Mikrokosmos kondenseret i et tag - en beskrivelse, analyse og værdivurdering af tanggårdene på Læsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikrokosmos kondenseret i et tag - en beskrivelse, analyse og værdivurdering af tanggårdene på Læsø"

Transkript

1 Mikrokosmos kondenseret i et tag - en beskrivelse, analyse og værdivurdering af tanggårdene på Læsø Omfang: Semesteropgaven må højst være 10 normalsider. En normalside er 2400 anslag. Der kan vedlægges illustrationer/bilag i begrænset omfang. Disse vil ikke blive medtaget i bedømmelsen. Formål og evalueringsgrundlag: Semesteropgaverne skrives efter hvert af de tre første semestre. Med udgangspunkt i en problemstilling fra de masterstuderendes dagligdag, som er relevant for stoffet det pågældende semester, vises evnen til at anvende teorier til analyse af en problemstilling. Der må genanvendes passager/analyser fra modulopgaverne. Der vil ikke blive lagt så megen vægt på opgavens løsningsforslag som på kvaliteten af den analyse, der foretages, og på den masterstuderendes evne til at inddrage relevante teorier og begrunde valget af dem. Bedømmelse: Opgaven vil blive bedømt efter ECTS-skalaen. Semesteropgaverne skal afleveres den 28.november 2008 til og 1

2 Indholdsfortegnelse Side 03 Indledning Baggrundsviden (Bilag) Side 04 Side 04 Side 04 Side 06 Side 06 Side 07 Side 08 Side 09 Side 10 Side 10 Side 10 Side 11 Side 11 Side 11 Side 12 Side 12 Side 13 Side 13 Side 14 Side 15 Side 17 Side 17 Side 18 Side 19 Beskrivelse af Læsø - introduktion til emnet Naturlandskabet på Læsø Rids af øens kulturhistoriske udvikling Bebyggelsesstrukturer Byggeskik Byggeteknik Tangtagenes tekniske princippper Ålegræs som byggemateriale Semesteropgave - Analyse og Værdivurdering af tanggårdene Hvad er en værdivurdering? Hvordan værdisætter man kulturarven? Parametre i værdivurderingen Signifikans Originalitet og den immaterielle kulturarv Arkitektonisk værdi Integritet Kulturhistorisk værdi og autenticitet Aldersværdi Miljømæssig værdi og kontekst Problemstillinger, konklusioner og muligheder Bilag Noter Kilder Tegningsbilag Det er som en Jette engang overhældt husene med en sejtflydende sølvgrå masse, som langsom er størknet i mærkelige, tilfældige former. H. H. Engquist

3 Indledning Semesteropgaven i dette 3. semester af NORDMAK er en naturlig forlængelse af de foregående to semesteropgaver. Første semester arbejdede jeg med idé og teori bag historie og kulturarv som fænomen, og hvordan vi anvender historien til at opbygge identitet. Andet semester arbejdede jeg med verdenskulturarvlisten og forvaltningen af de emner, som opfattes som jordens mest værdifulde, og som man fra internationalt hold mener, har relevans for fremtidige generationer. Kriterierne handler i grove træk om emner af enestående universel værdi, hvor der i nyere tid også diskuteres nødvendigheden af autenticitet. I forbindelse med analysen af UNESCOs kriterier for optagelse på verdenskulturarvlisten var det naturligt at foretage en personlig stillingtagen til de danske emner der er repræsenteret på listen - og emner som ikke er repræsenteret. Tanggårdene på Læsø var et af de emner der i min forståelse burde være indstillet. Jeg har derfor stillet mig den opgave at foretage en analyse og værdivurdering af tanggårdene og må efterfølgende tage stilling til, om masteropgaven kan være rammen om udarbejdelse af en indstilling til den tentative liste med anmodning til UNESCO om optagelse på listen. Processen med først at arbejde med historieopfattelse som fænomen og siden kriterierne for optagelse på verdenskulturarvlisten har givet forståelse for en række af de komplicerede processer, der kendetegner vores arbejdsfelt ud fra et mere teoretisk grundlag, end jeg ellers har været vandt til. Holdningerne til hvorfor vi skal bevare, hvad vi skal bevare og hvordan det skal bevares er mangfoldige i den brede debat og er ofte knyttet op på en vifte af samfundskulturelle parametre og normer. Hver tid, hver generation, hver kultur har en forståelse, en holdning og et behov som er afgørende for måden, der arbejdes med bevaring af kulturarv. Den tilgang til restaurering som har været diskuteret både i forbindelse med hermeneutik-debatten i Oslo og værdi-debatten i Helsingfors har inspireret til at brede tæppet ud i et konkret dansk kulturarvsdilemma. Tanggårdene er en stærk truet del af den danske kulturarv, og en akut indsats er nødvendig, hvis ikke denne bygningskultur skal gå tabt inden for ganske få år. I værdianalysen vil jeg prøve at sætte fokus på præcis, hvad det er for værdier, der kendetegner tanggårdene og derigennem argumentere for en bevaringsindsats. Emnet har desuden aktuel relevans, idet der i skrivende stund arbejdes ihærdigt på et pilotprojekt på Læsø, hvor de engagerede Læsøboere forsøger at genskabe den nødvendige praktiske viden og erfaring med opførelse af et nyt tangtag. Der er således rettet fornyet fokus på sagen, og det er mit håb, at jeg med det videre arbejde med masteropgaven dels kan formulere et brugbart grundlag, der kan anvendes som baggrund for en ansøgning til UNESCO om optagelse af Læsøs tangtage på verdenskulturarvlisten, dels kan bidrage med et kvalificeret indspark i den hjemlige debat. 3

4 Beskrivelse af Læsø introduktion til emnet (Bilag) Denne beskrivelse er prioriteret som en del af denne opgave, selvom den sprænger rammerne for det maksimale omfang. En indføring i øens kulturhistoriske udvikling er en forudsætning for den videre analyse og vurdering af værdierne. Introduktionen (s. 4-9) - må derfor gerne betragtes som et bilag, der af forståelsesmæssige hensyn er placeret forrest i opgaven. Naturlandskabet på Læsø Læsø er beliggende isoleret midt i det nordlige Kattegat ca. 30 km SØ for Frederikshavn og ca. 60 km SV for Göteborg. Øen er ca. 20 km lang og ca. 10 km bred og er uden dramatisk topografi. De højeste punkter er kun godt 20 meter over havoverfladen. Øen er omgivet af lavvandede flak, og der opstår hele tiden nye landdannelser og revler langs øens sydvendte strande. Den nordlige del af øen henligger som hede eller arealer beplantet med fyr. Centralt på øen omkring Byrum findes øens eneste sammenhængende landbrugsarealer. Ellers er øens natur karakteriseret ved variation mellem områder med sandklitter, marker og hedearealer. Rids af øens kulturhistoriske udvikling Bosætning af øen tyder på at være sket omkring år 1000 og er i vid udstrækning betinget af den saltproduktion, der frem til 1600-årene udgjorde indbyggernes eksistensgrundlag. Der findes tre middelalder kirker på øen, som alle er opført inden for 50 år. Kirkerne bevidner, at øen allerede omkring 1200-årene har været forholdsvis tæt befolket i forhold til øens areal og ressourcer. Kirken har været det centrale omdrejningspunkt og den organiserende kraft. Fra 1320 var Viborg Domkapitel ene ejer af Læsø 1. Læsøboerne var således fæstere og betalte deres fæsteafgift med det hvide guld saltet - som var den vigtigste økonomiske ressource. Af kilder fremgår det, at produktionen lå på ca. 100 tons salt om året i slutningen af 1400-tallet, og dermed må saltproduktionen anses som den første rigtige industrialiserede produktion vi kender fra Danmark 2. Ernæringsgrundlaget var næsten udelukkende tilknyttet saltproduktionen enten ved skovhugst, tørvegravning, transport af brændsel eller direkte arbejde med at anlægge saltboder og så naturligvis i forbindelse med selve sydningen. Den dag i dag ses karakteristiske strukturer i landskabet, som stammer fra de tidligere tørvediger og saltbrønde med forbindelse til saltbrænderierne. Ved sydning af salt er der behov for store mængder brændsel, og allerede i løbet af 1400-tallet kender man til begyndende knaphed af både tørv og træ. Saltsydningen fortsætter dog med ufortrøden kraft. I 1559 er situationen så alvorlig, at der udstedes forbud mod afrivning af hjælme (tørv) i forsøg på at forhindre den allerede dengang problematiske sandflugt. I 1652 sluttede saltsydningen endeligt efter kongens ordre 3 - men for sent til at afværge den omfattende økologiske katastrofe. Sandflugten var en realitet og Hals Kirke, som er beliggende på den nordøstlige del af øen, sander til, og i 1722 afholdes den sidste gudstjeneste i kirken 4. Det eneste naturlige skov der er bevaret på øen, er Lunden beliggende nord for Byrum. 4

5 Ved at studere kort, beskrivelser og statistisk materiale kan der tegnes et overordnet rids over den bymæssige udvikling på Øen. De ældste kortoptegnelser, der er tilgængelige, kan dateres tilbage til slutningen af 1700 årene. Her er det karakteristisk, at der ikke findes deciderede bydannelser på øen. I hver sin ende af øen findes hhv. Vesterø Kirke og Hals Kirke. Midtvejs mod syd ligger Byrum Kirke. Øvrige bygninger dvs. beboelser og landbrugsrelaterede bygninger - ligger vilkårligt spredt ud over øen med undtagelse af de nordligt beliggende sandklitter, der fremstår ubebyggede. En hovedfærdselsåre forbinder øst og vest i et v-formet forløb, hvorfra et net af mindre veje og stier forbinder de fritliggende gårde og huse og strandarealerne. Videnskabernes Selskabs kort fra 1786 er ganske informativt og viser enkelte bygningers beliggenhed. En stor del af kortets optegnelser er genkendelige ved sammenligning med nye og tidssvarende kort. På kortet ses konsekvenserne af den førnævnte sandflugt, hvor Hals Kirke er beliggende midt i klitterne og områdets betegnelse Højsande giver allerede på det tidspunkt god mening. Udsnit af kortet er vedlagt i bilagsdelen, bilag A Kulturlandskabet er på dette kort nøje beskrevet med angivelse af de enkelte gårde og påfaldende mange stubmøller. En kapacitet man næppe kan forestille sig matchede det forholdsvise begrænsede landbrug, der har kunnet drives på øen på det tidspunkt. Det høje antal af møller er måske snarere beskrivende for øboernes selvstændighedsbehov. Øens eget agerbrug var ikke tilstrækkeligt til at brødføde befolkningen, og der importeres korn fra andre steder i landet. I dag findes så vidt jeg har kunnet dokumentere kun to stubmøller på øen, hvoraf den ene er en nyere rekonstruktion. Fiskeri har naturligvis også været kilde til livets opretholdelse, men har aldrig båret en væsentlig del af eksistensgrundlaget før op i årene. I Lars Hess Bings beskrivelser fra fremgår, at hverdagskosten var særdeles enkel og i hovedtræk bestod af tørrede fisk, grød og rugbrød. Varm mad var højst en gang om dagen, og der var ikke noget at rutte med. Efter saltsydningens tid var mændene nødsaget til at tage hyre på handels- og fragtskibe, og Læsø var herefter i kvindernes varetægt. Gårdene gik ofte i arv fra mor til datter - en naturlig konsekvens af mændenes fravær på øen. I dag bærer flere af gårdene fortsat kvindenavne fx Hedvigs Hus, Birgittes Gård osv. Sandflugten lagde hen ved halvdelen af øen øde og med sanddriver, der næsten tildækkede husene. Agerbruget var på nulpunktet omkring år 1700, og mange Læsøboere måtte opgive at ernære sig ved agerbrug. Langsomt kommer øen på fode igen, og i første halvdel af årene plantes nye hjælme og sandfluten kommer gradvist under kontrol. Ved udskiftningen i 1850 erne skønnes betingelserne for at drive agerbrug atter at være blevet bedre, og den økologiske balance genoprettet i et vist omfang. Strandinger af skibe var en kilde til gode indtægter. I folkemunde siges det fortsat, at der går 17 gode strandinger på en gård! Historiske kilder beretter, at læsøboerne bevidst misledte de sejlende med lanterner, så styrmændene troede området var sejlbart og gik på grund. Om denne type fortælling er sand eller ej vides ikke, men strandinger har med sikkerhed været en indtægtskilde, der i perioder har været særdeles lukrativ og vraggods har i vid udstrækning udgjort forsyningen af byggematerialer. I 1803 er registreret hele 15 strandinger ved Læsø på blot 5 dage 6. 5

6 Bebyggelsesstrukturer Som nævnt ligger Læsøs bebyggelse spredt i landskabet, og der var ingen bydannelser på øen før i nyere tid. Strukturen er derimod karakteriseret ved gårdfællesskaber beliggende i indhegnede områder, som på Læsø kaldes haver 7. Etnolog Bjarne Stoklund har beskrevet de oprindelige strukturer på baggrund af feldtundersøgelser i 1940 erne: Landsbyer findes ( ) ikke på øen, og bebyggelsen vil da i reglen blive klassificeret som enkeltgårdsbebyggelse. Denne betegnelse dækker dog kun dårligt de virkelige forhold.. de opdyrkede områder ligger som større eller mindre øer med jævnt rundede konturer i den uopdyrkede udmark. Disse øer var tidligere omgivet af tørvediger og kaldtes haver. En have kan have været delt mellem et varierende antal ejendomme fra en til en halv snes og de enkelte ejendommes bygninger er så godt som altid placeret i periferien af haven, på grænsen mellem indmark og udmark. Haverne var inddelt i lodder, der var fordelt på de forskellige gårde i haven. Det er sandsynligt at en del af disse gårde allerede før landboreformen havde deres egne jorder 8. Se bilag B & C Kortsammenligninger viser en overraskende kontinuitet i såvel bebyggelse som matrikler og vejstrukturer, og haverne må opfattes som det konstituerende element i Læsøs ældre bebyggelse. Byggeskik En række af de oprindelige Læsøgårde er såkaldte tvillinggårde (gårdfæller). Gårde der ved arvedeling har udviklet sig til fællesskaber med flere husholdninger. Et godt eksempel er Bangsbogård, der på et tidspunkt indeholdt hele fire gårde i samme bygningskompleks. Gårdene er ofte orienterede mod havet, og er ikke nødvendigvis orienteret mod solen. Oprindeligt er gårdene opført med korte, enkeltstående huse, der som regel blev opført med 4-6 fag af gangen. Udbygninger lod sig gøre, efterhånden som man kunne skaffe materialer til opførelse af husets bærende konstruktioner. Gradvist er husene forlænget og siden sammenbygget til komplekse gårdfællinger. Husenes indretninger følger den nordjyske tradition med dagligstue i (to-tre fag), køkken med bagved liggende sengekammer (to-tre fag), Kærnen i saa at sige alle Huse saavel de store som de små. Hertil kommer så til den ene side Bryggers, Tørvehus o.lign., og til den anden side en Forstue med bagved liggende kammer og Storstuen, der i Reglen er på tre fag.. ikke sjældent er en aaben Skorsten i Kammeret bag forstuen med en Bilægger stukket ind i Storstuen. Dette kammer kaldes i saa tilfælde ogsaa køkkenet (tjøkkent). Det er vistnok ualmindeligt i den øvrige Del af Landet, at der er en særlig Skorsten til Storstuen. Nogle mener, at det er fordi, man på de større Gaarde skulde huse forliste Søkaptejner, indtil de fik deres sager i Orden 9. Ved forstuen er det karakteristisk, at der findes en lille udbygning af træ under tagets udhæng, der fungerer som vindfang - også kaldet et bislag (se foto på forsiden). Indretningen fra 1600 årene og frem er som vi kender det fra andre maritime samfund præget af de søfarende mænds indkøb i udlandet af fx. Hollandske kakler. 6

7 Byggeteknik Alle øens tage var med nogle ganske få undtagelser - dækket med tang. I Lars Hess Bings beskrivelse af øens byggeskik fra 1795 kan man læse følgende: Straatage sees ikke her på Øen, uden alene paa et lidet udhuus i Vesetrøe Sogn, aarsaget af, at al Rughalm forbruges til Foder for Kreaturene, og stentage haves ik kun paa Kirkerne 10. Ydervægge har ofte et let skrånende forløb mod jorden (særligt i gavlenderne), hvilket giver bindingsværkkonstruktioner en bedre bæring af tagene. Husenes proportioner er bestemt af de tilgængelige materialer og tangtagenes tyngde. Bindingsværket består af spinkle lodrette stolper, og brugen af dokker og løsholdter forekommer i meget begrænset omfang. Stolperne står direkte på syldsten uden brug af fodremme. Tagkonstruktionerne er bygget op på remme, som ligger direkte af på stolperne. Det særlige ved tagkonstruktionerne på Læsø er måden hvorpå spærene er bladet på siden af bjælkerne. Denne teknik hænger efter al sandsynlighed sammen med tangtagenes vægt. Se bilag D. Stolpetappen, der i det almindelige ældre bindingsværkshus med gennemstukne bjælkehoveder støtter spæret og dermed hele taget, ville aldrig have kunnet bære tangtagets enorme vægt. Stokbordet et langt bræt eller fjæld - fastgjort på de skråt afskårede bjælkeender med en kraftige trænagle og en stokknægt på stolpens øverste del, skaber luft mellem remmen og tangen (vaskerne) 11. Gavlene er typisk beklædt med lodrette brædder, som skubbes ind i noter i spærene. Væggene er lerklinede og forede med tang. Husene er altid kun opført i én etage og med lav murhøjde. Tangtagene er bygningens dominerende bygningsdel og er netop det element, der skaber husenes surrealistiske udtryk, der mest af alt giver mindelser om smølfehuse. Den særlige teknik med opbinding af vaskere og gumlinger som jeg kommer nærmere ind på senere - gør, at tangbunkerne ved gavlenderne poser voldsomt ud i store amorfe klumper, der nærmest vælter ud over murene. Udhængene af tang er så store, at der ved vinduer og døre er skåret tang bort for at skabe luft og udsyn omkring murgennembruddene. Påvirkning af vind og vejr får tangen til at fremstå med et sølv-hvidt og nærmes metallisk ydre. Lars Hess Bing beskriver i 1795 tagenes egenskaber således; Sådanne tag udholder den stærkeste Regn, kan ligge overmåde længe, staaer sig godt for stormvinde, giør Huusene varme, og fænger ikke saa let Ild som Straatag 12. Tangens gode egenskaber som tækkemateriale har altså været kendt i flere hundrede år. Overfladerne på sådanne tage har et mineralsk udseende, og med begroninger af vilde planter minder tagenes struktur og overflade lidt om vulkanske landskaber. Rygningerne er dækket af lange strimler af tørv, der fungerer som mønning. Tagenes kan opnå en meget høj alder, og i interviews foretaget af Nationalmuseet i 1940 ene fortæller øens ældre, at et tangtag kan holde lige så længe som konstruktionen kan bære det! Ved arkæologiske udgravninger har man dokumenteret forekomsten af Ålegræs længe efter at alt andet organisk materiale er forsvundet 13. Ålegræssets høje koncentration af salt har en fortræffelig konserverende virkning, så vi ved, at levetiden overgår alle andre ikke-mineralske byggematerialer, der har været anvendt gennem tiderne. Dele af de eksisterende tangtage på Læsø formodes at være mere end 300 år gamle både pga. den usædvanligt gode holdbarhed tangen har, men også ud fra bygningsarkæologiske undersøgelser der indikerer, at enkelte dele af tagene formodentligt er fra før Hvor gamle kan nu disse korte stuehuse være? Det er selvfølgelig vanskeligt at svare på; dog er der flere Forhold, der giver gode Fingerpeg. Saa at sige alle disse Husrester har som undertag for Tangtaget tykt Lag Fyrrekviste, og da vi ved, at Fyrreskoven på Læsø var fuldstændig forsvundet i sidste Halvdel af 1600-Tallet, må Husene være bygget før denne tid 14. 7

8 Tangtagenes tekniske principper Konstruktionsprincippet i disse tangtage er kompliceret. Først indsamles og tørres den ilanddrevne ålegræs og for herefter at blive vredet til store pølser kaldet vaskere og gumlinger af to stærke piger og herefter bundet på de nederste taglægter. Tangen blev løst ophobet på taget og forneden blev det fastholdt af et skråtstillet bræt - kaldet stokbord - med pinde fastmonteret i remmen (ældre metode) eller af en vold med snoede bundter af tang (yngre metode). Engquist har i sin registrering fra 1944 illustreret teknikken hvorledes vaskere (store bundter) og gumlinger (små bundter) bindes på de nederste tre lægter, hvor de presses tæt sammen og danner volden, som opbygges i hele husets længde samt i gavlenderne. Den løse tang blev ofte sikret af gamle fiskenet, men blev ellers holdt sammen af den vegetation, der med årene vokser frem på tagfladerne. Ved et nylagt tangtag skulle der fyldes efter med løst tang, når det første lag havde sat sig. 8

9 Ålegræs som byggemateriale Den latinske betegnelse er Zostera Marina, på dansk kaldet ålegræs eller bændeltang. Ålegræsset vokser på lave havdybder langs kysterne og kan blive op til 2 meter lange. Når ålegræsset visner, løsrives det fra planten og driver i land, hvor det kan samles op på strandene. Før 1930 var ålegræsset almindeligt forekommende ved de danske kyster, og særlig i forbindelse med efterårsstorme skyllede det op på strandene i enorme mængder. I angribes planten angrebet af en sygdom (tangpest), som næsten udslettede den. Biologer påpeger desuden øget algevækst grundet udledning af næringssalte i havene som årsag til tilbagegang i bestanden. Der er undersøgelser som peger på, at forbedret vandkvalitet og færre næringssalte er med til at fremme væksten og alt tyder på at ålegræsset langsomt er på vej tilbage i de danske farvande. Også ved Læsøs kyster er forekomsten af ålegræs i mængder god, men i forhold til anvendelse til vaskere er ålegræssets kvalitet ikke som tidligere. Årsagen er muligvis muteringer efter tangpesten. Ålegræsset har gennem historien været anvendt til forskellige formål. Inden for arkæologiens verden kendes eksempler på udgravninger, hvor ålegræs har været anvendt som tætningsmateriale og som isolering. Materialet har vist sig at have en særdeles lang holdbarhed og som byggemateriale udmærker det sig i øvrigt ved at have god isoleringsevne (på højde med moderne mineraluld) og samtidig brændhæmmende egenskaber. Ålegræsset har i vid udstrækning været anvendt til opbygningen af diger og som gødning på marker i kystnære områder. På Djursland kendes eksempler, hvor mønningen på stråtækte tage er lavet af ålegræs, og i Ebeltoft Kirke har man fundet ålegræs som underlag for lergulvet. Ifølge arkæolog Jesper Laursen anvendte flere mejerier på Djursland ålegræs til opbevaring af isklumper. Det isolerede så godt, at isen kunne holde sig hele sommeren over. I nyere tid har ålegræsset været anvendt som fyld til madrasser og møbler og Bændeltangs elastiske egenskaber blev under besættelsen udnyttet af opfindsomme folk, som proppede tang i cykeldæk og solgte dem under betegnelsen Tangodæk 15. Illustration fra Skalk, 3, 1960, af Bjarne Stoklund, der viser hvorledes vaskerne blev bundet. 9

10 Semesteropgave Analyse og værdivurdering af tanggårdene Hvad er en værdivurdering? En værdianalyse skal redegøre for de værdier både materielle og immaterielle der afdækkes ved en analyse af udviklingen, stedet og bygningerne og stedets genius. Vurderingen udarbejdes udelukkende med det formål at beskrive de værdier, der kan forbindes med det bygningsfysiske, og den historiske baggrund bygningerne har. Det er en forudsætning for analysen, at tilgangen til bevaringsarbejde er beskrevet. En analyse på dette felt kan umulig være objektiv eller eviggyldig. Værdisætningen er præget af mine personlige og faglige synspunkter og holdninger til bevaring af kulturarv. At tale om kulturarv er i sig selv farvet af et ønske om at bevare historiske bygningsfysiske levn. En person med et andet historiesyn ville formodentlig slet ikke bekymre sig om at udarbejde en værdianalyse på en række uddøende tage. Tangtagene kan i min optik ikke undværes i den fremtidige udvikling for øen. Går de tabt, er øen, Danmark og verden for altid blevet fattigere og et unikt kulturhistorisk manifest forsvundet. Hvordan værdisætter man kulturarven? Vi har siden nationalstaternes dannelse vist interesse for historien. Nogle har begrundet den historiske interesse som en forudsætning for en meningsfuld identitetsopbygning og forståelse for, hvem vi er. Andre og mere kritiske røster argumenterer for, at historiedyrkelsen er hæmmende for en udvikling, hvor nutiden og fremtiden er det, der skal bære samfundet. Førend analysen læses og vurderes og evt. tages til efterretning i forhold til konkrete indsatser - er det derfor nødvendigt at tage den mere end 150 år gamle diskussion i betragtning, hvor f.eks. Ruskin og Morris repræsenterede en tilgang, der opfattede forfald som en smuk og naturlig del af naturens gang og modstykket Viollet-le- Duc, som med kraftige stilrestaureringer skabte en ny virkelighed på baggrund af det historiske. På den ene side en holdning til at lade naturen gå sin gang og på den anden side til at bevare og formidle. Denne splittelse i forhold til bevaring og diskussionerne om bevaring eller ej, lever i bedste velgående, og i Danmark er et af de nyeste indspark i debatten leveret af Mette Fabricius Hansen i hendes artikel Fri os fra fredning fra 2007, hvor hun plæderer for en mere usentimental omgang med vores historiske bygninger og opfordrer til en genbrugskultur uden berøringsangst. Rem Koolhaas præsenterer et princip for en masterplan for Beijing, hvor vurderingen om bevaring eller ikke-bevaring af bestemte byområder afgøres ud fra et tilfældighedsprincip betinget af et grafisk mønster på et bykort. I dette tilfælde et stregkodemønster - helt som vi kender det fra mælkekartonerne hos vores lokale købmand. Tanken om at tillægge en mere frisk og usentimental omgang med vores kulturarv er interessant, og i forhold til diskussionen om hvorfor vi skal bevare, og hvordan vi skal bevare, er disse indspark særdeles inspirerende og giver anledning til at forholde sig kritisk over for kulturarvsarbejdet. I mit eget personlige diskussionsrum er debatten med til at skærpe forståelsen, som mere og mere entydigt peger på, at en vurdering af de konkrete værdier er afgørende. En vurdering baseret på analyse og vægtning af både de konkrete fysiske værdier og af de immaterielle og følelsesbestemte værdier. Beslutninger kan ikke træffes kvalificeret hvis afsættet er et opgør med tiden eller et ønske om at afprøve en ny teoretisk metode fordi den er interessant i sin idé. Det vi kasserer eller lader gå til, får vi aldrig tilbage. Beslutninger må træffes på baggrund af bevidst og kvalificeret stillingtagen til de enkelte emner. Beslutningerne må træffes ud fra en forståelse for kulturarvens værdi både i forhold til den tid vi lever i, og de tider som vores efterkommere skal leve i. Beslutninger skal ikke træffes på baggrund af tilfældigheder! En videnskabelig tilgang med en matematisk formels præcision er ikke muligt inden for dette fagområde, derfor er vurderingerne baseret på historiske og nuværende vidnesbyrd, og i forhold til de immaterielle dele af sagen er følelser afgørende for analysen. Menneskers måde at opleve arkitektur og kulturarv mener jeg i høj grad baserer sig på relationen mellem individ, objekt, tidsperspektiv og miljø. 10

11 Værdivurdering Parametre i værdivurderingen Vurderingen af tanggårdene er baseret på analyse af følgende parametre: Signifikans, originalitet og den immaterielle kulturarv. Arkitektonisk værdi, integritet, kulturhistorisk værdi og autenticitet Aldersværdi, miljømæssig værdi og kontekst. I konklusionen rundes af med en række af de praktiske problemstillinger, der er knyttet til bevaringen af tanggårdene. Signifikans I en rapport fra 2008 angiver arkitekt Peter Carstens 16 følgende nøgletal: Af Niels Søren Høeghs registrering i forbindelse med en studieopgave på Arkitektskolen i Aarhus i 1974 fandtes der omkring 90 bygninger med tangtage. Af Erik Einar Holms Tegnestues registrering i var antallet nede på 33. I dag er der blot 19 tanggårde tilbage hvoraf de 11 frede. På 35 år er altså ca. 85% af tangtagene forsvundet og det er nu mere end 50 år siden der sidst er blevet nytænget et Læsøhus.(Dette skete i forbindelse med at en tanggård blev flyttet og genopført på Frilandsmuseet) Med blot få tilbageværende huse er en målrettet bevaringsindsats afgørende og det giver absolut mening at tale om høj signifikans. Med UNESCO-termer vil jeg karakterisere tanggårdene som værende af enestående universal værdi og den høje signifikans er betinget af flere parametre end blot den nu meget begrænsede forekomst. Tagene og teknikken afspejler fortællingen om middelalderens saltindustri og den deraf følgende udryddelse af skov på øen. Byggematerialernes knaphed har således tvunget øboerne til alternative løsninger baseret på forhåndenværende naturlige ressourcer og vraggods. En kulturhistorisk udvikling betinger således denne særprægede og unikke byggeskik, som har været dominerende på øen fra 1600 tallet og frem til ca Saltindustrien er i sig selv en væsentlig fortælling, idet det menes at have været den første egentlige industrialiserede proces, vi har kendskab til i Danmark, som i denne forbindelse dog kun bør tilskrives værdi som sidefortælling. På Hjarnø i Horsens Fjord og Endelave øst for Horsens har der tidligere været bygninger med tængede tage. Teknikken her menes dog at have været en anden, men da ingen af disse bygninger er bevarede, kan jeg ikke efterprøve denne påstand yderligere. Sikkert er det, at tanggårdene i dag er unikt forekommende på Læsø, og den repræsenterede byggeteknik er sandsynligvis enestående for Læsø. Originalitet og den immaterielle kulturarv Efter saltproduktionens ophør drog mændene ud på havet, og øens anliggender var som nævnt overladt til kvinderne. Lars Hess Bing gør sig en række iagttagelser, der fortæller om kvindernes kultur og arbejdsområder: Fruentimmerne ere i almindelighed mere duelige; paa dem hviler ikke allene, som foran sagt, alt mandearbejde om Sommeren, men de rygte endog Hestene og Kreaturene om vinteren, ja nogle tærske tillige Kornet, desuden ere de også gode vævere til at spinde og strikke 17. Teknikken med at vride vasker og gumlinger ligger ikke umiddelbart lang fra de teknikker, kvinderne anvendte når fåreuld skulle forarbejdes og spindes i en rokke. Også her renses først for urenheder, trådene rettes ud og rulles til en pølse. Pølsen trækkes tynd i den ene ende og bindes på rokken. At denne byggeteknik kan være udtænkt af kvinder og udviklet gennem mere end 400 år syntes også at være ganske særligt, da byggeri og byggetekniske håndværk ellers ikke er aktiviteter kvinder havde væsentlig andel i tidligere. Et gammelt dansk ordsprog fra Peder Laale siger: "Nød lærer nøgen kvinde at spinde" 18.. og netop det har kvinderne på Læsø formodentlig gjort. Det er i hvert tilfælde en teori, som virker plausibel. Det er ikke lykkedes mig at finde lignende referencer fra andre matriarkalske eller matrilineære samfund, men tør godt at tillægge kvindernes rolle i udviklingen af tangtagene en helt særlig værdi. 11

12 Arkitektonisk værdi Tagene i sig selv repræsenterer en arkitektonisk værdi med sin uordentlige form. De amorfe bunker af tang appellerer til beskueren, og det væsen tagene har, berører beskueren. (mystisk at bruge termer der normalt sættes i forbindelse med levende organismer men i denne sammenhæng virker det rigtigt). Jeg mener ikke det handler om arkitektonisk æstetik i almindelig forstand men de rummer et helt særligt udtryk, som både efterlader en instinktiv feel-good virkning og i høj grad også pirrer fantasien. Faktisk er jeg i tvivl om det overhovedet er rigtig at anvende termen arkitektonisk værdi eller arkitektonisk æstetik. Arkitektur eller ikke-arkitektur - så findes der en umiddelbar værdi i det formmæssige udtryk, som er svært at forklare ud fra gængse arkitektoniske termer. Det handler i høj grad om en følelse og en oplevelse, der har en indvirkning på mennesker. Tagene er jo ikke udviklet med henblik på at skulle være en æstetisk manifestation det har kort og godt handlet om at skabe en brugbar klimaskærm med de for hånden værende materialer. Dette behov for at holde vind og vejr ude med dette levende og svært håndterbare materiale, har betinget en teknisk udvikling, der har gjort ålegræsset egnet som tækkemateriale. Resultatet er under alle omstændigheder både fascinerende og nærværende og er måske bedst beskrevet med en utilsigtet iboende æstetik. Den arkitektoniske værdi knytter sig på ingen måde til en særlig periode i stilhistorien, men ligger i det simple greb med det store udtryk. En helt lokal og dogmatisk bondearkitektur som giver mening i den kontekst, den er opstået, men som omvendt ikke ville give mening i ret mange andre miljøer. Mens Europas stæder har været igennem perioder med renæssance, barok, rokokko, osv. har tagene på Læsø været tækket med vaskere og gumlinger. Med en smule ophøjethed kan man definere det som et reliktområde urørt og uændret af den øvrige samfundsudvikling. En bygningsfysisk tidslomme. Tagene repræsenterer en række helt basale tektoniske og praktiske egenskaber. Som nævnt var materialet lige til at samle op på stranden, det er holdbart i en grad, hvor de fleste byggematerialer ikke kan følge med, det er velisolerende og ikke mindst brandsikkert. Læsøs gamle indbyggere fortæller, at et tangtags levetid er lige så lang som tagkonstruktionen kan bære! Tømmeret forgår så at sige, før tangen gør. Dette udsagn dækker nok ikke hele sandheden, men det må klart tilskrives som en værdi, at materialets levetid er uovertruffen lang. I danske maritime samfund ses ofte en eklektisk bygningskultur repræsenteret i sammensmeltninger af lokal byggeskik og inspirationer fra rejser i andre egne og lande, f.eks. Ærø, Aabenraa mv.. På Læsø er det tydeligt, at der er hentet inspiration med hjem i boligens interiør, men når det kommer til byggestil og teknik, er der en enestående kontinuitet. Dette er måske betinget af mangel på ressourcer, og måske er det en kulturrelativ sag. Integritet Den integritet, der ligger i denne byggeteknik, opfatter jeg som sjælden og interessant på flere måder. Først og fremmest er de socio-kulturelle forudsætninger for tangtagenes udvikling og teknik ekstremt interessante, og en historie er værd at bevare for eftertiden. Men også en række af de praktiske arbejder i forbindelse med tængning af et tag rummer vidnesbyrd om det lille ø- samfund og de sociale strukturer der fandtes. Enquist beskriver i sin rappport fra 1942 processen og de sociale strukturer omkring tængning. Når et tag skulle tænges, blev byggeriet eller nærmere begivenheden - forbundet med ritualer. Det hårde arbejde blev udført som et æreshverv, og kun tækkemanden og indsætteren (ham som satte vaskerne på plads) blev aflønnet med penge for deres arbejde. Alt det øvrige arbejde blev belønnet med gode og hyppige måltider og i visse tilfælde også med en fest nogle gange endda med musikant og brændevin

13 Igen er Lars Hess Bing en enestående kilde og kan med følgende beskrivelse give en god forståelse for arbejdets organisering: Naar nu det (tangen) skal lægge paa Huset, maae en stor Deel Folk være samlede, som meest bestaaer af Fruentimmer, De saakaldte Tækkemænd og Indsættere undtagne, som forestaaer Tækningen, Hvilke maae være dertil veløvede Mandfolk. Fruentimmerne virvler Tang sammen, tyk til den ene Ende og smalt til den anden, saa lange, at de kan hæftes til 1 te, 2 den, 3 die og 4 de nederste Lægt paa Taget og hænge med den tykke Ende ned til Jorden, hvilke kaldes Vadsker (. )Under Arbeidet udfordres 8 à 9 Mennesker ved hvert fag, og den heele længe af Huuset, om det saa er 20 Fag og derover, blive tækket på en tid. Det er morsomt at see, når et Huus, endog kun på 10 à 12 Fag, blive tækket, da 80 til 100 mennesker ere samlede og i bevægelse 20. Det har uden tvivl været et gigantisk arbejde, der også på den tid var så ressourcekrævende, at det var en opgave man hjalp hinanden med. Det er ikke svært at forestille sig, at dette arbejde både har styrket de sociale relationer ligesom det må have givet et bredt ejerskab. Om det er pladder-romantisk at argumentere for, at der på den måde er kommet (folke)sjæl i tagene, skal jeg ikke afgøre, men de rummer noget ganske særligt noget uhåndgribelig som svært lader sig forklare. Kulturhistorisk værdi og autenticitet Der ligger en stor værdi i den proces, der gemmer sig bag tagets historie. Alle de lag af erfaringer og hårde slid der ligger til grund for udviklingen af dette ressourcekrævende arbejde, rummer en form for umiddelbar aflæselig hermeneutik. Mange generationer af Læsøboere har gennem tiden udviklet og anvendt teknikkerne. Et udviklingsarbejde der rummer hele den mængde af sidehistorier om ressourceknaphed, der naturligt medførte brug af de for hånden værende materialer, om mændenes fravær på øen der overlod den tekniske udvikling til kvinderne. Teknikkens lighed til traditionelle kvindeerhverv ved forarbejdning af uld til tekstiler. Processen med at vride vaskerne var som nævnt et arbejde, kvinderne tog sig af. Det er derfor rimeligt at argumenterer for, at tagets bærende element vaskerne var formet af en kvindekrop. Styrken i vaskerne må nødvendigvis have været betinget af kvindernes fysik, og en favnfuld må have været den yderste grænse for vaskens størrelse. En Læsø sk modulor! 21 Måske er netop denne menneskelighed, der ligger i skala og proces medvirkende til, at man har fristes til at anvende termer som organisme, personlighed, væsen mv. som beskrivende for en bunke tang! Begreber som integritet og autenticitet syntes at være passende at anvende i denne sammenhæng. Aldersværdi Alderen er et parameter, der bør og skal indgå i værdisætningen, men alder er samtidig et kriterium, der er svær at give en entydig vurdering på i denne sag. På teoretisk niveau er jeg ikke i tvivl om aldersværdiens relevans. At mange af de vaskere, vi kan stå og berøre i dag, er bundet af et par skrævende Læsø-koner for 300 år siden, tilfører på den måde bestemt en ekstra og værdifuld dimension til oplevelsen. Fornemmelsen af at kunne se glimt af en for længst svunden tid fascinerer og vækker en særlig respekt. Tidens tand og forfaldet er i sig selv stemningsskabende, og alderen spiller en væsentlig rolle i forhold til vores oplevelse af husene. Her er bestemt tale om Alterswert i helt grundlæggende Riegel sk forstand 22 - tanggårdene er med tiden blevet utilsigtede monumenter. Fra at være brugsbygninger i et ressourcesvagt og langsomt udviklende samfund ophøjes det med tiden til at blive en umistelig del af vores kulturarv som vi tillægger både stor værdi og stor betydning. Når det kommer til et rent praktisk/konkret niveau, er det straks sværere at holde fast i argumentationen om at fastholde aldersværdien som et bærende element. Rent fysisk er det uhyre svært at foretage teknisk holdbare reparationer af nedslidte tage, hvor det er muligt at bevare de originale materialer. Når tangen er brændt sammen og er blevet fast, er det med den håndværksmæssige viden der findes i dag, ikke muligt at forny dele og udsnit så det 13

14 holder. Skal man forholde sig direkte til Lars Hess Bings beskrivelse fra 1795 tængede man altid hele taget, og ikke blot dele heraf. Ser man på bygningsarkæologien, er det helt sikkert at husene blev udbygget i etaper, og det ses, at man i praksis tængede i etaper. Enten har man haft metoder, vi ikke kender i dag eller også har man accepteret tekniske løsninger der ikke var særligt holdbare. Denne praktiske viden udløser et dilemma i forhold til værdisætning af alder, og som i sidste ende fører til en diskussion om bevaring eller ej - i hvert tilfælde så længe der ikke findes holdbare metoder til udførelse af reparationer på de stærkt nedbrudte bygninger. Til denne del af diskussionen hører også konflikten mellem aldersværdien og husenes fortsatte funktion som boliger med de krav, vi som moderne mennesker stiller til funktioner, teknik og komfort. Her kan det være nødvendigt at tillægge en tilpasset værdivurdering ud fra forståelsen af at fortsat brug af bygningerne er den bedste metode til bevaring. Ligesom der på et restaureringsfagligt niveau også kan være ønske om en mindre konserverende tilgang til de bygningsmæssige udfordringer. Aldersværdien er nok det parameter, der er mest konfliktfyldt i koblingen mellem ideologi og praktisk virkelighed i forhold til tanggårdene. Miljømæssig værdi og kontekst Mange gårde på øen viser stadigværk tanggårdens grundstruktur, selvom en stor del af sideog småbygninger er forsvundet, og tagene eller dele af tagene er blevet erstattet af andre materialer. Forudsætningen for at genskabe de oprindelige udtryk er til stede - hvis man ønsker det. I dag er træerne atter vokset frem på øen, og fordi matriklernes form og udstrækning ikke har ændret sig nævneværdigt, ses havefællingerne visse steder igen som veldefinerede steder i landskabet. Det er en struktur, som ikke har optaget megen spalteplads i den hidtidige debat om øens kulturarv, men som fortjener at blive belyst yderligere. Strukturen med gårdenes udbygninger og havefællingerne er på samme niveau som tangtagene en væsentlig del af øens historiske udvikling. Bjarne Stoklund er så vidt jeg kan se en af de få personer, der har beskæftiget sig med beskrivelser og analyser på dette område, og ud fra hans observationer findes der et værdifuldt grundlag at arbejde videre med. Jeg mener ikke at have undersøgt strukturerne grundigt nok til at lave en seriøs værdianalyse i denne omgang, og vil blot nøjes med at påpege de uudforskede kontekstuelle og miljømæssige værdier der findes i den store skala, og som kan have indflydelse på en samlet vurdering senere hen. Tagenes bløde former og den organiske overflade, som oftest er begroet med forskellige vilde planter, indgår i smukt og enkelt samspil med naturen. Når Christian Norberg-Schulz skriver om, hvad det er, der giver arkitektur samhørighed med vores eget miljø og følelsen af at høre hjemme, så har vi et her et enestående eksempel. Den omsorg der ligger i disse konstruktioner, er slående, og giver igen mindelser om at sy sig en smuk søndagskjole...huset er også en gave, slik som den opplevede verden utenfor. Denne gaven består i en utstråling, som den som har bygget huset har fått i stand.. Her har det menneskelege hjartet blømt og hjernen spela., og han sier videre: Huset mitt står og syng-. Det menneskelige hjertet har spilt, og resultater er et hus som synger, et hus som både stråler noe ut til omgivelserne, og som vi kan gå inn i for at motta sangen som en gave, Huset er ikke et gitt sted, slik skogen er; huset er skapt av mennesket, og dets budskap synes derfor å være av en annen art 23. Forskellen mellem natur og kultur er minimal og samhørigheden er meningsfuld. Stedet og materialet, mennesket og naturen synger der samme sang! Den hermeneutiske cirkel syntes her at være sluttet, og mikrokosmos er kondenseret ned i et tag! 14

15 Problemstillinger, konklusioner og muligheder Hvis man vælger ikke at iværksætte en målrettet og gennemgribende bevaringsindsats, vil de sidste huse formodentlig være borte inden for ganske få år. Beslutningen om bevaring eller ikke bevaring kan ikke udskydes længere. Bygningernes status betinger handling nu og helst i går! Alternativt vil den fremadrettede formidling af den Læsø ske bygningshistorie være hensat til illustrationer, beskrivelser, film, opmålinger, modeller og eventuelt også rekonstruktioner. Det er ikke et ønskværdigt scenarie, men realistisk hvis ikke de gode intentioner følges op af en handlingsorienteret og kortsigtet indsats. I Peter Carstens rapport fra 2008 vurderes mulighederne for en fremtidig indsats, og som kort nævnt i indledningen pågår i skrivende stund et pilotprojekt, hvor en lille skare af lokale ildsjæle i samarbejde med realdania er i færd med at afprøve nytængning og opbinding af vasker med ålegræs importeret fra Bogø. Rapporten og pilotprojektet kommer jeg ikke yderligere ind på, men opsummerer her i kort form en række af de observationer, erfaringer og konklusioner som er vigtige for forståelsen af den udfordring der ligger i konkrete bevaringsarbejder. 1) Ålegræssets kvalitet på Læsø er ikke god nok til at vride vaskere af. Tangen har ikke den påkrævede elasticitet og længden er ikke optimal. 2) Det er muligt at importere tang af en god kvalitet fra andre steder i Danmark. Blot skal der arbejdes med at oparbejde et netværk i de områder hvor tang af den rette kvalitet forefindes samt systematisering af opsamling af tangen, og uddannelse af lokale som kan tørre og pakke tangen. 3) Håndværket er glemt i praksis. Arbejdsgruppen omkring prøvehuset (Keld Post' Fårehus) er ihærdige med at oparbejde den nødvendige håndværksmæssige viden, men savner mulighed for at opøve håndværket og evt. afprøve kombinationer hvor moderne hjælpemidler kan være med til at fremme processen. Teknikken er ikke helt på plads endnu men er godt på vej. 4) Reparationsarbejder på de eksisterende tage er problematiske. Der er flere eksempler / forsøg der viser sig uholdbare. Arbejdsgruppen beskriver sagen ved at sammenligne med en gammel mølædt sok. Den kan lappes i et eller andet omfang men den kommer aldrig til at blive stærk. Ifølge Peter Carstens rapport er forudsætningerne for at foretage reparationsarbejder kun sjælden til stede, idet de eksisterende huse har store skader i de væsentlige dele af konstruktionerne og at tangvoldene ofte er så nedbrudte, at de ikke kan holde nyt tang på plads. Det lille pilotprojekt på Keld Post Fårehus viser, at der er lys forude både i forhold til anskaffelse af egnet ålegræs og i forhold til oparbejdelse af håndværksmæssig formåen. Vælger man at tanggårdene skal bevares, er en diskussion, om hvordan bevaring af disse enestående tage skal gribes an og ud fra hvilke målsætninger og succeskriterier, nødvendig. Hvad er det, der er vigtigt at bevare? Er det materialet i sin originale substans eller er det metoden og det historiske håndværk? Kan man forestille sig bevaring af tagenes karakter gennem reparationsarbejder, hvor man tillader samlinger og sammenføjninger med moderne materialer? Det ville sikre konstruktionen, men samtidig også være en fravigelse af de oprindelige håndværksmæssige principper. Eller skal man vægte udvikling af de traditionelle håndværksmæssige færdigheder gennem målrettet oparbejdelse af teknisk viden og erfaring både i forbindelse med forarbejdning af materialet og selve tængningsprocessen og herefter udskifte hele tage. Valg af metode må afgøres af praktiske øvelser, og afdækning af i hvilken grad det er muligt at foretage reparationsarbejder på de bedst bevarede tage, og hvilke tage der viser sig bedst egnede til en total udskiftning. 15

16 De tilbageværende tangtage er alle plejekrævende de fleste i meget høj grad. Enkelte af de fredede ejendomme er søgt affredet af ejerne, da skaderne længe har været så problematiske, at husene dårligt egner sig til beboelse. Midlertidige løsninger er anvendt med kombination af forskellige materialer, herunder strå, plader og presenninger. Virkningerne er af varierende kvalitet ikke mindst arkitektonisk. Kulturarvstyrelsen har indtil videre ikke imødekommet ansøgninger om affredninger, fordi der er et ønske om at sikre disse bygninger for fremtiden. Omvendt har man heller ikke kunnet tilbyde bygningsejerne de fornødne råd og vejledninger. Midler til arbejdets udførelse skal tilvejebringes. Der er tale om mellem 11 og 19 ejendomme, så de nødvendige midler burde ikke være umulige at tilvejebringe. Problemet er bare det, at der i årevis er talt om sagen men rent praktisk er der ingen projekter iværksat. Arbejdsgruppen har med prøvehuset kunnet foretage nogle økonomiske erfaringer, der ved videre bearbejdning bør kunne kalkuleres i forhold til kommende projekter, og en samlet økonomisk strategi skulle kunne udfærdiges. Det virker alt for banalt at påpege, at den økonomiske side af sagen er den hæmmende faktor men meget tyder på, at det netop er der bevaringsindsatsen strander. Den manglende forekomst af god ålegræs ved Læsø kan opfattes som et problem for autenticiteten. Man kan på sin vis godt argumentere for, at det er problematisk at importere tang fra andre dele af landet, for at kunne udføre reparationer og nytængninger. Med den klare sammenhæng mellem tilgængelige materialer og byggeteknikken er import et klart kompromis. Problemstillingen mener jeg dog ikke kan være et bærende argument for ikke at gennemføre bevaringsarbejder men ikke desto mindre en problemstilling man må forholde sig til. Arbejdsgruppen omkring prøvehuset havde den tilgang, at det først og fremmest handlede om at bevare byggeskikken og sikre de få tilbageværende huse. Kvaliteten af tangen er vigtigere end herkomsten, for hvad hjælper det at kunne opføre et tag som ikke holder! For dem handlede det om tangtage på Læsø og ikke så meget om læsø-tangtage. Materialets egenskaber er berettiget i forhold til diskussionen om bæredygtighed i byggeriet, og jeg ser ingen hindringer for at afprøve materialet i forhold til moderne byggeri på Læsø. Set med den optik er bevaring af tangtagene ikke blot interessant i forhold til kulturarven, men også i forhold til en fremtidig arkitektonisk udvikling. Det er ikke svært at forestille sig, at der med moderne metoder og moderne produktudvikling faktisk kan etableres en hidtil uset totaløkonomi, hvis materialets dokumenterede levetid på mere end 300 år tages i betragtning. Interessant tankeeksperiment der er værd at arbejde videre med. En af de helt grundlæggende problemstillinger er naturligvis, om disse tanggårde skal bevares eller ikke bevares. Som det fremgår af værdianalysen mener jeg, at der her er tale om unikke og umistelige værdier, som i høj grad fortjener at blive bevaret for både nutiden og eftertiden fordi: - Tanggårdene findes kun på Læsø - Tanggårdene er kun repræsenteret i få eksempler - Tanggårdene repræsenterer en unik bygetradition - Tanggårdene afspejler en lang kulturhistorisk udvikling - Tanggårde er sandsynligvis et fysisk levn af en kvindedomineret kultur - Tanggårdene har et særligt arkitektonisk udtryk - Tanggårdene er 300 år gamle, levetiden på materialet er høj - Tang (ålegræs) som byggemateriale har fantastiske egenskaber og udviklingspotentiale - Tanggårdene repræsenterer integritet, sjæl og ægthed - Tanggårdene og det omgivende landskab repræsenterer helhed genius loci Det er mit håb at dette forarbejde og det videre arbejde i forbindelse med masteropgaven, kan være med til at fremme en helt konkret bevaringsindsats. 16

17 Bilag Noter 1 Johansen, Kay; Læsøs historie til ca. 1750, s Johansen, Kay; Læsøs historie til ca. 1750, s Johansen, Kay; Læsøs historie til ca. 1750, s og J.P. Trap; Danmark, 5. udgave, s Johansen, Kay; Læsøs historie til ca. 1750, s og Mesenburg, Horst; Bygd, s Bing, Lars Hess; Beskrivelser over Læsø, 1802, s Skagen By- og Egnsmuseum (www.skagen-bymus.dk) 7 Den oprindelige betydning af ordet have dækker over hegn, gærde, indhegnet skovrydning. Kilde; Stoklund, Bjarne; Bygd, s Stoklund, Bjarne; Bygd, s Enquist, H. H.; Nationalmuseets Arbejdsmark, 1942 s Bing, Lars Hess; Beskrivelser over Læsø, 1802, s Engquist, H. H.; Nationalmuseets Arbejdsmark, 1942 s.?? 12 Bing, Lars Hess; Beskrivelser over Læsø, 1802, s Nielsen, Jens; Årsberetning for 2004 for Kalundborg og Omegns Museum 14 Enquist, H. H.; Nationalmuseets Arbejdsmark, 1942 s Laursen, Jesper; Tangdigerne i Ebeltoft, s Rapport udarbejdet for Kulturarvsstyrelsen i 2008 af Erik Einar Holms Tegnestue. 17 Bing, Lars Hess; Beskrivelser over Læsø, 1802, s Laale, Peder: Peder Laales ordsprogssamling indeholder 1200 latinske sentenser hvoraf ca er oversat til tilsvarende danske ordsprog. Mange fællesnordiske ordtag og talemåder, også flere som endnu er i levende brug, er tidligst noteret i denne samling. Nogle af de danske ordsprog er måske forfattet af ham selv, men de allerfleste er utvivlsomt meget gamle og skabt af folket. Samlingen er den ældste af sin type i Norden, hvis man ser bort fra den lille islandske Málsháttarkvædi, og derfor en vigtig kilde til kundskaben om folks tanke- og forestillingsverden i middelalderen. Kilde: Wikipedia 19 Kilde: Interviews indsamlet på Læsø af Nationalmuseet, Andersen, Hans, Rapport Hedvigs Hus m.fl. henviser til Lars Hess Bing med det bragte citat 21 Måleenhed med afsæt i den menneskelige krop, formuleret af Le Corbusier. 22 Alois Riegel argumenterede for vores behov for kulturarv og monumentdyrkelse på samme måde som religion. Et ideologisk fundament og han mente, at det at gå i kirke og det at gå på museum nogle gange tjener det samme formål. Kulturarvsdyrkelse fungerer ifølge Riegel på samme måde som religiøse bevægelser. Alle kan forholde sig til det gamle, og på trods af gode reproducerings- og rekonstruktionsteknikker er det originalerne vi valfarter til. En form for kult og set i et moderne oplevelsesøkonomisk perspektiv har jeg tendens til at se en berettigelse i disse udsagn. Vi er ikke interesserede i replikaer, kun den ægte, originale vare er det der skaber fascinationen. 23 Norberg-Schulz, Christian; Mellom jord og himmel, s

18 Kilder Tang: Laursen, Jesper; Tangdigerne i Ebeltoft, 1990, s.5-15 Nielsen, Jens;, Uddrag af Årets Gang 2004, Beretning for Kalundborg og Omegns Museum, 2004, s Tangtage: Nielsen, H.G.; Læsøfolk i gamle dage, 1924 s Stoklund, Bjarne; Læsøgården på Frilandsmusset, 1962, s Engquist, Hans Henrik; Læsø Byggeskik Særtryk af Fra Nationalmussets arbejdsmark 1944 Carstens, Peter; Læsø tanggårde rapport vedrørende læsø tanggårde 2008 Nielsen, Hans; Tangtage, rapport fra 2007 Christensen, Poul; m. fl., Arbejdsrapport på Keld Post Fårehus, november 2008 Johannesen, Kay; Artikel Læsøs Tangtage et af Nordjylands 7 vidundere Læsøbladet, 2008 Læsø Læsø Rig på oplevelser, Læsø Turistinformation, 2008, s. 18 Trap, J.P.; Danmark, 5 udgave, 1960, s Mesenburg, Horst; Læsø menneske og landskaber, Bygd, 1990, 21. år, 4 Ydegaard, Torbjørn; Læsø rundt en skarv guide, 1990, Bing, Lars Hess; Beskrivelse over Læsø, 1802, (genoptryk fra 1977, Roskilde og Bagger) s. Christensen, Bernth; Læsø som du var engang, 1987, Stoklund, Bjarne; Tingenes kulturhistorie, 2003, s Johansen, Hans; m.fl. Læsø naturen og mennesket, 1972, s. Johansen, Kay; Læsøs historie til ca. 1750, 1984, s. Teori: Braae, Ellen m.fl., Fortiden for tiden genbrugskultur og kulturgenbrug i dag, 2007, s Olsson, Krister; Från bevarende till skabande av värde, 2003, s Hidemark, Ove; Kulturmiljövärd nr. 1-2, 1996, s Hidemark, Ove; Dialog med tiden, 1991, om restaurering om förhollningssätt Norberg-Schulz, Christian; Mellom jord og himmel, 1992, s. 13 Websites: kulturarvstyrelsen, Fredningslisten + sagsoplysninger. Kalundborg og omegns Museum Læsø Museum - Arbejdsgruppens beskrivelse af processen med pilotprojektet på Keld Post Fårehus. Skagen By- og Egnsmuseum Kort Videnskabernes Selskabs kort fra 1786, Kort og Matrikelstyrelsen Udskiftningskort fra , tegnet i forbindelse med landboreformen, Kort og Matrikelstyrelsen Kort over haverne på Læsø, Tegnet af Bjarne Stoklund, 1980 på baggrund af matrikekort fra 1807 og førnævnte Videnskabernes Selskabs kort fra

19 Bilag A Videnskabernes Societets kort Bilag B og C Øens Haver med gårdene markeret Udsnit af haverfællinger, her Bangsbo Have 19

20 Bilag D Illustration af Hans Nielsen 20

Marcelle Meier Tanggårdene på Læsø

Marcelle Meier Tanggårdene på Læsø Marcelle Meier Tanggårdene på Læsø - En unik kulturarv uden bevaringsstrategi Nordisk Master i Arkitektonisk Kulturarv Forfatter: Marcelle Meier, arkitekt MAA Vejleder: Katri Litzitin, SAR/MSA ICOMOS

Læs mere

Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst. Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport

Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst. Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport År 2015 - sydfacaden Sommeren 2016 - Uldgaardens tangtag renoveres Vores smukke, 300 år gamle tangtag er udtjent - ligesom

Læs mere

Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst. Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport

Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst. Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport Uldgaarden, år 1920 set fra nordøst Uldgaarden, år 2009 vestfacaden med vognport År 2015 - sydfacaden Sommeren 2016 - Uldgaardens tangtag renoveres Vores smukke, 300 år gamle tangtag er udtjent - ligesom

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006).

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Det Særlige Bygningssyn 5. oktober 2006 Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Indstillingens grundlag Det Særlige

Læs mere

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK VED AT SAMMENHOLDE DET GÆNGSE ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK MED KONSTRUKTIONERNE PÅ HØRHAVE- GÅRDEN FÅR MAN EN IDE OM, HVORDAN GÅRDEN PASSER IND I TID OG STED. PÅ SAMME MÅDE

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S Arkitektfirmaet blev grundlagt i 1935 af Arkitekt MAA Aksel Skov

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Begge havde de tidligere godkendt tegningerne udarbejdet af en lokal arkitekt i Skagen. Tegninger der dannede udgangspunkt for ombygningen.

Begge havde de tidligere godkendt tegningerne udarbejdet af en lokal arkitekt i Skagen. Tegninger der dannede udgangspunkt for ombygningen. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Christian Aarup Center for Teknik og Miljø Højbjerg, den 6. april 2015 Svarskrivelse på baggrund af nabohøring vedr. Jeckelsvej 22, 9990 Skagen

Læs mere

Vedr. ansøgning om nedrivningstilladelse på Kong Valdemarsvej 19 i Holte, reference

Vedr. ansøgning om nedrivningstilladelse på Kong Valdemarsvej 19 i Holte, reference Lasse Garby Højbjerg Vang 8 2840 Holte 21440896 Holte, den 22. december 2015 Att: Byplanudvalgsformand Axel Bredsdorff Vedr. ansøgning om nedrivningstilladelse på Kong Valdemarsvej 19 i Holte, reference

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Læsø Kommune Lillian Kristensen.

Læsø Kommune Lillian Kristensen. Læsø Kommune Lillian Kristensen lik@laesoe.dk Hvad er Kommunens DNA? Wikipedia - DNA opbevarer biologisk information. DNArygraden er resistent over for spaltning. Hvis man vil bygge sin fremtid, skal men

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ Vejledning til ejerne 2017 VEJLEDNING VEDR. ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ 2017 SIDE 1

ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ Vejledning til ejerne 2017 VEJLEDNING VEDR. ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ 2017 SIDE 1 ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ Vejledning til ejerne 2017 VEJLEDNING VEDR. ISTANDSÆTTELSE AF TÆNGEDE TAGE PÅ LÆSØ 2017 SIDE 1 INTRODUKTION En bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Lidt Danmarks historie

Lidt Danmarks historie Velkommen Lidt Danmarks historie 1847 den første jernbanestrækning åbnes 1904 DS Svendborg grundlægges Mærsk 1906 den første flyvemaskine. 1910 verdens første motorskib søsættes 1951 den første legoklods

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

ANMODNING OM FRITAGELSE FOR TILSLUTNINGSRET OG -PLIGT TIL OFFENTLIGT KLOAKFÆLLESSKAB

ANMODNING OM FRITAGELSE FOR TILSLUTNINGSRET OG -PLIGT TIL OFFENTLIGT KLOAKFÆLLESSKAB Kolding, den 3. september 2013 Holstebro Kommune Teknik og Miljø/Natur og Miljø Nupark 51 7500 Holstebro Att. Anne Langwithz Kruse ANMODNING OM FRITAGELSE FOR TILSLUTNINGSRET OG -PLIGT TIL OFFENTLIGT KLOAKFÆLLESSKAB

Læs mere