Sundhed og mæthed i produktudvikling med svinekød
|
|
- Signe Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhed og mæthed i produktudvikling med svinekød 1
2 Forord Denne bog er udarbejdet i projektet Sunde, velsmagende og mættende kødprodukter. Formålet med projektet var at skabe et videnskabeligt grundlag for udvikling og markedsføring af sunde, mættende og velsmagende kødprodukter, som imødekommer forbrugernes ønsker og ernæringsmæssige behov. Projektet blev finansieret af Svineafgiftsfonden. Bogen er målrettet produktudviklere i svinekødsbranchen opsamler eksisterende viden om proteiner, kostfibre og mæthed opsamler resultater i projektet Sunde, velsmagende og mættende kødprodukter Projektperiode: Fra januar 2011 til december Projektleder samt layout og indhold: Ursula Kehlet 2
3 Indholdsfortegnelse Sådan bruges bogen side 4 Fiberpølsen et eksempel på et sundt og mættende kødprodukt (projektets hovedresultatet) Brug rugklid i produktudvikling side 6 Vigtige procesforhold til fremstilling af fiberpølser side 7 Fiberpølsen i kulde og varme side 8 Mæt med fiberpølsen side 9 Fiberpølser falder i god smag side 10 Resultater fra forbrugertests med fiberpølsen side 11 En konkurrenceklar fiberpølse side 13 Protein og mæthed Proteiner er vigtige i kampen mod overvægt side 15 Svinekød og mæthed side 16 Forskellige proteinkilder og mæthed side 17 Hvornår på dagen er det bedst at spise kød? side 18 Kostfibre og mæthed Kostfibre er vigtige for vores sundhed side 20 Kostfibre giver mæthed på flere måder side 21 Kostfibre i tal kornprodukter side 22 Kostfibre i tal grøntsager og frugt side 23 Forbrugernes mening om... Kødprodukter til morgenmad side 25 Ernæringsmærker Nøglehullet får produkter til at strutte af sundhed side 27 Fiberindhold kan bruges i markedsføring side 28 Vigtige ernæringsanprisninger for svinekød side 29 Fuldkornslogo kan ikke anvendes på kødprodukter side 30 Ring til en livline DMRI s ernæringseksperter side 32 3
4 Sådan bruges bogen Bogen er tænkt som et opslagsværk og idegrundlag til produktudvikling af sunde kødprodukter med svinekød. Bogen er inddelt i 5 kapitler, og hver side er delt i to. Øverste del indeholder konkrete anvisninger, og den nederste del indeholder den videnskabelige/faglige baggrund for anvisningen. Se eksemplet nedenfor. Anvisning Videnskabelig baggrund for anvisning 4
5 Fiberpølsen et eksempel på et sundt og mættende kødprodukt 5
6 Brug rugklid i produktudvikling Rugklid er en kostfiber, der er velegnet til at tilsætte farsprodukter. Tilsættes direkte til fars kræver ingen forbehandling Opbevares tørt og ikke på køl Har et højt kostfiberindhold på 45% Kan binde vand Giver en god smag Giver et groft udseende Har en partikelstørrelse, der er mindre end 300 my Tåler mekanisk påvirkning fra lynhakkeren Vær opmærksom på! Rugklid indeholder gluten. Groft formalet rugklid giver bedre konsistens end fint formalet rugklid Forsøg med rug- og hvedeklid til pølser Forsøg på DMRI Teknologisk Institut har testet, om tilsætning af rug- og hvedeklid har en betydning for den færdige pølses spisekvalitet. Tre metoder blev undersøgt. Rugklid som grød Hydreret rugklid Ingen forbehandling Forbehandling havde ikke nogen tydelig betydning for den sensoriske kvalitet, så rug- og hvedeklid kan med fordel tilsættes direkte til bindefarsen uden nogen form for forbehandling. A) B) D) E) C) A) Grød af rugkerner (korn:vand = 1:3) B) Hydrering af fintformalet rugklid (1:3) C) Hydrering af fintformalet hvedeklid (1:3) D) Hydrering af fintformalet hvedeklid (1:2) E) Ingen forbehandling af groftformalet rugklid 6
7 Vigtige procesforhold til fremstilling af fiberpølser Pølser med rugklid og et lavt fedtindhold opnår den bedste konsistens ved følgende procesforhold: Kød opdeles til bindefars og grovdel Rugklid tilsættes tørt uden forbehandling direkte til bindefars Bindefars laves, og grovdelen tilsættes Ansaltning af kød er ikke nødvendigt Æltning af grovdel er ikke nødvendigt Brug en lav tørretemperatur under 60 C Vær opmærksom på! Fiberpølsen er ikke afprøvet på KS-maskine i forhold til rugklids robusthed Fremstilling af fiberpølser DMRI har udviklet en basisrecept for en fiberpølse med rugklid og lavt fedtindhold. Fiberpølsen bygger på en standardrecept for wienerpølser med fedtindhold på 10 gram fedt pr. 100 gram. Der er hermed mulighed for anvendelse af Nøglehulsmærket. Den tilsatte mængde af rugklid giver et fiberindhold på 2,5 gram fibre pr. 100 gram produkt. Mængden af tilsat rugklid kan justeres, så fiberindholdet kommer op på 3 gram fibre pr. 100 gram produkt. Der vil her være mulighed for at markedsføre fiberindholdet med en ernæringsanprisning. DMRI s basisrecept Svinekød 60% Fedt 5% Rugklid 4,55% Vand 26,85% Salt 1,5% Krydderier 1,2% Bouillon 0,6 % Fosfat 0,3 % 7
8 Fiberpølsen i kulde og varme Fiberpølsen tilberedes bedst ved kogning. Fiberpølser fremstillet efter DMRI s basisrecept er ikke velegnede til stegning på pande eller grill. Der er behov for at optimere pølseskindet i forhold til konsistens og tilberedningsmuligheder i den videre udvikling af pølser tilsat kostfibre. Tilberedning af fiberpølsen Hæld 1,5 liter vand i en gryde Kog vandet Tag gryden af blusset, og tilsæt 6-8 pølser Sæt låg på gryden, og lad pølserne henstå i 10 minutter Opbevaring af fiberpølsen Fiberpølsen opbevares bedst på køl Ved opbevaring på frost mister fiberpølsen vand ved optøning Forsøg på DMRI Fiberpølsen har været igennem et screeningsforsøg på DMRI. 56 forbrugere fik fiberpølser, som de skulle tilberede efter eget valg i hjemmet og herefter vurdere liking. Fiberpølserne blev enten stegt, kogt eller grillet, og tilberedningen havde en tydelig effekt på liking. Stegt og især kogt fiberpølse scorede højest, hvorimod en grillet fiberpølse blev blød og usammenhængende. Andre forbrugertests viser, at stegning på pande kan gøre pølsen tør og få den til at gå fra hinanden. Kogning er derfor den bedste tilberedningsmetode for at bevare god sensorisk kvalitet. 8
9 Mæt med fiberpølsen Pølser, som er tilsat kostfibre, giver mere mæthed end traditionelle pølser. Der skal endda ikke særligt meget til 2,5 gram fibre pr. 100 gram færdigt produkt. Kostfibre virker mere mættende, når de tilsættes et kødprodukt, end hvis de tilsættes et brødprodukt. Vær opmærksom på! Det er vigtigt at kunne tilbyde forbrugerne mættende fødevarer, da overvægt og overspisning er et stigende problem. Måltidsforsøg med fiberpølser Et måltidsforsøg har vist, at tilsætning af enten rug- eller hvedeklid til pølser øger mæthed. Pølser med rugklid havde et kostfiberindhold på 2,5 gram pr. 100 gram. Der var en tendens til, at effekten var størst for rugklid. Resultaterne viste også, at rugklid har større mæthedseffekt i kød end i brød. Måltidsforsøget blev udført på Institut for Idræt og Ernæring, hvor 25 raske og normalvægtige i fire dage fik udleveret morgenmad som vist på billedet. Appetit og energiindtag blev efterfølgende registreret. Resultaterne er publiceret i Appetite 73 (2014) Appetite and food intake after consumption of sausages with 10% fat and added wheat or rye bran. 9
10 Fiberpølsen falder i god smag Fiberpølsen har potentiale til at indgå på markedet som et sundt alternativ i et potentielt usundt markedssegment. Børn, voksne samt kunder i en pølsevogn sagde, at rugklidspølser smager godt Typen af kostfibre har betydning for, hvor godt forbrugere kan lide fiberpølser Rugklidspølser smager markant bedre end hvedeklidspølser Rugklidspølser henvender sig til forbrugere, der går op i at spise sundt Rugklidspølser opfattes som sunde Rugklidspølser kan sælges på sundhed med Nøglehulsmærket og ernæringsanprisning for fiberindhold Forbrugertests med fiberpølsen DMRI har udført forbrugertests med tre forskellige målgrupper: Børn Forældre Kunder i en pølsevogn Formålet var at undersøge, om pølser med rug- og hvedeklid var vellidte blandt de tre målgrupper, og hvilke ord der kunne beskrive pølserne. Rugklidspølser og/eller hvedeklidspølser blev testet mod en Nøglehulsmærket pølse uden fibre. Resultaterne fra de tre forbrugertest kan ses på næste side. En del af resultaterne er publiceret i Food Science & Nutrition (2014): Sensory characteristics and consumer liking of sausages with 10% fat and added rye or wheat bran. Resultater fra testen blandt pølsevognskunder kan findes her: 10
11 Resultater fra forbrugertests med fiberpølser (1) Børn (7-10 år) 49 børn deltog i testen, og rugklidspølsen var den mest vellidte af de tre testede pølser. Den blev associeret med foto af pølser, kød og hotdog. Hvedeklidspølser Rugklidspølser Nøglehulsmærket pølse uden fibre 11
12 Resultater fra forbrugertests med fiberpølser (2) Hvedeklidspølser Rugklidspølser Nøglehulsmærket pølse uden fibre Forældre (40-50 år) 24 mænd og kvinder deltog i testen. Der var en statistisk forskel i liking mellem rug- og hvedeklidspølser. Hvedeklidspølser var ikke vellidte og blev vurderet i den negative ende af skalaen som dårlig og meget dårlig. Kunder i en pølsevogn 101 kunder deltog i testen. Rugklidspølsen blev testet mod en almindelig hotdog. Der var ikke stor forskel i liking mellem de to pølser, og 64% af forbrugerne kunne lide pølserne lige godt. Den almindelige pølse blev foretrukket af 60% af forbrugerne, men en stor del af forbrugerne valgte rugklidspølsen (28%). Rugklidspølsen blev endvidere karakteriseret som sund og ny, mens den traditionelle hotdog blev karakteriseret som lækker, traditionel og velkendt. 12
13 En konkurrenceklar fiberpølse! Fiberpølsen kan konkurrere på kvalitet og pris. Kvalitet Den nye i klassen, der gør pølser lødige Sundest på det eksisterende pølsemarked uden at gå på kompromis med smagen Henvender sig til den sundhedsbevidste forbruger Højt proteinindhold pga. det høje kødindhold Pris Relativ billig at fremstille, da fibre er en billig råvare og ikke kræver forbehandling 13
14 Protein og mæthed 14
15 Proteiner er vigtige i kampen mod overvægt Overvægt i den danske befolkning Svinekød har et højt proteinindhold på gennemsnitlig 20 gram pr. 100 gram. Proteiner mætter godt, så derfor er et højt indtag af protein godt, hvis man vil tabe sig eller holde vægten. Man føler sig mæt af protein og spiser helt automatisk mindre mad. Da halvdelen af den voksne danske befolkning er overvægtig, er det vigtigt at kunne tilbyde forbrugerne mættende fødevarer. En kombination af protein fra svinekød og kostfibre fra kornprodukter eller grøntsager giver en god mæthedseffekt. Forskningen siger Flere videnskabelige undersøgelser viser, at en kost med højt proteinindhold er gavnlig, hvis man ønsker at tabe sig 1. Verdens største kostundersøgelse med 938 europæere viser, at proteiner også er vigtige for at vedligeholde et vægttab 2. En kost med proteiner og fødevarer med lavt glykæmisk indeks (fiberrige grøntsager og groft brød) var bedst til at forebygge, at forsøgsdeltagerne tog på igen. Hver kurve repræsenterer en kosttype. Kurven under den stiplede linje viser, at der ikke var vægtstigning efter 6 mdr. 1 Veldhorst et al (2008) Protein-induced satiety: effects and mechanisms of different proteins. Physiology & Behavior; 94 (2) p Skov et al (1999) Randomized trial on protein vs carbohydrate in ad libitum fat reduced diet for the treatment of obesity, International Journal of Obesity and related metabolic disorders; 23 (5) pp Meinert Larsen, T.; Dalskov, S.M.; Baak, M.V. et al. (2010) Diets with high or low protein content and glycemic index for weight-loss maintenance, New England Journal of Medicine; 362 pp
16 Svinekød og mæthed Viden om svinekøds mæthedseffekt kan udnyttes i udvikling af sunde kødprodukter målrettet morgenmad og mellemmåltider. Viden er med til at skabe den gode historie. Medierne fokuserer ofte på de negative sider ved at spise kød, mens de positive sider bliver glemt. Svinekød indeholder vigtige ting til en velafbalanceret kost: Proteiner af høj kvalitet Jern Zink Selen Vitamin B-12 Hvordan giver svinekød mæthed? Svinekød er en god kilde til proteiner og indeholder gennemsnitlig 20 gram protein pr. 100 gram. Forskning har vist, at protein giver mere mæthed end kulhydrat og fedt. Proteins mæthedseffekt medfører et mindre madindtag og kan på sigt føre til vægttab. Årsagen menes at kunne tilskrives påvirkning af mæthedshormoner i tyndtarmen. Energiindhold (kj) pr. gram Fedt 37 Kulhydrat 17 Protein 17 Kostfibre 8 Protein påvirker mæthedshormoner i tyndtarmen Proteiner har også en gavnlig effekt på energibalancen balancen mellem, hvad vi indtager af energi, og hvad vi forbruger af energi. Protein bidrager med væsentligt mindre energi pr. gram end fedt. Når kroppen skal fordøje den mad, vi spiser, bruges forskellige mængder energi på at nedbryde og omsætte næringsstofferne fra maden. Nedbrydning af protein kræver mere energi end kulhydrat og fedt dette kaldes den termiske effekt. Termisk effekt (% energi, som bruges til at omsætte næringsstoffet) Fedt 0-3 Kulhydrat 5-15 Protein
17 Forskellige proteinkilder og mæthed Proteiner findes i flere fødevarer både animalske og vegetabilske. Ud fra den eksisterende forskning kan der ikke drages en entydig konklusion på, om der er forskel i mæthed mellem forskellige proteinrige fødevarer: Ingen konklusioner på forskel mellem svine-, okse- og kyllingekød Ingen konklusioner på forskel mellem kød og fisk Ingen konklusioner på forskel mellem kød og bælgfrugter (linser, kikærter, bønner, m.m.) Der er behov for mere forskning om proteinkilders betydning for mæthed. Animalske fødevarer gram pr. 100 gram Skinkeschnitzel af inderlår 21,6 Svinekotelet 20,7 Tykstegsfilet 21,8 Roastbeef 21,7 Kyllingebryst 21,5 Laks, rå 19,9 Makrel, rå 18,1 Vegetabilske fødevarer Kikærter, tørrede, rå 20,4 Røde linser, tørrede, rå 27,3 Broccoli, rå 5,3 Rugbrød, fuldkorn 5,0 Kartoffel, rå 1,9 Protein i tal Protein er opbygget af aminosyrer, hvoraf 20 er nødvendige for dannelsen af protein. Ud af de 20 er der 8 typer aminosyrer, som mennesket ikke selv kan danne. Det gør dem livsnødvendige, og de skal tilføres via kosten. Protein i kød indeholder alle 8 livsnødvendige aminosyrer på én gang, og derfor kan kroppen direkte optage og opbygge protein herfra. Protein i bønner og kornprodukter skal altid kombineres med en anden proteinkilde i et måltid, for at kroppen kan danne protein. 17
18 Hvornår på dagen er det bedst at spise kød? Kød kan spises til alle dagens måltider. I dag spiser vi typisk kød til aften og kødpålægsprodukter til frokost. Ernæringsmæssigt er det bedst at spise kød til: Morgenmad Frokost Mellemmåltider Ved disse måltider kan proteiners mæthedseffekt udnyttes effektivt, så man helt automatisk spiser mindre i løbet af dagen. Kød til morgenmad og frokost mætter DMRI Teknologisk Institut har dokumentet, at morgenmad med pølser (10% fedt) nedsætter sulten i løbet af formiddagen 1. Et andet måltidsforsøg udført af DMRI Teknologisk Institut viser, at en frokost med svinekød medfører et mindre energiindtag til aftensmaden 2. Forsøget blev udført på en efterskole under virkelighedsnære forhold med 134 efterskoleelever. En frokost, hvor 35% af energien kom fra protein fra svinekød, blev sammenlignet med en frokost, hvor 15% af energien kom fra protein fra svinekød, som er svarende til næringsanbefalingerne for protein i et måltid. På fire forsøgsdage fik eleverne to gange en proteinrig frokost og to gange en almindelig frokost. Alle måltider havde samme energiindhold. 1 Resultaterne er publiceret i Appetite 59 (2012) : Consuming pork proteins at breakfast reduces the feeling of hunger before lunch. 2 Resultaterne er præsenteret ved ICoMST-konferencen 2013: 18
19 Kostfibre og mæthed 19
20 Kostfibre er vigtige for vores sundhed Vi skal spise gram kostfibre om dagen sådan lyder anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen. Kostfibre er vigtige for vores sundhed, da de har gavnlige effekter i forhold til Tyk- og endetarmskræft Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdomme Mæthed Overvægt Forstoppelse Hvad er kostfibre? Kostfibre er en type kulhydrat, som findes i planters cellevægge. Kostfibre i korn findes primært i skallen (klid) Kostfibre i grøntsager findes blandt grove grøntsager Korn, kornprodukter og fuldkornsprodukter er gode kilder til kostfibre. Frugt og grønt indeholder også betydelige mængder kostfibre. Udtrykket grove grøntsager relaterer sig til kostfiberindholdet, da de grove grøntsager indeholder væsentligt flere kostfibre end de finere grøntsager. Kostfibre er ufordøjelige i menneskets fordøjelseskanal dog kan nogle kostfibre nedbrydes af tyktarmens bakterier. 20
21 Kostfibre giver mæthed på flere måder Hvis kostfibre anvendes i produktudvikling, kan typen af kostfibre bestemme, hvordan produktet skal mætte. Der findes forskellige typer kostfibre. Brug rug, havre, byg, gulerod, frisk og tørret frugt til at give hurtig mæthed under et måltid (indeholder opløselige kostfibre) Brug hvedeklid, grahamsmel og hvedeprodukter til at give sen mæthed efter et måltid (indeholder uopløselige kostfibre) Hvordan giver kostfibre mæthed? Kostfibre kan inddeles i opløselige og uopløselige kostfibre, som adskiller sig ved deres evne til at binde vand. Opløselige kostfibre er gode til at binde vand og gør maden mere fyldig. Den fyldige mad sænker mavens tømningshastighed og øger madens opholdstid i tyndtarmen. Dette gør, at man føler sig mere mæt og fyldt. De uopløselige kostfibre kan ikke binde vand i samme grad som de opløselige kostfibre. De fungerer nærmere som ufordøjet fyldstof, der påvirker tarmens bevægelser (peristaltik) og øger hastigheden for madens passage gennem fordøjelseskanalen. Man siger, at de uopløselige kostfibre holder maven i gang. I tyktarmen omdannes de uopløselige kostfibre til kortkædede fedtsyrer ved fermentering, hvilket stimulerer appetitregulerende hormoner. 21
22 Kostfibre i tal kornprodukter MEL gram pr. 100 gram Hvedemel (alm) 3,7 Speltmel (alm) 4,3 Sigtemel 4,4 Spelt (Valsemøllen) 6,5 Bygmel 7,6 Speltmel (fuldkorns) 8,5 Rugmel (halvsigtet, udmalingsgrad 85%) 10,5 Hvedemel (fuldkorns) 11,6 Grahamsmel (Valsemøllen) 11,6 Grahamsmel 12 Power hvede (Valsemøllen) 12 Rugmel (halvsigtet, Valsemøllen) 12,1 Rugmel (fuldkorns) 14 Rugmel (groft, Valsemøllen) 15 HELE KORN/KERNER Hirse (hele korn) 8,5 Hvedekerner (knækkede) 11 Rugkerner (knækkede) 14,8 KORNFRAKTIONER Havreflager (Valsemøllen) 7,8 Byggryn 9,5 Havregryn Hvedeflager (Valsemøllen) 11 Havreklid 11,5 Hvedekim 12,3 Rugflager (Valsemøllen) 13,4 Risklid 21 Hvedeklid Rugklid
23 Kostfibre i tal grøntsager og frugt GRØNTSAGER gram pr. 100 gram Tomat 2,3 Rødbede 2,3 Gulerod 2,3 Blomkål 2,4 Forårsløg 2,6 Jordskok 2,6 Kålrabi 2,9 Grønne bønner 3,0 Skorzonerrod 3,3 Broccoli 3,3 Persillerod 4,0 Knoldselleri 4,0 Rosenkål 4,1 Kantarel 5,0 Grønkål 6,2 Ærter 6,0 FRUGT og BÆR Blåbær 2,8 Hindbær 4,4 Tørret sveske 7,5 Figner 9,5 23
24 Forbrugernes mening om... 24
25 Kødprodukter til morgenmad Forbrugerne er åbne overfor at spise svinekød til morgenmad. Nye sunde kødprodukter målrettet morgenmad i weekenden har størst potentiale. Nye sunde kødprodukter målrettet morgenmad i weekenden har størst potentiale. Forbrugerønsker til nye sunde kødprodukter: Forbrugerønsker til nye sunde kødprodukter: Produktstørrelse skal kunne være på en lille tallerken (brunchpølser vs. almindelige pølser) Produktstørrelse skal Smag vigtigt med røget kunne og saltet være smag på en lille tallerken (brunchpølser vs. almindelige pølser) Eftersmag må ikke give dårlig ånde Smag vigtigt med røget og saltet smag Anvendelse skal kunne anvendes bredt (eksempel med serrano skinke til melon og som bacon ) Eftersmag må Oplysning om produktindhold ikke give dårlig ånde ved nedsat fedtindhold opstår skepsis over for, hvad der er tilsat i stedet Emballage produktet skal være pakket i portioner Anvendelse skal kunne anvendes bredt (eksempel med serrano skinke til melon og som bacon Resultater fra fokusgruppeinterviews DMRI Teknologisk Institut har udført fokusgruppeinterviews med forbrugere, som regelmæssigt spiser morgenmad, og som kan lide svinekød. Formålet var at undersøge holdninger til at anvende kød og kødprodukter til morgenmad, samt hvad der skal til for at gøre sunde kødprodukter attraktive som en del af et morgenmåltid. Morgenmaden tillægges vidt forskellige værdier, afhængigt af om den indtages til hverdag eller i weekenden. Hverdagsmorgenmaden skal være sund og hurtig at spise, mens der i weekenden hygges om maden, snakkes sammen, spises mere og spises mere usundt. Kød og kødprodukter til morgenmad forbindes med brunch og weekendmorgenmad. Udvalgte citater fra fokusgrupperne er vist på siden. altså, der er jo en mistillid til branchen. Det er rigtigt, det er jo ikke, fordi man ikke vil have fedtfattigt, man har bare ikke rigtig den store tillid, det er et kæmpe problem, at der er så dårlig mærkning og så dårlig kontrol med, hvad der er i, i stedet for. (om sunde produkter til morgenmad) nej, jeg synes egentlig, det var fint nok. Så lavede jeg nogle spejlæg eller en omelet, og det tager jo 100 år ikke, og skulle så puttede jeg måske nogle skiver hamburgerryg i eller nogle kyllingerester fra dagen lave bøffer og æg om morgenen. (om morgenmad og tid) før. (om at spise kød til morgenmad) Resultaterne fra interviews kan findes her: 25
26 Ernæringsmærker 26
27 Nøglehullet får produkter til at strutte af sundhed Nøglehullet er et positivt ernæringsmærke, der hjælper forbrugeren til at finde de sundere fødevarer på hylderne. Forbrugerne bruger ikke tid på at læse varedeklarationer, og mange har svært ved at forstå oplysningerne. Her er Nøglehullet en genvej til de vigtige informationer i næringsdeklarationer. Nøglehullet på produkter gør det lettere for forbrugerne at træffe et sundere valg i hverdagen. Vær opmærksom på! Nøglehulsmærket viser, at virksomheden tager sunde kostvaner og forbrugeren alvorligt. Hvad gemmer sig bag Nøglehulsmærket? Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke. Fødevarer med Nøglehullet lever op til krav til indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre. For kødprodukter skal gælde følgende: Mindst 50% kød, lever eller blod i det færdige produkt (for leverpostej er det mindst 35%) Fedtindholdet må højst være 10 gram pr. 100 gram Sukkerarter må højst være 5 gram pr. 100 gram Produkter må ikke være paneret Mærkes med lang næringsdeklaration Læs mere på eller Fødevareministeriets vejledning 27
28 Fiberindhold kan bruges i markedsføring Når et produkt indeholder mere end 3 gram fibre pr. 100 gram, kan det fremhæves på emballagen med en ernæringsanprisning. Det er tilladt at skrive nedenstående formuleringer. Når et produkt indeholder mere end 6 gram fibre pr. 100 gram, kan det fremhæves på emballagen med en ernæringsanprisning. Det er tilladt at skrive nedenstående formuleringer. Indeholder fibre Fiberkilde Højt fiberindhold Fiberrig Med fibre Kilde til fiber Indeholder x% fiber* *hvor x er 6 eller mere. Ernæringsanprisninger Alle tilladte ernæringsanprisninger er angivet i Anprisningsforordningen EU 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (bilag): En ernæringsanprisning er en ordlyd/anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af dens indhold af energi, næringsstoffer eller andre stoffer. Eksempler på ernæringsanprisninger - Lavt fedtindhold - Lavt indhold af mættet fedt - Proteinkilde - Kilde til jern - Højt indhold af zink - Naturlig/naturligt - Højt proteinindhold 28
29 Vigtige ernæringsanprisninger for svinekød Produkters næringsindhold kan fremhæves med en ernæringsanprisning. Ernæringsanprisninger kan bruges til næringsdeklaration, hjemmesider og markedsføringsmateriale. Svinekød er en vigtig kilde til proteiner og jern, hvor følgende ernæringsanprisninger er interessante: Naturligt højt proteinindhold Lavt fedtindhold Kilde til jern Vær opmærksom på! For at kunne bruge en ernæringsanprisning skal det pågældende næringsstof (protein/fedt/jern) forefindes i en bestemt mængde i produktet. Krav til brugen af ernæringsanprisninger Et produkt kan ernæringsanprises for et eller flere af dets næringsstoffer, når næringsindholdet lever op til kravene for ernæringsanprisninger 1. Kravene til at anvende hver enkelt af ovenstående anprisninger er følgende: Højt proteinindhold, hvis 20 % af produktets energiindhold kommer fra protein Lavt fedtindhold, hvis produktet indeholder 3 gram fedt pr. 100 g produkt Kilde til jern, hvis produktet indeholder 2,1 gram jern pr. 100 gram produkt (svarende til 15 % af næringsstoffets referenceværdi) Naturligt kan anvendes foran en ernæringsanprisning (fx naturligt højt proteinindhold), hvis produktet naturligt indeholder næringsstoffet i den pågældende anprisning. 1 Anprisningsfordningen EU 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (bilag): 29
30 Fuldkornslogo kan ikke anvendes på kødprodukter Fuldkornslogo må anvendes på produkter, som indeholder fuldkorn. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med også skaldelene og kimen. Der findes mange fuldkornsprodukter. Ud over kerner og mel findes der en lang række gryn og morgenmadsprodukter, brød og knækbrød, pasta, ris, couscous og bulgur. Fuldkornslogo må kun anvendes på kornprodukter, som indeholder fuldkorn. Derfor kan Fuldkornslogoet ikke anvendes på kødprodukter. Hvad gemmer sig bag Fuldkornslogoet? Fuldkornslogoet tilhører Fuldkornskampagnen ( og må kun anvendes på produkter af partnere i fuldkornspartnerskabet. Produkter med Fuldkornslogo skal leve op til en række krav, som er beskrevet i fuldkornsmanualen: Overordnet er kravene til produkter med fuldkornslogo: Produktet skal være et kornprodukt (mel, gryn, brød, knækbrød, morgenmadsprodukt, pasta, grød m.m.) Fuldkornsindhold skal være mindst 50% * Produktet skal overholde krav til Nøglehulsmærket *beregning af fuldkornsindhold findes i fuldkornsmanualen. 30
31 Ring til en livline 31
32 DMRI s ernæringseksperter Ursula Kehlet, Projektleder, erhvervsphd-studerende unk@teknologisk.dk Tlf Eva Honnens de Lichtenberg Broge Projektleder, konsulent ehbr@teknologisk.dk
Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereLær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Læs mereLær mig om fuldkorn 1
Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereDanskerne er vilde med fuldkorn
Danskerne er vilde med fuldkorn Pressemeddelelse juni 2010 Danskerne er vilde med fuldkornsprodukter. Mens den samlede mængde af brød- og kornprodukter er konstant, er der stor vækst af fuldkornsprodukter
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereSpis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.
Læs mereProjektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.
Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereKOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereOPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012
OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereAnvisninger til mættende måltider med fokus på svinekød Erhvervs-ph.d.-projektet Mættende svinekødsprodukter til forebyggelse af overvægt er udført i et samarbejde mellem DMRI, Teknologisk Institut og
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereBrød i kostrådene - nu og i fremtiden
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereDer ryger fuldkorn over disken som aldrig før
PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger
Læs mereUdarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDanskerne får for lidt
PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereI julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.
PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre
Læs mereEt overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University
3.10.2013 Korn Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University præsen TATION 1 INDHOLD Opbygning af kerner Brødkvalitet Melfremstilling Kornets betydning for brød Sort/dyrknings
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereKost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4
Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereLektion 6 Opsummering af Måltider
Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 238 af 22/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00231 Senere ændringer
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereMadpyramiden i 3D lærervejledning
1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges
Læs mereGodkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport
Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet
Læs mereNu hænger fuldkorn på træerne bogstaveligt talt
PRESSEMEDDELELSE Maj 2011 Nu hænger fuldkorn på træerne bogstaveligt talt Med op mod 400 tilgængelige produkter med det orange fuldkornslogo, har danskerne større mulighed end nogen sinde før for at vælge
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs merePUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad
PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte
Læs mereOptimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013
Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereProgram. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand
Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,
Læs mereInspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereGuidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser. Animalske proteiningredienser
Guidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser Animalske proteiningredienser Proteinberigelse med sidestrømme Kød og sidestrømsprodukter fra slagterier er grundlæggende gode proteinkilder
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereOptimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4
Optimal ernæring 1 T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human Nutrition,
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereNyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring
Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober 2007 Grethe Andersen, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk Kg pr. person Kilde: Nyhedsbrev 22 Fra slagteri til forbruger Danmarks Statistik 2006 til rådighed til forbrug
Læs mereErnæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5
Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human
Læs mereFuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol
Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereBasisviden kost og ernæring
Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereHvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?
Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereFyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag
Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der
Læs mereProfessionstopmøde 2014
Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse
Læs mere