Emne: Likviditetsopgørelser for 2012 opgjort efter kassekreditregel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Likviditetsopgørelser for 2012 opgjort efter kassekreditregel"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2013 Meddelelse nr. 1 Emne: Likviditetsopgørelser for 2012 opgjort efter kassekreditregel 1 bilag

2 Til: Forretningsudvalget Koncern Økonomi Finans Kongens Vænge 2 DK Hillerød Direkte Journal nr.: Dato: 4 januar 2013 Likviditetsopgørelse for 2012 opgjort efter kassekreditreglen Det er obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen til Økonomi - og Indenrigsministeriet og at orientere forretningsudvalget herom. Det skal bemærkes, at de indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen til forskel fra ultimo likviditeten. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. Kassekreditreglen fremgår af 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen af 4. kvartal 2012 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. I det oprindelige budget 2012 var der forudsat en primo kassebeholdning på mio. kr. svarende til den budgetterede ultimo likviditet i 2. økonomirapport Den budgetterede kassebeholdning ultimo 2012 var i det oprindelige budget 2012 forudsat at udgøre mio. kr. Den faktiske kassebeholdning primo 2012 blev mio. kr. eller godt 3 mia. kr. højere end forudsat i det oprindelige budget På baggrund af budgetforudsætningerne blev den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen beregnet til ca. 1,3 mia. kr. Nedenfor er forudsætningerne for det oprindelige budget 2012 vist på månedsbasis: Tabel 1. Oprindeligt budget 2012 Mio. kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen blev beregnet til mio. kr. i 4. økonomirapport Den faktiske kassebeholdning blev efter kassekreditreglen på mio. kr. for Der er således en forbedring i forhold til 4. økonomirapport på 254 mio. kr. Kassebeholdningen ultimo 2012 var beregnet til mio. kr. ud fra bevillingerne i 4. økonomirapport. Kassebeholdningen udgør mio. kr. eller 946 mio. kr. højere end forudsat i 4. økonomirapport.

3 Der vil blive redegjort for årsagerne i forbindelse med forelæggelse af regnskabsresultatet 2012 samt i forbindelse med forelæggelse af 1. økonomirapport 2013, der blandt andet kan henføres til periodeforskydninger fra 2012 til 2013 vedrørende investeringsområdet. Nedenfor vises den faktiske udvikling for hele Tabel 2 faktisk udvikling 2012 Mio.kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Nedenfor er grafisk vist udviklingen af kassebeholdning Likviditetsudviklingen Renteindtægterne af likvide midler forventes at udgøre 61 mio. kr. mod forudsat 51 mio. kr. i 4. økonomirapport Nedenfor er vist udvikling fra oprindelig budget til forventet regnskab 2012 vedrørende renteindtægterne. Vedtaget budget 2012 Forventet regnskab 2012 Nyt budget Forventet Mio. kr ØR afvigelse Renter af likvide aktiver 30,0 51,0 65,0 14,0 Renter af (deponeret midler) 30,2 23,6 28,0 4,4 Af oversigten nedenfor er vist udviklingen fra oprindeligt budget til forventet regnskab 2012 vedrørende afkastprocenterne for anbringelserne. Forrentningsprocent Vedtaget budget 2012 Nyt budget ØR Forventet regnskab 2012 Forventet afvigelse Renter af likvide aktiver (gennemsnit) 2,5 1,3 1,5 0,2 Afkast bankindskud 1,0 0,3 0,2-0,1 Afkast obligationsporteføljer 3,0 1,9 2,3 0,4 Renter af (deponeret midler) 2,5 1,9 2,2 0,3 Den første vurdering for 2013 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2013 samt i forbindelse med afrapporteringen af kassekreditreglen for 1. kvartal Side 2

4 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2013 Meddelelse nr. 2 Emne: Standardiseret økonomiopfølgning pr bilag

5 Standardiseret oversigt til indberetning på driftsvirksomhed Nettodriftsvirksomhed - udgiftsbaseret Oprindeligt budget, inkl. aftalte korrektioner Forbrug pr. 31. december 2012 Fremskrevet forbrug Forventet årsresultat 1 Sundhed (dranst 1+2), ekskl. fkt (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) Sygehusvæsen Sygesikring m.v heraf Medicin Andel af fælles formål og administration 2 Social og specialundervisning (bruttodriftsudgifter dranst 1, Hovedart ) 2.70 Andel af fælles formål og administration 3 Regional udvikling (dranst 1+2), ekskl. fkt Andel af fælles formål og administration

6 Kommentarer til indberetning på driftsvirksomhed 1 Sundhed (dranst 1+2), ekskl. fkt Afvigelser mellem oprindeligt budget og fremskrevet forbrug Det fremskrevne forbrug er forskelligt fra det forventede årsresultat, hvilket skyldes forskelle i periodisering mellem år. Det er vurderingen, at det forventede årsresultat giver et mere retvisende billede. Afvigelser mellem oprindeligt budget og forventet årsresultat Der forventes et mindreforbrug på sundhedsområdet på 534 mio. kr. i 2012 samlet set inkl. budgetreduktioner, som senere forventes genbevilliget i Sygehusvæsen Afvigelsen fremkommer idet den aftalte udgiftsramme for 2012 svarer til regionens oprindelige for Herefter belastes rammen i starten af året af genbevillinger fra 2011, der er indarbejdet i 1. økonomirapport. Til gengæld sker der en aflastning som følge af mindreforbrug, der konstateres i den sidste del af året. For 2012 er der derudover en væsentlig aflastning af driftsrammen som følge af overførsel af beløb fra driftsbudgettet til investeringsbudgettet Sygesikring m.v. Der forventes et mindreforbrug. Mindreforbruget vedrører almen lægehjælp og speciallægehjælp. heraf Medicin Der forventes et mindreforbrug til medicintilskud, hvilket skyldes, at udgifterne fra 2. kvartal 2012 er faldet, sammenlignet med Social og specialundervisning (dranst 1+2) 3 Regional udvikling (dranst 1+2), ekskl. fkt Udbetalingerne falder ujævnt over året, hvorfor udgiftsprofilen ikke er den samme fra år til år. Det fremskrevne forbrug er derfor usikkert og det forventede årsresultat giver et mere retvisende billede. På socialområdet forventes et mindreforbrug på 5 mio. kr.. På regional udvikling forventes budgetoverholdelse.

7 Standardiseret oversigt til indberetning på anlægsvirksomhed Bruttoanlægsudgifter (dranst 3) Oprindeligt budget, inkl. aftalte korrektioner Uudnyttet bevilling i sidste regnskabsår overført (genbevilget i) til nyt regnskabsår Andre tillægsbevillinger Korrigeret budget Forbrug pr. 31. december 2012 Forventet årsresultat (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) 1 Sundhed Heraf kvalitetsfondsprojekter Social og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kommentarer til indberetning på anlægsvirksomhed Afvigelser mellem oprindeligt budget og forventet årsresultat 1 Sundhed Forskellen mellem det korrigerede budget og det forventede årsresultat udgøres af forventede overførsler til 2013, som følge af tidsforskydninger. Kvalitetsfondsprojekter Jf. ovenfor. 2 Social og specialundervisning Forskellen mellem det korrigerede budget og det forventede årsresultat udgøres af forventede overførsler til 2013, som følge af tidsforskydninger. 3 Regional udvikling 1,5 mio. kr. af de bevilligede driftsudgifter på Regional udvikling, er afholdt på investeringsområdet. 4 Fælles formål og administration Forskellen mellem det korrigerede budget og det forventede årsresultat udgøres af forventede overførsler til 2013, som følge af tidsforskydninger

8 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2013 Meddelelse nr. 3 Emne: Rigsrevisionen gennemfører forundersøgelse af den præhospitale indsats i regionerne 1 bilag

9 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden St. Kongensgade København K Tlf Fax Forundersøgelse af den præhospitale indsats i regionerne 14. januar 2013 Jeg kan oplyse, at Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en forundersøgelse af den præhospitale indsats i regionerne. Baggrunden er, at der i de seneste år er sket en række store forandringer i organiseringen af hospitalsstrukturen i Danmark. Regionerne har i den forbindelse til opgave at styrke den præhospitale indsats og det nære tilbud, så borgerne kan tilbydes kvalificeret og hurtig behandling ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst. Kontor: 4. kontor J.nr.: Til orientering for Regionernes revisorer: Deloitte, Ernst & Young, KPMG og BDO Kommunernes revision A/S Forundersøgelsen skal give os tilstrækkelig information om området til at beslutte, om der er grundlag for at gennemføre en større undersøgelse. Vi vil foreslå et møde, hvor både regionerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse deltager. Formålet med mødet er, at vi kan præsentere undersøgelsens metode og forløb samt drøfte hvilket materiale, der vil kunne belyse emnet. Derudover kan mødet give mulighed for, at både regionerne og ministeriet kan bidrage med input til undersøgelsen fokus og indhold. Vi er opmærksomme på, at Rigsrevisionen har sendt et brev om undersøgelsen af sygehusbyggerier II, hvor der er lagt op til, at der bliver holdt et møde den 28. januar Vi har ikke lagt møderne i forlængelse af hinanden, da det er vores opfattelse, at deltagerkredsen vil være forskellig til de 2 møder. Vi vil samtidig bede om, at I udpeger én eller flere kontaktpersoner, som kan være forbindelsesled mellem os og jer i undersøgelsesforløbet. Vi vil på mødet være repræsenteret ved kontorchef Claus Vejlø Thomsen, souschef Bodil Bjerregaard-Nielsen, student Cecilie Kjærgaard Kristiansen og fuldmægtig Anja Alstrøm. Vi foreslår, at mødet holdes onsdag den 30. januar 2013 fra kl (inkl. frokost). I kan kontakte Anja Alstrøm på tlf eller pr. til for at aftale nærmere. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer om forundersøgelsen. 1/2

10 Med venlig hilsen Claus Vejlø Thomsen Kontorchef 2/2

11 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2013 Meddelelse nr. 5 Emne: Sammenligning af kvadratmeterpriser for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland 1 bilag

12 Koncern Byggestyring Til: Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok E Telefon Direkte Journal nr.: Dato: 17. januar 2013 Sammenligning af kvadratmeterpriser på Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Baggrund Forretningsudvalget har i forbindelse med behandling af mødesag Nyt Hospital Nordsjælland, program og miljøvurdering for placering ved Hillerød på mødet den 18. september 2012 bedt om udarbejdelse af notat, der beskriver meromkostningerne ved Hillerød i forhold til omkostningsniveauet på Bispebjerg. Baggrunden herfor er, at Nyt Hospital Nordsjælland har vurderet, at projektet har en budgetudfordring i forhold til at gennemføre projektet med de forudsatte antal kvadratmeter inden for investeringsrammen på 3,89 mia. kr. (2009 pl). I det følgende er udarbejdet en sammenligning af kvadratmeterpriser for nybyggeri på henholdsvis Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Fakta vedrørende de to investeringsprojekter Der er en række forskelle i forudsætningerne for de to projekter, som gør sig gældende i forhold til en sammenligning. De to byggeprojekter er således sammensat af forskellige elementer. Nyt Hospital Nordsjælland er et barmarksprojekt med en samlet investeringsramme på 3,89 mia. kr. (2009 pl), der vil resultere i et færdigt hospital på m 2. Da der er tale om et barmarksprojekt, skal der inden for den angivne investeringsramme afholdes udgifter til blandt andet grundkøb, byggemodning, forsyning, parkering, veje og tilkørsler mv. Omvendt giver et rent nybyggeri mulighed for at gentænke driften af hospitalet, hvilket åbner op for en mere effektiv arealanvendelse end ved tilbygning til et eksisterende hospital i drift. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg omfatter et projekt med udbygning af det somatiske hospital og de psykiatriske funktioner på i alt m 2 inden for en samlet investeringsramme på 3,98 mia. kr. (2009 pl). Heraf er 2,95 mia. kr. (2009 pl) udog ombygning af somatikken med finansiering fra Statens Kvalitetsfond. Udbygningen af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg foretages på den nuværende matrikel,

13 med brug af eksisterende teknisk infrastruktur samt forsyningsnet. Tilsvarende gør sig i nogen grad gældende i forhold til veje og tilkørsel. Til gengæld vil nybyggeri, renovering og ombygning foregå på et hospital i fuld drift, der erfaringsmæssigt er omkostningsfyldt. Sammenligning af de budgetterede udgifter Nedenstående tabel viser en sammenligning af de budgetterede udgifter fordelt på en række hovedposter, herunder en udspecificeret sammenligning af håndværkerudgifter for forskellige typer af arealer, opgjort som pris per kvadratmeter og det planlagte antal kvadratmeter. Til sammenligningen er anvendt af COWI beregnede kvadratmeterpriser for Nyt Hospital Nordsjælland. Budgetoverslag for Nyt Hospital Nordsjælland er herudover baseret på erfaringspriser for byggeri fra sammenlignelige projekter. Opgørelsen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er opdelt i henholdsvis somatik (kvalitetsfondsprojektet) og psykiatri. Til fordeling af fællesudgifter er anvendt den af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg oplyste fordelingsnøgle på 74 pct. til somatik og 26 pct. til psykiatri. Denne fordeling vil kvalificeres for de poster, der ligger udover m 2 -priser. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en selvstændig beregning af kvadratmeterpriserne specifikt for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. For Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er der anvendt de samme kvadratmeterpriser som for Nyt Hospital Nordsjælland, da det forventes, at kvadratmeterpriserne for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg som minimum vil ligge på niveau med de beregnede kvadratmeterpriser for Nyt Hospital Nordsjælland. Kompleksiteten i byggeprojektet på en matrikel med et hospital i fuld drift og hvor store dele af den eksisterende bygningsmasse er fredet, taler dog for, at kvadratmeterprisen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg vil ligge på niveau med og måske endda højere end de beregnede kvadratmeterpriser for Nyt Hospital Nordsjælland. Det samme gælder for psykiatridelen, hvor forventningen må være, at der er sandsynlighed for, at det er dyrere at bygge på matriklen ved Bispebjerg Hospital end de anvendte gennemsnitlige kvadratmeterpriser for Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Side 2

14 Nyt Hospital Nordsjælland Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 2,95 mia. kr. og 1,03 mia. kr. Nybyggeri i Somatik Psykiatri Poster i mio. kr. (2009 pl) Areal i alt m 2 alt: m 2 (74 %) (26 %) I alt Grundkøb Byggemodning Håndværkerudgifter Udspecificering: M 2 : Pris: M 2 : Pris: Sekundære arealer kat. A (teknikrum, kælder, gange) Ikke kliniske arealer kat. B (kontor, mødelokaler) Kliniske arealer kat. C (sengeafsnit, ambulatorier) Kliniske arealer kat. D (OP, laboratorier mv.) Produktionskøkken NHN* Psykiatri på Bispebjerg Øvrige udgifter Parkering, terræn Medico, IT, inventar** Projektering (rådgiver, byggeledelse mv.) Byggestyring (projektorganisation, bygherrerådgiver) Renovering Reservepulje Kunst I alt Afvigelse = I alt minus tilsagn *Hertil tillægges andel af udgifter til projektering, byggeorganisation, reserver mv., således at den samlede udgift udgør 90 mio. kr. **Opgørelse af midler til medico mv. er forskellig, idet NHN har opgjort medico uden reserver (indgår under reservepulje) svarende til, at det samlede beløb udgør 734 mio. kr. Kvadratmeterprisen for psykiatridelen på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg baserer sig på budgettal fra Ny Retspsykiatri Sct. Hans. De resterende poster er fremkommet ved en forholdsmæssig beregning med afsæt i totalrammen og med udgangspunkt i forudsætninger fra det foreløbige tilsagn til hospitalsprojektet. Side 3

15 Som det fremgår af ovenstående opgørelse af de budgetterede udgifter, ligger den beregnede prognose for budgettet for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 86 mio. kr. (2009 pl) over den udmeldte totalramme, når der anvendes de samme kvadratmeterpriser som ved Nyt Hospital Nordsjælland. For kvalitetsfondsprojektet (somatikken) alene ligger den beregnede prognose for budgettet 65 mio. kr. over den udmeldte totalramme. Konklusion Kvadratmetersammenligningen viser, at der er en moderat budgetmæssig udfordring for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg i forhold til at udbygge med m 2 indenfor en samlet investeringsramme på 3,98 mia. kr. (2009 pl). Der er som nævnt ikke foretaget en selvstændig beregning af kvadratmeterpriserne på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. For Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er der anvendt de samme kvadratmeterpriser som for Nyt Hospital Nordsjælland, da det forventes, at kvadratmeterpriserne for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg som minimum vil ligge på niveau med de beregnede kvadratmeterpriser for Nyt Hospital Nordsjælland. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg har med udgangspunkt i helhedsplanen New Hospital and New Psychiatry Bispebjerg fra juni 2012 identificeret en række områder, hvor der kan foretages projektmæssige tilpasninger, således at det færdige projekt fortsat indeholder en udbygning af det somatiske hospital og de psykiatriske funktioner på i alt m 2 inden for den angivne totalramme. På nuværende tidspunkt arbejdes blandt andet med gennemgang af arealanvendelse i eksisterende byggeri og placering af funktioner, optimering af arealudnyttelsen af både eksisterende og nybyggede kvadratmetre og dermed muligheder for at reducere omfanget af renovering af det eksisterende byggeri. Konklusionen på sammenligningen er derfor, at det, med udgangspunkt i ovenstående tilpasningsmuligheder, vurderes realistisk, at projektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg kan gennemføres inden for den fastlagte investeringsramme og i overensstemmelse med ekspertpanelets anbefalinger og regionsrådets beslutninger. Side 4

16 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2013 Meddelelse nr. 9 Emne: Seks nye hospicepladser på Diakonissestiftelsens Hospice 1 bilag

17

18

19

20 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2013 Meddelelse nr. 12 Emne: Status på Fælles Medicinkort (FMK) 1 bilag

21 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Web Dato: 9. januar 2013 Status for Fælles Medicinkort i Region Hovedstaden Region Hovedstaden har ændret og udvidet fokusområderne i Fælles Medicinkort (FMK) i forhold til forbedring af test og kvalitetssikring ved at etablere projektet Medicin - overblik og afstemning. 1 Dette projekt har blandt andet til formål at forbedre det regionale FMK-modul indenfor områderne patientsikkerhed, brugervenlighed og drift, og derved bringe FMK-modulet i anvendelse igen på Region Hovedstadens hospitaler. En koordineret implementering af FMK på regionens hospitaler og på praksisområdet, er ligeledes et fokusområde, der skal sikre, at Region Hovedstaden som helhed opnår en fælles høj anvendelse af FMK. Endelig har Region Hovedstaden, som systemansvarlig region styrket samarbejdet med National Sundheds It (NSI) og de øvrige regioner blandt andet omkring etablering af testmiljøer. Baggrund Region Hovedstadens hospitaler stoppede brugen af FMK i april 2012, efter ca. 5 måneders drift, grundet identifikation af flere fejl - heraf nogle med patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. Nogle af fejlene var relateret til kommunikationen mellem det regionale FMK-modul og andre aktørers FMK-moduler, eksempelvis praksissystemerne. Dette område havde det ikke tidligere været muligt at teste grundigt, og der var derfor risiko for, at der kunne opstå flere fejl. FMK projektet i Region Hovedstaden er derfor ændret og udvidet med fokus på blandt andet forbedret test og kvalitetssikring. I de måneder FMK nåede at være i brug i Region Hovedstaden i 2012 var der endvidere problemer med brugervenlighed, funktionalitet og drift herunder svartider og stabilitet. Det reviderede FMK-projekt har derfor til formål at forbedre den regionale FMK integration indenfor områderne patientsikkerhed, brugervenlighed og drift ved etablering af projektet Medicin - overblik og afstemning. 1 Baggrunden for denne ændring er resultater og konklusioner fra kerneårsagsanalyse, taskforce handlingsplan og APS team rapporten fra 2012.

22 Status på FMK inden for fokusområderne er: Brugervenlighed og funktionalitet Der er gennemført analyse af udviklingsbehovet for FMK modulet med deltagelse af Center For Sundhedsinnovation (CSI), som har kortlagt de områder, hvor det regionale FMK-modul er mangelfuldt eller svært at bruge. På baggrund af analysen har leverandøren (IBM) udarbejdet et samlet løsningsforslag, som adresserer de identificerede brugerbehov, herunder adgang for andre faggrupper end læger. IBM kan levere de foreslåede forbedringer d. 1. marts 2013, hvormed løsningen kan være produktionsklar i juni Der vil dermed kunne være præimplementering på udvalgte virksomheder i juni 2013 med efterfølende implementering på øvrige virksomheder fra august til november Patientsikkerhed For at optimere patientsikkerhed og kvalitetssikring af det regionale FMK-modul, er der behov for forbedrede testmuligheder fra centralt hold. Der har derfor været dialog med National Sundheds It (NSI) og de øvrige regioner om behovet for etablering af forbedrede testmuligheder i regi af NSI. Region Hovedstaden har, som systemansvarlig region, efterfølgende indsamlet krav til nye testmiljøer og testunderstøttende funktionalitet på tværs af regionerne og i samarbejde med NSI, hvilket har resulteret i etablering af 4 nye testmiljøer i regi af NSI, som forventes fuldt leveret primo Testmiljøerne forventes at være klar til anvendelse i 1. kvartal af Internt i Region Hovedstaden er der i samme periode arbejdet med optimering af testprocesser, og der er blandt andet indgået aftale om en ny proces for samarbejde om test med IBM med høj grad af vidensdeling, kvalitetssikring og kategorisering i forbindelse med identificerede fejl. Der gennemføres test af det opdaterede FMK-modul i perioden marts til juni Driftsstabilitet De driftsproblemer som Region Hovedstaden oplevede i foråret 2012 vurderes i høj grad at være relateret til regionens opkobling til sundhedsdatanettet, som opgraderes i 1. kvartal af 2013 som del af driftshandlingsplanen. Der pågår derudover en analyse af det regionale FMK-modul ved Software Improvement Group. Resultatet af denne analyse vil foreligge i januar Som del af udviklingen af det regionale FMK-modul leverer IBM også forbedringer af modulets svartider, ligesom det sikres, at klinikernes arbejde fremover ikke mistes i tilfælde af netværksfejl. Det forbedrede FMK-modul leveres i marts Systemets svartider og driftsstabilitet følges tæt i pilotdrift og som led i udrulning og driftsmodning. Side 2

23 Implementeringsplaner Der er i efteråret 2012 udarbejdet implementeringsstrategi og -koncept for FMK med fokus på lokal forankring og ejerskab og bedst mulig støtte til klinikerne i brugen af FMK. Præimplementering: Der gennemføres en præimplementering på Bornholm, da der er en høj anvendelsesgrad hos praksislægerne, og det derfor er muligt at evaluere det samlede kommunikationsflow i sektorovergangen. Der udvælges derudover hospitalsafdelinger til præimplementering på regionen øvrige hospitaler, for også at kunne evaluere FMK-anvendelsen på andre virksomheder og opnå tilstrækkelig forskellighed i specialer. Præimplementeringen skal give mulighed for at evaluere såvel implementeringsindsats som system og arbejdsgange, og give mulighed for justeringer før videre udrulning. På baggrund af evaluering af præimplementeringen tages der endelig stilling til videre udrulning i august Implementeringen forventes afsluttet ultimo Implementering: Implementeringsindsatsen på hospitalerne koordineres med en fornyet indsats på praksisområdet, for at skabe et fælles regionalt fokus på anvendelsen af FMK på tværs af sektorer. I den forbindelse er planlagt en kursus-række i 2013, som afvikles koordineret med implementering på hospitalerne. Der pågår i øjeblikket et arbejde med detailplanlægning af den koordinerede implementeringsindsats med henblik på at få skabt en høj anvendelsesgrad både på hospitaler og i praksissektor, så der opnås størst mulig værdi af FMK. Implementeringen af FMK på hospitalerne er afhængig af en driftsstabil digital signatur. Dette er i proces og forventes afsluttet inden for 2. kvartal af Videre forløb: Jan-marts 2013: Udvikling af regionalt FMK-modul. Planlagt forløb hvor der sker løbende review af løsning v. kliniker-ekspertgruppe. Endvidere tæt samarbejde mellem IBM og It, Mediko og Telefoni (IMT) med henblik på at opsamle og adressere løbende problemstillinger Marts- juni 2013: Test og fejlrettelser, herunder test af kommunikationsflow med andre FMK-moduler Juni 2013: Pilotdrift/præimplementering på Bornholms Hospital og på udvalgte afdelinger på øvrige hospitaler Efterår til ultimo 2013: Implementering i resten af regionen koordineret med en indsats for øget anvendelse på praksisområdet Side 3

24 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2013 Meddelelse nr. 13 Emne: Organisering af telemedicinsk center i Region Hovedstaden 1 bilag

25 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge Hillerød Til: Opgang Blok B Telefon Direkte Web Dato: 4. januar 2013 Organisering af telemedicinsk center i Region Hovedstaden Regionsrådet har besluttet at etablere et telemedicinsk center i Region Hovedstaden. Centeret skal understøtte en koordineret og systematisk anvendelse af telemedicinske løsninger i regionen. Centeret skal sikre samtænkning og koordinering til arbejdet med patient empowerment. Ligeledes skal centeret have en tæt relation til den tværgående virksomhed IT, Medico og Telefoni (IMT), idet telemedicinske projekter teknisk er et IMT ansvarsområde. Centeret er besluttet placeret i Koncern Plan Udvikling og Kvalitet (KPUK) i det faglige miljø med bl.a. funktioner omkring strategisk anvendelse af IT og patient empowerment. For at sikre dynamisk involvering af de rette kompetencer og en fortsat forankring indenfor de respektive faglige miljøer etableres centeret som et virtuelt center. Centeret etableres med et tværsektorielt virtuelt coreteam og en tværsektoriel klinisk referencegruppe. Centeret refererer til Koncerndirektionen med henblik på udmøntning og prioritering i forbindelse med centerets anvisninger. Vicedirektørkredsen vil være rådgivende i forhold til Koncerndirektionen med hensyn til fagligt indhold i telemedicinske løsninger samt rådgivning i forhold til udbredelsespotentiale. Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftalen vil blive inddraget som rådgivende i forhold til tværsektorielt indhold i telemedicinske løsninger samt tværsektorielt udbredelsespotentiale. Relevante fora vil blive orienteret om centerets aktiviteter. Centeret etableres med en teamleder/nøgleperson, som har ansvar for centerets daglige opgaveportefølje og fremdrift.

26 I forbindelse med regionens arbejde med telemedicin skal der etableres et stærkt og nødvendigt samarbejde med alle relevante hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og praksissektor. På den baggrund etableres et virtuelt coreteam med bl.a. repræsentanter for hospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri samt administrative repræsentanter for kommunerne og praksissektor, som skal varetage sekretariatsarbejde og skrivearbejde i forbindelse med de beskrevne opgaver. For at sikre, at telemedicin bedst muligt kommer til at understøtte kliniske arbejdsprocesser, et tværsektorielt patientforløb samt forretningsmæssige behov, etableres en tværsektoriel klinisk referencegruppe, som skal sikre, at det sundhedsfaglige personale løbende involveres i telemedicinske sammenhænge. Centeret vil have fokus på udbredelse og implementering af eksisterende modne telemedicinske løsninger. Men optimal anvendelse af nye teknologiske løsninger kræver ændringer i arbejdsgange, uddannelse og sikker drift af systemer. Det er således væsentligt, at implementering og uddannelse samt sikker idriftsættelse er centrale dele af ibrugtagningen af telemedicin og at de fremtidige behov vil være baseret herpå. En af centerets første opgaver bliver at udarbejde en tværsektoriel strategi, handlingsog kommunikationsplan samt en tværsektoriel kortlægning og dokumentere de organisatoriske og sundhedsfaglige effekter af telemedicin. I de ledelsesmæssige drøftelser af organiseringen har vigtigheden af, at den praktiske implementering på hospitalerne blev nøje koordineret med den daglige drift, og at alle relevante hospitaler og Region Hovedstadens Psykiatri blev inddraget i det planlagte coreteam blevet understreget. Det er der taget højde for i den beskrevne organisering. Side 2

27 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2013 Meddelelse nr. 14 Emne: Status for telemedicinske aktiviteter i Region Hovedstaden 1 bilag

28 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge Hillerød Til: Opgang Blok B Telefon Direkte Web Dato: 4. januar 2013 Status for telemedicinske aktiviteter i Region Hovedstaden Region Hovedstaden har stor fokus på anvendelse af telemedicin og velfærdsteknologi samt på både tværregionalt og tværsektorielt samarbejde omkring telemedicin. I forbindelse med regionens arbejde med telemedicin er der etableret et stærkt og nødvendigt samarbejde med kommuner og praksissektor omkring telemedicin. En kortlægning af det telemedicinske område i Region Hovedstaden har vist, at der er mange gode telemedicinske løsninger i drift og telemedicinske projekter i regionen, og der er flere udbredelsesmuligheder. Mere eksplicit kan bl.a. følgende initiativer og status herfor nævnes: Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: et tværregionalt og tværsektorielt storskalaprojekt, hvor regionen samarbejder med Region Midt. Projektet omfatter sygdomsområderne: KOL, diabetes, mave-tarmlidelser, gravide med og uden komplikationer og inkluderer 2000 patienter. Det samlede projektbudget andrager 65 mio. kr. heraf Region Hovedstadens andel 36 mio. kr.. Projektet samarbejder med storskalaprojektet for KOL i Region Nord. Samlet deltager projekterne i udviklingen af den nationale standardiserede infrastruktur for hjemmemonitorering. Herudover er det et organisatorisk projekt, hvor der indgår faglig opgaveglidning mellem hospital, patient og kommune med en afdækning af de arbejdskraftbesparende potentialer i form af besparelser i det sundhedsfaglige personales arbejdstid, samt sparet tid for de udvalgte patientgrupper i form af transportog ventetid, samt arbejdstid for erhvervsaktive patienter. Herudover måles der på forskydninger i tidsforbrug i deltagende kommuner, såvel tidsbesparelser samt på antallet af ambulante kontroller og antallet af genindlæggelser. Status: Anskaffelse og udvikling af monitoreringsplatformen er i gang. De kliniske delprojekter er i gang med den kliniske organisering samt inkludering af patienter. Projektet forventes at gå i klinisk drift pr. 15. marts 2013 og projektet afsluttes ultimo juni 2014.

29 Hjerteinsufficiens telemedicin: Et tværsektorielt demonstrationsprojekt omfattende medicinjustering hos patienter med hjertesvigt via hjemmemonitorering. Projektet omfatter hjertesvigtspatienter på Herlev, Bornholm, Frederikssund og Hvidovre Hospitaler. Det forventes at inkludere patienter i telemedicinsk behandling og tilsvarende i en kontrolgruppe. Tværsektorielt udarbejdes i samarbejde med to kommuner og praktiserende læge et koncept for øget tværsektorielt samarbejde. Projektet er et offentligt privat innovationsprojekt (OPI), hvor hospitalerne Herlev, Bornholm, Frederikssund og Hvidovre samarbejder med leverandørerne IBM, T26, In-Jet og Post Danmark. IMT har leveret integrationer. Projektets fokus er på de kliniske og organisatoriske effekter af telemedicin herunder samarbejdet med praktiserende læger og kommuner om ambulante forløb. Projektet skal vise og dokumentere, at brugen af telemedicin bidrager til, at patientbehandlingen gennemføres hurtigere og mere fleksibelt over afstand med minimum samme kvalitet som ved den konventionelle ambulante behandling. Projektet forventer: at nedbringe den generelle ventetid på behandlingsstart at kunne erstatte % af de fysiske kontroller med telemedicinske kontroller at behandle 4-5 patienter i timen mod fysisk kontrol 2 patienter i timen at kunne reducere den samlede behandlingstid med 50 % HIT projektet evalueres klinisk og organisatorisk. Projektperioden er fra januar juni Status: Det medicotekniske udstyr er stillet op på de fire hospitaler. Det involverede personale er alle undervist og trænet i løsningen. Herlev Hospital er i drift med 12 patienter. De tre andre hospitaler går i drift primo januar Online KOL-rehabilitering i patientens eget hjem: Et videobaseret projekt der tilbyder rehabilitering til svage KOL patienter i patientens eget hjem. Der er evidens for, at KOL-rehabilitering har størst effekt hos patienter med svær eller meget svær KOL. I de 3 første måneder af 2010 er der i NIP data fundet 40 patienter, som opfylder betingelserne for KOL-rehabilitering, men der er afkrydset ved Kan ikke deltage pga. helbredsmæssige årsager. Der er ikke spurgt nærmere ind til disse årsager, men for et antal af disse patienter må det forventes, at de gerne vil deltage i KOL-rehabilitering, men ikke kan deltage i et standardiseret forløb på hospitalet eller i kommunen, da de ikke magter at komme til undervisning og træning 2 gange om ugen på hospitalet pga. træthed, meget svær åndenød, iltbruger, kørestolsbruger o. lign. Denne gruppe patienter kan med ny brugervenlig teknologi tilbydes online rehabilitering i grupper af 6 patienter. En sygeplejerske og en fysioterapeut skal udvikle og afprøve specialtræning og undervisning online, netop tilpasset denne gruppe patienter. Teknologien giver mulighed for, at alle kan se og høre hinanden. På den måde bliver patienterne en del af et hold på samme måde som ved fysisk fremmøde. Gruppen kan Side 2

30 danne netværk og har mulighed for at ringe hinanden op via skærmen samt udveksle adresser/ telefonnr. m.m. Visitation til online rehab sker efter grundig information til patienten. Online rehab Her skal patienten også udføre forskellige test og der planlægges hjemmetræning til de dage, der ikke er online træning. Der ligger bl.a. en trænings-dvd på skærmen, som patienten selv kan starte. Patientens hjemmesygeplejerske/hjemmehjælper eller pårørende opfordres til at deltage i samtalen. Forløbet starter med en forsamtale i forbindelse med et hjemmebesøg af den tilknyttede sygeplejerske eller fysioterapeut. Herefter ydes online videobaseret kontakt i 10 uger med 1 time 2 gange/uge, hvor der er ca. ¾ time til træning og ¼ time til et planlagt eller spontant emne. Herudover ligger der en trænings-dvd på skærmen, som patienten selv kan starte. Efter de 10 uger er der ligeledes en afsluttende samtale i hjemmet med deltagelse af sygeplejerske eller fysioterapeut fra hospitalet samt fagperson fra primær sektor eller den pårørende. Her skal patienten vejledes i, hvordan det er muligt selv at fortsætte daglig træning. Efter en måned er der en opfølgende samtale pr telefon. Formålet er, at reducere fysiske symptomer, forbedre funktionsniveauet og øge egenomsorg. Det forventes, at tilbuddet har en effekt således, at antallet af dage til næste genindlæggelse forlænges og patienterne angiver en bedring af selvrapporteret livskvalitet. Projektet omfatter patienter med KOL fra Bispebjerg Hospitals lungemedicinske sengeafsnit, lungeambulatoriet eller KOL-rehabilitering og som opfylder inklusionskriterierne for KOL rehabilitering på hospital, men som ikke kan komme til tilbuddet på hospitalet. Status: Et pilotprojekt har afprøvet fra d. 1. juni til 30. november 2012, hvor 12 patienter blev inkluderet. For at opnå en optimal evaluering med henblik på eventuel udbredelse af online tilbuddet til hele Region Hovedstaden, fortsætter projektet i Telemedicinsk sårvurdering: Telemedicinsk sårvurdering med brug af en internetbaseret database bliver nogle steder anvendt i behandlingen af sårpatienter på hospitaler og i kommuner. I databasen samles anamnese, notater, billeder, vurderinger, opmålinger og beskrivelser af såret. Sygeplejersker, læger og andre, der tager del i behandlingen af såret, kan få adgang til databasen. Alle brugere kan lægge notater ind i databasen og således kommunikere med hinanden og følge sårets udvikling. Formålet med den telemedicinske sårvurdering er at styrke samarbejdet mellem hospital og kommune i behandlingen af patienter med sår. De kommunale hjemmesygeplejersker, der passer sårene i det daglige, kan få sparring af det specialiserede personale på hospitalerne. Således er hensigten, at en større del af patientforløbet kan foregå i kommunalt regi, mens antallet af ambulante besøg på hospitalerne kan minimeres. Side 3

31 Samtidig er formålet med det tætte samarbejde gennem den telemedicinske sårvurdering at opnå hurtigere sårheling. Der er ønske om at udbrede den telemedicinske sårvurdering, da det forventes at kunne medføre samfundsøkonomiske besparelser, mere effektiv behandling og større patienttilfredshed. National implementering af telemedicinsk sår-vurdering med fokus på diabetiske fodsår og venøse sår skal gennemføres i perioden 1. september 2012 til 31. august 2015 skal. Der er bevilliget 30 mill. kr. til projektet og MedCom har projektledelsen. Initiativet har til formål at udbrede løsningen til alle kommuner og regioner i Danmark. Rammerne for projektet giver mulighed for at arbejde med fælles nationale værktøjer, vejledninger og IT- løsning. Status: I Region Hovedstaden bliver telemedicinsk sårvurdering anvendt i behandlingen af patienter i forløb på Ortopædkirurgisk Ambulatorium på Hillerød Hospital (HIH) og Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital (BBH) i samarbejde med en række kommuner 1. Ortopædkirurgisk Afdeling på Herlev Hospital (HEH) har et tilsvarende projekt i opstart. Center for Telemedicin gennemfører i samarbejde med Enheden for Brugerundersøgelser en brugerevaluering af den telemedicinske sårvurdering med henblik på at indhente de erfaringer, der er gjort regionalt, og dermed at klæde Region Hovedstaden på til den nationale udbredelse. Evalueringsrapport vil foreligge ultimo februar Regional organisering i forbindelse med national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering forventes etableret ultimo februar Sundhedsdage 2013: Region Hovedstaden inviterer alle borgere til Sundhedsdage 2013 i Øksnehallen den marts Under hovedområde: Fremtidens hospital og forskning deltager Center for Telemedicin med syv telemedicinske stande: 1. Center for Telemedicin 2. Telemedicinsk sårvurdering 3. On-line KOL-rehabilitering 4. Min egraviditet 5. Hjertesvigts behandling via telemedicin 6. Telepsykiatri 7. Fremtidens telemedicin / patienter med reumatiske sygdomme 1 I samarbejde med BBH deltager 6 sygeplejeklinikker i Københavns Kommune i den telemedicinske sårvurdering. Derudover opstarter BBH i efteråret 2012 samarbejde med en række andre kommuner (Egedal Kommune, Ballerup Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune og Bornholms Kommune) samt flere sygeplejeklinikker i Københavns Kommune. I samarbejde med HIH deltager følgende kommuner: Frederikssund Kommune, Fredensborg Kommune., Hillerød Kommune og Hørsholm Kommune. Side 4

32 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2013 Meddelelse nr. 15 Emne: Rapport om aktivitet og fremdrift i Tværfagligt Videnscenter for patientstøtte 2 bilag

33 Rapport over aktiviteter og fremdrift i Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte 1/ / Baggrund: Regionsrådet bevilgede i marts 2011 midler til etablering af et tværfagligt videnscenter for patientstøtte psykologisk, psykosocial, eksistentiel og religiøs støtte. Bevillingen lyder på kr. årligt i tre år. Denne rapport er en oversigt over aktiviteter og fremdrift i centret i løbet af det første år. 2.0 Personalesituation Bevillingen fra Regionsrådet dækker (med supplement fra Neurocentret på Rigshospitalet) lønudgifter til centrets leder, cand.scient.soc. Carolina Magdalene Maier. Derudover har centret i perioden beskæftiget to medarbejdere i løntilskud, hhv. en web- og kommunikationsmedarbejder og en forskningsmedarbejder. 3.0 Kort om centrets formål og målgruppe Det overordnede formål med Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte er at samle, udvikle, implementere og formidle viden om psykologisk, psykosocial, eksistentiel og religiøs støtte til og inddragelse af patienter og pårørende. Dette formål betyder, at videnscentrets opgaver retter sig mod at: indsamle, bearbejde og formidle eksisterende viden på Rigshospitalet, i regionen, i Danmark og internationalt om patienters psykologiske, psykosociale, eksistentielle og religiøse behov i forbindelse med sygdom, hospitalsophold, rehabilitering og patientinddragelse. udføre egen forskning og udvikling på området samt være koordinerende led i forsknings- og udviklingsprojekter med deltagelse af forskellige aktører. organisere og gennemføre netværksaktiviteter på området for patientstøtte. medvirke til at udvikle personalets kommunikative og relationelle kompetencer. Centrets målgruppe er både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Det er vigtigt at understrege, at det er patienter og pårørende fra alle patientgrupper, der er centrets målgruppe. Således er videnscentret ikke knyttet til bestemte patientgrupper. 4.0 Vidensformidling 4.1 Hjemmeside Centret har oprettet en hjemmeside på På hjemmesiden findes bl.a. en vidensdatabase, en oversigt over projekter, som centret deltager i samt en beskrivelse af og mulighed for tilmelding til centrets netværksaktiviteter. 4.2 Vidensdatase På hjemmesiden findes en vidensdatabase, hvor den indsamlede viden på området præsenteres. Databasen er organiseret efter emner, og opdelt i to undermenuer, hhv. viden rettet imod patienter/pårørende og viden rettet imod sundhedsprofessionelle. Vidensdatabasen er stadig i etableringsfasen. Side 1 af 7

34 4.3 Web-film Ligeledes på hjemmesiden findes en lille web-film om patientstøtte. Filmen er den første i en planlagt række af små film under overskriften Patientstøtte har mange ansigter. De små film skal illustrere hvad psykisk, eksistentiel, religiøs og psykosocial patientstøtte kan være. I filmene interviewes sundhedsprofessionelle, som yder patientstøtte, og patienter, der har modtaget støtte af den ene eller den anden slags. 4.4 Antologi om patientstøtte Videnscentret har indgået en aftale med Hans Reitzels Forlag om udgivelse af en antologi om patientstøtte. Antologien belyser patientstøtte fra både psykologisk, psykosocial og religiøst perspektiv og giver anbefalinger til sundhedspersonalet om hvordan og hvor meget man som professionel kan yde støtte til patienter og pårørende. Der er indgået aftale med et antal forfattere, som pr. 1. oktober 2012 skal indlevere deres bidrag til bogen. Bogen forventes at udkomme i foråret For indholdsfortegnelse, se bilag Den årlige patientstøttedag D. 23. april 2012 afholdt videnscentret sin første årlige konference, den såkaldte Årlige Patientstøttedag. På konferencen præsenterede et antal bidragsydere nyere både teoretisk og praktisk viden om psykologisk, psykosocial, eksistentiel og religiøs patientstøtte. Programmet er vedlagt i bilag 2. Centret har programsat næste års konference til d. 15. april Den norske psykolog og leder for Senter for Krisepsykologi i Bergen, Atle Dyregrov, vil være hovednavn. 5.0 Projektaktivitet Videnscentret har i det forløbne år arbejdet med en række forsknings- og udviklingsprojekter, enten som projektejer eller i samarbejde med andre aktører. Nogle projekter har opnået finansiering, andre har opnået delvis finansiering og nogle har endnu ikke opnået finansiering. Herunder findes en oversigt over projekterne. 5.1 Relationelle Kompetencer Relationelle Kompetencer-projektet var et projekt finansieret af Kræftens Bekæmpelse, som blev påbegyndt inden videnscentrets egentlige åbning. Projektet havde fokus på metoder til at fremme relationelle kompetencer hos personale, der arbejder med kræftpatienter. Formålet med projektet var at udvikle, afprøve og evaluere metoder til at styrke sundhedspersonalets relationelle kompetencer, således at kræftpatienter i højere grad oplever at blive set som individer, at deres ønsker og holdninger bliver taget alvorligt og at få bedre psykisk støtte. Projektet bestod af fem delprojekter: 1) Træning af personale i formidling af en diagnose, primært til kræftpatienter med hjernetumorer 2) Supervision af yngre læger, der arbejder med kræftpatienter i intensiv behandling 3) Supervision af erfarne gynækologer med henblik på at styrke de relationelle kompetencer 4) Supervision af personale i arbejdet med eksistentielle/religiøse spørgsmål hos forældre til kræftsyge børn 5) Undervisningsprogram for personale i arbejdet med mandlige kræftpatienter Resultater fra projektet er dokumenteret i en projektrapport og fem manualer, som alle kan downloades fra videnscentrets hjemmeside. Side 2 af 7

35 5.2 Evaluering af tværfagligt kommunikationsforløb på Afdeling for Rygmarvsskader, Hornbæk Evalueringsprojektet har til formål at måle effekten af et kommunikationsforløb, som alle ansatte på Afdeling for Rygmarvsskader har gennemgået i efteråret 2011 og foråret Formålet med kurset er at styrke medarbejdernes samarbejde på tværs af faggrupper med fælles, enkle kommunikations og dialogredskaber. Evalueringen måler både på effekt af kurset i relation til personalets tværfaglige samarbejde og kommunikation og på effekt af kurset i relation til kommunikationen mellem patienter og personale. Projektet er opstartet i januar 2012 afsluttes ved udgangen af Projektet gennemføres med brug af videnscentrets interne ressourcer. 5.3 At være mand og sygeplejerske barrierer og muligheder for unge mænd før og efter sygeplejerskeuddannelsen Projektet er et samarbejde mellem Tænketanken Viden om mænd, Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Rigshospitalet, Dansk Sygeplejeråd og Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte. Projektet er et interventionsprojekt, der har til formål at nedbryde kønsstereotyper forbundet med uddannelsesvalg, så flere unge mænd vælger at uddanne sig til sygeplejerske. Projektet er støttet af Ligestillingsministeriet. Det er opstartet i august 2012 og afsluttes ved udgangen af Udvikling af model for gruppebaseret patientundervisning på Afdeling for Rygmarvsskader, Hornbæk. Projektet har til formål at udvikle og implementere en model for gruppebaseret patientundervisning af patienter, der har pådraget sig en kronisk rygmarvsskade. Projektet gennemføres af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i samarbejde med Klinik for Rygmarvsskader og Dansk Sundhedsinstitut. Projektet er initieret som resultat af en faldende tilslutning til hidtidige undervisningsforløb for disse patienter. Projektet skal dels gennemføre en behovsundersøgelse af nye rygmarvspatienters behov for og ønsker til undervisning i fysiske, psykiske, sociale, økonomiske og juridiske forhold i relation til at være rygmarvsskadet. Og dels skal projektet gennemføre en egentlig intervention, hvor to forskellige designs for gruppebaseret patientundervisning afprøves og evalueres. Projektet har opnået delvis finansiering fra Bevica-fonden. Der søges pt. om restfinansiering. 5.5 Når livet er på spil Når livet er på spil er et rehabiliteringsprojekt, der har til formål at synliggøre de psykologiske og eksistentielle problemstillinger, patienter møder efter livstruende sygdom, og på baggrund heraf udvikle et program, der imødekommer patienters behov for støtte på dette område. I projektet vil 120 patienter, der er blevet udskrevet fra Rigshospitalet efter at være blevet behandlet for en livstruende sygdom/ulykke modtage samtaler med enten en psykolog eller en præst med henblik på mestring af livet efter sygdommen/ulykken. Efterfølgende vil patienternes egenvurderede virkning af forløbene måles vha. både spørgeskema og interview. Projektet har opnået delvis finansiering fra Helsefonden og der søges pt. om restfinansiering. 5.6 Musik på Riget Musik på Riget er et projekt, som er udarbejdet i samarbejde med sangere og musikere fra Rigshospitalets Kirke. Formålet med projektet er at undersøge musikkens betydning for patienters oplevelse af tryghed og sygdomsmestring i forbindelse med alvorlig eller livstruende sygdom, samt om den musiske intervention kan nedbringe den gennemsnitlige indlæggelsestid. I projektet modtager patienter på to afdelinger levende musik under indlæggelsen. Virkningen af musikken undersøges efterfølgende via kvalitative interview med patienterne. Dertil undersøges, hvorvidt musikken har en effekt på den gennemsnitlige indlæggelsestid på afdelingerne. Der søges pt. om finansiering til projektet. Side 3 af 7

36 5.7. Børn som pårørende til sclerosepatienter identifikation af behov Dette projekt er en behovsafdækningsundersøgelse blandt et repræsentativt antal sclerosepatienter i Danmark i alderen år. Undersøgelsen indledes med en kvalitativ eksplorativ interviewundersøgelse blandt 10 sclerosepatienter med børn i alderen 6-18 år. Interviewundersøgelsen har til formål at identificere behov for støtte, få sat kvalitative beskrivelser på disse behov samt detaljerede beskrivelser af, hvilke problematikker, tanker og overvejelser, forældre gør sig i relation til deres børns psykiske og psykosociale velbefindende som børn af sclerosepatienter. Interviewundersøgelsen skal kvalificere den efterfølgende udvikling af et spørgeskema, som udsendes til ovennævnte population. På baggrund af de indkomne beskrivelser og identificerede behov for støtte/problematikker i de kvalitative interview, udarbejdes et spørgeskema, som har til formål kvantitativt at afdække, hvilke behov for psykisk og psykosocial støtte, børn af danske sclerosepatienter har. Projektet er designet som et ph.d.-projekt med planlagt opstart i januar Der søges pt. om finansiering til projektet. 5.8 Psykologisk støtte til pludseligt ulykkesramte og deres partner Dette projekt er en intervention, der har til formål at undersøge effekten af at tilbyde psykologisk støtte til både personer ramt af en pludselig ulykke, som går til genoptræning i Landsforeningen for Polio-, trafik- og ulykkesramte (PTU) s RehabiliteringsCenter og partnere til disse personer. Projektet vil tilbyde fælles psykologisk støtte til 10 par i form et forløb på 10 samtaler, hvor den ulykkesramte patient og dennes partner deltager i fællesskab. I dag er det således, at patienter i rehabiliteringsforløb får tilbud om psykologisk støtte fra PTU s psykologer, mens der ikke findes tilbud om støtte til partneren. Projektet evalueres efterfølgende vha. interview med patienterne og deres partnere samt et mindre spørgeskema. Der søges pt. om finansiering til projektet. 5.9 Under forberedelse: Børn som pårørende undervisningsprojekt og interventionsprojekt Undervisningsprojekt: Dette projekt er pt. under forberedelse i samarbejde med projekt OmSorg (Kræftens Bekæmpelse) og Børn, Unge og Sorg. Projektet vil søge finansiering gennem en pulje hos Sundhedsstyrelsen, som er afsat med henblik på at sikre at behov hos børn som pårørende til alvorligt syge forældre identificeres og støttes. Projektet er et undervisningsforløb, hvor sundhedspersonalet modtager undervisning i systematisk at identificere behov hos pårørende børn samt at støtte disse børn og deres forældre gennem samtaler og eventuelle henvisninger. Projektet vil søge finansiering hos Sundhedsstyrelsen. Interventionsprojekt: Sideløbende med undervisningsprojektet søges midler til gennemførsel af et interventionsprojekt på området. Dette projekt har til formål at udvikle en model for pædagogisk konsulentbistand til sundhedspersonalet, som personalet kan trække på efter behov i særligt vanskelige tilfælde. En pædagogisk konsulent kan tilkaldes og denne vil i samarbejde med personalet, forældre og evt. kommunale aktører analysere den aktuelle families situation samt rådgive sundhedspersonalet i forhold til indsatser og implementering af anbefalinger. 6.0 Netværksaktivitet Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte har i foråret 2013 iværksat to forskellige netværksaktiviteter. 6.1 Patientpanel Det ene netværk er et patientpanel. Patientpanelet består af tidligere og nuværende patienter i forskellige sygdomskategorier. Der er både kronikere, tidligere patienter, som er erklæret raske, og patienter i ambulant behandling i patientpanelet. Panelet mødes en gang månedligt og drøfter et på forhånd fastlagt emne. Patientpanelet er dels et forum, hvor tidligere og nuværende patienter kan udveksle erfaringer, behov og udfordringer i forbindelse med livet som patient eller pårørende. Samtidig er det et vidensforum, Side 4 af 7

37 idet erfaringerne fra panelet anvendes aktivt af videnscentret til brug ved fondsansøgninger og udvikling af nye ideer til udviklings- og interventionsprojekter. Panelet har hidtil drøftet følgende temaer: væsentligste psykiske og eksistentielle udfordringer ifm. livet som patient psykologisk støtte til patienter hvornår, hvordan og hvor meget? erfaringer i forhold til børn som pårørende til syge forældre/søskende religiøsitet og sjælesorg i forbindelse med livet som patient Patientpanelets drøftelser dokumenteres og formidles via centrets hjemmeside. 6.2 Netværk for sundhedsprofessionelle Videnscentrets andet netværk er et fagligt netværk for sundhedsprofessionelle, hvor emner i relation til psykisk, psykosocial, eksistentiel og religiøs patientstøtte drøftes. Netværket består af sundhedsprofessionelle med faglig interesse indenfor patientstøtteområdet. Netværket mødes en gang månedligt og indledes med et oplæg fra en fagperson, som efterfølgende drøftes i gruppen. Oplæggende kan f.eks. være præsentation af resultaterne fra et forsknings- eller udviklingsprojekt, drøftelse af en artikel eller anden litteratur, præsentation af nye ideer til projekter, m.m. På hidtidige møde er følgende emner blevet drøftet: Svend Aage Madsen: Mænd som syge, mænd som patienter Irene Christiansen: Den eksistens-psykologiske tilgang til patientstøtte Annemarie Dencker: Børn som pårørende på hospitaler Shelley Noble, UCLA: Integrative Health and Medicine: Connecting heart and mind, psyche and soma 7.0 Organisering Centrets ledelse: Videnscentrets daglige drift organiseres og ledes af en daglig leder, cand.scient.soc. Carolina Magdalene Maier. Den daglige leder er ansvarlig for at tegne centret udadtil og skabe synlighed om centret for at fremme muligheden for at indgå i samarbejdsrelationer, skabe politisk opmærksomhed omkring centret og tiltrække ekstern finansiering. Det er den daglige leders ansvar at centret lever op til sin formålserklæring og at sikre det økonomiske grundlag for centret på sigt. Den daglige leder referer til centrets styregruppe. Styregruppe: Styregruppen er ansvarlig for den faglige udvikling af centret og skal godkende strategiske og principielle beslutninger i centrets regi. Styregruppen afholder fire årlige møder med centrets leder. På møderne redegør lederen for centrets udvikling, fremlægger eventuelle beslutningsforslag for styregruppen og bringer faglige og strategiske forhold til drøftelse. Styregruppen består af: Chefpsykolog, Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, Svend Aage Madsen Hospitalspræst, Rigshospitalet, Christian Busch Chefpsykolog, Krisepsykologisk Enhed, Neurocentret, Rigshospitalet, Anders Korsgaard Christensen Klinisk sygeplejespecialist, Hjertecentret, Rigshospitalet, Jane Færch Religionssociolog, Rigshospitalet og KU, Nadja Hørdam Ausker Side 5 af 7

38 Baggundsgruppe: Baggrundsgruppens funktion er at være medspiller for videnscentret i forhold til at søge finansiering og at medvirke til at videnscentret har gennemslagskraft udadtil. Baggrundsgruppen mødes med styregruppen og videnscentrets leder to gange årligt. Gruppen består af: Lægelig direktør, Rigshospitalet, Jannik Hilsted Centerdirektør, Neurocentret, Rigshospitalet, Johannes Jakobsen Kræftrehabiliteringssygeplejerske, Finsenscentret, Rigshospitalet, Lise Bjerrum Thisted Centerdirektør, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, Bent Ottesen Centerchefsygeplejerske, Hjertecentret, Rigshospitalet, Marianne Tewes Klinikchef, Anæstesiologisk Klinik, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, Per Føge Jensen Personale: Centret består pr. 1/ udover den daglige leder af en formidlings- og dokumentationsmedarbejder i løntilskud samt en midlertidig forskningsmedarbejder på 15 t/ugentligt (indtil 1/5-2012, finansieret af Neurocentret, Rigshospitalet). 8.0 Formalia Videnscentret afholdt d. 20. januar 2012 en formel reception for at markere centrets åbning. Receptionen bestod dels af en række oplæg/taler ved centrale personer, herunder regionsrådspolitiker Flemming Pless, samt en egentlig reception. Programmet for receptionen er vedlagt i bilag 3. Videnscentrets leder har i det forgange år udarbejdet et strategipapir for centret, som er godkendt af styregruppen. I papiret beskrives centrets formål og målgruppe, fokusområder, organisering, væsentligste samarbejdspartnere samt fremtidige milepæle. Papiret er vedlagt i bilag Presseomtale Videnscentret har opnået presseomtale i forbindelse med åbningsreceptionen og etableringen af patientpanelet. Omtalen omfatter to artikler i Kristeligt Dagblad (vedlagt som bilag 5 og 6), samt et interview med videnscentrets leder i TVLorry (link til interviewet findes på centrets hjemmeside) Fokusområder for I maj 2012 afholdt centrets leder og styregruppen en temadag, hvor det forgangne år blev evalueret og fokusområder for centret i blev drøftet og besluttet. Således vil centret fra august 2012 i særlig grad arbejde med følgende områder: Færdiggørelse af antologi om patientstøtte Færdiggørelse af dokumentationsarbejdet, dvs. udarbejdelse af projektdatabase, litteraturdatabase og oversigt over patientstøttetilbud i Region H (med mulighed for udbredelse til hele DK) Projekt Børn som pårørende sammen med OmSorg og Børn, Unge og Sorg Videreførelse af netværksaktiviteter Derudover har styregruppen opstillet følgende ideer til nye projekter, som kan føre til fondsansøgninger: o Et projekt om patientinddragelse o Et projekt om udvikling af en model for et udslusningsforløb ifm. at vende tilbage til hverdagen efter udskrivelse fra hospitalet. o Et projekt med børn (som patienter) i centrum (intervention/udvikling af nye tilbud) Side 6 af 7

39 o o Et pårørendeprojekt i samarbejde med Per Sjøgren (f.eks. pårørende til døende patienter) En større forskningssatsning med omdrejningspunkt omkring emnet Mænd som patienter eller Patienter og køn et paraplyprojekt i samarbejdet med forskere fra Københavns Universitet/CBS. For grafisk oversigt over centrets aktivitet i det første år, henvises til vedlagte bilag 8. Side 7 af 7

40 Til: FU og RR Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge 2B, 3400 Hillerød Att. Helle Høstrup Direkte / Dato: 9. januar 2013 Status for Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte Regionsrådet bevilgede i marts 2011 midler til etablering af et tværfagligt videnscenter for patientstøtte psykologisk, psykosocial, eksistentiel og religiøs støtte. Bevillingen er på kr. årligt i tre år. I vedlagte rapport gøres status over centerets aktiviteter og fremdrift i det første år. Bevillingen fra Regionsrådet dækker (med supplement fra Neurocentret på Rigshospitalet) lønudgifter til centrets leder. Derudover har centret i perioden beskæftiget to medarbejdere i løntilskud, hhv. en web- og kommunikationsmedarbejder og en forskningsmedarbejder. Det overordnede formål med Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte er at samle, udvikle, implementere og formidle viden om psykologisk, psykosocial, eksistentiel og religiøs støtte til og inddragelse af patienter og pårørende. Dette formål betyder, at videnscentrets opgaver retter sig mod at: indsamle, bearbejde og formidle eksisterende viden i regionen, i Danmark og internationalt om patienters psykologiske, psykosociale, eksistentielle og religiøse behov i forbindelse med sygdom, hospitalsophold, rehabilitering og patientinddragelse. udføre egen forskning og udvikling på området samt være koordinerende led i forsknings- og udviklingsprojekter med deltagelse af forskellige aktører. organisere og gennemføre netværksaktiviteter på området for patientstøtte. medvirke til at udvikle personalets kommunikative og relationelle kompetencer. Centrets målgruppe er både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Det er vigtigt at understrege, at det er patienter og pårørende fra alle patient-

41 grupper, der er centrets målgruppe. Således er videnscentret ikke knyttet til bestemte patientgrupper. Centeret har arbejdet aktivt med videnformidling, en række forsknings- og udviklingsprojekter samt netværksaktiviteter. Fokusområder for 2012 og 2013: Færdiggørelse af antologi om patientstøtte Færdiggørelse af dokumentationsarbejdet, dvs. udarbejdelse af projektdatabase, litteraturdatabase og oversigt over patientstøttetilbud i Region H (med mulighed for udbredelse til hele DK) Projekt Børn som pårørende sammen med OmSorg og Børn, Unge og Sorg Opbygning af netværk for børne-/ungepsykotraumatologi Videreførelse af netværksaktiviteter Derudover har styregruppen opstillet en række ideer til nye projekter, som kan føre til fondsansøgninger Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte afholder hvert år i april måned en årlig patientstøttedag, som er en konference for sundhedsprofessionelle med formidling af nyeste viden på patientstøtteområdet. Side 2

42 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. Januar 2013 Meddelelse nr. 16 Emne: Udsendelse af Sundhedsplan i høring 1 bilag

43 Koncerndirektionen Til - Høringsparterne i vedlagte bilag Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok H Telefon Web Journal nr.: Dato: 30. januar 2013 Høring om forslag til Region Hovedstadens 2. Sundhedsplan Region Hovedstaden er landets største sundhedsvæsen. Regionen har ansvaret for at levere en række sundhedsydelser til de 1,7 mio. borgere, der er bosiddende i regionen. Region Hovedstaden har som mål, at landets største sundhedsvæsen også skal være landets bedste sundhedsvæsen med et stærkt, offentligt hospitalsvæsen, der sammen med praksissektoren arbejder på at fremme sundhed for alle i regionen og arbejder på at mindske den sociale ulighed i sundheden. Region Hovedstaden har udarbejdet forslag til regionens 2. sundhedsplan, som skal erstatte den sundhedsplan, der blev udarbejdet i Sundhedsplanen indeholder en beskrivelse af regionens samlede opgavevaretagelse på sundhedsområdet, herunder de væsentligste planer og strategier med vægt på de principper og udviklingstendenser, som de bygger på. Samtidig gives en overordnet status på implementeringen af de væsentligste planer på sundhedsområdet og afslutningsvist beskrives, hvilke fokusområder regionen har på sundhedsområdet de kommende år. Forslaget er behandlet første gang i regionsrådet den 11. december /. Forslag til regionens 2. sundhedsplan vedlægges. Af hensyn til det videre arbejde med planen skal vi bede om at modtage jeres evt. bemærkninger til forslaget senest den 27. marts Bemærkninger bedes fremsendt til Region Hovedstaden, Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet, Til orientering af kommunerne kan det oplyses, at forslag til sundhedsplanen behandles i Sundhedskoordinationsudvalget på møde den 19. marts Planen forventes at kunne forelægges regionsrådet til endelige godkendelse på møde den 14. maj Med venlig hilsen Svend Hartling

44 Koncerndirektør Oversigt over høringsparter Kommuner Kommunernes Landsforening (til orientering) Halsnæs Kommune Gribskov Kommune Helsingør Kommune Frederikssund Kommune Hillerød Kommune Fredensborg Kommune Allerød Kommune Hørsholm Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Ballerup Kommune Herlev Kommune Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Rødovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Albertslund Kommune Glostrup Kommune Ishøj Kommune Vallensbæk Kommune Brøndby Kommune Hvidovre Kommune Tårnby Kommune Dragør Kommune Bornholms Regionskommune Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Faglige organisationer Danske Sygeplejeråd Lægeforeningen Hovedstaden Praksisudvalget-Hovedstadsregionens praktiserende læger Dansk Psykologforening Danske Fysioterapeuter Dansk Kiropraktor-forening Dansk Laborantforening Ergoterapeutforeningen Danske Bioanalytikere Side 2

45 Foreningen af Radiografer i Danmark Foreningen af Offentlige Ansatte Fag og Arbejde (FOA) Dansk Farmaceutforening Den Almindelige Danske Jordmoderforening Øvrige parter Danske Patienter Danske Handicaporganisationer Regionsældreråd Hovedstaden Side 3

46 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. Januar 2013 Meddelelse nr. 20 Emne: Regeringens nationale innovationsstrategi Danmark løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne, december bilag

47 Til: Forretningsudvalget Koncern Økonomi Finans Kongens Vænge 2 DK Hillerød Direkte Journal nr.: Dato: 4 januar 2013 Likviditetsopgørelse for 2012 opgjort efter kassekreditreglen Det er obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen til Økonomi - og Indenrigsministeriet og at orientere forretningsudvalget herom. Det skal bemærkes, at de indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen til forskel fra ultimo likviditeten. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. Kassekreditreglen fremgår af 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen af 4. kvartal 2012 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. I det oprindelige budget 2012 var der forudsat en primo kassebeholdning på mio. kr. svarende til den budgetterede ultimo likviditet i 2. økonomirapport Den budgetterede kassebeholdning ultimo 2012 var i det oprindelige budget 2012 forudsat at udgøre mio. kr. Den faktiske kassebeholdning primo 2012 blev mio. kr. eller godt 3 mia. kr. højere end forudsat i det oprindelige budget På baggrund af budgetforudsætningerne blev den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen beregnet til ca. 1,3 mia. kr. Nedenfor er forudsætningerne for det oprindelige budget 2012 vist på månedsbasis: Tabel 1. Oprindeligt budget 2012 Mio. kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen blev beregnet til mio. kr. i 4. økonomirapport Den faktiske kassebeholdning blev efter kassekreditreglen på mio. kr. for Der er således en forbedring i forhold til 4. økonomirapport på 254 mio. kr. Kassebeholdningen ultimo 2012 var beregnet til mio. kr. ud fra bevillingerne i 4. økonomirapport. Kassebeholdningen udgør mio. kr. eller 946 mio. kr. højere end forudsat i 4. økonomirapport.

48 Der vil blive redegjort for årsagerne i forbindelse med forelæggelse af regnskabsresultatet 2012 samt i forbindelse med forelæggelse af 1. økonomirapport 2013, der blandt andet kan henføres til periodeforskydninger fra 2012 til 2013 vedrørende investeringsområdet. Nedenfor vises den faktiske udvikling for hele Tabel 2 faktisk udvikling 2012 Mio.kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Nedenfor er grafisk vist udviklingen af kassebeholdning Likviditetsudviklingen Renteindtægterne af likvide midler forventes at udgøre 61 mio. kr. mod forudsat 51 mio. kr. i 4. økonomirapport Nedenfor er vist udvikling fra oprindelig budget til forventet regnskab 2012 vedrørende renteindtægterne. Vedtaget budget 2012 Forventet regnskab 2012 Nyt budget Forventet Mio. kr ØR afvigelse Renter af likvide aktiver 30,0 51,0 65,0 14,0 Renter af (deponeret midler) 30,2 23,6 28,0 4,4 Af oversigten nedenfor er vist udviklingen fra oprindeligt budget til forventet regnskab 2012 vedrørende afkastprocenterne for anbringelserne. Forrentningsprocent Vedtaget budget 2012 Nyt budget ØR Forventet regnskab 2012 Forventet afvigelse Renter af likvide aktiver (gennemsnit) 2,5 1,3 1,5 0,2 Afkast bankindskud 1,0 0,3 0,2-0,1 Afkast obligationsporteføljer 3,0 1,9 2,3 0,4 Renter af (deponeret midler) 2,5 1,9 2,2 0,3 Den første vurdering for 2013 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2013 samt i forbindelse med afrapporteringen af kassekreditreglen for 1. kvartal Side 2

49 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2013 Meddelelse nr. 22 Emne: Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet 1 bilag

50 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Region Hovedstaden 16. november 2012

51 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Forfattere: Partner og direktør, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen Researcher, Mads Enslev Vestergaard

52 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Indholdsfortegnelse Sammenfatning 5 Introduktion 7 1 Effekter på miljøet Et højhastighedstog mellem de nordiske hovedstæder Effekter på trafikken Overflytning fra fly til tog Miljømæssige konsekvenser 16 2 Effekter for hovedstadens luftfart Udgangspunktet Udvidelsen af oplandet Øget konkurrence for flytrafikken Samlede konsekvenser for Københavns lufthavn Konsekvenser for flyselskaber i Københavns lufthavn 31 Litteraturliste 37

53 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Oversigt over tabeller Tabel 1 Rejsetider mellem de centrale byer på ruten... 9 Tabel 2 Flytrafik i Norden og Hamborg i Tabel 3 Estimeret overflytning fra fly til højhastighedstog i Tabel 4 Inputsammensætning i elproduktion, Tabel 5 Udledning af miljøskadelige stoffer i nordisk el, Tabel 6 Den miljømæssige omkostning ved højhastighedstog Tabel 7 Destinationsoverlap mellem CPH og lufthavne nær Hamborg Tabel 8 Antal personer i CPH s opland Tabel 9 Oplandsstørrelse og årligt passagerantal Tabel 10 Øget passagerpotentiale Tabel 11 Beregnet reduktion i flypassagerer i 2020 for Kbh... 30

54 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Oversigt over figurer Figur 1 Effekter på trafikken ved etablering af højhastighedstog Figur 2 Rejsetider med forskellige transportformer, Oslo centrum til Københavns centrum Figur 3 Togets markedsandel af fly og tog trafik Figur 4 Andel flypassagerer der ventes at skifte fra fly til tog Figur 5 Relevante større lufthavne Figur 6 Miljømæssige omkostninger ved flytransport Figur 7 Sammenhæng mellem fart og støjgener Figur 8 Miljømæssige omkostninger ved fly og højhastighedstog Figur 9 Samlet reduktion i miljøomkostninger Figur 10 To timers rejsetid fra Hamborg Figur 11 Fire typer af flyselskaber påvirkes forskelligt Figur 12 SAS rutenetværk i Nordeuropa...33 Figur 13 Nuværende frekvenser på berørte SAS ruter... 34

55 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Oversigt over bokse Boks 1 Gennemsnitlig eller marginal produktion af strøm... 20

56 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Sammenfatning Den eksisterende trafik mellem de tre nordiske hovedstæder er i overvejende grad domineret af flytrafik. Der flyver årligt ca. 3,6 mio. passagerer mellem Oslo, Stockholm og København. Flytrafikken mellem de tre hovedstæder er kendetegnet ved at have mange daglige afgange (ca afgange), og især det veludbyggede rutenetværk fra Københavns Lufthavn gør det attraktivt at flyve til København for at rejse videre ud i verden. Den primære fordel ved luftfart i forhold til de øvrige transportalternativer er dog den korte rejsetid. Der er i øjeblikket overvejelser om at etablere højhastighedstog i Norden og Hamborg. I både Norge og Sverige har regeringerne undersøgt potentialerne for at bygge højhastighedstog, men på nuværende tidspunkt er der ikke truffet nogen egentlig beslutning. Et EU-støttet samarbejdsprojekt COINCO med norske, svenske og danske regionale og kommunale myndigheder er i gang med at udrede potentialerne i en grænseoverskridende højhastighedstogforbindelse. Projektet blev igangsat mod slutningen af 2011 og afsluttes i Denne analyse bygger bl.a. på projektets første resultater. 1 Et højhastighedstog vil markant reducere rejsetiden med togtransport. De seneste tekniske specifikationer tyder på, at rejsetiden vil blive forkortet med ca. 5 timer fra København til Oslo, 2,5 time fra Oslo til Stockholm, 2 timer fra København til Hamborg, og 1,5 time fra København til Stockholm. 2 Det betyder, at højhastighedstoget i højere grad vil kunne blive et alternativ til at rejse med fly mellem disse strækninger. Dette vil have entydigt positive miljømæssige effekter og en række modsatrettede effekter på Københavns lufthavn og tilknyttede flyselskaber. Vi finder, at der vil kunne opnås miljømæssige gevinster for en værdi af ca. 3 milliarder kr. ved at indføre et højhastighedstog i Norden og Hamborg med de nuværende tog- og flyteknologier. Miljøgevinsten opstår fordi dagens højhastighedstog, der i 2020 bliver drevet af nordisk strøm baseret på vedvarende energi, er mere miljøvenligt end de nuværende fly, og fordi rejsetidsbesparelsen gør at flere vil rejse med tog fremfor fly. Færre flypassagerer giver anledning til en reduktion i udledningen af miljøskadelige udledninger som svovl, NO x og små partikler. Den øgede trafik med elektrificerede højhastighedstoge medfører også udledninger både af miljøskadelige partikler og af støj -, men udledningen per passager er lavere, da nordisk produceret strøm i meget høj grad er baseret på renere energikilder, som f.eks. vind- og vandkraft. I forhold til Københavns Lufthavn finder vi to modsatrettede effekter: Vi finder på den ene side, at Københavns Lufthavn vil opnå gevinster igennem et øget opland. Dette opland vil kunne øges med ca. 1,3-3,5 mio. mennesker med en højhastighedsbane. Det skyldes, at flere mennesker i Norden vil kunne rejse til Københavns Lufthavn inden for en acceptabel tidsramme. Dette skønnes at kunne give anledning til en passagerstigning på 1 Se f.eks. 2 Se f.eks. COINCO (2012) og Tabel 1 nedenfor. 5

57 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet op til 0,7 mio. Vi vurderer at oplandsforøgelsen primært vil komme fra nordiske byer, da indbyggerne i Hamborg givetvis ikke vil betragte Københavns Lufthavn som et attraktivt alternativ til f.eks. lufthavnene i Berlin. På den anden side finder vi, at flytrafikken mellem de tre nordiske hovedstæder og Hamborg vil blive reduceret, hvilket vil mindske Københavns Lufthavns passagerer på disse ruter med ca. 1,6 mio. Da en række af disse passagerer dog alligevel vil benytte sig af Københavns Lufthavn til at rejse videre ud i verden, men blot tager toget til Københavns lufthavn i stedet, vurderer vi, at lufthavnen formentlig kan miste passagerer i omegnen af 0,8 mio. Vores vurdering, på baggrund af denne indledende undersøgelse, er derfor, at nettoeffekten på Københavns Lufthavn formentlig er omkring nul, men at der er risiko for, at Lufthavnen kan miste passagerer. Taberne ved at etablere et højhastighedstog i Norden og Hamborg vil være de flyselskaber, der opererer de intra-nordiske ruter, og vi vurderer, at de negative effekter vil være størst for det netværksselskab, som opererer et hub i Københavns lufthavn. Vurderingerne i dette studie tager udgangspunkt i, at trafikstrukturen er den samme som vi ser i dag, når et eventuelt højhastighedstog er etableret. 3 Givet den enorme udvikling, der har fundet sted særligt i flybranchen vedr. f.eks. prisstrukturer og etableringen af lavprisselskaber, er det rimeligt at forestille sig, at der kan ske betydelige ændringer inden Desuden vil fremtidens flyteknologi udvikle sig i en mere miljøvenlig retning, f.eks. igennem brugen af biobrændsler. Dette vil have effekt på estimaterne, særligt f.eks. hvis det er muligt at nedbringe flyenes rejsetid, prisen per billet, og særligt flyenes miljøudslip. Vurderingerne i dette studie skal derfor ses i lyset af disse forbehold og usikkerheder. 3 Vi fremskriver dog den samlede trafikmængde ud fra gængse antagelser. Vi har antaget, at toget er operationelt i

58 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Introduktion Copenhagen Economics er blevet bedt af Region Hovedstaden om at se nærmere på, hvilke effekter det kan forventes at have på lufttrafikken og miljøet, hvis der blev etableret et højhastighedstog mellem de tre nordiske hovedstæder København, Stockholm og Oslo, og Hamborg. Vi baserer vores vurdering af de trafikale konsekvenser på eksisterende studier af konsekvenser ved at etablere hurtigtog baner. Sådanne studier er typisk ex-post evalueringer af, hvad der faktisk er sket med markedsandelene mellem tog og fly efter etableringen af konkrete tog strækninger rundt om i Europa. For at kunne lave en præcis analyse af de forventede trafikale konsekvenser ved denne konkrete etablering i Norden og Hamborg er det nødvendigt med en omfattende trafikmodel, der kan tage højde for de specifikke nordiske forhold, der måtte gøre sig gældende. En sådan trafikal analyse er, efter vores vidende, ikke blevet foretaget. Vi baserer vores vurdering af de miljømæssige konsekvenser på standard definitioner af den miljøskadelige påvirkning af forskellige forurenende emissioner, herunder støj. Disse konsekvenser bygger bl.a. på de antagede trafikale konsekvenser, og skal derfor ses i lyset af de samme usikkerheder, der gør sig gældende der. Der er en række usikkerheder forbundet med forudsætningerne for beregningerne i denne rapport. Dette studie kan derfor ses som et første skridt på baggrund af eksisterende materiale, der skal tjene til at undersøge om det er sandsynligt at der er positive miljømæssige konsekvenser af højhastighedsprojektet, og hvilke effekter, der kan forventes at være på Københavns Lufthavn. Hvis disse effekter er positive kan der være god grund til at foretage mere omfattende og detaljerede cost-benefit vurderinger. 7

59 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Kapitel 1 Effekter på miljøet 1.1 Et højhastighedstog mellem de nordiske hovedstæder Etableringen af et højhastighedstog mellem de nordiske hovedstæder har opnået en del interesse blandt forskellige interessenter. Sådan et tog vil kunne tilbagelægge strækningerne mellem hver af de tre hovedstæder på mellem 3 og 4 timer. Vi har i dette studie taget udgangspunkt i de seneste planer og forslag i bl.a. COINCO gruppen, som er en gruppe af kommunale og regionale myndigheder i hhv. Norge, Sverige og Danmark. 4 Det analyserede højhastighedsprojekt Vores analyse tager udgangspunkt i et teknisk forslag til, hvordan en eventuel højhastighedsbane vil komme til at se ud, jf. COINCO (2012). De konkrete specifikationer, herunder den konkrete rute og antallet af stop undervejs er en politisk beslutning, og kan ende med at se anderledes ud i fremtidige forslag. COINCO-rapporten antager, at banen etableres således, at Göteborg bliver samlingspunktet for en gren fra hhv. Stockholm og Oslo. Det antages desuden, at et tog der starter i Københavns Hovedbanegård vil gøre holdt i Københavns Lufthavn, Malmø, Lund og Göteborg. Fra Göteborg er der intet stop før Oslo Sentralstasjon. Toget antages at kunne køre med en topfart på 360 km/t. Mellem Göteborg og Stockholm antages det, at toget stopper i både Borås, Jönköping, Linköping og Norrköping. Fra København til Hamborg stopper toget i Lübeck. Rejsetiderne mellem København, Hamborg, Göteborg, Stockholm og Oslo med højhastighedstoget er angivet i Tabel 1. Rejsetiden med konventionelt tog i dag er angivet i parentes. 4 8

60 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Tabel 1 Rejsetider mellem de centrale byer på ruten København Göteborg Oslo Stockholm Hamborg København - 1:47 (3:45) 2:59 (7:48) 4:05 (5:38) 2:30 (4:31) Göteborg 1:47 (3:45) - 1:10 (4:03) 2:16 (3:08) 4:17 (9:46) Oslo 2:59 (7:48) 1:10 (4:03) - 3:28 (6:01) 5:29 (13:16) Stockholm 4:05 (5:38) 2:16 (3:08) 3:28 (6:01) - 6:35 (16:00) Hamborg 2:30 (4:31) 4:17 (9:46) 5:29 (13:16) 6:35 (16:00) - Note: Rejsetiderne er fra bymidte til bymidte, og inkluderer de stop, der er beskrevet i teksten ovenfor. COINCO-rapporten antager, at der er 2 min stop ved hver station på rejsen. Kilde: Copenhagen Economics, baseret på COINCO (2012) og String (2012) 1.2 Effekter på trafikken Etableringen af en højhastighedsbane mellem de tre nordiske hovedstæder, København, Stockholm og Oslo vil have stor indflydelse på trafikken internt i Norden. Ud over at et højhastighedstog med stor sikkerhed vil erstatte den konventionelle togtrafik mellem byerne, så vil et højhastighedstog desuden erstatte dele af andre typer af trafik som f.eks. bilisme og dele af den eksisterende flytrafik. Herudover vil højhastighedstoget kunne tilbyde en række passagerer et transportalternativ, som vil være bedre end noget eksisterende alternativ i dag. Dette vil føre til en generel forøgelse af trafikken inden for Norden. Disse to effekter; overflytning af eksisterende passagerer, og ændringen i den samlede trafikmængde er illustreret i Figur En yderligere effekt af et højhastighedstog er, at det vil frigøre kapacitet fra de konventionelle togskinner, hvilket kan give bedre betingelser for godstransport. 9

61 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Figur 1 Effekter på trafikken ved etablering af højhastighedstog Kilde: Copenhagen Economics I dette studie analyserer vi kun gevinster ved overflytning fra fly til tog, som følge af etableringen af en højhastighedsbane. Vi vurderer altså ikke den forventede stigning i trafikken eller effekterne af et skifte fra biler og konventionelle tog til højhastighedstog. Dette skyldes primært, at der er meget lidt tilgængeligt statistik over disse aktuelle trafikmønstre, samt at der endnu ikke er foretaget en egentlig trafikmodelberegning af projektet. Der er derimod godt datagrundlag for at opgøre den aktuelle flytrafik samt empirisk belæg for effekten på flytrafikken af at forbedre togforbindelser. I det følgende vil vi opgøre antallet af flypassagerer mellem de berørte lufthavne i Norden og Hamborg, og vurdere hvor stor en andel af disse passagerer, der vil skifte fra fly til et nyt højhastighedstog. Derefter vil vi estimere hvilken miljømæssig effekt denne ændring på passagersammensætningen vil have. 1.3 Overflytning fra fly til tog Ved at etablere et nordisk højhastighedstog vil en andel af de passagerer, der i dag rejser med fly vælge højhastighedstoget i stedet. Dette skyldes at et højhastighedstog i modsætning til et konventionelt tog - vil kunne tilbagelægge de relevante strækninger omtrent lige så hurtigt som en flyrejse effektivt tager. En flyrejse fra Oslo til København (centrumtil-centrum) tager ca. 3 timer hvorimod det tager over 7,5 timer at rejse med konventionelt tog i dag, jf. Figur 2. Med etableringen af et højhastighedstog vil turen fra centrum til centrum kunne matche flyets rejsetid på 3 timer. Rejsetiden med højhastighedstog fra 10

62 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet København til Stockholm ventes at tage næsten 4 timer, og vil derfor ikke være et lige så konkurrencedygtigt alternativ til flyet, som tager ca. 3 timer. Figur 2 Rejsetider med forskellige transportformer, Oslo centrum til Københavns centrum Kilde: Copenhagen Economics Et nyligt svensk studie har sammenlignet en lang række faktiske hurtig-togforbindelser i Europa og Japan. 6 Studiet finder, at der er en klar sammenhæng mellem den tid det tager at rejse med toget, og togets markedsandel i forhold til fly. 7 Ifølge studiet vil en togrejse, der tager 3 timer opnå en markedsandel i forhold til fly på ca. 60 procent, jf. Figur 3. Hvis togrejsen tager over 5 timer, vil markedsandelen være lav (under 30 procent), hvorimod togrejser på under 2 timer kaprer næsten hele markedet (over 80 procent). 6 Se Lundberg (2011) 7 For langt de fleste af de undersøgte ruter er den reelle rejsetid med fly ca. 3 timer, når man tager højde for tiden brugt både i luften, på landingsbanen og i lufthavnen. 11

63 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Figur 3 Togets markedsandel af fly og tog trafik pct Stockholm-Oslo* Hamborg- København* Oslo-København* Stockholm- København* Stockholm-Malmø Hamborg - København Stockholm- København Stockholm - Oslo Rejsetid med tog (timer) Note: De turkise observationer repræsenterer de eksisterende nordiske ruter. De lyserøde observationer (også markeret med *) er indsat af Copenhagen Economics og afspejler de forventede markedsandele ved etablering af et højhastighedstog i Norden og Hamborg baseret på studiet af Lundberg (2011). Y-aksen måler togets markedsandel ift. den samlede trafik ved både fly og tog efter den nye togbane. København-Oslo er ikke med i studiet, men vil ligge et stykke uden for figurens x-akse Kilde: Lundberg (2011) Resultaterne fra Figur 3 viser, at der er en god empirisk sammenhæng mellem længden af togrejsen og toget markedsandel i forhold til fly. Ifølge denne sammenhæng vil højhastighedsruten fra Stockholm-København opleve den mindste fremgang i markedsandele (fra ca. 35 procent til ca. 40 procent), hvorimod Stockholm-Oslo vil opleve en betydelig større fremgang i markedsandele (fra ca. 10 procent til ca. 50 procent). Fra Oslo til København vil fremgangen i markedsandele være størst, da den eksisterende togforbindelse tager over 7,5 time og dermed forventes at have en meget lav markedsandel. Med en højhastighedsforbindelse ventes togets markedsandel at stige til ca. 60 procent. Den empiriske sammenhæng i Figur 3 giver et godt indtryk af sammenhængen mellem længden af togrejsen og togets markedsandel. Der er naturligvis en række af andre faktorer, der har indflydelse på den konkrete markedsandel et højhastighedstog vil få i F.eks. spiller antallet af daglige frekvenser og de relative priser mellem fly og tog en stor rolle. På trods af variationer mellem alle disse faktorer på tværs af alle de undersøgte ruter i Figur 3, så er der dog stadig en god sammenhæng mellem rejsetid og markedsandel. Hvis ikke det planlagte højhastighedstog kommer til at afvige meget fra de øvrige hurtigtogforbindelser på f.eks. prisniveau, så er det ikke urimeligt at forvente at markedsandelene kan følge ovenstående sammenhæng. Baseret på disse tidligere erfaringer med udviklingen i markedsandele, og de forventede rejsetider med højhastighedstoget forventer vi, at antallet af flypassagerer vil blive reduceret med ca procent afhængigt af den konkrete rute, jf. Figur 4. Dette resultat afhænger af den konkrete specifikation af højhastighedstoget i Norden, bl.a. at det ventes 12

64 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet at stoppe fire gange mellem Göteborg og Stockholm. Kører toget uden stop fra Göteborg til Stockholm kan rejsetiden reduceres og toget vil kapre en større markedsandel fra fly, men muligvis tiltrække færre passagerer fra f.eks. bilismen. Figur 4 Andel flypassagerer der ventes at skifte fra fly til tog 53 pct 61 pct 23 pct 56 pct Kilde: Copenhagen Economics baseret på Lundberg (2011) I nordisk regi findes et andet studie, som bl.a. bygger på, at folk er blevet spurgt, hvordan de vil ændre deres rejseadfærd, hvis der blev etableret et højhastighedstog mellem de nordiske hovedstæder. 8 Dette studie finder, at antallet af flypassagerer på alle tre ruter vil blive reduceret med over 90 procent som følge af overflytning til højhastighedstoget. Dette estimat illustrerer, at der er betydelig usikkerhed forbundet med at forudsige ændringer i rejseadfærden. Selvom vi ikke vil udelukke, at et højhastighedstog kan give anledning til en så markant overflytning af passagerer, vurderer vi umiddelbart, at de empiriske analyser af faktisk observeret adfærd, jf. Figur 3 giver et bedre afsæt til at vurdere graden af overflytning. Flytrafik i Norden og Hamborg For at vurdere, hvor mange færre flyrejser en højhastighedsbane vil give anledning til, skal vi kende den eksisterende flytrafik i Norden og Hamborg. Den forventede højha- 8 Se Atkins (2012) 13

65 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet stighedsbane vil få indflydelse på flytrafik fra lufthavnene i: København, Malmø, Göteborg, Oslo, Hamborg og Stockholm, jf. Figur 5. Figur 5 Relevante større lufthavne Kilde: Google Maps Mellem disse nordiske lufthavne fløj der i millioner passagerer, jf. Tabel 2. Der fløj godt 1 mio. passagerer mellem hver ruterne København-Oslo, København-Stockholm, Oslo-Stockholm, og Stockholm-Göteborg, og i alt knap 2 millioner passagerer på de resterende ruter. 14

66 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Tabel 2 Flytrafik i Norden og Hamborg i 2011 Destination Afgange /ankomster per år** Antal passagerer per år** København - Oslo København - Göteborg København Stockholm Stockholm - Göteborg* Stockholm - Malmö* Stockholm - Oslo Oslo - Göteborg Göteborg - Malmö* Stockholm - Hamborg Oslo-Hamborg København- Hamborg Note: Kilde: For ruter med * har det ikke været muligt at få oplyst de faktiske passagerantal. Passagerantallet er for disse ruter estimeret ud fra data for antal afgange og belægningsgrad fra IATA ** Afrundede tal CPH lufthavn, Gardemoen lufthavn, Swedavia lufthavne og data fra IATA Med udgangspunkt i den forventede overflytning af flypassagerer til højhastighedstog, som vi fandt i Figur 4, vurderer vi, at den samlede overflytning i 2020 vil være ca. 3,3 mio. årligt, jf. Tabel 3. Vi har her fremskrevet flytrafikken med den ventede trafikvækst fra Vi følger her trafikvækstprognosen fra DTU (2007), hvilket medfører at trafikniveauet i 2020 og ca. 20 pct. større end i Det betyder f.eks., at overflytningen af passagerer fra f.eks. København-Göteborg er større i 2020 end den samlede passagermængde i

67 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Tabel 3 Estimeret overflytning fra fly til højhastighedstog i 2020 Rute - fly København-Oslo København Göteborg Göteborg - Oslo Göteborg - Malmö København Stockholm Göteborg - Stockholm Malmö - Stockholm Stockholm - Oslo Stockholm - Hamborg Oslo-Hamborg København - Hamborg Overflytning af passagerer I alt Note: Vi antager, baseret på DTU (2007), at antallet af passagerer er ca. 20 pct. større i 2020 end i Kilde: Copenhagen Economics egne beregninger baseret på Lundberg (2011) og data fra CPH lufthavn, Gardemoen lufthavn, Swedavia lufthavne, SAS og data fra IATA 1.4 Miljømæssige konsekvenser De konventionelle transportformer vi kender i dag giver anledning til både udledninger af klimagasser, miljøskadelige partikler, og støj. Der er forskel på udledningen af disse stoffer ved forskellige transportformer. Udledningerne af både klimagasser og miljøskadelige partikler fra et elektrisk højhastighedstog i Norden og Hamborg vil være markant mindre fra flytransport, da toget kører på ren Nordisk elektricitet, hvorimod flyet bruger fossilt brændstof. I det følgende vil vi beskrive de forskellige udledninger vi kan forvente fra hhv. fly og højhastighedstog og de miljømæssige omkostninger, der er forbundet med disse udledninger. Klimarelaterede konsekvenser Afbrænding af flybrændstof samt produktion af elektricitet giver begge anledning til udledninger af klimagasser som CO 2. En reduktion af CO 2 udledninger har en værdi for samfundet i form af lavere risiko for global opvarmning. Både flytrafik og produktion af elektricitet er imidlertid omfattet af det Europæiske kvotesystem for klimagasser (ETS). Dette indebærer, at en reduktion af bl.a. CO 2 udledninger i et europæisk land fører til, at der, så at sige, bliver kvoter til overs, som kan benyttes af andre europæiske virksomheder. En reduktion i udledninger i Norden og Hamborg vil dermed bliver fuldt modsvaret af voksende udledninger i resten af Europa. Vi medregner derfor ikke værdien af reducerede klimagasser som en fordel ved at etablere et højhastighedstog i Norden og Hamborg. Det skal dog bemærkes, at en række forskere påpeger, at udledningen af klimagasser ved flytransport er markant undervurderet i EU s opgørelsesmetode. Disse forskere påpeger, 16

68 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet at fly genererer såkaldte kondensskyer når de kommer op i en tilstrækkelig højde, og at disse kondensskyer er en betydeligt mere skadelig drivhusgas end CO Der er endnu ikke konsensus om effekten af disse kondensskyer, men hvis kondensskyerne har en reel klimaeffekt, så vil etableringen af et højhastighedstog have en positiv effekt på klimaet, da EU s ETS ikke tager højde for disse udledninger Miljø- og støjmæssige omkostninger ved flytrafik Afbrænding af flybrændstof giver anledning til en række miljøskadelige udledninger, som NO x, SO 2 og små partikler (PM 2.5). De miljøskadelige konsekvenser af disse udledninger er koncentreret omkring start og landing da udledninger i høje luftlag ikke har effekt på det lokale luftmiljø. Dette gælder også for den støjforurening, som er knyttet til flytrafik. Når man skal vurdere de økonomiske konsekvenser ved miljøskadelige udledninger i Danmark, herunder støj, tager man typisk udgangspunkt i estimater lavet for Transportministeriet, de såkaldte Transportøkonomiske enhedspriser. 11 Disse estimater giver et billede af den samfundsmæssige værdi af den omkostning, som kan undgås ved at reducere transporten med forskellige transportformer. Anvender man Transportministeriets enhedsomkostninger, opgøres den miljømæssige omkostning ved at transportere en passager en kilometer med et gennemsnitligt fly til ca. 0,09 kr. pr. passagerkilomenter, jf. Figur 6. Omkostningen ved luftforurening udgør ca. 0,07 kr. pr. passagerkilomenter, og omkostningen relateret til støjgener udgør ca. 0,02 kr. pr. passagerkilomenter. 10 Se f.eks. Dings et al (2003), der opgør de eksterne omkostninger ved flytransport til at være 14 gange så store, hvis man regner effekten af kondensskyer med. 11 Der findes tilsvarende estimater for Norge og Sverige, men for at få et konsistent estimat benytter vi de danske enhedsomkostninger for den samlede reduktion af emissioner. 17

69 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Figur 6 Miljømæssige omkostninger ved flytransport kr/passager km 0,1 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0 Fly Støj Luftforurening Note: Kilde: Note: Alle enhedsomkostninger stammer fra TERESA bortset fra flystøj, der er værdisat ud fra Transportministeriet (2004). Belægningsgraden for fly er egne beregninger. TERESA, Transportministeriet (2004), CPH lufthavn, Gardemoen lufthavn, Swedavia lufthavne, SAS, data fra IATA og egne beregninger Miljø- og støjmæssige omkostninger ved højhastighedstog Da et eventuelt højhastighedstog mellem de nordiske hovedstæder og Hamborg vil blive drevet af elektricitet, vil der ikke være nogen direkte miljøskadelig udledninger per kørt kilometer. Derimod vil produktionen af strøm være forbundet med sådanne udledninger, da en del af el produktionen er baseret på fossile brændstoffer og biomasse. Herudover vil et højhastighedstog også medføre støjgener, som er relateret til skinnefriktion. Støj Støj forurener lokalområdet og har en omkostning for folk berørt heraf. For at vurdere disse omkostninger har vi taget udgangspunkt i Transportministeriet Transportøkonomiske enhedspriser, der knytter en samfundsøkonomisk omkostning til støj knyttet til passagertransport med tog. Disse omkostninger er beregnet for et dansk Intercity tog. Støjforureningen afhænger dog af, hvor hurtigt toget kører. Jo højere fart desto mere støj, jf. Figur 7. 18

70 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Figur 7 Sammenhæng mellem fart og støjgener ved tog SBT km/t Note: SBT (støjbelastningstal) er et mål for den belastning, der er knyttet til støj. Belastningen afhænger af lydniveauet målt i decibel, som afhænger af, hvor hurtigt toget kører. Kilde: Copenhagen Economics baseret på Wee & Brink (2003) Højhastighedstoget ventes at kunne køre med en topfart på 360 km/t, og vil derfor støje betydeligt mere end et IC tog. Dog vil toget kun kunne nå denne topfart i lavt befolkede områder, hvorimod farten i byområder næppe vil være meget højere end et almindeligt IC tog. Vi har på den baggrund, og med udgangspunkt i de Transportøkonomiske enhedspriser, beregnet et estimat for støjomkostningen ved et højhastighedstog. Beregninger på baggrund af sammenhængen vist i Figur 7 estimerer, at støjomkostningerne forbundet med højhastighedstogets fart er ca.5-6 gange så højt som et IC tog, der kører ca. 160 km/t. Da toget kun opnår denne fart uden for byområderne opjusterer vi de Transportøkonomiske enhedspriser for støjomkostningen ved passagertransport på land. Vi bevarer dog estimaterne for støjgener i byområdet, da højhastighedstoget ikke vil køre hurtigere her. Vi finder, at de omkostninger, der er knyttet til støj fra højhastighedstoget er ca. 0,67 kr. per kørt kilometer. Miljøskadelige udledninger Når vi skal beregne de miljøskadelig effekter af transport med højhastighedstog i Norden og Hamborg skal vi derfor vurdere udslippet af miljøskadelige udledninger fra elproduktion i de relevante lande. Man kan typisk vælge enten at betragte de udledninger, der er relateret til den marginale elproduktion eller relateret til den gennemsnitlige elproduktion. Dette kan gøre en betydelig forskel da det marginal kraftværk typisk er kul eller gasfyret, hvorimod den gennemsnitlige produktion også indeholder store mængder af vedvarende energi. I denne kontekst mener vi, at det er mest meningsfyldt at betragte det gennemsnitlige udledning i modsætning til den marginale udledning. Dette skyldes primært, 19

71 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet at en etablering af et højhastighedsnet vil være en stor, strukturel og forudsigelig investering, der vil ændre forretningsbeslutningen for kraftværksejere. Dette vil bl.a. give tilskyndelse til at etablere mere elproduktion, da efterspørgslen efter el vil stige markant. Vi uddyber valget i Boks 1. Boks 1 Gennemsnitlig eller marginal produktion af strøm Når man skal vurdere de miljømæssige udledninger relateret til at øge strømforbruget i Norden og Hamborg kan man typisk vælge at betragte den gennemsnitlige strømproduktion eller den marginale strømproduktion. Med den marginale strømproduktion mener vi, det produktionsanlæg som ville blive sat til at producere én ekstra KWh, hvis denne blev efterspurgt. Da det marginale kraftværk i Norden og Hamborg typisk er kulfyret (eller gasfyret) kan man argumentere for, at en øget efterspørgsel på én KWh vil medføre udledninger der svarer til det fra et kulfyret kraftværk. Hvis man I dag satte et ekstra el baseret tog i brug, ville den ekstra strøm blive produceret af det marginale kraftværk, typisk et kulfyret kraftværk. Mængden af forårsaget luftforurening vil derfor være relativt høj da afbrænding af kul udleder en række miljøskadelige emissioner. Elmarkedet og de eksisterende kraftværker forandrer sig dog i takt med den pågældende efterspørgsel efter el. Hvis der blev bygget en højhastighedsbane i Norden og Hamborg vil dette medføre en markant forøgelse af efterspørgslen efter el. Denne efterspørgsel vil ikke bare blive serviceret af at fyre mere op for de eksisterende marginal kulkraftværker, men vil i stedet blive mødt med en udbygning af kraftværker. Vi mener derfor ikke, at det er relevant at kigge på udledningen fra det nuværende marginale kulkraftværk. Konkret betragter vi en situation, hvor det forventede input mix i elproduktionen i Norden 2020 parallelforskydes således, at andelen af hhv. kul, gas, olie og vedvarende energi forbliver konstant. Det betyder, at vi beregner de miljøskadelige emissioner fra kørsel med højhastighedstog ud fra den forventede gennemsnitlige udledning af nordisk elproduktion i For at kunne estimere, hvor mange miljøskadelige udledninger, der vil være knyttet til elproduktionen skal vi vide, hvordan strømmen bliver produceret. Jo mere fossilt input i elproduktionen, desto mindre godt for miljøet vil det være at etablere en højhastighedsbane. Størstedelen af skinnenettet vil skulle ligge i Norden og dermed bruge strøm produceret i Norden. Da det nordiske elmarked er sammenkoblet, betragter vi elproduktion i Norden, som én helhed. Vi inkluderer desuden også en andel af tysk produceret strøm i det samlede strømmix, da ca. 10 pct. af det samlede skinnenet vil ligge i Tyskland. En meget stor del af elproduktionen forventes i 2020 at være baseret på vedvarende energi. Eksempelvis ventes vandkraft (hydro) at blive brugt til 45 procent af elproduktionen i 2020, hvorimod kun 13 procent af strømmen vil blive produceret fra fossile brændsler, jf. Tabel 4. 20

72 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Tabel 4 Inputsammensætning i elproduktion, 2020 Energisammensætning i elproduktion i Norden og Hamborg (pct.) Fossilt brændsel Atomkraft Vandkraft (hydro) Biomasse Andet VE Kilde: IEA (2011), DG Energy (2010) Note: Energiinputmixet fra Norden og Tyskland er sammenvægtet med andelen af skinnekilometer i Norden og i Tyskland. 90 pct. af det planlagte skinnenet vil være i Norden og de restereden 10 pct. i Tyskland. Det er muligt at opgøre de miljøskadelige udledninger fra elproduktion baseret på de forskellige brændselsinput. Afbrænding af kul vil f.eks. give anledning til betydeligt mere luftforurening end vindmøllestrøm. Ud fra inputsammensætningen givet i Tabel 4 kan vi estimere udledningen af miljøskadelige stoffer for den gennemsnitlige strømproduktion. Vi finder, at der udledes hhv. 103 og 264 gram SO 2 og NO x, samt 4 g PM 2.5 per MWh, jf. Tabel 5. Dette er de primære miljøskadelige udledninger fra strømproduktion. De skadelige effekter af disse emissioner er veldokumenterede, og de fleste lande har estimeret en økonomisk omkostning for udledning af disse stoffer. Tabel 5 Udledning af miljøskadelige stoffer i nordisk el, 2020 SO 2 (g/mwh) NO X (g/mwh) PM 2.5 (g/mwh) Nordisk elektricitet Note: Det er antaget at effektiviteten i nordiske kraftværker er den samme som for danske i 2009 Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Energistyrelsen og IEA (2011) Baseret på forventningen om, hvor meget strøm højhastighedstoget vil forbruge, og estimaterne for omkostningen knyttet til støj, kan vi nu estimere den forventede miljømæssige omkostning ved, at højhastighedstoget tilbagelægger én kilometer. Vi finder at kørsel med højhastighedstog giver anledning til omkostninger på ca. 1,4 kr. per kørt kilometer, jf. Tabel 6. De miljøskadelige omkostninger udgør en ret lille del, hvilket primært skyldes, at der er meget lidt fossilt brændsel i elproduktionen, men også fordi nordiske kraftværker forurener relativt lidt, selv ved afbrænding af fossilt brændsel. Det ventes yderligere, at kraftværkerne bliver endnu mere effektive frem mod 2020, og at de miljørelaterede omkostninger ved at køre i højhastighedstog derfor bliver endnu mindre end de beregnede. 21

73 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Tabel 6 Den miljømæssige omkostning ved højhastighedstog El forbrug(kwh/km) Emissioner (g/km) Omkostninger (kr./km) SO 2 17,95 1,00 0,42 NOx 17,95 2,58 0,27 PM ,95 0,08 0,03 Støj - 0,67 I alt 1,4 Note: Kilde: Energibehovet for et højhastighedstog er antaget at være det samme som et fransk TGV Duplex tog. Jørgensen (1997), TERESA, Energistyrelsen (2009), TERESA, IEA (2011) og egne beregninger Baseret på dette kan vi estimere den miljømæssige omkostning ved at transportere én passager én kilometer. Dette kaldes kr. per passagerkilometer og findes ved at dividere den samlede omkostning per kilometer med det forventede antal passagerer i toget. Vi finder, at et højhastighedstog giver anledning til omkostninger på godt 0,025 kr. per passagerkilometer, jf. Figur 8. Dette er betydeligt lavere end transport med fly, som giver anledning til en omkostning på ca. 0,09 kr. per passagerkilometer. Figur 8 Miljømæssige omkostninger ved fly og højhastighedstog kr/passager km 0,1 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0 Fly Støj Luftforurening Højhastighedstog Note: Kilde: Estimatet per passagerkilomenter for højhastighedstog er et overkantsskøn, da vi benytter et konservativt estimat for antallet af passagerer per afgang. Dette gør passagerbelægningen per afgang mindre, og dermed omkostningerne per passagerkilomenter højere. Dette betyder dog ikke noget for vores beregning af den samlede miljøomkostning, der antager et fast antal afgange baseret på eksisterende studier. Copenhagen Economics, baseret på TERESA, Transportministeriet (2004), Jørgensen (1997), IEA (2011), Wee and Brinck (2003), Energistyrelsen (2009), Lufthavnsstyrelsen. Baseret på vores estimat af den samlede overflytning af passagerer fra flytransport til højhastighedstog, samt estimatet for de miljømæssige omkostninger ved de to transportformer, kan vi estimere reduktionen i de miljømæssige omkostninger. Da den miljømæssige gevinst vil være en vedvarende gevinst i fremtiden, beregner vi nutidsværdien af de 22

74 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet løbende fremtidige gevinster over en 50-årig periode, hvilket er almindelig praksis i litteraturen. Vi estimerer på den baggrund, at det nordiske samfund undgår miljømæssige omkostninger for knap 3 milliarder kr. ved, at en række flypassagerer vælger at rejse med højhastighedstog i stedet for fly, jf. Figur 9. Figur 9 Samlet reduktion i miljøomkostninger mio. dkk Note: Kilde: Besparelsen i miljøomkostningerne er tilbagediskonteret fra med en tilbagediskonteringsrente på 5 pct. Copenhagen Economics Udover denne effekt er der, som beskrevet i indledningen, yderligere to effekter, der gør sig gældende: 1) Overflytning af passagerer fra andre transportmidler til højhastighedstog, som f.eks. bil og bus, og 2) Stigning i den samlede passagermængde. Disse to effekter trækker i hver sin retning, og vi forventer a priori, at den første effekt vil være størst, hvilket vil føre til en yderligere reduktion i miljøomkostningerne. Dette skyldes primært, at de miljømæssige omkostninger ved højhastighedstoget er relativt lave, og at vi i regneeksemplet antager en relativt lav belægningsgrad på højhastighedstogene. Derfor vil en større mængde togpassagerer ikke nødvendigvis føre til flere togafgange. For at kunne estimerer størrelsen af disse to effekter er det dog nødvendigt med en mere avanceret trafikmodel til at estimere passagerenes reaktion på et forbedret rejsealternativ, herunder deres vurdering af rejsetidsbesparelser mv. 23

75 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Kapitel 2 Effekter på hovedstadens luftfart Københavns lufthavn er knudepunktet i det skandinaviske lufttransportsystem og lufthavnen fungerer som hub for flyselskabet SAS. Herudover opererer en lang række andre flyselskaber et stort antal ruter ud af Københavns lufthavn. Den tilgængelighed til resten af verden, som flyruterne fra Københavns lufthavn giver hovedstaden og resten af Danmark har stor betydning for økonomisk vækst, jf. Copenhagen Economics (2009). 12 Københavns lufthavn og de flyselskaber, der opererer i Københavns lufthavn vil blive påvirket af et højhastighedstog, som det foreslåede. Der vil være to modsatrettede effekter: Udvidet opland: Lufthavnen og flyselskaberne vil opleve et udvidet opland som følge af hastighedstoget, og dermed få mulighed for at tiltrække passagerer fra særligt en større del af det sydlige Sverige og det nordlige Tyskland. Øget konkurrence: Lufthavnen og flyselskaberne vil opleve en skærpet konkurrence fra toget, og flyselskaberne og lufthavnen vil miste passagerer særligt på rejser mellem København og Oslo, og i mindre grad mellem København og Stockholm, samt en smule mellem København og Hamborg. Den første effekt (udvidet opland), vil være positiv for lufthavnen og flyselskaberne. Den anden effekt (øget konkurrence) vil være negativ. I det følgende vurderer vi størrelsen af disse to effekter, og vi vurderer konsekvenserne af det analyserede højhastighedstog projekt for Københavns lufthavn og for flyselskaberne. 2.1 Udgangspunktet Cirka 75 procent af passagererne i Københavns lufthavn er lokalt afgående. Det vil sige at de ankommer til lufthavnen via landjorden (bil, bus, tog eller gående/cyklende), eller også ankommer de med fly og skifter til et andet fly og foretager en såkaldt selv-transfer. 13 Knap 25 procent af passagererne i Københavns lufthavn er derimod transferpassagerer, hvor passagererne rejser via Københavns lufthavn på en sammenhægende billet med samme flyselskab eller med et flyselskab indenfor samme alliance. 14 En stor del af de lokalt afgående passagerer har destination eller oprindelse i Østdanmark eller Sydsverige. Desuden er der også en stor del af transferpassagererne i Københavns lufthavn, som kommer fra samme opland, som det foreslåede højhastighedstog forventes 12 Se rapporten Der er noget i luften om den internationale tilgængelighed udarbejdet for Region Hovedstaden, maj Det vil sige, at de har købt to uafhængige billetter med et flyskifte i København. 14 Mange af de største flyselskaber indgår i såkaldte alliancer, hvor det er muligt at samarbejde om at sælge rejser og yder services til passagerer fra et andet flyselskab i alliancen. For eksempel er SAS medlem af STAR alliance, hvor også tyske Lufthansa indgår. 24

76 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet at betjene, f.eks. passagerer fløjet ind fra Göteborg eller Oslo. Nogle få transferpassagerer hentes via ruten til Hamborg. 2.2 Udvidelsen af oplandet Københavns lufthavns opland defineres som det område hvorfra lufthavnen får størstedelen af deres udgående passagerer. Dette område er oftest også det samme område, hvor størstedelen af de indgående passagerer skal til. Typisk opgøres en lufthavns opland som det antal indbyggere der kan nå lufthavnen indenfor en bestemt tid f.eks. to eller tre timer. 15 Et højhastighedstog, som det foreslåede, som stopper i Københavns lufthavn, vil udvide lufthavnens opland. Ved at etablere højhastighedstoget reduceres transporttiden til lufthavnen, og det tilgængelige passageropland øges. Øget opland i Norden Som det fremgår af kapitel 1 vil det foreslåede højhastighedsprojekt betyde, at to-timers grænsen for rejsetiden til Københavns lufthavn ville komme til at ligge nord for Gøteborg, og at Oslo kan nås på ca. tre timer. Mod syd vil Hamborg kunne nås på cirka 2½ time. 16 Med en to-timers afgrænsning vil oplandet for Københavns lufthavn således inkludere Gøteborg, og borgere i og omkring Gøteborg vil således opleve en markant forbedret adgang til Københavns lufthavn. Tilsvarende vil rejsende der skal til Gøteborg og omegn finde det mere attraktivt end før, at benytte Københavns lufthavn og rejse videre med højhastighedstog. Samtidig har Gøteborg også sine egne to lufthavne. Dels Landvetter, der er Sveriges næststørste lufthavn med knap 5 mio. passagerer, beliggende ca. 20 kilometer sydøst fra Gøteborg, hvorfra der i dag er seks daglige afgange til København med SAS. Dels Gothenborg City Airport, hvorfra to lavprisselskaber opererer helårsdestinationer, samt nogle yderligere sæsonruter. SAS rute mellem København og Gøteborg vil være lukningstruet, hvis et hurtigtog kan bringe passagererne hurtigere til København og til Københavns lufthavn end SAS fly. For de ruter fra Gøteborg, som ikke betjenes fra Københavns lufthavn, vil et hurtigtog ikke ændre meget, og de ruter hvor der måtte være overlap mellem Gøteborg og København vil hurtigtoget kunne gøre en marginal forskel. For langt de fleste ruter fra Københavns lufthavn vil der dog ikke være et overlap med Gøteborgs lufthavne, og på disse ruter vil hurtigtoget medvirke til at forøge antallet af passagerer for Københavns lufthavn. Samtidig skal det holdes for øje, at befolkningen langs den svenske vestkyst omkring Gøteborg også får bedre adgang til Oslo s lufthavne som følge af hurtigtoget. Oslo s opland vil derfor ligeledes blive udvidet sydover. Således vil der med tre timers rejsetid mellem Oslo og København opstå et overlap mellem de to oplande omkring Gøteborg, hvor Oslo 15 I forbindelse med konkurrencesager opererer EU kommissionen med en opgørelse af overlappende oplande såfremt der er mindre end én times forskel på rejsetiden fra bycenteret til to forskellige lufthavne. 16 Men en anden teknisk specifikation af banen, vil rejsetiden fra København til Hamborg kun tage 1½ time. 25

77 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet og Københavns lufthavne vil konkurrere om passagerernes gunst. Hvem der får gevinst af dette afhænger af hvem, der formår at tilbyde det bedste udbud af ruter og bedste priser til såvel flyselskaber som til passagerer. Der findes desuden studier, der peger på, at særligt ferierejsende lider af en directional bias således, at man hellere vil begynde en transferrejse med at rejse i den rigtige retning mod ende-destinationen. Som eksempel kan man forestille sig en passager fra Göteborg, som måtte være mere tilbøjelig til at rejse over København til f.eks. Barcelona, end at rejse den forkerte retning over Oslo, selvom den effektive rejsetid ikke nødvendigvis måtte være længere. Øget opland i det nordlige Tyskland Vi betragter to tekniske specifikationer af højhastighedsbanen over Femern Bælt. I hovedscenariet vil der, ifølge String (2012), opnås en rejsetid på 2½ time fra København til Hamborg. Samtidig peger rapporten fra String (2012) på. at rejsetiden teoretisk kunne bringes ned på 1½ time mellem København og Hamborg. Vi vil i det følgende tage udgangspunkt i hovedscenariet med 2½ times rejsetid, men det viser sig, at det formentlig ikke gør den store forskel, om rejsetiden er 2½ eller 1½ time i forhold til Københavns lufthavns opland. I hovedscenariet stopper højhastighedstoget kun i Lübeck (67 km fra Hamborg eller ca. 35 minutter). Det betyder, at der vil være ca. 2 timers rejsetid fra Lübeck til København med hurtigtoget, og dermed vil området omkring Lübeck være inden for 2-timers oplandet til Københavns lufthavn. Der bor lidt over 1 mio. indbygger i og omkring Lübeck (inden for 30 minutters kørsel). Området omkring Hamborg er derimod meget tæt befolket, og befolkningen i og omkring Hamborg (inden for 30 minutters kørsel) udgør ca. 3,7 mio. indbyggere. Det er vores vurdering, at Københavns lufthavn, med et højhastighedstog vil få mulighed for at kunne konkurrere med andre lufthavne om at tiltrække passagerer fra området omkring Lübeck, hvor der er bosat ca. 1 mio. personer. Det er samtidig vores vurdering, at Københavns lufthavn ikke vil udgøre et tidsmæssigt alternativ for den store del af befolkningen i og omkring Hamborg. Selvom der rent geografisk skabes adgang til et stort befolkningsopland på 3.7 mio. indbyggere, så vil denne markante forøgelse af Københavns opland ikke betyde meget for passagermængden i Københavns lufthavn. Det skyldes, at indbyggere i og omkring Hamborg har en række andre flyrejsealternativer. Der findes lufthavne i Hamborg, Bremen, Hannover og særligt Berlin, som kan nås fra Hamborg på under 2 timer, jf. Figur 10. Fra Hamborg hovedbanegård afgår et hurtigtog med en rejsetid på 1 time og 40 minutter til Berlin hovedbanegård, og ca. 30 minutter til den nye lufthavn Brandenburger i Berlin således, at den samlede rejsetid bliver godt 2 timer. Sammenlignet med rejsetiden til København, så vil der altså fortsat være kortere til Berlin end til København fra Hamborg centrum og derfor vurderes det at en stor andel vil foretrække Berlin fremfor København som afrejselufthavn. 26

78 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Figur 10 To timers rejsetid fra Hamborg Kilde: Copenhagen Economics baseret på Google Maps Københavns lufthavn kan naturligvis lettere konkurrere om passagerer fra området omkring Lübeck og Hamborg på de ruter som beflyves fra København, men ikke fra Hamborg eller Berlin. Hvis højhastighedstoget fra København til Hamborg etableres så det kan tilbagelægge strækningen på 1½ time, så vil København blive et mere, men stadig ikke tilstrækkeligt, alternativ for Hamborgs indbyggere. Grunden til, at København formentlig ikke vil appellere meget til Hamborgs indbyggere er bl.a., at det etablerede rutenetværk, der allerede i dag kan nås fra Hamborg er ganske stort. Vi har analyseret hvilke destinationer der udbydes i dag fra hhv. København, Hamborg og Berlin og set på graden af overlap. Vi finder at 66 pct. af de ruter, der udbydes fra Københavns lufthavn også udbydes fra Hamborgs nærområde, hvoraf hele 62 pct. point er fra Berlin, jf. Tabel 7. 27

79 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Tabel 7 Destinationsoverlap mellem København og lufthavne nær Hamborg Berlin Hamborgs nærområde Overlap (pct.) Note: Kilde: Overlappet er beregnet som andelen af ruter ud af CPH i 2011, som også serviceres af lufthavne i Hamborgs nærområde (Berlin, Hanover, Bremen og Hamborg). Vi har frasorteret ruter, som CPH aldrig ville kunne konkurrere om. F.eks. er det utænkeligt at folk vil rejse fra Hamborg til CPH for at flyve til Bremen. Data fra IATA Af de ruter, der kun betjenes fra Københavns lufthavn afgår en række af ruterne til andre danske destinationer, som f.eks. Århus, Ålborg, Karup, og Billund, samt til nordiske provinsbyer som Kristiansand, Linköping, Norrköping, Karlstad og Aalesund. Dette er situationen i dag. I 2013 ventes dog åbnet en ny lufthavn i Berlin. Denne lufthavn ventes at have kapacitet til ca. 27 mio. årlige passagerer og kan opgraderes til ca. 45 mio. passagerer. 17 Lufthavnen ventes at kunne betjene ca. 170 ruter sammenlignet med samlet set ca. 99 i dag fra både Tegel og Schönefeld. Dermed vil Berlin blive et endnu mere attraktivt alternativ for Hamborgs befolkning, hvilket vil gøre det endnu mere vanskeligt for Københavns lufthavn at konkurrere. Herudover er der formentlig, som tidligere nævnt, en directional bias ift. at skulle rejse nordpå når det endelige rejsemål er sydpå, hvilket yderligere trækker ned i potentialet for, hvor mange passagerer Københavns lufthavn kan tiltrække fra Hamborg-området. Hertil kommer en mulig grænsebarriere, som også trækker i retning af at øge andelen i Danmark. For den gennemsnitlige tyske flypassager vil det være færre sproglige barrierer, og mere tryghed forbundet med en tysk lufthavn end med en dansk. I de efterfølgende beregninger af Københavns Lufthavns opland regner vi derfor ikke indbyggerne i Hamborg med, da det efter vores vurdering vil være meget vanskeligt for Københavns lufthavn at tiltrække disse passagerer til København. Til gengæld mener vi, at de ca. 1 mio. personer der er bosat i og omkring Lübeck vil overveje København som alternativ. København vil med en højhastighedsbane kunne nås på ca. 2 timer, mens Berlins lufthavn ligger ca. 3 timer væk. CPH s opland med og uden højhastighedstog Ved hjælp af rejsetidssimulationer kan det beregnes hvor mange ekstra passagerer, der vil være en del af Københavns Lufthavns opland ved udbygning med højhastighedstog under forudsætning af at toget stopper undervejs til Stockholm og til Oslo. Ved at etablere højhastighedstoget vil oplandet til Københavns lufthavn øges med 1,3 3,5 mio. personer, jf. Tabel 8, afhængigt af om man betragter et 2-timers eller et 3-timers opland. Disse beregninger inkluderer, som nævnt, ikke Hamborgs indbyggere, da vi ikke vurderer, at Køben

80 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet havns Lufthavn vil være et særlig attraktivt alternativ for disse indbyggere uden særlige tiltag i forhold til f.eks. pris, reklame mv. fra CPH s side. Tabel 8 Antal personer i CPH s opland 2 timers transport 3 timers transport Opland uden højhastighedstog* 3,5 mio. 4,6 mio. Ekstra opland ved højhastighedstog 1,3 mio. 3,5 mio. Total 4,8 mio. 8,1 mio. Note: Kilde: Med en højhastighedsforbindelse fra København vil det tage ca. 2 timer at køre til Göteborg. Området i nærheden af Göteborg inkluderes derfor i 2-timers oplandet. Ved 3 timers transport inkluderes både Oslo, området nord for Göteborg samt de større byer mellem Göteborg og Stockholm, herunder Jönköping, Linköping og Norrköping. Copenhagen Economics pba. Cowi (2008), Nielsen & Landex (2009) og Statistiska centralbyrån. Hvad bestemmer lufthavnens passagerpotentiale? Det er naturligvis ikke kun transporttiden til en lufthavn, og dermed oplandet, der afgør hvor mange passagerer en lufthavn kan tiltrække. En række andre forhold spiller en mindst lige så stor rolle. For passagererne har følgende faktorer således også stor betydning: afgangsfrekvens, rutenetværket, priser, service i lufthavnen samt en række andre faktorer. At andre faktorer end oplandets størrelse har betydning er tydeligt når man sammenligner København med f.eks. Hamborg. Der flyver mange flere passagerer fra København end fra Hamborg selvom Hamborgs opland er næsten dobbelt så stort, jf. Tabel 9. Her spiller særligt Københavns rolle som hub for SAS ind, samt Københavns ruteudbud. Tabel 9 Oplandsstørrelse og årligt passagerantal Lufthavn mio. indbyggere Passager antal København 4,6 21,5* Hamborg 7,5 13,6** Note: * fra år 2010 ** fra år 2011 Kilde: Data fra Københavns Lufthavn og Hamborg Lufthavn En forøgelse af Københavns lufthavns opland, hvor man får mellem 1,3 mio. og 3,5 mio. flere personer inden for hhv. 2 og 3 timer har naturligvis en positiv effekt på passagermængden. Der findes studier, der forsøger at estimere sammenhængen mellem lufthavnes opland og mængden af passagerer, der benytter lufthavnen. Baseret på et sådan studier kan man udlede, at hvis oplandet øges med 1 mio. så øges den årlige passagermængde med ca passagerer. 18 Dette estimat er naturligvis forbundet med usikkerheder, da det er vanskeligt at korrigere for alle de elementer, der måtte påvirke trafikmængden. 18 Grosche et al. (2007) 29

81 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Anvendes dette estimat i forhold til den konkrete forøgelse af oplandet finder vi, at højhastighedstoget kan medføre en forøgelse af det årlige passagerpotentiale med mellem og passagerer. Fremskrives disse tal til 202o, hvilket indebærer en forøgelse på ca. 20 procent, 19 svarer det til mellem og , jf. Tabel 10. Herfra skal fratrækkes den eventuelle effekt der hidrører fra at Oslo også udvider sit opland delvist ind i samme geografiske område omkring Gøteborg. Tabel 10 Øget passagerpotentiale Opland Udvidet opland (mio. pass.) Årligt øget passagerpotentiale 2011 (mio.pass.) Årligt øget passagerpotentiale 2020 (mio. pass.) 2 timers transport 1,3 0,2 0,3 3 timers transport 3,5 0,6 0,7 Kilde: Copenhagen Economics baseret på bl.a. Cowi (2008) og Grosche et al. (2007) 2.3 Øget konkurrence for flytrafikken Som det blev vist i kapitel 1, så vil flyselskaberne på ruterne mellem København og de tre største byer i højhastighedsnettet Oslo, Gøteborg og Stockholm miste en stor del af passagerne til hurtigtoget. Desuden vurderes det, at en stor del af passagererne på flyruten Hamborg- København overflyttes til tog. I alt viste vurderingen i kapitel 1, at overflytningen til tog kan medfører en beregnet reduktion i antallet af flypassagerer i 2020 på ca. 1,6 mio. passagerer, jf. Tabel 11. Tabel 11 Beregnet reduktion i flypassagerer i 2020 for Kbh Antal passagerer (2020) København - Oslo Ca København - Gøteborg Ca København - Stockholm Ca København - Hamborg Ca I alt, forventet reduktion i passagerer (inkl. transfer) Note: Estimaterne er rundet af i forhold til tallene i Tabel 3. Kilde: Ca Copenhagen Economics baseret på bl.a. trafikdata fra de relevante lufthavne. En del af disse passagerer vil være nuværende transferpassagerer, som i stedet for at ankomme til Københavns lufthavn med fly vil vælge at ankomme med tog for derfra at rejse videre ud i verden med fly fra Københavns lufthavn eller ankomme med fly fra et sted ude i verden, og rejse videre til enten Oslo, Gøteborg, Stockholm eller Hamborg med tog. Dermed skal tog-transfer passagerer modregnes i reduktionen af passagerer, idet disse passagerer jo fortsat vil være passagerer for Københavns lufthavn. De vil blot være lokalt afgående passagerer i stedet for transfer passagerer. Det kan ikke uden videre forudsiges, hvorvidt de passagerer der overflytter fra fly til tog er transferpassagerer eller passagerer, 19 Dette estimat er baseret på trafikvækstprognosen fra DTU (2007) 30

82 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet der har Købehavn som endelig destination. Antages det at de overflyttede passagerer om bord på hurtigtoget fordeler sig på transfer og ikke transferpassagerer i samme forhold som de nuværende flypassagerer, vil ca. halvdelen på ruten Oslo-København og ca. 40 procent på ruten Stockholm-København være transferpassagerer. 20 Et tilsvarende tal kan antages for Gøteborg. Med disse ganske vist usikre antagelser skal der modregnes ca. halvdelen af ovenstående reduktion dvs. ca passagerer. Den samlede reduktion af passagerer fra Københavns Lufthavn er derfor ligeledes ca Samlede konsekvenser for Københavns lufthavn For Københavns lufthavn er der en række modsatrettede effekter. Vurderingen af størrelsen af disse effekter og dermed den samlede effekt er behæftet med betydelige usikkerheder. De umiddelbare vurderinger peger på følgende: På den ene side, vil en forøgelse af oplandet i 2020 kunne give anledning til ca ekstra passagerer o Størrelsen af effekten vil blandt andet bero på hvorvidt passagerer, som bor tættere på Oslo, Stockholm og Hamborg end på København vil være tilbøjelige til at benytte København for visse rejser, hvor København har et bedre ruteudbud. På den anden side, vil en reduktion i antallet af passagerer, som rejser på de berørte ruter kunne reducere den årlige passagermængde med ca passagerer. o Dette vil særligt være tab af by-til-by rejsende. o Transfer passagerer vil stadig rejse ud af CPH også selvom de kunne finde på at tage toget til CPH, hvis dette kan reducere den samlede rejsetid og/eller give mere komfort. Dermed kan det ikke udelukkes, at de positive effekter på Københavns lufthavn i form af flere passagerer fra et større opland er nogenlunde lige så store som de negative effekter fra reduktionen på de berørte ruter. Det er derfor vanskeligt at sige noget entydigt om den samlede effekt, der både kan være positiv og negativ. Dette forhold må afgøres af mere detaljerede studier. 2.5 Konsekvenser for flyselskaber i Københavns lufthavn For at analysere konsekvenserne for flyselskaberne er det nødvendigt at sondre mellem forskellige typer af flyselskaber. Vi sondrer mellem fire typer: 1. Flyselskaber med hub i København (hjemligt netværksselskab) 2. Flyselskaber uden hub i København, men hub et andet sted (fremmed netværksselskab) 3. Punkt-til-punkt der ikke opererer et hub system, men som flyver på de ruter, der kommer i konkurrence med højhastighedstoget 20 Dette er transferandelene for SAS på disse to ruter, jf. data fra Københavns Lufthavne. 31

83 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet 4. Punkt-til-punkt flyselskaber der ikke opererer et hub system, og som ikke flyver på de ruter, der kommer i konkurrence med højhastighedstoget I det følgende analyserer vi effekterne af højhastighedstoget for disse fire grupper af flyselskaber. I Figur 11 nedenfor er disse fire typer præsenteret, og der vises eksempler på nuværende flyselskaber i hver kategori. Det skal dog understreges, at det planlagte højhastighedsprojekt opererer med et starttidspunkt i 2020, og det til den tid kan være helt andre konkrete flyselskaber, der operere disse ruter. De fire kategorier af flyselskaber vil dog også i 2020 være de relevante typer af selskaber til at belyse effekterne af et højhastighedstog. Figur 11 Fire typer af flyselskaber påvirkes forskelligt 1. Netværksselskaber med hub i København (SAS) 2. Netværksselskaber uden hub i København (fx Emirates) 3. Punkt-til-punkt selskaber med berørte ruter (fx Norwegian) 4. Punkt-til-punkt selskaber uden berørte ruter (fx easyjet) Kilde: Copenhagen Economics I det foregående afsnit belyste vi en positiv oplandseffekt og en negativ konkurrenceeffekt. Mens oplandseffekten vil være positiv for alle typer af flyselskaber, så vil de negative konsekvenser for flyselskaberne af øget konkurrence fra toget være ganske forskellige fra selskab til selskab afhængig af de fire typer, jf. Figur 11. Derfor vil vi i det følgende belyse forskellene i konkurrence-effekter med udgangspunkt i de fire typer. Type 1: Konsekvenser for netværksselskab med hub i København Det hjemlige netværksselskab, som opererer et hub i Københavns lufthavn (aktuelt SAS) vil påvirkes i betydelig grad af den øgede konkurrence fra højhastighedstoget. Ligesom de øvrige flyselskaber, vil det hjemlige netværksselskab opleve en fordel ved at oplandet forøges, idet selskabet kan tiltrække passagerer længere væk fra, og dermed få mulighed for at konkurrere om at få en andel af dette nye passagepotentiale. Den bedre adgang til oplandet vil gøre København mere attraktiv som destination og det vil gavne netværksselskabets trafikpotentiale. Samtidig vil den forøgede konkurrence også påvirke netværksselskabets rutenetværk primært i Skandinavien. Netværksselskabet i København, SAS (og deres partnere Widerøe 32

84 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet og Blue1), opererer i dag 25 ruter (inkl. sæsonruter) til det nordeuropæiske område, og SAS får en stor del af sine transferpassagerer fra disse ruter, jf. Figur 12. SAS opererer et hub i København, som i dag er udviklet til et fintmasket net af ruter i Skandinavien og det baltiske område, hvor der tilbydes en høj frekvens (mange daglige afgange) og hvor disse mange afgange er planlagt således at ankomsttider til København passer sammen med afgangstider videre ud i Europa og resten af verden med SAS eller deres alliance-partnere. Figur 12 SAS rutenetværk i Nordeuropa Hamborg Kilde: Baseret på SAS.dk/rejse/rutekort Det planlagte højhastighedstog vil direkte påvirke mindst fem af SAS ruter nemlig København-Oslo, København-Stockholm og Oslo-Stockholm samt København-Göteborg og København-Hamborg og muligvis flere. 21 Som vist vil et højhastighedstog overflytte mellem 15 procent og 100 procent af flypassagerer på de berørte ruter. 21 Ruten København Sandefjord/Oslo Torp påvirkes muligvis også. Ruten opereres af Widerøe med fire daglige afgange. Sandefjord Lufthavn ligger ca. 1½ times kørsel sydvest for Oslo centrum. 33

85 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Ruterne København-Gøteborg og København-Hamborg vil formodentlig lukke som konsekvens af hurtigtoget. På de to store skandinaviske ruter fra København til Oslo og fra København til Stockholm har SAS i dag konkurrence fra et eller flere flyselskaber på samme rute (f.eks. flyver Norwegian på begge ruter). Der vil højest sandsynligt også i fremtiden være mere end et flyselskab på disse to ruter på grund af det store trafikvolumen. Med en kraftig reduktion af passagermængden, som forudset i kapitel 1, vil det samlede antal flyafgange blive reduceret for at tilpasse ruten til det lavere antal passagerer. Det er naturligvis umuligt at forudsige, hvorledes denne nye konkurrencesituation vil udspille sig. Det er muligt, at det ene af de to store flyselskaber på ruten vil trække sig fra ruten, ligesom det også er muligt, at det andet af de to store på ruten vil trække sig. Ligeledes kan det ikke udelukkes, at de to ruter fortsat vil beflyves af to eller flere selskaber, men givet fald vil det for begge selskaber betyde, at der opereres med færre daglige frekvenser. Der kan således opstilles tre stiliserede scenarier for SAS og de øvrige selskaber på de to skandinaviske hovedruter: a) SAS vinder b) SAS deler c) SAS taber Scenarie a, hvor SAS vinder ruterne og muligvis blive eneste selskab på ruten, vil naturligvis være det mest positive for SAS, men vil formodentlig stadig betyde en nedgang i det samlede antal afgange eftersom mere end halvdelen af passagererne overflyttes, og dermed vil der ske en forringelse af SAS feeder netværk. Scenarie c, hvor den forøgede konkurrence fra højhastighedstoget betyder at SAS trækker sig fra den ene eller begge af de to ruter, vil i høj grad påvirke SAS negativt og have betydelige negative afsmittende virkninger andre steder i SAS rutenetværk. Scenarie b, hvor ruten deles, men nedskaleres vil befinde sig mellem a og c. Figur 13 Nuværende frekvenser på berørte SAS ruter SAS Norwegian København Stockholm 15 daglige afgange 5 daglige afgange København Oslo 13 daglige afgange 5 daglige afgange Købehavn Gøteborg 6 daglige afgange ingen Købehavn Hamborg 5 daglige afgange ingen 15 daglige afgange Note: Antal daglige afgange på hverdage efteråret Kilde: SAS hjemmeside Som nævnt ovenfor, vil SAS fortsat få transferpassagerer fra oplandet mellem København og Oslo, når passagerer herfra skal videre ud i verden. Disse vil blot ankomme med tog. 34

86 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Dermed kan noget af den tabte trafik på de tre feeder-ruter kompenseres ved, at SAS modtager transfer-passagerer fra hurtigtoget, som derved fungerer som feeder system til SAS rutenetværk. Men her skal man notere en væsentlig forskel. Hvor SAS i dag kontrollerer sit eget feedernetværk, og hvor konkurrerende flyselskaber ikke har adgang, så vil et system, hvor feeder-systemet til Københavns lufthavn erstattes af tog, være tilgængeligt for alle flyselskaber, herunder de flyselskaber som konkurrerer med SAS i København. SAS konkurrenter vil således få adgang til et avanceret og højfrekvent feeder-netværk til store dele af Skandinavien via toget. Det betyder, at i tillæg til ovenstående effekter af den forøgede konkurrence på København-Oslo og på København-Stockholm vil SAS også opleve en anden og helt ny konkurrence fra andre selskaber, som med toget pludselig får adgang til et feeder-system i en del af Skandinavien. Type 2: Konsekvenser for netværksselskaber uden hub i København Netværksselskaber uden hub i København vil typisk bruge Københavns lufthavn, som feeder-rute til sin egen hub, hvilket også vil tjene som endestation for en rute fra hubben. Som eksempel er København en feeder-rute for Emirates over hubben i Dubai til en stort udvalg af destinationer i f.eks. Afrika og Asien. Der er flere ting, der taler for, at Københavns lufthavn bliver en mere attraktiv feeder-rute for udenlandske netværksselskaber. Den primære grund er, at der vil være en række passagerer, der i dag flyver til København for at fortsætte deres videre rejse ud i verden. Disse passagerer vil ofte vælge en transferrejse med f.eks. SAS fremfor at købe to separate point-to-point billetter med to forskellige flyselskaber, da dette ofte vil være en dyrere løsning. Med etableringen af et højhastighedstog, vil en del af de passagerer, der i dag føder ind til København via SAS rutenetværk nu vælge at tage toget. Det medfører, at nogle af disse passagerer vil kunne vælge toget til den skandinaviske ben af rejsen. SAS vil derfor opleve en øget grad af konkurrence fra andre netværksselskaber på de ruter ud af København, der også kan være attraktive for øvrige selskaber. Type 3: Konsekvenser for punkt-til-punkt selskaber med berørte ruter Et punkt-til-punkt selskab, som f.eks. Norwegian, der opererer på de berørte ruter vil på den ene side opleve øget konkurrence fra toget, og effekterne for punkt-til-punkt selskabet vil på dette punkt være et spejlbillede af de konsekvenser der er beskrevet ovenfor for netværksselskabet i København. Effekten på disse ruter vil være negativt. De punkt-til-punkt selskaber der opererer på de berørte ruter har også andre ruter. For disse andre ruter vil højhastighedstoget give en positiv effekt via oplandseffekten (se nedenfor). I forhold til netværksselskabet i København, så har punkt-til-punkt selskaber lettere ved at omlægge ruter til nye destinationer. Det betyder også, at punkt-til-punkt selskabet lettere, om end ikke uden omkostninger, kan flytte kapacitet fra de ruter hvor de møder stor konkurrence, til ruter som er relativt mere lønsomme. Punkt-til-punkt selskaber er ikke i samme grad afhængig af et sammenhængende og koordineret rutenet, hvor tidstabeller 35

87 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet planlægges med indbyrdes afhængigheder, og derfor vil netværksselskaberne lettere kunne tilpasse forretningen til ændrede konkurrencevilkår. Denne type flyselskab vil således opleve et vist tab af trafik i en kortere eller længere periode som følge af den øgede konkurrence fra toget, men vil opleve en tilgang af trafik på linje med andre flyselskaber som følge af det forøgede opland. Type 4: Konsekvenser for punkt-til-punkt selskaber uden nordiske ruter Et punkt-til-punkt selskab, der ikke opererer berørte ruter, vil formentlig ikke mærke nogen negative konsekvenser af et nordisk højhastighedstog. Tværtimod vil nye ruter til København, Oslo, Stockholm og Hamborg muligvis blive mere attraktive, da højhastighedstoget udvider disse byers bagland. Det vil sige; passagerer der flyver til f.eks. Stockholm, vil have bedre muligheder for at komme videre fra Stockholm til f.eks. Norrköping, Linköping, Jönköping eller Borås. Hvorvidt dette alene vil gøre en ny punkt-tilpunkt rute til København, Oslo, Stockholm, Hamborg eller Göteborg fra f.eks. London tilstrækkelig attraktiv til at tiltrække en ny punkt-til-punkt operatør er tvivlsomt. Det vil dog bidrage positivt til sådanne overvejelser. 36

88 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Litteraturliste Atkins (2011), Atkins, "Market Potential for HSR Services: Oslo Copenhagen via Gothenburg, Oslo Stockholm via Gothenburg Copenhagen Stockholm via Gothenburg", 2012 COINCO (2012), Ramböll, "COINCO slutrapport" (intern arbejdsrapport), 2012 Copenhagen Economics (2009), Der er noget i luften, Rapport udarbejdet for Region Hovedstaden, 2009 Cowi (2008), COWI, "Trafikal tilgængelighed til Københavns Lufthavn og dets nabolufthavne", 2008 Dings et al (2003), Dings, J.M.W., R.C.N. Wit, B.A. Leurs, S.M. de Bruyn, M.D. Davidson, "External cost of aviation", CE, Solutions for environment, economy, and technology, 2003 DTU (2007), Danmarks Tekniske Universitet, "Langsigtet fremskrivning af vejtrafik", 2012 Energistyrelsen (2009), Energistyrelsen, Emissionskoefficienter, 2009 EU Kommisionen DG Energy (2010), EU Kommisionen DG Energy, "Energy trends up to update 2009", 2010 Grosche et al (2007), Grosche, Tobias, Franz Rothlauf, Armin Heinzl, "Gravity model for airline passenger volume estimation", Journal of Air Transport Management vol , 2007 IEA (2011), International Energy Agency, "Electricity Information", 2011 Jørgensen (1997), Jørgen, Morten W, Spencer C. Sørensen, "Estimating emissions from railway traffic", Department of Energy Engineering, Technical University of Denmark,

89 Højhastighedstog i Norden Effekter på lufttrafikken og miljøet Lundberg (2011), Lundberg, Anna-Ida, " Konkurrans och samverkan mellan tåg och flyg", KTH Arkitektur och samhällsbyggnad, 2011 Nielsen & Landex (2009), Nielsen, Otto Anken og Alex Landex, "Højhastighedsbaner i Skandinavien", Præsentation, 2009 String (2012), String, Status for High-Speed Networks in Northern Europe, 2012 TERESA, Transport Økonomiske Enhedspriser, version 1.3 Transportministeriet (2004), Danish Ministry of Transport, "External cost of transportation", 2004 Wee and Brinck (2003), Wee,Bert van, Robert van den Brink, Hans Nijland, "Environmental impacts of high-speed rail links in cost benefit analyses: a case study of the Dutch Zuider Zee line", Transportation Research Part D 8 (2003) ,

90 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2013 Meddelelse nr. 23 Emne: Orientering om Miljø og grøn vækstudvalgets studietur til Holland 1 bilag

91 Miljø og Grøn Vækst Udvalgets studietur til Holland / Amsterdam, oktober 2012 Afrapportering

92 Indledning Forretningsudvalget vedtog den 12. juni 2012 et studiebesøg til Holland for Miljø og Grøn Vækstudvalget. Studiebesøget blev gennemført fra mandag den 29. oktober til tirsdag den 30. oktober Formål med turen. Turen blev gennemført med henblik på at indhente inspiration og input til udvalgets arbejde med de tre temaer: overskudsjord, mobility management og elbiler. Holland har i mange år arbejdet med alle tre områder og diverse oplægsholdere på turen regnes for at være nogle af de førende indenfor deres felt. På første dagen besøgte udvalget to-tre jordbanker og dik oplæg om henholdsvis jordbanker og mobility management På anden dag fik udvalget oplæg om elbiler og Amsterdams ambitiøse elbilsatsning. Deltagere på studiebesøget Fra udvalget deltog: Abbas Razvi Ellen Thrane Lars Gaardhøj Lise Rask Per Roswall Susanne Langer Fra administrationen deltager: Kim Høgh Joost Nielsen Sune Impgaard Schou Janni Torp Kjærgaard 2

93 Baggrundsdata om Holland / Amsterdam Holland har 16.7 mio. indbyggere og er et af de tættest befolkede i Europa med 395 indbyggere per km². Det er også et af verdens lavestliggende lande. 26 % af landet er indvundet ved inddæmning og beskyttet af diger. Holland er inddelt i tolv provinser. Amsterdam ligger i provinsen Noord-Holland. Provinserne består af i alt 443 kommuner (gemeenten). Derudover er landet inddelt i 27 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne. Amsterdam er den største by og hovedstad. Der bor i Amsterdams centrum og befolkningstætheden er på pr. km². Amsterdam er en del af Randstadområdet - en sammenvokset storbyregion af flere store og mellemstore byer med ca. 7.5 mio. indbyggere. 3

94 Mandag den 29. oktober 2012 Tema: Overskudsjord og mobility management Programmet for dagen: Ankomst til Schiphol Ariport Rundvisning Amsterdam Jordbank Frokost Rundvisning NoorderIJplas Jordbank Rundvisning Volgermeerpolder Jordbank Ankomst hotel Oplæg om Smart Work Smart Travel Pause Middag Tema 1: Overskudsjord og jordbanker. Overskudsjord er kort sagt den overskydende jord i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde. Overskudsjord håndteres ikke på en bæredygtig måde i dag. Store mængder flyttes dagligt rundt i hovedstadsregionen i lastbiler med en række negative miljørelaterede og trafikale konsekvenser. At der eksisterer en vifte af uløste problemstillinger i relation til håndtering af overskudsjord, er velkendt. Emnet har været drøftet frem og tilbage i årevis uden at blive løst. I Holland har man en lang tradition for at sikre genanvendelse af overskudsjord i stedet for bortskaffelse. Det sker via private og offentlige jordbanker. Desuden er lovgivningen og afgiftsstrukturen indrettet på en måde, som fremmer bæredygtig håndtering af overskudsjord. Udvalget vil kunne tilegne sig mere viden om den hollandske model, som kan anvendes som inspiration til Region Hovedstadens kommende arbejde med overskudsjord. Overskudsjord i Region Hovedstaden Det vurderes, at der årligt bliver flyttet mindst 7-10 mio. tons overskudsjord i hovedstadsregionen. Det svarer til ca vognlæs. Københavns Kommune skønner, at der alene i København transporteres vognlæs om året. Hertil skal lægges yderligere vognlæs med mio. tons jord og materialer fra tunnelerne under København, mens metroarbejdet står på. 4

95 I 2012 sættes nye store projekter i gang i København som Nordhavnsvej og Copenhagen Arena. Der er også store bane- og vejprojekter i gang i kommunerne rundt om København. Et forsigtigt skøn på mængderne af overskudsjord ligger her på mindst 3-4 mio. tons om året de næste år. Hertil kommer de kommende års kvalitetsfondsprojekter, som formodentlig også vil generere store mængder overskudsjord. På trods af varierende grader af forurening i forskellige jordtyper, afhængig af om jorden er udgravet i industri- by eller landområder, kan overskudsjord genanvendes. Vejdirektoratet har i forbindelse med et forsøg fundet ud af, at råstofforbruget ved et konkret motorvejsprojekt kan reduceres med % med efterfølgende besparelser på både bortskaffelse af overskudsjord og tilkørsel af nye byggematerialer. Et fornyet syn på overskudsjord i Region Hovedstaden. I handlingsplanen for den første regionale udviklingsplan fra 2009 indgik et initiativ om håndtering af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. Initiativet blev medtaget på baggrund af et ønske fra flere kommuner i regionen. Regionsrådet i Region Hovedstaden har den 10. april 2012 bevilget 4 mio. kr. til regionalt udviklingsprojekt med fokus på at løse de mange udfordringer. Projektet skal bidrage til et fornyet syn på overskudsjord. Jord skal ikke længere betragtes som et restprodukt, når vi anlægger veje, baner eller bygninger, men som en ressource. Det skal ikke køres bort, men i stedet genanvendes lokalt så vidt muligt. Bygherrer, myndigheder og vognmænd skal prøve og undgå at transportere overskudsjord over lange afstande. I fremtiden kan man ikke helt undgå at transportere jord, men det er vigtigt at kigge på, hvordan man kan gøre transporten så klima/miljø-venlig som mulig. Derudover skal det undersøges, om overskudsjord kan behandles industrielt og genbruges og dermed erstatte de råstoffer, som ofte køres til anlægsprojekter. Dette skal bl.a. være med til at imødekomme regionens problemer med underskud af råstoffer i regionen. I dag fortolkes reglerne og varetages håndteringen af overskudsjord forskelligt kommunerne imellem, og der sker ikke nogen overordnet koordinering. Økonomiske interesser medfører både utilsigtede og uhensigtsmæssige løsninger for naturen og miljøet. Grundvand og overfladevand kan for eksempel blive påvirket. Eller naturlige landskabsformer kan risikere at blive ændret eller helt udjævnet. Hertil kommer at jordtransport over unødvendigt lange afstande med lastbiler bidrager til forholdsvis stor udledning af drivhusgasser og luftforurening. Overskudsjord i Holland Holland fremhæves ofte som foregangsland inden for genanvendelse af overskudsjord. Her er der krav om genanvendelse af rent overskudsjord. Der eksisterer en række offentlige og private 5

96 jordbanker i Holland, som fungerer som bindeled imellem udbydere og modtagere af jord, og som er understøttet af nationalt fastsatte love og økonomiske incitamenter. Jordbankerne sikrer, at udbydere og efterspørgere af overskudsjord kan indgå handler med hinanden. Når der anlægges vej, bane eller bygninger, så betragtes overskudsjord ikke som et restprodukt, der skal bortskaffes, men en vare, der skal afsættes på nye hænder. Erfaringerne fra Holland indikerer, at en væsentlig del af udvinding af råstoffer samt transport af overskudsjord og råstoffer kan undgås ved bedre planlægning og organisering. Oplæg Udvalget mødtes med brancheforeningen for jordbanker i Holland samt en repræsentant for en privat jordbank, og programmet er tilrettelagt som en kombination af møder med relevante oplæg og præsentationer samt tilhørende feltbesøg. Formålet er at få et indblik i det hollandske system for håndtering af overskudsjord via jordbanker. Oplægsholderne fokuserede på tre emner: - Historien bag jordbankernes opståen i Holland - Forudsætningerne for at systemet kan fungere rammebetingelser - Udfordringer og erfaringer i forhold til at etablere et jordbanksystem - Forskelle på private og offentlige jordbanker Oplægsholderne var: - Peter Leenders, sekretær for Brancheforeningen af Jordbanker i Nederlandene - Ron Peerdeman, direktør Grondbalans - Edvin van Venetiën, rådgiver Grondbalans - Henriette van Hoek, embedsmand, Amsterdam Jordbank. Tema 2: Mobility management Mobility management handler om at komme trængsel til livs samt at ændre og optimere folks transportvaner. Tilgangen mobility management er udtryk for strategier, der benytter bløde tiltag for at fremme bæredygtig transport og mindske brug af privatbil. Det sker bl.a. ved at påvirke de rejsendes holdninger og adfærd. Bløde tiltag kan for eksempel være at skabe sammenhæng for den rejsende igennem forbedret rejseinformation og koordinering imellem operatører, eller det kunne være bedre tilrettelæggelse af arbejdspladser og boligområder. Hårde tiltag kunne for eksempel være traditionelle trafikløsninger som investeringer i skinner eller asfalt eller lovgivning. Mobility Management i Region Hovedstaden Alene i hovedstadsområdet vurderes det, at selv med de mange igangsatte forbedringer af infrastrukturen, vil trængsel alene i dette område i 2015 årligt koste samfundet 11,5 milliarder 6

97 kroner. Planlægningstilgangen mobility management vurderes af flere nationale og internationale kilder til at være den mest kosteffektive måde at takle de trafikale udfordringer på. Mobility management har fokus på, hvordan man kan påvirke folks transportadfærd. Det gælder såvel mht. overflytning af individuel bilkørsel til kollektiv trafik og begrænsning af CO2-udslippet fra transportsektoren generelt som afbødning af de negative effekter af trængsel. Regionsrådet bevilgede inden for rammen af den regionale udviklingsplan den 21. september 2010 et udviklingstilskud på 6 mio. kr. til medfinansiering af projektet Formel M Tværinstitutionel forankring af Mobility Management. Bevillingen udgør cirka en fjerdedel af de budgetterede udgifter til det samlede projekt. Formålet med projektet er at sætte fokus på, hvordan man gennem mobilitetsplanlægning kan ændre folks transportvaner. Projektets hovedfokus er at finde nye løsninger på de trafikale udfordringer i hovedstadsregionen, trekantområdet og Aarhus: Trængsel på vejnettet, færre passagerer i den kollektive trafik og stigende miljøproblemer fra trafikken i form af støj, luftforurening, uheld og negative klimaeffekter Region Hovedstaden støtter udbredelsen af mobility management, fordi vi ser det som en løsning både på de voksende klimaudfordringer og en transportsektor i vækst, som vores nuværende infrastruktur og byer har svært ved at rumme. Desuden er der er store sundhedsgevinster forbundet med at nedbringe luft- og støjforureningen samt øge befolkningens aktivitetsniveau og færdselssikkerhed. Den gennemsnitlige dansker rejser hver dag 39 km, og langt størstedelen tilbagelægges i privatbil med alvorlige følger for klimaet, sundheden, fremkommeligheden og samfundsøkonomien. Trængselsomkostninger på vejene beløber sig til cirka 10 mia. kr. årligt i hovedstadsregionen, hvoraf 2/3-dele rammer erhvervslivet. Kun imellem 10 og 15% af persontransporten i hovedstadsregionen foregår med bus, metro eller tog. Smart Work - Smart Travel I Holland har man altid været langt fremme i forhold til mobility management. Dette skyldes ikke mindst, at Holland har en befolkningstæthed højere end i mange andre lande. I Danmark er vores 5.5 mio. indbyggere fordelt på km2, hvilket giver en befolkningstæthed på 147 personer per km2. Holland er et noget mindre land med sine km2, men har et noget højere indbygger tal på 16,7 mio. indbyggere. Det giver en befolkningstæthed på 403 personer per km2 og dermed store trafikale vanskeligheder ikke mindst i Amsterdam. Af samme grund har Holland i mange år arbejdet med at forbedre og udvikle mobilitetsplanlægningen i landet 7

98 B50 B50 er en sammenslutning af 50 af de største virksomheder i Holland, der er gået sammen for at udvikle smartere mobilitetsløsninger for deres medarbejdere. B50 ønsker at være forgangsmænd på området og har udviklet et koncept de kalder Smart Work - Smart Travel (SWST). Smart Work Smart Travel (SWST) handler om, at finde en mere intelligent måde at rejse og arbejde på, der ikke alene er godt for tilgængelighed og trængsel, men som samtidig styrker konkurrenceevnen, vidensøkonomien og forbedre arbejdsklimaet og medarbejdertilfredsheden. Målet er at mindske spildte arbejdstimer i transport til og fra arbejde, og at optimere rejsetiden samt udnyttelsen af rejsetiden. B50 har specielt fokus på fem emner: HR/arbejdsmiljø, IT, arbejdssted, kultur & adfærd, og mobilitet. For disse fem emner er der nedsat 11 arbejdsgrupper, bestående af medarbejdere fra B50- organisationerne ofte suppleret af andre organisationer og vidensinstitutioner. Arbejdsgrupperne arbejder hen imod konkrete resultater, der kan bruges af arbejdsgivere både indenfor og udenfor B50. Oplæg Oplægget havde fokus på nogle de initiativer og erfaringer Holland har oparbejdet igennem de år man har arbejdet med mobility management i Holland. Efter man i mange år har arbejdet med at indføre hårde tiltag, som fx ændringer i lovgivningen, er man i de senere år gået over til mere bløde tiltag rettet imod virksomheder og deres medarbejderes transport både pendling og tjenesterejser. Oplægget fokuserede på bevæggrunde for, erfaringer, tanker og idéer med at arbejde med de bløde mobilitetstiltag frem for hårde mobilitetstiltag, herunder initiativet Smart Work Smart Travel (SWST). Oplægsholder - Victoria Dekker, SWST & Transportministeriet - Ruud de Groot, SWST B50 Platform 8

99 Tirsdag den 30. oktober 2012 Tema 3: Amsterdams elbil-satsning Programmet for dagen: Ankomst Nemo Science Center Amsterdam Oplæg om Amsterdam Electric Rundvisning på udstillingen Everyone Electric Besøg ved Car2Go ladepunkt Transport vandbus Frokost Afgang til Schiphol Airport Ankomst Københavns Lufthavn Tema 3: Elbiler. Som led i udmøntningen af hovedstadsregionens klimastrategi igangsættes i 2012 en strategisk satsning på at udbrede elbiler. Elbilsatsningen sigter som bekendt mod at gøre hovedstadsregionen til en førende elbilregion. Elbilsatsningen har to overordnede mål: - For det første at der kører elbiler rundt i regionen i 2015, hvoraf størstedelen er privatejet. - For det andet at 25 procent af den offentlige bilpark er drevet af el eller andre bæredygtige brændstoffer. I 2009 startede Amsterdam en lignende elbilsatsning, som har gjort Amsterdam til en af verdens fremmeste byer på elbilområdet på nuværende tidspunkt. Initiativet går under navnet Amsterdam Electric og har haft så stor succes i Amsterdam by. Amsterdam er derfor gået i gang med at udbrede elbilsatsningen til omegnskommunerne i et kommunalt tværgående samarbejde i hele regionen. Amsterdam by og region satser offensivt på at udbrede el-ladestandere, reducere parkeringsafgift for elbiler, give tilskud til erhvervsdrivendes indkøb af elbiler (taxi, varetransport mv.) og at etablere en elbil-to-go-ordning kaldet Car-to-go. 9

100 Amsterdam Electric Som led i Amsterdams overordnede strategiske mål mod at blive en mere ren, sund og beboelig by for sin nuværende og kommende generationer, oprettede bystyret et sekretariat, der skulle fremme elbiler og dermed komme noget af den trafikale forurening til livs. Sekretariatet er det, vi i dag kender som Amsterdam Electric. Sekretariatets primære opgaver er at fremme omstillingen til elektriske transportmidler, bl.a. ved at opstille ladestandere i byen samt at gøre det mere attraktivt for beboer og virksomheder at skifte til elbiler. I januar 2012 kørte der 700 elbiler rundt i Amsterdam, der kunne anvende mere end 300 ladestandere i byen. Amsterdams mål for elbiler Amsterdams elbilsatsning har sin oprindelse i deres klimastrategi, hvor byen har forpligtiget sig til at reducere 40 % af dets CO2 udledning i forhold til sit 1990 niveau i Derudover har byen sat sig det mål, at mere end en tredjedel af byens energiforbrug skal komme fra bæredygtige lokalt producerede energiforsyning indenfor samme tidsramme. Amsterdam Electric blev etableret i forlængelse heraf, med det mål, at man i 2015 forventer at der kører elbiler rundt på gaderne ud af de ca biler der findes i byen. I 2020 er målet elbiler og i 2040 forventer Amsterdam, at stort set alle kilometer kørt i byen, vil være drevet af elektrisk transport fri for fossile brændstoffer, hvilket betyder at den elektriske forsyning udelukkende vil komme fra vindmøller, solceller eller biomasseproduktion. For at understøtte disse mål, vil Amsterdam sætter mere end 1000 offentlige ladestandere og yderligere 1000 halv-offentlige ladestandere op i byen inden udgangen af Car-to-go Car-to-go er det man kalder en førerløs taxa, hvor de over 7000 brugere i Amsterdam kan bruge elbiler til at fragte dem rundt i byen ved hjælp af et elektronisk medlemskort, der låser døren op. Der er stillet mere end 400 elektriske Smart Cars op rundt omkring i byen, man kan samle op og efterlade i byens gader efter behov og tilgængelighed. Oplæg Udvalget mødtes med lederen af Amsterdam Electric, der præsenterede sekretariatets arbejde samt byens og regionens mål for eldrevet transport. Derudover blev udvalget præsenteret for Amsterdams deleelbilsordning Car-2-Go. Oplægsholder 10

101 - Maarten Linnenkamp Sekretariatsleder af Amsterdam Electric samt projektleder for Amsterdamregionens satsning på elbiler, og tidligere leder af Amsterdam kommunes satsning på elbiler, samt medlem af den nationale Taskforce E-mobility. 11

102 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. Januar 2013 Meddelelse nr. 24 Emne: Møde om en fokuseret vækstdagsorden i hovedstadsregionen 2 bilag

103 Formand Vibeke Storm Petersen Formand Steen Bach Nielsen KKR HOVEDSTADEN Kære Vibeke Storm Ramussen og Steen Bach Nielsen Drøftelse om en fokuseret vækstdagsorden KKR Hovedstaden har gennem længere en tid haft fokus på vækstdagsordnen og særligt på hvordan væksten fremmes og sikres i vores regioner og over sundet i fællesskab. Vi vil meget gerne drøfte mulighederne for sammen at sætte en fælles dagsorden på erhvervs- og vækstområdet. I inviteres derfor til et møde den 14. januar kl. 11 på Albertslund Rådhus. Det er en udfordring, at der er mange aktører på erhvervsområdet. De mange aktører løfter opgaven godt på hver deres felt, men der findes ikke fælles retning og dermed et fælles fodslag i arbejdet med at tiltrække investeringer og udbygge konkurrenceevnen i regionen. Den 11. december 2012 Ref Dir Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund 1/2 En fælles strategisk indsats, der samler og koordinerer indsatsen mellem aktørerne, vil fastholde og udbygge mulighederne for at tiltrække investeringer, turister og talent. Regionen vil stå stærkere i den globale konkurrence og det vil understøtte ambitionen om at sikre høj vækst og beskæftigelse. Eksempelvis vil etablering af en fælles organisation, der samler alle aktørerne være en måde at sikre fælles fodslag. For os er det afgørende at et fælles arbejde inddrager både hovedstadsregionen, Sjælland og det sydlige Sverige og hermed tager udgangspunkt i en funktionel region med 3,8 mio. indbyggere. Vi ser derfor frem til at mødes med jer til en drøftelse. Nærmere aftale om mødet kan laves med KKR Hovedstadens sekretariat / Venlig hilsen Steen Christiansen Formand for KKR Jannich Petersen Næstformand KKR

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering V/ Rikke Viggers, Konsulent MedCom National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Regeringen/KL/Danske Regioner,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder 29. august 2013 Forretningsbegrundelse Politisk ønske om telemedicin Viden om effekt Telemedicinsk motorvej Sparede ressourcer

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab 2013 for Region Hovedstaden og revisionsberetning

Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab 2013 for Region Hovedstaden og revisionsberetning Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 1 - Side -1 af 29 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 1 - Side -2 af 29

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Notat om evaluering af den standardiserede økonomiopfølgning i regionerne

Notat om evaluering af den standardiserede økonomiopfølgning i regionerne Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Notat om evaluering af den standardiserede økonomiopfølgning i regionerne Juni 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen 12-10-2010 2 Fælles pejlemærker Konsolideret EPJ/PAS landskab IT-understøttelse af præhospital indsats Den

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser)

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser) REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 23. marts 2010 Sag nr. 4 Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler Bilag 2 (Notat med webadresser) Fra: Vera Qvistgaard Sendt: 18. marts 2010 12:46 Til: Charlotte

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 18. september 2012. Sag nr. bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 18. september 2012. Sag nr. bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. september 2012 Sag nr. Emne: bilag 3. økonomirapport 2012 Region Hovedstaden 2008 Vedtaget af Regionsrådet september 3. økonomirapport 2012 Bilag 1

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden

Udfordringer, behov og visioner for tiden efter. regionalpolitisk perspektiv. Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Udfordringer, behov og visioner for tiden efter kvalitetsfondsbyggerier et regionalpolitisk perspektiv Lars Gaardhøj (S) Regionsrådsmedlem Hovedstaden Præsentation hvem er jeg - Socialdemokrat - Valgt

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

KONKLUSIONER. Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard, Nivå

KONKLUSIONER. Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard, Nivå Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKLUSIONER Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard,

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

VelfærdsInnovation Sjælland

VelfærdsInnovation Sjælland VelfærdsInnovation Sjælland VIS Velfærdsteknologikonference 2015 Sørup Herregård, d. 4. marts 2015 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland www.vi-s.dk Udvælgelse og implementering af velfærdsteknologi

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 4. februar 2014 Bilag 2 Økonomistyring og tid 1 Grundlag Regnskabsinstruks

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 14. juni 2013 22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om en ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 24-04-2015 13:00 MØDESTED H2 MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger.

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger. Notat Til Bestyrelsen Kopi til 24. januar 2008 1/17 Sagsnummer 107178-236356 THECA Sagsbehandler JWI Direkte 36 13 15 60 Fax 36 13 18 96 JWI@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Økonomirapport

Læs mere

Basisdrift vedr. telemedicinsk servicefunktion i Nordjylland

Basisdrift vedr. telemedicinsk servicefunktion i Nordjylland Basisdrift vedr. telemedicinsk servicefunktion i Nordjylland Fortsat drift af Telemedicin til KOL basisdrift. Det nordjyske projekt TeleCare Nord har etableret storskaladrift af telemedicinsk hjemmemonitorering

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

3. økonomirapport 2015 Bilag 1

3. økonomirapport 2015 Bilag 1 Punkt nr. 1-3. Økonomirapport 2015 Bilag 1 - Side -1 af 71 3. økonomirapport 2015 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september 2008 3. økonomirapport 2015 Bilag 1 Region Hovedstaden September

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering

Telemedicinsk sårvurdering Brugerevaluering af telemedicinsk sårvurdering i Region H Februar 2013 Enheden for Brugerundersøgelser Region Hovedstaden Telemedicinsk sårvurdering En kvalitativ brugerevaluering blandt patienter og sundhedsfagligt

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Emne: Foreløbigt regnskab 2009 og genbevillingsgrundlag 2010

Emne: Foreløbigt regnskab 2009 og genbevillingsgrundlag 2010 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 20. april 2010 Sag nr. 2 Emne: Foreløbigt regnskab 2009 og genbevillingsgrundlag 2010 1 bilag Foreløbigt Regnskab 2009 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Budget- og regnskabssystem 4.4 - side 1 Dato: 1. september 1999 Ikrafttrædelsesår: Budget 2000 Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende amtskommunernes

Læs mere