Tillid om at sige: Jeg vil prøve at hjælpe dig!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillid om at sige: Jeg vil prøve at hjælpe dig!"

Transkript

1 KONSULTATIONEN 679 Tillid om at sige: Jeg vil prøve at hjælpe dig! Jan-Helge Larsen & Charlotte Hedberg I 15 år har kurserne i konsultationsproces og videosupervision på Kalymnos arbejdet med rollespil og herudfra med at udvikle og afprøve de enkelte elementer i konsultationsprocessen. I denne artikel om erfaringerne herfra vil forfatterne fokusere på etablering af tillid mellem patient og læge.»hon hittade honom (läkaren) efter en lång period av valsande mellan olika läkare som inte gav henne vad hon ville ha: Medkänsla. Någon som lyssnar utan att avbryta eller skynda på, som är vänlig men inte klemande [pylrende], som då och då rör vid henne med omsorg och säger,jag ska hjälpa dig på ett sätt som väcker hopp«(1).»det er relationen som helbreder«(2).»at vise tillid betyder at udlevere sig selv... Ytringen sker under den forudsætning, at den anden opfylder vores forventning. Finder opfyldelsen ikke sted, bliver ytringen forgæves. Men det er i og for sig ikke det værste. Nej, det værste er at man har blottet sig«(3). BIOGRAFI: Jan-Helge Larsen er praktiserende læge i Gladsaxe, har været lektor i almen medicin ved Københavns Universitet i 20 år til 2006, og Charlotte Hedberg er allmänpraktiker, pedagogisk adjunkt på Centrum för allmänmedicin på Karolinska Institutet siden JAN-HELGE LARSENS ADRESSE: Lægehuset i Mørkhøj, Pilegårdsvej 22, 1. st. th., 2730 Herlev.»Jeg har så ondt doktor... «Med denne indledning fortæller patienten om sin smerte og beder håbefuldt, indirekte om lægens hjælp. Han rækker på en gang tillidsfuldt og angst hånden frem; hvordan påvirker det lægen? Lægen vil gerne hjælpe, det ligger selvfølgeligt i lægerollen, men det udtales sjældent. Allerede patientens første sætning aktiverer lægens usikkerhed: Hvad drejer det sig om? Kan jeg hjælpe denne patient? Lad mig snarest muligt slippe for at møde lidelsen, dvs. det ubehag patientens fortælling om sine smerter sætter i gang i mig selv. Og 8442.indd :23:15

2 680 KONSULTATIONEN Patientens del 1. Før: Hvad er der gået forud for denne konsultation? 2. Forholdet (relationen): Lad patienten tale og kvitter Jeg hører dig, jeg tror dig og jeg vil forsøge at hjælpe dig Gensvar, ros, her og nu 3. Forestillinger, frygt og forventninger Lægens del 4. Forståelse: Resumé af problemet 5. Forklaring: Anamnese, klinisk undersøgelse og forklaring Fælles del 6. Forhandling: Hvordan skal problemet løses? fælles forståelse 7. Forhindre/fremme: Indsigt aftale handling 8. Følge op: Kontrol og sikkerhedsnet 9. Farvel: OK? & housekeeping lægen af sagen (kan jeg løse dette problem?). Dette indledende møde mellem patient og læge er nok i virkeligheden meget mere krævende for lægen, end man tidligere har været opmærksom på. Sygdommen har et meningsskabende potentiale for patienten med både destruktive og positive konsekvenser, hvor lægen spiller en aktiv rolle, hvad enten han er bevidst om det eller ej (4). Her er så meget på spil og så mange ønsker, forhåbninger og følelser som ikke udtrykkes direkte, men som begge parter antager, at de indirekte får udtrykt over for den anden. Det er denne artikels mål at tydeliggøre nogle af disse vanskeligheder med at etablere tillid i starten af konsultationen. Fig. 1. Konsultationsprocessens faser de 9 F er. måske: Kan jeg nå det inden for den afsatte tid? Når patienten mærker noget i sin krop, som ikke er, som det plejer at være, tænker han: Kan det være sygdom, måske en alvorlig sygdom? Derved konfronteres han med sin sårbarhed og livets grundvilkår: truslen om ensomhed, meningsløshed, død og nødvendigheden af at måtte vælge (3). Når han så går til lægen med sit helbredsproblem, afslører han sig med al sin svaghed, magtesløshed, skam, uro og defekt, og han føler sig som et bange barn, der måske eller måske ikke får den hjælp, han søger. Derfor bliver samtalens indledning så afgørende for relationen og det videre forløb: forstår lægen hvad jeg siger, og vil og kan lægen hjælpe eller ikke, hvad svarer han? Patienten er typisk optaget af relationen (vil lægen hjælpe?), Konsultationslaboratoriet Siden 1992 har vi på kurserne i konsultationsproces og videosupervision på Kalymnos arbejdet med ud fra rollespil at udvikle og afprøve de enkelte elementer i konsultationsprocessen ud fra de 9 F er (Fig. 1) (5, 6). Desuden har vi i vores model for videosupervision et punkt, hvor deltagerne undersøger alternative måder at håndtere konsultationen og afprøve dem over for den, der har spillet patient (7). I dette konsultationslaboratorium træner vi især, hvordan lægen kan håndtere patientens del af konsultationen, dvs. den del hvor patienten fremlægger sit problem. Her er vi blevet opmærksomme på flere af de vanskeligheder, lægen møder, og hvordan man måske kan klare dem. Det er specielt erfaringerne omkring etablering af tillid, vi vil fokusere på her. Disse skrevne dialoger kan dog ikke gengive lægens nonverbale udsagn (mimik, stemmeføring mv.), som 8442.indd :23:21

3 KONSULTATIONEN 681 ofte kan bygge bro over mangler i den verbale dialog. Konsultationer hvor patienten viser tillid EN ALMINDELIG FORKØLELSE P (en 30-årig kontorassistent): Nu har jeg været forkølet i en måned. Jeg har haft en kollega som har haft noget lignende. Jeg hoster, er snottet og træt. L: Hvad har du selv gjort dig af tanker om det her [forestillinger]? P: Jeg vil gerne have en antibiotikakur [forventninger]. L: Du spekulerer på om det er en infektion? Kan du fortælle lidt mere [udvidende gensvar]? P: Jeg har irritationshoste om morgenen, snue, ansigtet hæver og det gør ondt i bihulerne, jeg får hovedpine og er træt [nutid]. L: Har du haft det her tidligere [datid]? P: Jeg er næsten aldrig syg, og hosten er meget besværlig... I denne konsultation får lægen udmærket patientens forestillinger og forventninger frem. Hun interesserer sig for sagen forkølelse mv., men patienten (spillet af en læge) giver bagefter udtryk for at hun savnede at blive mødt (her og nu), fx at få en kvittering fra lægen på sin oplevelse af at have det skidt og et tilsagn om at lægen ville hjælpe. Patienten sagde efterfølgende, at hvis lægen indledningsvis havde sagt:»det lyder ubehageligt [kvittering]. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig«, ville det have føltes lettere for patienten og dermed indirekte for lægen. Et eller flere af disse 3 elementer manglede i næsten alle dysfunktionelle spil: at patienten fik en kvittering fra lægen som viste at lægen havde lyttet at lægen mødte patienten i her og nu samt at lægen tidligt i forløbet med ord gav udtryk for at ville hjælpe. Hvis lægen ikke tidligt bekræfter patienten, vil de fleste patienter forstærke deres emotionelle udsagn jeg må prøve at få ham til at høre mig! Så kan det blive svært for lægen at fastholde sin væren i her og nu i forhold til patienten, og de fleste læger skifter til datid: Hvor længe har du haft det, hvornår begyndte det? Eller lægen spørger kognitivt: Hvor gør det ondt? SMERTEPATIENTEN P (40-årig kvinde): Jeg kommer til dig igen i dag fordi jeg har ondt i ryggen. L: Ja, det lyder ikke særlig rart [affektivt gensvar]. Kan du fortælle lidt om, hvordan det startede [datid]. P: Det gør ondt i hele ryggen [nutid]. Der er ikke noget der hjælper. Det fylder hele mit liv. Jeg kan bare ingenting. Jeg kan ikke forstå at jeg skal have så ondt [meningsløshed]. Jeg er blevet undersøgt på kryds og tværs. Det begyndte da jeg faldt ned af trappen på mit arbejde og nu kører erstatningssagen jo. L: Det lyder alt sammen som nogle store problemer, som har stor betydning for dit liv [nutid, affektivt, kvittering]. Skal vi prøve at finde ud af det sammen [invitation til fællesskab]? P: Det lyder som en god ide. Patienten viser tillid og lægen kvitterer empatisk. Lægens strategi består i at være nysgerrig, interesseret og vise tillid indtil det modsatte eventuelt er bevist og at 8442.indd :23:21

4 682 KONSULTATIONEN invitere til at løse problemet i fællesskab. Ved billedligt at sætte sig ved siden af patienten og sammen se på problemet befries patienten for at se sig selv som et problem for lægen. Person og sag skilles for en tid ad. Hvis jeg som læge skal undgå at blive ramt af patientens magtesløshed, må jeg påtage mig magten, til at hjælpe så langt mine evner rækker, men ikke til nødvendigvis at skulle løse problemet. Det, jeg i hvert fald kan tilbyde, er at ledsage patienten og se ham igen. ET RÅB OM HJÆLP P (28-årig kvinde): Jeg kommer til dig fordi du må fjerne nogle flere pletter [nævi]. Jeg vil have at du gør det i dag. Jeg har været til hudlægen og fået fjernet flere, men jeg kan ikke gå derhen igen. Du må hjælpe mig [nutid, forventninger]! L: Hvor længe har du haft det problem [datid]? P: Siden jeg var barn. Jeg tror der er melanom i den her [frygt]. Jeg har læst om melanomer og var på melanom-dagene på sygehuset. De fjernede også et par nævi. L: Var der noget i dem? P: Nej, men jeg tror der er noget i dem her [frygt]. L: Hvad får dig til at tro det [forestillinger]? P: Jeg soler aldrig, men som barn lod min mor mig gå ude så jeg blev solskoldet og fik store blærer på kroppen [forestilling]. Du skal fjerne pletterne nu [forventning]! L: Jeg forstår godt at du er nervøs [kvittering]. Men jeg kan også se, at du er gravid. P: Det gør ikke sagen bedre. At jeg skal dø fra mine børn [frygt], kan du ikke forstå det? L: Jo, jeg kan godt forstå at du er urolig og du skal nok få hjælp med det. Patienten siger: Du må hjælpe mig. Men lægen kvitterer ikke i første omgang; hun spørger i stedet til varigheden. Ved at skifte til at tale om problemets varighed, undgår lægen at svare på patientens råb om hjælp, altså sag i stedet for relation. Da patienten beder om hjælp anden gang, vælger lægen at kommentere hendes graviditet. Først da patienten beder tredje gang, får hun tilsagn om hjælp. Patienten sagde bagefter, at hun ville have følt sig meget lettet, hvis lægen straks havde svaret, så havde hun sluppet for at forstærke sit problem. ET TIDLIGT TILSAGN OM HJÆLP P (30-årig kvinde med børn): Jeg ved ikke hvad der sker med mig. Jeg må få hjælp. Der er noget med min krop, jeg forstår det ikke, men der bliver værre og værre. L: Det lyder besværligt. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig [kvittering, nutid]. P: Det værker i benene, jeg har ondt i maven, jeg har ikke sovet i ½ år, jeg har ondt i nakken, jeg ved ikke hvad der sker. Der må være et eller andet galt [forestilling]. L: Det lyder meget besværligt [kvittering]. Hvad har du for tanker [forestillinger]? P: Min faster har SLE. Tror du jeg skal have det sådan her resten af livet? Hvad skal det ende med [frygt]? L: Du er bekymret... [affektivt, kvittering]. P: Hvordan skal jeg klare mine børn og 8442.indd :23:21

5 KONSULTATIONEN 683 mit arbejde, hvis jeg kommer til at sidde i en rullestol? L: Hvad er du mest bange for [frygt]? P: At min krop helt skal holde op med at fungere. L: Det forstår jeg godt [kvittering]. Hvordan kunne du tænke dig at jeg kan hjælpe dig [forventninger]? P: Prøve at finde ud af, hvad der er i gang [forventning]. Jeg kan ikke klare det længere. L: Ja, det må være vældig svært for dig [kvittering]. ide at undersøge relationen, inden man går i gang med selve konsultationen. For hvordan kan patienten søge råd hos en, han ikke har tillid til? DEN VREDE PATIENT Den vrede patient demonstrerer (tilsyneladende) mistillid til lægen: P (50-årig mand): Jeg har været vred på dig siden vi tale sammen sidst. Jeg synes ikke du tager mig alvorligt eller gør noget. Nu skal der altså ske noget... Jeg har smerter i alle led og muskler... Her fungerer det godt, at lægen tidligt giver tilsagn om at ville hjælpe. Han giver patienten lov til at give udtryk for, hvordan hun har det, så han først kan se situationen med hendes øjne for derefter at invitere hende til samarbejde. Tilliden etableres tidligt. Måske kunne lægen også rose patienten: Det er godt du kom, du har jo stået ud med smerterne i lang tid. Desuden kan han modarbejde den truende magtesløshed ved for sig selv at tænke: Jeg er så nysgerrig og stædig, så jeg vil ikke give op. Bare fordi jeg ikke straks kan komme på en diagnose, er jeg ikke håbløs. Hvis patienten signalerer manglende tillid til lægen Når patienter går til læge, signalerer de almindeligvis tillid til lægen. Men nogle patienter kan i starten af deres henvendelse signalere manglende tillid til lægen. Så trues tillidsforholdet mellem patient og læge, endnu inden samtalen rigtig er kommet i gang. Hvis patienten signalerer manglende tillid eller mistillid, vil det være en god Hvordan undgår lægen at forsvare sig? Først må man undersøge, om der måske bag patientens henvendelse alligevel ligger en tillid, ellers ville han vel ikke være kommet? Dernæst må man finde ud af, hvad der skjuler sig bag vreden. Måske er vreden en dæk-følelse, og bag den ligger ensomhed, sorg, smerte, skam, magtesløshed og meningsløshed. Lægen kan her vælge mellem to positioner: enten at forholde sig mistænksomt eller nysgerrigt, fx:»det lyder ubehageligt [kvittering], så det er godt du kommer og fortæller mig det [ros og relation frem for sag]. Jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig i dag [relation og her og nu]. Vil du give vores samarbejde en chance? Hvad vil du gerne have at jeg gør/hvordan tror du vi kan løse dette problem [meta-kommunikation, relation]?«den ANKLAGENDE PATIENT P (70-årig kvinde): Min arm er helt ubrugelig. Jeg bliver nødt til at anmelde fysioterapeuten. Det var helt forkert behandling. For jeg var hos ortopædkirurgen og det var slet ikke impingement, og det var forkert at give en kortison-injektion. Så 8442.indd :23:22

6 684 KONSULTATIONEN jeg vil have en ny undersøgelse så man kan sammenligne og se hvor meget jeg er blevet beskadiget [forventninger]. Jeg kan ikke forstå hvordan jeg kan holde det ud. Jeg kan ikke klare min personlige hygiejne og jeg har ondt om natten. L: Jeg forstår... P: Og min KOL har det heller ikke godt, så jeg vil have en henvisning til KOL-specialisten så jeg kan blive ordentlig undersøgt [forventninger]. L: Hvis vi nu begynder med din arm. Hvornår begyndte det [datid]? P: Jeg kan aldrig huske datoer... Da lægen bliver rystet af patientens anklager og sin egen magtesløshed, skifter han til datid og et kognitivt spørgsmål. Patienten har ikke ret meget tillid til læger, så lægen må indse, at der i hendes henvendelse er tale om et stærkt råb om hjælp, og beslutte sig for, om han tør give udtryk for, at han vil prøve at hjælpe her og nu, fx:»jeg kan godt forstå at du er utilfreds med at du ikke kan bruge din arm og har smerter [resumé, affektivt, sag]. Jeg er glad for at du kommer til mig, fordi så har du nok lidt tillid til mig tilbage [relation]. Ud over at henvise dig har du så forslag til, hvad du vil bruge mig til [meta-kommunikation]?«bestillings-patienten TILLID TIL EKSPERTEN OG MÅSKE TIL LÆGEN Hvis patienten stiller krav fx om henvisning, recept eller sygemelding, trues lægens autonomi og rolle som konsulent. Men set fra patientens side søger han måske blot at få del i de goder, han føler sig i sin ret til eller føler, at han har krav på af samfundet. Måske opfatter han lægen som en forhindring snarere end som en hjælper på vejen til at løse sit problem. P (45-årig kvinde): Jeg vil gerne have en henvisning til professor i X-by, som er ekspert i borrelia [forventninger]. Jeg fik for længe siden en utilstrækkelig behandling, så jeg må have en undersøgelse for at få en bedre behandling [forestilling]. Jeg har været meget syg i flere år og ikke været i arbejde de sidste 10 år. Men nu har jeg forstået, hvad der er galt, jeg har læst en del om borrelia, så jeg må altså have den henvisning [forventning]. L: Hvad er det som gør at du kommer til mig netop i dag [nysgerrigt]? P: Jeg kan ikke holde ud at have det sådan her mere, så jeg må have hjælp nu [forstærker sit problem]. L: Fortæl lidt mere [om dine symptomer]. P: Jeg har ondt hver eneste dag, det trykker i hovedet, tankerne fungerer ikke, jeg sover dårligt og har meget ondt [forstærker yderligere, nutid]. L: Du taler om borrelia [nutid], hvornår begyndte det [datid, sag]? Vi ser her, at patienten giver klart udtryk for forestillinger og forventninger, men at lægen ikke giver hende et svar på, at han vil prøve at hjælpe hende. Det får patienten til at forstærke sine udtryk for symptomerne. Måske føler lægen en slags mistillid fra patienten ved, at patienten beder om en henvisning (jeg vil ikke reduceres til at være et ekspeditionskontor), måske er det den faglige usikkerhed i forhold til borrelia, som kommer i spil, eller er det den truende magtesløshed i forhold til en kronisk sygdom? I hvert fald kunne lægen bagefter fortælle, at han ret hurtigt 8442.indd :23:22

7 KONSULTATIONEN 685 havde følt sig meget forvirret og ikke vidste, hvad han skulle sige, så han i stedet stillede automat-spørgsmål. Patienten gav bagefter udtryk for at hun ville have følt sig lettet, hvis lægen tidligt i samtalen havde sagt at han ville prøve at hjælpe. Sygemeldinger hvis lægen får mistillid til patienten Sygemeldinger optrådte som problematiske i mange spil, fordi forholdet mellem patient og læge ændres. Sygdom giver adgang til hjælp hos lægen, men det giver måske også ret til sygemelding. På den ene side søger patienten hjælp til sin sygdom, og på den anden side søger han at overbevise lægen om, at han er syg nok til at blive sygemeldt. Men er han syg nok? Her får lægen en dommerrolle. Hvis dommen ser ud til at falde ud til patientens fordel, volder det ikke problemer, i forholdet, men hvis lægens dom går i mod patientens forventninger, belastes forholdet. Hvornår i samtalen skal dommeren på banen, hvornår skal lægen? Når patienten opfatter lægen som en del af lovgivning og økonomi, påvirkes lægens selvopfattelse som fagperson, hjælper og konsulent, fordi hans evner til at hjælpe patienten med det, han er uddannet til, det medicinske, kun delvist efterspørges. Lægerne føler sig ufrie, bundne som de er af lovgivningen og har svært ved at håndtere den anderledes rolle (8). Dommerrollen får mange læger til at møde patienter, som anmoder om en sygemelding med modvilje, mistænksomhed og eventuel mistillid noget som patienterne er særligt følsomme for. DEN DEPRIMEREDE L: Kan du fortælle hvorfor du kommer i dag? P (25 år, sygemeldt): Jeg har det så dårligt. L: På hvilken måde? P: Jeg er så træt. L: Kan du sige noget mere? P: Jeg har ondt i kroppen. L: På hvilken måde har du det skidt? P: Alting. L: Kan du fortælle noget mere? P: Jeg laver ingenting. Jeg sidder hjemme. Du må forlænge min sygemelding [forventninger]. Jeg har det så dårligt. Jeg har ondt i ryggen. Det skete for nogle år siden efter en trafikulykke, hvor jeg blev påkørt bagfra, så begyndte det hele. Jeg har det meget skidt, jeg vil ikke tale om det med nogen. L: Ud over at have ondt så ser du heller ikke ud til at have det godt. P: Jeg har det meget dårligt. L: På hvilken måde kan jeg hjælpe dig? P: Du kan forlænge min sygemelding. L: Får du det bedre af at være sygemeldt? P: Jeg har det meget dårligt. L: Ud over at have ondt så ser du heller ikke så glad ud. P: Jeg er deprimeret. Alting er forandret efter ulykken. Jeg har det meget dårligt, fungerer ikke og kan heller ikke arbejde. Her får lægen patienten i gang med at fortælle, og hun ser patienten. Men da patienten beder om forlængelse af sin sygemelding, spørger lægen i stedet, om hun får det bedre af at være sygemeldt. Patienten ved altså endnu ikke, om lægen vil hjælpe, og må forsvare sig med, at 8442.indd :23:22

8 686 KONSULTATIONEN hun har det skidt. Når lægen stiller spørgsmål, inden patienten har fået tilsagn om hjælp, kan spørgsmålene opfattes som at lægen stiller spørgsmålstegn ved patientens oplevelse af sin situation. Relationen mellem dem forbliver tvivlsom og ligeså tilliden. Det afgørende er, at lægen klargør sin relation til patienten: at hun vil prøve at hjælpe (relation). Og det er ikke nødvendigvis det samme som, at hun vil forlænge sygemeldingen i det uendelige, men noget må der ske (sagen). Det svære er at holde person (relation) og sag adskilt. Her kan det være en hjælp at indse, at det at hjælpe indeholder (mindst) 4 aspekter, som må holdes adskilt: at være sammen om problemet (her og nu) at ledsage patienten (fremover) sammen at søge at løse problemet at gøre (en del af eller hele) arbejdet for patienten Flere læger giver nemlig udtryk for at det føles for forpligtende at sige, at man vil prøve at hjælpe. Men lægen må huske sig selv på, at det at hjælpe patienten ikke er det samme som at redde ham (eller som børn: hjælp mig med mine lektier! Kan have betydningen: lav dem for mig!). Så hvis man gør sig ovenstående skelnen klart, er det, man siger ja til i første omgang blot at være sammen med patienten om problemet i denne konsultation. Lægens tilsagn om at ville prøve at hjælpe viste sig at afføde en lettelse i patienten, som bidrog til, at man fik bedre, kortere og mere relevant information. Derved undgik man at blive filtret ind i mistillidens besværlige følelsesudvekslinger af angreb og forsvar, hvor ingen af parterne rigtigt hører, hvad den anden siger. Overraskende nok følte lægen også en lettelse ved tidligt at give tilsagn om at ville prøve at hjælpe en befrielse fra presset om at skulle præstere. Hvad kan vi lære af disse historier? De gengivne rollespil har vist nogle typiske samtalemønstre mellem patient og læge. Sort på hvidt bliver det tydeligt, hvorfor mange patienter skuffes i mødet med deres læge. De har som beskrevet i indledningscitatet af Løgstrup udleveret sig, men har ikke umiddelbart fået et tilsagn om hjælp, fået opfyldt deres forventninger. Derfor sidder de ofte tilbage med skammen eller skuffelsen over at have blottet sig til ingen nytte. På den anden side illustrerer rollespillene også, hvor svært det kan være for lægen trods masser af velvilje at møde patienten. Skulle man derfor konkludere ud fra disse rollespil, må lægen meget bevidst arbejde på at skabe tillid ved i starten af konsultationen (patientens del) at tilbyde sin hjælp og forlade sin egen verden (disease) og sammen med patienten bevæge sig ind i dennes (illness). Dette arbejde er i praksis uvant for de fleste læger og kræver meget træning. Lægens opgaver i starten af konsultationen synes at bestå i at fokusere på relationen (forholdet) frem for sagen: reducere patientens angst i forhold til om hun får hjælp ved tidligt at udtale: jeg vil prøve at hjælpe dig vise at han hører, ser og tror på patienten samt at kvittere, resumere og rose vise at han ikke bliver skræmt, ikke er dømmende, men er parat til at følge patienten 8442.indd :23:22

9 687 at blive i her og nu i stedet for at skifte til datid undgå at stille spørgsmål som af patienten kan opfattes som at lægen stiller spørgsmålstegn ved hans henvendelse sige, at han vil prøve at hjælpe, modvirker patientens følelser af mindreværd, ensomhed, skam og meningsløshed. For lægen indebærer det at sige: jeg vil prøve at hjælpe dig, at lægen aflastes for det pres at skulle gøre noget her og nu, dvs. handle. Og dermed bliver det lettere at forblive i sin væren og bare lytte til patienten, indtil man har fået tilstrækkelig med informationer og overblik. Det er godt som læge at huske på, at man har ret til information og ikke er forpligtet ud over sine evner. Interessekonflikt: Begge forfattere er medkursusarrangører af Kalymnos-kurserne i konsultation og videosupervision. LITTERATUR 1. Nilsson J. De i utkanten älskande. Stockholm: Wahlström & Widstrand, Yalom ID. Eksistentiel psykoterapi. København: Reitzel, Løgstrup KE. Den etiske fordring. København: Gyldendal, 1956/ Hedberg C. Kropp och existens. Tidsskr Nor Laegeforen 1992; 112: Larsen J-H, Nystrup J, Risør O. Konsultationsproces-laboratoriet træning i klinisk samtale. Allmänmed 1999: 20: Larsen J-H, Risør O, Nystrup J. Gruppesupervision af video. Månedsskr Prakt Lægegern 1997; 75: (januar 2007). 8. Engblom M, Rudebeck CE, Englund L, Norrmén G.»Inte doktorns bord«ett vanligt dilemma i sjukskrivningskonsultationer. Läkartidn 2005; 102: indd :23:22

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Supervision af videooptagede samtaler

Supervision af videooptagede samtaler SUPERVISION 601 Supervision af videooptagede samtaler Jan-Helge Larsen, Ole Risør, Jørgen Nystrup & Charlotte Hedberg Erfaringer fra praktiserende lægers hverdag Videooptagede konsultationer kan være en

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Supervision af videooptagede samtaler

Supervision af videooptagede samtaler SUPERVISION 601 Supervision af videooptagede samtaler Jan-Helge Larsen, Ole Risør, Jørgen Nystrup & Charlotte Hedberg Erfaringer fra praktiserende lægers hverdag Videooptagede konsultationer kan være en

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan?

Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan? Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejjlskov.se Udgangspunkt Det er kendetegnende for mennesker med ADHD, at almindelige adfærdsregulerende metoder

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015

Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Antal tilbagemeldinger: 155 ud af 167 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling

UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af Funktionel Familieterapi (FFT). I spørgeskemaet bliver du spurgt til dig og din familie. Der er

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38 Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have

Læs mere

Materiale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer

Materiale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer Materiale til 40388: De svære samtaler procedure og værktøjer Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse Undervisningsministeriet. December 2010. Materialet er udviklet

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Min nyre kan blive din - men vil jeg?

Min nyre kan blive din - men vil jeg? Min nyre kan blive din - men vil jeg? Håb Frygt Mor og far på operationsbordet Min ven er syg Beslutningen belaster Min bliver din Tilbud og tomhed Taknemmelighed Når svaret er nej Hvor afklaret er du?

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står

Læs mere

Gratis E-guide. Slip morstemmen og få kærlig kontakt. 5 enkle råd fra hjertet Til dig, som er mor til en teenagepige

Gratis E-guide. Slip morstemmen og få kærlig kontakt. 5 enkle råd fra hjertet Til dig, som er mor til en teenagepige Gratis E-guide Slip morstemmen og få kærlig kontakt 5 enkle råd fra hjertet Til dig, som er mor til en teenagepige Alice Fogh - Copyright marts 2013 1 Alice Fogh - Copyright marts 2013 2 Indhold: Smid

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Børn og unges rettigheder

Børn og unges rettigheder Artikel 2 Vi er alle sammen forskellige, men vi er også alle sammen ens. Vi er nemlig alle sammen mennesker, og har lige ret til at have det godt. Vi har lige ret til at lege og være med til at bestemme.

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Høje Taastrup & Kolding, d. 17 & 18. maj, 2016 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut

Læs mere

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten.

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten. Zombie I byen kunne man efterfølgende se Louisa gå tur med sin mor. Som et såret dyr, der fulgte efter sin ejer, altid med nakken bøjet, altid føjelig. Hun gik med små, trippende skridt, skiftede mellem

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Så vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen

Så vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen 1 Prædiken til 15. s. e. trin kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 29 - Spænd over os dit himmelsejl 728 - Du gav mig, o Herre 730 - vi pløjed og vi så de 477 - Som korn fra mange marker 13 - Måne

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

SOUL BODY FUSION. Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30

SOUL BODY FUSION. Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30 SOUL BODY FUSION Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30 Velkommen til dig, der skal være med til Soul Body Fusion de 5 tirsdage i marts. Jeg har lavet denne manual så du sammen med den tilhørerende

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Jeres datter bliver nok ikke så gammel

Jeres datter bliver nok ikke så gammel Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1989 Jeres datter bliver nok ikke så gammel Angsten, når diagnosen stilles. Sorgen, når barnet dør. Bente Friis og Mariann Jensen har begge haft en datter, der er død af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30

Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30 1 Mos 32,25-32, Jak 1,22-25, Joh 16,23b-28 Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden Lihme 10.30 3 Lovsynger Herren 300 Kom sandheds

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud. Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger

Læs mere

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre. 1 Prædiken til 2. s. i fasten 402 Den signede dag 441 Alle mine kilder 582 At tro er at komme 41 Lille Guds barn 248 v. 4 fra med Thomaskravet står vi her 38 v 6 af På alle dine veje på Det er Guds straf

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere