Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler"

Transkript

1 1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende præsenteres en række virkemidler til fremme og udbredelse af delebiler i Danmark. Som indledning præsenteres nogle grundlæggende og generelle vilkår vedrørende de trængselsreducerende, miljømæssige og økonomiske effekter ved en øget udbredelse af delebiler. Dette gøres for ikke at skulle gentage disse i den efterfølgende præsentation af virkemidler. Udbredelse af delebiler har en potentielt stærk trængselsreducerende effekt. En forudsætning for at påvirke borgere til at bruge delebil er dog en effektiv kollektiv trafikbetjening samt gode forhold for cyklister og fodgængere. Delebilen kan ses som cyklens og den kollektive trafiks forlængede arm. Delebilen leverer den mobilitet til brugerne, som ellers kun er forbeholdt folk med egen bil, samtidig med at den generelt er med til at reducere kørsel i bil. Det vil i sig selv være forbundet med begrænsede omkostninger at understøtte en øget udbredelse af delebilen, og effekten af initiativer til udbredelse af antallet af delebil-brugere kan forventes at have en positiv samfundsøkonomi. Det skyldes, at en øget udbredelse af delebiler i høj grad og primært handler om mentalitetsændringer og ændringer i mobilitetskulturen og kun i minimal grad kræver udbygning med ny infrastruktur. Dertil kommer at en øget udbredelse af delebiler er forbundet med en markant reduktion af den plads, der skal bruges i byerne på veje og parkeringsanlæg, og som er forbundet med en anselig værdi. Ligeledes reduceres eksternaliteter relateret til kørsel i bil, herunder bilkørslens negative konsekvenser for miljø, klima og trafiksikkerhed. Sidst, men ikke mindst, vil mange private og virksomheder reducere deres udgifter til den daglige mobilitet. Det vurderes, at Danmark med de rette rammevilkår har et potentiale på omkring delebilbrugere i år 2020, hvilket svarer til ca delebiler (se vedhæftet notat Delebiler status, potentialer og miljøeffekter ). Omkring to tredjedele af medlemmerne vil formentlig være at finde i hovedstadsområdet. 1

2 Delebiler reducerer bilkørsel Når en person tegner et medlemskab af en delebilorganisation, sker der typisk og gennemsnitligt et fald i personens bilkørsel og en tilsvarende stigning i brugen af kollektive trafikformer og kørsel på cykel. Denne ændring sker blandt andet, fordi der er store faste omkostninger og små variable omkostninger forbundet med bilejerskab. Det omvendte gælder delebiler, hvor de faste omkostninger er begrænsede, men hvor der betales for hver tur, der køres i bilerne. Dette medfører, at delebil-brugere har større tilbøjelighed til at vælge cykel og kollektiv transport, end bilejeren har, da det for delebil-brugeren er tydeligt, at den enkelte biltur er forbundet med omkostninger og eventuelt kan foretages billigere ved at vælge en anden transportform. Udenlandske undersøgelser peger på, at medlemmer af delebilordninger øger deres brug af kollektiv transport med % og reducerer deres udslip af CO 2 med mellem 0,52 og 1,04 tons om året. Tallene skal dog tages med vist forbehold, da der vil være store, lokale variationer. Endnu findes der ikke danske undersøgelser på området (For yderligere info, se bilag: Delebiler status, potentiale og miljøeffekt ). Delebiler reducerer antallet af privatejede biler For hver delebil der sættes på gaden, reduceres antallet af privatejede biler med ca. seks biler. Nettoeffekten er således at der alt i alt er fem færre biler på vejene for hver delebil. Dette bygger på en undersøgelse, der netop er gennemført blandt LetsGo s medlemmer (i København), hvor medlemmerne har svaret på, hvorvidt de ville have egen bil, hvis ikke de var medlem af en delebilordning. Tallene svarer meget præcist til erfaringerne fra internationale undersøgelser, der indikerer, at en delebil erstatter 4-8 privatejede biler. Det vurderes at der i Københavns området er etableret mimium tre p-pladser per bil i privat og offentligt regi 1. Det betyder, at der blot i parkeringspladser spares, hvad der svarer til 15 p-pladser, for hver delebil der sættes på gaden. Der frigives med andre ord meget store mængder byrum, når folk benytter sig af delebiler. Ligeledes er der store besparelser forbundet med det reducerede behov for p-pladser. Delebiler bruges primært uden for myldretiden Delebil-brugere ændrer kørselsmønster, således at bilforbruget ligger uden for myldretiden. En - delebil-bruger benytter primært bilerne i aftentimerne, weekender og ferier. En delebil egner sig ikke som pendlerbil, og en delebil-bruger vil typisk benytte andre transportformer, cykel eller kollektiv trafik til pendling 2. 1 Der findes ikke opgørelser over private parkeringspladser i København. Estimatet er baseret på Københavns Kommunes nyeligt reviderede og digitaliserede opgørelser over offentlige parkeringspladser, derefter er private p-pladser beregnet udfra kommunens registreringer af etagemeter efter anvendelse (bolig, uddannelse mv) og så er der estimeret at 50% af bebyggelsen ingen parkeringspladser har tilknyttet og den anden halvdel lever op til parkeringsnormen. Dette anses for at være en konservativ metode. Endelig er tallet holdt op mod Danmarksstatistik over borgernes bilrådighed. Hvis al beboelse levede op til den nuværende P- norm, ville der være godt 4,5 p-pladser pr bil. 2 Erhvervsmedlemmer benytter først og fremmest bilerne i dagtimerne i hverdagene. I de fleste 2

3 Der er så vidt vides ikke foretaget undersøgelser, der belyser effekten på trængsel i myldretiden af disse ændrede kørselsmønstre, men der er grund til at formode, at effekten er markant, netop fordi andre transportformer end bilen benyttes til pendling. Yderlige miljøeffekter som konsekvens af en øget udbredelse af delebiler kan læses i det vedlagte notat Delebiler, status, potentialer og miljøeffekter. delebilorganisationer er der dog markant færre erhvervsmedlemmer end privatmedlemmer (ofte kun 5-10 %), og deres primære kørselsforbrug vil typisk ligge fordelt på hele arbejdsdagen. 3

4 Virkemiddel: Gratis delebilparkering med reserverede p- pladser med officielle delebilsymboler på p-skilte og asfalten Det foreslås, at kommunerne giver gratis parkering til delebiler, og at der reserveres faste p-pladser til delebiler, svarende til det antal delebiler, der er registreret i den enkelte kommune. Parkeringspladserne bør markeres med p-skilt og en infostander der skaber synlighed om delebilen og alternative mobilitetsmuligheder. Der lægges samtidig op til, at der udvikles et officielt delebilsymbol til p-skilte og p-pladser, og der skabes lovhjemmel til, at disse kan bruges i Danmark. Kommunerne opererer i dag med forskellige skilte og symboler, og det er ikke alle kommuner, der mener, at der er lovhjemmel til at markere en delebil-p-plads på asfalten. Det skaber problemer, da delebilordninger er afhængige af faste pladser, og andre bilister ofte overser skiltning og derfor parkerer på delebil-p-pladser. Initiativerne kan gennemføres fra dags dato. Den enkelte kommune vil ikke have udgifter forbundet med at etablere gratis delebil-p-pladser, da den enkelte delebil vil reducere antallet af andre biler med en faktor seks, hvorved behovet for p- pladser og udgifterne til disse reduceres markant. Faktisk vil kommunerne kunne reducere deres udgifter til p-pladser betragteligt ved en markant udbredelse af delebiler, da antallet af p-pladser samtidig kan reduceres. Vha. delebiler kan dette ske uden tab af mobilitet for den enkelte borger. Vurdering af virkemidlet Tiltaget vil generelt være vigtigt for at skabe gode rammevilkår for delebilerne. For hver delebil der stilles på gaden, reduceres antallet af privatejede biler med ca. seks. Nettoeffekten af en delebil på gaden er med andre ord fem biler og en markant reduktion af belastningen af byernes p-pladser og vejanlæg. Det giver derfor god mening, at der gives gratis parkering og faste parkeringspladser til delebiler. Virkemidlets effekt og potentiale Det vil være afgørende for udbredelsen af delebiler, at medlemmerne af delebilorganisationer ved, at der er faste pladser til bilerne. Trængsels- og miljøeffekterne af en generel udbredelse af delebiler kan læses i indledningen til dette oplæg. Virkemidlet kan implementeres for begrænsede midler og på under et år. Virkemidlet vil umiddelbart øge delebilers synlighed ca. 125 steder i byerne, da der er ca. 250 delebiler i Danmark, og disse oftet står 2 og 2. 4

5 Virkemiddel: Reduceret p-normering ved nybyggeri og eksisterende byggeri Der lægges op til, at boligområder såvel i nybyggeri som ved eksisterende byggeri får mulighed for reduceret p-normering, hvis en høj andel af beboerne i området bruger delebil. Der lægges op til, at en bygherre kan få reduceret p-normeringen med 50 % ved nybyggeri, hvis de kommende brugere af byggeriet automatisk og de fem første år efter indflytningen, får betalt medlemskab af en delebilorganisation med biler i umiddelbar nærhed af byggeriet. Modellen kendes bl.a. fra Malmø 3, hvor de første resultater af modellens effekt er positive. Ud over at Malmø hurtigt har fået mange nye delebilister, har indførelsen af modellen betydet, at bygherrens omkostninger kan reduceres markant, hvilket igen betyder, at udledningsprisen også har kunnet reduceres til gavn for lejer. Der er altså en positiv samfundsøkonomi forbundet med forslaget. Der lægges op til, at byområder, boligforeninger, grundejerforeninger mv. kan indgå i en p-pladsreducerende ordning. Ordningen baseres på, at boligforeningen indgår en aftale med en delebilorganisation om kollektivt betalt medlemskab af ordningen med delebiler på (eller i umiddelbar nærhed af) området og samtidig reducerer antallet af bilejerskaber i foreningen. Det forventes, at mange boligforeninger vil have en interesse i dette, da de frigivne p-pladser kan bruges til grønne og rekreative arealer. Der er kun udgifter til etablering af grønne områder forbundet med forslaget. Initiativet kunne eventuelt i første omgang afprøves som forsøgsprojekt. Vurdering af virkemidlet Baseret på de foreløbige erfaringer fra Malmø er der grund til at have store forventninger til effekten af et tiltag den beskrevne form ifm. nybyggeri. I en enkelt boligkarre har 80 % af lejerne tilmeldt sig den eksisterende delebilorganisation. Det vides ikke, hvad effekten af reduceret p-normering ved eksisterende byggeri vil være, ved samtidig opstilling af delebiler. I nogle områder kan der være stor interesse for at indgå i sådanne ordninger, f.eks. i boligforeninger der ingen eller kun i begrænset omfang har rekreative arealer, men også i områder hvor der er i forvejen er rekreative områder, og man kan se en fordel i at udvide disse. Virkemidlets effekt og potentiale Virkemidlet kan have stor effekt i nybyggede områder, da nytilflyttere i disse områder fra starten vil etablere en mobilitetsadfærd, der for de flestes vedkommende vil være baseret på kollektiv trafik, cykler og delebil. Det største potentiale ligger i eksisterende byggeri. Det afgørende for virkemidlets succes vil være at den implementerede model er nem at håndtere for boligforeninger og myndigheder. 3 I Malmø kan p-normeringen reduceres med op til 30%. 5

6 Virkemiddel: Bilfrie områder Der lægges op til at der etableres bilfri byområder, hvor der ikke etableres p-pladser til almindelige privatbiler. Det skal være områder med en god kollektiv trafikbetjening og gode cykel- og gangforbindelser. Områderne markedsføres som grønne boligområder og ved indgåelse af leje- /ejerkontrakten gøres beboere opmærksomme på, at der ikke er p-pladser tilgængelige, samt at der ikke kan gives tilladelse til at parkere i tilstødende områder. Der stilles delebiler til rådighed, og beboerne får tilbudt et års gratis medlemskab af delebilorganisationen ved indflytning. Vurdering af effekt Et projekt, som beskrevet ovenfor, har været afprøvet i Wien i et boligområde (Floridsdorf) på 250 boliger. Projektet har vist sig særdeles effektivt, idet kun 8 % af husstandene ejer en bil. Bilejerskabet blandt beboerne er faldet dramatisk, sammenlignet med før de flyttede til området. Før havde 1 ud af 10 husstande bil, nu har 1 ud af 28 husstande bil. 6

7 Virkemiddel: Offentlige myndigheder Der lægges op til, at offentlige myndigheder, herunder kommuner, pålægges at bruge delebiler i stedet for egne biler, i det omfang det er omkostningseffektivt og praktisk muligt. Mange kommuner har en bilpark, der er dårligt udnyttet, og hvor delebiler med økonomisk fordel vil kunne bruges til at dække en del af kørselsbehovet. Rådhusenes placering midt i byerne og i oftest i borgernære områder passer godt som udgangspunkt for at indgå fælles delebil-aftaler. Et tiltag på området vil hurtigt kunne iværksættes. Eventuelt kunne tiltaget iværksættes med udgangspunkt i konsulentanalyser af de enkelte kommuners kørselsbehov, deres nuværende bilpark og den relaterede økonomi. For statslige institutioner vil det kræve, at de særlige, favorable regler for indkøb af biler uden registreringsafgift ophører. Virkemidlets effekt og potentiale Hvis kommuner og øvrige offentlige institutioner benyttede delebiler ville det med et slag skabe en markant efterspørgsel efter delebiler. Efterspørgsel ville primært ligge i hverdage i dagtimerne, hvilket er fordelagtigt for delebilorganisation, da private primært bruger bilerne i aftentimer, weekender og i ferier. Der vil derfor hurtigt kunne etableres et økonomisk grundlag for delebiler i de fleste større byer og i det meste af landet. 7

8 Virkemiddel: Afskaffelse af kørselsgodtgørelse Afskaffelse af kørselsgodtgørelsen vil i yderlig grad motivere virksomheder til selv at anskaffe puljebiler eller indgå delebilaftaler. I dag udgør kørselsgodtgørelsen, og medarbejdernes modstand mod at miste denne, en barriere i arbejdet på at få virksomheder til at indgå i delebilordninger. Kørselsgodtgørelsen er løbende blevet øget, mens mindre biler er faldet i pris med op til 50 % ift Forholdet mellem medarbejderens omkostninger og kørselsgodtgørelsen er nu så stort, at selv arbejdsgivere med et moderat kørselsbehov kan finansiere en bil skattefrit til medarbejderen. Til illustration har Berlingske Tidende d. 16 september udarbejdet en guide (se nedenfor), der viser, at selv moderat kørsel kan finansiere medarbejderens bil samt en væsentlig større privat kørsel. Der findes ingen registrering af omfanget af denne skattefri ydelse. For arbejdsgiveren er det uhensigtsmæssigt, at medarbejderen får en så stor privat interesse i at øge kørslen i arbejdstiden. Vurdering af virkemidlet Virkemidlet vil have stor effekt for delebilorganisationer, da en balanceret blanding af erhvervs- og privatkunder giver den bedste økonomi i delebilorganisationerne og øger det antal ejede biler, en delebil erstatter. Med den nuværende kørselsgodtgørelse er der stor modstand blandt virksomheders medarbejdere til at bruge delebil i stedet for egen. Virkemidlets effekt og potentiale Virkemidlet vil fjerne en skattefinansieret sammenblanding af erhvervs- og privatøkonomi, som medfører øget bilisme. Virkemidlet vil gøre det væsentlig mere attraktivt for virksomheder at benytte delebiler. Dieseldværge er pengemaskiner Berlingske 16. september 2012, 06:32 Se analysen af økonomien i små dieselbiler, der er meget billige som firmabiler på grund af en yderst fordelagtig skattefri ordning. Udgifterne er så lave, at gevinsten på er tjent hjem på få år. Små dieselbiler er blevet så billige både i indkøb og drift at de kan tjene deres egen værdi ind på ganske få år, hvis man benytter dem til erhvervsmæssig kørsel. Total-økonomien i de billigste af bilerne er så god, at en kilometer i firmaets tjeneste rækker til tre fire private kilometer. Uden at bilejeren skal have en krone op af lommen. 8

9 Virkemiddel: Udstedelse af værdibevis til medlemskab af delebilorganisation i større byer Det foreslås at beboere i kommuner med beboerlicens til parkering, der afstår fra at benytte licensens, i stedet tilbydes et værdibevis til et medlemskab af en delebilorganisation efter eget valg, hvis beboeren afstår fra at benytte p-licens. Værdibeviset kunne have en værdi af 1000 kr/år. I dag er anlæg, drift og vedligehold af parkeringspladser en så stor omkostning for kommuner i de største byer, at det vil opveje udgiften til at udstede værdibeviser på delebilmedlemskaber til borgerne, og tilmed spare kommurne for udgifter der kan bruges til at skabe bedre mulighed for at udbygge cyklisme infrastruktur, kollektiv transport og rekreative arealer. En parkeringsplads i København kommune koster mellem kr tusinde for vejsideparkering og for en p-plads i et fuldautomatisk underjordisk anlæg, ekskl. grundværdien. Drift og vedligehold ligger på mellem og om året per p-plads 6. 1% af parkeringspladserne, dem der ligger i Rød zone giver et driftsmæssigt overskud, mens i de 23% der ligger i de øvrige betalingszoner, primært anvendes med en beboerlicens, der koster kr. 710 om året, og de resterende 76% er gratis. Der er i Københavns Kommune 20 % overdækning af offentlige p-pladser ift. antallet af bilejere. Den gennemsnitlige brugerbetaling for parkering ved bopæl er godt kr. 200,-. Vurdering af virkemidlet Virkemidlet vil have størst effekt, hvis man samtidig indførte brugerbetaling for p-licenser i hele kommunen. Derved vil væsentlig flere borgerne blive stillet over for et aktivt valg, skal vi betale for p-licens eller få værdibevis til delebiler. Da knap halvdelen af Københavnerne bruger deres bil en gang om ugen eller mindre, kan det lille tiltag have en stor effekt af virkemidlet. Virkemidlets effekt og potentiale Virkemidlet vil gøre alle opmærksomme på at tage stilling til fortsat bilejerskab, ved at tilbyde et tilsvarende alternativ. Virkemidlet vil øge synliggøre, at parkering ikke er forbundet med kommunal indtjening, men en omkostning, som alle byens borgere betaler til. 4 Eksempelvis Øster Allé, Kbh. Ø 5 Eksempelvis Nørre Allé, Kbh. N 6 Oplysninger er baseret på Trafik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. 9

10 Fælles adgangskort til delebiler og kollektiv trafik Der lægges op til at der udvikles et mobilitets-kort, der giver en bruger adgang til at reservere og betale rejser med både kollektiv transport og delebiler. Dette kunne f.eks. være rejsekortet der udvides til at inkludere delebiler. Størstedelen af delebil-brugere har cykel og kollektiv transport som primær transportform i det daglige. Fra den kollektive trafik er de vant til at kunne kombinere flere forskellige transportformer med én type billet eller kort - især i hovedstadsområdet, hvor adgang til bus, metro, og S-tog kan købes flere steder, men bruges til dem alle. Der er brug for, at delebiler bliver integreret med dette system, så brugeren får muligheden for at kunne vælge bil til de ture, hvor det er den optimale rejseform, uden at skulle navigere i forskellige systemer til reservation og betaling. Transportselskaberne DSB, Movia og S-tog bør sammen med de største delebilorganisationer udvikler et system, der inkluder de forskellige mobilitetsalternativer i et kort og gør det nemt og fleksibelt for den enkelte burger fra gang til gang at vælge den mest optimale rejseform. Vurdering af virkemidlet Erfaringer fra blandt andet Schweiz (Mobility) og Tyskland (Flinkster) viser at integration af delebiler med kollektive transportformer giver flere brugere af både kollektiv transport og delebiler. Integrationen betragtes som helt afgørende for succesen med udbredelse af delebiler i bl.a. Schweiz. Virkemidlets effekt og potentiale Når det bliver nemt at skifte mellem forskellige transportformer, og disse er rigt repræsenteret, øger det incitamentet til at fravælge den privatejede bil og i stedet fra gang til gang vælge præcis den transportform, der er hensigtsmæssig for den enkelte tur. Erfaringerne viser, at i sådanne tilfælde vil det oftest være cykel eller kollektiv transport, der vælges. 10

11 Virkemiddel: Kickstart af delebiler som et bredt alternativ til egen bil og tæt integration med det kollektive transportsystem Der foreslås at der investeres 130 mio kr. i at etablere et landsdækkende netværk af delebiler, der placeres i umiddelbar forbindelse med de ca. 400 største togstationer og stoppesteder, med biler i flåden løbende udrullet over 2 år. Opgaven kunne udbyddes i licitation. I dag er delebilens relevans i høj grad afhængig af en bekvem nærhed til de nærmeste biler, og af at kombinationsmulighederne med tog og bil er yderst begrænsede. Med en i transportsammenhænge overkommelig investering, kan der etableres den kritiske volumen, der skal til, for at give en helt anden nærhed og landsdækkende udbredelse, der sikrer, at delebilers potentiale, som en forlængelse af det kollektive transportsystem, vil appellere som et seriøst konkurrencedygtigt alternative til egen bil. Nedenfor er i skemaform er vist hvor bilerne kan placers, ligesom et budget er præsenteret Vurdering af virkemidlet Kickstarten vil skabe det nødvendige grundlag for, at delebiler kan nå det nuværende potentiale på delebil-brugere (2/3-dele i hovedstadsregionen) i 2020 og dermed etablere et helt nyt grønt spor i transportsystemet. Et landsdækkende net af delebiler, der primært bruges uden for normal arbejdstid vil samtidig give erhvervslivet adgang til at nednormere deres egne flåder og bruge delebil under spidsbelastning. De enkelte virksomheder vil kunne spare udgifter på biler og reducere kravet til likviditetsbinding og flerårig binding i leasingkontrakter. Samtidig vil overflødige ture, specielt i relation til medarbejderes brug af egen bil og kørselsgodtgørelse kunne reduceres. 11

12 Bilplaceringer og antal Biler pr - placering Antal placeringer Kbh. Lufthavn, Udenrigsterminalen Kbh. Lufthavn, Indenrigsterminalen Aalborg Lufthavn, Indenrigsterminalen Aarhus Lufthavn, Indenrigsterminalen Billund Lufthavn Biler i alt Hver af de 70 S-togstationer u for Københavns brokvarterer Hver af de 9 S-togstationer inden for Københavns brokvarterer S-bus-stop, ca. hvert andet stop: Ved hver af de nuværende 22 metro-stationer Ved hver af de 15 nye Metro-cityringstationer Ved hver Lokalbane-station i forlængelse af S-togsnettets 81 stationer De 50 største byer (over indbyggere) uden for HT-området Top Top Top Top I alt Budget Udgiftstype Udgift Underskudsgaranti i 18 måneder, maks pr. bil pr. md. Udrulning over 2 år

13 Systemintegration til Rejsekortet og DSB s reservationssystem Folkeoplysning og markedsføring år Folkeoplysning og markedsføring år Folkeoplysning og markedsføring Investering i alt (max)

14 Folkeoplysning og markedsføring Det foreslås, at der iværksættes en storstilet og landsdækkende informationskampagne, hvor delebiler markedsføres som en fleksibel og billig mobilitetsløsning, der supplerer kollektiv transport og cykel. Det vurderes, at der er stort potentiale for at øge antallet af delebil-brugere ved at øge befolkningens kendskab til delebiler markant. Mange kender ikke til delebiler som transportmulighed, heller ikke i de byer, hvor der på nuværende tidspunkt er delebiler tilgængelige. Selv de, der kender delebilkonceptet, har ofte en relativt lille viden om hvordan delebiler reelt fungerer, ligesom der er mange, der ikke er bevidste om, at delebiler for dem vil være en nem og fleksibel løsning der er særdeles attraktive rent økonomisk. Kampagnen kan med stor fordel iværksættes i forbindelse med en generel kick start af delebiler som beskrevet ovenfor, og kampagen bør have et budget i omegnen af 50 mio. kr. og rettes mod både private og erhverv. Kampagnen bør i særdeleshed rettes mod unge mellem 20 og 35 år, som står foran at anskaffe sig den første bil, samt mod folk, der befinder sig i følgende situationer: Når man skifter bopæl og job, og samtidig ofte overvejer den fremtidige mobilitet. Når der sker familieforøgelse i familien, og familien samtidig overvejer indkøb af ny bil, eventuelt familiens anden bil. Da der er tale om et emne - bilen - som ofte er omgærdet af store følelser, bør kampagnen gennemføres med et glimt i øjet à la Spis fisk med Minna og Gunnar eller DSB s Harrykampagner. Vurdering af virkemidlet På grund af den generelt begrænsede viden i den brede befolkning om delebiler og deres fordele, vurderes det, at en sådan kampagne vil være meget effektiv. Det vurderes også, at en større kampagne vil være helt nødvendig, hvis der skal etableres en mentalitetsændring, som hurtigt kan bane vej for vækst i antallet af delebil-brugere. Virkemidlets effekt og potentiale Koblet med en kickstart af delebiler vurderes det at kampagne kunne resultere i nye medlemmer over en treårig periode. 14

15 Virkemiddel: Delebiler og samkørsel Der lægges op til i forsøgsprojekter at afprøve kombinationen delebil og samkørselssystemer, hvor der tages udgangspunkt i byer med en fast gruppe af pendlere med samme destination, men hvor den kollektive transport ikke er et reelt alternativ til bilen. Ideen er at pendlere tegner et medlemskab af en delebilorganisation og tilkøber ret til samkørsel på den fastlagte tur. Delebilorganisationen stiller en bil til rådighed (typisk en stor bil), som bruges til at pendling i hverdagen og som almindelig delebil i aftentimer, weekender og ferie. Kombinationen delebil og samkørselssystemer ligger i grænselandet mellem privat og kollektiv transport. Der er de samme miljø- og trængselsmæssige fordele som ved kollektiv transport, men det er langt billigere, og for de enkelte brugere ofte også mere fleksibelt, da opsamlings- og - afleveringstider og -steder løbende kan aftales mellem de involverede. I mange mindre byer er der grupper af pendlere, som har samme destination, men hvor den kollektive transport ikke er et reelt alternativ til bilen. Det er i disse byer, at kombinationen delebil og samkørselssystem er relevant. Vurdering af virkemidlets effekt Den trængselsmæssige effekt af sådanne ordninger vil være markant, ligesom de fleste involverede vil kunne spare betydelige beløb på at undgå at pendle i egen bil. Hvor stort potentialet er i form af antal ordninger, der kan etableres, vides ikke. 15

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Bilag 8c til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 7. februar 2012 Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Hvad Bilag 8c til Dagsorden er til møde en i Klima- og Energipolitisk

Læs mere

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu?

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? Workshop, p-møde (Grøn er dem, der er markeret som mest vigtige) Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? - Beboere kan ikke parkere i eget område - Eksisterende parkeringsmuligheder

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Præsentation for Svenska Lokaltrafikföreningen (SLTF), Radisson SAS Royal Hotel København, 11. november 2005 Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Delebilen konkurrent eller pengemaskine for den

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Parkering. Københavnske parkanter viden, adfærd og holdninger

Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Parkering. Københavnske parkanter viden, adfærd og holdninger Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Parkering Københavnske parkanter viden, adfærd og holdninger April 2013 Indhold 1 Resumé og konklusioner... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Overordnet

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Søren Have soren.have@paconsulting.com PA har dyb erfaring med

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Trafikpolitikken må gå på to ben

Trafikpolitikken må gå på to ben Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum.

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. november 2014 offentlige rum For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Arbejdsrapport fra Arbejdsgruppe 1 Incitamenter til mere miljørigtige og mindre trængselsskabende transportvaner

Arbejdsrapport fra Arbejdsgruppe 1 Incitamenter til mere miljørigtige og mindre trængselsskabende transportvaner Dato J.nr. 19. december 2012 2012-2691 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsrapport fra Arbejdsgruppe 1 Incitamenter til mere miljørigtige og mindre trængselsskabende

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK

SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK INDHOLD 1. BAGGRUND 2. AMBITION 3. MÅLGRUPPER 4. OM OS 5. LØSNINGEN 6. PRISER 7. PROCES 8. KONTAKT BAGGRUND Københavns 17 år gamle bycykel skulle udskiftes med udgangen

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Ringsted Kommune Att.: Alex Dyberg Albrektsen, Veje og Parker anlæg Rønnedevej 9 4100 Ringsted 18.09.2014

Ringsted Kommune Att.: Alex Dyberg Albrektsen, Veje og Parker anlæg Rønnedevej 9 4100 Ringsted 18.09.2014 Ringsted Kommune Att.: Alex Dyberg Albrektsen, Veje og Parker anlæg Rønnedevej 9 4100 Ringsted 18.09.2014 Ansøgning omkring opstilling af ladestandere til elbiler på kommunale arealer i Ringsted Kommune

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange biler, der var i 2012 fordelt på relevante afdelinger

Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange biler, der var i 2012 fordelt på relevante afdelinger BEREDSKABET Februar 2014 25113-14 hjj Indførelse af flådestyring i Frederikshavn Kommune 1. Økonomi Der er overført en besparelse på 1,5 mio. kr. på kommunens samlede kørselsbudget til Beredskabet i 2014.

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres?

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres? Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres? Deltagere i gruppearbejde: Jens Loft Rasmussen, Cyklistforbundet; Elisabeth Frederiksen,

Læs mere

OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT

OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT REGION SJÆLLAND OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL OPGAVEBESKRIVELSE 1 Baggrund

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

simplepark Simplepark Cykel DK

simplepark Simplepark Cykel DK Simplepark Cykel DK August 2013 Agenda Kort om Simplepark og Cykel DK samarbejde Præsentation af parkeringskoncept Teknologisk løsning med masser af mulighder 2 Behov for bedre løsning - parkering Trængsel

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark.

Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark. Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark. Delebiler er i vækst og viser sig i stigende grad som én af løsningerne på transportens udfordringer, når det gælder

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

at nedenstående udviklingsprojekter finansieres via puljen til særlige analyse- og udviklingsaktiviteter.

at nedenstående udviklingsprojekter finansieres via puljen til særlige analyse- og udviklingsaktiviteter. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 24. april 2008 MSK 16 Udmøntning af Analyse- og udviklingspuljen Indstilling: Direktionen indstiller, at nedenstående udviklingsprojekter finansieres

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Aabenraa Kommune. Oplæg, PR og kommunikation. Markedsføring af bybusserne

Aabenraa Kommune. Oplæg, PR og kommunikation. Markedsføring af bybusserne Aabenraa Kommune Oplæg, PR og kommunikation Markedsføring af bybusserne Indhold Baggrund Formål & målsætninger Målgrupper Budskab og koncept Mediestrategi Proces og timing Baggrund og situation Med det

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Ansøgning omkring opstilling af ladestander til elbiler på kommunale arealer i Faaborg.

Ansøgning omkring opstilling af ladestander til elbiler på kommunale arealer i Faaborg. Faaborg-Midtfyn Kommune Att.: Susanne Jervelund Anders Johan Møller-Lund Mellemgade 15 5600 Faaborg 12/8 2015 Ansøgning omkring opstilling af ladestander til elbiler på kommunale arealer i Faaborg. Clever

Læs mere

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk PRINCIP VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk Program Hvad er NT? - forretningsområder - Organisering og økonomi Mål og resultater Strategi og handlingsplan Nordjylland 580.000

Læs mere

NOTAT. en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i. i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn Parkeringsplan

NOTAT. en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i. i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn Parkeringsplan NOTAT Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere