August Fredericia kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 2014. Fredericia kommune"

Transkript

1 August 2014 Fredericia kommune Rapport

2 2

3 3 Indhold 5 Sammenfatning 18 Rammebetingelser og regionale forhold 24 Butiksanalyse 42 forbrugsudvikling og arealbehov 48 ordforklaring 50 Branchefortegnelse

4 4

5 5 Sammenfatning Der er gennemført analyser af detailhandlen i Fredericia Kommune i 2008 og i Detailhandelen i Fredericia Kommune stod i 2008 ret svagt og er gået yderliggere tilbage siden. Detailhandlen i Danmark er generelt udfordret af faldende forbrug som følge af lavkonjunkturen og fra voksende nethandel. ligger tæt på større byer og indkøbscentre. Det er nogle af årsagerne til, at den samlede detailhandelsomsætning i var ca. 200 mio. kr. lavere end Fredericia-borgernes forbrug. Indledning igangsatte i foråret 2014 en analyse af detailhandlen. n for omfatter en opdateret kortlægning af butikkerne i kommunen. Resultaterne af butiksanalysen kan på de mest centrale områder sammenlignes med en tilsvarende analyse af detailhandlen fra n bidrager med detaljeret viden om detailhandlen i kommunens største udbudspunkter og skal udgøre grundlaget for den fremadrettede kommuneplanlægning og for dialog om og udvikling af kommunens detailhandel. Analysen indeholder beskrivelser af detailhandlens status i 2014 og udviklingen siden Analysen indeholder også vurderinger af det fremtidige arealbehov. Vurderingen af arealbehov indeholder to scenarier, der angiver spændet i forventningerne til arealbehovet i 2026, når der tages hensyn til befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, øget internethandel og handelsbalancen over for nabokommunerne. Forbruget omregnes herefter til et arealbehov til butiksudvikling. Detailhandlen i under ét Der er ca. 235 butikker i inkl. butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Siden 2008 er der kommet flere store butikker til i Fredericia, herunder H&M, flere store dagligvarebutikker samt store bilforhandlere. Omkring halvdelen af butikkerne ligger i Fredericia bymidte. Den Udviklingen i detailhandlen , ekskl. særligt pladskrævende Antal butikker* Omsætning* (mio. kr) Butiksareal (m2) Butikkernes attraktivitet Forbrug (mio. kr.) Dækningsgrad Indbyggere Analyse , Analyse , Forskel , *inkl. møbelbutikker og byggemarkeder

6 6 seneste detailhandelsanalyse for er fra Butikkerne blev kortlagt i Omsætningen og forbruget blev hentet fra det seneste regnskabsår, I 2013 omsatte butikkerne i for ca. 2,1 mia. kr. ekskl. omsætningen i detailhandel med biler, campingvogne mv. Omsætningen er ca. 220 mio. kr. mindre end i 2006, hvilket svarer til en omsætningsreduktion på ca. 10 %. Reduktionen svarer i store træk til udviklingen på landsplan. Borgernes forbrug i fysiske butikker, fratrukket biler, campingvogne mv., var i 2013 ca. 2,3 mia. kr. Der er dermed et samlet underskud i detailhandlen i på i størrelsesordenen 200 mio. kr. Forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug kan også beskrives ved dækningsgraden, som angiver forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug. For detailhandlen i Fredericia Kommune under ét (fratrukket internethandel og køb af biler mv.) er dækningsgraden for 2013 beregnet til 91. Butikkernes omsætter således ca. 10 % mindre end borgernes forbrug. Dækningsgraden har været faldende gennem en årrække. I 2003 var dækningsgraden 101 og i 2006 var den 95. Der er underskud i alle hovedbrancher. Dækningsgraden på 92 for dagligvarer er på niveau med 2006 og svarer til et underskud i 2013 på ca. 100 mio. kr. Dækningsgraden på 83 for beklædning (tøj og sko) er lav og svarer til et handelsunderskud på ca. 50 mio. kr. Der har været et kraftigt fald fra 2006, hvor Fredericia Sammenlignet med Viborg Målt på antal indbyggere er Fredericia og Viborg stort set ens, men Viborg har ca. 200 flere butikker end i Fredericia og en omsætning, der er ca. dobbelt så stor som i Fredericia. Forskellene skal ses i sammenhæng med geografien, kommunernes arealmæssige størrelse og placeringen af hovedbyen. Viborg har siden 2008 mistet ca. 75 butikker svarende til ca. 15 % af butiksbestanden. Fredericia har mistet ca. 30 butikker i samme periode svarende til ca. 12 %. I Viborg er omsætningen faldet med ca. 400 mio. kr. i forhold til 2007, hvilket svarer til et fald på ca. 9 %. I Fredericia er omsætningen reduceret med ca. 200 mio. kr. svarende til et fald på ca. 10%. I Viborg står bymidten for ca. 26 % af omsætningen i hele kommunen, hvor Fredericia bymidte står for ca. 31 %. Aflastningsområdet i Viborg står for ca. 21 % af omsætningen, mens vestbyen i Fredericia står for ca. 31 %. Samlet set er der sket en omsætningsreduktion i Viborg og Fredericia på ca. 10 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Dækningsgraderne i de to kommuner er faldet med 5-7 procentpoint. Faldet vidner om en udvikling, hvor de mellemstore byer taber terræn i forhold til de store udbudspunkter.

7 7 Udviklingen i dækningsgraderne 2003, 2006 og 2013 ÅR Dagligvarer Udvalgsvarer i alt dækningsgraden for beklædning var 93. For handlen med øvrige udvalgsvarer som hårde hvidevarer, møbler, bøger, elektronik mv. er dækningsgraden beregnet til 92 svarende til et underskud på ca. 60 mio. kr. Dækningsgraden er faldet fra 95 i Det skal bemærkes, at internethandlen er trukket ud i analysen fra Hvis internethandlen også var trukket i analysen fra 2008 ville dækningsgraden dengang være lidt større. Internethandlen udgjorde dengang en væsentligt mindre andel af detailhandlen end i dag, og derfor påvirkede internethandlen dengang dækningsgraden mindre end i dag. Det samlede butiksareal i ekskl. butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er opgjort til ca m 2, hvilket er stort set på niveau med sidste analyse fra Der er samtidigt blevet færre butikker, hvilket viser en tendens til, at den gennemsnitlige butik vokser. Derudover har Fredericia en stor andel af butiksareal til særligt pladskrævende varegrupper. Tilsammen udgør butikker med særligt pladskrævende varegrupper ca m 2 svarende til ca. 40 % af det samlede butiksareal i kommunen. Det er en væsentlig større andel end i de fleste andre danske kommuner. Alene bilforhandlerne står for ca m 2. Status og udvikling i detailhandlen kan kort karakteriseres ved færre butikker, stort set uændret butiksareal bortset fra bilforhandlere, faldende omsætning og faldende markedsandele (dækningsgrad). Der er flere årsager. Detailhandlen i Danmark som helhed er presset af det lave forbrug under lavkonjunkturen, som ligger ca % under forbruget, da det toppede i Samtidig vokser nethandlen kraftigt og tager andele fra de fysiske butikker. Det vurderes, at nethandlen i dag udgør ca % af den samlede detailhandel. Her til kommer, at Fredericia ligger tæt på en række større og stærkere handelsbyer og storcentre, som udsætter detailhandlen i for hård konkurrence om forbrugernes valg af indkøbssted. Flere af de omkringliggende handelsbyer har udviklet sig markant siden Eksempelvis har Odense fået et stort IKEA og Rosengårdscentret er udvidet, og Bryggen er åbnet i Vejle. Endelig kan der peges på den spredte dagligvarestruktur i Fredericia med stor omsætningsandel uden for bymidten. Den lave andel af dagligvarehandel i bymidten betyder, at det daglige flow af kunder til bymidten begrænses. Fremadrettet er der en forventning om fortsat befolkningstilvækst i Fredericia Kommune, som vil styrke grundlaget for detailhandlen. Fra 2008 til 2014 har der været en stigning i indbyggertallet på 2 % svarende til ca. 900 personer. Ifølge befolkningsprognosen for forventes der i 2026 at være ca flere indbyggere end i I 2026 vil befolkningstilvæksten medføre et øget forbrugsgrundlag i de fysiske butikker på i størrelsesordenen 120 mio. kr. om året. Udover prognosen vil der de næste ca. 20 år ske en udvikling af de centrale byområder ved FredericiaC, Elektrolux-grunden mv. Befolkningstilvæksten betyder, at det lokale kundegrundlag til butikkerne i Fredericia stiger også i perioden efter Der er en stærk tendens til at forbrugerne handler mest i de nærmeste butikker, og derfor vil befolkningstilvækst i de centrale bydele føre til øget handel i bymidten. Ud over befolkningstilvækst forventes ca nye arbejdspladser i bymidten på FredericiaC, som vil

8 8 Centerstruktur Fredericia vest Højepunktet Skansevej Nymarksvej Vesterbrogade Fredericia bymidte Taulov bymidte Erritsø Afkørsel 59 Bymidte Bydelscenter Aflastningsområde Skærbæk bymidte Område til butkkker med særligt pladskrævende varer medføre et øget forbrugsgrundlag til bymidtens butikker og øvrige serviceerhverv som caféer og restaurationer. DETAILHANDLEN I DE ENKELTE OMRÅDER Detailhandlen i handelsområderne i kan opdeles i bymidten, aflastningsområdet i Fredericia vest, bydelscentrene i Fredericia samt de mindre lokalbyer som Taulov, Skærbæk m.fl. Detailhandelsområderne er karakteriseret ved at have betydelige forskelle, udfordringer og muligheder. Detailhandlen i er kendetegnet ved to dominerende handelsområder - bymidten og aflastningsområdet i Fredericia vest. Målt på antal butikker er bymidten størst. Målt på butiksareal er Fredericia vest størst. Målt på omsætning er de to indkøbsområder stort set lige store. Tilsammen står de to områder for ca. 80 % af udvalgsvareomsætningen og 48 % af dagligvareomsætningen. Det vurderes, at de to områder supplerer hinanden godt, da de i store træk rummer forskellige butikstyper og forskellige butiksstørrelser. Eksempelvis rummer Fredericia vest kun i begrænset omfang beklædningsbutikker, og bymidten rummer kun få udvalgsvarebutikker på mere end m 2. Fredericia bymidte Fredericia bymidte rummer ca. 125 butikker og dækker et bredt udbud af specialbutikker og kædebutikker inden for både dagligvarer og udvalgsvarer. Bymidten er stærkt specialiseret inden for beklædningsbutikker, hvilket illustreres af, at bymidten står for ca. 80 % af den samlede omsætning inden for beklædning, mens andelen for øvrige udvalgsvarer er 38 % og 18 % for dagligvarer. Samlet set er den årlige omsætning i bymidten reduceret med i størrelsesordenen 130 mio. kr. eller ca. 17 % i forhold til analysen fra Detailhandlerne i bymidten har under

9 9 Befolkning feltregistreringen udtrykt en mindre positiv udvikling i omsætningen end i resten af kommunen, ligesom forventningerne til fremtiden er lavere i bymidten end uden for. Aflastningsområdet Aflastningsområdet i Fredericia vest rummer bl.a. en række store møbelbutikker, bilforhandlere og dagligvarebutikker. Den gennemsnitlige butiksstørrelse i Fredericia vest er ca m 2. Til sammenligning er den gennemsnitlige butiksstørrelse i bymidten ca. 250 m 2. Specialiseringen i Fredericia vest kan beskrives ved, at området står for 30 % af dagligvareomsætningen, 17 % af beklædningsomsætningen og 36 % af omsætningen inden for øvrige udvalgsvarer. Fredericia vest rummer herudover et større antal butikker med særligt pladskrævende varer. Fratrukket bilforhandlerne svarer den samlede omsætning i Fredericia vest stort set til omsætningen i bymidten. Udvalgsvareomsætningen i Fredericia vest er på ca. 300 mio. kr. Til sammenligning omsætter bymidtens udvalgsvarebutikker for ca. 450 mio. kr. Fredericia vest står stærkt på dagligvarehandlen i. Med både varehus, flere discountbutikker, bagere mv. havde området i 2013 en samlet dagligvareomsætning på i størrelsesordenen 360 mio. kr., hvilket er omkring 80 % mere end dagligvareomsætning i bymidten. Samlet set er den årlige omsætning i aflastningsområdet reduceret med i størrelsesordenen 170 mio. kr. eller ca. 20 % i forhold til analysen fra Bydelscentre Udover bymidten og aflastningsområdet har Fredericia seks bydelscentre. Fire bydelscentre ligger nord for Fredericia midtby. To bydelscentre ligger

10 10 i den sydlige del. Bydelscentrene rummer hovedsageligt dagligvarebutikker i form af supermarkeder, discountbutikker og specialbutikker. Bydelscentrenes dagligvarebutikker omsatte i 2013 for i størrelsesordenen 550 mio. kr. svarende til knap halvdelen af den samlede dagligvareomsætning i. Udvalgsvarehandlen i bydelscentrene er begrænset til få butikker. Den samlede omsætning var i 2013 på ca. 30 mio. kr. og udgjorde kun ca. 15 % af den samlede udvalgsvareomsætning i kommunen. Der er betydelig forskel på bydelscentrene i Fredericia nord og i den sydlige del af Fredericia. Bydelscentrene i den nordlige del af byen har stort set kun dagligvarehandel, og bydelscentret ved Højdepunktet rummer kun en enkelt udvalgsvarebutik. Samlet er dagligvareomsætningen i den nordlige del af byen på ca. 275 mio. kr. svarende til ca. 23 % af dagligvareomsætningen i kommunen. I den nordlige del er der også enkelte dagligvarebutikker uden for centerområderne, bl.a. ved Treldevej. Bydelscentrene i den sydlige del af byen havde i 2013 en dagligvareomsætning på ca. 260 mio. kr. svarende til ca. 22 % af dagligvareomsætningen i kommunen. Bydelscentrene i både nord og syd havde hver en beskeden omsætning inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer på ca. 80 mio. kr. Facts om bydelscentre i Fredericia nord: I bydelscentret ved Vesterbrogade ligger Netto samt enkelte specialbutikker som bager og slagter. Omsætningen er i 2013 opgjort til knap 50 mio. kr. Bydelscentret ved Nymarksvej rummer Super Brugsen, Fakta og en stor genbrugsbutik, der tilsammen har et areal på ca m 2. Omsætningen i butikkerne ved Nymarksvej er i størrelsesordenen 70 mio. kr. Bydelscentret ved Skanseparken rummer en Fakta på ca. 500 m 2 foruden en række tomme butikslokaler. Bydelscentret ved Højdepunktet ved Egeskovvej rummer en enkelt udvalgsvarebutik. Der er ingen dagligvarebutikker i området. Facts om bydelscentre i Fredericia syd: Bydelscentret i Erritsø har ca. 10 butikker, heraf Super Brugsen, Fakta og Netto. Herudover er der også en tøjbutik, materialist, cykelhandler mv. Butikkerne i Erritsø omsatte i 2013 for ca. 150 mio. kr. Bydelscentret ved afkørsel 59 ved Strevelinsvej rummer Aldi samt to nye dagligvarebutikker, Rema 1000 og Løvbjerg, der åbnede i Tilsammen omsatte butikkerne for ca. 110 mio. kr. i Lokalcentre I er der lokalcentre i Taulov, FredericiaC, Herslev, Pjedsted- Bredstrup, Egeskov-Bøgeskov og Trelde. Taulov har Dagli Brugsen og Fakta, mens Egeskov og Skærbæk har en Dagli Brugsen. Der er ikke dagligvareforsyning i de øvrige mindre lokalbyer. Områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper Seks områder er udlagt til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper. De to største områder ligger ved DanmarkC og ved afkørsel 59. Butikkerne, der forhandler særligt pladskrævende varer, er hovedsageligt bilforhandlere, møbelbutikker og byggemarkeder. Fredericia har ca. 15 bilforhandlere, der tilsammen har et areal på ca m 2. Halvdelen af bilforhandlerne er meget store (mindst ca m 2 ). Sammenlignet med andre tilsvarende kommuner har Fredericia flere og væsentligt større bilforhandlere. Styrker og svagheder i Fredericias detailhandel Det følgende indeholder en vurdering af styrker og svagheder i detailhandlen i. Vurderingerne er sket på baggrund af de gennemførte analyser, COWIs erfaringer med detailhandlen fra andre byer samt generelle erfaringer med detailhandelsudvikling.

11 11 Fredericias beliggenhed begrænser oplandet Detailhandlen i begrænses af Fredericias beliggenhed ved kysten, som betyder, at byen ikke har et opland mod øst, og af beliggenheden tæt på større byer. Inden for en afstand af kun km har kunder i Fredericia Kommune adgang til indkøbsmuligheder i Kolding Storcenter, Kolding bymidte og Vejle bymidte. Der er let adgang med bil til Kolding Storcenter, som kan nås på kun ca. 20 minutter fra Fredericia. Fra Taulov og Skærbæk i den vestlige del af kommunen er køretiden til Kolding Storcenter endnu kortere samtidig med. Køretiden fra den nordlige og vestlige del af kommunen til Fredericia bymidte er ca. 10 min. Der kunne være mulighed for at tiltrække kunder fra Middelfart, men Middelfart har selv et godt lokalt handelsliv. Samtidig er Kolding Storcenter et let valg for kunder fra Middelfart. Rosengaardscentret, som er et af landets største indkøbscentre, og bymidten i Odense kan også være en konkurrent til Fredericia selv om Odense ligger længere væk. Der er betydelig indpendling til, som vil medføre handel i fra kunder udefra. Erfaringer viser, at nærhed mellem arbejdsplads og detailhandel har betydning, men at den betyder mindre end nærhed mellem bolig og detailhandel. Det vurderes umiddelbart, at beliggenheden af mange arbejdspladser appellerer mest til at køre direkte mellem hjem og arbejdsplads, da en del af arbejdspladserne ligger i en vis afstand fra detailhandelsområderne, hvilket betyder at kunderne skal træffe et aktivt valg om at købe ind i Fredericia og acceptere en mindre omvej. Samlet set betyder oplands- og konkurrenceforholdene, at detailhandlen i Fredericia er i stærk konkurrence og har et begrænset opland. Det er derfor naturligt, at dækningsgraden for detailhandlen i er under 100, da der vil gå mere handel ud af, end der går ind af handel fra kunder uden for kommunen. Bymidten og aflastningsområdet som supplerende og konkurrerende centre Bymidten og aflastningsområdet udgør de to overordnede centre i Fredericia Kommune. De to indkøbsområder rummer i de store træk forskellige butikstyper og forskellige butiksstørrelser og supplerer derfor hinanden i betydeligt omfang. Aflastningsområdet har sin specialisering inden for bil og bolig. Der er forhandlere af mange af de store bilmærker og biludstyrsbutikker i området. Inden for bolig rummer området en række store møbel- og tæppebutikker, hårde hvidevarebutikker, elektronikbutikker, byggemarkeder mv. Bymidten har sin specialisering inden for ting til krop og sjæl med butikker inden for eksempelvis tøj, sko, briller, smykker, kropsplejeprodukter, sportsudstyr, musik, bøger og bager, som suppleres af restauranter, cafeer, konditorier, biograf, fitness, tatovører mv. Aflastningsområdet rummer store butikker. Bymidten rummer mindre butikker. På den måde supplerer de to hovedcentre hinanden godt, men arbejdsdelingen er ikke rendyrket. Aflastningsområdet rummer også enkelte butikker inden for bymidtens speciale, som eksempelvis beklædningsbutikker, og enkelte butiksenheder i aflastningsområdet er også mindre butiksenheder. Blandingen af butikstyper de to områder imellem skaber en utydelig profil og svækker Fredericias attraktivitet som indkøbsby. Det er veldokumenteret, at et stort udbud på er stærkt medvirkende til kundernes valg af indkøbssted. En blanding, hvor bymidten og aflastningsområdet rummer lidt af det hele vil derfor

12 12 samlet set gøre Fredericia mindre attraktiv som indkøbsby. Et stort og koncentreret udbud forventes at spille en særlig betydelig rolle i Fredericia, da kunderne har let adgang til et stort udvalg i Kolding og Vejle og derfor let kan fravælge Fredericia, hvis udbuddet i bymidten og aflastningsområdet ikke vurderet at være attraktivt. Det er også kendetegnende, at aflastningsområdet er særdeles velforsynet med dagligvarebutikker. Området rummer stort set alle discountkæder samt et stort Føtex og står for ca. 30 % af dagligvareomsætningen i kommunen. Bymidten rummer et mindre Føtex og en enkelt discountbutik og står for ca. 18 % af dagligvareomsætningen i kommunen. Den begrænsede dagligvareomsætning i bymidten begrænser antallet af daglige kunder, der besøger bymidten for at købe dagligvarer. Konsekvensen er, at antallet af kunder i bymidten falder, og at det afledte salg i bymidtens udvalgsvarebutikker derfor også falder. Bymidtens dagligvareomsætning på ca. 200 mio. kr. om året svarer til i størrelsesordenen 1,1 mio. kundebesøg om året eller ca kundebesøg om dagen. Undersøgelser i andre byer viser, at et besøg i en dagligvarebutik typisk medfører et afledt salg i en udvalgsvarebutik i % af indkøbsturene. Regneeksemplet illustrerer, at bymidtens dagligvarebutikker har stor betydning for antallet af kunder i bymidten og omsætningen i udvalgsvarebutikkerne. Eksemplet illustrerer også, at der er ekstra handel at hente for bymidtens udvalgsvarebutikker, hvis dagligvarehandlen i bymidten kunne øges. Risikoen for tab af udvalgsvarehandel i Fredericia bymidte vurderes at blive større af nærheden til Kolding og Vejle, som er meget attraktive udvalgsvarebyer. Dagligvarebutikkerne spiller selvfølgelig også positivt ind på udvalgsvarehandlen i aflastningsområdet, men det er nærliggende at antage, at omfanget af afledt handel mellem dagligvareindkøb og udvalgsvareindkøb i aflastningscentret er mindre. Aflastningsområdets udvalgsvareudbud består i højere grad af større forbrugsgoder, hvor indkøbene er mindre styret af spontanitet end for bymidtens butikstyper, og afstandene mellem butikkerne i aflastningscentret begrænser mulighederne for spontane indkøb. I aflastningsområdet er der igangsat udvikling af et megacenter på m 2 og et nyt vestcenter, som yderligere vil styrke dagligvare- og udvalgsvarehandlen i området. Udviklingen vil styrke detailhandlen i Fredericia samlet set, hvis det fører til nye kunder udefra, eller hvis det afholder kommunens borgere fra at handle i de konkurrerende byer eller på nettet. Som nævnt ovenfor er det vigtigt at udviklingen i aflastningsområdet ikke sker inden for de butikstyper, som er bymidtens speciale. Bymidten har begrænset dagligvarehandel, som betyder at færre kunder dagligt besøger bymidten. Det er derfor vigtigt at dagligvareindkøbene i bymidten ikke begrænses yderligere. Det ligger uden for analysen at vurdere, hvor nye dagligvarebutikker i aflastningsområdet vil hente omsætningen fra. Generelt vil det være sådan, at nye dagligvarebutikker ikke vil føre til at omsætningen i kommunen øges med medføre en omfordeling af, hvor kunderne køber ind. Umiddelbart vurderet vil det i høj grad være tilfældet i aflastningsområdet, da der allerede er et stort udbud af dagligvarebutikker i området. Det er derfor vanskeligt at forestille sig, at flere dagligvarebutikker i området vil tiltrække kunder udefra og afholde kommunens borgere fra at købe dagligvarer andre steder. Nye dagligvarebutikker vil normalt hente mest omsætning fra butikkerne tættest på, og effekten vil aftale med afstanden. Hvor meget en yderligere udbygning med dagligvarebutikker i aflastningsområdet vil reducere dagligvarehandlen i bymidten vil forudsætte en nærmere analyse. Bymidten Bymidten er kendetegnet af, at koncentrationen af butikker omfatter den centrale del af Danmarksgade mellem Vendersgade og Princessegade, Vendersgade mellem Danmarksgade og Jyllandsgade, Gothersgade mellem Danmarksgade og Sjællandsgade samt Jyllandsgade mellem Gothersgade og Domus Axel. De centrale strøggader er således nordligt beliggende i bymidteområdet inden for voldene. Der er også butikker uden for det centrale område, men her ligger butikkerne mere spredt. Det er også kendetegnende, at det centrale indkøbsområde ligger mellem Midtpunktet og Domus Axel, der kan karakteriseres som bymidtens to ankerpunkter. De to ankerpunkter udspænder den stærke del af strøggaderne mellem sig.

13 13 / Handelsgader og parkeringsområder. Midtpunktets styrke som ankerpunkt begrænses af, at dagligvareudbuddet kun omfatter en mindre butik (Fakta), mens Domus Axel har betydelig styrke med Føtex og H&M som de store ankerbutikker. Der er typisk en sammenhæng mellem trafiksystemet og butiksstrukturen i en bymidte, hvor de store og velbeliggende ankomstpunkter (store parkeringspladser i sammenhæng med store indfaldsveje) er bestemmende for, hvor kunderne kommer fra og dermed, hvor det er attraktivt at drive butik. Midtpunktet ligger strategisk godt placeret for kunder, der via Danmarksport og Danmarksgade kommer fra det betydelige nordlige opland i Fredericia by og området nord for. Domus Axel ligger placeret ved indfaldsvejen, Prangervej-Danmarksgade, som giver adgang fra det vestlige og sydlige opland til p-søgeringen ved Købmagergade. Der er parkeringspladser ved Midtpunktet og Domus Axel. Vurdering af om ankomstsystemet er tilstrækkeligt og spiller optimalt sammen med butiksstrukturen indgår ikke i analysen. Umiddelbart vurderet vil kunderne ikke give Fredericia topkarakter for biltilgængelighed. Afstanden fra stationen på ca. 1 km. betyder, at stationen som ankomstpunkt ikke kan aflæses i butiksstrukturen.

14 14 har indført betalingsparkering i de centrale dele af bymidten. Vurdering af fordele og ulemper ved betalingsparkering indgår ikke i analysen. Erfaringer fra andre byer viser, at betalingsparkering normalt gør det lettere for kunderne at finde ledige parkeringspladser, fordi ansatte og andre finder alternative steder til langtidsparkering. I Fredericia må fordelene ved bedre muligheder for at finde en velbeliggende parkeringsplads opvejes mod ulemperne. Umiddelbart vurderes sammenhængen at være, at en bymidte med høj attraktivitet har mulighed for at pålægge høj afgift, da kunderne vil vælge bymidten trods udgiften. På den anden side kan afgift i en bymidte, der står svagere i konkurrencen, blive en medvirkende årsag til fravalg af bymidten. Fredericia bymidte er i konkurrence mod Kolding Storcenter, hvor der er gratis og ubegrænset parkering, og det er sandsynligt, at mange kunder ankommer i bil til Fredericia bymidte. Hvad betydningen er kan belyses gennem en kundeinterviewanalyse og en parkeringsanalyse. Det er målet, at FredericiaC og bymidten skal knyttes sammen via Gothersgade med et attraktivt og levende strøg. Der er ca. 300 meter fra afslutningen af den intensive del af strøget i Gothersgade til FredericiaC. Til sammenligning udgør den intensive del af det nuværende strøg meter. Sammenkoblingen af de to områder med tæt liggende butikker vil forudsætte et butiksareal på i størrelsesordenen m 2. Hvis strækningen mellem Sjællandsgade og FredericiaC skal fyldes ud med aktive butiksfacader, vil det således kræve en vækst på i størrelsesordenen 30 % oven i det nuværende butiksareal i bymidten. Bydelscentrene Fredericia har 6 bydelscentre, men kun bydelscentret i Erritsø har et større antal butikker med et bredere udbud, som også omfatter udvalgsvarebutikker. Bydelscentret ved Vesterbrogade knytter sig til stationen og har historisk spillet en rolle som blandet butiksområde med en funktion som bydelscenter. Centret rummer Netto og varetager således en dagligvarefunktion, mens udvalgsvareudbuddet er stærkt begrænset. De øvrige bydelscentre rummer stort set ikke udvalgsvarebutikker, men varetager en funktion som lokale muligheder for dagligvareindkøb. Bydelscentrenes beliggenhed afspejler i store træk befolkningskoncentrationerne i Fredericia by og har en god fordeling, som overalt skaber korte afstande mellem bolig og dagligvarebutikker. I Fredericia nord ligger de tre bydelscentre tæt. Bydelscentret ved Nymarksvej er nyt. Det ligger centralt placeret i oplandet i nordbyen og rummer to dagligvarebutikker. Centret ved Skansevej rummer en enkelt dagligvarebutik, og centret ved Højdepunktet rummer ikke dagligvarebutikker. Strukturen peger på, at centret ved Nymarksvej spiller en rolle som bydelscenter for dagligvarer, mens de øvrige centres rolle er mere begrænset og lokal. Skærbæk og Taulov Skærbæk og Taulov har fortsat dagligvareforsyning og Taulov rummer enkelte udvalgsvarebutikker. Butikker med særligt pladskrævende varer Fredericia rummer seks områder til butikker med pladskrævende varer. Her til kommer, at aflastningsområdet rummer et større antal butikker med særligt pladskrævende varer. Samlet er der meget stor rummelighed og gode muligheder for at lokalisere butikker med pladskrævende varer i. Som tidligere nævnt har Fredericia en styrkeposition inden for biler. Aflastningsområdet rummer en større koncentration af bilforhandlere, som sandsynligvis har et betydeligt opland. Kunderne kan inden for begrænset afstand se et større udbud af de kendte mærker. Ud over aflastningsområdet er der ved afkørsel 59 et antal bilforhandlere, ligesom der er en enkelt bilforhandler i DanmarkC. Arealbehov Det fremtidige behov for areal til udvidelse af detailhandlen i afhænger af befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, nethandlen,

15 15 udviklingen i omsætningen pr. kvadratmeter i butikkerne og af udviklingen i s markedsandele i forhold til de konkurrerende kommuner. Som nævnt er omsætningen i gået lidt tilbage siden seneste analyse fra Den væsentligste årsag er, at de konkurrerende kommuner har erobret markedsandele, og at nethandlen i dag har overtaget en del af handlen i de fysiske butikker. Et behov for areal til udvidelse af detailhandlen i påvirkes positivt af, at faldet i privatforbruget sandsynligvis har nået sit lavpunkt, og at det sandsynligvis vil stige de kommende år. Spørgsmålet er blot, hvornår det for alvor vil stige igen, og hvor meget det vil stige. Behovet for udvidelse påvirkes herudover positivt af forventningerne om, at befolkningstallet forventes at stige. Behovet for areal påvirkes negativt af, at nethandlen må forventes at fortsætte med at tage andele fra de fysiske butikker, men det er usikkert, hvor hurtigt det vil gå. Endelig er det usikkert, om fortsat vil tabe markedsandele til de konkurrerende kommuner eller om udviklingen vil vende. Da behovet for areal til udvikling af detailhandlen er præget af usikkerhed, er der udarbejdet to alternative scenarier for det fremtidige arealbehov. Scenarierne omfatter ikke behov for areal til butikker med særligt pladskrævende varer. Minimumsscenariet illustrerer en situation, hvor alt der begrænser behovet for butiksareal vil blive opfyldt. Det viser, at den forventede omsætning i 2026 vil kunne klares på et detailhandelsareal, der er m 2 mindre end i dag. Maksimumsscenariet illustrerer en situation, hvor alt, der skaber behov for mere butiksareal, bliver opfyldt. Det viser et behov på m 2. Det betydelige spænd i scenarierne er et udtryk for usikkerheden om eksempelvis, hvordan privatforbruget vil udvikle sig, og hvordan nethandlens udbredelse vil blive. Et gennemsnit af de to scenarier vil svare til et beskedent behov for udvidelse af butiksarealet på i størrelsesordenen m 2. Det beregnede arealbehov udtrykker behovet oven i det eksisterende detailhandelsareal. Udover arealbehovet i de to scenarier vil det være et muligt behov for butikker med et stort regionalt opland som eksempelvis store bilforhandlere mv. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det beregnede arealbehov udtrykker det samlede behov for areal. Bag det beregnede behov for udvikling vil der på grund af den almindelige strukturudvikling i detailhandlen vil være et løbende behov for nyt butiksareal samtidig med, at der vil ske lukninger af eksisterende og mindre attraktive butikslokaler. Anbefalinger På baggrund af analysen er der udarbejdet en række anbefalinger til udvikling af butikslivet i Fredericia som helhed og i bymidten. Anbefalingerne skal læses som et idekatalog, der kan kvalificeres yderligere. Detailhandlen og andre aktører kan inddrages i arbejdet. Anbefalinger vedrørende Fredericia by som helhed Arbejdsdelingen mellem bymidten og aflastningsområdet i Fredericia vest kan gøres endnu tydeligere, så de to områder supplerer hinanden frem for at konkurrere. Konkurrence mellem de to områder skaber en situation med

MAJ 2013 DETAILHANDELSANALYSE VIBORG KOMMUNE RAPPORT

MAJ 2013 DETAILHANDELSANALYSE VIBORG KOMMUNE RAPPORT MAJ 2013 RAPPORT 2 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 12 BUTIKSANALYSE 18 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 30 EFFEKTER VED UDVIDELSE AF AFLASTNINGSCENTRET 34 ORDFORKLARING 40 BRANCHEFORTEGNELSE 4 5 SAMMENFATNING

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout og fotos af COWI A/S Februar 2015 Indhold Detailhandlen i 10 byer Aarhus 260.000 indbyggere Kolding 58.000 indbyggere Holbæk

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT

MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Foto: Hovedgaden, Hørsholm DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 3 INDHOLD 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 10 BUTIKSANALYSE 20

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

MARTS 2014 DETAILHANDELSANALYSE BORNHOLM RAPPORT

MARTS 2014 DETAILHANDELSANALYSE BORNHOLM RAPPORT MARTS 2014 RAPPORT 2 3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 14 BUTIKSANALYSE 30 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 36 BEHOV FOR NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 38 EFFEKTER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 54 ORDFORKLARING 56 BRANCHEFORTEGNELSE

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

MARTS 2013 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA KOMMUNE RAPPORT

MARTS 2013 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA KOMMUNE RAPPORT MARTS 2013 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 8 BUTIKSANALYSE 18 BYMIDTEAFGRÆNSNINGER 22 OPLANDSANALYSE

Læs mere

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer Notat 2 Detailhandel i Provinsbyerne Detailhandel i Provinsbyerne 3 detailhandlen i provinsbyerne Provinsbyerne i Danmark er under

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning Miljøministeriet Naturstyrelsen Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 1. december 2011 KOLOFON Titel: Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 Udgiver: Miljøministeriet, december 2011 Ansvarlig

Læs mere

Detailhandelsundersøgelse. 2012, Odense Kommune

Detailhandelsundersøgelse. 2012, Odense Kommune Detailhandelsundersøgelse 0, Odense Kommune Detailhandelsundersøgelse 0 Detailhandelsundersøgelse 0 Udgivet af Odense Kommune, 03 Konsulent: COWI Layout: Odense Kommune Illustrationer: Odense Kommune og

Læs mere

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune Detailhandelsanalyse Langeland Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Langeland Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Roskilde Kommune

Analyse af detailhandlen i Roskilde Kommune Analyse af detailhandlen i Roskilde Kommune Roskilde Kommune Januar 2009 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsrapport, Roskilde Kommune 2009 COWI A/S i samarbejde med Roskilde Kommune Layout: COWI A/S Fotos:

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Detailhandelsanalyse Fyn

Detailhandelsanalyse Fyn Detailhandelsanalyse Fyn 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Svendborg og Ærø samt med bidrag

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

Den gode lokalitet, hvor ligger den?

Den gode lokalitet, hvor ligger den? Den gode lokalitet, hvor ligger den? 1. Coop og Butiksudvikling 2. Investorsynspunkt (udlejer og Coop) 3. Kundesynspunkter (3 trends) 4. Den ikke levende bymidte 5. Hvad munder det ud i for Coop? Den optimale

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret? Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune

Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse Assens Hedensted Kommune 2008 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Hedensted Kommune, 2008 COWI A/S i samarbejde med Hedensted

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende

Læs mere

Detailhandelsanalyse Assens

Detailhandelsanalyse Assens Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan 2009 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn Naturstyrelsen Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn December 2014 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund og metode 5 1. Konklusion 9 2. Byerne på Fyn kvalitativ analyse 21 3. Detailhandelsudviklingen

Læs mere

Detailhandelsanalyse Assens

Detailhandelsanalyse Assens Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan 2013 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout:

Læs mere

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune Detailhandelsanalyse Ærø Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Ærø Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04 Indledning 06 Butiksstruktur

Læs mere

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 Butiks- og omsætningsvurderingerne er gennemført i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne Kommune Udviklingsmulighederne September 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet 19 3. Detailhandelen i kommune 31 4. ICP Shopping Index

Læs mere

Detailhandelsanalyse Kerteminde

Detailhandelsanalyse Kerteminde Detailhandelsanalyse Kerteminde 2008 Udarbejdet af COWI A/S Langegade i Kerteminde Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Kerteminde Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af

Læs mere

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Søndersø Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Nordfyns Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn. Assens. Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S

Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn. Assens. Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn Assens 28 28 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 28 COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen Kolding kommune Analyse af detailhandelen Januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Tendenser i detailhandelen 18 3. Detailhandelen i Kolding kommune og udvikling

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE EO.E.11 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 ICP A/S Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomsudvikling AS ECE

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Dato: 09-08-2013 J.nr.: 2013313 Bemærkning til debatoplæg vedrørende Detailhandel i Rønne (med fokus på etablering

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Helsingør Kommune. Analyse af detailhandelen

Helsingør Kommune. Analyse af detailhandelen Helsingør Kommune Analyse af detailhandelen December 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Scenarier for fremtiden i Helsingør 33 3. Detailhandelen i Helsingør Kommune 2013 45 4.

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

NCC Property Development A/S

NCC Property Development A/S NCC Property Development A/S Detailhandelskonference Århus den 30. maj 2007 Kan planlægning og marked gå i dialog? Direktør Bent Skovsen Indhold Baggrund NCC Property Development A/S Udviklingseksempler

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Hørsholm Bymidte, detailhandelsundersøgelse resultat af interessenthøring

Hørsholm Bymidte, detailhandelsundersøgelse resultat af interessenthøring Bymidte, detailhandelsundersøgelse resultat af interessenthøring Detailhandelsundersøgelsen har været i høring fra den 25. maj til den 12. juni 2012. De butikker der er omfattet af undersøgelsen (i alt

Læs mere

Næstved Kommune. Detailhandelsanalyse - Næstved kommune

Næstved Kommune. Detailhandelsanalyse - Næstved kommune Næstved Kommune Detailhandelsanalyse - Næstved kommune 22. april 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Næstved kommune 28 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune 27

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE PLANLÆGNINGSFIRMAET ERIK AGERGÅRD ApS JUNGGREENSVEJ FREDERIKSBERG DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE MARTS 8 TELEFON: 87768 TELEFAX: 87768 Email: post@erikagergaard.dk - CVRnr. 786

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som shoppingby

Business Aarhus. Aarhus som shoppingby Business Aarhus Aarhus som shoppingby Business Aarhus 2 Introduktion til Aarhus Business Aarhus 3 Hvorfor Aarhus Aarhus er Vestdanmarks shopping by nr. 1. Byen fungerer som trækplaster for de 1,2 mio.

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland

Læs mere

Analyse af detailhandlen Helsingør Kommune Butiksstruktur Holdninger Forbrugeradfærd Mangler og Muligheder

Analyse af detailhandlen Helsingør Kommune Butiksstruktur Holdninger Forbrugeradfærd Mangler og Muligheder Analyse af detailhandlen Helsingør Kommune Butiksstruktur Holdninger Forbrugeradfærd Mangler og Muligheder Udarbejdet af Sven Allan Jensen as for Helsingør Kommune 2007 Forord Analyse af detailhandlen

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Stilling og Kirkevejsområdet

Stilling og Kirkevejsområdet Stilling og Kirkevejsområdet Byrådet ønsker, at Stilling bymidte og Kirkevejsområdet i Skanderborg markerer sig tydeligere som by- og bydelscentre. Byrådet ønsker at forstærke områdernes bypræg og bane

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger.................. 4 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune..................

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

Udvikling af ejendomme til butiksformål. Copsum 20. maj 2015

Udvikling af ejendomme til butiksformål. Copsum 20. maj 2015 Udvikling af ejendomme til butiksformål Copsum 20. maj 2015 Intro: Udviklingen i krav fra kæderne Udviklingen i krav fra investorerne Optimering af butiksejendomme Planlovens betydning for butiksejendomme

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Lejeopstilling for lejemålet Arkaden 12B, 9700 Brønderslev

Lejeopstilling for lejemålet Arkaden 12B, 9700 Brønderslev Lejeopstilling for lejemålet Arkaden 12B, 9700 Brønderslev Lejemålet Arkaden 12B 9700 Brønderslev Sagsnr. 103-120-108 Attraktiv beliggenhed med god facadeeksponering ud mod stort åbent areal Gode parkeringsforhold

Læs mere

Ringsted Kommune. Analyse af detailhandelen

Ringsted Kommune. Analyse af detailhandelen Ringsted Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Ringsted kommune 2015 29 3.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere