Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler"

Transkript

1 1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende præsenteres en række virkemidler til fremme og udbredelse af delebiler i Danmark. Som indledning præsenteres nogle grundlæggende og generelle vilkår vedrørende de trængselsreducerende, miljømæssige og økonomiske effekter ved en øget udbredelse af delebiler. Dette gøres for ikke at skulle gentage disse i den efterfølgende præsentation af virkemidler. Udbredelse af delebiler har en potentielt stærk trængselsreducerende effekt. En forudsætning for at påvirke borgere til at bruge delebil er dog en effektiv kollektiv trafikbetjening samt gode forhold for cyklister og fodgængere. Delebilen kan ses som cyklens og den kollektive trafiks forlængede arm. Delebilen leverer den mobilitet til brugerne, som ellers kun er forbeholdt folk med egen bil, samtidig med at den generelt er med til at reducere kørsel i bil. Det vil i sig selv være forbundet med begrænsede omkostninger at understøtte en øget udbredelse af delebilen, og effekten af initiativer til udbredelse af antallet af delebil-brugere kan forventes at have en positiv samfundsøkonomi. Det skyldes, at en øget udbredelse af delebiler i høj grad og primært handler om mentalitetsændringer og ændringer i mobilitetskulturen og kun i minimal grad kræver udbygning med ny infrastruktur. Dertil kommer at en øget udbredelse af delebiler er forbundet med en markant reduktion af den plads, der skal bruges i byerne på veje og parkeringsanlæg, og som er forbundet med en anselig værdi. Ligeledes reduceres eksternaliteter relateret til kørsel i bil, herunder bilkørslens negative konsekvenser for miljø, klima og trafiksikkerhed. Sidst, men ikke mindst, vil mange private og virksomheder reducere deres udgifter til den daglige mobilitet. Det vurderes, at Danmark med de rette rammevilkår har et potentiale på omkring delebilbrugere i år 2020, hvilket svarer til ca delebiler (se vedhæftet notat Delebiler status, potentialer og miljøeffekter ). Omkring to tredjedele af medlemmerne vil formentlig være at finde i hovedstadsområdet. 1

2 Delebiler reducerer bilkørsel Når en person tegner et medlemskab af en delebilorganisation, sker der typisk og gennemsnitligt et fald i personens bilkørsel og en tilsvarende stigning i brugen af kollektive trafikformer og kørsel på cykel. Denne ændring sker blandt andet, fordi der er store faste omkostninger og små variable omkostninger forbundet med bilejerskab. Det omvendte gælder delebiler, hvor de faste omkostninger er begrænsede, men hvor der betales for hver tur, der køres i bilerne. Dette medfører, at delebil-brugere har større tilbøjelighed til at vælge cykel og kollektiv transport, end bilejeren har, da det for delebil-brugeren er tydeligt, at den enkelte biltur er forbundet med omkostninger og eventuelt kan foretages billigere ved at vælge en anden transportform. Udenlandske undersøgelser peger på, at medlemmer af delebilordninger øger deres brug af kollektiv transport med % og reducerer deres udslip af CO 2 med mellem 0,52 og 1,04 tons om året. Tallene skal dog tages med vist forbehold, da der vil være store, lokale variationer. Endnu findes der ikke danske undersøgelser på området (For yderligere info, se bilag: Delebiler status, potentiale og miljøeffekt ). Delebiler reducerer antallet af privatejede biler For hver delebil der sættes på gaden, reduceres antallet af privatejede biler med ca. seks biler. Nettoeffekten er således at der alt i alt er fem færre biler på vejene for hver delebil. Dette bygger på en undersøgelse, der netop er gennemført blandt LetsGo s medlemmer (i København), hvor medlemmerne har svaret på, hvorvidt de ville have egen bil, hvis ikke de var medlem af en delebilordning. Tallene svarer meget præcist til erfaringerne fra internationale undersøgelser, der indikerer, at en delebil erstatter 4-8 privatejede biler. Det vurderes at der i Københavns området er etableret mimium tre p-pladser per bil i privat og offentligt regi 1. Det betyder, at der blot i parkeringspladser spares, hvad der svarer til 15 p-pladser, for hver delebil der sættes på gaden. Der frigives med andre ord meget store mængder byrum, når folk benytter sig af delebiler. Ligeledes er der store besparelser forbundet med det reducerede behov for p-pladser. Delebiler bruges primært uden for myldretiden Delebil-brugere ændrer kørselsmønster, således at bilforbruget ligger uden for myldretiden. En - delebil-bruger benytter primært bilerne i aftentimerne, weekender og ferier. En delebil egner sig ikke som pendlerbil, og en delebil-bruger vil typisk benytte andre transportformer, cykel eller kollektiv trafik til pendling 2. 1 Der findes ikke opgørelser over private parkeringspladser i København. Estimatet er baseret på Københavns Kommunes nyeligt reviderede og digitaliserede opgørelser over offentlige parkeringspladser, derefter er private p-pladser beregnet udfra kommunens registreringer af etagemeter efter anvendelse (bolig, uddannelse mv) og så er der estimeret at 50% af bebyggelsen ingen parkeringspladser har tilknyttet og den anden halvdel lever op til parkeringsnormen. Dette anses for at være en konservativ metode. Endelig er tallet holdt op mod Danmarksstatistik over borgernes bilrådighed. Hvis al beboelse levede op til den nuværende P- norm, ville der være godt 4,5 p-pladser pr bil. 2 Erhvervsmedlemmer benytter først og fremmest bilerne i dagtimerne i hverdagene. I de fleste 2

3 Der er så vidt vides ikke foretaget undersøgelser, der belyser effekten på trængsel i myldretiden af disse ændrede kørselsmønstre, men der er grund til at formode, at effekten er markant, netop fordi andre transportformer end bilen benyttes til pendling. Yderlige miljøeffekter som konsekvens af en øget udbredelse af delebiler kan læses i det vedlagte notat Delebiler, status, potentialer og miljøeffekter. delebilorganisationer er der dog markant færre erhvervsmedlemmer end privatmedlemmer (ofte kun 5-10 %), og deres primære kørselsforbrug vil typisk ligge fordelt på hele arbejdsdagen. 3

4 Virkemiddel: Gratis delebilparkering med reserverede p- pladser med officielle delebilsymboler på p-skilte og asfalten Det foreslås, at kommunerne giver gratis parkering til delebiler, og at der reserveres faste p-pladser til delebiler, svarende til det antal delebiler, der er registreret i den enkelte kommune. Parkeringspladserne bør markeres med p-skilt og en infostander der skaber synlighed om delebilen og alternative mobilitetsmuligheder. Der lægges samtidig op til, at der udvikles et officielt delebilsymbol til p-skilte og p-pladser, og der skabes lovhjemmel til, at disse kan bruges i Danmark. Kommunerne opererer i dag med forskellige skilte og symboler, og det er ikke alle kommuner, der mener, at der er lovhjemmel til at markere en delebil-p-plads på asfalten. Det skaber problemer, da delebilordninger er afhængige af faste pladser, og andre bilister ofte overser skiltning og derfor parkerer på delebil-p-pladser. Initiativerne kan gennemføres fra dags dato. Den enkelte kommune vil ikke have udgifter forbundet med at etablere gratis delebil-p-pladser, da den enkelte delebil vil reducere antallet af andre biler med en faktor seks, hvorved behovet for p- pladser og udgifterne til disse reduceres markant. Faktisk vil kommunerne kunne reducere deres udgifter til p-pladser betragteligt ved en markant udbredelse af delebiler, da antallet af p-pladser samtidig kan reduceres. Vha. delebiler kan dette ske uden tab af mobilitet for den enkelte borger. Vurdering af virkemidlet Tiltaget vil generelt være vigtigt for at skabe gode rammevilkår for delebilerne. For hver delebil der stilles på gaden, reduceres antallet af privatejede biler med ca. seks. Nettoeffekten af en delebil på gaden er med andre ord fem biler og en markant reduktion af belastningen af byernes p-pladser og vejanlæg. Det giver derfor god mening, at der gives gratis parkering og faste parkeringspladser til delebiler. Virkemidlets effekt og potentiale Det vil være afgørende for udbredelsen af delebiler, at medlemmerne af delebilorganisationer ved, at der er faste pladser til bilerne. Trængsels- og miljøeffekterne af en generel udbredelse af delebiler kan læses i indledningen til dette oplæg. Virkemidlet kan implementeres for begrænsede midler og på under et år. Virkemidlet vil umiddelbart øge delebilers synlighed ca. 125 steder i byerne, da der er ca. 250 delebiler i Danmark, og disse oftet står 2 og 2. 4

5 Virkemiddel: Reduceret p-normering ved nybyggeri og eksisterende byggeri Der lægges op til, at boligområder såvel i nybyggeri som ved eksisterende byggeri får mulighed for reduceret p-normering, hvis en høj andel af beboerne i området bruger delebil. Der lægges op til, at en bygherre kan få reduceret p-normeringen med 50 % ved nybyggeri, hvis de kommende brugere af byggeriet automatisk og de fem første år efter indflytningen, får betalt medlemskab af en delebilorganisation med biler i umiddelbar nærhed af byggeriet. Modellen kendes bl.a. fra Malmø 3, hvor de første resultater af modellens effekt er positive. Ud over at Malmø hurtigt har fået mange nye delebilister, har indførelsen af modellen betydet, at bygherrens omkostninger kan reduceres markant, hvilket igen betyder, at udledningsprisen også har kunnet reduceres til gavn for lejer. Der er altså en positiv samfundsøkonomi forbundet med forslaget. Der lægges op til, at byområder, boligforeninger, grundejerforeninger mv. kan indgå i en p-pladsreducerende ordning. Ordningen baseres på, at boligforeningen indgår en aftale med en delebilorganisation om kollektivt betalt medlemskab af ordningen med delebiler på (eller i umiddelbar nærhed af) området og samtidig reducerer antallet af bilejerskaber i foreningen. Det forventes, at mange boligforeninger vil have en interesse i dette, da de frigivne p-pladser kan bruges til grønne og rekreative arealer. Der er kun udgifter til etablering af grønne områder forbundet med forslaget. Initiativet kunne eventuelt i første omgang afprøves som forsøgsprojekt. Vurdering af virkemidlet Baseret på de foreløbige erfaringer fra Malmø er der grund til at have store forventninger til effekten af et tiltag den beskrevne form ifm. nybyggeri. I en enkelt boligkarre har 80 % af lejerne tilmeldt sig den eksisterende delebilorganisation. Det vides ikke, hvad effekten af reduceret p-normering ved eksisterende byggeri vil være, ved samtidig opstilling af delebiler. I nogle områder kan der være stor interesse for at indgå i sådanne ordninger, f.eks. i boligforeninger der ingen eller kun i begrænset omfang har rekreative arealer, men også i områder hvor der er i forvejen er rekreative områder, og man kan se en fordel i at udvide disse. Virkemidlets effekt og potentiale Virkemidlet kan have stor effekt i nybyggede områder, da nytilflyttere i disse områder fra starten vil etablere en mobilitetsadfærd, der for de flestes vedkommende vil være baseret på kollektiv trafik, cykler og delebil. Det største potentiale ligger i eksisterende byggeri. Det afgørende for virkemidlets succes vil være at den implementerede model er nem at håndtere for boligforeninger og myndigheder. 3 I Malmø kan p-normeringen reduceres med op til 30%. 5

6 Virkemiddel: Bilfrie områder Der lægges op til at der etableres bilfri byområder, hvor der ikke etableres p-pladser til almindelige privatbiler. Det skal være områder med en god kollektiv trafikbetjening og gode cykel- og gangforbindelser. Områderne markedsføres som grønne boligområder og ved indgåelse af leje- /ejerkontrakten gøres beboere opmærksomme på, at der ikke er p-pladser tilgængelige, samt at der ikke kan gives tilladelse til at parkere i tilstødende områder. Der stilles delebiler til rådighed, og beboerne får tilbudt et års gratis medlemskab af delebilorganisationen ved indflytning. Vurdering af effekt Et projekt, som beskrevet ovenfor, har været afprøvet i Wien i et boligområde (Floridsdorf) på 250 boliger. Projektet har vist sig særdeles effektivt, idet kun 8 % af husstandene ejer en bil. Bilejerskabet blandt beboerne er faldet dramatisk, sammenlignet med før de flyttede til området. Før havde 1 ud af 10 husstande bil, nu har 1 ud af 28 husstande bil. 6

7 Virkemiddel: Offentlige myndigheder Der lægges op til, at offentlige myndigheder, herunder kommuner, pålægges at bruge delebiler i stedet for egne biler, i det omfang det er omkostningseffektivt og praktisk muligt. Mange kommuner har en bilpark, der er dårligt udnyttet, og hvor delebiler med økonomisk fordel vil kunne bruges til at dække en del af kørselsbehovet. Rådhusenes placering midt i byerne og i oftest i borgernære områder passer godt som udgangspunkt for at indgå fælles delebil-aftaler. Et tiltag på området vil hurtigt kunne iværksættes. Eventuelt kunne tiltaget iværksættes med udgangspunkt i konsulentanalyser af de enkelte kommuners kørselsbehov, deres nuværende bilpark og den relaterede økonomi. For statslige institutioner vil det kræve, at de særlige, favorable regler for indkøb af biler uden registreringsafgift ophører. Virkemidlets effekt og potentiale Hvis kommuner og øvrige offentlige institutioner benyttede delebiler ville det med et slag skabe en markant efterspørgsel efter delebiler. Efterspørgsel ville primært ligge i hverdage i dagtimerne, hvilket er fordelagtigt for delebilorganisation, da private primært bruger bilerne i aftentimer, weekender og i ferier. Der vil derfor hurtigt kunne etableres et økonomisk grundlag for delebiler i de fleste større byer og i det meste af landet. 7

8 Virkemiddel: Afskaffelse af kørselsgodtgørelse Afskaffelse af kørselsgodtgørelsen vil i yderlig grad motivere virksomheder til selv at anskaffe puljebiler eller indgå delebilaftaler. I dag udgør kørselsgodtgørelsen, og medarbejdernes modstand mod at miste denne, en barriere i arbejdet på at få virksomheder til at indgå i delebilordninger. Kørselsgodtgørelsen er løbende blevet øget, mens mindre biler er faldet i pris med op til 50 % ift Forholdet mellem medarbejderens omkostninger og kørselsgodtgørelsen er nu så stort, at selv arbejdsgivere med et moderat kørselsbehov kan finansiere en bil skattefrit til medarbejderen. Til illustration har Berlingske Tidende d. 16 september udarbejdet en guide (se nedenfor), der viser, at selv moderat kørsel kan finansiere medarbejderens bil samt en væsentlig større privat kørsel. Der findes ingen registrering af omfanget af denne skattefri ydelse. For arbejdsgiveren er det uhensigtsmæssigt, at medarbejderen får en så stor privat interesse i at øge kørslen i arbejdstiden. Vurdering af virkemidlet Virkemidlet vil have stor effekt for delebilorganisationer, da en balanceret blanding af erhvervs- og privatkunder giver den bedste økonomi i delebilorganisationerne og øger det antal ejede biler, en delebil erstatter. Med den nuværende kørselsgodtgørelse er der stor modstand blandt virksomheders medarbejdere til at bruge delebil i stedet for egen. Virkemidlets effekt og potentiale Virkemidlet vil fjerne en skattefinansieret sammenblanding af erhvervs- og privatøkonomi, som medfører øget bilisme. Virkemidlet vil gøre det væsentlig mere attraktivt for virksomheder at benytte delebiler. Dieseldværge er pengemaskiner Berlingske 16. september 2012, 06:32 Se analysen af økonomien i små dieselbiler, der er meget billige som firmabiler på grund af en yderst fordelagtig skattefri ordning. Udgifterne er så lave, at gevinsten på er tjent hjem på få år. Små dieselbiler er blevet så billige både i indkøb og drift at de kan tjene deres egen værdi ind på ganske få år, hvis man benytter dem til erhvervsmæssig kørsel. Total-økonomien i de billigste af bilerne er så god, at en kilometer i firmaets tjeneste rækker til tre fire private kilometer. Uden at bilejeren skal have en krone op af lommen. 8

9 Virkemiddel: Udstedelse af værdibevis til medlemskab af delebilorganisation i større byer Det foreslås at beboere i kommuner med beboerlicens til parkering, der afstår fra at benytte licensens, i stedet tilbydes et værdibevis til et medlemskab af en delebilorganisation efter eget valg, hvis beboeren afstår fra at benytte p-licens. Værdibeviset kunne have en værdi af 1000 kr/år. I dag er anlæg, drift og vedligehold af parkeringspladser en så stor omkostning for kommuner i de største byer, at det vil opveje udgiften til at udstede værdibeviser på delebilmedlemskaber til borgerne, og tilmed spare kommurne for udgifter der kan bruges til at skabe bedre mulighed for at udbygge cyklisme infrastruktur, kollektiv transport og rekreative arealer. En parkeringsplads i København kommune koster mellem kr tusinde for vejsideparkering og for en p-plads i et fuldautomatisk underjordisk anlæg, ekskl. grundværdien. Drift og vedligehold ligger på mellem og om året per p-plads 6. 1% af parkeringspladserne, dem der ligger i Rød zone giver et driftsmæssigt overskud, mens i de 23% der ligger i de øvrige betalingszoner, primært anvendes med en beboerlicens, der koster kr. 710 om året, og de resterende 76% er gratis. Der er i Københavns Kommune 20 % overdækning af offentlige p-pladser ift. antallet af bilejere. Den gennemsnitlige brugerbetaling for parkering ved bopæl er godt kr. 200,-. Vurdering af virkemidlet Virkemidlet vil have størst effekt, hvis man samtidig indførte brugerbetaling for p-licenser i hele kommunen. Derved vil væsentlig flere borgerne blive stillet over for et aktivt valg, skal vi betale for p-licens eller få værdibevis til delebiler. Da knap halvdelen af Københavnerne bruger deres bil en gang om ugen eller mindre, kan det lille tiltag have en stor effekt af virkemidlet. Virkemidlets effekt og potentiale Virkemidlet vil gøre alle opmærksomme på at tage stilling til fortsat bilejerskab, ved at tilbyde et tilsvarende alternativ. Virkemidlet vil øge synliggøre, at parkering ikke er forbundet med kommunal indtjening, men en omkostning, som alle byens borgere betaler til. 4 Eksempelvis Øster Allé, Kbh. Ø 5 Eksempelvis Nørre Allé, Kbh. N 6 Oplysninger er baseret på Trafik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. 9

