Visioner og Virkemidler for vild natur i. Oksbøl Krondyrreservat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visioner og Virkemidler for vild natur i. Oksbøl Krondyrreservat"

Transkript

1 Visioner og Virkemidler for vild natur i Oksbøl Krondyrreservat

2 Kronhjort i brunst brøler. Foto: Kenneth Buk, Verdens Skove Dansk Natur Gruppen december 2011 med bidrag af Kenneth Buk, Jan Kunstman, Jørgen Riis Pedersen og Karsten Thomsen

3 1 Oksbøl Krondyrreservat Visioner for vild natur på Oksbøl Krondyrreservat 1.0 Oksbøl Krondyrreservat Oksbøl Krondyrreservat er ikke et naturreservat, men derimod et jagtrevir hvor Danmarks største krondyrsbestand afskydes under Naturstyrelsens kontrol. Reservatet dækker ha hvoraf 9884 ha (61 %) ejes af Naturstyrelsen i form af plantager og udyrkede arealer, og ha (39 %) ejes af Forsvaret i form af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn. Reservatets formål er udelukkende centreret omkring krondyr og er at 1) opretholde en stor og sund bestand af krondyr 2) sikre en naturlig alders- og kønssammensætning 3) regulere bestanden (pt. ved jagt) så den ikke volder uacceptable skader 4) sikre artens levesteder mod forringelse 5) give krondyrene mulighed for at være dagaktive. Den bærende bestand af krondyr udgør ca dyr, og der blev i perioden afskudt dyr årligt. Jagten udlejes til markedspris på de fleste af Naturstyrelsens arealer, men Vejers Plantage og Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn bruges til repræsentationsjagter. Oksbøl Krondyrreservat omkranset med blå linje, Forsvarets arealer farvet rødt og Naturstyrelsens arealer farvet med grønt.

4 Krondyrreservatet blev oprettet midt i 1940erne, og Naturstyrelsen var indtil 2010 ansvarlig for driftsplanen for Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, men Forsvaret har nu sin egen naturforvaltning. Det er uvist, om der nogensinde har været en samlet forvaltningsplan for Krondyrreservatet. I slutningen af 2011 var Naturstyrelsens driftsplan for Oksbøl til høring. Driftsplanen for Naturstyrelsens arealer findes kun i papirudgave hos den lokale enhed og ikke tilgængelig for offentligheden. Det har ikke været muligt for Verdens Skove at få en opgørelse fra Naturstyrelsens lokale enhed over indtægter og udgifter ved skovdrift, jagt og anden virksomhed. De to myndigheder samarbejder om forsvarets brug af arealerne, og der er foregået mageskift af arealer for at imødekomme forsvarets ønske om et mere sammenhængende øvelsesterræn. Krondyrreservatet omfatter helt eller delvist fire Natura 2000 arealer: 69: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, 83: Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter, 84: Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø,Fiilsø og Kærgård Klitplantage og 89: Vadehavet. Oksbøl Krondyrreservat omfatter helt eller delvist fire Natura 2000 arealer (rød-skraveret).

5 1.1 Trusler og problemer Af Natura 2000 planerne, som blev endeligt godkendt i december 2011, fremgår det, at der er en række trusler fælles for alle arealerne, som her er gengivet i tilfældig rækkefølge: Tilgroning Mangel på naturlig dynamik bl.a. forsaget af tilgroning med bjergfyr og manglende græssere Næringsstofberigelse primært luftbåren Uhensigtsmæssig drift: Intensiv skovdrift og moderne landbrug Afvanding Arealreduktion / fragmentering Invasive arter: især bjergfyr, contortafyr, glansbladet hæg, rynket rose og mosset stjernebredribbe samt Amerikanske mink og mårhund Prædation af jordrugende fugle af mink, mårhund og ræv Forstyrrelser i form af besøgende og Forsvarets aktiviteter Omvendt påvirker krondyrbestanden i en vis udstrækning det omkringliggende landbrugsland. Der udbetales erstatning for markskader op til 2 km fra reservatgrænsen, og Naturstyrelsen kan vælge at implementere afværgeforanstaltninger inkl. afskydning. I 2010 udbetaltes DKR i erstatning til en enkelt lodsejer, mens det ikke er oplyst, hvor meget der brugtes på afværgning og skadesvurdering. I perioden blev ingen erstatninger udbetalt, muligvis fordi den attraktive jagt opvejede tabene, mens der i 90-erne udbetaltes mindre erstatninger. Når krondyrene forlader reservatet, skyldes det mest, at de søger føde på marker med næringsrige afgrøder. Reservatets næringsfattige jorde og vegetation især i tørre perioder kan ikke konkurrere med gødskede afgrøder om krondyrenes interesse. Som afværgeforanstaltning er der i reservatet etableret 300 ha vildtagre med græs / kløver, som gødes i et vist omfang. Vildheste (konik) er nøjsomme græssere, der kan hjælpe med holde selv rørskov og næringsfattig vegetation nede, genfordele næringsstoffer og give mere naturlig dynamik ved trampning og gnav. Foto: Niels Dahlin Lisborg, Naturgrafik

6 Visioner for vild natur Visioner for vild natur på Oksbøl Krondyrreservat Der udvikles et over ha stort område, hvor vild, selvregulerende natur med naturlig dynamik reetableres for at maksimere biodiversiteten og minimere behov for menneskelige plejeindgreb inklusive rollen som topprædator Der skabes sammenhæng geografisk og forvaltningsmæssigt ved at opgradere Oksbøl Krondyrreservat til et egentligt reservat for vild natur fra Skallingens sydspids til Tippernes nordspids og evt. større udbredelse (Varde Å og Skjern Å) Den geografiske sammenhæng sikres ved samarbejde med Aage V. Jensen s Fonde, som ejer Fiilsø, og ved samarbejde med / opkøb fra andre strategisk beliggende lodsejere Den forvaltningsmæssige sammenhæng sikres ved en fælles forvaltningsplan for Naturstyrelsen, Forsvaret og Aage V. Jensen s Fonde, som udarbejdes i samarbejde med fagfolk i rewilding ved universiteter (f.eks. Århus og Københavns Universiteter) og relevante interesseorganisationer Der nedsættes en faglig forvaltningsgruppe bestående af personer fra Naturstyrelsen, Aage V. Jensens Foden, Forsvaret, relevante universiteter og interesseorganisationer. Forvaltningsgruppen skal løbende evaluere og justere forvaltningsplanen Trusler og problemer for biodiversiteten løses så vidt muligt ved et reetablere naturens egne reguleringsmekanismer Vild natur er topprioritet efterfulgt af oplevelser af vild natur for publikum, der styres, så alvorlige forstyrrelser og slid undgås Alle beplantninger af eksotiske træarter fjernes, al skovdrift og anden produktion ophører, og den naturlige vegetation reetableres Adskillige arter af hjemmehørende, vilde planteædere genudsættes for at etablere et naturligt, helårigt græsningstryk, der fordeler sig over et bredt udvalg af habitater, plantearter, højder og vækstformer, og dermed sikrer og forbedrer biodiversiteten Planteæder-bestandene skal overlades til en naturlig, dynamisk balance med det naturlige fødeudbud uden fodring eller afskydning, med det formål at opnå et naturligt vegetationsmønster med høj biodiversitet Der genudsættes rovdyr for helt eller delvis at overflødiggøre afskydning af planteæderne, og for at reducere prædationstrykket fra ræv og mårhund Al jagt indstilles undtagen evt. regulering strengt nødvendig for biodiversiteten Eksotiske plante- og dyrearter bekæmpes med en kombination af fjernelse, planteædere, rovdyr og ild Der genindføres naturlig hydrologi (vandstand) overalt, hvor det ikke i uacceptabel grad påvirker forsvarets øvelsesbehov eller bebyggelser Der etableres et brandregime, der simulerer naturlige brand-mønstre, øger biodiversiteten og bekæmper eksotiske planter Der samarbejdes tæt med naboer om at nedsætte belastning med næringsstoffer

7 3 Virkemidler for vild natur 3.0 Administration Visioner for vild natur på Oksbøl Krondyrreservat Oksbøl Krondyrreservat opgraderes til et naturområde i IUCN s kategori II under ledelse af Naturstyrelsen i tæt samarbejde med Forsvaret og Aage V. Jensens Fonde og den faglige forvaltningsgruppe Staten er hovedansvarlig for finansiering og drift Private lodsejere velkommes i det omfang, de indgår i selve arealet i overensstemmelse med IUCN s kategori II, eller de samarbejder om at udgøre en bufferzone til gensidig fordel 3.1 Omstilling fra produktion til naturoplevelser Al produktion skovbrug, landbrug eller anden indstilles på arealerne omfattet af Oksbøl Krondyrreservat Forsvarets aktiviteter kan fortsætte uændrede, under hensyntagen til det overordnede formål om vild natur Naturstyrelsens opgave bliver at reetablere vild natur og levere oplevelser af vild natur Naturstyrelsen kan kræve gebyrer i det omfang, det ikke strider mod gældende lovgivning, f.eks. for overnatning, parkering, guidning, særlige arrangementer, trykte informationer, biprodukter fra omstillingen (f.eks. flis, brænde, tømmer, julegrønt), koncessioner til at levere serviceydelser (f.eks. overnatning, guidning), m.m. Om egentlig entré-afgift kan og bør afkræves kan undersøges Tilskyndelse til naboer om at indgå i en bufferzone til reservatet med omlægning til natur, mod indlemmelse i hegnet areal, og dermed fantastiske muligheder for både jagt- og naturturisme med tilknyttede indtægter Kæmpe løft til den lokale turisme i område med god adgang fra Europa via veje og Billund lufthavn, samt stort potentiale for jagt på tilstødende arealer (se forrige punkt) Værdistigning på lokale ejendomme Erfaringer fra andre store naturreservater viser, at evt. omkostninger for Naturstyrelsen vil mere end opvejes af samfundsmæssige økonomiske gevinster 3.2 Fjernelse af plantager og eksotiske planter Alle beplantninger med eksotiske arter træer fjernes helt, og der opfølges med jævnlig fjernelse af ny opvækst af eksotiske arter Alt ved fjernes enten til tømmer, brænde eller flis, for derved at fjerne næringsstoffer

8 Beplantninger med hjemmehørende arter renses for eksotiske arter ved ringning eller fældning, afhængigt af hvad der skønnes at være i bedst overensstemmelse med den naturlige vegetation Hvor halvåbent eller lukket skovdække skønnes at være naturligt, kan der suppleres med plantning af hjemmehørende vedarter for at sikre udvikling af urørt skov med en mere naturlig arts- og alderssammensætning. Dette bør kun ske i de tilfælde, hvor det skønnes, at de naturligt hjemmehørende vedplanter ikke vil indvandre naturligt. Invasive, eksotiske planter bekæmpes målrettet med en kombination af større fladerydninger, mindre indhegninger med ekstremt højt græsningstryk, naturligt græsningstryk og ild. Invasive plantearter kan i vidt omfang bekæmpes med højt græsningstryk. Rynket rose ses til højre langs skovbrynet; højt græsningstryk til venstre. Foto: Kristian Jørgensen, Verdens Skove. 3.3 Genudsætning af store, vilde planteædere Der udsættes store, hjemmehørende planteædere til at etablere et naturligt græsningstryk, et naturligt forstyrrelsesregime, genfordeling af næringsstoffer, opfyldelse af internationale forpligtigelser om genudsætning af hjemmehørende arter (Bern-konventionen), opfylde internationale forpligtigelser om biodiversitet og til at give bedre naturoplevelser De relevante arter er dådyr (supplering af eksisterende bestand), elg, europæisk bison, vildkvæg (Taurus-kvæg), vildhest (konik-hest) og vildsvin Bæver kunne udsættes, men dette undlades, da arten forventes at indfinde sig fra eksisterende bestande i Vestjylland Oksbøl Krondyrreservat indhegnes, dels for at undgå at planteæderne forlader reservatet og derved reducerer græsningstrykket og dels for at undgå konflikter med lodsejere og trafik

9 Hegnet skal indrettes med færiste og låger, der sikrer adgang for mennesker og køretøjer Elg er en anden af de hjemmehørende planteædere, der udgør en nøgleart og et vigtigt værktøj i naturforvaltningen. Elgen spiser mest af buske og træer og når højere en de andre hjortearter, men er også kendt for at fouragere i vådområder. Foto: Niels Dahlin Lisborg, Naturgrafik. Hegnet kan designes med faunapassager, så mindre pattedyr og padder fortsat har fri passage Vildtagre omlægges til slettearealer, da hegnet vil løse problemet med markskader forårsaget af reservatets dyr. Vælges der et lavt hegn, kan der dog blive behov for at fortsætte med vildtagre eller et højt jagttryk lige uden for reservatet. 3.4 Genudsætning af hjemmehørende rovdyr Der udsættes hjemmehørende rovdyr med henblik på at regulere planteædere, genindføre naturlig dynamik, kontrollere prædation fra mindre rovdyr på især jordrugende fugle gennem regulering og adfærdsændring, opfyldelse af internationale forpligtigelser om genudsætning af hjemmehørende arter (Bern-konventionen), samt internationale forpligtigelser om biodiversitet og give bedre naturoplevelser De relevante arter er ulv, los og jærv. Los kan udsættes uden særlige foranstaltninger, men evt. med telemetri på de første for at kunne dokumentere deres adfærd. Los må desværre forventes at have begrænset effekt på de store planteædere. Ulv kan derimod opfylde rollen som regulator af mange af de store planteædere. Det anbefales, at det foreslåede hegn til planteædere designes, så det også i det fleste tilfælde vil holde ulv inde. Samtidig anbefales det, at ulvene følges med telemetri, og at de periodevis gives prævention for at forhindre en utilsigtet eskalation af bestandsstørrelsen.

10 Gennem brug af hegn, telemetri, prævention og erstatningsordning reduceres risici for landbruget fra rovdyrene til nærmest nul. Ulv og los forventes at indvandre af egen kraft på et senere tidspunkt, og ved tidlig udsætning i et kontrolleret miljø opnår miljøforskere, forvaltere og den brede befolkning et godt forhåndskendskab i et kontrolleret miljø. Den sidste danske ulv blev formentligt skudt i Vestjylland i Artens genindførsel i Oksbøl vil tillade en mere naturlig regulering af planteæderne, hjælpe til at nedsætte prædation af jordrugende fugle af ræv, mårhund og mink og bringe topprædation tilbage til Dansk jord som et unikt proces-element i biodiversiteten. Foto: Niels Dahlin Lisborg, Naturgrafik. 3.5 Indstilling af jagt Jagt på alle arter i Oksbøl Krondyrreservat undtagen store planteædere indstilles øjeblikkeligt. Jagt gør al anden anvendelse mere forstyrrende pga. forhøjet flugtafstand, reducerer mulighederne for gode naturoplevelser, er uforenelig med IUCN II status og naturlig bestandsregulering Jagten på store planteædere omlægges til udelukkende at være regulerende pürsch jagt, og jagt indstilles helt når ulv er udsat. Kun hvis der er helt uacceptabelt store bestande af visse arter, kan det tillades at udføre reguleringsjagt ved pürsch af en professionel jæger helst om natten. Indikatorer for uacceptabelt høje bestande udarbejdes a priori og baseres på påvirknings-indikatorer ( overgræsning ) for at højne objektivitet. Jagten planlægges i samråd med den faglige forvaltningsgruppe Som en alternativ reguleringsmetode kan man vælge at åbne hegnet periodevis til en særlig zone uden for selve reservatet, f.eks. med vildtagre, hvor de pågældende dyr kan

11 skydes ved konventionel, betalt jagt. Det gør det sværere at udvælge dyr, men giver til gengæld en indtægt Naturlig hydrologi (dvs. stop for afvanding) og en naturligt græsningstrykt hele året fra flere forskellige planteædere giver de bedste betingelser for at opretholde og øge den karakteristiske biodiversitet i området. Foto: Sabine Jensen, Naturgrafik. 3.6 Naturlig dynamik og hydrologi Forhøjet og svingende græsningstryk fra et bredt laug (spektrum) af planteædere samt deres trampen, roden i jorden og genfordeling af næringsstoffer, vil give et stort løft til den naturlige dynamik i både rum og tid Genopretning af den naturlige hydrologi over alt, hvor det er muligt uden uacceptable konsekvenser for Forsvarets øvelsesbehov eller bebyggelser, vil yderligere forbedre dynamikken Indvandring af bæver vil give yderligere dynamik i vandstand og trædække Fjernelse af plantagerne vil give en højere og mere naturlig vindpåvirkning Erstatning af plantagerne med naturlig åben vegetation, blandet krat og urørt skov er endnu er element i den naturlige dynamik. Det må forventes og tillades, at vegetationssamfundene ikke forbliver stationære, men ændrer sig i tid og rum, og dette giver ikke anledning til indgreb, så længe det ligger indenfor acceptable grænser

12 Ophør af reguleringsjagt, der sigter på en forudbestemt bestandsstørrelse vil give bestandsudsving, der er en del af den naturlige dynamik i naturen Ophør af jagt vil føre til langt mere dagsaktivitet blandt hjortene, og derved også græsningstrykket på de åbne arealer som en del af dynamikken Ophør af jagt vil føre til et højere antal af kadaver i området til gavn for den saprofage biodiversitet Genudsætning af ulv vil føre til ændringer i planteædernes adfærd. Konsekvenserne er svære at forudsige, men det kan betragtes som endnu en kaos-faktor eller komponent i den naturlige dynamik Et naturligt ild-regime (baseret på forskning) vil yderligere løfte den naturlige dynamik Ild er et andet virkemiddel til at sikre biodiversiteten gennem mere naturlig dynamik. Reservatet rammes årligt af ca. 50 lynnedslag primært i sommermånederne, men hvor mange der fører til naturlig brand skal først undersøges, før et naturligt brand-regime kan indføres. Foto: Niels Dahlin Lisborg, Naturgrafik. 3.7 Bekæmpelse af næringsstofberigelse Oprettelse af en zone omkring reservatet med særlige tilskud og anden tilskyndelse til omlægning til landbrug med minimalt næringsstofforurening Tilskyndelse til naboer om at indgå i en bufferzone til reservatet med omlægning til natur, mod indlemmelse i hegnet areal, og dermed fantastiske muligheder for både jagt- og naturturisme med tilknyttede indtægter

13 Fuldstændig fjernelse af høstede træer som tømmer, brænde og flis med mindre det døde ved kan bedrage til områdets biodiversitet Mulighed for at frivillige kan fjerne tør afføring fra planteædere gælder især vildhest, vildkvæg og bison 3.8 Oversigt / resumé af løsning af trusler og problemer Trusler og problemer søges vidt muligt løst ved at udnytte naturens egne reguleringsmekanismer Tilgroning: o Fjernelse af eksotiske træer og invasive planter o Højt helårs-græsningstryk med forskellige hjemmehørende, dagsaktive planteædere både græssere og browsere (nippere) o Ild Mangel på naturlig dynamik: o Høj tæthed af bredt laug af dagsaktive planteædere o Fjernelse af de eksotiske træer og plantager giver mere vind og naturlig succession o Naturligt ild-regime o Naturlig hydrologi o Indvandring af bæver o Se 3.5 for yderligere diskussion Næringsstofberigelse primært luftbåren: o Tilskud til næringsstofbekæmpelse til lokalt landbrug o Tilskyndelse til naboer om omstilling til natur og jagt-turisme o Fuldstændig fjernelse af høstede nåletræer o Evt. fjernelse af planteæderes afføring o Uhensigtsmæssig drift: Intensiv skovdrift og moderne landbrug: o Skovdrift ophører o Tilskud til forbedret næringsstofforvaltning til lokalt landbrug o Tilskyndelse til naboer om omstilling til natur- og jagtturisme Afvanding: o Afvanding indstiller så vidt muligt o Ophør af skovdrift åbner for store muligheder for at indstille afvanding o Indvandring af bæver åbner mulighed for nye vådområder Arealreduktion / fragmentering: o Samlet forvaltning af Naturstyrelsens, Forsvarets og Aage V. Jensens Fonde s arealer konsoliderer området fra Skallingens sydspids til Tipperne nordspids o Opkøb af strategisk beliggende ejendomme o Tilskyndelse til naboer om omstilling til natur- og jagtturisme vil udvide naturarealet o Mageskifter mellem Naturstyrelsen og Forsvaret kan forbedre begges formål Bekæmpelse af invasive arter: o Med højt græsningstryk

14 o Ved fjernelse af invasive arter (efterfulgt af højt helårsgræsningstryk) o Med ild (efterfulgt af højt helårsgræsningstryk) o Evt. med mindre, mobile indhegninger med midlertidigt ekstremt højt græsningstryk o Med store rovdyr (los, ulv og flere oddere) vil påvirke antal og adfærd hos mink og mårhund o Ved Naturstyrelsens generelle bekæmpelse af mink og mårhund Regulering af prædation af jordrugende fugle af mink, mårhund og ræv o Udsætning af store rovdyr (los, ulv og flere oddere) vil påvirke antal og adfærd hos mink, mårhund og ræv o Ved Naturstyrelsens generelle bekæmpelse af mink og mårhund Minimere forstyrrelser i form af besøgende og Forsvarets aktiviteter o Ophør af jagt vil sænke flugtafstandene kraftigt og dermed reducere de besøgendes påvirkning af dyr dramatisk o Antal besøgende vil stige, men de besøgende kan dirigeres fornuftigt v.h.a. stier, veje og oplysninger og evt. lokale adgangsforbud o Forstyrrelser og slid fra Forsvaret kan flyttes ved mageskifte o Mageskifte kan også give Forsvarets areal en mere fordelagtig facon for både natur og forsvar Naturlig hydrologi, græsning and anden naturlig dynamik vil gavne den sjældne engsnarre (øverst til venstre), sommerfugle (okkergult randøje, øverst til højre), vadefugle (rødben, nederst til venstre) og hedeplanter som lyngsilke (nederst til højre). Fotos: Naturgrafik.

15 4 Fordele og ulemper ved reservat for vild natur ved Oksbøl 4.0 Fordele - økologiske Naturen i Oksbøl Krondyrreservat og på tilstødende arealer bliver kraftigt konsolideret geografisk og administrativt Den lokale biodiversitet vil forbedres og hjemmehørende, truede nøglearter tilføres Næsten alle trusler reduceres gennem brug af naturens egen dynamik Øvrige trusler kan bedre håndteres af en forstærket lokal enhed af Naturstyrelsen med natur som topprioritet 4.1 Ulemper - økologiske Et højt vildthegn kan begrænse krondyrenes spredning, men i praksis vil det ikke betyde noget for hverken artens udbredelse eller indavl. Et lavt hegn vil stort set ingen effekt have. 4.2 Fordele økonomiske Indtægter fra turisme i området vil blive kraftigt styrket Stigning i ejendoms priser Nye muligheder for jagt og turist-virksomheder Nationaløkonomisk netto-fordel Naturstyrelsen kan få helt nye indtægtsmuligheder og tjene på salg af hugst gennem en årrække 4.3 Ulemper økonomiske Naturstyrelsen / staten må investere startkapital til det nye reservats infrastruktur Naturstyrelsens lokale enhed må gennemgå en omvæltning i økonomi og opgaver, og det kan måske blive en løbende netto-udgift 4.4 Fordele for besøgende Naturen i Oksbøl Krondyrreservat gøres langt mere attraktiv med mulighed for enestående naturoplevelser, bl.a. med rovdyr og dagsaktive planteædere med kort flugtafstand På private arealer bliver der mulighed for jagt på mange flere store arter Enorme muligheder for forskning i natur og udbredelse af vild natur til andre dele af landet

16 4.5 Ulemper for besøgende Jægerne må flytte deres aktivitet til private jorde uden for reservatet Der kan blive behov for nogle restriktioner på at medbringe hunde og måske heste 4.4 Fordele for Forsvaret Nye muligheder for mageskifte vil forbedre Forsvarets udnyttelse af området Kan medvirke til enestående naturgenopretning med stor bonus for image 4.5 Ulemper for Forsvaret Naturlig hydrologi kan give begrænsninger for brugen af visse områder Naturstyrelsens erfaringer med at indføre europæisk bison til Bornholm vil være nyttige, når arten udsættes ved Oksbøl, for at genoprette den naturlige græsning i det mere end ha store område. Foto: Jan Kunstmann, Verdens Skove.

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov... 10 Genindførsel af forsvundne nøglearter... 12 Europæisk Bison...

Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov... 10 Genindførsel af forsvundne nøglearter... 12 Europæisk Bison... Høringsforslag til ny driftsplan for Klosterheden Statsskovdistrikt Miljøorganisationen Nepenthes d. 1. dec. 2004 12323 Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov...

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

TM 44 Seminar om Hedepleje

TM 44 Seminar om Hedepleje TM 44 Seminar om Hedepleje Formål: Formålet er at udveksle erfaringer om forvaltning af indlandsheder - Dels de erfaringer der er gjort omkring metoder til genopretning i forbindelse med LIFE Hedeprojektet

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses. Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget?

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget? Dialogprocessen forud for udarbejdelse af forslag til Natura 2000-planer for 2016-21 Interesseorganisationer og kommuner. Noter fra møde den 12. marts 2014 i Ringkøbing. I mødet deltog 14 repræsentanter

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER - 226 - KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER 16.1 Anbefalinger om forvaltning og udsætning af plante- og dyrearter i Danmark og bevaring af genressourcer hos vilde plante- og dyrearter. For arter

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Svar til Ole Dueholm med fleres anmeldelse samt indsigelser mod den ansøgte udvidelse af Silkeborg Rovfugleshows aktiviteter.

Svar til Ole Dueholm med fleres anmeldelse samt indsigelser mod den ansøgte udvidelse af Silkeborg Rovfugleshows aktiviteter. Vedrørende sagsnr. 12/146369 Svar til Ole Dueholm med fleres anmeldelse samt indsigelser mod den ansøgte udvidelse af Silkeborg Rovfugleshows aktiviteter. Da jeg desværre hverken er højesterets sagfører

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt Kamchatka Brunbjørn Rusland kaldes for bjørnelandet, da det har den største bjørnebestand i verden. Den gode trofæ kvalitet, sammen med den gode pris, giver en god grund til at jage bjørn her. Der til

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring

Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring Foto: Bjarke Huus Jensen AARHUS Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring 1. Nogle definitioner 2. Foreløbige erfaringer 3. Perspektiver Jesper Madsen, Bioscience Kalø,

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Jelling Jagtrejser og Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Jelling Jagtrejser og Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Kronhjortejagt Glencally & Glendamph Estates Jelling Jagtrejser og Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Hjortejagt i det skotske højland Jagten på den skotske højlandshjort må betragtes

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur

UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur TEMA 1 Bynaturen som social løftestang TEMA 2 Utterslev Mose for hele byen TEMA 3 Sammen om naturparken 2 UTTERSLEV MOSE Vild med bynatur Naturparken Utterslev Mose er Københavns

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana.

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana. Tjekkiet Vi har fornøjelsen at kunne tilbyde jagt på nogle af de gode og velorganiserede revirer i Tjekkiet. Tjekkiet er ofte undervurderet i jagtlig henseende, men er egentlig et fremragende jagtland

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Det her er jagt i vildmarken Rusland kaldes også bjørnelandet det har den største bjørne bestand i verden og den gode trofækvalitet sammen med den gode pris

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING RAMMENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke hjemmehørende arter,

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Friluftsrådets Natursyn

Friluftsrådets Natursyn Friluftsrådets Natursyn Friluftsrådets Natursyn 2005 Naturen er en kilde til glæde og betagelse for os alle. I en stadig mere fortravlet verden udgør naturen et fristed, en helle, hvor vi kan søge rekreation

Læs mere

KINESISK VANDRÅDYR MUNTJAC, KRONVILDT & ROUGH SHOOTING

KINESISK VANDRÅDYR MUNTJAC, KRONVILDT & ROUGH SHOOTING KINESISK VANDRÅDYR MUNTJAC, KRONVILDT & ROUGH SHOOTING Suffolk Sydøst England Walberswick 150 km nord for London Vi har et særdeles godt jagtrevir for kinesisk vandrådyr og muntjac, som er beliggende ved

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Information om status på kronvildtforvaltning siden sidst 3. Økonomi 4. Valg til styregruppen i delområde Jegum, Blåvand, V. Vrøgum, Koordinator

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Gratis grise i Polen 2013 Måneskinsjagt på grise i februar, marts, april på statsrevirer - OHZ Maniszewo, OHZ Racot og OHZ Gola

Gratis grise i Polen 2013 Måneskinsjagt på grise i februar, marts, april på statsrevirer - OHZ Maniszewo, OHZ Racot og OHZ Gola Gratis grise i Polen 2013 Måneskinsjagt på grise i februar, marts, april på statsrevirer - OHZ Maniszewo, OHZ Racot og OHZ Gola Ja, det lyder som en god historie, men ikke desto mindre er det korrekt,

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Dette er jagt i en fantastisk og uberørt vildmark Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri) er den stærkeste elg i Euroasien. Den har et stort leveområde

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

HUSORDENSREGLER. Gislavænget 1-23 og 2-60, 5210 Odense NV

HUSORDENSREGLER. Gislavænget 1-23 og 2-60, 5210 Odense NV HUSORDENSREGLER Gislavænget 1-23 og 2-60, 5210 Odense NV Gislavænget skal være et godt sted at bo. Der står i lejeloven, at udlejer skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen. Der står også,

Læs mere