NY STRATEGI FOR VÆKST. Danmark, EU 2020 strategien og de sociale 2020 mål

Transkript

1 NY STRATEGI FOR VÆKST Danmark, EU 2020 strategien og de sociale 2020 mål

2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resume Et rummeligt og mangfoldigt arbejdsmarked... 7 Christian Sølyst, LO 2. Socialt udsatte en overset ressource Per K. Larsen, EAPN 3. Investering i udsatte boligområder Frans Clemmesen, Danske Almene Boliger 4. Vækst, ligestilling og fattigdom Inge Henningsen, Kvinderådet 5. Skab job ved grøn omstilling Christian Ege, Det Økologiske Råd Udgivet af EU 2020 Alliancen Februar 2015 Grafisk produktion: Eks-Skolens Trykkeri ApS

3 Forord Ny strategi for vækst. Danmark, EU 2020 strategien og de sociale 2020 mål Vi er 14 organisationer, som gerne vil være med til at skabe den intelligente, sociale og bæredygtige vækst, der er målet for den danske og europæiske 2020 strategi. Resultaterne af strategien skal gøres op og målene revideres i De hidtidige resultater er ikke gode, hverken i Danmark eller EU som helhed. Nogle initiativer fremmer væksten, andre hæmmer den, men samlet set er resultaterne langt fra de mål, der er sat for i Danmark og EU som helhed. Beskæftigelsen stiger svagt. De strukturelle kønsbarrierer er ikke blevet mindre. Klima- og miljømålinger bevæger sig den rigtige vej, men alt for langsomt. Danmark og danske virksomheder investerer for lidt i danske arbejdspladser. Mange danskere sparer op og forsikrer sig selv, hvis de kan. Lønninger, især blandt lavtlønnede, er under pres. Ulighed og fattigdom vokser blandt grupper med lave lønninger og lave offentlige ydelser. De manglende resultater har ført til et projektsamarbejde, EU 2020 Alliancen, der består af LO, FTF, Boligselskabernes Landsforening, Danske Handicaporganisationer, Kvinderådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Kofoeds Skole, SAND Hjemløse, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse, Projekt Udenfor, Socialpolisk Forening, Fødevarebanken, Det Økologiske Råd og EAPN. Vi arrangerede en konference 5. november 2014 i Europa-Huset, København. Fem organisationer, der alle er medlemmer af Regeringens Kontaktudvalg for EU 2020 Strategien, gav hver deres bud på nye strategier for vækst. Resultaterne skal bruges. For at fremme dette, har vi samlet oplæggene i denne pjece. Henvendelser kan rettes til redaktøren af pjecen, Per K. Larsen, Landssekretær i EAPN.DK, per.k.larsen@eapn.dk. Eller direkte til de øvrige oplægsholdere, som er: Christian Sølyst, konsulent i LO, csoe@lo.dk, Frans Clemmesen, cheføkonom i Danske Almene Boliger, fcl@bl.dk, Inge Henningsen, styrelsesmedlem i Kvinderådet, inge@math.ku.dk og Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, christian@ecocounsil.dk. 5

4 Resume Et rummeligt og mangfoldigt arbejdsmarked Af Konsulent Christian Sølyst, LO Vi må skabe et arbejdsmarked, der er præget af lighed og fællesskab, hvor udsatte og handicappede borgere hjælpes med helhedsorienteret revalidering og er sikret arbejde på ordentlige, aftalte vilkår. LO, FTF og AC skriver i deres fælles høringssvar til Europa 2020 strategien, at»der er behov for målrettede og beskæftigelsesorienterede investeringer på EU plan for at sætte gang i den Europæiske beskæftigelse og vækst, der kan løfte Europa ud af krisen. Der er socialt udsatte og handicappede som kan og vil arbejde. De mødes med kontrol og reformer af kontanthjælp, dagpenge og førtidspension, som skal motivere til uddannelse og arbejde, men ikke skaber arbejdspladser. Resultatet er flere fattige, større utryghed, mindre efterspørgsel og vækst. EAPN.DK anbefaler i stedet at gøre det som virker: vise tillid, yde kvalificeret hjælp og give ret til arbejde, så socialt udsatte er med, ikke udenfor. Langt de fleste socialt udsatte bor i almene boligområder. Derfor har afdelingerne fysiske og boligsociale helhedsplaner som skal skabe venlige og tryghedsskabende fysiske omgivelser, tiltrække mere ressourcestærke familier og hjælpe med de mest udsatte. Resultaterne viser sig i markant bedre uddannelse blandt de socialt udsatte unge. BL har beregnet at samfundet sparer kr. 3 mia. i udgifter og får i stedet indtægter på kr. 4.5 mia., beregnet over de unges livsforløb. Den ensidige økonomiske tilgang i EU 2020 strategien fører til at kvindernes særlige betydning for samfundsøkonomien bliver undervurderet og at initiativerne ikke er målrettet kvinder. Kvinderådet opfordrer derfor til at der konsekvent arbejdes med kønsopdelte mål og indikatorer, så vækst- og jobskabelsespolitikken og indsatsen mod fattigdom retter sig effektivt mod både mænd og kvinder. Der er et stort potentiale for at skabe job ved grøn omstilling. Det Økologiske Råd anbefaler bl.a. energibesparende renoveringer, grønne afgifter som gør klima- og miljøvenlige produkter mere konkurrencedygtige og elafgifter som sparer strøm. Hvis det offentlige stiller klima- og miljøkrav ved indkøb, vil det fremme udvikling af en dansk produktion, som opfylder kravene. Hvis man skal have gode resultater ud af 2020-strategien, så er det helt afgørende, at EU-2020 strategien implementeres i de enkelte lande. Dette siger jeg fordi Lissabon strategien altså forgængeren for 2020 strategien til en vis grad led af den skavank at den var en strategi som kun levede i Bruxelles og aldrig rigtig blev implementeret i de enkelte lande. Det er derfor vigtigt at man denne gang løfter strategien tilstrækkeligt ude i de enkelte lande. Men det kan vi jo ikke gøre så meget ved lige her og nu, så i stedet vil jeg starte med helt overordnet at fortælle hvorfor vi i det hele taget arbejder med EU-2020 strategien og derefter vil jeg sige lidt om hvordan vi mener man kan fremme målene som er opstillet i 2020 strategien. LO s mål er et Danmark, hvor alle har et job med ordnede forhold, og hvor den enkelte kan leve et liv med muligheder og frihed. Man kan ikke leve et liv med lige muligheder og frihed, hvis man er arbejdsløs, eller måske oven i købet sat helt uden for arbejdsmarkedet. For at opnå dette mål, prioriterer vi tre opgaver, som er den røde tråd i alt, hvad vi laver: Vi arbejder for job og uddannelse til alle. Det handler om den enkelte danskers muligheder og frihed. Vi arbejder for den danske model. Det giver et stærkt grundlag for et konkurrencedygtigt og et lige samfund. Vi arbejder imod social dumping både når udenlandske lønmodtagere kommer til Danmark, og når danske virksomheder flytter arbejdspladser til udlandet. Målet er lige vilkår for lønmodtagerne i en åben og moderne verden. Grunden til at jeg nævner de her ting er, at i relation til EU-2020 strategien, så betyder det blandt mange ting at vi på det socialpolitiske område arbejder for at fremme et rummeligt og mangfoldigt arbejdsmarked. Det indebærer, at de grupper, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, 6 7

5 skal sikres bedre muligheder for at blive inkluderet. Det kan både være i forhold til den unge uden uddannelse, den ældre med nedsat arbejdsevne, ny-danskeren med sproglige udfordringer og alle andre der kan have svært ved at finde fodfæste. Et rummeligt og mangfoldigt arbejdsmarked Formålet med vores arbejde for et mere rummeligt arbejdsmarked er at skabe et arbejdsmarked præget af lighed og fællesskab et arbejdsmarked, hvor udsatte borgere er sikret ordentlige vilkår. Vi arbejder for at forbedre de ordninger, der tager hånd om personer med nedsat arbejdsevne. Det gælder eksempelvis fleksjobordningen, socialøkonomiske virksomheder og seniorpolitikker på de enkelte arbejdspladser. Desuden arbejder vi for at forbedre mulighederne for, at personer længst fra arbejdsmarkedet, bliver bragt tættere på, hvis muligt. Det gælder eksempelvis ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og personer på ydelser som førtidspension og sygedagpenge. Vi har i den forbindelse et særligt fokus på unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse. Mere konkret så mener vi at man skal gøre følgende for at fremme rummeligheden og den social inklusion på arbejdsmarkedet ved at: Indføre en mere social arbejdsmarkedspolitisk indsats, der bygger på en helhedsorienteret og individuel tilgang. Indsatsen skal være tidlig og koordineret mellem de involverede aktører, og de aktive arbejdsmarkedstilbud skal ske i samarbejde med de sociale og sundhedsmæssige tilbud.»ledige har ikke godt af bare at gå op passe sig selv«. Igennem 00 erne skete der et skift i socialpolitikken som betød at beskæftigelse nærmest var svaret på alle problemer. Også for den hjemløse med psykiske problemer og et misbrug ved siden af. Den strategi tager vi afstand fra, og det er derfor vi foreslår en bedre balance mellem social- og arbejdsmarkedspolitikken. Indføre flere tiltag med henblik på at flest muligt bliver fastholdt på det ordinære arbejdsmarked og at færrest muligt parkeres på passive ydel- ser som f.eks. førtidspension. Blandt andet mener vi, at man skal styrke mulighederne for fleksjob eller revalidering. Revalidering er blevet halveret de seneste 10 år og det synes jeg er helt uforståeligt, når nu vi ved at det er et redskab med rigtig gode effekter. Man skal også i højere grad end i dag være opmærksom på at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, blandt andet via en god seniorpolitik og forebyggelse af nedslidning. Desværre er seniorerne stadig en udsat gruppe på arbejdsmarkedet. Socialøkonomiske virksomheder er en god måde at integrere udsatte på, så jeg synes også man på Europæisk plan skal arbejde for at forbedre mulighederne for at øge antallet af socialøkonomiske virksomheder. I parentes bemærket er det her område faktisk et af de få områder som jeg ser det hvor de sydeuropæiske lande er foran os. Både Italien og Spanien har nogle ret spændende socialøkonomiske projekter. Der skal også være fokus på at gøre det nemmere for de unge at starte på arbejdsmarkedet. Herunder at lette muligheden for, at flere unge arbejdsløse får en uddannelse. Fattigdom og ulighed bør også have fokus. Her kan vi fra LO s side godt være bekymret for, at reformerne af både sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp kan skubbe nogle ud i fattigdom. Netop de her reformer er et godt eksempel på det jeg sagde i starten med, at strategien med at samtænke de forskellige områder ikke er løftet tilstrækkeligt i landene. Reformen blev lavet for at skabe vækst, men øger fattigdommen. Problemet her er, at man ikke har været åben omkring det og samtænkt resultatet af vækstinitiativerne med konsekvenserne for fattigdommen. Til allersidst vil jeg bare sige at den bedste måde at skabe et rummeligt og mangfoldigt arbejdsmarked på, er flere arbejdspladser, flere arbejdspladser, flere arbejdspladser. Derfor har vi også, sammen med FTF og AC, skrevet i vores høringssvar i den offentlig høring om Europa 2020 strategien, at: 8 9

6 »Vi mener, at der er behov for målrettede og beskæftigelsesorienterede investeringer på EU-plan for at sætte gang i den europæiske beskæftigelse og vækst, der kan løfte Europa ud af krisen«. Det sidste, er måske det allervigtigste. For uden arbejdspladser, er det nærmest umuligt at integrere udsatte på arbejdspladserne. Socialt udsatte en overset ressource Af Per K. Larsen, landssekretær EAPN.DK Hvem er de socialt udsatte? Hvad er det, der gør at nogen mennesker klarer sig godt gennem livet, medens andre klarer sig mindre godt? Hvad er det der gør at nogle bliver ofre og andre bliver mønsterbrydere? Vi ved at det gamle ord om»at vi er vores egen lykkes smed«er en meget begrænset sandhed. Vores liv handler først og fremmest om tilfældigheder, som vi ikke har meget indflydelse på. Det første valg træffer vi slet ikke selv. Det handler om hvor vi fødes. Hvis vi fødes af en enlig socialt udsat mor, har vi rundt regnet 20 % chancer for at få et godt liv. Fødes vi i en veluddannet familie med far og mor i arbejde, er chancen 80 %. Fødes vi af forældre, med et lyst sind og gåpåmod, eller præget af tungsind. Generne og opvæksten følger os livet igennem. Nogle rammes af uheld og sygdomme, medens andre undgår dem. Det har vi heller ikke den store indflydelse på. Vi kan forebygge ved spise sundt, undgå røg og druk, sove, men sygdom og uheld skyldes i langt de fleste tilfælde forhold vi ikke kan kontrollere. En norsk læge har skrevet en afhandling om dette, fordi så mange af hans patienter havde dårlig samvittighed over at de ikke gjorde nok selv for at undgå sygdomme. Hans forskning viser, at vi kan gøre noget, men ikke ret meget selv. Det er hverken rigtigt og heller ikke sundt at give sig selv eller andre dårlig samvittighed over noget, man har så lille indflydelse på som individ. Hvor mange er der? Vi hører jævnligt at der er mennesker i den erhvervsaktive alder, som får offentlig forsørgelse. Det siges med en let anklagende tone, som mere end antyder, at de burde arbejde i stedet for at ligge samfundet til last. Så lad os se, hvad tallet dækker over. Danmarks Statistik oplyser at i år 2012 fordeler de sig således: Efterløn: Førtidspension: Sygedagpenge: Barsel: Voksenlærlinge, revalidering m.v.: Jobsøgende: ; støttet beskæftigelse: ; kontanthjælpsmodtagere med tunge problemer: Andet: Hvis man fraregner de nedslidte, syge, handicappede, dem der er på barsel eller i gang med uddannelse, er der med andre ord 10 11

7 tale om som søger arbejde på almindelige vilkår, i støttet beskæftigelse og med tunge problemer. Hvis vi stiller spørgsmålet: Hvor mange af de kan og vil arbejde, hvis der er arbejde til alle? Ja så vil der stadig være mange som er nedslidte, handicappede, syge, på barsel, i uddannelse og bare arbejdsløse. Men der er også mange, skønnet omkring , som kunne være produktive og i arbejde, forudsat at arbejdsmarkedet indrettes, så de kan være med. Vores samfund og virksomheder er blevet så effektive, at de, som ikke passer 100 %, har svært ved at finde arbejde. Hvis man kender eller bare snakker med socialt udsatte, syge og handicappede ved man jo, at de gerne vil leve et liv som andre mennesker. Det er ikke attraktivt at leve som fattig og socialt udsat. Det er ikke et liv man vælger frivilligt. Hvorfor gør vi ikke det, der hjælper? Som sagt: 20 % af dem der er så uheldige at blive født i en socialt belastet familie får et godt liv. De kaldes mønsterbrydere. Vi ved fra bl.a. SFI undersøgelser at mønsterbrydere har en ting til fælles: De møder på et vigtigt tidspunkt i deres barndom en voksen, som tror på dem og følger dem. Det kan være pædagogen, læreren, en farmor, en nabo. Det vigtige er ikke, hvem de er. Det vigtige er deres medmenneskelighed, ansvarlighed, relationen. Det ved vi. Hvorfor er det så lige, at den hjælp vi tilbyder, bygger på så meget kontrol, mistillid og»motivering«med lave ydelser som skaber fattigdom og eksklusion? Hvorfor møder vi dem med reformer af kontanthjælp, dagpenge og førtidspension og siger, det fører til uddannelse og arbejde, når vi ved det ikke passer og at det kun er nogle få, som kommer videre, medens langt de fleste kun bliver fattigere og udelukkede. Hvorfor ikke møde socialt udsatte med det, vi ved virker: Tillid, positive forventninger, fagligt kvalificeret rehabilitering og medmenneskelighed. Den hjælp samfundet giver nu koster virkelig mange penge og effekten er så ringe, at den kun måles undtagelsesvist. Når det sker, er konklusionen overvejende: Der skal være mere kontrol. Det er din egen skyld. Skyld spiller en stor rolle. Kontanthjælpsmodtagere skammer sig. Vi taler meget om ret og pligt. Arbejdsløse har pligt til at stå til rådighed og søge arbejde. Fair nok. Men hvad med de, som ikke får arbejde, uanset hvad de gør? Hvorfor ikke give dem ret til arbejde? Altså: Hvis Jobcentret ikke kan anvise dem arbejde og de selv har forsøgt uden held i fx 2 år, så giv dem ret til et arbejde på overenskomstvilkår. Så har samfundet pligt til at skaffe arbejdspladsen. Borgeren har ret og pligt til. Samfundet har ret og pligt. Ren utopi, vil nogen måske sige. Det er alt for dyrt. Eller er det? Lad os se nærmere på økonomien. Det koster dyrt at kontrollere i stedet for at investere Forsikringskoncernen SKANDIA har lavet følgende beregning af omkostningerne ved social arv. Blandt nyfødte i år 2010 vokser 10 % op i familier der er præget af: Langvarig kontanthjælp: Stofmisbrug: 276. Anbringelse uden for hjemmet: 170. Psykiske lidelser: 134. Livsstilssygdom: 251. De offentlige omkostninger ved en årgang over et livsforløb er beregnet til kr mia. Huset Zornig har brugt SKANDIA modellen til at beregne de samfundsøkonomiske gevinster, hvis personer med handicap fysiske, psykiske og sociale kommer i arbejde på overenskomstvilkår og med de nødvendige kompensationer for handicap mht. løntilskud, hjælpemidler, ledelse. Beregningen viser en samlet årlig besparelse på kr. 3.2 mia. Store danske virksomheder lavede i 1998 et manifest om at ansætte socialt udsatte. Spørger man dem i dag i Virksomhedsforum for Socialt Ansvar mærker man en dyb frustration. Der er gode viljer men ingen resultater af at virksomhederne gennem 15 år har rådgivet først Socialministeriet og siden Beskæftigelsesministeriet. Den samme frustration finder man blandt sociale NGO er som yder en dokumentret god rådgivning, men ikke får den nødvendige økonomiske opbakning fra Staten. COWI har lavet en beregning for Handicaporganisationerne:»Samfundsøkonomisk gevinst ved arbejde til personer med handicap«, som viser, at hvis det gradvist over en tiårig periode lykkes at få flyttet 1 procentpoint personer med handicap fra førtidspension til fleksjob, dvs. godt personer uden at bruge ekstra ressourcer på arbejdsmarkedsrettede indsatser vil vi opleve en samfundsøkonomisk gevinst på omkring kr. 3,3 milliarder (netto-nutidsværdi over en tiårig periode). Dette giver samtidig en gevinst på de offentlige budgetter på knapt kr. 1,6 milliarder, fordi den øgede beskæftigelse leder til flere indkomstskatter, samtidig med at der spares flere udgifter til førtidspension, end der bruges på fleksjob

8 Beskæftigelsesandelen er væsentlig lavere blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap, uanset uddannelsesgrad. Der er potentiale for en bedre udnyttelse af de uddannelser, som ikke-beskæftigede personer med handicap har, og dermed for en samfundsmæssig gevinst. Det er især personer med en psykisk lidelse, der står uden for arbejdsmarkedet. Kun 24 pct. af dem med en psykisk lidelse har et arbejde, hvorimod 45 pct. med et mobilitetshandicap er i beskæftigelse, og 64 pct. af dem der har et sanse- og kommunikationshandicap. Danmarks EU2020 strategi og de sociale mål EU 2020 strategien satte et ambitiøst mål for hjælpen til socialt udsatte. Mindst 20 mio. EU borgere skulle løftes ud af fattigdom og social udstødelse. Alle medlemslandene skulle bidrage. Danmark bidrog først med at skabe forvirring om en fælles definition af fattigdom, dernæst med at definere fattigdom som husstande med lav beskæftigelse og endelig med et meget beskedent mål om at reducere disses antal med frem til I 2011 steg antallet til personer, men i 2012 er tallet faldet med til Faldet i 2012 hænger sammen med at Regeringen i fjernede de ydelser, som skabte mest fattigdom: kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Men så kom reformer af dagpenge, førtidspension, kontanthjælp og skatter, som med stor sandsynlighed vil føre til flere kontanthjælpsmodtagere, som ikke kommer i arbejde og børn med ringere muligheder for at bryde den sociale arv. I 2013 vedtog Folketinget en meget lav dansk fattigdomsgrænse: 50 % af medianindkomsten i mere end 3 år, ekskl. studerende. Dette medførte et fald i antallet af fattige med over Det er ren teknik. Efter den ny definition, er der kun og antallet faldt oven i købet til i Antallet vil med stor sandsynlighed stige igen, især blandt unge, efter reformerne. For fattige mennesker er de statistiske øvelser ikke vigtige. Men politisk er det et fremskridt fordi vi nu kan snakke om, hvordan hjælpen bliver bedre i stedet for, om der er fattige i Danmark. Det er også et fremskridt at Regeringen har opsat sociale 2020 mål for at reducere antallet af bl.a. socialt truede børn, kriminelle unge, misbrugere, prostituerede og hjemløse. Men det er nedslående at opdage, at målene skal nås med midler som er med til at skabe problemerne: Hjælpen skal fortsat styres af kommunerne. Det har været forsøgt i over 40 år uden held. Administrationen er vokset, ressourceforbruget er steget, men resultaterne mangler. Fra EAPN s side har vi anbefalet at inddrage sociale NGO er som Mødrehjælpen, Blå kors, Kirkens Korshær, Kofoeds Skole og mange andre, mere direkte. På EU plan arbejder vi for at inklusion af fattige baseres på 3 ben: 1) En økonomisk minimum støtte som sikrer at man kan leve et værdigt liv, når man er syg og arbejdsløs. 2) En god service og revalidering. 3) Et rummeligt arbejdsmarked. EU Kommissionen og EU Parlamentet har sagt det samme i erklæringer om Aktiv Inklusion. Men, indrømmet: De siger så meget andet som virker modsat. På EU plan er det da heller ikke lykkedes at nå 2020 målene. Antallet af fattige er tværtimod steget med 20 mio. I dag lever en fjerdedel af befolkningen i EU under fattigdomsgrænsen. Vi får ikke den lovede vækst og arbejdspladser. EU skaber fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft, men tager ikke det sociale ansvar for følgerne. Men er det EU s skyld? Ikke kun. Faktisk er det medlemslandene der beslutter. Det er det danske Folketing, der har besluttet at forringe kontanthjælp, dagpenge og pensioner osv. især siden EAPN mener ikke at det sociale ansvar kan løftes alene og suverænt af medlemslandene, men må ske i et samarbejde, der er lige så forpligtende som aftalerne om fri bevægelighed af arbejdskraft og som bygger på principperne om aktiv inklusion

9 Investering i udsatte boligområder Af Frans Clemmesen, cheføkonom. Danske Almene Boliger, BL Resumé Der har de senere år været en meget positiv udvikling blandt de unge i de mest udsatte boligområder, dvs. de 33 boligområder på regeringens liste over særligt udsatte boligområder (G-listen). Ungdomskriminaliteten er ifølge tal fra Justitsministeriet næsten halveret, og»karrieren«som kriminel er skiftet ud med en plads på uddannelsesbænken. Således viser nye tal fra AE-rådet, at andelen af unge i alderen år, der ikke har taget eller har påbegyndt en uddannelse ud over grundskoleniveau, de seneste fem år er faldet fra 38 til 28 pct. svarende til, at næsten flere unge i de 33 boligområr er kommet i gang med eller har afsluttet en uddannelse ud over grundskoleniveau. Udviklingen er ikke kun positiv for de unge selv, men vil fremadrettet sparer samfundet og de offentlige finanser for milliardbeløb. Helt nye tal fra Skandiamodellen viser således, at samfundet sparer 15 mill. kr. pr ung person, der flyttes fra en»karriere«i udkanten af samfundet til en fast arbejdsmarkedstilknytning. Såfremt det antages, at 1/3 af de ekstra unge (dvs. 350 unge), der er kommet i gang med en uddannelse hermed flyttes væk fra et fremtidigt liv i udkanten af samfundet, tjener samfundet 4,5 mia. kr., mens de offentlige finanser sparer ca. 3 mia. kr. over disse personers livforløb. Indledning Et centralt formål for de fysiske og boligsociale helhedsplaner i de mest udsatte boligområder i den almene sektor (Vollsmose, Gellerup mv.) er at bryde den negative sociale arv, hvor børn af (de mange) forældre på overførselsindkomst selv ender på overførselsindkomst. De fysiske renoveringer kan således bidrage til mere venlige og tryghedsskabende omgivelser og til at tiltrække mere ressourcestærke familier til boligområdet, så der kommer en mere blandet beboersammensætning både i selve boligområdet, men også i lokalområdets dagsinstitutioner, og skoler, hvilket ikke mindst er til fordel for de mest ressourcesvage børn. Tilsvarende er mange af de boligsociale indsatser er rettet imod de mest udsatte familier og deres børn. Bydelsmødre tager hånd om småbørnsfamilier, lektiecafeer fra nulte klasse til gymnasiet, introduktion i foreningslivet, fritidsklubber, lommepengejobs for de årige, fritidsjobs i det private erhvervsliv for de lidt større, mentor ordninger osv. osv. Disse og mange andre indsatser, der overalt i landet udføres i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem boligorganisationer, kommuner, frivillige organisationer, det lokale erhvervsliv, politi, idrætsklubber mv., giver børnene og de unge noget fornuftigt at lave og sikrer struktur på hverdagen. Det giver tryghed i boligområdet, og samtidig stiger børnenes og de unges chancer for at få en uddannelse. En ny analyse som BL har foretaget sammen med AE-rådet tyder på, at indsatserne begynder at bære frugt. Færre ungdomskriminelle og flere i uddannelse Figuren herunder viser, at børne- og ungdomskriminaliteten i de store byområder (høj urbaniseringsgrad) næsten er halveret siden 2006 og kraftigt nærmer sig kriminalitetsandelen i de mere tyndt befolkede landområder Lav Mellem Høj Kilde:»Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet«; Justitsministeriets forskningskontor marts

10 Da de mest udsatte almene boligområder netop ligger i og omkring storbyerne tyder meget således på, at det mange steder er lykkedes at få brudt fødekæden fra kriminalitetstruede storebrødre til deres lillebrødre i samarbejde med politi, SSP m.v. Den positive udvikling blandt de unge ser også ud til at være slået igennem på de unges tendens til at påbegynde en ungdomsuddannelse, hvilket er en afgørende forudsætning for at bryde den negative sociale arv. Den positive udvikling i den almene sektor omfatter også den tungeste gruppe blandt de unge i almene boligområder, nemlig de unge i de mest udsatte boligområder (de 33 såkaldte G-områder). Nedenfor er vist en graf over andelen af årige unge, der IKKE er i gang med en uddannelse over grundskolen. Tallene er vist både for de unge, der bor i Ghettoområderne og for resten af de unge i Danmark. Andelen af unge årig uden anden uddannelse end grundskolen videregående uddannelse) faldet fra 38 pct. i 2008 til 28 pct. i Et meget markant fald på kun 5 år. Uddannelsesudviklingen i de udsatte boligområder er ekstra bemærkelsesværdig, fordi disse boligområder har en kraftig overrepræsentation af unge af en anden etnisk herkomst end dansk. Mens der i de udsatte boligområder er dobbelt så mange årige af anden etnisk herkomst (6.100) som danskere (3.100), er der modsat 11 gange så mange unge danskere som unge indvandrere udenfor de udsatte boligområder. Tabel 1. Unge årige fordelt på etniske herkomst Danskere Indvandrere G-områder Øvrige boliger Kilde. AE-rådet Kilde: AE-rådet Ghetto Øvrige Det markante uddannelsesløft i de udsatte boligområder de seneste godt 5 år, afspejler således ikke mindst en meget positiv udvikling blandt de unge indvandrere, og er samtidig til dels et resultat af det markante fald i ungdomskriminaliteten, der har været i samme periode. Økonomiske gevinster ved uddannelsesløft De positive tal er resultatet af en samlet indsats, hvor både skoler, frivillige organisationer, det private erhvervsliv, politiet og mange, mange andre arbejder sammen. Og netop de boligsociale indsatser har rollen med at binde alle de gode kræfter sammen, så der kommer retning og effekt. ifølge helt nye beregninger på SKANDIA-modellen er der jf. tabel 2 en langsigtet gevinst for samfundet på 15 mill.kr., for hver ung vi flytter fra at et liv i udkanten af samfundet til at få et mere normalt liv. Som det fremgår, har der siden 2008 har der været en markant forbedring af uddannelsessituationen hos de unge årige i de udsatte boligområder (G-områderne). Således er andelen af de unge, der kun har grundskolen og ikke er i gang med en efterfølgende uddannelse (ungdomsuddannelse eller 18 19

11 Tabel 2. Samfundsøkonomisk regnskab for udsatte (mill. kr) Tabel 3. Effekt på offentlige finanser (mia. kr.) Udsatte Normalbefolkning (samme antal) Forskel Udsatte Normalbefolkning (samme antal) Forskel Løn 3,3 15,2-11,9 Anbringelser - 1,0 0,0 1,0 Indlæggelse på sygehus - 0,9-0,4 0,5 Lægebesøg - 1,5-0,3 1,2 Kriminalitet - 0,2-0,1 0,1 I alt pr. udsat - 0,3 14,4 14,7 Kilde:»Udenforskabets pris«; Skandia, september Skatteindtægter 13,5 29,4-15,9 Overførselsindkomst - 33,5-11,5-22,0 Anbringelser - 5,0 0,0-5,0 Indlæggelse på sygehus - 4,5-2,2-2,3 Lægebesøg - 7,2-1,2-6,0 Kriminalitet - 1,1-0,6-0,5 I alt - 37,8 13,9-51,7 Kilde:»Udenforskabets pris«; Skandia, september Skandia-modellen, som er udviklet af Skandia i samarbejde med CEBR (»Centre for Economic and Business Research«fra CBS), medregner alle relevante indtægter og udgifter, der er konsekvensen af, at en ung ender som en integreret del af arbejdsmarkedet og samfundet eller et liv i periferien af samfundet også kaldet udenforskabet, dvs. et liv præget af længerevarende ledighed, misbrugsproblemer eller alvorlige psykiske lidelser. De 15 mill. kr. pr. person svarende til 72 mia. kr. pr fødselsårgang fremkommer som vist i tabel 2. Den væsentligste omkostning ved de udsatte er, at lønindkomsten og dermed også beskatningsgrundlaget er markant lavere end for»normalbefolkningen«, fordi de udsatte typisk ender i periferien eller helt uden for arbejdsmarkedet. Også de offentlige finanser belastes markant af personer i udenforskab. Som det fremgår af tabel 3, koster hver årgang der ender i udenforskab, de offentlige kasser over 50 mia. kr. gennem livsforløbet. 16 mia. kr. skyldes mistede skatteindtægter, 22 mia. kr. skyldes øgede udgifter til overførselsindkomster og de sidste 14 mia. kr. øgede udgifter til bl.a. sundhedsudgifter og kriminalitet.»rekrutteringen«til personer, der ender i udenforskab kommer primært fra gruppen af unge uden uddannelse. Der er ingen tvivl om, at ikke mindst de unge i G-områderne uden uddannelse, i høj grad tilhører risikogruppen af unge, som ender et liv i udenforskab. Således viser nye tal fra AE-rådet, at næsten halvdelen af de fattige børn i Danmark, bor i de almene boligområder. Dette er en markant stigning i fht. 10 år tidligere, hvor»kun«¼ af de fattige børn boede i den almene sektor. Tabel 4. Andel af fattige børn fordelt efter boligtype Almene boliger 25,7 % 44,0 % Øvrige boliger 74,3 % 56,0 % Kilde: AE-rådet. Faldet i antal personer uden uddannelse i G-områderne i perioden har været 10 pct. af de unge, der udgør personer, dvs. 920 flere unge i 2013 i fht. i 2008, som enten har afsluttet eller er i gang med en uddannelse ud over grundskolen. Såfremt det antages, at 1/3 af disse skifter»karriere«fra et liv i udenforskab til et liv i fast beskæftigelse, er den samfundsøkonomiske gevinst 20 21

12 Fattigdom I Europa er en stor del af den kvindelige fattigdom knyttet til varetagelse af omsorgsopgaver i forhold til børn, ældre og syge, der mange steder er baseret på underbetalt udenlandsk arbejdskraft i»au pair«- lignende ordninger eller bygger på gratis arbejde af bedstemødre og andre kvindelige slægtved den positive uddannelsesudvikling i G-områderne på 4,5 mia. kr. Investeringer i de udsatte boligområder kan således vise sig som en særdeles god investering set med samfundets øjne. Tabel 5. Gevinster af udviklingen i G-områderne ved alternative succesrater (mia. kr.) Reduktion i udenforskab pr. ung i uddannelse Gevinster Samfundet Gevinster Offentlige finanser 100 % 13,5 9,5 50 % 6,8 4,8 33 % 4,5 3,1 25 % 3,4 2,4 10 % 1,4 1,0 Kilde: SKANDIA-modellen og egne beregninger. Vækst, ligestilling og fattigdom Af styrelsesmedlem Inge Henningsen, Kvinderådet Bæredygtig og inklusiv vækst Skal Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst bidrage til bekæmpelsen af fattigdom i Europa kræver det, at man bevæger fra en ensidigt økonomisk styringsmodel til en helhedsorienteret og bæredygtig strategi. Kvinderådet beklager i denne sammenhæng, at ligestilling gennem den ensidigt økonomiske tilgang er blevet udeladt fra 2020-strategien på trods af kvinders dokumenterede bidrag til opnåelse af bæredygtighed og inklusiv vækst. Vi vil i denne sammenhæng pege på, at Den Europæiske Kvindelobby (EWL) netop har foreslået en ny»purple Pact«, der skal inkludere et omsorgsøkonomisk rationale i det europæiske semester. Kvindernes stigende arbejdsmarkedsdeltagelse har været en helt afgørende faktor for væksten i de sidste 50 år. I den danske ulandsbistand er det velforstået, at særlige programmer for kvinder er et effektivt og nødvendigt tiltag i fattigdomsbekæmpelse. Men i de danske 2020-programmer er køn og ligestilling usynlige trods gentagne opfordringer til at fortage de i lovgivningen foreskrevne ligestillingsvurderinger af programmerne. Et åbent, dynamisk, vækstskabende og inkluderende europæisk arbejdsmarked er et arbejdsmarked for begge køn. I forhold til EU s ligestillingsmålsætninger kan man konstatere, at Danmarks nationale reformprogram 2014 ikke udnytter mulighederne i en seriøs ligestillingsvurdering. Målsætninger er ikke opdelt på køn. Man benytter sig ikke af indikatorsystemer, der afspejler kønsspecifikke forskelle. Indsatser er ingen steder kønskonsekvensvurderede. Reformprogrammet har ingen forslag til hvordan Danmark kan bekæmpe lønforskellene mellem mænd og kvinder eller fremme balancen mellem arbejde og familieliv. Kvinders særlige fattigdomsrisiko berøres ikke, selv om dette er et af de fem ligestillingsmål i 2020-strategien

13 ninge. En samfundsmæssig og solidarisk er løsning af omsorgsopgaver i forhold til børn, ældre og syge er vigtig i forhold til at forebygge fattigdom blandt kvinder og børn, men er også i det større billede vigtig for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og europæisk vækst. Danmark har i sine reformplaner ingen målsætning om bekæmpelse af fattigdom og i konsekvens heraf heller ingen mål om at reducere risiko for fattigdom blandt kvinder (EU målsætning 4). De nationale mål omhandler antal husstande med lav beskæftigelse, men her er ingen opdeling på køn. Mulighed for beskæftigelse er en vigtig forudsætning for at undgå fattigdom. Ser man på Reformplanens bidrag til ændringerne i arbejdsudbud og beskæftigelse udelades igen en opdeling på køn som kunne have bidraget til større forståelse og mere optimale løsninger. Men det springer i øjnene, at ud af den forventede vækst på fuldtidspersoner skal komme i den private sektor. Her er der overvejende mandlige beskæftigede. Investeringer vil således først og fremmest komme mænd til gode. Men er det så overhovedet realistisk, at der ikke skal ske nogen vækst i den offentlige sektor, når man ser på den kommende tids demografiske udfordringer? EU s ligestillingsmål omtaler særligt fattige kvindelige pensionister. Når der i Danmark pt. ikke er nogen overfattigdom blandt kvindelige pensionister hænger det sammen med, at de lavestlønnede grupper gennem folkepensionen kompenseres for manglende private indbetalinger. Kvinders lavere løn slår således ikke igennem. Ligeledes kompenseres fravær og deltid i forbindelse med fødsler og børnepasning for de lavestlønnede. Dette kritiseres fra flere sider og man skal mærke sig, at der under den tekniske betegnelse»sammensat marginal afkastningsprocent«er politiske bestræbelser på at forringe folkepensionens kompenserende virkninger. Som Danmark ser ud i dag, hvor kvinder har lavere løn og hvor alle lovgivningsinitiativer om fordeling af fravær og omsorg for børn mellem mor og far falder til jorden, er en bevarelse af folkepensionen i dens nuværende form vigtig, hvis man skal hindre fattige kvindelige pensionister. Den mest effektive indsats for a bekæmpe fattigdom er at sørge for, at børn i fattige familier får samme muligheder som alle andre. Vi har i Danmark et stigende antal fattige børn. Vi ved, at marginaliserede børn har flere psykiske og fysiske problemer og har større chance for at falde ud af uddannelsessystemet. Så fattige børn er en garanti for fremtidige fattige voksne. De fattige børn findes især blandt børn af enlige forsørgere (fortrinsvis kvinder) og børn i indvandrerfamilier. Så ikke bare i den tredje verden, men også i Danmark ville en investering i fattige mødre være en investering i fremtiden. Imidlertid er de gængse økonomiske modeller ikke indrettet på at opfange langsigtede udgifter, som dem der f.eks. er knyttet til børnefattigdom. Ligestilling Resultatet kan man se demonstreret i skiftende regeringers skattereformer reformer som ikke er blevet kønsmainstreamet, og som alle har favoriseret mænd. I S-SF-Rs skattereform fra 2012 betød hævelsen af topskattegrænsen, at mænd fik skattelettelser for 3.1 mia, mens kvinder kun fik 1.2 mia i provenu. Samtidig ramte de forringede overførsler, der skulle bidrage til at finansiere skattelettelserne, kvinder hårdere end mænd: 3.5 milliarders nedskæringer for kvinder mod 2.8 milliarder for mænd. Ingen har dog regnet på, hvad disse forringelser reelt vil komme til at koste samfundet på lang sigt, ligesom et øget antal fattige børn ikke værdisættes i forbindelse med de nyeste stramninger. Resultatet af de økonomiske beregninger er via de brugte parametre nærmest givet på forhånd. Og nytten af at investere i kvinder er noget, der kun kan ses når det drejer sig om den tredje verden. Vold mod kvinder og børn er nært knyttet sammen med fattigdom. Kvinder på krisecentre er i høj grad socialt udsatte med ringe arbejdsmarkedstilknytning. Men volden skaber også fattigdom, og vold mod kvinder er dyrt. Alene de direkte udgifter skønnes at løbe op i ½ mia. kroner om året. Og den langsigtede skade f.eks. for de voldsramte børn er slet ikke opgjort. Men vold mod kvinder indgår kun ad omveje i de sociale 2020-mål. Helt overordnet kan man konstatere, at de grupper der er omfattet af regeringens initiativer til understøttelse af social inklusion og de sociale 2020 mål med en enkelt undtagelse er mandsdominerede. Undersøgelser viser, at problemer for mænd og kvinder ofte har forskellig karakter, hvorfor en effektiv indsats på det sociale område må være baseret på en grundig kønsanalyse. F.eks. er det i de seneste år blevet påpeget, at hjemløshedsarbejdet overser de kvindelige hjemløse, og at botilbud ikke er tilpasset kvinder. Tilsvarende har undersøgelser vist, at alkohol- og misbrugsbehandling typisk er gearet til mandlige og ikke til kvindelige brugere. Her kræves mere differentierede og kønstilpassede indsatser og indikatorer end mål der alene fokuserer på tilbagefaldsrater. Endelig kan man konstatere, at selv om vold 24 25

14 mod kvinder er et alvorligt socialt problem, både i Danmark og i EU er det ikke inkluderet i Danmarks Nationale Reformprogram 2014, bortset fra en målsætning om tilbagevenden til krisecentre. Anbefalinger På denne baggrund vil Kvinderådet opfordre til: At Danmark i forhold til det Nationale Refomprogram konsekvent arbejder med kønsopdelte målsætninger og indikatorer. At Danmark kønsmainstreamer den samlede vækst- og jobskabelsespolitik og de øvrige reformer således at de effektivt retter sig både mod mænd og kvinder. At NGOerne arbejder for at alle aktiviteter inden for den europæiske platform mod fattigdom kønsmainstreames, At der gennemføres nye målrettede aktioner rettet mod fattigdom blandt kvinder på linje med dem der allerede er udviklet vedrørende børnefattigdom. At Danmark bidrager til at ligestillingsperspektivet inkluderes i hele det europæiske semester. Ligestillingsperspektivet skal integreres i de politiske retningslinjer for den årlige vækstundersøgelse og i vurderingen af den langsigtede makroøkonomisk udvikling, samt i de årlige vurderinger af de nationale politikker. Skab job ved grøn omstilling Af Christian Ege, sekretariatsleder. Det Økologiske Råd Der er et stort potentiale for at skabe job ved en grøn omstilling i Danmark og i det øvrige EU. Jeg taler med vilje om at skabe job og ikke om at skabe vækst. Det skyldes, at vækst er mange ting. Vores klode kan ikke bære en fortsat vækst i det materielle forbrug i de rige lande. Kloden er allerede overbelastet med udslip af klimagasser og med brug af disponibel landbrugsjord. Men der er helt klart brug for vækst i nogle sektorer. Og vi kan godt have økonomisk vækst uden at have materiel vækst. Hvis man f.eks. erstatter kulkraft med vind eller konventionelle fødevarer med økologiske, så giver det alt andet lige økonomisk vækst, idet der lægges mere arbejdskraft og værdi i vind og økologisk mad. Men det kræver at vi er villige til at bruge en række virkemidler. Det er ikke noget som markedet kan løse af sig selv. Blandt de vigtigste virkemidler er: Lovgivning det vil overvejende være på EU-plan, hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter: vil overvejende være nationale. Offentlige grønne indkøb stor faktor, da det offentlige køber ind for 300 mia. kr./år Investeringer: pensionskasser investerer milliarder på vegne af medlemmerne, og det offentlige investerer i f.eks. infrastruktur Lovgivning Her kan nævnes Bygningsreglementet, som jævnligt revideres. Her stilles bl.a. energisparekrav især til nybyggeri, men til en vis grad også til renoveringer af den eksisterende bygningsmasse. Højere energikrav giver øget beskæftigelse, især ved renovering af eksisterende bygninger. Bygningsreglementet er dansk, men bygger på EU s bygningsdirektiv. Der stilles også krav til produkters energiforbrug. Det sker alene på EUplan, via EU s ecodesign-regler. Der kan opnås store besparelser det er 26 27

15 Elafgiften Husholdningerne betaler en elafgift, som også opretholder en tilskyndelse til at spare på strømmen. Men også her har man fritaget hele erhvervslivet i stedet for kun at fritage dem der er særligt konkurrenceudsat. Det ville være oplagt at indføre elafgift på handel og service, evt. med tilbageførsel af provenuet til støtte til energibesparelser. Initiativet er med i virkemiddelkataloget i regeringens Klimaplan fra Der blev beregnet en gevinst for branchen på kr. 11 mia. i ekstra energibesparelser. Men ved en særegen form for samfundsøkonomisk beregning blev denne gevinst»tryllet væk«og erstattet med et»velfærdstab«, idet indførelse af elafgift antages at sænke arbejdsudbuddet. Elafgift i handel og service kunne skabe job, idet der skal udføres energibesparende foranstaltninger, til gengæld for at man sparer el. El er i følge Dansk Energi overbeskattet ift. fyringsolie og gas, men ikke i følge Energistyrelsen. Vi mener det er olie og gas der beskattes for lidt. Det er vigtigt at bevare incitamentet til besparelser. Der argumenteres med at billigere el vil fremme varmepumper og elbiler. Men disse bør fremmes målf.eks. allerede sket ved at stille krav til bl.a. lyskilder, pumper og fyringsanlæg (kedler). Det kan også skabe en vis merbeskæftigelse, samtidig med at det sænker behovet for at importere fossil energi. Desuden kan de virksomheder, som er på forkant med udviklingen, styrke deres position på verdensmarkedet. Det har danske virksomheder som Grundfos, Danfoss og Logstor allerede gjort. Der stilles også krav til bilers CO 2 -udslip igen på EU-plan. Der er indtil nu stillet krav til person- og varebiler disse skærpes løbende. Nu mangler man krav til de tunge køretøjer. Endelig kan nævnes forbud mod særligt farlige kemiske stoffer: bly, cadmium, kviksølv, bromerede flammehæmmere m.v. Grønne afgifter Grønne afgifter er et vigtigt virkemiddel til at gøre de mere klima- og miljøvenlige produkter konkurrencedygtige. De grønne afgifter er unødvendige i den ideelle verden, hvor de fossile brændstoffer betaler for de omkostninger, som de påfører samfundet/kloden. Men det gør de ikke i den reelle verden. Hvis f.eks. klimagasudledere skulle betale for de langsigtede skader, skulle CO 2 -prisen være mindst 800 kr/t CO 2, men EU s CO 2 -kvotepris er pt kun ca. 30 kr/t. Hvis kvoteprisen var 800 kr/t kunne de fleste tilskud til vedvarende energi og besparelser undværes. Relativt høje afgifter på fossile brændsler er et effektivt virkemiddel. Så kan markedet klare resten, og man kan undvære detailregulering. Det samme gælder farlige stoffer her er regulering dog ofte bedre, men afgifter kan være en overgangsløsning, som kan stimulere at der udvikles mindre farlige alternativer, hvorefter de farlige stoffer kan forbydes. Brug af grønne afgifter har allerede skabt megen beskæftigelse i Danmark. Det har f.eks. fremmet udvikling af fjernvarme, vindkraft, kollektiv trafik. Ingen af disse kunne konkurrere uden grønne afgifter på fossile brændsler. Og vi havde ikke fået lavenergipærer eller køleskabe uden grønne afgifter på el! Grønne skatteomlægninger gør det muligt at sænke skat på arbejde. Det vil formentlig øge beskæftigelsen der er en række undersøgelser heraf, og de er ikke helt entydige. Men meget tyder på en samlet positiv effekt på beskæftigelsen. Men så længe de fossile brændsler ikke betaler for deres omkostninger er vi nødt til at understøtte vedvarende energi. Midlerne til denne støtte kommer i høj grad fra den såkaldte PSO (Public Service Obligation), som lægges oven i prisen på el. Det er et godt system, idet PSO stiger, når elprisen falder. Så mærker borgerne og virksomhederne det ikke elprisen falder blot mindre end den ellers ville have gjort. Der er dog et problem for de særligt konkurrenceudsatte virksomheder med høj energiandel. De kan få forringet deres konkurrenceevne, hvis de konkurrerer med virksomheder i lande uden en PSO. PSO en blev lempet i Vækstplan II, som blev vedtaget i forsommeren Man burde målrettet have lempet de særligt konkurrenceudsatte, som kun udgør ca. 10 % af virksomhederne. Men i stedet lempede man generelt, hvilket blev unødvendigt dyrt, samtidig med at det forringede tilskyndelsen til at spare på energi i samtlige virksomheder. Dog lempede man ikke for husholdninger, hvilket var positivt. Danmark er gået baglæns de seneste år med grønne skatter, senest med Vækstplan II, som sænkede PSO. Vi ligger ikke længere i top i EU med grønne skatter

16 rettet så man ikke samtidig fremmer gammeldags elvarme eller B-mærkede køleskabe! Vores forslag Gør elafgiften fleksibel, dvs. reducer den når forbruget er lavt og der er meget vindkraft til rådighed og højere på spidslast-tidspunkter, så forbruget flyttes væk herfra. Dette kunne fremme f.eks. elbiler, som kan lade om natten, og varmepumper med varmelager, idet disse kan afbrydes ved spidslast. Indfør elafgift på handel og service Omlæg bilafgifterne, med højere afgift på brændstofslugerne. Gør registreringsafgiften på biler reelt CO 2 -afhængig og stop det fald i provenuet, der blev igangsat med reformen af registreringsafgiften i Fjern skatterabat til store firmabiler Indfør grøn afgift på visse farlige stoffer, f.eks. træbeskyttelsesmidler og trykimprægneret træ. Desuden bør afgiften på de hormonforstyrrende ftalater forhøjes den har ikke været reguleret siden år falet af»erhvervspanelet for grøn omstilling«, hvis rapport udkom i okt Investeringer Det offentlige investerer store summer i udbygning af infrastruktur. Også her bør grønne investeringer fremmes, dvs. investeringer i kollektiv trafik. Det er allerede besluttet med renovering af skinner og signalanlæg og med Togfonden, herunder gennemførelse af timeplanen mellem Aalborg-København og Esbjerg-København. Der er brug for at investere i at fremme gods på bane samt yderligere investeringer i tilslutninger til timeplanen, fra andre toglinier samt busser. Desuden bør investeres i flere busbaner og i cykel-infrastruktur. Og endelig skal vi fremme elbiler og gas til tung transport, hvilket også kræver investeringer i infrastruktur. Også private investeringer skal påvirkes i grøn retning. En særlig mulighed er pensionskasserne. De største har i dag aktier for 7,2 mia. kr i de mest klimabelastende selskaber. Kun få kasser har medlemsdemokrati i disse er der bevægelse for grønne investeringer. Men kassernes ledelser undskylder sig med, at de kun må investere for maximalt afkast. Dette er allerede afvist af Finanstilsynet, men der bør meget mere fokus på kassernes store investeringer. Grønne indkøb Det offentlige kunne være en stor magtfaktor, hvis man stillede klima- og miljøkrav ved alle offentlige indkøb. Det vil have en effekt i sig selv på klima og miljø, og derudover vil det kunne smitte af på hele markedet. Hvis danske virksomheder går foran med klima- og miljøvenlig produktion, bør de kunne afsætte til det offentlige. Men der er brug for mere håndfaste virkemidler. Vejledning og redskaber til indkøberne rækker ikke. Det skal være muligt at bruge miljømærkerne det nordiske Svanen og EU s Blomst om ikke andet skal man kunne henvise til kriterierne for disse for ikke at skabe et problem med WTO. Det kan være et problem at gøre grønne indkøb obligatoriske, idet kommunerne så vil kræve økonomisk kompensation. Men der bør etableres økonomisk støtte der hvor grønne indkøb er dyrere. Det kan gøres ved at danne fonde, f.eks. med midler tjent ved energibesparelser. Det blev anbe

17