10 Fælles adgangskort til delebiler og kollektiv trafik Der lægges op til at der udvikles et mobilitets-kort, der giver en bruger adgang til at reservere og betale rejser med både kollektiv transport og delebiler. Dette kunne f.eks. være rejsekortet der udvides til at inkludere delebiler. Størstedelen af delebil-brugere har cykel og kollektiv transport som primær transportform i det daglige. Fra den kollektive trafik er de vant til at kunne kombinere flere forskellige transportformer med én type billet eller kort - især i hovedstadsområdet, hvor adgang til bus, metro, og S-tog kan købes flere steder, men bruges til dem alle. Der er brug for, at delebiler bliver integreret med dette system, så brugeren får muligheden for at kunne vælge bil til de ture, hvor det er den optimale rejseform, uden at skulle navigere i forskellige systemer til reservation og betaling. Transportselskaberne DSB, Movia og S-tog bør sammen med de største delebilorganisationer udvikler et system, der inkluder de forskellige mobilitetsalternativer i et kort og gør det nemt og fleksibelt for den enkelte burger fra gang til gang at vælge den mest optimale rejseform. Vurdering af virkemidlet Erfaringer fra blandt andet Schweiz (Mobility) og Tyskland (Flinkster) viser at integration af delebiler med kollektive transportformer giver flere brugere af både kollektiv transport og delebiler. Integrationen betragtes som helt afgørende for succesen med udbredelse af delebiler i bl.a. Schweiz. Virkemidlets effekt og potentiale Når det bliver nemt at skifte mellem forskellige transportformer, og disse er rigt repræsenteret, øger det incitamentet til at fravælge den privatejede bil og i stedet fra gang til gang vælge præcis den transportform, der er hensigtsmæssig for den enkelte tur. Erfaringerne viser, at i sådanne tilfælde vil det oftest være cykel eller kollektiv transport, der vælges. 10

11 Virkemiddel: Kickstart af delebiler som et bredt alternativ til egen bil og tæt integration med det kollektive transportsystem Der foreslås at der investeres 130 mio kr. i at etablere et landsdækkende netværk af delebiler, der placeres i umiddelbar forbindelse med de ca. 400 største togstationer og stoppesteder, med biler i flåden løbende udrullet over 2 år. Opgaven kunne udbyddes i licitation. I dag er delebilens relevans i høj grad afhængig af en bekvem nærhed til de nærmeste biler, og af at kombinationsmulighederne med tog og bil er yderst begrænsede. Med en i transportsammenhænge overkommelig investering, kan der etableres den kritiske volumen, der skal til, for at give en helt anden nærhed og landsdækkende udbredelse, der sikrer, at delebilers potentiale, som en forlængelse af det kollektive transportsystem, vil appellere som et seriøst konkurrencedygtigt alternative til egen bil. Nedenfor er i skemaform er vist hvor bilerne kan placers, ligesom et budget er præsenteret Vurdering af virkemidlet Kickstarten vil skabe det nødvendige grundlag for, at delebiler kan nå det nuværende potentiale på delebil-brugere (2/3-dele i hovedstadsregionen) i 2020 og dermed etablere et helt nyt grønt spor i transportsystemet. Et landsdækkende net af delebiler, der primært bruges uden for normal arbejdstid vil samtidig give erhvervslivet adgang til at nednormere deres egne flåder og bruge delebil under spidsbelastning. De enkelte virksomheder vil kunne spare udgifter på biler og reducere kravet til likviditetsbinding og flerårig binding i leasingkontrakter. Samtidig vil overflødige ture, specielt i relation til medarbejderes brug af egen bil og kørselsgodtgørelse kunne reduceres. 11

12 Bilplaceringer og antal Biler pr - placering Antal placeringer Kbh. Lufthavn, Udenrigsterminalen Kbh. Lufthavn, Indenrigsterminalen Aalborg Lufthavn, Indenrigsterminalen Aarhus Lufthavn, Indenrigsterminalen Billund Lufthavn Biler i alt Hver af de 70 S-togstationer u for Københavns brokvarterer Hver af de 9 S-togstationer inden for Københavns brokvarterer S-bus-stop, ca. hvert andet stop: Ved hver af de nuværende 22 metro-stationer Ved hver af de 15 nye Metro-cityringstationer Ved hver Lokalbane-station i forlængelse af S-togsnettets 81 stationer De 50 største byer (over indbyggere) uden for HT-området Top Top Top Top I alt Budget Udgiftstype Udgift Underskudsgaranti i 18 måneder, maks pr. bil pr. md. Udrulning over 2 år

13 Systemintegration til Rejsekortet og DSB s reservationssystem Folkeoplysning og markedsføring år Folkeoplysning og markedsføring år Folkeoplysning og markedsføring Investering i alt (max)

14 Folkeoplysning og markedsføring Det foreslås, at der iværksættes en storstilet og landsdækkende informationskampagne, hvor delebiler markedsføres som en fleksibel og billig mobilitetsløsning, der supplerer kollektiv transport og cykel. Det vurderes, at der er stort potentiale for at øge antallet af delebil-brugere ved at øge befolkningens kendskab til delebiler markant. Mange kender ikke til delebiler som transportmulighed, heller ikke i de byer, hvor der på nuværende tidspunkt er delebiler tilgængelige. Selv de, der kender delebilkonceptet, har ofte en relativt lille viden om hvordan delebiler reelt fungerer, ligesom der er mange, der ikke er bevidste om, at delebiler for dem vil være en nem og fleksibel løsning der er særdeles attraktive rent økonomisk. Kampagnen kan med stor fordel iværksættes i forbindelse med en generel kick start af delebiler som beskrevet ovenfor, og kampagen bør have et budget i omegnen af 50 mio. kr. og rettes mod både private og erhverv. Kampagnen bør i særdeleshed rettes mod unge mellem 20 og 35 år, som står foran at anskaffe sig den første bil, samt mod folk, der befinder sig i følgende situationer: Når man skifter bopæl og job, og samtidig ofte overvejer den fremtidige mobilitet. Når der sker familieforøgelse i familien, og familien samtidig overvejer indkøb af ny bil, eventuelt familiens anden bil. Da der er tale om et emne - bilen - som ofte er omgærdet af store følelser, bør kampagnen gennemføres med et glimt i øjet à la Spis fisk med Minna og Gunnar eller DSB s Harrykampagner. Vurdering af virkemidlet På grund af den generelt begrænsede viden i den brede befolkning om delebiler og deres fordele, vurderes det, at en sådan kampagne vil være meget effektiv. Det vurderes også, at en større kampagne vil være helt nødvendig, hvis der skal etableres en mentalitetsændring, som hurtigt kan bane vej for vækst i antallet af delebil-brugere. Virkemidlets effekt og potentiale Koblet med en kickstart af delebiler vurderes det at kampagne kunne resultere i nye medlemmer over en treårig periode. 14

15 Virkemiddel: Delebiler og samkørsel Der lægges op til i forsøgsprojekter at afprøve kombinationen delebil og samkørselssystemer, hvor der tages udgangspunkt i byer med en fast gruppe af pendlere med samme destination, men hvor den kollektive transport ikke er et reelt alternativ til bilen. Ideen er at pendlere tegner et medlemskab af en delebilorganisation og tilkøber ret til samkørsel på den fastlagte tur. Delebilorganisationen stiller en bil til rådighed (typisk en stor bil), som bruges til at pendling i hverdagen og som almindelig delebil i aftentimer, weekender og ferie. Kombinationen delebil og samkørselssystemer ligger i grænselandet mellem privat og kollektiv transport. Der er de samme miljø- og trængselsmæssige fordele som ved kollektiv transport, men det er langt billigere, og for de enkelte brugere ofte også mere fleksibelt, da opsamlings- og - afleveringstider og -steder løbende kan aftales mellem de involverede. I mange mindre byer er der grupper af pendlere, som har samme destination, men hvor den kollektive transport ikke er et reelt alternativ til bilen. Det er i disse byer, at kombinationen delebil og samkørselssystem er relevant. Vurdering af virkemidlets effekt Den trængselsmæssige effekt af sådanne ordninger vil være markant, ligesom de fleste involverede vil kunne spare betydelige beløb på at undgå at pendle i egen bil. Hvor stort potentialet er i form af antal ordninger, der kan etableres, vides ikke. 15

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås.

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 06-10-2014 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2014-0124284 Dokumentnr. 2014-0124284-17 Orientering vedrørende administration af delebilsordningen

Læs mere

Carsharing i Danmark barrierer og potentiale

Carsharing i Danmark barrierer og potentiale Carsharing i Danmark barrierer og potentiale af direktør Morten Rettig, COGITA / Center for Mobilitet og Miljø Center for Mobilitet og Miljø gennemførte i perioden december 1999 oktober 2000 en evaluering

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Delebilisme som alternativ til privatbilismen

Delebilisme som alternativ til privatbilismen Delebilisme som alternativ til privatbilismen Privatbilismens naturlov? Der er mange, der forbinder stigningen i bilejerskabet, som en naturlov, der hænger sammen med et samfund i vækst. Denne tese er

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Bilag 8c til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 7. februar 2012 Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Hvad Bilag 8c til Dagsorden er til møde en i Klima- og Energipolitisk

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland. Marts 2017

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland. Marts 2017 Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland Marts 2017 Intro Et velfungerende system af busser og tog er vigtigt for borgernes mobilitet både for den unge, som skal til en ungdomsuddannelse, for

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Parkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010

Parkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010 04-08-2010 Parkeringsstrategi 2010 - Paper til trafikdage 2010 Poul Sulkjær Chefplanlægger Teknik- & Miljø Københavns Kommune Københavns P-strategi 2010 beskriver den samlede parkeringsstrategi for Indre

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Slutrapport: Kollektiv transport og delebiler - en samlet mobilitetsløsning

Slutrapport: Kollektiv transport og delebiler - en samlet mobilitetsløsning Slutrapport: Kollektiv transport og delebiler - en samlet mobilitetsløsning Projekt gennemført fra 1.1.14-30.6.15 med midler fra Trafikstyrelsen, Region Hovedstaden, Delebilfonden LetsGo og Movia. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Flextur i Frederikssund Kommune

Flextur i Frederikssund Kommune Flextur i Frederikssund Kommune Januar til august 2015 Præsentationen giver et indtryk af kørselsomfang, kørselsmønstre og udviklingen i kørslen over tid i Frederikssund Kommune fra januar til og med august

Læs mere

EFFEKT AF BETALINGSPARKERING PÅ BELÆGNING I NY GUL ZONE

EFFEKT AF BETALINGSPARKERING PÅ BELÆGNING I NY GUL ZONE H. C. Lum EFFEKT AF BETALINGSPARKERING PÅ BELÆGNING I NY GUL ZONE byes ad Manøg e Effekter og reaktioner på udvidelsen af betalingsområdet, der trådte i kraft 1. marts 2017 Resumé: I de områder hvor der

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu?

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? Workshop, p-møde (Grøn er dem, der er markeret som mest vigtige) Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? - Beboere kan ikke parkere i eget område - Eksisterende parkeringsmuligheder

Læs mere

Parkering 2015 - Bruttoliste

Parkering 2015 - Bruttoliste Parkering 2015 - Bruttoliste Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at udarbejde Parkering 2015, jf. aftale i Budget 2015 om, at der fremover udarbejdes en årlig parkeringsredegørelse forud for budgetforhandlingerne.

Læs mere

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem, AFTALE OM NY PARKERINGSORDNING PÅ FREDERIKSBERG 1. Indledning Borgerne på Frederiksberg har gennem de senere år oplevet et øget pres på byens parkeringspladser. Det er blevet stadig vanskeligere for borgerne

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering Bethesda, Rømersgade 17, torsdag d. 5. februar 2015 kl. 17-19 Cirka 30 borgere og interessenter deltog i mødet. Pointer om ønsker og behov ift. parkering

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet

Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet Jakob Næsager har den 6. august 2015 stillet nedenstående spørgsmål

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Eldelebiler på hospitaler

Eldelebiler på hospitaler Eldelebiler på hospitaler Baggrund for projektet Efter at Glostrup Hospital havde været med i Formel M projektet omkring grøn mobilitet, ønskede hospitalet at få testet, hvordan en grøn mobilitets ordning

Læs mere

For alle tallene gælder det, at de ikke er endeligt verificerede, og der er behov for yderligere undersøgelser

For alle tallene gælder det, at de ikke er endeligt verificerede, og der er behov for yderligere undersøgelser KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Notat om muligheder for flere nye pladser hurtigere Notatet beskriver mulighederne for en accelereret oprettelse af nye parkeringspladser

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Et brugerperspektiv på Parker og Rejs

Et brugerperspektiv på Parker og Rejs TRANSPORTPLANLÆGNING Et brugerperspektiv på Parker og Rejs Når den tætte og trængselsplagede by skal forbindes med et spredt opland, der har varierende adgang til offentlig transport, er Parker og Rejs

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

FRA ASFALT TIL ADFÆRD

FRA ASFALT TIL ADFÆRD Præsentation af findings FRA ASFALT TIL ADFÆRD Ved IS IT A BIRD 13. maj 2014 Rasmus Thomsen, rasmus@isitabird.dk FRA ASFALT FRA CYKELSTI TIL ADFÆRD TIL ANDERS WICKED PROBLEM 35% I DAG 50% I 2015 (kilde:

Læs mere

På Indre Nørrebro er der planlagt ca. 900 nye P-pladser, og vi formoder, at det indebærer, at der samtidig skal nedlægges 225 gadeparkeringspladser.

På Indre Nørrebro er der planlagt ca. 900 nye P-pladser, og vi formoder, at det indebærer, at der samtidig skal nedlægges 225 gadeparkeringspladser. 11. maj 2006 Til Vej og Park Angående parkeringshuse på Indre Nørrebro Københavns Kommune har besluttet at opføre 4000 parkeringspladser fortrinsvis i automatiske, underjordiske parkeringsanlæg, samt at

Læs mere

PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE

PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE VEJFORUM 2016 TROELS ANDERSEN TA@ODENSE.DK 1 FRA EN STOR BY TIL EN STORBY Ny parkeringsstrategi. Kommunen har halvdelen af de 17.000 p-pladser i bymidten. Understøtte kommuneplanens

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

Artikel. P-henvisning

Artikel. P-henvisning Artikel P-henvisning Rambøll Nyvig Notat nr. 1 Til Vejforum Fra RA Rambøll Danmark as Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark T: +45 4575 3600 D: +45 4574 3620 M: +45 2013 6182 F: +45 4576 7640 ra@nyvig.dk www.nyvig.dk

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2015 Jens Peter Langberg 09 Forsøg med Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, at Allerede iværksatte forsøg med Flextur videreføres

Læs mere

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING 130 TRANSPORT OG BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Transport og bæredygtig byudvikling Af seniorforsker Thomas A. Sick Nielsen, adjunkt Maria Josefina Figueroa og seniorforsker Henrik Gudmundsson TRANSPORT OG BÆREDYGTIG

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Bilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases

Bilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 3 Bilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases Som opfølgning på behandling af Parkering 2015 på Teknik-

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Deleøkonomiens betydning for statsvejnettet Claus Galbo-Jørgensen, Incentive Tina Kelberg Olsen, Vejdirektoratet

Deleøkonomiens betydning for statsvejnettet Claus Galbo-Jørgensen, Incentive Tina Kelberg Olsen, Vejdirektoratet Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

17, stk. 4 Udvalget om kollektiv trafik. Afrapportering

17, stk. 4 Udvalget om kollektiv trafik. Afrapportering 17, stk. 4 Udvalget om kollektiv trafik Afrapportering 19-02-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Ruter - Anbefalinger 3 Beskrivelse af tiltag 4 Baggrundsmateriale 7 1 BAGGRUND Det

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Mobilisten. Tegning: JP

Mobilisten. Tegning: JP 1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort

Læs mere

05. Takst 2008-1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at:

05. Takst 2008-1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at: Politisk dokument med resume 05. Takst 2008-1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at: 1/5 Bestyrelsen der gennemføres en gennemsnitlig takststigning på 3,0 pct. i Movia s tre takstområder

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår.

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår. Kbh. den 30. september 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan Rådet for Bæredygtig

Læs mere

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Referat Side 1 af 8 Til: Mødedeltagere Dato: 25. februar 2016 Sted: Aarhus Kunsthal Intern workshop om Trafik- og Mobilitetsplanen for Aarhus Midtby I nærværende notat beskrives de emner, som blev diskuterede

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby Oplæg til 2. temadrøftelse i udvalgene om parkering Der skal jævnfør 1. temadrøftelse om parkering i Esbjerg Midtby udarbejdes oplæg til parkeringsstrategi for Esbjerg Midtby, som forelægges Teknik & Byggeudvalget

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Følgende notat gør nærmere rede for finansieringsmulighederne gennem betalingsparkering.

Følgende notat gør nærmere rede for finansieringsmulighederne gennem betalingsparkering. Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. maj 2015 Journal nr. 14/27530 Journal nr. Notat Sagsbehandler Peter Raben Nebeling Telefon direkte 76 16 13 24 E-mail pne@esbjergkommune.dk Finansiering af P-hus ved

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006 1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere

Læs mere

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Infrastruktur, forslag til forandringer: Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et

Læs mere

Parker og Rejs anlæg til cykler

Parker og Rejs anlæg til cykler Parker og Rejs anlæg til cykler Arkitekt Lise Kærn, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Afdelingsleder Eyvind Lindboe, Glostrup Kommune Indledning Hovedstadens Udviklingsråd lancerede i sommeren 2001 sin

Læs mere