Sukkersyge Børns Dag: Meld dig som indsamler Giv et bidrag. Det går pengene til: Kurser for børn og unge Forskning i diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sukkersyge Børns Dag: Meld dig som indsamler Giv et bidrag. Det går pengene til: Kurser for børn og unge Forskning i diabetes"

Transkript

1 2 April 2007 Diabetesforeningen Sukkersyge Børns Dag: Meld dig som indsamler Giv et bidrag Det går pengene til: Kurser for børn og unge Forskning i diabetes Ny undersøgelse: Kun 3,5 % personer med type 1 diabetes har en insulinpumpe

2 Diabetes nr. 2 April Ny CONTOUR Endnu bedre! Hjælp børn og unge med diabetes Vi mangler indsamlere til Sukkersyge Børns Dag lørdag den 28. april Af Heidi Lausen Purup, Diabetesforeningen Nu opgraderet! 5 sekunders testtid Hukommelse 480 målinger Kan sidde i etuiet, mens der måles Nyt og brugervenligt design Mulighed for måltidsmarkering Før måltid Efter måltid Bayer HealthCare - Nørgaardsvej 32 - DK-2800 Kgs. Lyngby - Tlf Har du lyst til at bruge et par timer på at samle ind til fordel for Diabetesforeningens arbejde for børn og unge med diabetes? Indsamlingen finder sted lørdag den 28. april, og selvom mange allerede har meldt sig som indsamlere, så har vi brug for endnu flere. Du kan melde dig ved at udfylde og indsende nedenstående kupon, sende en til eller ringe på telefon Ja, jeg vil gerne være med til at samle ind til Diabetesforeningens arbejde for børn og unge med diabetes Navn: Adresse: Postnr.: Tlf.: Bopælskommune: Du kan også tilmelde dig på Diabetesforeningens hjemmeside www. diabetes.dk. Indsamlingen foregår på gader og stræder med indsamlingsbøsser. Når du har meldt dig, vil du modtage en bekræftelse. Og ca. 14 dage før indsamlingen vil du få nærmere besked om, hvor i dit lokalområde du kan afhente din indsamlingsbøsse. Du kan også give et bidrag Har du ikke mulighed for at være By: med til at samle ind, kan du stadig støtte indsamlingen. Ved at benytte girokortet, som er med i dette nummer af Diabetes eller ved at sende en støtte-sms med teksten SBD til 1231 kan du give et bidrag og dermed hjælpe indsamlingen på vej mod et godt resultat. Overskuddet fra indsamlingen går til oplysning, uddannelse og forskning relateret til børn og unge og diabetes. GRØSET Evt. medlemsnummer: Du vil få tilsendt materiale med alle relevante informationer. Kuponen sendes til: Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C. Mrk. SBD

3 2 April 2007 Diabetesforeningen 4 Diabetes nr. 2 April 2007 Diabetes nr. 2 April Leder Når familien bliver ramt Når det lille barn får diabetes, er det hele familien, der bliver ramt. Visheden om, at barnet skal leve med en sygdom resten af livet, kan være svær at takle for forældrene. Hvad kommer sygdommen til at betyde for barnets livskvalitet? Vil barnet blive ramt af de voldsomme senkomplikationer, der kan være en konsekvens af sygdommen? Og hvorfor er deres barn overhovedet blevet ramt? For barnet er det ofte vanskeligt at forstå, at hverdagen pludselig skal i faste rammer, der er langt fra barnets ellers så spontane måde at leve livet på. Mange forældrepar fortæller, hvor svært det er at indfange og stikke et ulykkeligt barn, der ikke kan begribe, at mor og far kun forsøger at hjælpe. Og også for søskende kan det være både hårdt og skæmmende på en og samme tid, at storesøster eller lillebror pludselig er syg og har brug for ekstra omsorg og opmærksomhed fra forældrene. Samtidig bliver de fleste familier konfronteret med både deres egne og andres fordomme og uvidenhed om diabetes. Diabetes er det ikke sådan noget, gamle mænd får eller som 12-årige Kathinka fortæller inde i bladet: Jeg blev først chokeret, da jeg fik at vide, jeg havde fået sukkersyge. Jeg troede, det var, fordi jeg havde spist for meget sukker. Gennem oplysning og pressearbejde forsøger Diabetesforeningen hver dag at komme fordommene til livs. Ved hjælp af kurser og arrangementer for børn, unge og deres forældre hjælper vi familierne i gang, så godt vi kan, og stiller rammer for netværk til rådighed for både forældrene og de unge, der skal lære at tage hånd om deres sygdom selv. Sidst men ikke mindst støtter vi hvert år en lang række forskningsprojekter, der på forskellig vis forsøger at løse gåden bag diabetes og give nøglen til det bedst mulige liv med sygdommen. Sukkersyge Børns Dag: Meld dig som indsamler Giv et bidrag Det går pengene til: Kurser for børn og unge Forskning i diabetes Ny undersøgelse: Kun 3,5 % personer med type 1 diabetes har en insulinpumpe Jannik vil for alt i verden ikke undvære sin pumpe. Læs mere på side Foto: Christan Grønne Diabetes Årgang 67 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: Hovedkontor Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf , fax Giro , ISSN Web-site: diabetes.dk Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Mandag og torsdag kl er internationalt diabetes børneår, hvor vi herhjemme sætter ekstra fokus på arbejdet for børn og unge med diabetes. Som et led i udviklingen af den lokale organisation er der inden for de seneste måneder blevet dannet børnefamiliegrupper i landets fem regioner. Og de unge har organiseret sig i fem ungdomsgrupper, der løbende inviterer til arrangementer og ikke mindst ved deres blotte tilstedeværelse sender et klart signal til de lokale unge med diabetes: Du er ikke alene! Et vigtigt budskab i en livsperiode, hvor det kan være svært at skille sig ud. For at skaffe penge til arbejdet samler vi ind på Sukkersyge Børns Dag lørdag den 28. april. Forhåbentlig vil du lægge mærke til, at indsamlingen har ændret sig en smule. Det har den, fordi vi ønsker at samle endnu flere penge ind til arbejdet. Men som sædvanlig er det vores mange lokale frivillige, der arrangerer indsamlingen. Og de er godt i gang derude. Her i bladet kan du læse mere om indsamlingen, hvad pengene går til, og dine mange muligheder for at støtte op om indsamlingen. Det er mit håb, at rigtig mange vil gøre det enten ved at tage en indsamlingsbøsse i hånden eller ved at give et bidrag i indsamlingsbøssen, på giro eller SMS. Rigtig god indsamling og godt børneår. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg formand for Diabetesforeningen professor, overlæge, dr.med. Diafonen Alle hverdage, tlf Web-site: diafonen.dk Redaktion Annette Wognsen Frederiksen ansv. redaktør Dorte Lund Toftelund sekretær, annoncesalg Malene Bagger Liv Brandstrup Jens Dinsen Danny Schjødt Pedersen Layout/tryk KreativGrafisk Aps Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Artikelforslag til næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. april Bladet udkommer også på lydbånd. Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perio den 1. juli juni Hjælp børn og unge med diabetes 4 Leder: Når familien bliver ramt 6 Kendte bakker op om Sukkersyge Børns Dag 8 Du kan være med til at støtte forskning i diabetes 10 Unge lærer og netværker 12 Kursustilbud 13 På pumperne 14 En helt anden dreng Indhold Type 2 diabetes skæbne eller skyld? 40 Forskningsnyt 44 Socialt set: Nye ankeafgørelser 48 Rejs sikkert med diabetes 52 Diafonen: Spørg om diabetes 54 Rundt i regionerne 73 Bestillingslisten 75 Klummen 76 Nyt hæfte: Neuropati og diabetes Nye anbefalinger for brug af insulinpumper 19 Motivationsgrupper 20 Mad & tips: Mad med mere sundt fedt 26 Efterlysning 27 Nye produkter 28 Frivillig i Diabetesforeningen 29 Netværket gør mig stærk 30 Livet skal leves fuldt ud 32 Repræsentantskabsmøde Nyt hæfte: Hjertet og diabetes 38 14

4 6 Diabetes nr. 2 April 2007 Diabetes nr. 2 April Kendte bakker op om Sukkersyge Børns Dag Af Heidi Lausen Purup, Diabetesforeningen Sebastian Klein De fleste børnefamilier kender Sebastian Klein i kraft af hans medvirken i mere end 200 børneudsendelser. Især kender vi ham for hans rolle som naturprofessoren Doktor Pjuskebusk i Danmarks Radios børneprogram Naturpatruljen. På grund af sit daglige arbejde med at underholde børn og unge, vælger Sebastian Klein at sende en støtte-sms. Han håber at inspirere andre til at gøre det samme: Jeg nyder at arbejde med børn og unge. Samværet med børn og mødet med deres smittende latter oplever jeg som meget livsbekræftende. Derfor berører det mig dybt, når nogle børn bliver ramt af sygdomme som diabetes. Med min støtte helbreder jeg desværre ikke børnene, men jeg kan være med til at forbedre deres liv markant. Både her og nu og på længere sigt. Signe Wenneberg kender vi bl.a. fra haveprogrammer i tv og fra bøger om mad og have. Signe Wenneberg ved, hvor vigtigt det er med relevant oplysning til børnefamilier med diabetes. Hun er mor til et barn, der fik konstateret diabetes som 2-årig, og hun gør, hvad hun kan for at udbrede kendskabet til sygdommen: Jeg ved af egen erfaring både fra familie og nære venner, hvordan diabetes vender op og ned på livet i en familie. Når børn rammes af diabetes, er det ekstra hårdt. Visheden om, at sygdommen varer livet ud, er tung at bære. Samtidig er det en sygdom, der stiller skrappe krav til den enkeltes levevis, og det kan virke helt uforeneligt med barnets umiddelbare og spontane færden. Derfor støtter jeg Sukkersyge Børns Dag og opfordrer andre til at gøre det samme ved at sende en SMS med teksten SBD til Signe Wenneberg Oplysning og opmuntring til familier med et barn med diabetes er afgørende for hele familiens trivsel. I mange år har jeg arbejdet med diabetesformidling. Det har givet mig indblik i, hvor vigtigt det er, at vi også medregner de sociale og psykologiske aspekter, når en familie med diabetes skal hjælpes til at få det bedre. Det er ikke nok at fokusere på blodsukker og insulin. Derfor støtter jeg Diabetesforeningens indsamling. Også folketingsmedlem Mette Gjerskov udtrykker stor sympati for Diabetesforeningens indsamling, idet flere personer i hendes nærmeste omgangskreds har diabetes: Mette Gjerskov

5 8 Diabetes nr. 2 April 2007 Du kan være med til at støtte forskning i diabetes En del af overskuddet fra landsindsamlingen Sukkersyge Børns Dag går til forskning i både den fysiske og psykiske side af diabetes. Af Malene Bagger, cand.scient, ph.d. ACCU-CHEK, COMPACT, AVIVA, SOFTCLIX and MULTICLIX$ are trademarks of a Member of the Roche Group Roche Diagnostics Diabetesforeningen støtter den hårde medicinske forskning, der groft sagt har med kroppen at gøre, fx forskning i årsagerne til diabetes og behandlingsmetoder samt et mål om, på lang sigt, at bidrage til at finde en kur mod diabetes. Men Diabetesforeningen støtter også den bløde forskning, der primært er relateret til det psykiske aspekt af diabetes. Det er blandt andet forskningen i de psykiske følger, når der stilles en diagnose på en kronisk sygdom, som de opleves af både den diagnosticerede og dennes familie. Hvert år støtter Diabetesforeningen forskningsprojekter med specifik fokus på diabetes og børn. Et eksempel er ph.d.-studerende, Københavns Universitet, Anne Kaas Kastaniegaards projekt om barnets første år med type 1 diabetes, der i 2006 modtog støtte. Sygdommens første år Type 1 diabetes rammer typisk i børne- og ungdomsårene. Ved denne type diabetes ødelægger kroppens eget immunforsvar de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin. Når der kun er ca. 20 % tilbage af de insulinproducerende celler, er det ikke længere nok til at opretholde det normale blodsukkerniveau. Det er typisk på det tidspunkt, at diagnosen type 1 diabetes stilles. Hos omkring halvdelen af nydiagnosticerede type 1 diabetikere, vil der efter diagnosen er stillet være en periode, hvor det virker som om sygdommen næsten er gået i sig selv, og hvor behovet for at tilføre insulin er meget begrænset. Denne periode kan vare fra 1 måned til flere år afhængigt af, hvor hurtigt de resterende insulinproducerende celler ødelægges. Hvorfor diabetikerens eget immunforsvar ødelægger de insulinproducerende celler, ved man ikke nøjagtigt. Man har dog identificeret flere celler, der indgår i processen. Foto: Shutterstock Hvad kan generne fortælle os? I Anne Kaas Kastaniegaards projekt undersøges to bestemte stoffer i blodprøver fra børn og unge under 16 år med type 1 diabetes. Blodprøverne er taget inden for et år efter, at deres diagnose er stillet. Det ene af de to stoffer, der skal undersøges, fremmer ødelæggelsen af de insulinproducerende celler, mens det andet hæmmer ødelæggelsen. Koncentrationen i blodet af de to stoffer er derfor afgørende for, hvor hurtigt de sidste insulinproducerende celler ødelægges. Derudover undersøges de gener, der er ansvarlige for produktionen af disse to stoffer for at se, om det er ændringer i generne, der gør, at der enten produceres meget eller lidt af det ene eller begge stoffer. Genændringer og sygdommens udvikling I blodprøverne måler Anne Kaas Kastaniegaard også på et stof, der dannes ved produktionen af insulin. Koncentrationen af dette stof kan bruges som et mål for, hvor meget insulin der produceres, og altså hvor mange af de insulinproducerende celler, der stadig er tilbage. Ved at sammenligne mængden af dette stof med, hvor lang tid det er siden, diagnosen blev stillet, kan det give et fingerpeg om, hvor fremskreden sygdommen er. Forskerne håber at kunne afklare, hvorvidt der er en sammenhæng mellem ændringer i de nævnte gener, og hvor hurtigt diabetes udvikler sig. Hvis der er en sammenhæng, kan man måske i fremtiden genteste en patient for at finde ud af, om patienten har en hurtigt eller langsomt udviklende diabetes. Det giver mulighed for at målrette en behandling, der sigter på at bremse, at alle de insulinproducerende celler går til grunde. Vælg hvilket blodsukkerapparat der passer til dig! Apparatet, der er designet til at måle rigtigt første gang Tænk på noget andet blodsukkerapparatet tænker selv Tjekker og korrigerer temperatur-, fugt- og andre skader på teststrimlen Den store teststrimmel er nem at tilføre blod og må berøres overalt Måler på kun 5 sek. og en lille bloddråbe (0,6 μl) Apparat, teststrimler og fingerprikker samlet i ét Test hvor som helst når som helst Automatisk kodning Ingen løse teststrimler tromle med 17 strimler i apparatet Lav målingen med kun én hånd fingerprikkeren er indbygget Accu-Chek Aviva & Accu-Chek Compact Plus overfører nemt dine resultater til Accu-Chek Smart Pix (Windows 2000/XP). På den måde får du den bedste kontrol af din diabetes.

6 10 Diabetes nr. 2 April 2007 Diabetes nr. 2 April Unge lærer og netværker sammen - Mit blodsukker er vildt ustabilt for tiden, så jeg kunne rigtig godt tænke mig at lære lidt mere om diabetes, fortæller 13-årige Christoffer, der for blot tre måneder siden fik konstateret type 1 diabetes. Til efteråret skal han med på et af Diabetesforeningens ungdomskurser for 13 til 17-årige. Af Annette Wognsen Frederiksen, Diabetesforeningen Det var helt tilfældigt, at Christoffer fandt ud af, at han var syg. Han havde længe haft det skidt, og da han alligevel var en tur på Rigshospitalet for at besøge sin lillebror, der netop var blevet opereret, benyttede han og forældrene lejligheden til at tale med en læge. Han fik målt sit blodsukker, der lå langt over normalen. Dagen efter blev han indlagt på Holbæk Sygehus. - Jeg var ikke bange eller bekymret, faktisk var jeg bare glad. Jeg havde længe været træt og utilpas, og nu fik jeg det jo meget bedre med det samme, svarer Christoffer på mit spørgsmål om, hvordan det var at få beskeden fra lægen. En stor del af overskuddet fra Diabetesforeningens årlige landsindsamling går til Diabetesforeningens familie- og teenagekurser rundt om i landets fem regioner. 12-årige Kathinka og 13-årige Christoffer fortæller her lidt om hverdagen med diabetes, og om hvorfor de har meldt sig til efterårets kursus på Sjælland. Blodsukkeret driller I dag kan Christoffer nu godt blive ked af det en gang i mellem. Særligt de mange gange han skal stikke sig hver dag, går ham på. Men ellers takler Christoffer den nye livssituation med oprejst pande. Familien har altid spist sundt, så på den front oplever han ikke de store afsavn. Og med store mængder af sport er der gode forudsætninger for at holde styr på blodsukkeret. Alligevel driller lige netop blodsukkeret i øjeblikket. Det er en af grundene til, at han gerne vil lære mere om diabetes og har meldt sig til efterårets teenagekursus på Sjælland. Et genert spørgsmål Christoffer glæder sig til at møde andre unge med diabetes: - Jeg tror, det bliver rigtig hyggeligt og sjovt, men jeg er også lidt spændt på, hvordan det bliver pludselig at skulle af sted uden mine forældre. Og derfor vil han også gerne høre Kathinka som har været på et af Diabetesforeningens kurser før om hun ikke bare var genert. Det var hun. Men hun tror nu, at det er en fordel, at mor og far ikke skal med: - Så er vi mere tvunget til hurtigt at tale sammen, det tror jeg er godt, siger Kathinka, der særligt glæder sig til at møde en masse nye mennesker. Syg af sukker Kathinka griner lidt, da hun fortæller, om den gang hun fik at vide, at hun havde diabetes eller sukkersyge, som lægen forklarede hende: - Jeg blev først chokeret. Jeg troede, det var, fordi jeg havde spist for meget sukker. Men hun blev hurtigt klogere, og med to år på bagen som type 1 er er det tydeligt at høre, at hun er ekspert i sin egen sygdom. Alligevel er der noget hun kan lære, mener hun. Og derfor glæder hun sig til efterårets kursus. Stå på egne ben - Da jeg var af sted første gang, var mine forældre med. Det var fint nok. Men det bliver også rigtig fedt at skulle af sted alene. Så hører jeg og gør tingene selv, uden at mine forældre kommenterer på det, siger Kathinka. Og det er netop også formålet med Diabetesforeningens teenagekurser. Når børnene er små, er det ofte mor og far, der har fat om styrepinden. Teenagekurserne hjælper de unge til at overtage styringen. Samtidig skaber kurserne et netværk og en relation mellem de unge, der har stor værdi i de år, hvor de på alle fronter skal lære at stå på egne ben. Der er stadig ledige pladser på efterårets ungdomskursus på Sjælland. Se kursusoversigt og tilmelding på side 12. Unge, der mødes Der bor unge med diabetes i samtlige af de nye regioner i Danmark. Mange af de unge vil gerne have mulighed for at mødes og bare være sammen fordi der er noget befriende over at hygge sig sammen med nogen, der ved, hvordan det er at være ung og have diabetes. Derfor har Diabetesforeningen oprettet regionale ungegrupper i alle fem regioner. På kan du finde navn, og mobil på kontaktpersonen for ungegruppen i din region. På sitet kan du også oprette din profil og få kontakt til unge med diabetes tæt på dig, og du kan læse om Diabetesforeningens Ungdomsudvalg, hvem de er, og hvad de har af planer.

7 12 Diabetes nr. 2 April 2007 Diabetes nr. 2 April Kursustilbud Som tidligere annonceret afholder Diabetesforeningen temadage for forældre til en teenager med diabetes. På pumperne Af Jens Dinsen, kursusafdelingen, Diabetesforeningen På temadagen vil du, sammen med andre forældre, få muligheden for at få viden og information om diabetes og uddannelse, familie, fest, alkohol, sex, at flytte hjemmefra/bo alene, rejselyst og alt det, der fylder eller snart vil komme til at fylde i jeres familie. På temadagen vil tre oplægsholdere belyse emnerne fra tre forskellige vinkler, de professionelles, forældrenes og den unges, ligesom der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og dele sine erfaringer med andre forældre/ danne netværksgrupper. Temadag for forældre uden børn afholdes i tidsrummet kl i følgende regioner: Hovedstadsregionen: 7. oktober 2007 på Danhostel Ishøj Strand. Region Sjælland: 28. oktober 2007 på Ankerhus Seminarium i Sorø. Region Syddanmark: 23. september 2007 på Brogaarden i Middelfart. Region Midtjylland: 9. september 2007 på Vildbjerg Sport & Kulturcenter. Region Nordjylland: 4. november 2007 på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Ved deltagelse i temadagen er der en egenbetaling på 100 kr. pr. deltager. Navn: Adresse: Postnr. / By: Tlf.: Fødselsdato: Diabetesdebut: Medlemsnr.: Deltagende forældre: Ligeledes er der få ledige pladser på ungdomskurserne for de årige uden deres forældre: Vestdanmark (vest for Storebælt) 30.juli - 2. august 2007 på Glamsdalens Idrætseftskole på Fyn. Østdanmark (øst for Storebælt) september 2007 på Gerlev Idrætsefterskole ved Slagelse. Derudover er der få ledige pladser på følgende familiekurser: 0-7-årige i Hovedstadsregionen maj 2007 på Danhostel Hillerød årige i Hovedstadsregionen september 2007 på Lyngby Taarbæk Vandrehjem. 0-7-årige i Region Sjælland juni 2007 på Svendstrupgård ved Korsør årige i Region Sjælland 31. august - 2. september 2007 på Svendstrupgård ved Korsør. 0-7-årige i Region Syddanmark maj 2007 på Esbjerg Vandrehjem. 0-7-årige i Region Midtjylland juni 2007 på Grenaa Sportel og Vandrehjem årige i Region Midtjylland september 2007 på Grenaa Sportel og Vandrehjem. 0-7-årige i Region Nordjylland juni 2007 på Hjørring Vandrehjem årige i Region Nordjylland august 2007 på Hjørring Vandrehjem. Fælles for disse kurser er en egenbetaling på 200 kr. pr. deltager. Deltagende søskende: Deltagende søskende: Deltagende søskende: Alder: Alder: Alder: Deltog sidst i Diabetesforeningens kursus: (årstal) Har ikke deltaget tidligere Bemærkninger/særlige behov: Tilmelding senest torsdag den 12. april 2007 til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C eller Diabetesforeningen har undersøgt status på insulinpumper i Danmark. Af Kathrine Rayce, cand.scient.san. Knapt 700 børn og voksne med type 1 diabetes har fået tildelt en insulinpumpe. Det viser en ny undersøgelse udarbejdet af Diabetesforeningen. Det svarer til blot ca. 3 % af de personer, der lever med diagnosen, og kun halvdelen af det anbefalede antal, Sundhedsstyrelsen netop har meldt ud. Den 1. marts 2007 trådte Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger i kraft. I anbefalingerne skriver Sundhedsstyrelsen, at mellem type 1 diabetikere skal tilbydes en insulinpumpe. Men Diabetesforeningens undersøgelse viser, at hospitalerne allerede nu er så pressede på ressourcerne, at det er umuligt at nå mindstekravet på insulinpumper. Behov for fl ere pumper Det fremgår helt tydeligt af undersøgelsen, at man på de adspurgte afdelinger og ambulatorier gerne ville være i stand til at tilbyde flere patienter insulinpumper, end man gør i dag. 84 % af dem, der i forvejen tilbyder insulinpumper, ville gerne tilbyde flere. Og i 96 % tilfælde svarer behandlingsenhederne, at årsagen til, at de ikke gør det, er økonomiske begrænsninger. Beder man de samme om at vurdere, hvor mange af deres patienter der ville have glæde af og opfylder kriterierne for at få en insulinpumpe, er svaret 35 % af børnene og 12 % af de voksne. Ser man disse tal i forhold til det totale antal af børn og voksne med type 1 diabetes, betyder det, at ca mennesker med type 1 diabetes kunne have glæde af en insulinpumpe. - I finansloven er der fra 2007 afsat 20 millioner kroner årligt specifikt til insulinpumper. Nu skal de penge i spil, så de mange type 1 diabetikere, der er på venteliste til pumpebehandling, og andre der opfylder kriterierne, kan få den optimale behandling, siger Diabetesforeningens formand Allan Flyvbjerg. De får pumpe i dag Når behandlingsstederne bliver spurgt om, hvad der kendetegner den gruppe, der får tildelt insulinpumpe, svarer de fleste i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger, der igen er inspireret af nyeste forskning. 28 % af behandlingsstederne mente også, at det at være barn og have mulighed for at få færrest mulige følgesygdomme senere i livet, var et kendetegn ved gruppen, der fik tilbudt in sulinpumpebehandling. Dette afspejles også i den højere procentsats af børn i forhold til voksne, der af de fagprofessionelle vurderes til at have glæde af en insulinpumpe. Derudover vurderer 74 % af behandlingsstederne, at en del af patienternes hverdag ikke er forenelig med optimal blodsukkerkontrol på flergangsterapi. Det betyder, at de vil have glæde af en insulinpumpe. Dette er ligeledes nævnt i den rapport, Sundhedsstyrelsen ellers baserer mange af sine nye anbefalinger på. Alligevel har Sundhedsstyrelsen ikke valgt at tage denne mulighed med i anbefalingerne. Læs om Sundhedsstyrelsens anbefalinger på side 17. Kort om undersøgelsen I januar udsendte Diabetesforeningen et spørgeskema til samtlige diabetesenheder i Danmark, på Grønland og på Færøerne. 84 % af landets diabetesenheder deltog i undersøgelsen. Målet med undersøgelsen er at få et klart billede af, hvor mange mennesker med type 1 diabetes, der i Danmark er i behandling med insulinpumpe og hvordan det står til med finansieringen af pumperne. Undersøgelsen viser bl.a., at ca. 3 % af de personer, der lever med type 1 diabetes, har en insulinpumpe. Ifølge diabetesforeningerne i Sverige og Norge ligger tallene der på hhv. 20 % og 12 %. Læs hele undersøgelsen på

8 jeg er mere som de andre En helt anden dreng Diabetes nr. 2 April Jannik på 16 år er fantastisk glad for sin insulinpumpe. Fra at være lidt af en enspænder nyder han i dag at være sammen med kammeraterne i 10. klasse når han altså ikke sover, for man er vel teenager... Af Merete Rømer Engel, journalist Foto: Christian Grønne Bare du får med, at jeg er glad for pumpen og ikke vil undvære den for noget i verden. Den har gjort det så meget bedre at være mig, siger Jannik Hemmingsen. Lillesøster Sara-Line på 13 nikker seriøst i baggrunden. Hun har også mærket ændringen i storebrors humør, siden han fik pumpen for fire måneder siden. Og fra at være bange for pumpen er hun nu selv blevet skrevet op til en insulinpumpe inde på Næstved Sygehus. De to søskende fik konstateret type 1 diabetes som henholdsvis 5- og 8-årige. Først Sara-Line og et år efter kom turen så til Jannik. En barsk omgang for forældreparret i det røde hus lidt uden for Vordingborg. Bente og Bernth Hemmingsen havde aldrig haft sygdommen inde på livet før, men i dag er de nærmest specialister og tager det ovenfra og ned. Faktisk virker det lidt, som om alle fire familiemedlemmer godt kan nyde at jonglere med blodsukkerværdier og kulhydrattællinger og så selvfølgelig den lille elektroniske dims pumpen, som Jannik har i cowboybukselommen. Selv fører han an med at vise vidunderet frem. Og vi skal selvfølgelig også lige se det sted, hvor den tynde plastikslange fra pumpen er sat fast på maven. - Det gør ikke spor ondt. Mærk hvor blød slangen er, siger Jannik og springer straks videre til teknikken. - Jeg har også en fjernbetjening, så hvis jeg har skitøj på, så har jeg fjern- betjeningen i ydrelommen og kan give mig selv lidt ekstra insulin bare ved et lille tryk på lommen. Selve pumpen med insulin skal jo holdes varm og skal derfor være i bukselommen tæt på kroppen, fortæller Jannik. En Rittersport med vennerne At kunne være diskret omkring sin diabetes er meget vigtigt for Jannik. Og på det punkt har pumpen hjulpet ham. - Før skulle jeg hive op i trøjen og stikke mig. Det kunne både være i klasseværelset og i en bus. Det havde jeg det meget dårligt med. I dag trykker jeg bare på en knap, og hvis jeg vil, kan jeg gøre det helt uden, at nogen opdager det. Jeg er mere som de andre, siger Jannik. En anden ting Jannik er sluppet for, er den evige dårlige samvittighed. - Jeg har altid godt kunnet lide slik, især Rittersport, griner han. - Før pumpen spiste jeg også chokolade, men hvis jeg gik nede i byen, så fik jeg ikke taget min insulin. Det betød, at jeg fik nogle store sukkerudsving, blev i enormt dårligt humør og fik rigtig dårlig samvittighed. I dag, når jeg går sammen med vennerne i byen og spiser en Rittersport, så ved jeg, at det kræver 7-8 ekstra enheder insulin. Det trykker jeg bare ind på pumpens display, og så er den ikke længere, siger Jannik. Følelsen af kontrol er væk Den tredje ting han gerne vil fremhæve ved pumpen er, at følelsen af Sådan virker insulinpumpen En bærbar elektromekanisk pumpe, der er lidt større end en mobiltelefon, efterligner den normale insulin-sekretion døgnet rundt. Insulin til 3-4 dages forbrug opbevares i en beholder i pumpen. Den hurtigtvirkende insulin gives dels forprogrammeret jævnt over døgnets 24 timer, dels ved at pumpebrugeren selv aktiverer den i forbindelse med måltider. Behandlingen gør det muligt at holde blodsukkerniveauet meget konstant. kontrol og atter kontrol er væk. - Tidligere hadede jeg at komme til kontrol på sygehuset. Der var altid noget, der ikke var godt nok og skulle reguleres. De var søde nok og skældte mig ikke ud, men jeg følte mig kontrolleret og modarbejdede det ligesom lidt. I dag får jeg altid sendt blodsukkermålinger for de seneste dage ind inden besøget på sygehuset, og jeg får en masse positiv feedback. Men hvorfor denne forskel fra at være lidt vrangvillig til at være positiv? - Jeg brænder for at få det til at fungere med pumpen. Jeg kan jo tydeligt mærke forskel fra før, hvor de høje blodsukre gav mig et enormt dårligt humør. Jeg var vel nærmest lidt deprimeret indimellem og holdt mig meget for mig selv, siger Jannik. Fortsættes >>

9 16 Diabetes nr. 2 April 2007 Diabetes nr. 2 April Nye anbefalinger for brug af insulinpumper Siden Sundhedsstyrelsen i 1983 udsendte de seneste anbefalinger omkring brugen af insulinpumper, er der sket en markant udvikling på området. Både teknisk og brugsmæssigt. Der er nu udarbejdet nye anbefalinger udsendt 1. marts 2007, hvor der er taget højde for udviklingen. Af Kathrine Rayce, cand.scient.san. >> Hans mor Bente nikker i sofaen. - Det var som at knipse i fingrene, så havde vi fået en helt anden dreng. Nu er han bare almindelig teenagesur indimellem, griner hun. Samtidig med, at Jannik fik pumpen, blev det også konstateret, at han havde intolerance over for gluten, hvilket også i bakspejlet har været med til at gøre ham træt og irritabel. Så der er virkelig sket mirakler i den lille familie. - I de små klasser blev jeg tit sur og væltede borde og den slags. Senere gik jeg bare mere for mig selv og havde ikke ret mange kammerater. Det er noget helt andet nu, siger Jannik. Håndbold og Jem og Fix Ud over naturen, som de bor lige midt i, bruger familien en masse tid på håndbold. Børnene spiller i Møns Håndboldklub to gange om ugen, og i weekenden er der som regel kampe. Også i forbindelse med håndbolden har pumpen gjort det lettere for Jannik. - De halvanden time, hvor jeg spiller, tager jeg pumpen af, men jeg er jo altid helt rigtigt reguleret op til. Det betyder, at jeg føler mig meget mere fri og i balance. Selvfølgelig har jeg stadig en juice stående, hvis jeg skulle De to søskende Sara-Line og Jannik har begge type 1 diabetes. Den store forskel er, at Sara-Line ikke har været så heldig at få en insulinpumpe. Men hun håber på meget snart at få en, efter hun har oplevet Janniks positive erfaringer med pumpen. komme til at trænge, men de andre drikker jo også lidt, når de er ude på bænken. En anden af Janniks andre passioner er fritidsjobbet i byggemarkedet Jem og Fix. - Når jeg sidder ved kassen på en travl lørdag, ville det jo ikke være særlig praktisk at skulle holde pause for at spise, men det er jo heller ikke nødvendigt med pumpen. Jeg regulerer bare mit blodsukker med et lille diskret tryk på pumpens display, siger Jannik. Sådan er alting blevet enklere med pumpen. Nu glæder de sig bare alle fire til, at lillesøster Sara-Line også får sin frihed med en pumpe. Det er altså den teknologiske udvikling og nyere forskning, der har gjort det nødvendigt med de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Det interessante er dog også at betragte, hvordan anbefalingerne er udtryk for en officiel referenceramme. Det handler blandt andet om at definere, hvem der egner sig til insulinbehandling, og hvor mange diabetikere, man sigter mod, skal tilbydes denne mulighed i deres behandling. Før og nu I 1983 var insulinpumpebehandlingen et forholdsvis nyt behandlingsredskab, som man så på med stor forsigtighed. Kun en ret begrænset gruppe ansås for at være egnet til insulinpumperne. Nemlig de diabetikere, der havde meget svingende blodsukre, selvom de havde gennemført en korrekt traditionel behandling. I denne gruppe var også kvinder, der ønskede at blive eller var gravide. Derudover fandt man det nødvendigt, at patienterne selv kunne måle sine blodsukre og handle på dem. I dag kan insulinpumpebehandling anbefales til patienter med type 1 diabetes, hvis diabetes ikke kan behandles til et langtidsblodsukker på 7,5 % ved flergangsterapi (7 % for kvinder med graviditetsønske). Den enkelte skal stadig være interesseret i og magte at måle blodsukker mindst 4 gange dagligt. Samtidig skal diabetikeren forstå og handle relevant på sin diabetes. Kriterier for behandlingen Sundhedsstyrelsen opsætter flere muligheder for, hvad den utilfredsstillende behandling kan skyldes: Mange lave blodsukre på trods af korrekt behandling (flergangsterapi). En manglende fornemmelse af lave blodsukre. Problemer med at kontrollere blodsukkeret i løbet af natten, selvom en korrekt behandling af dette problem er sat i gang. Særlige forhold omkring børn, for eksempel stikkeangst, gør, at man kan overveje insulinpumpe. Vel at mærke uden, at barnet behøver at have svingende blodsukre. Krav til behandlerne Der stilles også krav til de enheder, der tilbyder insulinpumpebehandling: Personalet skal have et grundigt kendskab til principperne for behandlingen og skal være i stand til at vejlede patienterne i opstart af behandling og i tilfælde af problemer. Arbejdet på enhederne skal organiseres, så personalet opnår rutine i behandlingen. Patienterne skal modtage mundtlig og skriftlig information samt vejledning i brug af pumpen. Patienterne skal have adgang til hjælp, hvis pumpen svigter kan tilbyde pumpe På baggrund af de nye anbefalinger og den opdaterede viden vurderer Sundhedsstyrelsen, at omkring mennesker med type 1 diabetes vil kunne tilbydes insulinpumpebehandling. Finansiering af pumperne Sundhedsstyrelsen tager ikke stilling til finansieringen af pumperne, der i dag skal betales over de enkelte afdelingers budgetter. I øvrigt på trods af, at den rapport som Sundhedsstyrelsen baserer sine anbefalinger på, netop retter opmærksomheden mod finansieringsdelen som et problematisk område i Danmark. Nye retningslinjer Sundhedsstyrelsen har fra årsskiftet lavet nye retningslinjer for brug af insulinpumper. Læs mere om dem på: (skriv insulinpumper i søgefeltet).

10 Diabetes nr. 2 April Motivationsgrupper for type 2 diabetikere Diabetesforeningen har Motivationsgrupper mange steder i landet. En Motivationsgruppe består af 8-10 personer med type 2 diabetes, der mødes med en instruktør en gang om ugen i et 12 ugers forløb. Gruppen indgår faste aftaler om at motionere, lave sund mad og udveksle erfaringer om egenomsorg og egenkontrol. Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler deltagerne selv udgiften til den mad, der tilberedes og spises. Deltagerne i gruppen er velkomne til at tage en pårørende med. Der oprettes kun grupper, der hvor der er instruktører. Tilmelding til Motivationsgruppe Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe med start i september Fødselsdato: Type 2 diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr./by: Kommune: Region: Tlf.: Træffes bedst i tidsrummet: Sæt kryds: tabletbehandlet kan deltage om aftenen diætbehandlet kan deltage om dagen insulinbehandlet har været på diabetesskole Navn på pårørende, der evt. deltager: NovoFine 32G Tip Superflow ny nål fra Novo Nordisk. Tyndere nåle giver mindre smerte. Derfor har Novo Nordisk udviklet NovoFine 32G Tip Superflow, som er den tyndeste nål på markedet. NovoFine 32G Tip Superflow er en 6 mm engangsnål til insulinbehandling. Passer til alle insulin injektionssystemer fra Novo Nordisk (FlexPen, NovoPen 4, NovoPen Junior, Innolet og NovoLet ). Bestil en gratis prøvepakke (10 stk.) hos vores Kundeservice: Tlf Læs mere på: og Ekstra tynd nål mindre smerte Designet til at give bedre insulinflow En del af Novo Nordisk insulin injektionssystemer Nye instruktører Motivationsgruppe-instruktøren, der selv er diabetiker eller pårørende til en diabetiker, skal gennemføre et 30 timers kursus. Instruktørerne får ikke løn, men det er gratis at deltage i instruktørkurset. Interesserede kan sende kuponen ind, så modtager de nærmere information. Tilmelding til Motivationsgrupperne eller instruktørkurset kan ske ved at indsende kuponen her på siden eller via Diabetesforeningens hjemmeside Kuponen sendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mrk. Motivationsgrupper Instruktør Ja, jeg er interesseret i at blive instruktør i en Motivationsgruppe og modtager gerne nærmere information. Fødselsdato: Diabetes konstateret år: Navn: Adresse: Postnr./by: Kommune: Region: Tlf.: Træffes bedst i tidsrummet: changing diabetes Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger. I vores engagement til at fungere både profitabelt og etisk. I vores søgen efter helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger, og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for diabetes. November 2006 Novo Nordisk Scandinavia AB Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S Tel Fax Kuponen sendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mrk. Motivationsgruppe-instruktør

11 20 Diabetes nr. 2 April 2007 Laksesalat med avocadocreme Mad med mere sundt fedt I de fleste af Diabetesforeningens pjecer og kogebøger tager vi udgangspunkt i, at det vil være både godt og sundt med et vægttab. Årsagen er, at % af alle personer, der får konstateret type 2 diabetes, er overvægtige, når de får stillet diagnosen. I vores rådgivning får vi ofte spørgsmål om, hvilke kostråd man kan følge, hvis man til gengæld ikke tilhører den gruppe, der har brug for at tabe sig. Af Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, kliniske diætister Man kan generelt sige, at vores anbefalinger omkring madens sammensætning er ens for alle uanset vægt og type af diabetes. Det er mere antallet af måltiderne, mængden af mad og til en vis grad valget af råvarer, der skal tilpasses den enkeltes behov. Det er ofte en god idé at fordele maden på 5-6 måltider om dagen, hvis man skal undgå at tabe sig. Mange gør sig den erfaring, at det er lettere at få spist tilstrækkeligt til at undgå vægttab, når man spiser flere gange om dagen. Generelt anbefaler vi at spare på fedtet i maden, når man har diabetes. Er man undervægtig, kan det dog være nødvendigt at øge mængden af fedt. Det er fortsat vigtigt at spare på det mættede fedt (dyrisk eller hårdt fedt), der især findes i fede mejeriprodukter, fedt kød og fedt pålæg. Mættet fedt øger risikoen for åreforkalkning og dermed hjerte-kar-sygdom. Derimod kan man med fordel øge mængden af enkelt- og flerumættet fedt (plante- eller flydende fedt) i maden. Det findes fx i planteolier, plantemargariner, dressinger, sild, makrel og laks. Især det enkeltumættede fedt har en gavnlig effekt i forhold til blodets indhold af bl.a. kolesterol. Derfor kalder vi også det enkeltumættede fedt for sundt fedt. Fedt fra fisk betegnes også som sundt fedt. I skemaet på side 25 ses en række råvarer og indholdet af de forskellige typer af fedt i produkterne. Det ses, at det sunde fedt især findes i rapsolie, olivenolie, nødder, mandler, avocado, oliven og fede fisk. I Mad & tips giver vi denne gang som inspiration opskrifter, hvor nogle af råvarerne har et særligt højt indhold af enkeltumættet fedt det sunde. Mængden af fedt i retterne er også højere end den gennemsnitlige anbefaling. Fx er andelen af energien fra fedt i frokostretten og hovedretten (beregnet med tilbehør) ca. 35 E %, hvilket svarer til det højest anbefalede jævnfør faktaboksen. Fakta Diabetesmaden anbefales at have følgende fordeling af energien: Kulhydrat 55 E % (variation %) Protein 15 E % (variation %) Fedt 30 E % (variation %) E % = den andel af den samlede energi, der kommer fra et bestemt næringsstof. Kontakt din læge: - Hvis du fortsat taber i vægt, også selv om du spiser mere af det sunde fedt. - Hvis dit blodsukker er dårligt reguleret, da for højt blodsukker kan være årsag til vægttab. Når blodsukkeret er over ca. 10 mmol/l, udskilles sukker med urinen. Det medfører tab af energi, som kroppen dermed ikke udnytter. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Bradepande foccacia

12 22 Diabetes nr. 2 April 2007 Kyllingegryde med pesto Laksesalat med avocadocreme (2 pers.) Ingredienser: ¼ salat hoved fx rød frillice (ca. 75 g) ½ peberfrugt (ca. 75 g) 1 stor moden avocado (ca. 150 g) ½ frisk rød chili 1 fed hvidløg ½ citron 1 dl syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 % fedt salt, peber 1 stk. varmrøget laks (ca. 150 g) Pynt: ½ citron Fremgangsmåde: Salaten snittes groft. Peberfrugten skæres i tynde strimler. Chilien halveres, kernerne fjernes, og den skæres i meget små stykker. Avocadoen skrælles, halveres og stenen fjernes. Avocado kødet skæres i mindre stykker, hvorefter det moses. Hvidløg presses og tilsættes sammen med citronsaft. Chili og syrnet mælkeprodukt tilsættes, og mosen smages til med salt og peber. Laksen deles i mindre stykker. Laksesalat med avocadocreme portionsanrettes. Der lægges en bund af salat og peberfrugt. Avocadocremen lægges ovenpå, hvorpå laksen fordeles. Retten pyntes med citron. Servering: Laksesalat med avocadocreme serveres som frokostret med brød til. Som forret passer retten til 4 pers. Pr. pers.: Energi 1300 kj Kulhydrat 8 g Fedt 18,5 g Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi Bradepande foccacia (24 stk.) Nøddemuffins med kaffeglasur Ingredienser: 5 dl vand ½ pk. gær (25 g) 3-4 kolde kogte kartofler (ca. 200 g) 1 tsk. salt 2 spsk. olivenolie 150 g rugmel (ca. 3 dl) 150 g durummel (ca. 2½ dl) ca. 500 g hvedemel (ca. 8½ dl) Fyld: 2 spsk. olivenolie 50 g syltede hvidløg i olie 100 g soltørrede tomater i olie 1 tsk. tørret rosmarin Fremgangsmåde: Vandet lunes, og gæren røres ud i det. Kartoflerne rives og tilsættes. Salt, olie, rugmel, durummel og det meste af hvedemelet tilsættes, og dejen æltes godt igennem. Dejen stilles til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Den slås ned og fordeles i en bradepande beklædt med bagepapir, ca. 30 cm x 35 cm. Olien pensles på. Syltede hvidløg og soltørrede tomater hakkes groft, fordeles på dejen og trykkes lidt fast. Rosmarin drysses henover. Dejen efterhæver i ca. ½ time. Bradepandefoccacia bages ved 200 C i min. på midterste ovnrille. Brødet afkøles på en bagerist. Servering: Bradepandefoccacia skæres i 24 stykker, der serveres til fx suppe, anden varm mad eller til en frokostret. Opbevaring: Brødene kan fryses. Pr. pers.: Energi 675 kj Kulhydrat 25 g Fedt 4 g Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

13 24 Diabetes nr. 2 April 2007 Diabetes nr. 2 April Kyllingegryde med pesto (2 pers.) Mængde og type af fedt Pr. 100 g af produktet: Ingredienser: 250 g kyllingeinderfilet 2 spsk. rød pesto 1 bdt. forårsløg (ca. 100 g) ½ bk. champignon (ca. 100 g) 1 dl vand 50 g frisk spinat, gerne babyspinat 1 dl Becel 7 % eller Cremefine 7 % til madlavning salt, peber 25 g mandelflager Fremgangsmåde: Kyllingeinderfileterne svitses i pestoen. Forårsløgene renses og skæres i stykker á ca. 1 cm. Disse svitses med. Champignon renses, skæres i kvarte, der tilsættes og svitses let. Vand og krydderier kommes ved, og retten småkoger i ca. 5 min. Spinaten kan skæres i grove strimler, hvis bladene er store. Den tilsættes sammen med madlavnings fløde, og retten koger yderligere i ca. 5 min. Retten smages til. Mandelflagerne ristes let på en tør pande. Servering: Kyllingegryde med pesto serveres drysset med mandelflager og med fx ris og grønsager. Pr. pers.: Energi 1575 kj Kulhydrat 5 g Fedt 22 g Variation: Sukkerærter, gerne frosne kan erstatte frisk spinat. En lille rød eller orange peberfrugt kan bruges i stedet for champignon. Pinjekerner kan anvendes i stedet for mandelflager. Produkt Energi /kj Fedt i alt /g Mættet fedt /g Enkeltumættet fedt /g Flerumættet fedt /g Rapsolie ,4 55,4 33,2 Olivenolie ,0 67,7 7,6 Flydende margarine (Becel) Smør ,4 51,8 23,1 1,8 Becel Madlavning 7 % Cremefine Madlavning 7 % 380 7,0 2,0 3,5 1,5 Fløde 13 % ,5 8,6 3,8 0,3 Mandler ,1 3,1 26,9 7,4 Hasselnødder ,4 3,8 42,1 5,7 Avocado ,1 1,5 9,9 1,1 Oliven (i saltlage) ,7 1,6 8,2 1,3 Laks, røget 675 8,4 1,5 2,5 3,8 Sild, marineret ,0 3,9 8,2 3,2 Makrel i tomat ,5 3,4 5,8 4,7 Nøddemuffins med kaffeglasur (18 stk.) Ingredienser: 175 g hasselnøddekerner 150 g Atwel eller Perfect Fit 1 tsk. vanillesukker 2 spsk. hvedemel 1 tsk. bagepulver 4 æggehvider Kaffeglasur: 2 spsk. oliemargarine 50 g flormelis 1 spsk. kakao 1 spsk. stærk kaffe 18 stk. muffinsforme Fremgangsmåde: Hasselnødderne blendes i en foodprocessor. Alle ingredienser undtagen æggehvider blandes sammen. Æggehviderne piskes meget stive, hvorefter de forsigtigt vendes i blandingen. Dejen fordeles i 18 forme. Kagerne bages ved 200º C i ca. 15 minutter på midterste ovnrille. De afkøles på en bagerist. Alle ingredienserne til glasuren røres sammen, og kagerne pyntes. Servering: Nøddemuffins med kaffeglasur serveres som et mellemmåltid. Pr. pers.: Energi 500 kj Kulhydrat 8 g Fedt 7 g Et sjovt og aktivt liv - mål dit helbred med Omron Walking style II fra Omron, gør det til en leg at gå de anbefalede skridt om dagen. Du får markedets mest avancerede og præcise skridttæller, med tydelig og enkel betjening. Vælg mellem tre smarte farver. Følg udviklingen i dit vægttab med Omron BF 400 vægt og fedtmåler. Hold øje med at du taber fedt og ikke muskelmasse. På 5-10 sekunder foretager aparatet en måling, og viser det beregnede resultat i et letafl æseligt display på tre forskellige måder: vægt i kg, kropsfedt i % og BMI. - her kan du fi nde yderligere information om produkter og priser. Hermedico a/s Vermundsgade København Ø Telefon: Telefax: Omron BF 400 kr. 399,00 Omron Walking Style II kr. 199,00 Prisen er vejledende og ekskl. efterkravs- samt leveringsomkostninger.

14 BD Micro-Fine TM + 5 mm Udviklingen går fremad! Minimerer risici for intramuskulære injektioner. Lettere at variere stiksted. Kan anvendes af både børn og voksne. Passer til alle insulinpenne. BD Micro-FineTM+ 5 mm Efter lysning Har du lyst til at give andre et indblik i, hvordan du takler svære situationer med din diabetes? Eller måske er du tæt på en, der har diabetes og vil fortælle lidt om, hvordan det opleves fra sidelinjen? I juninummeret stiller vi skarpt på det at leve med diabetes. Vi har brug for personer, der har lyst til at fortælle om deres oplevelser med diabetes. Det kunne for eksempel være noget om: Hvordan man lærer at acceptere sin diabetes? Det at få en sygdom for resten af livet, i medgang og modgang. Hvordan oplever du det? Hvordan det er at leve i et parforhold/stifte familie og have diabetes. Hvordan arbejdslivet og diabetes spiller sammen. Hvordan det er at have et barn, der får konstateret diabetes. Hvordan det er at være med på sidelinjen af diabetes: Når mor, far eller søskende har diabetes, og de tanker/oplevelser, der følger med dette. Hvordan det er at være ung med diabetes i forhold til fester, kærester, rejser, forældre. Hvordan det er at skille sig ud. Måske føler du dig anderledes? Og/eller har du oplevet fordomme, forskelsbehandling eller lignende? Hvordan påvirker det psyken at få en kronisk sygdom? Har du for eksempel oplevet en depression? Nye produkter Diabetesforeningens kliniske diætister har udvalgt en række nye fedt- og/eller sukkerfattige produkter, der er velegnede til personer med diabetes og andre, der gerne vil leve sundt. Brød og Korn Gulerodsbondebrød og HavreGrov Sandwich er lanceret i serien: Levebrød fuldkorn ingen tilsat sukker produceret af Schulstad. Begge brødtyper indeholder 2 g fedt og 8 g kostfibre pr. 100 g brød. Brødene er derfor velegnede som variationer til andet grovbrød. Gulerodsbondebrød og HavreGrov Sandwich forhandles bl.a. i Bilka, Føtex, SuperBest, Edeka, Rema 1000, Fakta og Alta. Færdigretter Den Grønne Slagter har markedsført 4 varianter af spiseklare supper med højst 3 % fedt: Tomatsuppe, Cremet Hønsekødssuppe, Thaisuppe og Ostesuppe. De fedtfattige supper kan købes i Bilka og Føtex. Super- Best, Dreisler, Spar, Iso og Løvbjerg har Tomat-, Thai- og Ostesuppe, og Kvickly X-tra og Irma sælger de 2 sidstnævnte varianter. Drikkevarer Coca-Cola zero er en nyere variant af cola uden tilsat sukker. Den er sødet med aspartam og acesulfam kalium, der ikke giver stigning i blodsukkeret. Coca-Cola zero indeholder 0 g kulhydrat pr. 100 g. Coca-Cola zero forhandles i de fleste større supermarkeder og kiosker. Ring og få råd Desserter ISIS Is findes nu i 3 smagsvarianter: Choko/Marcipan, Karamel og Vanille. Pr. 100 ml (ca. 50 g) indeholder isene: Ca. 1,5-2 g fedt og 3,5-4,5 g kulhydrat. Alle varianter er sødet med acesulfam kalium, aspartam og sucralose. ISIS Is forhandles bl.a. i Føtex, Bilka, SuperBrugsen, SuperBest og Løvbjerg. Marmelade & Syltetøj ISIS Solbær Marmelade er en ny variant, der erstatter Blåbær Marmelade fra samme firma. Marmeladen er uden tilsat sukker og sødet med sucralose, der ikke giver stigning i blodsukkeret. ISIS Solbær Marmelade forhandles bl.a. i SuperBrugsen, Kvickly, Schlecker og Løvbjerg. Slik & Snacks Diabetes nr. 2 April Møllegårdens Bolcher består af bl.a. polydextrose og acesulfam K, der ikke giver stigning i blodsukkeret. Der er 30 forskellige smagsvarianter. Bolcherne købes via hjemmesiden Kims minimal 5 % snacks findes i 2 varianter: Paprika og Sour Cream & Onion. De indeholder 4,5 g fedt pr. 100 g, og heraf er ca. 2 g enkeltumættede fedtsyrer, da kartoffelsnacksene er tilberedt med rapsolie. Indholdet af kulhydrat er g pr. 100 g afhængig af varianten. Kims minimal 5 % snacks kan købes i Kvickly, Super- Brugsen, Føtex, Bilka, SuperBest m.fl BD Micro-Fine TM + 5 mm Kortere findes ikke! BD Medical Diabetes Care Park Allé Brøndby Tel: Fax: Har du tid og lyst til at deltage (alle aldersgrupper er lige velkomne), så ring til Annette Wognsen Fre de riksen, ansv. redaktør, tlf eller send en til Diætrådgivningen Du kan ringe til Diabetesforeningens diætrådgivning: Tlf Træffetid: Mandag til torsdag fra kl Socialrådgivningen Du kan ringe til Diabetesforeningens socialrådgiver: Tlf Træffetid: Mandag og torsdag fra kl Diafonen Ring og få råd af en erfaren diabetiker: Tlf Træffetid: Alle hverdage. Læs mere på Se Diafonen side 52. BD, BD logo, BD Micro-Fine are trademarks of Becton, Dickinson and Company BD.

15 28 Diabetes nr. 2 April 2007 Diabetes nr. 2 April Fokus på frivillige Frivillig i Diabetesforeningen det var skønt at opdage, at jeg ikke var alene Diabetesforeningen er et fællesskab, der giver mulighed for at engagere sig i diabetessagen. Det er der i dag omkring 800 mennesker, der gør ved at arbejde som frivillige i Diabetesforeningens lokalkomitéer, børnefamiliegrupper og ungegrupper. Af René Bøgh-Larsen, Diabetesforeningen. Foto: Anne Mette Welling Spørger man de mange frivillige, hvorfor de bruger deres fritid på diabetessagen, angiver de flere forskellige grunde. For mange gælder, at de ønsker at hjælpe andre, der som dem selv har diabetes. De oplever det som en stor glæde at hjælpe medmennesker med de problemer, der kan opstå, når man har en kronisk sygdom. Samtidig gør arbejdet som frivillige, at de også får øget deres egen viden om diabetes. Sidst men ikke mindst betyder opbygningen af et personlige netværk af mennesker, der står i samme situation som dem selv, også meget. Frivillige i hele landet Diabetesforeningen har frivillige i stort set alle landets kommuner og en børnefamiliegruppe og en ungegruppe i hver af de nye regioner. En gang om året sender hver komité og gruppe en repræsentant til foreningens repræsentantskabsmøde, hvor Hovedbestyrelsen blandt andet bliver valgt. Læs om dette års repræsentantskabsmøde på side Værdien af det frivillige arbejde En undersøgelse i 2006 viste, at den samlede frivillige indsats i Danmark udgør 10 % af bruttonationalproduktet. Også i Diabetesforeningen oplever vi værdien af de mange frivilliges indsats og har netop i denne tid overvejelser om, hvordan foreningen bedst udnytter de frivilliges engagement og kompetencer. I en tid, hvor antallet af frivillige stiger, er spørgsmålene blandt andet, hvordan tiltrækker og fastholder vi de mange nye frivillige, og hvad skal der til for at appellere til en bredere gruppe af frivillige. Gør en forskel Du kan engagere dig lokalt eller regionalt i din lokalkomité eller i den regionale børnefamiliegruppe eller ungegruppe. Mangfoldigheden af de opgaver, som løses i lokalkomitéerne og grupperne er stor: Du kan være med til at arrangere aktiviteter for medlemmerne, oplyse om diabetes, samle penge ind til foreningens aktiviteter fx ved landsindsamlingen Sukkersyge Børns Dag. Du har også mulighed for at engagere dig i det politiske arbejde på lokalt eller regionalt niveau. Diabetesforeningens Hovedbestyrelse er tæt på at være færdig med at definere Diabetesforeningens politikområder, mens sekretariatet er ved at lægge sidste hånd på opbygningen af en kursusvirksomhed, der skal klæde de frivillige, politiske repræsentanter på. Sådan kommer du i gang En nem måde at komme i gang på er ved at kontakte en komité eller gruppe i nærheden af dig. Du finder kontaktpersoner i Rundt i regionerne bagerst i dette blad og på Har du lyst til at engagere dig yderligere og blive medlem af lokalkomitéen eller gruppen (hvilket giver en mere formel indflydelse og medbestemmelsesret), kan du stille op på det årlige medlemsmøde, hvor komitéen eller gruppen vælges af medlemmerne. Mødet vil typisk blive annonceret i Rundt i regionerne og på Heidi Bilenberg Pihl er en af Diabetesforeningens mange frivillige. For hende og for andre frivillige handler det blandt andet om netværk og om at hjælpe andre diabetikere. Netværket gør mig stærk Af Merete Rømer Engel, journalist. Foto: Anne Mette Welling Heidi Bilenberg Pihl er 31 år, bogholder, mor til to og normalt ikke den, der lader sig slå ud. Men da hun sidste år i maj fik konstateret type 1 diabetes, var hun i en periode tæt på at miste gnisten. - Jeg følte mig helt alene. Min familie ville selvfølgelig gerne lytte og hjælpe, men de forstod ikke mine bekymringer. Jeg savnede nogen at snakke med, der havde det ligesom mig eller kendte til de følelser, siger Heidi i telefonen fra Nordjylland. Derfor startede hun en novemberdag bilen og kørte til stiftende generalforsamling i Diabetesforeningens nye lokalkomité i hendes hjemkommune, Rebild. - Det var skønt at opdage, at jeg ikke var alene, og jeg meldte mig straks som frivillig. Jeg ville gerne bidrage med noget arbejde for at få mere viden og et netværk, siger Heidi. Der er andre som mig Heidi blev valgt til formand og har fået en aktiv bestyrelse at samarbejde med. En bestyrelse, hvor der både er en fin aldersmæssig fordeling samt lige dele type 1 ere og type 2 ere. - Jeg vil meget gerne vise andre diabetikere i området, at vi som netværk er her for at støtte dem. Jeg vil også gøre det tydeligere for diabetikere, hvilke aktiviteter der faktisk allerede findes og kæmpe for flere. At tage skeen i egen hånd og komme aktivt ind i foreningsarbejdet har givet Heidi en masse glæde tilbage. - Jeg har fået styrke til at slå i bordet, når jeg bliver sendt fra læge til læge i sundhedssystemet. Og jeg har ligesom sænket skuldrene, fordi jeg har opdaget, at der er andre på min alder med små børn og samme diagnose tæt på mig, siger Heidi Bilenberg Pihl.

16 30 Diabetes nr. 2 April 2007 Livet skal leves fuldt ud ISIS SOLBÆR MARMELADE ISIS - alt hvad du kan ønske dig! IKKE TILSAT SUKKER FEDTFATTIG KALORIELET KUN IKKE-ENERGIGIVENDE SØDESTOFFER Af Merete Rømer Engel, journalist Foto: Anne Mette Welling IS Vanille Is Choko/Marcipan Is Karamel Is BOLCHER Spejder Bolcher Blandede Bolcher J akob Pedersen er 22 år, læser til cand. merc. og er formand for Diabetesforeningens Ungdomsudvalg. Og så har han lige været til en stor konference i Sydafrika som ungdomsambassadør for IDF (International Diabetes Federation). For ham har det internationale arbejde været en øjenåbner, men han erkender også, at de problemer, man slås med i henholdsvis den fattige og den rige del af verden, er meget forskellige. SNACKS Barbecue Snacks Sour Cream & Onion Snacks Oste Snacks SMÅKAGER Vanillestænger Toffée Cookies Abrikos Cookies SØDEMIDLER Perfect Strø (strøsukker) Perfect Fit (til bagning) Perfect Sød (flydende) KAGEMIX Chokoladekage Pistaciekage Krydderkage - I nogle lande handler det jo om ren overlevelse, hvor vi i Danmark er kommet så langt, så jeg mener, vi burde have overskud til at kigge mere på de psykologiske aspekter. Jeg vil meget gerne have andre unge til at bryde ud af sygdomskassen og leve livet fuldt ud, ligesom det er lykkedes for mig, siger Jakob Pedersen. Selv var han otte år, da han fik konstateret type 1 diabetes. - Som 12-årig var jeg for første gang sammen med en hel gruppe børn med diabetes. Ambulatoriet i Hjørring havde inviteret os på skitur, og det var en helt fantastisk oplevelse at lære andre ligestillede at kende. Det ændrede noget inden i mig, og jeg begyndte at komme på Diabetesforeningens sommerkurser for børn, hvor jeg fik endnu flere venner, siger Jakob. Ungegrupper i Danmark og børn i Afrika Som formand for Ungdomsudvalget er han fantastisk glad for, at det fra 2007 er lykkedes at få etableret unge- jeg vil gerne have andre unge til at bryde ud af sygdomskassen grupper ude lokalt i de fem regioner. - Det at lave flere aktiviteter ude lokalt, hvor man kan mødes med andre unge med diabetes og opbygge venskaber er helt afgørende, siger Jakob. Og så er der hans internationale arbejde. - IDF-konferencen i december var virkelig en øjenåbner for mig. I Mali lever børn med diabetes gennemsnitligt kun i 12 måneder, fordi der simpelthen ikke er behandling. Det rystede mig, og jeg vil her i foråret prøve at gøre en indsats for at sprede viden i Danmark om kampagnen Life for a Child, hvor man for en dollar om dagen kan redde et barn i Afrika med diabetes, siger Jakob. Med ISIS Marmelade får du en marmelade, der ikke bliver grå og kedelig i farven ligesom mange andre marmelader, der er ikke tilsat sukker. Man spiser jo med både øjne og mund. Naturligvis er både smagen og konsistensen også rigtig god. De smager som hjemmelavet marmelade, så der er ingen grim bismag af sødestoffer og konsistensen er som rigtig marmelade i stedet for som gelé. ISIS Marmelade er naturligvis ikke tilsat sukker og indeholder 85 % færre kalorier end traditionel marmelade. Prøv varianterne: Jordbær, Hindbær, Appelsin eller den nye Solbær Marmelade. ISIS-produkterne kan købes i de fleste supermarkeder. Kan du ikke finde ISISprodukterne i nærheden af dig, så ring, mail eller skriv til os, så finder vi det nærmeste supermarked. Ris, ros eller spørgsmål? BOLLER & VAFLER FRUGT DRIK Rød Blandet Frugt Drik Solbær Drik Hyldebær Drik Jordbær Drik Ribs Drik GRØD Jordbær Grød Æble Grød Sveske Grød CRUNCHY MÜSLI Müsli med Rosiner Müsli med Hindbær QUICKMIX CACAODRIK MARMELADE Jordbær Marmelade Hindbær Marmelade Appelsin Marmelade Solbær Marmelade KIRSEBÆRSAUCE KETCHUP

17 32 Diabetes nr. 2 April 2007 Diabetes nr. 2 April Repræsentantskabsmøde delegerede deltog på årets repræsentantskabsmøde lørdag den 17. marts i Odense. På dagsordenen var bl.a. Diabetesforeningens resultater for 2006, udfordringerne i 2007 og valg til Hovedbestyrelsen. Af Annette Wognsen Frederiksen og René Bøgh-Larsen, Diabetesforeningen Fotos: Ole Friis Spørgelysten var stor fra salen, der både kom med gode råd og konkrete spørgsmål til Hovedbestyrelsen. Det var en forventningsfuld forsamling, der mødte op til det årlige repræsentantskabsmøde. På grund af de omfattende vedtægtsændringer, som blev besluttet på sidste års møde, skulle Repræsentantskabet nemlig samles for første gang med en helt ny og større sammensætning. Lokal oprustning i 2006 En af de absolut største begivenheder i 2006 var den gennemgribende omstrukturering, som Diabetesforeningen var igennem både lokalt og centralt. En omstrukturering der betyder, at vi ved indgangen til 2007 og år 0 for strukturreformen kunne glæde os over, at det er lykkedes at få etableret lokalkomitéer i stort set alle de nye kommuner samt børnefamiliegrupper og ungegrupper i de fem regioner. 800 frivillige er det blevet til, der på hver deres måde bidrager til at få sat diabetessagen på dagsordenen lokalt. Oprustningen fortsætter i 2007 Omstruktureringen var et led i forberedelserne til strukturreformens udfordringer, hvor en af foreningens største opgaver i årene fremover bliver at påvirke politikerne både lokalt og på landsplan for at sikre bedst mulige vilkår for diabetikere i Danmark. Hertil kommer at afklare lokalkomitéernes aktiviteter og behov for støtte fra sekretariatet. Formand Allan Flyvbjerg bevægede sig rundt i salen, mens han svarede på spørgsmål og kommentarer fra de delegerede. Spørgsmål Formandens mundtlige beretning om 2006 affødte en livlig debat i salen. Her lød opfordringen bl.a. fra Nordfyns Lokalkomité: - Vi skal arbejde for en ensartet sundhedspolitik: Det er urimeligt, at der er så store forskelle i behandlingen fra kommune til kommune. Og fra den nyoprettede lokalkomité på Frederiksberg lød et af ønskerne: - Vi har brug for et fælles afsæt, så vi ved, hvad det er, vi kan gå ud med, når vi skal forsøge at påvirke sundhedsaftalerne. Og svar Diabetesforeningens Hovedbestyrelse er netop ved at færdiggøre et holdningskatalog, der skal hjælpe de lokale frivillige i det politiske arbejde. Repræsentanter fra Diabetesforeningens Ungdomsudvalg og regionale ungdomsgrupper deltog også på repræsentantskabsmødet. Diabetesforeningen har i 2006 siddet med i arbejdsgrupper under Sundhedsstyrelsen, hvor sigtet har været at påvirke diabetesbehandlingen, så den fremover i langt højere grad tager udgangspunkt i den enkelte og så diabetikere oplever samme gode behandling, uanset hvor i landet de bor. Det vil fortsat være et af de centrale fikspunkter for Diabetesforeningens arbejde. Fortsættes >>

18 34 Diabetes nr. 2 April 2007 Diabetes nr. 2 April >> Investeringer til gavn for diabetikerne Hovedbestyrelsens vækststrategi for fik også flere op af stolen. Som noget helt nyt vil foreningen fremover bl.a. arbejde med formuepleje for at sikre størst muligt afkast af de midler, vi hvert år modtager fra medlemmer, arv, erhvervsliv og andre støtter. Medlemskontingentet stiger Et enigt Repræsentantskab vedtog, at medlemskontingentet med virkning fra 1. januar 2008 vil koste: Almindeligt medlemskab: Pensionister: årige: Udenlandske medlemmer: 200 kr. 120 kr. 125 kr. 200 kr. Nye vedtægter nødvendigt Der var enighed om, at foreningens vedtægter trænger til en gennemgående og systematisk gennemskrivning inden næste repræsen tantskabsmøde, herunder også de vej ledende lokale vedtægter som lokalkomitéerne kan hente inspiration i. Et levende demokrati Et af de helt centrale punkter på repræsentantskabsmødet er valget til Hovedbestyrelsen. Hvert år vælger Repræsentantskabet 3 medlemmer. I år var der valg til formandsposten og til 2 ordinære pladser. Allan Flyvbjerg blev genvalgt til formand uden modkandidater. Til de to ordinære pladser stillede hele syv kandidater op. Flere medlemmer af Repræsentantskabet understregede vigtigheden af, og glæden ved, at der var kampvalg til Hovedbestyrelsen. Det er godt for demokratiet, lød det. Allan Lykke fra Nordfyns Lokalkomité trak sit kandidatur, inden afstemningen gik i gang. Løbet mellem de tilbageværende seks kandidater var tæt. Og det blev Thomas Elgaard Larsen, Børnefamiliegruppen Region Hovedstaden og Else Steensgaard, Overgangsudvalget og Lemvig Lokalkomité, der blev valgt ind. Med valget af to nye bestyrelsesmedlemmer blev det også til afsked med Elly Sørensen og Marianne Gejl, der begge fik en stor tak for samarbejdet og indsatsen fra formand Allan Flyvbjerg. Oscar Jensens Mindelegat Oscar Jensen var fra sekretariatsleder for Diabetesforeningen. Da Oscar Jensen gik på pension i 1990, besluttede foreningen at oprette et mindelegat til ære for Oscar Jensens store og mangeårige engagement i diabetessagen og foreningens frivillige. Legatet gives hvert år til en eller flere frivillige, som har ydet en særlig indsats. Oscar Jensen døde i maj 2006, og legatet uddeles derfor i år for første gang uden hans medvirken. Efter indstilling fra lokalkomitéerne blev Oscar Jensens Mindelegat i år uddelt til (fra venstre øverst): Poul Eiberg, Else Stensgaard og Kirsten Voigt. Fra venstre nederst: Lene Friisgaard, Jens Kaufmann, Lisbeth Bonde Lehmann og Finn Byrgesen. Diabetesforeningen uddeler hvert år en fortjenstnål til personer, der har arbejdet frivilligt i foreningen i mere end 25 år. I år fik fra venstre: Anne Margrethe Kjeldsen, Poul Eiberg og Helle Rosenkvist en stor tak for deres engagerede indsats. Diabetesforeningens nye Hovedbestyrelse fra venstre øverst: Nanna Emilie Overgaard, Ib Brorly, Allan Flyvbjerg, Dorte Hinzmann og Martin Loesch. Fra venstre nederst: Joan Lerche, Thomas Elgaard Larsen, Else Stensgaard og Else Molberg. Et diskussionsoplæg om de vejledende lokale vedtægters karakter fik Hovedbestyrelsen til at stimle sammen til et kort summe-møde. Diskussionen affødte en klar tilbagemelding om, at de lokale vejledende vedtægter alene er vejledende.

19 36 Diabetes nr. 2 April 2007 Det mener Diabetesforeningen om: Behandling af diabetikere med blodprop er for dårlig Personer med diabetes, der samtidig bliver ramt af en blodprop i hjertet, får ikke den optimale behandling og risikerer derfor i højere grad at dø af deres blodprop. Hele 23 pct. af diabetikere med en blodprop i hjertet dør af den, mens tallet kun er 5 % for personer uden diabetes. Diabetesforeningen anbefaler derfor, at myndighederne tager initiativ til at udarbejde retningslinjer på området. - Diabetikere dør af hjerteproblemer, fordi vi ikke har opdaterede retningslinjer. Derfor skal vi have udarbejdet helt klare beskrivelser af hvilke undersøgelser, der er påkrævede ved indlæggelse for en blodprop i hjertet, og hvordan behandlingen af diabetikere med hjertesygdom optimeres efter udskrivelsen. Med den viden, vi har i dag, er den aktuelle situation ganske enkelt ikke holdbar, siger Diabetesforeningens formand Allan Flyvbjerg. Fokus på de mange med uopdaget type 2 70 % af de personer, der bliver indlagt med en blodprop har diabetes eller forstadier til diabetes. Men kun 20 % af dem ved det. Det viser studier fra Svendborg og Sverige. Alligevel er der ikke en fast procedure for at tjekke en hjertepatient for diabetes, selvom det kan gøres ganske enkelt med en såkaldt sukkerbelastning. Dette er ikke mindst et problem, fordi studier bl.a. fra Aalborg viser, at diabetikere ikke har samme positive effekt af hjertebehandlingen som ikke-diabetikere. Udover selve behandlingen og opsporingen af diabetikerne skal være bedre, når de først bliver indlagt med en blodprop, er der et stort behov for at sætte fokus på de mange, der har diabetes uden at vide det. - Vi ved, at ca danskere går rundt med uopdaget type 2 diabetes. Deres risiko for at dø, hvis de bliver ramt af en blodprop, er desværre stor. Derfor må vi også sætte ind, før de bliver ramt. Det er altså vigtigt, at alle behandlere i sundhedsvæsnet fra praktiserende læger til hospitalslæger er opmærksomme og får undersøgt personer i risikogruppen, så vi fanger dem, inden de bliver indlagt med en blodprop, siger Allan Flyvbjerg. Nyt hæfte om hjertet og diabetes Gennem livet med diabetes kan hjerte og blodkar blive belastet for eksempel med åreforkalkning. Derfor udgiver Diabetesforeningen nu hæftet Hjertet og diabetes en vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb. Hæftet på 32 sider er en vejledning, der især henvender sig til dig, der sammen med din læge har fokus på at forebygge eller behandle hjerteog kredsløbsproblemer med relation til din diabetes. Vejledningen kommer hele vejen rundt om, hvordan hjertet og kredsløbet er indrettet og fungerer, ser på risikofaktorer for åreforkalkning, forebyggelse og behandling. Hæftet kan for eksempel bruges, hvis du har spørgsmål, du mangler svar til eller hvis du vil forberede dine kommende besøg hos lægen. Du kan efter 15. maj 2007 rekvirere hæftet gratis hos din læge, på dit ambulatorium eller hos Diabetesforeningen. Du kan benytte bestillingslisten på side eller downloade hæftet på _hjertehafte_2.indd 1 Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb DIABETESFORENINGEN Hjertet og diabetes, der er udgivet med økonomisk støtte fra Sanofi- Aventis, er skrevet af ledende overlæge Per Hildebrandt.

20 38 Diabetes nr. 2 April 2007 Diabetes nr. 2 April Type 2 diabetes skæbne eller skyld? Der er ingen tvivl om, at livsstilen spiller en afgørende rolle for udviklingen af type 2 diabetes. Men mange mennesker har desværre den opfattelse, at type 2 diabetikere udelukkende selv er skyld i, at de udvikler sygdommen. Fordi de spiser for meget, for fedt eller rører sig for lidt. Det er derfor meget positivt, at der i den senere tid har været fokus på, at arveligheden også spiller en stor rolle for udviklingen af type 2 diabetes. Af Malene Bagger, cand.scient, ph.d. I Danmark er der ca , der har fået diagnosen type 2 diabetes. Et tal, der er fordoblet på bare 10 år. Samtidig ved vi, at ca går rundt med sygdommen uden at vide det. Det skønnes desuden, at personer har forstadier til diabetes. Noget tyder på, at fremtiden vil byde på endnu voldsommere stigninger i antallet af nye tilfælde med type 2 diabetes. For at gøre noget ved disse skræmmende kendsgerninger er det nødvendigt, at vi bliver i stand til at forebygge diabetes effektivt bl.a. ved at se på begreberne skæbne og skyld. En stor undersøgelse har netop vist, at der er langt mere skæbne end skyld forbundet med diagnosen type 2 diabetes. Kortlægning af gener Kortlægning af menneskets gener stormer fremad i trit med mange nye teknologiske fremskridt. Store dele af arveanlæggene er allerede kortlagt. Der bliver med andre ord forsket intensivt i genernes betydning for udvikling af mange forskellige sygdomme herunder type 2 diabetes. Det første store gennembrud, når det gælder type 2 diabetes og gener, kom for et års tid siden, hvor man fandt ud af, at variationer i et gen, der kaldes TCF7L2, var koblet til type 2 diabetes. Opdagelsen af sammenhængen mellem TCF7L2 og type 2 diabetes blev gjort af forskere på Island, der analyserede landets omfattende DNA-register. Variationen af genet blev fundet hos ca. 40 % af befolkningen, og menes at kunne forklare ca. 20 % af tilfældene af type 2 diabetes. Senere er dette fund bekræftet også at eksistere hos både danskere og amerikanere. Også andre undersøgelser har vist, at det er en almindeligt forekommende genvariation blandt mange befolkningsgrupper. Har man den bestemte variation i dette gen, kan det tilsyneladende udløse type 2 diabetes i en Foto: Polfoto tidlig alder og desuden ofte hos personer, der er tyndere end den gennemsnitlige type 2 diabetiker. Et nyt gennembrud Det næste store gennembrud kom for nyligt fra en canadisk/fransk/engelsk forskergruppe. Næsten genvariationer blev sammenlignet mellem personer med type 2 diabetes og personer uden type 2 diabetes. Resultaterne viste en tydelig sammenhæng mellem type 2 diabetes og mindst fire genvariationer, kaldet TCF7L2, HHEX, EXT2 og SLC30A8. Hos yderligere næsten personer med type 2 diabetes, undersøgte man, om disse genvariationer var til stede. Her fandt man ud af, at de fire genvariationer tilsammen er ansvarlige for op til 70 % af arveligheden for type 2 diabetes. DNA-chip Mulighederne for at finde og kortlægge genvariationer er blevet meget større og hurtigere. Der er blandt andet udviklet en revolutionerende analysemetode, der gør det muligt at bruge en såkaldt DNA-chip. Den er blot et par kvadratcentimeter stor og kan indeholde omkring en halv million genvariationer. En bloddråbe fra en patient sættes på chippen. Ved hjælp af en efterfølgende scanning kan det hurtigt afsløres, hvilke af genvariationerne der findes hos den pågældende. Fremtiden bliver måske, at man kan lave en gentest som denne, så man kan få en genprofil på de personer, der har mange tilfælde af diabetes i familien. Hvis man ved, at man i udtalt grad er disponeret for selv at udvikle type 2 diabetes, er man måske også mere motiveret for at ændre sin livsstil for at undgå sygdommen. På den måde kan man også målrette forebyggende initiativer til den enkelte person. På endnu længere sigt kan sygdomsfremkaldende genvariationer måske rettes med en form for genterapi. Ti genvarianter På nuværende tidspunkt har man fundet omkring 10 genvarianter, der kan sættes i forbindelse med type 2 diabetes, men det er nok snarere 100 varianter, der er involveret i udviklingen af sygdommen. Alle genvarianter, der har indflydelse på udviklingen af type 2 diabetes, skal kortlægges. Og betydningen af det interne samspil imellem varianterne skal afklares, før det er relevant at lave gentest. Ikke en sovepude At der nu er tydeligt bevis for, at type 2 diabetes også skyldes arvelige faktorer, skal selvfølgelig ikke bruges som en sovepude. Selvom arveligheden spiller en stor rolle, er det dog stadig sådan, at det er livsstilen, der er den udløsende faktor. Fysisk aktivitet, sunde spisevaner og normal vægt er fortsat helt centralt for at undgå at udvikle type 2 diabetes og for at undgå mange af følgesygdommene til sygdommen. Mange af de genvariationer, der hænger sammen med type 2 diabetes, ser ud til at være i de ældre versioner af generne. Det tyder på, at genvariationer, der øger modtageligheden for type 2 diabetes, er en normal udvikling. En teori er, at de genvariationer, der tidligere hjalp folk med at overleve perioder med hungersnød, er blevet sygdomsfremkaldere i et samfund, hvor der er rigeligt med mad. Fakta Gen: Arveanlæg, der fastlægger den enkelte persons karakteristika og funktioner. Forskellige sammensætninger af gener er medvirkende til, at vi udvikler os forskelligt. Genvariation: For alle gener gælder det, at der sommetider sker mutationer (tilfældige fejl, der kan være både positive og negative). Forældre kan give et gen med en mutation videre til deres barn, hvorved der opstår en ny genvariant. Dvs. at der for ethvert gen er forskellige udgaver af det i befolkningen. Hvis den nye genvariant giver nogle fordele i overlevelse (fx at kunne løbe stærkt for ikke at blive ædt at en løve), øges hyppigheden af genvarianten fra generation til generation. Genvariationer er altså vigtige for udvikling og overlevelse. Genterapi: Behandling af genetisk bestemte sygdomme, hvor man indsætter celler med raske genvarianter som erstatning for, eller supplement til celler med syge genvarianter.

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER SPREDER SMAGEN UD DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen, har den

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Den søde tands venner

Den søde tands venner Den søde tands venner Ferskenkonfekt* ¾ dl mandler skoldes, smuttes og hakkes groft. 1 dl tørrede ferskner klippes i stykker, der blendes groft i en køkkenmaskine. 1 dl havregryn ristes på en tør stegepande

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN

HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN MED LETTE, LÆKRE RETTER Let og lækkert Sommermad er meget mere end pølser og grillmad. Bliv inspireret

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Søby s kager på pinde

Søby s kager på pinde Annette Søby Ida-Marie, Magnus og Oliver Søby s kager på pinde mellemgaard Søby s kager på pinde PopCakes 2011 Annette Søby, Ida-Marie, Magnus, Oliver og forlaget mellemgaard Sat med Century Gothic og

Læs mere

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA SOM SKABT TIL CHEESECAKE TILBEREDNINGSTID ı 80 min. SERVERINGSPORTION ı 264 g kj 2951, kcal 705, protein 11,7 g, fedt 43,3 g, kulhydrat 67,3 g Er

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17.

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. januar 2015 Antipasta: Grøn salat 1 iceberg salathoved 1 dåse artiskokhjerter 1 dåse palmehjerter 1 glas cornichoner 1 stor fennikel Strimler af

Læs mere

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul

10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul 10 LIDT SUNDERE JULESNACKS TIL den SØDE TID... Glædelig jul Marcipan 4 portioner 1 tsk. mandelessens evt. frugtfarve 100 g kartoffel, kogt 1 tsk. sødemiddel (SØD) Alle ingredienserne moses sammen, tørres

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt.

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt. ÆBLESKIVER Ca. 40 stk. 6 æggeblommer 2 spsk. sukker 2 ½ dl soja cuisine (mælkefri madlavningsfløde) 2 ½ dl soja- eller risdrik 30 g gær 400 g hvedemel 125 g margarine (mælkefri) Skal af 1 økologisk citron

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere