Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Midtvejsevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Midtvejsevaluering"

Transkript

1 Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Midtvejsevaluering Udarbejdet til Af April 2011

2 Indholdsfortegnelse 1 RESUMÉ BREDDEIDRÆTSPROJEKTETS BAGGRUND RESUMÉ AF MIDTVEJSEVALUERINGEN INTRODUKTION TIL MIDTVEJSEVALUERINGEN BAGGRUND FOR BREDDEIDRÆTSPROJEKTET INDHOLD OG FORMÅL MED EVALUERING AF BREDDEIDRÆTSPROJEKTET FORMÅLET MED MIDTVEJSEVALUERINGEN OM MIDTVEJSEVALUERINGENS FREMGANGSMÅDE FREMDRIFTEN I BREDDEIDRÆTSPROJEKTERNE ÆNDRINGER I TIDSPLAN OG HINDRINGER FOR FREMDRIFT ÆNDREDE BUDGETTER OPSUMMERING CENTRALE FORHOLD FOR INDSATSENS SUCCES STRATEGISK UDGANGSPUNKT KOMMUNALE EKSTRARESSOURCER ORGANISATORISK FORANKRING I KOMMUNERNE PROJEKTSTYRING OG KOMPETENCE INDDRAGELSE KOMMUNALE RAMMER FOR BREDDEIDRÆTSINDSATSEN LÆRINGSPUNKTER BREDDEIDRÆTSKOMMUNERNES FORELØBIGE LÆRINGSPUNKTER ØVRIGE LÆRINGSPUNKTER TEMAER I SLUTEVALUERINGEN BILAG A: METODE BILAG B: OVERSIGT OVER PROJEKTERNES AFSLUTNING... 75

3 1 Resumé Denne midtvejsevaluering er udarbejdet af konsulentvirksomhederne TSE Consulting og DAMVAD (i det følgende konsulentteamet ), der er udvalgt som ekstern evaluator på breddeidrætskommuneprojektet. I det følgende præsenteres et resumé af midtvejsevalueringens indhold. Resuméet indledes med en beskrivelse af breddeidrætsprojektets baggrund og en beskrivelse af midtvejsevalueringens formål. I de efterfølgende afsnit præsenteres de centrale kerneindikatorer og rammeindikatorer, der antages at have betydning for breddeidrætsprojekternes succes. Som led i midtvejsevalueringen præsenteres også en status på fremdriften og evt. ændringer i budgetterne for de 67 igangsatte breddeidrætsprojekter. Som afslutning præsenteres en opsamling på de væsentligste læringspunkter, som projektforløbet indtil nu har givet anledning til. 1.1 Breddeidrætsprojektets baggrund I juli 2009 offentliggjorde Kulturministeriet ansøgningsmaterialet for breddeidrætskommune-konceptet, der var afstedkommet af breddeidrætsudvalgets rapport Idræt for alle fra marts Rapporten indeholder 42 konkrete forslag til at fremme befolkningens muligheder for at deltage i motion og idræt. Kulturministeriet og Nordea-fonden iværksatte i forsommeren 2009 et fælles projekt om breddeidrætskommuner. I den forbindelse tilvejebragte de to parter i alt 20 mio. kr. til projektet om breddeidrætskommuner, hvor Kulturministeriet og Nordea-fonden deler finansieringen ligeligt. Blandt ansøgninger fra 36 af landets kommuner udvalgte partnerskabet efter en vurdering fra en faglig følgegruppe i 2009 syv kommuner til at være breddeidrætskommuner - Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Køge, Slagelse, Varde og Viborg Kommune - der indledte deres periode som breddeidrætskommune i januar Projektperioden løber frem til den 31. december Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

4 1.2 Resumé af midtvejsevalueringen Den samlede evaluering er opdelt i tre delrapporter; en start-, en midtvejs- og en slutevaluering. Det overordnede formål med evalueringen er at skabe grundlag for videndeling mellem de syv breddeidrætskommuner og danne afsæt for læringspunkter til øvrige danske kommuner, som har interesse for lignende indsatser på breddeidrætsområdet. Formålet med denne midtvejsevaluering er fastlagt ud fra, hvad det er muligt at beskrive og analysere på nuværende tidspunkt, hvor 5 ud af 67 breddeidrætsprojekter i de syv kommuner er afsluttet (se bilag b). Formålet er derfor at belyse: Hvilke centrale forhold, der har betydning for kommunernes planlægning, igangsættelse og gennemførelse af breddeidrætsprojekter. Hvorfor og hvordan disse forhold har betydning for kommunernes planlægning, igangsættelse og gennemførelse af breddeidrætsprojekter. Desuden har evalueringen til formål at give en status på fremdriften på de 67 breddeidrætsprojekter og i forlængelse heraf samle op på de væsentligste læringspunkter, som projektforløbet indtil nu har givet anledning til. Efterhånden som flere af de enkelte breddeidrætsprojekter bliver afsluttet, vil det være muligt at få en dybere forståelse af, hvilke kommuner der har succes med deres breddeidrætsindsats, og hvilke kommuner der har vanskeligere ved at leve op til de fastsatte mål og succeskriterier for projekterne. Slutevalueringen vil derfor adressere spørgsmålet om breddeidrætsprojekternes faktiske effekt i forhold til projekternes opstillede mål og succeskriterier Status for fremdriften i breddeidrætsprojekterne På baggrund af indsamlede data fra de syv kommuner præsenterer konsulentteamet i dette afsnit en status på fremdriften for de 67 breddeidrætsprojekter. På nuværende tidspunkt er 5 ud af de 67 projekter afsluttet. Det er derfor primært muligt at konkludere på fremdriften og evt. opstartserfaringer for projekterne. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

5 Status på breddeidrætsprojekternes tidsmæssige fremdrift er, at de syv kommuner på nuværende tidspunkt forventer, at størstedelen (60 %) af de 67 projekter vil følge den oprindelige tidsplan 25 % af projekterne vil blive ændret mellem 0-6 måneder 13 % af projekterne vil blive ændret over 6 måneder 1 projekt vil blive lukket på grund af manglende tilslutning fra brugerne 15 projekter (22 %) først afsluttes efter den fastsatte projektperiode. De 15 projekter er fordelt på fem ud af de syv kommuner, hvor tre af kommunerne hver har fire projekter, der fortsætter efter den 31. december 2011 De væsentligste årsager til ændringerne i tidsplanerne er udskiftning eller fravær blandt nøglemedarbejdere og udfordringer i samarbejdet med eksterne parter (f.eks. de landsdækkende idrætsorganisationer, foreninger, skoler og dagsinstitutioner). Den væsentligste årsag til, at 15 projekter først forventes afsluttet efter den fastsatte projektperiode er, at projekterne omfatter samarbejde med skoleområdet, hvorfor projekterne følger skoleåret. For ca. halvdelen af projekterne var dette tydeliggjort i kommunernes ansøgninger, mens for den anden halvdel er afslutningstidspunktet fremrykket efter indsendelse af ansøgningen. Set i forhold til ændringer i projektbudgetterne forventer de syv kommuner, at ¾ af projekterne vil overholde det oprindelige budget. For de resterende ¼ af projekterne, forventer de syv kommuner hovedsageligt at øge deres egenfinansiering med mellem 10 til 20 %, og at fem projekter vil blive nedjusteret. Årsagen til ændringerne i budgetterne er hovedsageligt øget efterspørgsel fra brugerne og øget behov for ressourcer på to projekter vedrørende projektsamarbejde på skoleområdet Centrale forhold for indsatsens succes I midtvejsevalueringen har konsulentteamet arbejdet med en række hypoteser og herudfra udvalgt centrale kerneindikatorer, der er kendetegnet ved at udtrykke forhold, det på forholdsvis kort sigt er muligt at ændre på i en kommunal virkelighed. Hypoteser og indikatorer vil blive afprøvet i slutevalueringen. Hypoteserne er: Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

6 1. Jo mere veludviklet en kommunes strategiske udgangspunkt (strategi, politikker og handlingsplaner) er, desto mere forventes et breddeidrætsprojekt at have succes. 2. Jo flere kommunale ekstraressourcer 1, der er til stede i en kommune, desto mere forventes et breddeidrætsprojekt at have succes. 3. Jo bedre det tværgående samarbejde mellem en kommunes forvaltninger er, desto mere forventes et breddeidrætsprojekt, der involverer flere forvaltninger, at have succes. 4. Jo bedre kompetencer og erfaringer inden for (bredde)idrætsprojekter en kommunens forvaltning har, desto mere forventes et breddeidrætsprojekt at have succes. 5. Jo bedre kommunens (netværks) samarbejde med eksterne parter er, desto mere forventes et breddeidrætsprojekt at have succes. Foruden hypoteser og kerneindikatorer har konsulentteamet udvalgt en række øvrige forhold, der også forventes at have betydning for muligheden for at gennemføre succesfulde breddeidrætsprojekter. Disse forhold benævnes rammeindikatorer og er kendetegnet ved, at de beskriver forhold, der ikke på kort sigt kan ændres i danske kommuner. Følgende rammeindikatorer er udvalgt: 1. Kommunens socioøkonomiske profil 2. Facilitetsindeks (antal idrætsfaciliteter pr. indbygger) 3. Kommunernes udgifter til sport og fritid pr. indbygger 4. Kommunestørrelse (indbyggertal og areal) 5. Sammenlagt vs. ikke-sammenlagt kommune 6. Antal idrætsforeninger i kommunen Konsulentteamet forventer, at både kerneindikatorerne og rammeindikatorer vil have betydning for kommuners mulighed for at opnå succes med breddeidrætsprojekter. Slutevalueringen vil søge at belyse, hvorvidt der en sammenhæng mellem kerneindikatorerne og rammeindikatorer hvilke af de i alt 11 indikatorer der har størst betydning for opnå succes med breddeidrætsprojekterne hvorvidt der er andre væsentlige forhold/indikatorer, der har betydning for breddeidrætsprojekternes mulighed for succes. 1 Ekstraressourcerne reflekterer breddeidrætskommunernes egne opgørelser af omfanget af eventuelle ressourcer, som ligger ud over de midler, som kommunen havde afsat og fået bevilget i forhold til projektansøgningen. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

7 1.2.3 Læringspunkter Som led i midtvejsevalueringen, er de syv breddeidrætskommuner blevet bedt om at samle op på de væsentligste læringspunkter, som projektforløbet indtil nu har givet anledning til. Kommunernes indspil er analyseret af konsulentteamet med baggrund i teamets generelle viden og erfaringer, og med baggrund i teamets iagttagelser fra forløbet fra startevalueringen og frem til denne midtvejsevaluering. Læringspunkterne er udformet med et bredt sigte, men er i særlig grad rettet mod de øvrige danske kommuner, som har interesse for lignende indsatser på breddeidrætsområdet. De foreløbige læringspunkter fra de syv breddeidrætskommuner er opdelt i tre hovedgrupper: 1. Processen forud for igangsættelsen af breddeidrætsprojekter 2. Behovet for rummelige projektbeskrivelser 3. Samarbejde mellem forvaltninger og mellem forvaltning og foreninger I tillæg til kommunernes indspil vedr. foreløbige læringspunkter, har konsulentteamet gennem evalueringen gjort en række observationer. Disse præsenteres nedenfor under øvrige læringspunkter. Processen forud for igangsættelsen af breddeidrætsprojekter Flere kommuner betoner vigtigheden af det arbejde, der ligger forud for igangsættelsen af breddeidrætsprojekter, herunder i forhold til inddragelse af foreninger og andre eksterne parter. Det forberedende arbejde medvirker til at sikre, at projekterne igangsættes på det nødvendige grundlag, herunder bl.a. i forhold til viden om eksterne parters engagement og viden om eksterne parters ressourcer til at involvere sig i projekterne. Flere kommuner fremhæver i denne forbindelse, at den tidlige inddragelse af eksterne parter i planlægningsarbejdet kan medvirke til at skabe grundlaget for ejerskab til projekterne. Den tidlige inddragelse kan dermed ikke blot danne afsæt for viden om de eksterne parters engagement og ressourcer, men også fungere som platform for øget engagement og ejerskab for projekterne hos de eksterne parter. Det forberedende arbejde medvirker endelig til at sikre et optimalt grundlag for arbejdsdeling mv. i selve projektgennemførelsen både internt i den kommunale forvaltning og eksternt i forhold til foreninger og andre eksterne parter. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

8 Behov for rummelige projektbeskrivelser I forlængelse af erfaringerne omkring arbejdet forud for igangsættelsen af breddeidrætsprojekter betoner flere af de syv breddeidrætskommuner vigtigheden af, at projektbeskrivelserne udformes med en vis elasticitet. Baggrunden for behovet for elasticitet er, at der kan være forskel på den viden kommunerne besidder på tidspunktet for udformningen af projektbeskrivelserne og på den viden, der i projekternes opstartsfase opnås om foreningernes ressourcer og engagement i projekterne. Hvis det forholder sig sådan, at kommunen i forbindelse med udformningen af projektbeskrivelsen ikke har haft mulighed for at opbygge dette videngrundlag, vil det være fornuftigt at udforme projektbeskrivelsen med en vis rummelighed eller elasticitet. Elasticiteten kan f.eks. komme til udtryk ved, at der skabes rum for tilpasninger i forhold til brugernes tilgang til projekterne og andre projektnære forhold. Omvendt gælder dog, at jo større viden kommunen besidder om foreningernes ressourcer og engagement i projektet, desto mindre elasticitet vil der være behov for i forhold til inddragelsen af foreningerne. Erfaringer fra andre breddeidrætsprojekter vil her være en vigtig kilde til videnopsamling forud for udformningen af projektbeskrivelsen. Samarbejde mellem forvaltninger og mellem forvaltning og foreninger Som det fremgår ovenfor, har flere af de syv breddeidrætskommuner gjort sig en række erfaringer omkring samarbejdet mellem den kommunale forvaltning og foreningslivet. Erfaringer som i særlig grad kommer til udtryk gennem behovet for tidlig afklaring og afdækning af foreningernes engagement i projekterne og de ressourcer, som foreningerne kan lægge i gennemførelsen af projekterne. De syv breddeidrætskommuner har ligeledes gjort sig erfaringer om samarbejdet mellem forvaltninger internt i kommunen. I de kommuner, hvor styringen og udførelsen af projekterne involverer flere forvaltninger, fremhæver flere kommuner behovet for en indledningsvis forventningsafstemning (afklaring af opgave- og ansvarsfordeling) mellem forvaltningerne. Denne afklaring skal sikre, at gennemførelsen af projekterne sker på det mest optimale grundlag fra starten, og at projekterne gennemføres med mindst mulig behov for løbende drøftelser om opgave- og ansvarsfordelingen, hvorved der kan spares ressourcer til koordinering på tværs af forvaltninger. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

9 Enkelte kommuner fremhæver desuden vigtigheden af, at der på forhånd er en grundlæggende holdning på tværs af kommunens forvaltninger om også at opfatte breddeidrætsprojekterne som et potentiale for at eksperimentere med organisering, kommunikation i og facilitering af (idræts)- projekter. Øvrige læringspunkter Afdækningen af fremdriften i breddeidrætsprojekterne viser, bl.a. at de syv breddeidrætskommuner på nuværende tidspunkt forventer, at en fjerdedel af projekterne vil blive ændret mellem 0-6 måneder, samt at tidsplanerne for de resterende projekter vil blive ændret med mere end 6 måneder. Gennemgangen af de indsamlede data fra de syv kommuner viser, at de ændrede tidsplaner typisk skyldes udskiftning eller fravær blandt nøglemedarbejdere. Således er dette årsagen bag syv projektudskydelser, som fordeler sig på tre kommuner. I to af de tre kommuner har der været vanskeligheder med overleveringen af projekterne, og ifølge en af kommunerne har det været en udfordring at skabe klarhed over, hvilke aftaler der er indgået, og hvilke aktører der er involveret i de forskellige projekter. I den tredje kommune, har fraværet ganske enkelt skabt et stort arbejdspres. Interviewene med breddeidrætskommunerne omkring indikatorer og hypoteser viser ligeledes, at nøglepersoner har stor betydning for gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen. Nøglepersonerne findes blandt politikere og de embedsmænd, som har bidraget til udviklingen af kommunens indsats på breddeidrætsområdet, og har opbygget en viden og erfaring, som er vanskelig at erstatte. Udskiftningen af nøglepersoner har dermed stor betydning for kontinuiteten i gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen. Konsulentteamet kan på denne baggrund konkludere, at udskiftning eller fravær blandt nøglemedarbejdere er et kritisk parameter for breddeidrætsprojekternes fremdrift. Midtvejsevalueringen viser herudover, at kompetencer og tidligere erfaringer med projektudvikling og projektstyring hos de personer i den kommunale forvaltning som arbejder med idræt, kan forventes at have central betydning for indsatsens succes. Flere af de syv breddeidrætskommuner giver således udtryk for, at der bør arbejdes for at sikre den rette sammensætning af kompetencer i styringen. Kommunerne fremhæver her vigtigheden af kombinationen af personer med idrætsfaglige kompetencer og personer med projektledelseskompetencer. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

10 Hvor den idrætsfaglige baggrund er meget central for at kunne se mulighederne og for at kunne tænke udviklingsorienteret, så er projektledelseskompetencer centrale for en professionel gennemførelse af projekterne. For de kommuner, hvor breddeidrætsprojekterne gennemføres i samarbejde med foreningslivet, kan en idrætsvidenskabelig baggrund give den rette viden om foreningslivet. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

11 2 Introduktion til midtvejsevalueringen I dette afsnit beskrives indledningsvis baggrunden for breddeidrætsprojektet og efterfølgende formålet med evalueringen heraf. 2.1 Baggrund for breddeidrætsprojektet I juli 2009 offentliggjorde Kulturministeriet ansøgningsmaterialet for breddeidrætskommune-konceptet, der var afstedkommet af breddeidrætsudvalgets rapport fra marts Udvalget gav i rapporten 42 konkrete forslag til forbedring af befolkningens muligheder for at deltage i motion og idræt. Kulturministeriet og Nordea-fonden iværksatte i forsommeren 2009 et fælles projekt om breddeidrætskommuner. I den forbindelse tilvejebragte de to parter i alt 20 mio. kr. til projektet om breddeidrætskommuner, hvor Kulturministeriet og Nordea-fonden deler finansieringen ligeligt. 2 Alle landets 98 kommuner blev anmodet om at ansøge om at blive breddeidrætskommune, hvoraf 36 og dermed over 1/3 af landets kommuner ansøgte om at blive breddeidrætskommune. 3 Efter en vurdering fra en faglig følgegruppe udvalgte Kulturministeriet og Nordea-fonden i 2009 syv kommuner til at være breddeidrætskommuner - Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Køge, Slagelse, Varde og Viborg - der indledte deres periode som breddeidrætskommune i januar Projektperioden løber frem til den 31. december Breddeidrætskommune-konceptet fungerer ved, at modelkommunerne afprøver en række projekter/initiativer med det formål at inspirere andre kommuner til en breddeidrætsindsats, hvor de gør brug af erfaringerne fra breddeidrætskommunerne. Initiativet har dermed til formål at aktivere udvalgte kommuner i realiseringen af Breddeidrætsudvalgets forslag, så disse kommuner bidrager til at udvikle og fremme deltagelsen i breddeidræt på en måde, der kan inspirere andre kommuner. For en yderligere introduktion til breddeidrætsprojektets baggrund henvises til startevalueringen for denne evalueringsopgave. 5 2 Kulturministeriet, Pressemeddelelse, 8. juli Kulturministeriet, Pressemeddelelse, 30. oktober Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, Udbudsavisen 22. februar TSE Consulting og DAMVAD, Startevaluering, Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, 2010 kan downloades på under Baggrundsviden Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

12 2.2 Indhold og formål med evaluering af breddeidrætsprojektet Formålet med midtvejsevalueringen skal ses i sammenhæng med formålet for og designet af den samlede evaluering af breddeidrætsprojektet, der består af start-, midt- og slutevaluering. Foruden de tre evalueringer består den samlede evalueringsopgave af etablering og drift af erfa-gruppe blandt de syv kommuner og afholdelse af to konferencer for alle landets kommuner. Figur 1: Overblik over de centrale elementer i den samlede evaluering 1 2 Evaluering af breddeidrætsprojekterne 3 Planlægning og afholdelse af to konferencer Startevaluering (november 2010) Etablering og drift af en erfagruppe Midtvejsevaluering og læringspunkter (april 2011) Slutevaluering og anbefalinger (marts 2012) Samlet evalueringsrapport Den samlede evaluering skal afdække, om de igangsatte projekter har indfriet deres mål og identificere barrierer og positive elementer, som har været afgørende for målopfyldelsen. Den samlede evaluering skal resultere i konkrete anbefalinger til, hvordan projekternes resultater fremadrettet kan implementeres og anvendes for dermed at videndele og erfaringsudveksle til primært de øvrige 91 danske kommuner. Tidsmæssigt er den samlede evaluering af breddeidrætsprojektet bygget op omkring følgende centrale evalueringselementer: 1. November Startevaluering med forudgående interview i de syv kommuner for en tidlig afdækning af mål og succeskriterier mv. for de igangsatte projekter Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

13 2. April 2011 Midtvejsevaluering med forudgående interview og desk research og efterfølgende afholdelse af den første konference 3. Marts 2012 Slutevaluering og efterfølgende afholdelse af den anden konference Det er centralt at bemærke, at de evalueringer, som konsulentteamet gennemfører, har fokus på en overordnet evaluering af breddeidrætsprojektet på programniveau, mens kommunerne gennemfører evaluering på projektniveauet. Der vil altså, som det er illustreret i figuren herunder, være tale om, at den projektnære selvevaluering, som kommunerne foretager, gennemføres i et samspil med konsulentteamets evaluering. Konsulentteamet vil gennem løbende dialog med kommunerne sikre, at der sker den nødvendige koordinering mellem de to evalueringsniveauer. Figur 2: Kommunal selvevaluering og den eksterne konsulentevaluering Konsulentteamet afrapporterede i november 2010 startevalueringen, som havde til formål at beskrive de første erfaringer fra de igangsatte breddeidrætsprojekter i de syv kommuner. Mere konkret var formålet, at: beskrive hvorfor kommunerne valgte at ansøge om at blive breddeidrætskommune og forskelligheden i projekternes indhold på tværs af kommunerne give en status for projekterne med hensyn til fremdrift og økonomi Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

14 skabe overblik over, hvordan og hvornår kommunerne er i stand til at følge op på de formulerede mål og succeskriterier og undersøge, hvorvidt kommunerne siden aflevering af ansøgningerne har ændret i de opstillede mål og succeskriterier kategorisere kommunernes breddeidrætsprojekter i forhold til økonomisk størrelse, målgruppens størrelse og inddragelse af målgruppen i projektgennemførelsen opsamle de centrale synspunkter og diskussioner, som er fremkommet under de indledende interview i kommunerne og på det første erfa-møde til brug for midtvejs- og slutevaluering og planlægning af de to konferencer, samt at give en status for kommunernes kommunikationsindsats i breddeidrætsprojektet 2.3 Formålet med midtvejsevalueringen I forlængelse af startevalueringen er formålet med denne midtvejsevaluering, at svare på: hvilke centrale forhold, der har betydning for kommunernes igangsættelse og gennemførelse af breddeidrætsprojekter hvorfor og hvordan disse forhold har betydning for kommunernes planlægning, igangsættelse og gennemførelse af breddeidrætsprojekter Formålet med midtvejsevalueringen er i forlængelse heraf at skabe grundlag for videndeling mellem breddeidrætskommunerne omkring de forhold, der har betydning for igangsættelsen og gennemførelsen af breddeidrætsprojekterne. Derudover har evalueringen til formål at give en status på fremdriften for de 67 breddeidrætsprojekter. Endelig er formålet med midtvejsevalueringen at danne afsæt for foreløbige læringspunkter primært for øvrige danske kommuner, som har interesse for lignende indsatser på breddeidrætsområdet. De ovenstående formål er fastlagt ud fra, hvad det er muligt at sige noget om på tidspunktet for midtvejsevalueringen. På nuværende tidspunkt er 5 ud af 67 projekter afsluttet (se bilag b). Efterhånden som flere af de enkelte breddeidrætsprojekter bliver afsluttet, vil det være muligt at få en dybe- Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

15 re forståelse af, hvilke kommuner der har succes med deres breddeidrætsindsats, og hvilke kommuner der har vanskeligere ved at leve op til fastsatte mål og succeskriterier. Da få projekter på nuværende tidspunkt er afsluttet, kan midtvejsevalueringen ikke adressere spørgsmålet om breddeidrætsprojekternes faktiske effekt i forhold til projekternes opstillede mål og succeskriterier. Projekternes effekt vil blive belyst nærmere i slutevalueringen. 2.4 Om midtvejsevalueringens fremgangsmåde Ved udarbejdelsen af denne midtvejsevaluering har konsulentteamet taget udgangspunkt i følgende centrale metoder: Empirisk-induktiv metode Kvalitative metoder interview, desk research mv. (primært kerneindikatorerne i afsnit ) Kvantitative metoder (primært rammeindikatorerne i afsnit 4.6) Case-metode Uden detaljeret at redegøre for indholdet i den empiriske-induktive metode er konsulentteamet inspireret af et af denne metodes kendetegn at slutte fra enkelt tilfælde (cases) til at kunne sige noget om alle andre tilfælde 6. I breddeidrætsprojektet tager konsulentteamet derfor udgangspunkt i de syv breddeidrætskommuners indsats, karakteristika og resultater for derved at kunne generalisere og opstille læringspunkter i forhold til primært de 91 øvrige danske kommuner. Denne tilgang har selvfølgelig en svaghed, fordi de danske kommuner er forskellige på en række parametre. Konsulentteamet har ikke analyseret og vurderet, hvorvidt de syv udnævnte breddeidrætskommuner har en høj repræsentativitet i forhold til de øvrige danske kommuner. Derfor kan generaliseringen fra enkelt tilfælde til alle være behæftet med usikkerhed. Det er konsulentteamets vurdering, at de syv kommuner på flere parametre (f.eks. stor/lille, by/land, spredning i økonomi i kultur- og fritidsforvaltningerne mv.) har en vis spredning uden dog at kunne afgøre, hvorvidt breddeidrætskommunerne generelt er repræsentative i forhold til de øvrige danske kommuner. Der er taget udgangspunkt i en empirisk metode herunder kvantitative, kvalitative og case-baserede metoder. Vores valg af metoder skal ses i sammenhæng med, at breddeidrætsprojektet består af syv pilotkommuner, der har til formål at afprøve det igangsatte breddeidrætskommune- 6 Peter Toft & Esther O. Pedersen, Positivisme. I: Lars Fulgsang & Poul Bitsch Olsen (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne - på tværs af fagkulturer og paradigmer, 2004 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

16 koncept, hvor læring og formidling af pilotprojekterne til øvrige kommuner er i fokus. Endelig skal konsulentteamet bemærke, at der i den videre proces fortsat vil blive arbejdet med de beskrevne forhold/indikatorer, hypoteserne og med metoderne frem til slutevalueringen, hvor størstedelen af breddeidrætsprojekterne forventes at være afsluttet. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

17 3 Fremdriften i breddeidrætsprojekterne På baggrund af indsamlede data fra de syv kommuner præsenteres i dette afsnit information om fremdriften for de 67 breddeidrætsprojekter. I afsnittet beskrives, i hvilket omfang start- og sluttidspunktet for det enkelte breddeidrætsprojekt er ændret siden ansøgningstidspunktet, og i hvilket omfang budgettet for det enkelte projekt er ændret. 3.1 Ændringer i tidsplan og hindringer for fremdrift I nedenstående tabel er vist, i hvilket omfang start- og sluttidspunktet for det enkelte breddeidrætsprojekt er ændret siden ansøgningstidspunktet. Tabel 1: Antal ændringer i tidsplan for det enkelte projekt Antal Ændring i tidsplan projekter Tidsplan uændret 40 Tidsplan ændret < 4 måneder 12 Tidsplan ændret 4-6 måneder 5 Tidsplan ændret > 6 måneder 9 Projekt vil blive stoppet 1 Total 67 Det fremgår af tabellen, at for størstedelen (60 %) af de 67 projekter er tidsplanen uændret siden ansøgningstidspunktet. For 18 % af projekterne er tidsplanerne ændret mellem 0-3 måneder, og for 13 % af projekterne er tidsplanen ændret over 6 måneder. Fem projekter (svarende til 8 %) er ændret mellem 4-6 måneder, og ét projekt vil blive lukket på grund af manglende tilslutning. Af de indsamlede data fremgår det, at 15 projekter (22 %) først afsluttes efter den fastsatte projektperiode. De 15 projekter er fordelt på fem ud af de syv kommuner, hvor tre af kommunerne hver har fire projekter, der fortsætter efter den 31. december Den væsentligste årsag til, at 15 projekter først forventes afsluttet efter den fastsatte projektperiode, er, at projekterne omfatter samarbejde med skoleområdet, hvorfor projekterne følger skoleåret. For ca. halvdelen af projekterne var dette tydeliggjort i kommunernes ansøgninger, mens for den anden halvdel er afslutningstidspunktet fremrykket efter indsendelse af ansøgningen. Ved gennemgang af de indsamlede data fra de syv kommuner er den hyppigste årsag til ændrede tidsplaner udskiftning eller fravær blandt nøgle- Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

18 medarbejdere. Således er det årsagen bag syv projektudskydelser, som fordeler sig på tre kommuner (Aalborg, Faaborg-Midtfyn og Køge Kommune). Der er tale om projektudskydelser på tre måneder eller derover og i fem ud af de syv tilfælde, er projektet blevet udskudt mellem fem måneder og et år. I to af de tre kommuner har der været vanskeligheder med overleveringen af projekterne, og ifølge en af kommunerne har det været en udfordring at skabe klarhed over, hvilke aftaler der er indgået, og hvilke aktører der er involveret i de forskellige projekter. I den tredje kommune (Aalborg Kommune), har fraværet ganske enkelt skabt et stort arbejdspres. Konsulentteamet kan på denne baggrund konkludere, at udskiftning eller fravær blandt nøglemedarbejdere er et kritisk parameter for breddeidrætsprojekternes fremdrift. Desuden bemærker flere kommuner, at breddeidrætsprojektets periode på 2 år efter deres vurdering er kort. Dette skal ses i forhold til, at disse kommuner oplever, at opstartsperioden, hvor blandt andet foreninger og øvrige eksterne parter skal engageres, har været længere end forventet. I denne periode er det afgørende og samtidig udfordrende at sikre ejerskab hos især foreningerne. Derudover bemærker en kommune, at det kan være svært for en forening af få de frivillige kræfter til at slå til, mens en anden kommune bemærker, at foreningernes beslutningsproces er langvarig. Udover udskiftning eller fravær af nøglemedarbejdere giver de eksterne parter de største udfordringer for breddeidrætskommunerne i forhold til projekternes fremdrift, herunder samarbejdet med de landsdækkende idrætsorganisationer samt med lokale foreninger, skoler og daginstitutioner. For skolers og daginstitutioners vedkommende nævner flere af de syv kommuner, at de ændrede økonomiske rammebetingelser for de danske kommuner har efterladt medarbejderne med et reduceret overskud til også at skulle blive inddraget i f.eks. et breddeidrætsprojekt. Problemstillingen om inddragelsen af eksterne parter beskrives yderligere i afsnit 4.5. Endvidere er to projekter blevet udskudt for at følge skoleåret, og to projekter blevet udvidet i Faaborg-Midtfyn og Gentofte Kommune. Der er ikke tale om egentlige overskridelser af tidsplanen, men blot en udvidelse af projektet med henholdsvis én ekstra aktivitet og et ændret projektindhold. Et projekt vil blive lukket på grund af manglende tilslutning fra brugerne. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

19 3.2 Ændrede budgetter I nedenstående tabel er vist, i hvilket omfang budgettet for det enkelte breddeidrætsprojekt er ændret siden ansøgningstidspunktet. Tabel 2: Antal ændringer i budgetter for det enkelte projekt Antal Budgetændring projekter Budget uændret 51 Budget opjusteret <10 % 3 Budget opjusteret % 6 Budget opjusteret > 20 % 2 Budget nedjusteret 5 Total 67 Hvis årsagen til en ændring i projektbudgettet er et merforbrug, betyder det, at kommunens egenfinansiering øges, da den bevilgede støtte fra Kulturministeriet og Nordea-fonden ikke kan øges. Som det fremgår af tabellen, forventer kommunerne, at størstedelen (76 %) af de 67 projekter vil være uændrede, og ni projekter (13 %) vil blive opjusteret (op til 20 %). Herudover forventer kommunerne, at to projekter at blive opjusteret med over 20 %, og at fem projekter vil blive nedjusteret. Ved gennemgang af de indsamlede data fremstår Gentofte Kommune som den kommune, der har ændret oftest på budgetterne, da budgetterne kun er uændrede for 1 ud af 10 projekter. Flere ting er dog værd at bemærke i denne forbindelse. Først og fremmest har Gentofte Kommune hævet egenfinansieringen fra 2,7 mio. kr. til 3,1 mio. kr. Derudover bemærker kommunen, at den største budgetoverskridelse er begrundet i øget efterspørgsel blandt borgerne i projektet FamilieSport. Øget efterspørgsel fra brugerne er også baggrunden for det øgede budget i projektet Kom og vær med-aktiviteter. Herudover er der indkøbt yderligere udstyr i projektet Aktiv i Gentofte. Kommunen bemærker desuden, at opjusteringen af budgettet for projektet Kvalificering af svømmeundervisningen skyldes et øget behov for kompetenceudvikling af pædagoger og svømmeinstruktører. I denne forbindelse skal det nævnes, at også Slagelse Kommune har tilført ekstra ressourcer for at øge kvaliteten af et kompetenceforløb på skoleområdet (projektet Motion i skoler ). I Slagelse Kommune er der tilført tilsvarende eksterne midler på kr. fra skoleforvaltningen. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

20 Enkelte nedjusteringer i budgetterne har også fundet sted, da Viborg og Gentofte Kommune begge har kunnet realisere projekter for færre midler i forhold til det oprindelige budget. Gentofte Kommune bemærker, at projektet Specialister i idrætsundervisningen og GFO generelt vil kunne realiseres for færre midler, mens der i projektet Energi på arbejdspladsen kun vil blive ydet betaling for medarbejdernes deltagelse i det første projektår. Nedjusteringen i Viborg Kommune er begrundet i, at kommunen ikke har haft brug for økonomiske ressourcer til at motivere foreninger, som ellers var forudsat på ansøgningstidspunktet. 3.3 Opsummering Af ovenstående afsnit 3.1 og 3.2 fremgår det, at de syv kommuner på nuværende tidspunkt forventer, at størstedelen (60 %) af de 67 projekter vil følge den oprindelige tidsplan, og for 25 % af projekterne forventes tidsplanerne at blive ændret mellem 0-6 måneder. For 13 % af projekterne er tidsplanen ændret over 6 måneder. De væsentligste årsager til ændringen i tidsplanerne er udskiftning eller fravær blandt nøglemedarbejdere og samarbejdet med eksterne parter. Set i forhold til ændringer i projektbudgetterne forventer de syv kommuner, at ¾ af projekterne vil overholde det oprindelige budget. For de resterende ¼ af projekterne, forventer kommunerne hovedsageligt at øge deres egenfinansiering med 10 til 20 % og at nedjustere fem projekter. Årsagen til ændringerne i budgetterne er hovedsageligt øget efterspørgsel fra brugerne og øget behov for ressourcer på to projekter vedrørende projektsamarbejde på skoleområdet. Som beskrevet i afsnit 2 er kun 5 ud af de 67 projekter afsluttet på nuværende tidspunkt. På baggrund af fremdriften, er det derfor ikke muligt for konsulentteamet at konkludere på den samlede effekt og opfyldelsen af mål- og succeskriterier for de syv kommuners breddeidrætsprojekter. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

21 4 Centrale forhold for indsatsens succes For at kunne give svar på, hvilke centrale forhold der har betydning for planlægning, igangsættelse og gennemførelse af en breddeidrætsindsats, er der i midtvejsevalueringen valgt følgende tilgang. Først opstilles på baggrund af desk research, inddragelse af projektets følge- og styregruppe og diskussion med breddeidrætskommunerne en række hypoteser om, hvilke forhold der formodes at have betydning. Dernæst kobles relevante indikatorer til hypoteserne, så det bliver muligt i praksis at afprøve om hypotesen stemmer overens med virkeligheden. De udvalgte indikatorer benævnes kerneindikatorer og er kendetegnet ved at udtrykke forhold, som det på forholdsvis kort sigt er muligt at ændre på i en kommunal virkelighed. I afsnit 4.6 beskrives endvidere en række rammeindikatorer, der også vurderes som væsentlige i forhold til at gennemføre breddeidrætsprojekter, men som i modsætning til kerneindikatorerne beskriver forhold, som det er vanskeligt eller umuligt at ændre på kort sigt i kommunerne. Endelig indsamles data på de udvalgte indikatorer og resultaterne sammenholdes i forbindelse med slutevalueringen med hypoteserne, og der fremkommer på den baggrund en række konklusioner til det videre breddeidrætsforløb. I tabellen herunder gives et overblik over de valgte hypoteser opdelt i fem temaer og de tilhørende kerneindikatorer. De fem temaer er inspireret af Everett M. Rogers teori om innovationsudbredelse. Rogers opstiller en række organisatoriske strukturelle variable, der er relateret til organisationsinnovation 7 : I de efterfølgende afsnit vil hypoteserne og indikatorerne mere udførligt blive beskrevet og sammenholdt med resultaterne fra gennemførte interviews med repræsentanter fra de syv breddeidrætskommuner. 7 Everett M. Rogers teori om udbredelse af innovation (Diffusion of Innovations) finder konsulentteamet relevant, da teorien forholder sig til udbredelsen af nye projekter og idéer i en organisatorisk kontekst. Organisationsinnovation defineres som en idé eller praksis, der opfattes som ny af en organisation (Everett M. Rogers, Diffusion of Innovations, 1995). Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

22 Tabel 3: Overblik over hypoteser og kerneindikatorer Strategisk udgangspunkt Hypotese Jo mere detaljeret og konkret kommunens strategiske udgangspunkt er, jo større succes med implementeringen af projekterne. Kerneindikatorer Har kommunen formuleret en idrætspolitisk/breddeidrætspolitisk strategi? Fokusområderne i den formulerede strategi Kommunale ekstraressourcer Organisatorisk forankring i kommunerne Projektstyring og kompetence Inddragelse Jo flere ekstraressourcer en kommune investerer, desto større er succesraten for kommunens breddeidrætsprojekter. Jo bedre det tværgående samarbejde mellem forvaltningerne er, desto større er succesraten for breddeidrætsprojekter, som involverer flere forvaltninger i udførelsen. Jo mere kompetent og erfaren kommunens forvaltning er, jo større er succesraten for de igangsatte breddeidrætsprojekter. Jo bedre kommunens (netværks) samarbejde med eksterne parter er, jo større er succesraten for breddeidrætsprojekterne. Er kommunens idrætspolitiske/breddeidrætspolitiske strategi omsat til en konkret handlingsplan? Omfanget af kommunale ekstraressourcer til gennemførelse af projekterne Forankringen af breddeidrætsindsatsen i kommunen Viden og erfaring Nøglepersoner i kommunen Inddragelse af den organiserede idræt i gennemførelsen af projekterne. Inddragelse af den selvorganiserede idræt i gennemførelsen af projekterne. Inddragelse af øvrige samarbejdspartnere i projekterne Som nævnt bliver der i afsnit 4.6 beskrevet en række rammeindikatorer, der også har betydning for gennemførelsen af kommunale breddeidrætsprojekter, og som er vanskelige at ændre på kort sigt. Rammeindikatorerne har det fællestræk, at de beskriver forhold i kommunerne, som er betydningsfulde for at sikre succesfulde breddeidrætsprojekter, men ikke er forhold, som kommunerne på kort sigt kan ændre på. Tilsammen dækker de opstillede indikatorer bredt nogle er baseret på hårde data som eksempelvis udgiftsniveau, mens andre indikatorer har en mere blød karakter, hvor der fokuseres eksempelvis på organisatoriske og kompetencemæssige elementer. Figuren herunder illustrerer, hvordan både kerneindikatorer og rammeindikatorer vurderes at have en betydning for kommunernes breddeidrætsprojekter. I midtvejsevalueringen afgrænser konsulentteamet sig fra at belyse, hvorvidt der er en sammenhæng mellem kerneindikatorer og rammeindikatorer. Dette vil blive medtaget i slutevalueringen. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

23 Figur 3: Kerneindikatorer og rammeindikatorer Kerneindikatorer 1. Strategisk udgangspunkt 2. Kommunale ekstraressourcer 3. Organisatorisk forankring 4. Projektstyring og kompetence 5. Inddragelse Rammeindikatorer 1. Borgernes socioøkonomiske fordeling 2. Facilitetsindeks 3. Udgifter til sport og fritid 4. Kommunestørrelse 5. Sammenlagt vs. ikke-sammenlagt 6. Antal idrætsforeninger Kommunernes breddeidrætsindsats 4.1 Strategisk udgangspunkt Dette afsnit har til formål at identificere og belyse hvilke strategiske forhold, der har afgørende indflydelse på at planlægge, igangsætte og gennemføre bredde-idrætsinitiativer i danske kommuner. Ved strategiske forhold forstås her, hvorvidt den enkelte kommune har en strategi, der dækker breddeidrætsområdet, om de pågældende breddeidrætsprojekter ligger i forlængelse af denne strategi, og hvorvidt der foreligger en konkret handlingsplan. Konsulentteamet forventer, at det varierer, hvilket politikområde breddeidrætten henfører under, hvorfor disse strategier eller politikker kan være benævnt forskelligt. Det centrale er ikke, hvilken titel den enkelte strategi har. I stedet skelner konsulentteamet mellem en primær politik (den politik, der ligger til grund for breddeidrætsindsatsen), og sekundære politikker (de politikker, der understøtter den primære politik eller indholdsmæssigt vedrører breddeidrætten). Afsnittet præsenterer desuden data indsamlet gennem desk research og interviews med breddeidrætskommunerne for at konkretisere og eksemplificere de centrale forhold Hypotese Ifølge folkeoplysningsloven er danske kommuner forpligtet til at støtte foreningsorganiseret idræt, men der er på nuværende tidspunkt ingen formelle krav om, hvordan den enkelte kommune skal udmønte dette lovkrav. Der er heller ikke et krav om, at den enkelte kommunes indsats udtrykkes i en strategi, en politik eller præciseres nærmere. Dette er særegent for Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

24 idrætten og står i modsætning til f.eks. uddannelsesområdet, hvor der eksisterer retningslinjer for, hvordan kommuner løfter deres opgaver 8. Det skal nævnes, at det af Undervisningsministeriet i marts 2011 udsendte høringsforslag til ændringer i folkeoplysningsloven indeholder forslag om, at kommunerne fremover er pligtige til at udarbejde en folkeoplysningspolitik. 9 Det ikke-eksisterende krav om formalisering kommer til udtryk i antallet af kommuner, der har formuleret en idrætspolitik. Således havde 41 % af danske kommuner i 2009 skriftligt formuleret en idrætspolitik. 10 Hertil kommer 6 %, som har formuleret andre og bredere politikker, som dækker idrætten, såsom politikker for kultur, fritid, sundhed eller folkeoplysning 11. Til trods for at ledelsesteori og en del af New Public Management litteraturen gennem de seneste årtier generelt har lagt vægt på vigtigheden af formuleringen af strategi og politikker 12, er det altså færre end halvdelen af de danske kommuner, der har formuleret en idrætspolitik. Derfor vurderer konsulentteamet, at det er relevant at afdække, i hvilken grad de syv breddeidrætskommuner har en skriftligt formuleret strategi eller politik, der dækker (bredde)idrætsområdet. I forlængelse heraf forventer konsulentteamet, at følgende tre forhold har indflydelse på breddeidrætsindsatsen og dermed breddeidrætsprojekterne i den enkelte kommune: Har kommunen formuleret en strategi eller politik, der dækker (bredde)idrætsområdet og indgår den i en større politisk sammenhæng? Hvad er fokusområderne i den formulerede strategi eller politik? Er strategien omsat til en officiel handlingsplan? Strategi/politik Handlingsplan Breddeidrætsprojekter Disse tre forhold uddybes i det følgende og beskrives nedenfor for de syv breddeidrætskommuner Bjarne Ibsen, Kommunal Idrætspolitik - Mellem folkeoplysning og velfærd, Bjarne Ibsen, Ændringer i kommunal idrætspolitik efter kommunalreformen, 2010 Bjarne Ibsen, Kommunal Idrætspolitik - Mellem folkeoplysning og velfærd, 2006 Se. f.eks. Christopher Hood, Public Management for all reasons?, Public Administrati on, 1991 (hvor der bl.a. fokuseres på målstyring og resultatfokus) Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

25 a) Har kommunen formuleret en strategi eller politik, der dækker breddeidrætsområdet og indgår strategien eller politikken i en større politisk sammenhæng? 13 Konsulentteamet vurderer, at det er vigtigt for projekternes succesrate, at projekterne indgår i en kommunal strategisk og politisk indsats. Det er både relevant i forhold til den politiske opmærksomhed på projekterne i kommunerne og i forhold til sandsynligheden for, at projekterne indgår som led i en samlet kommunal satsning, hvor der kan være synergier mellem forskellige indsatser/projekter. b) Hvad er fokusområderne i den formulerede strategi Hvis kommunerne har en strategi eller politik, der dækker breddeidrætsområdet, er det interessant at se nærmere på indholdet i strategien, og hvilket fokus den breddeidrætspolitiske indsats har. Særlig vigtigt er det at se på, hvordan de igangsatte breddeidrætsprojekter passer ind i konkrete indsatsområder i det strategiske grundlag. Der tages her udgangspunkt i det samlede strategiske grundlag, dvs. både primære og sekundære strategier eller politikker. I denne forbindelse kan ansøgningsproceduren og kravene for deltagelse have spillet en rolle. Kommunerne kan have haft incitament til at afvige fra deres strategiske udgangspunkt for at imødekomme Kulturministeriets ansøgningskrav og -frist. Det kan have medvirket til, at den enkelte kommune nu breder sig udover strategiens oprindelige fokus, eller at breddeidrætsprojekterne ikke får den opmærksomhed eller oplever den synergi, der kunne have været, hvis de passede ind i den overordnede strategi. Endvidere forventer konsulentteamet, at en strategi - for at lykkes - skal omsættes til en konkret handlingsplan med klare målsætninger og indsatsområder. Det kan f.eks. ske på baggrund af SMART-kriterier 14, der foreskriver, at planens målsætninger skal være: Specifikke Målbare Accepterede Realistiske Tidsafgrænsede Konsulentteamet forventer ikke, at kommunerne har omsat visionen til en skriftlig handlingsplan beskrevet ud fra disse punkter. SMART-kriterierne bør ses som et ideal-eksempel på en konkret handlingsplan, som kommunernes handlingsplaner kan holdes op imod Denne indikator anvendes også af Bjarne Ibsen, Kommunal Idrætspolitik - Mellem folkeoplysning og velfærd, 2006 og Ændringer i kommunal idrætspolitik efter kommunalreformen, 2010 G. T. Doran, There's a S.M.A.R.T. way to write management's goals and objectives, 1981 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

26 c) Er strategien omsat til en officiel handlingsplan? Realiseringen af en strategis mål afhænger af, hvorvidt strategien omsættes til handling. Konsulentteamet forudsætter derfor, at kommunernes succes afhænger af, hvorvidt de foruden at have en strategi eller politik, der dækker breddeidrætsområdet, har omsat denne til en konkret handlingsplan, der f.eks. indeholder indsatsområder, målgrupper og konkrete initiativer. Ovennævnte indikatorer (a., b. og c.) kan samles i følgende hypotese, som vil blive testet i slutevalueringen: Hypotese: Jo mere detaljeret og konkret kommunens strategiske udgangspunkt er, jo større succes med implementeringen af projekterne. Følgende data er anvendt til at beskrive og uddybe de tre indikatorer: Startevalueringen, breddeidrætskommunernes strategier, politikker og ansøgninger til breddeidrætsprojektet samt interviews med repræsentanter fra de syv kommuner Resultater fra dataindsamlingen I det følgende udvides den ovenstående indikatorbeskrivelse med konkrete eksempler fra de syv breddeidrætskommuner. a. Har kommunen formuleret en strategi eller politik, der dækker breddeidrætsområdet og indgår den i en større politisk sammenhæng? Desk research og interviews med de syv kommuner bekræfter, at alle syv kommuner har formuleret en strategi eller politik, der dækker breddeidrætsområdet. Hvordan, den enkelte strategi eller politik er benævnt, varierer som forventet, og det er forskelligt, om idræt er omdrejningspunkt i politikken eller er sidestillet med andre områder som kultur, fritid eller sundhed. F.eks. er der en særskilt sektorplan for idræt i Køge Kommune, mens Aalborg og Slagelse Kommune har formuleret fritidspolitikker med en bredere optik. Det væsentlige i denne forbindelse er ikke, hvilken sektorpolitik breddeidrætten indgår i, eller hvordan den er benævnt. I nedenstående tabel fremgår det, hvilken primær strategi, der danner udgangspunkt for breddeidrætsindsatsen i hver enkel kommune, og hvilke andre politikker, der også dækker breddeidræt eller på anden måde understøtter breddeidrætsindsatsen (sekundære politikker). Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

27 Tabel 4: Kommunale politikker Kommune Primær politik Sekundære politikker Aalborg Fritidspolitik Sundhedspolitik Faaborg-Midtfyn Gentofte Køge Fritidsstrategi (indeholdende en idræts-strategi) Idræts- og bevægelsespolitik Sektorplan for Idræt Udviklingsstrategi Friluftsstrategi Sundhedspolitik Sundhedspolitik Handicappolitik Sundhedspolitik Slagelse Sundhedspolitik Fritidspolitik Varde Viborg Fritids-, Idrætsog Kulturpolitik Idrætspolitik Sundhedspolitik Forebyggelsesog sundhedspolitik Nedenfor er de syv kommuners strategiske grundlag beskrevet, startende med de kommuner der i høj grad har et strategisk grundlag, der er tænkt sammen med kommunens øvrige politikområder. Faaborg-Midtfyn Kommune I Faaborg-Midtfyn er breddeidrætsområdet indeholdt i en Fritidsstrategi 15 udgivet i Efter kommunens eget udsagn har denne dannet udgangspunkt for den samlede indsats på breddeidrætsområdet. Kommunen vurderer, at strategien er et godt afsæt for udarbejdelsen og gennemførelsen af breddeidrætsprojekterne. Konsulentteamet vurderer, at der er tale om en udførlig strategi, da strategien tegner et billede af befolkningens behov, identificerer udfordringer og beskriver konkrete handlinger, som kommunen agter at igangsætte. De identificerede hovedudfordringer i strategien omfatter følgende fem punkter: 1. At imødekomme den store efterspørgsel på fleksible idrætstilbud 2. Vedligehold og renovering af faciliteter, der også skal tilpasses det nye idrætsbillede 3. Forbedring af befolkningens sundhed 4. Bedre elite- og talentudvikling 5. Mere friluftsaktivitet i landskabet Foruden fritidsstrategien har kommunen udarbejdet en Friluftsstrategi 16 og en Sundhedsstrategi 17, og konsulentteamet vurderer, at der er en overord Faaborg-Midtfyn Kommune, Fritidsstrategi, 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune, Friluftsstrategi, 2008 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

28 net sammenhæng i forhold til ovennævnte hovedudfordring 3 og 5. Samtidig indgår de fem nævnte punkter i den overordnede Udviklingsstrategi. Gennem interviews giver Faaborg-Midtfyn Kommune også udtryk for, at kommunen generelt lægger stor vægt på at have et sammenhængende sæt af politikker. Konsulentteamet vurderer, at Faaborg-Midtfyn Kommune i meget høj grad har et sammenhængende politisk og strategisk grundlag, hvor der er stor synergi på tværs af politikområder. Gentofte Kommune Breddeidrætten i Gentofte Kommune er omfattet af en Idræts- og bevægelsespolitik. Idræts- og bevægelsespolitikken indikerer, at tænkningen på området er kontinuerlig, idet det er den anden idræts- og bevægelsespolitik i rækken. Den første blev udgivet i Den nuværende politik skal ifølge kommunen ses i direkte forlængelse af den foregående politik, men den nye politik fra er ændret, fordi kommunen i højere grad har integreret sundhedsproblematikker i Idræts og bevægelsespolitikken. Ifølge kommunen er dette et udtryk for, at kommunen har søgt at skabe synergi mellem Sundhedspolitikken 19 og den anden udgave af Idræts- og bevægelsespolitikken. Derudover er der opnået synergi mellem Idræts- og bevægelsespolitikken og kommunens handicappolitik 20, hvilket bl.a. har udmøntet sig i et af kommunens breddeidrætsprojekter Min fritid. Kommunens idræt- og fritidsforvaltning har delt viden og samarbejdet med forvaltningen for Forebyggelse og Sundhedsfremme, som er en ny tværgående enhed i kommunen 21. Idræts- og fritidsforvaltningen har ligeledes fungeret som konsulenter for forvaltningen for Forebyggelse og Sundhedsfremme med henblik på at lave forebyggende og sundhedsfremmende idrætsinitiativer. Samlet set vurderer konsulentteamet, at Gentofte Kommune i høj grad har et sammenhængende kommunalpolitisk og strategisk grundlag med synergier på tværs af kommunens forvaltningsområder. Aalborg Kommune Aalborg Kommune giver udtryk for, at kommunen over en årrække har opbygget en idrætsforståelse og et udviklingsorienteret fokus, som har dannet grundlag for indsatsen på breddeidrætsområdet. Dette grundlag er formuleret i kommunens Fritidspolitik 22, der indeholder tre hovedområder med fokus på henholdsvis Faaborg-Midtfyn Kommune, Sundhedsstrategi, 2008 Gentofte Kommune, Idræts- og Bevægelsespolitik, 2009 Gentofte Kommune, Sundhedspolitik, 2008 Gentofte Kommune, Handicappolitik, Aalborg Kommune, Fritidspolitik, 2009 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

29 Kvalitet i idrætstilbuddene Alle borgere skal have et bredt udvalg af tilbud nær deres bopæl Frivillige skal have mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer Processer skal forenkles og gøre det lettere at deltage (i tilbuddene) Miljø og rammer Klubhuse, idrætsfaciliteter, aftenskoler og private lokaler skal have en tidssvarende standard. Faciliteterne skal være miljørigtige og energieffektive Fritidsfaciliteter skal kunne udnyttes fleksibelt af både bredden og eliten Sundhed Mulighed for at være fysisk aktiv på de vilkår, der passer borgerne Da sundhed og miljø inddrages i Fritidspolitikken, er der på politikniveauet skabt en sammenhæng mellem områderne fritid, idræt, sundhed og miljø. Kommunen fremhæver især sammenhængen mellem Fritidspolitikken og Sundhedspolitikken, hvor det overordnede mål i fritidspolitikken er at øge idrætsdeltagelse blandt kommunens borgere, hvilket på samme tid er befordrende for borgernes folkesundhed. Konsulentteamet vurderer, at Aalborg Kommune i høj grad har et sammenhængende strategisk grundlag med synergi på tværs af politikområder. Varde Kommune Varde Kommune har en samlet Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik 23, hvor visionen er, at Varde Kommune skal være kendt for et alsidigt fritidsidræts- og kulturliv. Politikken indeholder en række målsætninger med tilhørende tiltag og aktiviteter. Heraf fremgår det, at målet med idræt og bevægelse er bl.a.: at idræt anvendes som en sundhedsfremmende faktor for den enkelte borger at styrke den idrætslige udvikling og skabe grundlaget for at borgerne kan dyrke idrætsaktiviteter hele livet at aktiviteternes mangfoldighed og kvalitet fastholdes og udvikles i takt med brugernes behov og ved et øget samarbejde på alle niveauer mellem alle interessenter og udøvere at sikre bredden i idrætten ved at give gode muligheder for både amatører og elite 23 Varde Kommune, Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik, 2006 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

30 Målsætningerne indeholder også en beskrivelse af mere konkrete tiltag og aktiviteter, som suppleres med den årlige politiske stillingtagen til prioriterede indsatser i overensstemmelse med politikken. Ud over Fritids- idræts- og Kulturpolitik har kommunen en overordnet og tværgående sundhedspolitik. Det er både kommunens og konsulentteamets vurdering, at der i høj grad er et samspil mellem de to politikker, og at kommunen i høj grad har et sammenhængende strategisk grundlag. Slagelse Kommune I Slagelse Kommune opnås der synergi på tværs af flere forvaltningsområder. F.eks. indgår idrætsområdet i kommunens Fritidspolitik 24, som også omfatter skoleområdet. Dette giver et godt udgangspunkt for at planlægge og gennemføre skoleidrætssamarbejder, der er fremhævet som et fokusområde i Breddeidrætsudvalgets rapport. 25 Det er efter kommunens egen vurdering dog ikke Fritidspolitikken, der er det centrale grundlag for breddeidrætsprojektet. Kommunen giver i stedet udtryk for, at det er sundhedspolitikken, der har været i fokus, fordi kommunen efter eget udsagn ligger lavt på både sundheds- og uddannelsestal i sammenligning med andre kommuner 26. Kommunen oplyser, at breddeidrætsprojektet er skabt fra bunden og uden at være sat ind i en større politisk eller strategisk kontekst. Efter konsulentteamets vurdering er der derfor også en lavere grad af sammenhæng end i Faaborg-Midtfyn, Aalborg og Gentofte Kommune. Det er konsulentteamets vurdering, at der i middel grad har været kontinuerlig tænkning og følgelig i middel grad et sammenhængende strategisk grundlag. Køge Kommune I Køge Kommune blev en Sektorplan for idræt udgivet 27 i For breddeidrætten udstikker sektorplanen følgende fokusområder: 1. Det skal være let at være idrætsforening i Køge Kommune 2. Målrettet foreningsudvikling i Køge Kommune 3. Et varieret og fleksibelt idrætsudbud på højde med samfundsudviklingen 4. Information om breddeidrættens aktiviteter og tilbud 5. Brobygning mellem den organiserede og selvorganiserede breddeidræt 6. Idrætsevents i Køge Kommune Slagelse Kommune, Fritidspolitik, 2008 Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - konklusioner og forslag, 2009 Slagelse Kommunes sundhedsprofil og (kilde vedr. uddannelsesprofil) Køge Kommune, Sektorplan for Idræt, 2006 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

31 Som i flere af de øvrige seks kommuner spiller idrætsområdet sammen med kommunens Sundhedspolitik. Omend Sektorplanen for Idræt her betegnes som den primære politik. Kommunen vurderer, at sektorplanen har været et godt afsæt for breddeidrætsprojektet. Kommunen giver dog udtryk for, at sektorplanen på nogle områder er for bred, og at der i forhold til breddeidrætten derfor er behov for at arbejde mere fokuseret i forhold til det strategiske fokus, konkrete indsatsområder mv. På denne baggrund vurderer konsulentteamet, at der i middel grad er et sammenhængende politisk grundlag i Køge Kommune. Vurderingen af Køge Kommunes strategiske grundlag er dog problematisk, idet kommunen arbejder på en ny strategi for idræt i Køge Kommune. Dette skyldes, at den nuværende sektorplan er udarbejdet under andre økonomiske rammebetingelser. Viborg Kommune Viborg Kommune har udarbejdet en decideret Idrætspolitik 28, hvor der gøres status for idrætsområdet, og udfordringer, målsætninger og indsatsområder bliver defineret. Konsulentteamet vurderer, at de formulerede indsatsområder ikke er konkrete, hvorfor det kan være svært at opnå synergier mellem idrætspolitikken og andre politikområder. På det operationelle niveau giver kommunen dog udtryk for, at der er en vis synergi mellem breddeidrætsprojekterne og øvrige kommunale projekter med fokus på børn og unge. Et eksempel herpå er breddeidrætsprojektet Rund Og Sund, der oprindeligt er udarbejdet af forvaltningen for Sundhed og Forebyggelse. Samtidig har det været vigtigt, at der er udvalgs- og personsammenfald for de politikere, som har vedtaget både idræts- og sundhedspolitikken, hvilket er medvirkende til, at centrale politikere kan se sammenhænge på tværs af politikker og forvaltningsområder. På denne måde er synergien skabt gennem et sammenfald på personniveauet og ikke på baggrund af en på forhånd fastlagt strategi og politik. Samlet vurderer konsulentteamet, at Viborg Kommune i mindre grad har et overordnet strategisk grundlag, og der er lav synergi på tværs af politikområder. Det vil dog være interessant at følge, hvorvidt sammenfaldet på personniveauet vil have afgørende betydning for kommunens breddeidrætsprojekt. Opsummering Tabellen nedenfor opsummerer sammenhængen mellem idrætspolitiske strategier og øvrige strategier i de syv kommuner. 28 Viborg Kommune, Idrætspolitik, 2009 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

32 Tabel 5: Sammenhæng mellem relevante strategi/politikker Kommune Graden af sammenhæng mellem strategien/politikken på idrætsområdet og kommunens øvrige strategier/politikker - opgjort relativt på tværs af kommunerne Aalborg Høj grad Faaborg-Midtfyn Meget høj grad Gentofte Høj grad Køge Middel grad Slagelse Middel grad Varde Høj grad Viborg Mindre grad Alle syv breddeidrætskommuner har udarbejdet et strategisk grundlag for breddeidrætsindsatsen, men det er forskelligt hvilken type politikker, der danner grundlag for breddeidrætsindsatsen i de forskellige kommuner. De indsamlede data viser også en stor variation i, hvor udførlige de enkelte strategier og politikker er i de syv kommuner. Den samme variation gælder sammenhængen og synergierne mellem diverse strategier og politikker. Hvis hypotesen bekræftes under arbejdet med slutevalueringen, at jo mere detaljeret og konkret kommunens strategiske udgangspunkt er, jo større succes med implementeringen af projekterne, vil konsulentteamet forvente, at kommunerne Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Aalborg og Varde vil opleve større succes end kommuner som Viborg, Køge og Slagelse - alene vurderet på denne indikator. b. Fokusområder i strategien (Fra strategi til projekt) I dette afsnit vil konsulentteamet se nærmere på selve indholdet i breddeidrætskommunernes formulerede strategier, og herunder hvilket fokus der findes i de respektive politikker og strategier, som dækker breddeidrætsområdet. Med dette udgangspunkt vil det blive belyst, hvorvidt de igangsatte breddeidrætsprojekter ligger i nær forlængelse af det strategiske grundlag. Udgangspunktet er det samlede strategiske grundlag. Hermed mener konsulentteamet, at breddeidrætsprojekterne ligger i forlængelse af det strategiske grundlag, når de ligger i forlængelse af enten de syv kommuners primære eller sekundære politikker. Nedenfor er sammenhængen mellem breddeidrætsprojekterne og det strategisk grundlag i de syv kommuner beskrevet, startende med de kommuner, hvor der i høj grad er sammenhæng. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

33 Gentofte Kommune Gentofte Kommune har ti projekter, som omfatter en række målgrupper. Flere initiativer er rettet mod dagtilbuddene, enkelte mod de selvorganiserede idrætsudøvere, mens også udsatte grupper og arbejdspladser involveres. Gentofte Kommune er et eksempel på en kommune, hvor flere af breddeidrætsprojekterne kan ses som en videreførelse af både de visioner og de indsatområder, der er formuleret i kommunens Idræts- og bevægelsespolitik. Derfor vurderer konsultentteamet, at der i høj grad er sammenhæng mellem det strategiske grundlag og breddeidrætsprojekterne. F.eks. vurderer konsulentteamet, at kommunens to projekter vedrørende bevægelsesklare områder 29, der især retter sig mod de selvorganiserede, ligger i forlængelse af visionen om, at Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. 30 Disse projekter sigter ligeledes mod at opfylde flere målsætninger i strategien, herunder at styrke borgernes mulighed for at dyrke selvorganiseret idræt og motion. Samtidig er kommunens bevægelsesklare områder omtalt i politikken som egentlige indsatsområder. Den meget høje grad af sammenhæng fra strategi til projekt i Gentofte Kommunes breddeidrætsprojekter kan givet være begrundet i, at Idrætsog Bevægelsespolitikken er blevet revideret i 2009, og efter Gentofte Kommune blev valgt som én af de syv breddeidrætskommuner. Slagelse Kommune Slagelse Kommune har fire breddeidrætsprojekter, og disse fire projekter falder alle indenfor kommunens Fritidspolitik. Tre af de fire projekter har således som mål at øge niveauet af idrætsaktiviteter på skoler og i daginstitutioner. Dette er efter konsulentteamets vurdering et klart fokuspunkt i kommunens Fritidspolitik. Relativt set fremstår Slagelse Kommune som en kommune, der i særlig grad har udmøntet strategien i konkrete breddeidrætsprojekter. Det fjerde projekt - Fritidskørekortet - vedrører også institutionerne, idet det retter sig mod børn i fritidsklubberne, og fritidsklubberne hører under kommunens dagtilbudsforvaltning. Dette projekt ligger også i forlængelse af Fritidspolitikkens mål om at skabe bedre forhold for den ad hoc baserede idræt. Da alle projekter ligger i forlængelse af fritidsstrategien, vurderer konsulentteamet at der i meget høj grad er sammenhæng og synergi mellem kommunens strategi og politikker og breddeidrætsprojekterne Aktiv i Gentofte og Aktivitetszone Helligdommen Gentofte Kommune, Idræts- og bevægelsespolitik, 2009 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

34 Aalborg Kommune Aalborg Kommunes syv breddeidrætsprojekter er ikke fokuseret på et område på samme måde som i Slagelse Kommune, men projekterne ligger dog alle i nær forlængelse af det strategiske grundlag. Derfor vurderer konsulentteamet, at der er en klar sammenhæng mellem det strategiske grundlag og breddeidrætsprojekterne. Kommunen giver udtryk for, at selvom sammenhængen ikke er 1:1, så er den stor, hvilket en sammenstilling af projekter og politikkens indhold bekræfter (se nedenstående tabel). Foruden folkesundhed, så er de første og mest centrale ambitioner i fritidspolitikken at skabe fleksible tilbud i umiddelbar nærhed til borgerne. Breddeidrætsprojekterne Gå-ud-på-gaden-sport og Sport2go er eksempler på mere fleksible tilbud, mens Idræt i landdistrikterne har som mål at bringe idrætten ud til borgerne og dermed skabe den ønskede nærhed. Derudover omfatter breddeidrætsprojekterne også flere projekter for børn og unge samt idrætssvage, som er målgrupper, der er fremhævet i Fritidspolitikken. Det er konsulentteamets vurdering, at Aalborg Kommunes projekter i høj grad ligger i forlængelse af kommunens strategiske grundlag. Tabel 6: Sammenhæng mellem projekter og Aalborg Kommunes Fritidspolitiske mål Projekt Mål angivet i Fritidspolitikken Gå-ud-på-gaden-idræt Fleksible idrætstilbud DUsport Børn og unge Sport2go Fleksible idrætstilbud, børn og unge Idræt i landdistrikterne Nærhed til idrætstilbud TIB Samarbejdsportal Facilitetsanalyse Inaktive og idrætssvage Understøttelse af foreninger, kompetenceudvikling Bedre facilitetsudnyttelse, øget fleksibilitet Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune har 20 breddeidrætsprojekter og har valgt at sprede indsatsen over en række forskellige målgrupper og indsatsområder. Kommunen vurderer selv, at der er en god sammenhæng mellem breddeidrætsprojekterne på den ene side og strategien på den anden side. Ved gennemgang af Faaborg-Midtfyns Kommunes 20 projekter vurderer konsulentteamet, at flere projekter ligger i direkte forlængelse af det stra- Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

35 tegiske grundlag. F.eks. har Fritidsstrategien stor fokus på faciliteter, og mere end 20 % af de tyve projekter er rettet mod facilitetsområdet i større eller mindre grad. Dog er der også en række projekter, som ikke ligger i direkte forlængelse af strategien. Således indeholder kommunens breddeidrætsprojekter en række skoleprojekter. Disse projekter kan indirekte bidrage til de i fritidsstrategien opstillede mål om at give borgerne mulighed for et mere aktivt liv. Skoleområdet fremstår dog ikke så centralt i strategien set i forhold til kommunens breddeidrætsprojekt. Konsulentteamet vurderer som kommunen selv, at der overordnet set er en høj grad af sammenhæng mellem breddeidrætsprojektet og det strategiske grundlag. Men konsulentteamet vurderer også, at der gennem breddeidrætsprojektet er kommet et større fokus på skole-, institutionsområdet og på en indsats for de idrætssvage, end det strategiske grundlag lægger op til. Varde Kommune Varde Kommune har spredt breddeidrætsindsatsen på 14 forskellige projekter, og som flere af de øvrige kommuner har Varde Kommune særligt fokus på børn og unge. Netop fokus på børn og unge afspejler sig i kommunens 14 breddeidrætsprojekter, hvor ca. halvdelen af projekterne er rettet mod denne målgruppe. Desuden retter enkelte projekter sig også mod særlige målgrupper, men breddeidrætsprojektet spænder i mindre grad over de forskellige udsatte grupper, som dele af det strategiske grundlag fokuserer på. F.eks. er etniske minoriteter og handicappede ikke i fokus i kommunens breddeidrætsprojekter. Dog er flere initiativer tilpasset grupper med sociale besværligheder, som kan være svære at få til at dyrke idræt. Endvidere har kommunen haft fokus på at udnytte de grønne områder, der findes i kommunen, hvilket der også lægges vægt på i det strategiske grundlag. Samlet er det konsulentteamets vurdering, at de breddeidrætsprojekter kommunen har iværksat i høj grad ligger i forlængelse af det samlede strategiske grundlag, som Fritid-, Idræts- og Kulturpolitikken og Sundhedspolitikken udgør. Køge Kommune Køge Kommune har en relativt detaljeret Sektorplan for Idræt, der indeholder konkrete forslag til udmøntning af strategien i konkrete projekter. Konsulentteamet vurderer dog, at der i mindre grad er overensstemmelse mellem den overordnede strategi og kommunens fem breddeidrætsprojekter. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

36 Ved denne vurdering lægger konsulentteamet til grund, at projekterne Ultimate Volley Experience og Bruger de bolden ikke ligger i umiddelbar forlængelse af det strategiske grundlag. På det overordnede plan kan projekterne tænkes at bidrage til kommunens vision om et varieret og fleksibelt idrætsudbud på højde med samfundsudviklingen 31. At der ikke er en 1:1-sammenhæng mellem de projekter, der blev søgt støtte til, og det strategiske grundlag, tilskriver kommunen selv den, efter deres vurdering, korte frist for aflevering af ansøgningen om at blive breddeidrætskommune. Igen bør det nævnes, at kommunen arbejder på en ny strategi for idræt i Køge Kommune. Dette skyldes, at den nuværende sektorplan er udarbejdet under andre økonomiske rammebetingelser. Viborg Kommune I Viborg Kommune er ansøgningen om at blive breddeidrætskommune ikke skabt på baggrund af en på forhånd fastlagt strategi. En af de centrale grunde til, at Viborg Kommune ansøgte, var - efter eget udsagn - for at fremhæve, at kommunen også prioriterer breddeidræt, da kommunen i høj grad tidligere har været kendt for eliteidræt herunder byens kvindelige håndboldhold. Viborg Kommune har i deres syv breddeidrætsprojekter især fokus på at øge aktivitetsniveauet hos mindre aktive og idrætssvage, men ikke alle projekter har disse som målgruppe. Viborg Kommunes projekter ligger i høj grad i forlængelse af de målsætninger, som er formuleret i breddeidrætsdelen af kommunens Idrætspolitik. Projekterne matcher også de overordnede mål, såsom i højere grad at aktivere idrætssvage grupper. De målsætninger, Viborg Kommune har formuleret, er dog så brede, at de fleste af kommunens breddeidrætsprojekter vil kunne falde indenfor en eller flere af målsætningerne såvel som indsatsområderne. Undtagelserne er projekterne SFO børn i bevægelse og Erhvervsskolesport, der i høj grad ligger i forlængelse af det indsatsområde, der sigter mod at integrere idræt i dagtilbuddene. Konsulentteamet vurderer, at breddeidrætsprojekterne falder indenfor de målsætninger, der er formuleret i det strategiske grundlag. Men da det strategiske grundlag er mindre fokuseret, er det svært at tegne en linje fra strategi til projekt. Derfor vurderer konsulentteamet, at der overordnet set er en middel grad af sammenhæng mellem strategiens fokus og breddeidrætsprojekterne. 31 Køge Kommune, Sektorplan for Idræt, 2006 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

37 Opsummering Tabellen nedenfor opsummerer i hvilken grad de syv kommuners breddeidrætsprojekter ligger i forlængelse af deres strategiske grundlag. Tabel 7: Sammenhæng mellem projekter og relevante strategi/politikker Kommune I hvilken grad falder breddeidrætsprojekterne i forlængelse af den relevante strategi eller politik? Aalborg Høj grad Faaborg-Midtfyn Høj grad Gentofte Meget høj grad Køge Middel grad Slagelse Meget høj grad Varde Høj grad Viborg Middel grad Fra de indsamlede data og ovenstående analyse fremgår det, at der optræder forskelle mellem de syv kommuner, hvad angår sammenhængen mellem det samlede strategiske grundlag og de enkelte projekter. For nogle kommuner ligger breddeidrætsprojekterne i nær forlængelse af de det strategiske grundlag, mens projekter i andre kommuner afviger fra de formulerede strategier. Dog har ingen af de syv kommuner samlet set en grad af sammenhæng, der er lavere end middel. Slagelse og Gentofte opnår den højeste grad af sammenhæng, mens Viborg, Varde og Køge er at finde nederst på listen, omend de opnår en middel grad af sammenhæng. Hvis hypotesen under arbejdet med slutevalueringen bekræftes, vil konsulentteamet forvente, at de kommuner, hvis projekter ligger i nær forlængelse af det samlede strategiske grundlag, vil have større succes end kommuner med en mindre grad af sammenhæng. c. Er strategien omsat til en officiel handlingsplan? Som det sidste forhold af strategisk karakter, der har indflydelse på breddeidrætsindsatsen belyses i dette afsnit, i hvilket omfang strategien er omsat til en konkret handlingsplan. På tværs af de syv kommuner er der en variation i forhold til, hvorvidt der er udviklet en konkret handlingsplan, eller strategien alene står som en vision for fremtidens breddeidræt i kommunen. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

38 Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune har i højere grad end de øvrige kommuner formuleret en konkret handlingsplan. Kommunens Fritidsstrategi fremstår efter konsulentteamets vurdering som en udbygget strategi med analyse af den nuværende og fremtidige situation, identifikation af udfordringer, målsætninger for disse udfordringer og konkrete handlinger, der er blevet eller vil blive igangsat. Dermed har Faaborg-Midtfyns strategi karakter af en konkret handlingsplan, og kommunens strategi matcher derfor de ovennævnte SMART-kriterier. Nedenstående udklip fra kommunens Fritidsstrategi er et eksempel herpå: Den overordnede udfordring Flere og flere borgere bliver overvægtige. Det betyder forringet livskvalitet for den enkelte - og stigende sundhedsudgifter for samfundet. Fysisk aktivitet og sund kost er blandt de bedste måder at undgå overvægt på. Derfor er det en udfordring for Faaborg-Midtfyn Kommune at være medvirkende til, at så mange borgere som muligt er fysisk aktive i deres fritid, og at der udbydes sund kost i tilknytning til fritidsanlæggene. Én målsætning I 2012 er 20 % af de borgere, som i dag er inaktive, aktive. Én konkret handling, der igangsættes: Vi inspirerer gennem tiltag, der skaber fokus på sundhed og forebyggelse. Det vil vi gøre ved: - Faaborg-Midtfyn Kommune er en del af Sund-by-netværket og får derigennem kendskab til de nyeste tiltag på området - læs mere på - Vi inviterer til inspirations- og informationsaftener, hvor Faaborg- Midtfyn Kommune og eksterne foredragsholdere informerer og inspirerer - Der skabes synlighed omkring funktioner i kommunen med relevans for dette område - frivillighedskoordinator, motionsformidler, fritidskonsulent, udviklingskonsulent etc. - og disses muligheder for at være aktiv, koordinerende Dette udklip er kendetegnende for, at Faaborg-Midtfyns Fritidsstrategi opfylder SMART-kriterierne, og konsulentteamet vurderer derfor, at der i meget høj grad er tale om en konkret handlingsplan. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

39 Køge Kommune Blandt de breddeidrætskommuner, der i høj grad har omsat visionen til en konkret handlingsplan, er Køge Kommune. F.eks. giver Køge Kommune i deres Sektorplan for Idræt udtryk for et mål om at styrke informationen om lokale breddeidrætstilbud. Kommunen opstiller desuden konkrete forslag til, hvordan den agter at opnå netop dette, idet der tages initiativ til: (1) Etablering af en årlig foreningsdag, hvor idrætsforeninger har mulighed for at fremvise deres aktiviteter for byens borgere (2) Udarbejdelsen af en årlig idrætsguide, som kan downloades gratis og udleveres til alle nye borgere (3) Fortsættelse af et idrætskonsulent-initiativ. Idrætskonsulenten står for koordinering af information om breddeidrætstilbud, udfører opsøgende arbejde, planlægge uddannelse for de lokale idrætsledere samt iværksætte tilbud om nye samarbejdsformer mellem kommunen, institutioner og breddeidrætten 32 Disse målsætninger er efter konsulentteamets vurdering både specifikke, realistiske og accepterede (vedtagede). Tidsafgrænsede er de også i nogen grad, og målbare er de, da det er muligt at følge op på, om initiativerne er blevet gennemført eller ej. Der kan opstilles skarpere succeskriterier, men relativt set vurderer konsulentteamet, at Køge Kommune i høj grad har en konkret handlingsplan. Gentofte Kommune Konsulentteamet vurderer, at Gentofte Kommune i høj grad har udarbejdet en konkret handlingsplan. Kommunens Idræts- og bevægelsespolitik indeholder således klare målsætninger for hver del af visionen, og der er formuleret konkrete indsatsområder og aktiviteter. De handlinger, der omtales i Idræts- og bevægelsespolitikken, er dog ikke tilstrækkeligt operationelle sammenlignet med f.eks. Faaborg-Midtfyn Kommune. Derfor vurderer konsulentteamet, at Gentofte Kommune i høj grad, (men ikke meget høj grad), har en konkret handlingsplan. Enkelte initiativer er meget konkrete og opfylder SMART-kriterierne, mens andre initiativer ikke opfylder disse kriterier. F.eks. vil Gentofte Inddrage IdrætsGFO er i udviklingsprojekter, både for at få inspiration til mere motion og bevægelse i hverdagen, og for at knytte bånd til foreningslivet. Dette har karakter af en handling, der skal igangsættes, men handlingen er ikke tidsafgrænset eller målbar. Da flere af politikkens handlinger fremstår på denne måde, har Gentofte Kommune efter konsulentteamets vurdering i høj grad en konkret handlingsplan. 32 Køge Kommune, Sektorpolitik for Idræt, 2006 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

40 Aalborg Kommune Fritidspolitikken, der i Aalborg Kommune tegner det strategiske grundlag, indeholder efter konsulentteamets vurdering ikke en konkret handlingsplan. Politikken indeholder ikke en stillingtagen til, hvordan de store mål vedrørende nærhed og fleksibilitet nås. Generelt er politikken formuleret i overordnede vendinger, herunder at idrætsbilledet er i forandring, og at kommunen grundet sin størrelse må fokusere på at bringe fritidstilbuddene tættere på nogle grupper af borgere. Dette gør, at politikken ikke er videre konkret formuleret i forhold til SMART-kriterierne. Det skal dog nævnes, at politikken indeholder enkelte konkrete eksempler på, hvordan kommunen vil opfylde de opstillede mål. F.eks. skal en tværgående embedsmandsgruppe sikre, at der tages højde for selvorganiseret idræt i planlægningen. En målsætning som denne lever op til flere af SMART-kriterierne, til trods for den kun i mindre grad er målbar og tidsafgrænset. Konsulentteamet vurderer, at der i middel grad er tale om en konkret formuleret offentlig handlingsplan i Aalborg Kommune. Slagelse Kommune Slagelse Kommunes Fritidspolitik bærer præg af overordnede formuleringer - f.eks. at kommunen vil inspirere til, at fritidslivets idrætstilbud kombineres med uddannelsestilbud, som udbygger mulighederne for gode træningstilbud til børn og unge. 33 men uden at beskrive initiativer på et detaljeringsniveau, som SMART-kriterierne angiver. På baggrund af gennemgang af Slagelse Kommunes Fritidspolitik vurderer konsulentteamet, at politikken ikke har formuleret konkrete handlinger eller initiativer i den grad, som strategierne gør i Faaborg-Midtfyn og Køge Kommune, men dog i højere grad end Varde og Viborg Kommune. Derfor konkluderer konsulentteamet, at der i middel grad er en konkret handlingsplan i Slagelse Kommune. Varde Kommune Varde Kommune er et eksempel på en kommune, der ikke har omsat strategien til en konkret handlingsplan. Kommunen har et solidt strategisk grundlag i form af en Fritids-, Kultur og Sundhedspolitik, men uden en konkret handlingsplan. Sundhedspolitikken bevæger sig primært på et overordnet niveau med mål som: [At] der er fokus på ungdomslivet og [at] fysisk aktivitet er for alle, også ældre 34. Dog opstiller kommunen mål for indsatsen, f.eks. ved Slagelse Kommune, Fritidspolitik, 2010 Varde Kommune, Sundhedspolitik, 2008 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

41 at betone, at foreningsaktiviteter rettet mod idrætssvage børn og unge skal have særlig støtte. Målene er klare, men er kun i mindre omfang konkret formuleret. Set i forhold til SMART-kriterierne vurderer konsulentteamet, at de opstillede målsætninger er accepterede på det politiske niveau, og de er givet også realistiske, men dog ikke særligt specifikke eller målbare og er kun tidsafgrænsede i forhold til politikkens samlede levetid. Derfor er det konsulentteamets vurdering, at der kun i mindre grad foreligger en konkret handlingsplan. Viborg Kommune Viborg Kommunes politik på breddeidrætsområdet er set i forhold til flere af de øvrige kommuner ikke særligt udbygget. Formuleringerne i strategien er holdt på et generelt plan - at igangsætte initiativer, hvor forskellige idrætsformer indgår som en naturlig del af dagligdagen i de kommunale dagtilbud, skoler og fritidstilbud. 35 Årsagen hertil kan være, at Viborg Kommunes idrætsråd gennem mange år har været og fortsat er meget velfungerende, og at kommunen derfor har overladt udmøntningen af idrætspolitikken og udarbejdelsen af konkrete handlingsplaner til idrætsrådet. Konsulentteamet vurderer, at kommunen i mindre grad har udarbejdet en konkret handlingsplan. Opsummering Tabellen nedenfor opsummerer i hvilken grad de syv kommuner har en konkret handlingsplan. Tabel 8: I hvilken grad kommunerne har udarbejdet en handlingsplan? Kommune Vision Handlingsplan Aalborg Ja I middel grad Faaborg-Midtfyn Ja I meget høj grad Gentofte Ja I høj grad Køge Ja I høj grad Slagelse Ja I middel grad Varde Ja I mindre grad Viborg Ja I mindre grad 35 Viborg Kommune, Idrætspolitik, 2009 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

42 Af ovenstående tabel fremgår det, at de syv breddeidrætskommuner alle har formuleret en vision som del af en idræts-, fritids- eller sundhedspolitik. Der er derfor en politisk bevidsthed om området i alle syv kommuner. To ud af de syv kommuner har kun i begrænset omfang udarbejdet en handlingsplan til at udmønte visionen, mens tre kommuner i høj til meget høj grad har udviklet handlingsplaner, der sigter mod at udmønte visionen. Hvis hypotesen bekræftes, forventer konsulentteamet, at især Faaborg- Midtfyn, men også Gentofte og Køge i højere grad vil have større succes end kommuner med en mindre konkret handlingsplan Opsummering på strategisk udgangspunkt Hypotesen er formuleret således: Jo mere detaljeret og konkret kommunens strategiske udgangspunkt er, jo større succes med implementeringen af projekterne. Hvis denne hypotese kan bekræftes under arbejdet med slutevalueringen, forventer konsulentteamet, at kommuner med et udførligt strategisk grundlag vil have den relativt største succes med deres breddeidrætsprojekter, dvs.: Kommuner hvis strategiske grundlag hænger sammen med kommunens øvrige politikområder Kommuner hvis breddeidrætsprojekter ligger i nær forlængelse af deres strategiske grundlag Kommuner som har omsat deres strategiske grundlag til en konkret handlingsplan 4.2 Kommunale ekstraressourcer Startevalueringen viste, at fem af de syv breddeidrætskommuner ved gennemførelse af breddeidrætsprojekterne anvender ressourcer, som ikke er medtaget i projektansøgningen. Der var i ansøgningsbetingelserne til at blive breddeidrætskommune krav om kommunal medfinansiering af indsatsen, men opgørelser af kommunernes projektbudgetter viser en betydelig forskel i, hvor mange ekstra ressourcer, der er anvendt til gennemførelsen af de kommunale projekter. Tabellen nedenfor viser omfanget af de syv kommuners ekstraressourcer på breddeidrætsprojektet. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

43 Tabel 9: Overblik over omfang af ekstraressourcer Økonomi Tal i mio. kroner Aalborg Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg Bevilget støtte 3,3 3,8 2,6 1,5 2,6 3,2 2,4 Revideret egenfinansiering* 4,2 4,3 2,7 2,6 4,0 4,4 3,5 Ekstraressourcer** 0,8 0,0 0,6 0,0 1,8 0,7 0,5 Kilde: TSE Consulting og DAMVAD, Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, 2010 og interview med breddeidrætskommunerne *Revideret egenfinansiering refererer til omfanget af kommunernes egenfinansiering efter ansøgningerne og tildelingen af midler **Ekstraressourcerne reflekterer breddeidrætskommunernes egne opgørelser af omfanget af eventuelle ressourcer, som ligger ud over de midler, som kommunen havde afsat og fået bevilget i forhold til projektansøgningen Ekstraressourcer omfatter hovedsageligt de personaleressourcer i egen eller øvrige forvaltninger, der bruges på breddeidrætsprojektet, som ikke er medtaget i projektansøgningen. De ekstra ressourcer anvendes til blandt andet projekt- og styregruppemøder med andre forvaltninger, ekstra personaleressourcer i egen forvaltning til projektmedarbejdere, som ikke er medtaget i det samlede budget mv. Ekstraressourcerne inkluderer ikke omkostninger til udstyr. Det ses af tabellen, at der på tværs af de syv kommuner er en stor spredning i størrelsen af ekstraressourcer. Faaborg-Midtfyn og Køge Kommune skønner, at de afsatte midler vil være tilstrækkelige til at gennemføre projekterne, mens Aalborg og Slagelse Kommune forventer at anvende henholdsvis ca. 0,8 og ca. 1,8 mio. kr. i ekstraressourcer gennem hele projektperioden. I det følgende præsenteres og diskuteres, hvordan kommunernes ekstraressourcer har betydning for breddeidrætsindsatsen Hypotese Projektmateriale og drøftelser med breddeidrætskommunerne og projektets følgegruppe viser, at nogle kommuner investerer ressourcer i breddeidrætsprojektet, som ligger ud over de ressourcer, der er afsat i ansøgningerne. Samtidigt viser materialet og drøftelserne, at disse investeringer har betydning for breddeidrætsindsatsen. Investeringerne omfatter yderligere ressourcer til forvaltningsmæssig koordinering eller til ekstra personaleressourcer i den forvaltning, der leder projektet. De kommunale ekstraressourcer kan tage andre former end disse. I evalueringen anvendes dog de kommunale investeringer som udtryk eller indikator herfor. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

44 Forventningerne er mere konkret og i særlig grad begrundet i det forhold, at indsatsen i nogle kommuner er organiseret sådan, at styringen og udførelsen af projekterne involverer flere forvaltninger. I sådanne situationer kan de ekstra ressourcer opfattes som en investering i koordinering (gennem projekt- og styregruppemøder) med andre forvaltninger. Tilsvarende kan de ekstra ressourcer opfattes som en investering i ekstra personaleressourcer i egen forvaltning til projektmedarbejdere og dermed i breddeidrætsprojektet. På denne baggrund er der opstillet følgende hypotese omkring betydningen af kommunernes ekstraressourcer for breddeidrætsindsatsen, som vil blive testet i slutevalueringen: Hypotese: Jo flere ekstraressourcer en kommune investerer, desto større er succesraten for kommunens breddeidrætsprojekter Resultater fra dataindsamlingen Interviewene med de syv breddeidrætskommuner viser, at forventningerne til betydningen af kommunernes ekstraressourcer for breddeidrætsindsatsen ikke må overvurderes. Betydningen af kommunernes ekstraressourcer kan dog heller ikke afkræftes fuldt ud. Aalborg Som det fremgik af tabellen ovenfor har Aalborg Kommune investeret ca. 0,8 mio. kr. yderligere til gennemførelsen af breddeidrætsprojekterne. Hertil kommer kr. i udstyr til projekt Idræt i vand. Investeringen kan dog ikke opfattes som en yderligere investering i gennemførelsen, set i forhold til hvilke ressourcer der var tiltænkt at skulle anvendes. Årsagen hertil er, at Aalborg Kommune valgte at budgettere konservativt i ansøgningsforløbet og derfor ikke ansøgte om ressourcer, der kunne dække arbejdstid fra andre forvaltninger. Kommunen har dermed i ansøgningsforløbet gjort sig klart, at gennemførelsen vil kræve ressourcer fra andre forvaltninger. Kommunen understreger dog betydningen af den tværgående kommunale indsats for gennemførelsen. Faaborg-Midtfyn og Køge Modsat Aalborg Kommune valgte Faaborg-Midtfyn Kommune og Køge Kommune at budgettere realistisk i ansøgningerne, hvorfor arbejdstid fra andre forvaltninger på forhånd er indregnet i budgetterne. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

45 Slagelse Investeringen på 1,8 mio. kr. i Slagelse Kommune skal derimod ses som et udtryk for en mere reel investering i gennemførelsen og realiseringen af sidegevinsterne ved breddeidrætsprojekterne. Dette kommer til udtryk ved netværksmøderne, hvor der er mange deltagere tilstede på grund af ønsket om videnspredning på tværs af kommunens forvaltninger. Hvis møderne kun fokuserede på breddeidrætsprojekterne, ville antallet af deltagere være mindre. Investeringerne er derfor udtryk for prioriteringen af indsatsen i sig selv og for prioriteringen af ønsket om at sikre videnspredning på tværs af fagcentrene. Gentofte Tilsvarende kan investeringen på 0,6 mio. kr. i Gentofte Kommune ses som et udtryk for en yderligere prioritering af indsatsen. Beløbet dækker i betydeligt omfang over omkostningerne til en innovationsmedarbejder, som er blevet ansat for at arbejde på kommunens svømmeprojekt. Udgifterne dækker derudover en medarbejder, som er blevet ansat for bl.a. at varetage projektevalueringerne. Endelig har opgaveområdet trukket på flere af kommunens grafikere og kommunikationsmedarbejdere, hvilket der ikke var taget højde for forud for projektet. Sammenfatning Betydningen af denne indikator er ikke entydig. I nogle tilfælde kan investeringerne opfattes som en yderligere prioritering og som et udtryk for, at der kommunalt leveres en ekstra tvær-forvaltningsindsats. I andre tilfælde, er behovet for ressourcer i andre forvaltninger indregnet i de oprindelige budgetter og ansøgninger, hvorfor der ikke er tale om en relativ mindre investering. Nogle kommuner har således medregnet ressourcerne fra starten, mens andre enten har valgt ikke at tage omkostningerne med i ansøgningen, eller vælger at prioritere indsatsen gennem investering af yderligere ressourcer Opsummering på kommunale ekstraressourcer Som det fremgår af det ovenstående er der blandt de syv breddeidrætskommuner betydelig forskel i, hvorvidt de anvender økonomiske ressourcer, der ligger ud over de ansøgte beløb til gennemførelsen af breddeidrætsprojekterne. Der tegner sig forskellige forklaringer på denne forskel. For det første er der i nogle kommuner efter projekternes opstart kommet en erkendelse af, at projekter, der gennemføres på tværs af kommunale forvaltninger og samtidig inddrager eksterne parter, er ressourcekrævende i form af tid til koordination, styring mv. Dette forhold har betydet, at man fra kommunal side har valgt at skyde ekstra ressourcer i Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

46 gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen, for at kunne opretholde det ønskede ambitionsniveau med projekterne. For det andet kan der identificeres et strategisk argument for, at en kommune efter tildelingen af midler til breddeidrætsindsatsen tilfører ekstra midler til projekternes gennemførelse. Ud fra en vurdering af den samlede pulje til breddeidrætsprojekterne har nogle kommuner valgt ikke at medtage midler til intern koordinering mellem forvaltninger i den oprindelige ansøgning vel vidende, at disse udgifter ville komme oveni det ansøgte beløb. For det tredje skal de betydelige ekstraressourcer, som kommunerne samlet set tilfører breddeidrætsprojekterne ses som et udtryk for, at der er tale om et udviklingsområde, der har stor politisk bevågenhed i kommunerne, og som der derfor lægges stor vægt på at lykkedes med i de enkelte kommuner. 4.3 Organisatorisk forankring i kommunerne I det følgende præsenteres og diskuteres, hvordan den organisatoriske forankring i den kommunale forvaltning har betydning for breddeidrætsindsatsen. Indledningsvist præsenteres baggrunden for indikationen af, at forankringen har betydning, efterfulgt af diskussioner af betydningen heraf blandt de syv breddeidrætskommuner Hypotese Projektmateriale, litteratur og drøftelser med breddeidrætskommunerne og projektets følgegruppe indikerer, at breddeidrætsindsatsens organisatoriske forankring kan have betydning for planlægningen, igangsættelsen og gennemførelsen. Forventningerne er begrundet i det forhold, at styringen og ledelsen af indsatsen i nogle kommuner er forankret i én forvaltning, mens udførelsen også involverer andre forvaltninger. I andre kommuner organiseres indsatsen dog sådan, at såvel styringen som udførelsen af organisatorisk er forankret i én og samme forvaltning. Når styringen og udførelsen af projekterne involverer flere forvaltninger, forventes det tværgående samarbejde mellem de kommunale forvaltninger derfor at have betydning for udførelsen af projekterne. Det tværgående samarbejde i den kommunale forvaltning vil derfor også have relevans for kommuner, som måtte have interesse i at igangsætte breddeidrætsprojekter. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

47 På denne baggrund er der opstillet følgende hypotese omkring betydningen af forankringen af breddeidrætsindsatsen i den kommunale forvaltning, som vil blive testet i slutevalueringen: Hypotese: Jo bedre det tværgående samarbejde mellem forvaltningerne er, desto større er succesraten for breddeidrætsprojekter, som involverer flere forvaltninger i udførelsen Resultater fra dataindsamlingen Interviewene med de syv breddeidrætskommuner bekræfter forventningerne. Kommunerne organiserer ofte indsatsen, så styringen og ledelsen af indsatsen er forankret i én forvaltning, mens udførelsen også involverer andre forvaltninger. Samtidigt bekræftes det at denne organiseringsform stiller krav til det tværgående samarbejde mellem forvaltningerne. Tabellen nedenfor viser dels, hvilke forskellige forvaltningsenheder/afdelinger der varetager ledelsen af breddeidrætsindsatsen i kommunerne og dels, hvordan andre forvaltningsenheder/afdelinger i kommunen inddrages i udførelsen. Tabel 10: Overblik over den organisatoriske forankring i kommunerne Kommune Hvor er styringen forankret Involvering af andre forvaltninger i udførelsen? Aalborg Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg Kultur- og fritidsafdelingen i skole- og kulturforvaltningen er projektansvarlig Fagsekretariatet Plan og Kultur er projektansvarlig Skole- og fritidsafdelingen i Børn, Unge og Fritidsforvaltningen er projektansvarlig Kulturafdelingen i Fælles- og Kulturforvaltningen er projektansvarlig Fritidsafdelingen i Kultur- og Fritidsforvaltningen er projektansvarlig Udviklingsafdelingen i Plan, Kultur og teknikforvaltningen er projektansvarlig Kultur og Service er projektansvarlig Involveringen varierer mellem projekterne, fx er Park- og Naturforvaltningen og Forvaltningen for sundhed og bæredygtig udvikling inddraget i projekt "Idræt - fra vane til vandring". Projekterne udføres af forskellige fagsekretariater, men koordineres af en projektstyregruppe og en administrativ styregruppe. Direktørområderne for hhv. Social og Sundhed, Teknik og Miljø, Kultur og Bibliotek og skoleafdelingen i Børn, Unge og Fritid er inddraget. Skole- og fritidsafd. er projektledere og udgør styregruppen Hovedparten af udførelsen sker i kulturafdelingen. Tværgående indsats koordineres i en styregruppe. Tre forvaltninger er inddraget hhv. Centrene for Skole, Dagtilbud og Folkesundhed, der alle deltager i styregruppen Projekterne udføres af hhv. af forvaltningerne Plan, Kultur og Teknik, Børn og Unge, Social og Sundhed, der også udgør styregruppen Job & Velfærd og Børn & Unge er involveret i udførelsen. Tværgående indsats koordineres i en styregruppe. I forhold til betydningen af organiseringsformen for gennemførelsen af projekterne, bekræfter interviewene som nævnt, at det er nødvendigt med et stærkt tværgående samarbejde mellem forvaltningerne/afdelingerne. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

48 Gentofte, Slagelse, Varde og Aalborg kommuner Selvom de afdelinger, der er involveret i udførelsen af projekterne i Gentofte, Slagelse og Varde kommuner, ligger inden for samme direktørområde, er der alligevel behov for et koordineret samarbejde mellem de forskellige enheder i disse kommuner. I Gentofte Kommune forstærkes grundlaget for samarbejdet dog af, at der i kommunen er et meget stærkt politisk og strategisk grundlag for indsatsen. Dette forhold gør sig også gældende i Aalborg Kommune, hvor der er tilsvarende behov for koordinering af indsatsen og samarbejdet mellem forvaltningerne. Dette til trods for at ledelsen af breddeidrætsindsatsen er centraliseret i Kultur- og fritidsafdelingen og til trods for, at breddeidrætsprojektet hviler på et stærkt politisk og strategisk grundlag. Viborg, Køge og Faaborg-Midtfyn kommuner I Viborg og Køge kommuner stiller involveringen af forskellige kommunale enheder også krav til koordineringen af indsatsen. Selvom Kultur og Service er projektansvarlig i Viborg Kommune, og selvom Kulturafdelingen er projektansvarlig i Køge Kommune, er udførelsen af indsatsen i betydelig grad fordelt på flere enheder. Koordineringsbehovet søges derfor varetaget af tværgående styregrupper i de to kommuner. Tilsvarende gælder det for Faaborg-Midtfyn Kommune, at projekterne i vid udstrækning udføres af forskellige fagsekretariater, men koordineres af en projektstyregruppe og en administrativ styregruppe. Flere af de syv breddeidrætskommuner, som benytter en organiseringsform, hvor flere forvaltninger/enheder er involveret i udførelse, vælger at koordinere den samlede indsats i en styregruppe. Dette er eksempelvis tilfældet i Faaborg-Midtfyn, Køge og Viborg Kommuner. Etableringen af tværgående styregrupper kan derfor opfattes som en erkendelse af nødvendigheden af tværgående samarbejde mellem forvaltningerne/enhederne og som en understregning af betydningen for den samlede gennemførelse Opsummering på organisatorisk forankring i kommunerne I forhold til den organisatoriske forankring af breddeidrætsindsatsen i kommunerne kan konkluderes følgende: Kommunerne organiserer ofte deres breddeidrætsindsats, så styringen og ledelsen af indsatsen er forankret i én forvaltning, mens udførelsen også involverer andre forvaltninger Denne organiseringsform stiller store krav til det tværgående samarbejde mellem de involverede kommunale forvaltninger Der er forholdsvis stor forskel på, i hvilket omfang kommunerne inddrager andre forvaltninger i gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

49 I breddeidrætsprojektets afsluttende evaluering i foråret 2012 vil der blive fulgt op på ovenstående konklusioner, og der vil på den baggrund blive opstillet fremadrettede anbefalinger til kommuner, der ønsker at iværksætte en breddeidrætsindsats. 4.4 Projektstyring og kompetence I det følgende præsenteres og diskuteres, hvordan kompetencer og erfaringer i forhold til projektstyring og erfaringer med gennemførelsen af konkrete udviklingsprojekter har betydning for breddeidrætsindsatsen. Der fokuseres både på erfaringer og kompetencer på person- og på organisationsniveau. Indledningsvist præsenteres baggrunden herfor, efterfulgt af diskussioner af betydningen heraf blandt de syv breddeidrætskommuner Hypotese Projektmateriale, litteratur og drøftelser med breddeidrætskommunerne og projektets følgegruppe indikerer, at forvaltningernes viden og erfaring fra lignende projekter kan have betydning for breddeidrætsindsatsen. Tilsvarende forventer konsulentteamet, at de projektansvarliges erfaringer og kompetencer har betydning for breddeidrætsindsatsen. Tidligere studier viser, at forvaltningernes viden og erfaring udgør et væsentligt afsæt for styringen og gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen. Forvaltningernes viden og erfaring kommer i denne forbindelse til udtryk gennem erfaringerne fra lignende projekter, gennem medarbejdernes uddannelse og gennem antallet af personer i forvaltningen, som arbejder med idræt. 36 Indledende drøftelser med breddeidrætskommunerne og drøftelser med projektets følgegruppe viser samtidig, at erfaring og kompetencer hos de projektansvarlige udgør et vigtigt grundlag. Konkret udgør erfaring og kompetencer hos projektansvarlige set i forhold til breddeidrætsprojekternes faglige indhold et væsentligt afsæt, ligesom udskiftningen af nøglepersoner har betydning for gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen 36 Bjarne Ibsen: Kommunal Idrætspolitik - Mellem folkeoplysning og velfærd, IDAN 2006 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

50 På denne baggrund er der opstillet følgende hypotese, som vil blive testet i slutevalueringen: Hypotese: Jo mere kompetent og erfaren kommunens forvaltning og medarbejdere er, desto større er succesraten for de igangsatte breddeidrætsprojekter Resultater fra dataindsamlingen Interviewene med de syv breddeidrætskommuner bekræfter forventningerne om, at viden og erfaringer fra tidligere udviklingsprojekter udgør et vigtigt grundlag for styringen og gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen. Interviewene viser dog, at betydningen varierer fra kommune til kommune. Interviewene med Aalborg, Faaborg-Midtfyn og Gentofte kommuner viser, at tidligere projekter ikke isoleret set har givet en erfaring, som har haft stor betydning for evnerne til at føre breddeidrætsprojekterne ud i livet. Interviewene viser dog samtidig, at den overordnede projekterfaring, det brede arbejde på breddeidrætsområdet og summen af den læring, der er opnået gennem tidligere projekter, har været vigtig for disse kommuner. Dette er bl.a. sket gennem opbygningen af et kontaktnetværk og en forståelse af, hvilke aktører der kan og bør trækkes på og kontaktes for at få tingene til at ske og for at kunne realisere breddeidrætsinitiativerne. I Varde, Viborg og Slagelse kommuner, har erfaringerne fra de tidligere projekter haft relativ lav betydning for gennemførelsen af breddeidrætsprojekterne, selvom projekterne har givet erfaringer med, hvad der virker og ikke virker. I disse kommuner trækkes derfor i mindre omfang på tankerne fra tidligere projekter. Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor tidligere erfaringer ikke anvendes i særligt omfang i disse kommuner. Men én mulig forklaring er, at der har været en betydelig personudskiftning i de ansvarlige forvaltninger i flere af kommunerne, hvilket kan have vanskeliggjort overførslen af viden fra tidligere projekter. Med hensyn til kompetencer og erfaringer hos de personer i forvaltningen, som arbejder med idræt, bekræfter interviewene med kommunerne også betydningen heraf for gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen. Flere af kommunerne, herunder Aalborg, Køge og Faaborg-Midtfyn Kommune, giver således udtryk for, at der bør arbejdes for at sikre den rette sammensætning af kompetencer i styringen. Kommunerne fremhæver vigtigheden af kombinationen af personer med idrætsfaglige kompetencer og personer med projektledelseskompetencer. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

51 Hvor den idrætsfaglige baggrund er meget central for at kunne se mulighederne og for at kunne tænke udviklingsorienteret, så er projektledelseskompetencer centrale for en professionel gennemførelse af projekterne. For de kommuner, hvor breddeidrætsprojekterne gennemføres i samarbejde med foreningslivet, kan en idrætsvidenskabelig baggrund give den rette viden om foreningslivet. I forhold til udskiftning af nøglepersoner bekræfter interviewene med de syv breddeidrætskommuner også forventningerne. Nøglepersonerne findes både blandt politikere og de embedsmænd, der har udviklet og udvikler kommunernes indsats på breddeidrætsområdet. Dette omfatter også personer i andre forvaltninger. Nøglepersonerne har stor betydning for gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen, idet disse har opbygget en viden og erfaring, som er vanskelig at erstatte. Udskiftningen af nøglepersoner har dermed stor betydning for kontinuiteten i gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen. Interviewene med breddeidrætskommunerne viser dermed at kommunernes erfaringer udgør et væsentligt udgangspunkt for gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen Opsummering på projektstyring og kompetence I forhold til betydningen af kommunale erfaringer med projektstyring og kompetence med gennemførelsen af lignende udviklingsprojekter kan konkluderes følgende: Ingen af kommunerne starter breddeidrætsindsatsen på bar bund. Alle de syv kommuner har både på person- og organisationssiden erfaringer med udviklingsprojekter, som der kan trækkes på i gennemførelsen af de kommunale breddeidrætsprojekter. Der er dog forskel på, i hvilke grad tidligere erfaringer bringes i spil i kommunerne. Erfaring og kompetence på personniveau er en meget vigtig faktor, der fremhæves af stort set alle kommunerne. Det vil sige, at der ofte eksisterer en række nøglepersoner både på det organisatoriske og på det politiske niveau som er afgørende for, hvorvidt indsatsen bliver en succes eller ej. I breddeidrætsprojektets afsluttende evaluering i foråret 2012 vil der blive fulgt op på ovenstående konklusioner, og der vil på den baggrund blive opstillet fremadrettede anbefalinger vedrørende projektstyring og kompetencer til kommuner, der ønsker at iværksætte en breddeidrætsindsats. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

52 4.5 Inddragelse 37 I dette afsnit præsenteres det på hvilken måde og i hvilket omfang eksterne parter uden for de syv kommuners egen organisation har været/er inddraget i igangsættelse og gennemførelse af breddeidrætsprojekterne. Ved eksterne parter forstår konsulentteamet de decentrale organisationer, institutioner mv., som ikke er en del af den centrale organisation på rådhuset, der typisk består af direktion og område-/forvaltnings-/center- og stabsenheder. I denne sammenhæng betragter konsulentteamet derfor bl.a. institutionsniveauet 38, foreninger og idrætsorganisationer som typiske eksterne parter. I forbindelse med udvælgelsen af de syv breddeidrætskommuner blev der lagt vægt på, at kommunen indgik samarbejde/partnerskaber med andre aktører. 39 De syv kommuner har derfor naturligt vægtet dette punkt i udarbejdelsen af deres projektforslag. På baggrund af projektbeskrivelser fra og gennemførte interviews med de syv breddeidrætskommuner, er det konsulentteamets vurdering, at de centrale eksterne parter i forhold til breddeidrætsprojekterne er: landsdækkende idrætsorganisationer (som f.eks. DGI, DIF og DHIF) foreninger og idrætsråd/-samvirker den selvorganiserede idræt øvrige eksterne samarbejdsparter, der er med til at realisere breddeidrætsprojekterne (f.eks. skoler, daginstitutioner, SFO er, biblioteker, jobcentre) Som i de forrige afsnit præsenteres indledningsvis baggrunden for, at denne indikator er medtaget. Herefter diskuteres betydningen af indikatoren for de syv breddeidrætskommuner Hypotese I startevalueringen blev det beskrevet, hvordan dansk breddeidræt traditionelt har været forankret i de danske idrætsforeninger og landsdækkende idrætsorganisationer (i regi af DGI, DIF og DHIF), som har haft en væsentlig betydning for breddeidrættens organisering og for den offentlige støttepolitik 40. Desuden blev det beskrevet, at 37 Denne indikator betegnes af Rogers som systemåbenhed (Everett M. Rogers, Diffusion of Innovations, 1995) og refererer til graden af forvaltningens netværk med eksterne partne- re og interessenter. Et åbent system udveksler og inddrager information på tværs af systemets grænser. I denne evaluering vil en kommunes systemåbenhed blive fortolket som kommunens inddragelse af eksterne parter. 38 I flere danske kommuner betegnes dette niveau som virksomhederne se f.eks. 39 Kulturministeriet, Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner, TSE Consulting og DAMVAD, Startevaluering, Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, 2010 kan downloades på under Baggrundsviden Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

53 der gennem landsdækkende befolkningsundersøgelser er registreret store ændringer i befolkningens motions- og idrætsvaner 41 samfundsudviklingen stiller breddeidrætten over for en række store udfordringer i forhold til blandt andet befolkningens daglige arbejde, som i mindre grad end tidligere indebærer fysisk aktivitet 42 en af flere udviklingstendenser i dansk breddeidræt er, at et stigende antal selvorganiserede idrætsudøvere stiller nye krav til kommunernes planlægning og selve udbuddet af idrætsfaciliteter og deres udnyttelsesgrad. Samtidig presses den organiserede idræt af kommercielle udbydere af breddeidræt, der indtager en stigende rolle på idrætsmarkedet 43 På baggrund af disse udviklingstendenser er det derfor interessant at belyse følgende punkter i forhold til breddeidrætsprojektet: Inddragelse af den organiserede idræt Det er interessant at belyse i hvilken udstrækning og på hvilken måde, den organiserede idræt er inddraget i projekterne, særligt i forhold til planlægning og den konkrete gennemførelse af projekterne. Ved organiseret idræt skal i det følgende forstås (landsdækkende) idrætsorganisationer og de lokale foreninger og idrætsråd/-samvirker. Inddragelse af den selvorganiserede idræt Hvorvidt kommunerne har inddraget den selvorganiserede idræt i projekterne forventes at have betydning for breddeidrætsprojekterne, herunder hvorvidt den selvorganiserede idræt er inddraget i forhold til bestemte typer af projekter, og hvilken rolle den selvorganiserede idræt har. Inddragelse af øvrige eksterne samarbejdsparter I hvilken grad og i hvilke typer af projekter kommunerne har inddraget de eksterne samarbejdsparter (skoler, daginstitutioner, SFO er, biblioteker, jobcentre, kommercielle udbydere af idræt mv.) På baggrund af ovenstående gennemgang opstilles følgende hypotese vedr. ekstern inddragelse, som vil blive testet i slutevalueringen: Hypotese: Jo bedre kommunens (netværks)samarbejde med eksterne parter er, jo større er succesraten for breddeidrætsprojekterne. 41 Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - konklusioner og forslag, Maja Pilgaard, Danskernes motions- og sportsvaner nøgletal og tendenser, IDAN Kasper L. Kirkegaard, Portræt af de aktive fitnesskunder - træningsmotiver, tilfredshed og selvvurderet sundhed, IDAN 2009 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

54 4.5.2 Resultater fra dataindsamlingen I nedenstående tabel er vist, i hvilken udstrækning de syv kommuner har inddraget eksterne parter i igangsættelsen og gennemførelsen af breddeidrætsprojekterne. Hvorvidt, den enkelte kommune har ingen, lav, middel eller høj inddragelse af eksterne parter, er vurderet af konsulentteamet ud fra de gennemførte interviews og ved gennemgang af projektbeskrivelser for de 67 breddeidrætsprojekter. Vurderingen er foretaget relativt, hvor de syv kommuner er sammenlignet i forhold til hinanden. Tabel 11: Kommunernes inddragelse af eksterne parter Kommune Organiseret Idræt Uorganiseret idræt Øvrige eksterne parter Aalborg Høj inddragelse Ikke inddraget Middel inddragelse Faaborg- Midtfyn Høj inddragelse Ikke inddraget Høj inddragelse Gentofte Høj inddragelse Ikke inddraget Høj inddragelse Køge Høj inddragelse Ikke inddraget Middel inddragelse Slagelse Høj inddragelse Ikke inddraget Høj inddragelse Varde Lav inddragelse Ikke inddraget Høj inddragelse Viborg Høj inddragelse Høj Inddragelse Middel inddragelse Ud fra tabellen tegner der sig et klart billede af, hvilke eksterne parter de syv breddeidrætskommuner har inddraget i igangsættelse og gennemførelse af projekterne. Det mest karakteristiske er, at den selvorganiserede idræt ikke er inddraget i seks ud af de syv kommuner og modsat, at den organiserede idræt i høj udstrækning er inddraget i seks ud af de syv kommuner. Det fremgår af nedenstående tabel, at i seks ud af syv kommuner er den organiserede idræt i form af først og fremmest kommunernes foreninger inddraget, men også lokale idrætsråd og idrættens hovedorganisationer er inddraget jf. tabellen nedenfor. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

55 Tabel 12: Inddragelse opdelt på typen af ekstern part Kommune Foreninger Idrætsråd Idrætsorganisationer Selvorganiseret idræt Øvrige eksterne samarbejdsparter Aalborg DGI Foreninger Idrætssamvirke - Fitnesscentre SFO, Skoler Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge DGI DIF Dansk Svømmeunion DGI, DIF, DHIF DGI DIF Foreninger Foreninger - Foreninger - Slagelse - Foreninger - Varde Viborg DGI DGI, DIF DHIF Foreninger - Foreninger Idrætsråd - Parkour- og Trial-udøvere Bibliotek Daginstitutioner Haller, Lokalråd SFO, Skoler Institutioner SFO Skoler KOSMOS SFO Skoler Daginstitutioner Idrætshøjskole Skoler (Erhvervs)skoler Gymnasium, SDU, Jobcentret, SFO Fitnesscentre Hospital Idrætshøjskole SFO, Skoler I de følgende afsnit beskriver konsulentteamet, hvordan breddeidrætsprojekterne i de syv kommuner er karakteriseret ved inddragelsen af henholdsvis den organiserede og selvorganiserede idræt samt øvrige eksterne parter. Viborg Kommune Viborg Kommune er den eneste af de syv kommuner, hvor den selvorganiserede idræt er inddraget i igangsættelsen og gennemførelsen af to af kommunens syv projekter. Set i forhold til de øvrige seks kommuner er der derfor tale om en høj inddragelse af den selvorganiserede idræt. Inddragelsen har først og fremmest fundet sted i projekt Multisport, hvor Viborg Kommune i planlægningen af projektet har været i tæt dialog med de selvorganiserede unge i kommunen for at indkredse, hvilke aktiviteter der fanger de unge. Valget faldt hurtigt på parkour og trial-cykel, da der i forvejen var aktivitet i kommunen på disse to bevægelsesformer. Det andet projekt er Eventyrlig Sport, hvor rollespil er sammentænkt med udøvelsen af idræt. Det bør dog nævnes, at den eksterne part og skaberen af aktiviteten består af en rollespiller, der samtidig er idrætslærer i kommunen. Der er derfor tale om inddragelse af både selvorganiserede og øvrige eksterne parter i en og samme person. Inddragelsen af den selvorganiserede idræt er dog ikke sket i stedet for den organiserede idræt, da Viborg Kommune relativt set har en høj inddragelse af den organiserede idræt. De øvrige breddeidrætsprojekter i kommunen har fokus på øge Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

56 børns bevægelse i SFO er, at give (overvægtige) børn og unge, borgere med funktionsnedsættelse og socialt udsatte et aktivitetstilbud i foreninger, motionscentre, skoler mv. Breddeidrætsprojektet i Viborg Kommune er karakteriseret ved et tæt samspil mellem kommunen og idrætsrådet, der har været en central aktør i udviklingen af fem ud af de syv delprojekter. Varde Kommune I Varde Kommune er inddragelsen af den organiserede idræt relativt lav, da foreningerne og DGI kun er inddraget i ca. 4 ud af 14 projekter. Projekterne i Varde Kommune gennemføres i høj grad af øvrige eksterne parter, hvor henholdsvis uddannelsesinstitutioner (bl.a. mere bevægelse og nye idrætsaktiviteter for unge) SFO (bl.a. nye og flere bevægelsesformer og koordinatorer) og jobcentret (bl.a. fokus på udsatte grupper) spiller en central rolle i igangsættelse og gennemførelse af projekterne. Desuden er Varde Kommunes breddeidrætsprojekt kendetegnet ved, at flere projekter er rettet mod at anvende kommunens naturressourcer og udenomsarealer for dermed at skabe anderledes faciliteter til øget motion og bevægelse for borgerne. Med hensyn til den relativt høje inddragelse af øvrige eksterne parter er det særligt skoler og daginstitutioner, der er inddraget i igangsætning og gennemførelse af. I det følgende beskrives de fem øvrige kommuner. Faaborg-Midtfyn, Gentofte og Slagelse Kommuner har alle en høj inddragelse af både den organiserede idræt og øvrige eksterne parter. Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommunes 20 delprojekter spænder bredt og dækker over mange forskellige tiltag - f.eks. mere bevægelse i byrummet, naturen og bynære rekreative områder, tiltag for særligt udsatte og idrætssvage grupper, mere bevægelse i institutioner og på biblioteker. Desuden har kommunen også mere traditionelle projekter, der omhandler foreningerne og mere fleksibel anvendelse af faciliteterne. Gentofte Kommune Gentofte Kommune har i breddeidrætsprojekterne fokus på styrkelse af idræt og bevægelse gennem blandt andet inddragelse af specialister i skolernes idrætsundervisning, styrkelse af svømmeundervisningen og øget bevægelse i andre fag end idræt. I andre projekter sigter kommunen mod et øget samarbejde mellem foreninger og skoler, SFO og børnehaver samt at skabe en kobling fra foreninger til handicappede. Endelig har kommunen Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

57 fokus på nye fleksible foreningstilbud, der tilgodeser nye målgrupper, herunder børnefamilier. Slagelse Kommune Slagelse Kommune har primært fokus på at skabe nye fysiske rammer til bevægelse og på at få grupper, der ikke er så idrætsaktive, til at blive mere aktive gennem hele livet. Dette sker blandt andet ved at styrke det faglige niveau i folkeskolerne og ved at styrke samspillet mellem institutioner, skoler og foreninger. Aalborg og Køge Kommune har begge en høj inddragelse af den organiserede idræt og middel inddragelse af øvrige eksterne parter. Aalborg Kommune Aalborg Kommune har i samarbejde med DGI, idrætsrådet og Idrætsforeningen for Handicappede udviklet kommunens syv breddeidrætsprojekter. I projekterne tilbydes børn og unge bevælgelsesaktiviteter lige efter skoletid i SFO-regi samt fleksible idrætstilbud i foreninger, fitnesscentre mv. Tillige tilbydes socialt udsatte og idrætssvage grupper idræt gennem foreningerne. Køge Kommune Køge Kommunes fem projekter bliver gennemført i samarbejde med særligt kommunens idrætsforeninger og i mindre grad skoler og SFO er. Fokus er på at gøre foreningerne bedre i stand til at forbedre udbuddet og kvaliteten af idrætstilbud for at tiltrække og fastholde nye medlemmer og frivillige Opsummering på inddragelse På baggrund af ovenstående beskrivelse af inddragelsen af eksterne parter i breddeidrætsprojektet viser sig følgende billede: Den selvorganiserede idræt er kun i mindre grad inddraget Den organiserede idræt er inddraget i høj grad Øvrige eksterne parter er inddraget i middel til høj grad. Set i forhold til de udviklingstendenser inden for dansk breddeidræt, der blev præsenteret i afsnit med et stigende antal selvorganiserede idrætsudøvere, er det bemærkelsesværdigt, at den selvorganiserede idræt kun er inddraget i to ud af 67 projekter. På tilsvarende måde er den kommercielle idræt kun inddraget i to projekter i henholdsvis Aalborg og Viborg Kommune. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

58 En del af forklaringen kan ligge i, at ud af Breddeidrætsudvalgets 42 forslag 44 er det inden for fokusområderne Faciliteter udvikling og anvendelse samt Idræt i planlægningen, at den selvorganiserede idræt er direkte indtænkt, svarende til 11 ud af 42 forslag. Herudover er den selvorganiserede idræt nævnt under fokusområdet Idræt for børn og unge, men er efter konsulentteamets vurdering ikke direkte indtænkt i særlig stor udstrækning i de enkelte forslag under dette fokusområde. I de syv kommuners breddeidrætsprojekter vedrører 18 ud af i alt 67 projekter fokusområderne Faciliteter Udvikling og anvendelse og Idræt i planlægningen jf. tabellen nedenfor. Tabel 13: Antal projekter fordelt på hovedområder Projekter Aalborg Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg I alt Antal projekter Idræt for børn og unge Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper Faciliteter - udvikling og anvendelse Idræt i planlægningen Motion og idræt på og for arbejdspladsen Total Note: I tabellen er der en forskel på syv projekter i totalantallet. Dette skyldes, at et projekt kan sigte mod flere fokusområder. Således kan et projekt f.eks. sigte mod både at føre Breddeidrætsudvalgets forslag ud i livet inden for området Idræt for børn og unge og samtidig Faciliteter udvikling og anvendelse. I disse 18 projekter ud af breddeidrætskommunernes 67 projekter er den selvorganiserede idræt i stor udstrækning indtænkt som målgruppe for projekterne, men uden i særlig udstrækning at være inddraget i planlægning, igangsættelse og gennemførelse af projekterne. Samtidig kender kommunerne den organiserede idræt ganske godt, og netop fordi denne eksterne part er karakteriseret ved at være (vel)organiseret, kan kommunerne foretrække at inddrage denne part. I modsætning hertil står den selvorganiserede idræt, der i sagens natur ingen idrætspolitisk repræsentation har. 45 Endelig skal det nævnes, at særligt foreningerne traditionelt har haft og fortsat har en styrkeposition i forhold til selvorganiserede idræt i de enkelte kommuner jf. afsnit ovenfor. Det bør dog bemærkes, at foreningernes styrkeposition kan skyldes, at kommunerne jf. folkeoplysningsloven 44 Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - konklusioner og forslag, Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - konklusioner og forslag, 2009 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

59 netop har en forpligtelse til at understøtte foreningsidrætten, hvorimod de ikke har en forpligtelse til at støtte den selvorganiserede idræt. 4.6 Kommunale rammer for breddeidrætsindsatsen Foruden de beskrevne kerneindikatorer er der en række forhold, som forventes at have betydning for muligheden for at gennemføre succesfulde breddeidrætsprojekter. Disse forhold benævnes rammeindikatorer og er kendetegnet ved, at de beskriver forhold, der ikke på kort sigt kan ændres i kommunerne. Det er eksempelvis vanskeligere at ændre på borgernes socioøkonomiske profil, end det er at formulere en breddeidrætspolitisk strategi for kommunen, eller inddrage bestemte aktører i gennemførelsen af et projekt. Inden for de udvalgte rammeindikatorer er der dog også forskel på kommunernes mulighed for at ændre på de forhold, som indikatorerne udtrykker. Eksempelvis er det nemmere at ændre på udgifter til sport og fritid end der er at ændre på kommunens geografiske størrelse. Følgende rammeindikatorer er efter desk research og dialog med projektets følgegruppe, breddeidrætskommunerne, Kulturministeriet og Nordeafonden medtaget som væsentlige i midtvejsevalueringen: 1. Borgernes socioøkonomiske fordeling 2. Facilitetsindeks (faciliteter pr. indbygger) 3. Kommunernes udgifter til sport og fritid pr. indbygger 4. Kommunestørrelse (indbyggertal og areal) 5. Sammenlagt vs. ikke-sammenlagt 6. Antal idrætsforeninger i kommunen 1. Borgernes socioøkonomiske fordeling Denne faktor er proportional med idrætsdeltagelsen. Jo bedre kommunens borgere er stillet socioøkonomisk, jo større er chancerne for, at de er idrætsaktive, og jo nemmere er det for kommunen at motivere borgerne til nye idrætstilbud. 46 Som det fremgår af figuren herunder, er der stor spredning i, hvordan de syv kommuner placerer sig på et såkaldt socioøkonomisk indeks. Indekset skal læses således, at jo lavere værdi, jo bedre er en kommune stillet, når man ser samlet på en række elementer relateret til borgernes sociale status og økonomiske forhold. Eksempelvis indgår elementer som antal borgere, der bor i lejebolig, hvor mange der har lav eller ingen uddannelse, og hvor mange der har lav indkomst. For en uddybende liste over enkeltindikatorer og hvorledes de vægtes i indekset (se bilag A). 46 Maja Pilgaard, Danskernes motions- og sportsvaner nøgletal og tendenser, IDAN 2008 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

60 Det fremgår således af figuren, at Gentofte Kommune med et indekstal på 0,68 er den kommune der scorer bedst på det socioøkonomiske indeks, hvilket stemmer meget godt overens med forventningerne til Gentofte, når man ser på de generelle økonomiske og sociale forhold til kommunen. I kommunerne Slagelse og Aalborg, der scorer henholdsvis 1,19 og 1,01 på det socioøkonomiske indeks, viser tallene, at de to kommuner har større udfordringer, der relaterer sig til borgernes socioøkomiske forhold. Der er naturligvis ikke sådan, at kommuner med gode socioøkonomiske indekstal bare per automatik gennemfører succesfulde breddeidrætsprojekter. Hvorvidt en kommune har succes med en konkret indsats, afhænger af en lang række forhold, hvor socioøkonomien blot er én blandt mange mulige indikatorer. Derimod er der nok ingen tvivl om, at en kommunes socioøkonomiske profil er en væsentlig forklarende faktor i forhold til hvilke typer af projekter man vælger at fokusere på i kommunen og hvor mange ressourcer, der skal anvendes for at engagere et givent antal borgere i idrætten. Figur 4: Socioøkonomiske indeks (2010) 1,4 1,2 1 0,8 0,68 0,79 0,8 0,83 0,91 1,01 1,19 0,6 0,4 0,2 0 Kilde: Kommunale Nøgletal 2010 Note: For detaljeret viden om, hvilke data der indgår i det socioøkonomiske indeks, henvises til bilag A Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

61 2. Facilitetsindeks Denne indikator viser, hvor mange idrætsfaciliteter der findes i kommunen relativt set i forhold til befolkningstallet, hvordan de er placeret og fordelt i kommunen, og hvilken kvalitet faciliteterne generelt set er i. 47 Facilitetsniveauet er en faktor for idrætsdeltagelse generelt, da dårlige og manglende faciliteter kan være ensbetydende med et frafald i idrætsdeltagelsen 48. Maja Pilgaards undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner viser eksempelvis, at 48 % af de voksnes valg af sport/motion er afhængig af idrætsfaciliteterne i nærområdet 49. Derudover viser undersøgelsen, at 34 % blandt børn og unge, samt 19 % af de voksne vil dyrke mere sport/motion, hvis der var bedre faciliteter i nærheden 50. Det må derfor antages, at kvaliteten af faciliteter i kommunerne er en vigtig faktor for idrætsdeltagelsen og dermed også en motivationsfaktor for målgruppen i breddeidrætsprojekter. Bedre faciliteter må derfor antages at give bedre betingelser for et succesfuldt breddeidrætsprojekt. Facilitetsdækningen er en betegnelse over det kvantitative udbud af faciliteter i et relativt perspektiv. Facilitetsdækningen er mindst i de store kommuner og er derfor typisk omvendt proportionalt med kommunens størrelse mål på antal indbyggere. Hvorvidt facilitetsdækningen påvirker breddeidrætsprojekterne gælder dog kun for de projekter, der er direkte påvirket af antallet af faciliteteter. Med hensyn til projekternes påvirkelighed af facilitetsdækningen, er det dog vigtigt at inddrage det forhold, at de forskellige breddeidrætsprojekter kan være formet ud fra hensynet til de faciliteter, som den enkelte kommune råder over. Det er jo interessant, hvis en kommune undlader bestemte projekttyper på grund af manglen på faciliteter eller netop gennem breddeidrætskommuneprojekterne vil styrke faciliteterne. Når man ser på, hvor mange (udvalgte) faciliteter der er i breddeidrætskommunerne, og sætter det i forhold til kommunes indbyggertal, fremkommer et par interessante pointer: For det første er der, som det fremgår af tabellen herunder, stor spredning i antallet af faciliteter mellem de syv kommuner. I totale tal ligger de store kommuner Aalborg og Viborg i top med henholdsvis 1197 og 47 Denne indikator er anvendt af Bjarne Ibsen. Bjarne Ibsen: Kommunal Idrætspolitik - Mellem folkeoplysning og velfærd, IDAN Denne sammenhæng støttes blandt andet af Maja Pilgaards undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner. Maja Pilgaard, Danskernes motions- og sportsvaner nøgletal og tendenser, IDAN Ibid 50 Maja Pilgaard, Danskernes motions- og sportsvaner nøgletal og tendenser, IDAN 2008 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

62 Atletikanlæg Boldbaner Friluftsliv Gadeidræt Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Klublokaler- og øvelokaler Kulturfaciliteter Skianlæg Skøjteanlæg Svømmehaller* Øvrige idrætsfacili. Total: Indbyggertal indbyggere pr. facilitet 894 faciliteter, mens der i kommunerne Gentofte, Køge og Faaborg- Midtfyn er ca. 300 faciliteter pr. kommune. For det andet skiller Varde Kommune sig ud, når antallet af faciliteter sættes i forhold til kommunens indbyggertal. Varde har med 64 indbyggere pr. facilitet klart flest faciliteter i forhold til indbyggertallet. Netop i Varde Kommune har de projektansvarlige i gennemførte interviews lagt vægt på, at det er en del af kommunens selvforståelse, at man har mange og gode faciliteter. Denne tilbagemelding fra projektledelsen synes at blive bekræftet i facilitetsopgørelsen - i hvert fald hvad antal faciliteter angår. Tallet i de øvrige seks kommuner ligger mellem 105 og 246 indbyggere pr. facilitet. Tabel 14: Antal indbyggere pr. facilitet i kommunerne Aalborg Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg Kilde: Data fra Lokale- og Anlægsfonden 2010 Note: Det er værd at notere sig, at opgørelserne af antallet af forskellige former for idrætsfaciliteter er behæftet med betydelig usikkerhed af både opgørelsesmæssig og definitorisk karakter *Antallet dækker i flere kommuner både over egentlige svømmehaller og udendørs havne- og søbade De kommunale forskelle i forhold til kvaliteten og den geografiske dækning af faciliteter, vil blive adresseret i projektets slutevaluering. Det vil eksempelvis være interessant at se nærmere på, hvordan både antallet af faciliteter og faciliteternes kvalitet har en sammenhæng med øvrige indikatorer som kommunernes geografiske størrelse og, hvorvidt der er tale om en sammenlagt eller ikke-sammenlagt kommune. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

63 3. Kommunernes udgifter til sport og fritid per indbygger Kommunernes udgiftsniveau må formodes at have en sammenhæng med serviceniveauet i den enkelte kommune. Forskning viser, at jo højere de kommunale udgifter til sport og fritid pr. indbygger er, jo større er andelen af kommuner, der har formuleret en særlig idrætspolitik eller har brugt penge på idrætsevents og faciliteter. 51 Sammenhængen kan til dels forklares ved, at udgifter til facilitetsdrift er en del af opgørelsen af de kommunale udgifter til sport og fritid. Kommuner med et højt udgiftsniveau bruger også flere ressourcer på særlige indsatsområder inden for breddeidræt 52. Derfor tegner der sig en empirisk sammenhæng, hvor kommunens udgiftsniveau er proportionalt med serviceniveauet. Der er dog en kontrast, da det er kommuner med det højeste udgiftsniveau, der har den dårligste facilitetsdækning pr. indbygger 53. Indsamlede data for de syv breddeidrætskommuner viser, at den mindste kommune, når man ser på geografisk størrelse, nemlig Gentofte er den kommune, der bruger flest penge på sport og fritid pr. indbygger. Således er udgifter til sport og fritid i Gentofte Kommune på 1836 kr. pr. indbygger, mens Viborg med det laveste udgiftsniveau pr. indbygger ligger på 1054 kr., pr. indbygger. Som det fremgår af figuren herunder, er der en svag tendens til, at geografisk små kommuner har et højt udgiftsniveau til sport og fritid, mens kommuner der dækker et stort geografisk område bruger færre midler på sport og fritid.. Der kan ikke identificeres nogen sammenhæng mellem udgifter til sport og fritid og kommunernes indbyggertal. 51 Bjarne Ibsen, Kommunal Idrætspolitik - Mellem folkeoplysning og velfærd, IDAN Ibid 53 Ibid Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

64 Figur 5: Udgifter til sport og fritid (kr.) i forhold til kommunens geografiske størrelse Km 2 ) Udg. Sport & fritid pr. indb. (2010) Areal (km2) (2009) Kilde: Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal 2010 Note 1: Udgifter til sport og fritid er en opgørelse der er behæftet med betydelig usikkerhed, da konteringen ikke sker ens på tværs af kommuner Note 2: For detaljeret viden om, hvilken beregningsmetode, der er anvendt til opgørelsen af udgifter til sport og fritid henvises til bilag A 4. Kommunestørrelse (indbyggertal og areal) Flere af de tidlige nævnte mulige sammenhænge kan dog i virkeligheden vise sig at skyldes andre forhold. Eksempelvis er der meget der tyder på, at kommunestørrelsen ofte er en meget central faktor, der er den egentlige forklaring på en given sammenhæng 54 Kommunens størrelse, forstået som både antallet af indbyggere og arealet i km 2, kan eksempelvis have en stærk sammenhæng med udgiftsniveauet, facilitetsdækningen, og hvorvidt kommunen har formuleret en idrætspolitik. I figuren herunder gives et overblik over indbyggertallet i de syv breddeidrætskommuner. Som det fremgår, er Aalborg den kommune med flest indbyggere, mens Varde og Faaborg-Midtfyn er de mindste kommuner, når man ser på indbyggertal. I projektets slutevaluering vil en række af de beskrevne effekter på projekt- og kommuneniveau blive sammenholdt med kommunernes befolkningsmæssige størrelse i et forsøg på at finde interessante sammenhænge. 54 Bjarne Ibsen: Kommunal Idrætspolitik - Mellem folkeoplysning og velfærd, IDAN 2006 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

65 Figur 6: Indbyggertal i breddeidrætskommunerne (2010) Gentofte Kommune Køge Kommune Slagelse Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Varde Kommune Viborg Kommune Aalborg Kommune Kilde: Danmarks Statistik 2010 Hvis man derimod ser på kommunernes areal i km 2, så fremgår det af nedenstående figur, at Gentofte Kommune med et areal på 26 km 2 er klart den mindste af de syv kommuner, mens både Aalborg, Varde og Viborg Kommune er meget store kommuner på over 1000 km 2 i areal. I projektets slutevaluering vil en række af de beskrevne effekter blive sammenholdt med kommunernes størrelse i et forsøg på at finde interessante sammenhænge. Figur 7: Breddeidrætskommunernes areal (km2) Kilde: Danmarks Statistik 2010 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

66 5. Sammenlagt vs. ikke-sammenlagt Der er stor forskel på, hvorvidt en kommune som følge af kommunalreformen er sammenlagt af flere mindre kommuner eller er/stadig fremstår som en ikke-sammenlagt kommune. Denne sondring er interessant, da ikke-sammenlagte kommuner formentlig vil have en bedre integreret forvaltningsstruktur/-kultur, hvorimod sammenlagte kommuner vil have en tendens til at være mere opdelte, hvilket kan hæmme det tværgående forvaltningssamarbejde. Af de syv breddeidrætskommuner er alle på nær Gentofte Kommune sammenlægningskommuner. Foreløbige analyser i projektet viser ikke nogen entydig sammenhæng mellem evnen til tværgående forvaltningssamarbejde og hvorvidt man er en sammenlagt kommune eller ej. Tvært i mod er der blandt de sammenlagte breddeidrætskommuner eksempler på breddeidrætsprojekter, hvor der i høj grad samarbejdes på tværs af kommunale forvaltninger. 6. Antal idrætsforeninger i kommunen Antallet af idrætsforeninger i forhold til kommunens befolkningstal er et interessant forhold at se nærmere på. Forventningen er på forhånd, at der vil være en betydelig forskel blandt de syv breddeidrætskommuner. Ligeledes vil det være interessant at se nærmere på idrætsforeningernes geografiske spredning inden for kommunens grænser. Som det fremgår af tabellen herunder er det Aalborg Kommune der i absolutte tal har klart flest idrætsforeninger, mens Køge og Gentofte har færrest idrætsforeninger af de syv breddeidrætskommuner. Sætter man derimod antallet af idrætsforeninger i forhold til kommunernes befolkningstal ses, at det er kommunerne Varde og Faaborg-Midtfyn, der har flest foreninger. Dette resultat stemmer godt overens med de tidligere præsenterede data for de kommunale faciliteter, hvor både Faaborg- Midtfyn og Varde Kommune også er blandt de kommuner, der har klart flest faciliteter set i forhold til antal indbyggere i kommunerne. Tabel 15: Antal foreninger i kommunen Kommune Antal foreninger Antal indbyggere pr. forening Aalborg Viborg Faaborg-Midtfyn Varde Slagelse Køge Gentofte Kilde: Danmarks Statistik og data indsamlet fra kommunerne Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

67 4.6.1 Opsummering på de kommunale rammer De rammeindikatorer, der er opstillet i afsnit 4.6 har til formål at give et overblik over, hvilke centrale forhold i kommunerne, der er med til at påvirke den gennemførte breddeidrætspolitik uden at kommunerne direkte kan ændre på forholdene på kort sigt. På nuværende tidspunkt kan der konkluderes følgende, i forhold til de kommunale rammevilkår: Der er betydelige forskelle på, hvordan de syv udvalgte breddeidrætskommuner placerer sig på rammeindikatorerne. De syv kommuner har med andre ord vidt forskellige givne rammer for at gennemføre en breddeidrætsindsats under. Eksempelvis er der markant forskel på udgifter til sport og fritid mellem kommunerne, hvor Gentofte Kommune med kr. har næsten dobbelt så høje udgifter pr. indbygger i forhold til Viborg Kommune, der har et udgiftsniveau på kr. pr indbygger. Kommunerne tillægger ikke alle rammeindikatorerne lige stor vægt. Der er eksempelvis fra kommunernes side væsentlige forbehold i forhold til indikatorerne om udgifter til sport og fritid og indbyggere pr. facilitet, hvor tallene skal læses med en række forbehold for forskellige opgørelsesmetoder i de forskellige kommuner. Indikatorerne er dog medtaget, da der er teoretiske og forskningsmæssige argumenter for, at de kan have betydning. Den foreløbige dataindsamling fra kommunerne tyder på, at rammeindikatorerne først for alvor bliver interessante, når de kan sammenlignes med resultaterne af de mange kommunale breddeidrætsprojekter. På den baggrund kan der udledes konklusioner om, hvilke forhold der ser ud til at have betydning for gennemførelsen af succesfulde breddeidrætsprojekter i kommuner, der er kendetegnet ved bestemte givne forhold. Denne viden er en vigtig del af den samlede evaluering for at sikre læring til øvrige danske kommuner. Ovenstående konklusioner vil på den baggrund være genstand for yderligere analyse i breddeidrætsprojektets afsluttende evaluering i foråret Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

68 5 Læringspunkter Som beskrevet i introduktionen, er det overordnede formål med den samlede evaluering, at skabe grundlag for videndeling mellem de syv breddeidrætskommuner og danne afsæt for læringspunkter til øvrige danske kommuner, som har interesse for lignende indsatser på breddeidrætsområdet. I denne sammenhæng, er formålet med midtvejsevalueringen at belyse: Hvilke centrale forhold, der har betydning for kommunernes planlægning, igangsættelse og gennemførelse af breddeidrætsprojekter. Hvorfor og hvordan disse forhold har betydning for kommunernes planlægning, igangsættelse og gennemførelse af breddeidrætsprojekter. Midtvejsevalueringen har desuden til formål at give en status på fremdriften i breddeidrætsprojekterne og i forlængelse heraf samle op på de væsentligste læringspunkter, som projektforløbet indtil nu har givet anledning til. Vedr. fremdriften i breddeidrætsprojekterne Af ovenstående afdækning af fremdriften i breddeidrætsprojekterne i kapitel 3 fremgår det for det første, at 5 ud af 67 projekter er afsluttet på nuværende tidspunkt. Afdækningen viser for det andet, at de syv breddeidrætskommuner på nuværende tidspunkt forventer, at størstedelen (60 %) af projekterne vil følge den oprindelige tidsplan. Det fremgår samtidigt, at kommunerne forventer at tidsplanerne for en fjerdedel af projekterne vil blive ændret mellem 0-6 måneder, samt at tidsplanerne for de resterende projekter vil blive ændret med mere end 6 måneder. De væsentligste årsager til ændringerne i tidsplanerne er udskiftning eller fravær blandt nøglemedarbejdere og samarbejdet med eksterne parter. Endelig viser afdækningen af fremdriften i breddeidrætsprojekterne for det tredje, at de syv breddeidrætskommuner forventer at tre fjerdedele af projekterne vil overholde det oprindelige budget, mens kommunerne for den resterende fjerdedel af projekterne forventer enten at skulle øge deres egenfinansiering med 10 til 20 % eller at skulle nedjustere. Årsagen til ændringerne i budgetterne er hovedsageligt øget efterspørgsel fra brugerne og øget behov for ressourcer. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

69 Vedrørende centrale forhold for indsatsens succes Midtvejsevalueringens belysning af, hvilke forhold der er centrale for indsatsens succes, har resulteret i en række centrale hypoteser, kerneindikatorer og rammeindikatorer. Kerneindikatorerne omfatter forhold, som det på forholdsvis kort sigt er muligt at ændre på i en kommunal virkelighed, mens rammeindikatorerne omfatter forhold, som kommunerne på kort sigt ikke kan ændre. Som led i midtvejsevalueringen, er alle hypoteser og indikatorer analyseret med afsæt i eksisterende litteratur, ligesom de er blevet drøftet med de syv breddeidrætskommuner og evalueringens styre- og følgegrupper. De fem hypoteser er: 1. Jo mere veludviklet en kommunes strategiske udgangspunkt (strategi, politikker og handlingsplaner) er, desto mere forventes et breddeidrætsprojekt at have succes 2. Jo flere kommunale ekstraressourcer, der er til stede i en kommune, desto mere forventes et breddeidrætsprojekt at have succes 3. Jo bedre det tværgående samarbejde mellem en kommunes forvaltninger er, desto mere forventes et breddeidrætsprojekt, der involverer flere forvaltninger, at have succes 4. Jo bedre kompetencer og erfaringer inden for (bredde)idrætsprojekter en kommunens forvaltning har, desto mere forventes et breddeidrætsprojekt at have succes 5. Jo bedre kommunens (netværks) samarbejde med eksterne parter er, desto mere forventes et breddeidrætsprojekt at have succes Følgende rammeindikatorer er udvalgt: 1. Kommunens socioøkonomiske profil 2. Facilitetsindeks (antal idrætsfaciliteter pr. indbygger) 3. Kommunernes udgifter til sport og fritid pr. indbygger 4. Kommunestørrelse (indbyggertal og areal) 5. Sammenlagt vs. ikke-sammenlagt kommune 6. Antal idrætsforeninger i kommunen Konsulentteamet forventer, at både kerneindikatorerne og rammeindikatorer vil have betydning for kommuners mulighed for at opnå succes med breddeidrætsprojekter. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

70 Slutevalueringen vil søge at belyse, hvorvidt der en sammenhæng mellem kerneindikatorerne og rammeindikatorer hvilke indikatorer der har størst betydning for opnå succes med breddeidrætsprojekterne hvorvidt der er andre væsentlige forhold/indikatorer, der har betydning for breddeidrætsprojekternes mulighed for succes 5.1 Breddeidrætskommunernes foreløbige læringspunkter Som led i midtvejsevalueringen, er de syv breddeidrætskommuner blevet bedt om at samle op på de væsentligste læringspunkter, som projektforløbet indtil nu har givet anledning til. Kommunernes indspil er analyseret af konsulentteamet med baggrund i teamets generelle viden og erfaringer, og med baggrund i teamets iagttagelser fra forløbet fra startevalueringen og frem til denne midtvejsevaluering. Læringspunkterne er udformet med et bredt sigte, men er i særlig grad rettet mod de øvrige danske kommuner, som har interesse for lignende indsatser på breddeidrætsområdet. Årsagen hertil er primært, at læringspunkterne er indsamlet på et tidspunkt, hvor blot 5 ud af de 67 breddeidrætsprojekter er afsluttet. På dette tidspunkt i projektfasen er det derfor naturligt, at læringspunkterne særligt er rettet mod forhold, som vedrører projekternes opstartsfase. En mere komplet gennemførelse af de 67 breddeidrætsprojekter vil give bedre mulighed for at afdække læringspunkter i forhold til gennemførelsen og værdien af projekterne. Samtidig vil en mere komplet gennemførelse give grundlag for afdækning af erfaringer fra et bredere spektrum af projekttyper, end det er muligt på nuværende tidspunkt. Dette vil eksempelvis omfatte udfordringer i forhold til inddragelse af selvorganiserede udøvere, og læringspunkterne vil også omfatte læring i forhold til projekternes værdiskabelse, herunder om breddeidrætsprojekterne også fungerer som et redskab i forhold til sundhedsfremme, om projekterne medvirker til udvikling af foreninger, og om projekterne opnår forankring på relevante niveauer i kommunerne. De foreløbige læringspunkter fra de syv breddeidrætskommuner er opdelt i tre hovedgrupper: 1. Processen forud for igangsættelsen af breddeidrætsprojekter 2. Behovet for rummelige projektbeskrivelser 3. Samarbejde mellem forvaltninger og mellem forvaltning og foreninger Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

71 Processen forud for igangsættelsen af breddeidrætsprojekter Flere kommuner betoner vigtigheden af det arbejde, der ligger forud for igangsættelsen af breddeidrætsprojekter, herunder i forhold til inddragelse af foreninger og andre eksterne parter. Det forberedende arbejde medvirker til at sikre, at projekterne igangsættes på det nødvendige grundlag, herunder bl.a. i forhold til viden om eksterne parters engagement og viden om eksterne parters ressourcer til at involvere sig i projekterne. Flere kommuner fremhæver i denne forbindelse, at den tidlige inddragelse af eksterne parter i planlægningsarbejdet kan medvirke til at skabe grundlaget for ejerskab til projekterne. Den tidlige inddragelse kan dermed ikke blot danne afsæt for viden om de eksterne parters engagement og ressourcer, men også fungere som platform for øget engagement og ejerskab for projekterne hos de eksterne parter. Det forberedende arbejde medvirker endelig til at sikre et optimalt grundlag for arbejdsdeling mv. i selve projektgennemførelsen både internt i den kommunale forvaltning og eksternt i forhold til foreninger og andre eksterne parter. Behov for rummelige projektbeskrivelser I forlængelse af erfaringerne omkring arbejdet forud for igangsættelsen af breddeidrætsprojekter betoner flere af de syv breddeidrætskommuner vigtigheden af, at projektbeskrivelserne udformes med en vis elasticitet. Baggrunden for behovet for elasticitet er, at der kan være forskel på den viden kommunerne besidder på tidspunktet for udformningen af projektbeskrivelserne og på den viden, der i projekternes opstartsfase opnås om foreningernes ressourcer og engagement i projekterne. Hvis det forholder sig sådan, at kommunen i forbindelse med udformningen af projektbeskrivelsen ikke har haft mulighed for at opbygge dette videngrundlag, vil det være fornuftigt at udforme projektbeskrivelsen med en vis rummelighed eller elasticitet. Elasticiteten kan f.eks. komme til udtryk ved, at der skabes rum for tilpasninger i forhold til brugernes tilgang til projekterne og andre projektnære forhold. Omvendt gælder dog, at jo større viden kommunen besidder om foreningernes ressourcer og engagement i projektet, desto mindre elasticitet vil der være behov for i forhold til inddragelsen af foreningerne. Erfaringer fra andre breddeidrætsprojekter vil her være en vigtig kilde til videnopsamling forud for udformningen af projektbeskrivelsen. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

72 Samarbejde mellem forvaltninger og mellem forvaltning og foreninger Som det fremgår ovenfor, har flere af de syv breddeidrætskommuner gjort sig en række erfaringer omkring samarbejdet mellem den kommunale forvaltning og foreningslivet. Erfaringer som i særlig grad kommer til udtryk gennem behovet for tidlig afklaring og afdækning af foreningernes engagement i projekterne og de ressourcer, som foreningerne kan lægge i gennemførelsen af projekterne. De syv breddeidrætskommuner har ligeledes gjort sig erfaringer om samarbejdet mellem forvaltninger internt i kommunen. I de kommuner, hvor styringen og udførelsen af projekterne involverer flere forvaltninger, fremhæver flere kommuner behovet for en indledningsvis forventningsafstemning (afklaring af opgave- og ansvarsfordeling) mellem forvaltningerne. Denne afklaring skal sikre, at gennemførelsen af projekterne sker på det mest optimale grundlag fra starten, og at projekterne gennemføres med mindst mulig behov for løbende drøftelser om opgave- og ansvarsfordelingen, hvorved der kan spares ressourcer til koordinering på tværs af forvaltninger. Enkelte kommuner fremhæver desuden vigtigheden af, at der på forhånd er en grundlæggende holdning på tværs af kommunens forvaltninger om også at opfatte breddeidrætsprojekterne som et potentiale for at eksperimentere med organisering, kommunikation i og facilitering af (idræts)- projekter. 5.2 Øvrige læringspunkter Afdækningen af fremdriften i breddeidrætsprojekterne viser, bl.a. at de syv breddeidrætskommuner på nuværende tidspunkt forventer, at en fjerdedel af projekterne vil blive ændret mellem 0-6 måneder, samt at tidsplanerne for de resterende projekter vil blive ændret med mere end 6 måneder. Gennemgangen af de indsamlede data fra de syv kommuner viser, at de ændrede tidsplaner typisk skyldes udskiftning eller fravær blandt nøglemedarbejdere. Således er dette årsagen bag syv projektudskydelser, som fordeler sig på tre kommuner. I to af de tre kommuner har der været vanskeligheder med overleveringen af projekterne, og ifølge en af kommunerne har det været en udfordring at skabe klarhed over, hvilke aftaler der er indgået, og hvilke aktører der er involveret i de forskellige projekter. I den tredje kommune, har fraværet ganske enkelt skabt et stort arbejdspres. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

73 Interviewene med breddeidrætskommunerne omkring indikatorer og hypoteser viser ligeledes, at nøglepersoner har stor betydning for gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen. Nøglepersonerne findes blandt politikere og de embedsmænd, som har bidraget til udviklingen af kommunens indsats på breddeidrætsområdet, og har opbygget en viden og erfaring, som er vanskelig at erstatte. Udskiftningen af nøglepersoner har dermed stor betydning for kontinuiteten i gennemførelsen af breddeidrætsindsatsen. Konsulentteamet kan på denne baggrund konkludere, at udskiftning eller fravær blandt nøglemedarbejdere er et kritisk parameter for breddeidrætsprojekternes fremdrift. Midtvejsevalueringen viser herudover, at kompetencer og erfaringer hos de personer i den kommunale forvaltning som arbejder med idræt, kan forventes at have central betydning for indsatsens succes. Flere af de syv breddeidrætskommuner giver således udtryk for, at der bør arbejdes for at sikre den rette sammensætning af kompetencer i styringen. Kommunerne fremhæver her vigtigheden af kombinationen af personer med idrætsfaglige kompetencer og personer med projektledelseskompetencer. Hvor den idrætsfaglige baggrund er meget central for at kunne se mulighederne og for at kunne tænke udviklingsorienteret, så er projektledelseskompetencer centrale for en professionel gennemførelse af projekterne. For de kommuner, hvor breddeidrætsprojekterne gennemføres i samarbejde med foreningslivet, kan en idrætsvidenskabelig baggrund give den rette viden om foreningslivet. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

74 6 Temaer i slutevalueringen Et vigtigt element i slutevalueringen er en vurdering af resultater og effekter af det samlede breddeidrætsprojekt. I takt med at flere af de 67 breddeidrætsprojekter afsluttes, bliver det muligt for konsulentteamet at forholde sig mere kvalificeret til den samlede effekt af breddeidrætsprojektet. Konsulentteamet vil bruge perioden mellem midtvejsevalueringen og opstarten af slutevalueringen til at fastlægge en fremgangsmåde for, hvordan effekten af det samlede projekt kan evalueres. De foreløbige tanker, der er drøftet med kommunerne på det tredje erfamøde, går på at vurdere alle 67 breddeidrætsprojekter ud fra to elementer, der er skitseret i tabellerne herunder. Tabel 16: Vurdering af effekter Målopfyldelse Projekt og kommune Høj Middel Lav Hvor ambitiøse er de kommunale målsætninger? Projekt og kommune Meget ambitiøse Middel ambitiøse Ikke ambitiøse Ud fra informationer om alle breddeidrætsprojekter der samles i de to ovenstående tabeller, bliver det muligt at finde frem til interessante mønstre i forhold til, om det er bestemte typer af projekter, der har høj målopfyldelse, eller om der er udvalgte kommuner, der i særlig grad har høj målopfyldelse i deres projekter. Når den information sammenkøres med en vurdering af ambitionsniveauet for de enkelte projektmål, fremkommer et grundlag for en evaluering af, hvilke kommunale forhold, der har betydning for gennemførelsen af succesfulde breddeidrætsprojekter. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

75 Bilag A: Metode Rammeindikatorer Metode til opgørelse af kommuners socioøkonomiske indeks Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2008 Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner april

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Hovedrapport

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Hovedrapport Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Hovedrapport Udarbejdet for Af Juni 2012 Indholdsfortegnelse 1 RESUMÉ AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER... 1 2 INTRODUKTION TIL SLUTEVALUERINGEN...

Læs mere

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Den samlede evaluering 3 evalueringsrapporter 5 ERFA-møder 2 konferencer Hovedformål

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Startevaluering

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Startevaluering Udarbejdet til Af November 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November 2010 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 1.1

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 66040 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel Foreningens navn Projektansvarlig Adresse Service og kvalitet

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Side 2 af 6 Hjælpetekst til felt 18: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående oplysninger om ansøger 18. Postadresse (evt. fortsat) Hjælpetekst til felt 19: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Evaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017

Evaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017 Evaluering af kommunernes samarbejde og udbytte af Aarhus 2017 De første resultater rethinkimpacts 2017 August 2016 Overblik Intro side 3 Mål med evalueringen side 4 Typer af samarbejder side 5 Overordnede

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Det ønskes at konceptet for +way udbredes til andre byer og det ønskes at starte nye samarbejder om +way i løbet af 2012.

Det ønskes at konceptet for +way udbredes til andre byer og det ønskes at starte nye samarbejder om +way i løbet af 2012. Projektbeskrivelse Til: Rådgivning Storkøbenhavn, Rådgivning Sjælland og Rådgivning Nordsjælland Kopi til: Direktionen Sagsnummer Sagsbehandler CBO Direkte 36 13 16 86 Fax - CBO@moviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge

Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge SKABELON FOR MIDTVEJSEVALUERING Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge 2006 NB. Udfyldes midtvejs i projektforløbet. Spørgsmål, som er blå, skal kun udfyldes, hvis der har været

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE ET LIV MED IDRÆT OG BEVÆGELSE Et væsentligt grundlag for et godt og sundt liv er en mangfoldighed af tilbud om aktiv deltagelse i kommunens mange forskellige

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg

Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Vester Voldgade 123 1220 København

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem Folkeskoledonationen 2017 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke ansøgningskriterier

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode:

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode: Projektbeskrivelse Udviklingspuljen for Folke - og Skolebiblioteker Institutionens navn: Langeland Bibliotek Projekttitel:(Max. 50 tegn og ingen særtegn) Læsning, sundhed og kompetencer Søges der om fortsat

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Vejledning til etablering af effektkæder For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Indhold: Effektkæder - hvorfor... 3 Effektkæder - Hvordan... 3 Dialog med Region Sjælland...

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere