Grønt Miljø 8 / OKTOBER 2010

Transkript

1 Grønt Miljø 8 / OKTOBER Parkdage i Kolding 10 Regnbassinets rige flora 16 Grønne vægge helt uden jord 22 Ni herregårdshaver mod fremtiden 28 Miljøvenlig golf i Bolivias regnskov 30 Legoland, Lalandia, lufthavn.. og landskab! 34 Europa pudser politikerne på de invasive arter 40 Fjorten fotografer der ser sig omkring 56 Parkens opevelsesværdier GRØNT MILJØ 8/2010 1

2 Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke ODENSE: T F Peder Wessels Vej Odence SØ KALUNDBORG: T F Flakagervej Kalundborg Kvalitet året rundt! P. Kortegaards Planteskole GRØNT MILJØ 8/2010

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. 25 års jubilæum Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR HERREGÅRDSHAVERNE At herregårdshaverne er en del af den danske kulturarv er fastslået lige så tit der er lavet betænkninger, målsætninger og konkrete planer for dem. De har bare ikke kunnet hamle med den brutale økonomiske virkelighed. Den dyre drift er svær at rumme i et moderne herregårdsbudget og motivet til at bruge penge på en stor have er ikke åbenbar uden fortidens hof. Så haverne forfalder og opløses, mens deres historiske og arkitektoniske værdi undergraves. Anderledes gik det da Realdania spyttede i kassen og i tre omgange har søsat projekter der ikke bare har været planer og hensigter, men noget der er realiseret. I 2007 blev den nyrenovede Ledreborgs have indviet. I år sluttede det større projekt Herregårdshaver hvor ni haver er renoveret med 65 millioner kroner fra Realdanias kasse. Og i et igangværende projekt - hvor haverne og landskabet dog ikke spiller den helt store rolle - tester en gruppe herregårde idéer til at udvikle herregårdens eksistensgrundlag så de igen blive en dynamo for udviklingen på landet. Det er ikke kun de enkelte eksempler det handler om. Realdania vil vække interesse for herregårdshavernes værdier og anvise bæredygtige principper for havernes fremtid. Det betyder - som eksempelprojekterne også viser - at man prøver at fastholde stærke hovedelementer og indbygger en billig, rationel drift. Bagefter er det meningen at andre skal lade sig inspirere og bruge de indvundne erfaringer på alle de andre herregårde. Ejerne af de renoverede haver forpligter sig derfor også til at åbne haverne for offentligheden i 15 år og at formidle Realdania-projektet. I de kommende år venter den egentlige opgave, nemlig de herregårdshaver der ikke deltaget i Realdanias millionprojekter. For deres skyld er det vigtigt at der presses det maksimale ud af eksempelprojekterne, herunder plejeplaner, som vi endnu mangler at se, og nogle økonomiske nøgletal for anlæg og drift. Hvis Realdania eller en anden filantrop vil lægge flere midler i sagen kunne man overveje en tilskudform som alle kunne få direkte glæde af, f.eks. gratis konsulentstøtte, fondseje eller et flyvende gartnerkorps efter den model der bl.a. kendes fra Holland. Tak til Realdania. En ny indsats kan begynde. FORSIDEN. Indlandsklitter som her Grene Sande finder man ikke mange steder. Landskabet, flora og fauna er enestående i næsten hele verden. Det vil i Billund Kommune udnytte bedre, bl.a. ved hjælp af bedre stier. Foto: Lars Thorsen. GRØNT MILJØ Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 8/2010 3

4 PARKDAGE I KOLDING Grøn branding, liv og leg, bevægelseskultur, OL i London, gadeliv i New York. Masser af emner blev belyst og debatteret da kommunale park- og naturforvaltere holdt træf Koldinghus er nok det vartegn eller brand som de fleste kan nævne hvis de skal pege på én ting de forbinder med Kolding. Men der er mange andre, også af de grønne. F.eks. Geografisk Have, den 12 ha store botaniske have hvor træer, buske og urter er plantet sammen efter oprindelsesland. Og Christiansfeldt, den velbevarede by som brødremenigheden herrnhutterne fik færdig for omkring 200 år siden. Og Kolding Ådal - også selv om den i dag har lidt for meget karakter af baggårdså. Noget der skal laves som på. Jovist har Kolding en grøn profil, som Iver Pedersen, formand for teknik- og boligudvalget i kommunen, forklarede forsamlingen på næsten 150, flest kommunale park- og naturforvaltere. Ikke så sært, for det var Danske Parkdage der var begyndt, netop med branding som nøgleord. Det årlige arrangement, der blev holdt september, var også afsæt for Green Space Award. En ny nordisk kvalitetsskabelon til at værdisætte og promovere grønne områder ligesom Michelin giver restauranter stjerner, forklarede foreningens formand Lene Holm. Friluftsrådet har givet kr. og projektets hjemmeside er åbnet og tilbyder ifølge Holm en god ramme for faglige drøftelser. Man kan f.eks. drøfte hvordan man i de kommunale park- og naturforvaltninger tackler de besparelser som de fleste er udsat for. Hvordan får man bedre byer og mere grønt for færre midler? Et centralt spørgsmål som også var det mest velbesøgte af de tre parallelle workshops hvor klimaplanlægning og leg og aktivitet var de to andre. Netop på grund af nedskæringer er der grund til at arbejde med branding af byer og grønne områder, understregede vicedirektør i Skov & Landskab, Kjell Nilsson. Typisk vil man under besparelser fokusere på den indre effektivitet for at modvirke lavere kvalitet. Godt nok, men man glemmer den promovering som på længere sigt kan sikre flere midler - eller dæmpe besparelserne. Kolding Å flyder gennem byen og bliver landlig efter kun godt et kvarters padling. Åen er gammel grænse og vender bagsiden til byen. Det skal nu laves om på. I kanoens front sidder Peter Neal der holdt foredraget om den olympiske by i London Hvad kalder han Kolding Å? A stream or a little river, perhaps. Alle vil det grønne Hvad er byens brand? Det er det første positive indtryk man får når man kommer til byen, som nyudnævnte professor Cecil Konijnendijk fra Skov & Landskab understregede. Brandet kan f.eks. have noget at gøre med erhverv eller kultur. I dag er dog mere oplevelser og underholdning der tiltrækker folk. Den såkaldte kreative klasse vil have livskvalitet. Men nødvendigvis storbykvalitet. Second cities som Kolding har også en chance, måske fordi de er billigere og grønne at bo i. Og fordi de i alle tilfælde er tilkoblet omverdenen med både bredbånd og motorveje. Ellers prøver alle byer for tiden at brande sig på det grønne og det bæredygtige, også hvad angår energi- og klimaforhold. Det er dog tit noget uklart hvad det reelle er, og om det også indebærer flere og bedre grønne områder. De kan ellers også brande en by: Central Park i New York, Jardin de Luxembourg i Paris og Tiergarten i Berlin for at nævne nogle storbyeksempler. Husk dog ikke kun at rette sin profilering efter turister og tilflyttere. Tænk også på jeres egne borgere, understregede Konijnendijk. Herning er et godt dansk eksempel med en stærk grøn profil, både indadtil og udadtil. Og hvor det grønne også er konkret med, f.eks. De Geometriske Haver. Med initiativet Green Space Award kan de grønne områder også få en klarere rolle i den grønne branding. Det grønne OL i London Byer der søger Olympiske Lege - det største arrangement en by kan holde - søger altid med grønne argumenter. Det har London også gjort på sin helt egen måde, fortalte Peter Neal fra CABE (Commission for Architecture and the Built Environment) i England. Hvor det vestlige London altid har haft sine store parker f.eks. Kensington Gardens / Hyde Park, har det østlige London - de traditionelle arbejderkvarterer - altid savnet dem. OL-byen bruges derfor til at give denne forsømte del af London et løft. Ud over OLbyggeriet er der nemlig store grønne områder, og nogle af OL-faciliteterne skal kun stå der midlertidigt. Området, der før har været præget af erhverv, infrastruktur, kolonihaver mv., indgår samtidig i en overordnet landskabsplan hvor grønne kiler går fra landet ind mod centrum langs Themsens bifloder. OL-området realiserer en del af en sådan grøn kile. Samtidig er arbejdet integreret i den lokale planlægning. 4 GRØNT MILJØ 8/2010

