Sundhed og mæthed i produktudvikling med svinekød

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og mæthed i produktudvikling med svinekød"

Transkript

1 Sundhed og mæthed i produktudvikling med svinekød 1

2 Forord Denne bog er udarbejdet i projektet Sunde, velsmagende og mættende kødprodukter. Formålet med projektet var at skabe et videnskabeligt grundlag for udvikling og markedsføring af sunde, mættende og velsmagende kødprodukter, som imødekommer forbrugernes ønsker og ernæringsmæssige behov. Projektet blev finansieret af Svineafgiftsfonden. Bogen er målrettet produktudviklere i svinekødsbranchen opsamler eksisterende viden om proteiner, kostfibre og mæthed opsamler resultater i projektet Sunde, velsmagende og mættende kødprodukter Projektperiode: Fra januar 2011 til december Projektleder samt layout og indhold: Ursula Kehlet 2

3 Indholdsfortegnelse Sådan bruges bogen side 4 Fiberpølsen et eksempel på et sundt og mættende kødprodukt (projektets hovedresultatet) Brug rugklid i produktudvikling side 6 Vigtige procesforhold til fremstilling af fiberpølser side 7 Fiberpølsen i kulde og varme side 8 Mæt med fiberpølsen side 9 Fiberpølser falder i god smag side 10 Resultater fra forbrugertests med fiberpølsen side 11 En konkurrenceklar fiberpølse side 13 Protein og mæthed Proteiner er vigtige i kampen mod overvægt side 15 Svinekød og mæthed side 16 Forskellige proteinkilder og mæthed side 17 Hvornår på dagen er det bedst at spise kød? side 18 Kostfibre og mæthed Kostfibre er vigtige for vores sundhed side 20 Kostfibre giver mæthed på flere måder side 21 Kostfibre i tal kornprodukter side 22 Kostfibre i tal grøntsager og frugt side 23 Forbrugernes mening om... Kødprodukter til morgenmad side 25 Ernæringsmærker Nøglehullet får produkter til at strutte af sundhed side 27 Fiberindhold kan bruges i markedsføring side 28 Vigtige ernæringsanprisninger for svinekød side 29 Fuldkornslogo kan ikke anvendes på kødprodukter side 30 Ring til en livline DMRI s ernæringseksperter side 32 3

4 Sådan bruges bogen Bogen er tænkt som et opslagsværk og idegrundlag til produktudvikling af sunde kødprodukter med svinekød. Bogen er inddelt i 5 kapitler, og hver side er delt i to. Øverste del indeholder konkrete anvisninger, og den nederste del indeholder den videnskabelige/faglige baggrund for anvisningen. Se eksemplet nedenfor. Anvisning Videnskabelig baggrund for anvisning 4

5 Fiberpølsen et eksempel på et sundt og mættende kødprodukt 5

6 Brug rugklid i produktudvikling Rugklid er en kostfiber, der er velegnet til at tilsætte farsprodukter. Tilsættes direkte til fars kræver ingen forbehandling Opbevares tørt og ikke på køl Har et højt kostfiberindhold på 45% Kan binde vand Giver en god smag Giver et groft udseende Har en partikelstørrelse, der er mindre end 300 my Tåler mekanisk påvirkning fra lynhakkeren Vær opmærksom på! Rugklid indeholder gluten. Groft formalet rugklid giver bedre konsistens end fint formalet rugklid Forsøg med rug- og hvedeklid til pølser Forsøg på DMRI Teknologisk Institut har testet, om tilsætning af rug- og hvedeklid har en betydning for den færdige pølses spisekvalitet. Tre metoder blev undersøgt. Rugklid som grød Hydreret rugklid Ingen forbehandling Forbehandling havde ikke nogen tydelig betydning for den sensoriske kvalitet, så rug- og hvedeklid kan med fordel tilsættes direkte til bindefarsen uden nogen form for forbehandling. A) B) D) E) C) A) Grød af rugkerner (korn:vand = 1:3) B) Hydrering af fintformalet rugklid (1:3) C) Hydrering af fintformalet hvedeklid (1:3) D) Hydrering af fintformalet hvedeklid (1:2) E) Ingen forbehandling af groftformalet rugklid 6

7 Vigtige procesforhold til fremstilling af fiberpølser Pølser med rugklid og et lavt fedtindhold opnår den bedste konsistens ved følgende procesforhold: Kød opdeles til bindefars og grovdel Rugklid tilsættes tørt uden forbehandling direkte til bindefars Bindefars laves, og grovdelen tilsættes Ansaltning af kød er ikke nødvendigt Æltning af grovdel er ikke nødvendigt Brug en lav tørretemperatur under 60 C Vær opmærksom på! Fiberpølsen er ikke afprøvet på KS-maskine i forhold til rugklids robusthed Fremstilling af fiberpølser DMRI har udviklet en basisrecept for en fiberpølse med rugklid og lavt fedtindhold. Fiberpølsen bygger på en standardrecept for wienerpølser med fedtindhold på 10 gram fedt pr. 100 gram. Der er hermed mulighed for anvendelse af Nøglehulsmærket. Den tilsatte mængde af rugklid giver et fiberindhold på 2,5 gram fibre pr. 100 gram produkt. Mængden af tilsat rugklid kan justeres, så fiberindholdet kommer op på 3 gram fibre pr. 100 gram produkt. Der vil her være mulighed for at markedsføre fiberindholdet med en ernæringsanprisning. DMRI s basisrecept Svinekød 60% Fedt 5% Rugklid 4,55% Vand 26,85% Salt 1,5% Krydderier 1,2% Bouillon 0,6 % Fosfat 0,3 % 7

8 Fiberpølsen i kulde og varme Fiberpølsen tilberedes bedst ved kogning. Fiberpølser fremstillet efter DMRI s basisrecept er ikke velegnede til stegning på pande eller grill. Der er behov for at optimere pølseskindet i forhold til konsistens og tilberedningsmuligheder i den videre udvikling af pølser tilsat kostfibre. Tilberedning af fiberpølsen Hæld 1,5 liter vand i en gryde Kog vandet Tag gryden af blusset, og tilsæt 6-8 pølser Sæt låg på gryden, og lad pølserne henstå i 10 minutter Opbevaring af fiberpølsen Fiberpølsen opbevares bedst på køl Ved opbevaring på frost mister fiberpølsen vand ved optøning Forsøg på DMRI Fiberpølsen har været igennem et screeningsforsøg på DMRI. 56 forbrugere fik fiberpølser, som de skulle tilberede efter eget valg i hjemmet og herefter vurdere liking. Fiberpølserne blev enten stegt, kogt eller grillet, og tilberedningen havde en tydelig effekt på liking. Stegt og især kogt fiberpølse scorede højest, hvorimod en grillet fiberpølse blev blød og usammenhængende. Andre forbrugertests viser, at stegning på pande kan gøre pølsen tør og få den til at gå fra hinanden. Kogning er derfor den bedste tilberedningsmetode for at bevare god sensorisk kvalitet. 8

9 Mæt med fiberpølsen Pølser, som er tilsat kostfibre, giver mere mæthed end traditionelle pølser. Der skal endda ikke særligt meget til 2,5 gram fibre pr. 100 gram færdigt produkt. Kostfibre virker mere mættende, når de tilsættes et kødprodukt, end hvis de tilsættes et brødprodukt. Vær opmærksom på! Det er vigtigt at kunne tilbyde forbrugerne mættende fødevarer, da overvægt og overspisning er et stigende problem. Måltidsforsøg med fiberpølser Et måltidsforsøg har vist, at tilsætning af enten rug- eller hvedeklid til pølser øger mæthed. Pølser med rugklid havde et kostfiberindhold på 2,5 gram pr. 100 gram. Der var en tendens til, at effekten var størst for rugklid. Resultaterne viste også, at rugklid har større mæthedseffekt i kød end i brød. Måltidsforsøget blev udført på Institut for Idræt og Ernæring, hvor 25 raske og normalvægtige i fire dage fik udleveret morgenmad som vist på billedet. Appetit og energiindtag blev efterfølgende registreret. Resultaterne er publiceret i Appetite 73 (2014) Appetite and food intake after consumption of sausages with 10% fat and added wheat or rye bran. 9

10 Fiberpølsen falder i god smag Fiberpølsen har potentiale til at indgå på markedet som et sundt alternativ i et potentielt usundt markedssegment. Børn, voksne samt kunder i en pølsevogn sagde, at rugklidspølser smager godt Typen af kostfibre har betydning for, hvor godt forbrugere kan lide fiberpølser Rugklidspølser smager markant bedre end hvedeklidspølser Rugklidspølser henvender sig til forbrugere, der går op i at spise sundt Rugklidspølser opfattes som sunde Rugklidspølser kan sælges på sundhed med Nøglehulsmærket og ernæringsanprisning for fiberindhold Forbrugertests med fiberpølsen DMRI har udført forbrugertests med tre forskellige målgrupper: Børn Forældre Kunder i en pølsevogn Formålet var at undersøge, om pølser med rug- og hvedeklid var vellidte blandt de tre målgrupper, og hvilke ord der kunne beskrive pølserne. Rugklidspølser og/eller hvedeklidspølser blev testet mod en Nøglehulsmærket pølse uden fibre. Resultaterne fra de tre forbrugertest kan ses på næste side. En del af resultaterne er publiceret i Food Science & Nutrition (2014): Sensory characteristics and consumer liking of sausages with 10% fat and added rye or wheat bran. Resultater fra testen blandt pølsevognskunder kan findes her: 10

11 Resultater fra forbrugertests med fiberpølser (1) Børn (7-10 år) 49 børn deltog i testen, og rugklidspølsen var den mest vellidte af de tre testede pølser. Den blev associeret med foto af pølser, kød og hotdog. Hvedeklidspølser Rugklidspølser Nøglehulsmærket pølse uden fibre 11

12 Resultater fra forbrugertests med fiberpølser (2) Hvedeklidspølser Rugklidspølser Nøglehulsmærket pølse uden fibre Forældre (40-50 år) 24 mænd og kvinder deltog i testen. Der var en statistisk forskel i liking mellem rug- og hvedeklidspølser. Hvedeklidspølser var ikke vellidte og blev vurderet i den negative ende af skalaen som dårlig og meget dårlig. Kunder i en pølsevogn 101 kunder deltog i testen. Rugklidspølsen blev testet mod en almindelig hotdog. Der var ikke stor forskel i liking mellem de to pølser, og 64% af forbrugerne kunne lide pølserne lige godt. Den almindelige pølse blev foretrukket af 60% af forbrugerne, men en stor del af forbrugerne valgte rugklidspølsen (28%). Rugklidspølsen blev endvidere karakteriseret som sund og ny, mens den traditionelle hotdog blev karakteriseret som lækker, traditionel og velkendt. 12

13 En konkurrenceklar fiberpølse! Fiberpølsen kan konkurrere på kvalitet og pris. Kvalitet Den nye i klassen, der gør pølser lødige Sundest på det eksisterende pølsemarked uden at gå på kompromis med smagen Henvender sig til den sundhedsbevidste forbruger Højt proteinindhold pga. det høje kødindhold Pris Relativ billig at fremstille, da fibre er en billig råvare og ikke kræver forbehandling 13

14 Protein og mæthed 14

15 Proteiner er vigtige i kampen mod overvægt Overvægt i den danske befolkning Svinekød har et højt proteinindhold på gennemsnitlig 20 gram pr. 100 gram. Proteiner mætter godt, så derfor er et højt indtag af protein godt, hvis man vil tabe sig eller holde vægten. Man føler sig mæt af protein og spiser helt automatisk mindre mad. Da halvdelen af den voksne danske befolkning er overvægtig, er det vigtigt at kunne tilbyde forbrugerne mættende fødevarer. En kombination af protein fra svinekød og kostfibre fra kornprodukter eller grøntsager giver en god mæthedseffekt. Forskningen siger Flere videnskabelige undersøgelser viser, at en kost med højt proteinindhold er gavnlig, hvis man ønsker at tabe sig 1. Verdens største kostundersøgelse med 938 europæere viser, at proteiner også er vigtige for at vedligeholde et vægttab 2. En kost med proteiner og fødevarer med lavt glykæmisk indeks (fiberrige grøntsager og groft brød) var bedst til at forebygge, at forsøgsdeltagerne tog på igen. Hver kurve repræsenterer en kosttype. Kurven under den stiplede linje viser, at der ikke var vægtstigning efter 6 mdr. 1 Veldhorst et al (2008) Protein-induced satiety: effects and mechanisms of different proteins. Physiology & Behavior; 94 (2) p Skov et al (1999) Randomized trial on protein vs carbohydrate in ad libitum fat reduced diet for the treatment of obesity, International Journal of Obesity and related metabolic disorders; 23 (5) pp Meinert Larsen, T.; Dalskov, S.M.; Baak, M.V. et al. (2010) Diets with high or low protein content and glycemic index for weight-loss maintenance, New England Journal of Medicine; 362 pp

16 Svinekød og mæthed Viden om svinekøds mæthedseffekt kan udnyttes i udvikling af sunde kødprodukter målrettet morgenmad og mellemmåltider. Viden er med til at skabe den gode historie. Medierne fokuserer ofte på de negative sider ved at spise kød, mens de positive sider bliver glemt. Svinekød indeholder vigtige ting til en velafbalanceret kost: Proteiner af høj kvalitet Jern Zink Selen Vitamin B-12 Hvordan giver svinekød mæthed? Svinekød er en god kilde til proteiner og indeholder gennemsnitlig 20 gram protein pr. 100 gram. Forskning har vist, at protein giver mere mæthed end kulhydrat og fedt. Proteins mæthedseffekt medfører et mindre madindtag og kan på sigt føre til vægttab. Årsagen menes at kunne tilskrives påvirkning af mæthedshormoner i tyndtarmen. Energiindhold (kj) pr. gram Fedt 37 Kulhydrat 17 Protein 17 Kostfibre 8 Protein påvirker mæthedshormoner i tyndtarmen Proteiner har også en gavnlig effekt på energibalancen balancen mellem, hvad vi indtager af energi, og hvad vi forbruger af energi. Protein bidrager med væsentligt mindre energi pr. gram end fedt. Når kroppen skal fordøje den mad, vi spiser, bruges forskellige mængder energi på at nedbryde og omsætte næringsstofferne fra maden. Nedbrydning af protein kræver mere energi end kulhydrat og fedt dette kaldes den termiske effekt. Termisk effekt (% energi, som bruges til at omsætte næringsstoffet) Fedt 0-3 Kulhydrat 5-15 Protein

17 Forskellige proteinkilder og mæthed Proteiner findes i flere fødevarer både animalske og vegetabilske. Ud fra den eksisterende forskning kan der ikke drages en entydig konklusion på, om der er forskel i mæthed mellem forskellige proteinrige fødevarer: Ingen konklusioner på forskel mellem svine-, okse- og kyllingekød Ingen konklusioner på forskel mellem kød og fisk Ingen konklusioner på forskel mellem kød og bælgfrugter (linser, kikærter, bønner, m.m.) Der er behov for mere forskning om proteinkilders betydning for mæthed. Animalske fødevarer gram pr. 100 gram Skinkeschnitzel af inderlår 21,6 Svinekotelet 20,7 Tykstegsfilet 21,8 Roastbeef 21,7 Kyllingebryst 21,5 Laks, rå 19,9 Makrel, rå 18,1 Vegetabilske fødevarer Kikærter, tørrede, rå 20,4 Røde linser, tørrede, rå 27,3 Broccoli, rå 5,3 Rugbrød, fuldkorn 5,0 Kartoffel, rå 1,9 Protein i tal Protein er opbygget af aminosyrer, hvoraf 20 er nødvendige for dannelsen af protein. Ud af de 20 er der 8 typer aminosyrer, som mennesket ikke selv kan danne. Det gør dem livsnødvendige, og de skal tilføres via kosten. Protein i kød indeholder alle 8 livsnødvendige aminosyrer på én gang, og derfor kan kroppen direkte optage og opbygge protein herfra. Protein i bønner og kornprodukter skal altid kombineres med en anden proteinkilde i et måltid, for at kroppen kan danne protein. 17

18 Hvornår på dagen er det bedst at spise kød? Kød kan spises til alle dagens måltider. I dag spiser vi typisk kød til aften og kødpålægsprodukter til frokost. Ernæringsmæssigt er det bedst at spise kød til: Morgenmad Frokost Mellemmåltider Ved disse måltider kan proteiners mæthedseffekt udnyttes effektivt, så man helt automatisk spiser mindre i løbet af dagen. Kød til morgenmad og frokost mætter DMRI Teknologisk Institut har dokumentet, at morgenmad med pølser (10% fedt) nedsætter sulten i løbet af formiddagen 1. Et andet måltidsforsøg udført af DMRI Teknologisk Institut viser, at en frokost med svinekød medfører et mindre energiindtag til aftensmaden 2. Forsøget blev udført på en efterskole under virkelighedsnære forhold med 134 efterskoleelever. En frokost, hvor 35% af energien kom fra protein fra svinekød, blev sammenlignet med en frokost, hvor 15% af energien kom fra protein fra svinekød, som er svarende til næringsanbefalingerne for protein i et måltid. På fire forsøgsdage fik eleverne to gange en proteinrig frokost og to gange en almindelig frokost. Alle måltider havde samme energiindhold. 1 Resultaterne er publiceret i Appetite 59 (2012) : Consuming pork proteins at breakfast reduces the feeling of hunger before lunch. 2 Resultaterne er præsenteret ved ICoMST-konferencen 2013: 18

19 Kostfibre og mæthed 19

20 Kostfibre er vigtige for vores sundhed Vi skal spise gram kostfibre om dagen sådan lyder anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen. Kostfibre er vigtige for vores sundhed, da de har gavnlige effekter i forhold til Tyk- og endetarmskræft Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdomme Mæthed Overvægt Forstoppelse Hvad er kostfibre? Kostfibre er en type kulhydrat, som findes i planters cellevægge. Kostfibre i korn findes primært i skallen (klid) Kostfibre i grøntsager findes blandt grove grøntsager Korn, kornprodukter og fuldkornsprodukter er gode kilder til kostfibre. Frugt og grønt indeholder også betydelige mængder kostfibre. Udtrykket grove grøntsager relaterer sig til kostfiberindholdet, da de grove grøntsager indeholder væsentligt flere kostfibre end de finere grøntsager. Kostfibre er ufordøjelige i menneskets fordøjelseskanal dog kan nogle kostfibre nedbrydes af tyktarmens bakterier. 20

21 Kostfibre giver mæthed på flere måder Hvis kostfibre anvendes i produktudvikling, kan typen af kostfibre bestemme, hvordan produktet skal mætte. Der findes forskellige typer kostfibre. Brug rug, havre, byg, gulerod, frisk og tørret frugt til at give hurtig mæthed under et måltid (indeholder opløselige kostfibre) Brug hvedeklid, grahamsmel og hvedeprodukter til at give sen mæthed efter et måltid (indeholder uopløselige kostfibre) Hvordan giver kostfibre mæthed? Kostfibre kan inddeles i opløselige og uopløselige kostfibre, som adskiller sig ved deres evne til at binde vand. Opløselige kostfibre er gode til at binde vand og gør maden mere fyldig. Den fyldige mad sænker mavens tømningshastighed og øger madens opholdstid i tyndtarmen. Dette gør, at man føler sig mere mæt og fyldt. De uopløselige kostfibre kan ikke binde vand i samme grad som de opløselige kostfibre. De fungerer nærmere som ufordøjet fyldstof, der påvirker tarmens bevægelser (peristaltik) og øger hastigheden for madens passage gennem fordøjelseskanalen. Man siger, at de uopløselige kostfibre holder maven i gang. I tyktarmen omdannes de uopløselige kostfibre til kortkædede fedtsyrer ved fermentering, hvilket stimulerer appetitregulerende hormoner. 21

22 Kostfibre i tal kornprodukter MEL gram pr. 100 gram Hvedemel (alm) 3,7 Speltmel (alm) 4,3 Sigtemel 4,4 Spelt (Valsemøllen) 6,5 Bygmel 7,6 Speltmel (fuldkorns) 8,5 Rugmel (halvsigtet, udmalingsgrad 85%) 10,5 Hvedemel (fuldkorns) 11,6 Grahamsmel (Valsemøllen) 11,6 Grahamsmel 12 Power hvede (Valsemøllen) 12 Rugmel (halvsigtet, Valsemøllen) 12,1 Rugmel (fuldkorns) 14 Rugmel (groft, Valsemøllen) 15 HELE KORN/KERNER Hirse (hele korn) 8,5 Hvedekerner (knækkede) 11 Rugkerner (knækkede) 14,8 KORNFRAKTIONER Havreflager (Valsemøllen) 7,8 Byggryn 9,5 Havregryn Hvedeflager (Valsemøllen) 11 Havreklid 11,5 Hvedekim 12,3 Rugflager (Valsemøllen) 13,4 Risklid 21 Hvedeklid Rugklid

23 Kostfibre i tal grøntsager og frugt GRØNTSAGER gram pr. 100 gram Tomat 2,3 Rødbede 2,3 Gulerod 2,3 Blomkål 2,4 Forårsløg 2,6 Jordskok 2,6 Kålrabi 2,9 Grønne bønner 3,0 Skorzonerrod 3,3 Broccoli 3,3 Persillerod 4,0 Knoldselleri 4,0 Rosenkål 4,1 Kantarel 5,0 Grønkål 6,2 Ærter 6,0 FRUGT og BÆR Blåbær 2,8 Hindbær 4,4 Tørret sveske 7,5 Figner 9,5 23

24 Forbrugernes mening om... 24

25 Kødprodukter til morgenmad Forbrugerne er åbne overfor at spise svinekød til morgenmad. Nye sunde kødprodukter målrettet morgenmad i weekenden har størst potentiale. Nye sunde kødprodukter målrettet morgenmad i weekenden har størst potentiale. Forbrugerønsker til nye sunde kødprodukter: Forbrugerønsker til nye sunde kødprodukter: Produktstørrelse skal kunne være på en lille tallerken (brunchpølser vs. almindelige pølser) Produktstørrelse skal Smag vigtigt med røget kunne og saltet være smag på en lille tallerken (brunchpølser vs. almindelige pølser) Eftersmag må ikke give dårlig ånde Smag vigtigt med røget og saltet smag Anvendelse skal kunne anvendes bredt (eksempel med serrano skinke til melon og som bacon ) Eftersmag må Oplysning om produktindhold ikke give dårlig ånde ved nedsat fedtindhold opstår skepsis over for, hvad der er tilsat i stedet Emballage produktet skal være pakket i portioner Anvendelse skal kunne anvendes bredt (eksempel med serrano skinke til melon og som bacon Resultater fra fokusgruppeinterviews DMRI Teknologisk Institut har udført fokusgruppeinterviews med forbrugere, som regelmæssigt spiser morgenmad, og som kan lide svinekød. Formålet var at undersøge holdninger til at anvende kød og kødprodukter til morgenmad, samt hvad der skal til for at gøre sunde kødprodukter attraktive som en del af et morgenmåltid. Morgenmaden tillægges vidt forskellige værdier, afhængigt af om den indtages til hverdag eller i weekenden. Hverdagsmorgenmaden skal være sund og hurtig at spise, mens der i weekenden hygges om maden, snakkes sammen, spises mere og spises mere usundt. Kød og kødprodukter til morgenmad forbindes med brunch og weekendmorgenmad. Udvalgte citater fra fokusgrupperne er vist på siden. altså, der er jo en mistillid til branchen. Det er rigtigt, det er jo ikke, fordi man ikke vil have fedtfattigt, man har bare ikke rigtig den store tillid, det er et kæmpe problem, at der er så dårlig mærkning og så dårlig kontrol med, hvad der er i, i stedet for. (om sunde produkter til morgenmad) nej, jeg synes egentlig, det var fint nok. Så lavede jeg nogle spejlæg eller en omelet, og det tager jo 100 år ikke, og skulle så puttede jeg måske nogle skiver hamburgerryg i eller nogle kyllingerester fra dagen lave bøffer og æg om morgenen. (om morgenmad og tid) før. (om at spise kød til morgenmad) Resultaterne fra interviews kan findes her: 25

26 Ernæringsmærker 26

27 Nøglehullet får produkter til at strutte af sundhed Nøglehullet er et positivt ernæringsmærke, der hjælper forbrugeren til at finde de sundere fødevarer på hylderne. Forbrugerne bruger ikke tid på at læse varedeklarationer, og mange har svært ved at forstå oplysningerne. Her er Nøglehullet en genvej til de vigtige informationer i næringsdeklarationer. Nøglehullet på produkter gør det lettere for forbrugerne at træffe et sundere valg i hverdagen. Vær opmærksom på! Nøglehulsmærket viser, at virksomheden tager sunde kostvaner og forbrugeren alvorligt. Hvad gemmer sig bag Nøglehulsmærket? Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke. Fødevarer med Nøglehullet lever op til krav til indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre. For kødprodukter skal gælde følgende: Mindst 50% kød, lever eller blod i det færdige produkt (for leverpostej er det mindst 35%) Fedtindholdet må højst være 10 gram pr. 100 gram Sukkerarter må højst være 5 gram pr. 100 gram Produkter må ikke være paneret Mærkes med lang næringsdeklaration Læs mere på eller Fødevareministeriets vejledning 27

28 Fiberindhold kan bruges i markedsføring Når et produkt indeholder mere end 3 gram fibre pr. 100 gram, kan det fremhæves på emballagen med en ernæringsanprisning. Det er tilladt at skrive nedenstående formuleringer. Når et produkt indeholder mere end 6 gram fibre pr. 100 gram, kan det fremhæves på emballagen med en ernæringsanprisning. Det er tilladt at skrive nedenstående formuleringer. Indeholder fibre Fiberkilde Højt fiberindhold Fiberrig Med fibre Kilde til fiber Indeholder x% fiber* *hvor x er 6 eller mere. Ernæringsanprisninger Alle tilladte ernæringsanprisninger er angivet i Anprisningsforordningen EU 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (bilag): En ernæringsanprisning er en ordlyd/anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af dens indhold af energi, næringsstoffer eller andre stoffer. Eksempler på ernæringsanprisninger - Lavt fedtindhold - Lavt indhold af mættet fedt - Proteinkilde - Kilde til jern - Højt indhold af zink - Naturlig/naturligt - Højt proteinindhold 28

29 Vigtige ernæringsanprisninger for svinekød Produkters næringsindhold kan fremhæves med en ernæringsanprisning. Ernæringsanprisninger kan bruges til næringsdeklaration, hjemmesider og markedsføringsmateriale. Svinekød er en vigtig kilde til proteiner og jern, hvor følgende ernæringsanprisninger er interessante: Naturligt højt proteinindhold Lavt fedtindhold Kilde til jern Vær opmærksom på! For at kunne bruge en ernæringsanprisning skal det pågældende næringsstof (protein/fedt/jern) forefindes i en bestemt mængde i produktet. Krav til brugen af ernæringsanprisninger Et produkt kan ernæringsanprises for et eller flere af dets næringsstoffer, når næringsindholdet lever op til kravene for ernæringsanprisninger 1. Kravene til at anvende hver enkelt af ovenstående anprisninger er følgende: Højt proteinindhold, hvis 20 % af produktets energiindhold kommer fra protein Lavt fedtindhold, hvis produktet indeholder 3 gram fedt pr. 100 g produkt Kilde til jern, hvis produktet indeholder 2,1 gram jern pr. 100 gram produkt (svarende til 15 % af næringsstoffets referenceværdi) Naturligt kan anvendes foran en ernæringsanprisning (fx naturligt højt proteinindhold), hvis produktet naturligt indeholder næringsstoffet i den pågældende anprisning. 1 Anprisningsfordningen EU 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (bilag): 29

30 Fuldkornslogo kan ikke anvendes på kødprodukter Fuldkornslogo må anvendes på produkter, som indeholder fuldkorn. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med også skaldelene og kimen. Der findes mange fuldkornsprodukter. Ud over kerner og mel findes der en lang række gryn og morgenmadsprodukter, brød og knækbrød, pasta, ris, couscous og bulgur. Fuldkornslogo må kun anvendes på kornprodukter, som indeholder fuldkorn. Derfor kan Fuldkornslogoet ikke anvendes på kødprodukter. Hvad gemmer sig bag Fuldkornslogoet? Fuldkornslogoet tilhører Fuldkornskampagnen (www.fuldkorn.dk) og må kun anvendes på produkter af partnere i fuldkornspartnerskabet. Produkter med Fuldkornslogo skal leve op til en række krav, som er beskrevet i fuldkornsmanualen: Overordnet er kravene til produkter med fuldkornslogo: Produktet skal være et kornprodukt (mel, gryn, brød, knækbrød, morgenmadsprodukt, pasta, grød m.m.) Fuldkornsindhold skal være mindst 50% * Produktet skal overholde krav til Nøglehulsmærket *beregning af fuldkornsindhold findes i fuldkornsmanualen. 30

31 Ring til en livline 31

32 DMRI s ernæringseksperter Ursula Kehlet, Projektleder, erhvervsphd-studerende Tlf Eva Honnens de Lichtenberg Broge Projektleder, konsulent

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Verdens bedste slankekur

Verdens bedste slankekur Verdens bedste slankekur Arne Astrup og Christian itz, to af de hotteste navne i dansk slankeforskning, er ikke bange for at tage munden fuld. I deres nye bog, lover de lover danskerne et hurtigt og effektivt

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Annes gademad Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Annes gademad Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 25 39 54 40 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Annes gademad Evalueringsrapport 17. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Fase 2 - Uge 5-8. Spise proteiner til de 3 hovedmåltider Spise fedt til hvert måltid + 1 spsk. olie dagligt Spise stivelse maks.

Fase 2 - Uge 5-8. Spise proteiner til de 3 hovedmåltider Spise fedt til hvert måltid + 1 spsk. olie dagligt Spise stivelse maks. Fase 2 - Uge 5-8 Nu er vi nået til fase 2. Indtil nu har du fået ryddet godt op i dine måltidsmønstre, spisevaner og sukkertrangen skulle gerne være aftaget meget. Nu er det tid til at sætte sund kost

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

AMU- Kursus Københavns Madhus Det Grove Brød

AMU- Kursus Københavns Madhus Det Grove Brød Kompendie Det Grove Brød Side 1 At bage brød er på en gang en meget enkel arbejdsproces med få råvarer i spil, og på samme tid omgivet af så mange og komplekse forhold, at det næsten kan tage pusten fra

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Opslagsværk plejehjem

Opslagsværk plejehjem Opslagsværk plejehje I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-ener, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når an laver ad til ældre. Til hvert ene er der også links,

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Formålet er at opsamle eksisterende litteratur og relevante data om danske forbrugeres måltidsvaner. Måltidsvaner, eller måltidsmønstre, dækker over:

Formålet er at opsamle eksisterende litteratur og relevante data om danske forbrugeres måltidsvaner. Måltidsvaner, eller måltidsmønstre, dækker over: Rapport Danskernes måltidsvaner 7. august 2013 Proj.nr. 2000690-13 Version 1 KIJ/UNK/MT Kirsten Jensen og Ursula Kehlet Baggrund Sammendrag Projektet Sunde, velsmagende og mættende kødprodukter har til

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen?

KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen? ØKOLOGI I KØKKENET KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen? ELLER OMLÆGNING? Rutiner og arbejdsgange skal ændres hvor det er muligt. Merpris hentes ved lav fra bunden ØKOLOGISK TOPSCORER REGIONSHOSPITALET

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS DELIKAT, SMAGFULD OG ENERGITÆT MAD, UDVIKLET SPECIELT TIL MENNESKER MED TYGGE- OG SYNKEBESVÆR EN FORM FOR HAPPY MEALS Toft

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET

dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET 2 Kostens næringsstofindhold Råvarer: Valg af råvarer Råvarer, der skal vælges med omtanke Råvarer, der skal spises meget af Koncept for eat wise Kostens

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere