Børn og unges måltidsvaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unges måltidsvaner 2005-2008"

Transkript

1 Børn og unges måltidsvaner

2 Børn og unges måltidsvaner Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Jeppe Matthiessen Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring

3 Børn og unges måltidsvaner udgave, december 2012 Copyright: DTU Fødevareinstituttet Foto: Colourbox ISBN: Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bygade 19 DK-2860 Søborg Tlf Fax

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning... 6 Summary... 8 Baggrund Formål Population, dataindsamling og oparbejdning Måltidsmønster og makronæringsstoffer Måltidsmønstret, hovedmåltider Måltidsmønstret, mellemmåltider Måltidernes energiindhold, energibidrag og energifordeling Sukker, kostfibre og fedt Konklusion Hvad spises til ugens måltider? Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider Konklusion Hvad spises til måltiderne på hverdage og i weekenden? Morgen Frokost Aftensmad Mellemmåltider Konklusion Hvor spises hovedmåltiderne? Hverdag Weekend Konklusion

5 Diskussion og konklusion Metodemæssige overvejelser Vurdering og perspektivering i forhold til anbefalinger og kostråd Hverdag og weekend Udespisning Konklusion Referencer Bilag Næringsberegning Definition af et måltid Energiindtag og næringsstoffer Fødevareindtag Definition af hverdag/weekend Opgørelser vedrørende, hvor hovedmåltidet er spist og tilberedt

6 Forord Denne rapport beskriver danske børn og unges kostvaner i forhold til dagens måltider. Rapporten er baseret på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet indsamlet i Viden fra kostundersøgelsen bruges generelt som dokumentationsgrundlag for initiativer, der kan fremme befolkningens sundhed, og viden om måltiderne kan bruges som baggrundsinformation i forhold til mange typer af projekter, f.eks. projekter med fokus på enkeltmåltider i daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner. Viden om kosten og måltidernes sammensætning kan også bidrage til at vurdere udviklingen og sætte fokus på kostens både positive og negative sider. I rapporten beskrives måltidsmønster, indtag af energi, makronæringsstoffer og fødevarer fordelt på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider, fire aldersgrupper samt hverdag og weekend. Rapporten, der indeholder mange tabeller, kan både anvendes som opslagsværk og som diskussionsoplæg til hvordan børn og unges kostvaner kan forbedres. En særlig tak til de personer, som har deltaget i kostundersøgelsen, og dermed gjort det muligt at beskrive danske børn og unges måltidsvaner. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring December 2012 Gitte Gross Afdelingschef 5

7 Sammenfatning Denne rapport beskriver danske børn og unges kostvaner i forhold til dagens måltider. I rapporten beskrives måltidsmønster, indtag af energi, makronæringsstoffer og fødevarer fordelt på tre hovedmåltider, tre mellemmåltider, fire aldersgrupper og hverdag /weekend samt udespisning. Rapporten er baseret på data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet indsamlet i I alt 682 børn og unge i alderen 4-19 år indgår i rapporten. Alle har registreret deres måltider i 7 dage, og der indgår derfor kostregistreringer for godt 4700 dage. Børn i aldersgruppen 4-10 år har et regelmæssigt måltidsmønster, mens mønstret er mere uregelmæssigt med flere overspringelser startende fra 11-årsalderen. Det er især frokost samt mellemmåltider formiddag og aften, som de store børn og unge springer over. Til hovedmåltiderne indtager børn og unge i alderen 4 til 19 år i gennemsnit ca. 75 % af det daglige energiindtag, mens ca. 25 % indtages til mellemmåltiderne. Morgenmad indeholder hvedebrød med fedtstof og chokoladepålæg og/eller morgenmadscerealier med mælkeprodukt samt mælk, vand og juice. Frokost indeholder rugbrød med kødpålæg, frugt og/ eller grønt som tilbehør, fastfood og lette retter fra 11-års alderen samt vand og mælk. Aftensmad indeholder især varme kødretter med kartofler, grøntsager som tilbehør, fastfood i form af pizza samt vand, mælk og søde drikkevarer. Mellemmåltidet om formiddagen består typisk af frugt og vand. Mellemmåltidet om eftermiddagen består af brød med fedtstof, syltetøj og chokoladepålæg samt frugt, is, kager, slik, chokolade og snacks. Til måltidet drikkes vand og søde drikkevarer. Endelig indeholder mellemmåltidet sent om aftenen kager, slik og chokolade samt frugt, vand og søde drikkevarer. Fra 15-års alderen indeholder det også øl, vin og spiritus især i weekenden. Børn og unges kost indeholder for meget fedt og sukker samt for lidt kostfibre og D-vitamin. Det skyldes bl.a. et for stort indtag af fedtrige kød- og mælkeprodukter, sukkersødede læskedrikke, slik mv., samt et for lavt indtag af fisk, grøntsager og fuldkornsprodukter. Mellemmåltiderne om eftermiddagen bidrager i gennemsnit med mest frugt, mens aftensmaden bidrager med flest grøntsager. Morgenmad og mellemmåltiderne om formiddagen og sen aften bidrager i gennemsnit med mindst frugt og grønt. Der er både behov for at øge antallet af måltider med frugt og grønt samt mængden af især grøntsager. 6

8 Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fisk. Da mange ikke spiser fisk til frokost og/eller aftensmad, er der basis for først og fremmest at øge antallet af personer, der spiser måltider med fisk. Havregryn spises især til morgenmad og rugbrød til frokost. For at øge indtaget af fuldkorn (og kostfibre) bør indtaget af rugbrød øges på bekostning af det fine hvedebrød. Desuden bør indtaget af havregryn eller andre morgenmadscerealier med fuldkorn øges på bekostning af cornflakes ol. Indtaget af sukkerrige fødevarer er i gennemsnit størst i aftensmad samt i mellemmåltider om eftermiddag og aften. Der er størst potentiale for at forbedre den ernæringsmæssige kvalitet af mellemmåltider, men hvis der skal være råderum til sukkerrige produkter i mellemmåltider, bør indtaget af sukkerrige produkter i hovedmåltider også begrænses. Frokost og aftensmad bidrager i gennemsnit med mest fedt, og det er stadig vigtigt at anvende pålæg, kød og sovs med lavt fedtindhold, samt begrænse indtaget af fede produkter og fastfood til særlige lejligheder. Kosten blandt børn til og med 10-års alderen lever bedre op til anbefalingerne end kosten blandt de ældre børn og unge, idet de unge eksempelvis spiser færre grøntsager, mindre rugbrød og mere fastfood. Måltiderne i weekenden (fra fredag aftensmad til søndag sen aften) indeholder generelt mere energi og er af dårligere ernæringsmæssig kvalitet end hverdagsmåltiderne. Det er især morgenog aftensmad samt mellemmåltidet om aftenen, som bidrager med mere energi i weekenden sammenlignet med hverdagene. Gennemsnitsindtaget af tilsat sukker øges i alle weekendens måltider i forhold til hverdagenes måltider, mens indtaget af kostfibre falder mest i frokosten. Den største andel af hovedmåltider, som tilberedes og spises ude, er frokost, men det er dog stadig langt de fleste hovedmåltider, som tilberedes og spises hjemme. Dette taler for, at initiativer til forbedring af børn og unges kostvaner kan fokusere på mad tilberedt i hjemmet. 7

9 Summary Meal habits of Danish children and adolescents This report describes the dietary habits of Danish children and adolescents regarding the three main meals (breakfast, lunch, dinner) and the three meals between the main meals (morning snack, afternoon snack, evening snack). The report describes meal pattern and intake of energy, fat, carbohydrate, added sugar, dietary fiber, protein, alcohol, food and drink distributed in the meals. The report is based on data collected as a part of the Danish National Survey of Dietary Habits and Physical Activity Information was collected from a representative sample of 682 children and adolescents aged 4-19 years. Each participant has registered their diet for seven days and the results are therefore based on more than 4700 days. Children aged 4-10 years have a regular meal pattern while children and adolescents aged years skip meals more regularly. Lunch, morning snack and evening snack are the meals most often skipped. The main meals provide in average 75 % of the daily intake of energy and the meals between the main meals provide in average 25 %. Breakfast typically consists of white bread with fat and chocolate. Children and adolescents also consume breakfast cereals and fermented milk products and beverages like milk, water and juice. Lunch consists of open-faced sandwiches with rye bread and meat products, fruit and vegetables. The most common beverages are water and milk. Fast food is eaten from the age of eleven. Dinner consists of hot meals with meat, potatoes, vegetables and pizza. Water, milk and soft drinks are popular beverages for dinner. The morning snack typically consists of fruit and water. The afternoon snack consists of bread with fat, jam and chocolate and also fruit, ice, cakes and sweets. Water and soft drinks are consumed to this meal. Fruit, cakes, sweets, water and soft drinks are also consumed as a snack in the evening. From the age of 15 years the adolescents also consume beer especially in the weekend. The meal contributing with the highest average amount of fruit is the afternoon snack and the meal contributing with the highest average amount of vegetables is dinner. In average breakfast and the snacks in the morning and evening contributes with the smallest amount of fruit and vegetables. Both the number of meals with fruit and vegetables and the amount of vegetables consumed in the meals should be increased. The content of fat and sugar are too high in the diet of children and adolescents, and the content of dietary fiber and vitamin D is too low. It s the result of a too high intake of high fat meat- and milk products, soft drinks and candy, and a too low intake of fish, vegetables and whole grain products. 8

10 On an average lunch and dinner contributes with the highest amount of fish. A lot of children and adolescents don t eat fish at all, and the number of people eating fish should be increased. Oatmeal is consumed at breakfast and rye bread at lunch. To increase the intake of whole grain (and dietary fiber) the intake of rye bread, oatmeal and breakfast cereals with whole grain should be increased at the expense of white bread and breakfast cereals like cornflakes. The consumption of food rich in sugar is in average highest in dinner and the afternoon and evening snack. The potential for reducing the intake of sugar is primarily in the snacks, but to make room for food rich in sugar between the meals, the intake of food rich in sugar should also be reduced in the main meals. On an average lunch and dinner contributes with the highest amount of fats. It s still important to use low fat spreads, meat and sauce, and to limit the intake of food rich in fat and fast food to special occasions. The diet of children aged 4-10 years is more in accordance with the dietary recommendations than the diet of the older children. The adolescents eat fewer vegetables, less rye bread and more fast food. The meals in the weekend (dinner and evening snack Friday and all the meals Saturday and Sunday) generally contain more energy than on weekdays and are less healthy. Especially breakfast, dinner and evening snack contain more energy in the weekend compared to weekdays. The average intake of added sugar is increased in all the meals in the weekend compared to weekdays, while dietary fiber drops in the lunch. The meal most often prepared and eaten outside the home is lunch, but most meals are still prepared and eaten at home. This pleads for focusing initiatives on food prepared at home to improve the dietary habits of children and adolescents. 9

11 Baggrund Den seneste opgørelse af data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysisk aktivitet finder, at den samlede kost indeholder for meget fedt, sukker og salt og for lidt kostfibre og D-vitamin. Dette skyldes bl.a. et for stort indtag af fedt fra mælkeprodukter og sukker fra søde læskedrikke, slik mv., samt for lavt et indtag af fisk, grøntsager og fuldkornsprodukter (Pedersen et al. 2010). Børn og unge indtager måltider flere forskellige steder i løbet af en dag hjemme, institution, skole og måske på restaurant. Kostvanerne er f.eks. påvirket af tilgængeligheden af fødevarer i og udenfor hjemmet og af hvilken ugedag, de er spist på. Formål Formålet med projektet er at opdatere og styrke viden om danske børn og unges kostvaner i forhold til de enkelte måltider samt hverdagenes og weekendens måltider således, at myndigheder, forskere, studerende og andre interessenter har den fornødne viden til brug for forskning, rådgivning og oplysning om sundere kostvaner. De specifikke spørgsmål, som rapporten besvarer, er: Hvor mange måltider spiser danske børn og unge? Hvornår spises måltiderne? Hvor mange og hvem springer måltider over? Hvor stor er graden af uregelmæssighed? Hvad og hvor meget spiser og drikker danske børn og unge til morgen, frokost, aften (kold og varm) og mellem måltiderne (formiddag, eftermiddag og sen aften)? Hvilke forskelle er der på grupperne,, og? Hvem spiser f.eks. færrest grøntsager og drikker mest alkohol og til hvilke måltider? Hvad spises i weekendens måltider i forhold til hverdagens måltider? Hvor spises måltiderne (hjemme, på arbejdet, i skolen, andet sted)? Hvor er maden tilberedt (hjemme, ude)? Hvor stor betydning har udespisning i forhold til hjemmespisning? Ved hvilke måltider indtages fødevarer, der bør spises mere af og ved hvilke indtages fødevarer, der bør indtages mindre af? Fokus på grønt (og frugt), fuldkornsprodukter (havregryn og rugbrød), fisk og råderumsprodukter. 10

12 Population, dataindsamling og oparbejdning Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet gennemføres som en fortløbende dataindsamling, der startede i juni Undersøgelsesmetoden i kostundersøgelsen er den samme som i , idet deltagerne først gennemgår et interview om baggrundsforhold, hvorefter de i 7 dage registrerer, hvad de spiser og drikker (Fagt et al. 2007; Pedersen et al. 2010). Interview, instruktion og udlevering af kostspørgeskemaer er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidl. Socialforskningsinstituttet). Skemaerne, der anvendes i kostundersøgelsen, er optisk læsbare. Efter udfyldelse returneres de til DTU Fødevareinstituttet, hvor skemaerne skannes ind, og data oparbejdes. I alt har 717 børn og unge i alderen 4-19 år leveret oplysninger om, hvad de har spist og drukket i en uge i perioden januar 2005 til maj 2008, men ikke alle har leveret fuldstændige oplysninger om hvilken ugedag kosten er registreret på, ligesom ikke alle har leveret kostregistreringer for 7 på hinanden følgende dage. Oplysningerne om, hvilken dag eller dato kosten er registreret på, bruges til at opdele data fra hverdag hhv. weekend og det er besluttet at udelukke deltagere, hvor der er mangelfulde oplysninger om ugedag eller dato, eller hvor der ikke er udfyldt kostoplysninger for 7 på hinanden følgende dage. For perioden er 35 deltagere udelukket, således at der er 682 deltagere med hver 7 dages kostregistrering i alt godt 4700 dage. Børn og unge er i analyserne opdelt i fire aldersgrupper bestående af 135 børnehavebørn (), 202 små skolebørn (), 208 større skolebørn () samt 137 unge () jf. tabel 1. Tabel 1: Børn og unge: Antal deltagere fordelt på køn og aldersgrupper Alder (år) 4-6 # Drenge Piger I alt # Gruppen 4-6-årige repræsenterer primært børnehavebørn, men nogle børn vil være skolebørn. Kostundersøgelsen har en svarprocent på ca. 70 % for 4-14-årige børn og ca. 50 % for årige unge og er repræsentativ for befolkningen i forhold til køn og alder (Pedersen et al., 2010). Analyserne vedrørende danskernes måltidsvaner beregnes på basis af en række forudsætninger, som er gjort rede for i bilag 1. 11

13 Måltidsmønster og makronæringsstoffer Dette afsnit præsenterer, hvor ofte de enkelte måltider spises og graden af regelmæssighed. Derudover gennemgås måltidernes indhold af energi og makronæringsstoffer, og endelig fokuseres på hvilke måltider, der bidrager med henholdsvis fedt, sukker og kostfibre. Måltidsmønstret, hovedmåltider Tabel 2: Hvor ofte indtages mad eller drikke i de enkelte måltider? (n=antal personer) procent Morgenmad Har spist alle dage Har sprunget en dag over Har sprunget to dage over Frokost Har spist alle dage Har sprunget en dag over Har sprunget to dage over Aftensmad Har spist alle dage Har sprunget en dag over Har sprunget to dage over mindre end 0,5 % Morgenmåltidet spises mindst seks dage om ugen af stort set alle børn mellem 4-10 år. Blandt de to ældste aldersgrupper spiser henholdsvis 89 % (74+15) og 81 % (64+17) morgenmad mindst seks dage om ugen. På samme måde spiser stort set alle børn mellem 4-10 år frokost mindst seks dage om ugen, mens 81 % (59+22) af de ældste skolebørn og 66 % (43+23) af de unge spiser frokost mindst seks dage om ugen. Henholdsvis 19 % (100-81) og 34 % (100-66) af de to ældste aldersgrupper har således sprunget et frokostmåltid over mindst to dage om ugen. Aftensmaden er det måltid, som alle aldersgrupper spiser oftest, idet mellem 90 og 100 % af hver aldersgruppe har spist mindst seks aftensmåltider i den uge, hvor kostregistreringen er forløbet. Tabel 3: Andel med forskellig grad af regelmæssighed procent Spist 3 hovedmåltider alle 7 dage Spist 3 hovedmåltider 6 dage Spist 2 hovedmåltider alle 7 dage Sprunget 1 hovedmåltid over 2 dage Sprunget 1 hovedmåltid over 3-4 dage Sprunget 2 hovedmåltider over 1-2 dage Øvrige kombinationer mindre end 0,5 % Tabel 3 illustrerer graden af regelmæssighed, hvormed hovedmåltiderne indtages. Børnehavebørnene () er den gruppe, som har det mest regelmæssige måltidsmønster, idet 95 % (76+19) af børnene har spist tre hovedmåltider mindst seks dage om ugen. For de tre andre grupper er den 12

14 tilsvarende andel 84 %, 62 % og 48 %. De årige unge er således den gruppe, som har de mest uregelmæssige måltidsvaner, hvilket også illustreres ved, at 16 % har sprunget 1 hovedmåltid over 3-4 dage om ugen. Måltidsmønstret, mellemmåltider Tabel 4: Hvor ofte indtages mad eller drikke i de enkelte mellemmåltider? (n= antal personer) procent Mellemmåltid formiddag Ikke spist i løbet af ugen Spist 1-2 dage Spist 5 dage om ugen Mellemmåltid eftermiddag Ikke spist i løbet af ugen Spist 1-2 dage Spist 5 dage om ugen Mellemmåltid aften/nat Ikke spist i løbet af ugen Spist 1-2 dage Spist 5 dage om ugen mindre end 0,5 % Mellemmåltidet om formiddagen spises jævnligt ( 5 dage om ugen) af godt 1/3 af børnehavebørnene (), mens lidt færre skolebørn (7-14 år) og unge () spiser formiddagsmåltidet jævnligt (22-29 %) jf. tabel 4. I alt % af hver af de fire aldersgrupper har ikke spist et mellemmåltid om formiddagen i løbet af registreringsperioden. Eftermiddagsmåltidet er det mellemmåltid, som flest børn og unge spiser. Mere end 90 % af de 4-10-årige børn spiser jævnligt mellemmåltider om eftermiddagen, mens knap 75 % af de årige spiser eftermiddagsmåltid jævnligt. Mellemmåltidet om aftenen eller natten spises jævnligt af godt halvdelen af de 7-19-årige, mens det er godt 1/3 af børnehavebørnene, som spiser et mellemmåltid om aftenen mindst fem gange om ugen. Mindre end 6 % i hver af de fire grupper har ikke spist et mellemmåltid om aftenen i løbet af den uge, hvor de har deltaget i kostundersøgelsen. Det er undersøgt, hvor mange måltider, som udelukkende består af drikkevarer. For morgenmad, frokost og varm aftensmad består henholdsvis 1-2 %, 1-3 % og 0,5-2 % af måltiderne kun af drikkevarer jf. tabel 5. For mellemmåltiderne er andelen af måltider, der kun består af drikkevarer højere. Mellem % af formiddagsmellemmåltidet består udelukkende af drikkevarer, mens hhv % og % af mellemmåltiderne om eftermiddagen og sen aften udelukkende består af drikkevarer. 13

15 Tabel 5: Andel af måltider (%), hvor der udelukkende er indtaget drikkevarer (n=antal måltider) (n=945) (n=1414) (n=1456) (n=959) procent Hovedmåltider Morgen Frokost Aften Mellemmåltider Formiddag Eftermiddag Aften mindre end 0,5 % Måltidernes energiindhold, energibidrag og energifordeling Blandt hovedmåltiderne er morgenmåltidet det måltid, som i gennemsnit bidrager med mindst energi. Frokost og aftensmad bidrager med næsten lige meget energi for de 4-6-årige (27 vs. 29 %). For de tre ældste aldersgrupper (7-19 år) er det gennemsnitlige energibidrag % fra frokosten og % fra aftensmaden. Blandt mellemmåltiderne bidrager eftermiddagsmåltidet med mest energi. Der er dog en tendens til, at bidraget falder med stigende alder, mens energibidraget fra mellemmåltidet om aftenen stiger med alderen, jf. tabel 6. Tabel 6: Gennemsnitlige energiindtag og måltidernes energibidrag (n=antal personer) Energi (MJ) 7,3 8,5 8,5 8,8 Andel af det samlede indtag procent Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltid formiddag Mellemåltid eftermiddag Mellemmåltid aften Tabel 7 viser det gennemsnitlige energiindtag til måltiderne samt median, 10- og 90- percentilen. Det gennemsnitlige energiindtag til morgenmad varierer mellem 1,4 MJ for den yngste aldersgruppe og 1,6 MJ for den ældste aldersgruppe. På samme måde varierer frokostmåltiderne mellem 1,9 MJ for de ige og 2,0 MJ for den ældste aldersgruppe, og aftensmåltiderne varierer mellem 2,1 MJ for den yngste aldersgruppe og 3,0 MJ for den ældste. Det gennemsnitlige energiindhold i mellemmåltiderne varierer mellem 0,2 MJ og 1,3 MJ mindst for de 4-6-åriges formiddagsmåltid og størst for de 7-10-åriges eftermiddagsmåltid. Tabellen viser også, at der er stor variation i energiindtaget indenfor de enkelte aldersgrupper. Eksempelvis er medianen for energiindtag til eftermiddagsmåltidet for de unge () 0,9 MJ, men 10 % af gruppen har i gennemsnit spist henholdsvis mindre end 0,1 MJ pr. måltid og mere end 1,9 MJ pr. måltid. Af tabellen kan man også se, at de små børn () i gennemsnit har et ligeså stort absolut energiindtag som 7-19 årige til morgen-, frokost- og eftermiddagsmåltidet. 14

16 Tabel 7: Børn og unges måltiders energiindhold (gennemsnit, median, 10; 90 percentil) (n=antal personer) Måltid (MJ/dag) Gns Md 10;90 percentil Gns Md 10;90 percentil Gns Md 10;90 percentil Gns Md 10;90 percentil Alle måltider 7,3 7,1 5,7; 8,9 8,5 8,3 6,3; 10,6 8,5 8,3 5,4; 11,3 8,8 8,4 5,4; 12,8 Morgenmad 1,4 1,4 0,9; 2,0 1,6 1,5 1,0; 2,3 1,5 1,4 0,8; 2,3 1,6 1,6 0,8; 2,8 Frokost 2,0 1,9 1,2; 2,7 2,1 2,0 1,2; 3,0 1,9 1,8 1,0; 3,0 2,0 1,8 0,9; 3,4 Aftensmad 2,1 2,0 1,4; 2,9 2,7 2,6 1,8; 3,8 3,0 2,8 1,8; 4,6 3,0 2,8 1,6; 4,9 Mellemmåltid formiddag 0,2 0,1 0; 0,4 0,2 0,1 0; 0,6 0,2 0,1 0; 0,6 0,3 0,2 0; 0,7 Mellemmåltid eftermiddag 1,2 1,1 0,5; 2,0 1,3 1,2 0,5; 2,3 1,2 1,1 0,3; 2,1 1,0 0,9 0,1; 1,9 Mellemmåltid aften 0,4 0,3 -; 0,9 0,6 0,5 0,1; 1,1 0,7 0,6 -; 1,5 0,9 0,7 0,1; 2,0 - mindre end 0,1 MJ 15

17 Tabel 8-12 viser den gennemsnitlige fordeling af energien på makronæringsstofferne fedt, kulhydrat, tilsat sukker, protein og alkohol. Frokost og aftensmad har en fedtenergiprocent på 35-40, mens morgenmåltidet samt mellemmåltiderne om formiddagen og aftenen har en fedtenergiprocent på Tabel 8: Fedt (gennemsnitlig energiprocent) (n=antal personer) Måltid Alle måltider Morgenmad Frokost Aftensmad Alle mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften MM=mellemmåltid Mellemmåltiderne har en gennemsnitlig kulhydratenergiprocent mellem 59 og 65 jf. tabel 9. Morgen, frokost og aftensmåltiderne har i gennemsnit en kulhydratenergiprocent på henholdsvis %, % og %. Mellemmåltiderne indeholder i gennemsnit mest energi fra tilsat sukker jf. tabel 10. Formiddagsmåltidet indeholder E% fra tilsat sukker, eftermiddagsmåltidet E% og mellemmåltidet om aftenen E%. Hovedmåltiderne ligger mellem 6-11 E% fra tilsat sukker. Tabel 9: Kulhydrat (gennemsnitlig energiprocent) (n=antal personer) Måltid Alle måltider Morgenmad Frokost Aftensmad Alle mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften MM=mellemmåltid Tabel 10: Tilsat sukker (gennemsnitlig energiprocent) (n=antal personer) Måltid Alle måltider Morgenmad Frokost Aftensmad Alle mellemmåltid MM formiddag MM eftermiddag MM aften MM=mellemmåltid 16

18 Aftensmaden indeholder % af energien fra protein, mens morgen og frokostmåltiderne indeholder % i gennemsnit jf. tabel 11. Mellemmåltiderne indeholder i gennemsnit mellem 8 og 10 E%. Alkoholdige drikkevarer introduceres for nogle få børn i 7-14 års alderen, men det største energibidrag fra alkohol ses i s alderen, og her er det især mellemmåltidet om aftenen, som bidrager med energi fra alkohol (17 E%) jf. tabel 12. Tabel 11: Protein (gennemsnitlig energiprocent) (n=antal personer) Måltid Alle måltider Morgenmad Frokost Aftensmad Alle mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften MM=mellemmåltid Tabel 12: Alkohol (gennemsnitlig energiprocent) (n=antal personer) Måltid Alle måltider Morgenmad Frokost Aftensmad Alle mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften mindre end 0,5 E%, MM=mellemmåltid 17

19 Sukker, kostfibre og fedt Nedenstående tabel 13 viser, hvor meget sukker de forskellige måltider bidrager med udtrykt som andel af det samlede indtag af tilsat sukker pr. dag. Børnehavebørn () indtager i gennemsnit 49 gram tilsat sukker om dagen. Heraf indtages i gennemsnit næsten ⅓ af sukkeret til mellemmåltidet om eftermiddagen, mens morgenmad bidrager med godt 1/5 af indtaget. Skolebørn i alderen 7-14 år indtager i gennemsnit g tilsat sukker om dagen, hvor aftensmad og mellemmåltidet om eftermiddagen hver bidrager med ca. ¼. Blandt de unge () er det gennemsnitlige indtag af sukker 59 g/dag og modsat de andre aldersgrupper, så bidrager aftensmåltidet med 25 %, mens mellemmåltiderne om eftermiddagen og om aftenen bidrager med % af indtaget. Tabel 13: Gennemsnitlige indtag af tilsat sukker til måltiderne (n=antal personer) Måltid Sukker (g/dag) Andel af det samlede indtag procent af indtag Morgenmad Frokost Aftensmad Alle mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften MM=mellemmåltid Tabel 14: Gennemsnitlige indtag af kostfibre til måltiderne (n=antal personer) Måltid Kostfibre (g/dag) Andel af det samlede indtag procent af indtag Morgenmad Frokost Aftensmad Alle mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften MM=mellemmåltid Børn og unge indtager i gennemsnit g kostfibre pr. dag og heraf indtages godt ¾ til hovedmåltiderne. Frokosten bidrager med % af dagens kostfibre, mens aftensmaden bidrager med % af kostfibrene. Blandt mellemmåltiderne bidrager især mellemmåltidet om eftermiddagen med kostfibre (10-18 %) jf. tabel 14. Børnehavebørnenes kost indeholder i gennemsnit knap 70 g fedt pr. dag, mens de øvrige aldersgrupper i gennemsnit indtager stort set samme mængde (76-77 g pr. dag) jf. tabel 15. Ca. 80 % af fedtet indtages til 18

20 hovedmåltiderne. Frokost og aftensmad bidrager med henholdsvis % og % af dagens fedtindtag. Blandt mellemmåltiderne bidrager eftermiddagsmåltidet med 9-15 % af dagens fedtindtag, mens mellemmåltidet om aftenen bidrager med 4-8 % af dagens fedtindtag. Det gennemsnitlige indtag af fedt i formiddagsmåltiderne er lille. Tabel 15: Gennemsnitlige indtag af fedt til måltiderne (n=antal personer) Måltid Fedt (g/dag) Andel af det samlede indtag procent af indtag Morgenmad Frokost Aftensmad Alle mellemmåltider MM formiddag MM eftermiddag MM aften MM=mellemmåltid Konklusion Hovedmåltider indtages af langt de fleste børn og unge mindst seks dage om ugen med undtagelse af de åriges frokost, hvor % har sprunget frokostmåltidet over mindst to dage om ugen. Børnehavebørnene () har det mest regelmæssige måltidsmønster, idet graden af regelmæssighed falder med stigende alder. Eftermiddagsmåltidet er det mellemmåltid, som spises oftest, og formiddagsmellemmåltidet er det måltid, som oftest springes over. Morgenmåltidet bidrager i gennemsnit med % af dagens energiindtag. Frokost og aftensmad bidrager begge med knap 30 % af energien for de 4-6-årige børn, mens aftenmad og frokost for de tre ældste aldersgrupper bidrager med henholdsvis % og %. Der er stor variation i energiindtaget indenfor de enkelte aldersgrupper og måltider. I absolutte mængder indtages i gennemsnit mest sukker til aftensmaden for de årige og til mellemmåltidet om eftermiddagen for de 4-14-årige. Der indtages flest kostfibre til frokostmåltiderne, og endelig indtages mest fedt til frokost for de 4-6-årige og til aftensmad for de 7-19-årige. 19

21 Hvad spises til ugens måltider? Dette afsnit præsenterer børn og unges indtag af udvalgte fødevarer fordelt på morgen-, frokost- og aftensmad samt mellemmåltiderne om formiddagen, eftermiddagen og aftenen. Fødevaregrupper med et indtag over 1 g i gennemsnit pr. dag for det enkelte måltid er medtaget i tabellerne. Indtagene præsenteres som det gennemsnitlige indtag for hele populationen, medianen og derudover præsenteres 10- og 90- percentilerne. Morgenmad Tabel 16: Indtag af udvalgte fødevarer i gram pr. dag til morgenmad (gennemsnit (Gns), median (Md) og 10; 90 percentil) (n=antal personer) Gns Md 10;90 Gns Md 10;90 Gns Md 10;90 Gns Md 10;90 Drikkevarer, i alt ; ; ; ; 429 Kaffe 0 0 0; 0-0 0; ; ; 57 Te 4 0 0; ; ; ; 86 Poste-, danskvand ; ; ; ; 143 Sødmælk 4 0 0; ; ; ; 0 Letmælk ; ; ; ; 86 Minimælk ; ; ; ; 114 Skummet-/kærnemælk ; ; ; ; 57 Mælk i kaffe og te 1 0 0; ; ; ; 11 Kakao, drikkeyoghurt ; ; ; ; 57 Juice ; ; ; ; 154 Saft 1 0 0; ; ; ; 0 Juice, saft, light 3 0 0; ; ; ; 0 Sodavand, sukkersødet 0 0 0; ; 0-0 0; ; 0 Iste 0 0 0; ; ; ; 0 Cornflakes, Havre Fras 5 2 0; ; ; ; 12 Guldkorn, Choko pops 2 0 0; ; ; ; 5 Havregryn 6 0 0; ; ; ; 23 Müsli 1 0 0; ; ; ; 9 Grød 6 0 0; ; ; ; 0 Mælk til morgen cerealier ; ; ; ; 125 Yoghurt, tykmælk o.l ; ; ; ; 57 Letmælksyoghurt, Ylette 9 0 0; ; ; ; 0 Fedtfattig yog., Cheasy 5 0 0; ; ; ; 0 Yoghurt, frugtkvark, uspec ; ; ; ; 0 Sukker tilbehør til fx grød 2 0 0; ; ; ; 1 Hvedebrød, fint ; ; ; ; 64 Hvedebrød, groft 8 0 0; ; ; ; 17 Rugbrød 1 0 0; ; ; ; 14 Tebirkes, wienerbrød o.l ; ; ; ; 10 Fedtstof på brød 5 3 0; ; ; ; 14 Pålæg, ost 2 0 0; ; ; ; 14 Pålæg, kød 1 0 0; ; ; ; 9 Pålæg, æg 3 0 0; ; ; ; 8 Pålæg, syltetøj/honning 3 0 0; ; ; ; 7 Pålæg, chokolade, Nutella 4 2 0; ; ; ; 13 Frugt som tilbehør ; ; ; ; 66 Grøntsager som tilbehør 1 0 0; ; ; ; 9 Grove grøntsager - 0 0; 0-0 0; 0-0 0; ; 0 Fine grøntsager - 0 0; ; ; ; 4 - mindre end 0,5 g 20

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet. Børn og unges måltidsvaner 2000-2004

Danmarks Tekniske Universitet. Børn og unges måltidsvaner 2000-2004 Danmarks Tekniske Universitet Børn og unges måltidsvaner 2000-2004 Børn og unges måltidsvaner 2000-2004 Udarbejdet af: Sisse Fagt Tue Christensen Margit Velsing Groth Anja Biltoft-Jensen Jeppe Matthiessen

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost. med fokus på indtag i skole og fritidsordning

Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost. med fokus på indtag i skole og fritidsordning Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost med fokus på indtag i skole og fritidsordning Beskrivelse af 8- til 10-årige og 12- til 14-årige børns kost med fokus på indtag i skole og

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Formålet er at opsamle eksisterende litteratur og relevante data om danske forbrugeres måltidsvaner. Måltidsvaner, eller måltidsmønstre, dækker over:

Formålet er at opsamle eksisterende litteratur og relevante data om danske forbrugeres måltidsvaner. Måltidsvaner, eller måltidsmønstre, dækker over: Rapport Danskernes måltidsvaner 7. august 2013 Proj.nr. 2000690-13 Version 1 KIJ/UNK/MT Kirsten Jensen og Ursula Kehlet Baggrund Sammendrag Projektet Sunde, velsmagende og mættende kødprodukter har til

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Danskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker

Danskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Udarbejdet af: Sisse

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING TEAM DANMARK BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING DHF: Dame Y, Hobro30. juni 2008 TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere