TÆNKETANK Hele Danmarks Efterskole
|
|
- Troels Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TÆNKETANK Hele Danmarks Efterskole
2 Indhold I. Indledning I. Indledning 3 II. Præmisserne for tænketankens arbejde - Frihed og fælles ansvar 4 III. Økonomiske barrierer 5 Skolepriser 5 Statslig elevstøtte 5 Individuel supplerende elevstøtte 6 IV. Sociale og kulturelle barrierer 7 Sociale barrierer 7 Kulturelle barrierer 7 Mangfoldighed på den enkelte skole 8 V. Efterskolernes charter for socialt ansvar 9 Bilag Deltagere i tænketanken 10 Kildemateriale og mere inspiration 11 Efterskoleforeningen fik ny formålsformulering på årsmødet i På den baggrund nedsatte foreningen i foråret 2015 en tænketank, som skulle komme med forslag til, hvordan foreningen kan opfylde formålet om, at alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole. I dag er der nemlig væsentlige grupper i samfundet, som ikke har mulighed for at vælge efterskolen og som måske slet ikke overvejer det af samme grund. Det er i særligt høj grad unge fra familier med lave indkomster, udsatte unge og unge med minoritetsbaggrund. Tænketanken fik til opgave at analysere de barrierer af økonomisk, social og kulturel karakter, som afholder disse unge fra at vælge efterskole, og formulere anbefalinger til at mindske disse barrierer. Det er vigtigt at understrege, at de forskellige barrierer ikke er gensidigt udelukkende. Tværtimod vil det ofte være en blanding af økonomiske og sociale og/eller kulturelle forhold, der spiller ind på de unges mulighed for at vælge efterskolen. Tænketanken har delt analysen op på denne måde af hensyn til overskueligheden. Deltagerne i tænketanken fremgår af bilag 1. Deltagerne er udpeget af Efterskoleforeningens bestyrelse, så skoleformens forskellighed i videst muligt omfang er repræsenteret. Tænketanken har i alt holdt fire møder. Resultatet af vores drøftelser, som præsenteres i denne rapport, er efterfølgende blevet behandlet af Efterskoleforeningens bestyrelse og udmøntet i et forslag til beslutning på generalforsamlingen I afsnit II præsenterer vi nogle overordnede præmisser for vores arbejde, som har dannet ramme for diskussionerne. I afsnit III og IV præsenteres vores analyser og konklusioner i forhold til økonomiske, sociale og kulturelle barrierer. Tænketankens anbefalinger fremgår af de grønne bokse under hvert afsnit. I afsnit V præsenteres desuden vores indstilling til Efterskoleforeningens bestyrelse om et charter for socialt ansvar. 2 3
3 II. Præmisserne for tænketankens arbejde - Frihed og fælles ansvar Efterskolerne er frie skoler. Den frihed skal vi bevare og kæmpe for. Den præmis i arbejdet har tænketanken tolket sådan, at den enkelte skole skal kunne bevare sit frie idégrundlag til at definere sit bidrag til skoleformens samlede sociale ansvar. Skolen skal også have frihed til at udleve sin del af ansvaret i overensstemmelse med sit værdigrundlag. Efterskolerne udgør som skoleform et særdeles bredt og varieret skoletilbud. På hver sin måde løfter skolerne allerede i dag et stort socialt ansvar i forhold til at danne og uddanne unge med vidt forskellige forudsætninger, mål og ambitioner. Fællesnævneren er, at vi arbejder gennem forpligtende fællesskaber og bruger de unges interesser i og uden for skolen i det pædagogiske arbejde. Tænketankens ambition er for det første, at efterskolerne i endnu højere grad bliver tilgængelige for de grupper, der i dag ikke har lige så gode forudsætninger for at vælge vores skoleform som andre. For det andet skal vi blive endnu skarpere på at formidle vores bidrag til at løse fælles samfundsmæssige udfordringer. Friheden betyder således ikke, at den enkelte skole er fri til at sige nej tak til at påtage sig sin del af ansvaret. Vores fællesskab forpligter. Man kan ikke tale om socialt ansvar uden at tale om skolens tilgang til hver enkelt elev. Tænketanken hverken kan eller vil tage stilling til den enkelte skoles værdigrundlag og pædagogiske linje. Vi kan alene konstatere, at alle succesfulde relationer bæres af både lyst og vilje. Sådan også for de unge, der vælger en efterskole. De unge skal have lyst til at vælge efterskolen og de skal ville holde fast i skolen. Efterskolen skal i særdeleshed ville de unge. Når de unge har særlige udfordringer med i bagagen eller selv har svært ved at række ud, skal efterskolen ville dem endnu mere. Det er viljen til at gøre en forskel på den enkelte skole, som er den altafgørende forudsætning for, at vi i fællesskab kan lykkes med at blive Hele Danmarks Efterskole. III. Økonomiske barrierer Udgangspunktet for tænketankens arbejde har været, at der ikke kommer nye offentlige midler til efterskoleområdet. I vores drøftelser har der heller ikke været forslag fremme om ændringer af tilskudssystemet. Tænketanken konstaterer således, at Efterskoleforeningen fortsat arbejder for et fastholdelsestaxameter. Tænketanken har fokuseret på de øvrige redskaber til at fremme efterskolernes tilgængelighed i forhold til økonomi. Vi har derfor analyseret og drøftet skolepriser, statslig elevstøtte og den individuelle elevstøtte. SKOLEPRISER Prisen er ofte helt afgørende for, om et ungt menneske kan overveje efterskolen. Rigtigt mange familier med lav indkomst har kun mulighed for at vælge efterskolen, når kommunen bidrager økonomisk. Efterskolernes ugepris er vokset meget markant med 22 % i faste priser over de seneste 10 år og den andel, eleverne selv betaler, er vokset tilsvarende. Efterskolen er dermed blevet mindre tilgængelig for familier med lavere indkomster. Det er hverken ønskeligt eller muligt at regulere på prisen fra centralt hold. Tænketanken kan alene opfordre til, at de enkelte skoler forholder sig til deres prissætning, og at sektoren generelt fremmer gennemsigtighed i forhold til pris og økonomi. Her skal vi være ærlige over for os selv og hinanden, så prisstigninger ikke drives frem af ren automatik eller strategiske hensyn til priserne på omkringliggende skoler. Det er også vigtigt, at de oplysninger, der fremgår om pris på efterskole.dk, er så gennemsigtige som muligt. Tænketanken støtter op om, at Efterskoleforeningen arbejder for at øge gennemsigtigheden i forhold til pris som et parameter i markedsføringen. STATSLIG ELEVSTØTTE Der er ingen tvivl om, at kriterierne for tildeling af statslig elevstøtte ikke helt svarer til de reelle forhold i mange Tænketanken anbefaler, at Indkomstskalaen for statslig elevstøtte strækkes i bunden, så familier med meget små indkomster får mere. Indkomstskalaen strækkes tilsvarende i toppen, men der skal fortsat være et støttebeløb også til de højeste indkomster. Efterskoleforeningen samtidig undersøger mulighederne for en mere progressiv fordeling, hvor afstanden mellem højeste og laveste støttebeløb øges yderligere. moderne familier med dine, mine og vores børn. Tænketanken vurderer, at reglerne om genberegning til en vis grad særligt rammer socialt udsatte familier, hvor samleveren oftere skiftes ud, og parterne har adskilte økonomier. Vi er imidlertid i tvivl om, hvorvidt gevinsten ved at åbne op for genberegning i flere tilfælde ville blive overskygget af usikkerhed om retningslinjerne og øgede administrationsomkostninger. Derfor peger vi i stedet på den individuelle supplerende elevstøtte som løsningen på denne type udfordringer. Den statslige elevstøtte reguleres i samme takt som overførselsindkomster i øvrigt. Støtten er således haltet en smule bagud i forhold til prisudviklingen 4 5
4 i øvrigt. Det er imidlertid ikke problemet. Problemet er, at skalaen først differentieres fra kr. i husstandsindkomst. Det betyder, at en kontanthjælpsmodtager med en indkomst på fx kr. får samme støttebeløb som familien med kr. i indkomst. Samtidig har mange familier oplevet en væsentlig indkomstfremgang de seneste 5-10 år, hvilket betyder, at andelen af familier, der alene får grundstøtte, er vokset væsentligt. Tænketanken mener, at skalaen bør justeres, så den i højere grad tilgodeser familier med lave indkomster. INDIVIDUEL SUPPLERENDE ELEVSTØTTE Efterskolerne er samlet set stadig ikke gode nok til at udmønte den individuelle supplerende elevstøtte, som skal gøre det muligt for alle familier at få råd til et efterskoleophold. Rigtigt mange skoler er kommet langt med at udmønte midlerne på den rigtige måde, så pengene reelt gør en forskel for de enkelte familier. Men der er også eksempler, hvor man kan blive i tvivl, om der reelt er sket en individuel vurdering. Det samlede årlige beløb til individuel elevstøtte blev forøget fra 5 mio. kr. til 30 mio. kr. i Mange skoler bruger også sideløbende skolens egne midler til at nedsætte egenbetalingen til økonomisk trængte familier. Samlet set havde efterskolerne imidlertid akkumuleret hele 52 mio. kr. i uforbrugt individuel elevstøtte ved udgangen af De penge skal ud at arbejde til gavn for de familier, der i dag ikke kan få råd til et efterskoleophold! Efterskoleforeningen gennemførte i 2014 en undersøgelse, som viste, at 34 % af skolerne ikke har nogen retningslinjer for anvendelsen af den individuelle elevstøtte og heller ikke involverer bestyrelsen i opfølgningen på, hvordan midlerne er anvendt. 37 % af skolerne oplyser kun om muligheden for at søge individuel supplerende støtte, hvis forældrene selv henvender sig. Det skal vi gøre bedre! Tænketanken opfordrer på det kraftigste de skoler, der ikke allerede har gjort det, til at udarbejde kriterier for tildeling. Kriterierne skal godkendes af bestyrelsen. På alle efterskoler bør kriterierne i udgangspunktet omfatte et kriterium om, at der skal være stram økonomi. Det er ikke nok, fx at have to børn afsted samtidig eller være enlig. Bestyrelsen bør følge op på, at kriterierne udmøntes, og at beløbet anvendes som forudsat. Tænketanken anbefaler, at Individuel elevstøtte fordeles efter skolernes andele af elever fra de nederste indkomsttrin. Det betyder, at alle skoler vil få del i midlerne, men de skoler, der tager flest elever fra familier med lave indkomster, får mest pr. elev. Skolerne skal også oplyse om muligheden for at søge om individuel supplerende elevstøtte på en systematisk måde, fx på hjemmesiden, på ansøgningsskema eller lignende. Beløbet skal gøre en forskel. Den enkelte skole skal have frihed til at beslutte dette beløb, men tænketanken anbefaler et vejledende minimumsbeløb på kr. pr. år. IV. Sociale og kulturelle barrierer Tænketankens anbefalinger i forhold til sociale og kulturelle barrierer er i et vist omfang overlappende, selv om barriererne ikke nødvendigvis er det. For at undgå gentagelser, har vi valgt at præsentere resultatet af disse drøftelser samlet. Vi formulerer dels nogle konkrete anbefalinger til skolerne, og dels anbefaler vi, at Efterskoleforeningen vedtager et charter for socialt ansvar. Charteret uddybes i kapitel V. SOCIALE BARRIERER Andelen af elever, der får støtte af kommunen til at komme på efterskole, er ca. 10 %. På de almene efterskoler er ca. 8% af eleverne omfattet af inklusionstiltag. I analysen af sociale barrierer har tænketanken valgt at fokusere specifikt på socialt udsatte unge, der ofte kommer på efterskole med kommunens hjælp. Det er ikke unge, som er så svage, at de er behandlingskrævende og bør henvises til et decideret opholdssted. Det er unge med almindelige eller særlige læringsforudsætninger, som passer inden for skoleformens målgruppe. Udsatte unge har imidlertid ikke de samme forudsætninger for at deltage i fællesskabet som andre unge. De har ofte ikke gået til fritidsaktiviteter, deres netværk er svage, og de har tit flere brudte skoleforløb bag sig. I mange tilfælde mangler familierne helt basale ressourcer til praktiske ting som madlavning og hygiejne. Det kræver, at skolen rækker lidt længere ud, end man måske er vant til, hjælper med papirarbejdet, laver særlige aftaler omkring transport og udstyr og sætter ekstra tid af til personlig støtte. På elevens side er det også ofte fagpersoner, som fx UU-vejledere, skolepsykologer og kommunale sagsbehandlere, der bliver afgørende for, om den unge får mulighed for at vælge efterskolen. Det er derfor meget vigtigt, at der etableres et godt samarbejde fra start, både med forældrene og/eller fagpersonerne. En væsentlig forudsætning for, at efterskolen kan være en del af løsningen på samfundets sociale udfordringer, er, at efterskolen udgør et mangfoldigt ungdomsmiljø. Det betyder i socialfaglige termer, at udsatte unge kommer væk fra et belastet miljø, får en så normal skolegang som muligt og i det hele taget møder unge med stærkere normer og forudsætninger end dem selv. Det er kammeratskabseffekten, som kan give udsatte unge et tiltrængt løft og styrkede forudsætninger for at komme videre på en ungdomsuddannelse og i livet. Vi kan også se statistisk, at der er en sammenhæng mellem elevernes økonomiske baggrund og frafald. Der er en tydelig tendens til, at skoler med mange elever fra lavindkomstfamilier har et højere frafald end andre skoler. Der er imidlertid også stor variation i skolernes frafald, hvilket omvendt betyder, at det er muligt at holde på elever, der har vanskeligere forudsætninger. Derved får disse elever en succesoplevelse frem for endnu et nederlag, og vi får mulighed for at arbejde med dem pædagogisk og læringsmæssigt, så de kan komme godt videre. Tænketanken har diskuteret problematikken om frafald og bortvisninger meget indgående. Vi kan imidlertid ikke anbefale andet end, at den enkelte skole forholder sig selvkritisk til sin praksis. KULTURELLE BARRIERER At have minoritetsbaggrund er ikke ensbetydende med at være socialt udsat, men unge med minoritetsbaggrund er overrepræsenterede i statistikker om social udsathed og kriminalitet. Der er derfor i mange tilfælde et sammenfald mellem de barrierer, der gør sig gældende for socialt udsatte og unge fra etniske minoriteter. I analysen af de kulturelle barrierer har tænketanken forsøgt efter bedste evne at sætte særskilt fokus på kulturelle barrierer, som etniske minoriteter uanset økonomisk og social baggrund oplever i forhold til efterskolen. 6 7
5 V. Efterskolernes charter for socialt ansvar Rekrutteringen til efterskolen er i vidt omfang netværksbaseret. Eleverne kender nogen, som har været på efterskole, enten i familien eller i det øvrige netværk. Familien har et godt indtryk af, hvad efterskolen kan, og hvad de unge kan få med fra efterskolen. Den viden findes oftest ikke i minoritetsmiljøer. Til gengæld florerer i vid udstrækning fordomme om efterskoler. En helt grundlæggende forudsætning for at lykkes med at rekruttere unge med minoritetsbaggrund er derfor at få etableret en personlig kontakt ved at være til stede i de miljøer, hvor de unge færdes. Efterskolerne kommer derfor ikke uden om i højere grad at bevæge sig uden for skolens matrikel og søge samarbejde og relationer i andre miljøer. For etniske minoriteter gælder det i særlig grad, at også forældrene skal føle sig trygge. Den unge og familien skal kunne spejle sig i efterskolens værdier og se sig selv i dem. Det kræver et vist udsyn fra skolens side og gerne en oprustning af medarbejdere med interkulturelle kompetencer. Det skal allerhelst være medarbejdere med en personlig baggrund og historie, som unge med minoritetsbaggrund kan identificere sig med. MANGFOLDIGHED PÅ DEN ENKELTE SKOLE Udgangspunktet for skolernes arbejde med socialt ansvar skal være et princip om gensidighed. Tænketanken mener, at alle unge får gavn af at møde unge, som er forskellige fra dem selv. Det er det, der ligger i kammeratskabseffekten på en efterskole. Når man skal bo og leve sammen, som man skal på efterskolen, opnås et dybere kendskab og en bedre forståelse for forskellighed. Det er derfor både en mulighed og en forpligtelse - for skoleformen og den enkelte skole - at rumme så mangfoldig en gruppe af elever som muligt, så vi får fuldt udbytte af kostskoleformens rammer i forhold til vores hovedsigte om livsoplysning og demokratisk dannelse. En forudsætning for at kunne skabe et mangfoldigt ungdomsmiljø er, at mange forskellige unge skal kunne spejle sig selv i skolen. De skal føle sig trygge og have mod på at gøre forsøget. For socialt udsatte unge kan det være tilsyneladende små ting, der gør forskellen. Helt konkret kan skolen fx tilbyde hjælp til praktiske ting, sørge for at eleven kan låne udstyr frem for at købe det og sænke forventningerne til forældrenes deltagelse i arrangementer. I den pædagogisk tungere ende af skalaen kan det være store ting som skolens regler og tilgang til sanktioner, der bliver afgørende for, om den unge tør gøre forsøget, og om skolen kan fastholde den unge. I forhold til optagelse er det tænketankens erfaring, at udsatte unge og unge fra hjem uden tradition for efterskole generelt beslutter sig sent. Vi har drøftet forslag om kvoter og positiv særbehandling, men vi vurderer ikke, at kvantitative mål og centralt udmeldte datoer er vejen frem. Vi mener, at de enkelte skoler kan prioritere pladser til særlige grupper, hvis de vil. Konkret er det tænketankens erfaring fra samarbejde med kommuner og UU-centre, at en dato omkring 1. april vil hjælpe mange. Kulturelt kan den enkelte skole overveje, hvor skolens praksis måske utilsigtet er ekskluderende. Det kan fx handle om, hvorvidt der er mulighed for særlige hensyn i forhold til kost, separate bruserum, højtideligholdelse af andre højtider end de kristne, osv. Der er sikkert områder, hvor skolen kan øge mangfoldighedsrummet uden at miste sig selv. Tænketanken konkluderer, at identifikation er en meget væsentlig faktor, når unge skal føle sig trygge på efterskolen. Derfor opfordrer vi skolerne til i højere grad at overveje muligheden for at rekruttere medarbejdere med flerkulturel baggrund/minoritetsbaggrund, så unge fra minoriteter får bedre mulighed for identifikation. Skolerne kan også med fordel annoncere på minoritetssprog og i minoriteternes egne medier for at skabe tryghed og genkendelse, ligesom Efterskoleforeningen opfordres til at prioritere kommunikation på flere sprog. Tænketanken anbefaler, at Efterskoleforeningen på årsmødet 2016 vedtager et charter for socialt ansvar, som skal forpligte hele skoleformen på den fælles opgave. Et charter skal slå fast, at efterskolerne selv kan og vil løfte opgaven med at øge skoleformens tilgængelighed. Charteret skal formulere principper for sektorens arbejde med socialt ansvar og konkretisere en række forpligtelser for den enkelte skole og Efterskoleforeningen. De konkrete forpligtelser, som Tænketanken gerne ser indgår i charteret, er Alle efterskoler skal redegøre for deres tilgang til og udmøntning af socialt ansvar på skolen. Skolerne skal gøre rede for, hvordan de ud fra deres værdigrundlag udmønter kriteriet om, at efterskolen skal være åben for alle, herunder fx socialt udsatte unge, unge med særlige udfordringer og unge med minoritetsbaggrund. De skal også redegøre for, hvordan de særligt imødekommer unge, hvis forudsætninger for at vælge og gennemføre et efterskoleophold er ringere end andre unges. Redegørelsen skal både omfatte økonomien bag, den pædagogiske tilgang og de særlige kompetencer og aktiviteter, der findes på skolen til inklusion og fastholdelse af alle elever. Redegørelsen kan fx indgå i indholdsplanen og skal gøres tilgængelig via skolens hjemmeside. Alle skoler skal indgå formelt samarbejde med en eller flere kommuner eller organisationer, der arbejder med udsatte unge, unge med særlige udfordringer eller unge med minoritetsbaggrund (fx patientforeninger, Dansk Flygtningehjælp, Ungdommens Røde Kors, handicaporganisationer m.fl.). Gennem samarbejdet forpligtes skolerne på at definere målgrupper for skolens tilbud, indgå aftaler om kontaktpersoner og udveksling af oplysninger før, under og efter efterskoleopholdet. Herunder kan der aftales tidsmæssige rammer for ansøgninger, så skolen fx prioriterer et antal pladser til ansøgere fra den/de særlige målgrupper frem til en given dato. Efterskoleforeningen skal understøtte netværksdannelse mellem skolerne og med eksterne samarbejdspartnere om socialt ansvar, inklusion og øget rekruttering blandt udsatte unge og unge med minoritetsbaggrund. Efterskoleforeningen skal understøtte særlige informations- og oplysningsindsatser over for UU-centre og andre relevante faggrupper. 8 9
6 Bilag Deltagere i tænketanken Kildemateriale og mere inspiration Carsten Petersen, forstander, Oure Efterskole Ejvind Juelsgaard, lærer, Vesterdal Efterskole Finn Mester, forstander, Efterskolen Frydensberg Hans Laurids Pedersen, bestyrelsesmedlem, Dejbjerglund Efterskole Jakob Carl Christensen, forstander, Tommerup Efterskole (nu Dybbøl Efterskole) Jens Hvid, forstander, Galtrup Musik- og Idrætsefterskole Johannes Fomsgaard Pedersen, forstander, Hestlund Efterskole Kathrine Svane Christiansen, lærer, Sundeved Efterskole Kirsten Jeppesen, lærer, Efterskolen Solbakken Lissi Braae, forstander, Sydøstsjællands Idrætsefterskole Matilde Bendix Peitersen, skolemor, Skanderup Efterskole Mette Thesbjerg, sekretær, Den danske Design- og Håndværksefterskole Morten Budde, forstander, Thorsgaard Efterskole og medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse Oguz Kutlu, forstander, Vesterborg Efterskole Povl Asserhøj, medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse Tine Engell Kjøller, forstander, Waldemarsbo Efterskole Troels Ross Petersen, leder, BGI Akademiet Efterskoleforeningen, 10 trin Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation, Efterskoleforeningen, Hele Danmarks Efterskole, Efterskoleforeningens statistiske materiale Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Konsulent Mette Hjort-Madsen i Efterskoleforeningen mhm@efterskoleforeningen.dk eller tlf Formand Torben Vind Rasmussen, forstander, Ryslinge Efterskole og medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse Sekretariatsbistand Ole Bjerring, konsulent og Mette Hjort-Madsen, konsulent, Efterskoleforeningen Eksterne oplægsholdere Özlem Cekic, sygeplejerske og tidligere MF Rasmus Just Christensen, socialfaglig konsulent i Borgercenter Børn og Unge, Københavns kommune Øvrige bidragsydere fra Efterskoleforeningen Bjarne Lundager Jensen, direktør Troels Borring, formand Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent Mette Hilden, pressemedarbejder 10 11
7 12 Udgivet af Efterskoleforeningen februar 2016
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereHele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereGeneralforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden
1 Sdr. Feldings Efterskole Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden Ligesom sidste år, vil jeg dele min beretning op i tre afsnit. Først vil jeg fortælle lidt om hvad der generelt har
Læs mereNotat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16
Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 FORFATTER Konsulent Mette Hjort Madsen Efterskoleforeningen indsamler årligt oplysninger om skoleøkonomi og elevstøtte fra skolerne. Indberetningen
Læs mereProfessionshøjskolen University College Sjælland
Professionshøjskolen University College Sjælland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereVejledning til efterskole.dk. Nye muligheder på efterskolernes hjemmeside
Vejledning til efterskole.dk Nye muligheder på efterskolernes hjemmeside Indhold KOM GODT I GANG... 5 PRIS... 6 LEDIGE PLADSER... 7 UNDERVISNINGSTILBUD TIL SØGNING... 8 UNDERVISNINGSTILBUD TIL PRÆSENTATION...
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereVedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE
Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk.1. Næsgaard Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Med
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Aarhus Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereKursusprogram Efterskolelærer parat! Kursus for nye efterskolelærere. Vejle Center Hotel 5. - 6. oktober 2011 og 26. 27.
Kursusprogram Efterskolelærer parat! Kursus for nye efterskolelærere Vejle Center Hotel 5. - 6. oktober 2011 og 26. 27. marts 2012 Efterskolelærer parat! Kursus for nye lærere i efterskolen Efterskolen
Læs mereDato. Der er i år skoler. Støtte i alt Egne tal 40% 30% 20% 10% 0% 510. Statsstøtte per uge
Elevstøtte 2010/11 Notat af Sophus Bang Nielsen Dato 24. september 2010 Elevstøtte og elevbetaling i skoleåret 2010/11 Der er i år skoler. indsamlet oplysningerr om elevstøtte og elevbetaling for godt
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereAnalyse af tilskudsordningernes udvikling
Analyse af tilskudsordningernes udvikling Efterskoleforeningens årsmøde 2012 vedtog, at styrelsen til årsmødet 2013 skal fremlægge en analyse af tilskudsordningernes udvikling de seneste år med henblik
Læs mereOverblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge
Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København
Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab
Læs mereIdékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes?
Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes? Ideer og anbefalinger fra dialog om integration og det gode børneliv på Open Space-seminaret lørdag
Læs mereDANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik
DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere
Læs mereAnsøgningsvejledning: Pulje til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg
Dato: 6. november 2015 Ansøgningsvejledning: Pulje til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg ( 15.75.30.62 Opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen)
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereIndstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016
Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereHjemly generalforsamling d. 27/4 beretning
Hjemly generalforsamling d. 27/4 beretning Småt er godt. Det er der en del, der mener. Vi kender fx til Mikrobryggerier, små skoler og børnehaver. Småt er godt, det giver os billeder på nethinden af tryghed
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereGUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK
GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan
Læs mereMønsterbrud for udsatte unge på efterskoler. Ansøgning til Egmontfonden
Mønsterbrud for udsatte unge på efterskoler Ansøgning til Egmontfonden Formål At skabe mønsterbrud for udsatte og kriminalitetstruede unge via efterskoleophold, særlig indsats og opfølgning. At styrke
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereFremtidens bestyrelsesarbejde
Fremtidens bestyrelsesarbejde Ifølge de adm. direktører i Danmarks 100 største selskaber involverer bestyrelserne sig i stigende grad i strategiarbejdet. Men formalia fylder for meget på bestyrelsesmøderne,
Læs mereFamiliestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud
Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud I FOA - Fag og Arbejde er vi meget tilfredse med, at dagtilbudsområdet
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereDe prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.
Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes
Læs mereMad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune
Mad- og måltidspolitik - til borgere i Viborg Kommune 2 Forord Kære borger i Viborg Kommune Jeg er stolt over at kunne præsentere de nye politiske mål, som byrådet har vedtaget for vores tilbud på mad-
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Odense Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereGod Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave
God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne
Læs mereSamarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.
TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,
Læs mereUnge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen.
Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. (Bo fra EUC Vest) Dette notat samler 120 erhvervsskoleelevers skriftlige
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1907 af 29/12/2015 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Tønder Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereFrederikssund Kommune
Frederikssund Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereSelvevaluering 2010/11
Fra værdigrundlaget: Vi tilstræber at skabe rammer: for et rummeligt idrætsbegreb, der har fokus på sundhed og giver lyst til, muligheder for og kompetencer til et fortsat idrætsliv Selvevalueringen tager
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereSocialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Status på Regeringens Udvalg for Socialøkonomiske virksomheder På Socialudvalgets møde med Udsatterådet i Københavns
Læs mereByrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder.
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børn, Unge og Kulturudvalget Styregruppen Fremtidens Dagtilbud Evalueringsaftale vedr. Fremtidens Dagtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
Læs mereI samarbejde med eleven, forældre og i samråd med uddannelsesinstitutionen indstiller Ungdommens Uddannelsesvejledning nedenstående uddannelsesplan:
Uddannelsesplan: Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I samarbejde med eleven, forældre og i samråd med uddannelsesinstitutionen indstiller Ungdommens Uddannelsesvejledning nedenstående uddannelsesplan:
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereDe begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.
Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereTryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere
Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere Aarhus er grundlæggende en tryg by at bo og færdes i, fordi vi har tillid til hinanden og passer
Læs mereGHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00
GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereAnsatte på særlige vilkår
Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter
Læs mere