Grønt Miljø 8 / OKTOBER 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 8 / OKTOBER 2010"

Transkript

1 Grønt Miljø 8 / OKTOBER Parkdage i Kolding 10 Regnbassinets rige flora 16 Grønne vægge helt uden jord 22 Ni herregårdshaver mod fremtiden 28 Miljøvenlig golf i Bolivias regnskov 30 Legoland, Lalandia, lufthavn.. og landskab! 34 Europa pudser politikerne på de invasive arter 40 Fjorten fotografer der ser sig omkring 56 Parkens opevelsesværdier GRØNT MILJØ 8/2010 1

2 Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg Kvalitet året rundt! P. Kortegaards Planteskole GRØNT MILJØ 8/2010

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. 25 års jubilæum Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR HERREGÅRDSHAVERNE At herregårdshaverne er en del af den danske kulturarv er fastslået lige så tit der er lavet betænkninger, målsætninger og konkrete planer for dem. De har bare ikke kunnet hamle med den brutale økonomiske virkelighed. Den dyre drift er svær at rumme i et moderne herregårdsbudget og motivet til at bruge penge på en stor have er ikke åbenbar uden fortidens hof. Så haverne forfalder og opløses, mens deres historiske og arkitektoniske værdi undergraves. Anderledes gik det da Realdania spyttede i kassen og i tre omgange har søsat projekter der ikke bare har været planer og hensigter, men noget der er realiseret. I 2007 blev den nyrenovede Ledreborgs have indviet. I år sluttede det større projekt Herregårdshaver hvor ni haver er renoveret med 65 millioner kroner fra Realdanias kasse. Og i et igangværende projekt - hvor haverne og landskabet dog ikke spiller den helt store rolle - tester en gruppe herregårde idéer til at udvikle herregårdens eksistensgrundlag så de igen blive en dynamo for udviklingen på landet. Det er ikke kun de enkelte eksempler det handler om. Realdania vil vække interesse for herregårdshavernes værdier og anvise bæredygtige principper for havernes fremtid. Det betyder - som eksempelprojekterne også viser - at man prøver at fastholde stærke hovedelementer og indbygger en billig, rationel drift. Bagefter er det meningen at andre skal lade sig inspirere og bruge de indvundne erfaringer på alle de andre herregårde. Ejerne af de renoverede haver forpligter sig derfor også til at åbne haverne for offentligheden i 15 år og at formidle Realdania-projektet. I de kommende år venter den egentlige opgave, nemlig de herregårdshaver der ikke deltaget i Realdanias millionprojekter. For deres skyld er det vigtigt at der presses det maksimale ud af eksempelprojekterne, herunder plejeplaner, som vi endnu mangler at se, og nogle økonomiske nøgletal for anlæg og drift. Hvis Realdania eller en anden filantrop vil lægge flere midler i sagen kunne man overveje en tilskudform som alle kunne få direkte glæde af, f.eks. gratis konsulentstøtte, fondseje eller et flyvende gartnerkorps efter den model der bl.a. kendes fra Holland. Tak til Realdania. En ny indsats kan begynde. FORSIDEN. Indlandsklitter som her Grene Sande finder man ikke mange steder. Landskabet, flora og fauna er enestående i næsten hele verden. Det vil i Billund Kommune udnytte bedre, bl.a. ved hjælp af bedre stier. Foto: Lars Thorsen. GRØNT MILJØ Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 8/2010 3

4 PARKDAGE I KOLDING Grøn branding, liv og leg, bevægelseskultur, OL i London, gadeliv i New York. Masser af emner blev belyst og debatteret da kommunale park- og naturforvaltere holdt træf Koldinghus er nok det vartegn eller brand som de fleste kan nævne hvis de skal pege på én ting de forbinder med Kolding. Men der er mange andre, også af de grønne. F.eks. Geografisk Have, den 12 ha store botaniske have hvor træer, buske og urter er plantet sammen efter oprindelsesland. Og Christiansfeldt, den velbevarede by som brødremenigheden herrnhutterne fik færdig for omkring 200 år siden. Og Kolding Ådal - også selv om den i dag har lidt for meget karakter af baggårdså. Noget der skal laves som på. Jovist har Kolding en grøn profil, som Iver Pedersen, formand for teknik- og boligudvalget i kommunen, forklarede forsamlingen på næsten 150, flest kommunale park- og naturforvaltere. Ikke så sært, for det var Danske Parkdage der var begyndt, netop med branding som nøgleord. Det årlige arrangement, der blev holdt september, var også afsæt for Green Space Award. En ny nordisk kvalitetsskabelon til at værdisætte og promovere grønne områder ligesom Michelin giver restauranter stjerner, forklarede foreningens formand Lene Holm. Friluftsrådet har givet kr. og projektets hjemmeside er åbnet og tilbyder ifølge Holm en god ramme for faglige drøftelser. Man kan f.eks. drøfte hvordan man i de kommunale park- og naturforvaltninger tackler de besparelser som de fleste er udsat for. Hvordan får man bedre byer og mere grønt for færre midler? Et centralt spørgsmål som også var det mest velbesøgte af de tre parallelle workshops hvor klimaplanlægning og leg og aktivitet var de to andre. Netop på grund af nedskæringer er der grund til at arbejde med branding af byer og grønne områder, understregede vicedirektør i Skov & Landskab, Kjell Nilsson. Typisk vil man under besparelser fokusere på den indre effektivitet for at modvirke lavere kvalitet. Godt nok, men man glemmer den promovering som på længere sigt kan sikre flere midler - eller dæmpe besparelserne. Kolding Å flyder gennem byen og bliver landlig efter kun godt et kvarters padling. Åen er gammel grænse og vender bagsiden til byen. Det skal nu laves om på. I kanoens front sidder Peter Neal der holdt foredraget om den olympiske by i London Hvad kalder han Kolding Å? A stream or a little river, perhaps. Alle vil det grønne Hvad er byens brand? Det er det første positive indtryk man får når man kommer til byen, som nyudnævnte professor Cecil Konijnendijk fra Skov & Landskab understregede. Brandet kan f.eks. have noget at gøre med erhverv eller kultur. I dag er dog mere oplevelser og underholdning der tiltrækker folk. Den såkaldte kreative klasse vil have livskvalitet. Men nødvendigvis storbykvalitet. Second cities som Kolding har også en chance, måske fordi de er billigere og grønne at bo i. Og fordi de i alle tilfælde er tilkoblet omverdenen med både bredbånd og motorveje. Ellers prøver alle byer for tiden at brande sig på det grønne og det bæredygtige, også hvad angår energi- og klimaforhold. Det er dog tit noget uklart hvad det reelle er, og om det også indebærer flere og bedre grønne områder. De kan ellers også brande en by: Central Park i New York, Jardin de Luxembourg i Paris og Tiergarten i Berlin for at nævne nogle storbyeksempler. Husk dog ikke kun at rette sin profilering efter turister og tilflyttere. Tænk også på jeres egne borgere, understregede Konijnendijk. Herning er et godt dansk eksempel med en stærk grøn profil, både indadtil og udadtil. Og hvor det grønne også er konkret med, f.eks. De Geometriske Haver. Med initiativet Green Space Award kan de grønne områder også få en klarere rolle i den grønne branding. Det grønne OL i London Byer der søger Olympiske Lege - det største arrangement en by kan holde - søger altid med grønne argumenter. Det har London også gjort på sin helt egen måde, fortalte Peter Neal fra CABE (Commission for Architecture and the Built Environment) i England. Hvor det vestlige London altid har haft sine store parker f.eks. Kensington Gardens / Hyde Park, har det østlige London - de traditionelle arbejderkvarterer - altid savnet dem. OL-byen bruges derfor til at give denne forsømte del af London et løft. Ud over OLbyggeriet er der nemlig store grønne områder, og nogle af OL-faciliteterne skal kun stå der midlertidigt. Området, der før har været præget af erhverv, infrastruktur, kolonihaver mv., indgår samtidig i en overordnet landskabsplan hvor grønne kiler går fra landet ind mod centrum langs Themsens bifloder. OL-området realiserer en del af en sådan grøn kile. Samtidig er arbejdet integreret i den lokale planlægning. 4 GRØNT MILJØ 8/2010

5 Koldinghus er Koldings vartegn og vigigste brand. Ad Kærlighedsstien kan man komme rundt om Slotssøen. Guiden med ryggen til fortæller her en flok konferencedeltagere om slottet der blev opført i 1268 som grænsefæstning mod hertugdømmet Slesvig. Slottet har været om- og tilbygget flere gange indtil 1808 hvor det brændte ud og stod som en romantisk ruin lige til 1970 erne hvor en genopbygning blev indledt. Genopbygningen har indkapslet og bevaret ruinen som et historisk monument. Slottet er i dag museum og kulturhus. De frivillige er ambassadører for os og gør det lettere for os, fastslog Nanna Ebert. Besøgsstatistikken for 2009 viste at besøget ikke bare var steget, men at Koldings-borgernes andel var steget til 15%. Er det populisme? I så fald en positiv en. Man kan ifølge Kjell Nilsson drage paralleller til grønne forvaltninger, hvor man kan møde en elitær holdning til det at involvere frivillige. En holdning der grunder i et ønske om at gøre arbejdet professionelt, men som også kan spænde ben for bl.a. bedre profilering og økonomi. Hele satsningen - også den grønne del af den - byder stor politisk opbakning, også på det finansielle område. Og her er brandingen en vigtig forudsætning, understregede Peter Neal. En del af den grønne satning er at teste plantearter, både træer og urter langs floden der går gennem området. Der er kun to år for den nye bevoksning til at etablere sig. Projektet finder sted samtidig med at de grønne engelske forvaltninger generelt oplever significant cuts. Derfor ser de med nye måder at arbejde på, bl.a. privat virksomhed kommer mere ind i billedet, men samtidig rejses der debat om parker som et offentligt gode. Koldinghus frivillige Et eksempel på branding i en noget mindre skala er Koldings eget Koldinghus, byens historiske kerne og et markant fysisk vartegn der samtidig er museum og kulturhus. Problemet indtil for få år siden var bare at det ikke blev brugt ret meget af byens egne borgere, forklarede informationschef Nanna Ebert fra Koldingshus. En undersøgelse viste i 2006 at de omfattede 9% af besøget. Interviews med nogle af dem pegede på at man nok var stolte af slottet, men savnede kendskab og tilknytning til det. Koldinghus-ledelsen tog dem på ordet og indledte en ny politik med en mere udadvendt formidling og inddragelse af frivillige. De frivillige ville dog ikke nøjes med at give gode råd. De ville selv tage initiativer. Første arrangement - en gang vild-med-dans - var ledelsen skeptiske over for. Det blev også en fiasko fordi næsten ingen meldte sig til. Men begge parter lærte af processen og har siden har flere inititivcer haft succes f.eks. levende historie med teaterforeninger, spejderovernatninger og Halloween-aften. Ny bevægelseskultur Ved siden af grøn branding hører en ny bevægelseskultur i til de nye udfordringer. De offentlige rum har fået en ny rolle som bl.a. skyldes selvorganiseret, individuel idræt og en stigende opmærksomhed på sundheden. Og flere og flere vil gerne vil lege med, forklarede lektor Bettina Lamm, Skov & Landskab. På legepladser kan man f.eks. se at legeredskaberne i høj grad indtages af forældrene der typisk følger med indtil børnene er omkring ni år. Café latte-generationen har fået børn. De er vant til at gå i byen og hvil ikke bare stå og glo. Det betyder at faciliteterne nu skal rettes mod en bredere gruppe. Et eksempel kan være bløde kuperede kunsttoftæpper som er noget alle elsker. Det er desuden væsenligt at at indtænke faciliteterne i en social kontekst så man skaber levende og fleksible rum, fastslog Bettina Lamm. Boldbure er et eksempel på en ekskluderende facilitet uden udveksling med tilskuere der kan inviteres med. Også mange skaterbaner lukker sig om sig selv eller er placeret for sig selv bag omfartsvejen. Til gengæld er der også mange gode eksempler, f.eks. pentanquebanen i Havneparken i København. Den er bygget ind i en social og fysisk sammenhæng så folk inviteres med - eller kan bruge den til helt andre formål. Skater eller ej Skal man så indrette skaterbanen så alle kan bruge den? Nej ikke nødvendigvis, for det kan også betyde at skaterne ikke GRØNT MILJØ 8/2010 5

6 Ekskusionen første dag gik først til Dalby Møllebæk der har fået Danmarks længste serpentinerstryg. Det snor sig 600 meter forbi møllesøen og udligner det fald som siden 1480 erne har drevet møllehjulet. Renden er normalt kun cm dyb og op til 1½ meter bred. Af frygt for stor erosion turde man ikke bare lede vandet ud i middelalderløbet igen. Tidligere spærrede opstemningen for fisk og smådyr. Der var godt nok fisketrappe ved møllen, men den var meget lang og stejl og fungerede ikke efter hensigten. Det gør det nu. Det er dokumenteret flere ørreder. Til projektet hørte også en oprensning af Møllesøen som nu er adskilt fra vandløbet. Det hele kostede 2,6 mio. kr. som blev betalt af statslige naturforvaltningsmidler, Vejle Amt, Kolding Kommune, ejeren af Dalby Mølle og Kolding Sportsfiskerforening. Det blev indviet januar Fra stryget fortsatte turen langs en meget vandfyldt Dalby Å til Geografisk Have der blev oplevet fra den meget våde side. er udfordret. Som Morten Hansen fra Skatecity.dk appellerede: Prøv at indarbejd de ønsker som skaterne har. Eller som andre specialaktive inden for streetkulturen har, f.eks. BMX, rulleskøjtning, klatring, discgolf, MTB. Kend jeres begrænsning og spørg dem der ved hvordan det skal være, understregede han. Ellers risikerer man at få en bane som ingen bryder sig om. Men ellers er det ikke altid baner skaterne foretrækker. Mange vil hellere skate i en arkitektur der ikke beregnet til det, men alligevel kan bruges til det. Lommerne på Broadway Lige er der meget glamour i skaterbaner, men det er også vigtigt med gode hverdagsbyrum hvor vi går igennem, sider ned og møder mennesker, understregede Camille van Deurs fra Gehl Architects. Gehl Architects arbejder netop nu meget i New York hvor målet i første omgang at skabe midlertidige sammenhængende fodgængerområder og cykelstier i byens gader. F.eks. er dele af diagonalgaden Broadway lukket så der er skabt lommer. Idéen er så at rejse stemning og midler til at gøre lommerne permanente. Det er der gode chancer for, for folk har indtaget gaden. 84% af de faste beboere synes det er blevet bedre, ejendomspriserne ved siden af er steget 73% og der er langt færre ulykker end før. Desuden er der kommet flere cafeér - og det er god indikator for byliv. Også i The big Apple. sh Ud over de refererede indlæg var der indlæg og debat om Kolding Kommunes grønne råder samt workshops om grøn branding, klimaplaner, fremtidens leg/aktivitet og skismaet mellem færre midler og ønsker om en bedre by. De er ikke dækket nærmere i denne artikel. Det samme gælder paneldebatten om liv i byen og borgerdeltagelse. På Danske Parkdage blev der også uddelt Dansk Landskabspris (se side 50), og holdt generalforsamling i Kommunale Park- og Naturforvaltere (se side 52). De tre dage omfattede endvidere flere ekskursioner med indlagte foredrag til Koldings grønne områder, bl.a. Slotssøen, Legeparken, Dalby Mølle, Geografisk Have, Kolding Å og Christiansfelt. Nogle af besøgene er kort omtalt i artiklens billedtekster. Foredraget er slut, og folk rejser sig for at gå til frokost. På tavlen ses Peter Neals oversigtsbillede af den nye olympiske by i London 6 GRØNT MILJØ 8/2010

7 GRØNT MILJØ 8/2010 7

8 Radiobølger renser forurenet jord Radiobølger kan bruges til at rense forurenet jord. Det viser et forsøg på en grund i Kokkedal der er forurenet med klorerede opløsningsmidler i 4-8 meters dybde, skriver Ingeniøren ( ). Bølgerne sendes gennem en varm elektrode ned i jorden og tiltrækkes af en kold elektrode ved siden af. Energien varmer jorden op til 100 grader hvorved opløsningsmidlerne damper af og suges op af den hule varme elektrode. Bag teknikken står Orbicon og det tyske Helmholtz Centre for Environmental Research. I forsøget vil man prøve at finde den mindst mulige energimængde der er nødvendig for at dampe forureningen af. Antallet af skovbrande i Rocky Mountains er steget med 400% fra 1987 til 2003 i forhold til de foregående 16 år ( ). Hvert år bruger USA mere end 1 milliard dollars på at bekæmpe skovbrande som her i Montana. Foto: Walt Hester, Estes Park Trail Gazette. Barkbille frikendt for skovbrande Ilden aftager faktisk tit når den rammer død skov, men brande og biller har samme årsag i Rocky Mountain Pak opfyld med et komprimeringshjul Når opfyld skal pakkes, kan man bruge Stehrs komprimeringshjul der monteres på en gravemaskine. Det er især oplagt i f.eks. skråninger og rørgrave hvor det er svært at komme til med jordpakkere, Hjulet, der monteres via en kvikkobler, er en mekanisk rulle med pukler (fårefødder). Ifølge producenten kan op til 60% af gravemaskinens vægt overføres til hjulet hvorved man kan pakke op til en meter jord ad gangen. Importør er Lesanco ApS, Af Lars Thorsen Fyrtøjsanalogien. Det har i årevis været navnet på teorien om at store områder af døde nåletræer fungerer som katalysator for flere og større skovbrande. Jeg har hørt om fyrtøjsanalogien lige siden jeg startede min professionelle karriere inden for skovbrug og brandforebyggelse for 32 år siden, fortæller naturplejeekspert fra Yellowstone National Park, Roy Renkin, til NASA. Det virker som en logisk forklaring. Når tusindvis af nåletræer dør, eksempelvis efter insektangreb, så virker de tørre stammer umådeligt brandbare. Der er endda også en oplagt skurk. Barkbillen (Dendroctonus ponderosae). Dens angreb tager livet af store arealer af nåleskov, og antallet af disse biller er steget eksplosivt i løbet af de sidste ti år. I samme periode er skovbrandene blevet flere og hyppigere. Dermed burde der ikke være mere at diskutere. Og dog. Forskere fra University of Wisconsin har fundet ud af at barkbillen højst sandsynlig er uskyldig. Ved hjælp af satellitbilleder fra NASA har de dokumenteret at skovbrandene ikke var værre i de områder som var døde efter billeangreb. Faktisk var der en tendens til at nye skovbrande sagtnede farten og nogle gange endda brændte ud da de nåede den stående, døde skov. Det kan virke ulogisk, men grønne, friske nåle indeholder høje niveauer af brandbare olier som forgår når træet dør. Desuden begynder nålene at falde af når billerne har dræbt et nåletræ, og på skovbunden komposteres nålene relativt hurtigt. Der bliver alt i alt mindre brændbart til at fodre skovbrandene. En indirekte sammenhæng er der dog. I de sidste ti år har nattemperaturerne været historisk høje. Kolde vinternætter dræber ellers barkbillernes larver, men på det seneste har langt flere biller overlevet, og de stigende temperaturer har samtidig fået brande til at opstå hurtigere og få bedre fat. Barkbillen og branden har dermed nok ikke noget med hinanden at gøre, men er derimod begge forårsaget af samme hændelse: Rocky Mountains lunere nætter. KILDER dels-old.nas.edu Rodfræser med beslag og krans FSI har videreudviklet sin håndbetjente stubfræser ST 20 B. Med et nyt beslag kan den hurtigt trækkes fra opgave til opgave, f.eks. på golfbaner hvor afstandene kan være store. Desuden er rodfræseren forsynet med drejekrans der gør det let at dreje fra side til side når der fræses. Ved hjælp af en ethjulsbremse på både højre og venstre hjul kan maskinen desuden nemt tvinges frem ved skiftevis at ethjulsbremse. Den lille rodfræser er beregnet til anlægsgartnere, parkejere, kirkegårde samt golfbaner. 8 GRØNT MILJØ 8/2010

9 GRØNT MILJØ 8/2010 9

10 Regnbassinets rige flora En varieret urteflora kan højne de biologiske og rekreative kvaliteter omkring byens lokale, åbne regnvandsanlæg som der i fremtiden uden tvivl vil komme flere af Udplantning af bredmåtter i nyt boligområde ved Lindholt, Randers, juni Planterne er dyrket i kokosmåtter og havde ved udplantning et tæt, sammenhængende rodnet. Det giver hurtig og nem etablering. Bredrullebeplantning i Valbyparken anlagt 2007, ingen pleje. Skovkogleaks dominerer, men de er også bl.a. gul iris, kattehale og alm. fredløs. Af Lærke Kit Nielsen og Julia Gram-Jensen i samarbejde med Ulrik Reeh Den landskabsbaserede afvanding - eller lokal afledning af regnvand - i byerne vinder frem, men er stadig på et relativt eksperimenterende stadie. Tidligere er regnvandsdamme primært blevet etableret som tekniske anlæg med hegn og stejle skråninger. I dag etableres langt flere anlæg i urbane sammenhænge. Det stiller store krav til anlæggenes rekreative karakter og æstetiske fremtoning. Beplantningen spiller i den forbindelse en afgørende rolle i forhold til det rekreative udtryk og giver desuden mulighed for at opleve den hjemmehørende flora og fauna i bymæssig sammenhæng. Derudover har beplantningen en praktisk betydning for anlægget ved at fremme fordampning og nedsivning samt forebygge erosion og nedskridning. Beplantningen er også med til at skabe næringsbalance i vandet og hæmme kraftig algevækst. Det sker dels som følge af skyggen, dels fordi beplantningen optager næringsstoffer i konkurrence med algerne i vandet. Rig på arter og oplevelser I mange regnvandsbassiner har man overladt det til bevoksningen at indvandre og etablere sig selv. Det resulterer som oftest i ensformige, høje bevoksninger af tagrør, rørgræs og dunhammer. I rekreativ sammenhæng kan man ønske sig et mere artsrigt og oplevelsesrigt udtryk end de høje monokulturer som ofte gør at man ikke kan se vandfladen. Hvis man fra starten anlægger en tæt vådzonebeplantning, vil den have et forspring i forhold til uønskede arter som får sværere ved at etablere sig. I f.eks. beboelsesområder eller parker er det desuden uhensigtsmæssigt med en længere periode hvor beplantningen langsomt indvandrer. Regnvandsbassinerne skal helst være så pæne umiddelbart efter etablering at de kan opfattes som et positivt bidrag til området. I løbet af sommeren 2010 udførte vi en opfølgende registrering af flere vådmiljøer og vandanlæg hvor Veg Tech A/S har leveret og etableret en artsrig og blomstrende vådzonebeplantning i bl.a. parker. Denne artikel ser på erfaringerne og forsøger at danne et overblik over muligheder og udfordringer ved anlæg og pleje af beplantning til regnvandsanlæg. Anlægsstrategier Veg Tech opererer med tre principielt forskellige etableringsløsninger til våd- og fugtzonen: Vegetationsmåtter, plugplanter og frøblandinger. Vegetationsmåtter er præbrikerede og den hurtigste og sikreste metode til at etablere et tæt plantedække. Måtterne, der også leveres som ruller, dyrkes i en armering af kokosfibre og net. De fås i flere forskellige artssammensætninger til forskellige formål og voksesteder. Måtterne består af robuste planter til bredzonen og anlæg af eng på forskellige jordtyper. Plugplanter kan udplantes i forskellige pottestørrelser. Etableringsmæssigt tager det noget længere tid før plugplanterne danner et sammenhængende plantedække i forhold til etablering med vegetationsmåtter. Måtterne koster mere end det tilsvarende antal plugplanter, men sparer man- 10 GRØNT MILJØ 8/2010

11 Rekreativ, oplevelsesrig bredbeplantning ved Trekronersøen, Roskilde. Veg Tech Bredmåttebeplantning etableret oktober Gul iris, nikkende star, skovkogleaks, bittersød natskygge, vandmynte, engkabbeleje og eng-forglemmigej. detimer i forhold til udplantning og den efterfølgende pleje. Frøblandinger der udsås er på grund af variation i vandstand og jordfugtighed, uaktuel i bredzonen og vanskeligere længere oppe. Frøene har stor risiko for at gå til eller blive ført bort af vind eller vand, også under erosion. Frøsåning på fugtige til våde arealer har derfor en ret lav succesrate som næppe opvejer den umiddelbart billigere anlægsomkostning. I praksis er der ikke altid tale om at vælge en bestemt anlægsmetode, men om at kombinere dem og tilpasse løsningen til lokale vækstbetingelser, tidshorisonten, den rekreative anvendelse og den økonomiske fordeling af anlægsog driftsmidler. Artsvalg og vækstforhold Bredzoneplanter (amfibiske planter) er naturligt tilpasset skiftende vandstandsforhold i søer eller åer og kan derfor klare skift (fluktuation) i vandstanden. Kunstige regnvandbassiner har dog oftest væ- sentlig mere fluktuation end naturlige vådområder har. Bjarne Moeslund, vandløbsbotaniker hos Orbicon Leif Hansen A/S i Århus, har erfaring med at mange amfibiske planter klarer sig fint, selv i bassiner og vandområder med store vandstandsvariationer. Det gælder bl.a. planter som dunhammer, gul iris, forskellige græsser som kryb-hvene, rørgræs, sødgræs og tagrør, arter af siv og star samt kattehale og bittersød natskygge. Planter som vand-mynte, eng-forglemmigej og lancetbladet og vand-ærenpris samt visse arter af pileurt danner ved længerevarende oversvømmelse undervandsformer og klarer sig derfor også godt. Blandt vandplanterne finder man også arter der tåler periodisk tørlægning, eksempelvis vandstjerne, vandranunkel, vandrøllike og visse arter af vandaks. Engkabbeleje tåler oversvømmelse i vinterhalvåret, men tåler til gengæld ikke så godt længerevarende vanddække i vækstperioden. De undersøgte beplantningsprojekter viser at Veg Techs bredmåtter fint klarer almindelig fluktuation og forbigående oversvømmelse i forbindelse med store regnvandshændelser. De fluktuerende forhold kan dog være problematiske for bredbeplantningen i etableringsfasen. For at bredbeplantningen kan udvikle sig optimalt, bør den anlægges i en bræmme symmetrisk på hver side af normalvandstandslinien eller på en vanddybde af cirka cm (hvis bassinet har lodrette kanter) så kokosmåtterne holdes vandmættede. Det anbefaler Ulrik Reeh, biolog og direktør i Veg Tech. Udformning og profil De store udsving i anlæggets vandstandsniveau kan begrænses ved at anlægge bassinet med flade skræntprofiler. De resulteter samtidig i en bredere fast fluktuationszone som giver dyr og planter bedre betingelser. De flade skrænter burde også begrænse sandsynligheden for at folk falder i. For at komme uønsket bevoksning i forkøbet og sikre en varieret beplantning kan det være en god idé at beplante hele den faste fluktuationszone. Ved vandkanten plantes et bredbælte med amfibiske planter, mens den øvre del af den faste fluktuationszone som vil være oversvømmet i forholdsvis kortere perioder, med fordel kan beplantes med vådengsarter. Regnvandsmagasiner som er dimensioneret til også at kunne håndtere store regnhændelser hvert 5. eller 10 år, vil ofte have en øvre, tørrere engzone som sjældent oversvømmes. Her vil almindelige grovere græsser og urter have en konkurrencefordel i forhold til de amfibiske arter. Alternativt kan regnvandsbassinet dimensioneres mindre, og større regnhændelser kan ledes videre til et nedsivningsareal med engvegetation via et overløb. Derved undgås at regnvandsbassinet til daglig virker overdimensioneret. Vækstlaget i regnvandsdammen skal være så næringsfattigt så muligt for at opnå et afbalanceret vandmiljø. Anlægget vil tilføres næring fra oplandet så næringsniveauet i GRØNT MILJØ 8/

12 MÅTTER TIL FLERE JORD- OG VANDKVALITETER Kilde: Vegetationsteknik, Veg Tech katalog ) Bredmåtter til større, mere ekstensive regnvandsbassintyper med meget næringsrige forhold, f.eks. rensebassiner. Måtterne indeholder kraftigvoksende, høje arter som bl.a.: Dunhammer, Typha sp. Høj sødgræs, Glyceria maxima Tagrør, Phragmites australis Søkogleaks, Schoenoplectus lacustris Nikkende star, Carex acuta 2) Bredmåtter til mindre næringsrige forhold hvor man ønsker en lavere, mere blomstrende beplantning med kraftigere, mellem-høje arter som bl.a.: Gul iris, Iris psuedoacorus Skovkogleaks, Scirpus sylvaticus Kattehale, Lythrum salicaria Knop-Siv, Juncus conglomeratus Almindelig fredløs, Lysimachia vulgaris 3) Bredmåtter til næringsfattige forhold. De består primært af arter med et spinklere udtryk som bl.a.: Glanskapslet og fladstrået siv, Juncus articulatus; J. compressus Eng-forglemmigej, Myosotis scorpioides Krageklo, Potentilla palustris Kær-ranunkel, Ranunculus flammula Sværtevæld, Lycopus europeaus 4) Fugt-engmåtte til den øvre del af fluktuationszonen hvor der er mindre næringsrige eller næringsfattige forhold. Måtten består af lavere arter som f.eks: Trævlekrone, Lychnis flos-cuculi Bidende ranunkel, Ranunculus acris, Eng-nellikerod, Geum rivale Alm. mjødurt, Filipendula ulmaria Hjortetrøst, Eupatorium cannabinum Mose-bunke, Deschampsia caespitosa Arterne fås også som plugplanter: Maxiplugplanter (1 liter potter, cirka 4 stk./m 2 ) Plugplanter (1 dl potter, stk./m 2 ) vandet vil afspejle omgivelserne. Derfor er det vigtigt at vælge beplantningen ud fra de oplandets jordforhold. Et regnvandsbassin kan f.eks. opbygges med ler- eller gummimembran, med et vækstlag af vasket grus, småsten eller simpelthen ved at lægge bredmåtterne direkte på membranen og sætte plugplanterne imellem stenene. Tænk driften ind Vegetationsmåtterne på de besøgte lokaliteter viser en generel god etableringsevne selv under forhold hvor de blot er udlagt og overladt til sig selv. Hvor bredmåtterne ikke er plejet, har de udviklet sig til en massiv og frodig bredzonebeplantning domineret af de 3-5 kraftigste arter i måtten. Nogle af de undersøgte projekter viser dog at der uden regelmæssig pleje kan opstå problemer med konkurrencestærke arter som tagrør og rørgræs som invaderer måtterne. De kan med tiden risikere at overtage arealet og skabe høje monokulturer. Når man etablerer regnvandsbassiner på arealer med et højt ukrudtstryk fra dominerende arter, bør man derfor tænke driften ind allerede i projekteringsfasen. Det bør her besluttes om vegetationen skal bestå af få, høje, dominerende arter, eller en lavere, mere artsrig beplantning. Nyetableret bredmåtte med lave arter, bl.a. eng-forglemmigej. Kokosvævet ses her først på sæsonen da beplantningen endnu ikke slutter tæt. Plejen afgør udtrykket Generelt er anlæggets beplantning relativt ekstensiv i drift i forhold til andre parkelementer. Mange steder falder beplantningen dog uden for den almindelige driftramme. Så risikerer den med tiden at blive domineret af tagrør, dunhammer, rørgræs og andre høje og hurtigt voksende arter der danner monokulturer. Plejen af regnvandsmagasinets beplantning er afgørende for anlæggets udvikling og udtryk. I praksis betyder slåning med eller uden opsamling og fjernelse af afklippet en enorm forskel i næringsstoftilførsel. Slås bredbeplantningen med buskrydder eller slagleklipper, vanskeliggøres opsamlingen, og det findelte plantemateriale vil være med til at øge førnedannelsen og 12 GRØNT MILJØ 8/2010

13 Åpleje skaber voksesteder for mindre, blomstrende urter i tagrørskovens bryn, her bl.a. vandmynte og kær-snerre. Niels Åmand Johansson slår her brinken med le og skærer derved tagrørs-rhizomerne fra vandløbsrenden. ophobningen af næringsstof. Vegetationen vil derfor med tiden blive domineret af få, kraftige, konkurrencestærke arter, som f.eks. nælder og dueurt. Desuden kan næringsophobningen forøge problemerne med alger i vandet. Høj næringstilførsel til regnvandsmagasiner kan også føre til erosionsproblemer. Den høje, tætte beplantning som favoriseres af næringsophobningen, skygger den lavere bundbeplantning væk som ellers ville stabilisere bredzonen. Slås bredderne i stedet med le eller fingerklipper, findeles det afslåede materiale ikke og kan derfor nemmere og mere effektivt opsamles. Førnetilførslen begrænses, og dermed kan der dannes et tæt tæppe af lavere underbevoksning mellem de højere arter. For at regnvandsanlæggets bredbeplantning skal bevare et mere artsrigt udtryk, anbefaler Veg Tech at bred- og særligt engvegetation slås én gang pr. år omkring august måned med fjernelse af afklip. Det vil med andre ord sige efter frøsætning og inden næringsstofferne ophobes i rødderne eller visner hen og bliver til førne. Med le og høslæt Niels Åmand Johansson fra Bakkebjerg Naturpleje har i mange år udført vandløbspleje med le. Som alternativ til en fuldstændig slåning af bredmåtterne foreslår Niels en selektiv slåning af de kraftigere arter én gang årligt i juli/august hvorefter afklippet materiale fjernes. Den selektive skæring gør det muligt at holde de mere dominerende og konkurrencestærke arter bedre nede, mens de mindre urter får lov at stå. Konkurrencestærke, monokulturdannende arter der indvandrer på arealet, bør slås selektivt mindst to gange årligt. Alternativt kan en artsrig, lav græs-urte-bevoksning holdes i balance og de konkurrencestærke arter begrænses ved at hele arealet plejes som eng med høslet to gange årligt. Engen slås i givet fald ved midsommer og i september. Ved engplejen bliver de kraftigere urter lavere og mere spredt voksende, og der skabes mere plads og lys til lavere urter som f.eks. eng-forglemmigej, vandmynte, kærsnerre, sværtevæld, kær-ranunkel, tykbladet ærenpris, trævlekrone og glanskapslet siv. Engpleje giver bedst resultat på en forholdsvis næringsfattig bund. Hvor tagrør og rørgræs grænser op til anlægget, er det ikke nok at slå to gange årligt. De udløberdannende urter vil nå at sende mange udløbere ind i den lavere beplantning. For at undgå det anbefaler Niels Åmand Johansson at slå 3-4 gange om året med første slåning i maj. Mikkel Fagerbo fra Hede- Danmark vandløbspleje foreslår at man i særligt strenge tilfælde begrænser de udløberdannende urter ved også at grave rhizomerne op. Rørskovens brynzone Hvor man vurderer at plejen bliver for ressourcekrævende i forhold til det rekreative udbytte, må de høje arter accepteres. For alligevel at skabe mulighed for en større artsdiversitet, kan man skabe plads til de lavere, blomstrende urter i rørskovens bryn-zone ud mod det åbne vandspejl. Niels Åmand bruger en teknik kaldet åbrynpleje hvor han slår rørskovens brynzone selektivt to gange årligt, forår og efterår. Brynzonen er den nederste del af brinkzonen på omtrent en meter fra vandkanten. Anlæggets gennemstrømningskapacitet sikres, og vandspejlet holdes åbent ved at skære ned i de høje planters rhizomlag. Vurderer man omvendt at det lave, artsrige udtryk er vigtigt, må man sørge for at projektering, etablering og efterfølgende pleje understøtter og sikrer det. KILDER Artiklen er skrevet på baggrund af feltregistreringer i sommeren 2010 samt interviews med: Ulrik Reeh, Veg Tech A/S Niels Åmand Johansson, vandløbspleje, Bakkebjerg Naturpleje. Mikkel Fagerbo og Flemming Sønderup, vandløbspleje, HedeDanmark. Bjarne Moeslund, Natur & Plan, Orbicon Leif Hansen A/S. SKRIBENTER Lærke Kit Nielsen er bachelor i landskabsarkitektur. Julia Gram-Jensen er landskabsarkitekt. Ulrik Reeh er ph.d. og direktør i Veg Tech A/S. GRØNT MILJØ 8/

14 Jesper Nelleberg på 13 år har valgt at tage cyklen med på en tur i trætoppene. Der er mange muligheder når skovejere bygger klatrebaner i trækronerne. Til gengæld understreger skovloven at andre nødvendige anlæg i nærheden af trætopbanen, f.eks. billethus, toilet, p-plads, ikke må placeres i fredskov. Skiltningen skal også være minimale og der må ikke ske terrænændringer. Foto: Max Steinar. Der er penge og turister i trækronerne Gorilla Park ved Skjoldemose Gods er et eksempel på hvordan skovejere kan tjene penge på nye måder i deres skove Der er åbnet en Gorilla Park i skoven ved Skjoldemose Gods på Sydfyn. Det betyder nu ikke at mægtige menneskeaber bumler omkring i skovbunden. Det ville også være mærkeligt hvis godset med de 250 hektar landbrug og et mindre skovbrug pludselig have forvandlet sig til dyrepark. I stedet har ejerne fundet en anden og mindre bananspisende måde at tjene penge på deres skovbrug. Som alle fagfolk vil vide, så er det absolut ikke nogen guldrandet virksomhed at drive skovbrug, fortæller Anders Ulrich. Han har ofte talt med sin medejer og fætter om at de burde udvide forretningen på Skjoldemose for at aktivere noget af den herlighedsværdi som ejendommen rummer. Mange ville måske ty til gamle travere så som rundvisninger eller en restaurant, men fætrene besluttede i stedet at bygge en stor klatrebane. Har man fået den fikse idé at gøre et skovområde til klatrebane, skal man ansøge om dispensation fra skovlovens 11 som forbyder folk at opføre bygninger og etablere anlæg på fredskovsarealer. Det kan tage sin tid at få sådan en godkendelse, og Skjoldemose Gods gode idé måtte vente i omkring fire måneder. Derefter tog det blot tre uger at bygge den omfattende klatrepark de navngav Gorilla Park og åbnede denne sommer. Omkring besøgende er målet for første sæson. En klatrebane i træerne kan sagtens bygges uden de store indgreb i naturen. Gorilla Park krævede blot fældning af otte-ni mindre træer, og alle steder, hvor wirer går gennem træerne, er der sat træklodser mellem så de ikke slider på træerne. Når vi medregner anlæg af parkeringsplads, gangsti derfra og op til banen, anlæg af trappe hen over et stendige, ombygning af Mesters Hus og andre ting, så har den samlede udgift været godt to en halv million kroner, siger Anders Ulrich der sammen sin fætter dog også har arbejdet ihærdigt - og gratis - i månedsvis. Desuden kræver en klatrepark en del vedligeholdelse, både for syn skyld og for sikkerhedens skyld. Allerede efter cirka 300 besøgende begyndte de første slitager nemlig at vise sig. Skulle der være nysgerrige, klatrelystne læsere derude, så koster det 190 kr. for voksne at kravle omkring i trætoppene i tre timer. Børn på 8-14 år koster 150 kr. Mindre børn fra 4-7 år koster kun 75 kr., men de kan også kun bruge den lavere børnebane og ellers bare glæde sig til deres ben og arme bliver længere. lt KILDE Max Steinar (2010): Høje muligheder. Skoven nr. 9, Referencesøen blev brugt som kloak I en af Danmarks hidtil reneste brakvandssøer, den 55 ha store Gjeller Sø ved Lemvig, er der i sommer sket en voldsom algeopblomstring, og søens miljøtilstand er gået fra meget god til direkte dårlig. Årsagen er at koncentrationen af næringsstof er mangedoblet, viser en undersøgelse som Miljøcenter Ringkøbing har foretaget. Ifølge Ringkøbing-Lemvig Kommune skyldes forureningen med stor sandsynlighed at Gjellerodde Pumpelaug, som står for grundvandssænkning i en del af sommerhusområdet og de tilstødende landbrugsarealer, har pumpet næringsrigt grundvand ind i søen. Normalt pumpes det ud i Limfjorden, men under et pumpesvigt i valgte man at bruge den rene sø. Indpumpningen er nu stoppet, mens kommunen overvejer sagen. Gjeller Sø og dens nabosøer ligger i næringsfattig hede og strandeng og er lidt salte på grund af nærheden til Limfjorden. Det gør sømiljø unikt i Danmark. Sidst Gjeller Sø blev undersøgt i 2004, var miljøtilstanden så god at søen blev udnævnt til referencesø, altså næsten uden nogen menneskelig påvirkning. Det er slut. Graveren sætter hjulene som den vil Kaiser Knickfuss hedder den. Og den er med sine fleksible aksler beregnet til at arbejde i meget kuperet terræn. Alle fire hjul kan stilles separat. To kløer kan skydes ekstra langt frem foran forhjulene. Maskinen fremstilles i flere modeller af Kaiser AG i Liechtenstein og importeres af Special Maskiner A/S. Den viste model (S2) vejer 10 tons, har en 157 hk dieselmotor og kan række skovlen over 8 meter. 14 GRØNT MILJØ 8/2010

15 GRØNT MILJØ 8/

16 I baggården til Kings Fund, en organnisation der fokuserer på mental sundhed, er der etableret en vandistallation og en grøn væg. Rummet er ideelt for kaffepauser i organisationens kursusvirksomnhed. Til venstre er der flettet kornel hen over en rist. Foto: Ole Billing Hansen. Grønne vægge helt uden jord London Calling. BioTecture har specialiseret sig i at beklæde vægge med levende planter. Living walls. Facadebevoksning uden jordforbindelse er ved at blive et nyt grønt element i den grønne fagmands repertoire. Planterne etableres direkte på facaden og gror altså ikke op fra et bed for facadens fod. Det er ofte dyrt og eksklusivt og forudsætter konstant vanding og gødskning, men man er uafhængig af bede. Og man behøver ikke at bruge klatre- og slyngplanter. Se blot på disse billeder fra London. En frodig og blomstrende grøn bund er drejet 90 grader og vokser nu på væggen. For at lykkes med grønne vægge er det vigtigt at komme tidligt ind i projekteringen. Der må tages hensyn til at vi skal have adgang til strøm og vand, og vi skal kunne montere vores solide rammeværk på den aktuelle væg. Desuden vil en grøn væg være dyrere end de fleste andre facadebeklædninger. Vi regner i gennemsnit med 400 per m 2 (ca kr.) for en færdigmonteret grøn væg, siger Tim Wraight, byggeleder i BioTecture der med sin Bio Wall har specialiseret sig i living walls. BioTectures løsninger er ba- seret på moduler der kan udskiftes. Hvis noget skulle gå galt med én del af væggen, er det forholdsvis enkelt at sætte nye moduler på. Firmaet har sin egen planteskole med et planteudvalg der betyder at de kan sammensætte indholdet i plantemodulerne præcis, som de er designet til. Man bør bruge et begrænset antal velafprøvede plantearter frem for at bruge hele plantepaletten i sin grønne væg, lyder et af rådene. Desuden er det vigtigt at planterne i modulerne er godt etableret før de bliver monteret. BioTecture har i samarbejde med universitetet i Reading GODE RÅD Brug moduler med planter som er veletableret på forhånd. BioTectures standard er 40x60 cm moduler. Undgå så vidt muligt jord. Brug helst kun stenuldsmåtter hvor det er lettere at styre vand- og næringstilførslen. Stenuldmåtterne skal have mindst 40% vandmætning for at sikre kapillærevnen. Plant tæt. Vælg planter som tåler mikroklimaet på stedet, men begræns antallet af plantearter. Vigtigste kriterier er skyggetolerance og næringsbehov. Monter modulerne på en ramme af træ eller stål med et luftlag ind til væggen. Brug nøjagtige og pålidelige systemer til at styre tilførslen af vand og næring. Bio- Tecture bruger drypvanding og et ventilsystem som åbner automatisk efter behov. Brug ikke mere vand end absolut nødvendig. Meget vand kan give ujævn fordeling og druknesymptomer. Bekæmp skadegørere biologisk, om nødvendigt i form af nematoder der kan tilføres med vandingsvandet. Brug indikatorplanter for at opdage eventuelle snegleangreb hurtigt. Brug elektroniske hjælpemidler med tekstmeldinger for at at overvåge forholdene i plantemodulerne. Der bør være alarmfunktion hvis strøm eller vanding stopper. Kontrollér installationerne hver 3. eller 4. måned. I forbindelse med renovering af luksuslejligheder nær Buckingham Palace har BioTecture opført en 160 m 2 grøn væg. Installationen er midlertidig og skal afmonteres efter tre år. Indtil da er den blikfang og viser ejerens grønne profil. De nederste to meter bliver skyllet regelmæssigt for vejstøv. Foto: Ole Billing Hansen. 16 GRØNT MILJØ 8/2010

17 termofotograferet grønne vægge for at dokumentere temperaturvariationerne i vægge med og uden vegetation. Desværre har finanskrisen stillet sig i vejen for projektet som ikke er blevet færdig. Bl.a. ville Tim Wraight gerne have haft dokumenteret grønne vægges luftrensende effekt indendørs. Han fortæller dog at han har målt en forbedring i luftkvalitet foran og bag en grøn væg. Hvis der blev placeret et luftindtag bag et lag af vegetation, ville det altså kunne fungere som filter for gadens luft. Grønne vægge burde være et fast indslag når skoler bliver udbygget, mener Tim Wraight som ser mange pædagogiske muligheder ved sådanne installationer. Allerede nu eksisterer der såkaldte food walls som er vægge hvor der bliver dyrket spiselige planter. Flere engelske restauranter har etableret en grøn væg for at kunne høste friske salatblade og krydderurter. Men hvad gør man med grønne vægge i områder men kort vækstsæson og kold vinter? Intet problem, understreger Tim Wraight og henviser til erfaringer fra kolde fastlandsbyer som Chicago og Detroit. Der er gennemført fryseprøver ved -12 og -20 grader og Chicago kan opleve vintertemperaturer ned mod - 30 grader. Ved projekter i kolde områder vil jeg ikke bruge stål i rammen, for metallet holder længe på frosten. Desuden er det vigtigt at stenuldsmåtterne er godt opvandet i efteråret så de ikke tørrer ud. De skal indeholde mindst 40% vand så kapilærevnen ikke stopper. lt & sh KILDE Ole Billing Hansen (2010): Grønne vegger i London. Park & Anlegg 6/10. Dansk Power og Know How MODELLER TIL Minigravere Rendegravere Gravemaskiner op til 20 ton God ergonomi og super brugervenlig Seks modeller for minilæssere Verdenskendt for meget stor fræsebredde Resultat efter få minutter Myndighederne i Westminster stillede krav om af få lavet denne grønne væg på Westminster City School. Væggen blev installeret i juli 2009, mens billedet er fra maj året efter. Foto: Ole Billing Hansen AMU kurser på Selandia CEU Målrettede kurser inden for: Anlægsgartneri Jord og planter Kirkegårde Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- gave du beskæftiger dig med. Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV Individuel individuelle mål. Se også vores kursuskalender på Eller kontakt os for yderligere information på telefon: Muligheder med mere... C.A. Olesensvej Slagelse GRØNT MILJØ 8/

18 log med selskabet om den aldeles uanstændige håndtering. Måske man kunne have brugt tomten efter Ungdomshuset på Jagtvej 69 lige over for i stedet, funderede han. Rydningen af del af Assistens Kirkegård i København er en national katastrofe af kulturødelæggelse lød det. I baggrunden står grunden efter Ungdomshuset tom. Foto: Peter Hove Olesen. Debat ved porten til de evige jagtmarker Metroselskabets katastrofe, lyserøde kister og effektiv driftsstyring var til diskussion på det danske kirkegårdsfolk årlige konference. For nogle begynder arbejdet først når livet slutter. Sådan er det for de mange der er involveret i kirkegårdens liv: kirkegårdslederne, menighedsrådene, bedemændene, driftsfolkene og de pårørende brugere. Men hvem former egentligt kirkegårdenes udvikling? Det var spørgsmålet en række foredragsholdere havde fået stillet til den årlige kirkegårdskonference den 9. marts på Hotel Nyborg Strand. Svaret lød - som det oftest gør - at alle involverede har en rolle at spille i fremtidens kirkegårde. Modsat mange andre erhverv er det dog ikke først og fremmest markedskræfterne som skubber på. Alligevel har borgerne stor indflydelse. Nye tendenser som f.eks. flere ligbrændinger ændrer kirkegårdene, og deres nye form skal planlægges i samspil med borgerne, fastslog Ketty Sørensen fra Landsforeningen af Menighedsråd. Hun så gerne at de pårørendes ønsker så vidt muligt følges. Men, det kan skabe problemer. Skøre udlændinge Borgernes ønsker er nemlig blevet mere individuelle. Kirkegårdsleder Kurt Anhøj fra Horsens Kirkegårde fortalte at der igen sælges kæmpestore gravsteder og opsættes kostbare monumenter. Gravstedet får igen status, sagde han. Og hvis nogle pårørende kigger over sundet efter gode idéer, er der nok at komme efter, fortalte Lotte Möller. I Sverige har man ingen problemer med lyserøde kister, og kunstgræs er blevet almindeligt. Og så går der i Stockholm i gennemsnit 31 dage fra en person dør til vedkommende bliver begravet. Herhjemme skal det senest ske på 8. dagen. I England kan man gøre hvad man har lyst til med asken fra en afdød slægtning. F.eks. sprede den ud over fodboldbanen hos ens yndlingshold eller putte den i 20 kuverter og sende dem til venner og fjender. Man må også gerne grave asken ned i baghaven, eller dyrke afgrøder midt i asken. Så virker det straks noget mindre kontroversielt at man i Tyskland kan købe økologiske urner. På baggrund af denne udvikling kan det ikke overraske at en kirkegårdsleder pointerede: På kirkegårdene skal der herske fred og orden, også selv om nogle dele skal være park. Der skal ikke ske en tivolisering. Assistens-katastrofen Ud over økologiske urner har Tyskland mange skovkirkegårde (Friedwald). Dem kender vi også herhjemme, f.eks. i Høsterkøb og i Juelsminde. Men selv om om skovens dybe, stille ro er som skabt til en kirkegård, skal man huske at trærødder og kister i jorden kan give problemer med tiden. Derfor skal sådanne anlæg planlægges med største omtanke, understregede Ketty Sørensen. Området er bundet, så snart én grav er taget i brug, og så er det for sent at lave de store ændringer. En kirkegård som er kendt for sine gamle træer og historie, er Assistens Kirkegård i København. Den blev også diskuteret i grove vendinger. Tidligere på året annekterede Metroselskabet hele hjørnet ud mod Nørrebro Runddel. Hanne Kjærulff fra Grøndalslund Kirkegård kaldte indgrebet intet mindre end en national katastrofe af kulturødelæggelse, knogler blev simpelthen smidt i containeren. Ifølge brugerrepræsentant Peter Olesen har det været umuligt at få en dia- Driftige kirkegårde Kirkegårdene skal have husholdningsbudgettet til at hænge sammen. Derfor er udlicitering også begyndt at blive virkelighed i nogle sogne. Slotsgartner John Nørgaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen havde gode råd til de kirkegårde som skulle i gang. Man skal sørge for at definere kvalitetsniveauet præcist, indgå i faglig sparring med nye firmaer og anvende både gulerod og pisk til at regulere deres adfærd. Der kan være penge at spare, men det kan også have sin pris, understregede John Nørgaard der opridsede nogle udfordringer: Kontrollen der er tidskrævende, men nødvendig. Kvaliteten der er svær at beskrive, men som skal være målbar. Den manglende kontinuitet. Grundlæggende handler fornuftig kirkegårdsdrift om at få et godt resultat med mindst mulig indsats. Det kræver både fremtidsvisioner og jordnære overvejelser, forklarede seniorrådgiver ved Skov & Landskab Palle Kristoffersen. F.eks. har det været tradition at bruge løse belægninger som perlesten, men hvis man går over til den faste slotsgrus eller lignende, kan der spares meget rivning. Et kendt problem er tomme grave som ikke giver nogen indtægt, men som ser slidte ud hvis man intet gør. Her kan stauder være en løsning. Og hækkens proportioner er væsentlige, for det besværliggør arbejdet hvis hækken er højere end 120 cm, bredere end 80 eller lavere end 60 cm. Den selvkørende plæneklipper kan med tiden blive aktuel til kirkegårdenes plæner, forudså Kristoffersen. Og plæner er der mange af på landets kirkegårde. Dem har menighedsrådene styret siden Og som Ketty Sørensen fra Landsforeningen af Menighedsråd sagde: Med gode plejeplaner og eksperter som støtte skal det nok også gå i fremtiden. lt 18 GRØNT MILJØ 8/2010

19 Verdensnyheden MS 261 Maskinen der giver balance mellem miljø og øget styrke. Fås i modellerne: MS 261 MS 261 C-Q MS 261 VW Kan købes hos din Servicerende faghandler! Priser fra 4.396,- (ex. moms) GRØNT MILJØ 8/

20 Her har Landsat-satelitter fotograferet Danmark, og PRINS Engineering har analyseret sig frem til procentdelen af gammel (over 90 år) løvskov i landet. Dermed er det muligt at danne sig et overblik over den biologiske værdi af alle landets skove og ikke kun statsskovene, hvor sådanne tal tidligere har været tilgængelige. Grafik: PRINS Engineering. Skovene vokser, når satellitten ser ned Også nye definitioner påvirker statistikken der udnævner en ny skov som Danmarks største Man skulle tro at skovene i Danmark var vokset eksplosivt de seneste år. I hvert fald blev de sammenhængende midtjyske skove opgjort til 85 km 2 i starten af 2000 erne. I dag er de 224 km 2 ( ha). Tredoblingen skyldes dog ikke en særlig gødning, men nye analyser af satellitfotos og - især - en ny definition på skov. Før sagde man at alt som ikke er en-stammet, ikke er skov. Samtidig skulle bevoksningshøjden være mindst 6 meter høj. Nu bruger man i stedet definitionerne fra FN s fødevareorganisation (FAO). Her er minimumshøjden kun 5 meter, og det bliver også regnet som skov hvis et område er lavere og blot er på vej til at blive skov. Desuden er der mange vådområder hvor bevoksningen kun lige sniger sig op over de fem meter. Erik Prins har brugt fotografier fra NASAs Landsat-satellitter til at opgøre hvor meget skov vi har. Gennem sit firma Prins Engineering opgjorde han de danske skoves størrelse for Skov & Landskab der skulle bruge tallene til at se hvordan det går med at nå målene i Kyoto-aftalen. Satellitbillederne kan dog bruges til andet end at se hvor store vores skove er. Erik Prins modtager billederne i seks spektrale bånd - altså billeder som er inddelt efter hvor de ligger i lysspektrummet (det synlige spektrum, nærinfrarød og kortbølgeinfrarød). Dem analyserer han og klassificerer i forskellige vegetationsklasser. Han kan altså se forskel på skovene på grund af deres spektrale mønstre. Det betyder at han kan se hvor der er gammel skov. Det gør han ved at måle hvor stor fotosyntesen er. I gammel er fotosyntesen nemlig gået ned. En gammel eg består i højere grad af grene og stamme end af blade mens der er fuld gang i fotosyntesen hos en ung bøg med masser af grønne blade. Jeg har levet en mere specialiseret klassificering af gammel skov som jo er af høj biologisk værdi og har potentiale for mere biodiversitet end unge skov. Tidligere har man kun haft informationer om skovenes alder fra statsskovene, men nu kan vi se hvordan fordelingen er overalt, og det viser sig at der er meget biologisk interessant skov i private skove, forklarer Erik Prins. På hans kort kan man f.eks. se brune og lysebrune områder. Det er løvskov under 90 år. I de fleste geografibøger fra vores barndom står der at Rold Skov er Danmarks største, men det er altså ikke rigtigt. Det er det midtjyske skovområde. Længere nede på listen slås Klostermosen i Nordvestjylland og Almindingen på Bornholm om fjerde- og femtepladsen. Det kan være at der det ene år bliver dyrket noget mere skov, eller en privat lodsejer laver nogle juletræer i kanten, og denne nye skov kan så forbinde skoven til et andet skovområde, og så vokser den samlede skovs udstrækning. Her ligger de to og skiftes til at være forrest, siger Erik Prins der der på vegne af det Europæiske Rumfartsagentur (ESA) har udført analyserne for bl.a. Skov & Landskab og Skov- og Naturstyrelsen. lt SÅDAN DEFINERER FN SKOV Træbevokset areal større end 0,5 ha der kan danne skov med en højde på mindst 5 meter og har et kronedække på mindst 10%. Minimumsbredden er 20 meter. Skov omfatter tillige midlertidigt ubevoksede arealer, hjælpearealer i skov, brandbælter og andre små åbne arealer der er en integreret del af skoven. Definitionen inkluderer ikke arealer domineret af landbrugs- eller bymæssig anvendelse, herunder sommerhusområder. Arealer med juletræer er dog inkluderet. Definitionen indeholder en national fleksibilitet, så der kan f.eks anvendes 10-30% kronedække som minimum for skov og somi det danske tilfælde hvor man har medtaget skovarealer som kan blive mere end 5 meter i udvokset tilstand. Kilde: FN / FAO 20 GRØNT MILJØ 8/2010

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Assens Provsti Gias ydelser

Assens Provsti Gias ydelser Assens Provsti Gias ydelser Pleje og Vedligehold (1 års aftaler) Gennemgang ca. hver 3. uge i sæsonen Lugning Almindelig beskæring Indsamling af buketter Rivning og fejning Opsamling af løv Rensning af

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt Æblehaven The little Apple Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt: The little Apple. Æblehaven. Motivation: Da den gamle købmandsgård i Nordenskovs centrum Niels Knudsens købmandshandel blev revet

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm,

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm, Byg din fladskærm ind i væggen Lad dit fladskærms-tv sidde helt i plan med væggen, og skjul samtidig alle ledninger fra tv et til spillemaskiner, optagere og stikkontakt. lot ser den ud, den nye fladskærm,

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE Nedsivning af regnvand fra tagoverflader INDHOLD 2 KORT OVER NØRREBRO...3 IDÉDIAGRAMMER...4 REGNVANDETS PROCES...5 PLAN AF GADEN...6 REFERENCER...7 PRINCIPPLAN AF PLADS...8

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Side 2 Side 3 INDHOLD SILKEBORG KIRKEGÅRDE OG KREMATORIUM Valg af begravelsesform (kiste eller urne)... 6 Rettigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Almen Bolig+ Mårslet, 15/04 2014

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Almen Bolig+ Mårslet, 15/04 2014 Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Almen Bolig+ Mårslet, 15/04 2014 Mødet starter kl. 19:00. Velkommen v/mikkel Planck. Information omkring Blok 7. Henstilling til, at beboerne ikke lader vedtagne

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Dødsfald Valg af gravsted Valg muligheder af ydelser Prisliste for diverse ydelser 1 Indledning Tanken bag dette informationskatalog er, at kunne give

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere