Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni"

Transkript

1 Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni Vi elsker vold, krimier, zombier og et uhyggeligt gys. Vi muntrer os endda med det lige før, vi skal sove. For sådan er vi, mennesket. Men selv om det er for næsen af os hele tiden, så fornægter vi det. Mennesket er fornuftigt, mennesket er godt, mennesket er Billederne af det perfekte menneske, vi har forsøgt at danne hinanden efter i generationer er talrige. Men det onde i os undslipper ikke. Af Kenneth Degnbol Jeg er blevet krimiforfatter. Jeg er udkommet med en krimi. En blandt mange i disse år, for det sælger godt. Ikke nødvendigvis min, men krimier som sådan går som varmt brød. Og nu har jeg også begået en og er glad og stolt. Tænk at være blåstemplet forfatter og tage til debutantfester og bogsigneringer. Selvom jeg er stolt af det, skriver jeg det alligevel i passiv form: Jeg er blevet krimiforfatter. For dels skete der retrospektivt set mange ting, der bedst kan beskrives som tilfældig timing på vejen, for uden at forklejne et ellers efter bedste egen vurdering udmærket produkt, så skal man være heldig at blive læst af det rigtige menneske på det rigtige tidspunkt et nåleøje som så meget andet. Og dels står jeg nu med en bog i hånden, der forholder sig til en bestemt form, og læses med bestemte øjne. Som en krimi. Skrev jeg det, jeg ville, eller tilpassede jeg mig en form og bestemte konventioner? Skrev den mig? Blev jeg med andre ord krimiforfatter? Formentlig er begge dele sande.

2 Krimi betragtes ofte som en form for triviallitteratur. Hvad det kaldes er jeg ikke så interesseret i. Der findes gode og dårlige krimier ligesom inden for alle andre genrer. Hvad der gør den til en krimi, er at den udfolder et bestemt tema, et tema om ondskab. Måske er det derfor, det kan betragtes lidt billigt: Hvorfor dog fornøje sig med andre menneskers død og lidelser? Men spørgsmålet gå videre end det. Hvorfor er vi i stigende grad optaget af horror, død, ondskab, krimier og thrillere som bøger og film. Hvad er det, der gør, at vi ønske at beskæftige os med den del af tilværelsen endda ofte lige før vi skal sove. Søndag eftermiddag holder vi helt og aldeles med de blå og hader de røde (eller omvendt) Svaret er for mig at se det samme som det, fodbolden er blevet forklaret med: I en overvejende pæn og fornuftigt verden, hvor vi dannes efter billeder af det perfekte, er der ikke plads til det primitive, enkle og i til tider endda onde i os. Vi allokerer de dele til søndage eftermiddage på lægterne, hvor vi helt og aldeles kan holde med de blå og hade de røde; her behøver vi ikke høfligt og proaktivt og ordentligt at se alles perspektiver og anerkende at fejlene i bund og grund skyldes, at vi ville det gode, men kom til at frustreres i vores drømme eller i et øjebliks forvirring kom til at se udfordringer som problemer. Med filosoffen Jean Baudrillards ord er fodboldpublikummet blevet deltagere og selve kampen blevet den ramme, vi agerer efter. Vi er der for noget andet end

3 fodbolden. Den er bare mediet, der gør dét muligt, vi er der for. Nemlig en sprække i tilværelsen, hvor det primitive, ensidige og imperfekte kan være. Med mulighed for at det er et simpelt instinktteoretisk svar, at mennesket går til fodbold og læser krimier, fordi det indeholder noget i samfundet illegitimt, det skal have afløb for, så tror jeg, der er noget om snakken. Den klassiske krimihelt ryger og drikker, er skilt og ser ikke sine børn, er halvfed og halvgammel. Han er med andre ord alt det, et fornuftigt moderne oplyst menneske ikke bør være. Og formentlig er det af samme grund, vi dybest set godt kan lide historier om Niklas Bendtner. Der er dybest set ikke nogen fornuftig grund til at en rig fodboldstjerne og ditto idol skulle køre spritkørsel, true taxachauffører og i bogstavligste forstand lemlæste deres biler. Førnævnte Baudrillard ville formentlig sige, at det netop er derfor Bendtner gør det, for med hans vanlige omvending af deltager og publikum bliver Bendtner tilskuer på den scene, som vi sætter op med vores forventning til ham struktureret igennem medierne. Bendtner gør det, fordi vi vil at han gør det, fordi det er det den side af os, fodbold sætter i tale.

4 Overfor alle billederne i bøger og film og på stadioner af den iscenesatte ensidighed, ondskab og irrationalitet må der naturligvis stå andre billeder. Da vi danner og dannes i billeder, må der være andre billeder, hvori vi iscenesættes os som rationelle og gode mennesker. To på flugt. Den ene burde være Karla Jeg ser meget tv med min datter. I hvert fald når jeg er sammen med hende, for jeg er moderne delefar, der ser hende efter nøje forhandlede aftaler og skemaer. Hendes yndlingsfilm er lige nu Karlas Kabale og To På Flugt. Den første er et stykke socialrealisme. Moderne i den forstand at Karlas forældre er skilt. Og alligevel knap så moderne i måden, de er det på. Moderen udlever en tryg kernefamilie med ny mand og børn, med hjemmebag og levende lys og hjemlig hygge. Og faderen har desværre hang til alkohol og at glemme aftaler med Karla. Og jeg græmmes, når jeg ser den, og tænker at det dog er en sær opsplitning i det gode og det onde, hvor det gode identificeres gennem netop kernefamilien, selvom det iscenesættes socialrealistisk med skilte forældre. Disneys udgave af det gamle eventyr om Klokkeblomst hedder på dansk To På Flugt, og den gør det samme. På engelsk har de kaldt den for Tangled altså indviklet, hvilket er noget af en tilsnigelse efter som det nærmere er en forenklet eller for enkel udgave af Rapunzel, et af Grimms eventyr.

5 I eventyret sælger et forældrepar deres datter til fordel for at få moderens obskure lidenskab efter klokkeblomster tilfredsstillet. Klokkeblomsterne findes i en smuk have, hvor der bor en heks. Datteren vokser derfor op hos heksen, lige indtil den dag, hvor en smuk prins rider forbi og finder Rapunzel indespærret og efter et drabeligt opgør med heksen får frigivet Rapunzel. Hvem er den onde i eventyret? Er det heksen? Eller er det forældrene, der skiller sig af med barnet til fordel for en irrationel trang til blomster? Godt og ondt blandes. Det er ikke til at kende forskel. I betragtelig grad som livet selv. I Disneys udgave er forhistorien ikke med. Rapunzel vokser blot op hos en alene-kvinde. Men en dag opdages hun af en lettere fordærvet prins. Flot, men med hang til lidt smårapsen i bedste Robin Hood-Stil. Og med prinsens hjælp opdager hun, at hendes sande forældre er kongeparret i den nærliggende landsby, hvor alt er floromvundet, lykkeligt og i bedste Disney stil helt og aldeles candy floss-betrukket. Hvem er de onde i eventyret? Kvinden, der opdrager Rapunzel? Ja, uden tvivl ifølge filmen, selvom hun ret beset sagtens kan betragtes som en reel moder, lige lovlig overbeskyttende eftersom hun holder Rapunzel indespærret i et tårn, men hvilke mødre (over)beskytter ikke deres børn? Og i hvert fald er det her pigen har sin opvækst. Men de gode i filmen iscenesættes

6 som kernefamilien, identificeret ved kongen og dronningen. Det er her Rapunzel med største selvfølge hører hjemme. Uagtet hun ikke har set dem siden sin fødsel. Jeg er selv et barn 70erne og 80erne. Jeg spørger derfor mig selv, om vi har glemt Alfons Aaberg. Og Pippi. Og Pedersen og Findus. Billederne af de anderledes livsformer, hvor alt ikke er opsplittet i et enten-eller, godt-ondt. Men hvor livet er, som det er. Kaotisk. Vilkårligt. Og godt nok. Jeg gør mit bedste for selv at være far efter de vilkår, der gælder for mit liv. Men det bliver alt for ofte en jagt på at gøre det ligeså godt som kernefamilieidealet, det gode billede, vi møder alle vegne. En håbløs jagt, der, når jeg gør mit bedste, kun er et næsten-ligeså-godt-som. Idealet findes ikke kun i mediebilledet. Det gennemsyrer også vores samfundsstrukturer. Børn kan kun have én folkeregisteradresse, børnepengene kan ikke deles, lægevalg og alt muligt andet går efter forældreren med adressen uagtet forældrenes forskellige roller for barnet vi er tilsyneladende helt blinde for virkelighedens Danmark og orkestrerer efter det samme idealbillede, som filmene er skåret efter: Børn bor jo et sted, ikke! Men i virkelighedens verden lever vi hvad end det handler om børne- og familieliv eller alt muligt andet i sammensatte helheder, hvor intet er perfekt, hvor vi gør vores bedste og lever med at det ikke er perfekt. Og midt i den balanceakt kan lykken endda indtræffe. Hvis den vel og mærke ikke umuliggøres af idealbilledernes konstante fordring om mere og mere, perfektere og perfektere. Fest og druk er en velfortjent pause Naturligvis er et par tilfældige film, selekteret af min datters smag, ikke evidens for at sige meget om de billeder, vi opdrager børn (og os selv) efter. Det er blot en fornemmelse. Men dog en fornemmelse, der blandt andet bestyrkes så sent som i denne uge, hvor en undersøgelse fra

7 Aalborg Universitet fortæller, at over halvdelen af gymnasieungdommen har indirekte selvskadelig adfærd (voldsom druk, overspisning, sult eller stofmisbrug) og en femtedel har direkte voldt selvskade (cutting, slå sig selv eller brænde sig selv). Professor Bo Møhl, professor i specialpsykolog i psykiatri, der står bag undersøgelsen, citeres af Politiken for at sige, at det er en hel generation, der mistrives. Årsagen er ifølge Bo Møhl i Politiken et pres for os om at skulle præstere vores bedste hele tiden, som særligt unge har svært ved at håndtere. De unge elever på min højskole taler om festerne som velfortjente pauser fra alt det, de synes, de skal være og overkomme. Pausen hilses velkommen. Festen, fodbolden og krimien. Det er godt, at der også er billeder for tankeløsheden, ensidigheden og ondskaben. De billeder har vi brug for. Med C. S. Lewis ord, så læser vi for at vide, vi ikke er alene. Der skal være billeder, der svarer til det, vi er. Men mit ønske er, at billederne var sammensatte. At det gode billede, var det helstøbte billede der hvor der var plads til det hele. Så vi ikke ender med en generation, der tror, det gode menneske er et perfekt menneske. At det perfekte liv ikke har sprækker og kanter og grå hår. Så vi ikke ender med ulykkelige forældre og børn, der, selvom de gør deres bedste, ikke kan leve op til det idealbillede, filmene fraserer og samfundet strukturerer. Form, billeder og strukturer er afgørende. Vi bliver derefter. Krimien skrev mig. Jean Baudrillard: Et skæbnesvangert scenario er-halvdelen-af-gymnasieelever-skader-sig-selv-for-at-tacklelivet/ Krimien hedder Forkynderen. Den er skrevet i pseudonymet

8 Sander Jakobsen, der dækker over Kenneth Degnbol og Dagmar Winther eventyrlige nætter i Paris Tusind og én nat er netop udkommet i en ny dansk oversættelse. Tilblivelsen Fortællingerne har en tilblivelseshistorie, der på mange måder siger en masse om det komplekse forhold mellem østen og vesten. Fortællingerne har ikke en forfatter. De har kun gendigtere og oversættere. I den tidlige mundtlige fortælletradition, hvor professionelle fortællere (rawi er) rejste rundt til fester, på cafeer og markedspladser. Nogle af eventyrerne dukker op i 1300-tallet i et manuskript i Paris fyldt med dialekt, der understreger den fortællemæssige form. Og netop Paris bliver central for fortællingerne for her gendigtes de og nedskrives for første gang i deres nuværende omfang af orientkenderen Antoine Galland i Hans arabiske forlæg var på 282 historier, men inspireret af dem gik han på jagt efter flere historier. Han mødte en ung maronitisk kristen mand, Hanna Diyab, der leverede en masse nye historier til repertoiret, deriblandt nogle af de mest kendte historier som Aladdin og Ali Baba og de fyrretyve røvere.

9 Historierne vokser altså til den samling, vi forbinder med 1001 nat, via Paris og de to kristne mænd, Galland og Diyab, og herefter gendigtes Galland på arabisk og de vestliggjorte fortællinger om østen bliver med et tilbagesving igen en del af den fortsatte arabiske identitetsdannelse. Øst og vest bliver til i hinandens billeder Mod- og medbilleder af østen og vesten møder hele tiden hinanden. Som i eventyrerne, som i resten af vores (historie)skrivning om hinanden. I bestemte fortolkninger af ophavet til ordene orienten og occidenten refereres til en betydning af henholdsvis solnedgang og solopgang. Vesten blevet til i østens billede dem, der så solnegangen, når de så mod Europa, og ligesådan den modsatte vej. Som Edward Said, professoren bag det store idehistoriske værk Orientalisme, siger det: Orienten (har) været med til at definere Europa som et billede, en ide, en personlighed eller en erfaring, der afviger fra Orienten nat har en rammefortælling, der passer ind i vestens etablerede billede af orienten. Den fortæller om en sultan, der har en den uheldige vane, at dræbe sine nygifte hustruer på bryllupsnatten. Kun én formår at overleve. Hun hedder Sheherazade (Shahrazad i Ellen Wulffs oversættelse), og fortæller hver aften en historie for sultanen med en cliffhanger til den efterfølgende nat, der gør, at sultanen med sin hang til institutionaliserede engangsknald, dramatik og begær, ikke kan lade de ofte erotiske fortællinger hænge uafsluttede. Vi kender dette orient-billedet. Det fortæller om store herskere, magt, ufrihed, underdanighed, luksus og seksualitet. Og vi kender det helt tilbage fra vores egen tidlige historieskrivning. Herodot fortæller om Perserne, der

10 underdanigt og blindt adlyder herskerens mindste vink. Hvis de kæmper bravt er det ikke af mod, men fordi de frygter kongen, og modsat kæmper grækerne ud fra deres kærlighed til friheden. Perserne bliver desuden karakteriseret ved deres rigdomme og luksus i modsætning til grækerne mådeholdne livsstil. Europæerne er frie borgere Sheherazade position som (sex)slave for sultanen bekræfter os i den vigtigste europæiske identitetsmæssige ide over dem alle, friheden, dannet i modbilledet til den orientalske ufrihed. Fordommen om ufrihed er en stereotyp i de europæiske beskrivelser af ikke bare Arabien men alt øst for os. Når vi i perioder har stået på god fod med Rusland er de blevet beskrevet som frie mennesker, modsat dem, de sloges med længere østpå, i modsætning til de perioder, hvor Rusland har bekriget f.eks. Polen, hvor vi i alliancens hellige navn med vores nabo, Polen, har beskrevet den russiske kriger som ufri og underdanig. Eller tænk bare på de mange film om Vietnam- og Koreakrigen. Rambo per excellence, der alene, og som fri af overordnede kommandoveje, bekæmper tusinder af lemmingeinficerede asiater, vi ikke kan se forskel på. Hvor de har deres styrke i antal, er han stærk, fordi han er alene og fri med mulighed for at improvisere, gemme sig og overraske. Ikke noget at sige til at vi i dag har fået den ide, at modtrækket til Kinas økonomi er europæisk innovation.

11 Islam som sanselighedens religion I middelalderens religiøse verden i Europa, var det den arabiske religiøsitet, europæerne havde som modbillede. Islam, som Dante i sin Guddommelige Komedie tildelte en plads i helvedes dybeste regioner, fordi Muhammed som falsk profet opfordrer til sanselighed, erotik og vold, netop det som europæerne senere kom til at kende sultanen fra 1001 nat for. Derfor er de forskellige oversættelser af 1001 nat også i sig selv en historie om Europa. Hvor Gallands udgave fra barokken er kysk er Ellen Wulffs moderne fra 2013 heldigvis ikke bange for seksualiteten, hvis man skal tro anmeldelserne. Orienten som despotisk Oplysningstidens filosoffer kendte til Orienten gennem vestens mange kolonier. Og Orienten var derfor den nærliggende model at sammenligne sig med, når samfundsforholdene i Europa blev diskuteret. Det gjaldt f.eks. Montesquieu, der i Lovenes Ånd (1748) beskriver Orientens samfund som despotiske med ufrie borgere, der lever under fravær af lov og ret under kejsere, der straffer grusomt og selv lever med stor luksus, begær og arrogance. Og andre taler om den europæiske civilasation som et modstykke til den naturlighed, som orientens borgere er slaver af. G. W. F. Hegel beskriver med en oneliner, at mens Orienten ved at kun én er fri, og romerne og grækerne at nogle er frie, så ved den germanske verden, at alle er frie. Sultanen i 1001 nat skalter og valter. Og hans solipsisme og uhæmmede luksus er også klangbund, når vi i dag f.eks. læser historikeren Oertel, der er en af de mange, der tolker Romerrigets fald som en orientalisering (1971): Overdrevne restriktioner for individet, høje skatter, en diktatorisk

12 kejserstil, der ødelagde borgerskabets private initiativ og en terroristisk embedsmandsstand repræsenterer en bevægelse mod orientalske former for ( ) organisation. Det er med andre ord det samme billede, europæerne har brugt gennem mere end 2000 år fra Herodot frem til idag til at beskrive ikke bare orienten, men først og fremmest os selv. Billedet overlever kulturens skiftende udtryk Når vi i dag ser fuldt påklædte muslimske kvinder på en dansk sommerdag, undrer vi os måske. Nogle bliver endda bebrejdende og vrede. Det er derfor interessant at tænke på, at vi i årtusinder og indtil for få år siden har set på orientens kvinder som sanselige og kropslige, der har kunnet lokket vestens mænd i fordærv. Når vi har ændret synet på de muslimske kvinder, skyldes det næppe flere ændringer i den muslimske kultur, end det skyldes de seksuelle og kønsmæssige revolutioner, som Europa har undergået i samme periode. Men hvordan end vores normer og skikke ændrer sig bevarer vi stadig samme billede af orienten: Før var orientens kvinder ufrie enten i forhold til de patroniserende mænd og despotiske sultaner som i tilfældet med sheherazade, eller de var ufrie i deres kropslige naturtilstand, som europæiske filosoffer så på dem i en fornyet interesse for Orienten i oplysningstiden. Og i dag er de ufrie i forhold til deres religion. De er faktisk unaturligt ufri set i en moderne, sekulær prisme. Tider og skikke ændres, men vores afhængighed af de bestemte fordomme og stereotype billeder forandrer sig tilsyneladende ikke. Derfor bør vi læse den nye oversættelse af 1001 og en nats eventyr. Og vi bør læse den, mens vi husker, at den er blevet til netop i mødet mellem østen og vesten, og således fejrer den den uafsluttelige udvekslen mellem øst og vest, hvor vi har gjort den anden til det, der var nødvendigt at den anden var, for at vi kunne være det, vi ønskede at være, og som dermed har gjort østen og vesten til uadskillelige dele af hinanden. Og måske bliver vi ikke klogere af historien, men så må vi blive klogere af historiens fordomme og fjendebilleder,

13 mens vi læser og tænker på, at det var via en mellemstation i Paris, at 1001 nat blev til de billeder af Orienten, europæerne har holdt af lige siden. Sesam, luk dig op I 1987 ansøgte Marokko om medlemskab af EU med det argument, at da Europa som ide opstår i antikkens middelhavskultur omkring Mare Nostrum er Marokko tættere på det europæiske end for eksempel skandinaviske barbarer. De blev afvist med det argument, at Marokko ikke er et Europæisk land, fordi Middelhavet nu engang er grænsen til Europa. Måske er begge postulater rigtige. Det er umuligt at tænke Europa uden at tænke Østen. Men det er også umuligt at tænke Østen og Vesten uden at lade den anden være og forblive noget andet. God eventyrlig læsning! Oversættelsesarbejdet af det omfattende værk (4000 sider) har Ellen Wulff stået for er rost i flere anmeldelser. Til videre læsning: Fremmed og fordærvet, om fordomme og fjendebilleder i historien af Lasse Bo Jensen. Artikel om den nye udgave af 1001 nat i information: Dump og Forsvind! Af højskolelærer Kenneth Degnbol Adgangsbillet til samfundet Et af efteråret politiske spørgsmål bliver reformen af

14 erhvervsuddannelser. Uddannelserne har gennem længere tid oplevet færre og færre ansøgere og større og større frafald. Det er ikke prestigefyldt at gå på erhvervsuddannelse. Deres status trænger til en rehabilitering. Et tema, som murer og socialdemokrat Mattias Tesfaye iøvrigt debatterer i den aktuelle bog Kloge Hænder om misforholdet mellem anerkendelsen af de erhvervuddannede og akademikerne. Fra mediebilledet at dømme ser det ud til, at der er konsensus om adgangskrav på erhversuddannelserne. Helle Thorning og Lars Løkke, Dansk Industri og LO er blandt dem, der er kommet med forslag om adgangsbegrænsning. Og det er vel en god ide. Flere andre uddannelser har sat kunstige begrænsninger op ikke for at sortere i et for stort ansøgerfelt, men for at sikre et vist niveau hos de studerende. Men hvad så med de mennesker, der ikke kan kvalificerer sig til nogen uddannelse overhovedet? Det er det oplagte spørgsmål, det efterlader sig. Det er den paradoksale situation. Uddannelse er vores billet til samfundet. Ingen vej udenom. Alle skal igennem. Eller i hvert fald de fleste ifølge målsætningen om de 95 procent unge med ungdomsuddannelse i 2015, som regeringen styrer efter. Og samtidig konkurrerer alle uddannelser om ikke at blive bundskraberen, den der tager de sidste, stedet hvor alle garanteres den billet til samfundet, der reelt bliver en fribillet. Indfører erhvervsuddannelser adgangsbegrænsning rykker problemet vel bare videre. En ny skole må blive billetkontoret, der udlover fribilletter. Arbejdet som indgang til samfundet Måske bør vi udfordre den tanke, at vil har gjort uddannelserne til selve adgangsbilletten til samfundet. Det er formentlig svært i et land, der bryster sig af et højt uddannelsesniveau, Grundtvigs eget land, hvor vi lærer for hele livet, og hvor mange af os fylder uddannelse på

15 uddannelse i en grad, der i den forgangne uge fik en Ph.d. til at kalde os for uddannelsesbulimikere: Nogle af os fylder mere på end vi kan rumme i en næsten sygelig grad. Uddannelser er en del af rettighedstænkningen; jeg har ret til en uddannelse. Og når samfundet samtidig ønsker flest mulig uddannede borgere, bliver det et ensrettet stormløb mod et bolværk, der får svært ved at sortere, sætte niveau, stille krav. Og gavner det i virkeligheden det overordnede uddannelsesniveau? Formentlig ikke, hvis man f.eks. spørger de universitetslektorer, der hvert år ved denne tid ømmer sig over de nyoptagne på deres fakulteter, der ser sig selv som elever fremfor studerende. I stedet for uddannelser kunne vi tale om arbejdet som indgangen til samfundet. Ikke i form af at have et arbejde, som i sig selv er prestigefyldt og som derfor bliver en ny grænse for de af samfundet inkluderede og ekskluderede. Men selve det at arbejde, at være arbejdende. Arbejde som både en rettighed og en pligt for at fremelske det solidariske ved siden af det selvrealiserende, som vores samfund har brug for. Men hvad med antallet af arbejdspladser? Vi italesætter arbejdet på en bestemt måde. Der er et antal arbejdspladser, vi kan politisk gøre noget for at forøge antallet, og man kan erhverve sig en, hvis man er dygtig og ellers må man motiveres, uddannes, tvinges til flere ansøgninger og logbøger om ugen til man til sidst klemmes ind på sidste mandat. I stedet kunne vi tale om arbejde med en større selvfølge. Vi arbejder, fordi vi tilhører et samfund. Ligesom vi understøtter hinanden økonomisk med velfærdssamfundet fordeling af midlerne, burde vi vel også alle understøtte samfundet ved at arbejde. Og kan man ikke arbejde for en privat arbejdsgiver, så arbejder man direkte for samfundet, ung og gammel, uddannet eller uuddannet. Det er vel og mærke ikke ment som en noget-for-noget-retorik: Du må arbejde for understøttelsen. Men ment langt mere fundamentalt som det at rammesætte værdige rammer for det at være menneske i et

16 samfund. Et samfund hvor alle har adgang, hvor der er stor forskel på med hvilket man bidrager, men ikke om man bidrager. Nogle vil ikke kunne arbejde med det, de er uddannede til, men bevares, det er vi mange, der ikke gør i forvejen. Den nuværende arbejdsløse vil arbejde et antal timer, der svarer til dagpengene eller understøttelsen i en offentligt bestemt funktion. Måske gør pensionisten det samme i det omfang, vedkommende kan. Det sædvanlige modargument vil være, at det vil tage arbejde fra andre og dermed bliver mere arbejde offentligt besørget og det vil blive samfundsmæssigt dyrere. Jeg er ikke ude i instrumentelle løsninger på de helt naturlige problemstillinger, men ude efter at vi lader de problemers økonomisk-rationelle logik bliver bestemmende for, hvordan vi taler om hele arbejdsløshedsproblemet. Der er meget andet på spil. Hele samfundsdeltagelsen, værdigheden og den samfundssolidaritet, som efterspørges alle steder; den automatiske udelukkelse af samfundet som diskussionen om optagelseskrav på erhvervsskolerne kommer til at handle om for de unge og som går videre i arbejdslivet. Og måske skal der ikke være plads til alle på skolerne. Men der er nødt til at være plads til alle i samfundet og adgangen hertil bør være selve det at være arbejdende i samfundet. At være arbejdende Den tysk-amerikanske psykolog Eric Fromm skelner mellem at være eller at have (titlen på bogen fra 1976). Det sidste kendetegner det moderne samfund. Vi har en masse: uddannelser og jobs, men også sygdomme, børn, karrierer, et CV. Vi gør os til samlere. Dem der har en masse. Og dermed eksternaliserer vi dele af det, vi er. Det udgør et værditab i forhold til det at forstå sig selv som værende rask/syg, smed eller professor, gift, forælder osv. Det vi tidligere slet og ret var, så vi endda skrev arbejdstitlerne på gravstenen: højskolelærer Degnbol I den forstand kunne vi italesætte os selv som arbejdende borgere i lige så høj og almen grad som skattepligtige borgere. Som det, der hører med som en

17 selvfølge til det at være menneske og samfund. Som internaliseret vilkår i stedet for en samling titler på et CV eller for andre mangel på samme. Den frie politiske borger Filosoffen Hannah Arendt taler om det aktive liv med tre udtryksformer (Menneskets Vilkår, 1958): 1. Arbejdet, der knytter sig til livsopretholdelse, skaffe føde og midler til overlevelse, føde og underholde børn. 2. Fremstillingen, hvor vi skaber nye ting, teknologier, kunst, det der bliver til en merværdi. Og endelig 3. Handlingen, der består i den frie kommunikation mellem individer, udveksling af synspunkter og samliv løsrevet fra kampen for overlevelse; aktivitet mellem mennesker for dets egen skyld. Hendes ideal er den græske polis, hvor frie mænd, var frie, fordi slaverne gjorde arbejdet, og derfor kunne de politiske handlinger møntes på samfundets anliggender helt adskilt fra individets anliggender. Hun definerer forskellen på den græske polis og det moderne samfund således, at polis var funderet i frihed, mens det moderne samfund er funderet i nødvendighed. Af de tre udtryksformer for det aktive liv har vi i dag en stor vægtlægning på arbejdet; altså den nødvendige livsopretholdelse. Derfor kommer den moderne politik kun til at handle om fordeling af midler. Og derfor er den moderne politik principielt umuliggjort. Det er svært at skabe ordenlyd for anliggender, der ikke handler om det, der er til individers bedste, fordi vi ikke ytrer os som frie borgere i den forstand som gælder for det aktive livs tredje udtryksform, Handlingen. Analysen trænger dybt. Og den kan virke svær at handle på, for den græske polis er en fjern virkelighed. Men Arendt åbner døren for, at vi netop kan skabe den for det politiskes nødvendige frihed, når vi indgår i forbindelser med hinanden, der kun har aktiviteten selv som formål.

18 I et samfund hvor vi arbejdede, fordi det er naturligt, når man indgår i samfund, vil vi sætte os i forbindelse med hinanden på en ny måde. Ikke på en arbejdsplads som erhvervet ejendom, der sikrer mig billet på første parket og råd til et større hus, bil og båd end dem uden arbejde, men i arbejde som et delt vilkår for det at være til og som en solidarisk implikation af det at være i samfund med hinanden. Og når det er et delt vilkår for os alle, vil arbejdets aspekt som en livsopretholdende kamp for at have et arbejde, forhåbentlig nedtones til fordel for blot og bart det at leve med hinanden og arbejde for aktivitetens egen skyld: Der skiftes støttestrømper i hjemmeplejen simpelthen fordi, det skal gøre primær handling. Og det forhold kommer før diskussionen om, hvem der gør det og med hvilken uddannelse og til hvilken løn sekundær arbejdsdiskussion (det kursiverede henviser til Arendts termer). Solidaritet i det selvrealiserende projekt Det senmoderne individ, der søger at være et autentisk udtryk for sin identitet, vil formentlig fortsat se arbejdet som et sted for selvrealisering. Her vil uddannelse og evnen til at forvalte den selvfølgelig spille ind på muligheden for at arbejde med det, han er uddannet til, ligesom det vil betyde noget for løn og arbejdsvilkår. Arbejdet vil i nogle tilfælde være prestigebærende, andet vil være det i mindre grad. Nogle vil arbejde sig frem til prestigen gennem uddannelser og karakterer, andre vil finde andre veje i et mere komplekst billede af, hvad det vil sige at være kompetent. Men i det mindste vil vi ikke sætte barrierer op for selve samfundsdeltagelsen. Om man ikke kunne komme ind på erhvervsuddannelsen, når optagelseskravene kommer fra efteråret eller ikke kunne kvalificere sig til et bestemt arbejde gennem jobsamtalerne, så ville vi i alt væsen være aktive samfundsborgere, der med både ret og pligt var

19 arbejdende til gavn for værdigheden, solidariteten og forhåbentlig hele den politiske deltagelse.

1001 eventyrlige nætter i Paris

1001 eventyrlige nætter i Paris 1001 eventyrlige nætter i Paris Tusind og én nat er netop udkommet i en ny dansk oversættelse. Tilblivelsen Fortællingerne har en tilblivelseshistorie, der på mange måder siger en masse om det komplekse

Læs mere

Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni

Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni Vi elsker vold, krimier, zombier og et uhyggeligt gys. Vi muntrer os endda med det lige før, vi skal sove. For sådan er vi, mennesket. Men

Læs mere

Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni

Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni Vi elsker vold, krimier, zombier og et uhyggeligt gys. Vi muntrer os endda med det lige før, vi skal sove. For sådan er vi, mennesket. Men

Læs mere

Dump og Forsvind! Adgangsbillet til samfundet. Af højskolelærer Kenneth Degnbol

Dump og Forsvind! Adgangsbillet til samfundet. Af højskolelærer Kenneth Degnbol Dump og Forsvind! Af højskolelærer Kenneth Degnbol Adgangsbillet til samfundet Et af efteråret politiske spørgsmål bliver reformen af erhvervsuddannelser. Uddannelserne har gennem længere tid oplevet færre

Læs mere

Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni

Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni Essay om fodbold, familie og kriminallitteratur: Formens tyranni Vi elsker vold, krimier, zombier og et uhyggeligt gys. Vi muntrer os endda med det lige før, vi skal sove. For sådan er vi, mennesket. Men

Læs mere

Alt det gode i mit ho ed

Alt det gode i mit ho ed Alt det gode i mit ho ed Simon Lægsgaard, Brandbjerg Højskole Godhedsindustrien Vorherre til hest en term skabt af hyperkapitalister, der altid ved bedst hvor menneskets egentlige drivkraft ligger begravet

Læs mere

Dump og Forsvind! Adgangsbillet til samfundet. Af højskolelærer Kenneth Degnbol

Dump og Forsvind! Adgangsbillet til samfundet. Af højskolelærer Kenneth Degnbol Dump og Forsvind! Af højskolelærer Kenneth Degnbol Adgangsbillet til samfundet Et af efteråret politiske spørgsmål bliver reformen af erhvervsuddannelser. Uddannelserne har gennem længere tid oplevet færre

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Transskribering fra TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret, afsnit 2.

Transskribering fra TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret, afsnit 2. Transskribering fra TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret, afsnit 2. Fatma: Min mand og jeg er inde i en periode, hvor vi har en del diskussioner. Vi er uenige om nogle ting, og han hidser sig op. Vi er

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte. Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang 22. januar 2016

Prædiken til fredagsaltergang 22. januar 2016 Prædiken til fredagsaltergang 22. januar 2016 Stine Munch I dag har jeg, som bekendt, læst teksten til i søndags, og da prædikede jeg også, men jeg blev altså ikke helt færdig, og derfor vil jeg i dag

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre. 1 Prædiken til 2. s. i fasten 402 Den signede dag 441 Alle mine kilder 582 At tro er at komme 41 Lille Guds barn 248 v. 4 fra med Thomaskravet står vi her 38 v 6 af På alle dine veje på Det er Guds straf

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Salmer: Lihme 10.30 410 Som tørstige hjort 298 Helligånden trindt på jord 277 Herre når din time kommer 305 Kom Gud Helligånd 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO

MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MAND 45 ÅR FLYGTNING FRA KENYA BOET HER I DK I 20 ÅR BLIND PGA. ARBEJDSULYKKE KAN DANSK BLINDSKRIFT TALER FLYDENDE DANSK OG KISWAHILI OMSKOLET

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Bruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30.

Bruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Bruger Side 1 24-01-2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Troen er en formue. Man kan stille sig det spørgsmål, hvad er den vigtigste ressource vi mennesker har til at klare livet med? Her vil vi nok måske først

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste 31.12.2015 02-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste 31.12.2015 02-01-2016 side 1 02-01-2016 side 1 Prædiken til Midnatsgudstjeneste 2015. Christianshede kirke kl. 23.15. Tid til tanker, til eftertanker. Nytårsaften i kirkens stille rum, og når vi går ud af kirken er det til bulder

Læs mere

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud. Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Aars IK ordinær generalforsamling 11.02.15

Aars IK ordinær generalforsamling 11.02.15 Aars IK ordinær generalforsamling 11.02.15 Bestyrelsens beretning 2014. STATUS ULTIMO 2014 i AARS IK: Flere medlemmer end primo 2014 tilgang af flere unge der ønsker at spille fodbold og være en del af

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2010

Tale til sommerafslutning 2010 Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42 SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG EN E-BOG FRA MIG TIL DIG 8 GYLDNE GENVEJE TIL MERE ALENETID UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 3 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

MEDLEMSBLAD FOR DANSKE BØRNE- OG UNGDOMSFILMKLUBBER

MEDLEMSBLAD FOR DANSKE BØRNE- OG UNGDOMSFILMKLUBBER MEDLEMSBLAD FOR DANSKE BØRNE- OG UNGDOMSFILMKLUBBER PRÅSPRISEN 2016 GAMMEL I GÅRDE, MEN EVIGT FORNYENDE Årets Pråsmodtager er ikke så let af få hold på. Prismodtageren er gammel i gårde, men evigt

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Hellig 3 Konger 5. januar 2014

Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Jeg hørte en forunderlig historie nytårsaften, en lille fortælling om hvordan vi hænger sammen med den store verden og jeg besluttede at I skulle have den i dag. Da jeg så

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor

Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Lihme 10.30 736 Den mørke nat 651 Vor klippe

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere