Idékatalog. Borgernes input til udvikling i Uldum. Der skal være plads til køer udenfor vinduerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idékatalog. Borgernes input til udvikling i Uldum. Der skal være plads til køer udenfor vinduerne"

Transkript

1 Idékatalog Borgernes input til udvikling i Uldum Der skal være plads til køer udenfor vinduerne Uldum Lokalråd, Hedensted Kommune og COWI By & Landskabsdesign 2008

2 Indhold Indhold 2 Idekatalog for Uldum - ideer til fremtidens landsby 3 Planmæssige forudsætninger 4 Uldum idag - kvaliteter og værdier 8 På vej mod en vision for Uldum - hvor vil vi hen? 10 Landsbyens landvindinger 14 Landsbyens landskab, grønne rum og stier 17 Landsbyens fællesskab og kulturliv 21 Bymidten, torvet og handelstivet 24 Trafikken og sammenhængene udadtil 28 Den videre proces 31 Projekter og aktører 32 Planens tilblivelse og kontaktinfo 34 Dette idekatalog er udarbejdet af COWI By- & Landskabsdesign i samarbejde med Uldum Lokalråd og Hedensted Kommune Idekataloget er vedtaget af Temaudvalget i Hedensted Kommune i august Planen er ikke juridisk bindende, men vil indgå i den videre planlægning som et udtryk for lokalsamfundets ønsker og ideer til udviklingen af Uldum. Uldum Lokalråd, Hedensted Kommune og COWI By- & Landskabsdesign takker alle medvirkende for deres bidrag gennem processen.

3 Idekatalog for Uldum - ideer til fremtidens landsby Uldum Lokalråd var knap tiltrådt, da der fra Hedensted Kommune blev bevilget kr. til et idekatalog for Uldum. Det har været en lang og givende proces, hvor vi har fået god hjælp fra både Hedensted Kommune og COWI, som er konsulenter på opgaven. Den største hjælp har vi dog fået af borgere i Uldum, som har været flittige ved de 2 borgermøder vi har holdt, og som har givet mange gode kommentarer med på vejen. Intet idekatalog uden borgernes indflydelse, men vi havde ikke forventet, at der var så stor opbakning til planen. Tak for det. Idekataloget skal ses som en ønskeseddel til Uldums udvikling, en sammenfatning af de kræfter der rører sig i Uldum, og som man ønsker fremover skal udvikles. Idekataloget er altså ikke en plan, som bare føres ud i livet, det er en plan som vil blive brugt som inspiration og dialog i forhold til fremtidige planer, der berører Uldum. Vi håber alle borgere i Uldum kan genkende såvel deres by som deres ønsker til udviklingen af samme, og vi glæder os som lokalråd over det engagement og den opbakning vi har fået. På vegne af Uldum Lokalråd. Ulla Hjorth Jespersen Formand

4 Planmæssige forudsætninger Idekataloget er blevet til under hensyntagen til de bindinger for området, som bunder i gældende lovgivning og politisk vedtagne planer. Det er: - Kommuneplan for Tørring-Uldum Kommune og efterfølgende tillæg nr. 5, 10, 14 og 15 - Regionplan 2005 Vejle Amt - Forudgående høringsnotat til Trafiksikkerhedsplan, Strategi for Kommuneplan 2009 Hedensted Kommune Desuden har Temaudvalget udmeldt de overordnede rammer for processen. Boligudvikling Indbyggertallet i Uldum er på 4 år steget med ca 90 personer eller 7% indbyggere i Den gældende kommuneplan forudsætter en tilvækst på 7-8 boliger årligt i Uldum, men i øjeblikket går det stærkt. I løbet af de sidste 4 år er der er flyttet 90 nye borgere til byen, hvilket giver en tilvækst på 1,75% årligt - næsten det dobbelte af landsgennemsnittet. Der er udarbejdet en samlet dispositionsplan og kommuneplantillæg for en udbygning af Lillekongens Ager med parcelhuse, hvoraf en stor del forventes byggemodnet i Nye parcelhuse på Lillekongens Ager skyder op, og Uldum vokser mod vest. For boligområderne gælder følgende rammer: bebyggelse må højest opføres i 1½ plan og bygnings-højden må ikke overstige 8½m. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25%. For område 3D3 gælder særlige bestemmelser. Her er et område udlagt til blandet bolig og erhverv. Offentlig service Uldum er rigt forsynet med institutioner, og har bl.a. Uldum Skole (et-sporet uden overbygning), Uldum Højskole, Fritidshuset (Skolefritidsordning 52 pladser), Børnekæret (47 børnehavepladser), Ældrecenter Nedergården med skærmet enhed for senil demente og bofællesskaberne Åbo og Egespring (16 boenheder til fysisk/psykisk handicappede). Desuden biblioteksfilial, kommunekontor, svømmehal, kirke, forsamlingshus, ridehal, idrætsanlæg og -hal. Bebyggelsesprocenten i områder til offentlige formål må ikke overstige 25%. Bygningshøjden må ikke overstige 8½m og bebyggelse må maksimalt være 2½ etage. Detailhandel Uldum Skole er 1-sporet fra børnehaveklasse til 6. klasse. De ældste elever skal skifte skole. Bageren og tøjforretningen i Søndergade. Uldum har lokalcenterstatus med kommunecenterfunktioner i kommuneplanen for den gamle Tørring-Uldum Kommune. Rammen for detailhandel er ikke fordelt på byer. Butikker kan placeres i bymidten og forsyningen af dagligvareforretninger må maksimalt være 3000m2 og udvalgsvareforretninger maksimalt 1000m2. Der kan som udgangspunkt ikke placeres butikker udenfor bymidten, som er udpeget i Regionplanen. En del af bymidten er omfattet af en kirkebyggelinje, som umiddelbart forhindrer bebyggelse over 8,5m. Hedensted Kommune oplyser, at rammerne for butiksareal i kommunen ikke er fuldt udnyttet, men at der for øjeblikket ikke er fysisk mulighed for at indrette større butikker i Uldum.

5 Kortbilag nr. 1 Område 3 Uldum Gældende kommuneplanrammer for Uldum. Bymidten er markeret med rødt.

6 Idag findes der Brugs, apotek, isenkræmmer, bager, tøjbutik, kro, bodega, blomster/brugskunstforretning, pengeinstitut og enkelte mindre forretninger. I bymidten er der private ideer om en byomdannelse mellem Søndergade og I.P. Hansensvej til detailhandel og boliger. Trafik Der er store udbygningsplaner igang syd for Uldum, hvor Vestvejen til Horsens åbnede forrige år og en motorvejsstrækning ca 2 km syd for byen er under planlægning. Uldum er ikke repræsenteret i Hedensted Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007, men borgerhøringen forud for planen pegede på flere steder i byen, hvor en trafikdæmpning eller omlægning af vejforløb er ønsket. En forlægning af Skanderborgvej mod øst er indtegnet som princip i kommuneplanen, og der har tidligere været dialog med Vejle Amt om en cykelsti til Vester Ørum. Kig over Skanderborgvej mod vest til det nye erhvervsområde og JYSKs centrallager i baggrunden. Erhvervsudvikling De store investeringer i infrastruktur betyder, at Uldum bliver et attraktivt sted for erhvervsvirksomheder. Med udgangen af 2005 blev der planlagt for 40ha erhvervsjord syd for Uldum (ramme 3.E.7), som er solgt - hovedparten til JYSK, som har opført et nyt m 2 stort centrallager for Nordeuropa sydøst for byen. Der er i øjeblikket ikke flere byggemodnede erhvervsgrunde i Uldum, men det forventes, at der i løbet af 2008 bliver udarbejdet en lokalplan syd for byen (ramme 3C1), hvor arealet kan anvendes til kontor og erhverv. I den nordlige del af Uldum omkring Lilleåen ligger et industri- og erhvervsområde, ligesom der ligger et mindre erhvervsområde centralt i byen ved Kærvejen. Landskab Uldum er naturskønt beliggende ved Kæret og Lilleåen og Regionplan 2005 for Vejle Amt, der nu er ophøjet til Landsplandirektiv lægger en række bindinger på arealerne i og omkring Uldum. Lilleåen er omfattet af en 150m åbeskyttelseslinje på begge sider af åen. Byggeri indenfor denne linje kræver dispensation fra kommunen. Kæret og arealerne omkring Lilleåen er lavbundsarealer og potentielle vådområder, som er beskyttet natur, og hvor skovrejsning er uønsket. Der er indtegnet et større skovrejsningsområde sydvest for Uldum i Regionplanen. Kulturmiljø Stationsbyen er i sig selv et kulturmiljø i form af stjerneudskiftningen, hvor markskel og veje danner en stjerneformet struktur, der stråler ud fra bymidten. Kirken har en særlig status i Uldum. Den har en kirkebyggelinje i en radius af 250m omkring sig, indenfor hvilken der maksimalt må bebygges i 8,5m højde. Desuden er et større areal nord og øst for kirken udpeget som kirkeomgivelser, hvorfra der skal være frit udsyn til kirken. Det gamle banespor igennem byen er omfattet af lokalplanen for Lillekongens Ager og bør videreføres i den kommende planlægning. Uldum Kirke ligger uforstyrret ved Kirkegade med præstegården ved siden af.

7 Kort & Matrikelstyrelsen Bygge- og beskyttelseslinjer Målforhold 1:10000 Dato 1/ Signaturforklaring Copyright KMS Kort & Matrikelstyrelsen Regionplan 2005 Landskab Målforhold 1:20000 Dato 7/ Signaturforklaring Copyright KMS

8 ROSENVÆNGET HVILEHØJPARKEN FASANVEJ Uldum By, Uldum SØNDERLØKKE LÆRKEVEJ NORDVESTVEJ VESTERGADE Uldum By, Uldum NORDVESTVEJ SKOLEGADE SOLSORTEVEJ MÅGEVEJ SKOLEGADE VESTERGADE NORDVESTVEJ KILDEBAKKEN Fasanvej FASANVEJ Vestergade SKOLEGADE BAKKEGÅRDSPARKEN SEBASTIANSVEJ VESTERLED BAKKEN SLIPPEN I P HANSENS VEJ HØJSKOLEBAKKEN INDUSTRISVINGET PASSAGEN INDUSTRIVEJ RASMUS SØRENSENS STI STATIONSVEJ SØNDERGADE ØSTERLED TORVESTRÆDE NORDVESTVEJ ØSTERLED NØRREGADE Kirkegade TJØRNEVEJ INDUSTRIVEJ INDUSTRIVEJ MEKUVEJ KIRKETOFTEN KASTANIEVEJ KIRKETOFTEN ÅPARKEN ÅVANGEN KIRKEGADE ÅPARKEN ØSTERVÆNGET ÅPARKEN DORTHEASVEJ ÅPARKEN ÅBRINKEN NØRREGADE HAURUMVEJ DORTHEASVEJ HAURUMVEJ DORTHEASVEJ NØRREGADE Uldum idag - kvaliteter og værdier Uldum Kro er en bygning med fine, kunstneriske detaljer i murværket. Kærvejen Nørregade POUL M MØLLERS PLADS Skolegade Søndergade Bevaringsværdig bygning Bevaringsværdig bebyggelsesstruktur Bevaringsværdig struktur Bevaringsværdig bygning Lars Larsens Vej Bevaringsværdier Uldum mølle med de gamle træer omkring sig markerer indgangen til byen Ud over stjernestrukturen og banesporet er der i Uldums ældre bydele en række bygninger, som besidder arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet eller som har kulturhistorisk betydning. Uldums huse er ikke registreret som bevaringsværdige nogetsteds, da der ikke findes et kommuneatlas for byen, og de bevaringsværdige bygninger og bebyggelsesstrukturer er ikke indskrevet i en lokalplan. I forhold til den kommende planlægning og udvikling gør idekataloget opmærksom på, at Uldum rummer bygningsmæssige kvaliteter. Det er f.eks. Møllen, kirken, højskolens hovedbygning og en række stationsbyhuse i Nørregade. Dertil kommer bygninger, som er bevaringsværdige fordi de indgår i en samlet struktur. Det er f.eks. bygninger, der definerer gaderummene i Søndergade og Nørregade. En sådan bygning kan godt erstattes af en ny, men den nye bygning skal udfylde den samme rumlige funktion, som den gamle. Det betyder, at huse, der definerer et gadeforløb så vidt muligt skal holde samme facadelinje og eventuelt også højde.

9 Borgernes bærende værdier for udviklingen af Uldum er: Det er vigtigt, at man kan bosætte sig i Uldum og bevare tilknytningen gennem hele livet. Der skal ikke bygges højhuse eller ghettoer. Der skal udvikles, så der kommer børnefamilier til byen. Det skal være et rart sted for børn, voksne og ældre. Det er vigtigt at bevare landsbypræget. Højskolen er med til at bibringe kultur og uddannelse til byen. Et aktivt foreningsliv med kulturelle arrangementer giver dynamik og sammenhold i en by. Det bestående liv i foreningerne er fint, men der skal udvikles nye aktiviteter. Uldum Kær er en bevaringsværdig oase for naturelskere, og giver bredde i oplevelsen af at bo i Uldum. Der skal være en åben forbindelse til landet. Der skal være grønne pletter som er tilgængelige. Uldum skal ikke bruge kræfter på at være eller blive en turistattraktion. Der skal være børnehaver, skole, fritidsaktiviteter og kulturelle tilbud. Busforbindelser på tværs i Hedensted Kommune samt til Horsens og Vejle er med til at gøre det attraktivt at komme til Uldum for de unge og midaldrende. Arbejdspladser, dynamik og mulighed for at trække borgere til med forskellig baggrund. Erhvervslivet ønsker udvikling - ikke afvikling. Fremover skal man satse på mindre virksomheder. Gaderum i Nørregade med huse placeret i samme facadelinje. Ejendommenes stil, materialer og farver er typisk for landsbyens hovedgade. Ejendom i Skolegade med fine murværksdetaljer og sprossede vinduer

10 I grupperne blev der diskuteret ivrigt og skrevet mange gode ideer ned på de gule sedler. 10 På vej mod en vision for Uldum - hvor vil vi hen? Uldum er en by, som i disse år oplever en rivende udvikling i form af store anlægsprojekter og kraftig vækst i boligbyggeriet. Der er derfor behov for at redefinere byens identitet, nu hvor den har vokset sig større end en landsby. I april 2008 blev der afholdt en workshop hvor 85 Uldum-borgere deltog, og hvor tre scenarier for Uldums fremtidige profil indledte diskussionen; Entreprenante Uldum, Uldum for krop og sjæl og Uldum - Årets landsby. De satte gang i diskussionen i forhold til 5 forskellige temaer, som efterfølgende udgør idekatalogets 5 hovedindsatsområder. De tre sider er tilstede i byen idag, og fremtidens Uldum vil sandsynligvis være formet af dem alle - blot på forskellige steder og i forskellig grad. Landsbyscenariet som garant for nærheden til hinanden og naturen kan blive kernen i byens udvikling. Det kan forenes med et fokus på rekreative værdier og sammenhæng i de mange tilbud. Mod syd kan det entreprenante Uldum udfolde sig som det nye erhvervscentrum ved Vestvejen, og midtbyen kan opprioriteres. Uldums rolle i forhold til nabobyerne kan fremover være at tilbyde en bred vifte af fritidsaktiviteter og et aktivt byliv i en attraktiv bymidte. Sammen med Tørring venter der en spændende opgave med at markedsføre og synliggøre oplevelsesmulighederne i Kæret. Workshoppen blev indledt med en virtuel byvandring i Uldum. Fremtidens voksende landsby rummer omsorg for hinanden og plads til køer udenfor vinduerne.

11 m 11 TRAFIKKEN OG SAMMEN- HÆNGENE UDADTIL Vonge Tørring Ølholm Åle Uldum Rask Mølle Hornborg Havrum O og N Vrønding Korning Lund Hatting Torsted HORSENS WORKSHOP 5 Bøgballe Ildved Bottrup? Hvordan spiller Uldum sammen med de omkringliggende byer? Fungerer skoledistrikter, kollektiv trafik og cykelstier? Jelling Vindelev Grejs Lindved Kragelund Øster Snede Løsning Hedensted VEJLE? Uldum ligger i et trafikalt smørhul ved Vestvejen, Skanderborgvej og den kommende motorvej. Hvordan kan det udnyttes? Mekuvej - blandet bolig/erhverv Lillekongens Ager Nyt boligområde Åparken Nyt boligområde? Hvordan skal de tre parallelveje I.P. Hansensvej, Søndergade og Tjørnevej afvikle midtbytrafikken? JYSK - planlagt erhvervsområde Motortrafikvejen til Horsens giver hurtig adgang til Uldum, men skjuler også byen. TRAFIKINFO! Et nyt parcelhus medfører 5 bilture pr. dag. I Lillekongens Ager er der plads til boliger iflg. Kommuneplanen. Højskolebakken er en markant indfaldsvej - er det også en affyringsrampe? Krydset Kirkegade/Søndergade/Nørregade/I.P. Hansensvej/Kærvejen er et komplekst sted. Er der behov for gennemkørsel til alle vejene? Der kører dagligt busser til Vejle, Rask Mølle, Brædstrup, Horsens, Tørring, Hedensted, Billund og Give. Det forventes, at der vil være 150 ansatte på JYSK og der vil køre 300 lastbiler til og fra centrallageret hver dag. Skolegade og krydset Skolegade/Søndergade skal afvikle al trafik fra Lillekongens Ager, skolen og Brugsen. Virker chikanerne og de hævede flader efter hensigten? Deltagerne på workshoppen blev opdelt i grupper efter 5 temaer, og hver gruppe fik en plakat med oplysninger, billeder og kort som udgangspunkt for diskussionen.

12 12 Uldum - Årets landsby Uldum opfatter sig som en landsby på trods af, at den med sine knap 1300 indbyggere er en egentlig by. Landsbypræget kommer til udtryk i byens bebyggelsesstrukturer, husenes arkitektur, de smalle grusveje, de grønne åndehuller og de gamle træer, som vokser i haverne. Inde midt i byen græsser heste og et æsel. Udfordringen for Uldum er at finde en måde at udvikle sig på, som respekterer landsbykarakteren og gør de nye bydele til en integreret del af byen. Landsbyens nærhed til grønne områder, den lille, overskuelige skala og sameksistensen med landbruget er kodeord. Uldum - Årets landsby A Uldum har fået prisen som Årets Landsby, på trods af at byen har rundet de 1500 indbyggere, og egentlig er for stor. Begrundelsen for prisen er, at Uldum værner om landsbyernes værdier og er et lysende eksempel på en byudvikling, der tilgodeser det nære og grønne. Rekreative stier og grønne oaser fi ndes spredt ud over hele Uldum, og de mange grønne områder betyder, at der ikke er plads til at bygge fl ere huse i byen, selvom der er stor interesse for at bosætte sig her. Ejerne af en række grønne arealer er gået sammen i et fælles græsningslaug, så heste, geder, køer og et enkelt æsel kan skabe landmandsliv rundt om i byen til glæde for både store og små. Højskolen har udvidet programmet med en husmandslinje i samarbejde med Bygholm og Skov- og Naturstyrelsen, som skal uddanne deltagerne i den særlige form for rekreativt landsbyjordbrug og naturpleje, som praktiseres her. Uldum for krop og sjæl Scenariet bygger videre på potentialet i et samarbejde imellem Uldums mange foreninger og institutioner. Byens mange tilbud kan bindes sammen i et rekreativt bånd, hvor sport, leg, velvære og oplevelser i naturen er i højsædet. En videreudvikling af tilbudene kan gøre Uldum til det bedste sted i regionen at tilbringe sin fritid. Uldum for krop og sjæl B Lokalrådet i Uldum var lørdag vært ved indvielsen af det sidste stykke af det grønne sports- og oplevelsesnet, som nu omkranser byen, og tilbyder en række aktiviteter til borgere og besøgende. Den røde snor blev klippet til Mølleskoven, hvor 3000 egetræer om en årrække vil danne en fl ot skov. Ved indvielsen var en række foreninger og frivillige langs de grønne ruter på plads, og der var mulighed for at få en ridetur ad de nye stier til Kæret og skoven, prøve kræfter med cykelcrossbanen, tage en løbetur eller nyde en madkurv fra Kroen på et af de 3 madpakkesteder. Idrætsklubben og højskolen har fået stor succes med at tilbyde krop og sjæl-kurser med wellnessbehandlinger, yoga og madlavning.

13 13 Entreprenante Uldum Beliggenheden i et kommende smørhul mellem Horsens og Vejle med direkte forbindelse til lufthavnen gør Uldum interessant for erhvervsbyggeri i stor skala. Udbygningen af infrastrukturen og erhvervsområderne syd for byen kan sætte gang i udstykningen af nye boligområder og styrke byens handelsliv. I scenariet Entreprenante Uldum udstykkes nye, store erhvervsområder, som gør Uldum til et vækstcenter med en aktiv bymidte. Entreprenante Uldum (udefra) C Jysks centrallager i Uldum har netop fejret sit 10 års jubilæum, og den tidligere direktør Lars Larsen glæder sig over, at hans virksomhed var den første til at etablere sig i den gyldne trekant. Siden den spæde start for 10 år siden er yderligere 2 haller kommet til, og et område på 40 hektar er forvandlet til et driftigt erhvervscentrum mellem Vestvejen og motorvejen. Fra motorvejen er der direkte forbindelse til lufthavnen i Billund, som for at imødekomme efterspørgslen har udvidet en række ruter, og som barsler med en ny rute til Kina i efteråret. De mange nye arbejdspladser i området har betydet, at Uldum nu er tæt på at runde de 2000 indbyggere, hvilket har tømt byen for byggeegnede grunde, og betydet, at boligpriserne i området er steget markant. I bymidten har Uldum Invest netop færdiggjort opførelsen af et stort oplevelses- og butikscenter med specialbutikker, torvehal og restauranter, som vil være med til at styrke Uldums handelsliv yderligere. Entreprenante Uldum (indefra)

14 14 Landsbyens landvindinger Byen vokser, men de nye veje og naturinteresserne begrænser udbygningsmulighederne noget. De kulturhistoriske spor fra stjerneudskiftningen og banen, som stadig er tilbage kan bevares i den kommende byudvikling gennem plantning af afgrænsende læhegn langs markstel, anlæg af stier og bevaring af de åbne, grønne rum i bystrukturen. På kortet til højre er vist de områder, som er under udbygning og de områder, som idekataloget foreslår udlagt til byudvikling og byomdannelse i Kommuneplan 09. Princippet er, at den fortsatte udvikling af Uldum kan ske som boligby mod vest og som erhvervsby mod syd og sydøst. Byudvikling JYSK s nye m 2 store centrallager under opførelse set fra Lars Larsens Vej Erhverv: Der er et stort ønske om at sikre en fortsat erhvervsudvikling i Uldum, da det kan være med til at understøtte byens tilbud som helhed. Egentlige erhvervsområder til større virksomheder kan placeres som en selvstændig del af byen nær de store veje mod syd. Dermed undgår man, at de belaster bymidten og boligområderne miljømæssigt og med tung trafik. Placeringen mod syd vil desuden betyde, at virksomhederne ligger i skjul bag Højskolebakken og ikke virker så dominerende set fra bymidten. Mindre håndværks- og servicevirksomheder må fortsat kunne finde plads i de eksisterende erhvervsområder ved Dortheasminde. Boliger: Udbygningen af Lillekongens Ager er i fuld gang, og Uldum ønsker at blive et endnu mere attraktivt sted at bo med nærhed til natur og fritidstilbud. Nye udstykninger til parcelhuse kan placeres mod vest i forlængelse af stjerneudstykningen ved Lillekongens Ager, Hvilehøjparken og Mekuvej. Grønne kiler og grønne rum imellem bebyggelserne kan give nærrekreative muligheder og sikre, at den eksisterende by bevarer kontakten til landskabet. Derudover kan der ske huludfyldning på arealet bag Bakkegårdsparken. Selv ved nybyggeri sniger landsbyens symboler sig ind. Her vognhjul og hestesko på Rosenvænget. VetEx på Industrivej nord for Lilleåen. Her er de udendørs arealer udformet til glæde for byens borgere Det moderne liv på gården med gyngestativ på gårdspladsen. Gårdene er en vigtig del af Uldum. Byomdannelse På længere sigt er der mulighed for at omdanne eksisterende byområder. Kommunekontoret: Hvis Hedensted Kommunes aktiviteter flytter eller der åbnes mulighed for et nyt byggeri, kan området omdannes til centerformål som f.eks. borgerservice, butikker og lignende med tilhørende parkering. Her kan der arbejdes på at styrke bymidten og indramme torvet. Giftgrunden : Såfremt giftgrunden bliver frigjort kan den omdannes til grønt rekreativt område.

15 15 Evt. små service- og håndværksvirksomheder Ny boligudstykning Lillekongens Ager Ny boligudstykning Kuperet landskab med skovbeplantning Skovbælte mellem byen og JYSK JYSK Nyt erhvervsområde Nyt erhvervsområde Byomdannelsesområder (ca 7 ha) Nyt område til boligudstykning (ca 33 ha) Eksisterende boligudstykning (11 ha) Kort over forslag til fremtidige byudviklings- og byomdannelsesområder. Forslaget rummer ialt 140ha ny by - heraf 100ha til erhverv, som kan udvides yderligere mod syd, hvis behovet opstår. Det er næsten en fordobling af Uldums størrelse. Nyt erhvervsområde (ca. 100 ha) Eksisterende erhvervsområde (40 ha) Skovrejsning Skovrejsning på integreret støjvold i landskab (ca 10 ha)

16 Det gamle mejeri - nu virksomheden ChemTek - ligger centralt i byen ved Kærvejen. 16 Det gamle mejeri/chemtek: Virksomheden generer ikke, men den ligger centralt nær byens grønne oase. Hvis virksomheden får behov for at udvide kan den med fordel flyttes ud i de kommende erhvervsområder mod syd. Det nuværende areal kan blive et fælles, rekreativt areal i tilknytning til Vesterled og stationspladsen. Ny udstykning ved Mekuvej i tilknytning til dyrefolde ved rideskolen og en gård. Her er der grønt omkring boligerne. Ønsker til byudviklingen Stationen på Industrivej (det røde hus) og det gamle posthus (det hvide hus) ligger klemt inde af en stor parkeringsplads ved Kærvejen, som benyttes af ChemTeks ansatte.! - Vækstraten på både bolig og erhverv må gerne fortsætte i samme tempo som nu eller højere. - De små håndværks- og servicevirksomheder skal kunne være i byen, men større virksomheder skal ud i de nye erhvervsområder syd for Vestvejen. - Planlægningen skal kunne følge med efterspørgslen efter grunde og det skal sikres, at byens skole og institutioner kan holde trit. - Der må ikke bygges på den grønne forte ved Vesterled. - Rideskolen skal sikres tilstrækkeligt med foldplads til at kunne blive i byen. Hvem kan gøre hvad? Hedensted Kommune Borgerne Andre Nye udstykninger Tilvejebringe plangrundlag, Private jordejere kan Store firmaer kan bidrage byggemodne og sælge kommu- fremme processen og til planudarbejdelse mv. nale grunde. byggemodne grunde. Byomdannelse Udpege områder til byfornyelse. Velfærdsministeriet kan yde Anvise alternative placeringer til refusion til kommunen. virksomheder mv. Opkøbe grunde. Private firmaer kan løfte opgaven.

17 17 Landsbyens landskab, grønne rum og stier Det grønne element er en vigtig del af Uldum, og det kan styrkes fremover, så Uldum fortsat er en by i tæt kontakt med naturen og de rekreative kvaliteter. Landskabet og det grønne er synligt på mange niveauer lige fra det store Uldum Kær til de små landsbyhaver. Grønne oaser Byens nuværende grønne oaser er ved Vesterled, kælkebakken, petanquebanen og idrætsbanerne. Fremover kan der arbejdes for at udlægge flere grønne åndehuller i den eksisterende by og i de kommende udstykninger. De grønne rum kan f.eks. anvendes til naturlegeplads, dyrefolde, frugthaver, ophold og boldspil. Det grønne areal ved pumpestationen på sydsiden af Lilleåen kan omdannes til et aktivt uderum til f.eks. cykelcross eller andre robuste sportsaktiviteter. Hvis Giftgrunden i nord frilægges, kan den også omdannes til et grønt rekreativt område. Haver og træer Den plejede bynatur i form af de store, gamle træer rundt om i byen og de gamle landsbyhaver med plæner og frugttræer er livgivende for byen. De store træer er en særlig kvalitet, og det er et ønske, at der bliver plantet nye træer - særligt langs Lilleåen på vestsiden af Nørregade og ved JYSK. Landsbyhavernes frugtlunde kan være et tema i byens grønne oaser og i de nye udstykninger. De eksisterende store frugthaver og smukke landsbyhaver er en kvalitet for Uldum. Forbindelse til Kæret Uldum Kær bliver i de kommende år udviklet som friluftsattraktion, og det giver mulighed for at skabe gode stiforbindelser fra Uldum til Kæret, som er farbare hele året. En hovedsti kan udgå fra Vesterled langs nordsiden af Lillekongens Ager. Stien fra Lærkevej ud i Lillekongens Ager løber i det gamle banespor, som på sigt kan fortsættes ud i Kæret. Kælkebakken er en del af et lidt overset grønt rum bag forsamlingshuset. Skrånende grønt haveanlæg ved aftægtsboligen i Skolegade med store, gamle træer, stensætning og klippet bøgehæk Lilleåen og det tilstødende grønne område ved pumpestationen set mod øst. Virksomheden Vetex med petanqebanen ses i baggrunden Parklignende frugthave ved Uldumgård med æbletræer og plæne

18 Hesselballe By, Uldum Hesselballe By, Uldum LANGAGERVEJ HESSELBA LEVEJ ULDUM KÆR Hesselballe By, Uldum RIBEVEJ Uldum By, Uldum HESSELBA LEVEJ RIBEVEJ Hesselballe By, Uldum Uldum By, Uldum LANGAGERVEJ HESSELBA LEVEJ LI LEKONGENS AGER DORTHEASVEJ ROSENVÆNGET HVILEHØJPARKEN FASANVEJ Uldum By, Uldum SØNDERLØKKE LÆRKEVEJ NORDVESTVEJ DORTHEASVEJ VESTERGADE Uldum By, Uldum NORDVESTVEJ SKOLEGADE SOLSORTEVEJ MÅGEVEJ SKOLEGADE VESTERGADE NORDVESTVEJ NORDVESTVEJ KILDEBAKKEN FASANVEJ SKOLEGADE BAKKEGÅRDSPARKEN SEBASTIANSVEJ VESTERLED BAKKEN SLIPPEN I P HANSENS VEJ HØJSKOLEBAKKEN INDUSTRISVINGET PASSAGEN INDUSTRIVEJ RASMUS SØRENSENS STI STATIONSVEJ SØNDERGADE ØSTERLED Boring By, Hvirring TORVESTRÆDE NORDVESTVEJ ØSTERLED NØRREGADE Lars Larsens Vej TJØRNEVEJ INDUSTRIVEJ INDUSTRIVEJ MEKUVEJ KIRKETOFTEN KASTANIEVEJ Boring By, Hvirring KIRKETOFTEN ÅPARKEN ULDUM HEDEVEJ ÅVANGEN POUL M MØ LERS PLADS KIRKEGADE ÅPARKEN ØSTERVÆNGET ÅPARKEN DORTHEASVEJ ÅPARKEN ÅBRINKEN NØRREGADE HAURUMVEJ DORTHEASVEJ HAURUMVEJ DORTHEASVEJ ULDUM HEDEVEJ NØRREGADE HAURUMVEJ HORSENSVEJ Kalhave By, Hornborg Kalhave By, Hornborg Uldum By, Uldum Uldum By, Uldum 18 Sti ud til Kæret Rekreativt område langs åen Eksisterende skov Grøn aktivitetskile Dyrefolde og åbent, rekreativt område Grøn legeplads Sti rundt om byen Frugthave Nyttehave Støjvold med beplantning Skov mellem byen og JYSK Kort over landskabsbånd/sti, oaser og skov Grønt rekreativt område Zone til rekreative områder omkring åen Grøn kile ( m2) Sti Grønne oaser i boligudstykningen (ca m2) Skovrejsning Den grønne forte ved gården Vesterled er en del af Uldums kulturarv, og området er til glæde for hele byen, som kan klappe æslet og gederne. Skovrejsning på integreret støjvold i landskab

19 19 Illustration af hovedstien til Kæret som krydses af det rekreative bånd rundt om byen nord for Lillekongens Ager. Regnvandsbassinet kan blive en del af et grønt område i tilknytning til dyrefolde og frugthaver. For at markere nærheden til den omgivende landskab og give mulighed for at rideskolen kan få tilstrækkeligt med foldkapacitet foreslås det, at den grønne kile mellem Kærvejen og stien samt en kile på vestsiden af de foreslåede udstykninger bevares som grønt rum til dyrefolde, rekreative formål og frugthaver. En sti langs Lilleåen kan synliggøre åens rekreative kvaliteter, og kan skabe en naturlig sammenhæng imellem byen og Kæret. Stiforløb rundt om byen For at skabe sammenhæng imellem Uldums grønne rum og boligområderne forslås det, at der anlægges en afmærket, rekreativ sti rundt om byen. Stien kan anvendes til gå- og løbeture og kan skabe genveje til byens aktivitetscentre.

20 20 Skovrejsning Idag har Uldum meget lidt skov, og det vil tage mange år endnu, inden Jubilæumsskoven er opvokset. En byskov mod syd og vest indgår i Regionplanens udpegninger af skovrejsningsområder, men den vil samtidig skærme byen mod Kæret. For at undgå dette, er det et ønske, at der anlægges en skov syd for byen, som skærmer byen mod de kommende erhvervsområder og Vestvejen. Igennem skoven kan der anlægges en sti, der giver adgang rundt om byen, og som indeholder naturlegemuligheder for børn og unge. I skoven kan der f.eks. anlægges et kuperet terræn af jordhøje med overskudsjord fra byudviklingsområderne, som har en støjafskærmende virkning. Nyanlagt regnvandsbassin i mark syd for Kærvejen. Vejen på billedet kan fremover blive hovedsti til Kæret. Mod vest er det et ønske, at planlægningen tilgodeser muligheden for en visuel sammenhæng med Kæret. Ønsker til det grønne - Uldum skal fortsat være en by i tæt kontakt med naturen og det grønne. - Der må ikke bygges på den grønne forte ved Vesterled og lignende oaser skal sikres i nye udstykninger - gerne med dyrehold, fælleshaver eller andre rekreative funktioner. - Der skal arbejdes for skovrejsning på nordsiden af Vestvejen og nordvest for JYSK. De gamle træer i byen skal bevares. Der er ønske om at gøre stien fra Nørregade til Åparken langs åen mere spændende og få flere træer langs stiens østlige del. - Der skal anlægges et rekreativt stiforløb, som forbinder byens institutioner og foreninger og i sig selv tilbyder en række aktiviteter. - Der skal sikres gode stiforbindelser internt i byen og til Kæret. - Rideskolen skal sikres tilstrækkelige arealer til folde. Hvem kan gøre hvad? Hedensted Kommune Borgerne Andre Stier Tilvejebringe plangrundlag. Private jordejere kan Spor i Landskabet kan Købe eller lave aftaler om jord. bidrage med arealer. rådgive. LAG Hedensted kan Søge fonde. yde støtte. Grønne oaser og kiler Tilvejebringe plangrundlag og Drive arealerne gennem Landmænd kan deltage i samt nye landsbyhaver indarbejde det grønne i lokalpla- laug eller grundejerfor- pleje og brug af folde mv. ner. Evt. finansiere og drive. ening. Rideskolen og de øvrige foreninger kan støtte op. Lokale, grønne partnerskaber kan løfte opgaven. Skovrejsning Igangsætte og styre proces. Informere. Plante skov Skov- og Naturstyrelsen kan Evt. medfinansiere. på egne arealer. rådgive og medfinansiere.

6. Uldum Rask Mølle. (B) Boligområde. (C) Område til centerformål. (E) Erhvervsområde. Blandet bolig og erhverv. (O) Offentlige formål

6. Uldum Rask Mølle. (B) Boligområde. (C) Område til centerformål. (E) Erhvervsområde. Blandet bolig og erhverv. (O) Offentlige formål 6. Uldum Rask Mølle (B) Boligområde (C) Område til centerformål (E) Erhvervsområde (L) Blandet bolig og erhverv (O) Offentlige formål (R) Rekreation / fritidsformål (S) Sommerhusområde (T) Tekniske anlæg

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR OG 21 MARTS. BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM TRAFIKALE FORHOLD VISION

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Cafe nr. 1: Fjerritslevs udvikling Slagterigrunden : Området bør anvendes til grønt område. Et alternativ kunne være ungdomsboliger der bygges uden at fjerne alle

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - BORGERNES PRIORITERING PÅ BORGERMØDET D. 18 FEBRUAR 2013 BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE: STATIONSOMRÅDET

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten Morud Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten August 2004 Morud Side 2 af 10 Indledning Vi er en gruppe borgere i Morud, som gennem et par år har arbejdet på, at få gjort midtbyen kønnere

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred I C H J N F A L K G B M D E Delområde 6 med angivelse af kortudsnit for byområder (A-B) og landområder (C-N) 386 6 Delområde 6 - Byområder Jægerspris

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR BYFORNYELSESUDVALGET - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN FEBRUAR 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE TEMAOMRÅDER TIL IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune

Nordrup Kirkeskov. Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune 1 Nordrup Kirkeskov Et trivsels- og skovrejsningsprojekt for borgerne i Nordrup by Ringsted kommune Projektbeskrivelse som grundlag for Ansøgning til Landsbyforum Ringsted & Friluftsrådet Version 1.0 Udarbedjet

Læs mere

PAPFABRIKKEN - plads til mangfoldighed

PAPFABRIKKEN - plads til mangfoldighed VISIONSOLÆG FOR BYOMDANNELSE Å AFABRIKKEN, GRENAA AFABRIKKEN AFABRIKKEN - plads til mangfoldighed ÅRSTIDERNE ARKITEKTER Grenaa AFABRIK NYT BYKVARTER I GRENAA Efter produktionen er stoppet I forbindelse

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe.

Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe. Punkt 10. Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe. 2012-9609. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 24. Ølgod 24.01 Ølgod 24.02 Strellev 24.03 Lindbjerg 24.04 Krusbjerg 24.10 Åbent land Ølgod Bevaringsværdige bygninger Rammer 24.01 Ølgod Status Ølgod er en områdeby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen

Læs mere

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig

Læs mere

4. Rammeområderne for Tune Bydel

4. Rammeområderne for Tune Bydel 4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 799, Erhvervsområde mellem Herredsvej og Sommerlystvej i Skejby. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 799, Erhvervsområde mellem Herredsvej og Sommerlystvej i Skejby. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. november 2007 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 799, Erhvervsområde mellem Herredsvej

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

KUNST og KULTUR som byprofil?

KUNST og KULTUR som byprofil? KUNST og KULTUR som byprofil? Kenneth A. Balfelt KRISTOFFER l. WEISS bording i et NYT perspektiv stationsby - erhvervsby - bosætningsby NY rolle - det regionale hvad betyder e15 bording i et regionalt

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

Havndal - lokalplanrammer

Havndal - lokalplanrammer Havndal - lokalplanrammer Industriområde Sommerhusområde Teknisk anlæg Byudviklingsområde I.1 O.1 E.3 R.1 E.1 B.1 B.4 O.2 E.2 B.2 C.1 B.3 B.5 O.3 R.2 90 H.C.1 Centerområde Fra Jydestien til Vellinggårdsvej

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Centerområder 1.C.1 Torvet Østergade Fremtidig anvendelse Butikker til detailhandel, liberalt erhverv, hotel og restaurationsvirksomhed, håndværksmæssige

Læs mere

Rammer. I menuen til venstre kan du klikke på de enkelte distrikter for rammer.

Rammer. I menuen til venstre kan du klikke på de enkelte distrikter for rammer. Rammer Rammerne indeholder de grundlæggende bestemmelser for de enkelte områder i kommunen. Det er zonestatus, anvendelsen af området, mindstegrundstørrelse ved udstykning, maksimal bebyggelsesprocent,

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere