Håndbog for HK / Freelancer

Transkript

1 Freelancer Håndbog for HK / Freelancer

2 Faglig håndbog for freelancere i HK/Danmark København 2010

3 København udgave 2010 Denne håndbog er frit redigeret efter et forlæg udarbejdet af journalist Jens Rossen i et samarbejde med HK/Privat ved Christoffer Marckmann, HK s Juridiske Kompetencecenter, HK s afdeling for Arbejdsliv og Analyse, HK s A-kasse, HK/Privat s Informationsafdeling, HK Forsikring samt ekstern konsulent Margrete Bak og revisor Jens Thoft. Bogen er udarbejdet på baggrund af gældende lovgivning ved redaktionens slutning, og der tages forbehold for, at love og regler kan ændres. Design: Brian Kure og Irina Hansen Sats og tryk: KNUDTZON Graphic A/S

4 indhold Kapitel 1 Velkommen 4 Kapitel 2 Hvad er HK? 6 Kapitel 3 Hvem er freelancerne? 8 Kapitel 4 Hvordan kommer jeg i gang? 11 Kapitel 5 Dan netværk 17 Kapitel 6 Sæt pris på dit arbejde 19 Kapitel 7 Hold styr på tiden 24 Kapitel 8 Skriftlige aftaler 26 Kapitel 9 Hjælp til inkasso 37 Kapitel 10 Forsikringer 40 Kapitel 11 Pension 43 Kapitel 12 Barsel 46 Kapitel 13 Lønmodtager eller selvstændig? 47 Kapitel 14 Dig og skattemyndighederne 53 Kapitel 15 Arbejdsløs og hvad så? 68 Kapitel 16 Det er dit arbejdsmiljø 76 Kapitel 17 Den nødvendige uddannelse 78

5 1 Velkommen til denne håndbog Du læser nu i tiende udgave af Freelancerhåndbogen. I den politiske verden beskrives freelancerne ofte som den tredje gruppe på arbejdsmarkedet. Og det er en gruppe, der er i stor fare for at blive klemt mellem forskellige lovgivninger. HK/Privat varetager dine interesser både politisk og organisatorisk. Læs bogen En vigtig forudsætning for, at den rådgivende del af HK s indsats lykkes, er imidlertid, at du selv holder dig orienteret og opdateret omkring den nyeste viden på freelanceområdet, og at du blandt andet læser denne håndbog grundigt. Du vil opdage, at den kommer til at fungere som en slags hjælp til selvhjælp. Denne bog kan ikke give dig alle de svar, du behøver, men hvis du læser den grundigt, vil du vide, hvilke spørgsmål du skal stille og hvor du kan finde svarene. På den måde håber vi, du vil være langt bedre rustet til at undgå mange af de faldgruber, andre freelancere i tidens løb er faldet i. Hvem er freelancere? Freelancere i HK defineres som lønmodtagere eller momsregistrerede selvstændige, der arbejder for forskellige arbejdsgivere, og som hverken har ansatte eller ansættelses- eller afskedigelsesret. Hvad er freelancere? HK-freelanceren er endvidere kendetegnet ved at arbejde alene fra opgave til opgave, og ved at blive honoreret enten på timebasis eller efter en aftalt pris. HK-freelanceren kan for eksempel arbejde som korrespondent, oversætter eller translatør. Hun/han kan arbejde med it, bogholderi, tekstbehandling eller reklame. Hun/han kan være merchandiser, demonstratrice, underviser, indvandrertolk eller beskæftige sig inden for den grafiske branche. 4 Kapitel 1 Velkommen til denne håndbog

6 Mulighederne for en tilværelse som freelancer er mangfoldige. Ikke mindst inden for HK s organisationsområde, hvor der opereres med flere hundrede forskellige stillingsbetegnelser. Krav til freelanceren Vælger du et liv som freelancer, stiller det nogle særlige krav til opfindsomhed, selvstændighed, gåpåmod, forhandlingstalent og organisationsevne. Det kræver også selvdisciplin både arbejdsmæssigt og økonomisk. Arbejdsmæssigt, fordi du på den ene side hele tiden skal holde dig selv i gang og på den anden side skal passe på, at kalenderen ikke bliver så overfyldt, at der mangler tid til frihed, familie og ferie. Og økonomisk, fordi du som freelancer ofte får udbetalt dine honorarer som B-indkomst, og derfor selv skal huske at lægge til side til skatten hver måned. Det er meget dyrt at skylde skattevæsenet penge. For nogen er freelancetilværelsen en livsstil, for andre måske en nødvendig vej ud af ledighed. Under alle omstændigheder tror vi, at du som freelancer har behov for et fagligt ståsted, hvor du som alle andre medlemmer af HK/Danmark kan få hjælp, støtte og vejledning i forhold til dit arbejdsområde, juridiske eller skattemæssige problemer, dit behov for efteruddannelse og meget andet. Derfor har HK/Privat valgt at lave denne håndbog for freelancere i håb om, at den, hvad enten du er nybegynder eller garvet freelancer, kan komme til at fungere som en opslagsbog og tro følgesvend rundt i din tilværelse som freelancer. Håndbogen kan bestilles på HK/Freelancer s hjemmeside og er gratis for HK/Privat s medlemmer. God fornøjelse. Kapitel 1 Velkommen til denne håndbog 5

7 Hvad er HK? 2 HK er et af landets største fagforbund med ca medlemmer. Det er en stor og broget skare med mange forskellige holdninger og interesser fagligt som privat. Som konsekvens af disse forskelligheder er forbundet opdelt i fire sektorer, der hver for sig repræsenterer netop deres medlemmers interesser. HK s fire sektorer hedder HK/Privat, HK Handel, HK/Kommunal og HK/Stat. Hvilken sektor, du hører til i, afhænger af, hvor du har hovedparten af din freelanceindtægt. Hvis du er i tvivl, skal du spørge i din lokale afdeling. De fleste freelancere er tilknyttet HK/Privat. Det gælder for eksempel freelancere inden for kommunikation, sprog, it, regnskab, bogholderi og grafisk arbejde. HK-afdelingerne HK har 7 lokale afdelinger spredt rundt i landet. Hver enkelt afdeling afspejler i en vis grad forbundsstrukturen og opdelingen i sektorer. Hver sektor udgiver et landsdækkende fagblad. En række landsforeninger udgiver deres egne blade. HK/Freelancer publicerer nyheder på og udsender elektroniske nyhedsbreve. Både forbundet og de enkelte sektorer har egne hjemmesider med nyheder og serviceoplysninger. Derudover udgiver de fleste afdelinger et lokalt blad. Det er din HK-afdeling Afdelingen er i det hele taget din direkte kontakt til HK-forbundet, og du kan få hjælp og vejledning i den lokale afdeling, hvor du hører til geografisk. Og hvis du har et spørgsmål, som afdelingen ikke kan besvare eller for eksempel har brug for juridisk rådgivning, er det via afdelingen, du får kontakt til forbundets juridiske afdeling. 6 Kapitel 2 Hvad er HK?

8 Landsforeninger i HK Som en direkte konsekvens af forbundets forskellige medlemsgrupper, er der i HK efterhånden dannet en del landsforeninger og brancheklubber. Her har medlemmer, der arbejder inden for det samme område, mulighed for at finde et fagligt fællesskab, hvor de møder medlemmer med samme uddannelse og erfaring. Det betyder, at du som freelancer i nogle tilfælde også kan være medlem af en landsforening eller brancheklub. Det drejer sig eksempelvis om Grafisk Kommunikation ( SAM-DATA ( Landsforeningen for Kommunikation ( og Dansk Laborantforening ( Landsforeningerne afholder bl.a. kurser og konferencer, så man kan holde sine kompetencer opdateret. Desuden sender de løbende information ud til medlemmerne om de nyeste tendenser inden for deres respektive områder. Du får således flere medlemskaber af HK og dermed også flere tilbud for den samme pris. Kapitel 2 Hvad er HK? 7

9 Hvem er freelancerne? 3 Markedet for freelanceopgaver er i princippet ubegrænset. Arbejdsmarkedsprognoser peger på et arbejdsmarked, hvor den enkelte virksomhed består af en fast gruppe af kernemedarbejdere og en gruppe af løsere tilknyttede medarbejdere, der løser opgaver efter virksomhedernes behov. Prognoserne peger også på, at virksomheder i større og større udstrækning outsourcer randopgaver og koncentrerer sig om kerneopgaver. Derved bliver der også et større marked for freelancerne. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke opgaver HK s freelancere vil kunne løse. Det kan være alt indenfor regnskab, bogholderi, administration, grafisk arbejde og projektstyring. Det kan ligeledes være alt indenfor sprog som for eksempel tolkning, oversættelse, kommunikation og kulturel bearbejdning. Ligesom det kan også være alt inden for informationsteknologi som for eksempel oprettelse, vedligeholdelse og design af registreringsdatabaser, webdesign og meget andet. Eller det kan være specialgrupper som lægesekretærer, advokatsekretærer, merchandisere og demonstratricer, der udbyder deres ydelser fra job til job. Ingen tør i dag sætte tal på, hvor mange af HK s nuværende og kommende medlemmer, der på længere sigt vil komme til at arbejde freelance. Men alt tyder på, at tallet vil stige i de kommende år. Arbejdsmarkedsforskere beskriver, at gruppen af freelancere har ændret sig fra primært at være de ufaglærte til nu i højere grad at være folk med videregående uddannelser. For de virksomheder, der forstår at indrette sig med en gruppe faste medarbejdere og en anden gruppe løsere tilknyttede medarbejdere, er fordelene indlysende. 8 Kapitel 3 Hvem er freelancerne?

10 De faste medarbejdere binder virksomhederne sammen og udgør et fundament, mens freelancerne kommer til at fungere som brandslukkere, der løser et problem her og nu men ikke stiller yderligere krav, når regningen en gang er betalt. Den største medlemsgruppe i HK er de fastansatte. HK og andre fagforeninger har gennem årene arbejdet hårdt og målrettet på at opnå gode løn- og arbejdsvilkår for primært fastansatte medlemmer. Nu ønsker HK at sikre freelancemedlemmerne de samme gode vilkår, uden at det belaster de fastansatte. Derfor ligger der for HK/Privat en kæmpe udfordring i gennem rådgivning og vejledning at sikre freelancerne så gode og velordnede arbejdsforhold som overhovedet muligt. En anden udfordring for HK/Privat består i at bidrage til at freelancerne gennem efteruddannelsestilbud kan udvikle deres kompetencer og holde deres viden opdateret. Og udfordringerne er ikke mindre for freelancerne selv. De skal finde fodfæste på et arbejdsmarked, der måske endnu ikke er betrådt. De skal lære at udvikle ideer og koncepter, sætte en pris og stå fast, og de skal lære at betragte hinanden som kolleger og konkurrenter på én og samme tid. Faren i et alt for vildtvoksende freelancemarked er åbenbar. De folk, der besidder en unik viden, og som derfor selv kan sætte prisen på deres arbejde, skal nok flyde ovenpå. Men der er brug for en indsats for freelancere, der i værste fald kan ende som underbetalte daglejere uden det sociale sikkerhedsnet i form af løn under sygdom, pensionsordninger og opsigelsesvarsler, der er et led i de fastansattes overenskomster og aftaler. Kapitel 3 Hvem er freelancerne? 9

11 10 Kapitel 3 Hvem er freelancerne?

12 4 Hvordan kommer jeg i gang? Vejen til en tilværelse som freelancer er udadvendt. Du er nødt til med en god portion kritisk selvforståelse at gøre dig klart, hvad du vil sælge, du skal undersøge markedet og i det hele taget samle alle de relevante oplysninger, du kan støve op. Om du som freelancer får succes eller fiasko vil ofte afhænge af, om du er i stand til at kombinere dine personlige kvaliteter med den rigtige plan. Du skal også være klar til de udfordringer, der ligger i til stadighed at skulle sælge dine ydelser som en vare. Det kræver en udadvendthed og et gåpåmod, som kun få har, men som en hel del kan lære. Desværre er der rigtig mange, som aldrig får det lært. Vil du være freelancer, er der kun tre måder at overvinde netop den hurdle. Det er træning, træning og atter træning. Lav netværk Et godt redskab i opstarten af din freelancerkarriere er netværk. Fordelen ved at indgå i et netværk er, at du får kolleger i samme situation, der blandt andet kan fortælle, hvordan de sælger varen, administrerer økonomien og vælger skattestatus som enten lønmodtagere, selvstændige eller som lønmodtagere med selvstændigt bierhverv (se kapitlet Dan netværk og Lønmodtager eller selvstændig ). Som ny freelancer skal du undersøge markedet for de ydelser, du planlægger at tilbyde. Det kan ske gennem mund til øre-kontakter, pjecer, møder eller for eksempel gennem det lokale erhvervskontor. Konkurrenter og kolleger Mantraet lyder: Dyrk netværk, søg ligestillede, og find informationer. Det er vigtigere at finde de fælles interesser mellem freelancere, der arbejder inden for samme eller lignende felter end at dyrke modsætningerne. Kapitel 4 Hvordan kommer jeg i gang? 11

13 For selvom I er konkurrenter, er I også kolleger og har en fælles interesse i at have en nogenlunde ensartet tilgang til kunderne. Hjælp til iværksættere Det kan anbefales løbende at læse om mulighederne for at få hjælp på der er en hjemmeside fra Erhvervs- og Byggestyrelsen målrettet selvstændige. Siden er indgang til de regionale Væksthuse, som tilbyder målrettet vejledning til iværksættere. På hjemmesiden er der ligeledes nyttige informationer for dig, der er begyndt som freelancer. Gennem de regionale Væksthuse kan du få hjælp til nogle af de praktiske spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med din karriere som freelancer. Rådgivningen er både orienteret mod dig, som stadig er i gang med de helt indledende overvejelser om, hvilken form for virksomhed du ønsker at starte, og dig, der har været i gang gennem nogen tid. Lav en plan Som kommende freelancer kan det være svært at holde styr på alle tankerne og idéerne. Alene på det økonomiske område er skat, løn, moms og dagpenge centrale, men komplicerede begreber, som du skal have overvejet, hvordan du vil håndtere. Der er markedsførings- og salgstanker, der skal tænkes, og markeder og leverandører der skal analyseres. Til at systematisere såvel stærke som svage punkter i din idé anbefaler vi, at du udarbejder en plan. Med planen i hånden har du en huskeliste, der kan hjælpe dig med at komme hele vejen rundt om din idé og dermed få en bedre start. Planen kan være en stor hjælp, når du prøver kræfter med dine egne ideer og forestillinger om et liv som freelancer, men ofte er planen også vigtig for rådgivere og sparringspartnere, der sammen med dig skal tage stilling til, om planen er tilstrækkelig og overvejelserne realistiske. Du finder en skabelon til freelancerplanen på 12 Kapitel 4 Hvordan kommer jeg i gang?

14 Personlig Freelanceplan Personlige data Navn Adresse Tlf. Freelancebeskæftigelsens idégrundlag Beskriv din idé, og hvem den henvender sig til. Er der behov, som du vil dække for kunderne? Freelancebeskæftigelsens mål Freelancebeskæftigelsens mål Hvilke mål har du for din beskæftigelse og hvad er dine personlige mål? Personlige ressourcer Uddannelse og erfaring Helbred Økonomi Kendskab til branchen/ydelsen Stærke sider i forhold til selvstændig beskæftigelse Svage sider i forhold til selvstændig beskæftigelse Din ydelse og/eller dine produkter Hvad vil du tilbyde? Hvilke fordele har det frem for dine konkurrenter? Dine kunder Hvem er dine aktuelle kunder? Hvilke betingelser handler du med dem på? anfør kun kunder, som du rent faktisk har løst opgaver for. Kapitel 4 Hvordan kommer jeg i gang? 13

15 Hvem er dine mulige kunder? Tænk over, hvem der har det behov, som du vil dække med din ydelse og som for tiden får det dækket af andre? Det vil sige andres kunder. Hvem er dine potentielle kunder? Tænk over, hvem der har behov for dine ydelser, men ikke får det dækket i dag. Det vil sige ingens kunder. Konkurrenter Beskriv dine konkurrenter, deres størrelse og placering på markedet. Hvad er deres særpræg? Hvad er deres priser? Hvad er kundernes opfattelse af dem? Markedsundersøgelser Hvilke markedsundersøgelser har du foretaget? Hvad viser dine undersøgelser om dit marked? Er dit marked under forandring? Hvorhen? Hvad er din placering på markedet? Hvorfor skal kunderne vælge at bruge netop dig? Elevatortalen Beskriv på 4-5 linjer, hvad du præcis ønsker dine kunder skal købe af dig. Markedsføring Hvilke markedsføringsmetoder vil du konkret bruge? Overfor hvem? Løbende salgs- og markedsføringsaktiviteter efter start: Hvad? Hvordan? Hvem? Hvornår? Pris? Visitkort/brevpapir Internet Kundebesøg Telefonsalg Direct mail 14 Kapitel 4 Hvordan kommer jeg i gang?

16 Tryksager Skiltning Annoncering Præsentationsmateriale Messe og udstilling Anden reklame Valg af vilkår Du kommer nu til den del af din afklaringsproces, der kunne kaldes valg af vilkår. Du har brug for baggrundsviden om lovgivning, lokale muligheder for administrativ service med mere. Sørg derfor for at skaffe dig dette på kurser, i publikationer eller gennem rådgivning. Selvstændig eller lønmodtager Hvilken skattemæssig status vil du have? Hvorfor? Hvilke forsikringer vil du tegne? Administrative opgaver Hvilke administrative opgaver forudser du at ville få? Hvem skal løse dem? Rammer om freelancetilværelsen Hvor vil du have din arbejdsmæssige base hjemme eller ude? Hvad er din families rolle i beskæftigelsen? Hvad er din families holdning til beskæftigelsen? Investeringsplaner Hvilke investeringer vil du vælge at foretage inden for det første år? I hvilken rækkefølge? Kapitel 4 Hvordan kommer jeg i gang? 15

17 Freelancebudget Omsætning: Vareforbrug = Bruttofortjeneste Faste omkostninger: Gager Lokaler Reklame Kontorhold Kurser/konferencer/ Medlemskaber m.m. = Indtjeningsbidrag Afskrivninger Renteudgifter = Resultat/løn Privatforbrug Hvordan vil du finansiere startfasen? (opsparing, lån, deltidsarbejde, leve på en sten, ordrer?) Hvor mange penge vil du trække ud til privatforbrug? Risikomomenter Hvad ser du som trusler mod gennemførelse af din plan og hvordan vil du modgå disse? Personlige anbefalinger af denne plan Ved underskrift af denne plan anerkendes det, at planen er realistisk, handlingsrettet og tilstrækkelig konkret til at kunne være et egentligt værktøj til etablering af freelancebeskæftigelse for planens ejer. Sparringspartner Dato Navn Virksomhed/organisation Adresse Telefon 16 Kapitel 4 Hvordan kommer jeg i gang?

18 Dan netværk 5 Som ny på freelancemarkedet er det nødvendigt med nogle faste holdepunkter, hvis du vil undgå at blive isoleret i forhold til kolleger, kunder og samarbejdspartnere. Her kan det være en god ide at danne netværk. Et netværk kan være en kreds af kolleger og samarbejdspartnere, du har tillid til, og som du kan bruge til at skaffe hurtige informationer, få vurderinger omkring priser, vækstområder, kunder, efteruddannelse og markedsbehov. I bedste fald kan du bruge netværket til at finde nye samarbejdspartnere og skaffe kunder i din freelancebutik. Uformelle netværk bygger på forudsætningerne gensidig tillid og et kendskab til, hvilke evner og erfaringer, den enkelte er i besiddelse af. Giv og få Hvis du skal have glæde af det uformelle netværk, er det vigtigt, du ikke selv er bange for gavmildt at øse ud af din viden og dine erfaringer. Selvom der dybest set er tale om byttehandler, er det jo ikke sådan, at der er et regnestykke, der i sidste ende skal gå op. En grafiker kan for eksempel skaffe kunder til en bogholder og omvendt. Der er altså ikke nogen grund til at se hinanden som konkurrenter, men derimod sparringspartnere i mange forskellige sammenhænge. Jo mere du investerer af dig selv i et netværk, jo mere har du selv at trække på, den eller de dage du har brug for gode råd eller nye samarbejdspartnere. Visitkort kan være et nyttigt redskab til at få netværkspartnere til at huske dig og til selv at huske dine netværkspartnere. Og visitkort behøver langt fra at koste en formue. Uformelle netværk har ingen grænser, og de er ikke nogen statisk størrelse men ændrer sig hele tiden blandt andet i forhold til, hvor deltagerne står i deres personlige og faglige udvikling. Kapitel 5 Dan netværk 17

19 Dit ansvar Du skaber selv netop dit netværk, og det er derfor også dit ansvar at vedligeholde det, så det bliver langtidsholdbart. Uformelle netværk har mange fordele frem for de formelle, blandt andet fordi de netop til stadighed forandrer sig. Har du gåpåmodet, kan du selv være initiativtager til at skabe et netværk. Det kan ske ved at samle mennesker med fællestræk omkring for eksempel et fagligt arrangement eller med henblik på at starte et formelt netværk, der så igen kan give dig et mindre formelt men mere operativt netværk at bruge til dagligt. Men som nystartet freelancer kan også de eksisterende mere formelle netværk være en genvej til de uformelle kontakter dit eget netværk. Formelle netværk kan for eksempel være foreninger, ERFA-grupper, organisationer eller arbejdsgrupper. Kurser, inspirationsaftener og konferencer er en oplagt mulighed for netværksdannelse. 18 Kapitel 5 Dan netværk

20 Sæt pris på dit arbejde 6 Fastansatte medarbejdere arbejder ofte under en overenskomst. Som freelancer er du derimod nødt til selv at sætte prisen på dit eget arbejde. Og husk som selvstændig også momsen, hvis du er momsregistreret. Men hvordan beregner man overhovedet sådan en pris, og hvordan argumenterer man over for den kunde, der skal betale regningen? Målet med dette kapitel er at give dig såvel værktøjer til at fastsætte prisen som argumenter til at overbevise kunden/arbejdsgiveren. Det er altid klogt at prøve at sætte dig i modpartens sted. Analyser dig for eksempel frem til, hvad det er for en vare, kunden vil købe, og hvilke muligheder vedkommende har for at skaffe sig den samme vare andre steder. Markedsmekanismerne Markedsmekanismerne fungerer i bedste velgående. Også når det gælder køb og salg af tjenesteydelser, så det giver sig selv, at hvis din ydelse er meget efterspurgt, og der kun er få, der kan levere det samme, giver det dig et godt udgangspunkt i forhandlingerne. Omvendt er det svært for ikke at sige umuligt at få en fornuftig pris for din ydelse, hvis der står folk i kø for at levere en tilsvarende ydelse til en meget lav pris. Derfor er det nødvendigt, at du orienterer dig grundigt om konkurrenternes prisniveau, inden du fastsætter din pris. Underbyd ikke dig selv for at få kunder. Det vil gøre dig upopulær blandt dine kolleger og samtidig udstråle dårlig kvalitet over for kunderne. Endelig vil du opleve, at hvis du underbyder din egen pris, vil det være nærmest umuligt senere at sætte prisen på dine ydelser op. Hvordan du sammenligner med fastansattes løn Ofte vil det være sådan, at du kan finde fastansatte, der leverer den ydelse, du som freelancer sælger, og at du gennem den pågældende Kapitel 6 Sæt pris på dit arbejde 19

21 faggruppes lønstatistik kan få et fingerpeg om, hvad de pågældende får i løn. Og her løber du ind i den første fælde, når du selv skal sætte pris på dit arbejde. Som freelancer kan du som tommelfingerregel tage det dobbelte i timen i forhold til en fastansat. Lad os kigge på et regnestykke og se, hvorfor: Lad os sige, du som freelancer leverer et produkt, der svarer til det, der kan leveres af fastansatte med en gennemsnitlig månedsløn på kroner om måneden svarende til en årsløn på kroner. Med 160,33 arbejdstimer på en måned svarer det jo til en timeløn på 167 kroner. Og det er vel så det, du skal tage for dit arbejde eller hvad? Svaret er nej det ville være meget dumt. For så mange timers arbejde kan arbejdsgiveren slet ikke regne med at få ud af sin fastansatte medarbejder. Hvis du skal regne din egen timepris ud, er du igen nødt til at sætte dig i modpartens det vil her sige din kundes sted. Og du skal spørge, hvor mange timer han reelt får for sine kroner, og hvad det i øvrigt koster at have fastansatte medarbejdere. Kunden, der er vant til at give de fastansatte indenfor dette fagområde kroner om måneden, kan derfor heller ikke regne sin timeudgift ud til 167,00 kroner. Udgiften bliver væsentligt højere, ja nærmest dobbelt så stor, hvad nedenstående regneeksempel illustrerer. Et regneeksempel kroner om måneden er kroner om året timer om året er det tal, A-kassen opererer med, når det skal sætte timer på et komplet arbejdsår. Men det er hverken så mange arbejdstimer, arbejdsgiveren får eller betaler for. Et arbejdsår i timer I forhold til ferieloven har alle krav på minimum fem ugers ferie. Det svarer til 185 timer og reducerer de timer til 1739 timer. Dertil kommer, at HK gennem overenskomster har forhandlet ret til fem ekstra fridage, altså yderligere 37 timer fra, så vi er nede på timer. Med timer på et år har vi ikke taget højde for, at året tæller omkring ti helligdage, så vi trækker yderligere 74 timer fra og er nede på 1628 timer. Arbejde Ferie Fridage Helligdage Fravær Efteruddannelse 20 Kapitel 6 Sæt pris på dit arbejde

22 Udgift til en fastansat i kroner Løn Administration ATP og forsikringer Kontorhold Kurser Egen sygdom, barnets første sygedag, barselsorlov og fravær i forbindelse med arbejdsskader er stadig ikke indregnet. I følge Dansk Arbejdsgiverforening svarer det samlede fravær for funktionærer til ca. 3,5 procent, hvilket vi oversætter til 60 timer. Så er vi nede på 1568 timer. En hel del overenskomster opererer med to ugers betalt efteruddannelse per år. Arbejder dine fastansatte kolleger inden for området under disse overenskomster, trækker vi yderligere 74 timer fra. Nu er vi nede på 1494 timer kroner fordelt på 1494 timer svarer til en timeløn på 215 kroner i timen. Men den timeløn holder stadig ikke, hvis du sætter dig i modpartens sted. For virksomheden er vant til minimum at levere til en 10 procent arbejdsgiverbetalt pensionsordning, og det bringer timelønnen op på ca. 236 kroner. Indregn dine udgifter Kunden betaler altså 236 kroner i løn for hver times arbejde, den fastansatte leverer. Men hvis du som freelancer tilbyder at arbejde for 236 kroner i timen, varer det formentligt ikke længe, før kunden har fyret de fastansatte medarbejdere for at spare alle de øvrige udgifter ved at have ansatte og i stedet nyde godt af den fleksibilitet, du som freelancer kan tilbyde. Det, vi indtil nu har regnet ud, er timelønsudgiften, ikke timeudgiften. Den er højere. Arbejdsgiveren betaler ATP, arbejdsskadeforsikring og erhvervsansvarsforsikring i alt cirka kroner om året. Arbejdsgiveren har udgifter i forbindelse med medarbejderens efteruddannelse i form af eventuel vikardækning samt betaling for kursusophold. Det fastsætter vi skønsmæssigt til kroner for to ugers efteruddannelse. Arbejdsgiveren betaler mere i administration for en fastansat end for en freelancer. Den forskel skønner vi til en procent af årslønnen eller kroner. Disse udgifter beløber sig samlet til kroner og fordelt på 1494 timer, svarer det til 24 kroner per time. Nu er vi oppe på et beløb, der består af lønudgifter og direkte afledte omkostninger. Det vil sige 236 kroner og 24 kroner, hvilket svarer til 260 kroner i timen. Kapitel 6 Sæt pris på dit arbejde 21

23 Men det beløb holder stadig ikke. Udgiften til en fastansat er fortsat væsentligt højere, fordi arbejdsgiveren er vant til at stille en arbejdsplads til rådighed med alt, hvad det indebærer af udgifter, som du jo som freelancer selv skal betale. Som arbejdsgiver er kunden vant til at betale husleje, varme, el, computere, rengøring, kaffekasse, frynsegoder og meget andet for sine faste medarbejdere. Dobbelt op Disse udgifter skal altså indregnes i din timebetaling, hvis dit mål er at matche de fastansatte. Hvor meget højere den skal være afhænger af, hvilke faste og variable udgifter der er forbundet med at levere den ydelse, du tilbyder kunden. Og de kan i forhold til HK-freelancerne variere voldsomt. Men du kan jo lave et årsbudget for din freelanceforretning og fordele udgifterne på de 1494 arbejdstimer, vi i regneeksemplet nåede frem til, at der er på et år. Er dine årlige udgifter på kroner, skal du så lægge 40 kroner oven i de 260 kroner, vi tidligere nåede frem til. Så er din timebetaling på 300 kroner. 300 kroner per arbejdstime, skal der altså faktureres for, hvis din timeløn bare skal matche de fastansattes timeløn på 162 kroner. Og så har kunden endnu ikke betalt for den ekstra fleksibilitet, han får ved at entrere med en freelancer. Og det er vel ellers rimeligt nok at indregne en ydelse for fleksibiliteten, når du beregner dit honorar. Det bør du gøre både af hensyn til dig og til de fastansatte, der jo nødig vil se stiltiende til, mens deres job bliver overtaget af freelancere. Fleksibiliteten er guld værd for arbejdsgiverne, så du kan roligt som tommelfingerregel sige, at din timebetaling mindst skal være dobbelt op af de fastansattes. I regneeksemplet svarer det til, du skal tage omkring 334 kroner i timen for at matche en fastansat med en månedsløn på kroner. Husk at beregne ekstra udgifter Når du aftaler at løse en bestemt opgave mod enten et aftalt honorar for den samlede opgave eller på timeløn, er det vigtigt samtidig at afgrænse, hvad opgaven indebærer og hvilke udgifter, der er inkluderet i honoraret. 22 Kapitel 6 Sæt pris på dit arbejde

24 Indebærer opgaven for eksempel rejseaktivitet, bør du sikre dig kilometerpenge for kørsel i egen bil eller, at arbejdsgiveren betaler for bus, tog, taxi eller fly samt eventuel forplejning undervejs. Du bør også sikre dig, at kunden dækker den tid, du befinder dig på landevejen, togskinnerne eller ovenover skyerne. Det er jo arbejdstid for dig. Og du bør i din skriftlige aftale gardere dig, så kunden kun kan afbestille opgaven frem til et fastsat tidspunkt, så du ikke på grund af en pludselig ændring får huller i kalenderen og dermed færre penge på bankbogen. Mulighed for vejledende priser Konkurrenceloven begrænser virksomheders og dermed også freelanceres muligheder for indbyrdes at aftale fælles priser og vilkår over for kunderne, fordi den slags lister betragtes som skadelige for den frie konkurrence. Konkurrencestyrelsen har tidligere fortolket den opgave så snævert, at den ud over at sætte ind over for rørkarteller også ville blande sig i en fagforenings vejledninger til medlemmer, der arbejder freelance. I hvert fald underkendte Konkurrencestyrelsen (tidligere Konkurrencerådet) for nogle år siden de vejledende prislister for både freelance pressefotografer og freelancejournalister. Dansk Journalistforbund, der organiserer freelancejournalisterne, ankede afgørelsen om freelancejournalisternes vejledende prislister til Konkurrenceankenævnet og fik 100 procent medhold i, at en fagforening kan lave vejledende priser på områder, der ikke er dækket af en overenskomst. Du kan derfor altid henvende dig til HK for at få vejledning til aktuelle priser. Det gælder eksempelvis specialiserede opgaver på det grafiske område ( eller it-opgaver ( Kapitel 6 Sæt pris på dit arbejde 23