændingsanlæg). Det samlede energi-output fra affald vil således kun falde med 24%. Der er ikke taget højde for den projekterede indførelse af røggaskondensering på NFA, som vil øge energioutputtet ved forbrænding. Figur 8: CO2-gevinsterne (fortrængning af CO2) som følge af de forskellige scenarier Det ses, at den aktuelle genanvendelse af tørre fokusmaterialer (og organisk affald i Slagelse) i dag giver anledning til en reduktion af den samlede CO2-emission (i forhold til, hvis det pågældende affald var blevet forbrændt) på ton CO2, og at denne fortrængning vil blive øget med yderligere til ton ved det mest udfoldede scenarium (alle scenarier, incl. basis, er beregnet ved marginalbetragtning, hvor energien fra det ikkeforbrændte affald i setdet må fremstilles på basis af fossile brændsler). 8

9 Figur 9: Udviklingen i husholdningsaffaldsmængde til forbrænding, energiindholdet i affaldet og de resulterende CO2-gevinster ved de forskellige scenarier (bemærk, at skalaen for energiindholdet er reduceret med faktor 10 for at skabe sammenlignelighed). Det ses, at energiindholdet falder relativt mere end affaldsmængden, hvis restpotentialet af tør fraktion udsorteres. Det skyldes især, at de blot ton plast, som formodes at være i restpotentialet, med sit energiindhold på 40 MJ/kg i nedre brændværdi alene indeholder GJ energi, mens de yderligere ton organisk affald, der udsorteres ved scenariet Fokus+org, med sine blot 4,2 MJ i nedre brændværdi kun indeholder stort set den samme energimængde ( GJ) se også Figur 10 og 11. Udsortering af stort og småt brændbart til genanvendelse reducerer energiindholdet i restaffaldet relativt meget, da mixet af det udsorterede papir, pap, plast og træ formodes at have en nedre brændværdi på i størrelsesordenen 18,9 MJ/kg (fordelingen mellem de fire materialetyper i det udsorterede affald til genanvendelse formodes at ville være papir (21%), pap (12%), plast (12%) og træ (55%)). Figur 10: Sammenligning mellem effekten på affaldsmængder til forbrænding, energi-input og CO2-gevinster ved udsortering og genanvendelse af det resterende potentiale af våd og tør fraktion fra husholdningerne, incl. storskrald (bemærk, at skalaen for energiindholdet er reduceret med faktor 10 for at skabe sammenlignelighed, og at metal ikke er medregnet, da restpotentialet er ukendt). 9

10 Det ses, at organisk mad- og køkkenaffald og træ tilsammen udgør langt størstedelen ( t) af den samlede reduktion på ton i affaldsmængden, men at disse mængders overførsel til genanvendelse spiller en relativt mindre rolle i de samlede CO2-gevinster (øget fortrængning). Det omvendte gør sig gældende med plasten, der udgør blot ton ud af den samlede mængde, men tegner sig for næsten halvdelen (44 %) af den øgede CO2- fortrængning. De relative forskelle er tydeliggjort i Figur 8, hvor mængderne i de tre søjler gengives ved deres relative fordeling. Figur 11: Den relative betydning af ressourcestrategiens initiativer for reduktionen i affaldsmængder til forbrænding, reduktionen i energi-input og øgede CO2-gevinster Det ses her tydeligt, hvorledes træ og organisk affald tegner sig for 70 % af nedgangen i ton affald til forbrændng, men kun for 40 % i nedgangen i energi-tilførsel og for kun godt 10 % af den øgede CO2-gevinst ved overgang fra forbrænding til genanvendelse. Ligeledes ses det omvendte at gøre sig gældende for plastens vedkommende (udgør mindre end 10 % af affaldet, tegner sig for 30 % af nedgangen i energiinput og 44 % af øgningen i CO2-gevinst), ligesom det ses, at øget udsortering af pap og papir udgør 20 % af nedgangen i affald til forbrænding, 30 % af nedgangen i energi-input og 45 % af øgningen i CO2-gevinster. Konklusion vedr. energi- og klimakonsekvenser Dersom genanvendelses/materialenyttiggørelsesmålet på 50 % skal opnås, vil det betyde en nedgang i mængden af affald fra husholdninger til forbrænding fra ton til ton (eller et fald på 37 %) og en tilsvarende nedgang i energi-inputtet fra i størrelsesordenen 1,17 mio. GJ/år til 0,675 mio. GJ/år (eller et fald på 42%). Det samlede energi-output fra energiudnyttelsen af husholdningsaffaldet vil dog ikke falde i forholdsmæssigt samme omfang, da det organiske mad- og køkkenaffald forventes bioforgasset, og energiindholdet dermed udnyttet, og da 25 % af haveaffaldet ifølge ressourcestrategien skal energiudnyttes (men ikke nødvendigvis på affaldsforbrændingsanlæg). Energi-outputtet vil således alene falde fra 0,9 mio. GJ/år til 0,7 mio. GJ/år (eller et fald på blot 24 %). Energi-output vil blive øget yderligere i takt med indførelse af røggaskondensering på NFA. Med hensyn til klima-effekterne vil den nuværende CO2-gevinst på ton CO2/år ved genanvendelse frem for forbrænding af ton materialer blive forøget med ton CO2 til ton CO2 ved den samlede genanvendelse/materialenyttiggørelse af fremover ton materialer. 10

11 Det største enkelt-bidrag til øgningen af CO2-gevinsten hidrører fra øget genanvendelse af plast (3.600 ton), som tegner sig for 44 % af øgningen i CO2-gevinst. Bilag: I II Oversigt over forudsætningerne i det hidtidige affaldsplanarbejde, sammenholdt med de nye forudsætninger i ressourcestrategien Danmark uden affald Oversigtsskema med nøgletal for de seks ejerkommuner (mængder og genanvendelse m.v.) III Forudsætningerne for beregning af potentialer og indsamlingseffektiviteter for fokusmaterialer i den del af husholdningsaffaldet, der ikke udgøres af storskrald 11

12 Bilag I Oversigt over forudsætningerne i det hidtidige affaldsplanarbejde, sammenholdt med de nye forudsætninger i ressourcestrategien Danmark uden affald Det troede vi Dagrenovation samt papir- og emballageaffald: Mindst 45 % af den samlede mængde af dagrenovation samt papir- og emballageaffald skal indsamles til genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse i 2018, stigende til 55 % i Følgende fraktioner skal tilsammen dække de 45 %: organisk dagrenovation og papiraffald samt pap-, glas-, plast- og metal-emballageaffald. Sådan blev det 50 % af den tørre fraktion skal genanvendes i 2020 (se p. 21, venstre spalte nederst). Ser ud som om, der skal regnes som i model A i Kommissionens afgørelse af dvs. 50 % af de markedsførte mængder skal indsamles og genanvendes. 50 % af organisk affald, papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald skal genanvendes i 2022 (se Tabel 1, p. 10). Efter det oplyste skal også forbrændingsegnet og genanvendeligt storskrald (eksklusive beton og tegl samt jord og elskrot) medregnes. Ser ud som om, der skal regnes efter model B eller C i Kommissionens afgørelse, og ved at medregne restaffald i nævneren (sammen med evt. indsamlet organisk affald) opfanges den del af det markedsførte organiske materiale, der måtte havne i affaldsstrømmen. [I dag angives genanvendelsesprocenten her at være 22 % på landsplan, beregnet efter ovennævnte metode, mens den er 24 for ejerkommunerne under ét]. Udsortering af det organiske mad- og køkkenaffald fra dagrenovationen til bioforgasning og en henteordning skal indføres for alle enfamilieboliger i byzone fra 2017 og påbegyndes for etageboliger i byzone samme år. Indgår i de 45/55 % genanvendelsesmål (se ovenfor) Storskrald: 45 % af storskraldet fra husholdninger (excl. have/parkaffald og jord og bygge- og anlægsaffald) skal udsorteres med henblik på genanvendelse eller anden materialenyttiggørelse i 2018, stigende til 55 % i 2024 Bygge- og anlægsaffald: Der skal sikres bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald, herunder skal Regeringens PCB-handlingsplan gennemføres. Ingen eksplicitte krav om indsamling af organisk affald, men organisk affald indgår i det samlede genanvendelsesmål på 50 %. Indfrielse af genanvendelsesmål evalueres i 2016 m.h.p. fastlæggelse af eventuelle yderligere initiativer. Storskrald nævnes ikke specifikt i strategien, men indgår i husholdninger, jf. ovenfor. Derfor er nu også træ med i genanvendelsesmålet for husholdninger. 70 % anvendes til nye formål i 2018 (formodentlig et behjertet forsøg på at skrive genanvendelse og anden, endelig materialenyttiggørelse også selv om der i strategien er tilføjet et meningsforstyrrende nyttiggørelse i parentes efter nye formål ). [I dag angives genanvendelsesprocenten (!) her at være 87 % på landsplan og den er 87,5 % i AffaldPlus-kommunerne 12

13 Der skal sikres øget genbrug af gamle mursten frem for nyttiggørelse til andre formål. Haveaffald: Den næringsfattige ved-del af indsamlet have/parkafald skal udsorteres med henblik på energiudnyttelse ved forbrænding, og den bløde, næringsrige andel skal udsorteres med henblik på bioforgasning inden Således skal sammenlagt 25 % af haveaffaldet energiudnyttes i 2018, heraf 3 %- point i form af bioforgasning. Elskrot: Elskrotdirektivets målsætninger fremrykkes for Danmarks vedkommende: 70 % af den gennemsnitlige, markedsførte elektronikmængde til husholdninger og 65 % af den samlede markedsførte mængde (incl. erhverv) skal indsamles med henblik på genanvendelse allerede fra 2016 (hvor 65 %-kravet ifølge direktivet ellers først gælder fra 2019), Batterier: Batteridirektivets målsætning skærpes for bygge- og anlægsaffald, der kan henføres til husholdninger] De affaldsrelevante initiativer i regeringens handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger gennemføres herunder: Fastsættelse af grænseværdi for indhold af PCB i byggeaffald. Skærpede krav til nedrivning af bygninger, så vi får et bedre og mere samlet overblik over de materialer og stoffer, der indgår i byggeaffaldet. Øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer. Undersøgelse af mulighederne for bedre genanvendelse af beton samt undersøge fordele og ulemper ved nye behandlingskrav til mursten og imprægneret træ, samt krav om udsortering af tagpap. Genanvendelse af udtjente vindmøllevinger understøttes, og der undersøges fordele og ulemper ved at indføre et behandlingskrav for udtjente vindmøllevinger. Undersøgelse af fordele og ulemper ved at indføre behandlingskrav for fjernvarmerør. Min. 25 % skal energiudnyttes i 2018.(Ingen krav om andel til biogas). [I dag angives energinyttiggørelsesandelen at være 4 % på landsplan, mens den var 2,5 % for AffaldPluskommunerne under ét i 2011] Min. 75 % af den gennemsnitlige markedsførte mængde til husholdninger (over de foregående 3 år) skal indsamles til genanvendelse i [I dag angives genanvendelsesprocenten at være 68 % på landsplan og den er 62,8 % i AffaldPluskommunerne under ét] Min. 65 % af den samlede mængde markedsført elektronik skal genanvendes i [Ej anført aktuel genanvendelsesprocent, som er meget usikker, da erhvervsdelen i stor udstrækning ryger uden om DPA-registreringen. De 65 % svarer til det nye WEEE-direktivs 2019-mål]. Min. 55 % af den markedsførte mængde bærbare batterier over de seneste 3 år skal 13

14 for Danmarks vedkommende: 50 % af de bærbare batterier skal indsamles med henblik på genanvendelse i 2016 (mod batteridirektivets 45 % i 2016). Spildevandsslam: Der skal ske genanvendelse af minimum 60 % af den plantetilgængelige fosfor i spildevandsslam i Servicesektoren: (ej medtaget med indsamlings- og genanvendelsesmål i affaldsplanerne, da ej ansvarsområde, men opført som væsentligt tilsynsområde) Shredderaffald: (ej medtaget i affaldsplanerne med genanvendelses- og forbrændingsmål, da ej ansvarsområde f.s.v.a. genanvendelse, men burde overvejes f.s.v.a. forbrændings- og deponeringsandelen, hvor kommunerne (fortsat) har anvisning). genanvendes i [I dag angives genanvendelsesprocenten at være 47 % på landsplan og den er 37,7 % i AffaldPluskommunerne under ét, målt i f.t. indsamlet versus markedsført mængde 2012]. Min. 80 % af fosforen i spildevandsslammet skal genanvendes i 2018 (enten ved direkte udbringning af slammet eller ved udvinding af fosfor fra asken fra forbrændt slam). [Ingen angivelse af aktuel genanvendelsesprocent for fosfor, men det anføres, at % af slammet genanvendes, hvilket ikke siger noget præcist om, hvor meget af fosforen, der p.t. genanvendes (en del kan være hårdt bundet af fældemidler, og det er uklart, om det slam, der genanvendes, indeholder mere eller mindre fosfor end det slam, der brændes). I AffaldPlus-kommunerne genanvendes stort set alt spildevandsslam]. Min. 70 % af papir-, pap-, glas-, metal og plastemballage fra servicevirksomheder skal genanvendes i [I dag angives genanvendelsesprocenten at være 53 % på landsplan ej valide data for erhvervsaffaldet i AffaldPlus-kommunene] Min. 60 % af organisk affald skal genanvendes i [I dag angives genanvendelsesprocenten at være 17 % på landsplan ej valide data for erhvervsaffaldet i AffaldPlus-kommunerne] Minimum 70 % af shredderaffaldet skal nyttiggøres i 2018, heraf minimum 10 %- point ved genanvendelse. [I dag anføres det, at al shredderaffald deponeres på landsplan. Der er ingen shredderanlæg i AffaldPluskommunerne]. 14

15 Nøgletal for AffaldPlus-kommunerne Bilag II Alle data i skemaet er baseret på kortlægningen 2011 (når bortses fra WEEE og Batterier, som er baseret på DPA-Systems nyligt publicerede kortlægning for 2012) Faxe Næstved Ringsted Slagelse Sorø Vordingb. Alle Husholdningsaffald, total, t heraf til genanvendelse, t % genanv, aktuel 20,3 22,5 24,2 30,9 18,0 21,2 24,0 heraf til forbrænding, t % forbr. 74,1 72,6 71,2 64,9 75,5 73,2 71,0 heraf til deponering, t % deponering 5,6 5,0 4,6 4,2 6,4 5,7 5,1 Ton, der mangler Rest potentiale, tør fokus Rest potentiale, organisk Ton stort og småt BB Potential, 20 % BB Potentiale 40 % BB Genanvendelses %, aktuel 20,3 22,5 24,2 30,9 18,0 21,2 24,0 hvis 'Tør fokus' (%) 22,3 24,4 27,1 36,3 24,5 23,7 27,5 hvis 'Fokus + org.' (%) 39,6 41,5 43,3 38,7 41,4 41,2 40,6 hvis 20 % BB (%) 44,1 45,6 47,9 43,3 46,2 46,7 45,3 hvis 40 % BB (%) 48,6 49,8 52,5 48,0 50,9 52,2 49,9 Ton til forbr., hvis 40%BB Reduktion, forbr. % Kg WEEE/indbygger 16 15,2 16, , ,3 WEEE, genanvendelses% 61,6 58,6 62,4 61,6 65,9 73,2 62,8 Gram bærbare batt./indb Bærbare batt., genanv.% 35,2 38,7 32,9 38,5 42,8 36,9 37,7 Haveaffald, i alt Haveaffald, 25 % Bygge & anlæg, ton heraf materialenyttiggjort B&A, % materialenyttiggjort 81,4 88,7 88,1 89,6 83,3 87,7 87,6 15

16 Bilag III Forudsætningerne for beregning af potentialer og indsamlingseffektiviteter for fokusmaterialer i den del af husholdningsaffaldet, der ikke udgøres af storskrald Så mange kg fokus-materialer formodes der at være i affaldsstrømmen pr. år fra hhv. enfamilie- og etageboliger: Materialepotentialer Enfamilie, Etage, kg kg Papir 127,8-147,7* Karton & pap 25,2 27,5 Plastemballage 32,4 27,5 Andet plast 5,8 5,5 Plast i alt 38,2 33 Glas 59,5 53,1 Metalemballage 15,8 11,6 Andet metal 3,6 4,3 Metal, i alt 19,4 15,9 Organisk 302,5 218,1 *) Der er anvendt de officielt udmeldte potentialer for hver enkelt kommune i Miljøprojekt 1411 (2012), som ikke er opgjort på enfamilie- og etageboliger, men på gennemsnitsbasis. Øvrige potentialer er hentet fra MST Idekatalog for øget genanvendelse af dagrenovationen (2012) når bortses fra glas, der er estimeret ud fra egne estimater på baggrund af indsamlede mængder og en formodet effektivitet på 72 %. Så effektivt formodes husstandene at kunne udsortere de enkelte fokusmaterialer fra restaffaldet (ligeledes hentet fra MST s Idékatalog): Effektivitet, % Indsamling Enfamilie, Etage, % % Papir Karton & pap Plastemballage Andet plast Glas Metalemballage Andet metal Organisk Ved at multiplicere potentialet med udsorteringseffektiviteten fås indsamlingspotentialet for de enkelte materialetyper og husstande. Ved at multiplicere med antallet af de respektive antal enfamlie- og etageboliger i AffaldPluskommunerne er det samlede indsamlingspotentiale beregnet for hver materialetype. Ved at fratrække de allerede indsamlede mængder, er restpotentialet, som det fremkommer i Tabel 1, herefter beregnet. 16