nyt Odense syddansk universitets hospital OUH SUND indbudt projektkonkurrence januar 2011 Hospitalsbyen universitet sund dommerbetænkning

Transkript

1 nyt Odense universitets hospital syddansk universitet sund indbudt projektkonkurrence dommerbetænkning januar 2011 OUH SUND Hospitalsbyen 14781

2 Region Syddanmark og Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH) og nyt Sundhedsvidenskabeligt Falkultet (SUND) ved Syddansk Universitet, Odense (SDU) indhold Konkurrencefakta 2 Generelle bemærkninger 4 Forslag udpeget til videre forhandling Forslag 1 / Forslag 4 / Forslag 5 / Øvrige forslag Forslag 2 / Forslag 3 / Forslag 6 / Dommerkomiteens underskrifter 80

3 nyt Odense universitets hospital syddansk universitet sund Region Syddanmark og UBST udskrev den 2. august 2010 en indbudt projektkonkurrence blandt seks bredt sammensatte rådgiverteams, der alle var udvalgt på baggrund af en prækvalifikation afholdt efter reglerne i EU s udbudsdirektiv. Formålet med konkurrencen var at finde ét til flere hold, der går videre i en forhandlingsfase med bygherrerne med henblik på herefter at udpege dén rådgiver, der får til opgave at stå for projekteringen af det nye hospitals- og universitetsbyggeri, der omfatter ca m 2 hospitalsbyggeri (somatik), ca m 2 psykiatribyggeri samt m 2 universitetsbyggeri. Universitetshospitalet og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SUND, skal opføres umiddelbart syd for det eksisterende universitet og i tæt tilknytning til dette. Målet er, at der skabes de bedste muligheder for et tværfagligt miljø til gavn for forskning, uddannelse og vidensdeling mellem hospital og universitet. Konkurrenceforslagene blev afleveret den 4. november 2010, og umiddelbart herefter gik dommerkomiteen i gang med det omfattende bedømmelsesarbejde, som nu offentliggøres. Dommerkomiteen har fundet styrker og svagheder i alle seks projekter. Ingen forslagsstillere har formået at svare over bevisende på alle de stillede spørgsmål i opgaven; men tre projekter har ligeværdigt skilt sig ud ved på hver sin måde at løse delelementer særlig godt. På den baggrund har dommerkomitéen besluttet at udpege tre vindere af projektkonkurrencen. I det følgende gennemgås alle seks forslag. For de tre forslag, der går videre, indeholder dommerbetænkningen en udførlig redegørelse for de forhold, som dommerkomitéen mener, at der bør arbejdes videre med i den kommende forhandlingsfase. Signeret Dommerkomiteen 20. december

4 konkurrence fakta 2

5 konkurrencefakta Konkurrenceudskriver og -form Region Syddanmark og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Indbudt projektkonkurrence udskrevet i to faser efter reglerne om projektkonkurrencer i EU-direktiv 2004/18/EF (Udbudsdirektivet) afsnit IV. Konkurrenceopgave At komme med forslag til et nyt universitetshospital på ca m², et nyt sundhedvidenskabeligt falkultet på ca m² samt et psykiatribyggeri på ca m², alle tre byggerier beliggende umiddelbart syd for det eksisterende universitet. Konkurrenceperiode 2. august-4. november Indbudte deltagere Henning Larsen Architects, Friis & Moltke, Arkitektfirmaet TKT, COWI, Rambøll, NNE Pharmaplan og SLA. vicedirektør Connie Barfod, UBST; rektor Jens Oddershede, SDU. Fagdommere Arkitekt MAA Anders Strange; arkitekt MAA Jens Thomas Arnfred; ingeniør Søren Harde Larsen. Rådgivere for dommerkomiteen Sundhedsdirektør Jens Elkjær; administrerende sygehusdirektør Jane Kraglund; psykiatridirektør Agnete Philipsen; administrerende sygehusdirektør Peter Henriksen; projektdirektør Niels Mortensen; viceprojektdirektør Alice Støvring; projektchef Henrik N. Vester gaard; viceprojektchef Hans-Jørgen Petersen; sundhedsplanlægger Susanne Dam Hoffmann; byggechef Anniken Kirsebom; projektleder Hanne Alrø; dekan Ole Skøtt; arkitekt Tom Gregersen. Dommerkomiteens sekretær Arkitekt MAA Bent Kolind, Arkitektforeningen. ALECTIA med CREO Arkitekter, Aarhus Arkitekterne, 3XN, Lohfert & Lohfert, Balslev, Søren Jensen A/S, Norconsult Danmark. CuraVita bestående af Arkitema, Narud Stokke Wiig Arkitekter & Planlæggere, Hospitalitet as, Grontmij/ Carl Bro, Moe & Brødsgaard og Ove Arup & Partners. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterie 1: Arkitektur, funktionalitet, teknik og sammenbygning, Bedømmelseskriterie 2: Robusthed Bedømmelseskriterie 3: Totaløkonomi Bedømmelseskriterie 4: Bæredygtighed Bedømmelseskriterie 5: Rådgiverhonorar IHA Konsortiet bestående af Sweco Architects, Davis Langdon, Cubo Arkitekter, PLH Arkitekter, Mangor og Nagel og ISC Rådgivende Ingeniører. Konsortiet Medic OUH bestående af KHR Arkitekter, White Arkitekter, Dall & Lindhardtsen, WSP Sverige, EKJ Rådgivende ingeniører, Oluf Jørgensen, Schønherr Landskab og professor Jens Kvorning. Bedømmelsesperiode 10. november-20. december Vederlag Hvert team i projektkonkurrencen modtager DKK For deltagelse i forhandlingsfasen modtager hvert team DKK Beløbene er ekskl. moms. Konsortiet HEALTHBY bestående af Dissing + Weitling, Medplan as Arkitekter, Buro Happold Ltd., Hansen, Carlsen & Frølund og Marianne Levinsen Landskab. Konkurrenceresultatet Forslag 1/14781, 4/ og 5/65193 udpeget som de tre forslag, der går videre til forhandlingsfasen. Dommerkomité Regionsrådsformand Carl Holst (formand for dommerkomiteen); 1. næstformand Poul-Erik Svendsen; regionsrådsmedlem Stephanie Lose; regionsrådsmedlem Mette Valentin, alle Region Syddanmark; Offentliggørelse af konkurrenceresultat 1. februar

6 generelle bemærkninger Bedømmelseskriterie 1 Arkitektur, funktionalitet, teknik og sammenbygning Hovedgreb og bebyggelsesstruktur Tro overfor programmets visioner om en synergieffekt mellem universitet, forskning og sygdomsbehandling, har vi ledt efter de bebyggelsesstrukturer, der afslørede evnen til at kombinere den rumlige grammatik med flerstrengede, strukturelle- og rumlige kompositioner, der løste opgavens tværfaglige funktionelle udfordringer i overbevisende, livgivende arkitektoniske synteser. Dommerkomiteen har søgt besvarelser, der i respekt for det foreliggende program, har evnet at omsætte de store bygningsvolumener til en menneskelig skala og har været tiltrukket af de forslag, der bedst forløste overgangen mellem de bebyggede og det ubebyggede i karakterfulde landskabsarkitektoniske rumligheder. Dommerkomiteen har søgt besvarelser, der eksplicit replicerede den landskabelige kontekst og som fandt troværdige, velfungerende skala- og strukturmæssige svar på det komplekse funktionelle program og det udtrykte ønske om mennesket først gennem forskning, uddannelse, udvikling og samarbejde. Programmets arealbehov er omfattende, og de funktionelle bindinger komplekse. Der er tale om store afstande. Tør vi tro på, at en vidensakse kan bevare sin intensitet hele vejen? Et enkelt forslag har helt opgivet forsøget og disponeret Nyt OUH som en fritliggende figur i det åbne landskabsrum. Alle besvarelser vidner om indgående kendskab til hospitalsbyggerier og afslører stor indsigt i hospitalsfaglige forhold. Der spores et stort slægtskab (og også en vis rutine) i anvendelsen af de mere eller mindre skabelonagtige modeller for behandlingsafsnit, sengeafsnit m.m., der efterhånden er udviklet i de nyere sygehusprojekter. Alle forslag synes således at kunne deres stofområde. Men ikke alle forslag kan læse et landskabsrum og omsætte de komplekse funktionskrav til troværdige, robuste og livgivende strukturer. Den store forskel i de indkomne besvarelser knytter sig til skalaen og den måde, hvormed man har håndteret bebyggelsesplanens voluminer i den landskabelige kontekst. 4

7 Med et program på ca m 2 bliver der under alle omstændigheder tale om en by i byen. Spørgsmålet, det afgørende, bliver, hvilken bymodel, hvilken karakter, hvilken udviklingsstruktur, der synes bedst egnet til at indfri forventningerne til den stort anlagte satsning om et inspirerende, fremtidsrettet, tværfagligt forsknings- og behandlingsmiljø i Odense. Fra fredskov til herregårdslandskab Arkitekt Knud Holschers strukturalistiske universitetskompleks fra 1971 er et hovedværk i nyere dansk arkitekturhistorie. Det helstøbte værk sætter på flere måder forventningerne højt til de kommende naboer. Det langstrakte, stringente universitetskompleks SDU er suverænt disponeret på den langstrakte flade indrammet af fredskov og af landskabsarkitekten Jørgen Vesterholts voldanlæg. Mod syd kantes fredskoven af Killerup Rende, der markerer overgangen til et svagt nordskrånende, mere åbent herregårdslandskab med vidder og udsyn, bryn og bæk og en karakteristisk diagonal æblealle. SUND skal ikke kun koble SDU med Nyt OUH, det skal samtidig koble to vidtforskellige landskabsrum henover Killerup Rende. Programmet for SUND taler frejdigt om et sprudlende studentermiljø og en organisation, der kan fastholde og inspirere medarbejderne til udfoldelse af kreativitet og idérigdom. Opgaven handler om at koble SUND fysisk til det eksisterende universitetskompleks og lade en langstrakt, videnstung, dialogsøgende, forsknings- og laboratorienhed sætte et Universitetshospital et sted på den åbne slette. Konkurrencens landskabsarkitektoniske udfordring har således været at sammenfatte en bebyggelsesstruktur, der bedst kunne klare den strukturelle- og skalamæssige transmission fra SDUs skarptskårne anlæg til SUNDS forskningsenheder i en smal skovbevokset passage, henover Killerup Rende, for via et koblingsled til Nyt OUH at folde det nye universitetskompleks ud i et mere åbent landskabsrum syd for Killerup Rende. Skalamæssige forhold I et så omfattende byggeri som dette spiller det en afgørende rolle, at man mestrer skalaskiftets kunst. Dommerkomiteen har undervejs stødt på endog megenerelle bemærkninger get voldsomme bygningsvoluminer som har rejst diskussioner om skala i forhold til den menneskelige krop og den landskabelige kontekst. Vi har grundigt gransket forslagenes forskellige måder, hvormed de lander de tonstunge voluminer i landskabet. Hvordan fladen møder væggen. Og dommerkomiteen har haft mange gode drøftelser af forslagenes graduerende forståelse for, at en bebyggelsesplan ikke kun omfatter disponeringen af fysiske størrelser, men også efterlader mellemrum af betydning for den samlede rumlige oplevelse. Dommerkomiteen har undervejs fundet indlevede eksempler på, at karakterfulde, udvendige opholdsrum kan integreres i hovedgrebet og mildne oplevelsen af seriel monumentalitet. Og omvendt. Næsten alle forslag er opmærksomme på, at mellemrummet kan inddrages som et aktiv led i sygdomsbehandlingen. Flere forslag spiller overlegent på forskellige gradueringer i den landskabsarkitektoniske behandling af de grønne rums hierarki. Men dommerkomiteen er også stødt på forslag, der i deres iver for at løse hospitalets nærhedskrav, har nedprioriteret bebyggelsesstrukturens dialog med landskabet og efterladt ureflekterede overgange mellem det bebyggede og det ubebyggede. Sammenfattende har dommerkomiteen fundet stor forskel i evnen til at håndtere de voldsomme voluminer i troværdige, strukturelle hovedgreb. Hospitalsfaglige forhold Det foreliggende konkurrenceprogram ligger i forlængelse af de mest velkendte sygehuskoncepter. De funktionelle bindinger, som er mange og flerstrengede, stiller store krav til logistisk kunnen og til indsigt i hospitalsfaglige forhold. Når man samtidig betænker indplaceringen af SUND i forlængelse af SDU, er der på flere måder tale om en yderst krævende opgave, der ikke bliver spor mindre af ønsket om, at den samlede løsning skal give de bedst tænkelige rammer for at generere og udveksle viden, og skabe innovation og vækst. Dog har denne stort anlagte konkurrence med fokus på mennesket først gennnem forskning, uddannelse, udvikling og samarbejde udfordret forestillingen om, at kvaliteten af et hospitalskompleks alene kan måles på nærhedskrav og traditionelle, driftsmæssige rationaler. Den teknologiske udvikling, herunder den inno- 5

8 vative robotteknologi, har sammen med en mere holistisk inspireret tilgang til sygdomsbehandling støttet en spirende forståelse af, at et velfungerende hospital ikke længere udelukkende kan vurderes ud fra vagtplanerne og traditionel sygehuslogistik. Besvarelserne har med forskelligt held forsøgt at revurdere de mest gængse planskabeloner og balanceret ønsket om det effektive hospital med sansernes hospital, en helende arkitektur og den menneskelige skala. Det er et generelt træk ved de indkomne forslag, at de kliniske klynger er udmøntet direkte i projektets bygningskroppe med mere eller mindre sammenhæng og fleksibilitet til følge. Den overordnede kliniske klyngestruktur er således ikke blivet udfordret ud fra en arkitektonisk synsvinkel, hvor én bygning kan indeholde flere klynger evt. placeret ovenpå hinanden og dermed udnytte den fleksibilitet som ligger i klyngernes egenskaber. En tilgang som muligvis kunne være fordelagtig i forhold til en fremtidig udvikling af klyngebegrebet, omstruktureringer og introduktion af nye klynger. De indkomne forslag kan groft sagt deles op i to hovedkategorier: de tætte, bymæssige og de åbne, mere fligede anlæg. Forslagenes forskellige hovedgreb har naturligt afstedkommet diskussioner i dommerkomiteen om de driftmæssige forhold, og om hvorvidt der eksisterer en entydig sammenhæng mellem effektivitet og fysiske afstande. Vi har drøftet ressourcekrævende vagtplaner i relation til forskellige planskabeloner, og drøftet de behandlingsmæssige perspektiver i lyset af den kommende teknologiske udvikling og naturligt berørt spørgsmål om effektivitet og ineffektivitet i mængden af planforslag, herunder om korte afstande under alle omstændigheder, er de mest hensigtsmæssige. Dommerkomiteen har undervejs stødt på det skisma, at ønsket om det optimalt effektive hospital ikke nødvendigvis er det samme som det mest driftsmæssigt velfungerende, når kriterier som skala, og omsorg for patienternes, de pårørendes og de ansattes trivsel, inddrages i den samlede bedømmelse. Variation og oplevelsesrigdom Hovedgrebenes figurative kvaliteter har med forskellig vægt indgået i dommerkomiteens diskussioner. Den strukturelle grammatik og voluminernes arkitektoniske behandling er en udfordring, når man betænker omfanget af det samlede byggeri. Hvordan sikres oplevelsesrigdom og variation i så store bebyggelsesstrukturer? De fleste besvarelser ledsages af flere brugbare strategier for at imødekomme denne særlige udfordring. Dommerkomiteen har følt sig mest tiltrukket af de forslag, der ikke introducerer variation for variationens skyld, men som søgte nøglen til den samlede arkitektoniske oplevelse i hovedgrebets enkelte bestanddele. Det siger sig selv, at karakterfulde arkitektoniske rammer kan bidrage positivt til helbredelse og til at løfte kvaliteten af det sociale samvær. Hvad enten man er ramt af sygdom eller er optaget af et forskningsprojekt, spiller rummenes stemning, de taktile valg, og karakteren af dagslys, indeklimaet og gode proportioneringer en afgørende rolle for ens velbefindende. Variation og oplevelsesrigdom har været kodeord i alle beskrivelser, men ikke i alle besvarelser. Det samme gælder tryghed, overskuelighed og evnen til at skabe karakterfulde, rumlige forløb trods mængden af enslydende funktioner. Diskussionen om disse forhold er endnu ikke afsluttet og de udvalgte forslag til næste fase, forhandlingsfasen, med tilhørende bearbejdninger, er et udtryk for dette. Forslagsbeskrivelser Dommerkomiteen har læst sig igennem velmenende hensigtserklæringer og gode viljer i de ledsagende forslagsbeskrivelser. Der synes ingen tilbageholdenhed i de mange udsagn, når forslagets prioriterede valg skal forklares med ord. Alle forslag taler om Mennesket i centrum Det hele menneske Den humane skala Den holistiske tilgang til sygdomsbehandling Det helhedsorienterede, værdige og sammenhængende behandlingsforløb om Oplevelsesrigdom og variation Evidensbaseret design om Det fremtidsrettede eller Det fremtidssikre, dynamiske, inspirerende, tværfaglige forskningsmiljø. Ordene er mange! Man sammenfatter dog hverken et hovedgreb eller et byggeri med ord alene, men især med tyngdekraft, snusfornuft og kunstnerisk nerve. Det har nærmest trukket ned, når beskrivelsen ikke synes at stå mål med de anviste løsninger. De ledsagende projektbeskrivelser er dog trods de mange gentagelser generelt meget grundige, informative og læsbare. I forhold til 12 meter lange plan- 6

9 generelle bemærkninger cher, har de mest veldisponerede projektbeskrivelser lettet forståelsen af forslagene betydeligt. Indstiksmodellen Det har ligeledes haft stor betydning for dommerkomiteens arbejde undervejs i bedømmelsen at indplacere de udarbejdede modeller i den store landskabsmodel af det samlede konkurrenceområde. Forslagenes evne til at koble sig på SDU, passere Killerup Rende og bemægtige sig det åbne herregårdslandskab blev med ét ganske tydelig. Modeller taler sit eget sprog og kommunikerer befriende skala, mellemrum og hovedgreb uden ord. Bedømmelseskriterie 2 robusthed Nye lærings- og samarbejdsformer gør det ikke kun nødvendigt, at bygninger kan rumme de kommende års udvikling. Robusthed kan også legitimeres ved høj grad af generel anvendelighed med tilhørende driftsmæssige fordele. Et forsknings- og hospitalskompleks er ikke kun et videnstungt anlæg, det er også en virksomhed, der skal drives med komplekse funktioner, der overalt er spækket med bredspektrede installationsfremføringer og i visse afsnit meget bekosteligt udstyr. Selv med disse håndgribelige begrænsninger for konkurrenceprogrammets ønske om robusthed har dommerkomiteen ledt efter forslag, der tilbød de mange muligheders rum og søgt efter hovedgreb, der kunne tåle udvidelser og det modsatte uden at forslagets særegne kvaliteter blev afgørende antastet. Bedømmelseskriterie 3 totaløkonomi Ved vurderingen af totaløkonomi er foretaget en ensartet, relativ rangordning af m 2 -prisen for dels Nyt OUH og dels for SUND. Udfra det fælles beregningsprincip er alle forslag blevet vurderet og laveste m 2 - pris er sat til indeks 100. Under beskrivelsen af de enkelte forslag er angivet en indeksvurdering for både Nyt OUH og SUND. Bedømmelseskriterie 4 bæredygtighed Forståelsen for at bæredygtigt byggeri omfatter stadigt flere aspekter er heldigvis voksende. Konkurrenceprogrammet taler om miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed, som delaspekter med hver sine lovmæssigheder. Helhedsorienteret bæredygtighed opnås, når byggeriet befinder sig i fællesnævneren for alle tre dimensioner. På mange måder er der et nært slægtskab med de bæredygtige aspekter og de arkitektoniske ditto. Begge rådgiverdiscipliner er forankret i en forestilling om at holde hus, holde igen og skyde holdbare genveje til brugbare, smukke og velfungerende løsninger med indlysende brugs- og driftsmæssige fordele. Samtlige forslag argumenter pligtskyldigt for mængden af bæredygtige tiltag, men ikke alle besvarelser formår at omsætte de mange gode hensigter til konkrete, uomgængelige arkitektoniske løsninger. Stort set alle forslag svarer lige godt/utilstrækkeligt på spørgsmålet; bedømmelseskriteriet spiller derfor ikke en væsentlig rolle i udvælgelsen af forslagene. Bedømmelseskriterie 5 rådgiverhonorar Laveste tilbudte honorarprocent er sat til indeks 100 ved vurderingen. På det grundlag er alle forslag rangordnet. Under beskrivelsen af de enkelte forslag er angivet honorarindekset for Nyt OUH og SUND i forhold til index 100. Det videre forløb På det afsluttende bedømmelsesmøde udpegede dommerkomiteen forslag nr. 1, 4 og 5 som vindere af projektkonkurrencen og anbefalede bygherrerne at lade vinderforslagene gå videre til næste fase (Udbud med forhandling). Til brug for en eventuel videre forhandlingsfase med de tre vindere indeholder dommerbetænkningen en oplistning af de spørgsmål og indsatser, som vinderne anbefales at besvare, forinden der tages endelig stilling til tildeling af opgaven. Dommerkomiteens bemærkninger til alle seks forslag fremgår af det følgende. 7

10 forslag 1 e Hospitalsby og det nye SUND sisk by med administra onsbygningen som det lysende centrum ved den centrale rådhusplads. Her forenes hospitalsbyens med SDU i koblingspunktet ved p Rende, markerende mødet mellem forskning og behandling. Veje, pladser, bygningernes kendte overskuelige propor oner og den tæ e kontakt l den nde natur lfører den klassiske bys menneskelighed. De kliniske klyngers nærhed l den øst-vest orienterede behandlingsbygning fortæller, at de e også r om logis sk effek vitet. forslag 2 Det nye Universitetshospital i Odense & nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet ved Syddansk Universitet 9 forslag 3 8

11 generelle bemærkninger forslag 4 forslag 5 forslag 6 9

12 10

13 vinder forslag udpeget til videre forhandling 11

14 forslag 1 / udpeget til videre forhandling Konsortium Arkitema Narud Stokke Wiig Arkitekter & Planlæggere Grontmij/Carl Bro Hospitalitet Underrådgivere Moe & Brødsgaard Ove Arup & Partners International Ophavsret Alle ovenstående firmaer har fælles ophavsret Medarbejdere Arkitema: Projektansvarlig, Jesper Bo Jensen, Hallgrimur Thor Sigurdsson, Anders Halgren Sørensen, Freja Viktoria Kreutzfeldt, Karen Marie Steensgaard, Emil Carstens, Mads Nygaard, Theis Bjerrum Reckmann, Stig Ammitzbøll Jørgensen, Søren Christian Madsen, Sune Oslev, Rikke Liv Petersen, Lise Jacobsen, Camilla Wulf Gottlieb Hansen, Randi Klementsen, alle arkitekter, arkitektstuderende Mathias Holm, Ph.D.-studerende Jeanet Lemche, Ph.D.- studerende Lene Lottrup, jobmanager Carsten Jensen, kommunikationschef Holger Dahl, Konsulent John Paulin Hansen, ITU Medarbejdere Narud Stokke Wiig Arkitekter & Planlæggere: Johannes Eggen, John Arne Bjerknes, Hanne Hemsen, Håvard Fagernes, konsulent Mungo Smith, MAAP Medarbejdere Grontmij/Carl Bro: Christoffer Borgwardt-Stampe, Esben Thygesen, Jesper Aarup, Joachim Stormly Hansen, Karen Munk, Maja Asaa, Malte Bülow Agerskov, Mikas Schmidt Christiansen, Ole Teisen, Robert Preben Sørensen, Runa Kildetoft, Sune Nygaard, Søren Aagaard, Søren Vestbjerg Andersen Medarbejdere Hospitalitet: Lise Aagaard Medarbejdere Moe & Brødsgaard: Poul Henning Hansen, Peter Hesselholt, Randi Gitte Holm, Bo Rasmussen Medarbejdere Ove Aarup & Partners International: Søren Svarre, Christa de-vaan, Jaap Wiedernhoff Odense Hospitalsby og det nye SUND En klassisk by med administra onsbygningen som det lysende centrum ved den centrale rådhusplads. Her forenes hospitalsbyens med SDU i koblingspunktet ved Killerup Rende, markerende mødet mellem forskning og behandling. Veje, pladser, bygningernes kendte overskuelige propor oner og den tæ e kontakt l den omgivende natur lfører den klassiske bys menneskelighed. De kliniske klyngers nærhed l den øst-vest orienterede behandlingsbygning fortæller, at de e også handler om logis sk effek vitet. 12

15 FORSLAG Bedømmelseskriterie 1 Arkitektur, funktionalitet, teknik og sammenbygning Helhedsplan og infrastruktur Forslaget baserer sig på skabelsen af Den menneskelige Hospitalsby med udgangspunkt i den klassiske by med pladser, torve, gader og stræder i nær kontakt med landskabet. Forslagets ambition er at skabe et højeffektivt, bæredygtigt og robust behandlings-, forsknings- og læringsmiljø. Hospitalsbyen udgøres af en øst-vest orienteret bystruktur, der bindes sammen med SDU via en nord-sydgående akse, der rummer SUND og koblingszonen, der ender centralt i byens store plads. Centralt i byens øst-vestgående akse er der placeret OP og billeddiagnostik som en sammenhængende bygningsstruktur, der omkranses af de kliniske klynger, der er udlagt som byens karreer langs den centrale hovedgade. Karreerne er udlagt med to klynger omkring en lille ankomstplads, hvorfra der er adgang til de enkelte ambulatorier. Byens centrale plads er rammen om letbanestop, butikker og administrationsbygning, men er samtidig også overgangen fra Nyt OUH til koblingszonen og SUND. Strukturen er let opfattelig og skaber en tæt og kompakt bebyggelse med den moderne bys klarhed. Adgang til byen og tilkørsel fra E20 er logisk og tydeligt aflæselig, og forekommer effektiv for bilister samt for den kollektive transport, cyklister og gående. Der skabes flere forskellige muligheder for afvikling af trafikken i byen. Byens gader er fortrinsvis for gående og cyklister og ærindekørsel, således at der skabes mest mulig aktivitet. Parkering sker fortrinsvis uden for byen på terræn eller i p-huse på grundens vestlige og sydlige del. Letbanen føres tværs gennem byen i nord-sydgående retning, med stop på den centrale plads og det sydlige p-hus. Landskabsprojektet forekommer sparsomt belyst i betragtning af, hvor meget vægt der er lagt på beskrivelsen af sammensmeltning af landskab og bymiljø som bærende elementer for forslaget. Visualiseringerne af by- og landskabsrum virker derfor principielle og postulerende, og de er vanskelige at få til at hænge sammen med de få detailplaner, der er vist. Der arbejdes med fire overordnede landskabstyper: skoven, bakken, engen og mosen/vandet. Bearbejdning af mosen/vandet er det mest gennemarbejdede. De øvrige landskabselementer savner bearbejdning, så man kan overbevises om de rekreative kvaliteter. Bygningsstrukturen er baseret på bilernes præmisser uden nogen stor interaktion mellem landskab og bebyggelse. Det virker som om bygningsmassen er gjort kompakt mhp. at friholde så meget landskab som muligt; men det store landskab forbliver stort og åbent omkring bygningerne, og det lukkes ikke ind i strukturen. Heller ikke de mange gårdrum har fået en landskabelig bearbejdning, der overbeviser om et landskabeligt nærvær i hospitalet. Psykiatrien er ikke integreret ligeværdigt i bebyggelsesplanen, og de trafikale adgangsforhold dertil er ikke løst optimalt. Servicebyen er placeret vest for hospitalsbyen, men er forbundet med en logistik tunnel, hvilket virker hensigtsmæssigt bl.a. med henblik på fremtidige udvidelser. Nyt OUH Hovedankomsten til Nyt OUH ligger centralt i bebyggelsen og med tæt kontakt til koblingszonen og SUND. Det er ikke klart defineret, hvorledes man bevæger sig herfra over i selve hospitalet. Behandlingsdelen er centralt placeret med halvoffentlige funktioner i gadeplan og de tunge funktioner placeret på de øvrige planer. Forbindelse til de kliniske klynger sker via glasgange i de øvrige planer. Behandlingsdelen er kun brudt ved letbanens gennemskæring, hvorved der skabes god sammenhæng mellem de enkelte afsnit. Et minus er, at den kompakte struktur betyder, at en evt. udvidelse af behandlingsafdelingerne vil være udad mod øst og vest og derved give længere afstande. Klyngerne varierer fra to-fem etager, højest mod gaden og lavest mod landskabet. Ambulatorierne er fortrinsvis placeret i gadeplan med sengeafsnittene placeret herover. Strukturen gør, at de enkelte klynger er tilpasset de funktionelle og programmæssige behov. Klyngernes sengeafsnit er indbyrdes forbundne to og to, således at det bliver muligt at låne af hinanden, hvilket gør klyngekarreerne fleksible og effektive. I tillæg er karreerne indbyrdes forbundne. 13

16 FAM ligger ligeledes hensigtsmæssigt placeret midt i strukturen, med relativt korte afstande til klyngerne, operation, intensiv og billeddiagnostik, dog med behov for etageskift fra FAM til klyngerne. Ellers findes patientflowet i forslaget hensigtsmæssigt. Placeringen af voksenpsykiatrien som et appendiks til den somatiske del af hospitalet er en misforstået disponering, idet psykiatrien skal integreres med resten af hospitalet. Vedrørende areal og disponeringer af afdelinger anses de fleste planløsninger for ok. Dog er operationsafsnit mindre godt, da det kræver, at patienterne skal igennem to sluser. Rumstørrelsen for primærrum er i nogenlunde overensstemmelse med konkurrenceprogrammets standarder. Forslaget til Nyt OUH er et meget gennemarbejdet projekt, der udviser bredt kendskab til sygehusdrift i dag, men med mindre fokus på patient- og arbejdsmiljø. Byggeriets kompakthed bevirker, at det hverken inde eller ude fremtræder imødkommende og venligt. SUND Forslaget er særdeles gennemarbejdet og overordnet flot løst for SUND-SDU med respekt for konkurrenceprogrammets anvisninger. Specielt skal bemærkes 1) gode koblinger til SDU (ved Stenten) og Nyt OUH samt 2) det humane flow i bygningen, dvs. muligheden for medarbejderes, studerendes og gæsters lette og uhindrede bevægelse gennem bygningsmassen. Bygningen fremstår funktionelt velfungerende, og den forventes at kunne opfylde de i konkurrenceprogrammet beskrevne krav til forskning, undervisning, administration, formelle og uformelle møder m.m. Desuden fremstår sammenhænge mellem de forskellige funktioner generelt som hensigtsmæssige. Forslaget anviser en ambitiøs og god løsning på sammenbygningen, og det har af alle forslag den bedste kobling mellem SDU og Nyt OUH. Det er et robust og gennemarbejdet forslag for SDU-byggeriet, med gode muligheder for fleksibilitet. Kontakten fortsætter som ønsket ned til Nyt OUHs vådlaboratorier. Dog er udvidelsesarealet for SUND placeret uhensigtsmæssigt langt fra Nyt OUH. Forslaget beskriver en god kobling i to etager til Stenten. I dette koblingsområde er der placeret undervisningslokaler, hvilket er i god tråd med Stentens funktionalitet, der ligeledes indeholder undervisning s- l okaler. Hovedindgangen er placeret i dette koblingspunkt, hvilket tillader et naturligt flow af studerende, medarbejdere mv. mod nord i det eksisterende SDU samt til flow ind i den nye bygning og ned mod Nyt OUH. Forslaget viser ikke den i programmet ønskede integration med OU 41. Det skal nævnes, at Biomedicinsk laboratorium i parterre og IMM på 1. og 2. sal er placeret således, at der forventes relativt let at kunne etablere den funktionelle sammenhæng til OU 41, der indeholder de øvrige IMMs forskningsgrupper. Forslaget viser en bred kobling til Nyt OUH i ét plan, hvor funktioner som klinisk undervisning og studiezoner/videncenter er placeret. Retsmedicinsk Institut ligger i god sammenhæng med Afdeling for Klinisk Patologi. Nyt OUHs lab-funktioner vender som ønsket op mod SUND-SDU, dog er der ikke en konkret forskningssammenhæng til Nyt OUH, da forskningsstrengen brydes af den kliniske undervisning. Den overordnede strategi med tre parallelle spor (laboratorier, kontorer, undervisning), der løber nord/ syd, opfylder konkurrenceprogrammets ønske om uforstyrrede forskningsområder. Strategien giver mulighed for formelle/uformelle mødesteder og danner samtidig en naturlig hovedåre for humant flow gennem bygningen hvorved hensigten med SUND-bygningen, som en kobling mellem SDU og Nyt OUH, opnås. Administrationen er centralt placeret med let adgang for medarbejdere og studerende. Biomedicinsk laboratorium og IMM er placeret logisk i forhold til specielle krav, og laboratorieopbygningen virker let og fleksibel med god harmoni og sammenhæng mellem kontorer, laboratorier og birum. Biobank og IST er ligeledes logisk placeret i forhold til hinanden, og ISTs laboratorier ligger i funktionel nærhed med IMM laboratorierne. Forskningsarealerne er placeret således, at de understøtter nutidig forskning, der er baseret på tværgående arbejdsrelationer. Opbygningen af forskningsområderne forventes desuden at give en god fleksibilitet og robusthed i en eventuel fremtidig konvertering af våde og tørre rum. Kontorarealerne er ligeledes anvist, så der gives god fleksibilitet i forhold til forskellige typer af brug. 14

17 FORSLAG 1 Undervisningslokalerne er placeret med klassiske undervisningslokaler mod nord og øvelseslokaler og klinisk undervisning mod syd (i koblingspunkt til Nyt OUH). Det betyder dog, at undervisningsstrengen knækker midt i bygningen. Dog er muligheden for et humant flow, der ikke forstyrrer forskningen, tilstede. Generelt viser forslaget en bygning med mange åbne rum, der giver gode muligheder for dagslysadgang til de fleste rum. Udearealerne forekommer ubearbejdede ved SUND. Internt i bygningen vises gode active living løsninger: brede trapper, tværgående mødesteder og attraktioner i form af grønne udkig. Arkitektur Forslaget beskriver, at bystrukturen giver mange muligheder for arkitektonisk bearbejdning af facader, pladsdannelser og rumforløb. Forslaget viser mange forskellige facadeudtryk, hvilket resulterer i et varieret udtryk, som mimer by. Bebyggelsesplanen giver med sine små hak og fremspring anvisninger på, hvorledes de forholdsvis lange gadeforløb kan blødes op. Men der synes at mangle en skalabearbejdning, for at man kan føle sig overbevist om dette. Man føler sig heller ikke overbevist om, at der kan udspille sig et velfungerende gadeliv i byen. Dertil synes gaderummene for unuancerede og ude af skala. Den samme bekymring gælder strukturens evner til gribe fat i landskabet og byens øst-vest orientering, der giver mange facader mod nord, der giver mange rum, der ikke har udsigt til landskabet. Forslaget rummer mange gode intentioner og ambitioner, som dog ikke er synliggjort i projektet. Specielt savnes et formmæssigt hierarki for karreerne, der i højere grad understøtter projektets hovedgreb. Teknik Løsningerne for de tekniske installationer tager udgangspunkt i en overvejende central forsyning fra servicebyen, hvorfra installationerne føres i tunnel til Nyt OUH. SUND forsynes fra de tekniske forsyninger på universitetet. Herfra fordeler installationerne sig til teknikrum beliggende i de enkelte bygningsafsnit. I Nyt OUH bygningsafsnittet er teknikrum placeret i kælder og i tagetagen. I SUND er teknikrum placeret i kælderniveau. Løsningerne med de tekniske installationer er godt beskrevet med gode illustrationer og virker velovervejet. Bedømmelseskriterie 2 robusthed De valgte overordnede konstruktionsprincipper lever op til kravet om robusthed og giver mulighed for en forholdsvis let ændring af rumindretning og anvendelsesmuligheder. Ud- og indtransport af stort udstyr (f.eks. scannere) og teknik til skakte er ikke mulig. Adgang til teknikarealer sker kun ved passage gennem patientområder, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Der er vist udvidelsesmuligheder, som ikke er optimale alle steder; specielt i forhold til FAM, hvis der skal følges en udbygningsplan. Afstanden fra FAM til behandlingsbygningerne bliver derved store. Udvidelsesvidelsesmulighed i SUND-bygningerne er kun mulig i østvest-aksen. Hovedforsyningsledninger opbygget som ringsystemer med ledningerne delvist i jord og delvist i kælder. Princippet er systematisk, logisk, gennemarbejdet og ganske detaljeret beskrevet med snit i tunnel. Der arbejdes med fordeling mellem centrale og decentrale forsyningsanlæg, som giver fleksibilitet og forsyningssikkerhed. Hovedforsyningsforhold synes gennemtænkt i forhold til ønsket om robusthed. Der er muligheder for udbygning ved brug af infrastrukturen fra etape 1. Dog skal den indre ringvejs kapacitet også analyseres i denne forbindelse. Bedømmelseskriterie 3 totaløkonomi Ved vurderingen af totaløkonomi er foretaget en uafhængig vurdering af m 2 -prisen for dels Nyt OUH og dels for SUND. Udfra det fælles beregningsprincip er alle forslag blevet vurderet og laveste m 2 -pris er sat til indeks 100. Forslag 1 er vurderet til indeks 100 for såvel Nyt OUH som SUND. Bedømmelseskriterie 4 bæredygtighed Projektet indeholder ikke et uddybet og helhedsorienteret koncept omkring bæredygtighed. Det indeholder dog velbeskrevne tanker omkring delområder. Der er opsat en løst beskrevet metodik for energieffektivise- 15

18 FORSLAG 1 ring, som dog savner uddybning i forhold til proces og tidsperspektiv. Der er beskrevet et energikoncept med udgangspunkt i et ATES system, og byggeriet forventer at kunne overholde energiklasse BR2015. I forslaget er der i særdeleshed vist virkemidler, som er virkningsfulde og som viser en væsentlig forståelse for, hvad der i forhold til energiforbrug forventes at være de væsentligste problemstillinger. Betragtninger omkring dagslys virker ikke overbevisende. Bedømmelseskriterie 5 rådgiverhonorar Laveste tilbudte honorarprocent er sat til indeks 100 ved vurderingen. På det grundlag er forslag 1 vurderet til indeks 102 for Nyt OUH og indeks 113 for SUND. Sammenfattende vurdering På trods af projektets arkitektoniske svagheder, som går på skala og tilpasning til landskabet, besidder projektet mange fine svar på programmets funktionelle krav og ønsker, både for Nyt OUH og SDU. Projektet udpeges som en af tre vindere. Det kan anbefales at projektet bearbejdes i forhold til følgende forhold: 1. Projektet skal have en bedre kontakt med landskabet og der skal skabes bedre kontakt med gadeforløbet, eventuelt i form af en mere levende og bevægelig struktur. 2. Forslaget skal gives en mere human skala, både i sin bearbejdning af de store pladser, men også nærmiljøerne omkring de enkelte klynger. Der ønskes ligeledes fokus på forslagets motto Det menneskelige hospital, således at det bliver et gennemgående tema for såvel hele projektets udtryk som en funktionel løsning. 3. Udvidelsesmulighederne for Nyt OUH er for behandlingsdelen begrænset til øst og vest, mens karreerne kan udvides nord og sydover. I det nuværende forslag synes det at lukke yderligere for landskabet og den menneskellige skala, hvorfor der ønskes et nyt bud på en struktur, der kan løse dette. 4. Udvidelsesmulighed for SUND syd for Killerup Rende bør indarbejdes. 5. Selvom forslaget for SUND er godt gennemarbejdet, ønskes det belyst, at OU 41 kan få vist en løsning på en funktionel integration af de to bygningsmasser, der sikrer, at der ikke kommer et skel mellem forskningsgrupperne pga. skift i bygningsstrukturen. 6. Den overordnede idé med tre nord/sydgående spor er særdeles god. Dog ønskes udførelsen af idéen finpudset, således at sporene er tydelige gennem bygningen. Det er vigtigt, at forskningssporet er tydeligt gennem SUND til Nyt OUH, hvor det i indeværende forslag afbrydes af arealer til klinisk undervisning ved koblingspunktet. 7. Psykiatrien skal indarbejdes bedre med den somatiske del af hospitalet. 8. Det ønskes belyst hvorledes logistiske samspil mellem Nyt OUH, SUND og den retsmedicinsk institut kan optimeres. 9. Integrationen af forskning og uddannelse i selve Nyt OUH skal belyses. 10. Flow (patient, personale og pårørende) ønskes bearbejdet yderligere med henblik på at minimere etageskift og lange afstande i det nye hospital. snit 16

19 17 situationsplan

20 plan 18

21 FORSLAG 1 princip trafik planudsnit ambulatorium 19

22 snit operation Snit opera on 1:200 20

23 FORSLAG Karreer med iden tet Varia on i facader og beplantning koblet med muligheden for at overskue bygningerne giver hver klynge sin egen individuelle iden tet. Åbenheden i terrænplanet, bygningernes selvstændige iden tet og de gennemsig ge le e glasbroer understø er orientering Det nye Universitetshospital i Odense & nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet ved Syddansk Universitet 3 Snit opera on 1:200 Snit klynge 1:200 snit klynge 60 Bedømmelseskriterium 1 Det nye Universitetshospital i Odense & nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet ved Syddansk Universitet 61 21

24 udvidelser 22

25 FORSLAG 1 bæredygtighed 23

26 forslag 4 / udpeget til videre forhandling Konsortium Henning Larsen Architects Friis & Moltke Arkitektfirmaet TKT COWI Rambøll Danmark Underrådgivere SLA landskab NNE Pharmaplan 24

27 FORSLAG 4 Bedømmelseskriterie 1 Arkitektur, funktionalitet, teknik og sammenbygning Helhedsplan og infrastruktur Forslaget tager sit afsæt i ønsket om at skabe en ny vidensakse der samler Nyt OUH, SDU, Forsker- og Vidensparken samt en fremtidig erhvervspark nær E20. Forslaget er bygget op omkring et Nyt OUH som en cirkulær bygningsform delvist omkransende et centralt vådområde. I den halvcirkulære form er der i et niveau placeret alle OP, intensiv og billeddianogstike funktioner. Alle klynger er placeret parvis ovenpå den cirkulære struktur undtagen FAM, der stikker ind i strukturen. Herved skabes der en klar og entydig struktur, der rummer NytOUH og aktiviteterne, der knytter sig direkte hertil. Forslagets landskabelige koncept bygger på det åbne, levende landskab som naturen har skabt, vådområder, enge, skove og bakkedrag med enkelte solitære bygningsformer. Koblingszonen, her kaldet Videnscentret, og SUND får derfor deres eget separate bygningsanlæg, der placeres på lige linje op imod SDU. Der skabes ingen fysisk kontakt over terræn, således at landskabet kan løbe ind imellem bygningerne. Projektets bygningsmæssige spredning betyder, at projektet i overvejende grad opleves som lyst og let. Bygningskomplekset er omsluttet af en cirkulær ringvej, hvorfra trafikken fordeles ud til projektets decentrale adgange. Letbanen følger ringvejens form østom med stop mellem SUND og Videnscentret og mod syd nær FAM. Den skitserede fladeparkering følger projektets trafikafvikling og er overbevisende. Der anvises ikke en egentlig hovedankomst til projektet. Voksenpsykiatrien er placeret uden for cirkelslaget og dermed ikke ligeværdigt med de resterende klynger. Dette virker mindre sympatisk efter indledningen om synergi, værdighed og helhedsorienteret behandling. Servicebygningen er ligeledes placeret uden for ringvejen, men fungerer dog logistisk fint med sygehusets øvrige funktioner. I forslaget arbejdes der med klare landskabelige elementer, som tilfører projektet en række kvalitative udearealer. Basens begrønnede tage/have- og ankomstrum, det centrale vådområde, æblestien/ æblelunden er elementer, som rummer visuel herlighedsværdi og oplevelsesrige og varierede nærområder. Projektets landskabsbearbejdning er talentfuldt udført og skaber mange varierede uderum, der fint indpasses i projektets øvrige rumligheder. Nyt OUH Basen med operation, intensiv og billeddianogstik giver god fleksibilitet i denne del af sygehuset, og det giver samtidig mulighed for at placere klyngerne bedst muligt for de enkelte nærheder. Placering af alle faciliteter på ét niveau giver en god løsning på den funktionelle hovedidé og disponeringen af klinisk hovedstruktur. Der er god sammenhæng i de tværgående behandlingsenheder med fleksibilitet på tværs. Forslaget er det eneste, som lever op til de i konkurrenceprogrammet beskrevne forhold vedrørende de tværgående kliniske enheder. Klyngerne er placeret to og to ovenpå basen med separat adgang fra ringvejen, hvorfra der er kort afstand til de forskellige ambulatorier eller sengeafsnit. Sengeafsnittene og ambulatorier er udformet som forskudte længebygninger med markante sadeltagskonstruktioner, med ankomst og ophold i midten og ophold i gavlene. Længebygningerne forekommer dog lange, ligesom forskydningen kan gøre det svært at drive flere sengeafsnit ad gangen. Sengeafsnit og ambulatorier er som følge af bygningsstrukturen ikke optimal. Desuden synes de viste sengeafsnit ikke at kunne overholde den udmeldte arealstandard på 35 m 2 netto, hvilket i det videre forløb er et krav. Den manglende kontakt mellem de enkelte kliniske klynger samt klyngehusenes størrelser mindsker fleksibiliteten inden for eksisterende bygningsmasse, idet forbindelse mellem de enkelte klynger kun kan foregå via sporet til patienttransport i behandlingsdelen, placeret i parterre, hvor elevatorer dog effektivt forbinder vertikalt op til hver klynge. Længehusene kan med fordel udvides til at indeholde flere klynger indenfor samme bygningskrop med større fleksibilitet og arkitektonisk udtryk til følge. Ligesom bygningsknækket ud fra sygehusmæssige forhold ikke på nuværende tidspunkt synes at fungere. FAM er placeret med god kontakt til de kliniske klynger. Der er god og naturlig sammenhæng mellem de tværgående behandlingsenheder og de kliniske klyn- 25

28 ger. Placeringen i samme niveau som operation, intensiv og billeddiagnostik gør det her muligt at komme til både operation og intensiv via FAM uden brug af elevator. FAM er ligeledes placeret tæt op imod de centralt placerede vagtværelser og færdighedslaboratorier. Placeringen af voksenpsykiatri uden for ringen, er en misforstået disponering, idet psykiatrien skal integreres fuldt ud med resten af hospitalet. Forslaget kan dog ved en let rotation af cirkelgrebet integrere psykiatrien i somatikken. Operation er godt disponeret med afsnit for stationær kirurgi og dagkirurgi placeret ryg mod ryg svarende til programkrav. Intensiv er indrettet med 2-sengsstuer hvilket ikke svarer programkravet om 1-sengsstuer. Desuden er det svært at opgøre det samlede antal intensivpladser disponeret i forslaget. Billeddiagnostik er godt indrettet med en hensigtsmæssig separering af stationære og ambulante patienter. Forslaget demonstrerer stort kendskab til sygehusdrift og -optimering, men hovedvægten i forslaget synes at være lagt på den cirkulære udformning af de kliniske tværgående enheder, mens bearbejdning af det øvrige hospital er mindre god. Det er således ikke muligt på det foreliggende materiale, at afgøre, hvor vidt alle de i konkurrenceprogrammet anførte funktioner er medtaget, hvilket anses for et problem. Den menneskelige skala er indarbejdet i projektet via en varieret og oplevelsesrig arkitektur udformet i samspil med en række overbevisende landskabelige elementer. Forslagets stærke arkitektoniske tilgang medfører, at Videnscentret og SUND hverken bygges sammen med Nyt OUH eller SDU. Videnscentret er placeret i kort fysisk afstand til Nyt OUH og har samme markante sadeltagsmotiv, og bliver således bundet sammen arkitektonisk med Nyt OUH. SUND derimod har fået sit eget udtryk, og zig-zagger sig op igennem mellemrummet i fredsskoven, og bygges over terræn, hverken sammen med SDU eller Videnscentret. Forslagsstiller har således fravalgt fysisk at sammenkoble SDU, SUND og Nyt OUH. Et fravalg som på det konceptuelle niveau har sin berettigelse, men som medfører at forslaget ikke indfrier hospitalets og universitetets forventninger til integration og sammenbygning. Der skal derfor for SUND vises en nord-sydgående koblingsbygning med solide og funktionelle koblingspunkter til SDU (Stenten, OU 41) og Nyt OUH, og bygningen skal tage højde for det store humane flow fra SDU via SUND-bygningen til Nyt OUH. Der skal vises en bygning, der understøtter de enkelte funktioner på SUND, deres specielle krav og deres sammenhænge samt understøtter en nutidig og inspirerende relationsafhængig arbejdskultur. En sammenbygning vil efter dommerkomiteens mening ikke svække det arkitektoniske hovedgreb, men endda kunne styrke forståelsen af projektets Vidensakse. SUND Hvor forslaget i sin enkelhed løser mange af de funktionelle krav i programmet for Nyt OUH, løser projektet ikke programmet for SUND-delen tilnærmelsesvist. En række fysiske nærhedsbehov tilsidesættes, og rumkrav og nærheder løses ikke. Bygningens funktioner er fordelt på fem etager. Bygningen beskriver en zig-zag-struktur, hvor funktioner er serielt placeret uden et smidigt flow mellem klynger og funktioner og uden hensigtsmæssig indbyrdes placering f.eks. med undervisningsarealer ved siden af Biomedicinsk laboratorium, og administration fjernt placeret på øverste etage. De våde forskningsområder minder om old-school fabrikslaboratorier, og bygningen understøtter generelt ikke en nutidig relationsafhængig og tværfaglig arbejdskultur, selv om forslaget dog anviser interessante mødesteder i væksthuses hot spots. IMMs laboratoriedel virker kompakt og ufleksibel og grænser op til undervisningsområder på en måde, som vil være uhensigtsmæssig og forstyrrende. Det fremgår ikke, hvordan ISTs laboratoriedel hænger sammen med IMMs laboratoriedel. Løsningsforslaget i forhold til Biomedicinsk laboratorium er så overfladisk, at det vanskeligt lader sig bedømme. Strukturen i bygningskomplekset giver ikke tilstrækkelig fleksibilitet i udnyttelse af kontorarealer, og det understøtter ikke en effektiv arealudnyttelse med kontorer med lysadgang. Alt for store arealer går tabt til fællesfunktioner uden god lysadgang. Arkitektur og landskab Uagtet invendingerne mod SUND-delen, fremstår forslaget som et projekt med et klart arkitektonisk ud- 26

29 FORSLAG 4 tryk, med sine lyse bygninger med spidse gavlmotiver, der er placeret ovenpå en base. Klyngerne og Videnscentret dominerer med sine meget høje formationer, mens operation, intensiv og billeddiagnostik bliver trykket ned i landskabet og reduceret til enkelte glasfacader, der titter frem i det store landskabsrum. Gavlmotivet er ved første øjekast dragende, men ved nøjere gennemgang virker de meget anstrengte, især i gavlene af klyngerne, hvor det bliver vanskeligt at gennemskue, om der virkelig er sengestuer eller ambulatorier bag disse facader. De høje klyngehuse skygger til tider for den underliggende base, men da denne primært opbygges i én etage, vil den næppe opfattes som mørk og skyggefuld. Dog anses klyngehusenes højde for et positivt udtryk som med fordel kan udbygges. Det skal således præciseres, at der ikke er nogen højdebegrænsning på grunden. Landskabsprojekt er talentfuldt udført og rummer mange detaljer, der skaber liv og rum omkring bygningsanlæggene. Især må det store landkabsrum fremhæves for sine fine visuelle kvaliteter. Projektet er velbeskrevet i diagrammer, tegninger og tekst. Yderligere er materialet suppleret af en række forbilledlige renderinger, som på overbevisende måde anviser, hvilken arkitektur og rumlige kvaliteter, projektet kan tilføre stedet. Teknik Løsningerne for de tekniske installationer tager udgangspunkt i en overvejende central forsyning fra servicebyen, hvorfra installationerne føres i tunnel til Nyt OUH. SUND forsynes fra de tekniske forsyninger på universitetet. Herfra fordeler installationerne sig til teknikrum beliggende i de enkelte bygningsafsnit. I Nyt OUH bygningsafsnittet er teknikrum placeret i kælder og i begrænset omfang i tagetage. I SUND er teknikrum placeret i kælderniveau. Løsningerne med de tekniske installationer er godt beskrevet med gode illustrationer og virker velovervejet. Bedømmelseskriterie 2 robusthed En fremtidig udbygning sker delvist udenfor cirkelslaget, mellem klyngehusene og i vådområdet. Udvidelserne anses for mulige at gennemføre ligesom projektet antyder en arkitektur, hvor klyngehusene vil kunne optage udvidelserne i højden uden at hovedgrebet svækkes. For SUND-delen placeres udvidelsesmulighederne umiddelbart nord og syd for SUND i forlængelse af 1. etape. Bedømmelseskriterie 3 totaløkonomi Ved vurderingen af totaløkonomi er foretaget en uafhængig vurdering af m 2 -prisen for dels Nyt OUH og dels for SUND. Udfra det fælles beregningsprincip er alle forslag blevet vurderet og laveste m 2 -pris er sat til indeks 100. Forslag 4 er herved vurderet til indeks 104 for Nyt OUH og indeks 100 for SUND. Bedømmelseskriterie 4 bæredygtighed I forhold til bæredygtighed rummer forslaget en kort og meget generel beskrivelse med enkelte eksempler/hensigter. I forhold til energieffektivisering er der opstillet en relativt velbeskrevet metodik for energieffektivisering, herunder sammenhænge med det miljømæssige og tidsmæssige perspektiv. Der savnes dog en beskrivelse af værktøjer i processen. Forhold omkring energikoncept og den reelle energimæssige bearbejdning i relation til projektet er ikke detaljeret beskrevet. Byggeriet angiver dog at efterleve BR08 lavenergi klasse 1. I forhold til den konkrete energimæssige bearbejdning er vist en række principper og demonstreret forståelsen af en række værktøjer. Disse er dog ikke overbevisende implementeret i det viste. Bedømmelseskriterie 5 rådgiverhonorar Laveste tilbudte honorarprocent er sat til indeks 100 ved vurderingen. På det grundlag er forslag 4 vurderet til indeks 100 for Nyt OUH og indeks 113 for SUND. Sammenfattende vurdering Forslaget har et fint hovedgreb for Nyt OUH. Projektet er et prisværdigt eksempel på en konceptuel arkitektonisk tilgang og en ambition om at skabe et hospital med en anderledes og markant arkitektur. Forslaget fremstår som en rigtig god mulig løsning for Nyt OUH, hvor arkitekturen og iveren efter at skabe 27