Giv naturen en hånd - Danmarks Fredede områder

Transkript

1 Giv naturen en hånd - Danmarks Fredede områder DN s fredningsskilte i fredede områder - Arbejdsplan Som led i projektet Fredninger i Danmark arbejder DN med formidlingsprojekter i en række af vores fredede områder formidlingen sker gennem infopunkter med kort og en tekst om det fredede område på et kortbord. Formålet er at synliggøre vores naturperler og åbne dem op for publikum. Alle afdelinger i DN opfordres til at deltage i dette arbejde. Nedenstående er en slags hvem gør hvad og hvordan. Sekretariatet bakker op og hjælper i alle faser. 1. Udpegning af område Først og fremmest er det vigtigt, at I som afdeling finder et eller flere fredede områder, som I gerne vil lave en særlig formidlingsindsats omkring. Det er oplagt at formidle områder hvor afdelingen har gang i frivillig pleje eller en anden aktivitet. Formidles området allerede i dag af Skov- og Naturstyrelsen, skal skiltet bidrage med noget nyt. Det kan f.eks. være at Kontaktperson i sekretariatet Uanset hvad I har på hjerte, kan I altid kontakte Thomas Eriksen i DN s sekretariat for råd og udveksling af ideer. Thomas træffes på tlf og [email protected]. fortælle om en kogræsserforening eller anden aktivitet. Vi kan og skal ikke konkurrere med andres formidling. Det kan også være værd at fokusere på områder, hvor kommunen og/eller amtet har lavet noget materiale, som trænger til en opdatering. 2. Kontakt til lodsejerne Der er afgørende, at I så tidligt som muligt kontakter de lodsejere private såvel som offentlige som bliver berørt af projektet. Husk også eventuelle forpagtere af jorden. Hvis ikke lodsejerne/forpagterne er med på ideen, er chancerne for, at projektet kan gennemføres, ikke store. Formålet med kontakten til lodsejerne er i første omgang at vække deres interesse og på sigt også meget gerne at få dem engageret i projektet. 3. Kontakt til kommunen Når omfanget af projektet er fastlagt, er det tid til at forelægge de nærmere planer for kommunen. Kommunerne har ansvaret for vores fredede områder og derfor er det en god ide og måske også nødvendigt at involvere dem i arbejdet. Kommunen kan eksempelvis bidrage med arbejdskraft og muligvis økonomiske midler, når projektet skal gennemføres. Når I taler med jeres kontakt på kommunen, kan I eksempelvis lægge vægt på at: [1]

2 Projektet giver bedre mulighed for naturoplevelser og friluftsliv for borgerne og turisterne En spændende natur og gode muligheder for friluftsliv kan tiltrække nye borgere og industri. Kommunen står ikke alene med arbejde faktisk skal kommunen kun bidrage til projektet på enkelte områder eksempelvis i forbindelse med nedgravning af informationstavler og trykning af materiale. 4. Kontakt til fredningsnævnet Idet der er tale om at opsætte informationstavler i fredede områder, er det nødvendigt at kontakte fredningsnævnet dels for at sikre at projektet ikke overtræder fredningsbestemmelserne og dels for at indhente de nødvendige tilladelser. Sekretariatet hjælper gerne med dette arbejde. 5. Finasiering Sekretariatet hjælper med finansieringen af skiltene. Dels har DN en fået støtte til materialer til dette projekt fra Skov- og Naturstyrelsen. Dels vil det i mange tilfælde være muligt at få betalt f.eks. stolper og tryk i kommunen, hvis de er en samarbejdspart. Herudover vil det være muligt at få støtte fra DN s lokale projektpulje, Tips- og Lottomidler via Friluftsrådet, midler hos Skov- og Naturstyrelsen og i Miljøministeriet og hos jeres egen kommune. De forskellige ordninger kan I læse om her: DN s projektpulje - Grønne partnerskaber under Miljøministeriet - Tips- og Lottomidler via Friluftsrådet - Vær opmærksom på, at det godt kan tage måneder at få en ansøgning behandlet. Sekretariatet hjælper gerne med ansøgning af eksterne midler. 6. Udarbejdelse af redaktionelt materiale Når I/vi ved hvor og hvordan I/vi skal lave et informationsskilt om jeres fredning, er tiden kommet til at fremstille det materiale, som skal bruges til formidlingen i området. På siderne 3-4 er der vejledning til indhold på skiltet og på side 5 er der et eksempel på et skilt. Den indeholder både en række faste elementer og valgfri elementer. 7. Produktion af materiale Når teksten er blevet lavet og relevante billeder og kortudsnit samlet, går sekretariatet videre med at layoute skiltet. Efter en korrekturrunde sendes materialet til tryk. Hvis der er behov for rutemarkering sørger sekretariatet også for stolper, vejviserskilte, og hvad der ellers er nødvendigt. Det færdige materiale sendes til jer eller til eksempelvis kommunen alt efter, hvad der er mest praktisk. 8. Plan for fremtiden Rundt omkring i landets kommuner findes der talrige eksempler på forældede og nedslidte informationsskilte, vandretursfoldere, afmærkede stier m.m. For at undgå en lignende situation laver sekretariatet en samlet oversigt over fredede områder med skilte, som kan bruges til at lave en kvalitetskontrol eksempelvis hvert 2. år. Vi bør også sikre os, at kommunen forpligter sig til at inspicere områderne ved behov. Og naturligvis kan I holde øje med områderne, når I besøger dem. Foldere Formidling af et fredet område kan også ske via en turfolder. For nuværende har vi dog hverken layoutskabelon eller arbejdsplan for dette men det kommer. [2]

3 Indhold Kortet i dette materiale er et eksempel og det endelige layout vil variere afhængig af det endelig antal tekst- og billedeafsnit samt kortets størrelse. Skiltet skal dog indeholde en række obligatoriske afsnit (se denne side). Ligeledes skal skiltet indeholde en række valgfrie tekst- og billedafsnit (se næste side). Obligatoriske afsnit/elementer Overskrift Der skal altid være en sigende overskrift på en linie. Generel tekst (manchet) Et informationsskilt skal altid starte med en kort tekst, som vækker læserens interesse og nysgerrighed. Her præsenteres alt det, som gør det givne område interessant og værd at besøge. Kortudsnit med her er jeg -markering samt eventuelle vandreruter Lav en kortskitse over området, hvor I anfører vigtige steder og navne samt eventuelle gode vandreture. Husk også at markere parkeringspladser, toiletter, skraldespande eller hvad der nu måtte være relevant og nyttigt for de besøgende. Det endelige kort laves af DNs korttegner. Credits Der anføres fotocredits mv. Boks med generel standard DN tekst og kontaktinformation Alle skilte har en boks med en generel introduktion til DN samt kontaktinformation i form af webadresse. Logoer Alle skilte er forsynes med DNs logo samt evt. logo fra lodsejer, kommune og lign. Al tekst leveres til sekretariatet, hvor redaktøren læser korrektur og retter til efter behov. Det endelige layout fastlægges af redaktøren under hensyn til billedtyper, kortstørrelse, tekstmængde mv. Alle billeder/illustrationer leveres i høj opløsning til sekretariatet hvor redaktøren vurderer hvilke billeder/illustrationer der endeligt bruges. Er billederne ubrugelige anvendes billeder fra DNs fotoarkiv. Mange af vores fredede områder er beskrevet på og flere beskrivelser kommer hele tiden til. På siden kan man finde beskrivelser af landskabet, dyr og planteliv og historier om fredningerne. Det er oplagt at anvende/lade sig inspirere sig beskrivelserne, når teksten til skiltene skal skrives. [3]

4 Valgfrie afsnit - tekst Vælg 4-6 afsnit - hver med max 120 ord. Samlet må afsnittene max indeholde 375 ord. Tekstafsnit uddybning af manchet Ud over den korte indledning (manchet), som fungerer som en slags appetitvækker, skal der naturligvis også være plads til en nærmere beskrivelse af fredningen. Her kan I eksempelvis komme ind på emner som fredningens formål, fredningsbestemmelserne og fredningens natur- og kulturindhold. Prøv at skrive i et sprog som er let og tilgængeligt for alle. Tekstafsnit Dyreliv Hvilke dyr kan man finde i fredningen. Der kan både fortælles om de mest almindelige dyrearter og/eller om de sjældne arter. Hvis en bestemt sommerfugl er årsagen til, at området er noget helt særligt, er det en god ide at fortælle om dette Tekstafsnit Planteliv Hvilke blomster og træer kan man finde i fredningen. Der kan både fortælles om den generelle vegetation eller om de sjældne arter. Hvis en bestemt orkide er årsagen til, at området er noget helt særligt, er det en god ide at fortælle om denne. Tekstafsnit Kulturhistorie Hvis der ikke er vibefedt eller seksplettet køllesværmer er den gode historie måske, at området et resultat af grusgravning, tørveskæring, at der går der en gammel hulvej gennem området eller, at det var her, at man hængte forbrydere. Tekstafsnit Fortælling Er der knyttet en god skrøne, spøgelseshistorie, sagnfortælling eller lignende til området, kan den naturligvis også fortælles. Det kan med fordel gøres løsrevet fra det øvrige indhold. Tekstafsnit DN udfører naturpleje Hvis afdelingen er med til at pleje området, så er det meget vigtigt at fortælle om plejen med fokus på, hvad man gør, og hvordan læseren selv kan være med. Gem de detaljerede beretninger om udvaskning osv. til en anden gang. Tekstafsnit Tur Det kan være en god ide, at have uddybende beskrivelser af ture i området. Hvad kan man se, hvor lang er turen osv. [4] Valgfrie afsnit billeder og illustrationer Der er som udgangspunkt mulighed for at vise 2-3 billeder/illustrationer dette afhænger bl.a. omfanget af billedtekst. Billedafsnit Det er en god ide at vælge billeder der illustrere tekstboksene og viser, hvad der er særligt ved området det kan være et panorama billede, en blomst, en sommerfugl eller lignende. Vælg varierende illustrationer. Der skal være meget gode argumenter for at vise to forskellige sommerfugle eller både en majgøgeurt og en kødfarvetgøgeurt. Illustrationsafsnit Har I valgt en boks med en historie er det en god ide at finde et billede eller måske en gammel tegning, som kan illustrere historien.

5 Eksempel på skilt [5]