5 Koldinghus er Koldings vartegn og vigigste brand. Ad Kærlighedsstien kan man komme rundt om Slotssøen. Guiden med ryggen til fortæller her en flok konferencedeltagere om slottet der blev opført i 1268 som grænsefæstning mod hertugdømmet Slesvig. Slottet har været om- og tilbygget flere gange indtil 1808 hvor det brændte ud og stod som en romantisk ruin lige til 1970 erne hvor en genopbygning blev indledt. Genopbygningen har indkapslet og bevaret ruinen som et historisk monument. Slottet er i dag museum og kulturhus. De frivillige er ambassadører for os og gør det lettere for os, fastslog Nanna Ebert. Besøgsstatistikken for 2009 viste at besøget ikke bare var steget, men at Koldings-borgernes andel var steget til 15%. Er det populisme? I så fald en positiv en. Man kan ifølge Kjell Nilsson drage paralleller til grønne forvaltninger, hvor man kan møde en elitær holdning til det at involvere frivillige. En holdning der grunder i et ønske om at gøre arbejdet professionelt, men som også kan spænde ben for bl.a. bedre profilering og økonomi. Hele satsningen - også den grønne del af den - byder stor politisk opbakning, også på det finansielle område. Og her er brandingen en vigtig forudsætning, understregede Peter Neal. En del af den grønne satning er at teste plantearter, både træer og urter langs floden der går gennem området. Der er kun to år for den nye bevoksning til at etablere sig. Projektet finder sted samtidig med at de grønne engelske forvaltninger generelt oplever significant cuts. Derfor ser de med nye måder at arbejde på, bl.a. privat virksomhed kommer mere ind i billedet, men samtidig rejses der debat om parker som et offentligt gode. Koldinghus frivillige Et eksempel på branding i en noget mindre skala er Koldings eget Koldinghus, byens historiske kerne og et markant fysisk vartegn der samtidig er museum og kulturhus. Problemet indtil for få år siden var bare at det ikke blev brugt ret meget af byens egne borgere, forklarede informationschef Nanna Ebert fra Koldingshus. En undersøgelse viste i 2006 at de omfattede 9% af besøget. Interviews med nogle af dem pegede på at man nok var stolte af slottet, men savnede kendskab og tilknytning til det. Koldinghus-ledelsen tog dem på ordet og indledte en ny politik med en mere udadvendt formidling og inddragelse af frivillige. De frivillige ville dog ikke nøjes med at give gode råd. De ville selv tage initiativer. Første arrangement - en gang vild-med-dans - var ledelsen skeptiske over for. Det blev også en fiasko fordi næsten ingen meldte sig til. Men begge parter lærte af processen og har siden har flere inititivcer haft succes f.eks. levende historie med teaterforeninger, spejderovernatninger og Halloween-aften. Ny bevægelseskultur Ved siden af grøn branding hører en ny bevægelseskultur i til de nye udfordringer. De offentlige rum har fået en ny rolle som bl.a. skyldes selvorganiseret, individuel idræt og en stigende opmærksomhed på sundheden. Og flere og flere vil gerne vil lege med, forklarede lektor Bettina Lamm, Skov & Landskab. På legepladser kan man f.eks. se at legeredskaberne i høj grad indtages af forældrene der typisk følger med indtil børnene er omkring ni år. Café latte-generationen har fået børn. De er vant til at gå i byen og hvil ikke bare stå og glo. Det betyder at faciliteterne nu skal rettes mod en bredere gruppe. Et eksempel kan være bløde kuperede kunsttoftæpper som er noget alle elsker. Det er desuden væsenligt at at indtænke faciliteterne i en social kontekst så man skaber levende og fleksible rum, fastslog Bettina Lamm. Boldbure er et eksempel på en ekskluderende facilitet uden udveksling med tilskuere der kan inviteres med. Også mange skaterbaner lukker sig om sig selv eller er placeret for sig selv bag omfartsvejen. Til gengæld er der også mange gode eksempler, f.eks. pentanquebanen i Havneparken i København. Den er bygget ind i en social og fysisk sammenhæng så folk inviteres med - eller kan bruge den til helt andre formål. Skater eller ej Skal man så indrette skaterbanen så alle kan bruge den? Nej ikke nødvendigvis, for det kan også betyde at skaterne ikke GRØNT MILJØ 8/2010 5

6 Ekskusionen første dag gik først til Dalby Møllebæk der har fået Danmarks længste serpentinerstryg. Det snor sig 600 meter forbi møllesøen og udligner det fald som siden 1480 erne har drevet møllehjulet. Renden er normalt kun cm dyb og op til 1½ meter bred. Af frygt for stor erosion turde man ikke bare lede vandet ud i middelalderløbet igen. Tidligere spærrede opstemningen for fisk og smådyr. Der var godt nok fisketrappe ved møllen, men den var meget lang og stejl og fungerede ikke efter hensigten. Det gør det nu. Det er dokumenteret flere ørreder. Til projektet hørte også en oprensning af Møllesøen som nu er adskilt fra vandløbet. Det hele kostede 2,6 mio. kr. som blev betalt af statslige naturforvaltningsmidler, Vejle Amt, Kolding Kommune, ejeren af Dalby Mølle og Kolding Sportsfiskerforening. Det blev indviet januar Fra stryget fortsatte turen langs en meget vandfyldt Dalby Å til Geografisk Have der blev oplevet fra den meget våde side. er udfordret. Som Morten Hansen fra Skatecity.dk appellerede: Prøv at indarbejd de ønsker som skaterne har. Eller som andre specialaktive inden for streetkulturen har, f.eks. BMX, rulleskøjtning, klatring, discgolf, MTB. Kend jeres begrænsning og spørg dem der ved hvordan det skal være, understregede han. Ellers risikerer man at få en bane som ingen bryder sig om. Men ellers er det ikke altid baner skaterne foretrækker. Mange vil hellere skate i en arkitektur der ikke beregnet til det, men alligevel kan bruges til det. Lommerne på Broadway Lige er der meget glamour i skaterbaner, men det er også vigtigt med gode hverdagsbyrum hvor vi går igennem, sider ned og møder mennesker, understregede Camille van Deurs fra Gehl Architects. Gehl Architects arbejder netop nu meget i New York hvor målet i første omgang at skabe midlertidige sammenhængende fodgængerområder og cykelstier i byens gader. F.eks. er dele af diagonalgaden Broadway lukket så der er skabt lommer. Idéen er så at rejse stemning og midler til at gøre lommerne permanente. Det er der gode chancer for, for folk har indtaget gaden. 84% af de faste beboere synes det er blevet bedre, ejendomspriserne ved siden af er steget 73% og der er langt færre ulykker end før. Desuden er der kommet flere cafeér - og det er god indikator for byliv. Også i The big Apple. sh Ud over de refererede indlæg var der indlæg og debat om Kolding Kommunes grønne råder samt workshops om grøn branding, klimaplaner, fremtidens leg/aktivitet og skismaet mellem færre midler og ønsker om en bedre by. De er ikke dækket nærmere i denne artikel. Det samme gælder paneldebatten om liv i byen og borgerdeltagelse. På Danske Parkdage blev der også uddelt Dansk Landskabspris (se side 50), og holdt generalforsamling i Kommunale Park- og Naturforvaltere (se side 52). De tre dage omfattede endvidere flere ekskursioner med indlagte foredrag til Koldings grønne områder, bl.a. Slotssøen, Legeparken, Dalby Mølle, Geografisk Have, Kolding Å og Christiansfelt. Nogle af besøgene er kort omtalt i artiklens billedtekster. Foredraget er slut, og folk rejser sig for at gå til frokost. På tavlen ses Peter Neals oversigtsbillede af den nye olympiske by i London 6 GRØNT MILJØ 8/2010

7 GRØNT MILJØ 8/2010 7

8 Radiobølger renser forurenet jord Radiobølger kan bruges til at rense forurenet jord. Det viser et forsøg på en grund i Kokkedal der er forurenet med klorerede opløsningsmidler i 4-8 meters dybde, skriver Ingeniøren ( ). Bølgerne sendes gennem en varm elektrode ned i jorden og tiltrækkes af en kold elektrode ved siden af. Energien varmer jorden op til 100 grader hvorved opløsningsmidlerne damper af og suges op af den hule varme elektrode. Bag teknikken står Orbicon og det tyske Helmholtz Centre for Environmental Research. I forsøget vil man prøve at finde den mindst mulige energimængde der er nødvendig for at dampe forureningen af. Antallet af skovbrande i Rocky Mountains er steget med 400% fra 1987 til 2003 i forhold til de foregående 16 år ( ). Hvert år bruger USA mere end 1 milliard dollars på at bekæmpe skovbrande som her i Montana. Foto: Walt Hester, Estes Park Trail Gazette. Barkbille frikendt for skovbrande Ilden aftager faktisk tit når den rammer død skov, men brande og biller har samme årsag i Rocky Mountain Pak opfyld med et komprimeringshjul Når opfyld skal pakkes, kan man bruge Stehrs komprimeringshjul der monteres på en gravemaskine. Det er især oplagt i f.eks. skråninger og rørgrave hvor det er svært at komme til med jordpakkere, Hjulet, der monteres via en kvikkobler, er en mekanisk rulle med pukler (fårefødder). Ifølge producenten kan op til 60% af gravemaskinens vægt overføres til hjulet hvorved man kan pakke op til en meter jord ad gangen. Importør er Lesanco ApS, Af Lars Thorsen Fyrtøjsanalogien. Det har i årevis været navnet på teorien om at store områder af døde nåletræer fungerer som katalysator for flere og større skovbrande. Jeg har hørt om fyrtøjsanalogien lige siden jeg startede min professionelle karriere inden for skovbrug og brandforebyggelse for 32 år siden, fortæller naturplejeekspert fra Yellowstone National Park, Roy Renkin, til NASA. Det virker som en logisk forklaring. Når tusindvis af nåletræer dør, eksempelvis efter insektangreb, så virker de tørre stammer umådeligt brandbare. Der er endda også en oplagt skurk. Barkbillen (Dendroctonus ponderosae). Dens angreb tager livet af store arealer af nåleskov, og antallet af disse biller er steget eksplosivt i løbet af de sidste ti år. I samme periode er skovbrandene blevet flere og hyppigere. Dermed burde der ikke være mere at diskutere. Og dog. Forskere fra University of Wisconsin har fundet ud af at barkbillen højst sandsynlig er uskyldig. Ved hjælp af satellitbilleder fra NASA har de dokumenteret at skovbrandene ikke var værre i de områder som var døde efter billeangreb. Faktisk var der en tendens til at nye skovbrande sagtnede farten og nogle gange endda brændte ud da de nåede den stående, døde skov. Det kan virke ulogisk, men grønne, friske nåle indeholder høje niveauer af brandbare olier som forgår når træet dør. Desuden begynder nålene at falde af når billerne har dræbt et nåletræ, og på skovbunden komposteres nålene relativt hurtigt. Der bliver alt i alt mindre brændbart til at fodre skovbrandene. En indirekte sammenhæng er der dog. I de sidste ti år har nattemperaturerne været historisk høje. Kolde vinternætter dræber ellers barkbillernes larver, men på det seneste har langt flere biller overlevet, og de stigende temperaturer har samtidig fået brande til at opstå hurtigere og få bedre fat. Barkbillen og branden har dermed nok ikke noget med hinanden at gøre, men er derimod begge forårsaget af samme hændelse: Rocky Mountains lunere nætter. KILDER dels-old.nas.edu Rodfræser med beslag og krans FSI har videreudviklet sin håndbetjente stubfræser ST 20 B. Med et nyt beslag kan den hurtigt trækkes fra opgave til opgave, f.eks. på golfbaner hvor afstandene kan være store. Desuden er rodfræseren forsynet med drejekrans der gør det let at dreje fra side til side når der fræses. Ved hjælp af en ethjulsbremse på både højre og venstre hjul kan maskinen desuden nemt tvinges frem ved skiftevis at ethjulsbremse. Den lille rodfræser er beregnet til anlægsgartnere, parkejere, kirkegårde samt golfbaner. 8 GRØNT MILJØ 8/2010

9 GRØNT MILJØ 8/2010 9

10 Regnbassinets rige flora En varieret urteflora kan højne de biologiske og rekreative kvaliteter omkring byens lokale, åbne regnvandsanlæg som der i fremtiden uden tvivl vil komme flere af Udplantning af bredmåtter i nyt boligområde ved Lindholt, Randers, juni Planterne er dyrket i kokosmåtter og havde ved udplantning et tæt, sammenhængende rodnet. Det giver hurtig og nem etablering. Bredrullebeplantning i Valbyparken anlagt 2007, ingen pleje. Skovkogleaks dominerer, men de er også bl.a. gul iris, kattehale og alm. fredløs. Af Lærke Kit Nielsen og Julia Gram-Jensen i samarbejde med Ulrik Reeh Den landskabsbaserede afvanding - eller lokal afledning af regnvand - i byerne vinder frem, men er stadig på et relativt eksperimenterende stadie. Tidligere er regnvandsdamme primært blevet etableret som tekniske anlæg med hegn og stejle skråninger. I dag etableres langt flere anlæg i urbane sammenhænge. Det stiller store krav til anlæggenes rekreative karakter og æstetiske fremtoning. Beplantningen spiller i den forbindelse en afgørende rolle i forhold til det rekreative udtryk og giver desuden mulighed for at opleve den hjemmehørende flora og fauna i bymæssig sammenhæng. Derudover har beplantningen en praktisk betydning for anlægget ved at fremme fordampning og nedsivning samt forebygge erosion og nedskridning. Beplantningen er også med til at skabe næringsbalance i vandet og hæmme kraftig algevækst. Det sker dels som følge af skyggen, dels fordi beplantningen optager næringsstoffer i konkurrence med algerne i vandet. Rig på arter og oplevelser I mange regnvandsbassiner har man overladt det til bevoksningen at indvandre og etablere sig selv. Det resulterer som oftest i ensformige, høje bevoksninger af tagrør, rørgræs og dunhammer. I rekreativ sammenhæng kan man ønske sig et mere artsrigt og oplevelsesrigt udtryk end de høje monokulturer som ofte gør at man ikke kan se vandfladen. Hvis man fra starten anlægger en tæt vådzonebeplantning, vil den have et forspring i forhold til uønskede arter som får sværere ved at etablere sig. I f.eks. beboelsesområder eller parker er det desuden uhensigtsmæssigt med en længere periode hvor beplantningen langsomt indvandrer. Regnvandsbassinerne skal helst være så pæne umiddelbart efter etablering at de kan opfattes som et positivt bidrag til området. I løbet af sommeren 2010 udførte vi en opfølgende registrering af flere vådmiljøer og vandanlæg hvor Veg Tech A/S har leveret og etableret en artsrig og blomstrende vådzonebeplantning i bl.a. parker. Denne artikel ser på erfaringerne og forsøger at danne et overblik over muligheder og udfordringer ved anlæg og pleje af beplantning til regnvandsanlæg. Anlægsstrategier Veg Tech opererer med tre principielt forskellige etableringsløsninger til våd- og fugtzonen: Vegetationsmåtter, plugplanter og frøblandinger. Vegetationsmåtter er præbrikerede og den hurtigste og sikreste metode til at etablere et tæt plantedække. Måtterne, der også leveres som ruller, dyrkes i en armering af kokosfibre og net. De fås i flere forskellige artssammensætninger til forskellige formål og voksesteder. Måtterne består af robuste planter til bredzonen og anlæg af eng på forskellige jordtyper. Plugplanter kan udplantes i forskellige pottestørrelser. Etableringsmæssigt tager det noget længere tid før plugplanterne danner et sammenhængende plantedække i forhold til etablering med vegetationsmåtter. Måtterne koster mere end det tilsvarende antal plugplanter, men sparer man- 10 GRØNT MILJØ 8/2010

11 Rekreativ, oplevelsesrig bredbeplantning ved Trekronersøen, Roskilde. Veg Tech Bredmåttebeplantning etableret oktober Gul iris, nikkende star, skovkogleaks, bittersød natskygge, vandmynte, engkabbeleje og eng-forglemmigej. detimer i forhold til udplantning og den efterfølgende pleje. Frøblandinger der udsås er på grund af variation i vandstand og jordfugtighed, uaktuel i bredzonen og vanskeligere længere oppe. Frøene har stor risiko for at gå til eller blive ført bort af vind eller vand, også under erosion. Frøsåning på fugtige til våde arealer har derfor en ret lav succesrate som næppe opvejer den umiddelbart billigere anlægsomkostning. I praksis er der ikke altid tale om at vælge en bestemt anlægsmetode, men om at kombinere dem og tilpasse løsningen til lokale vækstbetingelser, tidshorisonten, den rekreative anvendelse og den økonomiske fordeling af anlægsog driftsmidler. Artsvalg og vækstforhold Bredzoneplanter (amfibiske planter) er naturligt tilpasset skiftende vandstandsforhold i søer eller åer og kan derfor klare skift (fluktuation) i vandstanden. Kunstige regnvandbassiner har dog oftest væ- sentlig mere fluktuation end naturlige vådområder har. Bjarne Moeslund, vandløbsbotaniker hos Orbicon Leif Hansen A/S i Århus, har erfaring med at mange amfibiske planter klarer sig fint, selv i bassiner og vandområder med store vandstandsvariationer. Det gælder bl.a. planter som dunhammer, gul iris, forskellige græsser som kryb-hvene, rørgræs, sødgræs og tagrør, arter af siv og star samt kattehale og bittersød natskygge. Planter som vand-mynte, eng-forglemmigej og lancetbladet og vand-ærenpris samt visse arter af pileurt danner ved længerevarende oversvømmelse undervandsformer og klarer sig derfor også godt. Blandt vandplanterne finder man også arter der tåler periodisk tørlægning, eksempelvis vandstjerne, vandranunkel, vandrøllike og visse arter af vandaks. Engkabbeleje tåler oversvømmelse i vinterhalvåret, men tåler til gengæld ikke så godt længerevarende vanddække i vækstperioden. De undersøgte beplantningsprojekter viser at Veg Techs bredmåtter fint klarer almindelig fluktuation og forbigående oversvømmelse i forbindelse med store regnvandshændelser. De fluktuerende forhold kan dog være problematiske for bredbeplantningen i etableringsfasen. For at bredbeplantningen kan udvikle sig optimalt, bør den anlægges i en bræmme symmetrisk på hver side af normalvandstandslinien eller på en vanddybde af cirka cm (hvis bassinet har lodrette kanter) så kokosmåtterne holdes vandmættede. Det anbefaler Ulrik Reeh, biolog og direktør i Veg Tech. Udformning og profil De store udsving i anlæggets vandstandsniveau kan begrænses ved at anlægge bassinet med flade skræntprofiler. De resulteter samtidig i en bredere fast fluktuationszone som giver dyr og planter bedre betingelser. De flade skrænter burde også begrænse sandsynligheden for at folk falder i. For at komme uønsket bevoksning i forkøbet og sikre en varieret beplantning kan det være en god idé at beplante hele den faste fluktuationszone. Ved vandkanten plantes et bredbælte med amfibiske planter, mens den øvre del af den faste fluktuationszone som vil være oversvømmet i forholdsvis kortere perioder, med fordel kan beplantes med vådengsarter. Regnvandsmagasiner som er dimensioneret til også at kunne håndtere store regnhændelser hvert 5. eller 10 år, vil ofte have en øvre, tørrere engzone som sjældent oversvømmes. Her vil almindelige grovere græsser og urter have en konkurrencefordel i forhold til de amfibiske arter. Alternativt kan regnvandsbassinet dimensioneres mindre, og større regnhændelser kan ledes videre til et nedsivningsareal med engvegetation via et overløb. Derved undgås at regnvandsbassinet til daglig virker overdimensioneret. Vækstlaget i regnvandsdammen skal være så næringsfattigt så muligt for at opnå et afbalanceret vandmiljø. Anlægget vil tilføres næring fra oplandet så næringsniveauet i GRØNT MILJØ 8/

12 MÅTTER TIL FLERE JORD- OG VANDKVALITETER Kilde: Vegetationsteknik, Veg Tech katalog ) Bredmåtter til større, mere ekstensive regnvandsbassintyper med meget næringsrige forhold, f.eks. rensebassiner. Måtterne indeholder kraftigvoksende, høje arter som bl.a.: Dunhammer, Typha sp. Høj sødgræs, Glyceria maxima Tagrør, Phragmites australis Søkogleaks, Schoenoplectus lacustris Nikkende star, Carex acuta 2) Bredmåtter til mindre næringsrige forhold hvor man ønsker en lavere, mere blomstrende beplantning med kraftigere, mellem-høje arter som bl.a.: Gul iris, Iris psuedoacorus Skovkogleaks, Scirpus sylvaticus Kattehale, Lythrum salicaria Knop-Siv, Juncus conglomeratus Almindelig fredløs, Lysimachia vulgaris 3) Bredmåtter til næringsfattige forhold. De består primært af arter med et spinklere udtryk som bl.a.: Glanskapslet og fladstrået siv, Juncus articulatus; J. compressus Eng-forglemmigej, Myosotis scorpioides Krageklo, Potentilla palustris Kær-ranunkel, Ranunculus flammula Sværtevæld, Lycopus europeaus 4) Fugt-engmåtte til den øvre del af fluktuationszonen hvor der er mindre næringsrige eller næringsfattige forhold. Måtten består af lavere arter som f.eks: Trævlekrone, Lychnis flos-cuculi Bidende ranunkel, Ranunculus acris, Eng-nellikerod, Geum rivale Alm. mjødurt, Filipendula ulmaria Hjortetrøst, Eupatorium cannabinum Mose-bunke, Deschampsia caespitosa Arterne fås også som plugplanter: Maxiplugplanter (1 liter potter, cirka 4 stk./m 2 ) Plugplanter (1 dl potter, stk./m 2 ) vandet vil afspejle omgivelserne. Derfor er det vigtigt at vælge beplantningen ud fra de oplandets jordforhold. Et regnvandsbassin kan f.eks. opbygges med ler- eller gummimembran, med et vækstlag af vasket grus, småsten eller simpelthen ved at lægge bredmåtterne direkte på membranen og sætte plugplanterne imellem stenene. Tænk driften ind Vegetationsmåtterne på de besøgte lokaliteter viser en generel god etableringsevne selv under forhold hvor de blot er udlagt og overladt til sig selv. Hvor bredmåtterne ikke er plejet, har de udviklet sig til en massiv og frodig bredzonebeplantning domineret af de 3-5 kraftigste arter i måtten. Nogle af de undersøgte projekter viser dog at der uden regelmæssig pleje kan opstå problemer med konkurrencestærke arter som tagrør og rørgræs som invaderer måtterne. De kan med tiden risikere at overtage arealet og skabe høje monokulturer. Når man etablerer regnvandsbassiner på arealer med et højt ukrudtstryk fra dominerende arter, bør man derfor tænke driften ind allerede i projekteringsfasen. Det bør her besluttes om vegetationen skal bestå af få, høje, dominerende arter, eller en lavere, mere artsrig beplantning. Nyetableret bredmåtte med lave arter, bl.a. eng-forglemmigej. Kokosvævet ses her først på sæsonen da beplantningen endnu ikke slutter tæt. Plejen afgør udtrykket Generelt er anlæggets beplantning relativt ekstensiv i drift i forhold til andre parkelementer. Mange steder falder beplantningen dog uden for den almindelige driftramme. Så risikerer den med tiden at blive domineret af tagrør, dunhammer, rørgræs og andre høje og hurtigt voksende arter der danner monokulturer. Plejen af regnvandsmagasinets beplantning er afgørende for anlæggets udvikling og udtryk. I praksis betyder slåning med eller uden opsamling og fjernelse af afklippet en enorm forskel i næringsstoftilførsel. Slås bredbeplantningen med buskrydder eller slagleklipper, vanskeliggøres opsamlingen, og det findelte plantemateriale vil være med til at øge førnedannelsen og 12 GRØNT MILJØ 8/2010

13 Åpleje skaber voksesteder for mindre, blomstrende urter i tagrørskovens bryn, her bl.a. vandmynte og kær-snerre. Niels Åmand Johansson slår her brinken med le og skærer derved tagrørs-rhizomerne fra vandløbsrenden. ophobningen af næringsstof. Vegetationen vil derfor med tiden blive domineret af få, kraftige, konkurrencestærke arter, som f.eks. nælder og dueurt. Desuden kan næringsophobningen forøge problemerne med alger i vandet. Høj næringstilførsel til regnvandsmagasiner kan også føre til erosionsproblemer. Den høje, tætte beplantning som favoriseres af næringsophobningen, skygger den lavere bundbeplantning væk som ellers ville stabilisere bredzonen. Slås bredderne i stedet med le eller fingerklipper, findeles det afslåede materiale ikke og kan derfor nemmere og mere effektivt opsamles. Førnetilførslen begrænses, og dermed kan der dannes et tæt tæppe af lavere underbevoksning mellem de højere arter. For at regnvandsanlæggets bredbeplantning skal bevare et mere artsrigt udtryk, anbefaler Veg Tech at bred- og særligt engvegetation slås én gang pr. år omkring august måned med fjernelse af afklip. Det vil med andre ord sige efter frøsætning og inden næringsstofferne ophobes i rødderne eller visner hen og bliver til førne. Med le og høslæt Niels Åmand Johansson fra Bakkebjerg Naturpleje har i mange år udført vandløbspleje med le. Som alternativ til en fuldstændig slåning af bredmåtterne foreslår Niels en selektiv slåning af de kraftigere arter én gang årligt i juli/august hvorefter afklippet materiale fjernes. Den selektive skæring gør det muligt at holde de mere dominerende og konkurrencestærke arter bedre nede, mens de mindre urter får lov at stå. Konkurrencestærke, monokulturdannende arter der indvandrer på arealet, bør slås selektivt mindst to gange årligt. Alternativt kan en artsrig, lav græs-urte-bevoksning holdes i balance og de konkurrencestærke arter begrænses ved at hele arealet plejes som eng med høslet to gange årligt. Engen slås i givet fald ved midsommer og i september. Ved engplejen bliver de kraftigere urter lavere og mere spredt voksende, og der skabes mere plads og lys til lavere urter som f.eks. eng-forglemmigej, vandmynte, kærsnerre, sværtevæld, kær-ranunkel, tykbladet ærenpris, trævlekrone og glanskapslet siv. Engpleje giver bedst resultat på en forholdsvis næringsfattig bund. Hvor tagrør og rørgræs grænser op til anlægget, er det ikke nok at slå to gange årligt. De udløberdannende urter vil nå at sende mange udløbere ind i den lavere beplantning. For at undgå det anbefaler Niels Åmand Johansson at slå 3-4 gange om året med første slåning i maj. Mikkel Fagerbo fra Hede- Danmark vandløbspleje foreslår at man i særligt strenge tilfælde begrænser de udløberdannende urter ved også at grave rhizomerne op. Rørskovens brynzone Hvor man vurderer at plejen bliver for ressourcekrævende i forhold til det rekreative udbytte, må de høje arter accepteres. For alligevel at skabe mulighed for en større artsdiversitet, kan man skabe plads til de lavere, blomstrende urter i rørskovens bryn-zone ud mod det åbne vandspejl. Niels Åmand bruger en teknik kaldet åbrynpleje hvor han slår rørskovens brynzone selektivt to gange årligt, forår og efterår. Brynzonen er den nederste del af brinkzonen på omtrent en meter fra vandkanten. Anlæggets gennemstrømningskapacitet sikres, og vandspejlet holdes åbent ved at skære ned i de høje planters rhizomlag. Vurderer man omvendt at det lave, artsrige udtryk er vigtigt, må man sørge for at projektering, etablering og efterfølgende pleje understøtter og sikrer det. KILDER Artiklen er skrevet på baggrund af feltregistreringer i sommeren 2010 samt interviews med: Ulrik Reeh, Veg Tech A/S Niels Åmand Johansson, vandløbspleje, Bakkebjerg Naturpleje. Mikkel Fagerbo og Flemming Sønderup, vandløbspleje, HedeDanmark. Bjarne Moeslund, Natur & Plan, Orbicon Leif Hansen A/S. SKRIBENTER Lærke Kit Nielsen er bachelor i landskabsarkitektur. Julia Gram-Jensen er landskabsarkitekt. Ulrik Reeh er ph.d. og direktør i Veg Tech A/S. GRØNT MILJØ 8/

14 Jesper Nelleberg på 13 år har valgt at tage cyklen med på en tur i trætoppene. Der er mange muligheder når skovejere bygger klatrebaner i trækronerne. Til gengæld understreger skovloven at andre nødvendige anlæg i nærheden af trætopbanen, f.eks. billethus, toilet, p-plads, ikke må placeres i fredskov. Skiltningen skal også være minimale og der må ikke ske terrænændringer. Foto: Max Steinar. Der er penge og turister i trækronerne Gorilla Park ved Skjoldemose Gods er et eksempel på hvordan skovejere kan tjene penge på nye måder i deres skove Der er åbnet en Gorilla Park i skoven ved Skjoldemose Gods på Sydfyn. Det betyder nu ikke at mægtige menneskeaber bumler omkring i skovbunden. Det ville også være mærkeligt hvis godset med de 250 hektar landbrug og et mindre skovbrug pludselig have forvandlet sig til dyrepark. I stedet har ejerne fundet en anden og mindre bananspisende måde at tjene penge på deres skovbrug. Som alle fagfolk vil vide, så er det absolut ikke nogen guldrandet virksomhed at drive skovbrug, fortæller Anders Ulrich. Han har ofte talt med sin medejer og fætter om at de burde udvide forretningen på Skjoldemose for at aktivere noget af den herlighedsværdi som ejendommen rummer. Mange ville måske ty til gamle travere så som rundvisninger eller en restaurant, men fætrene besluttede i stedet at bygge en stor klatrebane. Har man fået den fikse idé at gøre et skovområde til klatrebane, skal man ansøge om dispensation fra skovlovens 11 som forbyder folk at opføre bygninger og etablere anlæg på fredskovsarealer. Det kan tage sin tid at få sådan en godkendelse, og Skjoldemose Gods gode idé måtte vente i omkring fire måneder. Derefter tog det blot tre uger at bygge den omfattende klatrepark de navngav Gorilla Park og åbnede denne sommer. Omkring besøgende er målet for første sæson. En klatrebane i træerne kan sagtens bygges uden de store indgreb i naturen. Gorilla Park krævede blot fældning af otte-ni mindre træer, og alle steder, hvor wirer går gennem træerne, er der sat træklodser mellem så de ikke slider på træerne. Når vi medregner anlæg af parkeringsplads, gangsti derfra og op til banen, anlæg af trappe hen over et stendige, ombygning af Mesters Hus og andre ting, så har den samlede udgift været godt to en halv million kroner, siger Anders Ulrich der sammen sin fætter dog også har arbejdet ihærdigt - og gratis - i månedsvis. Desuden kræver en klatrepark en del vedligeholdelse, både for syn skyld og for sikkerhedens skyld. Allerede efter cirka 300 besøgende begyndte de første slitager nemlig at vise sig. Skulle der være nysgerrige, klatrelystne læsere derude, så koster det 190 kr. for voksne at kravle omkring i trætoppene i tre timer. Børn på 8-14 år koster 150 kr. Mindre børn fra 4-7 år koster kun 75 kr., men de kan også kun bruge den lavere børnebane og ellers bare glæde sig til deres ben og arme bliver længere. lt KILDE Max Steinar (2010): Høje muligheder. Skoven nr. 9, Referencesøen blev brugt som kloak I en af Danmarks hidtil reneste brakvandssøer, den 55 ha store Gjeller Sø ved Lemvig, er der i sommer sket en voldsom algeopblomstring, og søens miljøtilstand er gået fra meget god til direkte dårlig. Årsagen er at koncentrationen af næringsstof er mangedoblet, viser en undersøgelse som Miljøcenter Ringkøbing har foretaget. Ifølge Ringkøbing-Lemvig Kommune skyldes forureningen med stor sandsynlighed at Gjellerodde Pumpelaug, som står for grundvandssænkning i en del af sommerhusområdet og de tilstødende landbrugsarealer, har pumpet næringsrigt grundvand ind i søen. Normalt pumpes det ud i Limfjorden, men under et pumpesvigt i valgte man at bruge den rene sø. Indpumpningen er nu stoppet, mens kommunen overvejer sagen. Gjeller Sø og dens nabosøer ligger i næringsfattig hede og strandeng og er lidt salte på grund af nærheden til Limfjorden. Det gør sømiljø unikt i Danmark. Sidst Gjeller Sø blev undersøgt i 2004, var miljøtilstanden så god at søen blev udnævnt til referencesø, altså næsten uden nogen menneskelig påvirkning. Det er slut. Graveren sætter hjulene som den vil Kaiser Knickfuss hedder den. Og den er med sine fleksible aksler beregnet til at arbejde i meget kuperet terræn. Alle fire hjul kan stilles separat. To kløer kan skydes ekstra langt frem foran forhjulene. Maskinen fremstilles i flere modeller af Kaiser AG i Liechtenstein og importeres af Special Maskiner A/S. Den viste model (S2) vejer 10 tons, har en 157 hk dieselmotor og kan række skovlen over 8 meter GRØNT MILJØ 8/2010

15 GRØNT MILJØ 8/

16 I baggården til Kings Fund, en organnisation der fokuserer på mental sundhed, er der etableret en vandistallation og en grøn væg. Rummet er ideelt for kaffepauser i organisationens kursusvirksomnhed. Til venstre er der flettet kornel hen over en rist. Foto: Ole Billing Hansen. Grønne vægge helt uden jord London Calling. BioTecture har specialiseret sig i at beklæde vægge med levende planter. Living walls. Facadebevoksning uden jordforbindelse er ved at blive et nyt grønt element i den grønne fagmands repertoire. Planterne etableres direkte på facaden og gror altså ikke op fra et bed for facadens fod. Det er ofte dyrt og eksklusivt og forudsætter konstant vanding og gødskning, men man er uafhængig af bede. Og man behøver ikke at bruge klatre- og slyngplanter. Se blot på disse billeder fra London. En frodig og blomstrende grøn bund er drejet 90 grader og vokser nu på væggen. For at lykkes med grønne vægge er det vigtigt at komme tidligt ind i projekteringen. Der må tages hensyn til at vi skal have adgang til strøm og vand, og vi skal kunne montere vores solide rammeværk på den aktuelle væg. Desuden vil en grøn væg være dyrere end de fleste andre facadebeklædninger. Vi regner i gennemsnit med 400 per m 2 (ca kr.) for en færdigmonteret grøn væg, siger Tim Wraight, byggeleder i BioTecture der med sin Bio Wall har specialiseret sig i living walls. BioTectures løsninger er ba- seret på moduler der kan udskiftes. Hvis noget skulle gå galt med én del af væggen, er det forholdsvis enkelt at sætte nye moduler på. Firmaet har sin egen planteskole med et planteudvalg der betyder at de kan sammensætte indholdet i plantemodulerne præcis, som de er designet til. Man bør bruge et begrænset antal velafprøvede plantearter frem for at bruge hele plantepaletten i sin grønne væg, lyder et af rådene. Desuden er det vigtigt at planterne i modulerne er godt etableret før de bliver monteret. BioTecture har i samarbejde med universitetet i Reading GODE RÅD Brug moduler med planter som er veletableret på forhånd. BioTectures standard er 40x60 cm moduler. Undgå så vidt muligt jord. Brug helst kun stenuldsmåtter hvor det er lettere at styre vand- og næringstilførslen. Stenuldmåtterne skal have mindst 40% vandmætning for at sikre kapillærevnen. Plant tæt. Vælg planter som tåler mikroklimaet på stedet, men begræns antallet af plantearter. Vigtigste kriterier er skyggetolerance og næringsbehov. Monter modulerne på en ramme af træ eller stål med et luftlag ind til væggen. Brug nøjagtige og pålidelige systemer til at styre tilførslen af vand og næring. Bio- Tecture bruger drypvanding og et ventilsystem som åbner automatisk efter behov. Brug ikke mere vand end absolut nødvendig. Meget vand kan give ujævn fordeling og druknesymptomer. Bekæmp skadegørere biologisk, om nødvendigt i form af nematoder der kan tilføres med vandingsvandet. Brug indikatorplanter for at opdage eventuelle snegleangreb hurtigt. Brug elektroniske hjælpemidler med tekstmeldinger for at at overvåge forholdene i plantemodulerne. Der bør være alarmfunktion hvis strøm eller vanding stopper. Kontrollér installationerne hver 3. eller 4. måned. I forbindelse med renovering af luksuslejligheder nær Buckingham Palace har BioTecture opført en 160 m 2 grøn væg. Installationen er midlertidig og skal afmonteres efter tre år. Indtil da er den blikfang og viser ejerens grønne profil. De nederste to meter bliver skyllet regelmæssigt for vejstøv. Foto: Ole Billing Hansen. 16 GRØNT MILJØ 8/2010

17 termofotograferet grønne vægge for at dokumentere temperaturvariationerne i vægge med og uden vegetation. Desværre har finanskrisen stillet sig i vejen for projektet som ikke er blevet færdig. Bl.a. ville Tim Wraight gerne have haft dokumenteret grønne vægges luftrensende effekt indendørs. Han fortæller dog at han har målt en forbedring i luftkvalitet foran og bag en grøn væg. Hvis der blev placeret et luftindtag bag et lag af vegetation, ville det altså kunne fungere som filter for gadens luft. Grønne vægge burde være et fast indslag når skoler bliver udbygget, mener Tim Wraight som ser mange pædagogiske muligheder ved sådanne installationer. Allerede nu eksisterer der såkaldte food walls som er vægge hvor der bliver dyrket spiselige planter. Flere engelske restauranter har etableret en grøn væg for at kunne høste friske salatblade og krydderurter. Men hvad gør man med grønne vægge i områder men kort vækstsæson og kold vinter? Intet problem, understreger Tim Wraight og henviser til erfaringer fra kolde fastlandsbyer som Chicago og Detroit. Der er gennemført fryseprøver ved -12 og -20 grader og Chicago kan opleve vintertemperaturer ned mod - 30 grader. Ved projekter i kolde områder vil jeg ikke bruge stål i rammen, for metallet holder længe på frosten. Desuden er det vigtigt at stenuldsmåtterne er godt opvandet i efteråret så de ikke tørrer ud. De skal indeholde mindst 40% vand så kapilærevnen ikke stopper. lt & sh KILDE Ole Billing Hansen (2010): Grønne vegger i London. Park & Anlegg 6/10. Dansk Power og Know How MODELLER TIL Minigravere Rendegravere Gravemaskiner op til 20 ton God ergonomi og super brugervenlig Seks modeller for minilæssere Verdenskendt for meget stor fræsebredde Resultat efter få minutter Myndighederne i Westminster stillede krav om af få lavet denne grønne væg på Westminster City School. Væggen blev installeret i juli 2009, mens billedet er fra maj året efter. Foto: Ole Billing Hansen mail@fsi.dk. AMU kurser på Selandia CEU Målrettede kurser inden for: Anlægsgartneri Jord og planter Kirkegårde Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- gave du beskæftiger dig med. Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV Individuel individuelle mål. Se også vores kursuskalender på Eller kontakt os for yderligere information på telefon: Muligheder med mere... C.A. Olesensvej Slagelse GRØNT MILJØ 8/

18 log med selskabet om den aldeles uanstændige håndtering. Måske man kunne have brugt tomten efter Ungdomshuset på Jagtvej 69 lige over for i stedet, funderede han. Rydningen af del af Assistens Kirkegård i København er en national katastrofe af kulturødelæggelse lød det. I baggrunden står grunden efter Ungdomshuset tom. Foto: Peter Hove Olesen. Debat ved porten til de evige jagtmarker Metroselskabets katastrofe, lyserøde kister og effektiv driftsstyring var til diskussion på det danske kirkegårdsfolk årlige konference. For nogle begynder arbejdet først når livet slutter. Sådan er det for de mange der er involveret i kirkegårdens liv: kirkegårdslederne, menighedsrådene, bedemændene, driftsfolkene og de pårørende brugere. Men hvem former egentligt kirkegårdenes udvikling? Det var spørgsmålet en række foredragsholdere havde fået stillet til den årlige kirkegårdskonference den 9. marts på Hotel Nyborg Strand. Svaret lød - som det oftest gør - at alle involverede har en rolle at spille i fremtidens kirkegårde. Modsat mange andre erhverv er det dog ikke først og fremmest markedskræfterne som skubber på. Alligevel har borgerne stor indflydelse. Nye tendenser som f.eks. flere ligbrændinger ændrer kirkegårdene, og deres nye form skal planlægges i samspil med borgerne, fastslog Ketty Sørensen fra Landsforeningen af Menighedsråd. Hun så gerne at de pårørendes ønsker så vidt muligt følges. Men, det kan skabe problemer. Skøre udlændinge Borgernes ønsker er nemlig blevet mere individuelle. Kirkegårdsleder Kurt Anhøj fra Horsens Kirkegårde fortalte at der igen sælges kæmpestore gravsteder og opsættes kostbare monumenter. Gravstedet får igen status, sagde han. Og hvis nogle pårørende kigger over sundet efter gode idéer, er der nok at komme efter, fortalte Lotte Möller. I Sverige har man ingen problemer med lyserøde kister, og kunstgræs er blevet almindeligt. Og så går der i Stockholm i gennemsnit 31 dage fra en person dør til vedkommende bliver begravet. Herhjemme skal det senest ske på 8. dagen. I England kan man gøre hvad man har lyst til med asken fra en afdød slægtning. F.eks. sprede den ud over fodboldbanen hos ens yndlingshold eller putte den i 20 kuverter og sende dem til venner og fjender. Man må også gerne grave asken ned i baghaven, eller dyrke afgrøder midt i asken. Så virker det straks noget mindre kontroversielt at man i Tyskland kan købe økologiske urner. På baggrund af denne udvikling kan det ikke overraske at en kirkegårdsleder pointerede: På kirkegårdene skal der herske fred og orden, også selv om nogle dele skal være park. Der skal ikke ske en tivolisering. Assistens-katastrofen Ud over økologiske urner har Tyskland mange skovkirkegårde (Friedwald). Dem kender vi også herhjemme, f.eks. i Høsterkøb og i Juelsminde. Men selv om om skovens dybe, stille ro er som skabt til en kirkegård, skal man huske at trærødder og kister i jorden kan give problemer med tiden. Derfor skal sådanne anlæg planlægges med største omtanke, understregede Ketty Sørensen. Området er bundet, så snart én grav er taget i brug, og så er det for sent at lave de store ændringer. En kirkegård som er kendt for sine gamle træer og historie, er Assistens Kirkegård i København. Den blev også diskuteret i grove vendinger. Tidligere på året annekterede Metroselskabet hele hjørnet ud mod Nørrebro Runddel. Hanne Kjærulff fra Grøndalslund Kirkegård kaldte indgrebet intet mindre end en national katastrofe af kulturødelæggelse, knogler blev simpelthen smidt i containeren. Ifølge brugerrepræsentant Peter Olesen har det været umuligt at få en dia- Driftige kirkegårde Kirkegårdene skal have husholdningsbudgettet til at hænge sammen. Derfor er udlicitering også begyndt at blive virkelighed i nogle sogne. Slotsgartner John Nørgaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen havde gode råd til de kirkegårde som skulle i gang. Man skal sørge for at definere kvalitetsniveauet præcist, indgå i faglig sparring med nye firmaer og anvende både gulerod og pisk til at regulere deres adfærd. Der kan være penge at spare, men det kan også have sin pris, understregede John Nørgaard der opridsede nogle udfordringer: Kontrollen der er tidskrævende, men nødvendig. Kvaliteten der er svær at beskrive, men som skal være målbar. Den manglende kontinuitet. Grundlæggende handler fornuftig kirkegårdsdrift om at få et godt resultat med mindst mulig indsats. Det kræver både fremtidsvisioner og jordnære overvejelser, forklarede seniorrådgiver ved Skov & Landskab Palle Kristoffersen. F.eks. har det været tradition at bruge løse belægninger som perlesten, men hvis man går over til den faste slotsgrus eller lignende, kan der spares meget rivning. Et kendt problem er tomme grave som ikke giver nogen indtægt, men som ser slidte ud hvis man intet gør. Her kan stauder være en løsning. Og hækkens proportioner er væsentlige, for det besværliggør arbejdet hvis hækken er højere end 120 cm, bredere end 80 eller lavere end 60 cm. Den selvkørende plæneklipper kan med tiden blive aktuel til kirkegårdenes plæner, forudså Kristoffersen. Og plæner er der mange af på landets kirkegårde. Dem har menighedsrådene styret siden Og som Ketty Sørensen fra Landsforeningen af Menighedsråd sagde: Med gode plejeplaner og eksperter som støtte skal det nok også gå i fremtiden. lt 18 GRØNT MILJØ 8/2010

19 Verdensnyheden MS 261 Maskinen der giver balance mellem miljø og øget styrke. Fås i modellerne: MS 261 MS 261 C-Q MS 261 VW Kan købes hos din Servicerende faghandler! Priser fra 4.396,- (ex. moms) GRØNT MILJØ 8/

20 Her har Landsat-satelitter fotograferet Danmark, og PRINS Engineering har analyseret sig frem til procentdelen af gammel (over 90 år) løvskov i landet. Dermed er det muligt at danne sig et overblik over den biologiske værdi af alle landets skove og ikke kun statsskovene, hvor sådanne tal tidligere har været tilgængelige. Grafik: PRINS Engineering. Skovene vokser, når satellitten ser ned Også nye definitioner påvirker statistikken der udnævner en ny skov som Danmarks største Man skulle tro at skovene i Danmark var vokset eksplosivt de seneste år. I hvert fald blev de sammenhængende midtjyske skove opgjort til 85 km 2 i starten af 2000 erne. I dag er de 224 km 2 ( ha). Tredoblingen skyldes dog ikke en særlig gødning, men nye analyser af satellitfotos og - især - en ny definition på skov. Før sagde man at alt som ikke er en-stammet, ikke er skov. Samtidig skulle bevoksningshøjden være mindst 6 meter høj. Nu bruger man i stedet definitionerne fra FN s fødevareorganisation (FAO). Her er minimumshøjden kun 5 meter, og det bliver også regnet som skov hvis et område er lavere og blot er på vej til at blive skov. Desuden er der mange vådområder hvor bevoksningen kun lige sniger sig op over de fem meter. Erik Prins har brugt fotografier fra NASAs Landsat-satellitter til at opgøre hvor meget skov vi har. Gennem sit firma Prins Engineering opgjorde han de danske skoves størrelse for Skov & Landskab der skulle bruge tallene til at se hvordan det går med at nå målene i Kyoto-aftalen. Satellitbillederne kan dog bruges til andet end at se hvor store vores skove er. Erik Prins modtager billederne i seks spektrale bånd - altså billeder som er inddelt efter hvor de ligger i lysspektrummet (det synlige spektrum, nærinfrarød og kortbølgeinfrarød). Dem analyserer han og klassificerer i forskellige vegetationsklasser. Han kan altså se forskel på skovene på grund af deres spektrale mønstre. Det betyder at han kan se hvor der er gammel skov. Det gør han ved at måle hvor stor fotosyntesen er. I gammel er fotosyntesen nemlig gået ned. En gammel eg består i højere grad af grene og stamme end af blade mens der er fuld gang i fotosyntesen hos en ung bøg med masser af grønne blade. Jeg har levet en mere specialiseret klassificering af gammel skov som jo er af høj biologisk værdi og har potentiale for mere biodiversitet end unge skov. Tidligere har man kun haft informationer om skovenes alder fra statsskovene, men nu kan vi se hvordan fordelingen er overalt, og det viser sig at der er meget biologisk interessant skov i private skove, forklarer Erik Prins. På hans kort kan man f.eks. se brune og lysebrune områder. Det er løvskov under 90 år. I de fleste geografibøger fra vores barndom står der at Rold Skov er Danmarks største, men det er altså ikke rigtigt. Det er det midtjyske skovområde. Længere nede på listen slås Klostermosen i Nordvestjylland og Almindingen på Bornholm om fjerde- og femtepladsen. Det kan være at der det ene år bliver dyrket noget mere skov, eller en privat lodsejer laver nogle juletræer i kanten, og denne nye skov kan så forbinde skoven til et andet skovområde, og så vokser den samlede skovs udstrækning. Her ligger de to og skiftes til at være forrest, siger Erik Prins der der på vegne af det Europæiske Rumfartsagentur (ESA) har udført analyserne for bl.a. Skov & Landskab og Skov- og Naturstyrelsen. lt SÅDAN DEFINERER FN SKOV Træbevokset areal større end 0,5 ha der kan danne skov med en højde på mindst 5 meter og har et kronedække på mindst 10%. Minimumsbredden er 20 meter. Skov omfatter tillige midlertidigt ubevoksede arealer, hjælpearealer i skov, brandbælter og andre små åbne arealer der er en integreret del af skoven. Definitionen inkluderer ikke arealer domineret af landbrugs- eller bymæssig anvendelse, herunder sommerhusområder. Arealer med juletræer er dog inkluderet. Definitionen indeholder en national fleksibilitet, så der kan f.eks anvendes 10-30% kronedække som minimum for skov og somi det danske tilfælde hvor man har medtaget skovarealer som kan blive mere end 5 meter i udvokset tilstand. Kilde: FN / FAO 20 GRØNT MILJØ 8/2010