Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Reno Djurs I/S Nymandsvej 11, 8440 Balle Dato: Onsdag den 12. marts 2014 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 15:10 Medlemmer: Jan Petersen (A) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Ø) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker Jensen (A) Fraværende: Harald Grønlund (I) Norddjurs Kommune

2 Erhvervsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Budgetopfølgningen pr. ultimo januar måned 2014 for erhvervsudvalget Revidering af kompetencefordelingsplan Orientering om genanvendelse og genindvinding som erhvervsudviklingsindsats af Bønnerup Havn - beslutning om bæredygtighedsanalyse Orientering om DI s erhvervsklima-analyse Analyse af erhvervsklima Ansøgning om renovering af turistinformation i Fjellerup Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken Forslag til mødeplan for VækstNorddjurs Arbejdsplan Meddelelser...23 Bilagsoversigt...24 Norddjurs Kommune

3 Erhvervsudvalget Budgetopfølgningen pr. ultimo januar måned 2014 for erhvervsudvalget S00 14/2820 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På driften forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelse i forhold til det korrigerede budget. Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelse i forhold til det korrigerede budget. Opmærksomhedspunkter: Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Forholdet vil udelukkende have konsekvens for servicerammen, men ikke for kassebeholdningen. Økonomiske konsekvenser Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift i alt 7,7 7,7 0,0 Anlæg 2,0 2,0 0,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 1

4 Erhvervsudvalget Indstilling sdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for januar måned 2014 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben EU bilag januar budgetopfølgning.pdf 31198/14 2 Åben Anlæg ultimo januar 2014.pdf 31196/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 2

5 Erhvervsudvalget Revidering af kompetencefordelingsplan A21 14/1190 Åben sag Sagsgang: EU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes anliggender styres i henhold til lov om kommunernes styrelse af kommunalbestyrelsen. I styrelsesvedtægten for Norddjurs Kommune er fastlagt en overordnet opgavefordeling mellem kommunalbestyrelsen, de politiske udvalg og borgmesteren. Der er endvidere udarbejdet en kompetencefordelingsplan, der fastlægger kompetencefordelingen mellem de politiske udvalg og forvaltningen, herunder beskrives delegationen mellem udvalg og forvaltningen på konkrete opgaveområder. Den eksisterende kompetencefordelingsplan blev godkendt af kommunalbestyrelsen i Der er siden da sket flere organisationsændringer i forvaltningen, ligesom der er oprettet et nyt stående udvalg. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet vedlagte forslag til en revideret kompetencefordelingsplan, som skal behandles i hvert stående udvalg, inden den samlede plan forelægges kommunalbestyrelsen. I forslaget til kompetencefordelingsplan er de forskellige opgaveområder beskrevet og opdelt i fire kategorier, som relaterer sig til den eksisterende kompetencefordelingsplan: Uændrede Ændrede Nye Slettede 3

6 Erhvervsudvalget Tilføjet tekst i kompetencefordelingsplanen er angivet med rødt, mens slettet tekst er gennemstreget. Det skal bemærkes, at ændringer foretaget som konsekvens af organisationsændringer og deraf nye betegnelser for direktørområder eller afdelinger ikke er markeret som ændringer i oversigten. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling sdirektøren indstiller, at kompetencefordelingsplanen gennemgås og godkendes. Bilag: 1 Åben ENDELIG Fælles ændringsforslag til kompetencefordelingsplan for direktørområderne 2014 PDF.pdf 37675/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Tiltrådt. 4

7 Erhvervsudvalget Orientering om genanvendelse og genindvinding som erhvervsudviklingsindsats Ø39 14/4154 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling I de senere år er der blevet stigende fokus på affald som en ressource. I den daglige husholdning er fokus på affald ændret fra forbrænding til genanvendelse, men også skrotning af større genstande er der økonomi og erhvervsudviklingsperspektiver i. Det har betydning for, hvordan der tænkes affaldshåndtering, og hvordan vi får hele værdikæden til at hænge sammen fra affald, sortering, håndtering og til genanvendelse. I 90 erne var Danmark foregangsland inden for affaldsteknologi og forbrænding, og ekspertisen i forhold til at få energi ud af affaldsforbrænding er i Danmark helt i top. De dyre investeringer, som blev foretaget den gang, har mere eller mindre sat udviklingen i stå i forhold til genanvendelse af affald på andre måder. Danmark halter i dag bagud med affaldssortering og genanvendelse. Regeringen har derfor offentliggjort en ressourcestrategi Danmark uden affald i oktober 2013, som peger på de muligheder, der ligger i at ændre tankegangen fra forbrænding til genanvendelse. Strategien skal lede hen imod: Øget genanvendelse af materialer fra husholdning og servicesektor Øget genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald Bedre udnyttelse af næringsstoffer i organisk affald Regeringens strategi peger på, at kommunerne har et ansvar for at sadle om og se affald som en ressource og se de miljømæssige fordele og samfundsøkonomiske gevinster. Strategien er bilag til sagen. Det fælleskommunale selskab for Syddjurs og Norddjurs kommuner, Reno Djurs I/S, håndterer affald fra husstande, sommerhuse og virksomheder på Djursland og Anholt. Herudover driver selskabet 10 genbrugsstationer. Reno Djurs I/S har også ansvaret for indsamling af klinisk risikoaffald samt ansvar for behandlingsanlægget i Glatved, hvor næsten 5

8 Erhvervsudvalget alle typer affald håndteres. Reno Djurs I/S er derfor en vigtig part i en ressourcestrategi for kommunerne på Djursland. Djurs Wind Power har set perspektiverne i genindvinding i forhold til offshore-industrien. Foreningen ser på mulighederne for at være partner, når boreplatforme fra Nordsøen udfases og skrottes. Grenaa Havn kan med sin havnedybde og virksomheder, der allerede håndterer ophugning og skrot, have potentialer for at udnytte dette forretningsområde bedre. Inden behandling af sagen deltager følgende med oplæg om området: Lene Skovsgaard, direktør Djurs Wind Power Henrik Rolsted, teknisk direktør Reno Djurs I/S Hardy Mikkelsen, miljøchef Reno Djurs I/S Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling sdirektøren indstiller, at erhvervsudviklingsperspektiverne i regeringens ressourcestrategi drøftes. Bilag: 1 Åben Regeringens - Ressourcestrategi_DK_web.pdf 29917/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget besluttede, at forvaltningen udarbejder oplæg til strategi og handlingsplan for de erhvervsudviklingsmæssige aspekter ved en spirende klynge inden for genindvinding og genanvendelse - herunder med belysning af det planmæssige grundlag, støjproblematikker, behov for menneskelige og økonomiske ressourcer i en indsats og de forskningsmæssige muligheder. 6

9 Erhvervsudvalget af Bønnerup Havn - beslutning om bæredygtighedsanalyse Ø00 14/2205 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget drøftede på sit møde den 24. februar 2014 udvikling af Bønnerup Havn ud fra de planer og initiativer, der tidligere er gennemført, udarbejdet eller i gang. Udvalget drøftede ligeledes et forslag til anvendelse af midler til at gennemføre en bæredygtighedsanalyse af helhedsplanen for Bønnerup Havn. Forvaltningen har undersøgt de forhold, som erhvervsudvalget ønskede yderligere belyst: Kanalen Investeringen i udgravning af en kanal er på 5,2 mio. kr. Forvaltningen vurderer, at det er urealistisk at rejse økonomi til projektet. Såfremt kanalen skal udtages af helhedsplanen, er det kultur- og udviklingsudvalget, som skal behandle sagen og indstille til kommunalbestyrelsen. Såfremt forslaget udtages af planen, skal det vurderes, om der skabes plads til yderligere initiativer på det frigjorte areal. Detailhandel Forvaltningen har undersøgt, om Brugsen fortsat ønsker en ny placering og i givet fald, hvilken størrelse butik, der er tale om. Forvaltningen har ligeledes undersøgt Ny Forms ønsker om en større butik. Sagen er vedhæftet et notat, som redegør for såvel Brugsens som Ny Forms ønsker. Flytning af barak og anvendelse af denne som nyt lokale for sejlklubben Forvaltningen har undersøgt forholdene omkring Bønnerup Sejlklubs nuværende placering og fremtidige muligheder. Scenarier for Bønnerup Sejlklub er vedhæftet som notat. 7

10 Erhvervsudvalget Kort- og langsigtede perspektiver for det videre arbejde med Bønnerup Havn De kortsigtede perspektiver er gennemførelsen af tre konkrete turismeprojekter, som er i gang: 1. Etablering af flydende platform til aktiviteter ved lystbådehavnen. 2. af koncept for oplevelsesplatform og igangsætning af sommeraktivitet af formidling om Bønnerup for besøgende i regi af projektet Fremtidens landsbyturisme. De langsigtede perspektiver skal basere sig på, hvad der er muligt at udvikle på Bønnerup Havn set ud fra en forretningsmæssig synsvinkel. Der er derfor brug for en vurdering af Bønnerup Havns fremtidige forretningsgrundlag og potentielle investeringsmuligheder. Eksempelvis vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre en bæredygtighedsanalyse af udvalgte elementer af helhedsplanen for Bønnerup. Det kan gælde etablering af flere ferieboliger, udvidelse af detailhandel, investeringer i turismefaciliteter o. lign. Analysearbejdet skal lede frem mod, at lokalplanen for Bønnerup Havn og evt. kommuneplanrammerne for Bønnerup Strand ændres, så det rent faktisk bliver muligt at arbejde med tiltrækning af investeringer. En udløber af en ny lokalplan kan derfor også være udarbejdelse af et investeringsprospekt, der kan anvendes til at tiltrække investorer til Bønnerup Havn. Sideløbende med bæredygtighedsanalysen foreslår forvaltningen, at der arbejdes med en reorganisering af fondsejede havnebassiner og havnearealer på Bønnerup Havn, og at Norddjurs Kommune bidrager til arbejdet. Forvaltningen foreslår, at der afsættes en ramme på 0,2 mio. kr. til forarbejder. Økonomiske konsekvenser 8

11 Erhvervsudvalget Det foreslås, at der bevilges et rammebeløb på 0,2 mio. kr. fra erhvervsudviklingspuljen til honorering af konsulentydelser. Det kan oplyses, at erhvervsudviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb den 12. marts 2013 udgør 0,867 mio. kr. Ud over denne sag indgår til dette udvalgsmøde sagerne vedrørende tilskud til renovering af turistinformation i Fjellerup med 0,047 mio. kr. og erhvervsklima-analyse med 0,05 mio. kr., ligeledes finansieret af erhvervsudviklingspuljen. Udmøntning fra puljen til driften inden for eget udvalg, resulterer i en budgetomplacering og har ingen konsekvenser for servicerammen. Indstilling sdirektøren indstiller, at 1. der fra erhvervsudviklingspuljen afsættes et rammebeløb på 0,2 mio. kr. til finansiering af bæredygtighedsanalyse, 2. forvaltningen bemyndiges til at definere den nærmere analyseramme, og 3. at resultaterne forelægges erhvervsudvalget med henblik på vurdering af næste skridt i forhold til udvikling af Bønnerup. Bilag: 1 Åben Notat om Bønnerup Sejlklub og anvendelse af barak som klublokale 31034/14 2 Åben Notat om detailhandel på Bønnerup Havn 31546/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Indstillingens pkt. 1, 2 og 3 godkendes. Der tilføjes et pkt. 4 i beslutningen: 4. Erhvervsudvalget bevilger et 1-årigt tilskud på 0,02 mio. kr. til Bønnerup Sejlklub, og forvaltningen udformer en samarbejdsaftale med sejlklubben om 9

12 Erhvervsudvalget tiltrækning af stævner det kommende år som en turisme- og brandingindsats for Bønnerup Havn. 10

13 Erhvervsudvalget Orientering om DI s erhvervsklima-analyse I00 14/4092 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Dansk Industri (DI) udgiver hvert år en erhvervsklima-analyse, som baserer sig på en analyse af statistisk materiale samt interview af medlemmer af organisationen. I 2013 er Norddjurs placeret på en 43. plads ud af i alt 96 kommuner. Det er en lille tilbagegang i forhold til DI-analysen peger på forskellige forhold, der kan forklare placeringen. Undersøgelsen er bygget op af en undersøgelse af i alt 44 forskellige indikatorer, som stammer fra en lang række statistiske data og en stor spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i 96 af landets 98 kommuner. Der var 38 respondenter i Norddjurs Kommune i 2012 fra DI s medlemskreds i kommunen. DI henter officielle statistiske data fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og det centrale virksomhedsregister. Derudover foretager DI en spørgeskemaundersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats på 22 erhvervsrelevante områder, som efterfølgende er grupperet i 10 kategorier. De 10 kategorier som undersøges er: infrastruktur og transport arbejdskraft kommunal sagsbehandling skatter, afgifter og gebyrer fysisk planlægning brug af private leverandører 11

14 Erhvervsudvalget kommunens image kommunens velfærdsservice information og dialog med kommunen kommunale rammevilkår DI analysen giver alene et fingerpeg om det overordnede billede, som det fremstår i det statistiske materiale og det øjebliksbillede, som virksomhederne baserer deres svar på. Analysen siger ikke noget om de dybere bevæggrunde og motiver bag virksomhedernes svar. Svarene kobles eksempelvis ikke op mod, om virksomhederne lige har været igennem en sagsbehandling eller benytter/ikke benytter de faktiske tilbud. Hovedkonklusionerne kan også læses i det vedlagte notat om erhvervsklima-analysen og bilaget, der omhandler DI`s anbefalinger til Norddjurs Kommune. DI s erhvervsklimaanalyse kan læses på: (hentes via download knap i højre side) DI s publikation Den gode erhvervskommune kan læses på: (hentes via download knap i højre side) Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling sdirektøren indstiller, at sagen tages til efterretning. 12

15 Erhvervsudvalget Bilag: 1 Åben DIs anbefalinger til Norddjurs Kommune 32852/14 2 Åben Notat om erhvervsklima-analyse /14 3 Åben Oplæg i forbindelse med dialogmøde med DI /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 13

16 Erhvervsudvalget Analyse af erhvervsklima I00 14/4092 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Et af målene i erhvervspolitikken er, at Norddjurs Kommune skal ligge blandt de øverst placerede kommuner i DI s erhvervsklimamåling. Ser man på det samlede resultat, er Norddjurs Kommune placeret midt i feltet af kommuner i Lokalt Erhvervsklima på en 43. plads ud af i alt 96 kommuner. Det er en lille tilbagegang i forhold til året før. Hvis Norddjurs Kommune for alvor skal forbedre placeringen og sætte de rigtige initiativer i værk, er det vigtigt, at initiativerne bidrager til at forbedre rammevilkårene for flest mulige virksomheder. Det er i den forbindelse vigtigt at få kendskab til, hvad de mange virksomheder uden for DI s medlemskreds mener om erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune. Erhvervsklimamålinger indgår som et element ud af mange i virksomheders lokaliseringsovervejelser, og derfor er det vigtigt løbende at overvåge virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune. Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en supplerende analyse, som omfatter et bredere spektrum af virksomheder i Norddjurs Kommune. Undersøgelsen skal bidrage til, at Norddjurs Kommune efterfølgende kan sætte initiativer i værk på de områder, hvor kommunen har mulighed for det. Såfremt analysen udføres i regi af Business Region Aarhus, er det muligt at opnå en betragtelig mængderabat. Desuden er der mulighed for at gentage undersøgelsen i de kommende år, så udviklingen kan følges fra år til år. Endelig kan undersøgelsen suppleres med selvvalgte spørgsmål af interesse for den enkelte kommune, for eksempel kendskab til de lokale erhvervsservicetilbud. 14

17 Erhvervsudvalget Erhvervsklimamålingen vil blive gennemført én gang årligt blandt 150 repræsentative virksomheder, sådan at man kan følge effekten af de igangsatte initiativer. Økonomiske konsekvenser Det kan oplyses, at erhvervsudviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb den 12. marts 2013 udgør 0,867 mio. kr. Ud over denne sag indgår til dette udvalgsmøde sagerne vedrørende tilskud til renovering af turistinformation i Fjellerup med 0,047 mio. kr. og et rammebeløb til bæredygtighedsanalyse af Bønnerup Havn på 0,2 mio. kr., ligeledes finansieret af erhvervsudviklingspuljen. Udmøntning fra puljen til driften inden for eget udvalg, resulterer i en budgetomplacering og har ingen konsekvenser for servicerammen. Indstilling sdirektøren indstiller, at der afsættes 0,05 mio. kr. af erhvervsudviklingspuljen for 2014 til finansiering af supplerende analyse af erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune. Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 15

18 Erhvervsudvalget Ansøgning om renovering af turistinformation i Fjellerup Ø00 14/4275 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Fjellerup og Omegns Borgerforening har ansøgt erhvervsudvalget om midler til at renovere den bygning, hvorfra foreningen driver turistinformation på adressen Møllebækvej 2. Foreningen ejer selve bygningen, og Norddjurs Kommune står for drift og vedligeholdelse af de 3 toiletter, som findes i bygningen, og som stilles til rådighed for publikum. Foreningen gør opmærksom på, at frivillige driver turistinformationen på stedet, som derfor er vigtigt for besøgende i Fjellerup. Bygningen er centralt beliggende ved siden af parkeringspladsen bag campingpladsen ved Fjellerup strand. Den er derfor én af de første bygninger, som gæsterne møder. Foreningen gør opmærksom på, at det er vigtigt, at netop denne bygning fremstår i pæn stand. Tag, nedløbsrør og tagrende trænger til udskiftning, vinduesrammer til reparation og huset til maling. Foreningens midler er begrænsede. Det vil ikke være muligt for foreningen at påtage sig denne renoveringsopgave. Forvaltningen vurderer, at det er vigtigt, at Fjellerup har et tilbud til turister, hvor de kan få information om lokalområdet og Djursland. Kyst- og Fjordcentret driver Blå Flag stationen ved stranden i Fjellerup med information om og aktiviteter i naturen. Sommerhusudlejeren ved stranden varetager også opgaven med at informere sommerhusgæster om oplevelsesmuligheder. Endelig supplerer den lokale turistinformation på Møllebækvej disse to steder. Fjellerup-området er et stort og vigtigt sommerhusområde med en velbesøgt badestrand. Forvaltningen vurderer derfor, at det visuelle indtryk ved ankomsten til området er vigtigt, og at bygningen bør være i ordentlig stand. Økonomiske konsekvenser Det kan oplyses, at erhvervsudviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb den 12. marts 2013 udgør 0,867 mio. kr. Ud over denne sag indgår til dette udvalgsmøde sagerne vedrørende 16

19 Erhvervsudvalget supplerende erhvervsklima-analyse med 0,05 mio. kr. og et rammebeløb til bæredygtighedsanalyse af Bønnerup Havn på 0,2 mio. kr., ligeledes finansieret af erhvervsudviklingspuljen. Udmøntning fra puljen til driften inden for eget udvalg, resulterer i en budgetomplacering og har ingen konsekvenser for servicerammen. Indstilling sdirektøren indstiller, at der bevilges 0,047 mio. kr. til renovering af turistinformation ved Fjellerup Strand. Bilag: 1 Åben Ansøgning om tilskud til renovering af turistinformation i Fjellerup 32697/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 17

20 Erhvervsudvalget Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken P22 13/8051 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har vedtaget Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Erhvervspolitikken har fire hovedområder: 1. One Stop erhvervsservice den udvidede model grundlæggende god service til alle virksomheder og sammenhæng til erhvervsfremmesystemet 2. Arbejdsmarkedsindsatsen 3. Særlige erhvervsmæssige fokusområder 4. Erhvervspolitikkens fyrtårne Der er redegjort for nuværende og tidligere tiltag på erhvervsområdet, som udgangspunkt for en drøftelse af fremtidige indsatser. Forvaltningen foreslår, at erhvervsudvalget drøfter hvilke indsatser, der skal være fokus på i det kommende år under hensyntagen til, at igangsatte aktiviteter gennemføres. Forvaltningen gør opmærksom på, at Norddjurs Kommune tidligere ud over projekter, som kun gennemføres i Norddjurs Kommune, har valgt at deltage og medfinansiere i en række tværkommunale erhvervsudviklingsprojekter som partner. Det gælder især indsatser, som udbydes af vækstforum eller Væksthus Midtjylland, og hvor det er muligt at geare de kommunale midler med regionale midler. Økonomiske konsekvenser Ingen. Igangsættelse af nye aktiviteter skal finansieres eller medfinansieres af erhvervsudvalgets udviklingspulje eller om muligt inden for eksisterende indsatser. 18

21 Erhvervsudvalget Indstilling sdirektøren indstiller, at 1. erhvervsudvalget drøfter fokusområder i det kommende års handlingsplan, 2. at forvaltningen udarbejder forslag til handlingsplan, som forelægges udvalget i maj måned gældende fra juni 2014 til udgangen af 2015 og 3. at handlingsplanen evalueres efteråret Bilag: 1 Åben Erhvervspolitik /14 2 Åben Notat Indsatser primo /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Udsat. 19

22 Erhvervsudvalget Forslag til mødeplan for VækstNorddjurs A00 14/477 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget traf på sit møde den 20. februar 2014 beslutning om oprettelse af VækstNorddjurs. Der skal aftales en møderække for VækstNorddjurs i I den kommende tid skal der ske udpegning af medlemmer til rådet, og forvaltningen foreslår derfor, at der holdes 3 møder i 2014 i henholdsvis maj, september og november. Ifølge kommissorium for VækstNorddjurs er det rådets opgave, at: være vidensforum for erhvervsudviklingstrends være inspirationsforum for udvikling af den lokale erhvervs- og turismeservice levere konkrete bud på, hvordan samarbejdet og dialogen mellem Norddjurs kommune og virksomheder kan revitaliseres i et vækstperspektiv, og hvor der efterfølgende kan iværksættes udviklingstiltag. Forvaltningen foreslår, at VækstNorddjurs kan tage udgangspunkt i følgende problemstillinger: Hvordan kan vi sikre, at unge får lyst til at starte virksomhed? Hvordan sikrer vi, at alle i Norddjurs i højere grad bliver klædt på til at spille en aktiv rolle for vækst og innovation i Norddjurs Kommune? Hvordan sikrer vi private og offentlige partnerskaber for vækst og innovation? Hvordan sikrer vi forankring og ejerskab til et Norddjurs i vækst? 20

23 Erhvervsudvalget Forvaltningen foreslår, at der afsættes 0,05 mio. kr. af erhvervsudvalgets udviklingspulje til mødeaktivitet for VækstNorddjurs. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling sdirektøren indstiller, at erhvervsudvalget drøfter mødeplan og mødeindhold for VækstNorddjurs. Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt med den tilføjelse, at første møde omhandler omdømmeanalyse og den kommende udviklingsstrategi for Norddjurs Kommune samt indsats i forhold til genanvendelse. Erhvervsudvalget genoptager drøftelse af de resterende 2 temaer på kommende møde. 21

24 Erhvervsudvalget Arbejdsplan A00 14/356 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for erhvervsudvalget i Af arbejdsplanen fremgår erhvervsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til og som skal behandles i Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling sdirektøren indstiller, at arbejdsplanen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan EU /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning med den tilføjelse, at der er møde med DI på udvalgets september møde, og at erhvervsudvalget snarest muligt tager på studietur til Ikast-Brande i forlængelse af udvalgsmøde. 22

25 Erhvervsudvalget Meddelelser A00 14/360 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Fra erhvervsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling sdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. 23

26 Erhvervsudvalget Bilagsoversigt 1. Budgetopfølgningen pr. ultimo januar måned 2014 for erhvervsudvalget 1. EU bilag januar budgetopfølgning.pdf (31198/14) 2. Anlæg ultimo januar 2014.pdf (31196/14) 2. Revidering af kompetencefordelingsplan 1. ENDELIG Fælles ændringsforslag til kompetencefordelingsplan for direktørområderne 2014 PDF.pdf (37675/14) 3. Orientering om genanvendelse og genindvinding som erhvervsudviklingsindsats 1. Regeringens - Ressourcestrategi_DK_web.pdf (29917/14) 4. af Bønnerup Havn - beslutning om bæredygtighedsanalyse 1. Notat om Bønnerup Sejlklub og anvendelse af barak som klublokale (31034/14) 2. Notat om detailhandel på Bønnerup Havn (31546/14) 5. Orientering om DI s erhvervsklima-analyse 1. DIs anbefalinger til Norddjurs Kommune (32852/14) 2. Notat om erhvervsklima-analyse 2014 (32851/14) 3. Oplæg i forbindelse med dialogmøde med DI 2014 (35525/14) 7. Ansøgning om renovering af turistinformation i Fjellerup 1. Ansøgning om tilskud til renovering af turistinformation i Fjellerup (32697/14) 8. Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken 1. Erhvervspolitik (32831/14) 2. Notat Indsatser primo 2014 (34574/14) 10. Arbejdsplan Arbejdsplan EU (29727/14) 24

27 Erhvervsudvalget Underskriftsside Jan Petersen (A) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Ø) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker Jensen (A) 25

28 Bilag: 1.1. EU bilag januar budgetopfølgning.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31198/14

29 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 for erhvervsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift 7,7 7,7 0,0 Anlæg 2,0 2,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2014 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift 6,5 1,2 7,7 Anlæg 0,0 2,0 2,0 Drift Budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 viser et forbrug på 3,2 mio. kr. svarende til 41,6 % af det korrigerede budget. På nuværende tidspunkt forventes regnskab 2014 at svare til det korrigerede budget. (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget 2014 Forbrug ultimo januar 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelser Turisme 3,7 2,4 3,7 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 3,1 0,8 3,1 0,0 Erhvervsudviklingspulje 1,0 0,0 1,0 0,0 I alt 7,7 3,2 7,7 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt

30 Turisme På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 2,4 mio. kr., svarende til 64,9 % af det korrigerede budget til turisme. Dette forhold skyldes, at en række tilskud for 2014 bogføres og udbetales først i regnskabsåret. Erhvervsservice og iværksætteri På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 0,8 mio. kr., svarende til 25,8 % af det korrigerede budget til erhvervsservice- og iværksætteri. Dette forhold skyldes hovedsagelig at tilskuddet til Væksthus Midtjylland og Midtjyllands EU-kontor udbetales og dermed bogføres primo året. Erhvervsudviklingspulje Puljen størrelse er aftalt til at udgøre 1,0 mio. kr., og er fremkommet ved en tilsvarende nedsættelse af kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje. Reelt set udgør puljen i ,220 mio. kr., da kultur- og udviklingsudvalget den 25. november 2013 udmøntede 0,220 mio. kr. til projekt erhvervsserviceindsats om Havets Ressourcer, som er aftalt henhørende under erhvervsudvalget. Herudover har erhvervsudvalget udmøntet 0,050 mio. kr., hvorfor puljen på nuværende tidspunkt udgør 0,950 mio. kr. Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Forholdet vil udelukkende have budgetmæssig konsekvens for servicerammen, men ikke for kassebeholdningen. Budgetflytninger mellem udvalg Den 25. februar 2014 har kommunalbestyrelsen besluttet at, der for 2014 overføres et driftsbudget på 7,676 mio. kr. samt et anlægsbudget på 2,0 mio. kr. til erhvervsudvalget fra kultur- og udviklingsudvalget.

31 Anlæg (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget 2014 Forbrug ultimo januar 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse* Erhvervsområdet 2,0 0,0 2,0 0,0 I alt 2,0 0,0 2,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsområdet Erhvervsområdet har på nuværende tidspunkt tilknyttet anlægsprojekterne Kattegatcentret - renovering med et budget i 2014 på 1,0 mio. kr. og Viden Djurs investering i nye uddannelser ligeledes med et budget på 1,0 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der ikke godkendt anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb til projekterne. Der er en sag på vej i kommunalbestyrelsen vedrørende anlægsprojektet Mad til mennesker, hvortil der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. Forslag til finansieringen er via afsatte rådighedsbeløb til investering i nye uddannelser med 1,0 mio. kr. for 2014 og ved fremrykning af 1,0 mio. kr. fra Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

32 Bilag: 1.2. Anlæg ultimo januar 2014.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31196/14

33 Anlægsbudget ult. januar 2014 excl. ældrebolighandlingsplan (1.000 kr.) Korr. budget Forventet regnskab 2014 Forventet regnskab 2014 Overføres til tages af kassen - lægges i kassen Afvigelse i alt* Rækkenavne Forbrug ØKU Anlæg Arealerhvervelser Byggemodning, pulje Flytning af mole i Bønnerup Handicaprådets tilgængelighedspulje Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Implementering af ESDH Indtægter jordforsyning boligformål Indtægter jordforsyning erhvervsformål IT-administration IT-pulje Renovering adm.bygn. arbejdsmiljørelater Åbyen - etape ØKU Anlæg Total BU - Anlæg Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Daginstitution i Allingåbro Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole Forbedringer Djurslandsskolen It-dagtilbudsområdet It-folkeskolen Legestuen i Grenaa Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Renovering af Frihedslyst Udvidelse af juniorklubordningen Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ny daginstitution (Kattegatskolen) BU - Anlæg Total KUU - Anlæg Multihus ved Nørre Djurs Hallen Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ny boldbane v. Auning idræts- og kunturc Områdefornyelse Grenaa - medfinansiering P-plads ved Grenaa Idrætscenter Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Ungdomsunivers, Arresten Ørsted Rideklub KUU - Anlæg Total MTU - Anlæg Asfaltbelægninger Belysningsplan + investering i LED-lys Bygningsrenoveringspulje Cykelpendler pladser Cykelsti Auning -Ø. Alling -Tårup Cykelsti pulje Div. belægninger 2014-fortove, vejvedlig

34 Korr. Forventet Overføres til +tages af kassen - Afvigelse i Rækkenavne Forbrug budget regnskab lægges i kassen alt* Dokning Grenaa-Anholtfærgen Energiinvesteringspulje Hjælpemiddeldepotet - nyt tag Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Indsats tomme boliger Indsats tomme boliger Kabellægning Klimahandlingsplan Kommunale legepladser Letbane - forlængelse til Grenaa Havn Nordkystvejen - ny belægning Omfartsvej nord for Grenaa Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Revision af vandløbsregulativer mv Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Trafikafvikling ny daginst. Kattegatskol Turiststi vest for Fjellerup Vejføring i Glesborg MTU - Anlæg Total VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi VPU - Anlæg Total EU - Anlæg Kattegatcentret - renovering Viden Djurs-investering i nye uddannelse EU - Anlæg Total Hovedtotal * +=mindreforbrug/merindtægt, -=merforbrug/mindreindtægt

35 Bilag: 2.1. ENDELIG Fælles ændringsforslag til kompetencefordelingsplan for direktørområderne 2014 PDF.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 37675/14

36 Direktørområde Område Emne Beslutter UÆNDREDE Afgivelse af høringssvar i klager til statsforvaltningen (tilsynet) Kommunalbestyrelsen / Kommunaldirektør / Sekretariatschef Indstiller til kommunalbestyrelsen Kommunaldirektør / Direktionssekretariatschef Indstiller til økonomiudvalget Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Kommunal Generelt Direktionssekretariatet Borgmesteren / Kommunal Organisation Oprettelse af direktørstillinger Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektøren Direktionssekretariatet Anvendelse af Kommunaldirektør / boligreguleringslovens kapitel II- Økonomidirektør / Kommunal Generelt V Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Sekretariatschef Direktionssekretariatet Kommunal Generelt Klage over afslag på aktindsigt Direktionssekretariatschef Direktionssekretariatet Kommunalbestyrelsens valg af Kommunaldirektør / Kommunal Generelt medlemmer til hverv Kommunalbestyrelsen Direktionssekretariatschef Direktionssekretariatet Kommunal Generelt Politisk organisation Kommunalbestyrelsen Borgmesteren Direktionssekretariatet Kommunaldirektør / Kommunal Generelt Styrelsesvedtægt (Kommunens) Kommunalbestyrelsen Direktionssekretariatschef Direktionssekretariatet Kommunaldirektør / Kommunal Kommunens virksomhed Forretningsorden (Kommunens) Kommunalbestyrelsen Direktionssekretariatschef Direktionssekretariatet Godkendelse af vedtægter for Kommunaldirektør / Kommunal Kommunens virksomhed råd og nævn m.fl Kommunalbestyrelsen Direktionssekretariatschef Direktionssekretariatet Fastlæggelse af afstemningsområder og placering Kommunaldirektør / Kommunal Valg af valgsteder Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Direktionssekretariatschef Direktionssekretariatet Kommunal Kommunal Kommunal Kommunal Kommunal Personale; Afskedigelse Personale; Afskedigelse Personale; Afskedigelse Personale; Afskedigelse Personale; Afskedigelse Afskedigelse af afdelingschefer (tjenestemænd) Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgmesteren Afskedigelse af kommunaldirektør Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgmesteren Direktionssekretariatet Afdelingschef / Direktør / Institutionsleder / Afskedigelse af medarbejdere Kommunaldirektør / (Ikke tjenestemænd) Sekretariatschef Direktionssekretariatet Afskedigelse af medarbejdere Afdelingschef / (Tjenestemænd) Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Sekretariatschef Direktionssekretariatet Afskedigelse øvrige ledere (Tjenestemænd) Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgmesteren Direktionssekretariatet Kommunal Personale; Ansættelse Ansættelse af direktør Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgmesteren Direktionssekretariatet Direktionssekretariatet Kommunal Personale; Ansættelse Ansættelse af kommunaldirektør Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgmesteren Direktionssekretariatet Kommunal Personale; Ansættelse Ansættelse af ledere (Institutioner) Afdelingschef Direktionssekretariatet Kommunal Personale;Konstituering Konstituering kommunaldirektør Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgmesteren Direktionssekretariatet Kommunal Personale;Konstituering Konstituering øvrige lederstillinger Direktør Administrationen Kommunal Personale;Konstituering Konstiturering direktør Økonomiudvalget Kommunaldirektør Direktionssekretariatet Direktionen Kommunal Personale;Lønfastsættelse Lønfastsættelse afdelingschefer Kommunaldirektør Direktionssekretariatet Kommunalbestyrelsen Kommunal Personale;Lønfastsættelse Lønfastsættelse institutionsledere Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør / Kommunaldirektør Direktionssekretariatet ÆNDREDE Ændring af antal forvaltninger Kommunal Organisation samt flytning af opgaver mellem forvaltninger Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgmesteren / Kommunaldirektøren Direktionssekretariatet Kommunal Organisation Nedlæggelse af direktørstillinger Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgmesteren / Kommunaldirektøren Direktionssekretariatet Økonomiudvalget Kommunal Organisation Oprettelse af afdelingschefstilling Kommunaldirektøren Kommunaldirektøren Direktionssekretariatet Sådanne sager skal altid behandles af direktionssekretariatet. Beslutningskompetencen afhænger af statsforvaltningens anmodning. Indstilling til kommunaldirektøren foretages af et til formålet nedsat ansættelsesudvalg Indstilling til borgmesteren foretages af et til formålet nedsat ansættelsesudvalg Indstilling foretages af et eventuelt nedsat ansættelsesudvalg

37 Direktørområde Område Emne Beslutter Kommunal Generelt Afgivelse af høringssvar til andre myndigheder Indstiller til kommunalbestyrelsen Arbejdsmarkedsudvalget / Børne- og ungdomsudvalget / Kommunalbestyrelsen / Kulturog udviklingsudvalget / Miljøog teknikudvalget / Voksen- og Borgmesteren / plejeudvalget / Økonomiudvalget / Økonomiudvalget / Kommunaldirektør / Erhvervsudvalget Direktionssekretariatschef Indstiller til økonomiudvalget Borgmesteren / Kommunaldirektør / Økonomidirektør / Sekretariatschefen Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør / Direktionssekretariatet Beslutningskompetencen afhænger af den hørende myndigheds anmodning. Kommunal Generelt Kommunale fællesskaber. Oprettelse og godkendelse af vedtægter Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget / Børneog ungdomsudvalget / Kulturog udviklingsudvalget / Miljøog teknikudvalget / Voksenog plejeudvalget / Kommunaldirektøren / Kommunaldirektør / Direktionssekretariatschef Stående udvalg Kommunal Generelt Leasing (anlæg) Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgmesteren / Kommunaldirektør / Kommunal Generelt Nedsættelse af råd og nævn Kommunalbestyrelsen Direktionssekretariatschef Kommunaldirektør / Kommunal Valg Generelt Valgtilrettelæggelse Direktionssekretariatschef Afskedigelse af afdelingschefer Kommunaldirektøren Kommunal Personale; Afskedigelse (ikke tjenestemænd) Økonomiudvalget Afskedigelse af øvrige ledere (ikke tjenestemænd) Kommunaldirektør / Direktør / Afdelingschefer Børne- og ungdomsudvalget / Kulturog udviklingsudvalget / Miljø- og teknikudvalget / Voksen- og plejeudvalget / Kommunaldirektøren Borgmesteren Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør Direktionssekretariatet / Økonomi- og indkøbsafdelingen Direktionssekretariatet / Økonomi- og indkøbsafdelingen Direktionssekretariatet Direktionssekretariatet Afdelingschef / Sekretariatschef / Økonomichef Kommunal Personale; Afskedigelse Direktionssekretariatet Borgmesteren / Kommunal Personale; Afskedigelse Afskedigelse direktør Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektøren Direktionssekretariatet Kommunaldirektør / Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør Kommunal Personale; Ansættelse Ansættelse af afdelingschefer Økonomiudvalget Kommunaldirektør Direktionssekretariatet Direktionssekretariatet Personale; Diciplinære Diciplinære foranstaltninger Økonomiudvalget / Direktionssekretariatet / Kommunal foranstaltninger direktører Kommunaldirektøren Kommunaldirektør Økonomiafdelingen Kommunal Personale;Konstituering Konstituring afdelingschef Kommunal Generelt Politianmeldelser Direktionen Kommunaldirektør / Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør Direktionssekretariatet Økonomiudvalget Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør / Kommunaldirektør Kommunal Generelt Selskabsdannelse Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunal Generelt Udtalelse om overordnede planforhold Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunal Kommunens virksomhed Overordnede politikker Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Børne- og ungdomsudvalget / Kulturog udviklingsudvalget / Miljø- og teknikudvalget / Voksen- og plejeudvalget / Velfærdsdirektør / Erhvervsudvalget / sdirektør / Kommunaldirektøren Økonomidirektør Børne- og ungdomsudvalget / Kulturog udviklingsudvalget / Miljø- og teknikudvalget / Voksen- og plejeudvalget / Erhvervsudvalget / Kommunaldirektøren Kommunaldirektør / Stående udvalg Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør / Kommunaldirektør/ Direktionssekretariatet Administrationen Direktionssekretariatet / sforvaltningen / Økonomidirektør / Økonomi- og indkøbsafdelingen Direktionssekretariatet / Økonomidirektør / sdirektør / Velfærdsdirektør / Økonomi- og indkøbsafdelingen Alle leasingaftaler skal passere økonomiafdelingen Der er tale om overordnet praktisk tilrettelæggelse Indstilling kommer som udgangspunkt fra et nedsat ansættelsesudvalg Afhængig af omfanget orienteres økonomiudvalget og/eller stående udvalg om anmeldelsen

38 Direktørområde Område Emne Beslutter Kommunal Kommunal Kommunal NYE Generelt Personale; Diciplinære foranstaltninger Organisation Indstiller til kommunalbestyrelsen Indstiller til økonomiudvalget Klage til borgmesteren over administrationen (sagsbehandling m.v.) Borgmester Diciplinære foranstaltninger kommunaldirektør Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgmesteren Nedlæggelse af afdelingschefstilling Økonomiudvalget Kommunaldirektør Kommunaldirektøren Direktionssekretariatet Kommunal Valg Valgtilrettelæggelse Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektør / Direktionssekretariatschef Direktionssekretariatet Kommunal Generelt Klage til forvaltningen over administrationen Økonomidirektør / Velfærdsdirektør / sdirektør Økonomidirektør / Velfærdsdirektør / sdirektør Kommunal Kommunens virksomhed Borgerrådgiverens årsberetning Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgerrådgiveren Kommunal Organisation Oprettelse af institutioner Kommunalbestyrelsen Fagudvalg Direktionssekretariatet Kommunal Organisation Nedlæggelse af institutioner Kommunalbestyrelsen Fagudvalg Direktionssekretariatet SLETTEDE Kommunal Kommunens virksomhed Forretningsorden (Økonomiudvalget og stående udvalg) Lønfastsættelse Arbejdsmarkedsudvalget / Børne- og ungdomsudvalget / Kultur- og udviklingsudvalget / Miljø- og teknikudvalget / Voksen- og plejeudvalget / Økonomiudvalget Kommunaldirektør / Direktionssekretariatschef Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Klagerne behandles altid af direktionssekretariatet, der indhenter udtalelse fra den pågældende afdeling til Administrationen / brug for udarbejdelse af Direktionssekretariatet svar til klageren Direktionssekretariatet / Økonomiafdelingen Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør Administrationen; Direktionssekretariatet Kommunal Personale; Lønfastsættelse kommunaldirektør Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Borgmesteren Direktionssekretariatet Myndighedsafdelingen/ Skole- og dagtilbudsafdelingen / Indbringelse af afgørelse fra Det Socialafdelingen / Sociale Nævns afgørelse for Sundhed- og Kommunal Generelt Ankestyrelsen Velfærdsdirektør omsorgsafdelingen Kommunal Generelt Servicestrategi Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Direktionssekretariatet Direktørområde Område Emne Beslutter ÆNDREDE Indstiller til kommunalbestyrelsen Indstiller til økonomiudvalget Trafikområdet Navngivning af veje Miljø- og teknikudvalget Nedklassificering af kommuneveje til private Trafikområdet fællesveje Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Nedlæggelse af offentlige og Trafikområdet private fællesveje Miljø- og teknikudvalget sdirektør Optagelse af private fællesveje Trafikområdet som offentlige veje Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Samarbejdsaftale med Trafikområdet taxivognmændene Miljø- og teknikudvalget sdirektør Samarbejdsaftaler med Midttrafik Trafikområdet inden for budgettet Miljø- og teknikudvalget sdirektør Samarbejdsaftaler med Midttrafik Trafikområdet uden for budgettet Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Udarbejdelse af køreplaner for Trafikområdet lokale busruter sdirektør Vejsyn og kendelser vedrørende istandsættelse af private Trafikområdet fællesveje sdirektør Afgørelser vedrørende offentlig Miljøområdet adgang sdirektør Handleplan for implementering af Miljøområdet vand- og naturplaner Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Miljøområdet Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Miljøområdet Miljøvurdering Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Op- eller nedklassificering af Miljøområdet vandløb Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Arbejdsmarkedsudvalget / Børne- og ungdomsudvalget / Voksenog plejeudvalget Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Administrationen; Vej og ejendom Administrationen; Vej og ejendom Administrationen; Vej og ejendom Administrationen; Vej og ejendom Administtationen; Sekretariatet Administrationen; Sekretariatet Administrationen; Sekretariatet Administrationen; Sekretariatet Administrationen; Vej og ejendom Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Lov om miljøvurdering af planer og programmer Kompetencen har tidligere ligget i forvaltningen Staten vedtager vand- og naturplaner Denne er ikke ny, det er bare præciseret, at det er indsatsplaner for grundvvandsbeskyttelse.

39 Direktørområde Område Emne Beslutter Indstiller til kommunalbestyrelsen Indstiller til økonomiudvalget Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Miljøområdet Regulativer for vandløb Miljø- og teknikudvalget sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Miljøområdet Screning efter lov om miljøvurdering af planer og programmer Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Miljøområdet Udtalelser i fredningssager Miljø- og teknikudvalget sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Kompetencen har tidligere ligget i forvaltningen Planområdet Vedtagelse af lokalplaner Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Administrationen; Kulturog Planområdet Mindre kommuneplantillæg i forbindelse med lokalplaner Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Administrationen; Byg- og planafdelingen Planområdet Vedtægter for grundejerforeninger sdirektør sdirektør Administrationen; Kultur og Planområdet Vedtagelse af 14 forbud ifølge planloven Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Administrationen; Byg og Miljø/Kultur og Planområdet VVM-redegørelser Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Kultur- og udviklingsområdet Godkendelse af overordnet struktur og organisering på biblioteksområdet Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kultur- og udviklingsudvalget sdirektør Administrationen;Kulturog udvikling Biblioteksloven Kultur- og udviklingsområdet Godkendelse af vedtægter for fritidsråd Kommunalbestyrelsen Kultur- og udviklingsudvalget sdirektør Administrationen;Kultur og Folkeoplysningsloven Kultur- og udviklingsområdet Kulturskole. Godkendelse af overordnet struktur og organisering Kultur- og udviklingsudvalget sdirektør Administrationen;Kultur og Musikskoleloven Kultur- og udviklingsområdet Planområdet Lokalarkiver. Godkendelse af overordnet organisering Kultur- og udviklingsudvalget sdirektør Beslutning om igangsættelse af lokalplanlægning Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Planområdet Byfornyelse Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Planområdet Planstrategi og kommuneplan Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget NYE Kultur- og udviklingsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget sdirektør sdirektør sdirektør Administrationen;Kultur og Administrationen; Kultur og Administrationen; Kultur og Administrationen; Kultur og udvikling Før stod også kommunaldirektøren som indstiller Før stod også kommunaldirektøren som indstiller Omfatter også kommuneplantillæg - og før stod også kommunaldirektøren som indstiller slettet Generelt Påbud/forbud - betænkelig Miljø og teknikudvalget/kultur og sudvalget sdirektør Administrationen Påbud/forbud - ubetænkelig eller Generelt uopsættelig sdirektør Administrationen Til udvalget til efterretning Generelt Politianmeldelser sdirektør Administrationen Til udvalget til efterretning Generelt Dispensationer, mindre sager sdirektør Administrationen Generelt Dispensationer, større og principielle sager Miljø og teknikudvalget/kultur og sudvalget sdirektør Administrationen Trafikområdet Trafikplanlægning Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø og Teknikudvalget/ Kultur og sudvalget sdirektør Administrationen Ejendomsområdet Bygningsvedligehold større opgaver Miljø og teknikudvalget sdirektør Vej og ejendom Vejområdet Ændringer i principper for vedligeholdelses standard inden for budget Miljø og teknikudvalget sdirektør Vej og ejendom Vejområdet Vedtægter, regulativer og takster Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø og teknikudvalget sdirektør Vej og ejendom Vejområdet Vejvedligehold større opgaver Miljø og teknikudvalget sdirektør Vej og ejendom Erhvervsområdet Politikker, planer, strategier Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Erhvervsudvalget sdirektør Erhvervsområdet Udmøntning afpuljer Erhvervsudvalget sdirektør Administrationen; Kultur og ændret cl Erhvervsområdet Kultur- og udviklingsområdet Driftstilskud til eksterne institutioner drevet af foreninger, fonde og selvejende institutioner Erhvervsudvalget sdirektør Driftstilskud til institutioner drevet af foreninger, selvejene institutioner og fonde Kultur- og udviklingsudvalget sdirektør Administrationen; Kultur og Administrationen; Kultur og ændret cl ændret cl

40 Direktørområde Område Emne Beslutter Indstiller til kommunalbestyrelsen Principper for forvaltning af Kultur- og udviklingsområdet folkeoplysningsloven Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kultur- og udviklingsområdet Politikker, strategier og planer Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Indstiller til økonomiudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Administrationen; Kultur sdirektør og Administrationen; Kultur sdirektør og ændret cl Kultur- og fritidsområdet Puljer med undtagelse af fritidsrådets udviklingspulje, pulje til leder- og instruktøruddannelse Kultur- og udviklingsudvalget sdirektør Planområdet Zonetilladelser, mindre sager sdirektør Zonetilladelser, større og Planområdet principiellse sager Miljø og teknikudvalget sdirektør Tilladelse til at benytte en Planområdet helårsbolig som flexbolig sdirektør Tilladelse til nedlæggelse af boliger, benyttelse af mere end en bolig og tilladelse til at helårsboliger tages i brug til Planområdet fritidsboliger sdirektør Anlægsplaner for grønne Naturområdet områder Miljø og Teknikudvalget sdirektør Administrationen: Kultur og udvikling Administrationen; Kultur og Administrationen; Kultur og Administrationen; Kultur og Administrationen; Kultur og Administrationen; Byg og Miljø Miljøområdet Miljøgodkendelser sdirektør Administrationen Administrationen; Byg og Miljøområdet VVM-godkendelser Miljø og teknikudvalget sdirektør Miljø Miljøområdet VVM-screeninger sdirektør Indsatsplaner for Administrationen; Byg og Miljøområdet grundvandsbeskyttelse Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Miljø Naturområdet Vandløbsregulering og - restaurering sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Rettet den /CL Boligreguleringsloven og planloven Besluttet i KB den Boligreguleringsloven og planloven Besluttet i KB den Vandløbslov, bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering Til Miljø og Teknikudvalget til efterretning Er også ovenfor Principielle sager til MTU Naturområdet Afgørelser vedr. sten- og jorddiger sdirektør Naturområdet Bilag IV-arter sdirektør Naturområdet Nedlæggelse af veje og stier sdirektør Beskyttet natur (NBL 3). Naturområdet Afgørelser, tilsyn og pleje sdirektør Naturområdet Bygge- og beskyttelseslinjer sdirektør Naturområdet Påvirkning af Natura2000 sdirektør Naturområdet Nye Fredninger Miljø- og teknikudvalget sdirektør Anmeldelse og ansøgning om Naturområdet etablering af skov sdirektør Naturområdet Afgørelse vedr. 15 års genopdyrkningsret sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Museumslov Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder Administrationen; Byg og samt beskyttelse af visse Miljø arter Naturbeskyttelsesloven, Bek. Om offentlighedens adgang til at færdes og Administrationen; Byg og opholde sig i naturen, Lov Miljø om mark- og vejfred Administrationen; Byg og Miljø Naturbeskyttelseslovens 3 Administrationen; Byg og Miljø Naturbeskyttelsesloven Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Naturbeskyttelseslovens 50 Planlov, Bek. Om VVM Lov om drift af landbrugsjorder, Naturbeskyttelsesloven Der findes politisk vedtaget administrationsgrundlag, der udstikker retningslinier for administrationen og danner baggrund for kompetencefordelingen

41 Direktørområde Område Emne Beslutter Indstiller til kommunalbestyrelsen Indstiller til økonomiudvalget Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Naturområdet Reklamer og skiltning i det åbne land sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Naturbeskyttelsesloven, Bek. Om opsætning af skilte mv. i det åbne land Naturområdet Adgang til naturen sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Naturbeskyttelsesloven Miljøområdet Affaldsplan Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø og Teknikudvalget sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Miljøbeskyttelseslov, Affaldsbekendtgørelsen Miljøområdet Imoprt og eksport af affald sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Miljøbeskyttelselov, Affaldsbekendtgørelsen Miljøområdet Affaldsregulativ Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø og Teknikudvalget sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Miljøbeskyttelselov, Affaldsbekendtgørelsen Miljøområdet Dispensationer vedr. affald sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Miljøbeskyttelselov, Affaldsbekendtgørelsen Miljøområdet Oplag af affald eller produkter sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Miljøbeskyttelseslov, Affaldsbekendtgørelsen og planloven Miljøområdet Miljøområdet Miljøområdet Miljøområdet Screening for PCB og anmeldelse af byggeaffald sdirektør Administration af tømningsordning for Olie- benzin og fedtudskillere sdirektør Afgørelser af klager over brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse sdirektør Tilladelser og godkendelser til husdyrbrug, pelsdyr og hundekendler mv. sdirektør Miljøområdet Krydsoverensstemmelseskontrol sdirektør Miljøområdet Beholderkontrol sdirektør Miljøområdet Affald mv. til jordbrugsformål sdirektør ikke erhvervsmæssigt dyrehold, Miljøområdet tilsyn og afgørelser sdirektør Kontrol med almene Miljøområdet vandforsyningsanlæg sdirektør Indvinding af grundvand, tilladelser vedr. brønde og Miljøområdet boringer sdirektør Tilslutning til vandværk - Miljøområdet afgørelser sdirektør Miljøområdet Sløjfning af brønde og boringer sdirektør Kontrol med ikke-almene Miljøområdet vandforsyningsanlæg sdirektør Indvinding af overfladevand til Miljøområdet markvanding sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Miljøbeskyttelseslov, Affaldsbekendtgørelsen og byggelov Miljøbeskyttelseslov, Spildevandsbekendtgørelse, Affaldsbekendtgørelse Administrationen; Byg og Miljø Bek. Om brugerbetaling mv. Ændret cl Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, BEK om erhvervsmæssigt Administrationen; Byg og dyrehold mv., BEK om Miljø pelsdyrfarme mv. Lov om adm. Af EU forordninger om Administrationen; Byg og markedsordninger for Miljø landbrugsvarer mv. Bek. Om kontrol af beholder Administrationen; Byg og til opbevaring af Miljø husdyrgødning mv. bek. Om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til Administrationen; Byg og jordbrugsformål, BEK om Miljø affald til jordbrugsformål. Administrationen; Byg og BEK om miljøregulering af Miljø visse aktiviteter Administrationen; Byg og Miljø vandforsyningsloven Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø vandforsyningsloven vandforsyningsloven vandforsyningsloven vandforsyningsloven vandforsyningsloven Miljøområdet Administration vedr. bundfældningstanke sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Miljøbeskyttelseslov og Spildevandsbekendtgørelse Miljøområdet Administration vedr. spildevand i det åbne land - tilsyn, påbud sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Miljøbeskyttelseslov og Spildevandsbekendtgørelse Miljøområdet Nedsivning af spildevand sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Miljøbeskyttelseslov og Spildevandsbekendtgørelse Miljøområdet Udledningstilladelser til rensingsanlæg, regnvand mv. sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Miljøbeskyttelseslov og Spildevandsbekendtgørelse

42 Direktørområde Område Emne Beslutter Indstiller til kommunalbestyrelsen Indstiller til økonomiudvalget Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Miljøområdet Tilslutningstilladelser til industri sdirektør Miljøområdet Spildevandsplan Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø og Teknikudvalget sdirektør Forurenet jord - flytning, oplag Miljøområdet mv. sdirektør Miljøområdet Områdeklassificering og regulativ Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø og Teknikudvalget sdirektør Miljøområdet Olietanke - administration sdirektør Bygge- og anlægsarbejder på Miljøområdet forurenede arealer sdirektør Miljøområdet Jordvarmeanlæg sdirektør Miljøområdet Tilladelser og tilsyn vedr. råstofindvinding sdirektør Miljøområdet Miljøberedskab sdirektør Miljøområdet Tilsyn med svømmebadsanlæg sdirektør Miljøområdet Handleplan for rottebekæmpelse Miljø- og teknikudvalget Husstandsvindmøller - afslag på Planområdet ansøgning Miljø- og teknikudvalget Tilsyn og kontrol med Miljøområdet havbadevand sdirektør Tilladelser og dispensationer Byggeområdet efter byggeloven sdirektør Kondemnering af boliger efter Byggeområdet byfornyelsesloven Miljø- og teknikudvalget sdirektør Infrastruktur Infrastruktur/plan Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Busser, færger og letbane, Kollektiv trafik overordnet planlægning Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen; Byg og Miljø Administrationen, Byg og Miljø Administrationen, Byg og Miljø Administrationen, sekretariatet Administrationen, sekretariatet Miljøbeskyttelseslov og Spildevandsbekendtgørelse Miljøbeskyttelseslov og Spildevandsbekendtgørelse Jordforureningsloven Jordforureningsloven Jordforureningsloven Jordforureningsloven Jordforureningsloven Råstofloven Mijøbeskyttelseslov mv. Miljøbeskyttelsesloven og svømmebadsbekendtgørels en Miljøbeskyttelsesloven og skadedyrsbekendtgørelsen Planloven Miljøbeskyttelsesloven Byggeloven Byfornyelsesloven Der findes politisk vedtaget administrationsgrundlag der udstikker retningslinier for administrationen og danner baggrund for kompetencefordelingen SLETTEDE Trafikområdet Trafikområdet Trafikområdet godkendelse af ansvarlig leder for taxabestillingskontor sdirektør tildeling af taxitilladelser, godkendelse af bestillingskontorer Miljø- og teknikudvalget sdirektør opslag af ledige taxitilladelser, regulering af takster Udviiklingsdirektør Planområdet Saneringsplaner sdirektør Sager til optagelse i Trafikområdet politivedtægten Miljø- og teknikudvalget sdirektør Trafikområdet Taxa (bevillinger, bestillingskontor m.v.) Miljø- og teknikudvalget sdirektør FLYTTET FRA ØKONOMIDIREKTØROMRÅDETS RÆKKER OG ÆNDREDE Almene boliger Tilsyn - herunder årsregnskab Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Almene boliger Miljø- og teknikudvalget Sekretariatschef sdirektør Godkendelse af køb, salg, lån og garantier Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Administrationen, sekretariatet Administrationen, sekretariatet Administrationen, sekretariatet Administrationen; Kulturog udviklingsafdelingen / Byg- og planafdelingn Administrationen; Vej og ejendom Administrationen; Sekretariatet ssekretariatet/øk onomi- og indkøbsafdelingen Direktionssekretariatet / ssekretariatet / Økonomi- og indkøbsafdelingen Taxaloven Delegeret fra Miljø- og teknikudvalget den Politivedtægten er ændret til ordensbekendtgørelsen. slettes, erstattes af nye

