Review: Mad, bevægelse og læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Review: Mad, bevægelse og læring"

Transkript

1 Review: Mad, bevægelse og læring Videnskabelig medarbejder Lone Lindegaard Nordin Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Juli 2008

2 Indhold Resumé.s Baggrund...s Mål, reviewspørgsmål, begreber og definitioner..s Metode.s Gennemgang og diskussion af den videnskabelige evidens for mads betydning for børn og unges læring i folkeskolen...s Gennemgang og diskussion af den videnskabelige evidens for bevægelses betydning for læring i skolen...s Hovedresultater.s Konklusion og perspektivering...s. 17 Referencer..s. 20 Tabeller...s. 22 Tabel 1. Oversigt over reviews. Mad og læring Tabel 2. Oversigt over supplerende undersøgelser. Mad og læring Tabel 3. Oversigt over reviews. Bevægelse og læring 2

3 Resumé Baggrund og mål Skolen er en væsentlig arena for sundhedsfremmende interventioner, og der er derfor stor interesse for mad- og bevægelsesordninger i skolen både blandt forældre, lærere, embedsmænd og politikere (Fødevarestyrelsen, 2007). Set i lyset af at skolens primære opgave er læring, er der også en interesse for at kunne vurdere sammenhænge mellem sundhedsfremmende interventioner og et øget læringsudbytte. Målet med reviewet er at etablere et overblik over og vurdere den eksisterende evidens vedrørende madog bevægelsesbaserede sundhedsfremmende interventioners betydning for elevernes læring. Reviewet skal bidrage til projektplanlægningen i forbindelse med et skolesundhedsprojekt i Silkeborg Kommune. Det overordnede reviewspørgsmål er: Hvad er evidensen for, at skolebaserede sundhedsfremmende interventioner, der sætter fokus på mad eller bevægelse, øger elevernes læringsmæssige udbytte i skolen? Metode Reviewet er primært baseret på kortlægning og vurdering af evidens fra andre reviews, identificeret i de primære baser indenfor sundhedsfremme (HEN, NFER og EPPI), primære pædagogiske databaser tilgængelige på Danmarks Pædagogiske Bibliotek (ERIC, PsykINFO), samt E-tidsskrifter (Swetswise, Proquest) samme sted. Reviewprocessen har overordnet bestået af afgrænsning og fokusering af review, søgning, selektion, kortlægning og vurdering af studier, samt en tematisk analyse, konklusion og perspektivering. I kortlægningsdelen af reviewet identificeredes 193 publikationer som potentielt relevante ud fra deres titler. En mindre del af disse - 29 publikationer - gik igennem til screeningprocedurens første trin (abstraktlæsning), og 26 publikationer gik herefter videre til screeningens andet trin (læsning af hele publikationen). Af disse inkluderes 8 reviewpublikationer samt enkelte supplerende undersøgelser i reviewrapportens gennemgang og vurdering af evidens. Herunder er der 5 reviewpublikationer, der sætter fokus på mad og elevernes læringsudbytte, og 3 reviewpublikationer der fokuserer på bevægelses betydning for læring. Resultater og konklusioner Der kan, på baggrund af gennemgangen af de publikationer og studier som indgår i reviewet, konkluderes, at der ikke foreligger en solid evidens for, at sundhedsfremmende interventioner øger elevernes læringsmæssige udbytte i skolen. Når det er sagt, så peger hovedresultaterne på to tydelige tendenser i gennemgangen af den foreliggende evidens: 1) Morgenmadsbaserede interventioner har tilsyneladende en positiv effekt på elevernes kognitive præstationer, imens insufficient kost er relateret til ringere præstationer. 2) Interventioner baseret på øget fysisk bevægelse forringer ikke umiddelbart de boglige resultater, selv om der tages ca. en time per dag fra læseplanen. 3

4 1. Baggrund Børn og unges (boglige) præstationer i skolen har betydning for deres fremtidige uddannelsesmæssige niveau, og uddannelse er en stærk indikator for sundhed og livskvalitet både nu og senere i livet (Schoenbaum, 1997, Kolbe, 2002, Ross, 1996). Når uddannelsesniveauet stiger generelt, sker der en stigning i indkomst og social status, som er forbundet med sundhed via tilgang til sundhedsydelser, bedre boliger, arbejdsmiljø, livsstilsfaktorer som fx kost og fritidsinteresser og psykosociale faktorer som selvværd og bevidsthed om sundhed. Uddannelse og præstationer i skolen er derfor et public health anliggende (Kramer RA et al. 1995). Læring og boglige præstationer i skolen er påvirket af tre 3 hovedområder: skolens kvalitet (fx faciliteter, undervisningens kvalitet og tildelt undervisningstid), familiens karakteristika (fx socioøkonomisk status, forældrenes uddannelsesniveau og holdning til skolen) og karakteristika forbundet med barnet (fx talent, motivation og adfærd) (Wachs, 2000), og undersøgelser peger på, at dårlig ernæring og fysisk inaktivitet kompromitterer elevens resultater i skolen (Pollitt, 1990, Grossman, 1997). Skolen er derfor en væsentlig arena for sundhedsfremmende interventioner, og der er, blandt andet med baggrund i ovenstående, stor interesse for mad- og bevægelsesordninger i skolen både blandt forældre, lærere, embedsmænd og politikere (Fødevarestyrelsen, 2007). Set i lyset af at skolens primære opgave er læring, er der også en interesse for at kunne vurdere sammenhænge mellem sundhedsfremmende interventioner og et øget læringsudbytte. Reviewet skal bidrage til projektplanlægningen i forbindelse med et skolesundhedsprojekt i Silkeborg Kommune, og er udarbejdet ved Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik (DPU), ved videnskabelig medarbejder Lone Lindegaard Nordin, med bidrag fra lektor Monica Carlsson og professor Bjarne Bruun Jensen. 2. Mål, reviewspørgsmål, begreber og definitioner 2.1. Mål og reviewspørgsmål Målet med reviewet er at etablere et overblik over og vurdere den eksisterende evidens vedrørende madog bevægelsesbaserede sundhedsfremmende interventioners betydning for elevernes læring. Det overordnede reviewspørgsmål er: Hvad er evidensen for, at skolebaserede sundhedsfremmende interventioner, der sætter fokus på mad eller bevægelse, øger elevernes læringsmæssige udbytte i skolen? På grund af den begrænsede afsatte tid til opgaven har undersøgelser om sammenhænge mellem mad og elevernes læringsudbytte første prioriteret i reviewet. 4

5 2. Begreber og definitioner Læringsmæssige udbytte Den afhængige variabel; elevernes læringsmæssige udbytte (school performance, academic achievement/performance) operationaliseres som kognitive, affektive og handlingsorienterede elementer af læring. Kognitive elementer: Viden og indsigt (knowledge) kognition (cognition), færdighedsniveau (attainment levels) resultater i standardiserede test (performance on standardized test), gennemsnitskarakterer (grade point average= GPS) koncentration (concentration) og hukommelse (memory). Affektive elementer: Engagement og motivation (Engagement/motivation). Handlingsorienterede elementer: Handlekompetence (action competence/empowerment), deltagelse (involvement) og adfærd (behavior). Mad Den uafhængige variabel mad operationaliseres som; ernæring, fødevarer og måltider (nutrition, food and meals), og reviewet undersøger, hvilken betydning madens samlede kvalitet (overall diet quality) og de enkelte måltider; morgenmad, mellemmåltider og frokost (breakfast, snack, lunch) har for elevernes læring og resultater i skolen. Reviewet inddrager ikke tilskud af vitaminer og mineraler. Bevægelse Bevægelse operationaliseres som fysisk aktivitet (exercise/physical activity) i form af henholdsvis idrætsundervisning (physical education=pe) fri fysisk aktivitet (physical activitity = PA) og skole sport (school sport programmel). 3. Metode Et review er en metodisk tilgang, som via kortlægning og vurdering af resultater fra flere videnskabelige undersøgelser, søger at skabe evidens om effekter af interventioner. Dette review vil søge at skabe evidens om sammenhænge mellem interventioner rettet mod mad (kost, måltidsfordelingen, måltidets størrelse, måltidets sammensætning og måltidets kontekst) eller fysisk bevægelse (idrætsundervisning, sport og ørige aktiviteter) og børns og unges læringsmæssige udbytte i skolen, herunder kognitive, affektive og handlingsorienterede elementer af læring. Reviewmetoden og tilrettelæggelsen af reviewprocessen er baseret på retningslinierne i Health Promotion and Public Health Systematic Review Handbook (baseret på Cochranes Resource Handbook), samt EPPI-Centre methods for conducting systematic reviews (jf. referencelisten). Reviewprocessen består af seks trin: Etablering af protokol: herunder søgestrategi (reviewspørgsmål, søgeord, websteder og publikationer, in/eksklusionskriterier) Screening (selektion), mapping (sortering mhp. overblik), scoping (kvalitetscheck) 5

6 Kvalitetsvurdering af studier mhp. endelig beslutning om inklusion/eksklusion: her bruges generelle forskningskriterier (validitet, generaliserbarhed, reabilitet) Ekstrahering af de data, der inkluderes i studiet Syntese - her vælges en narrativ syntese, som opsummerer konklusionerne. Rapportskrivning 3.1 Søgekriterier Der blev formuleret følgende søgekriterier. Reviews inden for de seneste 10 år, altså fra og med Primære undersøgelser (randomiserede undersøgelser, longitudinelle undersøgelser og tværsnitsundersøgelser) fra og med Undersøgelserne skal være peer reviewed. Undersøgelserne skal omfatte interventioner, der fokuserer på madens samlede kvalitet, morgenmad, frokost eller mellemmåltider i skolen eller idrætsundervisning eller anden fysisk aktivitet i skolen og kognitive, affektive eller handlingsorienterede elementer af læring. Undersøgelserne skal foregå i skolen. Laboratorieforsøg udelades. Undersøgelserne skal være foretaget blandt folkeskolebørn med normal ernæringsstatus (5-18 år). Undersøgelserne skal være på dansk eller engelsk Reviewet er primært baseret på gennemgang af andre reviews. Dette giver en mulighed for, i løbet af den begrænsede tid der har været til rådighed for arbejdet, at få et helhedsindtryk af området og inkludere flere undersøgelser, end hvis der var taget udgangspunkt i enkeltundersøgelser. Det fremgår af kap. 4 og 5, hvor mange enkeltundersøgelser, der indgår i reviewet. Undervejs i søgningen fremgik det, at det var umuligt at opfylde alle søgekriterier fuldstændigt: Alle studier, som inkluderes i de udvalgte reviews, er ikke primære undersøgelser, dvs. randomiserede undersøgelser, longitudinelle undersøgelser og tværsnitsundersøgelser. I tabelmaterialet 1-3 beskrives de inkluderede undersøgelser, som indgår i de udvalgte reviews, herunder også de forskellige undersøgelsestyper. I gennemgangen i kap. 4 og 5 vurderes undersøgelsernes kvalitet. Alle undersøgelser er publiceret, dvs. har været igennem en peer review proces, og undersøgelser baseret på laboratorieforsøg er ikke inkluderet. Mad Der er kun få undersøgelser af høj kvalitet (randomiserede og case-control undersøgelser), der undersøger sammenhænge mellem mad og læring. Flere af undersøgelserne, som indgår i de udvalgte reviews, beskriver fattige populationer med insufficient kost (dvs. at kriteriet om normal ernæringsstatus er ikke opfyldt), inkluderer børn med adfærdsproblemer eller børn fra belastede områder og familier. Der er meget få undersøgelser, der belyser sammenhængen mellem madens samlede/overordnede kvalitet og læring (Florence 2008), enkelte undersøgelser der ser på sammenhængen mellem mellemmåltider og læring, og ingen der undersøger sammenhængen mellem elevernes frokost og deres læring. De fleste undersøgelser omhandler morgenmad og læring; morgenmad kontra faste, morgenmadsklubber og morgenmadens sammensætning, størrelse og timing. 6

7 Bevægelse Der er ingen randomiserede kontrollerede undersøgelser, der belyser sammenhængen mellem bevægelse og læring. Langt de fleste undersøgelser er længdegående eller tværsnitsundersøgelser. Læring I forhold til læring fokuserer undersøgelserne primært på kognitive og affektive aspekter af læring, mens ingen af reviewene refererer til handlingsorienterede elementer af læring. 3.2 Søgeord På baggrund af reviewspørgsmålet samt de tilhørende begreber og definitioner blev følgende søgeord defineret og relateret til hinanden som vist i figur 1. Figur 1. Kobling mellem søgeord Academic performance/achievement cognition, knowledge Nutrition/food/meals Motivation/engagement, action competence/ empowerment, involvement, behavior Primary school Academic performance/achievement cognition, knowledge Exercise/physical activity Motivation/engagement, action competence/ empowerment, involvement, behavior 3.3 Søgestrategi Søgestrategien er inddelt i 4 trin. Søgning i de primære baser indenfor sundhedsfremme (HEN, NFER og EPPI)fra Søgning i DPB`s databaser (ERIC, PsykINFO) Søgning i E-tidsskrifter (Swetswise, Proquest) Supplerende søgning i Swetswise og Proquest på breakfast, snack, lunch i stedet for food/nutrition/meals. 7

8 Undersøgelser indhentet via forskere på området (DPU, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik) 3.4. Søgeresultater Alle databaserne er gennemgået ud fra søgeordene i figur 1. Titlerne på de fremkaldne hits blev gennemgået, og referencer, hvor titlerne indeholder et eller flere af de relevante søgeord, blev lagt fra til screening. I screeningens første trin blev abstracts læst igennem og vurderet i forhold til reviewspørgsmålet. Kun reviews og artikler som omhandler både nutrition/food/meals, eller exercise/physically activity og academic performance/achievement/cognition, knowledge eller motivation/engagement, action competence/ empowerment, involvement, behavior og primary school går igennem screeningen. I screeningens andet trin læses reviews og artikler igennem. Materialer som ikke omhandlede reviewspørgsmålet blev fravalgt. De fleste materialer bliver valgt fra, fordi de ikke handlede om læring, men om børnenes sundhed. Søgningen gav i alt 193 hits, dvs. publikationer som vurderes at være potentielt relevante ud fra deres titler. 29 publikationer gik igennem til screeningprocedurens første trin (abstraktlæsning). Her frasorteredes tre publikationer og 26 publikationer gik igennem til screeningens andet trin (læsning af hele publikationen). Her frasorteredes 18, og 8 publikationer blev inkluderet i reviewet. Ved gennemgang af referencerne i ét af reviewene (Taras H, 1995) blev der fundet yderligere 2 artikler, der blev taget med i reviewet. Tre af de materialer, der indgår i reviewet, er identificeret via forskere på området (DPU). Figur 2: Flowdiagram over screeningprocessen 193 hits = potentielt relevante publikationer 164 publikationer ekskluderes 29 abstrakt læses 3 publikationer ekskluderes 26 publikationer læses 18 publikationer ekskluderes 8 reviews og 2 enkeltstudier inkluderes i reviewet 8

9 3.4.1 Primære databaser indenfor sundhedsfremme: HEN, NFER: EPPI HEN Health Evidence Network (37 hits. 2 til screening. 2 fravælges i screening) I HEN er der søgt under: Evidence report/summaries. Komplet liste 37 hits. 2 rapporter udvælges til screening. Begge fravælges. NFER National Foundation for Educational Reseach (26 hits. 7 til screening. 7 fravælges i screening) I NFER er der søgt under: Research areas/health Education 4 titler. 2 undersøgelser udvælges til screening. Begge fravælges. Health Education/komplet liste 22 titler. 5 undersøgelser udvælges til screening. Alle fravælges i screening. Advanced search. I perioden Ingen hits. EPPI - The Evidence for Policy and Practice Information and Co-ordinating Centre. (42 hits, 4 til screening. 4 fravælges i screening) Methods and databases/methods, tools and database development/review search/health promoting keywords/healthy eating. 5 hits. 4 reviews til screening. Fravælges i screening. Søgt under search. 37 hits på alle søgeord, men ingen til screening DPB s databaser: ERIC, PsycINFO (24 hits, 6 til screening, 3 igennem screening. 1 artikel indgår i review) ERIC - ingen hits PsycINFO (24 hits. 6 undersøgelser udtaget til screening. 3 gik videre) DPB s E-tidsskrifter: Sweetwise og Proquest (64 hits, 10 til screening, 10 igennem screening, 7 artikler indgår i review) Sweetwise ( 8 hits, 3 til screening. 3 igennem screening. 3 artikler indgår i review) Proquest (56, hits, 7 til screening. 7 igennem screening. 3 artikler indgår i review) Herefter blev der supplerende søgt på søgeordene breakfast, snack og lunch. 1 artikel på snack indgår i review. 9

10 4. Gennemgang og diskussion af den videnskabelige evidens for mads betydning for børn og unges læring i folkeskolen Gennemgangen bygger på 5 reviews (se tabel 1) publiceret fra 1998 til 2007 (2 engelske, 2 amerikanske og 1 fransk review), 1 ny canadisk undersøgelse fra 2008 (se tabel 2), samt 2 undersøgelser fra henholdsvis xx land og xx land i 2002 og Det gælder overordnet at kvaliteten af de studier, der indgår i de 5 reviews, er meget svingende. Der er store forskelle i undersøgelsernes design og fokus, og der mangler langtidsstudier. Nedenfor omtales de fem reviews kort, hvorefter de efterfølgende inddrages i diskussionen af udvalgte temaer. Ellis (2006) review gennemgår 15 studier, der omhandler morgenmadsinterventioner indenfor fem områder; betydningen af morgenmadsklubber, morgenmad kontra faste, morgenmad med lavt versus højt indhold af protein, morgenmad med lavt versus højt proteinindhold og almindelig morgenmad versus et standardiseret morgenmåltid. Taras (2005) review gennemgår 10 artikler, der omhandler insufficient kost. Hovedparten af disse undersøgelser er foretaget blandt fattige populationer i udviklingslande. Kun 2 af disse undersøgelser er interventionsstudier. Reviewet gennemgår derudover 18 artikler om morgenmad. Alle artikler indeholder en intervention. Grantham-McGregor (2005) gennemgår 15 undersøgelser, der omhandler effekten af morgenmad på børns skolepræstationer. Alle undersøgelser er interventionsstudier. Pollitt (1998) gennemgår resultaterne fra et internationalt symposium om morgenmad. Langt de fleste undersøgelser indeholder en intervention. Bellistes (2004) review undersøger betydningen af morgenmad kontra ingen morgenmad, samt betydningen af mellemmåltider. Reviewet indeholder ingen gennemgang af de enkelte studier og det er derfor svært at afgøre, om de indeholder en intervention Mad og kognitive funktioner Teoretisk er der 2 plausible mekanismer på, hvordan den mad vi spiser, påvirker hjernefunktionen og præstationerne i kognitive test. En der involverer glukose, og en der involverer de langsigtede forandringer, som en sund sammensat kost har i forhold til næringsstoffer og ernæringsstatus (Lloyd, 1996). Ifølge grundlæggende teori er glukose essentiel for hjerneaktivitet, og hjernen er meget følsom overfor selv meget små afbrydelser i tilførslen af glukose (Belliste, 2004). Glukoseforsyningen til hjernen opretholdes af en kompleks mekanisme, der involverer flere hormoner og feed back loops, som sikrer, at et lavt blodsukker reguleres og til enhver tid opretholdes på et passende niveau. Organismen er således indrettet til at sikre hjernen den nødvendige mængde glukose under vidt forskellige former for ernæring og en bred vifte af forskellige livssituationer. Men samtidig tyder nyere undersøgelser på, at hjernen, selv ved en passende ernæringsstatus, rent faktisk kan være følsom for korttidsvariationer i glukose tilgængeligheden. Derfor kan det være fordelagtigt at opretholde blodglucose på et tilstrækkeligt niveau mellem måltiderne for at optimere kognitionen (Belliste, 2004). Ifølge Belliste (ibid) er konklusionen derfor, at sunde regulære madvaner må være den bedste måde at sikre optimale mentale og adfærdsmæssige præstationer. 10

11 Mange undersøgelser peger på, at dårlig ernæringsstatus også påvirker hjernefunktionen, og har indflydelse på kognition og adfærd, og at passende korrektion af mangel på næringsstoffer medfører målbare forbedringer fx. er det kendt, at opfyldning af jerndepoter og kurering af anæmi resulterer i forbedrede præstationer i skoletest af hukommelse og visuel opmærksomhed (Lloyd, 1996). 4.2 Insufficient kost i forhold til børns og unges læring i skolen Børn, der har hæmmet vækst, er anæmiske, eller lider af jernmangel præsterer dårligere i skolen og har større fravær, og en række studier (korttidsstudier under en måned) peger på, at der er en sammenhæng mellem sult, indtag af insufficient kost og præstationer i skolen (Grantham-McGregor, 1998). Men ifølge Grantham-McGregor er det ikke, på baggrund af de nuværende undersøgelser, muligt at udlede årsagssammenhænge mellem madens samlede kvalitet og præstationer i skolen. Der er behov for kontrollerede undersøgelser for at bestemme den sande effekt af kost i forhold til præstationer i skolen. Ifølge Taras (2005) er insufficient kost i udenlandske undersøgelser (Vietnam, Chile, Indien, Jamaica, Kenya) forbundet med signifikant dårligere kognitive funktioner og boglige præstationer. Hovedparten af disse undersøgelser beskriver fattige populationer (Taras, 2005). To amerikanske studier forbinder også insufficient kost med signifikant dårligere kognitiv funktion, nedsat fremmøde i skolen og reducerede boglige præstationer (Taras, 2005). En ny undersøgelse (kohorte-undersøglelse) fra Canada (Florence, 2008) viser, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten af den mad, børn spiser, og deres boglige præstationer, justeret for køn og socioøkonomiske karakteristika. Børn og unge, som spiste en tilstrækkelig mængde frugt, grøntsager, protein, fiber og andre komponenter i en sund kost, var signifikant mindre tilbøjelige til at fejle i en læse- og skrivetest. Forældrene fik tilsendt en kort beskrivelse af undersøgelsen, og valgte på den baggrund om de ville indgå i undersøgelsen. Undersøgelsen har ingen kontrolgruppe, og det, at familierne selv valgte om de ville indgå i undersøgelsen, kan udgøre bias Morgenmads betydning for børns og unges læring i skolen I 3 ud af de 5 reviews (Belliste, 2004; Ells, 2006; Pollitt, 1998) konkluderer forskerne, at der ikke på baggrund af de tilgængelige undersøgelser, kan udledes en sikker konklusion om sammenhængen mellem morgenmad og børn og unges læring. Forskerne bag de 2 sidste reviews (Grantham-McGregor, 2005; Taras, 2005,) konkluderer derimod, at der er en sammenhæng mellem morgenmad og børn og unges læring i skolen. Ifølge Ells (2006) fandt forskerne i 10 ud af 15 undersøgelser en sammenhæng mellem morgenmad og mindre kognitive og adfærdsmæssige forbedringer, men på grund af de forskelligartede interventioner og undersøgelsesdesign, som var af meget svingende kvalitet, er det ikke muligt at udlede en fast konklusion. Dette støttes af Belliste (2004) der fremhæver, at der ikke kan drages en definitiv konklusion om fordelene ved morgenmad i forhold til kognition og læring i skolen, hverken på kort eller lang sigt. Den samme konklusion når Pollitt frem til i sin gennemgang af resultaterne fra et internationalt symposium om morgenmad og præstationer i skolen suppleret med senere publicerede data. Langt de fleste studier er kvasi-experimentelle studier, der ikke kontrollerer for alle mulige påvirkninger (Pollitt, 1998). 11

12 Ifølge Taras (Taras, 2005) viser gennemgangen af de 18 undersøgelser at morgenmad på kort sigt har en positiv indflydelse på forskellige kognitive færdigheder, men langtidseffekten af morgenmad er stadig ukendt. Ud af de 18 studier som Taras gennemgik, var tre amerikanske og 15 fra andre lande. De 15 ikkeamerikanske studier viste, at der i forhold til alvorligt underernærede populationer var en positiv kortidseffekt af morgenmad i forhold til resultater i skolen. Men ifølge de amerikanske studier er det ikke muligt at tegne et entydigt billede af, om morgenmad forbedrer elevernes akademiske resultater eller kognitive formåen. I den ene amerikanske undersøgelse - en stor californisk undersøgelse der inkluderer elever - finder forskerne en stærk sammenhæng mellem procentdelen af børn der spiser morgenmad og opnår bedre boglige resultater. Men undersøgelsen er præget af metodiske problemer; undersøgelsen er udelukkende retrospektiv, der er ingen kontrolgruppe og metodologien er ikke fuldt beskrevet. Ifølge Grantham- McGregor ( 2005) er det anerkendt at manglende morgenmad har en midlertidig skadelig effekt på kognition i de sene morgentimer, og at morgenmad i skolen er fordelagtig for kognitionen. Men der er meget få langtidsstudier og kun meget få studier, der var randomiserede Morgenmad kontra faste I Ells review (Ells, 2005) identificerer 4 ud af 6 undersøgelser forbedringer i problemløsning, opmærksomhed og episodisk hukommelse efter indtag af morgenmad. 2 af undersøgelserne viste signifikante forskelle. I Grantham-McGregors review (2005) viste 2 undersøgelser fra Chile og Indien ingen sammenhæng mellem manglende morgenmad og kognition, mens en dansk undersøgelse viste en sammenhæng mellem morgenmad, sproglige færdigheder og løsning af frivillige opgaver. ifølge Pollitt (1998) viser undersøgelser nedsat hastighed og nøjagtighed i test af korttidshukommelse, i den umiddelbare erindring, i den forsinkede erindring, og i genkendelse og rumlig hukommelse hos børn og voksne, der sprang morgenmaden over. At springe morgenmaden over er også forbundet med kognitive funktioner uden forbindelse til hukommelsen, og er associeret med et fald i resultaterne i en mundtlig talefærdighedstest og opgaver i regning Morgenmadsklubber 3 ud af 4 undersøgelser fandt lille, men positiv, betydning af deltagelse i morgenmadsklubber i skolen på udfald af undervisningen (Ells, 2006), og i Grantham- McGregors review (Grantham- McGregor, 2005) viste 3 ud af 3 amerikanske studier, at deltagerne i morgenmadsprogrammer øgede deres karakter i mindst et fag i den tid de fik morgenmad. Tilsvarende fandt forskerne i 3 undersøgelser fra henholdsvis Jamaica, Sydafrika og Indien, at skoler eller klasser der serverede morgenmad sammenlignet med skoler eller klasser, der ikke gjorde, fordele i forhold til kognitive test og/eller regnetest. Ifølge Pollitt (Pollitt, 1998) fremmer morgenmadsprogrammer børns fremmøde i skolen, deres tid i skolen forlænges og dermed også deres skolemæssige resultater. Ifølge Belliste (Belliste, 2004) viser undersøgelser at morgenmad i skolen gentager morgenmaden hjemme, og dermed tilføjer unødvendig energi til den daglige kost. Det kan forværre problemer med at kontrollere vægten Morgenmadens sammensætning, størrelse og timing Forskellige egenskaber ved morgenmaden, som fx morgenmadens sammensætning, størrelse og tidspunkt for indtagelse kan forårsage flere metaboliske ændringer; forandringer i blodglukose og i insulin og neurotransmittere. Derfor er det muligt, at forskellige karakteristika ved morgenmaden i sig selv påvirker 12

13 kognitionen (Pollitt, 1998). På nuværende tidspunkt findes der kun meget få undersøgelser på dette område. Sammensætning Der er ingen forskel i kognitive præstationer efter sammenligning af et varmt morgenmåltid og et morgenmåltid bestående af cerealier og brød (Pollitt, 1998). I et amerikansk studie der undersøgte morgenmad med forskelligt indhold af fedt og kulhydrat fandt forskerne heller ingen forskel i kognitionen (Poliitt, 2004), men i begge studier fandt forskerne en forandring i humøret. Varm morgenmad øger humøret i forhold til kold morgenmad, og det samme gør morgenmåltid med et lav fedt- og et højt kulhydratindhold (Pollitt, 2004). Ells (2006) refererer til en undersøgelse, der undersøger morgenmad med henholdsvis lavt og højt protein indhold. Undersøgelsen viser ingen signifikant forskel mellem indtag af morgenmad med lavt og højt protein indhold på opgaveløsning i sidste år i børnehaven. Størrelse Både Ells (2006) og Pollitt (1998) henviser til den samme undersøgelse i forhold til betydningen af energiindholdet i morgenmad i forhold til læring. I dette studie fandt forskerne, at et morgenmåltid, der indeholder 25 % af det daglige energibehov, fremmer resultaterne i en kreativ test frem for et måltid, der kun bidrager med 10 % af den daglige energi. Morgenmaden med det lave energi indhold havde samtidig en negativ indflydelse på humør og fysisk udholdenhed. Dette understøttes af et spansk studie, hvor forskerne fandt, at en morgenmad der indeholdt mere end 20 % af det daglige energibehov medførte bedre præstationer end morgenmad med lavere energiindhold (López-Sobolar, 2003). I et tredje studie, baseret på en intervention hvor eleverne fik en morgenmad med et højere energiindhold, fandt forskerne en positiv effekt på den umiddelbare hukommelse, men en nedgang i koncentrationen (Taras, 2005, Pollitt, 1998). Timing Både Ells og Pollitt (Ells, 2006, Pollitt, 1998) henviser til en israelsk undersøgelse, der viser, at børn der spiste morgenmad i skolen 30 minutter før kognitive test, havde signifikant højere overall cognitive scores, end de børn der ikke spiste morgenmad i skolen, uafhængigt af om de havde spist morgenmad hjemme eller ej. Undersøgelsen tyder på, at der er en sammenhæng mellem, hvornår der spises, og hvornår der testes. Forbedringen ses umiddelbart efter spisningen og er midlertidig. Andre undersøgelser viser en sammenhæng mellem morgenmad og test indenfor et 3 timers interval (Pollitt, 1998) Betydningen af mellemmåltider og frokost i forhold til børns og unges læring i skolen Ingen af de 5 reviews refererer til undersøgelser af sammenhængen mellem mellemmåltider eller frokost og læring hos børn og unge i skolen. En undersøgelse hos voksne viser, at frokost fremkalder et fald i den kognitive funktion (Grantham- McGregor, 2005), og 2 undersøgelser hos voksne viser, at et kulhydratrigt måltid om eftermiddagen kan forbedre kognitive præstationer (Belliste, 2004). I en undersøgelse (Busch, 2002) finder forskerne at et mellemmåltid med simple kulhydrater har en signifikant effekt på opmærksomhed, og mellemmåltid med højt indhold af simple kulhydrater om morgenen, selv i små mængder, muligvis har en positiv effekt på opmærksomheden. 13

14 5. Gennemgang og diskussion af den videnskabelige evidens for bevægelses betydning for læring i skolen Gennemgangen bygger på et canadisk, et engelsk og et amerikansk rewiew publiceret fra 2005 til Traudeau (2008) gennemgår 7 quasi-eksperimentelle studier der undersøger sammenhængen mellem boglige præstationer og skolebaserede fysiske aktiviteter der alle indeholder en intervention samt 10 tværsnitsundersøgelser. Murray (2007) undersøger evidensen for at skolesundhedsprogrammer forbedrer den akademiske kvalitet og gennemgår som et led i dette 2 randomiserede undersøgelser der ser på fysiske undervisningprogrammer. Taras (2005) review gennemgår 14 artikler som undersøger sammenhængen mellem fysisk aktivitet hos skolebørn og boglige præstationer. 9 undersøgelser er beskrivende retrospektive undersøgelser, og 5 undersøgelser er prospektive kontrollerede undersøgelser 5.1 Hypoteser om effekten af fysisk bevægelse på boglige resultater Fysisk aktivitet øger den generelle blodcirkulation, øger blodforsyningen til hjernen og niveauet af endorfiner. Alle disse faktorer reducerer hver især stress, forbedrer humøret og forårsager en beroligende effekt. Med baggrund i disse virkninger kan fysisk aktivitet muligvis forbedre de boglige præstationer i skolen (Fleshner, 2000, Morgan, 1994). Strukturen af fysisk aktivitet i skolen fremmer også sociale evner, der kan påvirke de boglige resultater; børn som lærer at samarbejde, dele og overholde regler i fysisk aktiviteter føler sig ofte mere forbundet med deres skole og lokalsamfund, og ønsker at udfordre sig selv (Traudeau F, 2007). 5.2 Resultater vedrørende fysisk aktivitet og elevernes boglige præstationer De tre reviews undersøger fysisk aktivitet i form af henholdsvis idrætsundervisning indenfor læseplanen, sport og andre fysiske aktiviteter udenfor læseplanen. I den tematiserede gennemgang nedenfor diskuteres følgende sammenhænge: fysisk aktivitet og tid, fysisk aktivitet og form, samt fysisk aktivitet, hukommelse, koncentration og adfærd. Fysisk aktivitet og tid Traudeau (Traudeau, 2008) konkluderer på baggrund af 7 længdegående kohorte undersøgelser, at op til en ekstra time per dag af læseplanen til fysisk aktivitet ikke påvirker de boglige præstationer hos elever mellem 5 og 11 år, selv om den tid, der tildeles andre emner, normalt viser en tilsvarende reduktion i præstationerne. At elevernes boglige præstationer ikke påvirkes negativt af den reducerede tid til boglig undervisning tyder på, at virkningsgraden af denne undervisning forøges som følge af den fysiske aktivitet. Dette understøttes af Murray (Murray 2007), der henviser til 2 undersøgelser, der peger på, at det ikke forringer de boglige resultater i forhold til standardiserede tests at øge undervisningen i idræt med op til 70 minutter per dag selv om tiden tages fra læseplanen. Taras (Taras, 2005) konkluderer at boglige præstationer ikke forbedres af fysisk aktivitet, men at effekten af den boglige læring per undervisningstime øges. 14

15 Traudeau (Traudeau, 2008) konkluderer desuden, at det ikke øger karaktererne at tage tid fra undervisningen i idræt til boglige fag eller emner, men at det kan være skadeligt for sundheden. Fysisk aktivitet og fysisk form Ifølge Traudeau (Traudeau, 2008) forbinder de fleste af de 7 længdegående kohorte undersøgelser fysisk aktivitet med kognitive funktioner, og peger samtidig på en forbedring i elevernes fysiske form. Men umiddelbart finder forskerne ingen sammenhæng mellem fysisk form og kognition (Traudeau, 2008). Fysisk aktivitet og koncentration, hukommelse og adfærd i klassen Tværsnits undersøgelser indikerer ifølge Traudeau (Traudeau, 2008) generelt, at der er en positiv association mellem boglige præstationer og fysisk aktivitet, og at fysisk aktivitet generelt har positiv indflydelse på koncentration, hukommelse og opførsel i klasseværelset. Dette understøttes af Taras, som i sit review (Taras, 2005) refererer til 2 længdegående kohorte undersøgelser, som viser, at elevernes koncentration stiger umiddelbart efter fysisk aktivitet. Men undersøgelserne viser ikke, om det øgede koncentrationsniveau er højt nok til at påvirke forbedringer i resultaterne. Opsummering Trudeau (Trudeau, 2008) konkluderer på baggrund af længdegående undersøgelser at fysisk aktivitet (idrætsundervisning, fri fysisk aktivitet og skolesport) under forudsætning af kompetente vejledere kan tilføjes læseplanen, og tage tid fra andre (boglige) fag, uden at dette nedsætter elevernes boglige præstationer. Murray (Murray, 2007) konkluderer, at der er evidens for at skole sundhedsprogrammer kan forbedre elevernes boglige præstationer, og konkluderer i forhold til fysisk aktivitet, at det ikke forringer de boglige resultater, målt via standardiserede tests, at øge undervisningen i idræt med op til 70 minutter per dag selv om tiden tages fra læseplanen. Taras (Taras, 2005) konkluderer, at fysisk aktivitet kan forbedre koncentrationen på kort sigt, men langtidseffekten af kraftig fysisk aktivitet på boglige resultater er ikke dokumenteret. 6. Hovedresultater I kortlægningsdelen af reviewet identificeredes 193 publikationer som potentielt relevante ud fra deres titler. En mindre del af disse - 29 publikationer - gik igennem til screeningprocedurens første trin (abstraktlæsning), og 26 publikationer gik igennem til screeningens andet trin (læsning af hele publikationen). Af disse inkluderes 8 reviewpublikationer, samt enkelte supplerende undersøgelser, i reviewrapportens gennemgang og vurdering af evidens, herunder 5 reviewpublikationer som sætter fokus på mad og elevernes læringsudbytte og 3 reviewpublikationer med fokus på bevægelses betydning. Der har været begrænsede tidsmæssige ressourcer til rådighed i reviewarbejdet. Mere tid vil gøre det muligt at inkludere flere søgesteder og relevante publikationer, gennemføre en mere systematisk screening, kortlægning og kvalitetsvurdering af studier, samt gennemføre en analyse af evidensen for flere tematiseringer. Rapporten giver dog et relativt godt overblik over den evidens, som kan belyse det indledende reviewspørgsmål i den valgte tidsperiode: Nedenfor opsummeres en række resultater fra gennemgangen af henholdsvis mad- og bevægelsesbaserede sundhedsfremmende interventioners effekt på elevernes læringsmæssige udbytte. 15

16 Madbaserede interventioner: En række studier som indgår i et review af madens betydning for elevernes læringsudbytte peger på, at der er en sammenhæng mellem sult, indtag af insufficient kost og ringere præstationer i skolen (Grantham-McGregor, 1998). En undersøgelse fra Canada viser, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten af den mad børn spiser og deres boglige præstationer, justeret for køn og socioøkonomiske karakteristika (Florence, 2008). 10 ud af 15 undersøgelser i et review konkluderer, at der er en sammenhæng mellem morgenmad og mindre kognitive og adfærdsmæssige forbedringer (Ellis 2006). En gennemgang af 18 undersøgelser i et andet review konkluderer, at morgenmad på kort sigt har en positiv indflydelse på forskellige kognitive færdigheder, men langtidseffekten af morgenmad er stadig ukendt (Taras 2005). 2 undersøgelser fra Chile og Indien viste ingen sammenhæng mellem manglende morgenmad og kognition (Grantham-McGregor, 1998). En dansk undersøgelse viste en sammenhæng mellem morgenmad, sproglige færdigheder og løsning af frivillige opgaver (Grantham-McGregor, 1998). En række undersøgelser konkluderer, at der er en nedsat hastighed og nøjagtighed i test af korttidshukommelse, i den umiddelbare erindring, i den forsinkede erindring, og i genkendelse og rumlig hukommelse hos børn og voksne, der sprang morgenmaden over. At springe morgenmaden over er også forbundet med et fald i resultaterne i en undersøgelse om mundtlig talefærdighedstest og opgaver i regning. (Pollitt, 1998) 3 ud af 3 amerikanske studier viste, at deltagerne i morgenmadsprogrammer øgede elevernes karakter i mindst et fag i den periode, hvor de fik morgenmad. Tilsvarende fandt forskerne i 3 undersøgelser fra henholdsvis Jamaica, Sydafrika og Indien, at skoler eller klasser der modtog morgenmad sammenlignet med skoler eller klasser der ikke gjorde, fik bedre resultater i kognitive test og/eller regnetest. (Grantham- McGregor, 2005) En israelsk undersøgelse viser, at børn, der spiste morgenmad i skolen 30 minutter før kognitive test, havde signifikant højere overall cognitive scores, end de børn der ikke spiste morgenmad i skolen, uafhængigt af om de havde spist morgenmad hjemme eller ej (Ells, 2006, Pollitt, 1998). Morgenmadsprogrammer fremmer børns fremmøde i skolen, deres tid i skolen forlænges og dermed også deres skolemæssige resultater (Pollitt, 1998). Bevægelsesbaserede interventioner Et review baseret på 7 kvasi-eksperimentelle studier og 10 tværsnitsundersøgelser konkluderer, at det at ikke forringer de boglige resultater at øge fysisk aktivitet i form af idrætsundervisning, fri fysisk aktivet og skolesport med ca. en time per dag, selv om tiden tages fra læseplanen (Trudeau, 2008). 16

17 To randomiserede undersøgelser af fysiske undervisningsprogrammer peger på, at disse kan forbedre elevernes boglige præstationer, og at det ikke forringer de boglige resultater, målt via standardiserede tests, at øge undervisningen i idræt med op til 70 minutter per dag selv om tiden tages fra læseplanen (Murray, 2007). Et review baseret på 14 undersøgelser konkluderer, at der ikke er dokumentation for, at boglige præstationer forbedres af fysisk aktivitet (Taras 2005). Hvad resultaterne omhandler og ikke omhandler Alle studier som indgår i gennemgangen af madbaserede interventioners betydning for læring, omhandler morgenmadens betydning. Det vil sige at reviewet ikke kan sige noget om årsagssammenhænge mellem madens samlede kvalitet og præstationer i skolen, eller om sammenhængen mellem fx mellemmåltidseller frokostbaserede interventioner og elevernes læringsmæssige udbytte. I gennemgangen af de 3 reviews om bevægelses betydning har interventionerne været baseret på øget idrætsundervisning, sport og andre fysiske aktiviteter i skolen. Samlet set omhandler de fleste studier kognitive elementer af læring (og ikke affektive eller handlingsorienterede elementer), og flere af studierne har anvendt tests til at måle det læringsmæssige udbytte. 7. Konklusion samt perspektivering Det spørgsmål som reviewet skal besvare er: Hvad er evidensen for, at skolebaserede sundhedsfremmende interventioner, der sætter fokus på mad eller bevægelse, øger elevernes læringsmæssige udbytte i skolen? Vægten i reviewet har været på at kortlægge og vurdere evidens fra undersøgelser af madbaserede interventioners effekt på elevernes læring. Der er, som det kan ses af opsummeringen af resultater fra gennemgangen af evidensen for madens betydning for elevernes læring, flere studier som konkluderer at der er en sammenhæng mellem morgenmadsbaserede interventioner og elevernes kognitive præstationer. Af gennemgangen fremgår det endvidere, at der ikke kan konkluderes på, hvilke årsagsvirkningsforhold, der er tale om, herunder årsagssammenhænge mellem madens samlede kvalitet og præstationer i skolen, eller med andre ord - hvad der helt præcist virker i de enkelte interventioner. Desuden peges der i gennemgangen på, at kvaliteten af de undersøgelser, der indgår i de udvalgte reviews, er meget svingende. Der er bl.a. flere undersøgelser af kortere varighed, og der er store forskelle i undersøgelsernes design, herunder valg af metoder til at måle kognitivt læringsudbytte. På baggrund heraf er der ikke tale om en solid evidens for at madbaserede sundhedsfremmende interventioner øger elevernes læringsmæssige udbytte i skolen. Gennemgangen af evidensen som omhandler fysisk bevægelses betydning for elevernes læring peger på, at det ikke forringer de boglige resultater at øge fysisk aktivitet i form af idrætsundervisning, fri fysisk aktivet og skolesport med ca. en time per dag, selv om tiden tages fra læseplanen. Der er dog ikke dokumentation for, at boglige præstationer forbedres af fysisk aktivitet. Der kan, på baggrund af gennemgangen af de publikationer og studier som indgår i reviewet ikke konkluderes at der foreligger en solid evidens for at sundhedsfremmende interventioner øger elevernes 17

18 læringsmæssige udbytte i skolen. Når det er sagt så peger resultaterne på to tydelige tendenser i gennemgangen af den foreliggende evidens: 1) Morgenmadsbaserede interventioner har formentlig en positiv effekt på elevernes kognitive præstationer, imens insufficient kost er relateret til ringere præstationer. 2) Interventioner baseret på øget fysisk bevægelse forringer ikke de boglige resultater, selv om der tages ca. en time per dag fra læseplanen. Der kan i forbindelse med vurderingen af, at undersøgelserne har en svingende kvalitet, peges på, at der er brug for forskning, som kan bidrage til evidensbasen på dette område med en mere solid evidens, herunder evidens om hvad der helt præcist virker i interventionerne, samt evidens baseret på undersøgelser af længere varighed, og på standardiserede metoder til måling af læringsudbytte. Perspektivering: Hvad kan reviewet bruges til? Sund mad i kantinen, morgenmadsordninger, frugtordninger, mere idrætsundervisning og mere sport, leg og bevægelse i skolen er anbefalelsesværdige sundhedsfremmende interventioner alene ud fra det faktum at sund mad og bevægelse forebygger overvægt og livsstilssygdomme hos børn og unge. Reviewet er tænkt som et bidrag til projektplanlægningen i forbindelse med et skolesundhedsprojekt i Silkeborg Kommune. Hvilken evidens har reviewet gjort tilgængelig, som gør det muligt for kommunen at tage stilling til, om det er en god idé at igangsætte sundhedsfremmende interventioner i skolen, ikke alene ud fra sundhedshensyn, men også ud fra læringshensyn? Reviewet indeholder en kort gennemgang af teorier, som kan underbygge, at den mad vi spiser, påvirker hjernefunktioner, og dermed sandsynligvis også præstationer i kognitive test (jf. kap. 4.1), samt teorier, der forklarer hvordan fysisk aktivitet kan påvirke boglige resultater (jf. kap. 5.1.). Det må på denne baggrund, samt på grundlag af den fremlagte (men som påpeget ikke solide) evidens for mad og bevægelses betydning for elevernes læring, formodes, at der udover det sundhedsmæssige udbytte, også kan være et læringsmæssigt udbytte af sundhedsfremmende interventioner i skolen. Reviewet har sat fokus på én type evidens, nemlig evidens om effekten af mad- og bevægelsesordninger i skolen set i relation til børns og unges læring. En helt anden type af evidens omhandler selve organiseringen, implementeringen og forankringen af sundhedsfremmende indsatser, dvs. evidens som kan svare på spørgsmål om konteksten og bæredygtigheden af indsatserne, herunder opfattelser og vurderinger af indsatsen blandt målgrupper og nøglepersoner (jf. Skovgaard 2007; Kommunernes Landsforening 2008). Denne evidenstype er kontekstafhængig og skabes bl.a. ved dokumentation og evaluering af processerne forbundet med de aktuelle indsatser. Disse informationer er kun i et meget begrænset omfang tilstede i de tilgængelige reviewpublikationer, som rapporten er baseret på. På grund af afgrænsningen af dette review, dels i forhold til reviewspørgsmålet, som sætter fokus på interventionernes effekt, dels i forhold til reviewmaterialet, som primært inkluderer reviewpublikationer (og ikke publikationer som beskriver interventionerne tilstrækkeligt detaljeret), kan konklusionerne kun i et begrænset omfang bidrage til planlægningen af interventionsdelen i skolesundhedsprojektet i Silkeborg Kommune. Flere af de videnskabelige undersøgelser, som reviewpublikationerne refererer til, er metodisk designet som evalueringer af interventioner, og de vil derfor formodentlig indeholde beskrivelser af organiseringen og implementeringen af interventionerne, og hermed kunne bidrage til 18

19 projektplanlægningen. Desuden vil foreliggende danske kommunale/amtslige evalueringer af sundhedsfremmende skolebaserede interventioner rettet mod børn og unge formodentlig være af interesse i projektplanlægningen (jf. eksempler over evalueringer på referencelisten). 19

20 Referencer 1. Belliste F Effects of diet on behavior and cognition in children. British Journal of Nutrtion (2004), 92, Suppl. 2, S227-S Busch C R, Taylor H A, Kanarke R B, Holcomb P J The effects of a confectionery snack on attention in youngboys. Physiology & behavior 77 (2002) Ells J L, Hillier CF, Summerbell DC A systematic review of the effect of nutrition, diet and dietary change on learning, education and performance of children of revance to UK schools. Centre for Food, Physical Activity and Obesity Research. University of Teesside, Middlelesbrougt. 4. Fleshner M Exercise and neuroendocrine regulation of antibody production: prospective effect of physical activity on stress-induces suppession of the specific antibody responce. Int. J Sports Med. 2000; 21(sippl 1): S14-S Florence D. F, Asbridge M, Veugelers, P Diet Quality and Academic Performance. Journal of School Health. April 2008, Vol. 78, No Fødevarestyrelsen. (2007). Undersøgelse af mad og bevægelsespolitikker i kommunerne - Status, udfordringer og behov i skoler og dagtilbud. 7. Gerber M The comprehensive approach to diet: a critical review. J Nutr. 2001; 131 (suppl 11): Grantham-McGregor SM, Walker SP Health and nutrition determinants of school failure. In:Grantham-McGregor SM., ed. Nutrition, health and child development: advances in research and policy implications. Washington, DC:PAHO, 1998: Grantham- McGregor SM Can the provision of breakfast benefit school performance. Food and Nutrition Bulletin, vol.26,mo 2 (supplement 2) The United Nations Uneversity. 10. Grossman M, Kaestner R Effects of education on health. In : Berhman JR, Stacey N, eds. The social Benefits of education. Ann Arbor: University of Michigan Press; Kant AK Indexes of overall diet quality: a review. J Am Diet Assoc. 1996;96: Kolbe LJ Education reform and the goals of modern school health programs. Educ Stand. 2002(3); Kramer RA, Allen L, Gergen PJ Health and social characteristics and childrens cognitve functioning: results from a national cohort. Am J Public Health. 1995;85: Lloyd HM, Rogers PJ, Hedderley DI Acute effects on mood and cognitive pperformance of breakfast differing in fat and carbohydrate content. Appetite 1996;27: L popez-sobolar A M, Ortega R M, Quintas M E, Navia B and Requejo AM Relationship between habitual breakfast and intellectual performance (logical rasoning) in wll-nourished schoolchildren of Madrid(Spain). European Journal og Clinical Nutrition (2003) 57, Suppl. 1, S47-S Martin LA T, Chalmers G R The relationship between academic achievement and physical fitness. Physical Educator. Winter Vol. 64, Iss. 4; pg. 214, 8 pgs. 17. Morgan WP Physical activity, fitness, and depression. In: Bouchard C, Shephard RJ, Stephens T, eds Physical activity, Fitness, and Health: International Proceedings and Consensus Statement. Champaign, lll: Human Kinetics Publishers; 1994:

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Måltidsvaner blandt børn og unge

Måltidsvaner blandt børn og unge Trine Pagh Pedersen, Cand, Scient. San. Publ Ph.d.-studerende i forskningsprogrammet for børn og unges sundhed og trivsel Måltidsvaner blandt børn og unge - betydning af familie og skole Konferencen Sunde

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014)

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014) UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings-

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring?

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Jesper Lundbye-Jensen Lektor, PhD Institut for Idræt & Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Københavns Universitet...

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring. Praksis. Hvad er coaching? Formål med coaching

Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring. Praksis. Hvad er coaching? Formål med coaching Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring Per Brændgaard, cand.scient. Ankerhus Seminarium Maj 2007 Coaching ud fra et vejledningsperspektiv og i forhold til ændring af sundhedsadfærd

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN DANSK IMPLEMENTERINGSNETVÆRK DIN ÅRSKONFERENCE 20. MAJ 2015 Tilmeldingsfrist 10. maj 2015 IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN Implementering kan planlægges med de bedste intentioner, de fineste implementeringsplaner

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Gør tanke til handling VIA University College Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende Syddansk Universitet & VIA University College

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skolestøtte til børn i familiepleje Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Videnskortlægning og praksisafdækning

Videnskortlægning og praksisafdækning Videnskortlægning og praksisafdækning Det kriminalpræventive råd og Trygfonden udbyder opgaven: Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund På basis af den aktuelt

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere