Forslag til ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet Bilag 2: Tematisk gennemgang af indholdet i indkomne høringssvar

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet Bilag 2: Tematisk gennemgang af indholdet i indkomne høringssvar"

Transkript

1 Forslag til ny struktur på skole- og dagtilbudsområdet Bilag 2: Tematisk gennemgang af indholdet i indkomne høringssvar Fremførte synspunkter og argumenter Overordnede og generelle kommentarer Opfordring til, at der træffes en beslutning, som er langsigtet og holdbar for det samlede børne- og undervisningsområde, så vi ikke igen skal snakke struktur i næste valgperiode. Det er en opslidende proces for alle involverede. Der er brug for RO. Stort behov for at der på alle niveauer tænkes mere visionært og langsigtet i profileringen af skole- og dagtilbudsområdet. Høringsmaterialet er ufuldstændigt og visionsforladt. Manglende sammenhæng mellem overordnede mål og principper på den ene side og økonomiske og strukturmæssige ændringer på den anden side. Det er ikke muligt at gennemskue den beskrevne økonomi og de rationaler der beskrives i de to modeller. Den foreslåede strukturændring hænger dårligt sammen med de vedtagne skolepolitiske mål i Hjørring Kommune. Undren over disse akutte og massive besparelser, når det netop er vores børn der skal besidde de nødvendige kompetencer til at forbedre vores videnssamfund. Der burde investeres på området i stedet. Indtrængende opfordring til, at byrådet revurderer og omprioriterer udmøntningen af planlagte massive besparelser, der kommer til at belaste medarbejdernes arbejdsliv. Både ansatte og skolebestyrelser ser med stor bekymring på de fremtidige muligheder for elevernes trivsel og udvikling. Arbejdsmiljø og trivsel for både ansatte og elever er under hårdt pres, og med voldsomme besparelser i vente samt krav om øget inklusion ser vi det som en meget vanskelig opgave at opfylde de skolepolitiske mål. Opfordring til at Hjørring Kommune understøtter og samarbejder konstruktivt med friskoler og private dagtilbud. Der bør være fokus på, at kvalitet og faglighed er den samme for alle børn. Der er behov for et kvalificeret tilsyn med de private ordninger for at sikre et ensartet tilbud til børnene på tværs af kommunale og private tilbud. Tendensen til privatisering af traditionelle kommunale opgaver og funktioner, skaber yderligre behov for kontrol og tilsyn som er omkostningstungt. Høringssvar der omtaler temaet C1, C4, B9, B11, C6 C1, A9 C4 C4, C8 B21 C6, C10 C6, C10 A2 B17, B21 B10 B21 Lokale udviklingsmuligheder Det er vigtigt, at der fortsat findes samlingssteder i lokalområderne, som er til rådighed for de frivillige foreningers aktiviteter, jf. landsbypolitikken vedr. 'Samling og sammenhold'. Forslagene til ny struktur på dagtilbuds- og skoleområdet harmonerer ikke med Hjørring Kommunes politik om, at det skal være lige attraktivt at bosætte sig i byen og i landdistriktet. Der er behov for at drøfte begrebet 'nærhed' i denne sammenhæng. De foreslåede strukturændringer vil gøre landdistrikterne mindre attraktive for bosætning. Udbuddet af attraktive og varierede bosætningsmuligheder vil blive strækt begrænsede - både type- og prismæssigt. A1, C1 A2, C1, B12, B20, B21 Behov for væsentlig bedre dækning med offentlig transport udenfor Hjørring by. Alle elever har behov for mere kvalificerede muligheder for at styrke og fastholde deres netværk, indgå i vigtige sociale relationer og deltage i fritidsaktiviteter på tværs af skoledistriktet. C1, C4 Side 1

2 Tversted skoles bygninger bør fremover gøre gavn for borgerne, fx som en alternativ del af kommunes pædagogiske tilbud i området. Borgerne i Tversted bør inddrages i at lægge planer for fremtidig anvendelse. Vigtigt at bygningerne ikke overlades til at forfalde. C1 Byrådets økonomiske prioriteringer Samarbejde på tværs af politiske udvalgsområder efterlyses, så det ikke blot er ét enkelt politikområde der skal holde for. Opfordring til højere prioritering af kerneydelsen på skoleområdet, hvad angår udgifter til varme og kolde hænder - undervisning/ pædagogik kontra central administration Forslagene synes at tage afsæt i et rent økonomisk perspektiv og se bort fra behovet for bedre dannelse og uddannelse for børn og unge samt det pædagogiske og indholdsmæssige perspektiv. Stærkt bekymrende, at høringsmaterialet ikke indeholder beskrivelser af de konsekvenser de massive besparelser vil få. Når den økonomiske ramme - som i forvejen er udfordret - reduceres betydeligt VIL det medføre kvalitetsforringelser, der kan mærkes. Økonomien i den foreslåede struktur på dagtilbudsområdet er meget stram. Der er risiko for at eventuelle nye private dagtilbud vil gøre det vanskeligt at opnå det rationale der lægges op til. Besparelserne på normeringen i vuggestuegrupperne kombineret med besparelser på støttekorpset vil ramme dobbelt hårdt på 0-2 års området. Højere klassekvotienter De foreslåede højere klassekvotienter vil give udfordringer med at opretholde et højt niveau af undervisningsdifferentiering og ringere muligheder for at lykkes med inklusionsopgaven. De foreslåede højere klassekvotienter stiller store krav til målstyret arbejde samt et særligt fokus på inklusionsindsatsen, hvilket uden tvivl vil kræve en del ekstra ressourcer for at lykkes. Fagligheden kommer til at stå for skud, når store ressourcer i fremtiden skal bruges på inklusionselever og klasseledelse af meget store klasser. Der er i forvejen et stort pres omkring inklusion af elever med særlige behov. Med flere elever i klasserne bliver dette pres ikke mindre, og vi forudsér en meget stor belastning på både elever uden særlige behov, inklusionselever samt lærere. Kombinationen af inkluison og høje klassekvotienter i Hjørring by kræver investeringer i almenundervisningen og i to-lærerordninger. A2, C1, C6 C6 A2, C8, C10 C8, A9 B17 B9 C1, C8, C9, A9, C10 C4, C8 C6, C10 C6, C10 Normeringen i dagtilbud Undren over forslaget om at forringe normeringen i vuggestuerne. Argumenter imod B7, B8, B9, B19, B22 en forringelse af normeringen: - Nærværet i kontakten med børnene, som er altafgørende for det lille barns trivsel og udvikling, kan være udfordret med den nuværende normering, - Det er svært at finde tid til at opfylde det lovbestemte krav om dokumentation af det pædagogiske arbejde, - Den første brobygning fra hjem til institutionslivet er særligt vigtig for barnets evne til at håndtere fremtidige overgange (forskningsbaseret viden) Forskningsmæssigt belæg for at høj kvalitet i dagtilbud kræver mere og veluddannet B8 personale, for at skabe nærvær, fordybelse og læring for børn i dagtilbud. I arbejdet med at videreudvikle kvalitet og uddannelse er det nødvendigt med mere personale, så børn og forældre ikke oplever så mange nye vikarer i dagtilbud. Smertegrænsen for normeringen i dagtilbud er nået. Som minimum må de statslige midler der lokaliseres til forhøjelse af normeringen anvendes direkter hertil. B20 Side 2

3 De nuværende normeringer betyder at 0-6 års området bliver stadig mere udfordret ift. inklusion af børn med særlige behov i en periode. Bekymring i forhold til en udnyttelsesgrad på 91,5 % i dagplejen, da det vil betyde, at den enkelte dagplejer skal tage vare på 5 børn i længere perioder. Det vil resultere i ringere kvalitet ift. nærværet og muligheden for at tilgodese det enkelte barns behov og udvikling. Udnyttelsesgraden på 91,5 % i dagplejen vil medføre en større belastning både fysisk og psykisk hos dagplejerne og højere sygefravær. Implementering af strukturændringen Den beskrevne tidsplan er meget bekymrende. En struktur der først er kendt i marts måned, en ledelse der skal sammensættes, personale der skal fordele, elever der skal skifte undervisningssted og klasser der skal gendannes - alt sammen inden 1. august Det er svære vilkår for en organisation, der i august 2014 tog hul på første år i en af de største forandringsprocesser i dansk skolehistorie. Det vil få afgørende negativ betydning for kvaliteten af indholdet i den struktur der bliver resultatet. Anbefaling af at den tidsmæssige ramme for implementering af strukturændringen udvides. Det er vigtigt, at der kommer en afklaring vedr. den fremtidige struktur i slutningen af februar B22 B23 B23 C4, B13, C6, C7, C8, C10 B13 C6 Anbefaling af Model 2 for ny skolestruktur Anbefaling af at Model 2 for en ny skolestruktur gennemføres I 653 høringssvar fra forældre og borgere er der udtrykt støtte til gennemførelse af Model 2 for skolestrukturen, mens to høringssvar udtrykker modstand mod Model 2. Argumenter for at vælge Model 2 for en ny skolestruktur: - modellen bevarer et tilbud om indskoling i midtbyen og bevarer dermed muligheden for sammenhæng mellem dagtilbud og skole - korterer skolevej for de yngste elever - overholder byrådets budgetramme - der er dokumentation for at model 2 hviler på en struktur, som i dag leverer høj faglighed. - værne om sammenhængskraften i grundskolen - den pædagogisk røde tråd i hele skoleforløbet. - undgår ressourcekrævende og unødige overgange i skoleforløbet. - der fastholdes et skoletilbud fra klasse i Hjørring midtby - værner om skole-hjem-samarbejdet, de netværk og den viden der opbygges og tilegnes fra de allerførste skoleår og op gennem grundskoleforløbet fra klasse B4, B5, C4, C6, E1, E2, E3, E4, E5, E6, E7, E8, E9, E10, E11, E12, E13, E,14, E15, E16, E17, E18, E19, E20, E21, E24, E26, E27, E28, E29, E30, E32, E33, E34, E35, E37, E40 (i alt 659 høringssvar i E40) B4, C6 Under de politisk vedtagne omstændigheder mener vi meget entydigt, at model 2 vil hæmme elevernes faglige og sociale udvikling mindst. Modstand mod Model 1 for ny skolestruktur Tilkendegivelse af modstand mod at Model 1 for en ny skolestruktur gennemføres. I 306 høringssvar fra forældre og borgere er der udtrykt modstand imod gennemførelse af Model 1 for ny skolestruktur C6 B5, C4, C6, A9, C10, E1, E2, E3, E4, E8, E9, E10, E13, E17, E18, E19, E20, E26, E27, E30, E32, E33, E34, E37, E38, E40 (i alt 659 høringssvar i E40) Side 3

4 Argumenter for at Model 1 for en ny skolestruktur IKKE vælges: - længere skolevej for de yngste elever og dermed øget transport til og fra skole i bil - negativ betydning for hussalget i områder, hvor der bliver langt til indskoling - trafikkaos på Skolevangen - De mindre elever mister de store klasser som rollemodeller i undervisninge og frikvartererne - Model 1 er mest vidtrækkende og underskuds-oparbejdende strukturændring - Unødig uro for skolevæsnet - Strider mod Salamanca-erklæringen i forhold til elever i specialklasser - Undersøgelser viser, at kombinationen af føde- og overbygningsskoler har en signifikant lavere effektivitet end øvrige skoler - Der findes ingen dokumentation for at model 1 vil skabe højere faglighed eller højere undgomsudannelses-frekvens. - Der findes ingen dokumentation for at der er lærings- eller trivselsmæssige fordele ved at samle skolers overbygning i en overbygningsskole. - Overbygningsskolen vil ikke være et tilbud til de ældste børn i specialklasserne. Det er uforeneligt med Salamanca-erklæringen og ekskluderende og vanskeliggør udslusningen af overbygningselever fra specialklasser til almenklasser. - 'den røde tråd' i tosprogede elevers faglige og sociale udvikling kappes over - Værdifuld viden og erfaring i at undervise fx tosprogede elever sættes under pres og risikerer at spredes for alle vinde - Tosprogede familier med flere børn vil blive voldsomt udfordret, hvis de skal mestre samarbejde på både en fødeskole og en overbygningsskole. - Skole-hjem-samarbejdet kappes over og værdifuld viden og erfaring går tabt. - Rigtigt mange børn kommer til at betale en høj pris for indførelsen af en overbygningsskole, som der ikke er noget hverken fagligt eller økonomisk incitament til at etablere. - Mange inklusionsbørn har brug for et kendt og trygt læringsrum for at kunne holde ud at være sammen med 25. andre elever og modtage læring. De skal bruge mange ressourcer på at forholde sig til helt nye steder og ikke mindst nye personer. B5, C4, B9, C6, A9, C10, E34 Inddelingen og størrelsen af skoledistrikter Borgerne i landsbyerne bør aktivt inddrages i beslutningen om, hvilket skoledistrikt de ønsker at tilhøre. Ved fastlæggelse af skoledistriktsgrænser anbefales det, at der tages hensyn til hvordan det lokale foreningsliv har organiseret sig og dermed hvordan børnenes geografiske tilknytning er. Anmodning om at Vidstrup-området fortsat hører til Hirtshals skoledistrikt. Anbefaling af den foreslåede udvidelse af Vrå skoledistrikt med området omkring Poulstrup. Ønske om at områderne omkring Rakkeby, Harken og Hæstrup samles i samme skoledistrikt. Hele Guldagervej, Aalborgvej til rundkørsel Vrejlevklostervej og Gunderup ønskes som en del af Bagterp skoledistrikt. Området omkring Vrejlev-Hæstrup deles op ved motorvejen. Det kan gøre skolevejen meget trafikfarlig for børn, som skal til Vrå skole. De nuværende skoledistriktsgrænser i Tårs skoledistrikt er fornuftige, dog giver det god mening af ændre områderne D, F, G og H, da det kan relateres til forældre og elvers nuværende valg af skole. Område C (Poulstrup by og opland) bør fortsat være en del af Tårs skoledistrikt af hensyn til sammenholdet i foreningslivet og mellem borgerne. Område E (Lørslev by) bør fortsat være en del af Tårs skoledistrikt for at sikre robusthed og elevmæssig tyngde i skoledistriktet. Tårs skole er fuldt ud accepteret i Vrejlev-Hæstrup området som bør forbliv her. Åbenhed overfor at inddele Hjørring by i to skoledistrikter som foreslået i Model 2 og for at samarbejde med andre skoler fx på valgfagsområdet. A2 A1, C1 C2, A3 C4 A5 B11 C5 C6 Side 4

5 Når konfirmanderne fra 40 sogne fordelt på 18 pastorater samles på kun 5 (6) skoler i kommunen - Vrå, (Løkken), Tårs, Sindal, Hirtshals og Hjørring - så lægger det pres på de lokale fællesskaber og den struktur, der er dannet over dem. Således vil Skallerup, Vennebjerg, Lønstrup, Bjergby, Astrup, Ugilt, Hæstrup og måske Rakkeby mere eller mindre komme til at indgå i mega-pastoratet Hjørring. Med en kæmpeoverbygning i Hjørring med mange konfirmandhold fra omkring 14 sogne, vil vi stå med en stor udfordring Lukning af undervisningssteder i oplandsbyer Anmodning om at byrådet IKKE lukker Tornby skole, da Hirtshals skoledistrikt allerede på nuværende tidspunkt kan leve op til de krav til klassekvotienter, som Byrådet forudsætter i de fremlagte forslag. Der udtrykkes dog også bekymring for den økonomiske ramme, hvis alle tre undervisningssteder i Hirtshalsdistriktet bevares. I Hirtshals skoledistrikt kan der gennem en optimering af bygningsforvaltningen spares bygningsareal og dermed spares på udgifterne til bygningsdrift og teknisk service. Provenuet herved forventes at udgøre 1,5 mio kr pr. år A6 C2, A3, B22 C2, A3 Anbefaling af at model 1 for Hirtshals skoledistrikt følges og at undervisningsstedet i Tornby dermed nedlægges. Argumenter herfor: - sikre økonomisk bæredygtighed og stabilitet i Hirtshals skoledistrikt - undgå forringelse af kvaliteten i undervisningen gennem besparelser på lærerlønninger, lektionstal, undervisningsmaterialer, ekskursioner og udflugter - sikre robuste og stabile årgange, kontinuerlig klasserækkefølge på de tilbageværende undervisningssteder og samtidig skabe de mest attraktive tilbud for eventuelle tilflyttere - reduktion af 3360 kvm etageareal på Horne og Tornby skoler kan ikke lade sig gøre - et realistisk bud vil være omkring 2000 kvm fordelt på de to undervisningssteder - det vil betyde at bygningsbesparelsen kun vil være ca kr. i stedet for de 1,5 mio. kr. Hirtshals skoledistrikt er kommet frem til - reduktion i bygningsarealet kan ikke finde sted uden at det samtidig skaber et behov for anlægsinvestering til nedrivning, reetablering samt ændringer i de reducerede kvadratmeter - mulighed for reduktion med mindst én lederstilling - Hirtshals skolecenter har i forvejen oparbejdet et underskud på ca. 2 mio. kr. Tornby er inde i en positiv udvikling hvad angår bosætning og vækst af børnefamilier, A3 hvor indskrivningstal fra børnehaven viser, at unge familier med små børn er med til at sikre fødekæden til skolen. Tornby ligger godt på infrastruktur nettet og der er et tæt samarbejde mellem idrætsforeningen, hallen, børnehaven og skolen og der er mange initiativer igang for udvikling af lokalsamfundet. Dette er også baggrunden for at Tornby af Hjørring Kommunes udvalg for Kultur, Fritid og Bosætning har peget på Tornby som ét af de 3-4 bysamfund, der skal være involveret i en pilot profileringsindsats i forhold til kommunens bosætningspolitik. En lukning af Tornby skole vil få en væsentlig negativ indvirkning på den gode udvikling. Ærgrelse over at Hundelev undervisningssted lukkes og at den nuværende struktur i Vrå skoledistrikt således ikke kan videreføres. Lukningen af Hundelev vil skævvride den geografiske fordeling af undervisningssteder i distriktet. En evt. udsættelse af lukningen på et år kan IKKE anbefales. Indstillingen om lukning af Astrup, Hundelev, Tversted, Vrejlev/ Hæstrup og evt. Torny skole tages til efteretning. Det anerkendes, at små skoler ofte er dyrere at drive end store skoler og at der gennem de seneste år ikke har været vilje til at finansiere denne merudgift. E31, E36 C4 C10 Side 5

6 Lukning af små landsbyskoler har medført, at andelen af elever der i Hjørring Kommune undervises på private skoler er stigende. De foreslåede lukninger vil efter al sandsynlighed medføre oprettelse af flere friskoler. Denne bevægelse fra offentlige til private skoler er bekymrende og kan på sigt underminere bæredygtigheden i kommunens skolevæsen. Der er reelt tale om en udlicitering. Derfor opfordres byrådet til at stille krav om virksomhedsoverdragelse, så personalet tilbydes stillingerne på de nye private skoler. Den varslede lukning af Tversted skole tages til efterretning. C10 C1 Lukning af undervisningssteder i Hjørring by Opfordring til at bevare Holmegårdskolen med elever fra klasse. Argumenter: - Gode og meget brugbare fysiske rammer både ude og inde - Gode og trygge rammer for alle aldersgrupper - Gode trafikale forhold i morgentrafikken ved Holmegårdskolen - Sikker skolevej og gode busforbindelser - En god og velfungerende indskoling og fritidsordning - Skolens afgangselever har haft kommunens højeste karaktergennemsnit i de seneste år. - Der arbejds med høj grad af faglighed på skolen. - Skolen har et godt og velfungerende samarbejde om brobygning med institutioner i området. - Gode valgfagstilbud og gode muligheder for udskolingselever med linjeopdeling - Fodboldlinjen trækker mange nye elever til skolen - Succes med inklusionsindsatsen med beskeden henvisning til specialklasser. - Udvidet samarbejde med Den musiske skole. - Skolen er kendt for et mangeårigt fremragende pædagog- og lærersamarbejde - bl.a. i forbindelse med pædagogernes daglige inddragelse i undervisningen. - Et velfungerende kompetencecenter som grundlag for inklusionsarbejdet - Udmærker sig bl.a. med den bedste Cepos-måling C3, B19, E29, E39, E40 Side 6

7 Opfordring til at bevare Muldbjergskolen med elever fra klasse. Argumenter: - gode muligheder for at cykle og gå til skole - tæt på offentlige transportmuligheder - gode tilkørselsforhold for forældre der afleverer og henter deres barn - en stor skole med en god og velfungerende opdeling i afdelinger - særligt vigtigt for indskolingen - opdaterede og tidssvarende faglokaler - en ny samlet tandlæge- og reguleringsklinik - centralt placeret kantine, der er bindeled mellem alle årgange - produktionskøkken, der leverer daglig sund og nærende kost til eleverne - God indretning til specialklasserne med de nødvendige faciliteter i form af fx loftslifte, handicaptoiletter, brede døre, sanserum, motorikrum mv. - hele skolen er tilgængelig for elever med fysiske handicaps - perfekte udendørs faciliteter og beliggende tæt på stadion, HI's baner, badmintonhallen, svømmehal på UCN og det nye atletikstadion - bemærkelsesværdigt gode grønne arealer og udeområder for en byskole - tre pavilloner med faciliteter til udeskole - unik central beliggenhed der gør det muligt at bruge Hjørring midtby og dens faciliteter som en del af undervisningen - fx bibliotek, handelsliv og teater - OK-afdelingen nyder godt af den centrale beliggenhed - høj faglighed og godt fokus på elevernes individuelle behov og udfordringer med henblik på at kunne medvirke bedst muligt i undervisningen - tilgodeser specialklasseelevernes behov så de trives på skolen - alle elever lærer at acceptere at ikke alle er ens og at nogen har særlige behov - godt samarbejde om faglig udvikling med UCN (nabo) - almen skole og specialklasser under samme tag bidrager til en god almen dannelse for alle elever - engagerede og dygtige lærere og god kontakt til ledelsen - godt samarbejde blandt personalet forplanter sig ud i klasserne og er medvirkende til en rigtig god og inddragende undervisning - Bekymring skolen har for en at lang 'kundegrundlaget' tradition for korfor dagtilbud i område Muldbjerg forsvinder, hvis Muldbjergskolen lukkes eller overgår til at være overbygningsskole. C11, E19, E30, E38, E40 B4 Ledelsesstrukturen på skoleområdet Forslaget om fælles ledelse mellem Tårs og Vrå skoledistrikter kan IKKE anbefales, da det vil betyde en dobbelt servicering af fx bestyrelser, MED-udvalg, personalegrupper mv. hvilket vil bringe den øverste strategiske ledelse meget længere væk fra hverdagen på skolerne. Ledelse af både pædagoger og lærere i folkeskolen kræver en dygtig, målrettet og relevant faglig ledelse af begge faggrupper samlet i en fælles teamledelse. Derfor er det vigtigt at de pædagogfaglige ledere får en central rolle i folkeskolen. Tårs skole ønsker fælles ledelse med Bagterpskolen. Det tværfaglige distriktstedam, brobygning og overgange, samt fælles analysemodel har været båret frem af samarbejdet mellem forvaltning, skoledistriktsleder og områdeleder i Bagterp og Tårs. Fortsættelse af det gode samarbejde kan bedst sikres ved bibeholdelse af tilknytningenog samarbejdet med Bagterp. Lukning af børnehuse Hvis Tversted børnehus lukkes, er det en god idé at omdanne bygningerne til et fælles udviklingshus. Med det foreliggende besparelseskrav kan midlerne anvendes bedre til andre formål end et udviklingshus i Tversted. Et udviklingshus i Tversted bør vente til bedre tider og i givet fald drives sammen med fx Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget og Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget. C4 B16 C5 B1, B2, B4, B5, B8, B22 B7, B9 B9 Side 7

8 Omdan Tversted Børnehave til en kommunal integreret børnehave og lad Bindslev Børnehave blive som den er. Det har betydning for Tversted, at der er lokale arbejdspladser og vigtigt for at byen kan være attraktiv for børnefamilier. Tversted Børnehave er en af kommunens bedste institutions bygninger med få år på bagen, som uden mange omkostninger (ca. 1/2 mio.) kan ændres til en integreret daginstitution med plads til ca. 60 børn. Hvis kommunen vælger at lukke Tversted Børnehave er byen klar med sin opbakning til Tversted Natur Børnehus. I den situation ønsker byen at overtage/ leje Tversted Børnehus under gode vilkår. Skallerup har mere end 40 børn og er både økonomisk og pædagogisk en velfungerende integreret institution i gode lokaler. Derfor undren over forslaget om at lukke dette børnehus. Overrasket over at Børnehuset Skovager foreslås lukket. Institutionen har over 40 børn, er fornyligt totalt renoveret og har fået afdeling til vuggestuebørn og nyetablerede udearealer. A7, A8 A7, A8 B2, B19 B11 Bevarelse af børnehuse Forslaget om at den selvejende daginstitution 'Solsikken' i Bindslev overgår til kommunal drift og udbygges til en integreret institution hilses velkomment. Positive overfor forslaget om en aldersintegreret institution i Bindslev. Lukning af dagplejen i yderområderne Lukningen af dagplejen i yderområderne vil ikke løse de foreslåede økonomiske udfordringer, da de sandsynligvis vil blive erstattet af private ordninger og private passere. Beklager, at forældrenes valgmuligheder begrænses når dagplejen lukkes i yderområderne. Hvis dagplejen nedlægges i yderområderne, bør dagplejerne tilbydes ansættelse i de integrerede institutioner. Vuggestueafsnit i integrerede institutioner Der hvor der etableres vuggestueafsnit bør der sikres en minimumsnormering svarende til 12 pladser for at sikre kvalitet og undgå udhuling af 3-6 års området, hvis børnetallet falder til under 12 børn. Forslaget om nedlæggelse af dagplejen i yderområderne og oprettelse af vuggestuepladser i integrerede institutioner hilses velkommen, da det vil understøtte sammehængskraften og det faglige niveau på hele dagtilbudsområdet, eksisterende bygninger udnyttes bedre og der kan ske en besparelse på ledelse af dagplejen. Nedlæggelse af dagplejen som erstattes med vuggestuegrupper i integrerede institutioner i yderområderne bør kun ske under forudsætning af, at normeringen i vuggestuegrupperne fastholdes eller øges. Anbefaling om at der etableres vuggestuegrupper i område Bagterp - det vil give en mere fleksibel hverdag for småbørnsfamilier. A4 B12 B10 B19, B20, B21 B21, B22 B1 B3, B9, B12, B16, B22 B9 B9, B10 Inddelingen og størrelsen af dagtilbudsområder De foreslåede områder er for store, hvilket betyder, at det vil være svært at opbygge B1 samhørighed for børnehusene. Skoledistrikter og områder bør være lige store af hensyn til et godt samarbejde og god B1, C4, B11 brobygning Områdebestyrelsen samt områdetillidsrepræsentanter og områdemiljørepræsentanter B1, B2 vil have svært ved at dække området, og der vil blive behov for at forældrerådene får større kompetence. Anbefaling af, at der etableres fire dagtilbudsområder for at sikre områder, der er B2, B19 ligestillede mht. børnetallet. Vrå, Tårs og Bagterp ugør område syd - de øvrige tre foreslåede områder fastholdes. Side 8

9 De store dagtilbudsområder vil skabe problemer i forhold til forældreindflydelsen i bestyrelsesarbejdet. Hvis de store dagtilbudsområder skal fungere forudsætter det at foreslåede nærhedsprincip i anvisningsdistrikterne overholdes 100 % og at der ikke reduceres i antallet af anvisningsdistrikter. Lokale forældreråd i hver institution med reel indflydelse på hverdagen er yderst vigtigt for forældrenes tilfredshed og forståelse Det er vigtigt med en bæredygtig områdeorganisering, hvor der er plads til justeringer, selvom børnetallet skulle falde. Den foreslåede områdeinddeling tager ikke højde for dette, da nogle områder er meget større i børnetal end andre. Med en reduktion til tre dagtilbudsområder vil det ikke være muligt at videreføre det gode teamsamarbejde, som vi kender det i dag. Områderne vil være alt for store til, at der kan samarbejdes i en teamorganisering. Alternativet er at børnehusene kan være koblet sammen i mindre grupper indenfor området, hvor der kan etableres et forpligtende samarbejde. I område Muldbjerg ønskes den nye struktur, der blev politisk besluttet i september 2014 videreført. Modellen går ud på at skolestartere i området samles i Multiverset (tidligere Pilehuset) fra januar til skolestart mhp. At børnene kan knytte bånd til kommende klassekammerater og sikre god brobygning til den skole de skal begynde på. Fra August til januar bruges Multiverset som udviklingshus af børn, pædagoger og også gerne af PPR, sundhedsplejen, dagplejen m.fl. Det er en løsning som rummer høj faglig kvalitet til glæde for både børn og personale. Med Hjørring by som ét samlet dagplejedistrikt vil forældrene opleve, at de kan få anvist en plads langt væk fra deres bopæl. Samtidig vil det blive en udfordring at lave en tilfredsstillende brobygning. Ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet En reduktion af antallet af områdeledere vil øge behovet for en styrkelse af det faglige lederniveau - dels pga. flere administrative opgaver, udbygningen med vuggestuegrupper og for at sikre, at de faglige ledere fortsat har tid til at udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Anbefaling af, at der gennemføres en evaluering af den nuværende struktur for at kvalificere den påtænkte nye organisering. Gennemføres forslaget om tre store områder er det særdeles vigtigt for en god implementering at der fortsat er en faglig leder ved hvert børnehus/ enhed og at der skabes mere klarhed og gennemskuelighed af, hvilke opgaver og ansvarsområder, der løses af henholdsvis områdeleder og faglig leder. Bekymring for at reduktionen til tre områder vil betyde, at den ledelsesmæssige opgave bliver forøget i en grad, så det vil påvirke kerneydelsen og dermed børnene. Områdelederopgaver vil blive overført til det faglige lederniveau, som så skubber opgaver videre til medarbejderne. Det vil i sidste ende betyde en 'udhuling' af normeringen og dermed forringe vilkårene for børnene. Det vil forringe vilkårene for at de falige ledere kan varetage 'ledelse tæt på'. Bekymring for at områdelederne mister følingen med den faglige kvalitet i området, hvilket vil resultere i en ringere implementering af de politiske mål. Når der i materialet står 'tilpas ledelse' er det vigtigt at det ikke betyder mindre ledelse. Jo færre timer en faglige leder er tilstede, jo større er sandsynligheden for, at fraværet erstattes af uformel ledelse blandt medarbejderne. De tre områdeledere vil skulle samarbejde med flere skoledistriktsledere. Bekymring for de udfordringer det vil indebære både i forhold til brobygning, men også i forhold til de øvrige temaer i Fælles Ansvar. Det giver ikke mening at vi endnu engang skal have ny områdeleder i Hirtshals. Kombineret med at der formentligt også kommer ny skoledistriktsleder i Hirtshals bliver situationen endnu mere uoverskuelig.. Vigtigt igangværende fælles projekter og udviklingstiltag vil lide under det. B9, B22 B12 B12, B22 B17 B4, B6, B11 B4, B5 B23 B1, B2, B13, B15, B17 B3 B3, B7, B9, B20 B4, B5, B6, B7, B9, B10, B11, B15, B16, B18, B19, B22 B4, B18 B6 B19 B8 Side 9

10 Forslaget om fælles ledelse af Vestbakken og Søholm støttes. Allerede nu har de store børnehuse brug for styrkelse af den faglige ledelse. Vi anbefaler afdelingsledere, når et hus modtager over 100 børn. Forslag om at dagplejen lægges ind under områdelederne. Det vil styrke brobygning og arbejdet med fælles mål og udvikling af det pædagogiske arbejde mellem dagpleje og daginstitutioner. Indsatsen for børn i udsatte positioner og deres familier Med de foreslåede nedskæringer i støttekorpset og nedlæggelse af Kløverskolen, ses med bekymring på, hvordan vi skal sikre et godt og kvalificeret tilbud for udsatte børn og deres familier. Nedskæringerne vil skabe ringere vilkår for arbejdet med udvikling af bedre læringsmiljøer og dermed forringe mulighederne for inklusion af flest mulige børn og unge. Der er ikke i budgettet for dagtilbud taget højde for socioøkonomiske faktorer. For Hirtshals område er det en stor udfordring, da det kræver store indsatser af hele personalet at arbejde med traumatiserede børn og socialt udsatte familier. B11 B19, B20, B22 B2 B1 B1 B8 Undren over at Hjørring Kommune skærer så kraftigt på området for udsatte børn og unge, når Hjørring Kommune i forvejen på landsplan ligger nr. 74 ud af landets 98 kommuner på indsatsområdet for udsatte børn og unge. Lukning af Kløverskolen Stor betænkelighed ved den påtænkte lukning af Kløverskolen - nogen fraråder stærkt en lukning. På Kløverskolen har eleverne mulighed for en helt særlig pædagogisk bistand og der er et helt unikt samarbejde mellem skoledelen og familiebehandlingsdelen, som gør det muligt at lykkes med de udfordrede familier. Det bliver meget vanskeligt lokalt at honorere de særlige specialpædagogiske behov for denne målgruppe. Hvis Kløverskolen lukkes er det vigtigt at kompetencerne sikres i en centralt organiseret specialskoleenhed, som der i høj grad bliver mulighed for at trække på lokalt. C1, C4, B9, C5, C6, C10 Hvis Kløverskolen lukkes bør midlerne herfra følge med de børn, der efterfølgende skal have deres undervisningstilbud på deres lokale undervisningssteder. Konsekvensen af forslaget om at nedlægge Kløverskolen er, at de specialiserede kompetencer og den mangeårige erfaring, der er samlet i dette tilbud, ikke kan fastholdes eller videreudvikles. De specialiserede fagligheder der repræsenteres på Kløverskolen trives og udvikles bedst i et fællesskab. En spredning af medarbejderne på de enkelte skoledistrikter vil have den konsekvens, at de akkumulerede kompetencer vil stagnere. Hjørring Kommune vil sandsynligvis efter en lukning af Kløverskolen kunne konstatere, at der ikke blev tale om en besparelse, da antallet af anbringelser og behovet for specialundervisning vil stige. En lukning af Kløverskolen vil få særdeles uheldige konsekvenser for de børn og familier, der har behov for specialiserede behandlingstilbud fremover. Helhedsindsatsen for disse børn og familier forsvinder med den konsekvens, at de skal forholde sig til langt flere professionelle, end de magter. Børnenes behov kan ikke tilgodeses ved inklusion i folkeskolen. C1, C5 D1, D4, C10 D1, D4 D1, D4 Side 10

11 Af høringsmaterialet fremgår, at prisen pr. år for at have en elev på Kløverskolen er ca kr. Denne pris er ikke sammenlignelig med de angivne takster for Hjørring Kommunes specialklasser, da der med den måde prisen er opgjort på ikke er taget højde for: - at budgetrammen rummer en medarbejder, som ikke længere er en del af Kløverskolen. - at ca kr. af budgettet anvendes til lovpligtige opgaver i relation til serviceloven - foranstaltninger der skal leveres uanset om Kløverskolen findes eller ej. - at ca kr. af budgettet anvendes til befordring af elever - en udgift der ikke er med i udgiftsberegningen for elevprisen i kommunes øvrige specialklassetilbud. Hvis man korrigerer for ovenstående forhold, er prisen for Kløverskolens heldagsskoletilbud med udvidet forældresamarbejde ca kr. pr. elev om året. På den baggrund vil det være muligt at bibeholde Kløverskolen fx under en takstfinansieret ordning, ligesom de øvrige specialklassetilbud i Hjørring Kommune. D2 Folkskolereformen og lærernes nye arbejdstidslov sammen med en ny skolestruktur D2 og gennemførelse af øvrige omfattende besparelser har givet og vil i en tid fremover skabe megen uro på skolerne. Set i dette perspektiv, er det ikke det rette tidspunkt at opbygge en ny foranstaltning for de samspilsramte familier. Det anbefales derfor, at lukning af Kløverskolen i givet fald udsættes indtil der er arbejdsro til at opbygge noget nyt. Anbefaling af at de kompetencer der er samlet på Kløverskolen videreføres i en samlet C10 enhed og eventuelt flyttes til Holmegårdskolen, eventuelt i samarbejde med TFklassen. Specialklasserækkerne Stor bekymring over at specialklasserækken på Sindal skole lukkes ned. Det vil C1 medføre øget pres på inklusionsopgaven og evt. en øget økonomisk udfordring. Jo tættere vi kan inkludere på nærmiljøet jo bedre for eleverne og deres sociale liv. Desuden vil vi miste væsentlige specialpædagogiske kompetencer, som i dag også kommer det almene område til gavn. Det anbefales at tage skridtet videre og samle specialklasserækkerne på en egentlig C2, A3, C4 specialskole med henblik på at opnå en faglig strykelse af området og en bedre anvendelse af ressourcerne på området. Anbefaling af at K2 på Højene skole ikke nedlægges med henblik på at overføre D3 eleverne til G2 på Muldbjergskolen. Der er en elev i K2, som ikke vil kunne trives i G2 på Muldbjergskolen. Eneste alternativ for eleven er Specialskolen for Autister, Egebakken i Vodskov. Specialklasserækkerne bør ikke organisatorisk og personalemæssigt være adskilt fra de C6, C10 folkskoler, som afdelingerne placeres på, da det vil vanskeliggøre inklusionsopgaven og være årsag til en lang række unødige administrative udfordringer. Anbefaler at specialklasserne bliver på de almindelige folkeskoler og at det bliver den enkelte skoledistriktsleder som også er leder for de specialklasser, der er i distriktet. En stor fordel ved den model er at eleverne ikke er helt ekskluderede, og at de kan inkluderes i almendelen på forskellige måder afhængig af det enkelte barn. Det er nødvendigt at eleverne fra specialklasserne kan spejle sig i jævnaldrende fra almenklasserne igennem hele skoleforløbet fra klasse. Anbefaler at skolepædagogerne i specialafdelingerne fortsat har en pædagogisk faglig leder af hensyn til at bevare de faglige, pædagogiske kompetencer Anbefaler at klassekvotienten ikke forhøjes i specialklasserne. Besparelserne kan evt. findes ved at mindske timetallet for elever i specialklasser i indskolingen og mellemtrinnet. C6, C10 C6 C6 Side 11

12 Uacceptabelt at der ikke er taget stilling til hvad der skal ske med specialklasserne i overbygningsskolen. Hvis der ikke er plads til dem på en ny overbygningsskole vil det betyde, at elver i specialklasserne i klasse skal inkluderes i normaklassernes klasse. Det kan ikke siges at virke fremmende for børns forståelse af at være en del af et inkluderende fællesskab. A9 Nye forslag til optimering og forbedringer Forslag om at etablere et forsøgsprojekt hvor skole og dagtilbud sammenlægges i Sindal skoledistrikt, så der kan skabes pædagogisk og organisatorisk sammenhæng i barnets liv fra 0-16 år. Forslag om at sammenlægge skole og dagtilbud i et fælles børnecenter for børn fra 0 år til 6. klasse i Bindslev. Tårs Skole ønsker fortsat at prioritere samarbejdet med dagtilbudsområdet højt, og kunne forestille sig endnu større sammenhæng mellem Dagtilbud og skole skabt gennem fælles ledelse og fælles bestyrelse som alternativ til at Tårs skole får fælles ledelse med Bagterpskolen. Øget samarbejde mellem dagtilbud og skole hvor der indgår samdrift af pædagogisk, materiel og ledelsesmæssig art som styrker arbejdet med børnene fra 0-16 år. Derudover kan opnås et økonomisk provenue af en ikke ubetydelig størrelse. C1 A3 C5 C2, A3 Fælles teknisk servicecenter på tværs af alle kommunale institutioner i det enkelte distrkt/ område, som omfatter tekniske medhjælpere, rengørings- og kantinepersonale. Skolerne kan huse lokale borgerserviceenheder. Sammenlægning af folke- og skolebiblioteker i skolens regi. Forslag om at ændringerne af skolestrukturen afvises og at byrådet i stedet til budget 2016 pålægger byrådets partier at indregne et provenue (evt. gennem en skattestigning på 0,5 %) så der kan skabes en holdbar skolestruktur uden nedlæggelse af specialklasserne og med minimum en fastholdelse - gerne en moderat forbedring af klassekvotienten. Hjørring UngdomsCenter har igennem årene haft mange henvendelser fra forældre, som har børn, der er blevet meget skoletrætte i klasse, og som anser et skoleskift som nødvendigt, men på mange måder også har ønsket en tydeligere pædagogisk retning. Vi anser det som en mulighed, at HUC udbyder overbygning som et aktivt tilvalg for de børn/ unge, der har brug for et skoleskift. Der kunne arbejdes på at udvide den erhvervsrettede del af HNX til også at omfatte elever fra klasse. C2, A3 C2, A3 C2, A3 A9 C7 Side 12

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen.

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 17.01.04-K04-1-14 Dato:25.1.2015 Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. I det følgende

Læs mere

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur: skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig

Læs mere

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole

Læs mere

Kommunens serviceramme er i budgetårene overskredet med ca. 50 mio. kroner.

Kommunens serviceramme er i budgetårene overskredet med ca. 50 mio. kroner. Skoleområdet Folkeskoler Stationsvej 36 3460 Birkerød Att.: skolechef Martin Tinning Sendt via mail til hd@rudersdal.dk Vedbæk, torsdag 18. august 2011 Høringssvar til Budget 2012-2015 Kommunens serviceramme

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Arbejdsgruppe 3`s forslag til ny børne/ungepolitik på Hindsholm marts 2007

Arbejdsgruppe 3`s forslag til ny børne/ungepolitik på Hindsholm marts 2007 Arbejdsgruppe 3`s forslag til ny børne/ungepolitik på Hindsholm marts 2007 1 VISION.: Et samlet Hindsholm på institutions- og skoleområdet. BÆRENDE VÆRDIER HERFOR: En samlet skole på 2 matrikler. Bevarelse

Læs mere

Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Høringen er udsendt til: KLF, BUPL, FOA, Socialrådgiverforeningen, Psykolog Foreningen, institutioner, skoler,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole 1. Indledning Nørre Vedby Skolebestyrelse vil i det følgende afgive høringssvar vedrørende Forslag

Læs mere

Plan for Dagplejens fremtid - analyse

Plan for Dagplejens fremtid - analyse Børn og Kultur Daginstitutioner Sagsnr. 229411 Brevid. 1634337 Ref. HEMC Dir. tlf. 46 31 40 68 hellemc@roskilde.dk Plan for Dagplejens fremtid - analyse 14. marts 2013 1. Indledning Notatet indeholder

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune

Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune 1 Vurdering af sagsfremstilling Det er vigtigt at understrege at vi i bestyrelsen ser dette forslag som et

Læs mere

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Helhed og sammenhæng for børn, unge og familier Omdrejningspunktet for Hjørring Kommunes indsatser for børn, unge og familier er samlet under overskriften Fælles Ansvar.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Der opleves manglende råderum til at fastholde gode/dygtige medarbejdere med uddannelse.

Der opleves manglende råderum til at fastholde gode/dygtige medarbejdere med uddannelse. Dagpleje og Daginstitution Notat Sagsnr.: 2011/04270 Dato: 05-05-2011 Sag: Opsamling Dialogmøde 04.05.2011 Sagsbehandler: Ulla Schødt Pædagogisk konsulent Direkte afskrift af afleverede opsamlinger, Hvis

Læs mere

Forliget tager udgangspunkt i det forslag, der har været udsendt til høring, de indkomne høringssvar og den indgåede budgetaftale for

Forliget tager udgangspunkt i det forslag, der har været udsendt til høring, de indkomne høringssvar og den indgåede budgetaftale for Hjørring Kommune 23-11-2010 Side 1. Forlig om skolestruktur i Hjørring Kommune Der er indgået forlig om skolestruktur i Hjørring Kommune. Forliget tager udgangspunkt i det forslag, der har været udsendt

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning - 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Denne sagsfremstilling indeholder forslaget til ny skolestruktur og de økonomiske konsekvenser heraf.

Denne sagsfremstilling indeholder forslaget til ny skolestruktur og de økonomiske konsekvenser heraf. Side 3. 00.00.00-P20-258-09 1. Forslag til ny struktur påområdet Resumé Børne- og Undervisningsudvalget påbegyndte den 30. november2009 arbejdet med en helhedsplanfor -og dagtilbudsområdet herunderudarbejdelse

Læs mere

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet

Læs mere

2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser

2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser Punkt 6. 2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser 2014-38219 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der fra og med skoleåret 2016/17 oprettes en klasserække med

Læs mere

Høringssvar vedrørende spareforslag 2016-2019

Høringssvar vedrørende spareforslag 2016-2019 Høringssvar vedrørende spareforslag 2016-2019 ÅFO anbefaler byrådet at forkaste de spareforslag, som forringer kvaliteten yderligere i vores dagtilbud, SFOer og klubber. Forslagene om tidlig børnehavestart,

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området 3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen

Læs mere

Det uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:

Det uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til: Det uundgåelige Ændring af skolestrukturen har altid givet anledning til debat. Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en særdeles svær opgave at få en fordomsfri debat om mulighederne for at ændre skolestrukturen.

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Orientering til skolebestyrelserne

Orientering til skolebestyrelserne 06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar

Sammenskrivning af høringssvar 29/5-09 Nedenstående skal ses i sammenhæng med materialet Sammenskrivning af øvrige besparelsesforslag og statusbeskrivelser 12/5-09 Analyseområder Hjemmep lejen Pleje-cent re Højere BTP/ optimering Hjemmeplejen

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Høringssvar vedrørende tilpasning til faldende børnetal på dagtilbudsområdet.

Høringssvar vedrørende tilpasning til faldende børnetal på dagtilbudsområdet. Høringssvar vedrørende tilpasning til faldende børnetal på dagtilbudsområdet. Fra: Forældrebestyrelsen i Børnehuset Stakhavegård I dette høringssvar vil vi argumentere for, at Børnehuset Stakhavegård er

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Velkommen i skole 2011

Velkommen i skole 2011 Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg

Læs mere

Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune

Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune Børn og Unge December 2015 Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune Notatets opbygning: 1. Formål og indledning 2. Beskrivelse af de nuværende forhold a. Den kommunale

Læs mere

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev

Årsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger

Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Notat Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Indledning I løbet af foråret 2008 har der været afholdt møder med ledelsesrepræsentanter for Udvidede

Læs mere

Der har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere. Notat af 27. februar 2015 Ny ledelsesstruktur 1. Indledning: I forbindelse med Byrådets behandling af sagen styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet den 24-06-2014 blev det besluttet, at der

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Introduktion til opsamlingsskemaerne Byrådet håber, at debatfasen vil bidrage til, at der kommer mange gode forslag til omstillingsgruppernes videre arbejde. På omstillingsgruppemødet

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Fælles udgangspunkt for scenarierne

Fælles udgangspunkt for scenarierne Fælles udgangspunkt for scenarierne Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse. 10. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen.

Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen. Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen. 1. Dagplejen hvorfor er den så speciel og så vigtig? Hvad tilbyder

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

0% 100% Enkelte Få Nogle En del Mange De fleste

0% 100% Enkelte Få Nogle En del Mange De fleste Fokus på folkeskolen Sammenfattende notat vedr. høringssvar Fokus på Folkeskolen - sammenfattende notat vedr. høringssvar Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. november 2011 at udsende forslag til ny

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

K o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9

K o m m u n a l v a l g e t 2 0 0 9 E r f a r i n g o g F o r n y e l s e 1. Jan Ferdinandsen Udvalgsformand Skibsmægler Politikerne skal styre beslutningsprocessen i kommunen. Min målsætning er at få opgraderet organisationen, for derigennem

Læs mere

Møde i skolebestyrelsen Mandag den 5. oktober kl. 19.00 21.30 på Hedegårdsskolen

Møde i skolebestyrelsen Mandag den 5. oktober kl. 19.00 21.30 på Hedegårdsskolen Møde i skolebestyrelsen Mandag den 5. oktober kl. 19.00 21.30 på Hedegårdsskolen Indkaldte: Brian Lentz, Heidi H. Nielsen, Lone Hougesen, Helle Bønnelykke, Jan Mogensen, Michael Yde Nielsen, Bjarke Bjerg,

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget

Læs mere

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/13

Informationsbrev nr. 1/13 Udsendt 12. oktober 2013 Informationsbrevet nu elektronisk! vil gerne takke alle de medlemmer, der tog sig tid til at svare på medlemsundersøgelsen om Informationsbrevet skulle være trykt eller elektronisk.

Læs mere

Arbejdssted (kommune) Begge Tilflyttere Gjøl Jammerbugt Aalborg Anden kommune Udland Gjølboer Mor Far. Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far 1 2

Arbejdssted (kommune) Begge Tilflyttere Gjøl Jammerbugt Aalborg Anden kommune Udland Gjølboer Mor Far. Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far 1 2 Skolestruktur 00: Høringsvar Gjøl Skole - Bilag XX Tallene er fremkommet ved at tage det enkelte barn på skolen, summere til familie og se på den enkelte fa Børn Én forældre Gjølbo Arbejdssted (kommune)

Læs mere

Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15

Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15 Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15 Høringssvar fra netværksgruppe 1 (dagtilbudsdelen): Vi har haft inklusionsstrategien til drøftelse i vores netværksgruppe den

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

BilagØU_141208_pkt.26.01. Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune

BilagØU_141208_pkt.26.01. Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune Præsentation Materialet indledes med en introduktion til kommunen. Herefter præsenteres forhold vedrørende den ledige stilling såsom ansvarsområder, opgaver og

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet

Læs mere

Fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed.

Fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed. Punkt 6. Fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed. 2011-40355. Skole- og Kulturforvaltningen fremsender til Skole- og Kulturudvalgets drøftelse sagsfremstilling vedr. fælles budget for

Læs mere

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget  Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014. Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen

Læs mere

Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen

Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen Baggrund Karensmindeskolen søger ny skoleleder/kontraktholder med tiltrædelse senest den 1. januar 2015. Job- og personprofilen angiver retning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen 2011 2016

Udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen 2011 2016 Udviklingsplan for Herlev Kommunes skolevæsen 2011 2016 Vi vil Danmarks bedste folkeskole Herlev Kommune uddanner elever til morgendagens samfund Den 30. august 2010 Journal nr. 163-2010-58033 Herlev Kommune

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 Ved Jan Ravn Christensen, formand for Økonomiudvalget Aarhus Kommune står igen overfor besparelser. Den økonomiske krise er fortsat over byen, landet

Læs mere

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet 1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 7. 7.1 Præsentation af

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø Normeret

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere