Udgravningen i Ribe Kunstmuseums kælder et tværsnit gennem det ældste Ribe

Transkript

1 Udgravningen i Ribe Kunstmuseums kælder et tværsnit gennem det ældste Ribe Af Claus Feveile BYGHERRERAPPORT 0

2 Indledning Ribe Kunstmuseum ligger direkte ovenpå det ældste Ribe: en markedsplads fra 700- og 800 årene. I 2009 og 2010 blev Ribe Kunstmuseum renoveret fra kælder til kvist for et tocifret millionbeløb. Renoveringen indbefattede blandt andet, at der skulle foretages en udskiftning af alle gulve i museets kælder med en moderne, isolerende gulvopbygning. Desuden skulle der indbygges en række tekniske installationer, for eksempel en elevator. Kælderrenoveringen måtte forventes at medføre indgreb i markedspladsens kulturlag, hvilket førte til at Sydvestjyske Museer i februar til juni 2009 gennemførte en arkæologisk undersøgelse af kælderrummene. Udgravningen koncentrerede sig især om de områder, hvor der ville ske indgreb i de bevarede kulturlag, men samtidig gav det os lejlighed til føre enkelte felter dybere end anlægsarbejdet krævede, for derved at opnå ny og bedre indsigt i markedspladsens udvikling. Landskabet og fortidsminderne Ribe Kunstmuseum ligger på nordsiden af Ribe Å, ikke mere end meter fra bredden. På den anden side af åen, på sydsiden, rejser den middelalderlige bykerne sig med Domkirken som den mest iøjnefaldende bygning. I dag er området således fuldt bebygget på begge sider af åen og landskabet har ændret sig på en række punkter siden byen blev grundlagt i begyndelsen af 700- årene. Flere steder er der dannet kulturlag af affald og bygningsrester på op til 5-6 meters tykkelse, engen og en del af marskfladerne tæt ind til byen er blevet fyldt op med affald. Byens huse har spredt sig ud på de tidligere engflader og tværs over ådalen er der anlagt en dæmning (Over-, Mellem- og Nederdammen), med en tilhørende stor mølledam på østsiden. Hvis man "skræller" alle disse lag af og forsøger at rekonstruere landskabet som det kan have set ud omkring år 700, er det kendetegnet ved et fladt landskab bestående af sandede højereliggende arealer, gennemskåret af Ribe å. Omkring denne var der enge, der netop omkring og ved byen skiftede fra salt marsk vest for byen til ferske enge mod øst. Overfladen af de tørre arealer lå i store områder Ribe i 700-årene. Baggrundskortet viser vådområder (marsk og eng) samt tørre arealer. Åen er et forslag til dens placering før mølledæmningen. På nordsiden ligger den parcellerede markedsplads, bebyggelse og gravplads. De moderne veje er angivet med hvid. omkring 3-4 meter over havets overflade, mens små arealer på begge sider af åen hævede sig op i 5-6 meter. Markedspladsen blev anlagt på åens nordside og byen lå i al væsentlighed kun på denne ene side af åen. Først med den middelalderlige bydannelse, der for alvor tog fart omkring , blev sydsiden inddraget og området omkring Domkirken blev hurtigt byens centrum, som det stadig er tilfældet. 1

3 Kortudsnit med ældre undersøgelser og Kunstmuseets kælder med de nye udgravningsfelter. Oven på det hele er rekonstruktionen af markedspladsen som den så ud før undersøgelsen, mens de nye erkendte parcelgrænser er markeret med fed rød. Tidligere undersøgelser i nærområdet Ribe Kunstmuseum spiller en helt central rolle i "jagten" på det ældste Ribe. Det var nemlig i forbindelse med funderingsarbejder i kælderen i 1972, at man første gang opdagede de meget fundrige og væsentlige kulturlag fra 700-årene. På det tidspunkt var det en sensation. Man troede at Ribe først var anlagt omkring midten af 800-årene, hvor skriftlige kilder fortæller, at bisp Ansgar fik tilladelse til at bygge en kirke i Ribe, samt at en præst måtte tage varigt ophold. Allerede året efter, i 1973 var man klar til at gennemføre den første egentlige arkæologiske undersøgelse af de ældste lag i Ribe. Og den fandt sted i ét af rummene i kælderen af Kunstmuseet. Siden hen er der foretaget mere end 30 udgravninger, der på den ene eller anden måde har bidraget med viden om og indsigt i Ribes ældste århundreder. I 1974 blev der gravet overfor Kunstmuseet, i det der dengang var Dommerkontorets have, i 1975 gravede man i Kunstmuseets have, i 1986 undersøgtes et areal ved naboen mod nordvest og i blev der foretaget udgravninger i forbin 2

4 delse med opførelsen af det nye Posthus til den anden side af Kunstmuseet. I alle disse undersøgelse blev der fundet væsentlige kulturlag med rester af værkstedsparceller, værkstedsgulve, husrester, ildsteder og tusindvis af genstande der detaljeret kunne fortælle om produktion, fremstilling, import og handel med en meget bred vifte af genstande (perlemager, kammager, metalstøber, lædersmed, ravsliber, importerede sager som kværnsten, slibesten, drikkeglas, keramik, perler af halvædelsten, m.m.). Fundene belyste markedspladsens betydning ikke bare lokalt og regionalt, men også med kontakter til et stort område, rækkende fra Norge i nord via Friesland og Rhinområdet til så fjerne steder som Mellemøsten og Sortehavsområdet. Undersøgelsens resultat Udgravningsmetode I hvert rum blev det indledningsvist afklaret om der var behov for at fjerne yderligere jord efter bortskafning af de eksisterende gulvlag. Var det tilfældet, blev der gennemført en hurtig sondering til afklaring af, hvorvidt der var tale om bevarede kulturlag fra århundrede eller middelalder inden for den dybde, der var påkrævet til den nye kælderopbygning. Hvis det ikke var tilfældet, blev rummet frigivet og den moderne/uinteressante jord der evt. skulle fjernes blev efterladt til fjernelse af håndværkerne der stod for renoveringen. I de tilfælde hvor der blev gravet lag eller anlæg, foregik det efter bedste evne som strengt stratigrafisk, med adskillelse af alle "større lag". Markedspladsens lagfølge er uhyre kompliceret og består af tusindvis af tynde jordlag. Mindre pletter og lag slåe derfor sammen, for at lette udgravningen. Al jord blev vandsoldet, dvs. "vasket" gennem et finmasket metalnet med en maskestørrelse generelt på 3.5 mm, til tider på 2 mm. Vandsoldningen foregik i haven lige udenfor bygningen, hvor der blev gravet et afløbshul til vand og jord i ét af de tidligere udgravningsfelter fra Vandsoldningen er helt uundværlig når det gælder om at få alle de små genstande frasamlet. Det er vores generelle erfaring, at vandsoldningen mere end fordobler genstandsmængden i forhold til udgravninger, hvor man kun graver med ske eller skovl og hvor jorden ikke vandsoldes. Først når al den mørke jord er skyllet væk får man øje på de mange små affaldstykker, der i mange tilfælde er mindre end 1 cm på den største led. Hvert rum i kælderen blev navngivet med feltnumre (M01-M24). I de tilfælde hvor der blev gennemført arkæologiske undersøgelser i rummet svarer udgravningsfeltets navn til rumbetegnelsen. Der blev gennemført undersøgelser i rum M01, M03, M04, M07, M11, M08/M14, M17, M18, M20 og M22. I felt M01, M03, M04, M11, M17, M18 og M22 bestod undersøgelserne kun af relativt overfladiske indgreb, f.eks. optømning af forstyrrelser så der skabtes "gratis" profiler (M01, M04), eller 3

5 mindre felter til afklaring af jordlagenes sammensætning og alder (M03, M08/M14, M17, M18 og M22). Kun i tre rum blev der gennemført regulære udgravninger af lag og anlæg (M07, M11 og M20). Ved den ene eller anden af disse metoder fremkom en række profiler, lodrette jordvægge, der blev registreret på forskellig måde: Profil 1 blev kun fotoregistreret. Profil 2, 3, 3a, 6 og 7 blev tegnet i 1:20 i udgravningen og fotoregistreret. Profil 4, 5 og 8 blev fotoregistreret med målepunkter. Lagene blev herefter registreret direkte på print af de digitalliserede billeder, der efterfølgende blev rettet op i programmet Percor. Når billederne er ratter op efter målepunkterne er de målfaste og man kan efterfølgende foretage en præcis målfast optegning i et GIS-program. Undersøgelsens resultat Hovedresultaterne kan kort opsummeres således: 1. De tidligere arbejder i kælderen, dels dens etablering i midten af 1800-årene, men også funderingsarbejderne i 1972, har på en række steder forstyrret og ødelagt kulturlagene. Overraskende var det, at vi stort set ikke fik kontakt med velbevarede lag i rummene ud mod Sct. Nicolajgade. Det fik vi til gengæld i kælderens sydlige del ud mod haven, i rum M01, M04, M07 og M Det oprindelige terrænniveau (overkanten af muldjorden), altså den overflade man startede ud fra da markedspladsen blev anlagt tidligt i 700-årene, blev konstateret i felt M07 og felt M20. Højest var den i felt M20, ca. kote , mens den faldt svagt i sydøstlig retning til ca. 350 sydøstligt i felt M Markedspladsens indledende fase, med lidt uregulære grøfter, kan evt. genfindes i den buede grøft A100 og A101 i felt M07 (hvis de da hører sammen og er samtidige?). 4. Markedspladsens regulære opdeling i parceller kan, som i mange andre tilfælde i de tidligere udgravninger, genfindes dels i form af gravede grøfter i de nederste niveauer, dels i de karakteristiske bølgende kulturlag, hvor lavninger mellem parcellerne som regel tegner sig i profilerne, selv i et ret højt niveau. Der kan ved hjælp af sidstnævnte foreslås parcelgrænser som markeret med rødt på planen. Som det fremgår, er der god overensstemmelse mod sydøst, mens der nok skal justeres mod nordvest og indsættes en ekstra parcel på Å-siden af passagen, mellem felt M20 og nabo-udgravningen ASR I felt M07, M11 og evt. også M20 var markedspladsens lag bevaret i noget nær fuldt omfang, dvs. frem til ophøret af markedspladsen omkring midten eller lidt senere i anden halvdel af 800-årene. Herefter henligger området uden væsentlig aktivitet og uden tilvækst af nye lag. I de følgende par århundreder er der derfor stor dyreaktivitet (mus, mulvarpe, orme m.m.) i de øverste markedspladslag, hvilket medfører en ret kraftig bioturbation, dvs. nedbrydning og omrodning, samt til dels en sammenblanding af lagene med de efterfølgende middelalderlige aktiviteter. Forholdet ses på denne udgravning især i den øverste del af profil 4 og 5 (se digitale 4

6 billeder). 6. Da aktiviteten for alvor genoptages på området, sker det i form af tilsyneladende almindelig bebyggelse i århundrede. Herfra stammer enkelte gruber og flere stolpehuller samt muligvis rester af et ovnanlæg (A043/44 i felt M07). Kronologi Udgravningen blev kun ført til bunds i to felter, M07 og M20, mens de øvrige felter (især M01, M04 og M11) kun berørte de øverste af de bevarede lag. Det er generelt opfattelsen, at lagene i alle disse felter var bevaret helt frem til første del eller midten af 800-årene, på baggrund af en samlet vurdering af oldsagerne i lagene. Som sædvanligt er der indblandet en del middelalderlige genstande i de øverste lag. Det skyldes en kombination af udgravningsteknik/besvær, især ved manglende udskillelse af yngre nedgravninger i lagene. I mange tilfælde (f.eks. M07, lag A005 og A015) er de middelalderlige, yngre nedgravninger delvist afgravet sammen med markeds-pladslagene, indtil de blev erkendt, afgrænset og udskilt. Lagfølgen i de fem felter (M01/04, M07, M11 og M20) er forsøgt opdelt i de faser der blev anvendt på Posthuset, Fase A-J. Det kan kun gøres efter "gefüll" og udelukkende ud fra forekomsten eller fraværet af diverse genstandstyper. Faseinddelingen er således kun vejledende, men er et vigtigt redskab for arkæologerne når vi forsøger at beskrive markedspladsens udvikling over et større område. Felt M07 og M20 omfatter således alle faser, A-J, mens de ældste, påviste lag i felt M01/04 og M11 antagelig skal placeres i fase E eller F. Felt M01 & M04 I begge rum skulle der stort set ikke fjernes jord i fladen for at den nye gulvopbygning kunne gennemføres. For at få indblik i lagene i de to rum, optømte vi derfor en nyere forstyrrelse, der meget belejligt lå på langs af de to rum. Herved blev der skabt det vi kalder for "gratis" profiler, dvs. vi har ikke udgravet og dermed ødelagt intakte lag, men kan se ind på jordvæggen og derved få en indsigt i lagene. Det lykkedes på den måde at få en profil der var ca ½ Såkaldt Harrismatrix, der meter høj og vi kunne tydeligt fornemme den bølgende lagserie. Lagene faldt viser lagenes indbyrdes ind mod skillevæggen mellem rum M01 og M04, ligesom de også faldt ind kronologiske forhold. Her mod skillevæggen til rum M07. Det fortæller os, at der omtrent under skillevæggene har været grøfter eller parcelgrænser. Én værkstedsparcel har således i felt M20, elevatorhullet. ligget i rum M01 (og ud under gavlen mod Posthuset), en anden i rum M04 og en tredje i rum M07. De lag man kan se i profilen dateret sig til tiden kort før år 800 og derefter. Markedspladslagene er i Grå: skillevæg. Orange: Værkstedslag. Blålilla: Middelaldergrube. Lyserød: moderne. 5

7 begge rum forstyrret i toppen, nok hovedsagelig som følge af kælderudgravningen i midten af årene. Ned i toppen af værkstedslagene er der også senere i middelalderen ( årene) gravet nogle affaldsgruber og lignende. Felt M07 I dette rum var det stort set heller ikke påkrævet at fjerne lag i fladen. Efter aftale med Ribe Kunstmuseum anlagde vi dog et felt i forlængelse af felterne i M01 og M04. Det viste sig hurtigt, at vi her gravede i intakte og velbevarede værkstedslag. Toppen af lagene var "diffuse" og virkede let omrodede. Det skyldes primært, at lagene har ligget eksponeret og tæt ved overfladen, da man omkring midten eller i anden del af 800-årene forlader markedspladsen og den ikke længere anvendes. Der dannes ikke længere nye affaldslag og de senest tilkomne lag ligger dermed tæt på overfladen, hvor dyr som mus, muldvarpe, regnorme og lignende graver og omdanner jorden. De fine aflejringer omrodes og bliver sammenblandede. Man kalder det for bioturbation. Ned gennem de yngste lag, kunne vi efterhånden udskille en række yngre nedgravninger. I det meget lille felt kan man ikke klart sige hvad vi har fat i, men der er næppe tvivl om, at der er tale om stolpehuller fra en bebyggelse fra middelalderen. Også i dette rum, kan man se, at værkstedslagene falder til begge sider. Ind mod rum M04 og ind mod rum M11. Igen er det sporene af værkstedsparceller vi kan konstatere. Udgravningen blev fortsat helt til bunds gennem en lang række afvekslende værkstedslag. Et stykke nede i lagene var det muligt at udskille et værkstedsgulv. Her havde man udlagt et sandlag som underlag for et værksted, der var afgrænset ud mod grøften af et flethegn, hvoraf vi kun fandt de små huller efter de lodrette pæle i hegnet. Værkstedet kan antagelig dateres til lige omkring år 800 og fundene peger i retning af, at der har været tilknyttet en metalstøber. Blandt de ældste markedspladslag, vel omkring , undersøgte vi resterne af en arbejdsplads og udsmidssted for en glasperlemager. Fundene kunne her tælles i hundredevis af små glasstykker: råmateriale, halvfabrikata, affald samt halve og hele glasperler. Som det var på mode i den del af 8. 6

8 Århundrede blev der især fremstillet blå glasperler, til tider dekoreret med tråde i rød og hvid. Felt M11 Smalt felt i forlængelse af felterne i de øvrige rum. Større dele var forstyrret af nedgravninger til skillevægge. En stor del af feltet bestod af dele af en middelalderlig grube, så værkstedslagene var kun bevarede i den centrale del. De øverste ca cm blev undersøgt, herefter stoppede udgravningen. Det lille felt gav et af udgravningens bedste fund, en lille smykke udformet som et firearmet kors. Det lå i markedspladslagene og kan derfor dateres til første del af 800-årene. Felt M20 I den sydøstlige del af det samlle rum, skulle der installeres en elevator, hvilket gav mulighed for, at udgrave ca. 2x2 meter helt til bunden. Ca. halvdelen var dog forstyrret i forbindelse med funderingsarbejderne i 1972, så kun den halvdel der lå ud mod Sct. Nicolajgade var bevaret. Også i dette lille felt var hovedparten af lagserien bevaret - måske var mindre dele bortgravet i toppen. Også i dette felt var der spor efter den middelalderlige benyttelse af området i form af et par mindre gruber, der skar sig ned i værkstedslagene. Det bedste resultat fra dette felt var rester fra metalstøbning, især en meget flot bevaret blymodel til et ligearmet smykke fra lige omkring år 800 eller kort derefter. Fund Når vi udgraver på markedspladsen og især når der vandsoldes tælles fundene næsten altid i tusindvis. Det er naturligvis også gældende i den aktuelle udgravning. Og det selv om bevaringsforholdene egentlig ikke var optimale. Næsten alle lag var det vi kalder for "helt mineraliserede", dvs. næsten alt af organisk materiale er rådnet bort. Træ og læder er helt væk, mens knogler og kammagerens affald (der består af stykker af kronkjortegevir) kun var bevaret nogle steder og som regel ikke i særlig god stand. Alligevel blev der fundet mere end 7400 enkeltgenstande. Langt de fleste af fundene er opsamlet i regulære, veldaterede værkstedslag og fortæller dere tydelig historie om markedspladsens funktioner: fremstilling af mange forskellige produkter samt handel med Keramik 3244 Sten 141 Ler 994 Glas 1902 Rav 828 Metal 103 Mønter 9 Kammager 240 I alt

9 importerede varer. Den hjemlige keramik fra århundrede er den der er mest hyppig, med mere end 2100 stykker. Hertil kommer ca. 200 stykker importeret keramik, især Badorf, Tating og Muschelgruss. De to førstnævnte stammer fra Rhinområdet, mens Muschelgruss-keramikken er fra kystområdet langs med den tyske og hollandske vadehavskyst. En del af den fremmede keramik blev antagelig anvendt som husholdningskar af de fremmede købmænd, mens andre måske blev importeret med Badorf Muschelgruss Tating skyld, til fint brug på storgårdene. spændende indhold, eller for deres egen Håndværkernes produktion af genstande til salg var én af markedspladsens vigtigste funktioner. I kælderen kunne vi især dokumentere rester fra glasperlemageren, ravsmeden og metalstøberen, mens fund fra kammagerens og lædersmedens værksteder stort set ikke var tilstede på grund af bevaringsforholdene. 8

10 Perlemagerens affald omfatter tilsammen ca stykker glas. Råglas i form af blå glassplinter og mosaikstifter (ca. 800), hulglasskår fra drikkebægre (ca. 180), diverse halvfabrikata og affald (ca. 800) og ikke mindst 382 halve og hele glasperler i mange forskellige farver og former. Ravsmedens råvare blev opsamlet på strandene i Vadehavet eller længere oppe af vestkysten og bragt ind til markedspladsen. Her blev en del af det bearbejdet til spillebrikker, ravperler eller vedhæng.vi fandt lidt mere end 800 ravstykker, med en samlet vægt på knap 400 gram. Metalstøberens affald består af digler beregnet til at smelte metallet samt støbeformsfragmenter af ler. Et helt særligt fund af en model af et ligearmet spænde af bly. Det blev anvendt til at presse ned i leret og derved danne det hulrum som efterfølgende blev udfyldt med flydende bronze. På den måde kunne man lave en hel serie af ensartede smykker. Den skal dateres til begyndelsen af 800- årene. 9

11 Dokumentation Undersøgelsen blev gennemført i februar -juni 2009 for Ribe Kunstmuseum. Journalnummer: ASR 15 Kunstmuseets Kælder Kulturarvsstyrelsen, /ASR0006 Fund: ASR 15 x1-x149 Dokumentationsmateriale og fund opbevares på Sydvestjyske Museer. 10