FEID NYT. Moskva tur/retur. Sun n Fun i Las Vegas Show rapport fra USAF 60 års jubilærumsshow på Nellis AFB. Spotter guide

Transkript

1 FEID NYT Årgang 1. Udgave 1 Moskva tur/retur Turrapport fra moskva med lufthavnsbesøg, museuer og MAKS 2007 Spotter guide Guide til spotting under syden sol på Gran Canaria! Sun n Fun i Las Vegas Show rapport fra USAF 60 års jubilærumsshow på Nellis AFB Flystyrt i Kabul Læs historien om hvordan brandfolk fra Flyvestation Karup hjalp til under et flystyrt i Kabul. Tema fotos Se de indsendte billeder til denne udgaves foto team: Natbilleder

2 FEID s officielle logo! Jeg har hermed den glæde at kunne præsentere FEID s nye officielle logo! Logoet er designet og lavet af Ulrich Krog. Mærket vil fremover blive brugt som FEID s officielle logo. I fremtiden kan vi måske finde ud af at få lavet det på T-shirts, eller som et rigtigt stop mærke. Lad mig hørerhvad I syntes om mærket.

3 Lederen Velkommen til første udgave af FEID Nyt! Jeg vil gerne starte med at takke dem som har bidraget til dette første nummer med artikler og billeder. Det er rart at folk vil støtte op omkring de projekter der bliver lavet i FEID, og jeg håber at det vil fortsætte, således at der vil være spændende artikler til de kommende numre. Du vil i dette nummer finde så forskellige artikler som en der omhandler et flystyrt i Kabul og en om en spotter tur til sydens sol. Jeg har efter bedste evne forsøgt at sammensætte dette blad så det så bare en lille smule proff ud, men det er første gang jeg forsøger mig som redaktør og opsætter, og jeg har en del at lære endnu i det program jeg bruger. Jeg har forsøgt at lægge vægt på at holde en konsekvent linje igennem bladet, når det kommer til opsætning, skrifttyper og så videre. Ligeledes er alle billederne heller ikke blevet i så god kvalitet som de måske kunne. Jeg regner dog med at dette bliver bedre efterhånden som jeg lærer at bruge programmet bedre. Indhold Militære nyheder...s 4 Civile nyheder...s 5 Restaureringsnyheder...s 6 Moskva tur/retur...s 7 Dansk brandmand I Afghanistan..s 12 Airshow over Nevadas ørken...s 16 Spotter Guide Gran Canaria...s 23 Tema Fotos...s 32 FEID tur til Wales...s 35 Hvis der er nogle der har forslag til hvordan opsætningen af bladet kan gøres bedre og mere overskueligt, så er I velkomne til at sende mig en mail med jeres forslag. Endnu en gang velkommen til FEID Nyt, jeg håber at du vil finde bladet interessant, nyde de spændende historier og de flotte billeder. Søren Augustesen Der tages forbehold for tryk- og stavefejl ;o)

4 Militære nyheder Merlin Grounded Efter at en af Flyvevåbnets EH-101 Merlin helikoptere måtte foretage en sikkerhedslanding i Billund den 29 januar, på grund af at en drivaksel i en af de tre motorer, valgte Flyvevåbnet at ground de resterende EH-101 helikoptere indtil man vidste om der var tale om et enkeltstående tilfælde, eller om der også var problemer med de andre helikoptere. Det viste sig at være en ureglmæssighed i svejsningerne i drivakslen der var skyld i bruddet. Den 10 februar havde Flyvevåbnet modtaget tilstrækkeligt med nye drivaksler til at flyvningen med EH-101 kunne genoptages. I den periode, hvor EH-101 var grounded stod S-61 Sea King for redningsflyvningerne. USAF F-15 Eagle grounded Efter et uheld med en F-15C Eagle den 2. November 2007 pga. strukturelle problemer, valgte USAF at grounde alle deres F-15 Eagles og Strike Eagle. Efter 10 dage blev flyveforbuddet løftet for F-15E Strike Eagle modellerne, mens A/B/C/D modellerne havde flyveforbud indtil 9. Januar pga de strukturelle problemer der er med typen. Flyveforbudet har lagt et stort pres på de amerikanske F-16 enheder som nu, udover deres almindelig opgave, også skal overtage de patruljeringsflyvninger på F-15 har foretaget over USA siden 11 September Problemerne med F-15 flyene, som kan betyde at store dele af dem bliver trukket ud af service mange år før planlægt, kan betyde at USAF bliver nødt til at investere i flere F-22 Raptors end de 183 som var planlagt i første omgang. Den 20. feburar blev F-15 så ramt af endnu en ulykke da 2 F-15C fly kolliderede under en træningsflyvning. Begge piloter skød sig ud, men desværre overlevede kun den ene. Kilde: Air Forces Monthly Sidste RAF Jaguar flyvning Den 20. December 2007 fløj en RAF Jaguar for sidste gang. Den sidste flyvning blev foretaget af en Jaguar T2 (XX833) og blev foretaget fra dens hjembase Boscombe Down, hvor flyet har været brugt til testflyvninger siden Kilde: Air Forces Monthly Ungarnske Gripen leveret Den sidste af i alt 14 JAS39 Gripen blev leveret til det Ungarnske Flyvevåben den 13 December. Ungarn har dermed fået leveret 12 en-sædet JAS39C og 2 to-sædet JAS39D. Kilde: Air Forces Monthly Saudi Arabien køber Typhoons En aftale mellem Eurofighter Gmbh og BAE Systems om at levere 72 Eurofighter til det Saudi Arabiske flyvevåben er blevet underskrevet. Kilde: Air Forces Monthly Libyen underskriver MoU om Rafale Libyen har underskrevet et Momorandum of Understanding med Frankrig om at købe 14 Rafale jagerfly. Kilde: Air forces Monthly

5 Dubai Airshow ordre Civile nyheder Ved Dubai Airshow 2007, blev der handlet stort ind hos især de mellemøstlige flyselskaber. De største ordre kom fra: Emirates Airlines: - 50 A option på 50 mere - 20 A ER - 11 A380 Qatar Airways: option på 30 mere ER + option på 5 mere LR F Dubai Aerospace Enterprise: 70 A A350XWB NG F ER Kilde: Aircraft Illustrated Ex-Mærsk 737 til Ukraine En ex-mærsk Boeing (OY- APK) er blevet malet om i den ukrainske selskab Dniprovias farver, og forventes leveret snart. Det forventes at flyet nye registrering bliver UR-DNC. Kilde: Aircraft Illustrated China Southern med i SkyTeam China Southern Airlines er det første kinesiske selskab der bliver medlem af en global luftfartselskabs alliance. Den 15 November blev den det 11. medlem af SkyTeam Kilde: Aircraft Illustraed South African Airways pensionerer Ved udgangen af Oktober 2007 trak South African Airways deres sidste Boeing tilbage. South African Airways har opereret med Boeing i næsten 36 år. Kilde: Aircraft Illustraited Nye ordre Udover ordrene ved Dubai Airshow er følgende ordre bla. blevet annonceret: - ILFC bestiller 20 A350XWB - China Southern Airlines bestiller 10 A Malaysia Airlines bestiller 10 ATR TAP Portugal bestiller 12 A350XWB - Transavia bestiller 7 Boeing 737NG - US Airways bestiller 5 A Yemenia bestiller 6 Bombardier Q400 - Cathay Pacific Airways bestiller 10 Boeing 747-8F ER Kilde: Aircraft Illustrated

6 Restaurerings nyheder Sea Harrier flyver i USA Ex-Royal Navy Sea Harrier FA2 (XZ439) fløj for første gang med sin nye civile ejer den 10 November Den nye ejer, Art Nalls, er tidligere Marine Corps AV-8B Harrier pilot, og købte Sea Harrieren tilbage i Planen med Sea Harrieren er at den skal flyves ved airshow rundt omkring i USA i løbet af Kilde: Aircraft Illustrated C-47A til Frankrig En ex-usaaf C-47A Skytrain ( ), som i de sidste 13 år har stået på den bosniske flybase Rajlovac, skal til Frankrig og restaureres. Flyet deltog under anden verdenskrig blandt andet i D-Dag landingerne, angrebet ved Arnhem og ved belejringen af Bastonge. Efter krigen blev den blandt andet brugt som passagerfly i Tjekkoslovakiet, og af det franske flyvevåben. I 1973 blev den solgt til den Jugoslaviske hær, men har stået ubrugt siden før borgerkrigen i Bosnien. Kilde: Aircraft Illustrated P-38 fundet i Wales En P-38F Lightning er blevet fundet på en strand i det nordlige Wales. P-38 eren lå begravet under noget sand som et kraftigt tidevand skyllede væk. Det er planen at en fuld udgravning af flyet skal finde sted i løbet af foråret. Den P-38F der er blevet fundet tilhørte USAAF, og har registreringsnummeret , og blev brugt af 49. Fighter Squadron i 8 Air Force. Den 27 september 1942 var 2. Løjtnant Robert Fred Elliot ude på en træningsmission da han løb tør for benzin og måtte nødlande i det lave vand langs med stranden. USAAF valgte den gang blot at fjerne flyets bevæbning, og lod resten ligge, hvilket resulterede i at den hurtigt blev dækket af sand pga tidevandet. Først nu 65 år senere er den atter kommet frem til overfladen. Kilde: Aircraft Illustrated

7 Moskva Tur/Retur Tekst og billeder af Søren Augustesen Optakt til turen Efter at have fotograferet fly i vest Europa i mange år, har det længe været en drøm at komme til Rusland og se en masse russiske flytyper som man ikke ser så ofte her i vesten. Det var nu omsider lykkedes mig at spare nok penge sammen til en tur derover, og frem for at tage af sted alene, valgte jeg at tage med det engelske rejseselskab Ian Allan Travel, som blandt andet specialiserer sig i flyrejser. Turen varede fra den August, og ville inkludere besøg i alle de store lufthavne omkring Moskva, diverse museer samt 2 dage ved det store MAKS flyshow. Det følgende er en beskrivelse af de mest interessante besøg på turen. Khyodinka Khyodinka var en gang et af de største og flotteste fly museer i Moskva området. Det lå inde på en stor militær lufthavn. Denne militære lufthavn er nu lukket og lavet om til et beboelseskvarter, og alt hvad der er tilbage er en samling rustne fly i en indhegning midt på en stor parkeringsplads. Stedet bærer tydeligt præg af at der ikke har været nogen form En to-sædet MiG-25 er blandt de mange interessante fly man finder på Khyodinka. Desværre er vedligeholdelsen af både fly og for vedligehold i mange år, og at udstillingsområde nærmest ikke eksisterende, og stedet bærer tydeligt præg af at det er nedlagt. De fleste fly vil desværre nok være flyene har været udsat for vind og vejr. Der er dog mange inte- skrottet i løbet af få år.

8 ressante eksemplarer i mellem. Desværre er det ikke muligt at komme ind og fotografere bag hegnet, den eneste mulighed er at skyde over trådhegnet (nogle steder er der endda to trådhegn). Til trods for dette er stedet dog et besøg værd, og det er muligt at tage nogle brugbare billeder. Great Patriotic War museum Dette museum er kendt for de 5 rum der hvert indeholder et stort panorama af de største slag som de russiske tropper deltog i under 2 verdenskrig. Museet råder dog også over en stor samling af krigsmateriel, både tanks, artilleri og fly. De udstillede fly er alle flot vedligeholdt, hvilket i øvrigt også gælder alt det anden materiel som er udstillet. De udstillede flytyper spænder lige fra 2 verdenskrig op til i dag. Monino Det russiske flyvevåbens museum Monino er det russiske flyvevåbens officielle museum, og det huser et stort antal fly. Her er Blandt de udstillede fly på Museet for den store Patriotiske Krig er mange type fra 2. Verdenskrig og frem til i dag. Blandt andet IL-2 Sturmovik er i forskellige versioner. stort set et eksemplar af alt hvad der har fløjet i det russiske flyvevåben, samt en del som kun nåede forsøgsstadiet. 95 % af flyene står udenfor på store græsarealer omkranset af en knæhøj kæde (som man godt kan snige sig over hvis man skal have en lidt bedre vinkel). Alle flyene på Monino museet er flot vedligeholdte og det er ikke til at se på dem at de har stået udenfor i vind og vejr i mange år.

9 Øverst: En Mjassischev 3M Bison bombefly er blot et af mange store bombefly udstillet på Monino museet. Nederst: Tupolev Tu-128 Fiddler. Vel nok et af de største jagerfly der nogenside er bygget. Omkring 200 blev bygget til at patruljer området over Sibirien, som ikke var dækket af SAM s. Blot et af mange sjældne fly på Monino.

10 MAKS 2007 Turens helt klare højdepunkt (for mig i hvert fald) og hovedårsagen til at jeg var taget hele vejen til Moskva, var det store airshow MAKS 2007 som blev afholdt på Zhukovsky flyvepladsen. Dette er en af Ruslands test pladser, og den råder over en af de længste landingsbaner jeg har set. Desuden har den en enorm lang og meget bred rullebane parallelt med hovedbanen, som uden problemer kunne rumme de mange udstillede fly. Static bestod hovedsageligt af russiske flytyper, både nye og gamle, civilt og militært. Der var ikke mange udenlandske militære typer, kun et par franske Mirage F.1 og et par F-15 fra Amerika, samt det franske opvisningshold Patrouille de France. Men det var jo også de russiske fly vi var kommet for at se, og dem var der heldigvis mange af. De to dage vi var ved showet var handelsdage, og der var derfor god plads, både på static området, og nede ved flightline, hvor der ikke var et problem at finde en plads. Desværre begyndte flyvningen først så sent at Showet blev den ene dag åbnet med formationsflyvning fra Russian Knight og Strizhi. Efter at have lavet en række manøvrer i denne store diamant formation, delte de sig op, og hvert hold gav deres individuelle opvisning. solen var kommet over på den anden side af banen, og al fotografering af flyvningen var derfor i modlys. Flyvning til MAKS bestod hovedsageligt af russiske flytyper, det eneste udenlandske indslag de dage vi var der, var den amerikanske F- 15. Det var hovedsageligt forskellige versioner af MiG-29eren og Su-27eren der var på programmet, og desværre ikke nogle af de store 10 bombefly som Tu-160 og Tu-85 dem måtte vi nøjes med at se på static. Heldigvis fløj både Strizhi (MiG-29) og Russian Knights (Su- 27) opvisningsholdende begge dage. Scheremetyevo og Vnukovo Alle de lufthavne vi besøgte på turen inkluderede en tur rundt på den aktive del af lufthavnen. Dette foregik enten ved at vi gik i samlet

11 flok med en guide rundt på for pladsen af de mindre lufthavne, og i de større blev vi kørt rundt i lufthavnsbusser der stoppede og lukkede os ud når vi bad om det. Det skal ikke være nogen hemmelighed at civilfly aldrig har været min kop the, men når der nu taxier en Tu-154 fra Kazakstan Airlines forbi, så er det svært ikke at tage et billede - når man nu alligevel var der! Domodedovo lufthavnen Inden vi skulle flyve tilbage til Heathrow kunne vi lige når en tur rundt i Domodedovo lufthavnen som vi skulle flyve fra. Endnu en gang fik vi en fantastisk rundtur, hvor vi kom meget tæt på flyene, både under taxi og take off. Efter rundturen gik flyet tilbage til Heathrow omkring 2200 billeder og en oplevelse for livet rigere! Øverst: Især i de lufthavne der håndterer indenrigsflyvning er der gode muligheder for at se nogle (i vesten) sjældne flyselskaber. Her er det en Tu-154 fra Airlines Daghestan der er ved at blive trukket ud til start. Nederst: Der var rig mulighed for at komme helt tæt på flyene på alle de rampe ture vi fik i lufthavnene omkring Moskva. Og selv for en som ikke interesserer sig for civilflyvning, er det altid en oplevelse af se de store og, i vesten, sjældne fly. 11

12 Dansk brandmand I Afghanistan Tekst og foto: Af Oversergent John Jensen, Brand- og Redningstjenesten Flyvestation Karup Den 25. april 2005 startede køligt og regnen til et flycrash i et så fjernt og fremmedartet silede ned på (KAIA) Kabul Internationale land som Afghanistan? Airport, hvor jeg var udsendt af flyvevåbnet. Ret hurtigt efter talebanstyrets fald i 2001 Men pludselig er vejret skubbet helt i baggrunden for et firemotorers russiskbygget An-12 tance Forces, der er NATO ledet. Formålet er oprettedes ISAF, International Security Assis- crashede under landing. Hele lufthavnen var at yde bistand til genopbygning af landet. Et straks... Men allerførst, hvordan kan det af bidragende er at det danske flyvevåben til gå til at en dansk flybrandmand kan være vidne stadighed har udsendt tre brandfolk til KAIA. Brandfolk i gang med at slukke ilden i den forulykkede An-12 er i Kabul lufthavn. I baggrunden ses noget af flyet indhold af løst stablede forsyninger, som var med til at vanskeliggøre slukningsarbejdet. Deres fornemmeste opgave er da også at uddanne de lokale brandfolk til, på et tidspunkt, selv at kunne varetage alle funktioner ved driften af en velfungerende brandstation. Det er et langsigtet projekt som jeg personligt føler stor ære i at have bidraget til. KAIA er knudepunktet for alle ISAF aktiv- 12 iteter i landet. Alt udstyr og materiel passerer således gennem lufthavnen, hvor tohundrede operationer om dagen ikke er usædvanligt. Flyene er en blanding mellem civile og militære, og spænder lige fra helikoptere til helt store transport og passagerfly. I foråret 2005 var KAIA stadig uden nogen form for

13 radardækning. Personellet i ATC måtte derfor stole på modtagne meldinger fra flyene vedr. position osv. Sprogproblemer mellem ATC og flyene førte ofte til hvad man på vores breddegrader kunne kalde cowboyflyvning. Fortællinger om nearmiss og close call var utallige, så ingen var overraskede når der skete uheld. Lidt om brandtjenesten, BOR: Tjenesten bestrides som døgnvagt efter devisen vagt-fri-vagt-fri, og al uddannelse og øvelses-aktivitet sker på vagten. Der er således ingen sammenhængende fridage i den tid udsendelsen varer, hvilket kræver lidt tilvænning i starten og efter hjemkomsten til Danmark. Materiellet på brandstationen består først og fremmest af fire Eagle-6 Crashtendere, indkøbt af NATO i Danmark. Disse store køretøjer, der blev transporteret til Kabul i to store An-124 transportmaskiner, kom i overskud da flyvestation Værløse overgik til AFIS status april Af yderligere materiel kan nævnes to mindre køretøjer til bygningsbrand, et til miljøuheld og en del specielkøretøjer til fly-deicing, fejning af flyvefeltet osv. Bemandingen på brandstationen er multinational hvilket stiller krav til sprogkundskaber, fleksibilitet og samarbejdsevner. Er disse forhold i orden giver det faglige og kammeratlige samvær store muligheder for oplevelser langt ud over det sædvanlige. Når døgnvagten er overstået fortsætter fællesskabet i lejrens beboelsesområde, og hvis sikkerhedssituationen tillader det tages en tur til f.eks. den amerikanske luftbase i Bagram firs kilometer nordpå. En spadseretur i Kabul by er desværre af indlysende årsager udelukket. Vi kender alle de specielle forhold ved flybrande, og på KAIA er der lige et par ekstra at tage i betragtning. Bl.a. er mange af flyene bevæbnede og/eller udstyret med flares, men den helt store fare består i en af Afghanistans svøber, miner. Der er mineryddet mange steder på flyvefeltet og tilstødende områder, men det vil tage år inden hele området er ryddet. Om resten af landet nogensinde vil blive helt ryddet er nok tvivlsomt. Russerne var mere end gavmilde med skidtet inden de blev smidt ud af landet. Brandfolk arbejder på at få slukket ilden inde i det forulykkede fly. 13

14 Et af de forhold der markant adskiller KAIA fra de fleste andre pladser i verden er sikkerheds- problematikken. BOR kører som udgangspunkt ikke ud til hændelser uden for området, da risikoen for baghold af knapt så venligsindede personer er alt for oplagt. Her træder brandfolkenes egen sikkerhed tydeligt frem. Skulle et fly havarere uden for KAIA kører BOR ikke ud til crashsite før der er etableret militæreskorte med pansrede køretøjer. Alle brandfolk undtagen de lokale er bevæbnede døgnet rundt, fragmentationsvest og hjelm er altid inden for rækkevidde, såfremt lufthavnen udsættes for mortér eller raketangreb eller vi skal rykke ud af KAIA. Men lad os vende tilbage til begyndelsen. An-12 der størrelsesmæssigt kan sammenlignes med C-130, kommer ind til landing på bane 11. Skydækket ligger lavt og det regner. Da flyet dukker frem under skyerne ligger det meget højt så piloten foretager en stejl nedstigning. Hastigheden bliver for stor og landing forsøges i nose down stilling med vingerne i en markant venstrekrængning. Flyet bouncher og kommer for højt op til at forsøge endnu en landing på den resterende del af den En del af den løst lastede fragt, som besværliggjorde slukningsarbejdet. lange bane. Piloten meddeler ikke ATC om eventuelle problemer, men anmoder blot om en close pattern som der gives tilladelse til. Efter afløbet ved næste landingsforsøg trækker flyet til venstre, det ene sæt hovedhjul ryger ud over banekanten og ud i den bløde jord. Naturkræfterne har nu overtaget kontrollen over flyet og en spændende rutsjetur på mere end firehundrede meter begynder. Flyet drejer langsomt om sin egen akse, rammer et par halvt nedgravede betonklodser som rives op og alt understel rives af. Der udbryder brand i højre hjulbrønd og i lastrummet. En teori går ud på at flyet allerede ved første kontakt med banen har pådraget sig så stor strukturel skade at et normalt landingsafløb ved næste landing var umuliggjort. Da personel ved BOR havde overværet flyets aborterede landingsforsøg var alle her forberedt på en eventuel indsats. Crashtenderne var således hurtigt fremme og allerede i position medens den fem mands store besæt- 14

15 ning evakuerer maskinen gennem flightdecks overhead escape hatch. Heldigvis er ingen alvorligt sårede. Ved førsteindsats indsættes tre Eagle-6. Branden ved hjulbrønden dæmpes med kanon og der efterslukkes udvendigt med to skumrør. Indvendig slukning besværliggøres da fuselagens døre og nødudgange ikke kan benyttes grundet klemninger i skroget. Et par ruder knuses og synlige flammer dæmpes med skumrør. Røgen er dog så tæt at det er umuligt præcist at bestemme hvor og hvad der brænder. Anden og endelig indsats består nu i at skaffe adgang til lastrummet, ventilere og slukke småbrande. Skæreskiver og Holmatro frigørelsesværktøj skaffer adgang i begge sider af fuselagen og en overtryksventilator fjerner den værste røg. Lasten viser sig at være alt fra madvarer til toiletpapir som er løst læsset, dvs. ikke på paller eller i containere men tætpakket og stablet til ca. halv kabinehøjde. De indsatte røgdykkere blev udsat for en utrolig stor arbejdsbyrde idet lasten var kastet rundt og måtte flyttes for at nå ned til materiale der stadig brændte. Forbruget af flasker nåede op på næsten tyve. Hændelsen kunne nemt have været meget værre, for da flyet endelig lagde sig til ro var det ca. halvtreds meter fra et stort fuldtanket IL-76 transportfly, der blot ventede på tilladelse til motoropstart. Besætningen kunne blot sidde og se antonoven komme glidende mod sig. Havde antonoven ramt IL-76 eren havde vi sikkert haft en helt anden situation. Vi vidste alle at EOD havde erklæret området omkring haveristen ryddet for miner. Så vi bevæger os rundt i området i sikker forvisning om at alt er i orden. Det viser sig senere at mineryddet på KAIA betyder en garanti på firs procent. Bagefter ved man ikke rigtig hvad man skal sige eller mene om de sidste tyve procent. Vi ved alle at det vigtigste inden en indsats er at området er sikret så en ulykke ikke forværres. Og det er lige her vores dilemma opstår. Hvor store risici skal vi tage for at opfylde vores eksistensberettigelse at redde menneskeliv? For nogle vil diskussionen være såre enkel, mens det for andre måske vil kræve lidt overvejelse. Der var ingen miljøforurening, så da brændstof og andre væsker var drænet, kunne vraget tømmes helt og skæres op. De lokale afghanere tømte flyet for den resterende last, og måske har lidt af resterne ved et uheld skabt glæde i en og anden privat husholdning i Kabul. Normalt straffes tyveri fra lufthavnen meget strengt, men dette var forhåbentlig en lidt speciel situation. BOR modtog stor anerkendelse efter indsatsen. Anerkendelse for godt håndværk luner, men den største tilfredsstillelse er at se års træning og øvelse give bonus. Pludselig opstår situationen og så skal færdighederne bare sidde på rygraden. Danske Eagle-6 Crashtendere omkring det forulykkede An-12 fly. 15

16 Air show over Nevadas ørken 2007 året hvor USAF fyldte 60 år. Det blev fejret ved mange airshows rundt omkring i verden, bl.a. med en Europa turné af United States Air Force (USAF), Thunderbirds. Og nu var turen kommet til Aviation Nation på Nellis AFB, Las Vegas, Nevada, basen hvor Thunderbirds øver og hører hjemme, og det sidste air show i Nordamerika i Nellis er legendarisk for lyset de sidste timer af showet, omgivelserne og stemningen. Tekst og foto: Søren Nielsen En F-16 model man ikke ser normalt var også at finde i Nevadas ørken, en Block 60 F-16F fra United Arab Emirates Air Force (UAEAF). Super8 Motel, Las Vegas Bldv. North, lige over for main gaten på den legendariske Nellis AFB, Nevada. Vi kigger tilbage på fredag d. 9. november, vi har knapt fået øjne og taget sig et bad før de første aggressor F-16 kommer buldrende imod skyerne på den anden side af vejen. Står fortvivlende i vinduet og ser hvordan den ene F-16 efter den anden blev sendt af sted, og tænker på at lørdag ville det gå løs til United States Air Force 60 års jubilærium til det store Aviation Nation air show. Efter en velfortjent omgang pandekager til morgenmad på Blueberry, gik turen over til main gaten for at få registreret vores press/media access kort.. Med det kort havde vi mulighed for at 16 blive hentet ved main gaten, herligt med VIP transport, kørt ind til en af deres Officers Club hvor vi skulle igennem et større sikkerhedscheck, som om det var en tur igennem security i CPH. Der var fri mulighed for at gå rundt på det meste af basen, og pressen fik der ud over mulighed for at interviewe de forskellige display piloter og havde et ret stort og særskilt press area, lige ved show center, hvor der næsten ingen mennesker var og rig mulighed for at komme helt op ved display line. Det var en fantastisk ting, da display flyverne taxiede lige forbi snuden på. Det føltes så tæt at vi havde mulighed for at røre vingen på F-22A Raptoren.

17 Ovenover:Vietnams konge, F-4 Phantom II taxier forbi publikum inden den skulle deltage i Heritage Flight Nedenunder:The golden hour, den sidste time af air showet på Nellis har et meget specielt lys, fordi solen står så lavt og det er den tid på året. Her ses en F-22 i de gyldne farver fra solen. 17

18 Showet havde både på jorden og i luften flyvere fra da USAF blev dannet af United States Army og op igennem tiden, til den dag i dag. Med et bredt udsnit af deres nyeste arsenal, bl.a. CV-22 Osprey, F-22A Raptor, UAV s som MQ-9 Reaper, MQ-1 Predator og RQ-4 Global Hawk til noget af det de fløj i under United States Army trøjen, bl.a. Stearman PT-17/19, P-26 Peashooter. Klokken er lidt over 9, lørdag d. 10. november, og der er ikke en eneste sky på himmelen, bjergene i baggrunden former en fantastisk scene, hvor lyden af jetstøj og lugten af fuel vil præge de næste mange timer. De første fly motorer har stået og rumlet den sidste halve time, og fået stemning op og køre. Der gik ikke lang tid før de første flyvere på vingerne. Igennem hele dagen kunne man på storskærmene se forskellige højde punkter, og så amerikansk som noget kan være, en masse reklamer fra diverse sponsere af showet. Men det mest spændende var billeder som en MQ-1 Predator sendte live ned til os, som lå og cirklede rundt i omkring fods højde, lige over basen, igennem hele showet. Hele showet var bygget op i forskellige tids perioder, startende med fly fra før 2. verden- 18 Hvem er på hoved? Thunderbird 5 og 6, de to soloer laver et mirrorpass. skrig, med en kopi af brødrene Wrights flyver og forskellige ældre flyvere. Efter det kom 2. verdenskrigs perioden, hvor vi så en P-51 Mustang flyve dogfight imod en ME-109 Messerschmitt, B-17 og B-25 bombe mål på jorden blandt forskellige højde punkter. Efter det kom turen til Korea krigen bl.a. med F-86H vs. MiG-15 dogfight, AC-47 Spooky kommandere bombe mål for B-25 og A-26, og selv skyde mål på jorden, som var det en flyv-

19 ende tank. Efter en god omgang bombning, ved hjælp af pyrotechnics, i sandet mellem de to landings baner, kom vi til Vietnam krigen med B-52, MiG-17 og en af de sidste operationelle F-4, malet i lige præcis de farver de brugte under Vietnam krigen. Dette blev fulgt af en demonstration fra en CAF CF-188 Hornet, den eneste udenlandske opvisning, for uden den og civile maskiner stod USAF for alt flyvning. Det var en flot og powerfull præsentation af den velkendte Hornet. Præsenteret i deres demonstration flyver, med speciel malet hale. Midt på dagen gik turen til The Thunderbirds, USAF demostration team, og det amerikanske folks helte. Dette var sidste opvisning for The Thunderbirds og dermed den sidste opvisning med Nicole Malachowski ved pinden i Thun- CF-188 Hornet fra CAF laver et high alpha pass. derbird 3. Nicole Malachowski er opvokset i Las Vegas og det var derfor en meget speciel oplevelse, at se og høre det amerikanske og de lokale folk fra Las Vegas folk juble, hver gang hende og hendes kollegaer blev præsenteret. Ikke nok med at Nicole stammer fra Las Vegas, hun er også den første kvindelige pilot der er blevet udtaget til at flyve med The Thunderbirds. Nogle uger efter showet fik The Thunderbirds deres nye maskiner, helt nye Block 52 F-16 Fighting Falcons. F-16, som vi alle kender, en kraftigt fighter, som kan slynge sig rundt på himmelen. Deres runtiner er velkendte og det er altid en oplevelse at se dem kaste deres F-16 rundt i forskellige formationer og passes. Turen gik til den moderne tid, startende med det nyeste af det nye, den MQ-1 Predetor som havde sendt os billeder af showet hele dagen igennem, efterfulgt af dens storebror MQ-9 19

20 4 Thunderbirds flyver i diamond formation 20 En A-10 fra David Monthan AFB, AZ, har løftet hjulene og er på vej imod himmelen for at lave opvisning.

21 Repear, som lavede en enkelt forbi flyvning hver. Stærkt efterfulgt af de to nye herrer, kom der en A-10 Thunderbolt II opvisning. En af virkelige arbejdsheste i USAF, også kaldet Warthog, grundet sit udseende som minder om et vildsvin. A-10 eren er et meget manøvredygtigt fly og har en fantastisk og speciel lyd pga. dens 2 turbofan motorer. En fantastisk demonstration af hvordan de arbejder i krigszoner og hvordan flyet kan bevæge sig ned imod dens mål, normalt i form af kampvogn og andre køretøjer. Nu var dagens højdepunkt for mit vedkommende kommet, den mægtige F-22A Raptor var på vej ud til start banen. Mange fly har jeg set og hørt, men af størrelse og mængden af larm og power der kom fra den Raptor var enorm, noget jeg aldrig havde set før, kombineret med stealth og vector trust, gør det til den suverænt farligste fighter der er i aktiv service i dag. Og hvilken demonstration den gav, med tailsslide og andre fantastiske ting, en demonstration der på ingen måde skuffede. Videre gik det til det som F-22eren er kommet for at afløse, den mystiske og ufo lignende F-117A Nighthawk fra New Mexicos ørken. Dette var nok den sidste opvisning jeg får set af Nighthawken, da den bliver udfaset helt i Et mystisk, men samtidig fantastisk og mageløst fly. Den trekantede form får det til at ligne en ufo, og ikke noget man just sammenligner med en flyver. Nighthawk demonstrationen er altid en fornøjelse at se, ikke pga. de manøvre den laver, men bare se og høre den fantastiske maskine. Den F-4 og P-51 der var oppe og flyve tidligere blev sendt i luften igen, hvor F-4eren gav en mindre opvisning, inden de to og A-10eren sammen med F-22eren blev samlet til noget af det amerikanerne bedst kan lide, deres Heritage Flight, som samtidig var afslutningen på dette års air show sæson, men solen gav de sidste stråler i sig inden den forsvandt bag bjergende omkring Las Vegas. Den mægtige F-117A Nighthawk blev vist frem, både i luften og på static. Denne type er snart en saga blot, da den vil blive taget helt ud af service i løbet af