SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

Transkript

1 SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS

2 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN 1. Undersøgelsen og datagrundlaget 2. Definition af slægtspleje 3. Eksisterende viden om slægtspleje 4. Anbringelsesforløbet og etableringen af anbringelsen 5. Anbringelsesårsager 6. Sammenligning af hhv. slægtsanbragte og anbragte i traditionelle plejefamilier 7. Diskussion 8. Sammenligning af slægtsplejeforældre og traditionelle plejeforældre 9. Hverdagen i plejefamilierne inkl. samvær og samarbejde med forældre 10. Støtte og tilsyn til plejefamilier 11. Kort om netværksanbragte og deres plejefamilier 12. Afsluttende diskussion 2

3 UNDERSØGELSEN EVALUERINGEN AF ANBRINGELSESREFORMEN 3

4 DATA SAMMENLIGNING AF: Samtlige 4-22-årige i slægts- og netværkspleje pr. 31./ Kontrolgruppe af anbragte i traditionel familiepleje PANELUNDERSØGELSE MED TO DATAINDSAMLINGER: Ultimo 2007 Sommer/efterår 2009 RESPONDENTER: Plejeforældre SVARPROCENTER: Slægts- og netværkspleje: 69 % (n = 173) Traditionel familiepleje: 74 % (n = 271) SUPPLERES MED KVALITATIV INTERVIEWUNDERSØGELSE 4

5 DEFINITION AF HENHOLDSVIS SLÆGTS- OG NETVÆRKSPLEJE LOVGRUNDLAGET FORDELING MELLEM SLÆGTS- OG NETVÆRKSPLEJE I 2007 (procent) VORES DEFINITION FORKLARING PÅ FORSKELLEN Relation vs. paragraf Bred vs. snæver definition af slægt Kommunernes registreringspraksis Slægtspleje Netværkspleje REGISTER (AST, Årsstatistik 2007) SFI

6 EKSISTERENDE VIDEN OM SLÆGTSPLEJE SOCIAL SLAGSIDE ANBRINGELSESÅRSAGER KONTINUITET OUTCOMES 6

7 ANBRINGELSESFORLØBET TVANG TIDLIGERE ANBRINGELSER 7

8 ETABLERINGEN AF EN SLÆGTSANBRINGELSE 48 % AF SLÆGTSPLEJEFORÆLDRE HAR UFORMELT HAFT PLEJEBARNET BOENDE FØR PLEJEFORHOLDET BLEV GODKENDT 79 % AF SLÆGTSPLEJEFORÆLDRE HAVDE ET TÆT ELLER SÆRDELES TÆT FORHOLD TIL BARNET FØR PLEJEFORHOLDET STARTEDE 57 % AF SLÆGTSANBRAGTE MÅTTE SKIFTE NÆRMILJØ, DA HAN/HUN FLYTTEDE TIL PLEJEFAMILIEN (MOD 82 % AF ANBRAGTE I TRADITIONELLE PLEJEFAMILIER) 8

9 INITIATIVTAGER VED ETABLERINGEN AF EN SLÆGTSANBRINGELSE Barnet havde uofficielt ytret ønske om at komme i pleje hos den senere plejefamilie, før det officielt kom på tale Forældrene/forælderen kontaktede den senere plejefamilie, før kommunen blev inddraget, for at høre, om de ville tage barnet i pleje De senere plejeforældre kontaktede forældrene/forælderen, før kommunen blev inddraget, for at gøre opmærksom på, at de gerne ville tage barnet i pleje Den senere plejefamilie kontaktede selv barnets kommune, for at gøre opmærksomme på, at de gerne ville tage barnet i pleje Forældrene/forælderen bad hjemkommunen om, at barnet kom i pleje hos den senere plejefamilie 36 % 48 % 46 % 65 % 63 % 9

10 ANBRINGELSESÅRSAGER (Det signifikant overrepræsenterede) TRADITIONEL FAMILIEPLEJE Problemer relateret til barnet selv Skoleproblemer Kammeratskabsproblemer Adfærdsproblemer Psykiske problemer/sygdom Psykisk handicap SLÆGTSPLEJE Konflikt/voldsom disharmoni i hjemmet Vold mellem forældrene Omsorgssvigt Fysisk mishandling Fraværende forældre fx fængslede Forældreløs (p < 0,06) 10

11 PLEJEBØRNENE ALDER KØN ETNISK OPRINDELSE HELBRED PSYKOSOCIALE PROBLEMER SKOLE 11

12 RISIKOADFÆRD BLANDT ÅRIGE PLEJEBØRN INGEN FORSKEL I ANDELEN ANBRAGT I SLÆGTSPLEJE ELLER I TRADITIONEL FAMILIEPLEJE DER HENHOLDSVIS RYGER OFTE/DAGLIGT (23 %) ELLER DRIKKER ALKOHOL OFTE/DAGLIGT (5 %) 9 % AF SLÆGTSANBRAGTE HAR PRØVET AT RYGE HASH, MENS DET ER TILFÆLDET FOR 18 % AF DE ANBRAGTE I TRADITIONELLE PLEJEFAMILIER UNGE ANBRAGT I TRADITIONELLE PLEJEFAMILIER HAR OFTERE: Stjålet personlige ejendele (ikke indbrud) Begået butikstyveri Begået hærværk Været i slagsmål 12

13 OPSAMLING OG OVERVEJELSE OVER RESULTATERNES VALIDITET BØRN OG UNGE ANBRAGT HOS SLÆGTEN HAR PÅ NÆSTEN ALLE OMRÅDER EN MINDRE PROBLEMBELASTNING END ANBRAGTE I TRADITIOENELLE PLEJEFAMILIER KAN MAN STOLE PÅ RESULTATERNE? 13

14 DISKUSSION Hvorfor ses disse forskelle mellem børn og unge anbragt i de to plejefamilietyper? Er kommunerne for restriktive ift. at anbringe børn og unge i slægten? 14

15 PLEJEFAMILIERNE ALDER ETNISK OPRINDELSE CIVILSTAND UDDANNELSE BESKÆFTIGELSE ØKONOMISK SITUATION ANDRE BØRN 15

16 HVERDAGEN I PLEJEFAMILIEN 90 % AF SLÆGTSPLEJEFORÆLDRE BETRAGTER DERES PLEJEBARN SOM EN FULDSTÆNDIG INTEGRERET DEL AF DERES FAMILIE (MOD 71 % AF TRADITIONELLE PLEJEFORÆLDRE) 5 % AF SLÆGTSPLEJEFORÆLDRE HAR EN DEL KONFLIKTER ELLER EN MEGET KONFLIKTFYLDT HVERDAG MED DERES PLEJEBARN (MOD 12 % AF TRADITIONELLE PLEJEFAMILIER) 16

17 HYPPIGHEDEN AF BESØG HOS MOR Slægtspleje Traditionel familiepleje Ingen besøg Kun meget sjældne/ uregelmæssige besøg Sjældnere end 1 gang om måneden Ca. 1 gang om måneden Ca. 1 gang hver 14. dag Ca. 1 gang om ugen Oftere end 1 gang om ugen Procentgrundlag Note: Børn, hvis mor er død, indgår ikke. Chi 2 = 14.67, 6 df, p <

18 PLEJEFORÆLDRES VURDERING AF DERES SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Slægtspleje Traditionel familiepleje Virkelig godt 19,3 29,7 Godt 33,6 33,3 Nogenlunde 20,7 21,0 Mindre godt 9,3 4,6 Dårligt 2,9 4,6 Ingen kontakt med mor eller far 14,3 6,8 Procentgrundlag Note: Børn, hvor begge forældre er døde eller bor i udlandet, indgår ikke i procentgrundlaget. Gamma = -0,209, p < 0,01 (ingen kontakt med mor eller far er i denne beregning rangordnet som ringere end et dårligt samarbejde med barnets forældre). 18

19 STØTTE OG TILSYN UDDANNELSE AF PLEJEFORÆLDRE ØKONOMISK STØTTE TILSYN 19

20 KENDETEGN VED NETVÆRKSANBRAGTE IFT. SLÆGTSANBRAGTE OFTERE DRENGE ÆLDRE END SLÆGTSANBRAGTE I GNS. OFTERE ANBRAGT PGA. PROBLEMER HOS BARNET/DEN UNGE SELV: Skoleproblemer Kammeratskabsproblemer Misbrug kriminalitet VISSE FORÆLDRERELATEREDE ANBRINGELSESÅRSAGER OPTRÆDER OFTERE: Meget ofte forældreløse Ingen omsorg/forældre fraværende fra hjemmet fx pga. afsoning Fysisk dårlige sundhedsforhold fattigdom Konflikt/voldsom disharmoni i hjemmet Seksuelle overgreb/incest 20

21 KENDETEGN VED NETVÆRKSPLEJEFORÆLDRE IFT. SLÆGTSPLEJEFORÆLDRE MINDRE ALDERSSPREDNING FLERE ENEFORSØRGERE LÆNGERE SKOLEUDDANNELSE IKKE STORE FORSKELLE I ERHVERVSUDDANNELSER, MEN: Flere med mellemlange videregående uddannelser FORSKELLE I HOVEDBESÆFTIGELSE Flere fuldtidsplejeforældre Flere efterlønnere FÆRRE HAR IKKE DELTAGET I NOGEN FORM FOR PLEJEFORÆLDREKURSUS FLERE MODTAGER TILSYN HVERT KVARTAL BÅDE IFT. BARNET OG IFT. PLEJEFAMILIEN 21

22 DISKUSSION Hvorfor modtager slægtsplejeforældre mindre uddannelse og tilsyn end traditionelle plejeforældre? Har slægtsplejefamilier særlige støttebehov, og hvordan udfyldes disse bedst? Forventes det i for høj grad, at alle barnets støttebehov skal kunne løses i plejefamilien? Hvad er det vigtigste, når man overvejer at anbringe et barn i slægt eller netværk? 22