43 Direktørområde Område Emne Beslutter Indstiller til kommunalbestyrelsen Indstiller til økonomiudvalget Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Almene boliger Godkendelse af skema A, og C Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Miljø- og teknikudvalget sdirektør Almene boliger Godkendelse af skema B sdirektør Omlægning af lån, hvor kommunen har stillet garanti, såfremt løbetid og restgæld ikke Almene boliger forøges sdirektør Ekspropriation Ekspropriation af arealer til veje Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kultur- og udviklingsudvalget / Miljøog teknikudvalget / kommunaldirektør sdirektør / Kommunaldirektør ssekretariatet /Økonomi- og indkøbsafdelingen Direktionssekretariatet ssekretariatet /Økonomi- og indkøbsafdelingen Skema B foreslås delegeret til forvaltningen forudsat, at rammen i skema A er overholdt eller mindre. Hvis der er overskridelse, skal den behandles i kommunalbestyrelsen (Ny ) Kan godkendes af forvaltningen forudsat, at rammen i skema A er overholdt eller mindre. Hvis der er overskridelse, skal den behandles i kommunalbestyrelsen ssekretariatet/øk onomi- og indkøbsafdelingen Besluttet i KB den Vej og ejendom / Økonomiog indkøbsafdelingen / Direktionssekretariatet Direktørområde Område Emne Beslutter Indstiller til kommunalbestyrelsen Indstiller til økonomiudvalget Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger UÆNDREDE Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsstruktur Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Børne- og Skole- og Velfærdsdirektør ungdomsudvalget dagtilbudsområdet Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Kvalitetsrapport for folkeskolen Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Børne- og Skole- og Velfærdsdirektør ungdomsudvalget dagtilbudsområdet Folkeskoleloven Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Skolestyrelsesvedtægt Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Børne- og Skole- og Velfærdsdirektør ungdomsudvalget dagtilbudsområdet Folkeskoleloven Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Ferieplaner folkeskolen Velfærdsdirektør Skole- og dagtilbudsområdet Folkeskoleloven Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Optagelsesregler på Børne- og Skole- og Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Velfærdsdirektør dagtilbudsområdet ungdomsudvalget dagtilbudsområdet Dagtilbudsloven Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Styrelsesvedtægt for Børne- og Skole- og Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Velfærdsdirektør daginstitutioner ungdomsudvalget dagtilbudsområdet Dagtilbudsloven Velfærd Myndighedsafdelingen Kompetence til at søge om Myndighedschef værgemål Sundhed- og omsorgschef Myndighedsafdelingen Velfærd Myndighedsafdelingen Tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Lov om social service Velfærd Sundheds- og Sundhedsaftalen og Sundhed- og Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør omsorgsområdet forløbsprogrammer omsorgsområdet Sundhedsloven Velfærd Sundhed- og Sundhed- og Sundhedspuljen Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør omsorgsområdet omsorgsområdet Sundhedsloven Velfærd Sundhed- og Sundhed- og Pris- og kvalitetskrav under Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør omsorgsområdet omsorgsområdet fritvalgsordningen Velfærdssekretariatet Serviceloven Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Sundhed- og omsorgsområdet Sundheds- og omsorgsområdet Sundheds- og omsorgsområdet Myndighedsområdet Myndighedsområdet Myndighedsområdet Myndighedsområdet Myndighedsområdet Godkendelse af fritvalgsleverandører Afgørelser efter lov om social service Afgørelser efter sundhedsloven Velfærdsdirektør Afdelingschef Afdelingschef Sundhed- og omsorgsområdet Velfærdssekretariatet Sundheds- og omsorgsområdet Sundheds- og omsorgsområdet Serviceloven Lov om social service Sundhedsloven Afgørelser efter lov om social service Afdelingschef Myndighedsområdet Lov om social service Afgørelser efter lov om særligt Lov om særligt tilrettelagt Afdelingschef Myndighedsområdet tilrettelagt uddannelse (STU) uddannelse (STU) Afgørelser efter lov om Lov om kompenserende kompenserende Afdelingschef Myndighedsområdet specialundervisning specialundervisning Afgørelser efter lov om Lov om retssikkerhed og retssikerhed og administraton på Afdelingschef Myndighedsområdet administration på det det sociale område sociale område Afgørelser efter lov om dag-, Lov om dag-, fritids-, og fritids-, og klubtilbud m.v. til børn Afdelingschef Myndighedsområdet klubtilbud m.v. til børn og og unge unge

44 Indstiller til kommunalbestyrelsen Direktørområde Område Emne Beslutter Afgørelser efter lov om dag-, Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet fritids-, og klubtilbud m.v. til børn Afdelingschef og unge Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Afgørelser efter lov om folkeskolen Afdelingschef ÆNDREDE Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Evaluering og godkendelse af Kommunalbestyrelsen Børne- Børne- og ungdomsudvalget pædagogiske læreplaner og ungdomsudvalget Principper og kriterier for Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet godkendelse af private Kommunalbestyrelsen Børne- Børne- og ungdomsudvalget daginstitutioner og private og ungdomsudvalget pasningsordninger Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Myndighedsafdelingen Myndighedsafdelingen Socialområdet Sundhed- og omsorgsområdet Myndighedsafdelingen Sundhed- og omsorgsområdet Myndighedsafdelingen, Skoleog dagtilbudsområdet, Sundhed- og omsorgsområdet, Socialområdet Principper og kriterier for tilsyn med private og kommunale daginstitutioner og private pasningsordninger Godkendelse af plejefamilier i konkrete sager Tilbagekaldelse af konkret godkendte plejefamilier Årlig redegørelse for den samlede tilsynsindsdats på socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet ældreområdet Redegørelse om indberetning af magtanvendelse Visitation/bevilling af tilbud og ydelser til borgerne Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Godkendelse af læseplaner Velfærd Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Indkaldelse af suppleant til skolebestyrelse Socialområdet Styrelsesvedtægt for Undervisningsområdet ungdomsskolen Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Udsættelse af undervisningspligt Kommunalbestyrelsen Afdelingschef Myndighedschef Velfærdsdirektør Myndighedschef Velfærdsdirektør Kommunalbestyrelsen Børne- og ungdomsudvalget Voksen- og plejeudvalget Myndighedschef Skole- og dagtilbudschef Sundhed- og omsorgschef Socialchef Velfærdsdirektør Kommunalbestyrelsen Velfærdsdirektør Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Skole- og dagtilbudschef Velfærdsdirektør Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Udtræden af skolebestyrelse Kommunalbestyrelsen Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Socialområdet Sundhed- og omsorgsområdet Myndighedsafdelingen, Skoleog dagtilbudsområdet, Sundhed- og omsorgsområdet, Socialområdet Socialområdet Skole- og dagtilbudsområdet Sundhed- og omsorgsområdet Plejeområdet /Myndighedsområdet Myndighedsafdeling Socialområdet Sundhed- og omsorgsområdet Velfærdssekretariatet Myndighedsområdet Velfærdssekretariatet Myndighedsområdet Godkendelse af vedtægter for bruger- og pårørenderåd Kvalitetsstandarder (tidligere flere opdelte linjer) Oprettelse og nedlæggelse af institutioner Afrapportering af gennemført tilsyn vedr. voksne Indstiller til økonomiudvalget Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Lov om dag-, fritids-, og Skole- og klubtilbud m.v. til børn og dagtilbudsområdet unge Skole- og dagtilbudsområdet Lov om folkeskolen Velfærdsdirektør Velfærdsdirektør Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Skole- og dagtilbudsområdet Voksen- og plejeudvalget Økonomiudvalget Børne- og ungdomsudvalget Kommunaldirektøren Direktionssekretariatschef Økonomiudvalget Kommunaldirektøren Direktionssekretariatschef Kommunalbestyrelsen Voksen- Voksen- og plejeudvalget og plejeudvalget Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Voksen- og plejeudvalget Kommunalbestyrelsen Børne- og ungdomsudvalget Voksen- og plejeudvalget Økonomiudvalget Børne- og ungdomsudvalget Voksen- og plejeudvalget Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Myndighedsafdelingen Myndighedsafdelingen Sundhed- og omsorgsområdet Dagtilbudsloven Dagtilbudsloven Dagtilbudsloven Serviceloven Serviceloven Serviceloven Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Serviceloven Velfærdsdirektør Chef/medarbejdere i myndighedsafdelingen og på Skole- og dagtilbudsområdet, Sundhed- og omsorgsområdet, Socialområdet Skole- og dagtilbudsområdet Direktionssekretariatet Folkeskoleloven Folkeskoleloven Velfærdsdirektør Socialområdet Ungdomsskoleloven Velfærdsdirektør Velfærdsdirektør Velfærdsdirektør Velfærdsdirektør Skole- og dagtilbudsområdet Direktionssekretariatet Sundhed- og omsorgsområdet Socialområdet Myndighedsafdelingen Skole- og dagtilbudsområdet Sundhed- og omsorgsområdet Socialområdet Socialområdet Sundhed- og omsorgsområdet Skole- og dagtilbudsområdet Myndighedsafdeling Sundhed- og omsorgsområdet Folkeskoleloven Folkeskoleloven Serviceloven Dagtilbudsloven Sundhedsloven Folkeskoleloven Serviceloven Serviceloven Godkendelse af den sociale rammeaftale Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør Velfærdssekretariatet Serviceloven Kommunale redegørelser i foribindelse med rammeaftalen Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør Velfærdssekretariatet Serviceloven

45 Direktørområde Område Emne Beslutter Principper og kriterier for tilsyn Myndighedsafdelingen med døgntilbud til udsatte børn Socialområdet Velfærd og voksne samt ældre Kommunalbestyrelsen Sundhed- og Tilrettelæggelse af tilsyn med omsorgsområdet institutioner Velfærd NYE Velfærd Velfærd Myndighedsafdelingen Myndighedsafdelingen, Skoleog dagtilbudsområdet, Sundhed- og omsorgsområdet, Socialområdet Skole- og dagtilbudsområdet Vedtægter og forretningsorden for frivilligråd Indstiller til kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Indstiller til økonomiudvalget Voksen- og plejeudvalget Børne- og ungdomsudvalget Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Sundhed- og omsorgsområdet Socialområdet Serviceloven Kommunalbestyrelsen Voksen- Økonomiudvalget Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Serviceloven og plejeudvalget Politikker Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Godkendelse/offentliggø-relse af Faglige Kvalitets-oplysninger (FKO) Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Rullende skolestart Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Ressourcetildelingsmodel-ler på skole- og dagtilbudsområdet Børne- og ungdomsudvalget Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør Kommunalbestyrelsen Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Kriterier for frit skolevalg Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Principper og kriterier for tilsyn med private skoletilbud Skole- og dagtilbudsområdet Principper og kriterier for tilsyn med kommunale skoletilbud Afrapportering af gennemført Skole- og dagtilbudsområdet tilsyn med private skole- og dagtilbud Skole- og dagtilbudsområdet Aftale om lærernes arbejdstid mv. Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Børne- og ungdomsudvalget Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Økonomiudvalget Økonomiudvalget Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Velfærdsdirektør Velfærdsdirektør Velfærdsdirektør Velfærdsdirektør Velfærdsdirektør Velfærdsdirektør Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Målgrupper for daginstitutioner Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd Velfærd SLETTEDE Velfærd Velfærd Velfærd Skole- og dagtilbudsområdet Myndighedsafdelingen Sundhed- og omsorgsområdet Socialområdet Skole- og dagtilbudsområdet Myndighedsafdelingen Myndighedsafdelingen Myndighedsafdelingen Sundhed- og omsorgsområdet Myndighedsafdelingen Socialområdet Sundhed- og omsorgsområdet Daginstitutionsområdet Daginstitutionsområdet Daginstitutionsområdet Børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje Børne- og ungdomsudvalget Politianmeldelse af borgere/tilbud Velfærdsdirektør Afrapportering af og opfølgning på tilsyn med generelle Børne- og ungdomsudvalget anbringelser af børn (botilbud og Velfærdsdirektør plejefamilier) gennemført af Socialtilsyn Midt Afrapportering af og opfølgning på tilsyn vedr. konkrete plejefamilier gennemført af Norddjurs Kommune Afrapportering af og opfølgning på tilsyn gennemført af Socialtilsyn Midt for botilbud for voksne i socialområdet Afrapportering af og opfølgning på tilsyn vedr. voksne gennemført af embedslægen Voksen- og plejeudvalgets udviklingspulje Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Skole- og dagtilbudsområdet Sundhed- og omsorgsområdet Socialområdet Velfærdssekretariatet Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet Myndighedsafdelingen Sundhed- og omsorgsområdet Socialområdet Skole- og dagtilbudsområdet Dagtilbudsloven Folkeskoleloven Folkeskoleloven Folkeskoleloven Folkeskoleloven Folkeskoleloven Dagtilbudsloven Overenskomst Dagtilbudsloven Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Serviceloven Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Serviceloven Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Serviceloven Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Serviceloven Velfærdsdirektør Behandling af klager på daginstitutionsområdet Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Lukning af ventelister for børn fra andre kommuner Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Mål og rammer for dagtilbuddenes virksomhed Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Sundhed- og omsorgsområdet Socialområdet Administrationen; Skoleog dagtilbudsafdelingen Administrationen; Skoleog dagtilbudsafdelingen Administrationen; Skoleog dagtilbudsafdelingen

46 Direktørområde Område Emne Beslutter Indstiller til kommunalbestyrelsen Indstiller til økonomiudvalget Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Velfærd Daginstitutionsområdet Organisering af daginstitutionsområdet Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Administrationen; Skoleog dagtilbudsafdelingen Omfatter også antallet af institutioner og institutionernes omfang Velfærd Daginstitutionsområdet Udbygnings- og renoveringsplaner Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Administrationen; Skoleog dagtilbudsafdelingen Velfærd Daginstitutionsområdet Visitationsgrundlag for børn med særlige behov Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Administrationen; Skoleog dagtilbudsafdelingen Velfærd Familieområdet (rådgivning) Iværksættelse og afbrydelse af sociale foranstaltninger Velfærdsdirektør Administrationen; Myndighedsafdelingen Lov om social service Vedrører afgørelser om foranstaltninger Behandling af klager Administrationen; Skole- Folkeskolelovens 51, stk. Klager truffet af den enkelte Velfærd Undervisningsområdet skoleområdet Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør og dagtilbudsafdeling 1 skole Velfærd Undervisningsområdet Overordnede rammer for Ungdommens Uddannelsesvejledning Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Administrationen; Skoleog dagtilbudsafdeling Velfærd Undervisningsområdet Overordnede rammer for ungdomsskolevirksomhed Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Administrationen; Skoleog dagtilbudsafdeling Velfærd Undervisningsområdet PPR-betjening på skolerne Velfærdsdirektør Administrationen; Skoleog dagtilbudsafdelingen Velfærd Undervisningsområdet Udbygnings- og moderniseringsplaner Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektør Administrationen; Skoleog dagtilbudsafdeling Velfærd Undervisningsområdet Valg til skolebestyrelse Velfærdsdirektør Administrationen; Skoleog dagtilbudsafdeling Velfærd Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør Administrationen; Sundhedsafdelingen Velfærd Plejeområdet / Myndighedsområdet Beslutning om optagelse på institution Afdelingschef Administrationen; Ældreafdelingen / Myndighedsafdelingen / Økonomiafdelingen Velfærd Plejeområdet Godkendelsesmateriale for leverandører på fritvalgsområdet Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Voksen- og plejeudvalget Velfærdsdirektør Administrationen; Ældreafdelingen Administrationen; Velfærd Myndighedsområdet Afgørelser efter integrationsloven Afdelingschef Myndighedsafdelingen Integrationsloven Myndighedsområdet / Beslutning om optagelse på Administrationen; Myndighedsafdelingen / Økonomiafdelingen / Velfærd Plejeområdet institution Afdelingschef Ældreafdelingen Velfærd Myndighedsafdelingen Private opholdssteder. Lukning Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Serviceloven Velfærd Myndighedsafdelingen Private opholdssteder. Godkendelse og ændringer Velfærdsdirektør Myndighedsafdelingen Serviceloven Velfærd Plejeområde Tilsyn med institutioner (praktisk udførelse) Afdelingschef Velfærd Undervisningsområdet Skolestyrelsesvedtægt Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Direktørområde Område Emne Beslutter UÆNDREDE Indstiller til kommunalbestyrelsen Børne- og ungdomsudvalget Indstiller til økonomiudvalget Økonomi Principper for økonomistyring Afskrivning af tilgodehavender Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Budgetoverførsel mellem årene Stående udvalg / Økonomi Principper for økonomistyring (Bevilling) Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Stående udvalg / Økonomi Principper for økonomistyring Låneoptagelse Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Økonomi Principper for økonomistyring Økonomisk politik Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Økonomi Principper for økonomistyring Principper for økonomistyring Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Stående udvalg / Økonomi Principper for økonomistyring Revisionsberetninger Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Stående udvalg / Økonomi Principper for økonomistyring Tillægsbevillinger Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Økonomi Økonomi Køb og salg af fast ejendom Generelt Velfærdsdirektør Administrationen; Ældreafdelingen Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Direktør Direktør Direktør Direktør Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi- og indkøbsafdelingen Salg af grunde (Fastsættelse af priser) Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Teknik og Drift-afdelingen Administrationsgrundlag Økonomi- og økonomiområdet Økonomiudvalget Kommunaldirektøren indkøbsafdelingen Det faktiske salg af grunde foretages af plan- og byggeafdelingen

47 Direktørområde Område Emne Beslutter Økonomi Generelt Indgåelse af kontrakter (Indenfor budget) Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør / Kommunaldirektør Indstiller til kommunalbestyrelsen Indstiller til økonomiudvalget Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger Direktionssekretariatet / Økonomi- og indkøbsafdelingen Omfatter forhold hvor kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetvedtagelsen har godkendt, at der indgås kontrakter (aftaler) Økonomi Generelt Kontrakter udenfor budgettet Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Leasingaftaler, der medfører Økonomi Generelt ændrede budgetforudsætninger Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Stående udvalg / Kommunaldirektør Stående udvalg / Kommunaldirektør Direktør Direktør Direktionssekretariatet / Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi- og indkøbsafdelingen Direktionssekretariatet / Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi Generelt Leje af fast ejendom Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Stående udvalg / Kommunaldirektør Direktør Administrationsgrundlag Økonomi Jobcenter arbejdsmarkedsområdet Arbejdsmarkedsudvalget Direktør Jobcentret Afgørelser efter lov om aktiv Økonomi Jobcenter beskæftigelsespolitik Afdelingschef Jobcentret Lov om aktiv beskæftigelsespolitik Økonomi Jobcenter Fastsættelse af målsætning for beskæftigelsesindsatsen Arbejdsmarkedsudvalget Direktør Jobcentret Økonomi Jobcenter Godkendelse af andre aktører Arbejdsmarkedsudvalget Direktør Jobcentret Økonomi Jobcenter Godkendelse af beskæftigelsesplan Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Direktør Jobcentret Økonomi Jobcenter Godkendelse af resultatrevision Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Direktør Jobcentret Afgørelser efter lov om aktiv Økonomi Jobcenter socialpolitik Afdelingschef Jobcenter Lov om aktiv socialpolitik Økonomi Jobcenter Afgørelser efter lov om fleksydelse Afdelingschef Jobcenter Lov om fleksydelse Økonomi Jobcenter Afgørelser efter lov om social service Afdelingschef Jobcenter Lov om social service Økonomi Jobcenter Afgørelser om udbetaling af boligstørre og boligtilskudslån Afdelingschef Jobcenter Lov om individuel boligstøtte Økonomi Jobcenter Afgørelser om udbetaling af delpension Afdelingschef Jobcenter ÆNDREDE Økonomi- og Økonomi Principper for økonomistyring Anlægsbevillinger Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør / Stående udvalg Direktør indkøbsafdelingen / Direktionssekretariatet Økonomi Principper for økonomistyring Anlægsprojekter Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør / Stående udvalg Direktør Økonomi- og indkøbsafdelingen / Direktionssekretariatet Økonomi Principper for økonomistyring Anlægsregnskaber Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Økonomi Økonomi Økonomi Principper for økonomistyring Principper for økonomistyring Principper for økonomistyring Årsbudget og flerårige budgetoverslag Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Budgetomplacering indenfor eget budgetområde Kommunaldirektør / Stående udvalg / Direktionssekretariatschef Borgmesteren / Stående udvalg / Kommunaldirektøren Direktør Stående udvalg / Økonomiudvalget Kommunaldirektør Direktør Budgetomplaceringer mellem udvalgsområder Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Stående udvalg / Kommunaldirektør Økonomi Principper for økonomistyring Fastsættelse af budgetprocedure Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Økonomi Økonomi Principper for økonomistyring Principper for økonomistyring Fastsættelse af takster efter styrelsesloven Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Fastsættelse af administrative takster Afdelingschef / Økonomi- og indkøbschef Økonomi Principper for økonomistyring Kommunens årsregnskab Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Økonomi Principper for økonomistyring Låneomlægning Økonomi- og indkøbschefen Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Stående udvalg / Kommunaldirektør Stående udvalg/ Kommunaldirektør Stående udvalg / Kommunaldirektør Direktør Direktør Direktør Økonomi- og indkøbsafdelingen / Direktionssekretariatet Økonomi- og indkøbsafdelingen / Direktionssekretariatet Økonomi- og indkøbsafdelingen / Direktionssekretariatet Økonomi- og indkøbsafdelingen / Direktionssekretariatet Økonomi- og indkøbsafdelingen / Direktionssekretariatet Økonomi- og indkøbsafdelingen / Direktionssekretariatet Økonomi- og indkøbsafdelingen / Direktionssekretariatet Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi- og indkøbsafdelingen Omfatter alle kontrakter, hvor kommunalbestyrelsen ikke ved budgettets vedtagelse har taget stilling. Låneomlægning med samme løbetid og beløbsstørrelse

48 Direktørområde Område Emne Beslutter Indstiller til kommunalbestyrelsen Indstiller til økonomiudvalget Økonomi- og indkøbschef / Principper for økonomistyring. Løn- og bogholderichef Økonomi Principper for økonomistyring Ændring af bilag. Kommunaldirektør Retningslinier for lønstyring Økonomi Principper for økonomistyring (generelle) Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Kommunaldirektør / Økonomi Køb og salg af fast ejendom Køb af fast ejendom (bygninger) Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Direktionssekretariatschef Økonomi Ekspropriation Ekspropriation af arealer til veje Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Økonomi Ekspropriation Ekspropriation af ejendom Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Velfærdsdirektør / sdirektør / Økonomidirektør / Økonomi Generelt Øvrige leasingaftaler Kommunaldirektør Økonomi Økonomi NYE Jobcenter Jobcenter Stående udvalg / Kommunaldirektør Kultur- og udviklingsudvalget / Miljøog teknikudvalget / Kommunaldirektør Indstiller til stående udvalg Behandler Lovgrundlag m.v. Bemærkninger sdirektør / Kommunaldirektør sdirektør / Kommunaldirektør Økonomi- og indkøbsafdelingen Løn- og bogholderi Direktionssekretariatet Direktionssekretariatet Teknik og Miljø-afdelingen / Økonomi- og indkøbsafdelingen / Direktionssekretariatet Teknik og Miljø-afdelingen / Økonomi- og indkøbsafdelingen / Direktionssekretariatet Direktionssekretariatet / Økonomi- og indkøbsafdelingen Tilkendelse m.v. af førtidspension Pensionsnævn Afdelingschef Jobcenter Afgørelser om udbetaling af sygeog barselsdagpenge Afdelingschef Jobcenter Økonomi Jobcenter Overordnede rammer for Ungdommens Uddannelsesvejledning Arbejdsmarkedsudvalget Direktør Jobcenter Økonomi Generelt Udbudsstrategi Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektøren Direktør Økonomi- og indkøbsafdelingen Lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet og almindelig førtidspension Lov om sygedagpenge og lov om barsel Kan kun underskrives af tegningsberettigede udpeget af Kommunalbestyrelsen. Økonomi Informationssikker-hedspolitik Informationssikker-hedspolitik Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Direktør IT-afdelingen Økonomi Regelsæt vedr. Informationssikker-hedspolitik informationssikkerheds-politik Direktionen IT-afdelingen Økonomi Procedure vedr. Informationssikker-hedspolitik informationssikkerheds-politik IT chef Informationssikkerhedsgruppe Økonomi- og Økonomi Indkøbspolitik Indkøbspolitik Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Direktør indkøbsafdelingen Økonomi Indkøbspolitik Bilag til indkøbspolitik Økonomi- og indkøbschef Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi Kommunegaranti Kommunegaranti til nye lån, forhøjelse af lånebeløb / forlængelse af løbetiden på eksisterende lån Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Direktør Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi Kommunegaranti Omlægning af eksisterende lån med kommunegaranti uden forhøjelse af lånebeløb eller forlængelse af løbetiden Økonomi- og indkøbschef Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Direktør Projektleder digitalisering Økonomi Digitaliseringsstrategi Bilag til digitaliseringsstrategi Økonomidirektør Projektleder digitalisering Økonomi SLETTEDE Principper for økonomistyring Afskrivning af tilgodehavender (Lovgivningsmæssige forhold) Økonomi- og indkøbschef Økonomi Køb og salg af fast ejendom Salg af fast ejendom (bygninger) Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Økonomi Almene boliger Årsregnskab almene boliger Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Økonomi Almene boliger Kommunaldirektør / Direktionssekretariatschef sdirektør Sekretariatschef Godkendelse af køb, salg, lån og garantier Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør Økonomi Almene boliger Godkendelse af skema A, B og C Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Kommunaldirektør / sdirektør sdirektør Økonomi- og indkøbsafdelingen Direktionssekretariatet / Teknik og Drift-afdelingen ssekretariatet Direktionssekretariatet / ssekretariatet / Økonomi- og indkøbsafdelingen ssekretariatet / Teknik og Drift-afdelingen / Direktionssekretariatet Flyttes til udviklingsdirektøren Flyttes til udviklingsdirektøren Flyttes til udviklingsdirektøren

49 Bilag: 3.1. Regeringens - Ressourcestrategi_DK_web.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 29917/14

50 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013

51

52 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013

53

54 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark uden affald Ressourcestrategi for affaldshåndtering en oversigt Affald i Danmark i dag Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald Grøn omstilling nye erhvervsmæssige muligheder... 37

55 6 Danmark uden affald

56 Danmark uden affald 7 Forord I Danmark brænder vi meget affald af. Affald, som vi kunne få mere ud af ved at genanvende mere og genanvende bedre. Vi skal frem til i langt højere grad at se affald også som en ressource, der kan genbruges og genanvendes, og væk fra at betragte affaldet som et spildprodukt. Affaldet fra virksomheder og husholdninger indeholder materialer og værdier, det giver god mening at genanvende. Papir og pap kan blive til nye varer, aluminiumsbakker kan smeltes om og genanvendes, og spildevandsslam kan blive til ny gødning på markerne. Med Danmark uden affald lægger regeringen op til en ny tilgang til affaldet. De seneste årtier har vi brændt knap 80 % af vores affald fra husholdningerne. Selvom det har givet et vigtigt bidrag til den grønne energi, så er der samtidig gået materialer og ressourcer tabt, som kunne have været genanvendt. Kommunerne spiller en central rolle i virkeliggørelsen af regeringens ny affaldspolitik, og regeringen har tillid til, at de kan løfte opgaven sammen med danskerne. Borgere og virksomheder vil selvfølgelig fortsat pro ducere affald og skal naturligvis kunne komme af med det. Og forbrænding af affald vil fortsat skulle bidrage til vores energiforsyning. Men med Danmark uden affald lægger regeringen op til, at vi over de næste 10 år skal blive meget bedre til at genanvende materialer og ressourcer og sende dem tilbage i det økonomiske kredsløb. Det vil være et stort skridt for den grønne omstilling af Danmark. Ida Auken Miljøminister Det vil vi gøre op med. Regeringen vil sætte det mål, at vi i 2022 skal genanvende 50 % af vores husholdningsaffald. Det betyder, at vi skal mere end fordoble genanvendelsen af husholdningsaffaldet i Danmark på under 10 år. Det er et ambitiøst mål, fordi vi fremover ikke bare skal sortere det, vi er vant til som papir, pap og glas - vi skal nu have fokus på alt affald fra husholdningerne, også madaffaldet. Det er et meget ambitiøst mål, og det er endnu et eksempel på, at regeringen sætter handling bag ordene om grøn omstilling.

57 8 Danmark uden affald

58 Danmark uden affald 9 Danmark uden affald Vi kender affald som et resultat af den økonomiske aktivitet i samfundet. Jo mere gang der har været i økonomien, desto mere affald har vi produceret. Men affald kan indeholde materialer og ressourcer, som det kan give mening at genanvende. Vi er kommet meget langt, når det gælder miljømæssigt forsvarlig affaldshåndtering, også når det gælder affaldsforbrænding. Men Danmark er også et af de lande i Europa, der producerer mest affald pr. indbygger. De danske husholdninger producerede 447 kg affald per person i Det svarer til, at hver dansker smider mere end 8 kilo affald ud om ugen. Derfor er visionen et Danmark, hvor der i højere grad tages vare på ressourcer og materialer i affaldet, og hvor vi genanvender mere af vores husholdningsaffald og forbrænder mindre. Det vil indebære, at flere materialer sendes tilbage til det økonomiske kredsløb til gavn for miljøet. Samtidig er det vigtigt, at indsatsen tilrettelægges omkostningseffektivt og på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Med den nye tilgang til affald bygger vi videre på en dansk tradition. Vi har allerede i mange år været opmærksomme på vores naturressourcer, og vi forsøger at udnytte og værne om dem på en fornuftig måde. Vi passer på vores grundvand, så vi stadig kan drikke rent vand fra hanen. Vi har skåret kraftigt ned på udledningen af kvælstof til vandløb og havet, og vi har ambitiøse mål for at reducere belastningen med sprøjtemidler i landbruget. Også uden for Danmark er ressourceeffektivitet på dagsordenen. Alle EU landene er enige om det 7. miljøhandlingsprogram Living well, within the limits of our planet og om en køreplan for et ressourceeffektivt EU, og på globalt plan diskuterer verdens stats- og regringsledere grøn økonomi og ressourceeffektivitet. Danmark spiller en aktiv rolle i disse forhandlinger. Stigende priser på materialer og ressourcer vil gøre det mere attraktivt at udvikle og anvende løsninger, der effektiviserer anvendelsen eller erstatter råstoffer. Der er mange danske virksomheder, der er beskæftiget med at producere og udvikle netop sådanne produkter og løsninger. Derfor kan der også være nye markedsmuligheder for danske virksomheder, som kan levere teknologiske løsninger og knowhow. Danmark uden affald er et Danmark, hvor vi på sigt genanvender meget mere og forbrænder mindre affald. Det samme gælder deponering, som vi på sigt kun skal bruge til materialer, som det ikke kan betale sig at genanvende eller forbrænde. Med Danmark uden affald lægger regeringen op til følgende overordnede fokusområder: 1. Vi skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte de værdier og ressourcer, som er i det. 2. Vi skal reducere miljøpåvirkningen fra affald, så økonomisk vækst ikke i samme takt øger belastningen af natur og miljø.

59 10 Danmark uden affald 3. Der skal være kvalitet i genanvendelsen, og farlige stoffer skal ud af affaldet, før det genanvendes. 4. Vi skal sørge for, at omlægningen af affaldshåndteringen sker gennem styrket offentligt-privat samarbejde. Kommunerne har det primære ansvar for affaldsordninger særligt for husholdningernes affald. De private virksomheder har kompetencerne og viden til at udvikle de teknologiske løsninger. Derfor er det vigtigt, at kommuner og virksomheder samarbejder om at udvikle nye affaldsløsninger. Boks 1 Det videre arbejde Danmark uden affald udmøntes i en ressourceplan for affaldshåndtering med tilhørende miljøvurdering. Regeringen vil endvidere fremlægge en strategi om affaldsforebyggelse, som vil sætte fokus på ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse og sikre en samlet og konkret indsats. 5. Vi skal have en fleksibel indsats og vil nøje overvåge udviklingen på affaldsområdet, især genanvendelsen af husholdningsaffaldet. Regeringen lægger vægt på, at der er lokalt spillerum til at finde de rigtige løsninger. Nogle kommuner er allerede langt i arbejdet, mens andre endnu ikke er gået i gang. Regeringen vil følge udviklingen på affaldsområdet nøje med fokus på, om genanvendelsen af særligt husholdningsaffaldet øges. Regeringen vil derfor gennemføre en evaluering af strategien i 2016 og vurdere, om der er behov for yderligere indsats.

60 Danmark uden affald 11 Danmark uden affald Ressourcestrategi for affaldshåndtering en oversigt I 2011 endte omkring 9 millioner tons materialer som affald i Danmark. Heraf blev 61 % genanvendt, 29 % brændt og 6 % deponeret. Det betyder, at alt for mange af de værdifulde materialer i dag ender i affaldsforbrændingsanlæg eller i deponier. Derfor skal der genanvendes mere affald, ligesom kvaliteten af det som genanvendes skal blive bedre. Et kursskifte for dansk affaldspolitik Det er målet, at Danmark over de næste 10 år vil genanvende mere end dobbelt så meget husholdningsaffald som i dag. Det er et markant skift i vores affaldspolitik. Noget affald egner sig bedre til at blive genanvendt end til at blive brændt. Det gælder f.eks. metal og glas, som ikke kan brænde og give energi. Ved at genanvende f.eks. 1 ton aluminium i stedet for at udvinde nyt, kan der globalt spares op til 10 tons CO 2. I dag er genanvendelsen af vigtige metaller, der er i vores affald, langt under 50 %, og for sjældne jordarter, som indgår f.eks. i mobiltelefoner, er genanvendelsen kun 1 %. Det skyldes både den måde, vi indsamler og behandler affaldet på, og at det kan være for omkostningsfyldt at genindvinde metallerne. Men den teknologiske udvikling kan ændre dette i fremtiden. Papir og pap brænder godt, men det kan alligevel give mening at genanvende det, fordi vi sparer energi til forarbejdning af nyt træ, og fordi priserne for genbrugspapir betyder, at der er god økonomi i at genanvende det. Organisk affald - i husholdningerne er det typisk madaffald - kan anvendes til produktion af biogas, som både er værdifuldt for energisystemet og kan medvirke til at reducere miljøproblemer ved husdyrproduktion. Danmark er allerede førende inden for denne teknologi, som også betyder, at næringsstofferne fra det organiske affald anvendes som gødning på markerne hvilket ikke er muligt, når det brændes. Regeringen lægger vægt på, at der er lokalt rum til at finde de rigtige løsninger for at nå målet om mere genanvendelse af husholdningernes affald. Derfor indeholder strategien ikke nye krav til de enkelte kommuner. Det vil stadig være op til den enkelte kommune at fastlægge serviceniveau og indretning af affaldshåndteringen. For nogle kommuner er det attraktivt at omlægge affaldshåndteringen inden for en kort tidshorisont, mens det for andre kommuner giver bedre mening med en længere indfasning. Målet om at fordoble genanvendelsen af husholdningsaffaldet forudsætter, at det fremover sorteres mere, end det sker i dag. Det kan ske både ved kildesortering i husholdningerne og på centrale sorteringsanlæg. Disse beslutninger træffes lokalt. Samtidig er det vigtigt, at indsatsen tilrettelægges omkostningseffektivt og på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Der kan også være potentiale i at genanvende mere affald fra virksomhederne. Det kan både være ved at sortere og genanvende affaldet, men det kan også være ved, at materialer, som f.eks. er overskydende ressourcer i én virksomhed, finder anvendelse i en anden virksomhed.

61 12 Danmark uden affald Virksomhederne kan dermed spare omkostninger ved at genanvende affaldet frem for at skulle anskaffe ressourcerne fra ny. Der er gevinster for miljøet mange steder i verden ved at udnytte materialeressourcerne optimalt, ligesom trækket på vores naturressourcer globalt set også kan blive mindre. Omstilling af den danske affaldssektor Når vi skal genanvende mere og forbrænde mindre og samtidig gøre det miljømæssigt og økonomisk effektivt kræver det en omstilling af den danske affaldssektor. Regeringen vil modernisere organiseringen af forbrændingssektoren, så det sikres, at forbrænding af affald sker på de mest effektive anlæg, og at affaldssektoren understøtter genanvendelse. Hvilke effekter vil strategien have? Målet om en fordobling af genanvendelsen af husholdningsaffaldet og de tilhørende initiativer forventes sammen med de øvrige rammer og initiativer at føre til en betydelig stigning i den samlede genanvendelse af materialer i Danmark. En omkostningseffektiv omstilling til mere genanvendelse kræver, at både affaldssektor og husholdninger har tid til at omstille sig. Nedenfor er vist en oversigt over de væsentligste effekter ved at gennemføre initiativerne i strategien (tabel 1). Strategien dækker over initiativer for årene 2013 til 2018, dog rækker målet for husholdningsaffaldet til Tabel 1 Ressourcestrategiens forventede effekter FORVENTEDE EFFEKTER SÅDAN ER DET I DAG (2011-TAL) Mål Genanvendt Forbrændt Depo neret KILDE Materialetype (Fraktion) Min % Min % % % % Husholdninger* Genanvendelse af organisk affald, papir-, pap-, glas-, træ-, plast- og metalaffald Indsamling af elektronikaffald 75 68** Servicesektoren Genanvendelse af papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage Genanvendelse af organisk affald Alle Energiudnyttelse af haveaffald* Indsamling af elektronikaffald 65 Indsamling af batterier Nyttiggørelse af shredderaffald 70 0 Genanvendelse af fosfor i spildevandsslam 80 - * Der går en mindre mængde til midlertidig oplagring og særlig behandling, som ikke er vist i denne tabel. Derfor giver summen af de tre viste behandlingsformer ikke 100 %. ** Gennemsnit af markedsførte mængder de seneste 3 år.

62 Danmark uden affald 13

63 14 Danmark uden affald Affald kan indeholde ressourcer, der kan betale sig at genanvende i vores virksomheder til gavn både for miljøet og for den danske økonomi. De viste effekter omfatter ikke alt affald, men er fokuseret på specifikke materialetyper (affaldsfraktioner). Derfor afviger affaldsmængderne i oversigten fra opgørelser over de samlede affaldsmængder (tabel 2). Initiativer, der retter sig mod kvalitet i affaldsbehandlingen, er ikke medtaget i tabellen, da effekterne resulterer i ændrede affaldsmængder. Det drejer sig om eksempelvis bygge- og anlægsaffald og visse af initiativerne for elektronik. Med målene og initiativerne i strategien forventes Danmark at opfylde en række af de EU-mål, der er fastsat f.eks. i forhold til emballager og elektronik, samt i forhold til øget genanvendelse af husholdningsaffald. Effekterne af ressourcestrategien er illustreret i figur 1. Figuren viser ændringer i mængden af genanvendt affald, forbrændt og deponeret affald, med og uden initiativerne i strategien frem mod 2018, samt videre mod målet for genanvendelse af husholdningsaffald i Med disse initiativer vil vi samlet set forbrænde tons mindre affald i 2022, end vi ellers ville have gjort. Det dækker over, at der brændes mindre affald fra husholdninger og service, men samtidig lidt større mængder haveaffald og shredderaffald (som er affald fra behandling af jern og metal affald f.eks. skrotbiler og gamle cykler). Eksempelvis vil det betyde, at der vil blive forbrændt i størrelsesordenen tons mindre plast fra husholdningerne og servicevirksomhederne i 2022, hvilket giver en samlet CO 2 -besparelse på lidt mere end tons.

64 Danmark uden affald 15 Figur 1 Forventet udvikling i forbrænding, deponering og genanvendelse (Initiativer i ressourcestrategi, ekskl. bygge- og anlægsaffald) Tons År Genanvendelse Genanvendelse inkl. initiativer Tons År Deponering Basis Deponering inkl. initiativer Forbrænding Basis Forbrænding inkl. initiativer Figur 1 viser den forventede effekt af initiativerne i strategien frem mod Fremskrivningen er baseret på ISAG data (2009). Ekskl. bygge- og anlægsaffald

65 16 Danmark uden affald Figur 2 Affaldshierarkiet Proces Optimal ressourceudnyttelse Forebyggelse Forberedelse til genbrug Genanvendelse Anden nyttiggørelse Bortskaffelse Regler/andre styringsmidler Beslutning om bedste behandling Undersøgelse af miljø og økonomiske forhold Identificering af affald med muligheder for genanvendelse Note: Den indeholder ikke effekter af den kommende ressourcestrategi for affaldsforebyggelse. Boks 2 Hvad er behandlingskrav, og hvordan laves de? 1. Det vælges, hvilke mulige metoder til indsamling og behandling, som skal analyseres for den type affald, der er i fokus for vurderingen. Der er eksempelvis tale om forskellige genanvendelsesmetoder og forbrænding på forskellige typer af anlæg eller indsamling separat i fh.t. central sortering. Dette indebærer screening af mulige indsamlings- og affaldsbehandlingsteknologier. 2. Der opstilles scenarier. De skal illustrere forskellige måder at indsamle og behandle affaldet. Scenarierne analyseres i forhold til effekter på miljø, klima og økonomi. Sidstnævnte rummer en vurdering af samfundsøkonomiske effekter, herunder fordelingsmæssige konsekvenser, statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser samt konsekvenser for borgerne. Analyserne tager afsæt dels i livscyklusanalyser til at vurdere effekter for miljø og klima og dels samfundsøkonomisk metode efter Finansministeriets vejledning. 3. Scenarierne sammenlignes med hensyn til miljø, klima og økonomi som de vigtigste parametre. Hertil kommer evt. supplerende vurderinger, f.eks. effekt på import og eksport af affald eller teknologiers modenhed, som vil være relevante i forhold til evt. at opstille et behandlingskrav for en given affaldstype. 4. Vurderingen anvendes til en beslutning om type af regulering, som understøtter den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige løsning under hensyn til miljø, økonomi og konkurrenceevne. Den samlede vurdering giver et fagligt funderet beslutningsgrundlag for at vurdere, om behandlingskrav eller andre virkemidler er relevante at anvende. 5. Eventuel notifikation af EU-Kommissionen efter informationsproceduredirektivet (såfremt behandlingskravet ikke har ophæng i EU regler).

66 Danmark uden affald 17 Der er allerede i dag en række virkemidler, der fremmer genanvendelse i Danmark. Der er afgifter på deponering og forbrænding af affald, men ikke på genanvendelse. Desuden er der pant på dåser og flasker, som sikrer, at næsten alle bliver tilbageleveret og kan genbruges eller genanvendes. Endelig er der opstillet behandlingskrav til forskellige typer affald, som er særligt problematiske, som f.eks. krav om at affald, der indeholder PVC skal deponeres, og for papir, som kan genanvendes også skal genanvendes. Der er flere behandlingskrav på vej, f.eks. for gipsaffald se boks 2. Boks 3 Strategiens sammenhæng til andre initiativer Ressourcestrategien følger op på regeringens Vækstplan for vand, bio- og miljøløsninger og hænger sammen med Kemikalieindsatsen om at fjerne uønskede stoffer fra produkter og dermed også fra affaldet. Endvidere understøtter strategien anbefalingerne fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling. Som led i strategien vil der endvidere over de kommende år løbende blive analyseret en række forskellige materialestrømme. Er der miljømæssige, erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske gevinster ved øget genanvendelse, kan behandlingskrav efterfølgende overvejes, jf. figur 2 samt beskrivelsen af processen for behandlingskrav i boks 2. Figur 2 beskriver processen frem mod bedst ressourceudnyttelse.

67 18 Danmark uden affald

68 Danmark uden affald 19 Affald i Danmark i dag I Danmark blev der samlet set produceret 9 mio. tons affald i % blev genanvendt, 29 % forbrændt og 6 % deponeret. Der går en mindre mængde til midlertidig oplagring og særlig behandling, som ikke er vist i denne tabel. Derfor giver summen af de tre viste behandlingsformer ikke 100 % 2. Den samlede mængde affald fra husholdningerne er knap 2,4 mio. tons. Det svarer til, at hvert medlem af husholdningen producerer 447 kg affald om året. Mængden rummer både det, der samles ind ved husstandene f.eks. som storskrald, og det, der afleveres på genbrugspladsen. Husholdningers affald udgør omkring en fjerdedel af den samlede mængde af affald. Mere end en tredjedel af husholdningernes affald genanvendes, men over halvdelen bliver forbrændt. Historisk udvikling i affaldsbehandling Den overvejende del af det danske affald er de sidste 20 år gået til genanvendelse (se figur 3). Genanven delsesandelen gik fra 55 % i 1994 til 61 % i Andelen af affald til forbrænding gik fra 21 % i 1994 til 29 % i 2011, mens andelen af affald til deponering er faldet markant fra 22 % til 6 % i samme periode. Den lave andel af affald, der deponeres, skyldes en blanding af forbud mod deponering af organisk affald og afgifter på deponering. Tabel 2 Den danske affaldsproduktion og behandling i 2011, ekskl. jord. TOTAL GENANVENDELSE FORBRÆNDING DEPONERING KILDE Tons Tons % Tons % Tons % Husholdninger Bygge- og anlægssektor Industri Servicesektor, inkl. off. Institutioner Forsyning og andet erhvervsaffald TOTAL Miljøstyrelsen har i 2010 skiftet til det nye Affaldsdatasystem til indsamling af statistik om affald. Affaldsdatasystemet er markant anderledes bygget op end sin forgænger ISAG. Til forskel fra tidligere skal alle indsamlere af affald, og ikke kun de anlæg der modtager affald, nu indberette. At indsamlerne skal indberette til systemet, giver mulighed for at få mere præcise data for hvilken branche affaldet oprindeligt stammer fra end tidligere. Datasættene for 2010 og 2011 har dog båret præg af at indsamlere og modtageanlæg har skullet vænne sig til at indberette til systemet og selvom Miljøstyrelsen har gennemført en kvalitetssikring af tallene, er der stadig en vis usikkerhed på data. Det vurderes også, at ikke alle indsamlere indberettede i 2011, og mængderne for 2011 er sandsynligvis underestimerede. 2. Affaldsstatistikken viser et fald i affaldsmængderne fra 12 mio. tons i 2009 til 9 mio. tons i Miljøstyrelsen har skiftet dataindsamlingssystem i 2010 og faldet i de samlede affaldsmængder skyldes primært manglende indberetninger til det nye system. I 2009 mangler der registreringer af ca. 2 mio. tons slagger fra kulkraftværker og spildevandsslam, som normalt til genanvendelse. Derfor er genanvendelsen i 2011 sandsynligvis reelt højere end de 61 % der er vist i tabel 4. Data for slagger fra kulfyrede kraftværker vil blive indsamlet for år 2012 og frem. Slam til udbringning på landbrugsjord vil også blive en del af systemet i fremtiden.

69 20 Danmark uden affald Genanvendelse og de andre lande i EU hvor ligger Danmark? Danmark er nr. 8 blandt EU-landene, når det gælder genanvendelse af kommunalt indsamlet affald, se figur 4. Vi opnår ikke samme genanvendelsesprocent som de europæiske lande, der genanvender mest. Typisk har de andre lande ikke i samme grad tradition for at forbrænde affaldet, som vi gør i Danmark, men enten genanvender eller deponerer de en større andel af affaldet. Ved sammenligninger på tværs af EU-lande skal tages et vist forbehold. Det er meget forskelligt fra land til land, hvor stor en mængde erhvervsaffald, der er inkluderet i Kommunalt indsamlet affald, og tallene afspejler derfor et forskelligt omfang af, hvad det rent faktisk indeholder. Hvor står vi samlet set? Den danske affaldsbehandling er siden 90 erne især skiftet fra deponering til forbrænding. Når vi sammenligner os med andre lande i EU, har vi haft succes med at reducere de deponerede affaldsmængder, fordi affaldsforbrænding fylder relativt meget. Energiudnyttelse ved forbrænding har været en vigtig måde at behandle affaldet på. Det er nu tid til også at fokusere på ressourcerne i affaldet ved at øge genanvendelsen, hvor det kan det betale sig og uden at gå på kompromis med kvaliteten i de genanvendte materialer. Samtidig kan energien fra det organiske affald udnyttes til biogas i stedet for el og varme fra forbrændingsanlæg. Vi har haft succes med at opnå en høj genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet, men de aspekter, som ikke kan måles i ton nemlig kvaliteten i genanvendelsen, har brug for et markant løft, så de genanvendte materialer ikke skaber nye miljøproblemer, og der kommer bedre styr på de farlige stoffer. Figur 3 i affaldsmængder og affaldsbehandling fra % År Genanvendelse Forbrænding Deponering Data er eksklusiv jord 3. Den stiplede linje indikerer, at der er et nyt affaldsdatasystem og dermed databrud. 3. Data fra er baseret på ISAG data, mens data for 2011 er baseret på Affaldsdatasystemet. På grund af skift i indberetningssystem er der databrud fra 2009 til Miljøstyrelsen vurderer, at genanvendelsen for 2011 sandsynligvis er underestimeret, da der mangler indberetninger.

70 Danmark uden affald 21 Figur 4 Genanvendt kommunalt indsamlet affald Østrig Tyskland 70 % 62 % Belgien 58 % Nederlandene 51 % Schweiz 51 % Sverige 49 % Luxemborg 47 % Danmark 42 % Norge 42 % Storbrittanien 39 % EU % Irland 36 % Italien 36 % Frankrig 35 % Spanien 33 % Finland 33 % Slovenien 31 % 1 % Island 21 % 11 % Ungarn 21 % 10 % Polen 21 % 1 % Estland 20 % Cypern 20 % Portugal 19 % 19 % Grækenland 18 % Tjekkiet 16 % 15 % Malta 13 % Letland 9 % Slovakiet 9 % 10 % Litauen 5 % Kroatien 4 % Rumænien 1 % Tyrkiet 1 % Bulgarien 12 % 22 % 4 % 14 % 34 % 9 % 22 % 61 % 64 % 80 % 82 % 65 % 82 % 91 % 78 % 86 % 94 % 79 % 84 % 98 % 29 % 38 % 34 % 33 % >1% 50 % 49 % 35 % 55 % 50 % 49 % 37 % 53 % 48 % 31 % 58 % 45 % 65 % 68 % 69 % 62 % 1 % >1 % 1% 1 % 18 % 3 % 6 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Genanvendelse Forbrænding Deponering Ikke oplyst Behandling af kommunalt indsamlet affald i EU m. fl. i (kommunalt indsamlet affald udgør i Danmark ca. 42 % af de samlede affaldsmængder). Ved overgangen til et nyt dansk affaldsdatasystem er ikke alle indberetninger om genanvendelse modtaget i forhold til tidligere år. Derfor er den danske genanvendelsesandel i 2010 sandsynligvis større end angivet. Kilde: Eurostat & EEA (2010)

71 22 Danmark uden affald Boks 4 Hvordan styres affaldet? Kommunerne har det primære ansvar på affaldsområdet særligt for husholdningernes affald. De har ansvar for at sikre indsamling af husholdningsaffaldet og en tilstrækkelig kapacitet til behandling af danskernes husholdningsaffald samt forbrændings- og deponerings egnet affald, som er opstået i kommunen. Det kilde sorterede genanvendelige erhvervsaffald er markedsudsat. Hovedparten af de eksisterende deponeringsanlæg er offentligt ejede. De fleste forbrændingsanlæg er ejet af kommunale I/S er. På genanvendelsesområdet sikres kapaciteten i mange tilfælde ved, at kommunen har indgået aftaler med private genanvendelsesvirksomheder. De fleste typer affald, der bliver genanvendt, oparbejdes i udlandet, men der er en del danske virksomheder både offentlige og private som sorterer og forbehandler affaldet inden det eksporteres til udlandet. Affald uanset om det stammer fra husholdninger eller erhverv indsamles og transporteres hovedsageligt af private virksomheder. Initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering Danmark uden affald har følgende initiativer: 1. Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald Grøn omstilling nye erhvervsmæssige muligheder 37 Initiativerne med deres forventede effekter er beskrevet i de følgende 6 afsnit.

72 Danmark uden affald Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Danskerne vil gerne genbruge og være med til at gen anvende deres affald. De er opmærksomme på, at materialer ikke skal gå til spilde, og at farlige stoffer i affald ikke skal spredes. De danske genbrugspladser er velbesøgte. Samtidig udtrykker mange danskere dog, at de vil have sikkerhed for, at den tid, de bruger på at sortere affald, er givet godt ud. I dag forbrænder vi ca. 80 % af det affald, som indsamles direkte hos husholdningerne. Ved at genanvende mere kan vi sikre, at mange materialer, der kunne være udnyttet, ikke går til spilde. Genanvendelsen af en række helt almindelige materialer som papir, pap, plast, glas og mad fra vores husholdninger har praktisk taget stået stille i 10 år. Ambitiøst mål for øget genanvendelse Regeringens ambition er, at vi over de næste knap 10 år skal genanvende dobbelt så meget af husholdningsaffaldet så halvdelen af husholdningsaffaldet genanvendes i I dag genanvendes kun 22 %. Fremover skal vi ikke bare sortere det, vi er vant til papir, pap og glas - vi skal have fokus på alt affaldet fra husholdningerne, også madaffaldet. Med ressourcestrategien lever Danmark op til EU s målsætning om at udsortere 50 % af det tørre husholdningsaffald (som papir, glas, plas og metal) i Men regeringen sætter endvidere et ambitiøst nationalt mål, hvor også det våde organiske affald tælles med. Det er forventningen, at vi dermed går fra kun at sortere tons organisk affald til at nå op på ca tons i Med ressourcestrategien lægges der derfor op til, at husholdningsaffaldet over de kommende år i højere grad skal sorteres og genanvendes frem for at blive brændt i affaldsforbrændingsanlæg. Derfor vil mere af husholdnings affaldet blive sorteret ved husholdningerne og på centrale sorteringsanlæg frem mod For de kommuner, som går i gang med kildesortering af husholdningsaffaldet, kan det betyde, at borgerne vil se flere beholdere i indkørslen, under køkkenvasken eller nede i gården, til eksempelvis organisk affald. Ligesom i dag vil det være op til den enkelte kommune at fastlægge serviceniveau, og hvordan indsamling og behandling af affaldet er indrettet i den enkelte kommune. Nogle kommuner vil gå i gang hurtigt med en omlægning af affaldshåndteringen, mens det for andre giver bedre mening med en længere indfasning. Det sikrer rum til lokale prioriteringer. Det er helt i tråd med regeringens tilgang i ressourcestrategien for affaldshåndtering, som lægger vægt på, at der ikke opstilles nye krav til kommunerne. Der gennemføres en evaluering i 2016, som skal afdække udviklingen i genanvendelsen i kommunerne. På den baggrund kan det overvejes, om der skal iværksættes yderligere initiativer. Initiativer i både kommuner, stat og virksomheder For at understøtte kommunernes arbejde med at øge genanvendelsen, vil der blive sat en række initiativer i gang, såsom information og vejledning med eksempler på kommunale erfaringer og løsninger. Der vil endvidere kunne søges om tilskud til teknologiudvikling af f.eks. sorteringsanlæg og til information om sortering og genanvendelse.

73 24 Danmark uden affald Det er desuden vigtigt, at der løbende søges etableret den rette incitamentsstruktur, og de bedste virkemidler til at øge genanvendelsen, så det sker, når det er miljømæssigt og økonomisk fornuftigt. Eksempelvis har en række kommuner i Sverige og Danmark fastlagt affaldsgebyrer efter, hvor meget affald den enkelte husholdning afleverer til affaldsforbrænding. Der er behov for en samlet vurdering af, hvor sådanne modeller understøtter en miljømæssig og samfundsøkonomisk effektiv omstilling mod mere genanvendelse. Meget haveaffald, der afleveres på genbrugspladserne, behandles på komposteringsanlæg, hvilket betyder, at næringsstofferne kan genanvendes som gødning. Større grene indeholder dog kun få næringsstoffer og er et godt CO 2 - neutralt brændsel, som det giver mening at brænde i stedet. Endeligt skal reglerne justeres, hvis de forhindrer genanvendelse. Eksempelvis har en række virksomheder, udtrykt ønske om at etablere egne tilbagetagningsordninger, hvor de tager deres produkter tilbage efter endt brug hos borgerne. Der er tale om f.eks. plastdunke eller låg som kan genanvendes eller kapsler af metal, som kan anvendes til nye produkter. De virksomheder, der gerne vil gå foran, skal sikres en mulighed for det. Servicevirksomheder kan også genanvende mere Indsatsen for at genanvende mere af virksomhedernes affald har haft fokus på affald fra industrien og fra på bygge- og anlægssektoren. Men servicesektoren producerer ca. 1,9 mio. tons affald årligt, hvilket er næsten 50 % mere end industrien, og mængden har været stigende de senere år i takt med en voksende servicesektor. Figur 5 Genanvendelse af husholdningsaffald forventede effekter af strategiens initiativer Tons År Organisk dagrenovation Basis Organisk dagrenovation initiativer Tørre fraktioner Basis Tørre fraktioner initiativer Fremskrivning af den udsorterede mængde af tørre fraktioner (papir, pap, glas, plast, træ og metal) og organisk affald fra husholdningsaffaldet. Basisgrafen forudsætter samme behandling af affaldet som i dag. Fremskrivningen af de forventede effekter er baseret på ISAG data (2009).

74 Danmark uden affald 25 Servicesektorens affald ligner husholdningernes affald og har et stort potentiale for at bidrage til en større genanvendelse. Det gælder organisk affald, papir-, pap-, plast-, metal- og glasaffald. Mange virksomheder i servicesektoren er ikke opmærksomme på de mulige gevinster og besparelser som øget genanvendelse kan give. Dette kan skyldes, at udgifterne til affaldshåndtering udgør en relativt lille del af servicevirksomhedernes omkostninger. Indsatsen i servicesektoren bygger på frivillighed, information og oplysning, både til dem der producerer affaldet, og dem der samler det ind. Der skal skabes en dialog med branchen om øget genanvendelse af de vigtige fraktioner (bl.a. organisk affald, plast- og emballageaffald). Initiativer og forventede effekter Øget genanvendelse af affaldsmaterialerne fra husholdninger og servicesektoren. Med initiativerne i ressourcestrategien forventes følgende effekter: Dobbelt så meget husholdningsaffald vil blive genanvendt (organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, træ-, og metalaffald). I dag genanvendes 22 % og målet er 50 % i % af haveaffaldet energiudnyttes i I dag energiudnyttes 4 %. Genanvendelsen af papir-, pap-, glas-, metalog plastemballage fra servicesektoren forøges med en fjerdedel. I dag genanvendes ca. 53 %. Det forventede niveau er 70 % i Knap fire gange så meget organisk affald fra restauranter, dagligvarehandel m.v. indsamles og udnyttes til biogas. I dag indsamles ca. 17 %. Det forventede niveau er 60 % i Initiativer Understøttelse af udvikling af nye indsamlingsordninger i kommunerne, der sikrer borgere let adgang til at sortere og dermed genanvende mere husholdningsaffald, herunder organisk affald, plast- og metalaffald. Tilskud til udvikling og demonstration af bedre sorterings- og behandlingsanlæg, bl.a. til håndtering af tørre fraktioner (f.eks. plast og metal) fra dagrenovation og storskrald. Partnerskab for plastaffald, hvor virksomheder, vidensinstitutioner m.v. sammen skal fremme behandlingsteknologier, der øger genanvendelsen. Partnerskab mellem kommuner, virksomheder, designere, antropologer m.fl. om at udvikle enkle og lettilgængelige affaldssystemer. Pulje til at støtte projekter fra grønne ildsjæle, og som kan bidrage til at gennemføre den grønne omstilling lokalt. Det kan være projekter, som f.eks. sikrer et bæredygtigt forbrug. Tilvejebringelse af mulighed i lovgivningen for at private virksomheder selv kan etablere tilbagetagningsordninger for markedsførte produkter på andre områder end elektronikområdet. Kampagne/informationsindsats over for borgerne for at fremme genanvendelse af f.eks. organisk, plast- og metalaffald, herunder f.eks. på genbrugspladser eller ved lokale informationsindsatser. Dialog med servicesektoren om en genanvendelsesindsats frem mod 2018, fælles informationsindsats om udsortering og behandling af affald fra servicesektoren, f.eks. organisk affald, plast- og metalaffald. Vejledning med eksempler på 3-4 løsninger, der fungerer godt, og som understøtter, at affaldet (herunder organisk-, metal- og plastaffald) sorteres, så det erstatter materialer i f.eks. gødning eller egner sig til oparbejdning af nye produkter af høj kvalitet. Analyse af gebyrstrukturer på affaldsområdet, der kan understøtte ressourcestrategiens mål om mere genanvendelse.

75 26 Danmark uden affald

76 Danmark uden affald Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald Elektronik- og shredderaffald indeholder mange værdifulde materialer, herunder særligt de 14 ressourcer, som bl.a. EU har udpeget som kritiske. En stor del af ressourcerne i elektronikaffaldet genanvendes allerede i stor stil, f.eks. kobber og jern, men mange af de kritiske ressourcer går tabt. Det gælder særligt de sjældne jordarter, som neodymium, der er en essentiel råvare i både vindmøller, computerharddiske og elbiler. Miljømæssigt kan der være gevinster ved at genanvende metaller og sjældne jordarter globalt set frem for at udvinde nye. Hvis verdensmarkedspriserne på disse sjældne jordarter bliver ved med at stige, så vil det på sigt kunne betale sig at få selv små mængder ud af de elektroniske apparater inden de kasseres. Boks 5 WEEE I det reviderede WEEE-direktiv ( Waste Electric and Electronic Equipment) er der krav om, at der fra 2016 skal indsamles elektronikaffald, der svarer til en mængde på 45 % af de markedsførte mængder. Fra 2019 er indsamlingskravet 65 %. Direktivet blev færdigforhandlet under det danske formandskab i 2012 og er en ambitiøs målsætning på EU-plan. Selv i Danmark er der behov for nye initiativer for at øge indsamlingen. Det handler om at ændre adfærd hos borgere og virksomheder. Der er brug for at udvikle nye initiativer, der motiverer til at aflevere udtjent elektronik, ved at sikre at det kan gøres på en let og enkel måde. Der er allerede i dag et krav om, at producenterne af elektronik og batterier skal deltage aktivt med løsninger. Et partnerskab for indsamling skal kortlægge og beslutte, hvilke fraktioner en øget indsamling skal fokusere på og komme med forslag til initiativer til at øge indsamlingen. Den første forudsætning for genanvendelse er, at affaldet samles ind. Det gør vi i Danmark og vi er et af de bedste lande i EU til at indsamle elektronikaffald og batterier fra husholdninger. Der indsamles årligt knap tons. Det kan dog gøres endnu bedre. Der er derfor behov for at fokusere indsatsen, så mobiltelefoner, sparepærer og digitalkameraer ikke brændes, men bliver indsamlet separat og genanvendt. Det er hér, der er de fleste farlige stoffer, og hvor der er størst genanvendelsespotentiale. Vi skal genanvende metaller og mineraler i elektronikaffald og shredderaffald, hvor det kan betale sig. Når affaldet er indsamlet, skal det sikres, at genanvendelsespotentialet udnyttes, og at kvaliteten i genanvendelsen bliver god. Markedet for behandling af elektronikaffald er internationalt og specialiseret på tværs af affaldsvirksomheder, som har forskellige roller og kompetencer i processen. Initiativer vil have størst effekt i EU-regi, og derfor er det vigtigt med fælles EU-regulering og standarder. EU s køreplan for et ressourceeffektivt Europa opstiller en række mål og sigtelinjer for bedre ressourceudnyttelse og øget genanvendelse, som skal understøtte en mere ressourceeffektiv produktion. Derudover opstilles en lang række tiltag, f.eks. krav efter ecodesigndirektivet for at fremme produkters materialeudnyttelse og genanvendelighed, udvikling af innovationspartnerskaber og fokusering af EU s forskningsmidler på nøglemål for ressourceeffektivitet.

77 28 Danmark uden affald Hvis man fokuserer på teknologiudvikling af de processer, hvor elektronikaffaldet forbehandles og udsorteres i forskellige materialefraktioner, kan man øge genanvendelsen af f.eks. plast, glas og metalholdige fraktioner. For nogle metaller såsom guld, sølv og kobber er der allerede i dag en høj genanvendelse, mens andre ressourcer i affaldet går tabt i forbindelse med affaldsbehandlingen. En mere effektiv forbehandling vil også kunne øge genanvendelsen af de værdifulde metaller f.eks. sjældne jordarter. Shredderaffald, der består af f.eks. gamle cykler og skrotbiler, som indeholder farlige stoffer, deponeres i dag i betydelige mængder. Så store mængder, at shredderaffaldet udgør én af de største affaldstyper til deponering i Danmark. Affaldet indeholder ressourcer, der kan udnyttes mere hensigtsmæssigt. Initiativer og forventede effekter Genanvendelsen af metaller øges gennem øget indsamling af elektronik og batterier, forbedret behandling af elektronikaffald samt mere og bedre sortering og genanvendelse af shredderaffald. Der kommer løbende nye teknologier på markedet. Det er vigtigt, at vi finder den rette behandlingsform, og derfor søges et partnerskab mellem relevante aktører etableret særligt i relation til udtjente el- og hybridkøretøjer. De vil indgå i shredderaffaldet i fremtiden og indeholder store mængder elektronik. Der er derfor stort potentiale for genanvendelse af metaller, herunder sjældne jordarter, når denne type køretøjer engang bliver til affald.

78 Danmark uden affald 29 De forventede effekter for elektronik nås ved at sikre effektiv indsamling af affaldet og samtidig understøtte udvikling af teknologier, som bl.a. kan skille metaller og sjældne jordarter fra hinanden, så de ikke går til spilde. For shredderaffaldet understøttes genanvendelsen af de økonomiske incitamenter i affaldsafgifterne for deponering og forbrænding og af midler til teknologiudvikling. Er der miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster ved øget genanvendelse, kan behandlingskrav overvejes efterfølgende. Eventuelle behandlingskrav skal også vurderes i lyset af, om de medfører mer omkostninger for virksomheder og husholdninger, jf. boks 2 om behandlingskrav. Med initiativerne i ressourcestrategien forventes følgende effekter: I 2018 indsamles 65 % af de markedsførte mængder elektrisk og elektroniske udstyr, herunder 75 % fra husholdninger. I 2018 indsamles 55 % af de markedsførte bærbare batterier. I 2011 blev der indsamlet 47 %. I 2018 sorteres og genanvendes mere og bedre shredderaffald, højst 30 % shredderaffald deponeres ubehandlet og 70 % nyttiggøres (minimum 10 % genanvendelse). I dag deponeres næsten alt shredderaffald. Initiativer Partnerskab mellem producenter, kommuner og registrerede indsamlere om indsamling af småt elektronikaffald. Partnerskabet skal f.eks. kortlægge, hvilke fraktioner og produktgrupper en øget indsamling og kortlægning skal fokusere på og komme med forslag til initiativer til at øge indsamlingen. Partnerskab mellem relevante aktører for at øge genanvendelsen af udtjente el- og hybridkøretøjer med henblik på at disse genbruges og genanvendes i ligeså høj grad som andre biltyper. Undersøgelse af mulighederne for en frivillig ordning for indsamling af mobiltelefoner i f.eks. telebutikker. Strategisk samarbejde gerne internationalt for genanvendelse af elektronikaffald, herunder tilskud til udvikling, test og demonstration af ny teknologi til forbehandling af elektronisk affald jf. boks 5 om WEEE. Bidrage til arbejdet i EU med det tekniske grundlag for fastsættelse af standarder for behandling af elektronikaffald med henblik på at sikre udnyttelse af ressourcerne. Udarbejdelse af livscyklusanalyse og samfundsøkonomisk analyse af shredderaffald.

79 30 Danmark uden affald

80 Danmark uden affald Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse Regeringen har med energiaftalen fra 2012 sat ambitiøse målsætninger for den danske energiforsyning. Målet er, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i I dag indgår affald i energiforsyningen, og omkring en fjerdedel af Danmarks samlede affaldsmængder ender i dag i affaldsforbrændingsanlæg. De leverer ca. 20 % af fjernvarmen og 5 % af vores el. Danmark ligger i top, i forhold til at udnytteenergiressourcerne i affald. Det skal vi fortsat, men der er i fremtiden brug for, at energien i affaldet udnyttes bedre. Samtidig skal vi udnytte materialeressourcerne, hvor det kan betale sig. Vi ved, at vi i dag brænder affald, som kunne være genanvendt. 80 % af det organiske affald såsom madaffald er vand, som brændes af. Organisk affald er et værdifuldt tilskud i de gyllebaserede biogasanlæg, som forgasser husdyrgødning, og det øger deres energiproduktion. Dermed får vi understøttet produktionen af biogas, i tråd med initiativerne for at fremme biogas fra energiaftalen fra Vi kan også udnytte værdifulde plantenæringsstoffer som fosfor og det indhold af kulstof, som findes i madaffaldet, fordi det kan bruges som gødning. Der skal altså være sammenhæng mellem kapaciteten på bl.a. forbrændingsanlæg og biogasanlæg. Systemet skal indrettes, så der ikke er barrierer for genanvendelse. En omstilling af den danske affaldsforbrændingssektor skal bl.a. understøtte, at vi genanvender mere og forbrænder mindre. Der er en forskel på 600 kr./tons i hvad det koster at få brændt vores affald på forskellige forbrændingsanlæg. Det tyder på, at der er et væsentligt effektiviseringspotentiale i sektoren. Analyser viser, at der er et samfundsøkonomisk effektiviseringspotentiale på op mod 380 mio. kr. årligt i sektoren. Affaldsforbrænding skal i fremtiden spille en mindre rolle, og der skal fokus på materialeressourcerne, samtidigt med at energien udnyttes. Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre. Initiativer og forventede effekter Der skal skabes rammer for en mere effektiv forbrændingssektor. Omstillingen skal gøre, at det affald, der skal brændes, sendes til de økonomisk mest effektive anlæg, så affaldet bliver anvendt på den samfundsøkonomisk bedste måde. Med initiativerne i ressourcestrategien forventes følgende effekter: Større effektivitet i forbrændingssektoren, mere intelligent udnyttelse af det genanvendelige affald, som i dag forbrændes, og at affald sendes til de økonomisk mest effektive forbrændingsanlæg. Øget indsamling af f.eks. organisk affald fra husholdninger og servicesektoren til bioforgasning. Initiativer Der skal skabes rammer for en effektiv affaldsforbrændingssektor. Omlægningen af sektoren skal sikre, at affaldsforbrændingssektoren understøtter genanvendelse, og at affaldet brændes på de anlæg, hvor effektiviteten er størst. Regeringen vil fremlægge en model for en ændret organisering af affaldsforbrændingssektoren.

81 32 Danmark uden affald

82 Danmark uden affald Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor Der findes vigtige næringsstoffer i spildevandsslam og husdyrgødning. Stofferne er værdifulde ressourcer, der er karakteriseret ved, at de er umulige at erstatte særligt i landbrugsproduktionen. Et vigtigt eksempel er fosfor, hvor udbuddet for tiden ikke kan følge med efterspørgslen, og priserne derfor er steget. De største kilder til fosfor og andre næringsstoffer er husdyrgødning, spildevandsslam og i mindre målestok organisk affald fra husholdninger og servicevirksomheder. Vi skal udnytte fosforressourcen i dette affald samtidig med, at vi udnytter energien så effektivt som muligt. I dag produceres der i alt ca. 2,6 mio. tons spildevandsslam, 32 mio. tons husdyrgødning og 0,7 mio. tons organisk affald. Det indeholder tilsammen ca tons fosfor. Der er potentiale for at udnytte fosforen i asken fra forbrænding af spildevandsslam, og der er potentiale for at udnytte fosforen i husdyrgødning mere målrettet, så de optages af planterne, uden at jord og vandmiljø bliver belastet af for store mængder næringsstoffer som ikke er optaget af planterne. Initiativer og forventede effekter Strategien understøtter øget udnyttelse af vigtige og kritiske næringsstoffer, f.eks. i det særligt fosforholdigt affald. Med initiativerne i ressourcestrategien forventes følgende effekter: I 2018 genanvendes 80 % af fosfor fra spildevandsslam ved udnyttelse af fosfor i asken fra slamforbrænding til gødning eller ved udspredning på landbrugsjord. I dag genanvendes % af slammet. Fosfor fra husdyrgødning udnyttes fortsat til gødningsformål, når gødningen anvendes til energiudnyttelse. Initiativer Tilskud til udvikling, test og demonstration af teknologier til udvinding af fosfor fra spildevandsslam. Opfølgning på livscyklus og samfundsøkonomisk analyse af krav til behandling af spildevandsslam og evt. husdyrgødning, så indholdet af fosfor udnyttes i f.eks. aske fra afbrænding. Der skal i den forbindelse bl.a. tages højde for, om eventuelle behandlingskrav medfører erhvervsøkonomiske omkostninger, jf. boks 2 om behandlingskrav. Evt. etablering af fosforbanker til særskilt deponering af aske fra forbrænding af spildevandslam.

83 34 Danmark uden affald 5. Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald udgør langt den største andel af den samlede affaldsmængde, ca. 87 % af byggeog anlægsaffaldet genanvendes. En del af bygge- og anlægsaffaldet indeholder farlige stoffer. Det handler om at få fjernet dem, så de ikke spredes til miljøet og om at være opmærksom på nye stoffer, der kan udgøre en risiko for miljøet og danskernes sundhed. Derfor skal initiativerne om problematiske stoffer i affald suppleres af initiativerne i en ny kemikalieindsats for blandt andet at sikre, at kemikalier i produkter ikke hindrer eller besværliggør en fremtidig genanvendelse, men i stedet sætter fokus på, at materialer og produkter kan indgå i ressourcekredsløbet igen. PCB er et farligt stof for miljø og sundhed. De affaldsrettede initiativer i PCB-handlingsplanen fra 2011 gennemføres, så PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald håndteres, og dermed sikres en bedre kvalitet i anvendelsen. Ressourcestrategien fokuserer PCB-handlingsplanens sigte om øget kvalitet i genanvendelsen. Der er behov for at forbedre håndteringen af de ofte blandede affaldsmaterialer. Samtidig er der brug for at sikre en bedre kvalitet af de nedrivningsmaterialer, der nedknuses og anvendes som erstatning for grus og sten til veje. Dette kan betyde, at genanvendelsen falder for en periode. Dette fald er allerede begyndt over de sidste par år, i takt med at opmærksomheden på PCB er steget. På sigt skal genanvendelsen igen øges, men på en måde der ikke belaster miljøet via spredning af farlige stoffer. Der er dog også andre miljøskadelige stoffer i byggeog anlægsaffaldet, hvor der er potentiale for en bedre og mere sikker genanvendelse. Fjernvarmerør består af en jernkerne, der er isoleret med plastskum. Fra 1960 erne og frem til 2002 blev plastskummet opskummet med halogenerede kul brinter, f.eks. CFC er som freon. Når plastskummet fra fjernvarmerøret behandles, bør der anvendes teknologier, som opsamler den ozonlagsnedbrydende gas og bidrager til drivhuseffekten. Endvidere så vil vi de kommende år stå over for den hidtil største udbygning af vindmøller. Det betyder, at mange mindre vindmøller skal tages ned, og nye større vindmøller sættes op. Det er en konsekvens af regeringens målsætning om, at 50 % af elproduktionen i 2020 skal komme fra vindenergi. Der er derfor brug for at se på, hvordan vi bedst muligt sikrer, at udtjente vindmøller bruges og anvendes som en ressource. Dels fordi materialerne kan anvendes til andre formål, og dels fordi vingerne er vanskelige at håndtere, hvis de deponeres. Ud over at gennemføre PCB-handlingsplanen iværksættes livscyklusanalyser og samfundsøkonomiske analyser med henblik på at vurdere, om behandlingskrav kan bidrage til at sikre en bedre kvalitet i genanvendelsen, jf. boks 2. Vi skal øge kvaliteten i genanvendelse af byggeog anlægsaffald og sikre, at farlige stoffer ikke bliver spredt til miljøet.

84 Danmark uden affald 35 Med initiativerne i ressourcestrategien forventes følgende effekter: Bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet samtidig med, at en høj genanvendelsesprocent bliver opretholdt. Konkret betyder det bl.a.: Begrænsning af uacceptabel spredning af problema tiske stoffer i miljøet med bygge- og anlægsaffaldet ved at hæve kvaliteten af det affald, der anvendes til nye formål (nyttiggøres). Materialer i mindst 70 % af den samlede mængde af bygge- og anlægsaffald anvendes til nye formål (nyttiggøres). Initiativer De affaldsrelevante initiativer i regeringens handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger gennemføres herunder: Fastsættelse af grænseværdi for indhold af PCB i byggeaffald. Skærpede krav til nedrivning af bygninger, så vi får et bedre og mere samlet overblik over de materialer og stoffer, der indgår i byggeaffaldet. Øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer. Undersøgelse af mulighederne for bedre genanvendelse af beton samt undersøge fordele og ulemper ved nye behandlingskrav til mursten og imprægneret træ, samt krav om udsortering af tagpap, jf. boks 2. Genanvendelse af udtjente vindmøllevinger understøttes, og der undersøges fordele og ulemper ved at indføre et behandlingskrav for udtjente vindmøllevinger, jf. boks 2. Undersøgelse af fordele og ulemper ved at indføre behandlingskrav for fjernvarmerør, jf. boks 2. Vurderingen af fordele og ulemper ved indførelse af nye behandlingskrav skal udover miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn fokusere på, om eventuelle krav indebærer øgede erhvervsøkonomiske omkostninger, jf. boks 2.

85 36 Danmark uden affald

86 Danmark uden affald Grøn omstilling nye erhvervsmæssige muligheder Den globale udvikling med en voksende middelklasse af forbrugere og stigende efterspørgsel betyder, at der vil være et stigende behov for nye og ressourceeffektive løsninger. Råvare- og materialeeffektivitet er et af de største danske erhvervsområder inden for miljø, og en række af de store danske eksportvirksomheder er markedsledende på området. en kan derfor have stor betydning for denne del af de danske virksomheder. Kodeordet for virksomhederne er konkurrenceevne dels for de virksomheder, der leverer de nytænkende løsninger, og dels for de danske virksomheder, der implementerer løsningerne for at opnå en mere ressourceeffektiv produktion. Ressourceplanen for affaldshåndtering vil fremme mere sortering og genanvendelse af husholdningsaffald. Det kan understøtte teknologiudvikling og de styrkepositioner, vi har i Danmark inden for f.eks. udsortering, genanvendelse af materialer, forbrænding og behandling af organisk affald. Dette skal suppleres ved at udnytte de muligheder, der er knyttet til forbedret affaldsforebyggelse, bl.a. med ressourcestrategi for affaldsforebyggelse. Regeringen har prioriteret tilskud til udvikling af nye teknologiske løsninger, der kan fremme ressourceeffektiviteten og den grønne omstilling i Danmark. Og vi skal hjælpe de grønne teknologivirksomheder ud på eksportmarkederne. Vi skal udvikle nye, konkurrencedygtige og ressourceeffektive løsninger med eksportpotentiale. Med initiativerne i ressourcestrategien forventes følgende effekter: Bedre løsninger til håndtering af affald og etablering af lukkede ressourcekredsløb, samt øget eksport af danske løsninger på affalds- og ressourceområdet. Initiativer Styrket satsning på grøn teknologi gennem Program for grøn teknologi, for eksempel. Fremme af bedre kvalitet og øget genanvendelse i genanvendelsen af husholdningsaffald og sammenligneligt affald fra servicesektoren. Udvikle et state of the art affaldssorteringsanlæg, som skal bidrage til øget genanvendelse og bedre udnyttelse af ressourcerne i de tørre affaldsfraktioner (plast, metal, pap m.v.). Ressourceoptimere hos virksomhederne med henblik reduktion af affaldsmængder og øget genanvendelse. Genbruge og genanvende bygge- og anlægsaffald. Udnytte ressourcerne i shredderaffald, slagge fra forbrændingsanlæg og elektronikaffald bedre. Udvinde mere fosfor fra spildevandsslam og husdyrgødning. Designe produkter der skaber lukkede ressourcekredsløb.

87 38 Danmark uden affald Etablere et videncenter for ressourcer, der skal samle viden og erfaringer inden for lukkede ressourcekredsløb. Strategisk samarbejde gerne internationalt for genanvendelse af elektronikaffald, herunder annoncering af tilskud til udvikling, test og demonstration af ny teknologi til forbehandling af elektronisk affald. Undersøge hvordan nye forretningsmodeller i samspil med ændret forbrugeradfærd kan bidrage til lavere ressourceforbrug og en højere grad af oparbejdning og genanvendelse. Kortlægning af danske teknologiudviklingspoten tialer i forbindelse med affaldshåndtering af el- og hybridbiler og genbrug af elbilbatterier i det vedvarende energisystem. Grønne omstillingslån til ressourceeffektivisering i virksomheder. Grøn omstillingsfond skal bidrage til at ruste danske virksomheder til fremtidens ressourceknappe økonomi. Fonden retter sig mod forretningsudvikling, produktion, salg og markedsmodning af grønne produkter og løsninger. Fremme af industriel symbiose, hvor virksomheder knytter deres materialestrømme sammen, så den ene virksomheds affald kan blive til en ressource for den anden virksomhed. Styrket indsats for grøn eksport ved at udvikle, rådgive og udbrede grønne løsninger i udlandet. Danmark bidrager aktivt til EU-processen om køreplanen for et ressourceeffektivt Europa, herunder udvikling af velfungerende markeder for sekundære råmaterialer. Danmark bidrager til implementering af EU s 7. miljøhandlingsprogram, hvor bæredygtigt forbrug og produktion spiller en stor rolle, herunder hvordan forbrugerefterspørgsel kan bidrage til at fremme miljørigtigt design og øget brug af sekundære råmaterialer i produkterne.

88 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre 2013/14 : 2 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til info@mim.dk ISBN Elektronisk publikation Design af indhold BGRAPHIC Design af omslag e-types & India Foto Stig Stasig Colourbox Scanpix Oplag 200 Tryk Rosendahls Schultz Grafisk A/S Web Publikationen kan hentes på TRYKSAG 457

89 danmark-uden-affald.dk

90 Bilag: 4.1. Notat om Bønnerup Sejlklub og anvendelse af barak som klublokale Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31034/14

91 o Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 3. mart 2014 Journalnr.: 14/2205 Notat om flytning af barak og anvendelse af barakken på Bønnerup Havn Bønnerup Sejlklub har i dag til huse i lokaler ejet af Bønnerup Lystbådehavn. Klubben betaler ca kr. i leje for lokalerne. Sejlklubben har henvendt sig til Norddjurs Kommune, da deres økonomi bliver presset af den store husleje. Klubben er derfor afhængig af at generere indtægter via stævner. Det er forholdsvist få (12-13 personer), der driver disse. Desuden har foreningen mistet en del medlemmer de seneste år jf. nedenstående oversigt. Sejlklubben i Bønnerup har i de senere år fået et godt ry som stævnelokalitet, og i 2013 havde klubben ikke mindre end 3 stævner. Da afholdelse af stævner er en stor opgave for de få frivillige, er det en uholdbar måde at skaffe indtægter til den almindelige drift af foreningen huslejeudgiften. Foreningen har arbejdet med at inddrage andre foreninger i lokalområdet i aktiviteterne, men det er også et arbejde i sig selv at holde styr på de frivillige kræfter. Stævner er med til at øge kendskabsgraden til Bønnerup Havn og markedsføre denne, og værdien i at tiltrække gæstesejlere bør ikke underkendes. Bønnerup Sejlklub modtager kommunale tilskud via aktivitetstilskud for unge under 25 år og lokaletilskud efter folkeoplysningsloven. Økonomien ser over de seneste tre år således ud: Antal medlemmer i alt Medlemmer under 25 år Tilskud til medlemmer under 25 år i * kr. *Beløbet er beregnet på indberetning til Norddjurs Kommune, som kun var på 12 medlemme under 25 år. Foreningen har oplyst, at der er sket en fejlindberetning, hvor der mangler ca. 20 medlemmer. En beregning på 32 medlemmer under 25 år giver et aktivitetstilskud på kr. Foreningen betaler 60 kr. pr. medlem til gebyrordningen (tidl. 55 kr. før takstforhøjelse). Foreningen modtager lokaletilskud. Det har tidligere været: 2010: kr. 2011: kr. 2012: kr. 2013: Tilskuddet er ikke udbetalt, da ansøgningsfrist er den 1. april. Det faldende medlemstal har ikke væsentlig betydning for lokaletilskuddet- Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

92 Som det fremgår af oversigten over tilskud efter folkeoplysningsloven har der været en nedgang i klubben af medlemmer under 25 år, som medfører et faldende aktivitetstilskud, mens lokaletilskuddet er stort set uændret. Da medlemsfaldet må have konsekvens for indtægter fra kontingent er problematikken i forhold til foreningens økonomi alvorlig. Scenarier for sejlklubbens overlevelse 1. Formaliseret samarbejde med lystbådehavnen om stævner som markedsføringsredskab Lystbådehavnen nedsætter huslejen og anerkender dermed sejlklubbens værdi i forhold til markedsføringen af Bønnerup Havn ved at tiltrække stævner. Der kan i forbindelse med nedsættelses af huslejen laves en samarbejdsaftale, hvor sejlklubben betaler en husleje på mindre husleje mod, at klubben minimum hvert eller hvert andet år arrangerer min. 1 stævne. Sejlklubben intensiverer samarbejdet med lokale foreninger i forbindelse med afholdelse af stævner. Sejlklubbens medlemmer påtager sig opgaven at organisere og styre frivillige fra de øvrige foreninger eller lokalbefolkningen, så der mobiliseres flere til at sørge for det praktiske i afholdelsen af stævner. Scenariet kræver en forhandling mellem lystbådehavn og sejlklub. 2. Anvendelse af eksisterende barak som klublokale Foreningen har spurgt, om det er muligt at få overdraget den kommunalt ejede barak på fiskerihavnen, hvor der oprindeligt var Hav- og Kystskole. Barakken er beliggende ved siden af en privatejet barak af samme type og på samme grund. Derfor betaler Norddjurs Kommune kr. i leje til ejeren af den anden barak i husleje af grund. Der er kun installeret el i den kommunalt ejede barakken, og dette trækkes fra nabobarakken. Barakken er i dag udlånt som kunstudstilling til kunstneren Vidar Utvik, som også benytter den privatejede barak, hvor han har værksted. A. Eksisterende placering Det er en mulighed, at sejlklubben benytter barakken som klubhus, hvor den ligger i dag. B. Flytning af barak Bønnerup Sejlklub ønsker barakken flyttet til område nærmere lystbådehavnen. Det kan ikke lade sig gøre, fordi lokalplanens byggefelter er anvendt, og barakken må anses for mere end et mindre skur, som lokalplanen åbner mulighed for. Det øvrige areal syd for lystbådehavnen og bygningerne i forbindelse hermed, er ifølge lokalplanen udlagt til parkeringsareal, og der kan ikke dispenseres fra lokalplanens anvendelsesbestemmelse. Barakken kan derfor alene flyttes rundt i byggefelterne syd for fiskerihavne-bassinet. Såfremt Norddjurs Kommune skal overdrage den kommunalt ejede barak til sejlklubben, skal følgende være opfyldt: Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

93 A. Såfremt en ny placering for barakken kommer til at hindre udviklingsmuligheder, skal der indgås aftale om, at barakken skal flyttes, hvis ejeren af arealet forlanger dette. B. Der skal indhentes byggetilladelse. C. Barakken skal være i en stand, så den kan flyttes. D. Flytning og etablering af tilslutning (el og vand) skal sejlklubben selv afholde. E. Sejlklubben skal have en aftale med lystbådehavnen om anvendelse af faciliteter (toilet). 3. Kommunalt markedsføringsbidrag Erhvervsudvalget vælger at understøtte sejlklubben økonomisk i en aftale, hvor der i lighed med forslaget til partnerskabsaftale med lystbådehavnen ydes et økonomisk bidrag på grund af markedsføringsværdien af stævner. Aftalen kan også indeholde, at klubben udvikler stævner eller andre begivenheder og arrangementer og formaliserer samarbejdet med de øvrige foreninger i byen. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

94 Bilag: 4.2. Notat om detailhandel på Bønnerup Havn Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31546/14

95 Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 28. februar 2014 Journalnr.: 14/2205 Notat om detailhandel på Bønnerup Havn Lov om planlægning Bønnerup Havn ligger uden for de afgrænsede områder (centerområder) til butikker i kommunen. Lov om planlægning fastsætter, at der uden for disse kan der udlægges arealer til butikker, som alene betjener en begrænset del af en by, en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lign. Desuden kan der placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning, og der kan udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Lov om planlægning fastsætter endvidere, at størrelsen for den enkelte butik i et lokalcenter eller enkeltstående butikker til områdets daglige forsyning ikke må fastsættes til mere end m 2 bruttoetageareal. Der et centerområde i Bønnerup, som ligger langs Skibsbyggervej. Centerområdet i Bønnerup er reelt uden betydning, og det kan derfor overvejes om status skal ændres til boligområde. Det forhindre ikke nuværende aktiviteter i området. Kommuneplanen Af kommuneplanen fremgår det, at der uden for de afgrænsede områder til butiksformål og kommunens centerbyer kan planlægges for arealer til butikker, som alene skal betjene de øvrige byer i byzone, en begrænset del af en by eller bydel, landsby, sommerhusområde eller lign. Planlægningen er betinget af, at butikkerne udlægges som en del af eller i umiddelbar tilknytning til det område, de skal betjene. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. Betydningen for aktuelle sager Ny Form I sagen om udvidelse af Ny Form vurderer forvaltningen, at butikken falder udenfor ovennævnte undtagelsesbestemmelser om butikkers placering, fordi en hel del af salget går til besøgende, som ikke er

96 fra lokalområdet. Desuden har butikken allerede en størrelse tæt på de 200 m 2. Derfor kan butikken ikke udvides på det nuværende grundlag. Dagli Brugsen Der har tidligere været ønske om at flytte Dagli Brugsen til Bønnerup Havn. Forvaltningen har derfor spurgt brugsuddeler Kim Lanzky, om det stadigvæk er aktuelt. Kim Lanzky har oplyst, at brugsen nu har indstillet sig på at blive, hvor den er, men at man vil gerne flytte ud på Bønnerup Havn, hvis det er muligt at skabe økonomisk grundlag herfor. Begrundelsen er, at det vil kunne øge omsætningen, og at butikken derved får større mulighed for et overleve. Det sted som har interesse med hensyn til den nye placering, er området bag Ny Form og grillbaren. Størrelsen af den nye butik tænkes at blive 600 m 2 bruttoetageareal (425 m 2 butiksareal + lager + velfærdsrum). Det oplyses i øvrigt, at lastbiler med varer til butikken vil komme i dagtimerne i sommerperioden, og at støjen derfor ikke vil være noget problem. Der er mulighed for at flytte Dagli Brugsen i henhold til planloven og kommuneplanen, og butikken kan være op til m 2 bruttoetageareal.

97 Bilag: 5.1. DIs anbefalinger til Norddjurs Kommune Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 32852/14

98 NORDDJURS SOM ERHVERVSKOMMUNE Nr. 43 Norddjurs Kommune er et eksempel på, hvordan store succeser og muligheder kan opstå, når kommunen arbejder strategisk for at fremme erhvervsudviklingen. Grenaa Havn er et af lokomotiverne i udviklingen af kommunen. Og bygningen af Anholt Havmøllepark har forvandlet havnen til en moderne havn med stærke offshore kompetencer. Det skal omsættes i nye projekter, som kan bringe mere vækst til Norddjurs Kommune. Grenaas beliggenhed er en udfordring i forhold til transport på land. Det er virksomhederne meget opmærksomme på og det skal kommunen også være. Norddjurs Kommune bør arbejde for at forbed- Fakta om Norddjurs kommunale rammevilkår Skatter og afgifter Norddjurs Region Midtjylland Landsplan Personskat* 25,1 pct. 25,1 pct. 24,9 pct. Grundskyld* 34,0 promille 25,3 promille 26,3 promille Gennemsnitlige byggesagsgebyrer** Fabriksbygning m 2, m kr kr kr. Uddannelse og beskæftigelse*** Norddjurs Region Midtjylland Landsplan årige uden for uddannelse 15,9 pct. 14,2 pct. 14,8 pct årige med min. erhvervsuddannelse 73,0 pct. 79,5 pct. 79,2 pct. Andel privat beskæftigelse i kommunen 65,5 pct. 68,1 pct. 66,5 pct. Tabte industriarbejdspladser ,6 pct. 18,5 pct. 18,3 pct. *Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013) **Energistyrelsen (2013) ***Danmarks Statistik (2012) Byrådet bør fokusere på infrastruktur 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Dansk Industris Lokalt Erhvervsklima 2013 Norddjurs Hele landet Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet? Virksomhederne er meget enige om, at den vigtigste prioritering er kommunens infrastruktur og transport.

99 Virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsklima Styrker Omkostningsniveau Norddjurs vurderes i Lokalt Erhvervsklima 2013 godt i forhold til kommunens omkostningsniveau. Tilfredsheden med særligt de kommunale erhvervsskatter, men også både de kommunale afgifter og gebyrer samt niveauet for kommunens personskatter, er vurderet højt. Det er selvom grundskylden er på de maksimale 34 promille. Sagsbehandling Virksomhederne er ligeledes tilfredse med Norddjurs sagsbehandling. Det er særligt på miljøområdet og i sygedagpengesager, at kommunen klarer sig godt. Grenaa Havn Udpegningen af Grenaa Havn som en af de fire strategiske havne i Danmark er en stor styrke for erhvervslivet i kommunen, da det vil medføre bedre infrastruktur til glæde for hele erhvervslivet. Udfordringer Infrastruktur er en udfordring Infrastrukturen i kommunen er ikke optimal, og særligt de nye anlæg ved havnen stiller store krav til kommunens infrastrukturplanlægning. Det ses tydeligt af Lokalt Erhvervsklima 2013, hvor tilfredsheden med både det kommunale vejnet samt den kollektive trafik er en af Norddjurs helt store udfordringer. Private leverandører Virksomhederne er langt fra tilfredse med Norddjurs brug af private leverandører, men også kommunens overholdelse af betalingsfrister kan forbedres. Kommunens image Lokalt Erhvervsklima viser også, at virksomhederne ikke er tilfredse med Norddjurs evne til at tiltrække og fastholde nye borgere. Risiko for at glemme virksomheder Det store fokus på havneområdet medfører en risiko for, at kommunen tilgodeser nogle erhverv frem for andre. Virksomhederne, som ikke ligger på havnen, skal også have fokus. DI RANDERS-NORDDJURS ANBEFALER 1. Sats på infrastrukturen Arbejd for bedre forbindelser til Grenaa. Elektrificeringen af Grenaabanen, hvor Folketinget har afsat 100 mio. kr., skal fremmes. 2. Arbejd for en nuanceret erhvervsstrategi Vær også opmærksom på brancher, der ikke er i direkte kontakt med havnen. Arbejd for at udvikle initiativer og projekter, så andre brancher også kan få nytte af havnen. Arbejd for at sikre, at havnen vedbliver at være en industrihavn. 3. Udnyt potentialet ved private leverandører Styrk og prioriter kompetencerne inden for udbudsområdet i kommunen. Tag ved lære at de gode eksempler i andre kommuner og byg videre på disse erfaringer. Indgå partnerskaber med private virksomheder om løsning af offentlige serviceopgaver.

100 Bilag: 5.2. Notat om erhvervsklima-analyse 2014 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. marts Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 32851/14

101 DI analyse af kommunernes erhvervsklima 2013 Hovedkonklusioner fra DI analysen: Der var 38 respondenter i Nordjurs Kommune i 2012 (afventer svar på antal respondenter fra 2013) 3 forhold vægter lige tungt. Overordnet vurdering af tilfredshed, Specifik vurdering af tilfredshed samt Statistiske faktorer 10 ud af 12 kategorier er baseret på spørgeskema Resultatet kort Virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i Norddjurs kommuner placerer kommunen på 43. pladsen (30. plads sidste år). Det afspejler at virksomhederne på en lang række punkter overordnet set er tilfredse med den kommunale indsats overfor erhvervslivet. men også at der er plads til forbedring. - Norddjurs er samlet nr. 43 i Lokalt Erhvervsklima 2013, hvilket er et fald på 13 pladser i forhold til Bedst klarer Norddjurs sig i kategorien Skatter, afgifter og gebyrer, hvor kommunen er placeret på en 10. plads. - Den eneste kategori, hvor Norddjurs har forbedret sig mærkbart, er et spring på 29 pladser i kategorien Arbejdskraft. - Norddjurs' laveste placering er en 85. plads i kategorien Infrastruktur og transport. - Det største fald er i den Overordnede vurdering af erhvervsvenligheden, hvor Norddjurs er faldet 31 pladser. Analysens læringspunkter: Virksomhederne i Norddjurs er positive. Ser man på det samlede resultat, er Norddjurs placeret i mellem feltet i Lokalt Erhvervsklima på en 43. plads ud af i alt 96 kommuner. Det er en lille tilbagegang i forhold til sidste år.