Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet"

Transkript

1 Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger Nyt mellemniveau (gul lampe) Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed på små uddannelser Nøgletal for frafald Bachelor- og professionsbacheloruddannelser Kandidatuddannelser Nøgletal for studietid Bachelor- og professionsbacheloruddannelser Kandidatuddannelser Nøgletal for undervisningsaktivitet Bachelor Kandidat Nøgletal for ledighed Professionsbachelor- og kandidatuddannelser Nøgletal for internationalisering Udenlandske studerende på hele uddannelser Udgående studerende Nøgletal for forskningsdækning VIP-DVIP... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7.2 STUD-VIP... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

2 1. Indledende bemærkninger SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er det defineret, hvornår universitetet anser et nøgletal for at være utilfredsstillende. En række indikatorer i kvalitetspolitikken angiver, hvilke handlinger den ansvarlige skal udføre, såfremt der foreligger utilfredsstillende nøgletal. Som udgangspunkt skal utilfredsstillende nøgletal analyseres og forklares, og der skal træffes beslutning om eventuel iværksættelse af tiltag for at rette op på forholdene. Udover nøgletallen Nøgletallene bliver der udarbejdet yderligere statistisk materiale systematisk, som indgår i kvalitetsarbejdet. De seks nøgletal i SDU s kvalitetspolitik er: Frafald (BA/KA) Studietid (BA/KA) Undervisningsaktivitet (BA/KA) Ledighed (KA) Internationalisering (indgående/udgående) Forskningsdækning (BA/KA) Nøgletal er (hvor det er muligt) tilgængelige i Whitebook for minimum de seneste tre år. Vurderingen af, om der foreligger utilfredsstillende nøgletal, baseres alene på niveauet for nøgletallet for det senest opgjorte år, med mindre der er tale om små uddannelser, hvor statistisk variation gør, at dette ikke altid giver et retvisende billede. Sidstnævnte er der taget højde for i forbindelse med fastlæggelsen af definitioner og grænseværdier for de respektive nøgletal, og det vil af nedenstående afsnit fremgå, hvor det har været nødvendigt med separate beregningsmetoder for små uddannelser. Nøgletallene er i 2015 blevet revideret med henblik på at strømline disse i forhold til udviklingen i eksterne og interne krav til indikatorer for uddannelseskvalitet. Man har i denne revision arbejdet ud fra følgende parametre: Simple definitioner af nøgletal og snit for indikatormarkeringer Retvisende nøgletal, hvor der ikke kan rejses tvivl om relevansen for uddannelsernes kvalitet Nøgletal, der som væsentligste parameter og i så høj grad som muligt, sammenligner uddannelserne med beslægtede uddannelser (hovedområdet). Dette for at styrke uddannelsesmiljøernes oplevelse af, at nøgletallet er retvisende ud fra et fagligt perspektiv Nøgletal, der i så høj grad som muligt kan genereres automatisk Nøgletal skal så vidt mulig opgøres ud fra de samme parametre som de i forvejen eksisterende nøgletal i sektoren Notatet indeholder ikke forslag til grænser for tilfredsstillende nøgletal for deltidsuddannelser (diplom og masteruddannelser). Der opgøres dog tre nøgletal for disse uddannelser uden grænseværdier for tilfredsstillende nøgletal (beskrevet sidst i dette dokument). Publicering og dokumentation: Nøgletallene bruges flere steder i universitetets kvalitets- og dokumentationssystem. De figurerer centralt på uddannelsernes Whitebook sider via et dashboard, som

3 grafisk angiver tilfredsstillelsesgrad ( trafiklys ). Nøgletallene har deres egen del i uddannelsesberetningens del D. I forbindelse med Uddannelsesberetningen skal redegøres for disse. Nøgletallene fremgår også i bilaget til fakulteternes og universitetets uddannelsesberetning, der rummer en oversigt over performance for alle fakulteternes uddannelser ift. nøgletal. 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe) I forbindelse med revisionen af nøgletallene er det blevet besluttet at indføre et mellemniveau for flere af nøgletallene. Ændringen skyldtes, at det gamle system havde vist sig at føre en række uhensigtsmæssigheder med sig, som til tider gav et unøjagtigt eller misvisende billede af, hvad den reelle status var for en given uddannelse. Man brugte på uddannelses- og fakultetsniveau megen tid på at forklare misvisende nøgletal i forbindelse med processerne omkring uddannelsesberetningerne. Hvad mere er, skabte det gamle system ikke nok incitament for kunne-være-bedre. I forlængelse heraf var der en vis risiko for, at den skarpe opdeling i rød og grøn lampe (acceptabel/uacceptabel) ville fjerne fokus på eventuelle fremtidige udfordringer eller positive udviklinger. Det nye mellemniveau (Gul lampe) har til hensigt at udvikle systemet, således det fremover sikrer følgende: 1. at systemet i kraft af en skærpet rød lampe vil fastholde et tydeligt mål for, hvad der er decideret utilfredsstillende, dvs. for hvad, der ville have skabt problemer i forbindelse med en uddannelsesakkreditering, og hvad der slet og ret ikke er acceptabelt over tid. 2. at systemet i kraft af den gule lampe skaber et mål for et basalt set tilfredsstillende niveau men med en markering af kunne-være-bedre, dvs. det højner ambitionen om kvalitet. 3. at den gule lampe herunder vil være en indikator for, at der er fare på færde, og der behov for at påbegynde et forebyggende kvalitetsarbejde. Det fremgår af det enkelte nøgletal, hvorvidt der er indført et mellemniveau for dette tal. 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed på små uddannelser Definition gældende for alle tre nøgletal: Små uddannelser defineres som uddannelser, hvor antallet af optagne på den seneste årgang er under 15 studerende (dvs studerende) Frafald og studietid Nøgletallet for frafald og studietid ved små uddannelser vurderes ud fra et vægtet gennemsnit af de seneste tre årgange. I relation til opgørelsen af nøgletal for ledighed for små uddannelser vil SAK KVAL foreslå: Nøgletallet for ledighed ved små uddannelser vurderes ud fra de enkelte værdier isoleret på seneste tre årgange.

4 Skematisk illustrering: Lampe År 1 År 2 År Tekst 2 eller 3 grønne lamper Alle andre kombinationer 2 eller 3 røde lamper Utilstrækkelige tilgængelige tal

5 2. Nøgletal for frafald 2.1 Bachelor- og professionsbacheloruddannelser Antal optagede studerende på Syddansk Universitet via KOT et givent år, som ikke er studieaktive på det samme hovedområde på Syddansk Universitet pr året efter. Antallet angives som en procentandel (antal afbrudte ud af alle optagne studerende). Følger evt. sektordefinition: Ja Danske Universiteters nøgletal F.3.1. Grøn: op til og med landsgennemsnittet for hovedområdet Gul: fra over landsgennemsnittet til landgennemsnittet for hovedområdet plus 33 % Rød: over landsgennemsnittet for hovedområdet plus 33 % 2.2 Kandidatuddannelser SDU finder det uhensigtsmæssigt, at frafald for kandidatuddannelser først opgøres efter tre studieår. Dette betyder, at fakulteterne og uddannelserne vil skulle agere på gamle data. Man ønsker derfor at ændre definitionen og grænseværdierne for frafald på kandidatniveau. Der findes imidlertid først nationale sammenligningsdata for frafald på kandidatuddannelser efter første studieår fra 2016 (2015 optaget). Den nuværende model fastholdes og anvendes ved statusmøderne i Når opdaterede data er tilgængelig (forventet fra efteråret 2016) vil man overgå til en model tilsvarende frafald på bacheloruddannelser. For Uddannelsesberetningen 2016 gælder følgende: Antal studerende optaget på en kandidatuddannelse i et givent år (i perioden 1.10 året før til 30.9 indeværende år) og som 3 år efter optagelse ikke er enten studieaktive eller dimitteret på hovedområdet. Antal angives som en procentandel (antal afbrudte ud af alle optagne studerende). Følger evt. sektordefinition: Ja Danske Universiteters nøgletal G for kandidater Absolut tal på tværs af fakulteter max. 12 %

6 For Uddannelsesberetninger efter 2016 uddannelsesberetningen gælder følgende: Antal studerende optaget på en kandidatuddannelse i et givent år (i perioden 1.10 året før til 30.9 indeværende år) og som 1 år efter optagelse ikke er enten studieaktive eller dimitteret på hovedområdet. Antal angives som en procentandel (antal afbrudte ud af alle optagne studerende). Grøn: op til og med landsgennemsnittet for hovedområdet Gul: fra over landsgennemsnittet til landgennemsnittet for hovedområdet plus 33 % Rød: over landsgennemsnittet for hovedområdet plus 33 % 3. Nøgletal for studietid 3.1 Bachelor- og professionsbacheloruddannelser Definition Bachelordimittenders gennemsnitlige forsinkelse i måneder ift. normeret studietid. Studietid er beregnet fra den dato de første gang er indskrevet på en bacheloruddannelse på fakultetet til den dato, de dimitterer. Følger evt. sektordefinition: Ja Følger ministeriets myndighedskrav for beregning af dimittenders gennemførselstid Grøn: uddannelser, hvor den gennemsnitlige forsinkelse er op til tre måneder uanset landsgennemsnittet for hovedområdet. Gul: uddannelser, hvor den gennemsnitlige forsinkelse ligger mellem tre til seks måneder og ligger under landsgennemsnittet for hovedområdet Rød: uddannelser, hvor den gennemsnitlige forsinkelse er over seks måneder, eller mellem tre til seks måneder og over landsgennemsnittet for hovedområdet 3.2 Kandidatuddannelser Definition Kandidatdimittenders gennemsnitlige forsinkelse i måneder ift. normeret studietid. Studietid er beregnet fra den dato de første gang er indskrevet på en kandidatuddannelse på fakultetet til den dato, de dimitterer. Følger evt. sektordefinition: Ja Følger ministeriets myndighedskrav for beregning af dimittenders gennemførselstid

7 Grøn: uddannelser, hvor den gennemsnitlige forsinkelse er op til tre måneder uanset landsgennemsnittet for hovedområdet. Gul: uddannelser, hvor den gennemsnitlige forsinkelse ligger mellem tre til seks måneder og ligger under landsgennemsnittet for hovedområdet Rød: uddannelser, hvor den gennemsnitlige forsinkelse er over seks måneder, eller mellem tre til seks måneder og over landsgennemsnittet for hovedområdet 4. Nøgletal for undervisningsaktivitet Uddannelsesrådet har i forbindelse med udmøntningen af 12-timers garantien for bacheloruddannelserne vedtaget følgende definition af en undervisningstime (jf. referat af uddannelsesrådsmødet 4. september 2013): [Hov du mangler et link] Ved undervisningstime forstås først og fremmest skemalagte forelæsnings- og øvelsestimer. Andre studieunderstøttende timer kan dog også indregnes, såfremt timerne er skemalagte og skrevet ind i studieordning/fagbeskrivelse, f.eks. skemalagt vejledning, feedback, introduktionsforløb, kurser om opgaveskrivning, men kun hvis der fysisk eller virtuelt har været en underviser til stede. Det blev ligeledes besluttet, 1) at valgfag i forbindelse med opgørelser over samlede timetal som hovedregel indregnes ud fra følgende minimumskrav: 5 ECTS udbydes med mindst 2 timer pr. uge, 10 ECTS med mindst 3 timer pr. uge, samt 2) at der ikke laves undervisningstimetalsopgørelser for semestre, hvor der er indlagt praktik, udlandsophold eller projektarbejde, herunder afsluttende projekt. 4.1 Bachelor Antal undervisningstimer hvert semester på den studerendes skema ud fra den ovenstående definition af en undervisningstime. Definitionen er lig den definition, som Uddannelses- og Forskningsministeriet benytter i forbindelse med Timetalssystemet - Mindst 156 timer fordelt jævnt over semesteret i hvert semester.

8 4.2 Kandidat Antal undervisningstimer hvert semester på den studerendes skema ud fra den ovenstående definition af undervisningstime. Definitionen er lig den definition, som Uddannelses- og Forskningsministeriet benytter i forbindelse med Timetalssystemet - Mindst 104 timer fordelt jævnt over semesteret i hvert semester. 5. Nøgletal for ledighed Da de eksisterende data for ledighed for akademiske bacheloruddannelser reelt ikke kan bruges til at foretage en vurdering af uddannelsernes relevans, beregnes kun nøgletal for ledighed for professionsbacheloruddannelser samt kandidatuddannelser. De enkelte fakulteter er selv ansvarlige for at monitorere overgangsfrekvenserne fra bacheloruddannelserne til kandidatuddannelser på SDU, samt at have særligt fokus på (akademiske) bacheloruddannelser, hvor overgangsfrekvensen til kandidatuddannelser på SDU er under 75 %. 5.1 Professionsbachelor- og kandidatuddannelser Nøgletallet for ledighed sammenlignes med landsgennemsnittet for dimittender på videregående uddannelser generelt. Nøgletallet for ledighed samordnes dermed med ministeriets opgørelser i forbindelse med dimensionering af uddannelser med overledighed. SDU s nøgletal indikerer dermed om en given uddannelse er på vej mod overledighed. Ledighed opgøres for andet kvartal efter afslutning af uddannelse (K2) samt kvartal efter afslutning af uddannelsen (K4-7). For størstedelen af universitetets uddannelser vurderes det at være mest relevant, at ledighedsnøgletallet først opgøres efter kvartal efter afslutning af uddannelse Grøn: uddannelser, der ligger på eller under landsgennemsnittet for alle videregående uddannelser Gul: uddannelser, der ligger over landsgennemsnittet for alle videregående uddannelser, men mindre end eller på to procentpoint over dette gennemsnit Rød: uddannelser, der ligger mere end to procentpoint over landsgennemsnittet for alle videregående uddannelser

9 6. Nøgletal for internationalisering 6.1 Udenlandske studerende på hele uddannelser Antal indskrevne studerende på hele uddannelser på Syddansk Universitets bachelor- og kandidatuddannelser med udenlandsk statsborgerskab opgjort på hovedområdeniveau pr. år. Følger evt. sektordefinition: Ja Følger definition af Danske Universiteters nøgletal H.3.1.) Der foreligger et utilfredsstillende nøgletal, såfremt stigningen i antal indskrevne studerende på hele uddannelser med udenlandsk statsborgerskab ikke lever op til målsætningen i universitetets udviklingskontrakt for , hvor målet var at øge bestanden med 5% om året. 6.2 Udgående studerende Antal studerende på Syddansk Universitets bachelor- og kandidatuddannelser, der tager et længerevarende ophold på et udenlandsk universitet. Følger evt. sektordefinition: Ja Følger Danske Universiteters nøgletal H.1.1. Definition af længerevarende ophold følger Danske Universiteter, nøgletal H Der foreligger et utilfredsstillende nøgletal, såfremt stigningen i udgående studerende ikke lever op til målsætningen i universitetets udviklingskontrakt for , hvor målet var at øge antallet med 5% om året. Der foreligger samlet set et utilfredsstillende nøgle for internationalisering såfremt et af de to ovenstående nøgletal er utilfredsstillende. Det er fakultetsledelsen, der skal forholde sig til nøgletal for internationalisering, og de indgår derfor ikke som nøgletal i den digitale uddannelsesberetning for den enkelte uddannelse.

10 7. Nøgletal for forskningsdækning Der opereres i kvalitetspolitikken med to tal for forskningsdækning VIP-DVIP ratio og STUD-VIP ratio. Nøgletallet for forskningsdækning er samlet set utilfredsstillende (rød lampe), såfremt ét eller begge tal er utilfredsstillende (rød lamper). Begrundelserne for at bruge de to tal til monitorering af forskningsdækningen er som følger: VIP-DVIP ratio Det er et mål, som gennem uddannelsesakkrediteringer har vundet indpas i sektoren som indikator for forskningsdækning. Det er et stabilt og tilgængeligt mål. Det er et mål, hvor der findes sammenligneligt data på landsplan. Det er et mål, der kan opgøres på grundlag af eksisterende data. Stud-VIP ratio Det er et mål, som gennem uddannelsesakkrediteringer har vundet indpas i sektoren som indikator for de studerendes muligheder for kontakt til VIP undervisere. Det er et mål, hvor der findes sammenligneligt data på landsplan. Det er et mål vi kan opgøre på baggrund af eksisterende data. Datamateriale og grænseværdier For VIP-DVIP tages udgangspunkt i data fra indberetningen af planlagt undervisning og vejledning til ministeriet. Dette sammenlignes med data fra Akkrediteringsinstitutionens seneste Notat om sammenligningsgrundlag For STUD tages udgangspunkt i indberettede data til Danske Universiteter Statistiske Beredskab, som kan findes på uddannelsesniveau i Whitebook. Dette sammenlignes med manuel udregning af gennemsnit for hovedområdet på baggrund af F.4.1 og C.1.1 i Danske Universiteter Statistiske Beredskab VIP-DVIP ratio: Grøn: Ratio landsgennemsnittet for hovedområdet Gul: Ratio max 33 % lavere end landsgennemsnittet for hovedområdet Rød: Ratio mere end 33 % under landsgennemsnittet for hovedområdet STUD-VIP ratio: Grøn: Ratio < landsgennemsnittet for hovedområdet Gul: Ratio max 33 % højere end landsgennemsnittet for hovedområdet Rød: Ratio mere end 33 % højere landsgennemsnittet for hovedområdet

11 7.1 Definitioner og udregning af VIP-DVIP ratio VIP og DVIP følger definitionen, der anvendes ved den ministerielle indberetning af planlagt undervisning og vejledning. Antal VIP årsværk: Antal VIP konfrontationstimer for en uddannelse findes fra den ministerielle indberetning af planlagt undervisning og vejledning for seneste opgjorte uddannelsesår. (Opgørelsesperioden er efterår + forår. Både undervisning og vejledning medtages. De præcise definitioner bag de ministerielle opgørelser for undervisning og vejledning findes her: Vejledning og definitioner). Dette ganges med en fakultær faktor for VIP underviserens forberedelse (udregnes lokalt ved forskellig forberedelsesfaktorer for forskellige personalegrupper anvendes et vægtet gennemsnit). Hermed opnås den samlede mængde VIP arbejdstimer anvendt på uddannelsen. Dette divideres med 1924 (norm for årsværk) for at få antal VIP årsværk anvendt på uddannelsen. Antal DVIP årsværk: Antal DVIP konfrontationstimer for en uddannelse findes fra den ministerielle indberetning af planlagt undervisning og vejledning for senest opgjorte hele uddannelsesår (efterår + forår). Dette ganges med en fakultær faktor for DVIP underviserens forberedelse (denne er 3,5). Hermed opnås den samlede mængde DVIP arbejdstimer anvendt på uddannelsen set fra den studerendes synspunkt. Dette divideres med 1924 (norm for årsværk) for at få antal DVIP årsværk anvendt på uddannelsen. Ratio og sammenligning: Antal VIP årsværk divideres med antal DVIP årsværk. Dette sammenlignes med VIP-DVIP ratio i senest opdaterede Notat om sammenligningsgrundlag NB: For 2015 findes optælling af undervisningsaktiviteter kun for efterårssemestret. Derfor divideres kun med et halvt årsværk (962). Fra 2016 anvendes ovenstående beregningsmetode. 7.2 Definitioner og udregning af STUD-VIP ratio VIP årsværk: Tallet for VIP årsværk indbefatter det samlede antal VIP-arbejdstimer, der bruges på uddannelsen, omregnet til årsværk (1 årsværk = 1924 timer). Bemærk, at tallet for VIP-årsværk, der indgår i beregningen af STUD/VIP ratioen, er ikke identisk med det VIP-tal, der indgår i VIP-DVIP tallet, idet det skal være et udtryk for de VIP ressourcer, der samlet set tilføres uddannelsen. Tallet skal bruges til at sætte i forhold til, hvor mange studerende, der går på uddannelsen. Derfor indregner VIP-tallet her også VIP timer, der er brugt på fx holddublering, valgfag og individuel vejledning (hvor VIP tallet, der indgår VIP-DVIP tallet netop kun tæller et hold eller eet valgfag med, da man her ser på ratioen fra den enkelte studerendes synspunkt).

12 Antal STUD: Der anvendes antal optjente ressourceudløsende STÅ på uddannelsesniveau (Whitebook statistisk årbog -> STÅ > Ressourceudløsende STÅ). Der anvendes STÅ opgørelse for foregående uddannelsesår (efterår + forår). Ratio og sammenligning: Antal STÅ divideres med VIP årsværk for at finde ratioen. Dette sammenlignes med Danske Universiteters nøgletal F4.1. Eksempel (tal fra 2015) i tabel herunder: STUD/VIP for hovedområdet Landsgnms. max 33 % 33 % og Grøn Gul Rød over over HUM 26,96 35,85 36,00 op til 26, ,8 35,8 og over SAMF 37,51 49,88 50,00 op til 37,5 37,6-49,8 49,9 og over SUND 19,58 26,04 26,10 op til 19,6 19,7-26,0 26,1 og over NAT/TEK 14,35 19,08 19,10 op til 14,3 14,4-19,0 19,1 og over For Uddannelsesberetninger efter 2016 uddannelsesberetningen gælder dog følgende: Da det nødvendige datamateriale til beregning af VIP-tallet, som det indgår i STUD/VIP, ikke foreligger ved påbegyndelsen af uddannelsesberetningsrunden i 2016, vil STUD-VIP tallet ikke være en del af Uddannelsesberetningen nøgletalsdel i I stedet behandles STUD/VIP i 2016 ved, at studielederen i nøgletalsdelen af uddannelsesberetningen skal vurdere om STUD/VIP-ratioen er tilfredsstillende ud fra et skøn baseret på de for den enkelte uddannelse foreliggende informationer. Hvis tallet skønnes at være utilfredsstillende angives der i handleplanen tiltag, der vil rette op på dette.

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Kvalitetsenheden www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 15-09-2017 Sagsnr.: nr. 2017-412-00361 Notatet er gældende fra oktober 2017 og nøgletallene

Læs mere

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53 Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret 12-10-2016 09:50:53 Oversigt over valg Fields Studienævn Campus Values Socialt Arbejde Aalborg Rapporten er udskrevet af ADM\cbe, 12.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt

Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Studienævn: Sundhed, Teknologi og Opdateret 13-10-2016 15:36:10 Oversigt over valg Fields Studienævn Fakultet Values Sundhed, Teknologi og Rapporten er udskrevet af ADM\lkc, 14.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 17. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer

Læs mere

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden. Skema D: oversigt over målbare standarder for kvalitet. Maj 2017 KU s obligatoriske kvalitetsparametre Bemærk, at målbare standarder kan fastsættes samlet for BA og KA eller separat. Datadefinition Nedenstående

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns Universitet stiller krav om, at dekanerne

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser.

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Notat Modtagere: Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Tillæg til vejledning til uddannelsesakkreditering. Præcisering af nøgletal for gennemførelse. Danmarks

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende... 3 Nøgletal

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSERNE I SOCIALT ARBEJDE AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN OG AALBORG

KANDIDATUDDANNELSERNE I SOCIALT ARBEJDE AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN OG AALBORG Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2014 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING KANDIDATUDDANNELSERNE I SOCIALT ARBEJDE AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN OG AALBORG Genakkreditering, 2014 Publikationen

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2010 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2010 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...

Læs mere

Principper for dimittenddialog og -monitorering

Principper for dimittenddialog og -monitorering Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Afrapporteringsår 2016 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse

Læs mere

Uddannelse: Humanistisk Informatik

Uddannelse: Humanistisk Informatik Uddannelse: Rapporten er udskrevet af ID\winnie Side 1 af 10 Nøgletal for Uddannelse Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagne studerende og dimittender. Tal for indeværende

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 16. marts 2015 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Notat. Svar på spørgsmål om dimensionering (I)

Notat. Svar på spørgsmål om dimensionering (I) Notat Svar på spørgsmål om dimensionering (I) Esben Lunde Larsen (V) har tirsdag den 30. september 2014 fremsendt ni spørgsmål til dimensioneringsmodellen. Spørgsmålene (1-9) er besvaret nedenfor. Spørgsmål

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2013 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Universiteternes statistiske beredskab 2010

Universiteternes statistiske beredskab 2010 Universiteternes statistiske beredskab 2010 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...

Læs mere

Uddannelse I 2020 er frafald for 1. års bachelorstuderende højest 12%

Uddannelse I 2020 er frafald for 1. års bachelorstuderende højest 12% Strategi 2020 - Udgangspunkt for nøgletal Uddannelse I 2020 er frafald for 1. års bachelorstuderende højest 12% Antal optagede studerende på Syddansk Universitet via KOT et givent år, som ikke er studieaktive

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Realiseret: ansøgere. Budget: frafald. I alt (personer) 40 132 49 47 46. Realiseret: ansøgere. Budget: efter tidligt. frafald

Realiseret: ansøgere. Budget: frafald. I alt (personer) 40 132 49 47 46. Realiseret: ansøgere. Budget: efter tidligt. frafald Bilag 5 Analyseenheden Ref.: Jane Andersen 6. november 2008 Optag af studerende i 2008 Dette notat beskriver og kommenterer optaget af studerende på IT- Universitetet i 2008 (oktober 2007 september 2008).

Læs mere

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Procedure for Uddannelsesevalueringer D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering

Læs mere

Delpolitik for: Før uddannelsen

Delpolitik for: Før uddannelsen Delpolitik for: Før uddannelsen Tidspunkt for ikrafttræden: 19. juni 2008 1.0 Formål Gennem udviklingen af en delpolitik for Før uddannelsen at synliggøre og sikre en fortsat positiv udvikling af universitetets

Læs mere

Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden

Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden Bacheloruddannelsens navn Kandidatuddannelsens navn Studieleder Institutleder Medlemmer i studienævnet

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer: Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed i Svendborg Gymnasium & HFs (SG) opgavevaretagelse samt understøtte

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Afbud: Merete Monrad, Maria Annemone Kongstad, Rikke Raunholt Dalby og Susanne Broberg Byrresen.

Afbud: Merete Monrad, Maria Annemone Kongstad, Rikke Raunholt Dalby og Susanne Broberg Byrresen. Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Kroghstræde 7 DK 9220 Aalborg Øst Fax +45 9815 7575 EAN-nr: 5798000420649 CVR/SE-nr: 29102384 Referat af studienævnsmøde Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Principper for studiestarten

Principper for studiestarten Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive

Læs mere

K Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET. Statistikberedskab

K Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET. Statistikberedskab K Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET Statistikberedskab 2008 1 KU s statistikberedskab 2008 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

E F T E R U D D A N N E L S E

E F T E R U D D A N N E L S E 2016 EFTERUDDANNELSE S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T A L T K A N L A D E S I G G Ø R E F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E REDAKTIO N Michael Dichow Lund, fuldmægtig Anne

Læs mere

Uddannelsesrådet. Referat. 7. november 2013

Uddannelsesrådet. Referat. 7. november 2013 Uddannelsesrådet Referat 7. november 2013 Uddannelsesrådet Tid: Torsdag d. 7. november 2013 kl. 12.00-16.00 Sted: Deltagere: Sekretariat: Rektors mødelokale Morten Hansen (studiechef), Claus Michelsen

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 (Opdateret 24. november 2010) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16 Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne December 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab Indledende bemærkninger til beredskabet 20. februar 2013 J.nr. 2013-5617-04 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2012 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering. Eksisterende uddannelser og udbud

Vejledning til uddannelsesakkreditering. Eksisterende uddannelser og udbud Vejledning til uddannelsesakkreditering Eksisterende uddannelser og udbud 30. september 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Vejledningens funktion og opbygning... 3 1.3. Uddannelse

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Akkrediteringsrådet

Læs mere

Principper for talentudvikling af studerende

Principper for talentudvikling af studerende Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3

Læs mere

Indikatorer for kvalitet på små udbud. Undersøgelse af små udbud på erhvervsakademier og professionshøjskoler

Indikatorer for kvalitet på små udbud. Undersøgelse af små udbud på erhvervsakademier og professionshøjskoler Indikatorer for kvalitet på små Undersøgelse af små på erhvervsakademier og professionshøjskoler Indhold Indledning 3 Konklusion og resumé 7 Akkrediteringsafgørelser 9 Beskæftigelse 13 Afgangsprojektkarakterer

Læs mere

Principper for studiestarten

Principper for studiestarten Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive

Læs mere

Ansøgningsvejledning efterår 2010. Side 1 af 6. Sådan søger du

Ansøgningsvejledning efterår 2010. Side 1 af 6. Sådan søger du Side 1 af 6 Sådan søger du Udfyld ansøgningsskemaet i overensstemmelse med nedenstående udfyldningsvejledning (side 3). Skriv tydeligt, hvis du udfylder ansøgningsskemaet i hånden. Skriv en motiveret ansøgning,

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Optagelsesregler. for. IT-Universitetet i København

Optagelsesregler. for. IT-Universitetet i København Optagelsesregler for IT-Universitetet i København Indholdsfortegnelse Indledning Kapitel 1: Baggrund Kapitel 2: Optagelsesområder og kapacitet Kapitel 3: Adgangskrav til kandidatuddannelsen Kapitel 4:

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

CITI strategi for 2013-2015

CITI strategi for 2013-2015 CITI strategi for 2013-2015 Udfordringer og muligheder Center for IT Innovation (CITI) har siden 2008 bidraget til vækst i tværfaglig it i uddannelser og forskning på Københavns Universitet (KU). I perioden

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Bemærkninger til referatet bedes venligst afgivet skriftligt til Journalen (journalen@itu.dk) senest d. 15. maj 2008.

Bemærkninger til referatet bedes venligst afgivet skriftligt til Journalen (journalen@itu.dk) senest d. 15. maj 2008. Direktionen Direkte tlf.: 7218 5074 E-mail: johanne@itu.dk Journalnr.: - Til medlemmerne af IT-Universitetets bestyrelse 6. maj 2008 Bemærkninger til referatet bedes venligst afgivet skriftligt til Journalen

Læs mere