Notat: Fra samarbejde til samskabelse med civilsamfundet

Transkript

1 Notat: Fra samarbejde til samskabelse med civilsamfundet - På vej mod en strategi for videreudvikling af Faxe Kommunes samarbejde med frivillige, interessegrupper, foreninger, erhvervsvirksomheder mm

2 1. Eksempler med frivillige som opgaveløsere: Historiefortællinger for ældre Karsten Mathiasen er 60 år og er frivillig. Han fortæller historier for f.eks. de ældre på Hylleholtcentret. Hvordan effekten af disse historiefortællinger er, kan illustreres gennem en ældres borgers oplevelser: Knud Jensen er en pæn ældre herre med et charmerende humør. Selv når han er træt og på vej ind i seng har han overskud til lige at sende flyvende kys til damerne i hjørnet. En dag spurgte han en ny kvindelig beboer: Har du penge*? - Neej, det havde hun ikke meget af Det var ærgerligt, for jeg er på udkig efter en kæreste med penge, smiler Knud. Ind i mellem kan hverdagen dog godt blive lidt trist og kedelig, når man er nødt til enten at ligge i sengen eller sidde i kørestol. Der er ikke meget mulighed for at blive skubbet ud en tur i Faxe Ladeplads. For der mangler hænder. Personalet er travlt optaget af de mere basale pleje-opgaver. Der er kun meget få frivillige tilknyttet centret. Tænk, hvis der bare var nogen der kunne gå en tur med Knud en halv time en gang imellem. For nylig havde Knud en dejlig oplevelse, da der var en frivillig der tog ham med over i børnehaven Mælkevejen på den anden side hegnet. Dagen før havde 30 børn fra børnehaven været ovre på Hylleholtcentret og høre historien om Tornerose sammen med de ældre. Fortælleren var Karsten Mathiasen. Børn og ældre havde en dejlig stund sammen. Børnene havde lavet tegninger til historien og lavede Tornerosesanglegen. Ellers er det hver mandag aften, der fortælles godnathistorier på Hylleholtcentret. Det opleves som en underholdende adspredelse i hverdagen som til tider kan være trist for de ældre borgere. Knud Jensen er selvfølgelig ét af de trofaste publikummer: "Det er alle tiders, siger han. Vi falder så dejligt til ro efter fortællingerne, og det betyder, at vi sover godt om natten. Vi morer os over de gode fortællinger, og det er helt klart noget vi ser frem til hver gang". Aktivitetsmedarbejder Gitte Frederiksen siger: "Historiefortællingerne betyder rigtig meget for de ældre. De vækker minder og får de ældre til selv at fortælle om dengang de var børn, og så kan vi mærke, at der falder en god ro over både beboere og personale. Alt stres forsvinder. Vi håber det gode initiativ vil sprede sig som ringe i vandet" Karsten Mathiasen fortæller, at Knud er meget med til at sætte liv i historierne ved at afbryde engang i mellem med en fræk bemærkning. Det er godt når historiefortællingen er en tovejs-kommunikation. Han er en af de mange frivillige i Faxe Kommune som selv lærer af sit møde med borgerne: De ældre fortæller også mig en masse historier, som jeg kan fortælle videre. De ældre har mange ressourcer og jeg synes vi skal tale om ældrestyrke og ikke ældrebyrde. Sunde unge Trimkids ( ) (Mor til barn på Trimkids) Han er mere OBS på, hvad han spiser. Emilie gjorde meget ud af at fortælle dem, at hvis nu vi drikker denne her ½ L cola, så skal vi cykle så og så længe. Det var ligesom at få sat et billede på, så de vidste et eller andet om, hvad det egentlig var det betød. [ ] Han var nogle gange dybt chokeret, når han kom hjem, for han troede bare, at man skulle ud at tisse en gang, og så var det væk. ( (Mor til barn på Trimkids) Vi er begyndt at bruge lidt mere nødder, og jeg laver smoothies. Vi er blevet mere bevidste om, hvad vi spiser. Førhen havde vi tit flødeis i fryseren, det har vi ikke mere. Vi er også begyndt at lave is selv af frugt. Så på den facon prøver vi at gøre det anderledes. Vi holder også mere fast ved, at det kun er fredag vi får slik. (Forælder til barn på Trimkids) Det er ikke blevet til så meget med træning i motionscentret, men hun har svømning i skolen og går til svømning 1 gang om ugen. Hun går til gymnastik 1 gang om ugen, og er hjælpetræner på et andet hold lige før det hold, som hun selv går på. Så hun får da rørt sig. Og til det blev for mørkt og koldt cyklede vi da også de 3 km. ned til bussen, når vejret var til det. Ovenstående forældreudtalelser er taget fra evalueringen til projektet TrimKids. Det er et eksempel på et organiseret, succesfuldt samarbejde mellem Faxe Kommune og frivillige foreninger. De daværende Sundheds- og skoleforvaltninger gik sammen i et samarbejde med AOF Østsjælland og Fakse Idræt og Fritid om at tilbyde et intensivt forløb for unge overvægtige skoleelever i Faxe Kommune. Målet var at klæde de unge på, så de selv kunne motivere sig frem til en sundere livsstil - 2 -

3 og et varigt vægttab. De frivillige foreninger stod for motionsfaciliteterne og træningen, mens kommunens medarbejdere stod for koordineringen og vejledningerne. Trimkidsprojektet var bevilliget af Sundhedsministeriet og viser, at vi kan skabe skræddersyede løsninger, hvis vi tænker samarbejde på tværs af sektorer og forvaltninger. Ved at inddrage de frivillige foreninger, fik opgaveløsningen i dette tilfælde et markant kvalitetsløft. Den første historie fra Hylleholtcentret viser, at den frivillige indsats tilfører en værdi til vores ældre borgere, som både letter og kvalitetsløfter vores opgaveløsning i plejecentret i Hylleholt. Endvidere bliver den frivillige også selv beriget ved både sine oplevelser og erkendelser i mødet med de ældre. Disse oplevelser kan, hvis Karsten fortæller om dem i forskellige fora, bane vejen frem for en holdning om mere fællesskab i vores kommune - som ringe i vandet. Eksemplet viser også, at vi som kommune har mulighed for at udvikle dette samarbejde yderligere. Som det fremgår, ytrer Knud Jensen et behov for at blive skubbet over på den anden side til hegnet til børnehaven. Det er den frivillige, der her har spottet og beskrevet en udviklingsmulighed, hvor yderligere frivillige kunne træde til og gøre samarbejdet endnu mere kvalitetsfuldt. 2. Om notatet Som det fremgår af eksemplerne ovenfor så har vi i Faxe Kommune gode erfaringer og potentialer for at udvikle samarbejdet med de frivillige kræfter i vores civile samfund. På baggrund af borgermødet d. 13. august 2011 vedtog Byrådet sidste år, at der skal fokuseres mere konsekvent på samarbejdet med civilsamfundets aktører. Notatet her er primært adresseret til direktionen med henblik på at afstemme rammerne og forventningerne til det videre arbejde med en strategi for udviklingen af samarbejdet mellem frivillige kræfter og Faxe kommune. Notatet indeholder: Først følger en beskrivelse af de potentialer, der ligger i et koordineret samarbejde. Afsnittet beskriver, hvad vi som kommune kan forvente at opnå hhv. hvad de langsigtede effekter kan være, hvis vi arbejder målrettet på at skabe løsningerne i fællesskab - og på tværs af faglige/ kulturelle grænser med frivillige aktører i kommunen. Herefter præsenteres baggrunden for, hvorfor det er vigtigt nu at fokusere på det brede og bedre samarbejde med de civile kræfter. Endvidere beskrives borgernes interesse i eller forståelse for et anderledes samarbejde. Så følger forslaget til at holde fokus på et udvidet og målrettet samarbejde med aktørerne fra det civile samfund. Forslaget bygger på en tillids- og kompetenceorienteret tilgang, med følgende tre overordnede indsatsområder: Den fælles forståelse, Den kompetente borger og Den kompetente kommune. Endelig et kort efterskrift med nogle nyttige spørgsmål i forhold til det videre arbejde. Der er vedlagt 3 bilag: skema over opbygningen af civilsamfundstrategi i Faxe Kommune, et forslag til tids- og aktivitetsplan og eksempler på frivillige indsatser. Eksemplerne gengiver 7 korte historier og beskriver også hvad de frivillige indsatser bidrager til og hvilke omkostninger, der umiddelbart er forbundet med dem. Bidrag og omkostninger er beskrevet i forhold til hhv. de frivillige selv, andre borgere og kommunen

4 3. Hvad kan vi opnå med samskabelse? Potentialer i at løse opgaverne sammen: Som det forhåbentlig fremgår og vil fremgå er der allerede meget frivilligt arbejde og indsats at bygge på i Faxe. Borgermødet i 2011 og forskellige landsdækkende undersøgelser peger på at der er lyst, kræfter og vilje til at udvikle samarbejdet mellem frivillige og kommune meget mere. Her og nu kan vi beskrive samarbejdet i kommunen som relativt pragmatisk og ikke nødvendigvis koordineret i forhold til, hvordan det gavner kommunen. Nogen frivillige indsatser er opstået mere eller mindre tilfældigt, uden for den kommunale opgaveløsning og andre samarbejder rummes indenfor de kommunale rammer, f.eks. plejecentre. Tillige er der kun delvist overblik over, hvad der eksisterer af frivillige kræfter og den kommunale organisation har ikke i nævneværdig grad delt erfaringer med at inddrage de frivillige i den konkrete opgaveløsning. Selvom samarbejde med frivillige kræfter ikke altid kan eller skal sættes på formel, så lægges der op til en mere organiseret tilgang i form af en strategi, der beskriver udviklingsmulighederne og tydeligere fastholder fokus på resultater og effekter af et udvidet og udviklet samarbejde mellem civilsamfundets aktører og Faxe kommune. Perspektiverne kan beskrives således: Kommunens opgaveløsning er inspireret og karakteriseret af den udviklingskraft og idérigdom, der er i civilsamfundet. Hvorfor acceptere at ressourcerne ikke rækker længere, når man kan få tilført noget fra de frivillige kræfter i vores civile samfund omkostningsfrit? Der tænkes i det brede samarbejde, og med de frivillige kræfter med allerede fra første fase. Det bliver naturligt for de enkelte medarbejdere i kommunens centre, at tænke frivillighed, foreninger, organisationer, virksomheder, institutioner mv. ind i opgaveløsningen. Nytænkning og innovativ opgaveløsning i forbindelse med velfærdsydelserne. Spisevenner eller Læsetanter, kan bidrage til kvalitetsløft og mere tilfredse borgere. Og tilfredse medarbejdere, fordi de får en nemmere hverdag med f.eks. roligere borgere. De kulturelle oplevelser bruges i højere grad som en del af opgaveløsningen i Faxe Kommune, hvorved de frivillige kræfter udvikler og udvider det kulturelle område yderligere og bidrager til den brede dannelse i vores kommune. Bedre forebyggelse og dermed bedre sundhedsydelser i form af forbedrede rammevilkår og samarbejde på tværs af fag og områder. Det brede samarbejde sikrer en forebyggelse som ikke hidtil er anvendt optimalt. Øget social interaktion borgerne bliver mere trygge og har tillid til Faxe Kommune som samarbejdspartner. De ved hvor de skal henvende sig, hvis de ønsker at bidrage med deres kundskaber og ressourcer. Øge inklusion (og mindske isolation) for den enkelte borger i form af aktiviteter og tilbud, der bedre modsvarer behov fordi der tænkes på tværs og bredt, også foreningerne imellem. Ved at arbejde sammen kan vi bedre smelte sammen. Et tillidsfuldt og anerkendende samarbejde kan øge den fælles forståelse, som gør at vi kigger på udfordringerne og løsningerne i fællesskab; frem for at se fra hver sine forskellige perspektiver. Fra at kræve eller modarbejde - kan vi byde til og samarbejde. Samlet set kan Faxe Kommune imødegå en række af fremtidens udfordringer for kommunen på en mere robust måde og bevæge os væk fra den traditionelle forståelse af velfærdskommunen - så vi ikke bliver presset til at slække (yderligere) på velfærden i vores kommune

5 4. Hvorfor et bredere og bedre samarbejde? - Velfærdssamfundets udfordringer og vilkår I disse tider med samfundsøkonomiske og demografiske udfordringer, står alle kommuner, som bekendt, i en situation, hvor de er nødt til at tænke i andre baner for at kunne varetage og udvikle velfærdsopgaverne. Hvordan vil vi gøre det i Faxe Kommune? På hvilken måde kan vi styre en udvikling, hvor samarbejdspartnerne skal findes uden for den kommunale/offentlige verden? Traditionelt har kommunerne løst og udviklet opgaverne inden for egne rækker. Man har længe snakket om tværfaglighed og samarbejdet på tværs af forskellige fag og forvaltninger og tænkt længe i inddragelse og involvering - herunder også borgerinddragelse. Men konkret har det været sådan, at de civile kræfter som frivillige og foreningsfolk - så at sige bare skulle blomstre og det var fint. Med andre ord har initiativerne i det civile samfund ikke været anvendt og tænkt direkte som en del af den kommunale opgaveløsning. Men som det både ses, høres og mærkes i såvel kommunerne som i medierne og ikke mindst i hverdagen i vores konkrete udfordringer, så bliver de civile kræfter mere og mere interessante for den offentlige opgaveløsning generelt. Nogle kommuner f.eks. Odsherred Kommune har en lang erfaring (5 år) med at involvere og engagere de frivillige og arbejde på tværs af fag (i forvaltningerne/centrene) i den daglige opgaveløsning. De har mange konkrete indsatser, som dels kører som projekter og dels allerede er indkørt i drift. Og de skal for 5. år i træk afholde deres årlige Ildsjælekonference. Men ikke desto mindre er de i dag i en situation, hvor de mener, at de mangler en grundlæggende fælles strategi for, og dermed et overblik over, dette udvidede og fremsigtede samarbejde. En strategi, der sammenbinder de konkrete tiltag med de værdimæssige bidrag, de tilfører den kommunale opgaveløsning. Behovet for en strategi, der kan skabe overblik og fælles udgangspunkt er dog ikke særegent for Odsherreds Kommune. Det er en tendens som er over den kommunale verden generelt. Mange kommuner giver udtryk for, at de finder det vigtigt at tænke anderledes. At se længere ud end de traditionelle grænser for samarbejde, og at igangsætte et særskilt fokus på, hvordan et udvidet og innovativt samarbejde på tværs af den offentlige og civile sektor formodentlig kan udvikle velfærdsmodel version 2.o. Kan vi skabe bedre opgaveløsninger med borgerne for borgerne? Som omtalt, har vi i Faxe Kommune et meget aktivt forenings- og frivilligliv. Og det strategiske fokus på at skabe sammenhæng og et fælles fokus på det fremtidige samarbejde skal igangsætte og inspirere flere, bedre og bredere samarbejdsformer og områder, så vi sammen og på tværs af sektorskel kan skabe velfærden i fremtiden. Med en strategi for samskabelse, kan vi få koordineret udviklingsindsatser i brede samarbejder og målrette og engagere bedre. Formålet med det strategiske fokus er at gøre opgaveløsningen bedre, mere hensigtsmæssig og billigere set i forhold til de kommende års demografiske og ikke mindst økonomiske udfordringer. Som regel hænger kvalitet og pris sammen, men når det handler om mennesker, så er kvalitet ofte noget der skal findes i de nære relationer. Og relationer er oftest svære at skabe med blot penge. Det sker frit fra hjerte til hjerte. Professionaliseringen er noget vi skal blive ved med at dyrke for at styrke kvaliteten, men vi skal også være opmærksomme på, at kvalitet ikke kun handler om professionel behandling, men også om følelsen af at blive set og hørt - anerkendt. Det er noget, der tager tid og sker som fra hjerte til hjerte. Det er her vi som kommune og medarbejdere kan samarbejde med de frivillige. De kan nemlig give tiden og fokusere på relationen. Og vi kan som organisation og medarbejdere rådgive og behandle. På den måde kan vi samskabe en god servicekultur, som kan være med til at løse velfærdsudfordringerne på sigt

6 Det er for borgerne opgaverne løses. Sammen med borgerne. Og det er med borgernes penge, at løsningerne finansieres. Det er ærligt og legitimt at samarbejde og skabe løsningerne sammen med borgerne. Borgerne vil gerne. Ugebrevet Mandag Morgen offentliggjorde fredag d. 21. september 2012 en undersøgelse, som viser, at borgerne faktisk er indstillet på, at den gamle velfærdsmodel ikke vil holde i fremtiden. Borgerne er klar til at se nogle anderledes måder at løse opgaverne på og, at de er indstillet på at det offentlige måske kommer til at se anderledes ud. Borgermødet i august 2011 bekræfter for så vidt denne undersøgelse, idet borgerne her efterspurgte viljen til at samarbejde med dem, og gjorde opmærksom på deres engagement og vilje til at give en hånd med. Andre undersøgelser dokumenterer at 45 % af befolkningen udfører frivilligt arbejde. Det anderledes vil derfor i første omgang bestå i at inddrage andre aktører ind i opgaveløsningen end de sædvanlige, som oftest har været kolleger eller betalte fagfolk. Der er næppe andre udveje for velfærdssamfundet end at udvikle samarbejdet med civilsamfundet med omhu og koordinering, således at man sammen kan skabe løsningerne til udfordringerne. Det betegnes ofte samskabelse eller samproduktion. I næste ombæring består det anderledes i, at opgaverne løses på andre og nye måder med nye metoder og nye tilgange til både samarbejdspartnere og faglige grænser. Faxe Kommune har et godt og solidt afsæt for et bredt og innovativt samarbejde med aktørerne i det civile samfund. Med flere end 200 foreninger og over frivillige/aktive alene på det folkeoplysende område kan der nås langt i den anderledes og innovative tilgang til fremtidens løsning af velfærdopgaverne. Hvordan opnår vi så samskabelse eller samproduktion? Svaret på dette spørgsmål gives med en civilsamfundsstrategi. Det er et nyt begreb og det er nye måder at beskrive og bruge det, der traditionelt er blevet betegnet frivillighedsområdet. Men det er også helt nye vilkår velfærdskommunen står i. Derfor er det vigtigt at koordinere, organisere og lede de nye samarbejder, således at vi efterfølgende kan evaluere effekten af indsatserne. Det vil sikre os fra at stå i en situation, hvor vi ikke har styr på hverken indsatserne, udviklingen af indsatserne eller effekterne af indsatserne. 5. På vej til strategien Civilsamfundsstrategi som afsæt for det brede samarbejde/ samskabelse med det civile samfund i Faxe Kommune. Visionen med strategien er: samskabelse i win-win ånd i Faxe Kommune Strategien beskriver en metode til at kunne organisere, koordinere og evaluere de mange indsatser og initiativer, der allerede er - og vil springe ud af et bredere samarbejde. Konkret handler det om at vi frem til januar 2013 kan beskrive en vision for, hvordan vi som kommune vil samarbejde med vores civile samfund, og hvordan vi har tænkt os at koordinere de initiativer, der vil blive skabt i forbindelse med strategiens effektuering

7 Metoden er møntet på at igangsætte særskilte processer inden for de tre overordnede indsatsområder, som strategien tager udgangspunkt i. Dvs. strategien kan først omsættes i praksis, når der er udarbejdet visioner, målsætninger og initiativer for hvert af de tre indsatsområder. De konkrete, nye samarbejdsrelationer og opgaveløsninger vil derfor først se dagens lys når initiativerne for de enkelte indsatsområder bliver defineret og sat i værk hver for sig i hvert sit fagcenter eller på tværs. CKFB vil være det fagcenter, der har ansvaret for at koordinere disse processer overordnet, således at der kan evalueres på de enkelte samarbejdsindsatser og opgaveløsninger. Hvad bliver der skabt sammen, og hvordan bliver det til en win-win oplevelse for alle involverede parter? Det centrale i denne metode er derfor, at fokus målrettes ikke blot på at igangsætte nye initiativer men i høj grad også, at der bliver fulgt op på dem og på en sådan måde, at vi efter et par år kan udarbejde et veldokumenteret grundlag for en administrativ og politisk beslutning om evt. omlægning, videreførelse og rammevilkår for den videre opgaveløsning/samskabelsen med de civile kræfter i vores lokalsamfund. På denne måde kan Faxe Kommune rustes og klædes på til at imødekomme de nye samfundsmæssige udfordringer på en robust og velorganiseret måde. For at illustrere og forklare, hvordan dette kan indvindes, følger nedenfor en beskrivelse af strategien. 6. Overblik og struktur forslag til strategi For at kunne etablere og derefter bevare et overblik over det bredde samarbejde med et så mangfoldigt landskab af mulige aktører, som vores civile samfund rummer, så foreslår vi at operere med følgende tre og parallelt kørende indsatsområder: Indsatsområde 1 Den fælles forståelse Samskabelse Indsatsområde 1 Den kompetente borger Indsatsområde 1 Den kompetente kommune V E L F Æ R D afdaf - 7 -

8 Indsatsområde 1 / Den fælles forståelse: Den løbende dialog er væsentlig og udgør et fundamentet for et udviklet samarbejde. Det er baggrunden for at arbejde med og holde fokus på den fælles forståelse. Omend en fælles forståelse er en langsigtet proces, kan den løbende dialog spore alle parter ind på en proces frem til en forståelse af det samarbejde, der er og fremadrettet må føre til samskabelse mellem de civile kræfter og Faxe Kommune. Med et konsekvent fokus på at få etableret den fælle forståelse sikres en dynamik i dialogen, så det der i dag ser utopisk ud måske bliver relevant om 5 år. Forslag til konkrete initiativer: a) Alle fagcentre italesætter fokus på frivillighed - og gennemser opgaver, hvortil der kan tilknyttes frivillige kræfter. Opgaverne beskrives og formidles videre til en opgavebank, som CKFB formidler videre til de frivillige, foreningerne, interesseorganisationerne mv. b) Der afholdes jævnlige fællesmøder/dialogmøder eller lignende, således at de frivillige aktørers synspunkter og meningstilkendegivelser kan finde sted i de rette fora med de relevante repræsentanter fra fagcentrene. Åbenhed og større tillid til hinandens vilje og kompetencer må præge Faxe kommunes tilgang til arbejdet for at skabe fælles forståelse. Denne tilgang gør, at de to næste indsatsområder særskilt har et kompetence- og tillidsorienteret fokus på både borgeren og medarbejderne i kommunen. At være kompetent betyder, at man ved hvad man selv har, evner og hvilke muligheder man rummer og hvad den anden kan, vil og hvilke muligheder, den rummer at man har tillid til hinanden som ligeværdig samarbejdspartner Indsatsområde 2 /Den kompetente borger: Indsatsområde har fokus på: at sikre borgerens viden og lyst til at være aktiv, engageret og bidragende. Foreningernes og de frivilliges behov for viden, synlighed og tilgængelighed er anderledes fra f.eks. medarbejdernes, hvorfor det er nødvendigt med et særligt fokus på udviklingen af kompetencerne for aktørerne i det civile samfund. Fokus på den kompetente borger har til formål at etablere afsættet for, at vi som kommune kan bede f.eks. de kulturelle foreninger om, at tage stilling til, hvordan kulturen kan tænkes ind i og bidrage til velfærden i vores lokalsamfund. Derved åbner vi mulighederne for anderledes samarbejder med de kulturelle foreninger, som også kan gavne borgerne og deres incitamenter for at bidrage til fællesskabet. Forslag til konkrete initiativer: a) tilgængelig jobbørs/opgavebank (viden om at der er behov for en indsats fra borgeren) b) Løbende uddannelsesmuligheder, der afklarer spørgsmål om f.eks. foreningsdannelser, retningslinjer mv

9 Indsatsområde 3 / Den kompetente kommune: Fokus i dette indsatsområdet er rettet indad, sådan at vi som kommune spotter og italesætter vores holdninger, viden og behov for et styrket og anderledes samarbejde med civilsamfundet og erhvervslivet. Det sker for at komplettere samarbejdet og sikre medarbejdernes tilgang, viden og behov for synlighed og tillid til de frivillige aktører. Medarbejderne skal føle sig trygge og se idéen med samarbejdet som noget givtigt for opgaveløsningen og dem selv. Forslag til konkrete initiativer: a) fokus ved f.eks. personalemøder b) oprettelse af Koordinationsgruppe med 1 medarbejder fra hvert fagcenter. c) tværgående møder ved specifikke samarbejder d) skabe synlighed og adgang til de frivilliges cv-bank Strategisk formål: At arbejde bredt og på tværs og skabe sammen, ligeværdigt og selvfølgeligt. Samlet set sikrer en strukturering med de ovennævnte tre indsatsområder en varig dynamik, der kan illustreres således: Den fælles mening Den kompetente borger Mødet/ dialogen Den fælles forståelse Den kompetente kommune Udefra-ogind forståelse Figuren illustrerer sammenhængen i de tre indsatsområder, men også den gensidige afhængighed mellem aktørerne. Da, der imidlertid allerede er en vis afhængighed, er det centrale ikke selve afhængighedsforholdet, men målsætningen om at samarbejde bredt og på tværs. Ligeværdigheden og selvfølgeligheden kan bidrage til at etablere en ny kultur i samarbejdet mellem Faxe Kommune og de frivillige kræfter i vores civiles samfund. Med dette samarbejde, vil der blive en synergieffekt, som kan professionalisere velfærdsydelserne bredt og i dybden. Med andre ord vil den indforståede selvfølgelighed i samarbejdet, sikre den nødvendige sociale innovation, som fokuserer mere på, hvordan opgaven løses og ikke på hvem, der løser opgaven. Det er netop denne bevægelse væk fra aktør-tilgangen (hvem) til behovstilgangen (hvad), som vil sikre udviklingen i vores fremtidige samarbejde. Det sådan vi vil komme til at skabe mere sammen

10 Derfor er metoden i strategien bygget op om identifikation af opgaverne/behovet, for derefter at ligge det ud til interesserede aktører aktører som både kan være medarbejdere, frivillige, foreninger, organisationer, grupper mv. i tæt og naturlig samarbejde. Det vil konkret ske gennem etablering af dels en jobbørs / opgavebank og en cv-bank. Målet med disse er at skabe de bedste rammer for både medarbejderne og de frivillige, sådan at medarbejderne finder de rigtige aktører i civilsamfundet til at løse opgaven, samt at aktøren i civilsamfundet finder den rigtige opgave svarende til evne og lyst (kvalitet og værdi). For en konkret opbygning af strategien se vedlagte bilag Efterskrift Overvejelserne i notatet udtrykker de foreløbige overvejelser i forhold til at få skabt en strategi, en ramme for det videre arbejde. Notatet beskriver på nuværende tidspunkt kun et mindre antal, konkrete initiativer og aktiviteter, der umiddelbart kan sættes i værk med henblik på at udvikle samarbejdet. I forhold til det videre arbejde primært i den kommunale organisation betyder det fx, at der i notatet ikke er taget stilling til eller nærmere beskrevet: nøjere modeller for den videre koordinering af arbejdet, herunder hvorledes direktionen forventer at indgå afdækning af opgaver og måske særligt interessante eller prioriterede områder, som de måtte se ud fra den kommunale organisations perspektiv hvorledes indsamling (og spredning) af informationer, viden og erfaringer kan ske sættes i værk med et hensigtsmæssigt tids- og ressourceforbrug for alle interessenter 31. oktober 2012 Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice asari / beag