Den offentlige sektors brug af it 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den offentlige sektors brug af it 2010"

Transkript

1 Den offentlige sektors brug af it 21

2 Den offentlige sektors brug af it 21 Udgivet af Danmarks Statistik 7. marts 211 som e-publ ISBN ISSN Pdf-udgaven kan hentes gratis på Danmarks Statistiks temaside om it på Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf e-post: Forfatter: Martin Lundø Chefkonsulent i Danmarks Statistik. Cand. scient. pol. fra Københavns Universitet. Danmarks Statistik 211 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

3 Forord Informationssamfundet og den offentlige sektor er nært forbundne, ikke mindst når vi som borgere er i kontakt med offentlige myndigheder. Således har halvdelen af befolkningen og syv ud af ti virksomheder indsendt e-blanketter til myndighederne inden for det seneste år. Men også i forhold til de indre linjer i forvaltningen er informationsteknologi af afgørende betydning for effektivt at kunne løse konkrete opgaver. Det gælder ikke alene den enkelte myndighed. Digitaliseringsprojekter medfører øget samarbejde hos to ud af tre myndigheder, og fælles standarder er en forudsætning for at de forskellige systemer kan tale sammen. Undersøgelsen Den offentlige sektors brug af it er gennemført årligt siden 21 og måler såvel den borger- og virksomhedsrettede it-anvendelse som den interne it-anvendelse. Den dækker omfanget og betydningen af digitalisering samt barriererne. Blandt årets nyheder er en måling af cloud computing i den offentlige sektor. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik på vegne af IT- og Telestyrelsen samt Den Digitale Taskforce, som har stået for finansieringen. De forskellige indikatorer er udarbejdet i samarbejde mellem parterne. Publikationen er udarbejdet af Danmarks Statistik i kontoret Erhvervslivets Udvikling af chefkonsulent Martin Lundø og kontorfuldmægtig Peter Søndergaard Rasmussen. Danmarks Statistik, 7. marts 211 Jan Plovsing / Peter Bøegh Nielsen

4 4 - Den offentlige sektors brug af it 21 Indhold 8. marts 211. Tabel 11, side 18, er rettet i forhold til oprindelig netudgave og trykte version. 1. Sammenfatning Ekstern kommunikation Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) Open source og åbne standarder Open source-software Åbne standarder Elektronisk indkøb, attestation og betaling It-sikkerhed Barrierer for it og digital forvaltning Barrierer for elektronisk adgang til data It-styring og -strategi It-strategi It-arkitektur It-styring generelt Styring af digitaliseringsprojekter Effekt af digitaliseringsprojekter Outsourcing af it-funktioner Cloud computing It og miljø Fakta om undersøgelsen Kilder og metode Mere information Signaturforklaring, } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul

5 Den offentlige sektors brug af it Sammenfatning Indholdet Emnet i denne publikation er den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand lige fra kommunikationen med borgere og virksomheder til de fælles standarder, der binder den offentlige sektor og dens it-systemer sammen. Udviklingen i it-anvendelsen er dækket under emner som strategi, styring, effekt og barrierer. Blandt årets nyheder er cloud computing. Årets resultater er præget af stigninger på flere områder: Elektronisk sagsstyring Open source E-indkøb It-beredskabsplaner Projektstyringsværktøjer Produktion og frigørelse af ressoucer Videomøder og grønne strategier Barrierer også i vækst 76 af myndighederne anvender et system til elektronisk sagsstyring, hvor det i 29 var 7 Det er en fortsættelse af de senere års mærkbare stigninger. Derimod er der stagnation i hvor mange sager, der håndteres papirløst (side 8). 68 af myndighederne brugte open source-software på ét eller flere områder mod 52 i 29. Bl.a. er open source kontorpakker mere udbredt. Blandt barriererne for open source er manglende tilpasning til fagsystemer (side 9). 47 af alle myndigheder har elektronisk indkøb i et omfang, der svarer til mindst halvdelen af det samlede antal bestillinger mod 42 i 29. Hver anden myndighed havde integreret e-indkøb med økonomisystemet i 21 (side 14). Andelen af myndigheder med en ajourført it-beredskabsplan er steget fra 57 i 29 til 63 i 21 (side 16). 77 af myndighederne udarbejder en business case ved større projekter det er en stigning fra 66 i 29. Der er også flere, der har fastlagt konkrete effektmål for de større digitaliseringsprojekter (side 24). Der er flere myndigheder i 21, der mærker et kvantitativt udbytte af digitaliseringsprojekter, fx øget produktion eller ressourcefrigørelse. Der er dog forsat få myndigheder, der får frigjort ressourcer i høj grad (side 26). Videomøder anvendes af 44 Det er en stigning fra 39 i 29. Lang de fleste myndigheder der anvender videomøder, har møderum med særlige videofaciliteter. 31 af alle myndigheder har en grøn it-strategi. Det er en stigning fra 26 i 29 (side 31). Den mest markante barriere for digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. Blandt de barrierer, der er steget mest i betydning fra 29 til 21 er Mangel på fælles offentlige løsninger (side 18). Om undersøgelsen Den offentlige sektors brug af it baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt centralt placerede it-ansvarlige i stat, regioner og kommuner. Alle landets kommuner og regioner har modtaget spørgeskemaet. I den statslige sektor indgår alle departementer, styrelser og direktorater samt de største længerevarende og videregående uddannelsesinstitutioner. Svarprocenten var 71 i 21. Se flere oplysninger i kapitel 13, Fakta om undersøgelsen. Undersøgelsen er foretaget af på vegne af IT- og Telestyrelsen og Den Digitale Taskforce. Andre tal om informationssamfundet Den offentlige sektors brug af it er en del af Danmarks Statistiks belysning af informationssamfundet, der også omfatter disse undersøgelser: Befolkningens brug af internet Danske virksomheders brug af it It-udgifter i virksomheder. Alle undersøgelser er tilgængelige på

6 6 - Den offentlige sektors brug af it Ekstern kommunikation Elektronisk kommunikation hyppigst med andre myndigheder Figur 1. Myndighederne blev spurgt om, hvor stor en andel dokumenter (dvs. breve o.l.) der ankommer elektronisk, fx via e-post. 32 af myndighederne modtog mindst halvdelen af deres dokumenter elektronisk fra borgere i 21 og 43 ligeledes mindst halvdelen af dokumenterne fra virksomheder elektronisk. Hvad angår dokumenter fra myndigheder, er niveauet højere: 61 i 21 mod 57 i 29. Andel dokumenter der modtages elektronisk Mindst Under 25 Ved ikke Fra borgere Fra virksomheder Fra andre myndigheder Anm.: Ved 'dokumenter' ses der bort fra uformel e-post (fx korte meddelelser, svar m.m.). Det skal understreges, at der ikke er tale om en eksakt måling af modtaget e-post m.m., men derimod om et skøn fra myndighedernes side. Statslige myndigheder modtager flest elektroniske dokumenter Tabel 1. De statslige myndigheder ligger en del foran kommunerne med hensyn til modtagelse af elektronisk dokumenter. Det gælder især den mere intensive brug, hvor mindst halvdelen af dokumenterne modtages elektronisk (tabel 1). Andel dokumenter der modtages elektronisk. 21 I alt Under Mindst E-dokumenter fra borgere Under Mindst Ved ikke E-dokumenter fra virksomheder Under Mindst Ved ikke E-dokumenter fra myndigheder Under Mindst Ved ikke Anm.: Ved 'dokumenter' ses der bort fra uformel e-post (fx korte meddelelser, svar m.m.). 1 I alt omfatter stat, regioner og kommuner.

7 Den offentlige sektors brug af it 21-7 Staten modtager flest e-dokumenter Fald i brug af XML Hovedparten bruger OIOXML Figur 2. Når de statslige myndigheder ligger foran kommunerne mht. modtagelse af e-dokumenter, kan det hænge sammen med en højere grad af specialisering af de statslige myndigheders opgaver og brugergrupper. Forskellen mellem stat og kommuner er mest udtalt i forholdet til borgere. 56 af myndighederne kommunikerer med andre myndigheder i XML-formatet, hvilket er et fald fra 63 i 29 (figur 2). Andelen er 5 i staten og 63 af kommunerne. Blandt de myndigheder, der kommunikerer i XML, brugte 96 OIOXML-formatet, dog i forskellig grad. 21 anvendte OIOXML-formatet i høj grad, 5 i nogen grad og 26 i ringe grad. 4 brugte ikke OIOXML. Kommunikation med andre myndigheder i XML - udbredelse Heraf brug af OIOXML-format 21 8 af myndigheder der kommunikerer i XML I høj grad I ringe grad I nogen grad Slet ikke/ikke relevant Tabel 2. Kommunikation med andre myndigheder i XML-format I alt Under Mindst I alt omfatter stat, regioner og kommuner. XML XML er det fælles format for udveksling af data internt i den offentlige sektor og med private virksomheder. Ved XML forstås extensible Markup Language et systemuafhængigt sprog til beskrivelse af dokumentstrukturer. OIOXML OIOXML-formatet er den fællesoffentlige variant af XML og fungerer som en standard for dataudveksling mellem forskellige offentlige it-systemer

8 8 - Den offentlige sektors brug af it Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) Fortsat vækst i elektronisk sagsstyring Tabel af myndighederne anvender et system til elektronisk sagsstyring (tabel 3), hvor det i 29 var 7 Det er en støt fortsættelse af de senere års mærkbare stigninger. Elektronisk sagsstyring er mest udbredt i kommunerne, hvor 81 er omfattet mod 71 i staten. Elektronisk sagsstyring I alt Under Mindst I alt omfatter stat, regioner og kommuner. Anm.: elektronisk sagstyting: System med understøttelse af selve sagsforløbet mellem sagsbehandlere. Stagnation i papirløse sager Figur af myndighederne med elektronisk sagsstyring håndterede mindst hver anden sag papirløst i 21. Denne andel er stagneret de sidste par år i forhold til tidligere års vækst (figur 3). En medvirkende årsag kan være den fortsatte tilgang af myndigheder med elektronisk sagsstyring, hvor systemet ikke er taget i brug i fuldt omfang. Andel af sager, der håndteres papirløst af myndigheder med elektronisk sagsstyring Mindst Under 25 Ved ikke/ikke relevant Anm.: Ved elektronisk sagsstyring forstås et system, der understøtter sagsforløbet mellem sagsbehandlere. 6 ud af 1 bruger FESD-standarden 61 af myndighederne har et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem, som er baseret på FESD-standarden. Der er ikke den store forskel mellem staten, hvor 57 bruger FESD-standarden, og kommunerne, hvor andelen er 64 FESDstandardens afløser, Sag- og Dokumentstandarder, anvendes af 29 af myndighederne. Her er udbredelsen en del større blandt kommunerne med 43 mod 17 i staten.

9 Den offentlige sektors brug af it 21-9 Tabel 4. Standarder for elektronisk sags- og dokumenthåndtering. 21 I alt Under Mindst FESD-standard Sag- og Dokumentstandarder Anm.: Sag og Dokument-standarderne er seks nye fællesoffentlige standarder, som skal understøtte integration mellem fagsystemer og systemer til elektronisk sags- og dokumenthåndtering. De erstatter de oprindelige FESD-standarder, som blev udviklet i regi af Det Fællesoffentlige Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringsprojekt (FESD). Standarderne indgår i rammeaftaler med udvalgte ESDH-leverandører. 4. Open source og åbne standarder 4.1 Open source-software 2 ud af 3 bruger open source Figur af myndighederne brugte open source-software på ét eller flere områder i 21 (figur 4), hvilket er en pæn stigning fra 52 i 29. Open source betyder, at softwaren i udgangspunktet kan anvendes uden licensbetaling, og at kildekoden er åben og frit tilgængelig for enhver. Eksempler er Linux (operativsystem) samt Firefox/Mozilla (web-browser). Myndighedernes brug af open source-software I alt På egne servere På medarbejderes computere Bruger open source Styresystemer Andre infrastrukturkomponenter Browsere Kontorpakker Fagsystemer CMS-systemer Andet Open source-software Open source-software er software, hvor kildekoden er åben og frit tilgængelig for enhver, også hvad angår ændringer. Selve softwaren (fx Open Office, Linux, Firefox/Mozilla) kan anvendes uden licensbetaling, men tillægsydelser mod betaling kan forekomme (fx support eller garantier). Hvis man ændrer kildekoden, vil man i nogle tilfælde forpligte sig til at offentliggøre ændringerne.

10 1 - Den offentlige sektors brug af it 21 Stigninger på alle områder Hver femte myndighed bruger nu open sourcekontorpakker Tabel 5. Der er spurgt mere detaljeret i 21 sammenlignet med 29-undersøgelsen. På de indikatorer der går igen, er der i alle tilfælde stigninger. Open source-software til styresystemer bruges af 42 mod 36 i bruger open source til andre infrastrukturkomponenter (ny indikator). Begge disse anvendelser er mest udbredt på myndighedens egne servere. Open source i forhold til browsere bruges af 31 mod 21 i 29 og kontorpakker af 2 mod 13 i 29 begge mest udbredt på medarbejdernes computere. Endelige bruger 19 open source-software til fagsystemer og 18 til CMS (Content Management System), begge nye indikatorer. Myndighedernes brug af open source-software. 21 I alt Under Mindst Bruger open source I alt På egne servere På medarbejdernes computere Styresystemer I alt På egne servere På medarbejdernes computere Infrastrukturkomponenter I alt På egne servere På medarbejdernes computere Browsere I alt På egne servere På medarbejdernes computere Kontorpakker I alt På egne servere På medarbejdernes computere Fagsystemer I alt På egne servere På medarbejdernes computere CMS-systemer I alt På egne servere På medarbejdernes computere Andet I alt På egne servere På medarbejdernes computere I alt omfatter stat, regioner og kommuner

11 Den offentlige sektors brug af it Fordele og ulemper ved open source-software Open source svært at tilpasse til fagsystemer Figur 5. Brug af open source-software kan være forbundet med fordele såsom lavere driftsomkostninger (fx sparede licenser) eller uafhængighed af leverandører (åbne standarder og ret til ændringer). Der er dog også en række barrierer. Blandt barriererne for brug af open source-software har manglende tilpasning til fagsystemer den største betydning. 71 af myndighederne opfatter dette som en barriere af stor eller nogen betydning, og et flertal af disse ser det som en barriere af stor betydning (figur 5). Barrierer for brug af open source-software. 21 Stor betydning Nogen betydning Manglende tilpasning til fagsystemer 6 12 Usikkerhed om produkternes modenhed Mangel på leverandører og/eller support Manglende viden om området Gevinst ikke tilstrækkelig Anm. Tallene i søjlerne er afrundede og kan derfor afvige fra de sammenlagte tal i tekstafsnittet Usikkerhed om produkternes modenhed Fald i barrieren Gevinst ikke tilstrækkelig Barrierer for open source størst for kommunerne Tabel 6. Herefter kommer barriererne usikkerhed om produkternes modenhed (68 ), mangel på leverandører og support (63 ), manglende viden om området (59 ) og endelig gevinst ikke tilstrækkelig' (53 ). Hele 32 mener at barrieren gevinst ikke tilstrækkelig er af stor betydning. Der er en faldende tendens i barrierernes betydning. Mest markant er barrieren gevinst ikke tilstrækkelig som er faldet fra 6 i 29 til 53 i 21 (stor eller nogen betydning). De statslige myndigheder, som er de hyppigste brugere af open source-software, tillægger i almindelighed barriererne mindre betydning end kommunerne (tabel 6). Det gælder ikke mindst problemer med manglende tilpasning til fagsystemer hvor kun halvt så mange tillægger dette betydning, sammenlignet med kommunerne. Barrierer for brug af open source-software. 21 Barrierens betydning Stor Nogen Stor Nogen Stor Nogen Manglende tilpasning til fagsystemer Usikkerhed om produkternes modenhed Mangel på leverandører og/eller support Gevinst ikke tilstrækkelig Manglende viden om området I alt omfatter stat, regioner og kommuner.

12 12 - Den offentlige sektors brug af it Åbne standarder 8 ud af 1 bruger OOXML/ODF 6 ud af 1 har tilgængelige hjemmesider Tabel af myndighederne kan modtage eller sende dokumenter baseret på OOXML eller ODF, heraf 77 OOXML og 72 ODF. 4 angiver, at de ikke bruger disse formater og resten svarer ved ikke. OOXML og ODF er obligatoriske standarder for modtagelse af tekstbehandlingsdokumenter fra borgere, virksomheder og andre myndigheder. Lidt færre, 75, bruger PDF/A-1. PDF/A-1 er en standard for langtidsarkivering i PDF-formatet. Kun 4 bruger ikke PDF/A-1 og 21 svarer ved ikke. 59 af myndighederne anvender standarden for tilgængelige hjemmesider, som indeholder retningslinjer for brugervenlighed i forhold til syns- og hørehæmmede, indlæringsvanskeligheder m.v. 1 bruger ikke denne standard og 31 svarer ved ikke. Brug af åbne standarder. 21 I alt Under Mindst OOXML/ODF heraf OOXML heraf ODF PDF/A Standard for tilgængelige hjemmesider Anm.: OOXML og ODF er ét ud af syv sæt af obligatoriske standarder og vedrører modtagelse af tekstbehandlingsdokumenter fra borgere, virksomheder og andre myndigheder. PDF/A-1 er en standard for langtidsarkivering i PDF-formatet der fra udgangen af 21 har været obligatorisk for offentlige myndigheder, når dokumenter kun skal læses og ikke redigeres. Standarden for tilgængelige hjemmesider vedrører retningslinjer for brugervenlighed i forhold til syns- og hørehæmmede, indlæringsvanskeligheder m.v. En del myndigheder (overvejende statslige) svarede ved ikke til ovennævnte spørgsmål: OOXML 16, ODF 21, PDF/A-1 21, standard for tilgængelighed 31 og fravalg af åbne standarder 25 med ved ikke. 1 I alt omfatter stat, regioner og kommuner. Formål med åbne standarder Formålet med åbne standarder i den offentlige sektor er blandt andet at lette dataudveksling mellem flere it-systemer, sikre valgfrihed mellem leverandører samt at gøre it-systemer mere fleksible i forhold til ændringer i opgaver og organisering. Krav til åbne standarder Åbne standarder skal være dokumenterede og offentligt tilgængelige samt kunne bruges uden begrænsninger. Standarderne udarbejdes og vedligeholdes i et åbent forum ( Vejledning om anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i det offentlige, IT- og Telestyrelsen 27).

13 Den offentlige sektors brug af it Fravalg af åbne standarder Tabel 8. Kun 4 af myndighederne har fravalgt understøttelse af åbne standarder i it-løsninger købt efter 1/1 21 efter det såkaldte følg eller forklar-princip. Fravalgt understøttelse af åbne standarder i it-løsninger købt efter 1/1 21 I alt Under Mindst Ja Nej Har ikke købt it-løsninger i Ved ikke Anm.: Har institutionen fravalgt understøttelse af et af de syv sæt af åbne standarder efter 1. januar 21 efter følg eller forklar -princippet? Siden 1. januar 28 skal offentlige myndigheder ved indkøb af nye it-løsninger stille krav om anvendelse af syv sæt af obligatoriske, åbne standarder, medmindre særlige årsager begrunder en undtagelse det såkaldte følg eller forklar -princip. 1 I alt omfatter stat, regioner og kommuner. Syv sæt obligatoriske åbne standarder Pr. 1. januar 28 skal offentlige myndigheder ved indkøb af nye it-løsninger stille krav om anvendelse af syv sæt af obligatoriske åbne standarder, medmindre særlige årsager begrunder en undtagelse: 1. Dataudveksling mellem offentlige myndigheder (OIOXML) 2. Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (FESD) 3. Elektroniske indkøb i det offentlige (OIOUBL) 4. Digital signatur (OCES) 5. Offentlige hjemmesider og tilgængelighed 6. It-sikkerhed (DS-484 kun obligatorisk i staten; DS 484 skiftes gradvist ud med den internationale standard ISO/IEC 271 de kommende år). 7. Dokumentudveksling (ODF/OOXML). Standarderne er beskrevet nærmere på

14 14 - Den offentlige sektors brug af it Elektronisk indkøb, attestation og betaling Flere elektroniske indkøb Figur af alle myndigheder har elektronisk indkøb i et omfang, der svarer til mindst halvdelen af det samlede antal bestillinger det er en stigning fra 42 i har e-indkøb på mindst 25 af de samlede bestillinger, hvilket er en stigning fra 62 i 29 (figur 6). Elektronisk indkøb er afgivelse af ordrer via computer, fx via internetportaler. Elektronisk indkøb andel af myndighedernes samlede ordrer Ved ikke Under 25 % % % I alt Stat Kommuner Mindst 75 % Anm.: Skøn i forhold til antal bestillinger. Intensiv e-handel mest udbredt i staten Flere integrerer e-køb med økonomisystemet Figur 7. De statslige myndigheder ligger i spidsen, idet 51 har e-køb svarende til mindst halvdelen af det samlede antal ordrer. Det er lidt hyppigere end kommunerne, hvor andelen er af myndighederne havde integreret de elektroniske indkøb med økonomisystemet i 21. Det er en mærkbar stigning fra 44 i 29. Stigningen har været størst blandt de statslige myndigheder, hvor andelen steg fra 39 i 29 til 54 i 21 Elektronisk indkøb integreret med økonomisystem I alt Stat Kommuner Anm.: Har institutionen integreret elektronisk indkøb med økonomisystemet? Digitaliseret attestation og betaling uændret 87 af myndighederne angav i 21, at de interne arbejdsgange vedrørende attestation (godkendelse) og betaling af elektroniske køb var fuldt digitaliserede. Det er omtrent uændret i forhold til 29, men en stigning fra 77 i 27 (figur 8).

15 Den offentlige sektors brug af it Figur 8. Fuld digitalisering af interne arbejdsgange ved attestering og betaling af e-køb I alt Stat Kommuner Anm.: Er de interne arbejdsgange i institutionen vedr. attestation og betaling af elektroniske fakturaer fuldt digitaliserede? Åben standard for e-faktura Tabel 9. Omkring 3 ud af 4 myndigheder kan modtage fakturaer i OIOUBL, som er den nye åbne standard for elektroniske fakturaer. De større kommuner ligger med 92 noget over gennemsnittet. Kan modtage faktura i OIOUBL. 21 I alt Under Mindst Modtage faktura i OIOUBL Anm.: Kan institutionen modtage fakturaer i OIOUBL (den åbne standard for elektroniske fakturaer)?. OIOUBL er den nye åbne standard for elektroniske fakturaer og er en videreførsel af "OIOXML - elektronisk regning". 1 I alt omfatter stat, regioner og kommuner.

16 16 - Den offentlige sektors brug af it It-sikkerhed Flere it-beredskabsplaner Figur 9. Andelen af myndigheder med en ajourført it-beredskabsplan er steget fra 57 i 29 til 63 i 21. De øvrige områder er omtrent uændrede: 88 havde en formelt udnævnt it-sikkerhedsansvarlig i havde it-sikkerhedsstyring efter DS484-standarden og 41 havde løbende it-sikkerhedsuddannnelse af medarbejdere; et lille fald fra 44 i 29. It-sikkerhedstiltag Formelt udnævnt itsikkerhedsansvarlig It-sikkerhedsstyring DS484 Ajourført itberedskabsplan Løbende itsikkerhedsuddannelse Staten er foran kommunerne på itsikkerhedsområdet Tabel 1. De statslige myndigheder ligger foran kommunerne på alle fire områder, men kommunerne har indhentet en del af det statslige forspring de seneste par år. Fx er andelen af kommuner med ajourført it-beredskabsplan steget fra 39 i 29 til 49 It-sikkerhedstiltag. 21 I alt 3 Stat Kommuner I alt Under Mindst Formelt udnævnt it-sikkerhedsansvarlig It-sikkerhedsstyring DS Ajourført it-beredskabsplan Løbende it-sikkerhedsuddannelse It-sikkerhedsstyring jf. DS484 (også kaldet ISO/IEC 271) med løbende rapportering til ledelsen. DS484 er en åben sikkerhedsstandard beregnet for offentlige myndigheder. DS484 skiftes gradvist ud med den internationale standard ISO/IEC 271 de kommende år. 2 It-beredskabsplan som er ajourført inden for de seneste to år. 3 Løbende it-sikkerhedsuddannelse af medarbejdere inklusive system- og dataejere. 3 I alt omfatter stat, regioner og kommuner. NemLog-in mest udbredte løsning Selvbetjening ikke relevant for alle myndigheder Der eksisterer i dag flere løsninger til sikker identifikation af brugere i forhold til elektronisk selvbetjening. NemLog-in, en fællesoffentlig løsning, som forventes at afløse de øvrige løsninger, bruges af 72 KMD NemAdgang bruges af 46, egne digitale signaturløsninger af 3 og egne pinkode-løsninger af 22 NemLog-in og KMD NemAdgang er noget mere udbredt i kommunerne sammenlignet med de statslige myndigheder. Medvirkende er, at 27 af de statslige myndigheder angiver, at selvbetjening ikke er relevant.

17 Den offentlige sektors brug af it Figur 1. Sikker brugeridentifikation ved log-in I alt Stat Kommuner Løsning tilsluttet NemLog-in Løsning tilsluttet KMD NemAdgang Egen digital signaturløsning Egen pinkode-løsning Anm.: NemLogin er en fællesoffentlig login-løsning, som deles af forskellige myndigheder og som forventes at erstatte de øvrige løsninger i løbet af 211. Log-in sker ved brug af NemID eller Digital Signatur. Efter log-in stilles man automatisk tilbage til den hjemmeside, man kom fra. Datatab pga. manglende backup er steget Figur af myndighederne havde i 21 inden for det seneste år oplevet virusangreb med tab af data eller arbejdstid af genererende eller alvorlig karakter. Det er uforandret i forhold til har oplevet datatab pga. manglende backup mod 15 i 29. Myndigheder udsat for problemer i forhold til it-sikkerhed. 21 Virusangreb med tab af data eller arbejdstid 3 Datatab pga. manglende backup 19 Uautoriseret adgang til systemer og data 16 Denial of service angreb ¹ 14 Økonomisk it-misbrug 8 Afpresning/trusler mod data eller software Anm. Spørgsmålet lød: Har myndigheden været udsat for nogle af følgende problemer inden for det seneste år? Procenterne angiver andelen, hvor problemet blev betegnet som 'alvorligt' eller 'generende'. Så godt som ingen benyttede sig af svarmuligheden 'katastrofal' betydning, hvorfor denne kategori er slået sammen med 'alvorligt'. 1 Denial of service-angreb er forsøg på at forstyrre kommunikationen til et netværk ved at fremsende overflødige data. Uaftoriseret adgang hos 1 ud af 6 Økonomisk misbrug og bedrageri sjældent 16 har været udsat for uautoriseret adgang til systemer og data, en mindre stigning fra 12 i 29. Denial of serviceangreb har fundet sted hos 14 af alle myndigheder mod 13 i 29. Denial of service-angreb er et forsøg på at forstyrre kommunikationen til et netværk ved at fremsende overflødige data. 8 havde været udsat for økonomisk it-misbrug i 21 mod 5 i 29. Endelig blev der spurgt til afpresning eller trusler rettet mod data eller software. Dette sikkerhedsproblem havde ingen været udsat for i 21, hvilket følger en sjælden hyppighed også de foregående år.

18 18 - Den offentlige sektors brug af it 21 Hver anden havde sikkerhedsproblemer det seneste år Tabel 11. Lidt under anden myndighed 47 havde været udsat for mindst ét af ovennævnte problemer det seneste år, hvilket er samme andel som i 29-undersøgelsen. Problemerne betegnes typisk som generende og kun sjældent som alvorlige. Myndigheder, der har været udsat for problemer med it-sikkerhed rettelse I alt Under Mindst Virusangreb med tab af data eller arbejdstid Datatab pga. manglende backup Denial of service angreb Uautoriseret adgang til systemer og data Økonomisk it-misbrug Afpresning/trusler mod data eller software Anm.: Spørgsmålet lød: Har myndigheden været udsat for nogle af følgende problemer inden for det seneste år? Procenterne angiver andelen, hvor problemet blev betegnet som 'alvorligt' eller 'generende'. Så godt som ingen benyttede sig af svarmuligheden 'katastrofal' betydning, hvorfor denne kategori er slået sammen med 'alvorligt'. 1 I alt omfatter stat, regioner og kommuner. 2 Denial of service-angreb er et forsøg på at forstyrre kommunikationen til et netværk ved at fremsende overflødige data. 7. Barrierer for it og digital forvaltning Vanskeligt at frigøre ressourcer Systemer svære at integrere Figur 12. Den mest markante barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. Det er en barriere af stor eller nogen betydning for 86 af myndighederne (figur 12). Blandt disse angiver forholdsvis mange, at det er en barriere af stor betydning. For 85 har det stor eller nogen betydning, at de eksisterende systemer er svære at integrere, fulgt af barriererne it-udgifter højere end forventet mangel på fælles offentlige løsninger og infrastruktur, samt lovgivning mangler tilpasning. Barrierer for it og digital forvaltning. 21 Stor betydning Nogen betydning Svært at frigøre ressourcer Eksisterende systemer svære at integrere It-udgifter højere end forventet Mangel på fælles offentlige løsninger Lovgivning mangler tilpasning Manglende udbytte for organisationen Mangel på fælles standarder Manglende it-færdigheder hos borgere eller virks. Manglende udbytte for borgere eller virksomheder Mangel på politisk vilje og klare mål Mangel på engagement hos ledelsen Anm. Tallene i søjlerne er afrundede og kan derfor afvige fra de sammenlagte tal i tekstafsnittet

19 Den offentlige sektors brug af it Mønster i barriererne Økonomiske barrierer dominerer Barrierer i stigning Tabel 12. Barriererne kan grupperes tematisk, her nævnt med placering efter betydning: I Økonomi (1, 3) II Systemintegration (2) III Offentlige rammebetingelser (4, 5, 7, 1) IV Manglende udbytte internt og eksternt (6, 9) V Manglende it-færdigheder hos brugere (8) VI Manglende engagement hos ledelsen (11). Grupperet på denne måde ligger de økonomiske barrierer højest, fulgt af problemer med systemintegration. Lavest ligger de barrierer, der relaterer sig til manglende udbytte, brugerfærdigheder og engagement. I gennemsnit er barriererne steget lidt i betydning fra 29 til 21. De største stigninger (stor eller nogen betydning) er: Mangel på fælles offentlige løsninger fra 68 til 76 Manglende it-færdigheder hos borgere eller virksomheder fra 55 til 62 Lovgivning mangler tilpasning fra 67 til 73 Barrierer for it og digital forvaltning Stor betydning Nogen betydning Stor betydning Nogen betydning Svært at frigøre ressourcer Eksisterende systemer svære at integrere It-udgifter højere end forventet Mangel på fælles offentlige løsninger Lovgivning mangler tilpasning Manglende udbytte for organisationen Mangel på fælles standarder Manglende it-færdigheder hos borgere eller virksomheder Manglende udbytte for borgere eller virksomheder Mangel på politisk vilje og klare mål Mangel på engagement hos ledelsen Anm. Tallene i søjlerne er afrundede og kan derfor afvige fra de sammenlagte tal i tekstafsnittet 7.1 Barrierer for elektronisk adgang til data Tilpasning af systemer og snitflader er en stor barriere især for kommunerne Der blev i undersøgelsen spurgt særskilt til en række barrierer for elektronisk adgang til data hos offentlige samarbejdspartnere. Den største barriere er her, at tilpasningen af systemer og snitflader er for dyr. 76 af myndighederne mener, at dette er en barriere af stor eller nogen betydning og 49, at det er et problem af stor betydning (tabel 13). Denne barriere tillægges større betydning i kommunerne, hvor 71 mener, at det er af stor betydning. Tilpasning af systemer og snitflader vedrører ikke selve adgangen til data, men hvordan de overføres fra ét it-system til et andet.

20 2 - Den offentlige sektors brug af it 21 Manglende tilgængelighed af data Tabel 13. Manglende tilpasning af lovgivning og regler udgør en barriere for 66 af myndighederne, heraf i stor grad for 27 Manglende digital tilgængelighed af data er et problem for i alt 65, heraf i stor grad for 23 Også på disse to områder mærkes barriererne mest af kommunerne. Barrierer for elektronisk adgang til data. 21 Barrierens betydning Stor Nogen Stor Nogen Stor Nogen For dyr tilpasning af systemer og snitflader Lovgivning og regler mangler tilpasning Data ikke tilgængelige digitalt I alt omfatter stat, regioner og kommuner. Flere mangler tilpasning af lovgivning og regler Barrierer i kraftig stigning i kommunerne Barrierer for elektronisk adgang til data er steget i betydning. Det gælder Lovgivning og regler mangler tilpasning som er steget fra 61 i 29 til 66 i 21 (stor eller nogen betydning). For alle tre barrieres vedkommende er der stigning i andelen, der angiver stor betydning. Stigningen i barrierernes betydning bæres først og fremmest af kommunerne. Fx mente 33 af kommunerne i 21 at det er et problem af stor betydning af data ikke er tilgængelige digitalt en tredobling fra 11 i It-styring og -strategi 8.1 It-strategi It-strategi hos hovedparten Flere nævner it-tilgængelighed Open source og cloud computing nævnes ikke af alle brugere Flertallet af myndighederne, 62, har en ajourført it-strategi for brug eller anskaffelse af it (tabel 14). Det er en mindre stigning fra 58 i 29. De mest udbredte elementer er it-sikkerhed, borger- og virksomhedsservice, it-arkitektur, samt it-infrastruktur, som begge er indeholdt i langt de fleste it-strategier. 63 af myndighederne med it-strategi nævner it-tilgængelighed, dvs. udformning af it-løsninger (fx hjemmesider) så alle kan anvende dem. Denne andel er steget fra 56 i 29. Grøn it er også steget, nemlig fra 45 i 29 til 49 i 21. Grøn it er også behandlet i kapitel 12, It og miljø. Mindre udbredt er open source, som er indeholdt i 36 af strategierne. Det svarer til 23 af alle myndigheder, hvilket er en del lavere end den andel, der bruger open source, nemlig 68 (se også kapitel 4). 35 nævner udstilling af offentlige data, dvs. principper for 3. parts anvendelse af ikke-følsomme data. Endelig omfatter 2 af strategierne cloud computing. Det svarer til 12 af alle myndigheder, hvilket tilsvarende er en del lavere end de 37, som bruger cloud computing jf. kapitel 11.

It-anvendelse i den offentlige sektor 2011

It-anvendelse i den offentlige sektor 2011 It-anvendelse i den offentlige sektor - 2 It-anvendelse i den offentlige sektor 2 It-anvendelse i den offentlige sektor - 2 Udgivet af Danmarks Statistik 29. februar 22 Oplag: 7 Printet i Danmarks Statistik

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:10 27. februar 2008. Den offentlige sektors brug af it 2007. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:10 27. februar 2008. Den offentlige sektors brug af it 2007. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2008:0 27. februar 2008 Den offentlige sektors brug af it 2007 Resumé: Markant stigning i myndighedernes elektroniske kommunikation med borgere. Udbredelsen af

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

IT-partner gennem 25 år

IT-partner gennem 25 år IT-partner gennem 25 år TOTAL IT-LEVERANDØR Hosting Økonomisystemer (ERP) Teknik Support Hardware Software 25 ÅRS ERFARING I EN BRANCHE I RIVENDE UDVIKLING MONTES blev grundlagt i en kælder i Hjørring

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

1B Status på e-fakturaområdet

1B Status på e-fakturaområdet Fakturahåndtering 1B Status på e-fakturaområdet Helle Schade-Sørensen IT-Telestyrelsen Status på efaktura Udfordringer og muligheder Helle Schade-Sørensen Dagens tekst De nye krav til elektronisk fakturering

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2007. Virksomheders brug af it. 2007. Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside

Danske virksomheders brug af it 2007. Virksomheders brug af it. 2007. Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 7:7 9. november 7 Danske s brug af it 7 Resumé: Mangel på ansøgninger er et mere hyppigt problem end for høje lønkrav ved rekruttering af it-specialister. Hver

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

NemHandel i den offentlige sektor

NemHandel i den offentlige sektor NemHandel i den offentlige sektor Ny lovgivning Helle Schade-Sørensen Chefkonsulent IT og Telestyrelsen De første erfaringer Jan Hansen Indkøbskonsulent Høje Taastrup Kommune NemHandel ny lovgivning Hvad

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Præsentation af aftalerne på IT-konsulenter

Præsentation af aftalerne på IT-konsulenter Præsentation af aftalerne på IT-konsulenter 02.15 Teknologispecifikke it-kompentencer på timebasis 02.16 Teknologispecifik it-assistance i projektorganiseret form 02.18 It-løsninger og vedligehold 02.19

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø.

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Bilag 5: Kundens It-Miljø Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Senest opdateret d. 11. Oktober 2013 Indholdfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Kundens IT-miljø - Løsningen...3

Læs mere

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014 Bilag 2A: Januar 2014 Side 1 af 5 1. Indledning... 3 2. Statusbeskrivelse... 3 3. IT infrastruktur og arkitektur... 4 3.1. Netværk - infrastruktur... 4 3.2. Servere og storage... 4 3.3. Sikkerhed... 4

Læs mere

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Mailhosting op til 2 GB op til 4 brugere, pr. måned. Herefter pr. påbegyndte 10 GB, pr. måned

Mailhosting op til 2 GB op til 4 brugere, pr. måned. Herefter pr. påbegyndte 10 GB, pr. måned 14-06-2011 prisliste v. 1.0.1 Priser er vejl. DKK og ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Der henvises til Generelle Bestemmelser og betingelser Gældende 30 dage fra dato Mainpoint

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet):

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet): Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside:

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Workshop 2: Agilitet i rammeaftaler

Workshop 2: Agilitet i rammeaftaler 7. marts 2014 1 Workshop 2: Agilitet i rammeaftaler Bent Myllerup, agile coach and trainer, agile42 consulting Lars Grelck, chefkonsulent, SKI 7. marts 2014 2 Agilitet i rammeaftaler En innovativ løsning

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Signering

Guide til integration med NemLog-in / Signering Guide til integration med NemLog-in / Signering Side 1 af 6 14. november 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør) kan integrere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

It-strategi for Danmarks Statistik. Torben Søborg, tus@dst.dk

It-strategi for Danmarks Statistik. Torben Søborg, tus@dst.dk It-strategi for Danmarks Statistik Torben Søborg, tus@dst.dk Agenda Danmarks Statistik en kort intro Forretningsmæssige mål og it-strategi Interessenters krav og forventninger Administrative byrder skal

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Beskrivelse af IT-projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune. edagsorden. Fællessek, Inge Dam

Beskrivelse af IT-projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune. edagsorden. Fællessek, Inge Dam Projekt nr. Projektets titel edagsorden Aftaleholder Fællessek, Inge Dam Projektleder Herunder mail og telefonnr. Dato 19. april 2011 Projektleder Morten Hougaard 72531035 Projektdeltager Jesper Rønnov

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

VIDENCENTER FOR GRØN IT. Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten

VIDENCENTER FOR GRØN IT. Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten VIDENCENTER FOR GRØN IT Vejledning om øget anvendelse af videomøder i staten Februar 2012 Business case for øget anvendelse af Vejledning om øget anvendelse af videomøder i statendeomøder i staten Publikationen

Læs mere

Hvorfor intranet Alfresco?

Hvorfor intranet Alfresco? Hvorfor intranet Alfresco? - en gennemtænkt tilfældighed Dagsorden Baggrund for oplæget Hensigt med oplæg: Dele vores erfaringer vedr. valg af open source og Alfresco Dele vores erfaringer vedr. udbudsproces

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Tjekliste. Til brug ved anskaffelse af nye systemer og/eller programmer

Tjekliste. Til brug ved anskaffelse af nye systemer og/eller programmer Tjekliste Til brug ved anskaffelse af nye systemer og/eller programmer I forbindelse med påtænkt anskaffelse af nyt program eller system udfyldes tjeklisten af leverandør. Team Digitalisering og Driftscenter

Læs mere

Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI. 23. Januar 2013

Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI. 23. Januar 2013 Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI 23. Januar 2013 Formiddagens program Kl. 11.30 12.00: Om SKI Kort om SKI og tendenser inden for

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger 12 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 12 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 12 Udgivet af Danmarks Statistik 24. juni 13 Foto

Læs mere

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø [Vejledning til Leverandøren i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til at systemet skal kunne afvikles i nedenstående IT-miljø. Leverandøren

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2003:66 25. november 2003 Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003 Stadigt flere har adgang til internet. I 2. halvår 2003 er der 81 pct. af befolkningen som har adgang til internettet

Læs mere

Hosting. Managed Hosting - Læg jeres IT ud af huset - og spar tid og besvær.

Hosting. Managed Hosting - Læg jeres IT ud af huset - og spar tid og besvær. Hosting Managed Hosting - Læg jeres IT ud af huset - og spar tid og besvær. Mange virksomheder bruger i dag alt for mange ressourcer på at vedligeholde egne servere og IT-løsninger. Men faktisk er hosting

Læs mere

Forretningsorienteret it-governance

Forretningsorienteret it-governance Forretningsorienteret it-governance Midlet til forretningsorienteret it-anvendelse af chefkonsulent Bo Lind, BLI@a-2.dk og chefkonsulent Steen Bruno Hansen, STBH@a-2.dk, A-2 A/S Der hviler i dag et meget

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven

Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven Krav Beskrivelse Prioritet Krav opfyldt -krav til integration med fagsystemer 3.1.1 3.1.2 3.1.3 3.1.4 Ejendoms- og Miljødatabasen,

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 Denne publikation

Læs mere

Workshop 3: Rammeaftaler på it-konsulentydelser

Workshop 3: Rammeaftaler på it-konsulentydelser 7. marts 2014 1 Workshop 3: Rammeaftaler på it-konsulentydelser Tom Kjærsgaard Larsen, chefkonsulent, SKI 7. marts 2014 2 Rammeaftaler på it-konsulentområdet 02.15, 02.16, 02.17, 02.18, 02.25 Sortiment

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2005:30 x 25. maj 2005 Befolkningens brug af internet 2005 I 2005 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjemmet. Syv ud af ti har adgang til internettet fra hjemmet via en

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

EffEKTIvISER hverdagen AMPAREX brugervenligt OG InTEGRERET SOfTWARE TIl OPTIKERE Kunde håndtering KASSe (POS) MArKedSføring

EffEKTIvISER hverdagen AMPAREX brugervenligt OG InTEGRERET SOfTWARE TIl OPTIKERE Kunde håndtering KASSe (POS) MArKedSføring Effektiviser hverdagen AMPAREX brugervenligt og integreret software til optikere dtering Kunde hån S) KASSE (PO øring Markedsf DU BEHØVER IKKE VÆRE PÅ KONTORET FOR AT SERVICERE DINE KUNDER AMPAREX s unikke

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Strateginotat for IT-området i Odder Kommune. Odder Kommune. IT-strategi. November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19

Strateginotat for IT-området i Odder Kommune. Odder Kommune. IT-strategi. November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19 Strateginotat for IT-området i Odder Kommune Odder Kommune IT-strategi November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Forretningsmæssig vision...

Læs mere