Visioner og Virkemidler for vild natur i. Oksbøl Krondyrreservat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visioner og Virkemidler for vild natur i. Oksbøl Krondyrreservat"

Transkript

1 Visioner og Virkemidler for vild natur i Oksbøl Krondyrreservat

2 Kronhjort i brunst brøler. Foto: Kenneth Buk, Verdens Skove Dansk Natur Gruppen december 2011 med bidrag af Kenneth Buk, Jan Kunstman, Jørgen Riis Pedersen og Karsten Thomsen

3 1 Oksbøl Krondyrreservat Visioner for vild natur på Oksbøl Krondyrreservat 1.0 Oksbøl Krondyrreservat Oksbøl Krondyrreservat er ikke et naturreservat, men derimod et jagtrevir hvor Danmarks største krondyrsbestand afskydes under Naturstyrelsens kontrol. Reservatet dækker ha hvoraf 9884 ha (61 %) ejes af Naturstyrelsen i form af plantager og udyrkede arealer, og ha (39 %) ejes af Forsvaret i form af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn. Reservatets formål er udelukkende centreret omkring krondyr og er at 1) opretholde en stor og sund bestand af krondyr 2) sikre en naturlig alders- og kønssammensætning 3) regulere bestanden (pt. ved jagt) så den ikke volder uacceptable skader 4) sikre artens levesteder mod forringelse 5) give krondyrene mulighed for at være dagaktive. Den bærende bestand af krondyr udgør ca dyr, og der blev i perioden afskudt dyr årligt. Jagten udlejes til markedspris på de fleste af Naturstyrelsens arealer, men Vejers Plantage og Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn bruges til repræsentationsjagter. Oksbøl Krondyrreservat omkranset med blå linje, Forsvarets arealer farvet rødt og Naturstyrelsens arealer farvet med grønt.

4 Krondyrreservatet blev oprettet midt i 1940erne, og Naturstyrelsen var indtil 2010 ansvarlig for driftsplanen for Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, men Forsvaret har nu sin egen naturforvaltning. Det er uvist, om der nogensinde har været en samlet forvaltningsplan for Krondyrreservatet. I slutningen af 2011 var Naturstyrelsens driftsplan for Oksbøl til høring. Driftsplanen for Naturstyrelsens arealer findes kun i papirudgave hos den lokale enhed og ikke tilgængelig for offentligheden. Det har ikke været muligt for Verdens Skove at få en opgørelse fra Naturstyrelsens lokale enhed over indtægter og udgifter ved skovdrift, jagt og anden virksomhed. De to myndigheder samarbejder om forsvarets brug af arealerne, og der er foregået mageskift af arealer for at imødekomme forsvarets ønske om et mere sammenhængende øvelsesterræn. Krondyrreservatet omfatter helt eller delvist fire Natura 2000 arealer: 69: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, 83: Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter, 84: Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø,Fiilsø og Kærgård Klitplantage og 89: Vadehavet. Oksbøl Krondyrreservat omfatter helt eller delvist fire Natura 2000 arealer (rød-skraveret).

5 1.1 Trusler og problemer Af Natura 2000 planerne, som blev endeligt godkendt i december 2011, fremgår det, at der er en række trusler fælles for alle arealerne, som her er gengivet i tilfældig rækkefølge: Tilgroning Mangel på naturlig dynamik bl.a. forsaget af tilgroning med bjergfyr og manglende græssere Næringsstofberigelse primært luftbåren Uhensigtsmæssig drift: Intensiv skovdrift og moderne landbrug Afvanding Arealreduktion / fragmentering Invasive arter: især bjergfyr, contortafyr, glansbladet hæg, rynket rose og mosset stjernebredribbe samt Amerikanske mink og mårhund Prædation af jordrugende fugle af mink, mårhund og ræv Forstyrrelser i form af besøgende og Forsvarets aktiviteter Omvendt påvirker krondyrbestanden i en vis udstrækning det omkringliggende landbrugsland. Der udbetales erstatning for markskader op til 2 km fra reservatgrænsen, og Naturstyrelsen kan vælge at implementere afværgeforanstaltninger inkl. afskydning. I 2010 udbetaltes DKR i erstatning til en enkelt lodsejer, mens det ikke er oplyst, hvor meget der brugtes på afværgning og skadesvurdering. I perioden blev ingen erstatninger udbetalt, muligvis fordi den attraktive jagt opvejede tabene, mens der i 90-erne udbetaltes mindre erstatninger. Når krondyrene forlader reservatet, skyldes det mest, at de søger føde på marker med næringsrige afgrøder. Reservatets næringsfattige jorde og vegetation især i tørre perioder kan ikke konkurrere med gødskede afgrøder om krondyrenes interesse. Som afværgeforanstaltning er der i reservatet etableret 300 ha vildtagre med græs / kløver, som gødes i et vist omfang. Vildheste (konik) er nøjsomme græssere, der kan hjælpe med holde selv rørskov og næringsfattig vegetation nede, genfordele næringsstoffer og give mere naturlig dynamik ved trampning og gnav. Foto: Niels Dahlin Lisborg, Naturgrafik

6 Visioner for vild natur Visioner for vild natur på Oksbøl Krondyrreservat Der udvikles et over ha stort område, hvor vild, selvregulerende natur med naturlig dynamik reetableres for at maksimere biodiversiteten og minimere behov for menneskelige plejeindgreb inklusive rollen som topprædator Der skabes sammenhæng geografisk og forvaltningsmæssigt ved at opgradere Oksbøl Krondyrreservat til et egentligt reservat for vild natur fra Skallingens sydspids til Tippernes nordspids og evt. større udbredelse (Varde Å og Skjern Å) Den geografiske sammenhæng sikres ved samarbejde med Aage V. Jensen s Fonde, som ejer Fiilsø, og ved samarbejde med / opkøb fra andre strategisk beliggende lodsejere Den forvaltningsmæssige sammenhæng sikres ved en fælles forvaltningsplan for Naturstyrelsen, Forsvaret og Aage V. Jensen s Fonde, som udarbejdes i samarbejde med fagfolk i rewilding ved universiteter (f.eks. Århus og Københavns Universiteter) og relevante interesseorganisationer Der nedsættes en faglig forvaltningsgruppe bestående af personer fra Naturstyrelsen, Aage V. Jensens Foden, Forsvaret, relevante universiteter og interesseorganisationer. Forvaltningsgruppen skal løbende evaluere og justere forvaltningsplanen Trusler og problemer for biodiversiteten løses så vidt muligt ved et reetablere naturens egne reguleringsmekanismer Vild natur er topprioritet efterfulgt af oplevelser af vild natur for publikum, der styres, så alvorlige forstyrrelser og slid undgås Alle beplantninger af eksotiske træarter fjernes, al skovdrift og anden produktion ophører, og den naturlige vegetation reetableres Adskillige arter af hjemmehørende, vilde planteædere genudsættes for at etablere et naturligt, helårigt græsningstryk, der fordeler sig over et bredt udvalg af habitater, plantearter, højder og vækstformer, og dermed sikrer og forbedrer biodiversiteten Planteæder-bestandene skal overlades til en naturlig, dynamisk balance med det naturlige fødeudbud uden fodring eller afskydning, med det formål at opnå et naturligt vegetationsmønster med høj biodiversitet Der genudsættes rovdyr for helt eller delvis at overflødiggøre afskydning af planteæderne, og for at reducere prædationstrykket fra ræv og mårhund Al jagt indstilles undtagen evt. regulering strengt nødvendig for biodiversiteten Eksotiske plante- og dyrearter bekæmpes med en kombination af fjernelse, planteædere, rovdyr og ild Der genindføres naturlig hydrologi (vandstand) overalt, hvor det ikke i uacceptabel grad påvirker forsvarets øvelsesbehov eller bebyggelser Der etableres et brandregime, der simulerer naturlige brand-mønstre, øger biodiversiteten og bekæmper eksotiske planter Der samarbejdes tæt med naboer om at nedsætte belastning med næringsstoffer

7 3 Virkemidler for vild natur 3.0 Administration Visioner for vild natur på Oksbøl Krondyrreservat Oksbøl Krondyrreservat opgraderes til et naturområde i IUCN s kategori II under ledelse af Naturstyrelsen i tæt samarbejde med Forsvaret og Aage V. Jensens Fonde og den faglige forvaltningsgruppe Staten er hovedansvarlig for finansiering og drift Private lodsejere velkommes i det omfang, de indgår i selve arealet i overensstemmelse med IUCN s kategori II, eller de samarbejder om at udgøre en bufferzone til gensidig fordel 3.1 Omstilling fra produktion til naturoplevelser Al produktion skovbrug, landbrug eller anden indstilles på arealerne omfattet af Oksbøl Krondyrreservat Forsvarets aktiviteter kan fortsætte uændrede, under hensyntagen til det overordnede formål om vild natur Naturstyrelsens opgave bliver at reetablere vild natur og levere oplevelser af vild natur Naturstyrelsen kan kræve gebyrer i det omfang, det ikke strider mod gældende lovgivning, f.eks. for overnatning, parkering, guidning, særlige arrangementer, trykte informationer, biprodukter fra omstillingen (f.eks. flis, brænde, tømmer, julegrønt), koncessioner til at levere serviceydelser (f.eks. overnatning, guidning), m.m. Om egentlig entré-afgift kan og bør afkræves kan undersøges Tilskyndelse til naboer om at indgå i en bufferzone til reservatet med omlægning til natur, mod indlemmelse i hegnet areal, og dermed fantastiske muligheder for både jagt- og naturturisme med tilknyttede indtægter Kæmpe løft til den lokale turisme i område med god adgang fra Europa via veje og Billund lufthavn, samt stort potentiale for jagt på tilstødende arealer (se forrige punkt) Værdistigning på lokale ejendomme Erfaringer fra andre store naturreservater viser, at evt. omkostninger for Naturstyrelsen vil mere end opvejes af samfundsmæssige økonomiske gevinster 3.2 Fjernelse af plantager og eksotiske planter Alle beplantninger med eksotiske arter træer fjernes helt, og der opfølges med jævnlig fjernelse af ny opvækst af eksotiske arter Alt ved fjernes enten til tømmer, brænde eller flis, for derved at fjerne næringsstoffer

8 Beplantninger med hjemmehørende arter renses for eksotiske arter ved ringning eller fældning, afhængigt af hvad der skønnes at være i bedst overensstemmelse med den naturlige vegetation Hvor halvåbent eller lukket skovdække skønnes at være naturligt, kan der suppleres med plantning af hjemmehørende vedarter for at sikre udvikling af urørt skov med en mere naturlig arts- og alderssammensætning. Dette bør kun ske i de tilfælde, hvor det skønnes, at de naturligt hjemmehørende vedplanter ikke vil indvandre naturligt. Invasive, eksotiske planter bekæmpes målrettet med en kombination af større fladerydninger, mindre indhegninger med ekstremt højt græsningstryk, naturligt græsningstryk og ild. Invasive plantearter kan i vidt omfang bekæmpes med højt græsningstryk. Rynket rose ses til højre langs skovbrynet; højt græsningstryk til venstre. Foto: Kristian Jørgensen, Verdens Skove. 3.3 Genudsætning af store, vilde planteædere Der udsættes store, hjemmehørende planteædere til at etablere et naturligt græsningstryk, et naturligt forstyrrelsesregime, genfordeling af næringsstoffer, opfyldelse af internationale forpligtigelser om genudsætning af hjemmehørende arter (Bern-konventionen), opfylde internationale forpligtigelser om biodiversitet og til at give bedre naturoplevelser De relevante arter er dådyr (supplering af eksisterende bestand), elg, europæisk bison, vildkvæg (Taurus-kvæg), vildhest (konik-hest) og vildsvin Bæver kunne udsættes, men dette undlades, da arten forventes at indfinde sig fra eksisterende bestande i Vestjylland Oksbøl Krondyrreservat indhegnes, dels for at undgå at planteæderne forlader reservatet og derved reducerer græsningstrykket og dels for at undgå konflikter med lodsejere og trafik

9 Hegnet skal indrettes med færiste og låger, der sikrer adgang for mennesker og køretøjer Elg er en anden af de hjemmehørende planteædere, der udgør en nøgleart og et vigtigt værktøj i naturforvaltningen. Elgen spiser mest af buske og træer og når højere en de andre hjortearter, men er også kendt for at fouragere i vådområder. Foto: Niels Dahlin Lisborg, Naturgrafik. Hegnet kan designes med faunapassager, så mindre pattedyr og padder fortsat har fri passage Vildtagre omlægges til slettearealer, da hegnet vil løse problemet med markskader forårsaget af reservatets dyr. Vælges der et lavt hegn, kan der dog blive behov for at fortsætte med vildtagre eller et højt jagttryk lige uden for reservatet. 3.4 Genudsætning af hjemmehørende rovdyr Der udsættes hjemmehørende rovdyr med henblik på at regulere planteædere, genindføre naturlig dynamik, kontrollere prædation fra mindre rovdyr på især jordrugende fugle gennem regulering og adfærdsændring, opfyldelse af internationale forpligtigelser om genudsætning af hjemmehørende arter (Bern-konventionen), samt internationale forpligtigelser om biodiversitet og give bedre naturoplevelser De relevante arter er ulv, los og jærv. Los kan udsættes uden særlige foranstaltninger, men evt. med telemetri på de første for at kunne dokumentere deres adfærd. Los må desværre forventes at have begrænset effekt på de store planteædere. Ulv kan derimod opfylde rollen som regulator af mange af de store planteædere. Det anbefales, at det foreslåede hegn til planteædere designes, så det også i det fleste tilfælde vil holde ulv inde. Samtidig anbefales det, at ulvene følges med telemetri, og at de periodevis gives prævention for at forhindre en utilsigtet eskalation af bestandsstørrelsen.

10 Gennem brug af hegn, telemetri, prævention og erstatningsordning reduceres risici for landbruget fra rovdyrene til nærmest nul. Ulv og los forventes at indvandre af egen kraft på et senere tidspunkt, og ved tidlig udsætning i et kontrolleret miljø opnår miljøforskere, forvaltere og den brede befolkning et godt forhåndskendskab i et kontrolleret miljø. Den sidste danske ulv blev formentligt skudt i Vestjylland i Artens genindførsel i Oksbøl vil tillade en mere naturlig regulering af planteæderne, hjælpe til at nedsætte prædation af jordrugende fugle af ræv, mårhund og mink og bringe topprædation tilbage til Dansk jord som et unikt proces-element i biodiversiteten. Foto: Niels Dahlin Lisborg, Naturgrafik. 3.5 Indstilling af jagt Jagt på alle arter i Oksbøl Krondyrreservat undtagen store planteædere indstilles øjeblikkeligt. Jagt gør al anden anvendelse mere forstyrrende pga. forhøjet flugtafstand, reducerer mulighederne for gode naturoplevelser, er uforenelig med IUCN II status og naturlig bestandsregulering Jagten på store planteædere omlægges til udelukkende at være regulerende pürsch jagt, og jagt indstilles helt når ulv er udsat. Kun hvis der er helt uacceptabelt store bestande af visse arter, kan det tillades at udføre reguleringsjagt ved pürsch af en professionel jæger helst om natten. Indikatorer for uacceptabelt høje bestande udarbejdes a priori og baseres på påvirknings-indikatorer ( overgræsning ) for at højne objektivitet. Jagten planlægges i samråd med den faglige forvaltningsgruppe Som en alternativ reguleringsmetode kan man vælge at åbne hegnet periodevis til en særlig zone uden for selve reservatet, f.eks. med vildtagre, hvor de pågældende dyr kan

11 skydes ved konventionel, betalt jagt. Det gør det sværere at udvælge dyr, men giver til gengæld en indtægt Naturlig hydrologi (dvs. stop for afvanding) og en naturligt græsningstrykt hele året fra flere forskellige planteædere giver de bedste betingelser for at opretholde og øge den karakteristiske biodiversitet i området. Foto: Sabine Jensen, Naturgrafik. 3.6 Naturlig dynamik og hydrologi Forhøjet og svingende græsningstryk fra et bredt laug (spektrum) af planteædere samt deres trampen, roden i jorden og genfordeling af næringsstoffer, vil give et stort løft til den naturlige dynamik i både rum og tid Genopretning af den naturlige hydrologi over alt, hvor det er muligt uden uacceptable konsekvenser for Forsvarets øvelsesbehov eller bebyggelser, vil yderligere forbedre dynamikken Indvandring af bæver vil give yderligere dynamik i vandstand og trædække Fjernelse af plantagerne vil give en højere og mere naturlig vindpåvirkning Erstatning af plantagerne med naturlig åben vegetation, blandet krat og urørt skov er endnu er element i den naturlige dynamik. Det må forventes og tillades, at vegetationssamfundene ikke forbliver stationære, men ændrer sig i tid og rum, og dette giver ikke anledning til indgreb, så længe det ligger indenfor acceptable grænser

12 Ophør af reguleringsjagt, der sigter på en forudbestemt bestandsstørrelse vil give bestandsudsving, der er en del af den naturlige dynamik i naturen Ophør af jagt vil føre til langt mere dagsaktivitet blandt hjortene, og derved også græsningstrykket på de åbne arealer som en del af dynamikken Ophør af jagt vil føre til et højere antal af kadaver i området til gavn for den saprofage biodiversitet Genudsætning af ulv vil føre til ændringer i planteædernes adfærd. Konsekvenserne er svære at forudsige, men det kan betragtes som endnu en kaos-faktor eller komponent i den naturlige dynamik Et naturligt ild-regime (baseret på forskning) vil yderligere løfte den naturlige dynamik Ild er et andet virkemiddel til at sikre biodiversiteten gennem mere naturlig dynamik. Reservatet rammes årligt af ca. 50 lynnedslag primært i sommermånederne, men hvor mange der fører til naturlig brand skal først undersøges, før et naturligt brand-regime kan indføres. Foto: Niels Dahlin Lisborg, Naturgrafik. 3.7 Bekæmpelse af næringsstofberigelse Oprettelse af en zone omkring reservatet med særlige tilskud og anden tilskyndelse til omlægning til landbrug med minimalt næringsstofforurening Tilskyndelse til naboer om at indgå i en bufferzone til reservatet med omlægning til natur, mod indlemmelse i hegnet areal, og dermed fantastiske muligheder for både jagt- og naturturisme med tilknyttede indtægter

13 Fuldstændig fjernelse af høstede træer som tømmer, brænde og flis med mindre det døde ved kan bedrage til områdets biodiversitet Mulighed for at frivillige kan fjerne tør afføring fra planteædere gælder især vildhest, vildkvæg og bison 3.8 Oversigt / resumé af løsning af trusler og problemer Trusler og problemer søges vidt muligt løst ved at udnytte naturens egne reguleringsmekanismer Tilgroning: o Fjernelse af eksotiske træer og invasive planter o Højt helårs-græsningstryk med forskellige hjemmehørende, dagsaktive planteædere både græssere og browsere (nippere) o Ild Mangel på naturlig dynamik: o Høj tæthed af bredt laug af dagsaktive planteædere o Fjernelse af de eksotiske træer og plantager giver mere vind og naturlig succession o Naturligt ild-regime o Naturlig hydrologi o Indvandring af bæver o Se 3.5 for yderligere diskussion Næringsstofberigelse primært luftbåren: o Tilskud til næringsstofbekæmpelse til lokalt landbrug o Tilskyndelse til naboer om omstilling til natur og jagt-turisme o Fuldstændig fjernelse af høstede nåletræer o Evt. fjernelse af planteæderes afføring o Uhensigtsmæssig drift: Intensiv skovdrift og moderne landbrug: o Skovdrift ophører o Tilskud til forbedret næringsstofforvaltning til lokalt landbrug o Tilskyndelse til naboer om omstilling til natur- og jagtturisme Afvanding: o Afvanding indstiller så vidt muligt o Ophør af skovdrift åbner for store muligheder for at indstille afvanding o Indvandring af bæver åbner mulighed for nye vådområder Arealreduktion / fragmentering: o Samlet forvaltning af Naturstyrelsens, Forsvarets og Aage V. Jensens Fonde s arealer konsoliderer området fra Skallingens sydspids til Tipperne nordspids o Opkøb af strategisk beliggende ejendomme o Tilskyndelse til naboer om omstilling til natur- og jagtturisme vil udvide naturarealet o Mageskifter mellem Naturstyrelsen og Forsvaret kan forbedre begges formål Bekæmpelse af invasive arter: o Med højt græsningstryk

14 o Ved fjernelse af invasive arter (efterfulgt af højt helårsgræsningstryk) o Med ild (efterfulgt af højt helårsgræsningstryk) o Evt. med mindre, mobile indhegninger med midlertidigt ekstremt højt græsningstryk o Med store rovdyr (los, ulv og flere oddere) vil påvirke antal og adfærd hos mink og mårhund o Ved Naturstyrelsens generelle bekæmpelse af mink og mårhund Regulering af prædation af jordrugende fugle af mink, mårhund og ræv o Udsætning af store rovdyr (los, ulv og flere oddere) vil påvirke antal og adfærd hos mink, mårhund og ræv o Ved Naturstyrelsens generelle bekæmpelse af mink og mårhund Minimere forstyrrelser i form af besøgende og Forsvarets aktiviteter o Ophør af jagt vil sænke flugtafstandene kraftigt og dermed reducere de besøgendes påvirkning af dyr dramatisk o Antal besøgende vil stige, men de besøgende kan dirigeres fornuftigt v.h.a. stier, veje og oplysninger og evt. lokale adgangsforbud o Forstyrrelser og slid fra Forsvaret kan flyttes ved mageskifte o Mageskifte kan også give Forsvarets areal en mere fordelagtig facon for både natur og forsvar Naturlig hydrologi, græsning and anden naturlig dynamik vil gavne den sjældne engsnarre (øverst til venstre), sommerfugle (okkergult randøje, øverst til højre), vadefugle (rødben, nederst til venstre) og hedeplanter som lyngsilke (nederst til højre). Fotos: Naturgrafik.

15 4 Fordele og ulemper ved reservat for vild natur ved Oksbøl 4.0 Fordele - økologiske Naturen i Oksbøl Krondyrreservat og på tilstødende arealer bliver kraftigt konsolideret geografisk og administrativt Den lokale biodiversitet vil forbedres og hjemmehørende, truede nøglearter tilføres Næsten alle trusler reduceres gennem brug af naturens egen dynamik Øvrige trusler kan bedre håndteres af en forstærket lokal enhed af Naturstyrelsen med natur som topprioritet 4.1 Ulemper - økologiske Et højt vildthegn kan begrænse krondyrenes spredning, men i praksis vil det ikke betyde noget for hverken artens udbredelse eller indavl. Et lavt hegn vil stort set ingen effekt have. 4.2 Fordele økonomiske Indtægter fra turisme i området vil blive kraftigt styrket Stigning i ejendoms priser Nye muligheder for jagt og turist-virksomheder Nationaløkonomisk netto-fordel Naturstyrelsen kan få helt nye indtægtsmuligheder og tjene på salg af hugst gennem en årrække 4.3 Ulemper økonomiske Naturstyrelsen / staten må investere startkapital til det nye reservats infrastruktur Naturstyrelsens lokale enhed må gennemgå en omvæltning i økonomi og opgaver, og det kan måske blive en løbende netto-udgift 4.4 Fordele for besøgende Naturen i Oksbøl Krondyrreservat gøres langt mere attraktiv med mulighed for enestående naturoplevelser, bl.a. med rovdyr og dagsaktive planteædere med kort flugtafstand På private arealer bliver der mulighed for jagt på mange flere store arter Enorme muligheder for forskning i natur og udbredelse af vild natur til andre dele af landet

16 4.5 Ulemper for besøgende Jægerne må flytte deres aktivitet til private jorde uden for reservatet Der kan blive behov for nogle restriktioner på at medbringe hunde og måske heste 4.4 Fordele for Forsvaret Nye muligheder for mageskifte vil forbedre Forsvarets udnyttelse af området Kan medvirke til enestående naturgenopretning med stor bonus for image 4.5 Ulemper for Forsvaret Naturlig hydrologi kan give begrænsninger for brugen af visse områder Naturstyrelsens erfaringer med at indføre europæisk bison til Bornholm vil være nyttige, når arten udsættes ved Oksbøl, for at genoprette den naturlige græsning i det mere end ha store område. Foto: Jan Kunstmann, Verdens Skove.

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN 12. NOVEMBER 2014 NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN RASMUS EJRNÆS Typer af udfordringer Rumlig prioritering Målsætninger og virkemidler Fysisk-kemiske rammebetingelser Biotiske tilbygninger

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Nordsjælland Nationalpark og Biosfære

Nordsjælland Nationalpark og Biosfære Forslag til Nordsjælland Nationalpark og Biosfære Redigeret af Kenneth Buk Januar 2005 Visioner for Nordsjælland Nationalpark: - at kunne vandre i sammenhængende, vild natur mellem Sjælsø, Øresund og Kattegat

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 117 Habitatområde H101 Kajbjerg Skov Udkast til Natura

Læs mere

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn.

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Til Trine Ross Laursen. Vi er betænkelige og kede af at Aage V. Jensens Naturfond har valgt,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N84 Habitatområde H73 Fuglebeskyttelsesområde F50

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk

Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere.

Læs mere

Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014.

Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014. Dato 25. maj 2014 Side 1 af 5 Naturstyrelsen Biodiversitet og arter nst@nst.dk Kopi til soera@nst.dk Høring af Forvaltningsplan for ulv Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark

Læs mere

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK)

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Til stede var: OKR: Ulrik Lorenzen (UL), Ole Knudsen (OK), Kim Klitsgaard (KK), Jørgen Andersen (JA),

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde NOTAT Naturstyrelsen Himmerland J.nr. NST-422-01053 Ref. idmpe Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N42 Måger Odde Forslag til Natura 2000-plan for N42

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Den 26. januar 2007 Århus Kommune

Den 26. januar 2007 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 26. januar 2007 Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Jagter og regulering af vildt på Århus Kommunes arealer 1. Resume Århus Kommunes

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord.

- Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. Notat Thy J.nr. NST-4160-00230 Ref. HSK Den 22. oktober 2011 Studietur til Slesvig-Holstein 18-10-2011 - Bekæmpelse af Rosa rugosa (RR) ved Østersøkysten ved Geltinker Birk, Flensborg Fjord. - Udbygning

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t.. KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere Mange mennesker glæder sig over det specielle og sjældne... ... eller blot og bart naturens mangfoldighed. Det er ganske bemærkelsesværdigt,

Læs mere

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Klelund Dyrehave, 6682 Hovborg Transport af svin med mere

Klelund Dyrehave, 6682 Hovborg Transport af svin med mere Klelund Dyrehave, 6682 Hovborg Transport af svin med mere Bemærkninger til ansøgning om transport af svin og forbud mod fodring af vildsvin Faunaforst søger i mail af 30. september 2015 om tilladelse til

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken

Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, 21. december 2012 udarbejdet af biologerne, Søren Wium-Andersen og Arne Hastrup

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Statens Natura 2000-planer den 8. december Kommunale Natura handleplaner

Statens Natura 2000-planer den 8. december Kommunale Natura handleplaner Statens Natura 2000-planer den 8. december 2011. Kommunale Natura 2000- handleplaner Møde i Det Grønne Råd, Langeland Kommune den 7. februar 2012 /dof Oplæg om den kommunale opfølgning Indhold: Generelle

Læs mere