Madprofiler. Madprofilen. December mad til ældre på plejehjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madprofiler. Madprofilen. December 2010. mad til ældre på plejehjem"

Transkript

1 Madprofiler mad til ældre på plejehjem Når I laver mad til andre, har du et stort ansvar. Og ansvaret bliver ikke mindre af, at dem I laver mad til stort set ikke har andre muligheder. Som beboer på et plejehjem afgiver man på mange områder suverænitet og lader sig indordne under regler og rutiner, der måske ligger langt fra dem man har fuldt hele livet. Mad er en væsentlig og stor del af menneskers liv, også når de kommer på plejehjem. For nogen det sidste de har at se frem til. Det stiller store krav til jer, der laver maden og dem, der er en del af måltiderne. Maden skal opfylde de ældres forventninger til et dejligt måltid, den skal være tryg og samtidig så vidt muligt kunne tilfredsstille alles smagsløg. Den skal kunne spises og ikke mindst tygges af alle, så alle kan blive mætte, og ikke mindst skal den leve op til de gældende anbefalinger for mad til ældre på plejehjem både med hensyn til ernæring, energi, vitaminer osv. Alt dette er der skrevet flere bøger om, vigtigst Anbefalinger for den danske institutionskost, ligesom, at Fødevarestyrelsen har udgivet en stor mængde materiale om emnet. Dertil er mad og ernæring noget, der tales meget om. Derfor møder I sikkert i jeres hverdag mange meninger og holdninger. Det materiale du sidder med her, er ikke et forsøg på at lave en ny lærebog eller samlet oversigt over al den viden, der findes. Derimod forsøger vi med dette hæfte at fører jer igennem de vigtigste anbefalinger og retningslinjer, så I kan koncentrere jer om at lave dejlig mad og dermed bidrage til skønne måltider i institutionen. Hav det liggende fremme i køkkenet og brug det, når I menuplanlægger eller bliver i tvivl. Og bliver I nysgerrige og vil vide mere, er der til sidst i materialet en oversigt over relevante links og hjemmesider. I det følgende kan du læse om: Hvad kendertegner de ældre og deres ernæringstilstand Hvordan anbefales det, at måltidsmønstret og energifordelingen er Lidt om de energigivende næringsstoffer Lidt om vitaminer, mineraler og kostfibre Om kostens sammensætning og valg af fødevarer Om protein Fokus på mellemmåltiderne Diæter og småtspisende Fokuspunkter til hvordan kan vi blive bedre, og sikre gode måltider til vores ældre God fornøjelse og god arbejdslyst i køkkenerne! Madprofilen Mad til ældre på plejehjem skal være sund, velsmagende og passe til de ældre, der skal spise maden. De ældre, der bor på plejehjem eller får mad via madudbringning vil ofte være småtspisende og/eller præget af kroniske sygdomme og akutte sygdomsperioder. For dem vil sund mad være en kost, der ligger langt fra den kost vi normalt forbinder med sundt. I Anbefalinger for den danske institutionskost, som dette hæfte lægger sig op af, anbefales det, at standartkosten på plejehjem er Kost til småtspisende. Dette er en ændring fra tidligere, hvor udgangspunktet var Sygehuskost. Side 1

2 Som det skal beskrives i det følgende stiller denne kostform store krav til viden om ernæringsindholdet i den mad I serverer, ellers bliver det svært at sikre det høje fedt og proteinindhold. Dette materiale fokuserer primært på Kost til småtspisende, men nævner også Normalkost selv om den på de fleste plejehjem snarere er undtagelsen end reglen, den skal dog kunne rekvireres til de få, der er rigeligt velspisende. Ældre på plejehjem får al deres mad her. Det er således ikke muligt for dem at supplere op, 'når de kommer hjem'. Selv om det i et institutionskøkken ikke er muligt at tage individuelle hensyn i de store gryder, er det essentielt, at sammensætningen af den mad der tilbydes, tager udgangspunkt i den enkelte ældre og dennes individuelle behov. I forhold til den daglige madlavning er kunsten, at mad ikke reduceres til tal, der skal gå op, og retningslinjer, der skal overholdes. Det er køkkenets ansvar, at den ernæringsrigtige mad er af en så høj kulinarisk kvalitet, at den bliver spist. Først da bliver ernæring til næring. Det er afgørende for, at ernæring, kulinarisk kvalitet og økologi følges ad, og at variation i retter og råvarer er med til at skabe velsmagende måltider. Om målgruppen Undersøgelser af ernæringstilstanden blandt ældre i hjemmeplejen og i plejeboligere i Danmark viser, at 10 % er overvægtige, hvorimod 60 % har et BMI under 24 og af dem har 20 % et BMI under 18,5. På trods af det meget høje antal af undervægtige ældre er der kun omkring 7 %, der får tilbudt Kost til småtspisende, og kun 10 % tilbydes tyggevenlig kost selvom 25 % lider af tygge/synkebesvær. Positivt er der kun sjælden forekomst af decideret underernæring blandt raske selvhjulpne ældre (God mad godt liv, Servicestyrelsen). Skalaen for BMI (sammenhængen mellem vægt og højde) hos ældre over 65 år er opdelt anderledes end for yngre. Et BMI under 24 betegner undervægt. Har den ældre et BMI mellem er man normalvægtig og over 29 overvægtig. I den nye version af Den nationale kosthåndbog er beskrevet en ny screening af ældre i primærsektoren og på plejehjem. Overvej om den giver mening i forhold til jeres arbejde med at 'fange' de undervægtige blandt jeres beboere. Konsekvenserne ved vægttab blandt ældre plejehjemsbeboere er meget store. Tab af bare 1-2 kg giver større sygelighed og tidligere død, og dette ligegyldigt fra hvilket niveau vægten falder fra. Dvs. at utilsigtet vægttab fx pga. sygdom, tab af ægtefælde, depression eller lign. også for den overvægtige eller normalvægtige ældre vil have ovennævnte konsekvenser. (Beck, DTU) Vægttab og trivsel er tæt forbundet. Hvis den ældre før et sygdomsforløb selv har kunne gå på toilettet, er det sandsynligt, at han/hun efterfølgende pga. tab af muskelmasse vil være i stand til at sætte sig, men ikke kunne komme op igen uden hjælp. Det vil for de fleste være ensbetydende med nedsat trivsel og dårligere livskvalitet. Dårlig ernæringstilstand og vægttab, der ikke opdages og bremses i tide, vil derfor ofte føre til nedsat funktionsevne og manglende mulighed for at klare sig selv. På plejehjem er det derfor vigtigt at have fokus på de ældres ernæringstilstand ved regelmæssige vejninger. De officielle anbefalinger siger gerne en gang om måneden, og ved sygdom, herunder også en almindelig forkølelse, 1-2 gange om ugen. Ligeledes stiller de mange undervægtige krav til køkkenet om systematisk produktion af energirige mellemmåltider. Side 2

3 For ældre generelt gælder det, at energibehovet falder med alderen. Dette skyldes en ændret kropssammensætning og et nedsat fysisk aktivitetsniveau. Behovet for vitaminer og mineraler mindskes ikke med alderen, det stiller krav om en høj næringsstoftæthed i kosten til de ældre. Ældre på plejehjem har forskellige ernæringsmæssige behov. Langt de fleste vil dog være i en ernæringsmæssig risiko for undervægt eller vægttab pga. nedsat appetit grundet i sygdom, psykisk eller fysisk, nedsat energiforbrug eller tygge- og synkebesvær. Plejehjemmets kostform skal derfor som udgangspunkt være Kost til småtspisende. Denne kostform kan i individuelle tilfælde fravælges til fordel for Kost til normalspisende. Standartkosten er således energitæt, og der serveres mange små måltider over døgnet. Flere ældre har også problemer med at tykke og synke. Har maden ikke den rigtige konsistens vil måltidet derfor let kunne ende med, at de ældre enten ikke spiser eller hober mad op i munden, savler, hoster, har smerter, spytter maden ud eller kaster op. Resultatet er en dårlig måltidsoplevelse for både de ældre selv og dem de sidder til bords med, samt øget risiko for vægttab og undervægt (Kofod 2000, Beck et al. 2002). Ældres vægttab kan også få indvirkning på proteserne. Passer disse ikke længere i munden kan der opstå tygge-synkebesvær med manglende appetit til følge, men det kan afhjælpes! Smag Smag og arbejdet med at få maden til at smage af så meget som muligt, er et element vi prioriterer meget højt i. Uden smag kan maden være nok så ernæringsrigtig, men det gør den ikke til kulinariske dejlige måltider. Munden og mundhulen er udstyret med mere end smagsløg, men vi er kun i stand til at registrere de fem grundsmage (se nedenfor). Når munden alligevel bliver mættet med smagsoplevelser, skyldes det samarbejdet mellem smags- og lugtesansen. Det er en kompleks kombination af de to sanser, der afgør, om vi synes, en fødevare smager godt. Faktisk kommer op mod 90 procent af det, vi opfatter som smagsindtryk fra lugtesansen. Når vi spiser frigiver maden aromastoffer, der passerer fra munden til næsen og er med til at danne smagsindtrykket. Man kan godt miste smagssansen, men bevare lugtesansen. Til gengæld forsvinder næsten hele smagssansen, når lugtesansen er væk. Både smags- og lugtesans svækkes med alderen. Det stiller ekstra store krav til køkkenet om, at maden skal smage igennem og måske smage af mere end dine egne smagsløg måske umiddelbart synes om. For en del ældre på plejehjem vil det ofte være tanken om smagen, der får mundvandet til at løbe, frem for den reelle smag, som grundet alderdom, sygdom eller medicin kan være kraftigt reduceret. Det gør det væsentligt at lave beskrivende menuplaner, så de ældre ved, hvad der er i vente, og plejepersonalet kan hjælpe smagsløgene på vej med ord. De fem grundsmage er surt, sødt, salt, bitter og umami. Det er vigtigt, at alle fem grundsmage så vidt muligt er til stede i et måltid for at opnå en fuldendt smagsoplevelse. Årsagen til dette er, at de fem grundsmage tilsammen tilfredsstiller alle dine smagsløg. Det vil f.eks. sige, at en tomatsuppe, der tilsættes sødme f.eks. i form af lidt sukker vil smage mere fuldendt og afrundet, uden at den af den grund bliver en sød suppe. Og på samme vis vil en kødsovs, der tilsættes lidt bittert i form af kakao eller øl få en 'dybere' smag. Nedenfor er der eksempler på, hvor du finder grundsmagene. Umami er måske den mest ukendte, men den kan beskrives som den smag, der giver fylde og eftersmag til retten. Side 3

4 Det sure f.eks. citron, hindbær, æbler, eddike og surmælksprodukter Det søde f.eks. sukker, honning, gulerødder, løg og abrikoser Det salte f.eks. salt, kapers, ansjoser og oliven Det bitre f.eks. kaffe, chokolade, øl, rå løg, timian, grøn peber og julesalat Umami f.eks. kød, fisk, modne tomater, vin, parmasan, soja, tang og asparges Har I lyst til at blive klogere på, hvordan I vha. netop grundsmagene kan smagsoptimere maden kan følgende bøger anbefales: Smagsdommerne en bog om god mad af Carsten Lunding og Claus Angelo Brandt. Eget forlag 2006 Sans din mad af Karina Kyhn Andersen. Erhversskolernes forlag 2009 Måltidsfordeling og energibehov For alle mennesker anbefales det at fordele maden på mange måltider i løbet af dagen. Formålet med hyppige måltider er at opnå en bedre regulering af blodsukkeret samt fedtindholdet i blodet. Forældre med nedsat appetit er det helt essentielt, at der udover de tre hovedmåltider også indlægges 3-4 mellemmåltider fordelt over hele dagen eller døgnet, hvis den ældre har vågne perioder om natten. Kun på denne måde er det muligt at få dækket den ældres behov for energi. I tabellen nedenfor vises det, hvordan energifordelingen bør være fordelt på de forskellige måltidstyper. Ældre med (svært) nedsat appetit Ældre med normal eller rigelig appetit og eller risiko for dårlig ernæringstilstand Måltid Kost til småtspisende Normalkost Morgen 20 % % Middag % % Aften % % Mellemmåltider % % (incl. kosttilskud) fordelt på 3-5 mellemmåltider Dagligt energiindtag 9000kJ, med fedtenergi på ca. 50 % 9000 kj, med et fedtindhold på ca. 30 % Kilde: Anbefalinger for den danske institutionskost, 2009 Køkkenets personale skal kunne fortælle plejen, hvor meget mad der ca. skal til hvert måltid i løbet af dagen, for at den ældre får dækket energi/næringsbehovet. Det er kun muligt, hvis køkkenet har styr på næringsberegningen. Som alternativt kan køkkenet standardisere energi/proteinindholdet i sauce, supper, kartoffelmos mv. Ligeledes hvor meget fedtstof, pålæg, der er beregnet til et stykke mad. Det enkelte måltid kan illustreres ved et billede, tegning, prøvemåltid mv. Energigivende næringsstoffer Som følge af ændret kropssammensætning og nedsat fysisk aktivitet falder energibehovet med alderen. Da behovet for vitaminer og mineraler ikke mindskes med alderen, må anbefalingerne for næringsstoffer opfyldes gennem en mindre fødeindtagelse, hvilket stiller krav om en høj nærings- Side 4

5 stoftæthed i maden. Raske ældres behov kan tilgodeses gennem Normalkosten, hvis de vel og mærket har en normal appetit. Ældre på plejehjem er sjældent i kategorien raske ældre og har sjældent en normal appetit. Sygdom, depression, sengeleje, fysisk handicap, alderdom eller lign. kan alle være medvirkende til en nedsat appetit med fare for undervægt og på sigt underernæring som følge. Derfor bør de ældres ernæringstilstand følges nøje, så kosten kan planlægges herefter. I tabellen nedenfor er fordelingen af de energigivende stoffer anført for alle de anbefalede to kostformer. Bemærk særligt, at Kost til småtspisende har en forhøjet fedt- og proteinenergiprocent i forhold til Normalkosten. Ældre med (svært) nedsat appetit og eller risiko Raske ældre med normal for dårlig ernæringstilstand Energigivende Kost til småtspisende Normalkost stof Protein 18 E % E % Fedt 50 E % max. 30 E % Kulhydrat 32 E % E % Alkohol For begge kostformer gælder Sundhedsstyrelsens anbefalinger Kilde: Anbefalinger for den danske institutionskost, 2009 Raske ældre, der kun har en lettere nedsat appetit, har ikke behov for en ændring i energiprocentfordelingen, men har stadig behov for en øget næringsstoftæthed i maden. Det kan opnås ved at vælge andre typer levnedsmidler eller andre typer tilberedningsmetoder, f.eks. brød uden kerner, forskellige former for grød samt kogte eller stuvede grøntsager frem for rå. Kostens sammensætning valg af fødevarer For at opnå de ønskede energiprocentfordelinger og den nødvendige næringsstoftæthed i kosten til ældre, skal de forskellige kostformer sammensættes på basis af forskellige levnedsmidler. I tabellen nedenfor er retningslinier for valg af levnedsmidler i kostformerne til ældre skitseret. Fødevare- Gruppe Brød, mel og gryn Kartofler, ris, pasta Grøntsager og frugt Ældre med (svært) nedsat appetit og eller risiko for dårlig ernæringstilstand Kost til småtspisende Tynde brødskiver. Øllebrød Gerne kartoffelmos Kogte grøntsager, stuvet grønsager Berigede grøntsagssupper, frugtgrød Raske ældre med normal/lettere nedsat appetit Normalkost Rigeligt brød og gryn. Rugbrød og groft hvedebrød foretrækkes. evt. uden kerner Tykke brødskiver. Brød uden fedtstof til den varme mad. Gryn og grød til morgenmad Rigelige mængder. Gerne kolde i salater Rå eller kogte eller stuvede grøntsager i de fleste måltider. Gerne mindst Side 5

6 Mælk og ost Kød, indmad, fisk og æg Fedtstoffer Sukker Drikkevarer og mos Fede mælkeprodukter som sødmælk og ymer Piskefløde og cremefraiche. Fed kvark til proteinberigelse. Æg som energi- og proteinberiger. Rigelige mængder i sovs, suppe, mos og på brød. Rigeligt, især hvor det er kombineret med fedt f.eks. i dessert, kage mv. Gerne sødmælk. Ofte behov for energi- og proteinrige drikke. 2 slags i hvert måltid. Gerne grøntsagssuppe Frugtgrød/suppe Frisk frugt hver dag. Gerne forskellige typer, gerne udskåret. Magre mælketyper (skummet-, kerne- og letmælk samt lavfedt-holdige surmælks-produkter). Fedtfattige ostetyper eller federe ost i mindre mængder på brød uden fedtstof. Magert kød foretrækkes. Hele kødstykker skal være møre. Fjerkræ og indmad jævnligt. Fisk dagligt til koldt måltid samt ugentligt til middag. Gerne fede fisk (sild, makrel). Gerne æggeretter. Mager leverpostej, æg, magert kødpålæg og fiskepålæg dagligt. Begrænsede mængder. Skrabet fedtstof på brød. Fedtstof udelades helt ved smørbart pålæg Sukkerrige levneds-midler, specielt dem der også indeholder fedt begrænses ½ liter mager mælk ½ liter te/kaffe og vand op til 2 liter væske dagligt. Lidt om vitaminer, mineraler og kostfibre Ældre anbefales stort set samme indtagelse af vitaminer og mineraler som andre voksne aldersgrupper. Alle ældre over 65 år anbefales dog et dagligt tilskud D-vitamin til forebyggelse af knogleskørhed. Ældre på plejehjem skal alle have et tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram (ug) dagligt suppleret med kalcium af hensyn til forebyggelse af knogleskørhed. Dertil anbefales en daglig vitaminpille. En fiberrig kost er vigtig for en god tarmfunktion og dermed forebyggelse af forstoppelse. Kosten til ældre med nedsat appetit bør dog ikke være særlig fiberholdig, da det mætter for meget uden at være tilsvarende energiholdigt. Ligesom den fiberrige kost ofte fylder for meget på tallerknen i forhold til den ældres appetit. I forhold til ældre på plejehjem bør forstoppelse hellere forebygges med sveskegrød/øllebrød, surmælksprodukt, rigeligt væske eller afhjælpes med afføringsmidler. Side 6

7 Fokus på proteiner For de ældre på plejehjem gælder der to ting får de mad/næring nok, og at de får protein nok. Tab af muskelmasse er direkte sammenhængende med indtag af protein. Ældre på plejehjem skal have 1-1,5 g protein pr kg legemesvægt. Animalsk protein er i denne sammenhæng vigtig, da vegetabilsk protein (f.eks. fra bønner og bælgfrugter) alene ikke er af tilstrækkelig kvalitet til at virke muskelopbyggende mv. Kostens indhold af protein er for småtspisende ældre højere end i danskernes normal kost. Det kan være en udfordring, når der samtidig skal tænkes i høj fedtenergiprocent. Magre mælkeprodukter indeholder f.eks. mere protein end de fedtholdige. Skal kostens indhold af protein være medvirkende til muskelforøgelse viser nyeste forskning desuden, at mindst et af dagens måltider skal have et højt indhold af protein. Dvs. at mindst et måltid om dagen skal indeholde mindst 20 g protein for at opnå et tilstrækkeligt højt leusinindhold, der er forudsætningen for muskelopbygning. For at kunne sikre dette kræver det ernæringsberegning. Ligeledes skal der være opmærksomhed på sammensætningen af menuerne særligt sammenhængen mellem hovedret - biret. Nedenstående skema er eksempler på proteinrige fødevarer. Brug desuden Fødevaredatabasen (www.foodcomp.dk), hvis I vil tjekke hvor meget de enkelte produkter indeholder. og proteinindhold pr. 100 ml i u Fødevare DRIKKEVARER Energiindhold pr. 100 g Proteinindhold pr. 100 g Kaffe, te, vand 0 0 Drikkebouillon 25 0 Saft Sodavand Frugtjuice 180 0,5 Skummetmælk 155 3,5 Letmælk 205 3,5 Sødmælk 280 3,5 Kakaoskummetmælk 250 3,6 Kakaoletmælk 290 3,5 Drikkeyoghurt 270 3,5 Drikkekoldskal 410 5,5 Industriel energiproteindrik SUPPER ,0-10,0 Klar suppe med fyld Legeret suppe Kærnemælkssuppe 395 4,5 ØVRIGE Flødeis Havregrød Side 7

8 Øllebrød 520 2,3 Yoghurt med frugt 380 3,3 A ,7 Ymer 300 6,1 Ylette 250 6,3 Omelet af 1 æg Kilde: Den Nationale Kosthåndbog Fokus på mellemmåltider Flydende Brød Sødt Salt Andet Energi og proteinrige drikke. Kan deles op i to typer, dem der købes og som kan gå for et komplet mellemmåltid, og så de ikke komplette energidrikke, som typisk er dem man selv laver, som skal suppleres op med fx enten saft eller juice. Sødmælks frugtyoghurt Bolle med smør og ost Kiks med smør og ost Kransekage Tærte Æblekage Konfekt chokolade Oliven Saltede nødder Oste hapsere, som emmentaler skåret i stænger, gouda eller parmesan Legeret suppe Smoothies evt. lavet med flødeis. Sandwich eller snitter med pålæg Petit four Chips m dip Popcorn Krydrede nødder Milkshakes med flødeis og lavet på sødmælk Koldskål med pasteuriseret æg, tykmælk og evt. flødeskum Tykmælk rørt op med flødeskum og toppet med årstidens frugtkompot Champignon a la crème på let ristet toast Pandekager med fiske-, skinke- eller kyllingestuvning Små butterdejssnitter m/skinke/ostefyld Frugtgrød med flødeskum eller flødeis Små røget lakseruller Tartelet med skinke-, kyllingeeller fiskefyld Fromage Pandekager m/is Budding Kartoffelpandekager rosti Sødmælkskakao med flødeskum Mousse Supper, legerede eller på anden Is Side 8

9 Supper, legerede eller på anden måde energi eller proteinberiget Mælkegrød i mange varianter fx. Risen manna hirsegrød kogt på mælk med smørklat Øllebrød m/flødeskum/ægg esnaps Søde nødder Tørret frugt % af dagens energi skal spises via mellemmåltiderne, når standartkosten er Kost til småtspisende. Dvs. at der udover de tre hovedmåltider skal serveres 3-5 mellemmåltider fordelt primært over dagen, men også aften og måske nat eller tidlig morgen. Mellemmåltiderne kan sættes i system, f.eks. ved at lave en mellemmåltids ugeplan på linje med hovedmåltiderne. Ligesom ved hovedmåltiderne er det vigtigt at kende til energi- og proteinindholdet pr mellemmåltid. Det gør det også lettere for plejen at sikre, at de ældre får det, de har brug for. Skal plejen skal sammensætte mellemmåltiderne ud fra egen bestilling af varer, må køkkenet udarbejde en mellemmåltidsguide, der giver forslag til, hvordan det enkelte måltid kan kombineres både med hensyn til typen og mængden af de forskellige madvarer. Is Banan Irish coffee Lumumba Samarbejdet med plejen er i det hele taget helt essentiel i forbindelse med mellemmåltider. I kan ikke sikre, at mellemmåltiderne bliver spist, men I kan sikre, at plejen er bevidst om vigtigheden af mellemmåltiderne og deres betydning for, at de ældre får den anbefalede energi pr dag. Ligesom I kan sikre, at der er de mellemmåltider til rådighed, som er nødvendige. Lidt kage til eftermiddagskaffen og en småkage efter aftensmaden er med Kost til småtspisende helt utilstrækkeligt til at dække de ældres energibehov. For ældre med meget nedsat appetit er nødning og motivering til at spise essentiel. Her er dels små portioner vigtige, men også plejen og indirekte køkkenets opfordring og opmærksomhed vigtig. For hele huset inkl. aften/nattevagt, vikarer, weekendafløser mv. gælder det at være bevidste om, at mellemmåltiderne skal have lige så stor opmærksomhed som hovedmåltiderne. De beboere der ikke har brug for Kost til småtspisende kan stadig have glæde af de mange mellemmåltider. De er med til at holde et stabilt blodsukker over dagen. Blot skal disse mellemmåltider ikke være helt så energitætte, og måske skal de overvægtige beboere kun have et stykke kage eller portion dessert og dertil et sundere alternativ f.eks. frugt. Derved kan de fortsat deltage i det sociale omkring mellemmåltiderne. I Københavns Kommune arbejdes der efter, at et mellemmåltid skal indeholde 7-9 g protein pr. servering. Servering defineres i den forbindelse som 1000kJ., hvilket gør det lettere for plejen at holde regnskabet med om den ældre har fået sine kj via mellemmåltiderne. I skemaet nedenfor er der eksempler på energirige mellemmåltider. Hvis mellemmåltiderne er til beboere, der ikke har brug for ekstra energi, kan idéerne stadig bruges, men sødmælk og fløde udskiftes med magre mælkeprodukter, som kærne-, skummet- eller minimælk. Hvis flødeskum hører sig til, gives der en mindre mængde, så det er tilpasset beboerens behov. Side 9

10 Diæter og småtspisende Sæt aldrig ældre på kur! En høj vægt er ensbetydende med en større muskelmasse. Det gør den ældre i stand til at klare sig igennem f.eks. influenza og lungebetændelser uden efterfølgende at skulle kæmpe helt så meget med at genskabe de mistede funktionsevner grundet vægttab. Undersøgelser viser, at overvægtige ældre på plejehjem dertil også har større livskvalitet, er mere sociale og dør senere end deres undervægtige medbeboere (Beck DTU). Overvægtige, der taber sig uhensigtsmæssigt f.eks. i forbindelse med sygdom eller tab af ægtefælle, skal behandles på lige fod med normalvægtige eller undervægtige ældre, der taber sig. Dvs. de skal have Kost til småtspisende og øget fokus på mellemmåltider indtil vægten er oppe igen. I sådanne tilfælde vil det være nødvendigt at tilsidesætte principperne for diabetesdiæter, fedt- eller kolesterolreducerede diæter og lign. I forhold til diabetikere må man derfor behandle det eventuelt stigende blodsukker medicinsk. Køkkenet bør altid forhold sig kritisk til bestilling af særlige vægtreducerende diæter eller normalkost til overvægtige beboere. Det er køkkenet, der har den faglige viden og skal videreformidle den til plejen i disse tilfælde. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at I tager udgangspunkt i den ældres behov og ikke i gængse normer om, at overvægtige pr definition skal tabe sig. Spisebesvær Ældre kan, af forskellige grunde, have problemer med at tygge og/eller synke maden, her bør der tilbydes tygge-/ synkevenlig" kost. Tygge-/synkevenlig kost indgår ofte som en del af Kost til småtspisende. Der vil ofte være behov for forskellige gradueringer af konsistensen samt forskellige kombinationer. Typisk inddeles den tygge-/synkevenlige kost i: Blød kost, findelt/hakket kost, blendet kost, gelekost samt flydende kost. En tygge-/synkevenlig kost skal altid tilberedes med udgangspunkt i Kost til småtspisende. Der er et større tab af vitaminer, når en kost findeles, og de ældre bør derfor ikke indtage kost med afvigende konsistens længere end højst nødvendigt. Det kan derfor være en god ide at gå i dialog med plejen, når der kommer bestillinger på tygge-/synkevenlig kost. Dels er plejen måske ikke bekendt med, at der findes mange gradueringer inden det hele blendes. Dels behøver kosten til den pågældende ældre måske ikke at være så findelt som plejen bestiller, hvis der kan tages særlige hensyn. Dels behøver det måske ikke at være alle dagens måltider, der specielfremstilles. Ved flydende kost er det altid nødvendigt at supplere med kosttilskud i form af energi- og/eller proteinkoncentrater, da findeling øger madens volumen. Det betyder i praksis, at den ældre skal spise mere for at opnå den samme mængde energi, som hvis der var tale om normal konsistens. Findelt kost resulterer også ofte i en lav indtagelse af kød og hermed protein. Hæld aldrig hele dagens ret i blenderen, det ser på ingen måde appetitligt ud, og smagsmæssigt er det ikke et respektfuldt måltid til den ældre, der måske i forvejen ikke har den store appetit. I skemaet er eksempler på gradueringerne af en normal ret: Side 10

11 Kostform Almindelig mad Blød kost De ingredienser, der ikke kan findeles på tallerkenen ved måltidet, hakkes før tilberedningen Findelt/hakket kost Ingredienserne i måltidet findeles og serveres hver for sig Eksempel på hovedret Eksempel på biret Oksesteg med skysovs, Abrikostrifli kartofler, råkost Millionbøf med sovs, Abrikostrifli kartofler, kogte grøntsager Millionbøf med sovs, kartoffelmos, grøntsagsmos Abrikostrifli evt. med mere findelt frugt Blendet kost Ingredienserne i måltidet findeles enkeltvis og blandes med væske til en tykflydende konsistens. Serveres så vidt muligt adskilt Gelekost Kød, fisk, grøntsager og frugt på gelebasis Flydende kost Udelukkende ingredienser blandet med væske, ofte tilsat energi- og/eller proteinkoncentrat Blendet millionbøf, tynd kartoffelmos, tynd grøntsagsmos Oksesteggele med sovs, tynd kartoffelmos, grøntsagsgele Beriget grøntsagssuppe Evt. med cremefraiche Abrikosgrød/suppe med crème/fløde Abrikosgele med crème /flødeskum Beriget abrikossuppe Med flødeskum Hvordan kan vi blive bedre, og sikre gode måltider til vores ældre? Når du arbejder i køkkenet og har ansvar for at lave mad til institutionens ældre er det naturligt, at du er mest optaget af mad og af, at der kommer nogle skønne retter ud af dit køkken. Ud over det ernæringsmæssige, som du har læst om her, er mad jo meget mere. Vigtigt er også smag, kulinarisk kvalitet og ikke mindst kvaliteten af de råvarer du bruger. Alt dette kan du læse mere om i Madhusets Køkkenløfte. Her kan du blive inspireret til at sætte fokus på alle disse aspekter af maden og læse om, hvilke fokuspunkter mener, man bør sigte efter for madens skyld, for de ældres skyld, men ikke mindst for din egen fagligheds og udfordrings skyld. Men maden gør det ikke alene. Måltidet er rammen om maden og gode måltider kræver samarbejde med plejen og ikke mindst, at ledelsen prioriterer og signalerer, at måltider er vigtige begivenheder i institutionens hverdag. Hvordan I vil sikre dette kan være værdifuldt at diskutere f.eks. på et personalemøde. Ligesom der er retningslinjer for sårbehandling, medicinering mv.kan I også formulere retningslinjer for, hvordan måltiderne skal forløbe hos jer. Relevante fokuspunkter kan være: - Hvordan sætter I måltidet i centrum og sørger for, at det ikke forstyrres f.eks. af telefoner, lederen, der stikker hovedet ind, læger, aftaler med ergoterapeuter, frisør, pårørende osv. - Hvilke rolle skal plejen have under måltiderne, kan I aftale, at nogen altid sidder ned og skaber den rolige stemning. Værtskab Side 11

12 - Det pædagogiske måltid spiser I med, og hvordan kan I motivere til at de ældre spiser, hvis I ikke gør - Hvordan taler I med de ældre med dem eller om dem - Er der tid til, at alle kan nå at spise og nyde maden, hvad gør I for at de langsomme spisere også får en god måltidsoplevlese. - Kan de ældre involveres i forberedelsen til måltidet og under måltiderne. - Giver omgivelserne lyst til at spise. - Hvad gør I ved mobning, uappetitlig spiseadfærd, demente, der har svært ved at blive siddende osv. - Hvem har ansvaret for spisestuen Hvis mad skal blive en vigtig del af institutionens hverdag kræver det dog mere end fine ord på et personalemøde. Vores erfaringer er, at hvis ikke ledelsen tager det overordnede ansvar for institutionens måltider kommer man ingen vegne. Det er vigtigt, at ledelsen går forrest og kommunikerer synlige, fælles værdier omkring måltiderne. Ligeledes gælder det, at ledelse og medarbejdere arbejder sammen for at sikre den arbejdsglæde, der er nødvendig for at producere dejlig mad og være vært for gode måltider. Når de rammer er på plads er tværfaglighed mellem køkken og personalet på afdelingerne essentiel. Det handler om, at alle tager ejerskab for mad og måltider, og at alle har den viden, der gør at de kan understøtte måltiderne bedst muligt. Ikke fordi at mad og måltider skal være vigtigere end alt andet. Men måltider er for mange ældre det, de ser frem til som dagens højdepunkt. I måltidet kan man være fælles om glæden ved at spise og hygge sig sammen. I måltidet kan man for en stund udviske skellet mellem ansatte og beboere og i stedet være medmennesker i hyggeligt samvær. Du kan medvirke til dette ved at gå i dialog med plejen og de ældre om den mad du laver. De skal f.eks. vide hvad de spiser, så de kan fortælle det videre til de ældre, det er gode samtaleemner ved bordet. Måske det også kan være en ide at spise sammen med de ældre en gang imellem for at se, hvordan din mad bliver modtaget. Ligesom det kan være en ide at komme rundt på afdelingerne og høre hvad de ældre synes om maden eller har af ønsker. Dette kan også sættes i system i et beboerudvalg. Samarbejde på tværs af faggrænserne og ledelsens opbakning er et fantastisk udgangspunkt for gode måltider! I Køkkenløfte materialet er disse ting yderligere uddybet. Side 12

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Hvordan anbefales det, at måltidsmønstret og energifordelingen er

Hvordan anbefales det, at måltidsmønstret og energifordelingen er Madprofiler mad til børn i daginstitutioner Når du laver mad til andre, har du et stort ansvar. Maden skal opfylde børnenes forventninger til et dejligt måltid, den skal både være tryg og udfordre dem

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg Kostformer - til borgere med særlige behov Madservice Viborg FORORD Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor skal denne indsats optimeres i Viborg Kommune. Det er en meget vigtig faktor

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag. Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Når appetitten er lille

Når appetitten er lille Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital

Læs mere

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Opskrifter - småt og godt

Opskrifter - småt og godt Til patienter og pårørende Opskrifter - småt og godt Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hvorfor småt og godt? Før operation og efter sygdom har din krop brug for ekstra mad og drikke. For at

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice uden levering

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice uden levering Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for madservice uden levering 2015 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med og uden levering. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at

Læs mere

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice med levering

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for madservice med levering Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for madservice med levering 2015 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der madservice med levering. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at der er sammenhæng

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad

Læs mere

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015

Menukort. Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Menukort Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 MANDAG Uge 35 37 39 41 43 45 47 2015 Hjemmelavede frikadeller af svinekød serveres med stuvet hvidkål, syltede rødbeder og hvide kartofler Nudelwok med kylling og

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Godkendt KMB 25.08.11 Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov

Læs mere

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter Ringsted Kommune Kostkoncept for forplejning på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet beskriver rammerne for forplejningen på plejecentrerne i Ringsted Kommune. Kostkonceptet er et internt arbejdsredskab

Læs mere

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Vordingborg Madservice

Vordingborg Madservice Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne oplever at få måltider af både kulinarisk og ernæringsmæssig god kvalitet.

Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne oplever at få måltider af både kulinarisk og ernæringsmæssig god kvalitet. Notat Bilag 2 Den 5. oktober 2011 Aarhus Kommune Sundhed og Velfærd Sundhed og Omsorg Sekretariatet Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Madens kvalitet Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere

Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Ernæring ved tygge- og synkeproblemer Information til borgere Madservice Viborg Hvad er tygge- og synkeproblemer? Tygge- og synkeproblemer er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt

Læs mere

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik Målet med Mad- og måltidspolitikken på Pleje- og Demenscenter Klarahus er at skabe den grundlæggende ramme om vores måltider. Både de ældre der har

Læs mere